nr. 3 - årgang Oktober F Kongres 2013 side 8-9 OK 2014

Transkript

1 nr. 3 - årgang Oktober F Kongres 2013 side 8-9 OK 2014 Sygehyre - nye bestemmelser VALG til 3F s ledelse Kommunevalg 2013

2 NYTTIGE ADRESSER INDHOLD SIDE 3F SØMÆNDENES KONTOR 2 3F - Fagligt Fælles Forbund Kampmannsgade København V Tlf f@3f.dk 3F Transportgruppen Forhandlingssekretær Henrik Berlau Tlf berlau@3f.dk ITF Inspektør Morten Bach Kampmannsgade 4, 3. sal 1790 København V Mobil: morten.bach@3f.dk Alka forsikring Engelholm Alle Tåstrup Tlf fbs@alka.dk Handelsflådens Velfærdsråd Hejrevej 39, København NV Tlf info@hfv.dk Hotel Maritime Peder Skrams Gade København K Tlf hotel@maritime.dk Pension Danmark Kundeservice-medlemmer Kongens Vænge Hillerød Tlf hts@pension.dk Prinsesse Marie Stiftelsen Wildersgade 70, st København K Tlf Fax sailors@tiscali.dk Søfartsstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby Telefon: sfs@dma.dk Udligningskontoret Amaliegade 33, opg. B København K Tlf postmester@udligningskontoret.dk DAGLIG LEDELSE Formand Søren Sørensen Jægersborg Alle 29A, 4.th Charlottenlund sls@3f.dk Mobil: OK Fremtidens unge søfolk Sygehyre - nye bestemmelser Første skib uden MLC-certifikat stoppet i Danmark Åbent brev Fra 3F kongres beretning Kongres i Danmarks Største Fagforening - 3F F Transportgruppe VALG til 3F s ledelse Dårlig udvikling - og hvad så? Kamp mod social i dumping Valgkompas! Kommunevalg S/S Axel Carl s besætning Mindehøjtidelighed Beskyttelsesudstyr! Fødselsdage, jubilæum og døde BESTYRELSESMEDLEMMER Bjørn Weber Andersen Niels Ebbesens Vej Vejle bjoernweber@hotmail.com Mobil: Sune H. Andersen Østergyden 28, 5600 Faaborg tantesune@yahoo.dk Mobil: Morten Bach Vestre Strandvej Hvidovre morten.bach@3f.dk Mobil: Leif O. Madsen Exnersgade 71 C, Esbjerg leifottomadsen@hotmail.com Mobil: Flemming Thiesen Vestervejen 50, Nordby 6720 Fanø fl.thiesen@fanonet.dk Mobil: SUPPLEANTER Anders P. Madsen Lobbæk Hovedgade 5, Lobbæk 3720 Aakirkeby a_m@mail.dk Mobil: Stig A. Rasmussen Tornskadevej Ebeltoft srsar58@gmail.com Mobil: Peter Villumsen Christiansh.Kanal 8, København K pvil@mail.dk Mobil: Kasserer Kurt Frederiksen Nyvang Svendborg kurt.frederiksen@3f.dk Mobil: Faglig sekretær Poul Erik Jensen Havnegade 4, Hasle poul.jensen@3f.dk Mobil: Jan Saksaa Skovparken Korsør saksaa@mail.dk Mobil: Georg Schuster Æblehaven Hornslet schuster1@os.dk Mobil: Thomas Johansen Kruusesvej 31 B 4220 Korsør tho_jo@live.dk Mobil: Bjarni S. Jensen Wildersgade, 4 th København K bjarnisjensen@gmail.com Mobil: Lasse Visser Njalsgade 14, 3.th København S lvisser@jubii.dk Mobil: Christian K. Johansen Møllebjergvej 19, Korsør portadk@gmail.com Mobil: Per Dybro Sønderengen Esbjerg dybro1@gmail.com Mobil: Faglig sekretær Gert Christensen Sundvej 4, 4 th Hellerup gert.christensen@3f.dk Mobil: København Dortheavej 39A 2400 København NV Tlf Fax Mail: seaman@3f.dk Giro konto: Åbningstider Mandag Tirsdag Onsdag Fredag A-kassen Peter Ipsens Allé 27, stuen 2400 København NV Tlf Fax: Mail: akassen-kbh@3f.dk Åbningstider Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Århus Sommervej Århus V. 3F Transport Indlevering af A-kasse papirer. Aalborg Hadsundvej Aalborg Indlevering af A-kasse papirer. Esbjerg Østergade Esbjerg Tlf Fax Åbningstider: Tirsdag og torsdag Svendborg Østre Havnevej Svendborg Tlf Fax Åbningstider: Mandag og fredag Fagbladet Ny Tid. Nr. 3, Oktober 2013, årgang 107. Udgiver: 3F Sømændene. Redaktion: Gert Christensen, faglig sekretær og Poul Erik Jensen, faglig sekretær og ansvarshavende redaktør. Layout/produktion: HJ Grafisk. Oplag: eks. Redaktionen sluttet den 1/10. Afleveret til postvæsenet uge 42. Indlæg til Ny Tid: Indlæg og læserbreve til Ny Tid modtages gerne på nytid@3f.dk.

3 Af Søren Sørensen, formand OK 2014 Der er påbegyndt drøftelser om krav til overenskomstforhandlingerne. 3 Transportgruppen har afholdt konference om de overenskomstmæssige krav, der er fremkommet fra medlemmerne inden for området. Dette er et område, der er vigtigt, da det er med til at tegne normallønsresultatet og dermed grundstenen for en udarbejdelse af mæglingsskitsen, som anvendes af forligsmanden, hvis vi som fagområde ikke selv vil kunne forhandle et resultat hjem. Af overordnede temaer er lønstigninger, ret til uddannelse, vedligeholdelse af eksisterende overenskomster og en skærpelse af kampen mod social dumping, en forbedring af vilkårene for tillidsrepræsentanter, anciennitetstillæg gøres til tillæg som optjenes inden for branchen. Alt i alt temaer der vil kunne forbedre vor løn og arbejdsvilkår. Specielt kampen mod social dumping ville være et gode inden for vort område, hvor vi ser søfolk fra fjerne egne gå til en hyre, som vi ikke kan konkurrere med. Vi ser disse skibe pendle imellem danske havne og dermed bryde udlændingeloven, og selv med politianmeldelser sker der ikke stort, hvorfor netop en skærpelse af kampen mod social dumping vil være et middel til at skaffe flere danske søfolk i beskæftigelse, til gavn for dem og samfundet. Uddannelse er ligeledes et tema, der er behov for. Der er stigning af specialfartøjer til brug inden for vindmølleindustrien og opbygningen af Femernbælt, hvor det vil kræve uddannede søfolk til varetagelse af disse job, så det er med at få disse uddannet. Det synes vi, der er perspektiv i, fremfor fortsat at save den rekrutteringsgren over, som redere og danske søfarende allerede så usikkert sidder på. Og til sidst opfordres du og dine kollegaer til at tage del i kommune- og regionsvalg. Der er allerede kommuner, som har indført krav imod social dumping, men også her er der plads til forbedringer. Og du opfordres til at deltage i de kommende generalforsamlingsmøder.

4 Af faglig sekretær Poul Erik Jensen 4 Skoleskibet Danmarks 80 års jubilæum Fremtidens unge søfolk Der var engang, da hovedparten af de danske skibe var bemandet med mange gode, brave danske søfolk. Der var engang, hvor der over det ganske land var statslige uddannelsessteder for søfolk fra den første start på karrieren til de afsluttende eksamener på navigations- og maskinmesterskolerne. Fredag d. 2. august 2013 havde Skoleskibet Danmark 80 års jubilæum og gjorde klar til togt nr I denne anledning afholdtes reception for skibet med mange indbudte gæster på en fredag, hvor vejret viste sig fra sin bedste side med flot solskin og let vind. Skibet var fyldt med glade unge mennesker, der skal ud at snuse til livet som sømand m/k. De første mange år af skibets levetid var det forbeholdt unge mænd, men nu er det unge mennesker af begge køn, som er elever. Alle gaster og besætning var i de fineste uniformer, nu hvor skibet skulle vises frem. Midt i skibet på det renskurede trædæk var der dækket op til en stor flot og velsmagende buffet. Receptionen startede officielt med taler af skibets kaptajn Kurt Andersen og formand for Martec, Valter Merrild-Hansen. Skoleskibets drift har siden 2003 været underlagt Martec, Frederikshavns Søfartsskole, der afholder afslutningskursus for skibsassistenter, efteruddannelser, maritime kurser mv. Skibet er bygget i 1933 med det formål at uddanne søfolk til den danske handelsflåde. Det er oprindeligt bygget til 120 elever men efter ombygning i 1959 blev tallet reduceret til 80 elever og 15 besætningsmedlemmer. Skibet skulle i 1939 præsentere Danmark ved Verdensudstillingen i New York og blev pga. 2. verdenskrig i amerikanske farvande. Efter Japans angreb på Pearl Harbor i 1941, blev Skoleskibet brugt til undervisning af amerikanske søfolk, frem til skibet igen i 1946 kom til Danmark og genoptog undervisningen af danske søfolk. I 2010 blev arbejds- og undervisningssproget engelsk med henblik på internationaliseringen i søfartserhvervet. Mange danske søfolk har gennem tiderne startet karrieren til søs med et togt med Skoleskibet. Derfor var det et glædeligt gensyn for adskillige af de tidligere elever, der kunne huske på hvilken banje, de havde været dengang. 3F Sømændene var repræsenteret ved formand Søren Sørensen og faglig sekretær Poul Erik Jensen. Eleverne havde på denne dag meget at gøre med at servicere alle gæster og ventede spændt på at komme på søen og få luft i sejlene. Med sine 80 år på bagen er Skoleskibet stadig et prægtigt og flot skib, der er en værdig repræsentant for Danmark som søfartsnation.

5 Af faglig sekretær Gert Christensen Sygehyre nye bestemmelser En søfarende har nu ret til sygehyre i 16 uger. Der er i Sømandsloven indført nye bestemmelser omkring hyre under sygdom. Der er tale om en forbedring af den nuværende bestemmelse med sygehyre op til 2 måneder. Efter bestemmelserne i Sømandsloven har en søfarende der bliver syg under tjenesten ret til hyre når der er tale om sygdom eller en skade. Bliver den søfarende opsagt af denne grund, har den søfarende efter 20. august 2013 ret til sygehyre i op til 16 uger hvis fortsat syg. Sømandslovens 29 Under tjenesten har den søfarende ret til hyre, selv om han er uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller legemsskade. Stk.2. For en søfarende, der er syg eller skadet ved skibstjenestens ophør, gælder følgende: 3) Er den ansatte søfarende blevet uarbejdsdygtig på et tidspunkt, hvor den pågældende ikke var i tjeneste på et af rederiets skibe, regnes de 16 uger fra det tidspunkt, hvor uarbejdsdygtigheden indtrådte. Stk.3. Er bestemte tegn på sygdom eller legemsskade ikke påvist, har den søfarende dog ikke ret til hyre i flere dage, end den pågældende har været i tjenesten. Skyldes uarbejdsdygtigheden kønssygdom, betales hyren af staten. 5 1) Sygehyren løber videre, så længe den pågældende er uarbejdsdygtig, dog højst i 16 uger, uanset om den søfarendes ansættelsesforhold ophører, inden der er forløbet 16 uger regnet fra skibstjenestens ophør. 2) Ophører ansættelsesforholdet, efter at der er forløbet mere end 16 uger regnet fra skibstjenestens ophør, løber sygehyren videre til ansættelsesforholdets ophør. Stk.4. Den søfarende har ikke ret til hyre efter stk. 1 eller 2 for den tid, han er uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller skade, han svigagtigt har fortiet ved sin ansættelse. Det samme gælder, hvis han efter ansættelsen forsætligt eller ved grov uagtsomhed pådrager sig en legemsskade eller sygdom, bortset fra kønssygdom. Redigeret af Gert Christensen, Faglig sekretær

6 Første skib uden MLC-certifikat stoppet i Danmark Af ITF-inspektør Morten Bach 6 Efter en henvendelse fra en overstyrmand på det Liberia-flagede bekvemmelighedsskib M/V Atlantic Carrier, der lå i Esbjerg, besøgte jeg skibet den 2. september Der fandtes ingen hyrekontrakter for den 18 mand store besætning, der for en stor del var kroatere, og skibet havde ingen ITF-aftale. Rederiet var tidligere blevet kontaktet for en sådan aftale, da skibet sejler fast på dansk havn men de have ikke reageret. Den tyske kaptajn var arrogant og afvisende og ønskede ikke at tale med ITF, hvad han også forbød de øvrige besætningsmedlemmer. Han blev gjort helt klart, at skibet ikke opfyldte den nye Maritime Labour Convention (MLC), som trådte i kraft over hele verden den 21. august Konventionen, også kaldet Superkonvention, sikrer igennem lovgivning, at alle søfarende i alle skibe under alle flag har de samme minimumsrettigheder. Det er bl.a. retten til ansættelseskontrakter, forhyring, afmønstring, ferie, beboelse, kost, sundhedsregler, social sikring og velfærd. Ideen er at sikre, at alle skibe eller flag, der ikke følger konventionen, tvinges til dette. Dem, der skal håndhæve reglerne, er havnestatsmyndigheder, altså den danske Søfartsstyrelses skibsinspektører. MLC-reglerne siger, at enhver (altså besætningsmedlemmer, havnearbejdere, organisationer, ja selv sømandspræster), der kender til forhold, der ikke er i overensstemmelse med MLC, kan anmelde uregelmæssighederne til PSC (Port State Control) havnestatskontrollen, og Søfartsstyrelsen har så pligt til at gå om bord og undersøge forholdene og evt. stoppe skibet. MLC kan være og skal bruges som et våben til at bekæmpe hæmningsløse skibsredere. I dette tilfælde blev Søfartsstyrelsen kontaktet, og skibet blev efter PSCbesøg og inspektion stoppet i 24 timer af Søfartsstyrelsens skibsinspektører i Esbjerg, indtil nye hyrekontrakter blev udfærdiget og godkendt. Denne aktion var den første MLC inspektion i Danmark, om ikke på internationalt plan, hvor et skib blev anmeldt til Søfartsstyrelsen og stoppet af skibsinspektørerne for at bryde MLC-konventionen. Heldigvis har de fleste rederier fået deres skibe MLC-certificeret så de opfylder konventionens krav, men der er stadig mange, der ikke opfylder reglerne. Dette gælder selvfølgelig mange skibe under bekvemmelighedsflag. Fra ITF i Danmark skal der ikke herske nogen tvivl om, at skibsredere, der ikke opfylder reglerne, vil blive anmeldt, og vi vil holde de danske myndigheder fast på deres ansvar. For en god ordens skyld skal det da lige nævnes, at MLC ikke er ensbetydende med, at skibene har eller er dækket af ITF-overenskomster eller andre overenskomster. Kampen for at sikre søfolkene ordentlige løn- og arbejdsforhold forsætter derfor uændret.

7 Åbent brev til Erhvervsministeren. Stop diskrimineringen af danske søfolk! Morten Bach, bestyrelsesmedlem i 3F Sømændene Hej Henrik Sass Larsen Først tillykke med din udnævnelse til Erhvervsminister. Det indebærer jo at du også er søfartens minister og netop derfor dette brev til dig! Du må jo om nogen vide hvordan det er at være udelukket, diskrimineret og uretfærdig behandlet! Akkurat som de danske søfolk og deres faglige organisationer er blevet det som følge af loven om Dansk International Skibsregister (DIS). DIS-Loven tillader ganske enkelt danske skibsredere i skibe under dansk flag at benytte udenlandske søfolk på slavelignende løn og arbejdsvilkår, uden nogen form for faglige og sociale rettigheder! Samtidig forbyder DIS lovgivningen danske faglige organisationer at tegne overenskomster og sikre ordentlige arbejdsforhold for disse udenlandske søfolk. ILO (FN s arbejdstagerorganisation) har gentagne gange kritiseret Danmark for brud på de internationale konventioner og menneskerettigheder, ved at have indført og fastholdt den dybt diskriminerende og asociale lovgivning.. Fordi man en gang tidligere i Danmark har lovgivet om og indført lov der tillader social dumping og tilsidesættelse af faglige rettigheder og som forbryder sig mod internationale konventioner Danmark selv har underskrevet, behøver man ikke fortsætte vanviddet. Utallige gange har vi i 3F forsøgt at få dine forgængere i Erhvervsministerstolen i tale, og har gang på gang påvist de uhyrligheder og den uhæmmede brug af søfolk fra 3. verdens lande og den deraf følgende sociale dumping der finder sted i søfartserhvervet, uden der af den grund er sket ændringer. Tværtimod har man forsøgt at gøre reglerne mere lempelige for skibsrederne, så selv skibe i fast fart på danske havne heller ikke benytter danske søfolk! Derfor denne opfordring til dig, som socialdemokrat og søfartsminister, om at få stoppet den sociale dumping der finder sted på danske skibe og få DIS loven lavet om og sikret at danske søfolk kan få job og uddannelse. 7

8 3F KONGRES Fra 3F kongres beretning Et af de vigtigste temaer var fremtidens beskæftigelse på danske overenskomster og globaliseringstruslen om stadigt mere social dumping og forringelser af danske overenskomster. Her et sammendrag. Social dumping er blevet hverdag Vores brancher er under pres. På byggepladser, landeveje, gartnerier og ved rengøringsvogne på landets skoler bliver 3F ere presset ud til fordel for billig, østeuropæisk arbejdskraft. I ly af krisen har danske virksomheder hyret flere og flere østarbejdere med den ene hånd, mens de har fyret 3F ere med den anden. I 3F ernes brancher er løndumping blevet en del af hverdagen, og stadig flere 3F ere frygter, at deres job vil blive overtaget af billig, udenlandsk arbejdskraft: Knap hver anden 3F er frygter nu at miste jobbet på den konto. Kampen mod løndumping har derfor haft en høj prioritet for 3F s afdelinger og grupper. Både i det faglige arbejde og ved overenskomstforhandlingerne har 3F forsøgt at dæmme op for truslen fra løndumping. Piraterne er gået i land Pres på job, løn og vilkår har altid præget transporten. Og i 80 erne blev søfarten mål for løndumping, ikke mindst på grund af Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), der blev vedtaget af folketinget i 1988: DIS begrænsede danske fagforeningers virke. Imens udflagede danske skibsredere danske job til lavtlønslande som Filippinerne. På godt 25 år er danske søfolk blevet sjældne fænomener på de skibe, der sejler langfart med dansk flag. Over indiske, filippinske og østeuropæiske søfolk arbejder som menige søfarende. Danske menige kan tælles i få hundrede. Og også officerer er nu mål for ombytning af pas og lønsedler. 3F s Transportgruppe - og tidligere Sømændenes Forbund og SiD - har advaret og påpeget problemerne hele vejen. 3F s Transportgruppe er gået i offensiven, når det gælder danske job på land. Ikke mindst i godstransporten, hvor store vognmænd og speditører ønsker samme muligheder for løndumping som på søen. Udviklingen er allerede i gang danske chaufførjob er gået

9 3F KONGRES 2013 tabt og danske lastbiler er nu flaget ud til lande som Polen, Rumænien og Tyskland, hvor danske vognmænd har oprettet datterselskaber og postkassefirmaer. Løndumping fortsat på fremmarch 3F s indsats mod social- og løndumping har i nogen grad dæmmet op for de voldsomme problemer, truslen fra løndumping har skabt i Danmark. Siden valget i 2011 har politikerne i Regeringen og Enhedslisten givet fagbevægelsen flere værktøjer til at bekæmpe løndumping. Og de har sat SKAT, politi og Arbejdstilsynet på sagen. Men fortsætter danske virksomheder med at fyre 3F ere og hyre billig arbejdskraft i stedet, vil vi fortsat stå med en kæmpe udfordring. Eksperternes bedste bud er, at der ikke er nogen grund til at tro, at vinden vender. Arbejdsløshed og fattigdom i Østeuropa vil fortsat få arbejdere til at søge mod Danmark. Kongres i Danmarks Største Fagforening 3F Kongreshuset i Ålborg var 5 septemberdage rammerne for 3F kongres 2013 her var samlet 863 delegerede fra de mange 3F Afdelinger. 3F Sømændene var også stærkt repræsenteret. 3F afholder kongres hver tredje år dels for at gøre status over perioden der er gået men nok så vigtigt for at udstikke kursen for Danmarks Stærkeste Fagforening 3F. 3F med mere end medlemmer fordelt på alle brancher og områder i det danske samfund, har naturligvis også de politiske partiers bevågenhed. Ikke uden grund at flere ministre fra den såkaldte røde regering deltog i kongressen. Herunder statsminister Helle Thorning Schmidt som i sin tale takkede for 3F s støtte og ikke mindst fremhævede 3F s kamp mod social dumping. Det var tydeligt, at ikke alle delegerede var lige begejstrede for den politik som Socialdemokraterne med SF og De Radikale har ført men af hensyn til den danske verdenspresse og de fremmødte gæster var der ingen synlige protester. Men fra de mange indlæg på kongressen så er kampen mod social dumping løntrykkeri og andre dårligdomme en meget væsentlig opgave for 3F. Det samme er kampen for at sikre flere arbejdspladser i Danmark og på danske overenskomster. Søfolk og social dumping Et væsentligt tema på kongressen var Social Dumping løntrykkerier og omgåelse af danske overenskomster. Dette er noget som søfolkene i 3F har mærket. Siden DIS loven blev vedtaget i 1988 og dermed legaliserede social dumping er beskæftigelsen for skibsassistenter og andre søfarende på danske overenskomster faldet katastrofalt. Samme udvikling ses nu inden for næsten alle fagområder. Tusinder af langturschauffører har mistet jobbet på grund af EU regler og mange danske og udenlandske arbejdsgiveres kynisme. Det samme gælder inden for byggeriet, rengøringsbranchen, privat service, landbrug, gartnerier, restaurations branchen, plejehjem, og dårligdommen breder sig. Dette er en af de største udfordringer som Dansk Fagbevægelse - herunder 3F - står overfor i årene der kommer. 9

10 3F KONGRES F Transportgruppen 3F Sømændene er en del af 3F s Transportgruppe. Det er gruppen som repræsenterer næsten transportarbejdere. Chauffører, lagerarbejdere, havnearbejdere, cykelbude, fiskere, lufthavnsarbejdere og søfolk er en del af de mange brancher, der er tilsluttet Transportgruppen. 10 På Transportgruppens konference på 3F kongressen blev de mange udfordring, som transporterhvervet står overfor, livligt debatteret. I oplæg fra Jan Villadsen, formand for 3F s Transportgruppe, beskrev Jan Villadsen nogle af problemerne på transportområdet. Vejpirater og pres på løn og job Godt danske chauffører, så mange mistede et rat at sidde bag mellem 2008 og Danske vognmænd er gået konkurs på stribe. Blandt andet fordi krisen har bidt til. Men samtidig lægger danske veje asfalt til flere og flere lastbiler, der kommer fra udlandet. Og på danske rastepladser tales der ofte mere polsk, rumænsk og bulgarsk end dansk. Især i weekenderne, hvor chauffører fra lande i Østeuropa venter på læs. Skibsregister spøger fortsat Siden 1988 har Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) sikret skibsrederne adgang til billige udenlandske søfolk, der blot er sikret et minimum af rettigheder. Den ny regering og dens regeringsgrundlag udløste forventning om, at der var udsigt til markante ændringer. Ikke mindst, fordi regeringsgrundlaget erklærer, at udlændinge er velkomne i Danmark på danske vilkår og at internationale konventioner skal overholdes. Det synes derfor i strid med regeringsgrundlaget, når et vækstteam nedsat af tidligere erhvervsminister Ole Sohn (SF) afviste 3F s forslag om, at DIS-loven skulle ændres. LO har tidligere anlagt sag mod erhvervsministeren med henblik på, at det skulle afgøres, hvorvidt det er foreneligt med EU-traktaten, når DIS-lovens paragraf 10 forbyder, at danske overenskomster er gyldige for personer, der ikke har bopæl i Danmark. Der er intet i EU-retten, der forbyder en EU-borger at arbejde i et land og bo i et andet. Men i kongresperioden afgjorde Landsretten - med stemmerne at DIS loven ikke strider mod EU-traktatens artikler om arbejdskraftens fri bevægelighed. Selvom EU-søfarende ved lov er afskåret fra at opnå danske overenskomstforhold. Landsretten, der først afviste at forelægge spørgsmålet for EUdomstolen, nåede opsigtvækkende frem til, at leveomkostninger i andre EU-lande er afgørende. Og retten kaldte ligefrem formålet med DIS-loven anerkendelsesværdigt. Da Højesteret også afviste at lade spørgsmålet prøve ved EU-domstolen, trak LO sagen. LO har nu indgivet en klage til EUkommissionen over, at lovændringen i DIS-loven fra 2009, der angiveligt skulle sikre EU-borgere deres rettigheder på DIS-skibe, ingen virkning har haft, ligesom de danske retsinstanser afviser at forelægge EU-relevante spørgsmål for EUdomstolen. I perioden har 3F s Transportgruppe indgået et samarbejde med de øvrige danske ITF-tilsluttede søfartsorganisationer om overenskomstdækning af danskejede skibe under bekvemmelighedsflag. 3F er koordinator i dette arbejde, og der er p.t. tegnet overenskomster for ca. 80 skibe.

11 3F KONGRES 2013 VALG til 3F s ledelse Kongressen skulle i år vælge ny formand, da Poul Erik Skov Christensen ikke ønskede genopstilling. 3F s Hovedbestyrelse havde indstillet forbundssekretær Per Christensen til valg. Der var ingen modkandidat. Per Christensen blev valgt. 11 Af Morten Bach, bestyrelsesmedlem i 3F Sømændene. Per Christensen er fra det nordjyske- årgang Udlært tømrer. Blev i 1980 valgt som tillidsmand på Aalborg Portland. I 1985 valgt som næstformand i Cementarbejdernes Fagforening i Aalborg. I 1995 valgt som juridisk sekretær ved fagforeningen SID valgt som forbundssekretær i SID. Efter valget holdt Per Christensen en kort takketale. Her sagde han blandt andet, at han var fyldt med ydmyghed og stolthed. Og så nævnte han fire områder, han vil prioritere: Herudover blev der valgt en række forhandlingssekretærer til det daglige arbejde i Transportgruppen. Blandt de valgte var forhandlingssekretær Henrik Berlau. Jan Villadsen orienterede i den forbindelse, at Henrik Berlau vil fratræde inden næste kongres i efteråret Til den tid skal der udpeges en afløser for Henrik Berlau efter indstilling fra 3F Sømændene. Hovedbestyrelsen I 3F vælger og indstiller de enkelte valgrupper et antal hovedbestyrelsesmedlemmer som vælges af kongressen. Fra Sømændenes valgruppe blev formand Søren Sørensen indstillet og valgt til bestyrelsen i 3F transport og i 3F s hovedbestyrelse. Som suppleant valgtes faglig sekretær Poul Erik Jensen, 3F Sømændene. Til 3F s forhandlingsudvalg blev valgt: Henrik Berlau, Søren Sørensen, Poul Erik Jensen, Kurt Frederiksen, Morten Bach, Gert Christensen. Organisering Job Uddannelse Social dumping. Per Christensen understregede desuden, at hans ståsted i arbejdet for 3F er, at det handler om helt almindelige menneskers hverdag. Valg til 3F s ledelse i Transportgruppen Hovedparten af valg til 3F s ledelse sker i de enkelte grupper. Herunder også i Transportgruppen. Alle 3F Afdelinger er repræsenteret på 3F s kongres. Dette i forhold til valgte til funktioner i 3F samt fra afdelingerne i forhold til medlemstal. Følgende medlemmer af 3F Sømændene deltog i 3F s kongres: 3F Sømændene kongres deltager: Henrik Berlau, forhandlingssekretær Transportgruppen Søren Sørensen, formand, 3F Hovedbestyrelse Kurt Frederiksen, kasserer, delegeret Poul Erik Jensen, faglig sekretær, delegeret Gert Christensen, faglig sekretær, delegeret Morten Bach, ITF inspektør, gæst Der blev genvalg til formand for transportgruppen Jan Villadsen.

12 3F KONGRES Dårlig udvikling og hvad så? I 3F s skriftlige beretning om social dumping, løntrykkeri og menneskehandel er der mange negative og kedelige statistikker. Statistikker der viser det stadig stigende omfang af import af udenlandsk arbejdskraft. EU regler om arbejdskraftens frie bevægelighed. Danske og udenlandske virksomheder udnytter den store østeuropæiske og globale arbejdsløshed til import af billig arbejdskraft. Desværre også eksempler på menneskehandel - ulovlig import af mennesker som arbejder og lever - i Danmark - på slave lignende vilkår. Denne udvikling er ikke ny men som statistikkerne viser vokser problemet dag for dag. Skiftende regeringer har ikke gjort noget effektivt for at stoppe denne udvikling. Halvhjertet forsøg som helt åbenlyst ikke virker. Kynisk beregning? Er det en kynisk beregning bag skiftende regeringers passivitet. Er det en måde at presse danske løn- og arbejdsforhold tilbage til fortiden? Er importen af billig arbejdskraft en kynisk metode til at svække Dansk Fagbevægelse? Først søens folk DIS loven er vel eneste lov i nyere tid, der forbød danske fagforeninger at indgå overenskomst, for udenlandske søfolk på danske skibe. Dette var i 1988 et frontalt angreb på fagbevægelsen. En legaliseret social dumping og lønnedsættelse. Nu forsøges DIS ordningen videreført under andre og nye former. Senest på Grønland, hvor der er planer om at bruge dette kedelige eksempel inden for mineindustrien i forhold til import af kinesiske arbejdere. Men også luftfarten og landtransporten har været ude med den politiske ønskeseddel om at få DIS lignende vilkår. Endnu er denne særlovgivning mod fagbevægelsen ikke indført andre steder. Berøringsangst for DIS Hvad angår DIS loven, så kan vi konstatere at den nuværende regering fortsætter den meget blå politik. Nemlig som den borgerlige regering og Dansk Folkeparti at der ikke skal røres ved rederiernes ensidige ret til at forhyre søfolk på udenlandske kontrakter og fravælge søfolk på danske overenskomster.

13 3F KONGRES 2013 Kampen mod social dumping i Danmark På 3F kongressen og i den skriftlige beretning er der fremhævet politiske tiltag, der skal forsøge at dæmme op for den del af den sociale dumping som vi i dag er vidne til overalt på det danske arbejdsmarked. I beretningen blev det fremhævet at regeringen og Enhedslisten havde lyttet til bl.a. 3F. Fra 3F Skriftlige beretning: Borgen er vågnet til dåd De seneste to år har Regeringen og Enhedslisten vedtaget ambitiøse pakker for at stoppe social dumping. Det sker blandt andet efter pres fra 3F og resten af fagbevægelsen. Tiltag i pakkerne har blandt andet været: Flere penge til kampen mod social dumping: Første pakke gav ekstra 65 mio. kroner, anden pakke gav ekstra 25 mio. Bedre kontrol med ulovlige transporter med lastbil og skærpet bødestraf for ulovlig lastbilkørsel i Danmark (cabotagekørsel). Bedre kontrol af udenlandske firmaer i hjemlandet. Disloven 1988 DIS loven tillader rederier at indgå aftaler om søfolks aflønning på udenlandsk løn niveau. Samtidig forbyder loven danske fagforeninger at kræve overenskomst for udenlandske søfolk. Disse bestemmelser strider mod FN s bestemmelser om grundlæggende faglige rettigheder. Trods kritik fra FN s Arbejder Organisation ILO har skiftende regeringer ikke ændret DIS lovens bestemmelser om fagforeningers rettigheder. DIS blev i 1988 gennemført af den borgerlige regering med de Radikale og Fremskridtspartiet. Socialdemokratiet og SF var dengang mod loven landsdækkende kontroller med Skat, politi og Arbejdstilsyn om året. Strammere kurs fra Skat og strammere regler mod misbrug af indlejet arbejdskraft. Krav om skilte på byggepladser og mærkning af håndværksbiler. Arbejdstilsynet skal give straksbøder til ulovlige firmaer, der undgår RUT. Øget brug af arbejdsklausuler med krav om dansk løn i det offentlige. Forslag om ændring af DIS loven Igennem åerne har især SF foreslået ændringer af DIS loven. Men et flertal har gang på gang afvist disse ændringer. De borgerlige partier, De Radikale og Dansk Folkeparti medregnet har gennem åerne ukritisk støttet DIS loven. Og gør det stadig. Desværre kan vi se på den nuværende regering af Socialdemokraterne og SF nu er med på samme blå kurs. Tilbage er Enhedslisten som eneste parti, der kritiserer denne legaliserede form for Social Dumping.

14 Kommunevalg 2013 Valgkompas! Hermed læserservice. Et valgkompas til at sætte kursen ved kommunalvalget i november På Ny Tids redaktion har vi set lidt på de politiske partiers holdning til nogle væsentlige problemstillinger. Vi har kikket lidt i Folketingets arkiver for at se hvordan de politiske partier har stemt i forbindelse med vigtige folketingsbeslutninger. Nedsættelse af dagpengeperioden fra 4 til 2 år Lovforslag nr. L 222 Maj 2010, aftalen indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. En samlet dagpengereform, som bl.a. indebar en nedsættelse af dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Krav til optjenings- og genoptjeningskravet for ret til dagpenge til 52 uger inden for 3 år. For forslaget: Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Venstre Imod forslaget: Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode m.v. Lovforslag nr. L 19, november 2011 Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode m.v. Lovforslaget efter aftale som Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået maj Lovforslaget indeholder bl.a. følgende elementer: - Forhøjelsen af efterlønsalderen fremrykkes fra 2019 til Forkortelse af efterlønsperioden fra fem år til tre år. For forslaget: Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, SF og Liberal Alliance. Imod forslaget: Enhedslisten Dansk søfarts fremtid F 27 April 1999 Forespørgsel til erhvervsministeren om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) og om at sikre dansk søfarts fremtid. Under forhandlingerne fremsattes forslag som bl.a. indeholdt denne tekst: Folketinget opfordrer regeringen til at nedsætte et udvalg bestående af medlemmer fra handelsflådens organisationer, som skal fremkomme med forslag til, - hvordan danske søfarendes beskæftigelsesmuligheder kan forbedres, - hvordan der kan sikres en bred rekruttering af nye danske søfarende til erhvervet, - hvordan DIS-loven kan ændres, således at den bringes i overensstemmelse med ILO-konventionerne, og i første halvdel af næste folketingsår afgive en redegørelse herom til Folketinget.«For forslaget: SF og Enhedslisten Imod forslaget: Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, CD og Fremskridts Partiet. Nedstemt ganske som andre forslag som har forsøgt at ændre DIS loven.

15 Kommunevalg 2013 Af Gert Christensen, faglig sekretær Kommunevalg 2013 Den 19. november 2013 er der valg til kommunalbestyrelser samt regionalråd. Husk at bruge din stemme til det kommende kommune- og regionalrådsvalg. Er du ikke hjemme på valgdagen, så benyt din mulighed for at brevstemme. kun på partilisten. Og der er følgende partier registreret i skrivende stund: 15 Brevstemme Fra 20. august var det muligt at brevstemme fra bl.a. skibe og borgerservice-centre over hele landet, og for dem, der er i udlandet, er der mulighed for at stemme på konsulater og ambassader. Betingelsen er, at man er på valglisten i sin kommune. Det betyder, at man har sin stemmeret i den kommune, hvor man er tilmeldt folkeregistret. Man skal altså være tilmeldt folkeregistret for at være på valglisten i den pågældende kommune. Herudover er reglerne, at man skal være 18 år, have dansk statsborgerskab eller være statsborger i et EUland eller Island og Norge. Dette er hovedreglerne. Til valgene er der opstillet en række partier, men når du stemmer pr. brev, er der ikke mulighed for at stemme på enkelte kandidater, men A, Socialdemokratiet B, Radikale Venstre C, Det Konservative Folkeparti F, SF, Socialistisk Folkeparti E, Liberal Alliance O, Dansk Folkeparti S, Slesvigsk Parti V, Venstre, Danmarks Liberale Parti Ø, Enhedslisten, De rød-grønne Vær med til at stikke kursen ud for fremtidens Danmark, også i forhold til der, hvor du bor i landet. Brug din stemmeret.

16 En utrolig fortælling, der giver et klart billede af krigssejlernes hverdag og liv i land og på skibene. 16 S/S Axel Carl s besætning Denne fantastiske beretning er skrevet af den allierede danske krigssejler Edmund Bonnano Petersen. Født i 1926 og påmønstret i Korsør som messedreng på S/S Axel Carl i Edmund er 15 år gammel. I bogen følger man den utrolige barske skæbne som besætningen på Axel Carl blev udsat for under 2. verdenskrig. Efter først at have sejlet i Østersøen og på danske havne kommer Axel Carl til Rotterdam og Hamborg, hvor besætningen oplever bombningen af Hamborg havn. Herefter en rejse til Leningrad, hvor skibet ligger, da Hitlers Tyskland overfalder Sovjetunionen. Da Danmark er med i Antikomiternpagten med Tyskland og Italien, anses Danmark og danskere som tysk allierede, og Axel Carl beslaglægges af russerne og besætningen interneres. Herefter følger vi den uvisse, kummerlige, og fyldt af trængsler, lange rejse gennem Sovjetunionens fangelejre til Sibirien, hvor 3 af besætningen dør af underernæring. På grund af at andre danske søfolk sejler for de Allierede giver russerne dem lov til at rejse over Iran til Egypten for at sejle i de Allieredes skibe. Efter 18 måneder i russisk fangeskab bliver de endelig sendt afsted, og vi følger nu besætningen i konvojfarten i Allierede skibe først i Middelhavet og deltagelsen i invasionen på Sicilien og Italien og derefter i konvojfarten og torpederinger på Atlanterhavet og livet i Newcastle og Edmunds hjemkomst til Korsør i En utrolig fortælling, der giver et klart billede af krigssejlernes hverdag og liv i land og på skibene. Men også en rørende fortælling om, hvordan et menneske på grund af en grusom krig og tilfældighedernes spil stadig oplever og ser verden og trods dagligdagens og tilværelsens kamp for livet kan bevare livsmodet og livsviljen og værdigheden.trods alt! Alt i alt en fortræffelig lille læseværdig bog. Bogen kan købes ved henvendelse på jensflash@live.dk Anmeldt af Morten Bach

17 Af ITF-inspektør Morten Bach Mindehøjtidelighed i anledning af 70 året for Folkeoprøret i Den 29. august 2013 var det 70 år siden, at de danske arbejdere gjorde op med den samarbejdslinje, som den danske samlingsregering havde ført siden den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940, og tvang den danske regering til at gå. Store strejker og åbnet oprør mod den tyske besættelsesmagt var resultatet af modstandsbevægelsens og kommunisters arbejde med at mobilisere den danske befolkning til modstand. Uden for Danmarks grænser havde over 6000 danske søfolk været siden 9. april og levet en uvis og kummerlig skæbne som fædrelandsløse. Alt imens de sejlede og blev torpederet i konvojfarter på verdenshavene. Deres skibe var blevet beslaglagt af de Allierede magter og Dannebrog var strøget og erstattet af andre landes flag. De var uden kontakt til deres venner og familier i Danmark. De var ugleset og blev af andre allierede søfolk anset som værende fra et tyskvenligt land pga. den danske regerings politik. Men den 29. august 1943 blev også et vendepunkt og en oprejsning for de danske krigssejlere, der sejlede for de Allierede. De fik en anerkendelse over den almindelige danske befolknings oprør mod samarbejdspolitikken. 3. juledag 1943 fik de danske skibe igen lov til at hejse det danske flag, og de dansk søfolk kunne igen rejse deres pande og sejlede og kæmpede videre i kampen mod nazismen og for friheden. 70 års dagen blev markeret i Mindelunden, men også ved Søfolkenes Mindeanker i København hvor 3 ud af de 14 tilbageværende danske allierede krigssejlere deltog i en kransenedlæggelse arrangeret af Sømændene 3F. Krigssejlerne og 3F Sømændene nedlagde hver en krans ved Ankeret, og bagefter var 3F Sømændene vært ved et lille arrangement for de fremmødte i det gamle sømandsværtshus Cap Horn i Nyhavn. En mindeværdig aften for alle deltagere.

18 Kildehenvisninger: Reglerne om personlige værnemidler i skibe findes i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, kapitel VII. 18 Beskyttelsesudstyr! Når arbejdsforholdene gør, at der skal stilles beskyttelesudstyr til rådighed, så er det arbejdsgiverens pligt at sørge for at dette sker. Dette gælder også personlige værnemidler. Det er velkendt, at skibet er en farlig arbejdsplads. Det stiller store krav til såvel rederi som skibsledelsen og de søfarende at tilrettelægge arbejdet på en sådan måde, at risiko for skader og ulykker er minimal. Dette er såvel sund fornuft som et lovkrav. Regler fra Søfartsstyrelsen I Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, arbejdsmiljø i skibe er det bl.a. fastslået at: - Det påhviler redere, arbejdsgivere, skibsførere, arbejdsledere og øvrige personer, der arbejder om bord, at sikre, at bestemmelserne i dette afsnit følges. - Ved personlige værnemidler forstås i denne forskrift alt udstyr, der er bestemt til at skulle benyttes af arbejdstagerne for at beskytte mod een eller flere risici, som kan true vedkommendes sikkerhed og sundhed under arbejdet, samt ethvert tilbehør, der tjener dette formål. - De personlige værnemidler, der anvendes, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i Arbejdstilsynets gældende bekendtgørelse om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler. - Rederen afholder udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af de personlige værnemidler og har ejendomsretten hertil. Regler fra At - Arbejdstilsynet At-vejledning om bl.a. at: - Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås. - Øjenværn kan beskytte øjnene imod flyvende partikler, støv og stænk eller kemiske påvirkninger fra syrer og gasser. Det kan også Meddelelser A, kapitel VII, regel 3.4 foreskriver, at personlige værnemidler skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler. Meddelelser A, kapitel VII, regel 3.5 bestemmer, at skibet skal stille personlige værnemidler til rådighed for besætningen. Af Gert Christensen, faglig sekretær være stråling som fx optisk stråling fra svejsning eller lasere. - Brugeren skal bruge øjenværnet straks fra arbejdets begyndelse og under hele dets varighed. Brugeren skal medvirke til, at øjenværnet virker efter hensigten, og meddele fejl og mangler til arbejdsgiveren, arbejdslederen eller sikkerhedsorganisationen. - Hvis brugeren har behov for at anvende synskorrigerende briller, skal øjenværnet være stort nok til, at der er plads til brillerne, eller man kan bruge øjenværn med korrigerende linser. - Arbejdsgiveren afholder udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af de personlige værnemidler og har ejendomsretten til dem.

19 Pension Danmark Forlæng forsikringerne i pensionsordningen i op til fem år. Hvis du bliver syg eller ledig, og pensionsindbetalingerne stopper, kan forsikringerne i pensionsordningen nu fortsætte i helt op til fem år. Det skyldes den nye førtidspensionsreform. Typisk vil du være forsikret ved visse kritiske sygdomme, død og ved førtidspension i 12 måneder efter, at indbetalingerne er stoppet. Men som noget nyt kan du forlænge dine forsikringer i helt op til fem år. Pension Danmark ændrer derfor forsikringsbetingelserne fra 2014, så man får mulighed for at forlænge forsikringerne i op til fem år i stedet for de nuværende tre år. Sådan forlænger du forsikringerne Cirka en måned før dine forsikringer ophører, får du et brev fra PensionDanmark. Her kan du vælge at forlænge perioden, så forsikringerne fortsætter i op til fem år. Betalingen for forsikringerne bliver trukket fra din opsparing. Udbetaling til medlemmer uden forsikring I de tilfælde, hvor medlemmerne trods forlængelse af forsikringerne ikke er dækket af forsikringen ved førtidspension, kan PensionDanmark vælge at udbetale forsikringen pr. kulance. Dvs. at PensionDanmark ud fra en konkret vurdering udbetaler forsikringen, selvom medlemmet ikke er dækket af forsikringen på det tidspunkt, medlemmet er tilkendt offentlig førtidspension. Du er altid velkommen til at ringe til PensionDanmark på telefon Vores telefoner er åbne alle hverdage mellem kl. 8 og 21. Du kan se, hvordan du er dækket af forsikringerne i pensionsordningen på dine personlige sider på Din Pension. Du logger ind med NemID via Til 3F Sømændene På vegne af hele familien vil jeg gerne sige tusind tak for opmærksomheden i forbindelse med matros/bådsmand Gert Mikkelsens bisættelse i Ebeltoft kirke torsdag den 8 august Vi var lidt spændt på om det lykkedes, at få fanen frem og det gjorde det til alles tilfredshed. Det så flot ud, da fanebærer og fanevagt kom gående op igennem kirken med fanen i starten af ceremonien, hvorefter de stillede sig oppe i nærheden af kisten. Endnu en gang tusind, tusind tak for det hele. På famliens vegne Johnny Mikkelsen Fødselsdage, jubilæum og døde 50 ÅRS JUBILÆUM Svend E. Frigaard Indmeldt Bernd Sommer Indmeldt Fritz H. Müller Indmeldt Bjarne J. Nielsen Indmeldt Ove Kurt Nielsen Indmeldt ÅRS JUBILÆUM Aage R. Mortensen Indmeldt ÅRS FØDSELSDAG Jens Friis Nielsen F.d ÅRS FØDSELSDAG Hans Klausen F.d Bent Normann Toft F.d Frits L. Olsen F.d ÅRS FØDSELSDAG Frantz Sørensen F.d FORSINKET 50 ÅRS JUBILÆUM Jørgen Rasmussen Indmeldt Vi undskylder fejlen. DØDE Erik Sørensen F.d Ernst Sørensen F.d Bronislaw Zvolak F.d Svend Rasmussen F.d Helge Jacobsen F.d Jan Pedersen F.d Keld Jacobsen F.d Gert Mikkelsen F.d Marius Andersen F.d Peter Petersen F.d Carl Saksaa F.d Flemming Nielsen F.d Jan Nielsen F.d Johnny Mattsson F.d

20 Medlemsmøder - med efterfølgende frokost 2013 Afsender: Sømændenes Forbund Herluf Trolles Gade 5 DK 1052 København K Så nærmer sig tiden til det årlige medlemsmøde! Varsko din kollega. Gør klar til møde og en hyggelig frokost. Forud for generalforsamlingen vil der blive afholdt medlemsmøder med efterfølgende frokost på følgende steder og tidspunkter: Rønne: Møde: Tirsdag den kl Frokost: kl F Bornholms mødelokaler, Sandemandsvej 21 Nykøbing F: Møde: Onsdag den kl Frokost: kl F-Bygningen, Herningvej 19 Korsør: Møde: Torsdag den kl Frokost: kl F-Storebælt, Tårnborgvej 34 Århus: Møde: Tirsdag den kl Frokost: kl F Århus, Sommervej 5 Aalborg: Møde: Onsdag den kl Frokost: kl F Aalborg, Hadsundsvej 184 B Esbjerg: Møde: Torsdag den kl Frokost: kl F Esbjerg Transport, Nyhavnsgade 25 Svendborg: Møde: Mandag den kl Frokost: kl F Svendborg Østre Havnevej 23 København: Generalforsamling: Onsdag den kl Frokost kl F Sømændene Dortheavej 39A 2400 København NV Af hensyn til planlægning af frokost skal vi bede om din tilmelding senest 5 dage før mødet. Tilmelding på mail: seaman@3f.dk eller på telefon B Sæt allerede nu kryds i din kalender