EVA's evaluering af diplomuddannelserne

Transkript

1 BORA Kontakt: Bodil Rasmussen (Bora) - bora@ftf.dk - Tlf: EVA's evaluering af diplomuddannelserne Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i november 2007 offentliggjort en evaluering af diplomuddannelserne. Evalueringen undersøger rammerne for udbud af diplomuddannelse og om diplomuddannelserne som uddannelsestype imødekommer arbejdsmarkedets behov for efter- og videreuddannelse for voksne. Evalueringen bygger oven på en rapport fra 2006 om CVU ernes diplomuddannelser. Evalueringen viser bl.a., at diplomuddannelserne i væsentlig grad imødekommer aftagernes og de studerendes behov for efter- og videreuddannelse, men at der er mulighed for at styrke sammenhængen mellem det ordinære uddannelsessystem og videreuddannelsessystemet for voksne. Der kan være behov for større overskuelighed, både når det drejer sig om det konkrete udbud af uddannelser, mulighederne i de enkelte uddannelser og styringsprocessen omkring uddannelserne. Endelig påpeges behov for bedre sammenhæng mellem diplomuddannelserne og SVU. --- Evalueringen er en opfølgning på EVA s rapport fra 2006 om CVU ernes diplomuddannelser, som fokuserer på deltagernes vurdering af diplomuddannelserne. Det gælder både tilrettelæggelse, brug, udbytte og tilfredshed. De væsentligste konklusioner og anbefalinger fra de to rapporter gennemgås nedenfor. I. CVU ernes diplomuddannelser (2006) Rapporten bygger på tre undersøgelser gennemført i 2005 med afsæt i deltagernes adfærd og vurderinger. Rapporten beskriver, hvem deltagerne er, hvorfor de er begyndt på (dele af) en diplomuddannelse, hvem og hvor meget der betales for diplomuddannelser, gennemførelses- og frafaldsmønstre, undervisningens tilrettelæggelse samt deltagernes udbytte og tilfredshed. Hvem tager (dele af) en diplomuddannelse Rapporten konkluderer, at en typisk bruger af diplomuddannelserne er i beskæftigelse, offentligt ansat, kvinde, omkring 40 år gammel og i gang med en pædagogisk diplomuddannelse. Flertallet af studerende er i gang med en diplomuddannelse, fordi de gerne vil blive bedre til deres arbejde og forbedre deres muligheder for at få et andet job. I en række tilfælde starter pågældende på uddannelsen, fordi de er blevet opfordret af deres leder, dette svinger dog fra fag til fag, og er mest udtalt på de sundhedsfaglige diplomuddannelser. Uddannelsesbaggrunden for studerende på en diplomuddannelse er for omkring 70% en MVU, og for ca. 7% en LVU. Varighed og pris En diplomuddannelse består af 5 moduler á 9 ECTS-points og et afgangsprojekt, i alt 60 ECTS-points. Den kan tilrettelægges som heltidsuddannelse eller som deltidsuddannelse over op til 3 år. En diplomuddannelse skal være afsluttet inden for 6 år. Deltagerbetalingen pr. modul var på undersøgelsestidspunktet meget varierende fra uddannelse til uddannelse. Ud fra en gennemsnitsbetragtning kostede 15% af alle moduler under Notat Side 1

2 5000 kr., 29% kostede mellem 5000 og 6000 kr., 26% kostede mellem 6000 og kr. og 30% kostede over kr. Knap ¾ af alle deltagere betaler ikke selv noget af deltagergebyret og det gennemgående billede er, at arbejdsgiveren betaler for diplomuddannelserne. Dette er mest markant på de sundhedsfaglige diplomuddannelser. Gennemførelse og frafald 38 % af de adspurgte havde gennemført en fuld diplomuddannelse, og yderligere 35% havde planer om at gennemføre en fuld diplomuddannelse. Undersøgelsestidspunktet gør det lidt vanskeligt at vurdere, hvordan gennemførelsen på diplomuddannelser reelt er, for lovgrundlaget giver mulighed for gennemførelse inden for 6 år, og så længe havde uddannelserne slet ikke været udbudt i 2005, hvor data blev indsamlet. Men det fremgår, at omkring 25% ikke er interesseret i at gennemføre en hel diplomuddannelse, men derimod i at følge et eller flere moduler fra en diplomuddannelse. Frafaldet på det enkelte modul ligger i gennemsnit på 13 pct., men det varierer, ligesom frafaldet på hele uddannelser, fra fag til fag. De hyppigste årsager til frafald er, at den studerende har travlt, og dermed svært ved at passe både arbejdsliv, familieliv og undervisning. Det er et vilkår for langt de fleste studerende på diplomuddannelserne, at de uddanner sig, samtidig med at de har job og familiære forpligtelser. Det giver tidsmæssige problemer for nogle faggrupper, mens andre har det meget lettere. Tidproblemet er specielt markant for studerende på HD, 2. del og for studerede på diplomlederuddannelsen (omkring 80% har tidsmæssige problemer med at kombinere uddannelse og job). Udbytte og tilfredshed Der er generelt stor tilfredshed med undervisningen: 93% er tilfredse med det faglige niveau, 86% er tilfredse med underviserne og 90% er tilfredse med undervisningsformerne, mens 83% er tilfredse med samspillet mellem teori og praksis. Generelt er deltagerne derfor også tilfredse med de diplomuddannelsestilbud, de har været igennem, idet i alt 89% er tilfredse eller meget tilfredse med forløbet. II. Evaluering af diplomuddannelserne (2007) Evalueringen undersøger rammerne for udbud af diplomuddannelse og om diplomuddannelserne som uddannelsestype imødekommer arbejdsmarkedets behov for efter- og videreuddannelse for voksne. I maj 2007 var der 106 forskellige diplomuddannelser fordelt på 18 overordnede områder. Registerundersøgelsen i CVU ernes diplomuddannelser viste, at personer blev optaget på en diplomuddannelse eller et modul på en diplomuddannelse i perioden Til sammenligning blev der ifølge Danmarks Statistik i samme periode optaget personer på en masteruddannelse og på en videregående voksenuddannelse (VVU). Diplomuddannelserne står dermed for en væsentlig del af den videregående erhvervsrettede efter- og videreuddannelse i Danmark. Evalueringens formål Evalueringen er baseret på undersøgelse af to uddannelsesområder, henholdsvis de pædagogiske diplomuddannelser indenfor området pædagogik, didaktik og inklusion og de sundhedsfaglige diplomuddannelser. Der søges svar på bl.a. følgende spørgsmål: Hvad gør udbyderne for at sikre, at diplomuddannelser gennemføres på et niveau der svarer til MVU-niveau? Notat Side 2

3 Hvad gør udbyderne for at sikre, at der er progression i voksen- og efteruddannelserne, så diplomuddannelser bygger oven på en KVU eller VVU eller kvalificerer til en masteruddannelse? Hvad gør udbyderne for at sikre, at diplomuddannelserne rettes mod deltagernes erhvervsmæssige behov og inddrager deltagernes erhvervserfaringer? Er udbuddet af diplomuddannelser gennemsigtigt? Hvordan tilrettelægges diplomuddannelserne så deltagerne har mulighed for at kombinere uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet? Hvordan fører Undervisningsministeriet tilsyn med diplomuddannelserne, hvordan er vilkårene for eksamen og hvordan er udbydernes interne kvalitetsudvikling? Vurderinger og anbefalinger vedr. sammenhæng i uddannelsessystemet Evalueringen viser bl.a., at diplomuddannelserne i væsentlig grad imødekommer aftagernes og de studerendes behov for efter- og videreuddannelse, men at der er mulighed for at styrke sammenhængen mellem det ordinære uddannelsessystem og videreuddannelsessystemet for voksne. Lovgivningen om videreuddannelse for voksne (VFV) lægger til grund, at det er en parallel til det ordinære akademiske system men det medfører en række uklarheder: Hvem er fødekæde til diplomuddannelserne: er det dimittender fra KVU/VVU, er det dimittender fra MVU på vej mod en masteruddannelse eller kandidatuddannelse, eller er det dimittender fra MVU, som bliver i professionen? Denne uklarhed medfører, at det er svært at definere en entydig retning for diplomuddannelserne, ligesom det er vanskeligt for aftagerne at gennemskue hvilke kompetencer, dimittenderne har opnået, og hvilke funktioner de kan og skal varetage på arbejdspladsen. Endvidere indebærer uklarheden, at der er risiko for, at studerende ender i uddannelsesmæssige blindgyder. Der er brug for at styrke samspillet mellem de forskellige uddannelsesniveauer uden at skabe uhensigtsmæssige, vandtætte skotter mellem dem. Evalueringsgruppen anbefaler bl.a. at udbydere af diplomuddannelser, Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet: samarbejder om i højere grad at afgrænse både det parallelle og det ordinære kompetencesystem og samspillet mellem systemerne. skaber bedre sammenhæng i det parallelle kompetencesystem ved at sørge for, at der er både vertikal og horisontal sammenhæng i de nye uddannelser, der oprettes. Dette bør være et krav ved akkreditering. i fællesskab tydeliggør forskellen i niveau på en master- og en diplomuddannelse. i fællesskab overvejer muligheden for at godskrive fagligt overlappende moduler på forskellige uddannelsesniveauer. sikrer, at fagligt relevante diplomuddannelser anerkendes som adgangsgivende til masteruddannelserne, samt at relevant diplomuddannelse i kombination med relevant MVU-uddannelse giver adgang til relevante kandidatuddannelser. Evalueringsgruppen anbefaler samtidig, at Undervisningsministeriet sætter gang i en undersøgelse af, i hvilken udstrækning der er behov for at skabe sammenhæng mellem KVU/VVU og diplomuddannelserne med særligt fokus på uddannelser rettet mod det offentlige arbejdsmarked. Diplomuddannelsernes faglige niveau og de studerendes forudsætninger Flere udbydere ser behov for, at der udarbejdes tydeligere målbeskrivelser af uddannelserne for at tydeliggøre, hvad der skaber det faglige niveau på en diplomuddannelse. Også censorer Notat Side 3

4 mener, at det er nødvendigt at præcisere det faglige niveau i bekendtgørelserne, der regulerer de enkelte diplomuddannelser, for at sikre at niveauet er det samme i hele landet. Evalueringsgruppen vurderer, at niveauet for diplomuddannelserne kan blive mere tydeligt ved at formulere mål for læringsudbyttet og de kompetencer, der opnås på en diplomuddannelse, og foreslår, at Undervisningsministeriet og udbyderne fastsætter sådanne mål i bekendtgørelser og studieordninger. Målene bør både omfatte teori, praksis og udviklingsprojekter. De studerende på et enkelt modul har ofte ret forskellige forudsætninger for at følge undervisningen, og det anbefales, at udbyderne i fællesskab udvikler valgfri introduktionskurser for studerende, som ønsker at opkvalificere deres studiemæssige kompetencer, inden de optages på en diplomuddannelse, og at udbyderne fremmer brugen af undervisningsdifferentiering og individuel vejledning. Progression Progression gennem diplomuddannelsen er en særlig udfordring, når uddannelsen er modulopdelt, og sammensætningen og rækkefølgen af moduler i vid udstrækning er valgfri for den studerende. Specielt er der blandt udbydere og censorer overvejelser om placeringen af videnskabsteori som et obligatorisk basismodul, eller om videnskabsteori skal integreres i uddannelsens øvrige moduler, sådan at teorien kan gøres mere praksisorienteret. Evalueringsgruppen mener, at faget videnskabsteori bør integreres i fagmodulerne. På den måde kan diplomuddannelserne løse problemet med at de studerende følger faget på forskellige tidspunkter og dermed har forskellige forudsætninger for at følge undervisningen. Udbyderne bør præcisere, hvad faget videnskabsteori bør indeholde, og hvilke metoder man skal anvende for at analysere praksis. Samtidig anbefales det, at udbyderne i højere grad bruger uddannelsesplanerne i vejledningen som et redskab til at sikre progression. Forskningstilknytning udviklingsbasering Kvalitetssikring af bl.a. diplomuddannelserne har hidtil taget udgangspunkt i CVUlovgivningens krav om forskningstilknytning. Med lovgivningen om professionshøjskoler og forslaget om den fælles uddannelseslov (L25) er kravet nu udviklingsbasering, og evalueringsgruppen understreger, at der er behov for at få begrebet nærmere præciseret. Evalueringsgruppen beskriver samtidig, hvordan samspillet mellem grund-, efter- og videreuddannelse er et middel til at sikre udvekslingen af viden og det faglige niveau på diplomuddannelserne. En institutionel struktur med opdeling i grunduddannelses- og efter- og videreuddannelsesafdelinger som selvstændige økonomiske afdelinger, der køber undervisningstimer af hinanden, kan skabe problemer med at få ressourcerne til at gå op. Det skyldes blandt andet, at der gives længere forberedelsestid til undervisere på diplomuddannelserne end på grunduddannelserne. Evalueringsgruppen påpeger derfor, at professionshøjskolerne bør sikre, at institutionelle tiltag ikke begrænser udvekslingen af undervisere på tværs af uddannelsesniveauer/afdelinger. Diplomuddannelsernes tilrettelæggelse De studerende skal typisk kombinere uddannelse og erhvervsarbejde samt familieliv, og har samtidig ret forskellige forudsætninger for at deltage i en diplomuddannelse. Det stiller krav til fleksibilitet. It og e-læring Evalueringsgruppen undrer sig over, at e-læring ikke anvendes i større udstrækning og påpeger, at der er et uudnyttet potentiale i at anvende alternative og i højere grad e-læringsbaserede former for tilrettelæggelse af undervisningen. Det vil kunne betyde, at der ikke er samme krav til antallet af studerende, for at et modul kan udbydes, og det vil også give studerende fra yderområder større valgmulighed. Notat Side 4

5 Det anbefales, at udbyderne indsamler og i stigende grad anvender erfaringer med e-læring i undervisnings- og vejledningssammenhænge, og at udbyderne tilbyder de studerende særlige introduktionskurser i IKT efter behov, samt sikrer, at der er undervisere med særlige kvalifikationer til at skabe et e-læringsmiljø. Inddragelse af praksis Når det drejer sig om forholdet mellem teori og praksis er det et krav til diplomuddannelserne, at de studerendes erhvervserfaring inddrages i undervisningen. En meget stor del af dimittenderne har været tilfredse med samspillet mellem teori og praksis 1. Udbyderne fremhæver, at inddragelse af praksis i undervisningen hænger sammen med varigheden af det enkelte undervisningsforløb og med underviserens forankring i praksis, og om denne forankring er bevaret, fx gennem deltagelse i udviklingsprojekter eller tilsvarende. Evalueringsgruppen finder, at diplomuddannelsernes uklare rolle i VFV-systemet også smitter af på uddannelsernes tilrettelæggelse i forhold til vægtningen mellem teori og praksis, og at det i højere grad beror på underviserens initiativ end på uddannelsernes målbeskrivelser, hvordan praksis indgår i undervisningen. Mere præcise målbeskrivelser kan afhjælpe dette. Færre og længerevarende moduler kunne give bedre muligheder for inddragelse af praksis, blandt andet fordi de studerende får mere tid til fordybelse og bedre mulighed for at deltage i udviklingsprojekter. Det anbefales, at udbyderne sikrer at vægtningen mellem teori og praksis konkretiseres i målbeskrivelserne, så integration af praksiserfaringer kommer til at spille en større rolle. Realkompetence og merit Der har i de senere år været stigende fokus på realkompetencevurdering, især som led i en styrket indsats på VEU-området. Evalueringsgruppen konkluderer, at udbyderne anvender realkompetencevurdering i meget begrænset omfang, og kun i forhold til ansøgeres dispensation fra optagelseskravene. Evalueringsgruppen påpeger, at forskellen mellem merit og realkompetencevurdering ikke længere er tydelig 2, og at der er behov for en afklaring af, hvordan realkompetencevurderingerne skal bruges på diplomuddannelsesområdet, og hvordan de adskiller sig fra meritvurderingerne, særligt i forhold til at godskrive fagligt overlappende moduler. På den baggrund anbefales, at Undervisningsministeriet iværksætter udviklingsprojekter og opsamler erfaringer om brugen af realkompetencevurderinger. På den baggrund bør ministeriet udforme retningslinjer for, hvordan udbydere af diplomuddannelser skal bruge og udarbejde realkompetencevurderinger. Udbuddet af diplomuddannelser Interessen drejer sig om, hvordan udbyderne imødekommer aftagernes behov for efter- og videreuddannelse og hvordan rammerne for efter- og videreuddannelse muliggør eller vanskeliggør - dette. Udvikling af nye diplomuddannelser og moduler Proceduren i forbindelse med udvikling af en ny diplomuddannelse er følgende: Nye diplomuddannelser udvikles af uddannelsesinstitutionerne, oftest i et samarbejde mellem flere institutioner og eventuelt i samarbejde med Undervisningsministeriet. Ansøgningen om godkendelse af uddannelsens indhold sendes til Undervisningsministeriet, som sender ansøg- 1 CVU ernes diplomuddannelse, EVA, 2006: her svarer 84% af dimittenderne, at de har været tilfredse eller meget tilfredse med samspillet mellem teori og praksis 2 Folketinget har vedtaget regler om realkompetence inden for efter- og videreuddannelsesområdet, L 556 af 6. juni De nye regler har ikke været indarbejdet på det tidspunkt, hvor evalueringen er gennemført. Notat Side 5

6 ningen til høring i MVU-rådet. MVU-rådets udtalelse indgår så i ministeriets beslutningsgrundlag. Ministeriet hører også Professionshøjskolernes Rektorkollegium. Nye moduler i en eksisterende diplomuddannelse godkendes af Undervisningsministeriet, i nogle tilfælde på baggrund af en indstilling fra Professionshøjskolernes Rektorkollegium, og tilpasses studieordningen. Det er et krav, at samme studieordning er gældende for uddannelsen, uanset hvor den udbydes geografisk og institutionelt. Når en diplomuddannelse er indholdsgodkendt, tildeler Undervisningsministeriet de relevante institutioner udbudsretten (udbudsgodkendelse). På nuværende tidspunkt tildeles udbudsret på grundlag af faglige og geografiske kriterier, mens markedskræfterne afgør hvilken volumen, uddannelsen får. Udbyderne finder det problematisk, at udgifter til udvikling af nye uddannelser skal afholdes af den institution, der tager initiativet. Det øger risikoen for, at nye uddannelser i højere grad baseres på erfaringer end på systematiske analyser af behov, dels lægges der arbejde i at udvikle aktiviteter, der efterfølgende muligvis ikke efterspørges. Derfor efterspørger udbyderne tilskud fra Undervisningsministeriet til udvikling af nye uddannelser. Selve godkendelses- og udbudsprocedurerne kritiseres også for manglende struktur og gennemskuelighed. Nogle udbydere mener således, at der ikke altid er klare skillelinjer mellem godkendelse af nye uddannelser og ejerskabet til dem, ligesom nogle udbydere oplever at det er tilfældigt, hvem der involveres i udviklingsprocesser og hvordan man opnår udbudsret til nye uddannelser. Udbyderne er delte i spørgsmålet om, hvordan udbudsgodkendelse bør foregå i fremtiden: skal alle professionshøjskoler i princippet kunne udbyde alle diplomuddannelser, eller skal tildeling af udbudsret betinges af, at professionshøjskolen har spidskompetence inden for det pågældende område. Endvidere kritiseres det, at nye diplomuddannelser, som er nært beslægtede med eksisterende diplomuddannelser, bliver godkendt, da det skaber forvirring og uigennemsigtighed blandt aftagerne. Evalueringsgruppen vurderer, at professionshøjskolerne i sig selv vil mindske konkurrencen mellem udbyderne, men at udviklingen af ny uddannelser kan fremmes ved at danne udviklingskonsortier, eventuelt med støtte fra Undervisningsministeriet. Fra 1. april præakkrediteres alle nye videregående uddannelser, og dermed også diplomuddannelserne, hvilket vil være med til at tydeliggøre kriterierne for godkendelse af en ny uddannelse og kravene til dokumentation af fx behov og relevans. I forbindelse med præakkrediteringen er der behov for at tydeliggøre procedurerne vedr. godkendelse af nye moduler i eksisterende uddannelser og om udbudsgodkendelse. Det anbefales, at Undervisningsministeriet sikrer, at kriterierne for præakkreditering fremmer samarbejdet om udvikling af nye uddannelser, ved at stille krav om at relevante institutioner høres eller inddrages i udviklingsfasen, og at der i vurderingen af præakkrediteringer tages hensyn til at diplomuddannelsen er en fleksibel uddannelse med særlige kendetegn sammenlignet med ordinære uddannelser. Ministeriet bør også udarbejde hensigtsmæssige procedurer for godkendelse af 3 L 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser træder i kraft den 1. januar 2008, men de nærmere regler om akkreditering på Undervisningsministeriets område er indeholdt i L 25 Forslag til lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, kapitel 4, der blev fremsat i november 2007 og som forventes vedtaget, så ikrafttræden kan ske pr. 1. april Notat Side 6

7 nye moduler og gøre procedurerne så smidige, at modulerne hurtigt kan tilpasses arbejdsmarkedet. Udbuddets tilrettelæggelse Ifølge aftagerne er muligheden for at få SVU afgørende for valget af en diplomuddannelse til deres medarbejdere. Derfor er der et øget behov for at tilrettelægge diplomuddannelse som heltidsstudium, da betingelsen for at få SVU er at uddannelsen gennemføres på heltid 4. Udbyderne mener ikke, at SVU-systemet passer til fleksible, moduliserede uddannelser som diplomuddannelserne. Når det drejer sig om udbud af brede contra smalle moduler er udbyderne stillet overfor kravet om på den ene side at sikre regional variation i udbuddet og på den anden side at udbyde moduler som er økonomisk rentable. Ifølge evalueringsgruppen inddrages aftagerne i tilrettelæggelsen af udbuddet, og jo mere specifikt uddannelsesmodulet er, jo mere inddrages aftagerne. Dette rummer både fordele og ulemper. Når det drejer sig om særligt tilrettelagte forløb inddrages aftagerne i særlig grad med henblik på udbud af modulforløb, der er tilpasset en bestemt målgruppe. For at de særligt tilrettelagte forløb kan opnå tilskud, skal de udbydes under lov om åben uddannelse. Det betyder, at andre deltagere end medarbejderne i den givne organisation kan deltage i kurset. Udbydere påpeger, at det ikke er klart, hvor tæt udbyder må samarbejde med aftagerne. Evalueringsgruppen vurderer, at udbydernes hensyntagen til bl.a. økonomi lægger en dæmper på mulighederne for at imødekomme aftagernes reelle behov, at udbyderne ikke tager udgangspunkt i analyser af eksterne behov, når nye uddannelser udvikles, og at de særligt tilrettelagte forløb fylder mere og mere, hvilket beslaglægger ressourcer til udvikling af snævre forløb. Evalueringsgruppen er betænkelig ved den gråzone, der opstår i tolkningen af reglerne om åben uddannelse i forbindelse med særligt tilrettelagte forløb, og anbefaler, at Undervisningsministeriet afklarer mulighederne for udbyderne til at tilbyde særligt tilrettelagte forløb under lov om åben uddannelse sammen med SU-styrelsen foretager en undersøgelse a, hvordan SVU-reglerne kan ændres, så de imødekommer et fleksibelt uddannelsessystem som diplomuddannelserne. Samarbejde om og koordinering af udbuddet Udbydernes samarbejde om og koordinering af udbuddet er en væsentlig forudsætning for, at der kan skabes gennemsigtighed, fleksibilitet og valgfrihed i udbuddet. Både dimittender og aftagere påpeger, at udbuddet ikke altid er tilstrækkelig varieret, fordi nogle moduler ikke oprettes på grund af manglende tilslutning. Det er især små fag og specialiserede tilbud, der ikke oprettes. Både udbydere, ministerium og aftagere er enige om, at samarbejde regionalt og nationalt er afgørende for kvaliteten af udbuddet, og der finder da også samarbejde sted, men samtidig vanskeliggør konkurrence og økonomiske hensyn dette. Også samarbejdet mellem diplomuddannelserne og specialuddannelser i regi af fx Sundhedsstyrelsen bør koordineres, så de beskriver sig på samme måde i forhold til fx kvalitetssikring. Evalueringsgruppen beskriver diplomuddannelsesområdet som et kontrolleret marked, der hverken er et rigtigt marked eller er reelt styret (af ministeriet). Der ligger også en modsætning i, at der skal tænkes nationalt for at imødekomme aftagernes behov, mens loven i sig selv lægger op til regional tænkning. Det vurderes, at der med professionshøjskolerne vil være bedre muligheder for koordination mv., men det anbefales 4 Ifølge EVA er heltid på en diplomuddannelse = den studerende opnår 1,154 ECTS-points om ugen Notat Side 7

8 At udbyderne indgår i et forpligtende, tværgående samarbejde om at koordinere udbuddet og udbuddets tilrettelæggelse, og At Undervisningsministeriet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen arbejder på at øge koordineringen af de sundhedsfaglige diplomuddannelser og specialuddannelserne, eventuelt med henblik på en sammenlægning af de to uddannelsesformer. Forholdet mellem fleksibilitet og gennemsigtighed Både aftagere og dimittender har svært ved at overskue de mange muligheder i systemet, hvilket er en forudsætning for at skabe et velfungerende system der reguleres af markedskræfter. For aftagerne er et tæt samarbejde med udbyder afgørende, så de kan få et uddannelsestilbud til deres medarbejdere, der modsvarer deres specifikke behov. Derfor prioriterer aftagere fleksibiliteten højt. Udbyderne mener, at der kan skabes gennemskuelighed ved at øge varigheden af det enkelte modul og nedbringe antallet af moduler i den enkelte diplomuddannelse. Endvidere mener udbyderne, at der er behov for at sanere udbuddet, da diplomuddannelserne er præget af en fortsat oprettelse af nye uddannelser frem for en skabelse af orden og klarhed i de eksisterende uddannelser. Ifølge Undervisningsministeriet bortfalder en udbudsgodkendelse, hvis udbyderen ikke har haft aktivitet på uddannelsen i to på hinanden følgende år, men udbyderne efterspørger alligevel en mere tydelig procedure for revision og nedlæggelse af moduler. Den manglende gennemskuelighed slår også igennem i vejledningen af studerende. Det er vurderingen, at der er store omkostninger forbundet med uoverskueligheden i systemet og at det er nødvendigt at øge gennemsigtigheden for at det fleksible modulsystem kan udnyttes til fulde. En sanering af det samlede udbud kan bestå i en systematisk gennemgang af studieordningerne baseret på bl.a. optagelsestal. En sanering af udbuddet vil også skabe realistiske forudsætninger for at foretage akkreditering af moduler/uddannelser. Hvis antallet af moduler i diplomuddannelserne reduceres fra 6 til fx 4, kombineret med at videnskabsteori integreres i de enkelte moduler, vil dette kunne bidrage til at øge gennemsigtigheden. Det vurderes, at der er behov for en udbudsportal som samler alle udbud og beskrivelser af diplomuddannelserne og gør det nemt at få et overblik over, hvad der udbydes, og hvornår. Det er ikke oplyst, om diplomuddannelserne indgår i den aftalte voksenvejledningsportal 5, men det er vigtigt, at diplomuddannelserne ikke kobles fra de øvrigt tiltag på VEU-området. Det vurderes også, at en fælles rammebekendtgørelse for diplomuddannelserne ville lette vejledningsindsatsen. Evalueringsgruppen anbefaler på den baggrund, at Undervisningsministeriet i samarbejde med udbyderne sørger for at udbuddet af moduler og diplomuddannelser saneres og reduceres, iværksætter et udredningsarbejde med henblik på en rammebekendtgørelse for diplomuddannelserne, der samtidig reducerer antallet af moduler, og etablerer en tidssvarende og forbedret udbudsportal for alle udbud og alle diplomuddannelse. Kvalitetsudvikling og tilsyn Udbyderne er kritiske overfor Undervisningsministeriets rolle i kvalitetsudvikling og tilsyn, der er ikke en klar linje eller koordination af beslutninger. Udbyderne kritiserer også, at ministeriet overlader alle stridigheder og vanskelige beslutninger til udbyderne selv. Det efterspørges, at 5 Aftale af 18. juni 2007 om voksenvejledning mv. der afsætter 75 millioner kroner til en udbygning af vejlednings- og rådgivningsindsatsen på voksen- og efteruddannelsesområdet. Notat Side 8

9 ministeriet spiller en mere aktiv rolle i formidlingen og synliggørelsen af tankesættet bag diplomuddannelsessystemet og følger det nærmere med nøgletal og effektundersøgelser. Evalueringsgruppen vurderer, at flere af problemstillingerne vedr. overskuelighed og sammenhæng kan føres tilbage til en grundlæggende uklarhed om rammerne for diplomuddannelserne som system. Der er brug for en større opmærksomhed om uddannelserne fra centralt hold, og det anbefales, at Undervisningsministeriet løbende kortlægger og offentliggør økonomiske nøgletal for diplomuddannelserne og bidrager til, at de synliggøres. Økonomisk styring Udbyderne mener, at taxameterstyringen ikke er tilpasset diplomuddannelsessystemet, og at det især er synligt for udbydere / udbud i yderområderne, som er vanskeligt stillet i forhold til udvikling af nye uddannelser mv. Evalueringsgruppen anbefaler at Undervisningsministeriet ændrer taxametersystemet og tildeler udbydere et taxameter, der tager højde for betingelserne for at udvikle og gennemføre diplomuddannelser. Eksamen og censur Censorerne indberetninger sammenskrives årligt i en censorrapport, der sendes til Undervisningsministeriet. Censorerne mener ikke, de får tid nok til at udarbejde censorrapporter, og derfor kan de ikke medvirke (tilstrækkeligt) til at kvalificere diplomuddannelserne. Endvidere mener censorerne ikke, at deres anbefalinger i censorrapporterne bliver fulgt, og at redskabet ikke er tilstrækkeligt til at sikre et ensartet fagligt niveau i diplomuddannelsessystemet. Udbyderne er positive overfor den eksterne censur ved diplomuddannelserne, men mener ikke, at censorerne altid har en tilstrækkelig forståelse af moduliseringen og den faglige progression. Kravet om individuel (og ikke gruppe) eksamination er en administrativ og pædagogisk belastning, og økonomisk er eksamensafholdelsen en meget del af den samlede udgift til uddannelsen. Evalueringsgruppen anbefaler, at Undervisningsministeriet i samarbejde med rektorkollegiet arbejder på at reducere omkostningerne til eksamen og at udbyderne systematisk inddrager censores tilbagemeldinger i kvalitetsarbejdet. Internt kvalitetsarbejde Kvalitetsudvikling i uddannelserne foregår fortrinsvis med inddragelse af undervisere og studerende, mens eksterne interessenter inddrages i langt mindre grad. Evalueringsgruppen anbefaler, at udbyderne anvender metoder til kvalitetsudvikling, der understøtter diplomuddannelsernes fleksible uddannelsesform, og at de sikrer, at resultaterne af den interne kvalitetsudvikling bruges til at tilpasse udbuddet efter brugernes og aftagernes behov. Notat Side 9