Reliabilitet af et smartphone baseret inklinometer til måling af scapulær opadrotation hos patienter med skulder impingement

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reliabilitet af et smartphone baseret inklinometer til måling af scapulær opadrotation hos patienter med skulder impingement"

Transkript

1 Reliabilitet af et smartphone baseret inklinometer til måling af scapulær opadrotation hos patienter med skulder impingement - Reliability of a smartphone based inclinometer for measuring scapular upward rotation in patients with shoulder impingement Forfattere: Jonas Bjørn-Andersen, Hjalte Rasmussen & Lars Träff Vejledere: Peter Johansen, Fysioterapeut, Lektor, stud.master SDU & Christian Lillelund, Fysioterapeut, cand.scient. i humanfysiologi Juni 2014, modul 14, Fysioterapeutuddannelsen, Institut for Rehabilitering og Ernæring. Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet, Professionshøjskolen Metropol og UCSJ Næstved. "Dette projekt er udarbejdet af studerende ved Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol. Projektet er udarbejdet som led i et uddannelsesforløb, og det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter". "Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. cirkulære af 16. juli 1973, Bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts Data er indhentet af forfatterne selv og indgår ikke i noget andet projekt. Antal tegn:

2 Abstract Reliabilitet af et smartphone baseret inklinometer til måling af scapulær opadrotation hos patienter med skulder impingement Forfattere: Jonas Bjørn-Andersen, Hjalte Rasmussen og Lars Träff Uddannelsessted: Professionshøjskolen Metropol og UCSJ Næstved. Fysioterapeutuddannelsen, Professionsbachelorprojekt juni 2014 Metode vejleder: Peter Johansen, lektor & Christian Lillelund cand.scient i humanfysiologi Baggrund: Det estimeres, at skulder impingement syndrom (SIS) årligt rammer danskere (1,2). Ifølge litteraturen kan SIS forårsage scapulær dyskinesi (3), og det menes, at dette kan medvirke til at øge SIS symptomerne (4). Scapulær dyskinesi giver sig især til udtryk ved nedsat opadrotation af Scapula (5-9), og denne bevægelse er derfor vigtig at kunne måle i klinisk praksis. Formål: Formålet med dette studie er at undersøge, hvorvidt et smartphone baseret inklinometer er et reliabelt værktøj til måling af opadrotation af Scapula under armelevation i scaption hos patienter med SIS. Materiale og metode: Studiet er et empirisk kvantitativt survey-design (10) (s. 86), der inkluderede 10 forsøgspersoner, som alle blev testet positiv på SIS. Målingerne af scapulær opadrotation blev foretaget bilateralt af to testere i udgangsstillingerne hvile, 45 og 90 graders armelevation i scaption. Intratester og intertester reliabiliteten blev vurderet ud fra Bland & Altmans 95% limits of agreement (LOA), P-værdier samt intraclass correlation coefficient (ICC). Resultat: Der ses ikke signifikant forskel ved måling af scapulær opadrotation med et smartphone baseret inklinometer (p>0,05). Vores intratester målinger har ICC-værdier liggende i intervallet 0,71-0,96 og har dermed en moderat til god intratester reliabilitet (11) (s. 195). Vores intertester målinger har ICC-værdier liggende i intervallet 0,38-0,93 og har dermed en lav til god intertester reliabilitet (11) (s. 195). Konklusion: Et smartphone baseret inklinometer kan måle scapulær opadrotation med en moderat til god intratester reliabilitet og lav til god intertester reliabilitet hos patienter med SIS. Perspektivering: Flere personer og billeddiagnostik skal inddrages i undersøgelsen for at øge repræsentativiteten. Det kan undersøges, hvorvidt det er muligt at sammenligne afficerede med ikke afficerede skulder med henblik på at kunne identificere scapulær dyskinesi. Interday reliabiliteten skal undersøges ift. at kunne bruge måleredskabet som effektmål af behandling i klinisk praksis. Nøgleord: Scapula, dyskinesi, impingement, målemetode, reliabilitet 1

3 Reliability of a smartphone based inclinometer for measuring scapular upward rotation in patients with shoulder impingement Authors: Jonas Bjørn-Andersen, Hjalte Rasmussen and Lars Träff University College: Metropolitan University College Copenhagen and UCSJ Næstved Bachelor s Degree Programme in Physiotherapy June 2014 Supervisor: Peter Johansen, senior lecturer and Christian Lillelund cand.scient in human physiology Background: It s estimated that Danes is diagnosed with shoulder impingement syndrome (SIS) every year (1,2). According to literature SIS can cause scapular dyskinesis (3) and it is believed that this condition can increase SIS symptoms (4). Scapular dyskinesis is especially characterized by a decrease in Scapula upward rotation (5-9). It is therefore important to have a clinical measurement method for this motion. Purpose: The purpose of this study is to examine the use of a smartphone based inclinometer as a reliable tool for the measurement of Scapula upward rotation during arm elevation in scaption in patients with SIS. Material and method: This study is an empirical quantitative survey-design (10) (p. 86), which includes 10 subjects with SIS. The measurements of Scapular upward rotation were made in rest, 45 and 90 degrees armelevation in scaption bilaterally by two testers. The intraand intertest reliability was assessed by Bland & Altman s 95% limits of agreement (LOA), P-values and intraclass correlation coefficient (ICC). Results: There s no significant difference in the measurement of Scapular upward rotation with a smartphone based inclinometer (p>0,05). Our intratester measurements have ICCvalues from 0,71-0,96 and is therefore considered to have good intratester reliability (11) (p. 195). Our intertester measurements have ICC-values from 0,38-0,93 and is considered to have low to good intertester reliability (11) (p. 195). Conclusion: A smartphone based inclinometer shows moderate to good intratester reliability and low to good intertester reliability when measuring scapular upward rotation in patients with SIS. Perspective: Several subjects and imaging must be involved in the study to increase the representativity. It may be examined whether it is possible to compare the affected with nonaffected shoulder in order to identify scapular dyskinesia. Interday reliability must be examined in relation to use this method as a measuring tool for treatment outcome in clinical practice. Keywords: Scapula, dyskinesia, impingement, measurement, reliability 2

4 Indholdsfortegnelse Abstract(Fælles)... 1 Baggrund(Hjalte)... 4 Begrebsafklaring(Lars)... 6 Formål(Fælles)... 7 Forskningsspørgsmål(Fælles)... 7 Opgavens videnskabsteoretiske udgangspunkt(lars)... 7 Materiale og metode... 8 Studiedesign(Lars)... 8 Forsøgspersoner(Lars)... 9 Forundersøgelse(Jonas) Undersøgelsen(Jonas) Data analyse Data analyse af intratester målinger(hjalte) Data analyse af intertester målinger(hjalte) Litteratursøgning Anvendte webadresser(jonas) Søgematrix(Jonas) Teori Impingement(Jonas) Scapulær dyskinesi og dets relation til SIS(Jonas & Hjalte) Målemetoder ift. scapulær dyskinesi(hjalte) Reliabilitet(Lars) Etiske aspekter(lars) Resultater(Fælles) Diskussion Metodediskussion(Jonas) Styrker ved design(jonas) Begrænsninger ved design(jonas) Resultatdiskussion Intratester reliabilitet(hjalte) Intertester reliabilitet(hjalte) Konklusion(Fælles) Perspektivering(Fælles) Referencer

5 Baggrund Skulder impingement syndrom (SIS) er en hyppig skade, og ifølge Sundhedsstyrelsens vurdering fra 2011 henvender ca danskere sig hvert år til deres praktiserende læge med skuldersmerter og symptomer (2). Heraf anslås det, at ca har SIS (2). Skader og sygdomme i muskler og led har konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet (1). Det kan have psykiske og sociale følger og føre til funktionsnedsættelse, langvarige smerter samt kronicitet og dermed have samfundsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. sygefravær og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (1). Det er derfor vigtigt at kunne undersøge og behandle denne patientgruppe ud fra evidensbaseret litteratur, så kvaliteten af praksis højnes. Alle har risiko for at udvikle SIS, men folk, der udfører tungt arbejde over hovedhøjde (4) samt overhead atlethes, som f.eks. svømmere, kastere, roere og tennisspillere, er i øget risiko (4). Ifølge litteraturen kan SIS forårsage scapulær dyskinesi (3), der betragtes som en ændret stilling og bevægelse af scapula (4). Hos SIS patienterne giver det sig til udtryk i øget elevation (8,12,13), nedsat opadrotation (5-9) og posterior tilt (5,6,12,13) af Scapula ved armelevation i Scapulas plan, scaption. Scapulær dyskinesi kan føre til reducering af det subacromiale rum og forøge SIS symptomer (4). Endvidere er det beskrevet, at nedsat opadrotation af scapula øger kontaktfladerne mellem Caput Humerus og Labrum Glenoidale (14). Denne bevægelse af Scapula er derfor interessant at have fokus på hos SIS patienter. Det er dokumenteret, at behandling rettet mod scapulær dyskinesi hos SIS patienter forbedrer skulderfunktion og reducerer smerter (5,15). Grundet de ændrede biomekaniske forhold der ses ved scapulær dyskinesi, er det vigtigt, at man undersøger SIS patienter for omfanget af dette, så den rette behandling kan tages i brug. I klinisk praksis anvendes ofte øjemål til vurdering af scapulær dyskinesi (4), men det kan ikke anvendes til at dokumentere Range Of Motion (ROM) i specifikke grader. Som autoriseret sundhedsperson er man forpligtet til at dokumentere sin undersøgelse og behandling (16). Dokumentationen vil være mere nøjagtig, hvis man kvantificerer scapulær dyskinesi ved en standardiseret klinisk målemetode (17), som, i fysioterapeutisk regi, kan anvendes til bl.a. at dokumentere effekt af behandling. I forskning anvendes oftest 3D målinger som goldstandard til vurdering af validitet af nye målemetoder (4). 3D målingerne foretages ved påsættelse af skinmarkers på anatomiske pej- 4

6 lepunkter (4). Disse målinger er både omfattende og kræver dyrt udstyr. Forskere har af denne årsag forsøgt at kvantificere scapulær dyskinesi på en måde, der er mere klinisk relevant. Kibler W.B. har udarbejdet LSST (Lateral Scapula Slide Test), som bliver brugt til at måle Scapulær asymmetri. Flere studier har dog påvist, at LSST både har en lav validitet og reliabilitet (18-20). Testen kan ikke bruges til at måle specifikke bevægeretninger, hvilket ellers er yderst interessant, da scapulær dyskinesi giver sig til udtryk i et bestemt bevægemønster hos SIS patienter. I litteraturen er der ikke beskrevet en målemetode, hvor man klinisk kan måle posterior tilt af Scapula. Dette skyldes formentlig, at det er svært at måle pga. den samtidige opadrotation, der sker ved armelevation, som gør det svært at have faste anatomiske pejlepunkter ved måling af posterior tilt. Et studie har vist, at man med god intertester reliabilitet kan måle scapulær elevation ved armelevation i scaption (21). Dette gøres ved at måle den vertikale afstand mellem de øverste punkter, der dannes af skyggerne, som patientens skuldre projekterer på væggen bag sig. Skyggerne frembringes ved brug af lys, der rammer patienten forfra i skulderhøjde (21). Opadrotation er Scapulas primære bevægelse ved armelevation (22,23) og må derfor have stor indflydelse på funktionsniveau. Af disse årsager finder vi det mere interessant at undersøge denne bevægelse. Johnson et al. og Tucker & Ingram har fundet, at elektroniske inklinometre kan måle scapulær opadrotation med høj intratester reliabilitet (24,25). Begge studier har anvendt modificerede udgaver af inklinometre. Da de er modificerede og ikke kan købes som produkt, kan det ikke anvendes i klinisk praksis. Watson et al. har fundet at man med et plurimeter kan måle scapulær opadrotation med høj intratester reliabilitet (26). Et plurimeter koster omkring 165 dollars (27), og tilgængelighed til dette værktøj er derfor afhængig af klinikkens økonomi og prioritet. Det er endvidere svært at aflæse det nøjagtige antal grader på et plurimeter, da graderne står så tæt på hinanden, hvorimod man med en smartphone får det eksakte tal med et decimaltal. Af denne årsag er det en god ide at undersøge, hvordan man kan måle scapulær opadrotation med et værktøj, der er mere tilgængeligt. Ifølge Danmarks Statistik er 73% af Danmarks befolkning i 2014 i besiddelse af en smartphone, og denne udvikling har været stigende for hvert år (28). Det vil af denne årsag være let 5

7 tilgængeligt at kunne anvende sin smartphone i en fysioterapeutisk undersøgelse og behandling. Der findes flere gratis applikationer til smartphones, der kan anvendes som inklinometre, og flere studier har fundet, at disse kan måle med høj validitet og reliabilitet i flere af kroppens led (29-34). Det er dog ikke beskrevet i litteraturen, om det er muligt at måle scapulær opadrotation med en smartphone applikation. Der foreligger ikke målemetoder, der billigt, reliabelt og nemt tilgængeligt kan måle ROM af scapulær opadrotation og dokumentere dette hos SIS patienter. Vi vil derfor undersøge reliabiliteten af en smartphone baseret inklinometer applikation som måleredskab til kvantificering af scapulær opadrotation hos patienter med SIS. Begrebsafklaring Reliabilitet: Defineres som pålidelighed eller reproducerbarhed og angiver, i hvor høj grad en test er til at stole på (17) (s. 43). Intertester reliabilitet: Reliabilitet mellem flere testere (17) (s. 46). Intratester reliabilitet: Reliabilitet af samme tester (17) (s. 46). Validitet: Angiver i hvilken grad målemetoden giver svar på det spørgsmål, som den er konstrueret til at besvare (17) (s. 90). Sensivitet: Angiver i hvor høj grad et måleredskab, er i stand til at identificere patienter/forsøgspersoner med problemet, når det rent faktisk er til stede (Sandt positiv) (17) (s. 90). Specificitet: Angiver i hvor høj grad et måleredskab er til at identificere patienter/forsøgspersoner uden problemer, når det rent faktisk ikke er til stede (Sandt negativ) (17) (s. 90). ICC-værdi: Intraclass correlation coefficient (ICC) er en reliabilitetskoefficient beregnet på baggrund af variansanalyser, der angiver graden af overensstemmelse mellem måleresultaterne (17) (s. 70). 6

8 Bland & Altmans 95% LOA: Er en grafisk fremstilling af differencerne med en angivelse af et 95% sikkerhedsinterval, der antages at indeholde 95% af differencerne mellem måleresultaterne opnået ved to forskellige målinger (17) (s. 70). EMG: Elektromyografi (EMG) måler muskelrespons eller elektrisk aktivitet som reaktion på en nerve stimulation af musklen. Skinmarkers: Er markører, der placeres på specifikke punkter på huden, og derfra kan måle bevægelser i grader. Inklinometer: Er et instrument, der måler hældningen i grader ift. tyngdekræften. Plurimeter: Er et bestemt inklinometer, som bl.a. bruges af fysioterapeuter til at måle antal grader ift. tyngdekraften. Formål Formålet med dette studie er at undersøge, hvorvidt et smartphone baseret inklinometer er et reliabelt værktøj til måling af opadrotation af Scapula under armelevation i scaption hos patienter med SIS. Forskningsspørgsmål Hvor høj er intertester reliabiliteten af et smartphone baseret inklinometer, der anvendes til måling af opadrotation af Scapula hos patienter med SIS ved armelevation i scaption? Hvor høj er intratester reliabiliteten af et smartphone baseret inklinometer, der anvendes til måling af opadrotation af Scapula hos patienter med SIS ved armelevation i scaption? Opgavens videnskabsteoretiske udgangspunkt Vores opgave tager overordnet udgangspunkt i det forklarende paradigme, da vi stræber efter at tilvejebringe de empiriske data og resultater (10) (s ). Der tages her udgangspunkt i empirismen, hvor det udelukkende er de iagttagelige forhold, der udgør virkeligheden (10) (s. 36). Vores videnskabsteoretiske retning, der udformes inden for rammerne af den empiriske 7

9 filosofi, kaldes positivismen, hvor man forklarer forholdene ud fra en beskrivelse af sammenhængen mellem de fænomener, vi møder i erfaringen, altså empiriske data (10) (s ). Vi vil helt konkret frembringe empiriske data, der kan vurdere reliabiliteten af et smartphone baseret inklinometer til måling af scapulær opadrotation hos patienter med SIS. De empiriske fakta udgør det objektive og sikre fundament for den videnskabelige viden (10) (s. 40). Med positivismens grundteser og metodiske anvisninger er det muligt på grundlag af de empiriske iagttagelser at udlede teorier (10) (s. 40). Denne proces kaldes induktion. Ud fra teorier kan man danne hypoteser, som man bruger til at forudsige fremtidige hændelser. Denne proces kaldes deduktion (10) (s. 40). Vores projekt er induktivt empirisk i sin metode. Induktivt, da vi ønsker at konkludere noget generelt ud fra vores observationer. Empirisk, da vi benytter os af iagttagelse, som vi konkluderer på (10) (s ). Vi benytter os endvidere af hypotetisk deduktiv tilgang, da vi har taget udgangspunkt i den teori, der er på området, og opstillet et forskningsspørgsmål, som vi forsøger at besvare. Vores projekt og den positivistiske tilgang er kvantitativ (10) (s. 41). Et kvantitativt studie søger en oversigt over generelle forhold ved en systematisk tilgang og med en antagelse om, at virkeligheden foreligger objektivt (10) (s. 100). Vi søger i vores studie at beskrive de generelle forhold, reliabiliteten, der gør sig gældende ved en bestemt målemetode, som vi har udført systematisk. Under den kvantitative tilgang er vores studie en beskrivende forskningstype. Denne forskningstype tilstræber at beskrive, hvordan tingene hænger sammen inden for et felt (10) (s. 86). Det kortlægger de forhold og fænomener, som undersøgelsen fokuserer på (10) (s. 86). Denne forskningstype kaldes også survey-design. I vores studie har vi fokus på at kortægge reliabiliteten. Materiale og metode Studiedesign Vores studie er overordnet et empirisk kvantitativt survey-design (10) (s. 86), der undersøger intertester og intratester reliabiliteten af en smartphone baseret applikation, der anvendes til måling af scapulær opadrotation i hvile, 45 og 90 graders armelevation i scaption. Vi har kun én gruppe forsøgspersoner, SIS patienter, og ikke nogen kontrolgruppe. 8

10 Forsøgspersoner Repræsentativitet er en forudsætning for gyldighed inden for rammerne af den kvantitative metode (10) (s. 86). Vi ønsker, at forsøgspersonerne skal være gyldige i forhold til den del af SIS populationen, som har opfyldt vores in- og eksklusionskriterier. Vores tilgang er kvantitativ med henblik på at kunne generalisere ud fra vores resultater (10) (s. 86). For at forsøgspersonerne kunne inkluderes i undersøgelsen, blev de vurderet ud fra følgende kriterier (10) (s. 86): Inklusionskriterier Smerter i over to uger Positiv på minimum 3 ud af følgende 5 tests: o Test for smertebue o Neers test o Hawkins test o Jobes test o Smertesvar ved test af Musculus (M.) Infraspinatus Eksklusionskriterier Positivt smertesvar i én eller flere af ovenstående tests i ikke afficerede skulder Daglige smerter i ikke afficerede skulder Operation i skulder- og nakkeområdet Cervikale symptomer inden for det seneste år Dokumenterede strukturelle abnormiteter Neurologiske deficits i OE inden for det seneste år Tidligere anden diagnosticeret skulderskade med symptomer inden for det seneste år. Patienter, der ikke kan udføre undersøgelsen Rheumatoid artrit Der er 10 personer inkluderet i vores undersøgelse i alderen år (Mean 36år ±15,76) fordelt på 5 mænd og 5 kvinder. Alle forsøgspersoner, der er rekrutteret, opfylder de ovenstående inklusions- og eksklusionskriterier. Forsøgspersonerne blev informeret om inklusionskrav og eksklusionskrav via hhv. opslag (Jf. bilag 1) på det sociale medie Facebook og mail (Jf. bilag 2). Foruden Facebook er alle forsøgspersoner rekrutteret på ortopædkirurgisk ambulato- 9

11 rie på et større Hospital i København. Kontakten til forsøgspersonerne om videre forløb ift. undersøgelsen foregik via mail (Jf. bilag 3) og telefon. I alt blev 2 ud af 18 henvendte patienter rekrutteret via ortopædkirurgisk ambulatorie og 9 ud af 18 henvendte patienter via Facebook. Før undersøgelsen underskrev forsøgspersonerne et informeret samtykke (Jf. bilag 4). Herefter gennemgik de en forundersøgelse for at sikre, at alle forsøgspersoner opfyldte inklusionskriterierne. I forundersøgelsen deltog 11 forsøgspersoner, hvor 1 blev ekskluderet grundet positiv Jobes test i ikke afficerede skulder. I alt blev 10 personer diagnosticeret med SIS og inkluderet i undersøgelsen, hvor alt personfølsomt data blev anonymiseret. Alle målinger foregik i samme lokale, med samme instrumenter samt materiale og blev udført af de samme to testere. Da det ikke var muligt at tildele forsøgspersonerne honorar for deltagelse, blev de i stedet tilbudt et træningsprogram, lavet ud fra evidensbaserede studier, med fokus på at mindske scapulær dyskinesi og derved mindske SIS symptomer. Figur 1: Flowchart der viser rekruteringsprocessen 10

12 Forundersøgelse Patienten blev undersøgt i følgende test bilateralt for at sikre, at de opfyldte inklusionskriterierne. Test for smertebue Neers test Hawkins test Jobes test Smertesvar ved test af M. Infraspinatus Forundersøgelsens udfald blev registreret som positiv, hvis kendt smerte blev fremprovokeret. De blev vurderet positive på SIS, hvis 3 ud af 5 test var positive. Dette blev gjort ud fra anbefalinger for diagnosticering af SIS, som er beskrevet i teoriafsnit om impingement (35). Testene i forundersøgelsen er beskrevet i testprotokollen (Jf. bilag 5), og resultaterne af disse er angivet i bilag 6. Forundersøgelsen blev udført af samme tester på samtlige forsøgspersoner. Undersøgelsen Indledningsvis blev 30cm tape placeret på gulvet i en lige streg. I hver ende af stregen blev der yderligere placeret 1m tape i en 37,5º vinkel svarende til scaption (se billede 1). Stolen blev placeret sådan, at forsøgspersonen kunne elevebillede 1: Tape på gulv lagt med en vinkel på 37,5º sva(se figur 2). Forsøgspersonen skulle gennemføre undersø- rende til scaption gelsen siddende på stolen afklædt, så det var muligt at måle direkte re sine arme i bevægeretningen svarende til tapen på gulvet på Scapula. Forsøgspersonen måtte ikke bruge ryglænet som støtte og skulle sidde med ryggen i neutral stilling med armene ned langs siden (se billede 3). Endvidere skulle forsøgspersonen, så vidt det var muligt, undgå unødige bevægelser, der kunne have indflydelse på Scapulas stilling. Scapulas opadrotation blev målt med et smartphone baseret inklinometer i testpositionerne hvile, 45º og 90º armelevation i scaption. Dette blev gjort ved at måle ud fra to prikker, der var sat på udvalgte anatomiske pejlepunkter Billede 2: Stolen er placeret, så forsøgspersonens arme eleveres ift. stregerne på gulvet. 11

13 (se billede 3). Pejlepunkterne var Margo Medialis, hvor Spina Scapula støder til, og Margo Medialis, lige før den buer og bliver til Angulus Inferior. Smartphonen blev sat på Scapula, så kanten af smartphonen flugtede med de to prikker, der sad på Scapula (se billede 4). Når det blev vurderet, at smartphonen var placeret korrekt, blev målingen gemt på inklinometerapplikationen og aflæst. Der var påført et stykke pap på smartphonen, så målingen ikke kunne aflæses undervejs. (se billede 3). Dette blev gjort for at sikre, at testeren ikke blev påvirket af 1. måling og derved søgte at ramme de samme tal ved 2. måling. Selve undersøgelsen blev foretaget af to testere i afficerede og ikke afficerede skulder ved flere udgangstillinger (se tabel 1). Tabel 1 Viser målinger af scapulær opadrotation foretaget af én tester Testposition ved armelevation i scaption Afficerede side Ikke afficerede side Hvile 1. måling 2. måling 1. måling 2. måling 45º 1. måling 2. måling 1. måling 2. måling 90º 1. måling 2. måling 1. måling 2. måling I alt foretog hver tester 12 målinger Specifik instruktion og gennemgang af selve undersøgelsen beskrives i testprotokollen (Jf. Bilag 5) Billede 3: Testeren måler vinklen for opadrotation ud fra de anatomiske pejlepunkter. Billede 4: Testeren aflæser antal grader ved måling af de anatomiske pejlepunkter. 12

14 Data analyse Alle data blev opstillet i Excel. Der er data fra to testere, der hver tager to målinger i udgangsstillingerne hvile, 45 og 90 graders armelevation i både afficerede og ikke afficerede side. Der er anvendt intervalskala, hvor der er en konstant afstand mellem dataenhederne, og hvor der ikke findes en nulværdi (17) (s. 34). I vores tilfælde målte vi i grader. Data analyse af intratester målinger Vi ønskede at lave en parret T-test af vores to sæt målinger for hver udgangsstilling i begge skuldre for at finde P-værdier, der kunne udtrykke, om vores målinger var signifikant forskellige eller ej (17) (s. 52). En parret T-test forudsætter, at data er normalfordelte (17) (s. 52). Data er normalfordelte, hvis topstejl og skævhed ligger inden for den øvre og nedre grænse for, hvad der er acceptabelt ud fra antallet af deltagere (36). Grænseværdierne for skævhed er givet ved (36): Skævhed< (n-1)-1/ (n-1) hvor n er antal forsøgspersoner. Grænseværdierne for topstejl er givet ved(36): Topstejl<n-2+1/(n-1) Til udregning af topstejl og skævhed anvendte vi hhv. funktionerne KURT og SKEW på både måling 1 og 2 (funktionerne KURT og SKEW er fra den engelske udgave af Excel). Alle værdierne for skævhed og topstejl lå inden for de udregnede grænseværdier, og data var derfor normalfordelte. Vi anvendte derfor en parret T-test, hvor vi satte grænseværdien til 0,05. Er p<0,05, er der en signifikant forskel, og omvendt hvis p>0,05, ses der ikke en signifikant forskel. Da en P-værdi kun viser, om der er signifikant forskel mellem data eller ej, ønsker vi at bestemme intratester og intertester reliabiliteten ud fra ICC-værdier. En ICC-værdi afspejler graden af sammenhæng og overensstemmelse af to eller flere måleværdier (17) (s. 58). Når man har data på intervalskala, udregnes ICC-værdier ofte til vurdering af reliabilitet (11) (s.192). Da de fleste andre studier anvender ICC-værdier som udtryk for reliabilitet, er det muligt for os at sammenligne vores resultater med andre studier. For at udregne ICC-værdier har vi sat vores data ind i IBM SPSS Predictive Analytics, da dette program har en funktion til udregning af disse værdier. Her har vi anvendt funktionen Re- 13

15 liability analysis og valgt, at analysemodellen skal være en two way mixed, da både forsøgspersonerne og testerne kan have indflydelse på målingerne, og da testerne på forhånd var udvalgt til at foretage målingerne (37). Endvidere har vi valgt analysetypen Absolute agreement, da vi gerne vil tage højde for, at der kan være systematiske fejl (bias) i vores forsøg (38). Den absolutte reliabilitet giver det bedste udtryk for, hvor stor målevariation man skal forvente i forbindelse med anvendelse af målemetoden (17) (s. 58). En god måde at belyse målemetodens variation på er ved grafisk at fremstille data i et Bland & Altmans plot, der viser differencen (d) mellem måling 1 og 2 på y-aksen og gennemsnittet af de to målinger på x-aksen (17) (s ). d udregnes ved: d=måling1-måling2 og gennemsnit udregnes ved: gennemsnit=(måling1+måling2)/2 Det giver et godt overblik at indsætte limits of agreement (LOA) i et Bland & Altmans plot. LOA indikerer, at hvis man måler på en forsøgsperson fra samme population, vil vi forvente, at differencen mellem måling 1 og 2 med 95% sandsynlighed vil ligge mellem øvre og nedre grænse for LOA (17) (s. 60). Grænserne for LOA er givet til udtryk ved (17) (s. 60): Indsæt LOA=Mean(d)±1,96SD Hvor Mean(d) er middelværdi for differencerne, og SD er standardafvigelsen. For at opstille grænserne for LOA skal man kende 1,96SD og Mean(d). SD ved en dobbeltbestemmelse er givet ved (39): SD= ((Σd^2)/2n) Og mean(d) er givet til udtryk ved (17) (s. 36): Mean(d)=Σ(Alle målinger)/n Nu indsætter man middelværdien, øvre samt nedre grænseværdi for LOA i Bland & Altmans plottet. 14

16 Data analyse af intertester målinger Ved vurdering af intertester reliabilitet tog vi først gennemsnittet af hvert sæt målinger på hver forsøgsperson af de to testere. Herefter havde vi to sæt data, ét sæt pr. tester, for hver forsøgsperson i hvile, 45 og 90 graders armelevation i scaption i både afficerede og ikke afficerede side. Herefter foretog vi præcis samme udregninger for intertester målingerne, som vi gjorde ved intratester målingerne. Litteratursøgning Søgningen, der er beskrevet i dette afsnit, er foretaget i perioden Vi har brugt følgende databaser: PubMed, PEDro og Cochrane. Dette har vi gjort ud fra den overbevisning, at de sammen vil give det bedste overblik og minimere risikoen for at overse relevante artikler. Herudover har vi anvendt kaskadesøgning, webadresser og tidsskrifter som baggrund for vores viden omkring emnet. Vi har med udgangspunkt i evidenshierarkiet (40) og Sundhedsstyrelsens checklister for litteraturvurdering (41) kvalitetsvurderet de artikler, som har vist stor relevans for vores bachelorprojekt. Anvendte webadresser Danske Fysioterapeuter - Sundhedsstyrelsen - Retsinformation - Det Etiske Råd - Datatilsynet - Vi har brugt nedenstående søgematix (se tabel 3) til brug i PubMed og Cochrane. Ved søgninger foretaget i PEDro har vi brugt søgeordene i kombination med kategorien bodypart; upper arm, shoulder or shoulder girdle. Vi har brugt følgende trunkeringer i PubMed og Cochrane for at ramme så bredt som muligt. PEDro laver automatisk trunkeringer i ordets endelser: Scapula dyskine* Scapula kinematic* 15

17 Tabel 2: Resultatoversigt for søgning på søgemaskiner Søgemaskine PubMed PEDro Cochrane Søgeord Hits Hits Hits Scapula dyskinesi (+samtlige synonymer brugt i søgematrix) Impingement (+samtlige synonymer brugt i søgematrix) Scapula dyskinesi AND impingement* *Ved søgninger i PEDro findes funktionen AND ikke, og vi har derfor brugt ordene som fritekstsøgning Søgematrix Dette er vores første søgematrix foretaget i PubMed. Alle sorteringer og kriterier er nedskrevet i kronologisk orden for systematisk overblik. Nedenstående søgematrix omhandlende scapulær dyskinesi i relation til SIS blev foretaget den Tabel 3: Søgematrix Område Scapula dyskine* Scapula kinematic* Diagnose Impingement SIS Scapula stability Shoulder impingement syndrome [Mesh] Scapula instability Scapula movement Scapula motion Scapula motor control Scapula control Scapulothoracic Scapula [Mesh] 16

18 Resultat ved søgning af første kolonne ved indsættelse af OR mellem ordene: 6161 artikler Resultat ved søgning af anden kolonne i vores søgematrix ved indsættelse af OR mellem ordene: 7470 artikler Resultat ved søgning af første og anden kolonne ved indsættelse af AND mellem kolonnerne: 547 artikler Næste skridt i vores søgning var at afgrænse søgningen ved at tilføje filtre: o Første filter: Forsøg lavet på mennesker: 514 artikler Vores tanke bag dette filter er at udelukke dyreforsøg, da vores interesse er at belyse scapulær dyskinesi i relation til SIS hos mennesket. Dette kan ikke belyses ud fra dyreforsøg, da dyrs anatomi er anderledes. o Andet filter: Sprog: kun engelsk, dansk, norsk og svensk 454 artikler Vi udelukker sprog, vi ikke forstår. Efter vores filtrering gik vi i gang med at sortere vores artikler ud fra følgende kriterier: Første sortering: 72 artikler o Vi vurderede, hvilke artikler der var relevante, ud fra overskrift ved kun at inkludere dem, hvis de berørte følgende: Scapulas bevægelse, stilling, stabilitet eller kontrol. Faktorer, der har indflydelse på SIS. Anden sortering: 27 artikler o Vi vurderede, hvilke artikler der var relevante, ud fra abstracts ved følgende inklusionskriterier: Scapulas bevægelse, stilling, stabilitet og kontrol i forhold til SIS. Tredje sortering: 23 artikler o Vi har frasorteret de artikler, vi ikke kan se i full text. Vores slutresultat er derfor 23 artikler. Vi valgte at stoppe her, da vi mener, at alle 23 artikler kan bidrage til vores samlede forståelse af scapulær dyskinsi og dets relation til SIS. 17

19 Teori Impingement SIS blev første gang beskrevet i litteraturen i 1972 af Charles Neer og er efterfølgende yderligere blevet beskrevet og diskuteret af utallige fagprofessionelle gennem tiden (42). SIS betragtes som en kompliceret problematik, man stadig ikke kender det fulde omfang af. Det er derfor efterhånden blevet anerkendt, at SIS er en meget omfattende og uspecifik diagnose med multifaktorelle patologier (4). SIS er, som tidligere nævnt, en skade, der rammer mange mennesker. Sundhedsstyrelsen estimerer, at ca patienter, svarende til 2/3 af alle skulderproblematikker, henvender sig årligt med SIS i Danmark (2). Hovedsymptomerne ved SIS er smerter på ydersiden af overarmen med forløb ned til albuen, og der er ofte tilsvarende smerter i skulderleddet (2). Endvidere kan SIS give sig til udtryk ved nedsat funktionsevne i form af nedsat muskelstyrke og bevægelighed af glenohumeralleddet og føre til rotatorcuff patologi (2,43). Sundhedsstyrelsen udgav to rapporter, én i 2011 og én i 2013, der bl.a. havde til formål at videregive kliniske retningslinjer for diagnostisk og behandling af patienter med SIS på baggrund af evidensbaserede studier (2,44). Rapporten fra 2011 inddeler SIS i intern og ekstern impingement og yderligere i primær og sekundær impingement (2). Begreberne intern og ekstern fortæller os, hvor selve afklemningen er lokaliseret (45). Primær og sekundær impingement indikerer, hvilke udløsende faktorer der ligger til grundlag for afklemningen (45). Endvidere findes der to former for intern impingement, anterior-superior og posterior-superior impingement, som mere specifikt fortæller, hvor afklemningen er lokaliseret (43). Primær impingement er en betegnelse for en strukturel forsnævring i det subakromielle rum forårsaget af f.eks. knogletilvækst eller hævede bløddele, som kan føre til smerte og dysfunktion (2,45). Det subacromielle rum er pladsen mellem Caput Humeri og undersiden af henholdsvis Acromion, AC-leddet, Processus Coracoideus og Ligamentum Coracoacromiale (43). Sekundær impingement kan være både intern og ekstern og er forårsaget af funktionelle problematikker som f.eks. scapulær dyskinesi og instabilitet (2,46). Dette kan føre til afklemning i det subakromielle rum (ekstern) og det glenohumerale led (intern) mellem Caput Humeri og Cavitas Glenoidale ved specifikke udgangsstillinger (2,46). 18

20 Ekstern impingement bliver også kaldt subacromiel impingement (43). Denne type impingement kan forårsages ved afklemning eller slid af enten rotator cuffens to sener, M. Supra- og M. Infraspinatus, eller Caput Longum senen fra M. Biceps Brachii (43). Endvidere kan ekstern impingement også forårsages af en afklemning af Bursa Subacromialis (2). Intern impingement er en tilstand med afklemning af bløddelene lokaliseret i glenohumeralleddet. Dette kan igen omfatte rotator cuffens to sener, M. Supra- og M. Infraspinatus eller labrum, ledkapsel og Caput Longum senen fra M. Biceps Brachii, der afklemmes mellem Caput Humeri og Cavitas Glenoidale (2,47). Intern posterior-superior impingement er velbeskrevet, og det forstås, at rotatorcuff senerne, M. Supra- og M. Infraspinatus, afklemmes mellem Tuberculum Majus på Humerus og bagerste øvre del af Labrum Glenoidale under abduktion og maksimal udadrotation (43,47). Et mønster man ofte ser hos sportsudøvere, som håndboldspillere og volleyballspillere, hvor skulderleddet udsættes for tilsvarende yderstillinger, ofte under større ydre belastning (43,47). Samme afklemning kan tilsvarende ses anteriort ved anterior-superior impingement. Her bliver bløddelene afklemt i forreste øvre del af Labrum Glenoidale, men denne teori er ikke velbeskrevet i litteraturen (47). De patologiske mekanismer, som kan forårsage SIS, kan udover rotatorcuff patologi omfatte skulderinstabilitet, M. Biceps Brachii patologi, SLAP-læsioner, nedsat rotation i GH-leddet og scapulær dyskinesi (4,48). Diagnosen kan af denne årsag være svær at stille rent klinisk (4). Dette understøttes af et systematisk review fra 2013, der konkluderer, at forståelsen og udførelsen af kliniske test for SIS varierer meget terapeut imellem (49). Forudsætningerne for at stille diagnosen er derfor forskellige (49). Rent klinisk er anbefalingerne for, hvordan diagnosen SIS stilles relativ overensstemmende. Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport fra 2013 anbefales det, at den kliniske praksis minimum indeholder Hawkins og Neers test, samt test for positiv smertebue. Disse test har, trods lavt evidensniveau, samlet set en sensitivitet og specificitet på hhv og 0.74 (44). Dette stemmer overens med den belgiske fysioterapeut Ann Cools, der er hovedforfatter på en lang række artikler om SIS, som anbefaler samme test, samt tilføjer Jobes test og styrketest af udadrotation i skulderen (42). Ifølge Ann Cools skal 3 ud af 5 test være positive, for at diagnosen SIS kan bekræftes (45). Dette understøttes af et studie, der konkluderer det samme ved brug af kirurgisk diagnostik som gold standard (35). Ifølge Sundhedsstyrelsen anses det endvidere som god praksis at vurdere rotatorcuff styrke og bevægelighed af Scapula og glenohumeralleddet (44). Scapulas opadrotation vurderes bilateralt, og det noteres, om der ses dyskinesi i form af tidlig medbevægelse af Scapula (2). 19

21 Teorien bag SIS er under konstant revidering, og der foreligger konstant nye resultater fra forskningsstudier, der påpeger nye retningslinjer til diagnosticering og rehabilitering af SIS. Der er stigende litteratur, der forsøger at beskrive scapulær dyskinesi og dets relation til SIS (4). Dette kan have en teoretisk betydning for forståelsen af diagnosen og en praktisk betydning for, hvordan den stilles og behandles (4). Scapulær dyskinesi og dets relation til SIS Scapula spiller en stor rolle for skulderens funktion og skal bl.a. fungere som en stabil base for rotatorcuff-aktiveringen (50). Problemer i led, ligamenter og muskler omkring Scapula kan føre til ændret stilling og bevægelse af Scapula (50). Den ændrede stilling og bevægelse betegnes som definitionen på scapulær dyskinesi (50). Scapulær dyskinesi opstår formentlig i forbindelse med uspecifikke smertetilstande i skulderen (50) heriblandt SIS (3). Der er flere studier, der har foretaget EMG-målinger på folk med SIS for at belyse muskelaktiviteten i M. Serratus Anterior og M. Trapezius tre dele ved elevation i scaption. Der er fundet specifikke aktiveringsmønstre i disse muskler hos patienter med SIS sammenlignet med raske kontrolgrupper. To studier (12,51) peger på, at der er større aktivering af M. Trapezius Pars Decendens (Trap 1) og en tendens til, at der er nedsat aktivering af M. Serratus Anterior og M. Trapezius Pars Ascendens (Trap 3) hos patienter med SIS. Dette giver sig til udtryk ved en ændret ratio af muskelaktiviteten i Trap 1/M. Serratus Anterior og Trap 1/Trap 3 i denne patientgruppe. Der ses signifikant senere og mindre aktivering af Trap 3 (5,52), tidligere aktivering af Trap 1 (53) og senere aktivering af M. Serratus Anterior (5,53) ved scaption hos patienter med SIS. Endvidere ses tidligere deaktivering af M. Serratus Anterior ved sænkning af arm i Scaption (5,53). De beskrevne aktiveringsmønstre giver sig til udtryk som ændret stilling og bevægelse af Scapula. Det er velbeskrevet i litteraturen, at Scapulas stilling og bevægelse er ændret i afficerede skulder hos patienter med SIS (5-9,12,13). Flere studier har konkluderet, at der i denne patientgruppe ses nedsat posterior tilt (5,6,12,13), nedsat opadrotation (5-9) samt øget elevation (8,12,13) af Scapula ved scaption sammenlignet med raske kontrolpersoner. 20

22 Posterior tilt. Studier peger på, at den største reducering af scapulær posterior tilt sker fra ca. 70 grader ved elevation af humerus i scaption (5,6,12,13). Sammenlignet med raske personer ses en reducering fra 6-10 graders posterior tilt omkring 120 graders humeral elevation i scaption. Opadrotation. Studier har fundet 3-5 graders nedsat opadrotation hos patienter med SIS i bevægeudslaget fra ca graders elevation i scaption (5-9). Det er i dette bevægeudslag, der Figur 2: Scapulas bevægelser ses den største forskel fra raske personer. Elevation. Studier viser, at der sker en øget scapulær elevation hos patienter med SIS i hele bevægeudslaget ved scaption, hovedsageligt omkring 120 graders elevation (12,13). Ved 120 grader ses en øget elevation fra 0.9 til 1,8 cm ift. kontrolgrupper. Netop disse bevægemønstre menes at have indflydelse på de biomekaniske forhold, hvilket kan øge risikoen for SIS (43). Det bliver beskrevet i litteraturen, at afstanden fra Caput Humerus til Acromion er mindst ved 90 graders humeral elevation i alle planer. Yderligere forsnævring af det subacromiale rum vil kunne medføre SIS (54). Dette betyder dog ikke, at rotatorcuffen, som typisk bliver afklemt, er mest udsat ved 90 graders humeral elevation (55). Ved 90 graders elevation af Humerus er den laterale kant af Tuberculum Majus tættest på Acromion, og her er tilhæftningerne fra rotatorcuffen gået fri fra Acromions underside (55). Rotatorcuffen er i størst risiko for afklemning i det subacromielle rum ved graders elevation af humerus (55). Man mener dog, at nedsat posterior tilt og opadrotation skabt ved scapulær dyskinesi kan medvirke til at mindske det subakromielle rum samt flytte rotatorcuffsenerne tættere på Processus Coracoideus eller Labrum Glenoidale (43). Et studie viser, at nedsat opadrotation, som ses hos patienter med scapulær dyskinesi, fører til øget kontaktflade mellem Caput Humerus og Labrum Glenoidale (14). Dette er med til at øge risikoen for intern impingement (14). Den fulde forståelse for de biomekaniske forhold ved SIS og scapulær dyskinesi er begrænset af flere parametre, heriblandt upræcise målemetoder (43). Dette betyder, at vi endnu ikke er i 21

23 stand til at give et tydeligt billede af de eksakte årsager, der er af betydning ved scapulær dyskinesi og dets relation til SIS. Målemetoder ift. scapulær dyskinesi Målemetoder kan benyttes i forskellige sammenhænge og kan inddeles i tre overordnede kategorier: Målemetoder til diagnosticering og klassifikation, målemetoder til evaluering af ændringer over tid samt prognostiske målemetoder (17) (s ). At kunne måle en forandring over tid er vigtigt inden for mange sundhedsfaglige indsatser, og det er en central komponent i en patients rehabiliteringsforløb (17) (s. 15). Det at kunne måle en forskel eller mangel på samme over tid er meget relevant for klinikeren, så det kan vurderes, om behandlingen skal fortsætte, eller om nye tilgange skal tages i brug (17) (s. 15). I klinisk praksis anvendes oftest øjemål til vurdering af scapulær dyskinesi (4). I et studie har man undersøgt reliabiliteten af dette, hvor 6 terapeuter skulle identificere scapulær dyskinesi ved iagttagelser af Scapulas stilling og bevægelse. Overensstemmelsen mellem de 6 terapeuter, der skulle identificere dyskinesien, var mellem 75% og 82% (56). Forskere anvender oftest 3D målinger som preferencemålinger til vurdering af validitet og reliabilitet af andre målemetoder af scapulær dykinesi (4). Et studie har fundet, at reliabiliteten af denne målemetode er moderat til god (ICC: 0,50-0,98) (57). Forskere har forsøgt at kvantificere scapulær dyskinesi på en måde, der er mere klinisk relevant. Kibler har forsøgt at opstille LSST, der bliver brugt til at måle Scapulær asymmetri. Flere studier har dog påvist, at LSST både har en lav til høj validitet og reliabilitet (0,45-0,96) (18-20). En lignende test, The Lennie Test, måler Scapulas stilling. Et studie har vist, at The Lennie Test har moderat til høj intertester reliabilitet (ICC: 0,62-0,96) (58). Målemetoden kan dog ikke bruges ved forskellige udgangsstillinger, men derimod kun i hvile(58). I tidens løb er der blevet udarbejdet to manuelle korrektionstests, Scapular assistance test (SAT) og Scapula Retraction/Reposition Test (SRT), som anvendes til at vurdere indflydelsen af Scapulas bevægelse på skuldersmerter (59,60). SRT anvendes endvidere til vurdering af Scapulas indflydelse på muskelstyrken i skulderen (60,61). SAT er blevet vurderet til at have en acceptabel intertester reliabilitet (59). Et studie har vist, at SRT har en god reliabilitet ift. at vurdere nedsat muskelstyrke af M. Infraspinatus som følge af scapulær dyskinesi (ICC: 0,91-22

24 0,93) (61). Et andet studie har vist, at 47% af 98 SIS patienter har reduceret smertesymptomer ved SRT (60). Watson et al. har fundet, at man med et plurimeter kan måle scapulær opadrotation hos personer med skulderpatologi med høj intratester reliabilitet (ICC: 0,81-0,94) (26). Johnson et al. har undersøgt intratester reliabiliteten af et elektronisk inklinimoter til vurdering af scapulær opadrotation (24). Målingerne blev i dette studie både foretaget på personer med og uden skulderpatologi. De fandt ICC-værdier svarende til høj intratester reliabilitet (ICC:0,89-0,94) (24). Tucker & Ingram har ligeledes fundet god intratester reliabilitet ved måling af scapulær opadrotation med et elektronisk inklinometer (25). I dette studie målte de på raske personer (25). Som beskrevet ovenfor er der flere målemetoder, der kan anvendes til at identificere scapulær dyskinesi. Det er dog begrænset beskrevet i litteraturen, hvordan scapulær dyskinesi kan kvantificeres på en valid og reliabel måde. Der er endnu ikke beskrevet i litteraturen, om man kan anvende smartphones til at måle Scapulas stilling. Der er dog lavet flere studier, der har bestemt en høj reliabilitet ved måling af ROM i andre led ved anvendelse af en smartphone (29-32,34). Disse studier har fundet god intratester og intertester reliabilitet ved måling af ROM i knæfleksion og ekstension (ICC>0,95) (29,32), fleksion og ekstension af Columna (ICC: 0,80-0,98) (30) samt skulder fleksion, abduktion og udadrotation (ICC:0, ) (31,34). Reliabilitet Reliabilitet betyder pålidelighed eller reproducerbarhed og kan deles op i relativ og absolut reliabilitet (17) (s. 41,45). Relativ reliabilitet udtrykker, i hvilken grad forskellige individer bibeholder deres måleresultat i en situation ved gentagne målinger (17) (s. 53). Absolut reliabilitet udtrykker, i hvilken grad gentagne målinger varierer hos den enkelte og angives i samme måleenhed som selve testen (17) (s ). Denne målevariation giver en ide om, hvor store spredninger der skal til, før variationen ikke kun skyldes en tilfældighed (17) (s ). Jo højere variationen er, desto lavere er reliabiliteten af målemetoden og omvendt(17)(s. 45). En af de mest anvendte statistiske analysemetoder til at vurdere absolut reliabilitet er Bland & Altmans 95 % limits of agreement, som undersøger reproducerbarheden (17) (s. 59). 23

25 Reliabiliteten af målemetoden kan deles op i intertester og intratester reliabilitet (17) (s. 46). Intertester reliabilitet indikerer, hvorvidt to forskellige testere vil komme frem til den samme måling med samme målemetode (17) (s. 46). Intratester reliabiliteten indikerer, hvorvidt én tester kommer frem til samme måling ved gentagne målinger i samme situation, såfremt der ikke er sket nogen ændringer undervejs med målemetoden, materialet eller forsøgspersonen (17) (s ). Ved målinger på mennesker er det ikke realistisk at få samme måleresultater gentagne gange, og derfor accepterer man en vis variation (17) (s. 45). Målemetodens reliabilitet deles yderligere op i intraday og interday reliabilitet, der angiver reliabiliteten ved målingerne foretaget hhv. samme dag eller på forskellige dage (17) (s. 47). Intraday og interday reliabilitet kan være interessant forholde sig til i forhold til måling af hhv. akut effekt og effekt over tid. Ved vurdering af et måleredskabs reliabilitet skal man være opmærksom på to typer af variation, som kan opstå under målingerne og have indflydelse på deres udfald. Dette kan betyde, at målingerne ikke er reproducerbare, og at reliabiliteten betragtes som lav (10) (s. 141). Den ene type er systematisk variation (bias), og den anden er tilfældig variation (random error) (17) (s. 48). Bias kan forekomme i form af udtrætning hos forsøgspersonen, der derved altid vil blive systematisk dårligere ved 2. Måling kontra 1. Måling (17) (s. 48). Random errors kan skyldes biologisk eller mekanisk variation samt inkonsekvent brug af målemetoden (17) (s. 48). Da begge variationer kan give upræcise målinger, stilles der store krav til testerens evne til at gentage målingerne, så nøjagtigt som det er muligt (10) (s. 141). I klinisk praksis og hos forskere er man interesseret i at måle en forandring, f.eks. i forbindelse med en behandling (17) (s. 45). Her er man interesseret i at anvende en målemetode med høj reliabilitet, da den med større sikkerhed kan udtrykke, om vi har målt en reel ændring eller ej (17) (s. 45). Det er derfor svært at påvise en effekt af sin intervention, hvis målemetoden ikke er reliabel, og det er vigtigt, at man som kliniker er klar over måleredskabets reliabilitet (17) (s. 45). I litteraturen kan man nogle gange læse sig til, hvor reliabel en målemetode er, men mange gange må man selv fastslå den (17) (s ). Dette er, fordi reliabiliteten kan være afhængig af, hvilken målegruppe der måles på, samt hvilken terapeut der udfører målingerne (17) (s ). 24

26 Etiske aspekter Vi har i vores etiske overvejelser omkring undersøgelsen taget udgangspunkt i Nürnbergkodekset, Helsinki-deklarationen og Beauchamp & Childress fire etiske principper. Nürnbergkodekset består af i alt 10 punkter (62), hvor vi især har lagt vægt på nr. 1,2,4,8 og 9, fordi de er relevante i forhold til vores undersøgelse. Nedenstående er ikke de eksakte oversættelser, men en beskrivelse af dem. 1. Det er vigtigt, at der indhentes informeret samtykke. 2. Forskning skal være til nytte for menneskeheden. 4. Eksperimentet må ikke volde unødig fysisk eller psykisk skade på forsøgspersonen. 8. Eksperimentet skal udføres af kvalificerede fagpersoner. 9. Forsøgspersonen kan til enhver tid vælge at stoppe undersøgelsen og gå. De resterende 5 punkter er ikke relevante, da de tager udgangspunkt i dyreforsøg, eller at undersøgelsen kan resultere i død eller invaliditet (62,63) (s. 252). Forsøgspersonerne er blevet informeret om undersøgelsen i form af skriftlig formidling (Jf. bilag 7). Den skriftlige formidling bestod af et informationsbrev, som indeholdt undersøgelsens baggrund, formål, procedure samt rettigheder. Forsøgspersonerne blev bl.a. informeret om, at undersøgelsen omfattede målinger foretaget direkte på huden, og dette betød, at mænd skulle sidde i bar overkrop, og kvinder i bh. For ikke at krænke forsøgspersonernes blufærdighed blev de i informationsbrevet gjort opmærksomme på dette (11) (s. 63). Ud fra informationsbrevet besluttede forsøgspersonerne, hvorvidt de ville deltage i undersøgelsen eller ej. Ved deltagelse skulle forsøgspersonen skrive under på et informeret samtykke, som bl.a. oplyste, at forsøgspersonen til enhver tid kunne stoppe undersøgelsen, som er i overensstemmelse med punkt 1 og 9 på Nürnbergkodekset (62). Vores hensigt med vores undersøgelse er at forbedre identificering og vurdering af scapulær dyskinesi, som vil kunne gavne skulderpatienter, og vil dermed være i overensstemmelse med punkt 2 på Nürnbergkodekset (62). Ved udarbejdelse af testproceduren besluttede vi, at begge testere ikke skulle måle afficerede skulder samtidig, da dette kunne smerteprovokere forsøgspersonen pga. overbelastning. Derfor blev det besluttet, at første og anden tester skiftevis målte på afficerede og ikke afficerede 25

BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København

BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København Fysioterapi ved forskellige skulderproblemer v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut Her er idrætsudøveren skadet FFI Screening før sæsonen Forebyggelse

Læs mere

Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn.

Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn. Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn. af Lisbeth Hansen, Malene Luun og Ragnhild Løberg Projektet

Læs mere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Indholdsfortegnelse Bilag 1 Opvarmningsprogram... 3 Armsving... 3

Læs mere

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter.

Arbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter. NOTAT 26. januar 2012 Notat om ændring af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt C.5 om skuldersygdomme J.nr. FC/mcr Indledning Arbejdsskadestyrelsen har for nylig modtaget 2 udtalelser fra Retslægerådet og

Læs mere

Skulderimpingement, udredning og behandling

Skulderimpingement, udredning og behandling Skulderimpingement, udredning og behandling Simon Døssing M.D. PhD Afdelingslæge Artroskopisk sek=on Hvh/ NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER

Læs mere

Arbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008

Arbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008 Arbejde og skuldersygdomme Klinisk diagnose Afklemningslidelse i skulderen Ca. 2%-5% har langvarige skuldersmerter og tegn til afklemningslidelse i skulderen Lokaliseret til skulderrunding Smerter ved

Læs mere

Temaaften om Skulderproblematikker. Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen

Temaaften om Skulderproblematikker. Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen Temaaften om Skulderproblematikker Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen Program: Proximale Humerus Frakturer Frossen Skulder/ release Subacromiel Smerte syndrom: Rotator cuff ruptur Impingement Scapula

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Neuromuskulær funktion hos patienter med impingement og klinisk vurdering af skulderbladets kinematik

Neuromuskulær funktion hos patienter med impingement og klinisk vurdering af skulderbladets kinematik Neuromuskulær funktion hos patienter med impingement og klinisk vurdering af skulderbladets kinematik Camilla Marie Larsen 1,2 Juul-Kristensen B, Holtermann A, Lund H, Søgaard K 1) Forskningsenheden for

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Effekt af to forskellige hjemmetræningsprogrammer til patienter sygemeldt på grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Formål At sammenligne

Læs mere

SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit:

SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit: SKULDEREN Rotatorcuff tendinit: Formentlig den hyppigste årsag til smerte og bevægeindskrækning i skulderen. Hos de yngre (< 40 år) opstår syndromet som regel som en følge af overbelastning. Hos de ældre

Læs mere

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE KNOGLEBILLEDER - EN BACHELOROPGAVE OM ANVENDELSE AF PACS TIL UDMÅLING AF CORTICALISTYKKELSEN I DEN PROXIMALE HUMERALE DIAFYSE HOS PATIENTER

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Måling af isometrisk maksimal styrke med håndholdt dynamometer på fem skulderbevægelser et inter-test reliabilitetsstudie på raske testpersoner

Måling af isometrisk maksimal styrke med håndholdt dynamometer på fem skulderbevægelser et inter-test reliabilitetsstudie på raske testpersoner Måling af isometrisk maksimal styrke med håndholdt dynamometer på fem skulderbevægelser et inter-test reliabilitetsstudie på raske testpersoner Measurement of isometric maximum strength on five shoulder

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Træningsprincipper til patienter med Subacromial impingement Syndrom

Træningsprincipper til patienter med Subacromial impingement Syndrom Bachelorprojekt Træningsprincipper til patienter med Subacromial impingement Syndrom et systematisk review Stine Kjær Jacobsen Fysioterapeutuddannelsen University College Lillebælt Juni 2014 FORMALIA Intern

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Skulderen. www.sdu.dk/ki/orto

Skulderen. www.sdu.dk/ki/orto Skulderen Orthopaedic Research Unit Dept. of Orthopaedic Surgery and Traumatology Inst. of Clinical Research University of Southern Denmark www.sdu.dk/ki/orto Skulder undersøgelse Inspektion (Look) Hævelse,

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Fyraftensmøde d. 20. nov. 2014: Ambulant genoptræning til patienter med impingement- og rotator cuff problematikker

Fyraftensmøde d. 20. nov. 2014: Ambulant genoptræning til patienter med impingement- og rotator cuff problematikker Fyraftensmøde d. 20. nov. 2014: Ambulant genoptræning til patienter med impingement- og rotator cuff problematikker (RGK) Sundhedshus Nørrebro www.kk.dk Side 2 / Program: 17.30-17.40: Velkomst v/ Centerchef

Læs mere

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015 SKULDERLIDELSER Traumatiske og Degenerative forandringer Traumatiske forandringer Frakturer: humerus - clavicel - scapula Luksationer: humeroscapulærled acromioclaviculærled Cuff læsioner Collum humeri

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

fysioterapeuten nr. 11 juni 2009

fysioterapeuten nr. 11 juni 2009 side 16 fysioterapeuten nr. 11 juni 2009 AF: ANDERS SKOV HANSEN, FYSIOTERAPEUT, EXAM. MT, EXAM. IDRÆTSFYSIOTERAPEUT, EXAM. SCIENT I IDRÆT. andespot@hotmail.com Illustration: Gitte Skov muskuloskeletal.dk

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012.

Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012. Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012. Af Henrik Hougs Kjær, fysioterapeut Fotos: Fotograf Vibeke Toft har taget billederne A+B, 19a-c, 21a+b, 22a+b,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 8

Modulbeskrivelse for modul 8 Modulbeskrivelse for modul 8 Undersøgelse og behandling af belastningsskader og degenerative lidelser 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 8 (revideret d. 20.11.14) Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Jan Ivanouw 16. december 2008 Om interraterreliabilitet og Kappaberegning Formålet med Kappaberegning er at vurdere hvor god overensstemmelse der er mellem to

Læs mere

Fysioterapeutuddannelsen UCN. Modulprøve modul 6

Fysioterapeutuddannelsen UCN. Modulprøve modul 6 Fysioterapeutuddannelsen UCN Modulprøve modul 6 MODULPRØVE 6 1 Forudsætninger for deltagelse i prøven Den studerende skal være studieaktiv og har deltagelsespligt i den teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jvf. lov om ophavsret af 31/5-1961".

Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jvf. lov om ophavsret af 31/5-1961. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jvf. lov om ophavsret af 31/5-1961". Denne opgave er udarbejdet af studerende på VIA University College, Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Introduktion til Ultralydsscanning. Introduktion til ultralydsscanning i praksis

Introduktion til Ultralydsscanning. Introduktion til ultralydsscanning i praksis Introduktion til Ultralydsscanning Introduktion til ultralydsscanning i praksis Ultralydsscanning 3D OPFATTELSE AF 2D BILLEDER Ultralydsscanning KOMBINERE DET TRANSVERSELLE OG LONGITUDINELLE I BILLEDFORSTÅELSEN

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS KIROPRAKTIK 2014 SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Hans Viggo Johannsen Skulder og albueklinikken Ortopædkirurgisk afd. E Hvilke lidelser 1. Impingement

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Artroskopisk subacromial dekompression (ASD)

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Artroskopisk subacromial dekompression (ASD) Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Artroskopisk subacromial dekompression (ASD) Retningsansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi og

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. August 2015. Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro. VIA University College. Modulbeskrivelse 13 August 2015.

Modul 13 Valgmodul. August 2015. Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro. VIA University College. Modulbeskrivelse 13 August 2015. Modul 13 Valgmodul August 2015 Side 1 af 9 Modulets tema Valgmodulet retter sig mod kritisk undersøgelse og udvikling af fysioterapifaglig viden og praksis i forhold til patienter/borgere på nationalt

Læs mere

- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling.

- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling. Modul 12 FN2010s-C + D. Svarprocent 57% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 12? Målet er, at du efter modulet kan: - Selvstændigt planlægge, koordinere, iværksætte, gennemføre samt evaluere en målrettet

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Skulderundersøgelser et kompendium

Skulderundersøgelser et kompendium 1 Skulderundersøgelser et kompendium Af Lars Blønd, overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling T, Amtssygehuset i Herlev. A new pain provocation test, 20 Abbot Saunders test, 25 ABIS test (AbductionInferiorStabilityTest

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Master Down Under 2008

Master Down Under 2008 Master Down Under 2008 KASPER USSING MASTER OF MANIPULATIVE THERAPY RYGCENTER SYDDANMARK Fatigue characteristics of neck flexor and extensor muscles during isometric endurance tests in patients with postural

Læs mere

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Terapiafdelingen Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Du skal træne musklerne omkring skulderbladet. De muskler du skal træne er delt op i to kategorier

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Intertester reliabilitet for test af aktiv glenohumeral Range of Motion hos patienter med skulderlidelser

Intertester reliabilitet for test af aktiv glenohumeral Range of Motion hos patienter med skulderlidelser Intertester reliabilitet for test af aktiv glenohumeral Range of Motion hos patienter med skulderlidelser Inter-tester Reliability for Measuring of the Active Glenohumeral Range of Motion in Patients with

Læs mere

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering. TYPE AF REVIEW KARAKTERISERET EFTER ANVENDT METODE Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse Critical review Formålet er at demonstrere, at forfatteren har lavet en omfattende undersøgelse

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Muskeloversigt. M. supraspinatus

Muskeloversigt. M. supraspinatus Skulder M. supraspinatus 1 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på M. supraspinatus Fæste tuberculum majus på humerus 2 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på Fæste tuberculum majus på

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Lars Göran Zetterberg MSC, radiograf, adjunkt Radiografuddannelsen, University College Nordjylland, Aalborg, Danmark

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

- Range Of Motion i columna cervicalis i forhold til lateral fleksion og rotation.

- Range Of Motion i columna cervicalis i forhold til lateral fleksion og rotation. Bilag 3 Målemanual Congenit Muskulær Torticollis - Range Of Motion i columna cervicalis i forhold til lateral fleksion og rotation. - Muskelfunktion i lateral fleksorerne. - Hovedholdning og craniofascial

Læs mere

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Anamnese Funktionsundersøgelse Delundersøgelse Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen

Læs mere

Nye kurser for fysioterapeuter

Nye kurser for fysioterapeuter SMERTEFYSIOTERAPI Kursuskatalog 2011/12 Nye kurser for fysioterapeuter Læs mere på videnomsmerter.dk HVAD ER SMERTEFYSIOTERAPI? Der er tre årsager til, at patienter henvender sig til fysioterapeuter: 1.

Læs mere

Statistik viden eller tilfældighed

Statistik viden eller tilfældighed MATEMATIK i perspektiv Side 1 af 9 DNA-analyser 1 Sandsynligheden for at en uskyldig anklages Følgende histogram viser, hvordan fragmentlængden for et DNA-område varierer inden for befolkningen. Der indgår

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Impingement

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Impingement Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Impingement Retningslinjeansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter

Læs mere

Genoptræningsforløbsbeskrivelse. Morten Østergaard, Ledende terapeut, Fysio- og Ergoterapiafdelingen

Genoptræningsforløbsbeskrivelse. Morten Østergaard, Ledende terapeut, Fysio- og Ergoterapiafdelingen Genoptræningsforløbsbeskrivelse Morten Østergaard, Ledende terapeut, Fysio- og Ergoterapiafdelingen Genoptræningsforløbsbeskrivelse (agenda) Hvad er en genoptræningsforløbsbeskrivelse Behov for genoptræningsforløbsbeskrivelser

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 6

Modulbeskrivelse for modul 6 Modulbeskrivelse for modul 6 Undersøgelse, diagnostik og differentialdiagnostik 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 6 (01.10.15) Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod den almene sygdomslære og symptomkomplekser

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Supplement til kapitel 7: Approksimationen til normalfordelingen, s. 136

Supplement til kapitel 7: Approksimationen til normalfordelingen, s. 136 Supplement til kapitel 7: Approksimationen til normalfordelingen, s. 36 Det er besværligt at regne med binomialfordelingen, og man vælger derfor ofte at bruge en approksimation med normalfordeling. Man

Læs mere

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without

Læs mere