Dette notat ser på udviklingen i mælkemarkedet på sigt på baggrund af rapporter fra OECD-FAO og EU.

Transkript

1 Mælkemarkedet på sigt Dette notat ser på udviklingen i mælkemarkedet på sigt på baggrund af rapporter fra OECD-FAO og EU. Sammendrag Dette notat ser på udviklingen i mælkeprisen på sigt. Dette er vurderet på baggrund af OECD-FAO s fremskrivninger for de kommende 10 år fra juli 2016, samt EU s fremskrivninger ligeledes for de kommende 10 år fra december. OECD-FAO s og EU s fremskrivninger er ikke en forudsigelse af udviklingen. Fremskrivningerne er en konsekvensvurdering baseret på en lang række antagelser. Ændrer antagelserne sig, vil resultatet af fremskrivningernes selvsagt også ændre sig. OECD-FAO s seneste fremskrivning er fra juli 2016 OECD-FAO har i den seneste fremskrivning nedjusteret prisniveauet på mejeriprodukter ganske betragteligt i forhold til de tilsvarende fremskrivninger fra for et år siden. OECD-FAO nævner ikke de direkte årsager, men de knytter sig formentlig, at der antages: En lidt lavere stigning i den økonomiske vækst i OECD landene og i udviklingslandene En markant lavere økonomisk vækst i Rusland En større mælkeproduktion i EU (+5-6 mia. kg) En væsentlig lavere kinesisk import af mælkepulver, som ikke opvejes af en lidt højere import af ost At det russiske importforbud løber til udgangen af 2017 OECD s fremskrivninger viser at: Verdensmarkedspriserne på mejeriprodukter ikke vil nå op på det niveau, de var på i 2013 og Det antages nu, at priserne i slutningen af perioden vil være på niveau med niveauet i 2012 Prisen på mælk i EU (målt i løbende kroner) vil stige jævnt i perioden til et niveau i, som er lige under prisen i 2013 og 2014 EU s seneste fremskrivninger er fra december EU s fremskrivninger læner sig generelt op af OECD-FAO, når det gælder udviklingen på verdensplan EU s fremskrivninger viser at: Stigningen i mælkeprisen vil være moderat frem mod og herefter vil stigningen i prisen være stærkere. EU s fremskrivninger viser, at mælkeprisen i er på niveau med niveauet i Udfaldsrummet for mælkeprisen er meget stort. Dette kan variere med mere end +/- 50 øre fra medianen i opad henholdsvis nedadgående retning. Både OECD-FAO s og EU s fremskrivninger er usikre, og de skal tolkes med dette i mente! Usikkerheden knytter sig til: Kinas import af mejeriprodukter. Udviklingen i EU Kommende frihandelsaftaler Ruslands importforbud Ophævelsen af sanktioner overfor Iran Vejrforhold Miljølovgivning Forskellen i ændrede antagelser om Kina s import af mælkepulver henholdsvis EU s mælkeproduktion er uden, at dette nævnes direkte, formentlig årsag til, at OECD-FAO nedjusterer prisen på mejeriprodukter i 2016 set i forhold til deres fremskrivninger i

2 Mælkeproducenter træffer beslutninger, som rækker kortere eller længere tid frem. Rentabiliteten i disse beslutninger afhænger af mælkeprisen. Der er ingen, som ved, hvad mælkeprisen bliver. Både OECD-FAO s og EU s fremskrivninger er forbundet med usikkerhed og kan ændre sig ganske meget løbende. OECD-FAO s fremskrivninger viser et prisniveau i i EU på lidt under niveauet i 2013, mens EU s fremskrivninger viser et niveau på omkring niveauet i EU s fremskrivninger er baseret på lidt mere optimistiske forudsætninger end OECD-FAO s seneste forudsætninger. Holder forudsætningerne for fremskrivninger vil et bud være omkring 2,75 kr. pr. kg i. Som EU s fremskrivninger viser, vil der være udsving på mere end +/- 50 øre omkring dette niveau. Prisniveauet er løbende priser. Både OECD-FAO fremskrivninger viser en gradvis stigning i prisen frem mod, men igen med store udsving fra år til år. Det kan ikke understreges nok, at det er helt afgørende at undersøge robustheden i investeringen overfor ændringer i mælkeprisen og ikke mindst robustheden overfor at mælkeprisen i perioder vil være væsentlig lavere (i ekstreme tilfælde mere end 50 øre lavere end kalkulationsprisen).

3 Indhold Sammendrag Indledning Fremskrivninger af udviklingen på verdensmarkedet Gennerelle forudsætninger Generelle forudsætninger OECD-FAO EU s antagelser for fremskrivningerne for de kommende 10 år Fremskrivninger de kommende 10 år Udviklingen i produktion og forbrug OECD-FAO s fremskrivninger af prisen på mejeri produkter Fremskrivningerne er usikre Prisfremskrivninger i 2016 i forhold til EU s fremskrivninger... 13

4 1. Indledning Priserne på mejeriprodukter er i bund i øjeblikket. Selvom de fleste er overbeviste om, at priserne vil stige igen hersker der blandt både landmænd, rådgivere og kreditgivere nogen usikkerhed omkring, hvad der er et normalt mere langsigtet prisniveau på mælk. Ligesom der er usikkerhed om, hvad mælkeprisen er på kort sigt, er der også usikkerhed knyttet til, hvad prisen vil være på længere sigt. I dette notat forsøger vi at give et bedre billede af, hvordan mælkemarkedet og priserne på mejeriprodukter dermed mælkeprisen kan udvikle sig de kommende år. Grundlaget for notatet er OECD-FAO s og EU s Outlook frem mod. 2. Fremskrivninger af udviklingen på verdensmarkedet Der er ingen, som laver prognoser for udviklingen i verdensmarkedsprisen på mælk. OECD- FAO og EU laver derimod 10 årige fremskrivninger af prisen på mejeriprodukterne (ost, smør og mælkepulver). Der er tale om et scenarium, som viser, hvordan udviklingen vil være under et sæt af givne forudsætninger vedrørende: Udviklingen i den økonomiske vækst, befolkningstilvækst, inflation, energipriser og politiske beslutninger mm. 2.1 Gennerelle forudsætninger Generelle forudsætninger OECD-FAO Dette afsnit beskriver, hvilke forudsætninger OECD-FAO anvender. I afsnit følger en beskrivelse af de vigtigste forudsætninger for EU s fremskrivninger. EU læner sig op af OECD-FAO med hensyn til den generelle udvikling, men EU udkommer lidt senere på året, og derfor tager EU s fremskrivninger højde for den udvikling der har været siden OECD-FAO offentliggjorde sin rapport. OECD-FAO s seneste rapport er netop offentliggjort, mens EU s rapport er fra december Udviklingen i den økonomiske vækst Væsentlige forudsætninger for fremskrivningen af priseren på landbrugsprodukter herunder også mejeriprodukter er antagelser om udviklingen i den økonomiske vækst i verden og de forskellige lande/landområder. Figur 1 viser OECD-FAO s antagelser om udviklingen i den økonomiske vækst de kommende år, disse er baseret OECD s Economic Outlook () og den internationale valutafonds årlige økonomiske Outlook.

5 Figur 1. Antagelser vedrørende udviklingen i den økonomiske vækst (OECD-FAO). Som det fremgår ventes den økonomiske vækst i verden at være moderat. Det antages, at den økonomiske vækst i OECD landene vil være 2,06%. I EU15 landene antages væksten at være 1,68% p.a., mens der antages en vækst på 2,4% i USA. I forhold til OECD-FAO s Outlook fra er der tale om en mindre nedjustering i den økonomiske vækste. Grafen nederst viser, at Indien ventes at overgå Kina med hensyn til vækst i økonomien. I sit Outlook fra antog OECD-FAO, at den russiske økonomi hurtigt ville rette sig, og at væksten ville nå op på 3,1%. Det antages ikke i det seneste Outlook. Her antages en årlig vækst i økonomien på 1,2% de kommende år. Den nederste graf viser, at de højeste vækstrater ses i Afrika og Sydøstasien. Kommentar: Selvom Indien overhaler Kina mht. økonomisk vækst vil det næppe medføre, at Indien bliver storimportør af mejeriprodukter. Indien er verdens største mælkeproducent, og de har et ønske om fortsat at være selvforsynende. Det er derfor mest sandsynligt, at Indien vil imødegå en stigende efterspørgsel efter mejeriprodukter ved at øge sin egen mælkeproduktion. OECD-FAO forventer da også, at Indien vil overhale EU som verdens største mælkeproducent. Svag Rusland russisk var økonomi en vigtig importør af mejeriprodukter før importforbuddet. Den russiske økonomi er imidlertid presset. Og det betyder grundlægende, at selvom importforbuddet ophæves, vil det næppe føre til en import på niveau med den, som man så op til forbuddet blev indført. Økonomisk vækst øger realindkomsten, som igen øger efterspørgslen efter fødevare, mens produktivitetsstigninger i landbrugsproduktionen mindsker omkostningerne, hvilket medfører øget udbudt. Konsekvensen er: Større produktion, mere handel og større forbrug. Priserne påvirkes derimod i mindre grad. Det skyldes, at indkomst-elasticiteten er relativ lav for fødevarer. Det indebærer, at efterspørgslen efter fødevarer i mindre grad er påvirket af prisen på disse. Når det er sagt, så er der dog forskelle mellem

6 fødevare. Således er indkomst-elasticiteten større for mere forædlede fødevarer som kød og mejeriprodukter, og mindre for korn, ris mm. Hvis den økonomiske vækst bliver lidt højere end forudsat vil det således generelt føre til lidt højere priser på mælk og kød, men også på foder Befolkningstilvæksten vil aftage Det forventes, at verdens befolkning vil vokse med 1% p.a. Den største stigning i væksten vil fortsat være i Afrika, mens næsten halvdelen af verdens befolkning ventes at bo i Asien og Stillehavsregionen. Indien antages at øge sin befolkning med 151 mio. i løbet af de kommende 10 år. Dermed vil Indien overhale Kina som verdens mest folkerige land! Det antages således, at der bliver flere mennesker i verden. Dog antages samtidig, at væksten vil være aftagende. Den største tilvækst i befolkningen antages, at ville være i Afrika, om end væksten også her vil være lavere end tidligere Inflation, dollarkurs, energipriser Der forventes forsat lav inflation de kommende år i OECD landene og i Kina henholdsvis Indien. Derimod ventes høj inflation i Argentina, Brasilien, Sydafrika og Rusland som følge af devaluering af disse landes valuta. Nominelt er Euroen i løbet af de seneste tre år faldet med 19% i værdi overfor dollaren. Det har gavnet EU s eksportmuligheder. Det antages imidlertid, at Euroen vil blive styrket i forhold til dollaren i det kommende 10 år. Det vil gøre de europæiske varer dyrere og dermed påvirke eksporten negativt. OECD-FAO anvender i sit Outlook World Energy Outlook s antagelser om udviklingen i olieprisen. Det antages, at oliepriserne vil stige med 8,3% p.a. i gennemsnit. Det vil sige, at prisen stiger fra 39,3$ pr. tønde i 2016 til 83,2$ pr. tønde i. En lav oliepriser betyder lavere priser på kunstgødning, hvilket fører til lidt lavere priser på korn og andre vegetabilske produkter, hvilket igen indvirker på prisen på animalske produkter. Sammenhængen mellem olieprisen og prisen på foderkorn er vist i figur 2.

7 Figur 2. Sammenhængen mellem oliepris og prisen på foderkorn, OECD-FAO. Figur 2 er baseret på et stort antal simuleringer af sammenhængen mellem olieprise og kornprisen. Der er ikke en én til én sammenhæng, fordi andre forhold også påvirker udviklingen i kornprisen. OECD-FAO nævner, at en 10% stigning i olieprisen er forbundet med en 3% stigning i prisen på foderkorn. Grundlæggende kan man sige, at en højere oliepris øger sandsynligheden for en stigning i foderprisen, men det er ikke ensbetydende med en højere pris. Det afgør den samtidige udvikling i andre forhold, som også påvirker kornprisen. Disse kan både absorbere eller øge effekten af en stigning i olieprisen på foderkornprisen. Udviklingen i priserne på animalske produkter afhænger ikke kun af prisen på energi men også prisen på protein Politik Politiske beslutninger påvirker markederne. OECD-FAO s fremskrivninger forudsætter, at der ikke sker ændringer på dette område de næste 10 år. Kommentar OECD-FAO s forudsætning om uændrede politiske beslutninger de næste 10 år er ikke ensbetydende med, at der ikke vil komme nye eller ændrede beslutninger, som påvirker markederne. Det dækker blot over, at OECD-FAO ikke ved, hvilke beslutninger der træffes, hvad disse indebærer, og hvornår de får effekt. EU skal have en ny landbrugspolitik fra. Derudover kan der komme en frihandelsaftale mellem EU og USA. Endelig er eventuelle konsekvenser af Brexit heller ikke indarbejdet i fremskrivningerne. Dette er blot nogle eksempler, som kan/vil få betydning.

8 2.2.1 Generelle forudsætninger EU EU laver ligesom OECD-FAO årligt 10-årige fremskrivninger af udviklingen indenfor landbrugsområdet. Fokus er på udviklingen i EU og ikke på verdensplan. EU s rapport udkommer senere end OECD-FAO s rapport. Vedrørende de generelle forudsætninger omhandlende udviklingen på verdensplan lægger den sig op af OECD-FAO. Da EU s rapport udkommer senere på året tager den dog afsæt i de senest opdaterede forventninger i relation til bl.a. økonomisk vækst og oliepriser. EU s seneste rapport er fra ultimo og er baseret på følgende antagelser: Oliepris: EU forventer en pris omkring 50$ pr. tønde i 2016, og at denne vil stige til 107$ pr. tønde i. EU s forventer således en lidt højre oliepris end OECD-FAO. EU skriver, at det forudsætter en bedring i den økonomiske vækst i verden, at omkostningerne til udvikling af skifferolie i USA stiger, samt at OPEC landene vil reducere udbuddet, som der kan være incitament til som følge af, at omkostningerne ved at udvinde olie overstiger olieprisen i nogle lande. EU s landbrugspolitik: At den nuværende landbrugspolitik fortsætter frem til. Det er man nødt til, fordi man ikke kender indholdet i en ny reform. Den nuværende reform løber til. Det er ikke realistisk, at landbrugspolitikken fortsætter uændret efter. Yderligere fald i landbrugsbudgettet, udjævning af støtte mellem medlemslande og mellem producenter indenfor medlemslande er alle elementer, som med stor sandsynlighed vil komme i spil, når indholdet i landbrugspolitikken efter skal fastlægges. Rusland: EU forudsætter i sit Outlook fra december, at det russiske importforbud vil fortsætte frem til udgangen af 2016, og at den økonomiske vækst vil falde med næsten 4% i, samt -1% i Det harmonerer godt med den faktiske udvikling. EU forudsætter imidlertid også, at den russiske vækst her herefter kan stige pænt op med imod 4% p.a. ved udgangen af dette årti og omkring 3% p.a. herefter. Dette er umiddelbart højt, og således også noget over OECD-FAO s seneste forventninger til udviklingen i den økonomiske vækst i Rusland. Valutakurs: EU forudsætter, at Euroen over de næste 10 år vil blive styrket i forhold til dollaren. Kommentarer: Oliepris: EU s forventning til olieprisen i 2016 er højere, end hvad prisen faktisk har været indtil nu i De regner også med et højere prisniveau end OECD-FAO i slutningen af perioden. Set i forhold til det aktuelle prisniveau, kan forventningen til udviklingen i olieprisen synes lidt for optimistisk. Men hvordan olieprisen rent faktisk udvikler sig er selvsagt meget usikkert. EU s landbrugspolitik efter forbliver med stor sandsynlighed ikke uændret. Der vil komme reformer i form af yderligere udjævning af støtte mellem lande. Det vil resultere i mindre støtte til danske mælkeproducenter. Derudover kan der komme yderligere reduktioner i landbrugsbudgettet. Dette er blot nogle forhold, som med stor sandsynlighed vil komme i spil. Risiko Det russiske importforbud forudsætter EU vil udløbe ved udgangen af Vi ved nu, at det minimum løber frem til udgangen af Hvis den russiske økonomi fortsat er presset vil ophævelse af importforbuddet ikke umiddelbart føre til, at importen vender tilbage til tidligere tiders niveau.

9 2.2 Fremskrivninger de kommende 10 år OECD-FAO s fremskrivninger Udviklingen i produktion og forbrug Fremskrivningerne viser en stigning i verdens mælkeproduktion på1,8% p.a., hvilket er en smule under niveauet de seneste ti år (2% p.a.). Samlet giver det en vækst på 23% i produktionen i løbet af de næste 10 år. Den største del af stigningen antages at finde sted i udviklingslandene (73% af stigningen). Størstedelen af væksten ventes at ske gennem en stigning i køernes ydelse. Kina er vigtig for det internationale marked for mejeriprodukter. OECD-FAO antager, at væksten i Kinas import vil være markant lavere i de kommende 10 år sammenlignet med de forgangne 10 år. I stedet for vækstrater på 20% antages vækstraterne at ligge mellem 7,3% for ost og 2,5% for SMP. Her skal man være opmærksom på at det selvsagt er på basis af et højere niveau. I forhold til OECD-FAO s fremskrivninger fra, viser de nyeste fremskrivninger en væsentlig lavere import af mælkepulver i Kina. Væksten i New Zealands produktion ventes at aftage fra +5,1% p.a. til 2,1% p.a.. Antagelsen om lavere Kinesisk import rammer den newzealandske produktion, idet New Zealand står for en står andel af eksporten af mælkepulver til Kina. Den lavere kinesiske import antages at ramme newzealænderne på prisen og dermed økonomien i at producere mælk. Derudover vil kommende miljøregler også sætte begrænsninger for produktionen i New Zealand. EU antages at øge produktionen med 0,8% om året. Der er således tale om en behersket vækst, men afsættet er væsentlig højere end det niveau OECD-FAO anvendte i sine fremskrivninger i. Det betyder, at EU s produktion ved slutningen af perioden er opjusteret med 5-6 mia. kg mælk i forhold til fremskrivningerne for 10 år siden. OECD-FAO s fremskrivning af væksten i forbruget af mejeriprodukter er vist i figur 3. Figur 3. Udviklingen i forbruget af mejeriprodukter.

10 Ikke overraskende sker den største vækst i forbruget i udviklingslandene og i efterspørgslen efter friske produkter. Det er positivt, at der frem mod ventes en højere vækst i forbruget af mejeriprodukter (ekskl. SMP) i de udviklede lande end man så de forgangne 10 år. Dette er dog i høj grad drevet af Ukraine og Rusland og dermed også forbundet med usikkerhed OECD-FAO s fremskrivninger af prisen på mejeri produkter OECD-FAO laver ikke fremskrivninger af mælkeprisen. De fremskriver udviklingen i prisen på mejeriprodukterne: Ost, smør, skummetmælkspulver og sødmælkspulver. Figur 4 viser OECD-FAO s seneste fremskrivninger af udviklingen i priserne på mejeriprodukter. #REFERENCE! #REFERENCE! USD/t Butter Cheese Skim milk powder Whole milk powder Figur 4. OECD-FAO s seneste fremskrivninger af udviklingen i priserne på de fire store kategorier af mejeriprodukter. OECD-FAO s fremskrivninger under de givne forudsætninger viser en opadgående trend fra det nuværende meget lave niveau, når der ses på de nominelle priser, mens trenden målt i reale priser også viser en opadgående trend for mælkepulver og en svagt opadgående trend for smør. Derimod er der for ost mere tale en uændret trend målt i reale kroner. Det ses også, at priserne ikke umiddelbart vil nå op på det høje niveau i 2013 og 2014, men mere har retning mod niveauet i OECD-FAO antager, at efterspørgslen efter mejeriprodukter på mellemlangt sigt vil stige i udviklingslandene, som følge af stigende indkomst, stigende befolkning og ændringer i spisevaner. Selvom meget vil blive dækket af en stigning i egen produktion af mejeriprodukter, vil dette også føre til øget import. Det forklarer stigningen i de nominelle priser hhv. den svagt opadgående trend i de reale priser Fremskrivningerne er usikre Den vigtigste lære fra OECD-FAO s fremskrivninger er, at der nominelt vil være en stigende trend i priserne på mejeriprodukter de kommende 10 år. Målt i reale priser er der tale om en svag opadgående trend. Der vil samtidig være stor variation i priserne fra år til år.

11 Fremskrivningen er som understreget flere gange usikker. Usikkerheden knytter sig til: Kinas import af mejeriprodukter. Udviklingen i EU Kommende frihandelsaftaler Ruslands importforbud Ophævelsen af sanktioner overfor Iran Vejrforhold Miljølovgivning Prisfremskrivninger i 2016 i forhold til I forhold til OECD-FAO s seneste fremskrivning fra er der tale markant lavere priser på mejerprodukter (se figur 5). USD pr. ton Smør Ost SMP WMP Outlook 2016 Nomielle priser Outlook Nomielle priser Outlook 2016 Reale priser Outlook Reale priser Figur 7. OECD-FAO s Outlook fra 2016 i forhold til tilsvarende Outlook fra. Ses der på niveauet i slutningen af perioden, er der tale om en nedjustering på godt 11-12% for smør, 19-20% for ost, 16% for SMP og 13-14% for WMP. Ses der på de nærmeste år, er der tale om en nedjustering på 25-30% for mælkepulver, 16-17% for smør, mens nedjusteringen for ost også på kort sigt er 20%. OECD-FAO giver ikke umiddelbart nogen direkte forklaring på, hvorfor fremskrivningerne i 2016 viser væsentlig lavere priser end i. Med andre ord, hvilke ændrede forudsætninger der er årsag til ændringerne.

12 Kommentar: OECD kommenterer ikke på årsagerne til de lavere priser på mejeriprodukter i den seneste fremskrivning. Det vurderes at der er flere årsager til, at de seneste fremskrivninger viser lavere priser end fremskrivningerne i : Det russiske importforbud er indregnet til at fortsætte frem til udgangen af Importforbuddet giver tidligst mulighed for eksport fra Den økonomiske vækst i Rusland er kraftig nedjusteret, så selvom importforbuddet skulle blive ophævet, vil importen næppe vende tilbage til niveauet før dette blev indført. Rusland var en stor importør af ost, og det vil derfor ramme ostepriserne. Fremskrivningen i var præget af usikkerhed om effekten af kvoternes afvikling. Det har vist sig, at stigningen i produktionen blev væsentlig højere end ventet. Det har OECD-FAO taget i betragtning ved den seneste fremskrivning. Således er EU s produktion opjusteret med 6 mia. kg mælk ved udgangen af perioden. Samtidig er USA s produktion opjusteret med 1 mia. kg mælk. Da den økonomiske vækst i både EU og USA og resten af verden er nedjusteret en smule, vil efterspørgslen formentlig her være en smule mindre end antaget ved fremskrivningen i. Den seneste fremskrivning antager, at den kinesiske produktion bliver 5 mia. kg mælk lavere ved udgangen af perioden end antaget for et år. Alligevel antager OECD-FAO, at den kinesiske import ikke vender tilbage til det høje niveau i Det udtrykker, at den daværende import slet ikke afspejlede efterspørgslen, og at det ledte til unormale høje priser på mælk. De store ændringer fra til 2016 i de fremskrevne priser indikerer, at disse fremskrivninger er forbundet med en hel del usikkerhed. Det skal der tages højde for i tolkningen af resultaterne. En af de usikkerheder, der knytter sig til OECD-FAO s fremskrivninger fra 2016 er udviklingen i den europæiske produktion på sigt. Væksten i den europæiske produktion var i høj grad forårsaget af, at producenterne havde forberedt sig på afviklingen af kvoterne, og ikke en reaktion på de aktuelle markedsforhold. Det er de europæiske producenter på vej til at lære. Fremover vil de europæiske producenter ligesom deres amerikanske og newzealandske producenter reagere på markedsvilkårene og i højere grad tilpasse produktionen efter disse. Derfor er der usikkerhed knyttet til udviklingen i den europæiske produktion i de kommende år. Og da EU er en stor aktør på verdensmarkedet vil denne usikkerhed også omfatte udviklingen i priserne på verdensmarkedet. Store udsving i priserne vil fortsætte: For landmændene betyder det to ting: Mælkeproducenterne skal tilpasse sig disse vilkår for at være konkurrencedygtige! Mælkeproducenterne skal sikre at strategiske beslutninger styrker bedriftens konkurrenceevne under disse markedsforhold Kort sagt det er ikke tilstrækkeligt, at være konkurrencedygtig ved det gennemsnitlige niveau. Det handler også om at være konkurrencedygtig, når priserne er i bund.

13 2.2.2 EU s fremskrivninger EU s seneste fremskrivninger er fra december. EU lægger sig på mange måder op af OECD-FAO s generelle forudsætninger, men modsat OECD-FAO ser de kun på udviklingen i EU. EU forudsatte i december, at det blev muligt at eksportere til Rusland igen fra De antog, at det blev muligt for EU at eksportere halvdelen af den mængde, som man eksporterede op til forbuddet blev indført. Man antog imidlertid også, at den russiske import af ost herefter gradvist ville falde som følge af en stigende russisk produktion og dermed en stigende grad af selvforsyning. EU antager, at forbruget af mejeriprodukter i verden vil stige med 1,9% om året, hvilket svarer til en stigning i forbruget på 16,1 mia. kg mælk om året! EU antager, at mælkeproduktionen i EU vil stige med 0,8% om året. EU s antagelser om udviklingen i produktionen er mængdemæssigt lavere end OECD-FAO s seneste fremskrivning. Således ligger EU ca. 5-6 mia. kg mælk under OECD-FAO s seneste fremskrivning. EU nævner den kraftige vækst i produktionen i 2014 som følge af høje priser, og i som følge af kvoternes afvikling. Men herefter forventes, en moderat stigning i produktionen på 0,9% om året svarende til en vækst i leverance på 15 mia. kg. EU antager, at Kinas import af mælkepulver vil vokse med 3,5% p.a., mens OECD-FAO i sit seneste Outlook antager en vækst på 2,5% p.a.. EU venter samtidig, at Kinas egen mælkeproduktion vokser med 1,1 mia. kg om året. Til sammenligning antager OECD-FAO i sit seneste Outlook en vækst på 0,6 mio. kg. En lavere vækst i egen mælkeproduktion og en lavere vækst i importen af mælkepulver indikerer, at OECD-FAO forventer en lavere vækst i det kinesiske forbrug af mejeriprodukter sammenlignet med EU s seneste fremskrivning og sammenlignet med OECD-FAO s egen fremskrivning for et år siden. Kommentar: EU s fremskrivninger lægger sig på mange måder op af OECD-FAO s. Forskelle i forudsætningerne skyldes til dels, at de to rapporter udkommer på forskellige tidspunkter på året. EU antager, at der kan eksporteres til Rusland igen fra 2017 om end på nedsat kraft. Man har også højere forventninger til udviklingen i den økonomiske vækst i Rusland. Dog regner man ikke med, at eksporten på noget tidspunkt vender tilbage til niveauet før forbuddet blev indført. Forventning til Kinas import af mælkepulver er 1% højere end OECD-FAO s seneste forventning. Samtidig ventes en større vækst i Kinas egen mælkeproduktion sammenlignet med OECD-FAO s forventning. Grundlæggende har EU således et lidt mere positivt syn på udviklingen i efterspørgslen efter mejeriprodukter i Kina end OECD-FAO. EU og OECD-FAO forventer ca. samme stigning i mælkeproduktionen i EU, men EU starter på et lidt lavere niveau end OECD-FAO. Årsagen er at OECD-FAO udkommer senere og dermed tager højde for Mængdemæssigt udviklingen ind i antager Fremskrivningen EU, at produktionen af produktionen bliver usikker, fordi det aktuelle høje produktionsniveau måske ikke er normalt. Derfor kan fremskrivningen blive forkert, hvis EU s udgangspunktet fremskrivning ikke viser er et rigtigt. lavere niveau Udviklingen i Kina og i Kinas import af mejeriprodukter samt udviklingen i produktionen i EU og New Zealand vil have stor betydning for udviklingen i det langsigtede niveau for mælkeprisen. Både OECD- FAO s og EU s fremskrivninger er forbundet med usikkerhed omkring udviklingen i Kina og udviklingen i den europæiske mælkeproduktion.

14 2.2.3 OECD-FAO s og EU s forventninger til udviklingen i mælkeprisen i EU frem mod Både EU og OECD-FAO viser udviklingen i mælkeprisen i EU frem mod. Figur 6 viser OECD-FAO s forventninger i cent pr. kg mælk. Mens EU s forventninger til udviklingen er vist i figur 7. US cent pr. kg mælk Figur 6. OECD-FAO s forventning til mælkeprisen frem mod, OECD-FAO EUR/100 kg 45 3,28 kr World milk price eq. 90 th percentile EU raw milk 2,75 kr. 2,42 kr th percentile Milk support price equivalent Figur 7. EU s seneste fremskrivning af udviklingen i mælkeprisen i EU frem mod (December ). Figur 6 viser, at mælkeprisen i OECD-FAO s fremskrivning ikke når niveauet i 2013 og 2014, men dog højere end niveauet i 2011 og Figur 7 viser EU s fremskrivninger. EU laver et meget stort antal simuleringer. Det giver et billede af både niveauet, og hvor meget prisen kan svinge. Det ses, at medianen viser et niveau på 2,75 kr. pr. kg i, mens niveauet frem mod ligger på omkring 2,42 kr. pr. kg. Figur 7 viser endvidere, at frem mod er der 10% sandsynlighed for at prisen bliver lavere end 2,20 mens der omvendt er 10% sandsynlighed for at den bliver højere end 2,70 kr. pr. kg. Efter er der en forskel på mere end +/- 50 øre mellem 10% fraktilen og 90% fraktilen i.

15 Kommentar OECD-FAO s seneste fremskrivninger viser lavere prisniveauer end det niveau fremskrivningerne fra for et år siden viste. OECD-FAO indikerer et mælkeprisniveau i EU i, som er en anelse under niveauet i 2013 med en jævn stigning i perioden. Stigningen vil med meget stor sandsynlighed ikke være jævn! OECD-FAO har blot valgt ikke at vise udfaldsrummet. EU er lidt mere optimistiske med hensyn til markedsudviklingen i deres fremskrivninger fra december. Deres fremskrivninger viser et mælkeprisniveau i EU i, som er på niveau med niveauet i Deres fremskrivninger viser en forholdsvis behersket stigning i prisen frem mod og herefter en mere markant stigning. EU giver samtidig et bud på, hvor meget prisen kan svinge. Normalt mælkeprisniveau. Der findes ikke et normalt prisniveau, da mælkeprisen hele tiden vil svinge. Der er heller ingen, der kan forudsige fremtiden. Både OECD-FAO og EU laver tiårige fremskrivninger, som giver et bud på, hvordan priserne på landbrugsprodukter herunder mælk vil udvikle sig de kommende 10 år. Det gør de på baggrund af en række antagelser. Hvis antagelserne ikke holder, vil resultaterne i fremskrivningerne selvsagt heller ikke holde. Det er ganske godt illustreret ved den ændring i fremskrivningen af prisen på mejeriprodukter, der er fra til 2016, når det gælder OECD-FAO s fremskrivninger. Det viste, at på blot et år ændrede forudsætningerne sig og førte til ganske store ændringer i de fremskrevne priser. Der er mange usikkerhedsmomenter men de helt store og dem, som især har betydning for prisudviklingen er udviklingen i Kina og i mælkeproduktionen i EU. Mælkeprisen har stor betydning for rentabiliteten i de beslutninger mælkeproducenterne træffer. OECD-FAO s fremskrivningerne viser pris lidt under niveauet i 2013, mens EU s fremskrivninger viser et niveau som i Den danske pris ligger typisk lidt over EU s gennemsnitlige pris. Et bud på baggrund af fremskrivningerne vil derfor være en mælkepris på omkring 2,75 kr. pr. kg. Trenden i prisen vil være stigende frem mod, men med store udsving i prisen fra år til år, sådan som vi har set det i de senere år. Det skal der tages højde for i forbindelse med investeringer.