STRUKTURSTATISTIK 2012

Transkript

1 27. JUNI 2013 STRUKTURSTATISTIK 2012 STRUKTURSTATISTIK 2012 StrukturStatistik 2012 er baseret på lønoplysninger for ca lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca , hvoraf ca er funktionærer og ca er arbejdere eller funktionærlignende arbejdere. Elever og unge under 18 år udgør de resterende ca lønmodtagere. Nyheder og særlige forhold StrukturStatistik 2012 følger samme metode som tidligere års StrukturStatistik. Lønniveauerne afspejler den underliggende populations sammensætning. Sammenligning af lønniveauer mellem år skal derfor foretages med forsigtighed. Ved overenskomstfornyelsen i 2010 blev det for hovedparten af funktionæroverenskomsterne aftalt, at grundlovsdag er en betalt fridag. Denne dag faldt på weekenddage i 2010 og 2011 og indgår derfor først med værdi for lønmodtagerne i lønstatistikken for Værdien af frihed på grundlovsdag indgår i ferie-, fritvalgsog SH-betalinger samt i begreberne for løn- og medarbejderomkostninger, hvor disse betalinger indgår. Værdien af funktionærer- nes frihed på grundlovsdag er indregnet i StrukturStatistik 2012 ved at reducere standardarbejdsåret fra timer til timer. Værdien indgår både i lønniveauer og -stigningstakter. Beskatning af værdi af multimedier (250,00 kr. pr. måned) er afskaffet fra den 1. januar I stedet er indført skat af værdi af fri telefon (208,33 kr. pr. måned). I StrukturStatistik 2012 er personalegoder værdisat med samme beløb som godernes skattemæssige værdi. Personalegoder omfatter også værdi af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og behandlinger, som tilsvarende værdisættes efter deres skattemæssige værdi. Beregning af stigningstakter fra 2011 til 2012 er foretaget ekskl. personalegoder, da der ikke er tale om goder, som lønmodtagerne har opnået fra 2011 til 2012, men blot en i godernes beskatning. Tema I denne udgave af StrukturStatistik er der fokus på lønspredning for almindelige lønmodtagere under ét og inden for forskellige hovedarbejdsfunktioner i perioden fra 2002 og frem til LØNFORDELING, ALLE LØNMODTAGERE LØNSPREDNING, ALMINDELIGE LØNMODTAGERE 10 Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Ændringer i standardafvigelsen for lønfordelingen. Indeks 2002 = , kroner pr. time

2 27. JUNI 2013 STRUKTURSTATISTIK 2012 INDHOLD Strukturstatistik Statistikkens population... 3 Hovedresultater... 7 Udviklingen fra 2011 til TEMA: Udvikling i lønspredning Læsevejledning til detaljerede tabelafsnit Lønbegreber Statistiske mål Almindelige lønmodtagere Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Alm. kontor- og kundeservicearbejde Service- og salgsarbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv Håndværkspræget arbejde Operatør-, monterings- og transportarbejde Andet manuelt arbejde Ikke-erhvervsrettede uddannelser Arbejdsmarkedsuddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Ledere og medarbejdere med særligt ansvar Overordnet ledelse Ledelse i øvrigt Medarbejdere med særligt ansvar Elever og unge under 18 år Elever Unge under 18 år DA STATISTIK StrukturStatistik udkommer en gang årligt og er gratis for virksomheder, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation i DA. Virksomheder, der deltager i statistikken, har mulighed for at få adgang til NetStat Løn med egne statistikbearbejdede løntal, kønsopdelt lønstatistik og andre detaljerede udtræk fra StrukturStatistik Henvendelse herom kan ske til egen arbejdsgiverorganisation. Abonnement via DA Forlag - daforlag@da.dk: StrukturStatistik, 1 nummer: 325 kr. ekskl. moms. Konjunktur- og StrukturStatistik, 5 numre: 495 kr. ekskl. moms. Redaktion: Lars Knudsen (ansv.), Bodil Thøgersen, Michael Eliasen, Martin Jeppesen, Mikkel Alsø og Henrik Lynge Hansen. Grafisk produktion: Henriette A. R. Petersen

3 27. JUNI 2013 STRUKTURSTATISTIK 2012 STATISTIKKENS POPULATION StrukturStatistik 2012 er baseret på lønoplysninger for lønmodtagere på DA-området. Virksomhederne på DA-området udgør ca. halvdelen af beskæftigelsen inden for den private sektor i Danmark. I statistikken for 2011 indgik lønmodtagere. Lønstatistikkens dækningsområde er fra og med udgivelsen af StrukturStatistik 2012 udvidet og omfatter ikke alene lønmodtagere på virksomheder organiseret inden for overenskomstområdet. Konkret drejer det sig om ca lønmodtagere, der overvejende er beskæftiget inden for virksomhedsrådgivning. Der er tale om lønmodtagere beskæftiget på virksomheder tilknyttet DA s medlemsorganisationer uden at være en del af det overenskomstmæssige fællesskab. Ved sammenligning med tidligere udgaver af StrukturStatistikken er det desuden væsentligt at være opmærksom på, at StrukturStatistik 2012 også omfatter lønmodtagere ansat på virksomheder inden for Mejeribrugets Arbejdsgiverforening (MA) i kraft af foreningens optagelse i Dansk Industri (DI) i 2012, på virksomheder inden for Dansk Maskinhandlerforening optaget i SAMA i 2012 samt på virksomheder inden for Bager- og Konditormestre i Danmark optaget i Dansk Erhverv i Branchen øvrig næringsog nydelsesmiddelindustri omfatter således godt ansættelsesforhold mere end i StrukturStatistik Lønmodtagergrupper Lønmodtagerne bliver i statistikken opdelt i tre grupper, hhv. 1) almindelige lønmodtagere, 2) ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 3) elever og unge. Opdelingen har baggrund i, at lønforholdene grundlæggende er forskellige for de tre grupper. I statistikken er der almindelige lønmodtagere, jf. tabel nedenfor. Det svarer til 79,3 pct. af det samlede antal lønmodtagere i statistikken. Ledere og medarbejdere med særligt ansvar udgør 11,2 pct. mens elever og unge står for 9,5 pct. LØNMODTAGERGRUPPER Efter ansættelsesvilkår Efter aflønningsform Arbejdere i øvrigt Tidløn* I alt Funktionærer Arbejdere, funktionærlignende Akkordløn, bonus mv.* Provisionsløn* Fast løn uden overtidsbetaling Fast løn med overtids - betaling... ansættelsesforhold... Almindelige lønmodtagere Ledelse/særligt ansvar Ledelsesarbejde på højt niveau Ledelse i øvrigt Særligt ansvar Elever og unge Elever Unge I alt *Mindst halvdelen af aflønningen sker efter denne aflønningsform

4 STRUKTURSTATISTIK 2012 SIDE 4 Lønmodtagergruppe og ansættelsesvilkår Lønmodtagerne er opdelt i tre grupper efter ansættelsesvilkår, dvs. 1) funktionærer, 2) funktionærlignende arbejdere og 3) arbejdere i øvrigt. Opdelingen afhænger bl.a. af, om lønmodtagerne er omfattet af funktionærloven eller ej. Funktionærloven indeholder særlige bestemmelser om fuld løn under sygdom, ferie og opsigelsesregler. Funktionærlignende vilkår kan være gældende for arbejdere via overenskomsternes bestemmelser og i kraft af lokale eller individuelle aftaler på virksomheden. Typisk er det for funktionærlignende arbejdere aftalt at anvende udvalgte regler fra funktionærloven så som opsigelsesvarsler eller fuld løn under sygdom. Nogle arbejdere har tillige lokalt aftalt samme vilkår som funktionærer dog uden at være omfattet af funktionærloven. Hovedparten af arbejdere findes dog i gruppen arbejdere i øvrigt. Det fremgår af tabellen på side 3, at lønmodtagere er funktionærer svarende til 44,6 pct. af statistikkens population. 10,5 pct. er ansat på funktionærlignende vilkår, mens 44,9 pct. er arbejdere i øvrigt. Lønmodtagergruppe og aflønningsform Lønmodtagerne kan opdeles efter, hvordan hovedparten af aflønningen bestemmes. Der kan være tale om tidløn, akkordløn, akkord-/bonusløn, provisionsløn eller fast løn. Afl ønningen af lønmodtagerne kan via aflønningsformen være knyttet til produktionsresultatet. I et akkordsystem afhænger lønnen således direkte af resultatet, eksempelvis antal producerede enheder eller færdiggørelsen af et nærmere defineret stykke arbejde. Aflønningen kan også være en bonus knyttet til resultater såsom kvalitet, leveringspræcision eller lignende. I et tidlønsystem afhænger aflønningen mere indirekte af resultatet og kun i den udstrækning, der er sammenhæng mellem arbejdet tid og resultat. Ved provisionsløn fastsættes aflønningen som en andel af omsætningen. I et system med fast løn er der ingen direkte sammenhæng mellem resultat og aflønning. Det fremgår af tabellen side 3, at aflønningsformen varierer fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. I alt modtager lønmodtagere (49,5 pct.) mere end halvdelen af deres løn i form af tidløn. Fastlønnede med eller uden overtidsbetaling udgør 46,7 pct., 3,2 pct. er akkord- eller bonuslønnede, mens blot 0,5 pct. er overvejende provisionslønnede. Uddannelse Statistikkens uddannelsesoplysninger er baseret på individuelle uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Der foreligger uddannelsesoplysninger for 95 pct. af de voksne lønmodtagere i StrukturStatistik Lønmodtagernes uddannelser kategoriseres efter Dansk Uddannelses Nomenklatur (DUN). Inddeles de voksne lønmodtagere (almindelige lønmodtagere og ledelse/særligt ansvar) efter uddannelsesniveau, fremgår det, at 44,6 pct. af lønmodtagerne har en erhvervsuddannelse (f.eks. en ARBEJDSFUNKTIONER OG UDDANNELSE VOKSNE I alt Ikke erhvervsrettede uddannelser Arbejdsmarkedsuddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Uoplyst... ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Alm. kontor- og kundeservicearbejde Service- og salgsarbejde Arbejde inden for landbrug mv Håndværkspræget arbejde Operatør-, monterings- og transportarbejde Andet manuelt arbejde I alt

5 STRUKTURSTATISTIK 2012 SIDE 5 håndværksuddannelse eller en kontoruddannelse), jf. tabellen på side 4. Der er 30,3 pct. uden en egentlig erhvervsrettet uddannelse, hvoraf knap to ud af tre har deltaget på en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU). Andelen med korte-, mellemlange- eller lange videregående uddannelser udgør 20,1 pct. af de voksne lønmodtagere i Arbejdsfunktion og uddannelse Der er en logisk sammenhæng mellem lønmodtagernes arbejdsfunktion og uddannelsesniveau. Således har 61,1 pct. af de lønmodtagere, som udfører arbejde på højt kvalifikationsniveau (f.eks. ingeniørarbejde) en mellemlang eller lang videregående uddannelse, jf. tabellen side 4. Af de lønmodtagere, som udfører håndværkspræget arbejde, har 76,9 pct. en erhvervsuddannelse. Arbejdsfunktion og branche Af de ansatte inden for fremstillingsvirksomhed udfører en betydelig andel enten operatør-, monterings- og transportarbejde (27,1 pct.), eller håndværkspræget arbejde (18,3 pct.), jf. tabellen side 6. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed er håndværkspræget arbejde med 54,6 pct. af de ansatte den dominerende arbejdsfunktion. Der er 22,0 pct. ansatte, som udfører andet manuelt arbejde (f.eks. murermedhjælpere). Lønmodtagere i serviceprægede erhverv udfører primært serviceog salgsarbejde (26,1 pct.) eller andet manuelt arbejde som f.eks. rengøring og køkkenmedhjælp (17,7 pct.) jf. tabellen side 6. Erhvervserfaring De voksne lønmodtageres erhvervserfaring beregnes ud fra oplysninger om datoen for afslutningen af lønmodtagerens højeste fuldførte uddannelse og vedkommendes alder. Fordelingen af lønmodtagere efter erhvervserfaring afspejler blandt andet lønmodtagernes aldersfordeling, uddannelsesmæssige forhold samt tilbagetrækningsmønstret på det danske arbejdsmarked. Det fremgår af figuren nedenfor, at antallet af lønmodtagere aftager i takt med erhvervserfaringen. 21,0 pct. har således en erhvervserfaring på 0-4 år, mens 5,2 pct. har mere end 40 års erfaring. Branche Af de voksne lønmodtagere er 30,7 pct. beskæftiget inden for fremstillingsvirksomhed, 57,3 pct. er beskæftiget inden for serviceprægede erhverv, mens 11,4 pct. er beskæftiget inden for bygge- og anlægsvirksomhed, jf. figuren nedenfor. Inden for fremstillingsvirksomhed er der flest beskæftiget i maskin- og elektronikindustri, mens forretningsservice og detailhandel er de mest dominerende delbrancher inden for serviceprægede erhverv. ERHVERVSERFARING Procent af voksne BRANCHE Procent af voksne Serviceprægede erhverv 57,7 - Forretningsservice 15,5 - Transportvirksomhed 12,1 - Detailhandel 12,4 - Engroshandel 7,6 Fremstillingsvirksomhed 30,7 - Maskin- og elektronik 7,6 - Nærings- og nydelsesmiddel 6,9 - Jern- og metal 2,9 - Kemisk-, gummi- og plast 3, Bygge- og anlægsvirksomhed 11,4 - Bygge- og anlæg øvrig 8,3 - Bygningsinstallation 3, Erhvervserfaring, år Anm.: Omfatter ikke personer inden for råstofudvinding og med uoplyst erhverv

6 STRUKTURSTATISTIK 2012 SIDE 6 ARBEJDSFUNKTIONER OG BRANCHE VOKSNE I alt Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Øvrige*... ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Alm. kontor- og kundeservicearbejde Service- og salgsarbejde Arbejde inden for landbrug mv. Håndværkspræget arbejde Operatør-, monterings- og transportarbejde Andet manuelt arbejde Voksne i alt * Øvrige omfatter råstofudvinding og personer med uoplyst erhverv

7 27. JUNI 2013 STRUKTURSTATISTIK 2012 HOVEDRESULTATER Dette afsnit beskriver lønfordelingen for hele DA-området samt for delingen på statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper. Det illustreres, hvordan timefortjenesten for voksne lønmodtagere varierer med branche, arbejdsfunktion, uddannelse, geografi og erhvervs erfaring. Endvidere er der foretaget beregninger af lønmodtagernes årsfortjeneste. Endelig beskrives medarbejderomkostningernes sammensætning herunder øvrige medarbejderomkostninger. Lønfordelingen I statistikken er det fordelingen af lønmodtagernes fortjeneste, der står i centrum. Herved får virksomheder, lønmodtagere og andre brugere af statistikken en mere detaljeret og brugbar beskrivelse af lønforholdene på arbejdsmarkedet end ved traditionelle summariske mål som median og gennemsnit, der overser mangfoldigheden af forskelle virksomhederne og lønmodtagerne imellem. Det fremgår af figuren nedenfor, at halvdelen af alle lønmodtagere har en fortjeneste pr. time, som ligger i intervallet mellem ALLE LØNMODTAGERE Andel af lønninger, procent 10 5 NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL , kroner pr. time nedre kvartil på 185,92 kr. og øvre kvartil på 292,82 kr. Figuren viser en lille gruppe med lønninger fra 60 kr. pr. time til 110 kr. pr. time, som typisk omfatter af elever og unge. For alle lønmodtagere under ét findes den hyppigst forekommende timefortjeneste ved 220 kr. (6,1 pct. af lønningerne). Medianlønnen er 229,94 kr. pr. time (markeret med den røde streg), mens den gennemsnitlige timefortjeneste er 257,51 kr. (markeret med den gule trekant). Lønstrukturen Der kan være mange årsager til, at der er variation i lønningerne. I StrukturStatistikken er der mulighed for at sammenholde lønmodtagernes fortjeneste med en række oplysninger om lønmodtage- LØNFORDELING Lønfordelingsfiguren illustrerer, at gennemsnittet kan være vildledende, hvis det opfattes som udtryk for det "normale niveau". Gennemsnittet er meget påvirkeligt af selv få høje eller lave lønninger. Ved at anvende medianen undgår man noget af denne "forvridning", men kun ved at se på hele fordelingen får man et udtryk for mangfoldigheden i lønforholdene. Figurerne er generelt skåret så ikke alle høje lønningerne er med i figurerne. Udviklingen fortsætter således ud over den højest angivne værdi i det bagvedliggende data. Det vil altså sige, at figurerne viser det væsentlige, nemlig data omkring øvre og nedre kvartil. Trekanten i figuren viser gennemsnitslønnens placering og symboliserer, at gennemsnitstallet angiver balancepunktet i fordelingen. Hvis søjlerne i figuren opfattes som lodder på en vippe, så er gennemsnittet placeret netop dér, hvor vippen holdes i balance.

8 STRUKTURSTATISTIK 2012 SIDE 8 rens, virksomhedens og jobbets karakteristika. Det er valgt først og fremmest at inddele efter lønmodtagergruppe og arbejdsfunktion. Herudover er der kastet lys over uddannelsesforhold, regionale og branchevise lønforskelle samt erhvervserfaringens betydning. Tre lønmodtagergrupper Lønnens fordeling for statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper fremgår af figurerne på denne side. Af figurerne ses det, at både lønniveauet (fortjeneste ) og lønstrukturen varierer ganske meget grupperne imellem. For almindelige lønmodtagere findes den hyppigst forekommende fortjeneste 220 kr. (med 7,2 pct. af alle lønninger i intervallet 215 kr. til 225 kr.). Medianlønnen er 226,68 kr., og den gennemsnitlige timefortjeneste er 245,72 kr. Ledere og medarbejdere med særligt ansvar har en gennemsnitlig timefortjeneste på 406,34 kr. For denne gruppe ligger lønningerne meget spredt. Den hyppigst forekommende timefortjeneste ligger ved 290 kr. Det er imidlertid kun 3,5 pct. af lønningerne, som ligger på dette niveau. For elever og unge er den gennemsnitlige timefortjeneste 98,93 kr. pr. time, mens den hyppigst forekommende fortjeneste er på 80 kr. (27,7 pct. af lønningerne). Medarbejderomkostningernes sammensætning I tabellen på side 9 er medarbejderomkostningernes sammensætningen vist for de tre gennemgående lønmodtagergrupper. Det fremgår af disse gennemsnitstal, at den altovervejende del af virksomhedernes medarbejderomkostninger består af fortjeneste til lønmodtageren LEDELSE/SÆRLIGT ANSVAR Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL Når man kigger på de samlede medarbejderomkostninger for alle lønmodtagere på DA-området under ét, udgør de i gennemsnit 269,97 kr. pr. time. For ledere og medarbejdere med særligt ansvar udgør de 417,34 kr. pr. time, mens de for almindelige lønmodtagere udgør 260,36 kr. pr. time. For ledere og medarbejdere med særligt ansvar udgør personalegoder 11,99 kr. pr. time (herunder beskatning af fri telefon og arbejdsgiverbetalt sundshedsforsikring), genetillæg udgør 1,34 kr. pr. time, og uregelmæssige betalinger udgør 12,79 kr. pr. time. For almindelige lønmodtagere udgør personalegoder 1,26 kr. pr time, genetillæg 6,97 kr. pr. time og uregelmæssige betalinger 4,41 kr. pr. time. ØVRE KVARTIL , kroner pr. time ALMINDELIGE LØNMODTAGERE ELEVER OG UNGE 10 Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL , kroner pr. time , kroner pr. time

9 STRUKTURSTATISTIK 2012 SIDE 9 MEDARBEJDEROMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING ALLE LØNMODTAGERE JOBSTATUS Medarbejderomkostninger Øvrige medarbejderomkostninger heraf Genetillæg ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. heraf Ferie-, fritvalgs og SHbetalinger Personalegoder Uregelmæssige betalinger Arbejdsgivers pen- sionsbidrag... heraf Lønmodtagers pensionsbidrag kr. pr. time Voksne i alt 282,91 7,96 6,16 268,79 6,44 35,32 2,80 5,61 20,66 197,81 12,04 Almindelige lønmodtagere 260,36 7,67 6,97 245,72 6,48 32,80 1,26 4,41 19,39 181,22 10,43 Ledere og medarbejdere med særligt ansvar 417,34 9,67 1,34 406,34 6,22 50,30 11,99 12,79 28,24 296,77 21,59 Elever og unge under 18 år i alt 87,97-15,17 4,22 98,93 2,37 12,14 0,13 0,79 3,60 79,90 1,84 Elever 88,09-32,76 2,18 118,67 4,05 13,91 0,21 1,45 6,08 92,98 3,12 Unge under 18 år 87,86 1,92 6,21 79,73 0,74 10,41 0,06 0,14 1,19 67,19 0,60 Hele DA 269,97 6,42 6,03 257,51 6,17 33,78 2,62 5,29 19,53 189,98 11,36 På grund af blandt andet refusioner fra offentlige kasser (AUB) udgør øvrige medarbejderomkostninger -32,76 kr. pr. time for elever. Medarbejderomkostningernes sammensætning for brancher, hovedarbejdsfunktioner, ansættelsesvilkår, regioner og uddannelser fremgår af tabellen side Branche Den gennemsnitlige timefortjeneste for voksne er 283,72 kr. inden for fremstillingsvirksomhed, 264,03 kr. inden for bygge- og anlægsvirksomhed og 259,60 kr. inden for serviceprægede erhverv. Indenfor fremstillingsvirksomhed er den gennemsnitlige timefortjeneste er højest inden for medicinalindustrien hvor den er 382,75 kr. pr. time. Træ- og papirindustri er lavest med 247,02 kr. Inden for hovedbranchen serviceprægede erhverv ligger detailhandel food lavest med 186,55 kr. pr. time, mens it-virksomhed ligger højest med 411,42 kr. pr. time. Hovedarbejdsfunktion Den gennemsnitlige timefortjeneste opgjort på hovedarbejdsfunktioner er størst for ledelsesarbejde med 474,33 kr. og mindst for service- og salgsarbejde med 190,29 kr. pr. time. Ansættelsesvilkår Den gennemsnitlige timefortjeneste opgjort efter ansættelsesvilkår er størst for funktionærer med 317,19 kr. og mindst for øvrige arbejdere med 215,86 kr. Regionale lønforskelle Den gennemsnitlige timefortjeneste ligger væsentligt over landsgennemsnittet i Region Hovedstaden og under gennemsnittet i resten af landet, jf. figuren nedenfor. REGIONALE LØNFORSKELLE, VOKSNE LØNMODTAGERE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste pr. time -3,8-3,7-10,4-7,6 10,7

10 STRUKTURSTATISTIK 2012 SIDE 10 Lønforskellene varierer fra et niveau på 10,4 pct. under landsgennemsnittet i Region Nordjylland til et niveau på 10,7 pct. over landsgennemsnittet i Region Hovedstaden. De regionale lønforskelle dækker blandt andet over, at erhvervsstrukturen ikke er ensartet, og at sammensætningen af arbejdsstyrken derfor er forskellig. Inden for de enkelte hovedarbejdsfunktioner er der store forskellige regionerne imellem, og det varierer hvilken region der ligger længst under landsgennemsnittet. Region Hovedstaden ligger over landsgennemsnittet for alle hovedarbejdsfunktioner. Uddannelse Statistikkens uddannelsesafsnit er baseret på uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Timefortjenesten stiger markant med uddannelsensniveauet. Lønmodtagere med ikke erhvervsrettede uddannelser har i gennemsnit en timefortjeneste på 197,28 kr., mens lønmodtagere med en lang videregående uddannelse i gennemsnit har en timefortjeneste på 434,54 kr. Erhvervserfaring Lønmodtagernes timefortjeneste stiger i takt med, at de opnår større viden, erfaring og produktivitet. Lønmodtagere med kort erhvervserfaring har den mest markante stigning i timefortjenesten. Det ses af figuren øverst til højre, hvor den største stigning sker i intervallet 0-4 år og op til intervallet 5-9 år. Farverne i figuren illusterer lønspredningen. Den mørkegrå del af søjlerne illustrerer intervallet hvor den midterste halvdel af lønningerne ligger. Den hvide streg angiver medianen. Den lysegrå del af søjlerne udvider fordelingen, så variationen i fortjenesten kan ses for 90 pct. af lønmodtagerne. Lønmodtagere med 0-4 års erhvervserfaring har for eksempel en medianfortjeneste på 161,84 kr., og halvdelen har en fortjeneste mellem 137,03 kr. og 212,72 kr. Udvides intervallet til at dække 90 pct. af lønmodtagerne, så varierer fortjenesten mellem 125,15 kr. og 299,43 kr. I takt med at erhvervserfaringen stiger, så stiger variationen i timefortjenesten også indtil intervallet år, hvorefter variationen er aftagende. Helårsfortjeneste Med udgangspunkt i timefortjenesten kan lønmodtagernes helårsfortjeneste beregnes. Der beregnes to typer af helårsfortjeneste, fuldtids og faktisk. Fuldtids helårsfortjenesten er beregnet under forudsætning af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2012 bortset fra ferie- og søgnehelligdage. Fuldtids helårsfortjenesten er derfor ikke påvirket af, at nogle har deltidsarbejde, mens andre ERHVERVSERFARING, kroner pr. time Erhvervserfaring, år FULDTIDS HELÅRSFORTJENESTE Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL FAKTISK HELÅRSFORTJENESTE Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL kr kr.

11 STRUKTURSTATISTIK 2012 SIDE 11 har arbejder mere end 37 timer pr. uge. Fuldtids helårsfortjenesten beregnes for arbejdsår uden tabte arbejdsdage som følge af sygefravær, arbejdskonflikter eller andet fravær. Helårsfortjenesterne for forskellige lønmodtagergrupper, arbejdsfunktioner og hovedbrancher fremgår af tabellen nedenfor. Fordelingen for voksne fremgår af figurerne på side 10. Her ses det, at hver fjerde voksne lønmodtager har en fuldtids helårsfortjeneste over kr., mens en anden fjerdedel tjener mindre end kr. Medianen er kr., og den gennemsnitlige fuldtids helårsfortjeneste er kr. Tages der højde for deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær fås faktisk helårsfortjeneste. Fordelingen af faktisk helårsfortjeneste viser et noget andet billede end fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten. Lønmodtagere med en ugentlig arbejdstid under 37 timer har alt andet lige en lavere årsfortjeneste end heltidsbeskæftigede. Det afspejler sig blandt andet i nedre kvartil, der udgør kr. mod som nævnt kr. i fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten for voksne. Der er desuden flere med en høj faktisk helårsfortjeneste, idet hver fjerde voksen har en faktisk helårsfortjeneste højere end kr. Den gennemsnitlige faktiske helårsfortjeneste udgør kr., og medianen er kr. Øvrige medarbejderomkostninger Løndelen øvrige medarbejderomkostninger er sammensat af flere delelementer. I tabellen på side 15 er de øvrige medarbejderomkostninger for voksne opdelt på seks hoved elementer, nemlig beløb til og fra offentlige kasser, lovpligtige bidrag, aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger, fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale samt andre personaleomkostninger. Elementerne er beskrevet nærmere i boksen på side 12. HELÅRSFORTJENESTE Fuldtids helårsfortjeneste Faktisk helårsfortjeneste VOKSNE Kr. pr. år LØNMODTAGERGRUPPER Almindelige lønmodtagere Ledere og medarbejdere med særligt ansvar Hele DA ANSÆTTELSESVILKÅR Funktionærer Arbejdere HOVEDARBEJDSFUNKTION Ledelsesarbejde Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Alm. kontor- og kundeservicearbejde Service- og salgsarbejde Arbejde inden for landbrug mv Håndværkspræget arbejde Operatør-,monterings- og transportarb Andet manuelt arbejde HOVEDBRANCHE Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv

12 STRUKTURSTATISTIK 2012 SIDE 12 For voksne under ét udgør øvrige medarbejderomkostninger 7,96 kr. pr. præsteret arbejdstime. Det ses, at den største del af de øvrige medarbejderomkostninger stammer fra udgifter til andre personaleomkostninger samt lovpligtige udgifter. Offentlige kasser yder netto 2,26 kr. i tilskud pr. præsteret arbejdstime. Forskellene i branchernes bidrag til lovpligtige omkostninger af spejler bl.a. forskellene i bidragene til arbejdsulykke/arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring f.eks. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, AES. Det højere bidrag til offentlige kasser fra virksomheder inden for persontransport samt inden for andre serviceprægede erhverv vedrører fortrinsvist forhøjelsen af lønsumsafgiften. Bidrag til offentlige kasser er øget i 2012 som følge af en stigning i AUB-bidraget (tidligere AER), og samtidig er refusioner fra offentlige kasser steget lidt som følge af større refusioner i forbindelse med uddannelse, sygdom mv. og løntilskud. Arbejdsgivernes omkostningerne til andre personaleomkostninger, fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratialer samt uddannelse er også steget. Standardberegnet timefortjeneste Lønbegrebet standardberegnet timefortjeneste indførtes med StrukturStatistik Det er et lønbegreb, der bruges til at belyse den aftalte løn uafhængigt af fravær, og det minder derfor om direkte løn inkl. pension. Den primære forskel er, at standardberegnet timefortjeneste inkluderer genetillæg og ferietillæg, mens de begge indeholder pension, uregelmæssige betalinger og personalegoder. I tabellen side 16 ses, at den standardberegnede timefortjeneste for voksne lønmodtagere er 229,71 kr. Den højeste værdi findes inden for it-virksomhed (339,17 kr.) og lavest blandt lønmodtagere inden for detailhandel food mv. (163,44 kr.) ØVRIGE MEDARBEJDEROMKOSTNINGER Offentlige kasser Beløb til offentlige kasser dækker hovedsageligt over arbejdsgivernes bidrag til AUB. Beløbet fra offentlige kasser dækker over kursusgodtgørelser, løntilskud og refusioner for udgifter til løn under sygdom, barsel mv. Lovpligtige omkostninger Lovpligtige omkostninger er arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring, ATP-finansieringsbidrag samt bidrag til og refusioner fra barselsfonde. Aftalebestemte omkostninger De aftalebestemte omkostninger er bidrag til og refusioner fra sociale- og uddannelsesfonde samt eventuelle gruppelivsforsikringer, der indgår i de enkelte overenskomster. Uddannelsesomkostninger Uddannelsesomkostninger omfatter alene omkostninger til eksterne kurser, eksterne undervisere og materialeforbrug ved interne kurser, og således ikke løn til interne undervisere, intern oplæring mv. Fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale Fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale (tidligere en del af andre personaleomkostninger). Andre personaleomkostninger Andre personaleomkostninger dækker over omkostninger såsom arbejdstøj, sikkerhedsudstyr, fi rmaidræt, fester, gaver, kantinetilskud samt frivilligt tegnede medarbejderrelaterede forsikringer.

13 STRUKTURSTATISTIK 2012 SIDE 13 MEDARBEJDEROMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING VOKSNE BRANCHER Medarbejderomkostninger heraf Øvrige medarbejderomkostninger Genetillæg ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. heraf Ferie-, fritvalgs- og SHbetalinger Personalegoder Uregelmæssige betalinger Arbejdsgivers pensionsbidrag... heraf Lønmodtagers pensionsbidrag Kr. pr. time Fremstillingsvirksomhed 300,88 9,53 7,62 283,72 7,75 37,95 2,76 6,16 21,84 207,11 14,14 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 284,20 10,97 12,33 260,90 7,17 35,98 2,60 2,30 21,03 191,76 12,57 Slagterier 285,63 12,10 8,39 265,15 8,04 39,88 1,55 2,57 20,23 192,79 11,71 Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri 283,52 10,45 14,17 258,91 6,77 34,15 3,09 2,17 21,40 191,28 12,98 Tekstil- og beklædningsindustri 264,52 7,33 2,54 254,65 7,32 33,32 3,98 4,30 16,75 189,12 13,82 Træ- og papirindustri 262,89 8,96 6,91 247,02 7,42 33,35 2,20 2,97 19,07 181,95 11,27 Grafisk industri og forlagsvirksomhed 319,22 10,98 3,67 304,57 6,50 39,73 3,74 4,43 21,92 228,25 16,01 Kemisk, gummi- og plastindustri 334,47 7,62 8,70 318,15 8,45 41,30 3,23 7,16 26,64 231,06 16,30 Kemisk industri 343,65 9,33 8,70 325,63 7,98 41,53 3,67 6,56 27,80 237,51 16,57 Medicinalindustri 391,90 5,11 4,04 382,75 10,12 47,71 2,66 9,97 33,79 278,34 20,29 Plast- og gummiindustri 298,07 6,97 10,85 280,25 8,19 38,09 3,02 6,50 22,09 202,30 14,16 Sten-, ler- og glasindustri 283,73 10,32 9,87 263,54 6,77 36,26 2,58 4,69 21,11 192,08 12,83 Jern- og metalindustri 274,36 8,10 6,12 260,13 7,96 35,54 2,62 5,16 18,73 190,06 12,43 Maskin- og elektronikfremstilling 310,86 9,64 5,11 296,11 8,31 39,02 2,40 8,62 21,17 216,33 15,99 Elektronikfremstilling 313,92 9,22 2,50 302,19 7,78 39,22 2,77 6,80 19,79 225,85 17,45 Maskinfremstilling 309,21 9,86 6,51 292,83 8,60 38,91 2,20 9,61 21,92 211,18 15,21 Transportmiddelindustri 277,19 7,69 6,27 263,22 8,94 35,82 1,97 2,43 19,44 194,50 11,70 Anden fremstillingsvirksomhed 322,26 9,41 7,25 305,61 7,84 40,73 3,29 11,54 25,31 216,73 13,68 Fremstilling af møbler, legetøj 298,43 6,99 7,51 283,94 7,68 38,62 3,48 13,52 20,26 200,35 14,05 Forsyning 367,26 13,97 6,77 346,53 8,16 44,72 2,93 7,79 34,84 247,66 13,00 Bygge- og anlægsvirksomhed 277,11 9,18 3,91 264,03 6,14 36,03 2,56 7,63 19,87 191,85 11,82 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 274,60 9,88 3,28 261,44 6,08 35,44 2,29 8,57 19,57 189,56 11,71 Bygningsinstallation 283,58 7,36 5,53 270,70 6,27 37,54 3,26 5,19 20,65 197,78 12,12 Serviceprægede erhverv 271,93 6,63 5,70 259,60 5,66 33,37 2,88 4,84 20,03 192,64 10,68 Bilhandel og -værksteder 276,26 7,91 2,11 266,24 6,81 34,89 5,18 3,67 19,16 196,52 11,93 Engroshandel 317,85 8,48 2,67 306,71 6,09 38,82 6,81 7,06 22,53 225,18 15,10 Engroshandel med fødevarer 300,35 5,80 3,16 291,39 6,13 36,98 6,85 5,67 21,37 213,95 13,84 Engroshandel med it 354,00 11,53 2,76 339,72 6,56 42,98 6,26 11,24 24,39 248,15 17,12 Øvrig engroshandel 297,69 7,86 2,14 287,70 5,60 36,34 7,32 4,17 21,71 212,46 14,23 Detailhandel 204,88 2,10 6,93 195,86 4,70 24,65 1,49 2,63 13,65 148,67 7,56 Detailhandel food 196,28 0,59 9,14 186,55 4,77 23,40 1,40 2,55 12,96 141,33 7,23 Detailhandel nonfood 216,82 4,19 3,85 208,78 4,60 26,40 1,61 2,75 14,60 158,84 8,02 Hotel- og restaurationsvirksomhed 209,00 5,12 3,85 200,03 3,08 24,70 0,96 1,66 13,48 156,12 6,87 Transportvirksomhed 276,29 7,57 9,52 259,19 5,54 33,38 1,91 5,03 26,52 186,26 7,85 Godstransport 262,29 6,71 8,12 247,46 5,38 31,90 1,84 4,20 24,07 179,62 7,69 Persontransport 289,75 9,72 16,17 263,87 5,75 33,92 0,92 2,48 30,51 189,69 8,80 Telekommunikation 314,40 7,56 3,87 302,97 5,91 39,01 3,99 13,31 30,27 209,65 6,84

14 STRUKTURSTATISTIK 2012 SIDE 14 MEDARBEJDEROMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING VOKSNE Medarbejderomkostninger heraf Øvrige medarbejderomkostninger Genetillæg ekskl. genetillæg Løn under Ferie-, Personalegodemæssigvers Uregel- Arbejdsgi-... heraf pen- sygefravær fritvalgs- og mv. SHbetalingegers pen- betalinger sionsbidrag Lønmodta- BRANCHER FORTSAT sionsbidrag Kr. pr. time Forretningsservice 310,41 7,91 4,52 297,98 6,27 38,93 2,63 6,43 19,66 224,01 14,10 It virksomhed 423,61 10,47 1,72 411,42 14,75 52,91 3,84 12,56 31,71 295,43 20,98 Finansiel service 302,42 10,30 2,34 289,79 5,58 37,60 4,71 4,11 18,05 219,80 13,21 Liberale erhverv 381,16 9,00 2,34 369,83 7,60 48,36 3,46 15,48 19,56 275,21 18,92 Ingeniør virksomhed 360,38 10,79 1,40 348,18 5,20 44,81 3,29 4,44 25,69 264,74 19,52 Vikarbureauer og arbejdsformidling 204,02 4,28 12,09 187,65 1,59 25,01 0,18 1,35 9,73 149,79 5,10 Operationel service 227,77 4,84 5,15 217,77 5,01 29,27 1,77 1,91 16,01 163,81 8,97 Andre serviceprægede erhverv 250,31 8,45 3,62 238,24 6,90 31,66 1,22 2,65 16,18 179,73 8,87 HOVEDARBEJDSFUNKTION Ledelsesarbejde 485,14 9,75 1,06 474,33 6,58 58,19 18,44 16,50 31,38 343,26 25,99 Højt kvalifikationsniveau 398,10 10,06 1,97 386,07 8,65 48,92 3,79 11,59 28,02 284,96 20,93 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 317,52 9,02 2,85 305,66 6,11 38,64 4,99 6,14 24,47 225,05 13,89 Alm. kontor- og kundeservicearbejde 240,94 7,38 3,13 230,44 5,30 29,61 1,02 3,02 20,37 170,82 7,77 Service- og salgsarbejde 201,63 3,98 7,35 190,29 4,03 23,98 1,23 1,80 13,26 145,90 6,71 Arbejde inden for landbrug mv. 231,53 7,68 4,63 219,22 7,72 31,64 1,24 2,09 17,06 159,52 9,07 Håndværkspræget arbejde 262,64 8,43 7,56 246,64 7,56 34,31 0,65 5,48 19,74 178,87 10,87 Operatør-, monterings- og transportarb. 248,03 8,77 13,27 225,99 7,56 32,26 0,24 3,17 18,59 164,04 9,62 Andet manuelt arbejde 223,79 7,11 8,00 208,68 5,62 29,20 0,30 3,21 15,81 154,36 8,32 ANSÆTTELSESVILKÅR Funktionærer 328,04 8,25 2,60 317,19 6,51 40,00 5,20 7,59 23,84 233,90 15,49 Arbejdere 236,01 7,66 9,87 218,49 6,38 30,45 0,31 3,55 17,36 160,31 8,45 Funktionærligende 247,73 7,69 11,55 228,48 5,69 29,23 0,68 2,97 20,66 168,77 7,30 Øvrige 232,93 7,65 9,43 215,86 6,56 30,77 0,21 3,70 16,49 158,08 8,75 REGIONALT Region Hovedstaden 311,03 8,03 5,46 297,54 6,70 38,27 3,41 7,04 23,32 218,58 13,13 Region Sjælland 262,19 7,68 6,10 248,40 6,33 32,90 2,44 4,03 18,93 183,65 10,36 Region Syddanmark 273,83 8,18 6,69 258,95 6,50 34,26 2,60 5,88 19,90 189,70 11,77 Region Midtjylland 273,07 7,84 6,58 258,66 6,26 34,41 2,68 4,51 19,49 191,23 12,02 Region Nordjylland 254,76 7,73 6,22 240,81 6,04 32,56 1,83 4,39 18,17 177,70 10,60 UDDANNELSE Ikke erhvervsrettede uddannelser 210,51 5,14 8,10 197,28 3,84 25,30 1,14 2,57 12,79 151,55 6,35 Arbejdsmarkedsuddannelser 245,46 7,84 8,76 228,86 6,64 31,04 1,08 3,80 19,16 166,96 9,12 Erhvervsuddannelser 269,70 8,05 6,05 255,60 6,60 34,01 2,49 4,70 20,11 187,54 11,15 Korte videregående uddannelser 312,50 8,54 3,22 300,73 6,42 38,39 4,65 6,19 23,30 221,65 14,44 Mellemlange videregående uddannelser 380,46 9,23 3,41 367,82 6,85 46,27 6,36 10,09 26,14 271,91 19,86 Lange videregående uddannelser 445,37 9,42 1,41 434,54 7,90 54,65 7,12 16,10 30,60 318,12 24,25 heraf

15 STRUKTURSTATISTIK 2012 SIDE 15 SAMMENSÆTNING AF ØVRIGE MEDARBEJDEROMKOSTNINGER VOKSNE Offentlige kasser Aftalebestemte Uddannelse Fratrædelsesgodtgørelse- og ninger Andre omkost- Indbetalt Refusion Lovpligtige Indbetalt Refusion jubilæumsgratiale BRANCHER kr. pr. time I alt Slagterier 1,80 1,74 2,03 0,97 0,16 0,86 2,73 5,60 12,10 Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri 1,74 4,02 3,46 0,80 0,03 1,63 0,92 5,95 10,45 Tekstil- og beklædningsindustri 1,76 3,76 2,44 0,53 0,18 1,43 0,70 4,42 7,33 Træ- og papirindustri 1,80 3,76 3,05 1,25 0,22 1,11 0,69 5,05 8,96 Grafisk industri og forlagsvirksomhed 1,74 2,88 1,76 0,67 0,05 2,53 1,43 5,78 10,98 Kemisk industri 1,74 3,93 1,70 0,57 0,14 2,25 1,48 5,65 9,33 Medicinalindustri 1,77 3,54 1,72 0,19 0,00 0,44 1,19 3,33 5,11 Plast- og gummiindustri 1,63 3,98 2,26 0,61 0,04 0,99 0,81 4,70 6,97 Sten-, ler- og glasindustri 1,78 3,01 3,09 0,79 0,12 1,54 0,95 5,29 10,32 Jern- og metalindustri 1,66 3,30 2,75 0,84 0,09 0,74 0,64 4,86 8,10 Elektronikfremstilling 1,62 4,18 1,74 0,68 0,01 2,20 0,74 6,44 9,22 Maskinfremstilling 1,75 3,37 2,15 0,68 0,03 2,08 0,89 5,72 9,86 Fremstilling af transportmidler 1,94 3,79 2,67 0,95 0,07 0,87 0,71 4,41 7,69 Anden fremstillingsvirksomhed 1,71 3,16 2,30 0,50 0,04 0,68 0,74 4,25 6,99 Forsyning 1,76 3,36 2,66 0,45 0,03 2,68 2,07 7,74 13,97 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 1,72 2,44 3,60 0,77 0,06 1,14 0,18 4,98 9,88 Bygningsinstallation 1,61 2,62 3,13 0,69 0,07 1,09 0,24 3,28 7,36 Bilhandel og -værksteder 1,60 3,58 2,30 0,72 0,01 1,82 0,46 4,60 7,91 Engroshandel med fødevarer 1,71 4,33 1,66 0,48 0,04 1,43 1,24 3,63 5,80 Engroshandel med it 1,76 2,95 1,71 0,65 0,01 2,25 2,04 6,09 11,53 Øvrig engroshandel 1,77 3,56 1,90 0,60 0,04 1,53 0,83 4,82 7,86 Detailhandel food 4,86 19,36 3,52 1,24 0,01 3,88 0,30 6,17 0,59 Detailhandel nonfood 1,56 5,44 1,52 0,46 0,08 1,32 0,31 4,54 4,19 Hotel- og restaurationsvirksomhed 1,37 3,72 1,84 0,57 0,20 1,12 0,08 4,07 5,12 Godstransport 1,77 4,69 3,16 0,60 0,17 1,30 1,26 3,48 6,71 Persontransport 5,17 2,79 2,89 0,61 0,07 1,32 0,58 2,00 9,72 Telekommunikation 1,75 3,24 0,76 1,21 0,00 1,86 3,36 1,85 7,56 It virksomhed 1,75 1,70 0,81 0,29 0,00 2,17 4,99 2,17 10,47 Finansiel service 1,71 3,40 1,57 0,51 0,13 1,28 0,57 8,19 10,30 Liberale erhverv 1,45 3,52 0,73 0,15 0,02 0,57 0,70 8,94 9,00 Ingeniør virksomhed 1,73 3,96 1,33 0,43 0,01 2,63 1,30 7,33 10,79 Vikarbureauer og arbejdsformidling 1,73 1,11 0,86 0,36 0,00 0,48 0,12 1,83 4,28 Operationel service 1,78 4,31 2,65 0,68 0,14 0,63 0,36 3,19 4,84 Andre serviceprægede erhverv 5,28 3,76 2,94 0,48 0,06 1,06 0,28 2,24 8,45 Alle 2,23 4,49 2,42 0,69 0,07 1,56 0,90 4,71 7,96

16 STRUKTURSTATISTIK 2012 SIDE 16 STANDARDBEREGNET TIMEFORTJENESTE STANDARDBEREGNET TIMEFORTJENESTE VOKSNE BRANCHER Fremstillingsvirksomhed 241,37 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 226,11 Slagterier 224,49 Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri 226,87 Tekstil- og beklædningsindustri 213,58 Træ- og papirindustri 209,21 Grafisk industri og forlagsvirksomhed 256,90 Kemisk, gummi- og plastindustri 271,36 Kemisk industri 278,53 Medicinalindustri 321,74 Plast- og gummiindustri 240,38 Sten-, ler- og glasindustri 225,60 Jern- og metalindustri 219,48 Maskin- og elektronikfremstilling 249,71 Elektronikfremstilling 253,87 Maskinfremstilling 247,46 Fremstilling af transportmidler 221,19 Anden fremstillingsvirksomhed 259,99 Fremstilling af møbler, legetøj 240,64 Forsyning 296,52 Bygge- og anlægsvirksomhed 223,18 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 220,47 Bygningsinstallation 230,15 Serviceprægede erhverv 221,96 Bilhandel og -værksteder 223,59 Engroshandel 259,76 Engroshandel med fødevarer 246,74 Engroshandel med it 287,60 Øvrig engroshandel 243,80 VOKSNE BRANCHER FORTSAT Detailhandel 169,69 Detailhandel food 163,44 Detailhandel nonfood 178,36 Hotel- og restaurationsvirksomhed 172,32 Transportvirksomhed 223,83 Godstransport 212,11 Persontransport 233,99 Telekommunikation 257,75 Forretningsservice 253,68 It virksomhed 339,17 Finansiel service 245,18 Liberale erhverv 312,78 Ingeniør virksomhed 295,79 Vikarbureauer og arbejdsformidling 170,21 Operationel service 186,32 Andre serviceprægede erhverv 200,49 Hele DA 229,71 HOVEDARBEJDSFUNKTION Ledelsesarbejde 403,50 Højt kvalifikationsniveau 325,01 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 259,29 Alm. kontor- og kundeservicearbejde 195,54 Service- og salgsarbejde 165,91 Arbejde inden for landbrug mv. 183,46 Håndværkspræget arbejde 209,07 Operatør-,monterings- og transportarb. 194,87 Andet manuelt arbejde 179,07

17 27. JUNI 2013 STRUKTURSTATISTIK 2012 UDVIKLINGEN FRA 2011 TIL 2012 Voksne Den gennemsnitlige timefortjeneste steg med 2,0 pct. for voksne fra 2011 til 2012, jf. figuren til højre samt tabellen på næste side. Lønudviklingen afspejler er for lønmodtagere, som indgår i statistikken i både 2011 og 2012 samt eventuelle populationsforskydninger, jf. afsnit om metode på side 20. Virksomhedernes samlede medarbejderomkostninger steg med 2,3 pct. for voksne fra 2011 til Stigningen i medarbejderomkostningerne var dermed 0,3 pct.-point højere end stigningen i fortjenesten. Dette afspejler bl.a. stigning i både virksomhedernes bidrag til AUB (tidligere AER), omkostninger til uddannelse og andre personaleomkostninger, jf. side 12. Individuelle stigningstakter Lønudviklingen varierer meget fra den ene lønmodtager til den anden, jf. figuren til højre med individuelle stigninger for identiske personer. En fjerdedel af lønmodtagerne havde således et fald på 0,7 pct. eller derunder (nedre kvartil), mens en anden fjerdel havde stigninger på 5,7 pct. eller mere (øvre kvartil). Den hyppigste stigning i fortjenesten var 1 pct. Fire stigningstakter Hvis antallet af ansættelsesforhold tillader det, er der i de detaljerede tabelafsnit vist fire stigningstakter for gennemsnitslønnen og medianlønnen for den enkelte arbejdsfunktion eller uddannelse. Ændringen i direkte løn inkl. pension var 1,9 pct. i 2012 for alle tid- og fastlønnede, hvilket er mindre end en i fortjenesten på 2,0 pct., jf. tabellen næste side. I de detaljerede tabelafsnit er det ofte tilfældet, at fortjenesten og den direkte løn inkl. pension ikke stiger lige meget. Det skyldes at der er tale om to forskellige lønbegreber og stigningstakterne bliver derfor forskellige. medregner alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. inkl. pension medregner derimod kun en del af betalingerne til lønmodtageren. Forskellen mellem de to stigninger kan henføres til enten løn under sygdom og/eller ferie-, fritvalg- og SH-betaling. Udover opgørelse pr. time er udviklingen i fortjenesten ekskl. genetillæg endvidere opgjort pr. måned. I lighed med fortjeneste VOKSNE pr. time, procent Medarbejderomkostninger INDIVIDUELLE STIGNINGSTAKSTER Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL i fortjenste, pr. time, procent

18 STRUKTURSTATISTIK 2012 SIDE 18 pr. time er alle betalinger til lønmodtageren medregnet bortset fra genebetalinger. Modsat opgørelsen pr. time påvirkes stigningstakterne opgjort pr. måned ikke af er i fraværs- eller ferie-, fritvalgs- og SH-betalinger. For alle tid- og fastlønnede steg fortjenesten pr. måned med gennemsnitligt 1,8 pct. fra 2011 til For fastlønnede alene udgjorde stigningen 2,2 pct., jf. tabellen til højre. Detaljerede opdelinger Timefortjenesten steg med 2,3 pct. for funktionærer og med 1,4 pct. for arbejdere fra 2011 til Tilsvarende steg virksomhedernes medarbejderomkostninger med hhv. 2,6 pct. og 1,8 pct. Stigningen i den gennemsnitlige fortjeneste for alle medarbejdere var 0,8 pct.-point større i 2012 i forhold til 2011, jf. tabellen nedenfor. Ud af den årlige i den gennemsnitlige fortjeneste på 2,0 pct. i 2012 udgjorde stigningen ferie-, fritvalg- og SH-betalinger 0,5 pct.-point bl.a. som følge af grundlovsdag. Isoleret har frihed på grundlovsdag har en værdi svarende til 0,2 pct.-point af stigningen i fortjenesten for voksne lønmodtagere under ét. For funktionærerne repræsenterer friheden en værdi på 0,3 pct.-point af stigningen i fortjenesten. Uregelmæssige betalinger udgjorde 0,2 pct.-point af stigningstakten og betalinger til pension 0,3 pct.- point af stigningstakten. Betalinger under sygdom ændrede sig kun marginalt i forhold til 2011 og bidrog derfor ikke til stigningen i fortjenesten. DE GENNEMGÅENDE STIGNINGSTAKTER ÅRLIG ÆNDRING, GENNEMSNIT, VOKSNE, PCT. 2012, alle tid- og fastlønnede 2,0 inkl. pension 1,9, tid- og fastlønnede, fortj. 1,8, fastlønnede, fortjeneste 2,2 Stigningstakterne varierer betydeligt mellem brancher og hovedarbejdsfunktioner. Som anført i metodebeskrivelsen på side 20 afspejles er i populationens sammensætning i stigningstakterne. Blandt hovedbrancherne havde fremstillingsvirksomhed under ét den største stigning i fortjenesten med 2,4 pct. fra 2011 til Tilsvarende havde bygge- og anlægsvirksomhed som helhed den laveste stigning med 1,2 pct, jf. tabellen på næste side. Blandt de mere detaljerede delbrancher oplevede ansatte inden for bl.a. medicinalindustrien, transportmiddelindustrien og maskinfremstilling de højeste gennemsnitlige stigninger i fortjenesten i 2012 set i forhold til ÅRLIG ÆNDRING PR. TIME I LØNMODTAGERNES FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG, PROCENT VOKSNE Funktionærer 4,0 3,9 4,8 3,8 4,0 4,1 3,5 2,9 3,8 3,7 3,6 4,2 2,3 3,3 1,7 2,3 Arbejdere 3,7 3,9 4,2 3,4 4,0 4,0 3,3 2,8 3,4 3,5 4,4 4,2 2,9 1,3 1,1 1,4 Alle 4,0 4,0 4,8 3,6 4,2 4,2 3,7 2,8 3,6 3,6 4,1 4,6 3,0 2,7 1,2 2,0 ÅRLIG ÆNDRING PR. TIME I VIRKSOMHEDERNES MEDARBEJDEROMKOSTNINGER EKSKL. GENETILLÆG, PROCENT VOKSNE Funktionærer 4,2 4,1 4,6 3,8 4,1 4,3 3,7 2,8 3,9 3,6 3,6 4,2 2,2 3,4 1,8 2,6 Arbejdere 4,0 3,9 4,1 3,9 4,2 4,4 3,5 2,6 3,5 3,4 4,5 4,2 2,2 1,3 1,2 1,8 Alle 4,2 4,1 4,7 3,9 4,3 4,5 3,9 2,6 3,7 3,6 4,1 4,5 2,7 2,8 1,3 2,3

19 STRUKTURSTATISTIK 2012 SIDE 19 DEN ÅRLIGE LØNUDVIKLING FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG PR. TIME, VOKSNE BRANCHER Procent Fremstillingsvirksomhed 3,5 3,5 4,6 4,6 3,8 3,2 1,9 2,4 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 3,3 2,5 4,6 4,1 3,3 1,2 1,5 1,5 Slagterier 4,2 3,4 0,5 1,1 1,1 Øvrige nærings- og nydelsesmiddelindustri 4,0 3,3 1,8 1,7 1,8 Tekstil- og beklædningsindustri 4,3 3,6 5,4 5,7 4,4 3,7 1,9 2,7 Træ- og papirindustri 3,0 3,2 5,1 3,9 3,0 1,9 1,8 1,1 Grafisk industri 2,7 3,5 3,3 2,6 3,1-0,2 1,7 1,4 Kemisk-, gummi- og plastindustri 4,7 3,6 4,2 4,9 3,9 4,5 0,8 2,7 Kemisk industri 5,1 4,1 2,8 1,7 1,6 Medicinalindustri 3,6 1,8 7,8 0,7 4,4 Plast- og gummiindustri 4,9 3,1 1,7-0,1 1,9 Sten-, ler- og glasindustri 3,5 4,2 4,0 3,7 3,9 2,8 1,8 1,7 Jern- og metalindustri 2,8 3,7 4,3 4,3 4,0 2,5 1,6 2,3 Maskin- og elektronikindustri 3,5 3,6 4,8 5,3 3,6 5,2 2,6 3,3 Elektronikfremstilling 5,0 3,2 6,0 3,3 3,2 Maskinfremstilling 5,4 3,8 4,8 2,1 3,3 Transportmiddelindustri 2,8 3,1 3,6 3,5 3,1 1,5 1,4 3,3 Anden fremstillingsvirksomhed 3,6 5,2 6,7 5,5 4,2 4,2 2,2 2,8 Fremstilling af møbler, legetøj 5,9 4,2 4,1 1,3 2,4 Forsyning 2,1 3,5 5,7 3,2 2,4 Bygge- og anlægsvirksomhed 3,8 4,7 4,6 4,0 1,8 1,1 0,3 1,2 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinstallation 3,8 1,4 0,8 0,2 1,2 Bygningsinstallation 4,7 2,6 1,8 0,4 1,2 Serviceprægede erhverv 3,7 3,3 3,2 4,7 2,6 2,9 0,9 1,8 Bilhandel og -værksteder 4,3 2,9 2,1 1,2 1,8 Engroshandel 3,5 3,0 2,5 4,7 2,6 4,0 1,7 2,2 Engroshandel med fødevarer 4,3 2,3 5,7 2,8 1,7 Engroshandel med it 4,5 2,0 2,5 1,3 2,4 Øvrig engroshandel 4,9 3,2 4,1 0,9 2,4 Detailhandel 3,9 3,4 4,4 4,1 2,8 2,8 0,2 1,4 Detailhandel food 4,3 2,8 2,8 0,5 2,3 Detailhandel nonfood 3,2 3,0 2,5 0,2 0,9 Hotel- og restaurationsvirksomhed 4,0 3,3 3,0 3,0 4,3 0,8 2,5 2,6 Transportvirksomhed 3,7 2,9 3,3 4,6 2,4 3,2 1,3 1,6 Godstransport 5,9 2,7 4,0 2,0 2,2 Persontransport -1,2 0,8 2,4 2,3 0,1 Telekommunikation 3,5 2,6 1,9 0,4 1,4 Forretningsservice mv. 3,9 3,7 3,0 5,2 2,6 4,0 0,8 1,9 It virksomhed 7,9 1,5 3,3 2,6 2,8 Finansiel service 4,5 1,7 1,1 1,8 3,2 Liberale erhverv 4,7 2,9 2,9 1,7 1,8 Ingeniørvirksomhed 3,3 2,5 2,6 2,6 2,3 Vikarbureauer og arbejdsformideling 4,3 2,3-0,1 0,8 2,3 Operationel service 3,9 2,6 2,0 0,9 1,2 Andre serviceprægede erhverv 4,2 2,8 2,7 1,3 1,4 Hele DA 3,6 3,6 4,1 4,6 3,0 2,7 1,2 2,0