Musik. A a l b o r g U n i v e r s i t e t

Transkript

1 Musik A a l b o r g U n i v e r s i t e t

2 Indhold Om musikuddannelsen... 3 At gennemføre en musikuddannelse... 4 Bacheloruddannelsen... 4 Kandidatuddannelserne... 7 Studieformer... 8 Studiemiljøet... 9 Sådan søger man ind Optagelsesprøven Yderligere oplysninger Redaktion: Oplag: Layout: Tryk: Per Drud Nielsen lektor på Musikstudiet Anne Luise Petersen Studievejledningen for Musik Helle Thomsen og Anne Bollerslev Den centrale Studievejledning Aalborg Universitet februar eksemplarer KOMMUNIK A/S Arden Bogtrykkeri A/S 2

3 Om musikuddannelsen Musik omgiver os meget mere, end vi er klar over. Vi opsøger selv musik - både når vi spiller eller synger selv, og når vi lytter til levende musik eller til en cd, vi har valgt at lægge i maskinen. Men musikken opsøger også os, sommetider endda uden at vi bemærker det. Den gør det i butikkerne og i mange andre offentlige rum, og den gør det tilmed i telefonen, mens vi venter. Musikken, der omgiver os så massivt, er mangfoldig. Vi har bevaret tidligere tiders musik både i nodeform og i indspilninger, så Duke Ellingtons big band-musik fra midten af 1900-årene spiller stadig en rolle, og det samme gør Debussys snart 100 år gamle klaverstykker, Schuberts næsten 200 år gamle sange, Mozarts operaer, Bachs koncerterende orkestermusik og sågar den mere end 1000 år gamle enstemmige kirkesang. Og samtidig omgiver vi os med et bredt spektrum af mere nutidig musik - rock og pop, musicals, eksperimenterende jazz og cross overmusik, Per Nørgårds seneste symfoni, folkelig musik fra helt andre verdensdele, etc. End ikke en livslang musikuddannelse kunne komme hele kompasset rundt, men musikuddannelsen på Aalborg Universitet tilstræber - med dens forskellige forgreninger - at favne så bredt, det kan lade sig gøre inden for de snævre tidsrammer. Uddannelsen er tilrettelagt så alsidigt som muligt, og alsidigheden gælder både for den musik, uddannelsen inddrager, og for de måder, hvorpå der arbejdes med musikken. Som det fremgår af det følgende, er grundstammen i musikuddannelsen på Aalborg Universitet en 3-årig bacheloruddannelse, og en bestået bacheloruddannelse er et muligt stoppested. Men de 2-årige kandidatuddannelser, der kan bygges oven på bacheloruddannelsen, forbedrer jobperspektiverne væsentligt. De 2-årige kandidatuddannelser udgøres dels af den gymnasieorienterede to-faglige kandidatuddannelse, som inddrager et sidefag, og dels af de specialiserede kandidatuddannelser i musikhistorie, i musikpædagogik og i musikteknologi. Det er også muligt at læse musik som 11 2-årigt sidefag eller som en to-faglig bacheloruddannelse, der består af 2 års musikstudier og 1 års studium i et andet fag. 3

4 At gennemføre en musikuddannelse At gennemføre en musikuddannelse kræver, at man indstiller sig på store alsidighedskrav. For det første må man indstille sig på at skulle arbejde med mange helt forskellige typer af musik, både nyt og gammelt og både kunstmusik og populærmusik. Det er altså ikke muligt at basere en musikuddannelse på bare en enkelt musikalsk interesse eller forkærlighed. Og for det andet må man indstille sig på at arbejde med musikken på flere måder, både musikalsk udøvende og erkendelsessøgende i analytisk, historisk og musikteoretisk henseende. Det er altså heller ikke muligt at bygge en musikuddannelse på en interesse i udelukkende den udøvende side af sagen, lige som det ikke er muligt at basere den alene på en analytisk eller musikhistorisk interesse. Den store gevinst ved at uddanne sig i musik er, at man som musikstuderende gør sin hobby til sit arbejde. Man får mulighed for at beskæftige sig indgående og systematisk med områder, som man brænder for. Men man skal samtidig gøre sig klart, at de ovennævnte alsidighedskrav betyder, at man som musikstuderende har travlt. Man skal yde en stor arbejdsindsats inden for flere forskellige felter - også inden for de felter, man måske er mindre optaget af - og man skal regne med, at forberedelsen til timerne er omfattende. Yder man den påkrævede indsats, er gevinsterne til gengæld store - ikke kun i form af indlæring, af viden, færdigheder og metodisk beredskab, men også i form af gode, musikalske oplevelser. Påbegyndelsen af en musikuddannelse forudsætter et vist omfang af både færdigheder og musikteoretisk viden. Derfor skal man før studiestart bestå en optagelsesprøve (se side 11). Bacheloruddannelsen Inden for bacheloruddannelsen kan man groft skelne mellem musikanalytiske og musikhistoriske studieaktiviteter, musikudøvende aktiviteter, arrangements- og sats-aktiviteter og endelig de teknologi-orienterede aktiviteter. Musikanalyse, musikteori og musikhistorie: Det er en stor udfordring at undersøge, hvad man kunne kalde musikkens indre organer, dens konstruktionsprincipper og dens virkemåder. Man kan ad den vej skaffe sig indsigt i, hvad der er typisk for en bestemt tids musik, og også indsigt i, hvad der er enestående ved det enkelte stykke musik. Undervisningen i musikanalyse og musikteori forsøger at tilvejebringe denne indsigt og at opøve de metoder og teknikker, der er redskaberne for denne indsigt. Den paralleltløbende undervisning i musikhistorie forsøger at kaste lys over, hvordan musikalske genrer og stilarter har forandret sig under indflydelse af skiftende kulturelle, teknologiske og samfundsmæssige forhold. Gennem fire af bacheloruddannelsens seks semestre (1., 2., 4. og 5.) foregår de analytiske, teoretiske og historiske aktiviteter i form af kurser. Og inden for de resterende to semestre (3. og 6.) foregår aktiviteterne som projektarbejde - i grupper eller individuelt og med selvvalgte emner. Et kursus i humanistisk videnskabsteori, som bl.a. kan understøtte netop projektarbejdet, er placeret på 3. semester. De musikudøvende studieaktiviteter er først og fremmest sang og klaver, korledelse, rytmisk sammenspil samt prima vista-sang og prima vista-klaver. Sang, klaver og korledelse inddrager såvel det klassiske som det rytmiske repertoire og såvel de grundlæggende tekniske færdigheder som de musikalske udtryksmuligheder, der knytter sig til disse tre discipliner. Sang og klaver 4

5 inddrager både den solistiske fremførelse og det ensemblemæssige samvirke med andre vokale og / eller instrumentale udøvere, og korledelse rummer ud over de tekniske og musikalske aspekter også et indstuderingsaspekt. Rytmisk sammenspil omfatter spil på elguitar, el bas, keyboard og trommer. De udøvende aktiviteter sigter mod et beredskab, som er nødvendigt i musikundervisning og i andre musikalske formidlingssituationer. Undervisningen i korledelse forberedes gennem et kursus i korsang og fortsætter derefter gennem hele bacheloruddannelsen. Undervisningen i solofagene sang og klaver foregår gennem bacheloruddannelsens første to år. I det tredie og sidste bachelorår vælger den studerende enten videregående sang eller videregående klaver. Undervisningen i rytmisk sammenspil løber gennem bacheloruddannelsens første to år, undervisningen i prima vista-sang gennem det første halvandet år og undervisningen i prima vista-klaver gennem hele uddannelsen. Som en hjælp for bl.a. sang, prima vista-sang og korledelse undervises der i hørelære gennem hovedparten af bacheloruddannelsen. Arrangements- og sats-aktiviteter er de aktiviteter, hvor man gennem egne musikalske satser og arrangementer forsøger dels at efterleve bestemte stilistiske normer og dels at udarbejde arrangementer og satser for bestemte besætninger. Gennem bacheloruddannelsens første to år arbejdes der med enkel koralharmonisering (første år), med viseudsættelser (andet år) og med arrangement for det rytmiske instrumentarium (første og andet år). På det sidste bachelorår vælger den studerende kun en enkelt 5

6 sats- eller arrangements-aktivitet inden for mere komplicerede felter som eksempelvis Bach-koral, wienerklassisk variationssats, romantisk klaversats, dodekafonsats, big band-arrangement, arrangement for udvidet rockbesætning eller rytmisk a cappella-arrangement. De teknologi-orienterede studieaktiviteter fokuserer på anvendelsen af moderne computerteknologi til musikalske formål: opsætning og redigering af noder, opsætning og tilpasning af computergenereret lyd med henblik på MIDI-afvikling af musikalske arrangementer, lydlægning af billedlige forlæg etc. Undervisningen i musikteknologi er placeret i to etaper: 1. og 2. semester samt 4. og 5. semester. Samlet kan bacheloruddannelsens områder og aktiviteter opstilles som i følgende oversigt. Det skal understreges, at oversigten ikke rummer samtlige detaljer i bacheloruddannelsens opbygning. Semester Musikanalyse, musikteori og musikhistorie m.m. Udøvende aktiviteter Arrangements- og satsaktiviteter Teknologiorienterede aktiviteter Kurser afgrænset af en bestemt historisk periode Projektarbejde over selvvalgt emne samt humanistisk videnskabsteori Sang, klaver, korledelse, rytmisk sammenspil samt prima vista-sang og prima vista-klaver (hørelære integreres her i det rytmiske sammenspil) Enkel koralsats og viseudsættelse samt rytmisk arrangement Musikteknologi Kurser afgrænset af en bestemt historisk periode Projektarbejde over selvvalgt emne Videregående niveau inden for prima vistaklaver, korledelse samt sang eller klaver (hørelære integreres her i korledelse) Videregående og valgfri arrangements- eller sats-aktivitet Videregående musikteknologi 6

7 Kandidatuddannelserne En bestået bacheloruddannelse er som nævnt et muligt stoppested. Men de 2-årige kandidatuddannelser, der kan bygges oven på bacheloruddannelsen, forbedrer jobmulighederne væsentligt. Den to-faglige kandidatuddannelse supplerer bacheloruddannelsen dels med 11 2 års studier i et helt andet fag (dette andet fag udgør det såkaldte sidefag) og dels med et omfattende skriftligt specialearbejde (normeret til 1 2 år) inden for grundfaget, altså musik. Sidefaget kan være eksempelvis dansk, et fremmedsprog eller historie. Rækkefølgen mellem sidefaget og specialearbejdet er valgfri, og konstruktionen kan i øvrigt også vendes om, således at det 11 2-årige sidefag er musik, og bachelor- og grundfaget, som man skriver speciale i, er et andet fag. Den to-faglige kandidatuddannelse sigter først og fremmest mod undervisningssektoren, primært gymnasiumskoler, men også højskoler. Kandidatuddannelsen i musikhistorie supplerer bacheloruddannelsen med 2 års videregående studier inden for selvvalgte musikhistoriske, musikanalytiske og musikteoretiske emneområder. De 2 års studier afsluttes med et omfattende skriftligt specialearbejde. Kandidatuddannelsen i musikhistorie sigter mod beskæftigelse ved biblioteker, musikorienterede museer, radio og TV, landsdelsorkestrenes administrationer og ledelser, musikhuse og lignende. hun har valgt. De 2 års studier afsluttes med et omfattende skriftligt specialearbejde. Kandidatuddannelsen i musikpædagogik sigter mod beskæftigelse på seminarier, på musikskoler og på efterskoler med musikundervisning. Kandidatuddannelsen i musikteknologi supplerer bacheloruddannelsen med 2 års videregående studier inden for sonologi samt inden for forskellige musikteknologiske områder herunder harddiskrecording, sampling, lydstudieteknik, multimedieproduktion etc. Også musikteknologiens historie udgør et element i uddannelsen. De 2 års studier afsluttes med et omfattende skriftligt specialearbejde. Kandidatuddannelsen i musikteknologi sigter mod beskæftigelse inden for offentlige og private medievirksomheder. Den individuelt sammensatte kandidatuddannelse tilbyder en individuel kombination af elementer fra de tre ovennævnte kandidatuddannelser samt eventuelt elementer fra helt andre uddannelser og uddannelsesinstitutioner. Eksempelvis kan elementer fra kandidatuddannelserne i musik kombineres med elementer inden for områder som kommunikation, journalistik og forvaltning. Kandidatuddannelsen i musikpædagogik supplerer bacheloruddannelsen med 2 års videregående studier inden for et praktisk hovedfag, inden for de pædagogiske problemfelter, der knytter sig hertil, samt inden for almene pædagogisk-teoretiske og didaktiske problemfelter. Det praktiske hovedfag kan være sang, klaver, korledelse eller et af instrumenterne i det rytmiske instrumentarium. Uddannelsen forudsætter, at den studerende består en særlig optagelsesprøve inden for det hovedfag, han eller 7

8 Studieformer Som nævnt er arbejdsformerne på musikuddannelsen mange. Meget af studiearbejdet finder sted derhjemme - både i form af øvning, af læsning, af arbejde med satser og arrangementer og af opgaveskrivning. På uddannelsen foregår undervisningen på mange forskellige måder. En del undervisning er baseret på hele eller halve studenterårgange (afhængig af årgangens størrelse) og foregår som en kombination af forelæsning og dialog. Denne undervisningsform, som har lighedspunkter med gymnasieskolens klasseundervisning, benyttes bl.a. i de historisk periodebestemte kurser i musikanalyse, musikteori og musikhistorie og i de klassiske sats-aktiviteter. Også undervisningen i korledelse foregår på hele eller halve studenterårgange, men er selvfølgelig mere øvelsesorienteret. Anden undervisning foregår på hold af ca. 7 studerende. Det gælder bl.a. undervisningen i rytmisk sammenspil, rytmisk arrangement, prima vista-klaver, hørelære og musikteknologi. Projektarbejde - og de øvrige aktiviteter, hvor man på egen hånd studerer selvvalgte, afgrænsede emner - kan foregå i grupper på 2 til 4 studerende eller individuelt. Traditionel, pensumbestemt undervisning finder ikke sted i tilknytning til disse aktiviteter, men i forhold til hovedparten af aktiviteterne vil en underviser stå til rådighed som vejleder i et antal timer. Den sidste form for undervisning er soloundervisningen, som på bacheloruddannelsen omfatter klaver og sang. 8

9 Studiemiljøet De enkelte studenterårgange på musikuddannelsen har en behagelig overskuelig størrelse, og det indebærer store gevinster for miljøet på uddannelsen. Man lærer hurtigt hinanden at kende, og man lærer også hurtigt de ældre studerende og uddannelsens lærere og øvrige personale at kende. På denne måde er miljøet tæt og sammenhængende, og det er også befordrende for miljøet, at så mange studieaktiviteter indebærer, at man arbejder sammen og øver sammen. Uddannelsen summer af liv fra tidligt om morgenen, hvor man mødes over den første kop kaffe, til om aftenen, hvor de sene natteravne huserer. Øvelokaler, sammenspilsrum, lydstudiet og biblioteket skaber rammen om et levende miljø, hvor der studeres og udøves musik i alle afskygninger. Uddannelsen huser flere dygtige ensembler, bl.a. Musikstuderendes Kammerkor og Aalborg Universitets Big Band. Derudover opstår der løbende mange bands, kor m.v. på tværs af hold og årgange, og den jævnlige fredagsmusikcafé Kumme giver rige muligheder for musikalsk optræden. Aalborg har som studieby mange muligheder for den musikinteresserede. Der er adskillige dygtige amatørkor, Aalborg Symfoniorkester afholder jævnligt koncerter, og Aalborg Kongres- og Kulturcenter har ofte operagæstespil på programmet. På de lokale spillesteder trives alle genrer inden for den rytmiske musik, og endelig er der et godt live-miljø også for ukendte bands, bl.a. på spillestederne i Jomfru Ane Gade og i Studenterhuset i Aalborg. 9

10 Sådan søger man ind Optagelse på musik på Aalborg Universitet foregår gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Studiepladserne er fordelt på kvote 1 og kvote 2 med hver sin ansøgningsfrist. Følgende eksaminer er adgangsgivende: Kvote 1 (ansøgningsfrist 1. juli): - Studentereksamen - hf - hhx - htx - Særligt hf-forløb for fremmedsprogede / GIF Der er for tiden fri adgang for kvalificerede ansøgere til musikuddannelsen. Den frie adgang indebærer, at alle, der opfylder adgangskravene, og ansøgere, der har fået tilladelse til at søge optagelse på dispensation, kan optages, hvis de består optagelsesprøven (se side 11). Alle kvalificerede ansøgere indkaldes altså til en optagelsesprøve. En pjece om optagelse, herunder regler for dispensation, kan fås på Den centrale Studievejledning. Oplysningerne kan også ses på Kvote 2 (ansøgningsfrist 15. marts): - De samme eksaminer som kvote 1 - En afsluttende eksamen fra visse videregående uddannelser i Danmark - En udenlandsk eksamen, der kan sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen - Dispensation, dvs. tilladelse til at søge optagelse uden adgangsgivende eksamen (skal søges samtidig med ansøgning om optagelse senest 15. marts). 10

11 Optagelsesprøven Inden man kan påbegynde bacheloruddannelsen i musik, skal man - som nævnt - have bestået en optagelsesprøve. Optagelsesprøven har som formål at sikre, at man er i besiddelse af de musikalske færdigheder og kundskaber, der er nødvendige for at kunne påbegynde uddannelsen. Optagelsesprøven for kvote 2-ansøgere afholdes midt eller sidst i maj, og optagelsesprøven for kvote 1-ansøgere afholdes omkring midten af august. Optagelsesprøven, der er en praktisk og mundtlig prøve, indeholder følgende fem områder: Forberedt sang Man skal synge en selvvalgt sang med akkompagnement og en mindre del af den også uakkompagneret. Man kan enten akkompagnere sig selv, medbringe en akkompagnatør eller blive akkompagneret af et af bedømmelsesudvalgets medlemmer. Den selvvalgte sang kan være af alle genrer, rytmiske såvel som klassiske, og den kan vælges f.eks. fra en af sangbøgerne fra Wilhelm Hansens Forlag (den blå, den røde eller den gule) eller fra Folkehøjskolesangbogen. Forberedt klaver Man skal spille et selvvalgt klaverstykke. Opgaven kan efter eget valg tilhøre det klassiske eller det rytmiske repertoire. En klassisk klaveropgave skal som minimum have en sværhedsgrad som satserne i f.eks. 45 Sonatinen (Schütte) eller J. S. Bachs Kleine Präludien und Fughetten. En rytmisk klaveropgave kan være enten: - nodenoteret og med sværhedsgrad som f.eks. Chick Coreas Crystal Silence, - noteret med melodi og becifring og med sværhedsgrad som f.eks. My Little Boat fra Real Book, - uden noteret forlæg. Man kan helt efter eget ønske supplere klaverspillet med spil på et andet instrument, og bedømmelsen heraf vil så indgå sammen med bedømmelsen af klaverspillet. Prima vista-klaver Opgaven vil være en af de lettere tre- eller firstemmige klaversatser - eksempelvis en af samlerne - fra f.eks. Folkehøjskolens Melodibog (nodesats uden becifring). Hørelære og prima vista-sang Denne del af prøven indeholder følgende områder: - bestemmelse af forespillede intervaller inden for en oktav, - bestemmelse af forespillede treklange (dur, mol, formindsket, forstørret), - prima vista-sang efter en nodenoteret, helt enkel melodi, - gengivelse (ved at banke, klappe eller synge) af en nodenoteret, enkel rytme, - eftersyngning af korte, forespillede melodilinier, - gengivelse af en forespillet rytme (ved at banke, klappe eller synge). Almindelig musiklære Denne mundtlige del af prøven indeholder følgende områder: - tonearter og deres fortegn (eksempelvis: hvilke faste fortegn har A-dur, G-mol etc.), - akkorder og deres becifringsnotation (eksempelvis: hvilke toner rummer Cm6, E7 etc.), - bestemmelse af akkorder og intervaller ud fra en nodesats fra Folkehøjskolens Melodibog. Prøven aflægges for et udvalg bestående af en af uddannelsens lærere og en studenterrepræsentant, der er udpeget af uddannelsens studienævn. Bedømmelsen bestået / ikke bestået gives på baggrund af en helhedsvurdering, dog således at der på hvert af de fem områder vil være afkrævet et fagligt minimumsniveau. Prøvens varighed er 30 minutter inklusiv votering, og man får besked om prøvens udfald umiddelbart efter. 11

12 Yderligere oplysninger Hvis du er interesseret i at læse eller høre nærmere om Aalborg Universitet og musikuddannelsen, er du velkommen til at henvende dig til: Den centrale Studievejledning (primært vejledning om optagelse, adgangskrav, dispensation, universitetets uddannelser i øvrigt, SU, bolig m.v.) Fredrik Bajers Vej Aalborg Ø Tlf: studievejl@aua.auc.dk Hjemmeside: Åbent mandag-fredag kl Træffetiden hos studievejlederen for Musik skifter normalt hvert semester, så ring til Den centrale Studievejledning for at få den korrekte træffetid eller tjek oplysningerne på hjemmesiden. Man er også velkommen til at kontakte studielederen for Musik: Tore Mortensen tore@musik.auc.dk Tlf: Studievejledningen for Musik (vejledning om bl.a. uddannelsens indhold og sigte, studieform og studiemiljø) Krogstræde 6, lokale Aalborg Ø Tlf: studievejledning@musik.auc.dk Hjemmeside: Aalborg Universitet februar 2003