De Olympiske Lege. Gruppe 4. Sasha Ryvang, studie nr Det samfundsvidenskabelige basis studium. Louise Hansen, studie nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De Olympiske Lege. Gruppe 4. Sasha Ryvang, studie nr. 55797. Det samfundsvidenskabelige basis studium. Louise Hansen, studie nr."

Transkript

1 De Olympiske Lege Gruppe 4. Sasha Ryvang, studie nr Louise Hansen, studie nr Andreas Johansen, studie nr Frank Thordarson, studie nr Det samfundsvidenskabelige basis studium 3. Semester, December 2014 Roskilde Universitet Hus nr: merit/hus P10 Antal anslag: Vejleder: Kenneth Hansen Dato: 18/ Det samfundsvidenskablige basis studium Roskilde Universitet

2 Resumé Denne opgave tager udgangspunkt i organisationen IOC, Den Internationale Olympiske Komité. I forbindelse med udvælgelsen af værtsbyerne til De Olympiske Lege, vil vi kigge nærmere på, hvordan IOC s organisation er bygget op og hvordan dens ansvar fremgår i sådanne beslutningsfaser. Fokus vil derfor ligge på den globale organisationsstruktur, virksomhedsetik, sociale- og politiske forhold, samt kriterierne og det ansvar IOC har, når de godkender et land til at afholde et OL. Der er ingen tvivl om, at samfundet i dag stiller krav til internationale organisationers etiske ansvar, specielt organisationer, der er af sådan en kaliber, som IOC. Derfor finder vi det interessant at undersøge dette ansvar og IOC s selvforståelse, samt opbygningen af organisationen, i forhold til hvad der måtte være et bud på at forbedre de sociale forhold, i forbindelse med afholdelsen af De Olympiske Lege. Projektets formål kan derfor siges at have fokus på de konsekvenser befolkningen måtte lide under, når deres by bliver forvandlet til verdens største og mest prestigefyldte sportsbegivenhed. Vores projektgruppe har en generel forforståelse og fordom om, at de De Olympiske Lege ikke nødvendigvis bidrager med det, som man kan anse som positive tiltag for værtsbyerne, både set fra et socialt og økonomisk perspektiv. De Olympiske Lege 2

3 Abstract This project is based on the organization IOC, the International Olympic Committee. The selection of the host cities for the Olympic games, we will look at the structure of IOC's organization and how its responsibility is reflected in such decision- making. The focus will therefore be on the global organizational structure, business ethics, social and political conditions, as well as the criteria and responsibilities IOC has when approving a country to host the Olympics. There is no doubt that society today requires international organizations ethical responsibilities, especially organizations of such a caliber as IOC. Therefore, we find it interesting to investigate this responsibility and the IOC's self- understanding, and the structure of the organization, compared to what might be some suggestions to improve social conditions, on the behalf of hosting the Olympic games. The purpose of this project is therefore to focus on the consequences for the population, and their suffering, when their city is transformed into the world's largest and most prestigious sports event. We as a group have a general preconception and prejudice that, the Olympics does not necessarily contribute to what can be regarded as positive steps for the host cities, both from a social and economic perspective. De Olympiske Lege 3

4 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 ABSTRACT... 3 INDLEDNING... 6 PROBLEMFELT... 8 PROBLEMFORMULERING... 9 UNDERSPØRGSMÅL: METODE OPBYGNING VALG AF VIDENSKABSTEORI DEN HERMENEUTISKE TILGANG UNDERSØGELSESDESIGN METODOLOGIEN AFGRÆNSNINGER VALG AF EMPIRI OG KILDEKRITIK BEGREBSAFKLARING Den olympiske bevægelse: Legacy: Virksomhedsetik: Linieprincippet: TEORI Hans-Georg Gadamer Jürgen Habermas Leavitts systemmodel Good Organisational Governance Den parlamentariske styringskæde og policy-netværk OL S GRUNDSTEN OLYMPIADENS HISTORIE ORGANISATIONSOPBYGNING DEN INTERNATIONALE OLYMPISKE KOMITÉ IOC S EXECUTIVE BOARD DEN NATIONALE OLYMPISKE KOMITÉ DE INTERNATIONALE SPECIALFORBUND ORGANISATIONSKOMITÉEN ORGANISATIONSSTRUKTUR De Olympiske Lege 4

5 GOOD ORGANISATIONAL GOVERNANCE TRANSPARENCY AND PUBLIC COMMUNICATION ACCOUNTABILIBY DEMOCRACY RESPONSIBILITY POLITISKE FORHOLD: DELKONKLUSION ETIK OG PROCEDURER VIRKSOMHEDSETIK OLYMPISME UDVÆLGELSE AF VÆRTSBYER DE SOCIALE KONSEKVENSER KOMMERCIALISERINGEN DELKONKLUSION OM UDVÆLGELSESPROCEDUREN, DE SOCIALE KONSEKVENSER & KOMMERCIALISERINGEN KONKLUSION PERSPEKTIVERING BØGER INTERNETKILDER PDF DOKUMENTER De Olympiske Lege 5

6 Indledning Citius, altius, fortius - Hurtigere, højere, stærkere, er det olympiske motto, der første gang blev nævnt i 1894 af Pierre de Coubertin, da han var med til at starte Den Olympiske Komité. Meningen med disse tre latinske ord er, at de skal repræsentere et program af moralsk skønhed. Et yderligere og mere formelt olympisk motto som Coubertin også står bag er: "The most important thing is not to win but to take part!" disse to mottos udgør tilsammen, passionen bag De Olympiske Lege 1. En idé og passion, der bygger på at skabe fred i verden, ved en samling af nationer til et fællesskab og en fredelig konkurrence, hvilket må siges at være meget nobelt. Et budskab som Den Olympiske Komité har sat et lighedstegn mellem det og De Olympiske Lege, samt komitéen selv. Men den seneste tid er der blevet stillet spørgsmålstegn ved det noble budskab, der stod så stærkt tilbage i tiden. Dette skyldes en række kontroversielle skandaler, der har ramt De Olympiske Lege, men mest af alt Den Olympiske Komité. Blandt de mange skandaler er emner som doping, bestikkelse og korruption nogle af de mest omdiskuterede, og disse skandaler har lagt en stor skygge over især Den Olympiske Komité. Hvor medlemmer har været indblandet i store korruptionsskandaler, der bl.a. har fundet sted under udvælgelsesprocessen af værtsbyer. Den seneste tid, har skandalerne især lydt på, at Den Olympiske Komité ikke er gode nok til at udvælge hvilke byer, der skal have lov til at afholde De Olympiske Lege. Kritikken går på, at De Olympiske Lege kan føre til sociale konsekvenser for indbyggerne i lav- økonomiske lande. Vi undrer os derfor over, om De Olympiske Lege er sådan en positiv event som det udgiver sig for at være, eller om der er negative 1 s- olympiske/olhistorien Lokaliseret d. 28/ De Olympiske Lege 6

7 konsekvenser for værtsbyerne, samt befolkningen i byerne, når de bliver udvalgt til at afholde De Olympiske Lege. Denne opgave vil derfor tage udgangspunkt i en interesse for De Olympiske Lege samt mulige konsekvenser ved afholdelse af store sportslige events som denne. Yderligere vil opgaven indeholde teori om etik og måden hvorpå Den Olympiske Komité forholder sig til begrebet. Så med et ønske om, at De Olympiske Lege skal være en god oplevelse for alle det berører, vil denne opgave tage udgangspunkt i De Olympiske Lege, Den Olympiske Komité og virksomhedsetik. Vi vil ud fra relevant teori og analyse, forsøge at give et forslag til hvordan Den Olympiske Komité kan blive mere social ansvarlig i fremtiden. Vi har som gruppe fordomme om IOC, når vi går ind til opgaven, hvilket vores tese især tager udgangspunkt i. Tesen omhandler de fordomme vi har, om sociale problematikker for indbyggerne i de værtsbyer, der afholder OL. Vi vil i vores rapport forsøge at be- eller afkræfte, disse fordomme. Dette vil blive gjort ved hjælp af sekundær data i form af kritiske artikler, information og offentlige udtalelser fra IOC selv. De Olympiske Lege 7

8 Problemfelt Vi har i denne opgave valgt at beskæftige os med Den Olympiske Komité, også kaldet IOC. Dette valg er truffet bl.a. på baggrund af den kritiske artikel De Olympiske Lege udrenser de fattige 2, samt data fra en rapport fra det FN- støttede Centre for Housing Rights and Evictions 3, der påviser en række sociale konsekvenser for de fattigste indbyggere i værtsbyerne, såsom økonomisk ulighed og tvangsuddrivelse. Vi finder det derfor relevant at se på afholdelsen af OL, som en samfundsrelateret problemstilling. De Olympiske Lege startede i år 776 f.kr. som en hyldest til de græske guder, siden da har legene udviklet sig markant, og er gået fra at være et idealistisk foretagende til et kæmpe kommercielt mega- event, som har hele verdens opmærksomhed. De Olympiske Lege er en af verdens mest mediedækkede sportsbegivenheder, den store opmærksomhed skaber en fællesskabsfølelse hos séerne i de deltagende nationer. Befolkningen i de pågældende lande spejler sig i de olympiske atleter, hvor den enkelte atlets succes bliver til en nations glæde. Denne glæde kan medføre en øget interesse for idrætsudøvelse, hvilket ifølge IOC s egen mening kan føre til en sundere livsstil i de respektive nationer 4. Den positiv- betonede mediedækning af De Olympiske Lege, og dens i forvejen stærke brand, øger interessen for afholdelsen blandt storbyer i hele verden. Med et håb om større opmærksomhed, øget turisme og dermed økonomisk gevinst, anses det ifølge IOC at være attraktivt at afholde De 2 olympiske- lege- udrenser- de- fattige - Lokaliseret d events/olympics_media_release.pdf - Lokaliseret d Host_City_Election.pdf De Olympiske Lege 8

9 Olympiske Lege 5. Man står tilbage med en fornemmelse af, at De Olympiske Lege medfører en masse positive tendenser for værtsbyerne, vi finder det derfor interessant at undersøge om dette er den fulde sandhed og om IOC, ser det som deres ansvar at informere værtsbyerne om de mulige negative konsekvenser, der ligger bag afholdelsen af De Olympiske Lege. Vi vil ikke kaste os ud i at give et bud på hvordan denne problemstilling konkret kan løses, men i stedet diskuterer vi hvordan problematikken om de sociale konsekvenser kan være opstået, samt hvilken rolle IOC har i forhold til de pågældende værtsbyer i forberedelserne op til De Olympiske Lege. Vi vil bl.a. se nærmere på hvordan disse værtsbyer udvælges, og diskutere proceduren, om udvælgelsesproceduren er konstrueret på sådan en måde, der inviterer til samfundsmæssige problematikker. Problemformulering Hvordan kan IOC minimere de negative sociale konsekvenser for indbyggerne i værtsbyerne ved fremtidens kommende olympiader? Tese 1: Med udgangspunkt i en række kritiske artikler om De Olympiske Lege samt data fra rapporten fra det FN- støttede Centre for Housing Rights and Evictions (COHRE 6 ), antager vi at afholdelsen af ol har negative sociale konsekvenser for befolkningen i værtsbyerne. 5 Host_City_Election.pdf Lokaliseret d. 2/ Host_City_Election.pdf Lokaliseret d. 2/ De Olympiske Lege 9

10 Tese 2: Vi antager, at det positive image, der forbindes med afholdelsen af OL, de mange arbejdspladser det genererer samt den forventede øgede turisme, medfører øget interesse for afholdelse af legene. Vores tese er derfor, at IOC ikke ønsker at oplyse de kommende værtsbyer omkring eventuelle negative konsekvenser, der opstår ved afholdelse af OL., men i stedet dækker over sociale problematikker og fokuserer på at bevare legenes polerede image. Underspørgsmål: Hvordan fungerer den olympiske bevægelse? Hvordan har historiske hændelser påvirket IOC s rolle som politisk aktør? Hvad er virksomhedsetik, og hvordan forholder IOC sig til begrebet? Metode Opbygning For at besvare vores problemformulering så godt som muligt, vil opgavens undersøgelse tage udgangspunkt i de tre ovenstående arbejdsspørgsmål. Vi har valgt disse arbejdsspørgsmål som hjælp til at skabe en bredere forståelse og dermed besvarelse. Da IOC har stærke associationer til sociale, politiske og økonomiske forhold, finder vi det vigtigt at undersøge hvordan hele organisationen IOC, er bygget op og hvordan arbejdsfordelingen er delt ud i forskellige organisationer. Dette projekt vil derfor starte med en redegørelse for De Olympiske Leges grundhistorie og organisationsstruktur. De Olympiske Lege 10

11 Dette gør vi for at give læseren en grundlæggende forforståelse af alle aspekter - og disse redegørelser vil have en stor indflydelse på vores analyse og fortolkning af problemstillingen. Projektet vil analysere hvorpå IOC har et ansvar og hvordan dette ansvar står overfor de politiske og sociale forhold. Ved første arbejdsspørgsmål, redegør vi for hvordan hele Den Olympiske Komité ser ud og hvordan den er struktureret i forskellige organisationer. Ved andet spørgsmål går vi ind og analyserer de politiske hændelser, De Olympiske Lege har været udsat for, og hvordan disse hændelser har påvirket billedet af De Olympiske Lege, samt hvordan det har ændret tilgangen til det eventuelle ansvar, der ligger ved at afholde en sådan stor begivenhed. Vores sidste arbejdsspørgsmål går ind og inviterer til en analyse af virksomhedsetikken i IOC og dens ansvar i forhold til opfattelsen af dette. Derfor er det basalt for dette projekt at lave en analyse af, hvilke udfordringer det kan skabe og hvilke konsekvenser det må have, når der bliver afholdt et mega- event som OL. Til sidst går vi ind og kigger på hvordan organisationen forholder sig til forskellige aspekter, som er afgørende for, hvordan en god organisation bliver til. Valg af videnskabsteori Når vi som forskere undersøger og arbejder i et felt, og vil fortolke og tilvejebringe os selv ny viden, er det oplagt at gøre alle antagelser og forhåndsindtryk bevidste - da disse aspekter, vil have en væsentlig betydning, i forhold til vores stræben på at finde frem til denne nye viden eller sandhed. Vores opgaves videnskabsteoretiske tilgang, vil være den kritisk hermeneutiske tilgang. Den hermeneutiske tilgang Vi vil, som førnævnt, benytte den hermeneutiske tilgang til at analysere og fortolke den empiri og teori, vi undervejs indsamler. Der er mange forskellige udgaver af hermeneutikken, da samfundet og det enkelte individ, har flere måder at fortolke og indtage viden på. Hermeneutik stammer fra det De Olympiske Lege 11

12 græske sprog og betyder fortolkningskunst 7. Eftersom vi arbejder ud fra en kritisk hermeneutisk tilgang, er det kun denne del af hermeneutikken, vi vil komme ind på. Man kan ikke komme uden om den hermeneutiske cirkel, hvis man skal forstå den ontologi og epistemologi, som hermeneutikken bygger på. Alt efter hvilke hermeneutiske briller, man har på, vil der være forskellige perspektiver på brugen af den hermeneutiske cirkel. Den kritisk hermeneutiske tilgang til den hermeneutiske cirkel, ser en smule anderledes ud, end de andre hermeneutiske grenes. Her forholder man sig også til to forskellige faktorer. Den ene er idealet og den anden er den sociale virkelighed. Og disse to faktorer beskrives til at være to poler i cirklen. Disse to faktorer er afhængige af hinanden, man bliver nødt til at kunne forstå betydningen af de to faktorers virkning. Idealet kan ændre sig med tiden, og for at forstå idealet og dens skabelse, skal man forstå den sociale virkelighed. Og den sociale virkelighed må heller ej kritiseres, før der er taget stilling til de gode ting i virkeligheden. Disse forhold omtales som dialektiske 8. Den kritiske hermeneutik, er udspringer af den filosofiske hermeneutik, men kritiserede denne for ikke at være kritisk nok i forhold til ny viden. Denne teori understreger endnu en gang, at enhver forsker ikke kan undgå at have en forforståelse, samt fordom med ind i sit projekt, og ikke mindst at have et mere kritisk perspektiv på selve opgaven og derfor skal man også tage højde for disse fordomme, når undersøgelsen skal fortolkes 9. Vi har valgt at arbejde med vores opgave, ud fra et kritisk hermeneutisk perspektiv, da vi som gruppe med afspejling i vores problemfelt og problemformulering, har en forudindtaget holdning til IOC og 7 Pedersen, K. B. (2012): Hermeneutik, s. 107 i bogen, Samfundsvidenskabernes videnskabsteori indføring, Juul, S. Et. Alt. (red.), Hans Reitzels Forlag, 1. Udgave, 2. Oplag 8 Pedersen, K. B. (2012): At arbejde kritisk hermeneutisk, s. 143 i bogen, Samfundsvidenskabernes videnskabsteori indføring, Juul, S. Et. Alt. (red.), Hans Reitzels Forlag, 1. Udgave, 2. Oplag 9 Pedersen, K. B. (2012), op cit, s. 143 De Olympiske Lege 12

13 afholdelsen af OL 10. Dette kommer til udtryk i de negative fordomme og teser, vi som gruppe har, i forhold til de sociale konsekvenser det har for indbyggerne i værtsbyerne, som følge af afholdelsen af OL. Dette giver os en subjektiv indgangsvinkel som forskere til projektet, og har dermed en påvirkning på undersøgelsens udfald. Dermed vil disse fordomme også figurere som ledetråde i vores projekt. Hermeneutik som videnskabsteori, skal derfor bruges som redskab til enten at be- eller afkræfte vores forudindtagede fordomme og hypoteser om emnet, og dermed udvide og tilvejebringe ny viden/kendskab til området. Der skal samtidig også tages forbehold for resultatet, da vinklen af rapporten, kunne have været anderledes hvis en anden gruppe forskere, med et mere positivt syn på OL, havde lavet undersøgelsen. Da det er os som forskere, der skal fortolke idealet IOC, i forhold til den sociale virkelighed, kommer vores konklusion også vil at være åben for indvendinger, diskussion og kritik. Der er 3 punkter, som indebærer en kritisk hermeneutisk tilgang: 1. Man skal have en kritisk tilgang eller perspektiv på samfundsvidenskaben eller på et normativt ideal. Og i dette tilfælde kan man tale om IOC, da det er denne organisations værdier, vi vil have fokus på. 2. Dette ideal må hverken være kontekstuafhængigt eller universelt. Man skal kunne tænke og reflektere over de udfordringer og problematikker, mennesket går igennem i en social og historisk kontekst. I forhold til IOC, kigger vi på den internationale og globale begivenhed, der står bag, nemlig OL. Det kan man kalde en social kontekst fordi det berører så mange mennesker, både alle de deltagere der er med, men også værtsbyerne og alle dem, der bare følger med i den store begivenhed. Historisk set, kan man også kigge på IOC, da det er en gammel organisation, som har været mange forskellige ting igennem. 10 Pedersen, K. B. (2012): At arbejde kritisk hermeneutisk, s. 143 i bogen, Samfundsvidenskabernes videnskabsteori indføring, Juul, S. Et. Alt. (red.), Hans Reitzels Forlag, 1. Udgave, 2. Oplag De Olympiske Lege 13

14 3. I det sidste punkt handler det om, at idealet sættes på prøve gennem kritiske analyser. Og ikke mindst, også være i stand til at overbevise. Her bliver argumentationsværdien sat på prøve. Her vil vi stille os kritisk overfor de artikler, vi læser. Vi vil sørge for, at finde dokumentation på emnet, hvis det skal vinde vores tillid. På den måde kommer vi også til at kunne argumentere for, hvorfor vi mener de forskellige ting, senere i opgaven 11. Undersøgelsesdesign Vi benytter os af en induktiv analysestrategi, da vi gerne vil generere nye hypoteser ud fra vores indsamlede datamateriale. Denne metode angiver, at man via indsamling og analyse af kvalitative informationer, genererer teorier, der er udspringer af empirien. Dette skyldes også, at vores centrale sammenhænge i opgaven ikke er teoretisk fastslået på forhånd. Empirien er svær at indsamle til vores problemformulering, og derfor kan man argumentere for, at teorien og empirien ikke er velskrevet på forhånd 12. Der vil generelt tages udgangspunkt i, hvilke konsekvenser der kan være for værtsbyernes befolkning, ved afholdelsen af De Olympiske Lege. Metodologien For at forstå hvordan IOC forholder sig til ansvaret og værtsbyernes risici, skal vi gå ind og kigge på, hvordan idealet OL ser ud. Hvilken påvirkning har dette ideal overfor værtsbyernes beslutning om at takke ja til afholdelsen af De Olympiske Lege. Omvendt skal vi også gå ind og analysere de fordele og ulemper, der må være ved at få værtsskabet tildelt, til sådan en mega- event, så man får flere 11 Pedersen, K. B. (2012): At arbejde kritisk hermeneutisk, s. 144 i bogen, Samfundsvidenskabernes videnskabsteori indføring, Juul, S. Et. Alt. (red.), Hans Reitzels Forlag, 1. Udgave, 2. Oplag 12 Pedersen, K. B. (2012): At arbejde kritisk hermeneutisk, s. 139 i bogen, Samfundsvidenskabernes videnskabsteori indføring, Juul, S. Et. Alt. (red.), Hans Reitzels Forlag, 1. Udgave, 2. Oplag De Olympiske Lege 14

15 perspektiver på den samme sag. På den måde kigger man på de to poler, som man gør i den hermeneutiske cirkel, indenfor den kritisk hermeneutiske tilgang. Bagefter kan vi analysere og fortolke, ud fra de perspektiver vi finder ved at benytte den hermeneutiske cirkel. Denne metode gør det også muligt at modarbejde den forforståelse og fordom, som er bygget op - og som er uundgåelig, ifølge den kritisk hermeneutiske tilgang. Man modarbejder dem på den måde, at man er nødsaget til at fremskaffe sig en bred og et mere nuanceret billede af hele problemstillingen. Udover dette, benytter vi også den kritisk hermeneutiske tilgang til at fortolke den empiri vi indsamler. En del af metoden er at se, om man kan be- eller afkræfte den fordom og forforståelse man har, igennem de data man undervejs får samlet ind. Det gør man ved at fortolke dem og dermed komme med nye perspektiver på sagen. Udfaldet ved at anvende den kritisk hermeneutiske tilgang er derfor, at vi må erkende, at vores undersøgelse ikke opnår en endelig sandhed omkring fænomenerne og ideologien. Men det vi opnår, er en dybere forståelse for, hvad der ligger bagved disse fænomener og dermed udvikler vi os personligt, i form af, at vores horisont omkring dette problemfelt udvides. Formålet er derfor ikke at finde frem til den fulde sandhed, men snarere at udpege nogle samfundsmæssige problemer og konsekvenser af uansvarlige handlinger. Afgrænsninger Da De Olympiske Lege i sig selv, er et alt for omfattende emne at udarbejde en problemformulering ud fra, har vi forsøgt at afgrænse os til at have fokus på de konsekvenser og det manglende ansvar, vi har en tese om - der er manglende hos henholdsvis IOC, men også hos dem, der takker ja til et værtskab, på vegne af en hel by. Vi ville gerne gå i dybden med begrebet Legacy for at kunne få be- eller afkræftet, om alt det materiale, der bliver brugt og alt det, der bliver bygget op, til fordel for OL, har en betydning og en afbenyttelse efterfølgende altså om det overhovedet bliver tjent ind igen. Disse tal er utrolig svære at finde, da det både handler om at finde stor viden til revision og regnskab for alle de lande, der har De Olympiske Lege 15

16 været med til afholdelsen af OL. Der er mange parametre, der fortæller, om det har været rentabelt. Derfor har vi ikke de bedste forudsætninger for at gå i dybden med økonomien omkring et OL. Udover det, er det utrolig vanskeligt at finde konkret data om OL og komitéen, der skulle påpege et svigt af ansvar og en generel indrømmelse af noget som helst. Der findes et hav af kritiske artikler omkring afholdelsen af OL, men kun en lav grad af konkret data. Derfor har vi også valgt at tilgå projektet med en kritisk hermeneutisk tilgang, da det berettiger os til at fortolke og konkludere lidt løst ud fra vores analyse. Vi kan ikke komme på en konkret løsning, men vi kan udvide vores horisont og finde frem til noget, vi alle sammen finder sandsynligt. Vi vil gøre brug af analysen: Good Organisational Governance, som indbefatter 7 nøglebegreber. Vi dog vælger at undlade at bruge tre af begreberne: Equity, effectiveness og efficiency. Disse har vi valgt at undlade, grundet vi ikke finder deres betydning relevante, i forhold til vores analyse. De har nogle gode aspekter med, i forhold til lighed internt i IOC- organisationen, der er noget, der kan omhandle miljøet og effektiviteten på arbejdspladserne - men i forhold til vores problemformulering, finder vi ikke disse tre begreber behjælpelige til at belyse lige netop vores problemstilling. Selvom IOC er den kilde, der har størst indflydelse på OL samt mest ansvar, anser vi som gruppe, at sandsynligheden for at få noget kvalitativ data indsamlet fra en relevant kontaktperson i organisationen, er meget lille. Valg af empiri og kildekritik Vi har benyttet os af en del faglitteratur og internetkilder, til at besvare vores problemformulering bedst muligt. Vi har naturligvis brugt nogle kilder mere end andre. F.eks. har vi benyttet os meget af John G. Beech & Simon Chadwicks bog: The business of sport management, i de forskellige kapitler, da bogen generelt set, peger på mange af de ting, vi har haft brug for, for at kunne forstå og analysere sportsorganisationer. De Olympiske Lege 16

17 I forhold til virksomhedsetik, generelt set, har vi benyttet os meget af Jacob Dahl Rendtorffs bog: Virksomhedsetik en grundbog i organisation og ansvar. Denne bog har suppleret vores analyse af organisationen, samt givet et billede af vigtigheden af etik i større organisationer. Etik kan diskuteres og det bliver det også. Der er ikke et entydigt svar på, hvad god og dårlig etik er, da det kommer meget an på, hvor man befinder sig i forhold til kultur, alder, etc. Derfor har vi også suppleret vores etik- afsnit med internetkilder, for at få et mere nuanceret billede. Undervejs har vi forsøgt at være kritiske overfor den data, vi har indsamlet specielt de internetkilder, vi har benyttet os af, da vi har gjort brug af en del desk- research. Vores skepsis skyldes, at internettet ikke har et filter for, hvem der kan gå ind og skrive nogle fakta, og der kan redigeres i den allerede eksisterende internetkilde, m.m. Vi har derfor taget vores forbehold og de gange, vi har kunne bruge internetkilderne til noget brugbart i vores analyse, har vi gjort alt for at finde flere kilder, der kunne bakke op om den samme indgangsvinkel, så pålideligheden ikke gik af analysen. Vi har også benyttet os af IOC s egen hjemmeside: hvilket betyder, at vi selvfølgelig godt at klare over, at de kontrollerer alt, hvad der står derinde. Derfor har det blot været en guide nogle gange, til at finde nogle helt generelle oplysninger. Generelt har de bøger, vi har hentet ind specifikt om OL, været ret kritiske og derfor mener vi også, at vi der bliver hjulpet på vej, til at være kritiske, ved at tage vores fordomme op, når vi har fortolket vores empiri. Begrebsafklaring Det er vigtigt, at vi gør rede for de begreber, vi undervejs bruger i vores rapport, så der kommer en afklaring af betydningen for disse begreber. Dette skyldes, at begreber, kan have flere forskellige betydninger, alt efter hvilket individ, der går ind og fortolker vores undersøgelse. De Olympiske Lege 17

18 Habermas og Gadamer var enige i dette, set ud fra dette citat: at det ikke er muligt at forstå og fortolke de sociale aktørers intentioner, motiver og handlinger uafhængigt af den, der skal fortolke disse 13 - og det giver os endnu et godt argument for, hvorfor vi bør afdække dette mulige behov. Den olympiske bevægelse: Den olympiske bevægelse, er et begreb, der omhandler alle de organisationer, foreninger, etc., der går ind og medvirker/tilsikrer sig, at OL kan blive til virkelighed. Legacy: Legacy er et begreb, der betegner den efterladenskab, der er efter en afholdelse af De Olympiske Lege. Går man ind og analyserer landets legacy, kigger man på, hvor mange af de ressourcer, der er blevet brugt til opbyggelsen af OL, som efterfølgende stadigvæk har værdi for byen - eller som står efterladt og som ikke bliver benyttet 14. Virksomhedsetik: For at drive en bæredygtig virksomhed, er virksomhedsetik blevet et must. Det er et vigtigt element for at kunne drive en velfungerende og respekteret virksomhed, lige meget om du er en offentlig eller privat virksomhed. Det omhandler essensen af at danne etiske værdier, normer og principper, hvis formål er at have indflydelse på virksomhedens strategier og planer. Faktisk kan man sige, at det blot handler om, hvordan en virksomhed handler og hvordan denne agéren påvirker individer og 13 Fuglsang L.& Olsen P.B. (2004). s. 333 Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne - på tværs af fagkulturer og paradigmer, (red.) 2. udgave. Gylling, Roskilde Universitetsforlag. 14 Miah, A. & Garcia, B. (2012): Kapitel 8: Legacy and impact, s i bogen: The Olympics - the basics. First published, by Routledge. De Olympiske Lege 18

19 institutioner uden for virksomheden. De handlinger og valg en virksomhed tager, afslører også hvordan de etiske principper ser ud i virksomheden 15. Linieprincippet: Er et organisationsprincip der er kendetegnet ved, at enhver medarbejder kun har en direkte overordnet 16. Teori 1. Hans-Georg Gadamer Ifølge Hans- Georg Gadamer, er vi som forskere af dette projekt, aldrig objektive og neutrale i jagten på sandheden, i en undersøgelse som denne. Derfor kan vi ikke benægte vores fordomme og det kræver, at vi har dem med i vores forståelsesproces, lige meget hvordan fordommene lyder. Dette ser Gadamer ikke som et problem nærmere ser han det som produktivt. Vores fordomme er faktisk noget af det vigtigste, for at kunne stille relevante spørgsmål og dermed få udvidet vores horisonter Jürgen Habermas Også Habermas har en kritisk hermeneutisk tilgang til tingene faktisk er han en af de mest betydningsfulde af slagsen. Han kritiserer Gadamer for ikke at tilgodese: At fornuften kan frigøre mennesket fra fordomme og dominansforhold 18. Med dette menes der, at vores fordomme kan 15 Rendtorff, J. D. (2007): Kapitel 1: Hvad er virksomhedsetik? s. 15 i bogen: Virksomhedsetik - en grundbog i organisation og ansvar. 1. udgave. Forlaget Samfundslitteratur. 16 Hans Jørgen Skriver, Erik Staunstrup, Peter Storm- Henningsen. Organisation, kapitel 8: organisationsformer og design s Udgave. Forlaget Trojka. 17 Pedersen, K. B. (2012): At arbejde kritisk hermeneutisk, s. 139 i bogen, Samfundsvidenskabernes videnskabsteori indføring, Juul, S. Et. Alt. (red.), Hans Reitzels Forlag, 1. Udgave, 2. Oplag 18 Juul, S. (2010): En kritisk hermeneutisk tilgang s. 61 i bogen, Solidaritet, anerkendelse, retfærdighed og god dømmekraft, Hans Reitzels Forlag 1. Udgave, 2. Oplag De Olympiske Lege 19

20 fungere som ideologier, som kan skygge for samfundsmæssige modsætninger og dermed stå i vejen for frigørelse af mennesket. 3. Leavitts systemmodel Vi har valgt at benytte systemmodellen til at belyse hvordan IOC, håndtere forandring i organisationen. Yderligere har vi holdt modellen op imod forandringer som den seneste tid er sket i organisationen, og dermed har vi bedre kunne belyse hvad forandringerne har haft af indflydelse på de forskellige områder i den olympiske organisation. Efter vi har benyttet modellen som analyseværktøj har det været muligt at komme med et bud på hvordan den olympiske organisation bliver bedre til at håndtere forandring i fremtiden. 4. Good Organisational Governance Denne teori er med til at stille spørgsmålstegn ved måden organisationen bliver drevet på. Spørgsmålet bliver stillet i mange forskellige aspekter, såsom hvordan man udvælger bestyrelsen, hvordan organisationen er bygget op og hvem der træffer beslutningerne. Ydermere ser teorien på, hvordan bliver organisationen finansieret og hvorledes organisationen håndterer de etiske sager. Teorien er med til at gøre det gennemsigtigt for befolkningen Den parlamentariske styringskæde og policy-netværk I afsnittet Organisationsstruktur drages der paralleller til Johan P. Olsens model over den parlamentariske styringskæde 20, i forbindelse med at vi beskriver idealet om beslutningsprocessen i den olympiske bevægelse. Efterfølgende i samme afsnit beskrives teorien om policy- netværk, i 19 articles/2013/good- governance- sports- organisations- must- operate- in- a- decent- way/ - lokaliseret d. 11/ Jens Peter Frølund Thomsen (2003), Politologi En Introduktion, 2. udgave - side 47, fig. 3 De Olympiske Lege 20

21 sammenhæng med, at vi kommer ind på IOC s påvirkning fra sponsorer og andre økonomiske interessenter, der har indflydelse på beslutningsprocessen i den olympiske komité 21. OL s grundsten Olympiadens historie Den Olympiske historie kan opdeles i to - de antikke lege og de moderne lege. Tilbage i år 776 f.kr. startede de antikke lege, som blev afholdt af oldtidens grækere og ansås for at være en hyldest til guderne. Legene blev afholdt på olympen, og der blev konkurreret i én disciplin, løb. Distancen var 192,27 meter, manden der sejrede i dette løb, blev hyldet med en olivenkrans. Hæderen ved at vinde legene ansås i datiden som værende det største et menneske kunne opnå. I år 146 f.kr. var det slut med kun at være grækere der måtte deltage i legene, romerne deltog nu også og satte en stor ære i at vinde legene. I de efterfølgende 400 år, er der dokumenterede vindere af legene. Fra år. 227 e.kr. er der stadig usikkerhed om legenes kontinuerlighed. I år 330 e.kr. indtog kristendommen det romerske rige og blev en statsreligion. Da legene blev afholdt til ære for de græske guder, satte kejser Theodosius en stopper for legene. Kristendommens fremtræden satte unægtelig en stopper for De Olympiske Lege. I år 420 e.kr. beordrede kejser Theodosius, at Zeustemplet skulle nedlægges. Dertil kom datidens naturkatastrofer i samme område, som ligeledes gjorde legene umulige at afholde. 21 Jens Peter Frølund Thomsen (2003), Politologi En Introduktion, 2. udgave - side 134 De Olympiske Lege 21

22 Oldtidens olympiske lege overlevede dermed i ca år. Herefter skulle der gå omtrent 1500 år, før legene igen så dagens lys. Dette kalder man: De Moderne Olympiske Lege. I år 1894 lykkedes det Pierre De Coubertin at genskabe legene. Det takket være studier af den græske litteratur, og store arkæologiske udgravninger, var ligeledes med til at genskabe, det vi i dag kender som: De Moderne Olympiske Lege Året 1896 var det den moderne tids, første fejring af legene - dette blev afholdt i Athen, der ligeledes, 100 år senere, i år 1996 afholdte den 26. Olympiade. I år 2000 afholdte Sydney den 27. Olympiade og derved også den første i det nye årtusinde. Legene i Sydney er ikke de 27. i træk, legene har været aflyst tre gange. I 1916 måtte legene aflyses grundet Første Verdenskrig. Sommer- legene i år 1940 i Tokyo måtte aflyses grundet japanernes overfald på Kina. Finland overtog dermed legene, men disse blev ligeledes aflyst grundet Sovjetunionens overfald på Finland. Legene i London, år 1944, blev aflyst grundet Anden Verdenskrig. Siden 1948 har legene været afholdt uden afbrydelse. Men rygterne går på, at der er fare for om legene i 2016 i Brasilien overhovedet bliver afholdt, efter sigende skulle de kun havde bygget en tredjedel af de byggerier, der er nødvendige for afholdelse af De Olympiske Lege 22. Organisationsopbygning For at kunne besvare vores problemformulering, ser vi det nødvendigt at forstå Den Olympiske Komités opbygning. Dette vil hjælpe os til at forstå hvilket arbejde de laver, og hvilket ansvar, de selv mener de har ved udvælgelse af værtsbyer. Vi har derfor valgt at se nærmere på organisationsopbygningen af Den Olympiske Komité i dette afsnit. 22 s- olympiske/olhistorien Lokaliseret d. 28/ De Olympiske Lege 22

23 Når man taler om den olympiske organisation, ses der på det, man kalder den olympiske bevægelse. Dette er sammenfatningen af alle de institutioner og forbund, der har en rolle i forbindelse med afholdelsen af De Olympiske Lege. I følgende afsnit, ses der nærmere på ledelsen og administrationen, samt de organisationer og virksomheder, der har en påvirkning på OL 23. Den Internationale Olympiske Komité Den Internationale Olympiske Komité, også kendt som IOC, fungerer som øverste myndighed og samler dermed hele den olympiske bevægelse. Som øverste instans, er det IOC, der træffer de afgørende beslutninger i alt, der har med OL at gøre, og det er ligeledes denne komité, der i sidste ende udvælger og godkender værtsbyerne til de kommende olympiske lege. IOC udvælger selv sine medlemmer - hvilke der skal være repræsentanter for aktive idrætsudøvere, ledere i internationale specialforbund (IF), samt nationale olympiske komitéer (NOC). Det samlede antal medlemmer må ikke overstige 115, og man skal som medlem enten kunne snakke fransk eller engelsk 24. Den Internationale olympiske Komite, blev grundlagt af franskmanden Pierre De Coubertin i år 1894, komiteens officielle hovedsæde er i dag beliggende i Schweiz, i byen Lausanne. Da den olympiske komite blev grundlagt blev der vedtaget et regelsæt som alle i komitéen skal følge, disse blev nedfældet i det olympiske charter. Når man bliver valgt ind som IOC medlem bliver der afholdt en ceremoni hvor det nye IOC medlem lover at opfylde de forpligtelser der følger med når man bliver IOC medlem. Dette sker ved at det nye IOC medlem skal man aflægge følgende ed: Idet jeg herved tildeles den ære at blive medlem af Den Internationale Olympiske Komite og at repræsentere den, og idet jeg erklærer mig fuldt ud indforstået med mine forpligtelser i denne egenskab, lover jeg at tjene den olympiske bevægelse efter bedste evne, at respekte- re og sikre respekten for alle bestemmelser i det olympiske charter og for IOC s afgørelser, som ikke vil blive gjort til genstand for appel fra min side, at overholde den etiske kodeks, at holde mig fri af enhver politisk eller kommerciel påvirkning og enhver racemæssig eller religiøs betragtning, at kæmpe mod alle andre 23 studiet.dk/wm Lokaliseret d studiet.dk/wm Lokaliseret d De Olympiske Lege 23

24 former for diskrimination samt under alle forhold at forsvare IOC s og den olympiske bevægelses interesser. 25 Når et medlem har nedlagt ed, til IOC ceremonien har de følgende forpligtelser: 2.1 at deltage i IOC s sessioner; 2.2 at deltage i arbejdet i de IOC kommissioner, hvortil han er udpeget; 2.3 at bistå ved udviklingen af den olympiske bevægelse; 2.4 at følge, på lokalt plan, iværksættelsen af IOC s programmer, herunder Olympic Solidarity s programmer; 2.5 at informere IOC s præsident, mindst en gang om året, om udviklingen af den olympiske be- vægelse og dens behov; 2.6 at informere IOC s præsident, uden ophold, om alle begivenheder, der kan være til hinder for anvendelsen af det olympiske charter eller på anden måde påvirke den olympiske bevæ- gelse; 2.7 at overholde, under alle forhold, den etiske kodeks i henhold til regel at udføre andre opgaver, der bliver ham pålagt af præsidenten, herunder, når det er nødven- digt, at repræsentere IOC i et hvilket som helst andet land, territorium eller en hvilken som helst organisation struct/happenings- and- Projects/OL2008/Charter/DK- Charter.pdf Lokaliseret d. 20/ struct/happenings- and- Projects/OL2008/Charter/DK- Charter.pdf Lokaliseret d. 20/ De Olympiske Lege 24

25 IOC s Executive Board IOC s Executive board består af præsidenten, fire vicepræsidenter samt ti andre medlemmer, og disse udvælges alle af IOC s medlemmer. Disse fungerer som en slags bestyrelse i IOC, og har mandat til at træffe beslutninger på hele IOC s vegne ved nødvendige hurtige afgørelser 27. IOC s Exucutive Board har det generelle overordnede ansvar for administrationen af IOC, heraf også økonomisk. Den har til hovedformål at sørge for en overholdelse af det olympiske charter 28, og kan samtidig også ændre eller tilføje nye love/regler til dette 29. Den Nationale Olympiske Komité Den Nationale Olympiske Komité, også kaldet NOC, har ansvaret for administrationen af det olympiske arbejde, der er i forbindelse med det pågældende lands deltagelse til et OL. Disse regler er beskrevet i det olympiske charter. Det er dermed NOC, der har ansvaret for at udvælge de atleter, der skal sendes af sted til OL. I Danmark er det Danmarks Idræts- Forbund, DIF, der fungerer som NOC 30. Den Nationale Olympiske Komité, kan være opbygget forskelligt, alt efter hvilket land den repræsenterer, da det er op til landet selv, hvordan de ønsker at organisere NOC. For at forstå den olympiske organisation, er det vigtigt at forstå hvordan de nationale olympiske komitéer er opbygget, da det er én af tre dele, der tilsammen udgør den olympiske bevægelse. 27 board - Lokaliseret d governance- organising- committees - Lokaliseret d studiet.dk/wm Lokaliseret d s- olympiske - lokaliseret d De Olympiske Lege 25

26 Vi har derfor valgt at kigge nærmere på den danske olympiske komité, og hvordan denne er opbygget, for at give et eksempel på en national olympisk komité, og hvilken rolle den har i det pågældende land, samt overfor IOC. For at et land overhovedet kan stille op til OL, skal de have en olympisk komité i deres land. Det er denne komité, der kaldes for Den Nationale Olympiske Komité, NOC. I Danmark er det bestyrelsen i Dansk Idrætsforbund, der er den danske Nationale Olympiske Komité, hvis største formål er at varetage det olympiske arbejde i Danmark. Det olympiske arbejde består af en række arbejdsopgaver, der er beskrevet i det olympiske charter 31. Disse arbejdsopgaver består bl.a. af at udvælge og sende danske idrætsudøvere til De Olympiske Lege, herunder at fastsætte de danske udtagelseskrav. Derudover er det også DIF, der står for alt det praktiske, der vedrører den danske OL- deltagelse, hvilket bl.a. vil sige ledelse, rejser, beklædning og forplejning, samt alt kontakt med IOC og værtsbyens organisations komité. Sidst men ikke mindst, er det måske en af DIF s vigtigste opgaver som NOC i Danmark, at udbrede det olympiske budskab, til den danske befolkning. NOC varetager derfor arbejdsopgaver på mange niveauer, da det ikke kun er det sportslige ansvar de står for, men også alt det politiske og kommercielle arbejde, der er når et land skal deltage i De Olympiske Lege. For at forstå hvordan NOC er opbygget i Danmark, skal vi se nærmere på organisationen Dansk Idrætsforbund, da NOC i Danmark er bygget op som en underafdeling af Dansk Idrætsforbund. Dansk Idrætsforbund blev stiftet i 1896, og repræsenterede dengang ni forskellige idrætsgrene, med i alt 2200 medlemmer. Disse tal skal ses op imod de 61 forskellige specialforbund, 9000 idrætsforeninger og et antal aktive medlemmer på over 1,9 millioner, som de repræsenterer i dag. DIF blev stiftet på baggrund af et ønske om at lave ensartede regler for både amatører og konkurrence- idrætsudøvere. Samtidig med at danne en organisation, der kunne varetage idrættens interesser overfor offentlige 31 Det officielle regelsæt til den olympiske komité. struct/happenings- and- Projects/OL2008/Charter/DK- Charter.pdf Lokaliseret d. 20/ De Olympiske Lege 26

27 myndigheder. I 1903 begyndte Dansk Idrætsforbund at modtage statsstøtte, hvilket dengang udgjorde 3000 kr. årligt, mens de i 2005 modtog hele 264 millioner kr. i tips og lotto- støtte, hvoraf 2% går til olympisk og antidoping arbejde. Da Dansk Idrætsforbund i 1993 fusionerede med Danmarks Olympiske Komité, ændrede de deres navn til Danmarks Idrætsforbund. Indtil fusionen i 1993, havde Danmarks Olympiske Komité, varetaget den danske deltagelse af De Olympiske Lege, som en selvstændig organisation. De Internationale Specialforbund De Internationale Specialforbund, også kaldet International Federations eller IF, er ikke- statslige organisationer, der repræsenterer en eller flere sportsgrene på verdensplan. Det vil sige, at hver sportsgren hører ind under et specialforbund. Et eksempel på dette kunne være Dansk Håndbold Forbund, der hører ind under Det Internationale Håndboldforbund. For at, et IF kan høre ind under den olympiske bevægelse, skal det godkendes af IOC. Det er herefter, Det Internationale Forbunds opgave at håndhæve de regler, der er udstukket af det olympiske charter, f.eks. administration og udførelse af dopingtest optil- og under De Olympiske Lege 32. Organisationskomitéen Organisationskomitéen for De Olympiske Lege, også forkortet OCOG, bliver nedsat af IOC umiddelbart efter valget af en kommende værtsby, og har bl.a. ansvaret for at organisere og planlægge opbygningen af de påkrævede olympiske faciliteter, samt sørge for den nødvendige infrastruktur mellem den olympiske by og diverse sportsarenaer. Herudover har OCOG til opgave at sikre, at alle sportskonkurrencer forløber i overensstemmelse med reglerne i de respektive internationale sportsforbund, hvilket også indbefatter administration af dopingkontrol. Det er også OCOG s opgave at udarbejde og indsende den endelige rapport om De Olympiske Leges forløb, senest to år efter 32 ioc/governance/international- federations/ - lokaliseret d De Olympiske Lege 27

28 begivenhedens afholdelse. Det er den Nationale Olympiske Komité (NOC), der udvælger medlemmerne af OCOG, som skal bestå af det/de IOC medlemmer, der repræsenterer værtslandet, præsidenten og generalsekretæren for landet NOC, mindst ét medlem, der repræsenterer, og som er udvalgt af værtsbyen. Derudover består resten af OCOG af repræsentanter for de offentlige myndigheder og andre ledende personer i landet 33. Organisationsstruktur Når man ser på organisationsstrukturen i Den Olympiske Komité, er der efter vores mening tale om en flad organisationsform. Dette skyldes, at der reelt kun er ét led under præsidenten i IOC. Der er altså tale om en organisation, der er opbygget efter linieprincippet og man kan på visse punkter sammenligne organisationsstrukturen i Den Olympiske Komité, med idealet om det parlamentariske styringssystem. Her kan IOC s medlemmer ses som et slags Folketing, der stemmer om lovændringer i det olympiske charter, og et Executive Board, der fungerer som regering, der har ansvaret for at reglerne og lovene bliver håndhævet. Forskellen fra den parlamentariske styringskæde, som man kender det fra nationalstater, er at IOC selv vælger deres medlemmer. Samtidigt fungerer The Executive Board både som regering, men samtidigt også som embedsmænd. Strukturen her er vist nedenfor 34 : 33 governance- organising- committees - besøgt d Beech, J & Chadwick, S (2004). The Business of sport management, Et alt. (Red) 2. Udgave, Essex, Prentice Hall. De Olympiske Lege 28

29 Virkeligheden er dog en anden. For i takt med den stigende interesse for OL fra medierne og ikke mindst seerne de sidste årtier, har Den Olympiske Komité tjent store summer på salg af ophavsrettighederne til TV- transmissionerne af De Olympiske Lege. Derudover begyndte IOC i 1980 erne at åbne op for reklamer og sponsorer, hvilket satte en lang række eksterne aktører i spil i beslutningsprocessen, da IOC siden er blevet økonomisk afhængige af private virksomheder og institutioner - hvilket har en stor påvirkning på Den Olympiske Komité. Denne tendens kaldes kommercialiseringen, og afdækkes senere i rapporten. Der er derfor i dag, tale om en høj grad af netværksstyring og kaldt policy- netværk, når der ses på den reelle organisation i OL, hvilket illustreres nedenfor 35 : 35 Beech, J & Chadwick, S (2004). The Business of sport management, Et alt. (Red) 2. Udgave, Essex, Prentice Hall. De Olympiske Lege 29

30 Som tidligere nævnt i rapporten, er der specielt siden 80 erne sket store forandringer i IOC, hvorfor det kan være nyttigt at se organisationen ud fra et systemperspektiv - for at se på hvilke dele af organisationen, der primært har oplevet en forandring, og hvordan denne forandring kan have influeret andre dele af organisationen. Vi har derfor valgt at opdele IOC i 4 forskellige delsystemer, der alle er lige afhængige af hinanden: Struktur - Er en betegnelse for struktur, der vedrører organisationsopbygningen, arbejdsdelingen, kommunikationsstruktur og beslutningsstruktur. Teknologi - Består af de redskaber, der skal anvendes i forbindelse med opgavernes udførelse som f.eks. udstyr, maskiner og arbejdsprocesser. Opgaver - vedrører udvikling af de forskellige arrangementer, markedsføring og salg af disse, samt service. Personer - Omfatter de mennesker, der har deres daglige gang i organisationen og inkluderer deres holdninger, færdigheder og motivation. De Olympiske Lege 30

31 Da IOC over de seneste årtier har ændret deres styringsform til at være mere netværksstyret end tidligere, har det primært haft konsekvenser for delsystemets struktur. Her har man især skulle ændre styringsformen, hvor man tidligere selv har kunnet træffe alle beslutninger, skal man nu tilpasse sig beslutningsprocessen, da den nu foregår i forhandling med deres netværk. Men det har også påvirket delsystemets Opgaver, da IOC ikke længere selv har kontrol over de forskellige sportsorganer, og herved ikke er i stand til at diktere regler. Man er fremadrettet, også på dette punkt, nødt til at forhandle med de forskellige organisationer, hvilket kan føre til, at IOC er nødt til at gå på kompromis med deres regler. Sidst men ikke mindst, påvirker det også delsytemets Personer, da de mennesker, der indgår i organisationen, fremadrettet skal varetage opgaver, som består af at forhandle mellem organisationerne. Dette kan kræve ekstra uddannelse i f.eks. forhandlingsteknik, da de tidligere ikke har varetaget denne slags opgaver 36. Da man i IOC besluttede at gå fra at være et idealistisk foretagende, til at inddrage økonomiske interessenter, gik organisationen over til en betydeligt højere grad af netværksstyring. En forandring som ved første øjekast var strukturmæssig. Men forandringen viser sig også at have haft stor betydning for 2 af de andre delsystemer. IOC er derfor nødt til også at tage højde for ændringerne i disse 2 delsystemer, hvis de ønsker en succesfuld organisation fremadrettet Henrik kjær, Hans Jørgen Skirver, Erik Staunstrub. Organisation 4. udgave. Kap. 12 innovation og forandringsprocesser side Henrik kjær, Hans Jørgen Skirver, Erik Staunstrub. Organisation 4. udgave. Kap. 12 innovation og forandringsprocesser side De Olympiske Lege 31

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff Virksomhedsetik og strategi Af Jacob Dahl Rendtorff I min bog Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar fra 2007 (udgivet på samfundslitteratur) gennemgik jeg virksomhedsetikkens forskellige

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation 1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Rapport E-magasin - Projekt 2, 2. semester Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemformulering 3 Målgruppeanalyse 3 Designvalg

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. SEMESTER SYNOPSIS Den 19 12-2012 Erhvervsakademi Aarhus 1. Semesters Mundtlig Eksamen 1. Semester Synopsis De tre opgaver der er beskrevet i denne synopsis er blevet

Læs mere

DANMARKS IDRÆTSFORBUND & DANSK SVØMMEUNION AFTALE OM NATIONALE UDTAGELSESKRITERIER OL RIO DE JANEIRO 2016

DANMARKS IDRÆTSFORBUND & DANSK SVØMMEUNION AFTALE OM NATIONALE UDTAGELSESKRITERIER OL RIO DE JANEIRO 2016 DANMARKS IDRÆTSFORBUND & DANSK SVØMMEUNION AFTALE OM NATIONALE UDTAGELSESKRITERIER OL RIO DE JANEIRO 2016 Introduktion FINA s internationale kvalifikationskrav og DIF s generelle danske OL-udtagelseskrav

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.!

&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.! Big!data! Gruppe7,HusP10 FrederikThordalJørgensen SouphianIramdane ChristofferBolvigThomsen MartinBeckerNilsson NikolajSteffensen RasmusBjørkOlesen! Vejleder:!KennethHansen Studienr.:55889 Studienr.:56140

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena 13-04-2015. Sagsnr.

Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena 13-04-2015. Sagsnr. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena Med World Cup Copenhagen ønsker ansøger at afvikle et World Cup kvalifikationsstævne

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Kropslige kompetencer (idrætspraktisk) Demonstrere grundlæggende færdigheder i idrætten med henblik på en forevisning

Kropslige kompetencer (idrætspraktisk) Demonstrere grundlæggende færdigheder i idrætten med henblik på en forevisning Niveau 1 Instruktør og Træner en med Instruktør og Træneruddannelsen er, at du opnår de kompetencer, der gør dig i stand til at fungere som Instruktør eller træner for hold eller individuelle udøvere på

Læs mere

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv.

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. - En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. Kira Andersen. Kim Alexsander Karlsson. Martin Grøntved. Jeppe Lassen. Vejleder: Mogens Refsgaard. Hus 20.1 Det samfundsvidenskabelige Basisstudium,

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Problemformulering AT. SÅDAN! Mette Morell Kilder: Lars Ingesman/Rune Richtendorff

Problemformulering AT. SÅDAN! Mette Morell Kilder: Lars Ingesman/Rune Richtendorff Problemformulering AT SÅDAN! Mette Morell Kilder: Lars Ingesman/Rune Richtendorff Den gode problemformulering En god problemformulering kommer sjældent ud af den blå luft, og den er heller ikke bare resultatet

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Fremtidens idrætsfaciliteter

Fremtidens idrætsfaciliteter Fremtidens idrætsfaciliteter..og potentialet i bedre idrætsledelse Vejen, den 30. maj 2012 Indhold 1. Idrætsfaciliteterne i Danmark 2. Krav til organisatoriske forandringer 3. Grundlaget for at skabe forandringer

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012

Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012 Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012 Bestyrelsen skal løbende orienteres om Anti Doping Danmarks resultater, aktiviteter og initiativer. I det følgende rapporteres status for 3.

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

A F S N I T 5 TILMELDING UDTAGELSE MEDICIN REKLAME

A F S N I T 5 TILMELDING UDTAGELSE MEDICIN REKLAME A F S N I T 5 TILMELDING UDTAGELSE MEDICIN REKLAME 2015 5 : AMATØR REKLAMER MEDICIN TILMELDING INDHOLD: Artikel Side 5.1 Tilmelding 1 5.2 Forbundsarrangementer 1 5.3 Udtagelsesbestemmelser [B1 2] 1 5.5

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013 Guide til awareness om informationssikkerhed Marts 2013 Udgivet marts 2013 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Oplæg ved Tobias Løssing, AAA 6. november 2007

Oplæg ved Tobias Løssing, AAA 6. november 2007 Oplæg ved Tobias Løssing, AAA 6. november 2007 tobias.loessing@aarch.dk DISPOSITION fordi du nu må tegne, skal du ikke tro at det bliver lettere... mod noget spændende? Evaluering Image boards Skitsering

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND KURSUSKATALOG Amerikansk Fodbold 2014 DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND DAFF TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER DAFF tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor amerikansk fodbold. Uddannelserne

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere