De Olympiske Lege. Gruppe 4. Sasha Ryvang, studie nr Det samfundsvidenskabelige basis studium. Louise Hansen, studie nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De Olympiske Lege. Gruppe 4. Sasha Ryvang, studie nr. 55797. Det samfundsvidenskabelige basis studium. Louise Hansen, studie nr."

Transkript

1 De Olympiske Lege Gruppe 4. Sasha Ryvang, studie nr Louise Hansen, studie nr Andreas Johansen, studie nr Frank Thordarson, studie nr Det samfundsvidenskabelige basis studium 3. Semester, December 2014 Roskilde Universitet Hus nr: merit/hus P10 Antal anslag: Vejleder: Kenneth Hansen Dato: 18/ Det samfundsvidenskablige basis studium Roskilde Universitet

2 Resumé Denne opgave tager udgangspunkt i organisationen IOC, Den Internationale Olympiske Komité. I forbindelse med udvælgelsen af værtsbyerne til De Olympiske Lege, vil vi kigge nærmere på, hvordan IOC s organisation er bygget op og hvordan dens ansvar fremgår i sådanne beslutningsfaser. Fokus vil derfor ligge på den globale organisationsstruktur, virksomhedsetik, sociale- og politiske forhold, samt kriterierne og det ansvar IOC har, når de godkender et land til at afholde et OL. Der er ingen tvivl om, at samfundet i dag stiller krav til internationale organisationers etiske ansvar, specielt organisationer, der er af sådan en kaliber, som IOC. Derfor finder vi det interessant at undersøge dette ansvar og IOC s selvforståelse, samt opbygningen af organisationen, i forhold til hvad der måtte være et bud på at forbedre de sociale forhold, i forbindelse med afholdelsen af De Olympiske Lege. Projektets formål kan derfor siges at have fokus på de konsekvenser befolkningen måtte lide under, når deres by bliver forvandlet til verdens største og mest prestigefyldte sportsbegivenhed. Vores projektgruppe har en generel forforståelse og fordom om, at de De Olympiske Lege ikke nødvendigvis bidrager med det, som man kan anse som positive tiltag for værtsbyerne, både set fra et socialt og økonomisk perspektiv. De Olympiske Lege 2

3 Abstract This project is based on the organization IOC, the International Olympic Committee. The selection of the host cities for the Olympic games, we will look at the structure of IOC's organization and how its responsibility is reflected in such decision- making. The focus will therefore be on the global organizational structure, business ethics, social and political conditions, as well as the criteria and responsibilities IOC has when approving a country to host the Olympics. There is no doubt that society today requires international organizations ethical responsibilities, especially organizations of such a caliber as IOC. Therefore, we find it interesting to investigate this responsibility and the IOC's self- understanding, and the structure of the organization, compared to what might be some suggestions to improve social conditions, on the behalf of hosting the Olympic games. The purpose of this project is therefore to focus on the consequences for the population, and their suffering, when their city is transformed into the world's largest and most prestigious sports event. We as a group have a general preconception and prejudice that, the Olympics does not necessarily contribute to what can be regarded as positive steps for the host cities, both from a social and economic perspective. De Olympiske Lege 3

4 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 ABSTRACT... 3 INDLEDNING... 6 PROBLEMFELT... 8 PROBLEMFORMULERING... 9 UNDERSPØRGSMÅL: METODE OPBYGNING VALG AF VIDENSKABSTEORI DEN HERMENEUTISKE TILGANG UNDERSØGELSESDESIGN METODOLOGIEN AFGRÆNSNINGER VALG AF EMPIRI OG KILDEKRITIK BEGREBSAFKLARING Den olympiske bevægelse: Legacy: Virksomhedsetik: Linieprincippet: TEORI Hans-Georg Gadamer Jürgen Habermas Leavitts systemmodel Good Organisational Governance Den parlamentariske styringskæde og policy-netværk OL S GRUNDSTEN OLYMPIADENS HISTORIE ORGANISATIONSOPBYGNING DEN INTERNATIONALE OLYMPISKE KOMITÉ IOC S EXECUTIVE BOARD DEN NATIONALE OLYMPISKE KOMITÉ DE INTERNATIONALE SPECIALFORBUND ORGANISATIONSKOMITÉEN ORGANISATIONSSTRUKTUR De Olympiske Lege 4

5 GOOD ORGANISATIONAL GOVERNANCE TRANSPARENCY AND PUBLIC COMMUNICATION ACCOUNTABILIBY DEMOCRACY RESPONSIBILITY POLITISKE FORHOLD: DELKONKLUSION ETIK OG PROCEDURER VIRKSOMHEDSETIK OLYMPISME UDVÆLGELSE AF VÆRTSBYER DE SOCIALE KONSEKVENSER KOMMERCIALISERINGEN DELKONKLUSION OM UDVÆLGELSESPROCEDUREN, DE SOCIALE KONSEKVENSER & KOMMERCIALISERINGEN KONKLUSION PERSPEKTIVERING BØGER INTERNETKILDER PDF DOKUMENTER De Olympiske Lege 5

6 Indledning Citius, altius, fortius - Hurtigere, højere, stærkere, er det olympiske motto, der første gang blev nævnt i 1894 af Pierre de Coubertin, da han var med til at starte Den Olympiske Komité. Meningen med disse tre latinske ord er, at de skal repræsentere et program af moralsk skønhed. Et yderligere og mere formelt olympisk motto som Coubertin også står bag er: "The most important thing is not to win but to take part!" disse to mottos udgør tilsammen, passionen bag De Olympiske Lege 1. En idé og passion, der bygger på at skabe fred i verden, ved en samling af nationer til et fællesskab og en fredelig konkurrence, hvilket må siges at være meget nobelt. Et budskab som Den Olympiske Komité har sat et lighedstegn mellem det og De Olympiske Lege, samt komitéen selv. Men den seneste tid er der blevet stillet spørgsmålstegn ved det noble budskab, der stod så stærkt tilbage i tiden. Dette skyldes en række kontroversielle skandaler, der har ramt De Olympiske Lege, men mest af alt Den Olympiske Komité. Blandt de mange skandaler er emner som doping, bestikkelse og korruption nogle af de mest omdiskuterede, og disse skandaler har lagt en stor skygge over især Den Olympiske Komité. Hvor medlemmer har været indblandet i store korruptionsskandaler, der bl.a. har fundet sted under udvælgelsesprocessen af værtsbyer. Den seneste tid, har skandalerne især lydt på, at Den Olympiske Komité ikke er gode nok til at udvælge hvilke byer, der skal have lov til at afholde De Olympiske Lege. Kritikken går på, at De Olympiske Lege kan føre til sociale konsekvenser for indbyggerne i lav- økonomiske lande. Vi undrer os derfor over, om De Olympiske Lege er sådan en positiv event som det udgiver sig for at være, eller om der er negative 1 s- olympiske/olhistorien Lokaliseret d. 28/ De Olympiske Lege 6

7 konsekvenser for værtsbyerne, samt befolkningen i byerne, når de bliver udvalgt til at afholde De Olympiske Lege. Denne opgave vil derfor tage udgangspunkt i en interesse for De Olympiske Lege samt mulige konsekvenser ved afholdelse af store sportslige events som denne. Yderligere vil opgaven indeholde teori om etik og måden hvorpå Den Olympiske Komité forholder sig til begrebet. Så med et ønske om, at De Olympiske Lege skal være en god oplevelse for alle det berører, vil denne opgave tage udgangspunkt i De Olympiske Lege, Den Olympiske Komité og virksomhedsetik. Vi vil ud fra relevant teori og analyse, forsøge at give et forslag til hvordan Den Olympiske Komité kan blive mere social ansvarlig i fremtiden. Vi har som gruppe fordomme om IOC, når vi går ind til opgaven, hvilket vores tese især tager udgangspunkt i. Tesen omhandler de fordomme vi har, om sociale problematikker for indbyggerne i de værtsbyer, der afholder OL. Vi vil i vores rapport forsøge at be- eller afkræfte, disse fordomme. Dette vil blive gjort ved hjælp af sekundær data i form af kritiske artikler, information og offentlige udtalelser fra IOC selv. De Olympiske Lege 7

8 Problemfelt Vi har i denne opgave valgt at beskæftige os med Den Olympiske Komité, også kaldet IOC. Dette valg er truffet bl.a. på baggrund af den kritiske artikel De Olympiske Lege udrenser de fattige 2, samt data fra en rapport fra det FN- støttede Centre for Housing Rights and Evictions 3, der påviser en række sociale konsekvenser for de fattigste indbyggere i værtsbyerne, såsom økonomisk ulighed og tvangsuddrivelse. Vi finder det derfor relevant at se på afholdelsen af OL, som en samfundsrelateret problemstilling. De Olympiske Lege startede i år 776 f.kr. som en hyldest til de græske guder, siden da har legene udviklet sig markant, og er gået fra at være et idealistisk foretagende til et kæmpe kommercielt mega- event, som har hele verdens opmærksomhed. De Olympiske Lege er en af verdens mest mediedækkede sportsbegivenheder, den store opmærksomhed skaber en fællesskabsfølelse hos séerne i de deltagende nationer. Befolkningen i de pågældende lande spejler sig i de olympiske atleter, hvor den enkelte atlets succes bliver til en nations glæde. Denne glæde kan medføre en øget interesse for idrætsudøvelse, hvilket ifølge IOC s egen mening kan føre til en sundere livsstil i de respektive nationer 4. Den positiv- betonede mediedækning af De Olympiske Lege, og dens i forvejen stærke brand, øger interessen for afholdelsen blandt storbyer i hele verden. Med et håb om større opmærksomhed, øget turisme og dermed økonomisk gevinst, anses det ifølge IOC at være attraktivt at afholde De 2 olympiske- lege- udrenser- de- fattige - Lokaliseret d events/olympics_media_release.pdf - Lokaliseret d Host_City_Election.pdf De Olympiske Lege 8

9 Olympiske Lege 5. Man står tilbage med en fornemmelse af, at De Olympiske Lege medfører en masse positive tendenser for værtsbyerne, vi finder det derfor interessant at undersøge om dette er den fulde sandhed og om IOC, ser det som deres ansvar at informere værtsbyerne om de mulige negative konsekvenser, der ligger bag afholdelsen af De Olympiske Lege. Vi vil ikke kaste os ud i at give et bud på hvordan denne problemstilling konkret kan løses, men i stedet diskuterer vi hvordan problematikken om de sociale konsekvenser kan være opstået, samt hvilken rolle IOC har i forhold til de pågældende værtsbyer i forberedelserne op til De Olympiske Lege. Vi vil bl.a. se nærmere på hvordan disse værtsbyer udvælges, og diskutere proceduren, om udvælgelsesproceduren er konstrueret på sådan en måde, der inviterer til samfundsmæssige problematikker. Problemformulering Hvordan kan IOC minimere de negative sociale konsekvenser for indbyggerne i værtsbyerne ved fremtidens kommende olympiader? Tese 1: Med udgangspunkt i en række kritiske artikler om De Olympiske Lege samt data fra rapporten fra det FN- støttede Centre for Housing Rights and Evictions (COHRE 6 ), antager vi at afholdelsen af ol har negative sociale konsekvenser for befolkningen i værtsbyerne. 5 Host_City_Election.pdf Lokaliseret d. 2/ Host_City_Election.pdf Lokaliseret d. 2/ De Olympiske Lege 9

10 Tese 2: Vi antager, at det positive image, der forbindes med afholdelsen af OL, de mange arbejdspladser det genererer samt den forventede øgede turisme, medfører øget interesse for afholdelse af legene. Vores tese er derfor, at IOC ikke ønsker at oplyse de kommende værtsbyer omkring eventuelle negative konsekvenser, der opstår ved afholdelse af OL., men i stedet dækker over sociale problematikker og fokuserer på at bevare legenes polerede image. Underspørgsmål: Hvordan fungerer den olympiske bevægelse? Hvordan har historiske hændelser påvirket IOC s rolle som politisk aktør? Hvad er virksomhedsetik, og hvordan forholder IOC sig til begrebet? Metode Opbygning For at besvare vores problemformulering så godt som muligt, vil opgavens undersøgelse tage udgangspunkt i de tre ovenstående arbejdsspørgsmål. Vi har valgt disse arbejdsspørgsmål som hjælp til at skabe en bredere forståelse og dermed besvarelse. Da IOC har stærke associationer til sociale, politiske og økonomiske forhold, finder vi det vigtigt at undersøge hvordan hele organisationen IOC, er bygget op og hvordan arbejdsfordelingen er delt ud i forskellige organisationer. Dette projekt vil derfor starte med en redegørelse for De Olympiske Leges grundhistorie og organisationsstruktur. De Olympiske Lege 10

11 Dette gør vi for at give læseren en grundlæggende forforståelse af alle aspekter - og disse redegørelser vil have en stor indflydelse på vores analyse og fortolkning af problemstillingen. Projektet vil analysere hvorpå IOC har et ansvar og hvordan dette ansvar står overfor de politiske og sociale forhold. Ved første arbejdsspørgsmål, redegør vi for hvordan hele Den Olympiske Komité ser ud og hvordan den er struktureret i forskellige organisationer. Ved andet spørgsmål går vi ind og analyserer de politiske hændelser, De Olympiske Lege har været udsat for, og hvordan disse hændelser har påvirket billedet af De Olympiske Lege, samt hvordan det har ændret tilgangen til det eventuelle ansvar, der ligger ved at afholde en sådan stor begivenhed. Vores sidste arbejdsspørgsmål går ind og inviterer til en analyse af virksomhedsetikken i IOC og dens ansvar i forhold til opfattelsen af dette. Derfor er det basalt for dette projekt at lave en analyse af, hvilke udfordringer det kan skabe og hvilke konsekvenser det må have, når der bliver afholdt et mega- event som OL. Til sidst går vi ind og kigger på hvordan organisationen forholder sig til forskellige aspekter, som er afgørende for, hvordan en god organisation bliver til. Valg af videnskabsteori Når vi som forskere undersøger og arbejder i et felt, og vil fortolke og tilvejebringe os selv ny viden, er det oplagt at gøre alle antagelser og forhåndsindtryk bevidste - da disse aspekter, vil have en væsentlig betydning, i forhold til vores stræben på at finde frem til denne nye viden eller sandhed. Vores opgaves videnskabsteoretiske tilgang, vil være den kritisk hermeneutiske tilgang. Den hermeneutiske tilgang Vi vil, som førnævnt, benytte den hermeneutiske tilgang til at analysere og fortolke den empiri og teori, vi undervejs indsamler. Der er mange forskellige udgaver af hermeneutikken, da samfundet og det enkelte individ, har flere måder at fortolke og indtage viden på. Hermeneutik stammer fra det De Olympiske Lege 11

12 græske sprog og betyder fortolkningskunst 7. Eftersom vi arbejder ud fra en kritisk hermeneutisk tilgang, er det kun denne del af hermeneutikken, vi vil komme ind på. Man kan ikke komme uden om den hermeneutiske cirkel, hvis man skal forstå den ontologi og epistemologi, som hermeneutikken bygger på. Alt efter hvilke hermeneutiske briller, man har på, vil der være forskellige perspektiver på brugen af den hermeneutiske cirkel. Den kritisk hermeneutiske tilgang til den hermeneutiske cirkel, ser en smule anderledes ud, end de andre hermeneutiske grenes. Her forholder man sig også til to forskellige faktorer. Den ene er idealet og den anden er den sociale virkelighed. Og disse to faktorer beskrives til at være to poler i cirklen. Disse to faktorer er afhængige af hinanden, man bliver nødt til at kunne forstå betydningen af de to faktorers virkning. Idealet kan ændre sig med tiden, og for at forstå idealet og dens skabelse, skal man forstå den sociale virkelighed. Og den sociale virkelighed må heller ej kritiseres, før der er taget stilling til de gode ting i virkeligheden. Disse forhold omtales som dialektiske 8. Den kritiske hermeneutik, er udspringer af den filosofiske hermeneutik, men kritiserede denne for ikke at være kritisk nok i forhold til ny viden. Denne teori understreger endnu en gang, at enhver forsker ikke kan undgå at have en forforståelse, samt fordom med ind i sit projekt, og ikke mindst at have et mere kritisk perspektiv på selve opgaven og derfor skal man også tage højde for disse fordomme, når undersøgelsen skal fortolkes 9. Vi har valgt at arbejde med vores opgave, ud fra et kritisk hermeneutisk perspektiv, da vi som gruppe med afspejling i vores problemfelt og problemformulering, har en forudindtaget holdning til IOC og 7 Pedersen, K. B. (2012): Hermeneutik, s. 107 i bogen, Samfundsvidenskabernes videnskabsteori indføring, Juul, S. Et. Alt. (red.), Hans Reitzels Forlag, 1. Udgave, 2. Oplag 8 Pedersen, K. B. (2012): At arbejde kritisk hermeneutisk, s. 143 i bogen, Samfundsvidenskabernes videnskabsteori indføring, Juul, S. Et. Alt. (red.), Hans Reitzels Forlag, 1. Udgave, 2. Oplag 9 Pedersen, K. B. (2012), op cit, s. 143 De Olympiske Lege 12

13 afholdelsen af OL 10. Dette kommer til udtryk i de negative fordomme og teser, vi som gruppe har, i forhold til de sociale konsekvenser det har for indbyggerne i værtsbyerne, som følge af afholdelsen af OL. Dette giver os en subjektiv indgangsvinkel som forskere til projektet, og har dermed en påvirkning på undersøgelsens udfald. Dermed vil disse fordomme også figurere som ledetråde i vores projekt. Hermeneutik som videnskabsteori, skal derfor bruges som redskab til enten at be- eller afkræfte vores forudindtagede fordomme og hypoteser om emnet, og dermed udvide og tilvejebringe ny viden/kendskab til området. Der skal samtidig også tages forbehold for resultatet, da vinklen af rapporten, kunne have været anderledes hvis en anden gruppe forskere, med et mere positivt syn på OL, havde lavet undersøgelsen. Da det er os som forskere, der skal fortolke idealet IOC, i forhold til den sociale virkelighed, kommer vores konklusion også vil at være åben for indvendinger, diskussion og kritik. Der er 3 punkter, som indebærer en kritisk hermeneutisk tilgang: 1. Man skal have en kritisk tilgang eller perspektiv på samfundsvidenskaben eller på et normativt ideal. Og i dette tilfælde kan man tale om IOC, da det er denne organisations værdier, vi vil have fokus på. 2. Dette ideal må hverken være kontekstuafhængigt eller universelt. Man skal kunne tænke og reflektere over de udfordringer og problematikker, mennesket går igennem i en social og historisk kontekst. I forhold til IOC, kigger vi på den internationale og globale begivenhed, der står bag, nemlig OL. Det kan man kalde en social kontekst fordi det berører så mange mennesker, både alle de deltagere der er med, men også værtsbyerne og alle dem, der bare følger med i den store begivenhed. Historisk set, kan man også kigge på IOC, da det er en gammel organisation, som har været mange forskellige ting igennem. 10 Pedersen, K. B. (2012): At arbejde kritisk hermeneutisk, s. 143 i bogen, Samfundsvidenskabernes videnskabsteori indføring, Juul, S. Et. Alt. (red.), Hans Reitzels Forlag, 1. Udgave, 2. Oplag De Olympiske Lege 13

14 3. I det sidste punkt handler det om, at idealet sættes på prøve gennem kritiske analyser. Og ikke mindst, også være i stand til at overbevise. Her bliver argumentationsværdien sat på prøve. Her vil vi stille os kritisk overfor de artikler, vi læser. Vi vil sørge for, at finde dokumentation på emnet, hvis det skal vinde vores tillid. På den måde kommer vi også til at kunne argumentere for, hvorfor vi mener de forskellige ting, senere i opgaven 11. Undersøgelsesdesign Vi benytter os af en induktiv analysestrategi, da vi gerne vil generere nye hypoteser ud fra vores indsamlede datamateriale. Denne metode angiver, at man via indsamling og analyse af kvalitative informationer, genererer teorier, der er udspringer af empirien. Dette skyldes også, at vores centrale sammenhænge i opgaven ikke er teoretisk fastslået på forhånd. Empirien er svær at indsamle til vores problemformulering, og derfor kan man argumentere for, at teorien og empirien ikke er velskrevet på forhånd 12. Der vil generelt tages udgangspunkt i, hvilke konsekvenser der kan være for værtsbyernes befolkning, ved afholdelsen af De Olympiske Lege. Metodologien For at forstå hvordan IOC forholder sig til ansvaret og værtsbyernes risici, skal vi gå ind og kigge på, hvordan idealet OL ser ud. Hvilken påvirkning har dette ideal overfor værtsbyernes beslutning om at takke ja til afholdelsen af De Olympiske Lege. Omvendt skal vi også gå ind og analysere de fordele og ulemper, der må være ved at få værtsskabet tildelt, til sådan en mega- event, så man får flere 11 Pedersen, K. B. (2012): At arbejde kritisk hermeneutisk, s. 144 i bogen, Samfundsvidenskabernes videnskabsteori indføring, Juul, S. Et. Alt. (red.), Hans Reitzels Forlag, 1. Udgave, 2. Oplag 12 Pedersen, K. B. (2012): At arbejde kritisk hermeneutisk, s. 139 i bogen, Samfundsvidenskabernes videnskabsteori indføring, Juul, S. Et. Alt. (red.), Hans Reitzels Forlag, 1. Udgave, 2. Oplag De Olympiske Lege 14

15 perspektiver på den samme sag. På den måde kigger man på de to poler, som man gør i den hermeneutiske cirkel, indenfor den kritisk hermeneutiske tilgang. Bagefter kan vi analysere og fortolke, ud fra de perspektiver vi finder ved at benytte den hermeneutiske cirkel. Denne metode gør det også muligt at modarbejde den forforståelse og fordom, som er bygget op - og som er uundgåelig, ifølge den kritisk hermeneutiske tilgang. Man modarbejder dem på den måde, at man er nødsaget til at fremskaffe sig en bred og et mere nuanceret billede af hele problemstillingen. Udover dette, benytter vi også den kritisk hermeneutiske tilgang til at fortolke den empiri vi indsamler. En del af metoden er at se, om man kan be- eller afkræfte den fordom og forforståelse man har, igennem de data man undervejs får samlet ind. Det gør man ved at fortolke dem og dermed komme med nye perspektiver på sagen. Udfaldet ved at anvende den kritisk hermeneutiske tilgang er derfor, at vi må erkende, at vores undersøgelse ikke opnår en endelig sandhed omkring fænomenerne og ideologien. Men det vi opnår, er en dybere forståelse for, hvad der ligger bagved disse fænomener og dermed udvikler vi os personligt, i form af, at vores horisont omkring dette problemfelt udvides. Formålet er derfor ikke at finde frem til den fulde sandhed, men snarere at udpege nogle samfundsmæssige problemer og konsekvenser af uansvarlige handlinger. Afgrænsninger Da De Olympiske Lege i sig selv, er et alt for omfattende emne at udarbejde en problemformulering ud fra, har vi forsøgt at afgrænse os til at have fokus på de konsekvenser og det manglende ansvar, vi har en tese om - der er manglende hos henholdsvis IOC, men også hos dem, der takker ja til et værtskab, på vegne af en hel by. Vi ville gerne gå i dybden med begrebet Legacy for at kunne få be- eller afkræftet, om alt det materiale, der bliver brugt og alt det, der bliver bygget op, til fordel for OL, har en betydning og en afbenyttelse efterfølgende altså om det overhovedet bliver tjent ind igen. Disse tal er utrolig svære at finde, da det både handler om at finde stor viden til revision og regnskab for alle de lande, der har De Olympiske Lege 15

16 været med til afholdelsen af OL. Der er mange parametre, der fortæller, om det har været rentabelt. Derfor har vi ikke de bedste forudsætninger for at gå i dybden med økonomien omkring et OL. Udover det, er det utrolig vanskeligt at finde konkret data om OL og komitéen, der skulle påpege et svigt af ansvar og en generel indrømmelse af noget som helst. Der findes et hav af kritiske artikler omkring afholdelsen af OL, men kun en lav grad af konkret data. Derfor har vi også valgt at tilgå projektet med en kritisk hermeneutisk tilgang, da det berettiger os til at fortolke og konkludere lidt løst ud fra vores analyse. Vi kan ikke komme på en konkret løsning, men vi kan udvide vores horisont og finde frem til noget, vi alle sammen finder sandsynligt. Vi vil gøre brug af analysen: Good Organisational Governance, som indbefatter 7 nøglebegreber. Vi dog vælger at undlade at bruge tre af begreberne: Equity, effectiveness og efficiency. Disse har vi valgt at undlade, grundet vi ikke finder deres betydning relevante, i forhold til vores analyse. De har nogle gode aspekter med, i forhold til lighed internt i IOC- organisationen, der er noget, der kan omhandle miljøet og effektiviteten på arbejdspladserne - men i forhold til vores problemformulering, finder vi ikke disse tre begreber behjælpelige til at belyse lige netop vores problemstilling. Selvom IOC er den kilde, der har størst indflydelse på OL samt mest ansvar, anser vi som gruppe, at sandsynligheden for at få noget kvalitativ data indsamlet fra en relevant kontaktperson i organisationen, er meget lille. Valg af empiri og kildekritik Vi har benyttet os af en del faglitteratur og internetkilder, til at besvare vores problemformulering bedst muligt. Vi har naturligvis brugt nogle kilder mere end andre. F.eks. har vi benyttet os meget af John G. Beech & Simon Chadwicks bog: The business of sport management, i de forskellige kapitler, da bogen generelt set, peger på mange af de ting, vi har haft brug for, for at kunne forstå og analysere sportsorganisationer. De Olympiske Lege 16

17 I forhold til virksomhedsetik, generelt set, har vi benyttet os meget af Jacob Dahl Rendtorffs bog: Virksomhedsetik en grundbog i organisation og ansvar. Denne bog har suppleret vores analyse af organisationen, samt givet et billede af vigtigheden af etik i større organisationer. Etik kan diskuteres og det bliver det også. Der er ikke et entydigt svar på, hvad god og dårlig etik er, da det kommer meget an på, hvor man befinder sig i forhold til kultur, alder, etc. Derfor har vi også suppleret vores etik- afsnit med internetkilder, for at få et mere nuanceret billede. Undervejs har vi forsøgt at være kritiske overfor den data, vi har indsamlet specielt de internetkilder, vi har benyttet os af, da vi har gjort brug af en del desk- research. Vores skepsis skyldes, at internettet ikke har et filter for, hvem der kan gå ind og skrive nogle fakta, og der kan redigeres i den allerede eksisterende internetkilde, m.m. Vi har derfor taget vores forbehold og de gange, vi har kunne bruge internetkilderne til noget brugbart i vores analyse, har vi gjort alt for at finde flere kilder, der kunne bakke op om den samme indgangsvinkel, så pålideligheden ikke gik af analysen. Vi har også benyttet os af IOC s egen hjemmeside: hvilket betyder, at vi selvfølgelig godt at klare over, at de kontrollerer alt, hvad der står derinde. Derfor har det blot været en guide nogle gange, til at finde nogle helt generelle oplysninger. Generelt har de bøger, vi har hentet ind specifikt om OL, været ret kritiske og derfor mener vi også, at vi der bliver hjulpet på vej, til at være kritiske, ved at tage vores fordomme op, når vi har fortolket vores empiri. Begrebsafklaring Det er vigtigt, at vi gør rede for de begreber, vi undervejs bruger i vores rapport, så der kommer en afklaring af betydningen for disse begreber. Dette skyldes, at begreber, kan have flere forskellige betydninger, alt efter hvilket individ, der går ind og fortolker vores undersøgelse. De Olympiske Lege 17

18 Habermas og Gadamer var enige i dette, set ud fra dette citat: at det ikke er muligt at forstå og fortolke de sociale aktørers intentioner, motiver og handlinger uafhængigt af den, der skal fortolke disse 13 - og det giver os endnu et godt argument for, hvorfor vi bør afdække dette mulige behov. Den olympiske bevægelse: Den olympiske bevægelse, er et begreb, der omhandler alle de organisationer, foreninger, etc., der går ind og medvirker/tilsikrer sig, at OL kan blive til virkelighed. Legacy: Legacy er et begreb, der betegner den efterladenskab, der er efter en afholdelse af De Olympiske Lege. Går man ind og analyserer landets legacy, kigger man på, hvor mange af de ressourcer, der er blevet brugt til opbyggelsen af OL, som efterfølgende stadigvæk har værdi for byen - eller som står efterladt og som ikke bliver benyttet 14. Virksomhedsetik: For at drive en bæredygtig virksomhed, er virksomhedsetik blevet et must. Det er et vigtigt element for at kunne drive en velfungerende og respekteret virksomhed, lige meget om du er en offentlig eller privat virksomhed. Det omhandler essensen af at danne etiske værdier, normer og principper, hvis formål er at have indflydelse på virksomhedens strategier og planer. Faktisk kan man sige, at det blot handler om, hvordan en virksomhed handler og hvordan denne agéren påvirker individer og 13 Fuglsang L.& Olsen P.B. (2004). s. 333 Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne - på tværs af fagkulturer og paradigmer, (red.) 2. udgave. Gylling, Roskilde Universitetsforlag. 14 Miah, A. & Garcia, B. (2012): Kapitel 8: Legacy and impact, s i bogen: The Olympics - the basics. First published, by Routledge. De Olympiske Lege 18

19 institutioner uden for virksomheden. De handlinger og valg en virksomhed tager, afslører også hvordan de etiske principper ser ud i virksomheden 15. Linieprincippet: Er et organisationsprincip der er kendetegnet ved, at enhver medarbejder kun har en direkte overordnet 16. Teori 1. Hans-Georg Gadamer Ifølge Hans- Georg Gadamer, er vi som forskere af dette projekt, aldrig objektive og neutrale i jagten på sandheden, i en undersøgelse som denne. Derfor kan vi ikke benægte vores fordomme og det kræver, at vi har dem med i vores forståelsesproces, lige meget hvordan fordommene lyder. Dette ser Gadamer ikke som et problem nærmere ser han det som produktivt. Vores fordomme er faktisk noget af det vigtigste, for at kunne stille relevante spørgsmål og dermed få udvidet vores horisonter Jürgen Habermas Også Habermas har en kritisk hermeneutisk tilgang til tingene faktisk er han en af de mest betydningsfulde af slagsen. Han kritiserer Gadamer for ikke at tilgodese: At fornuften kan frigøre mennesket fra fordomme og dominansforhold 18. Med dette menes der, at vores fordomme kan 15 Rendtorff, J. D. (2007): Kapitel 1: Hvad er virksomhedsetik? s. 15 i bogen: Virksomhedsetik - en grundbog i organisation og ansvar. 1. udgave. Forlaget Samfundslitteratur. 16 Hans Jørgen Skriver, Erik Staunstrup, Peter Storm- Henningsen. Organisation, kapitel 8: organisationsformer og design s Udgave. Forlaget Trojka. 17 Pedersen, K. B. (2012): At arbejde kritisk hermeneutisk, s. 139 i bogen, Samfundsvidenskabernes videnskabsteori indføring, Juul, S. Et. Alt. (red.), Hans Reitzels Forlag, 1. Udgave, 2. Oplag 18 Juul, S. (2010): En kritisk hermeneutisk tilgang s. 61 i bogen, Solidaritet, anerkendelse, retfærdighed og god dømmekraft, Hans Reitzels Forlag 1. Udgave, 2. Oplag De Olympiske Lege 19

20 fungere som ideologier, som kan skygge for samfundsmæssige modsætninger og dermed stå i vejen for frigørelse af mennesket. 3. Leavitts systemmodel Vi har valgt at benytte systemmodellen til at belyse hvordan IOC, håndtere forandring i organisationen. Yderligere har vi holdt modellen op imod forandringer som den seneste tid er sket i organisationen, og dermed har vi bedre kunne belyse hvad forandringerne har haft af indflydelse på de forskellige områder i den olympiske organisation. Efter vi har benyttet modellen som analyseværktøj har det været muligt at komme med et bud på hvordan den olympiske organisation bliver bedre til at håndtere forandring i fremtiden. 4. Good Organisational Governance Denne teori er med til at stille spørgsmålstegn ved måden organisationen bliver drevet på. Spørgsmålet bliver stillet i mange forskellige aspekter, såsom hvordan man udvælger bestyrelsen, hvordan organisationen er bygget op og hvem der træffer beslutningerne. Ydermere ser teorien på, hvordan bliver organisationen finansieret og hvorledes organisationen håndterer de etiske sager. Teorien er med til at gøre det gennemsigtigt for befolkningen Den parlamentariske styringskæde og policy-netværk I afsnittet Organisationsstruktur drages der paralleller til Johan P. Olsens model over den parlamentariske styringskæde 20, i forbindelse med at vi beskriver idealet om beslutningsprocessen i den olympiske bevægelse. Efterfølgende i samme afsnit beskrives teorien om policy- netværk, i 19 articles/2013/good- governance- sports- organisations- must- operate- in- a- decent- way/ - lokaliseret d. 11/ Jens Peter Frølund Thomsen (2003), Politologi En Introduktion, 2. udgave - side 47, fig. 3 De Olympiske Lege 20

21 sammenhæng med, at vi kommer ind på IOC s påvirkning fra sponsorer og andre økonomiske interessenter, der har indflydelse på beslutningsprocessen i den olympiske komité 21. OL s grundsten Olympiadens historie Den Olympiske historie kan opdeles i to - de antikke lege og de moderne lege. Tilbage i år 776 f.kr. startede de antikke lege, som blev afholdt af oldtidens grækere og ansås for at være en hyldest til guderne. Legene blev afholdt på olympen, og der blev konkurreret i én disciplin, løb. Distancen var 192,27 meter, manden der sejrede i dette løb, blev hyldet med en olivenkrans. Hæderen ved at vinde legene ansås i datiden som værende det største et menneske kunne opnå. I år 146 f.kr. var det slut med kun at være grækere der måtte deltage i legene, romerne deltog nu også og satte en stor ære i at vinde legene. I de efterfølgende 400 år, er der dokumenterede vindere af legene. Fra år. 227 e.kr. er der stadig usikkerhed om legenes kontinuerlighed. I år 330 e.kr. indtog kristendommen det romerske rige og blev en statsreligion. Da legene blev afholdt til ære for de græske guder, satte kejser Theodosius en stopper for legene. Kristendommens fremtræden satte unægtelig en stopper for De Olympiske Lege. I år 420 e.kr. beordrede kejser Theodosius, at Zeustemplet skulle nedlægges. Dertil kom datidens naturkatastrofer i samme område, som ligeledes gjorde legene umulige at afholde. 21 Jens Peter Frølund Thomsen (2003), Politologi En Introduktion, 2. udgave - side 134 De Olympiske Lege 21

22 Oldtidens olympiske lege overlevede dermed i ca år. Herefter skulle der gå omtrent 1500 år, før legene igen så dagens lys. Dette kalder man: De Moderne Olympiske Lege. I år 1894 lykkedes det Pierre De Coubertin at genskabe legene. Det takket være studier af den græske litteratur, og store arkæologiske udgravninger, var ligeledes med til at genskabe, det vi i dag kender som: De Moderne Olympiske Lege Året 1896 var det den moderne tids, første fejring af legene - dette blev afholdt i Athen, der ligeledes, 100 år senere, i år 1996 afholdte den 26. Olympiade. I år 2000 afholdte Sydney den 27. Olympiade og derved også den første i det nye årtusinde. Legene i Sydney er ikke de 27. i træk, legene har været aflyst tre gange. I 1916 måtte legene aflyses grundet Første Verdenskrig. Sommer- legene i år 1940 i Tokyo måtte aflyses grundet japanernes overfald på Kina. Finland overtog dermed legene, men disse blev ligeledes aflyst grundet Sovjetunionens overfald på Finland. Legene i London, år 1944, blev aflyst grundet Anden Verdenskrig. Siden 1948 har legene været afholdt uden afbrydelse. Men rygterne går på, at der er fare for om legene i 2016 i Brasilien overhovedet bliver afholdt, efter sigende skulle de kun havde bygget en tredjedel af de byggerier, der er nødvendige for afholdelse af De Olympiske Lege 22. Organisationsopbygning For at kunne besvare vores problemformulering, ser vi det nødvendigt at forstå Den Olympiske Komités opbygning. Dette vil hjælpe os til at forstå hvilket arbejde de laver, og hvilket ansvar, de selv mener de har ved udvælgelse af værtsbyer. Vi har derfor valgt at se nærmere på organisationsopbygningen af Den Olympiske Komité i dette afsnit. 22 s- olympiske/olhistorien Lokaliseret d. 28/ De Olympiske Lege 22

23 Når man taler om den olympiske organisation, ses der på det, man kalder den olympiske bevægelse. Dette er sammenfatningen af alle de institutioner og forbund, der har en rolle i forbindelse med afholdelsen af De Olympiske Lege. I følgende afsnit, ses der nærmere på ledelsen og administrationen, samt de organisationer og virksomheder, der har en påvirkning på OL 23. Den Internationale Olympiske Komité Den Internationale Olympiske Komité, også kendt som IOC, fungerer som øverste myndighed og samler dermed hele den olympiske bevægelse. Som øverste instans, er det IOC, der træffer de afgørende beslutninger i alt, der har med OL at gøre, og det er ligeledes denne komité, der i sidste ende udvælger og godkender værtsbyerne til de kommende olympiske lege. IOC udvælger selv sine medlemmer - hvilke der skal være repræsentanter for aktive idrætsudøvere, ledere i internationale specialforbund (IF), samt nationale olympiske komitéer (NOC). Det samlede antal medlemmer må ikke overstige 115, og man skal som medlem enten kunne snakke fransk eller engelsk 24. Den Internationale olympiske Komite, blev grundlagt af franskmanden Pierre De Coubertin i år 1894, komiteens officielle hovedsæde er i dag beliggende i Schweiz, i byen Lausanne. Da den olympiske komite blev grundlagt blev der vedtaget et regelsæt som alle i komitéen skal følge, disse blev nedfældet i det olympiske charter. Når man bliver valgt ind som IOC medlem bliver der afholdt en ceremoni hvor det nye IOC medlem lover at opfylde de forpligtelser der følger med når man bliver IOC medlem. Dette sker ved at det nye IOC medlem skal man aflægge følgende ed: Idet jeg herved tildeles den ære at blive medlem af Den Internationale Olympiske Komite og at repræsentere den, og idet jeg erklærer mig fuldt ud indforstået med mine forpligtelser i denne egenskab, lover jeg at tjene den olympiske bevægelse efter bedste evne, at respekte- re og sikre respekten for alle bestemmelser i det olympiske charter og for IOC s afgørelser, som ikke vil blive gjort til genstand for appel fra min side, at overholde den etiske kodeks, at holde mig fri af enhver politisk eller kommerciel påvirkning og enhver racemæssig eller religiøs betragtning, at kæmpe mod alle andre 23 studiet.dk/wm Lokaliseret d studiet.dk/wm Lokaliseret d De Olympiske Lege 23

24 former for diskrimination samt under alle forhold at forsvare IOC s og den olympiske bevægelses interesser. 25 Når et medlem har nedlagt ed, til IOC ceremonien har de følgende forpligtelser: 2.1 at deltage i IOC s sessioner; 2.2 at deltage i arbejdet i de IOC kommissioner, hvortil han er udpeget; 2.3 at bistå ved udviklingen af den olympiske bevægelse; 2.4 at følge, på lokalt plan, iværksættelsen af IOC s programmer, herunder Olympic Solidarity s programmer; 2.5 at informere IOC s præsident, mindst en gang om året, om udviklingen af den olympiske be- vægelse og dens behov; 2.6 at informere IOC s præsident, uden ophold, om alle begivenheder, der kan være til hinder for anvendelsen af det olympiske charter eller på anden måde påvirke den olympiske bevæ- gelse; 2.7 at overholde, under alle forhold, den etiske kodeks i henhold til regel at udføre andre opgaver, der bliver ham pålagt af præsidenten, herunder, når det er nødven- digt, at repræsentere IOC i et hvilket som helst andet land, territorium eller en hvilken som helst organisation struct/happenings- and- Projects/OL2008/Charter/DK- Charter.pdf Lokaliseret d. 20/ struct/happenings- and- Projects/OL2008/Charter/DK- Charter.pdf Lokaliseret d. 20/ De Olympiske Lege 24

25 IOC s Executive Board IOC s Executive board består af præsidenten, fire vicepræsidenter samt ti andre medlemmer, og disse udvælges alle af IOC s medlemmer. Disse fungerer som en slags bestyrelse i IOC, og har mandat til at træffe beslutninger på hele IOC s vegne ved nødvendige hurtige afgørelser 27. IOC s Exucutive Board har det generelle overordnede ansvar for administrationen af IOC, heraf også økonomisk. Den har til hovedformål at sørge for en overholdelse af det olympiske charter 28, og kan samtidig også ændre eller tilføje nye love/regler til dette 29. Den Nationale Olympiske Komité Den Nationale Olympiske Komité, også kaldet NOC, har ansvaret for administrationen af det olympiske arbejde, der er i forbindelse med det pågældende lands deltagelse til et OL. Disse regler er beskrevet i det olympiske charter. Det er dermed NOC, der har ansvaret for at udvælge de atleter, der skal sendes af sted til OL. I Danmark er det Danmarks Idræts- Forbund, DIF, der fungerer som NOC 30. Den Nationale Olympiske Komité, kan være opbygget forskelligt, alt efter hvilket land den repræsenterer, da det er op til landet selv, hvordan de ønsker at organisere NOC. For at forstå den olympiske organisation, er det vigtigt at forstå hvordan de nationale olympiske komitéer er opbygget, da det er én af tre dele, der tilsammen udgør den olympiske bevægelse. 27 board - Lokaliseret d governance- organising- committees - Lokaliseret d studiet.dk/wm Lokaliseret d s- olympiske - lokaliseret d De Olympiske Lege 25

26 Vi har derfor valgt at kigge nærmere på den danske olympiske komité, og hvordan denne er opbygget, for at give et eksempel på en national olympisk komité, og hvilken rolle den har i det pågældende land, samt overfor IOC. For at et land overhovedet kan stille op til OL, skal de have en olympisk komité i deres land. Det er denne komité, der kaldes for Den Nationale Olympiske Komité, NOC. I Danmark er det bestyrelsen i Dansk Idrætsforbund, der er den danske Nationale Olympiske Komité, hvis største formål er at varetage det olympiske arbejde i Danmark. Det olympiske arbejde består af en række arbejdsopgaver, der er beskrevet i det olympiske charter 31. Disse arbejdsopgaver består bl.a. af at udvælge og sende danske idrætsudøvere til De Olympiske Lege, herunder at fastsætte de danske udtagelseskrav. Derudover er det også DIF, der står for alt det praktiske, der vedrører den danske OL- deltagelse, hvilket bl.a. vil sige ledelse, rejser, beklædning og forplejning, samt alt kontakt med IOC og værtsbyens organisations komité. Sidst men ikke mindst, er det måske en af DIF s vigtigste opgaver som NOC i Danmark, at udbrede det olympiske budskab, til den danske befolkning. NOC varetager derfor arbejdsopgaver på mange niveauer, da det ikke kun er det sportslige ansvar de står for, men også alt det politiske og kommercielle arbejde, der er når et land skal deltage i De Olympiske Lege. For at forstå hvordan NOC er opbygget i Danmark, skal vi se nærmere på organisationen Dansk Idrætsforbund, da NOC i Danmark er bygget op som en underafdeling af Dansk Idrætsforbund. Dansk Idrætsforbund blev stiftet i 1896, og repræsenterede dengang ni forskellige idrætsgrene, med i alt 2200 medlemmer. Disse tal skal ses op imod de 61 forskellige specialforbund, 9000 idrætsforeninger og et antal aktive medlemmer på over 1,9 millioner, som de repræsenterer i dag. DIF blev stiftet på baggrund af et ønske om at lave ensartede regler for både amatører og konkurrence- idrætsudøvere. Samtidig med at danne en organisation, der kunne varetage idrættens interesser overfor offentlige 31 Det officielle regelsæt til den olympiske komité. struct/happenings- and- Projects/OL2008/Charter/DK- Charter.pdf Lokaliseret d. 20/ De Olympiske Lege 26

27 myndigheder. I 1903 begyndte Dansk Idrætsforbund at modtage statsstøtte, hvilket dengang udgjorde 3000 kr. årligt, mens de i 2005 modtog hele 264 millioner kr. i tips og lotto- støtte, hvoraf 2% går til olympisk og antidoping arbejde. Da Dansk Idrætsforbund i 1993 fusionerede med Danmarks Olympiske Komité, ændrede de deres navn til Danmarks Idrætsforbund. Indtil fusionen i 1993, havde Danmarks Olympiske Komité, varetaget den danske deltagelse af De Olympiske Lege, som en selvstændig organisation. De Internationale Specialforbund De Internationale Specialforbund, også kaldet International Federations eller IF, er ikke- statslige organisationer, der repræsenterer en eller flere sportsgrene på verdensplan. Det vil sige, at hver sportsgren hører ind under et specialforbund. Et eksempel på dette kunne være Dansk Håndbold Forbund, der hører ind under Det Internationale Håndboldforbund. For at, et IF kan høre ind under den olympiske bevægelse, skal det godkendes af IOC. Det er herefter, Det Internationale Forbunds opgave at håndhæve de regler, der er udstukket af det olympiske charter, f.eks. administration og udførelse af dopingtest optil- og under De Olympiske Lege 32. Organisationskomitéen Organisationskomitéen for De Olympiske Lege, også forkortet OCOG, bliver nedsat af IOC umiddelbart efter valget af en kommende værtsby, og har bl.a. ansvaret for at organisere og planlægge opbygningen af de påkrævede olympiske faciliteter, samt sørge for den nødvendige infrastruktur mellem den olympiske by og diverse sportsarenaer. Herudover har OCOG til opgave at sikre, at alle sportskonkurrencer forløber i overensstemmelse med reglerne i de respektive internationale sportsforbund, hvilket også indbefatter administration af dopingkontrol. Det er også OCOG s opgave at udarbejde og indsende den endelige rapport om De Olympiske Leges forløb, senest to år efter 32 ioc/governance/international- federations/ - lokaliseret d De Olympiske Lege 27

28 begivenhedens afholdelse. Det er den Nationale Olympiske Komité (NOC), der udvælger medlemmerne af OCOG, som skal bestå af det/de IOC medlemmer, der repræsenterer værtslandet, præsidenten og generalsekretæren for landet NOC, mindst ét medlem, der repræsenterer, og som er udvalgt af værtsbyen. Derudover består resten af OCOG af repræsentanter for de offentlige myndigheder og andre ledende personer i landet 33. Organisationsstruktur Når man ser på organisationsstrukturen i Den Olympiske Komité, er der efter vores mening tale om en flad organisationsform. Dette skyldes, at der reelt kun er ét led under præsidenten i IOC. Der er altså tale om en organisation, der er opbygget efter linieprincippet og man kan på visse punkter sammenligne organisationsstrukturen i Den Olympiske Komité, med idealet om det parlamentariske styringssystem. Her kan IOC s medlemmer ses som et slags Folketing, der stemmer om lovændringer i det olympiske charter, og et Executive Board, der fungerer som regering, der har ansvaret for at reglerne og lovene bliver håndhævet. Forskellen fra den parlamentariske styringskæde, som man kender det fra nationalstater, er at IOC selv vælger deres medlemmer. Samtidigt fungerer The Executive Board både som regering, men samtidigt også som embedsmænd. Strukturen her er vist nedenfor 34 : 33 governance- organising- committees - besøgt d Beech, J & Chadwick, S (2004). The Business of sport management, Et alt. (Red) 2. Udgave, Essex, Prentice Hall. De Olympiske Lege 28

29 Virkeligheden er dog en anden. For i takt med den stigende interesse for OL fra medierne og ikke mindst seerne de sidste årtier, har Den Olympiske Komité tjent store summer på salg af ophavsrettighederne til TV- transmissionerne af De Olympiske Lege. Derudover begyndte IOC i 1980 erne at åbne op for reklamer og sponsorer, hvilket satte en lang række eksterne aktører i spil i beslutningsprocessen, da IOC siden er blevet økonomisk afhængige af private virksomheder og institutioner - hvilket har en stor påvirkning på Den Olympiske Komité. Denne tendens kaldes kommercialiseringen, og afdækkes senere i rapporten. Der er derfor i dag, tale om en høj grad af netværksstyring og kaldt policy- netværk, når der ses på den reelle organisation i OL, hvilket illustreres nedenfor 35 : 35 Beech, J & Chadwick, S (2004). The Business of sport management, Et alt. (Red) 2. Udgave, Essex, Prentice Hall. De Olympiske Lege 29

30 Som tidligere nævnt i rapporten, er der specielt siden 80 erne sket store forandringer i IOC, hvorfor det kan være nyttigt at se organisationen ud fra et systemperspektiv - for at se på hvilke dele af organisationen, der primært har oplevet en forandring, og hvordan denne forandring kan have influeret andre dele af organisationen. Vi har derfor valgt at opdele IOC i 4 forskellige delsystemer, der alle er lige afhængige af hinanden: Struktur - Er en betegnelse for struktur, der vedrører organisationsopbygningen, arbejdsdelingen, kommunikationsstruktur og beslutningsstruktur. Teknologi - Består af de redskaber, der skal anvendes i forbindelse med opgavernes udførelse som f.eks. udstyr, maskiner og arbejdsprocesser. Opgaver - vedrører udvikling af de forskellige arrangementer, markedsføring og salg af disse, samt service. Personer - Omfatter de mennesker, der har deres daglige gang i organisationen og inkluderer deres holdninger, færdigheder og motivation. De Olympiske Lege 30

31 Da IOC over de seneste årtier har ændret deres styringsform til at være mere netværksstyret end tidligere, har det primært haft konsekvenser for delsystemets struktur. Her har man især skulle ændre styringsformen, hvor man tidligere selv har kunnet træffe alle beslutninger, skal man nu tilpasse sig beslutningsprocessen, da den nu foregår i forhandling med deres netværk. Men det har også påvirket delsystemets Opgaver, da IOC ikke længere selv har kontrol over de forskellige sportsorganer, og herved ikke er i stand til at diktere regler. Man er fremadrettet, også på dette punkt, nødt til at forhandle med de forskellige organisationer, hvilket kan føre til, at IOC er nødt til at gå på kompromis med deres regler. Sidst men ikke mindst, påvirker det også delsytemets Personer, da de mennesker, der indgår i organisationen, fremadrettet skal varetage opgaver, som består af at forhandle mellem organisationerne. Dette kan kræve ekstra uddannelse i f.eks. forhandlingsteknik, da de tidligere ikke har varetaget denne slags opgaver 36. Da man i IOC besluttede at gå fra at være et idealistisk foretagende, til at inddrage økonomiske interessenter, gik organisationen over til en betydeligt højere grad af netværksstyring. En forandring som ved første øjekast var strukturmæssig. Men forandringen viser sig også at have haft stor betydning for 2 af de andre delsystemer. IOC er derfor nødt til også at tage højde for ændringerne i disse 2 delsystemer, hvis de ønsker en succesfuld organisation fremadrettet Henrik kjær, Hans Jørgen Skirver, Erik Staunstrub. Organisation 4. udgave. Kap. 12 innovation og forandringsprocesser side Henrik kjær, Hans Jørgen Skirver, Erik Staunstrub. Organisation 4. udgave. Kap. 12 innovation og forandringsprocesser side De Olympiske Lege 31

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

De Olympiske lege & Virksomhedsetik

De Olympiske lege & Virksomhedsetik De Olympiske lege & Virksomhedsetik Gruppe nr. 2: Vural Halitoglu, studienr. 50484 Henrik Pladsbjerg, studienr. 50506 Tam To Nguyen, studienr. 38323 Morten Normand Pedersen, studienr. 50438 Rasmus Brunø

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

De olympiske lege og IOC

De olympiske lege og IOC De olympiske lege og IOC - Budgetoverskridelser, fejlinvesteringer og olympic legacy Gruppe nr. 16: Mads Brogaard, Studienr. 55795 Lars Rossing Larsen, Studienr. 55893 Christoffer Norlin, Studienr. 55894

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Mellem etik, moral og resultatkontrakter. Team Danmarks formål. Centrale dokumenter for dansk eliteidræt

Mellem etik, moral og resultatkontrakter. Team Danmarks formål. Centrale dokumenter for dansk eliteidræt Mellem etik, moral og resultatkontrakter Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 31. maj 2012 Michael Andersen, direktør mian@teamdanmark.dk 1 Team Danmarks formål Team Danmark har til formål

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

DET OLYMPISKE CHARTER DEN INTERNATIONALE OLYMPISKE KOMITE INDHOLDSFORTEGNELSE GÆLDENDE FRA DEN 11. SEPTEMBER 2000. GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER...

DET OLYMPISKE CHARTER DEN INTERNATIONALE OLYMPISKE KOMITE INDHOLDSFORTEGNELSE GÆLDENDE FRA DEN 11. SEPTEMBER 2000. GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER... DET OLYMPISKE CHARTER DEN INTERNATIONALE OLYMPISKE KOMITE GÆLDENDE FRA DEN 11. SEPTEMBER 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER... Side 1 KAPITEL 1 DEN OLYMPISKE BEVÆGELSE Regel: 1 ØVERSTE MYNDIGHED...

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Udarbejdet af Morten Truelsen og Kell B. Larsen, Herlev Gymnasium

Udarbejdet af Morten Truelsen og Kell B. Larsen, Herlev Gymnasium Beijing 2008 AT - Synopsis i fagene historie og matematik Udarbejdet af Morten Truelsen og Kell B. Larsen, Herlev Gymnasium Problemformulering OL i Beijing 2008 kommer ikke til at indfri BOCOGs (Beijing

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

BA 1. Semester. Eksamen synopsis. Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya

BA 1. Semester. Eksamen synopsis. Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya BA 1. Semester Eksamen synopsis Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya 2013 BA 1. Semester Econcept development Præsentation og Motivation Til eksamen har min gruppe og jeg arbejdet med 3 rapporter indenfor

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Hvad er en projektopgave?

Hvad er en projektopgave? Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

MATCHFIXING I DANSK ELITEIDRÆT. Jonas Hjortdal og Michael Fester

MATCHFIXING I DANSK ELITEIDRÆT. Jonas Hjortdal og Michael Fester MATCHFIXING I DANSK ELITEIDRÆT Jonas Hjortdal og Michael Fester 2016 Titel Matchfixing i dansk eliteidrætmatchfixing i dansk eliteidræt Forfattere Jonas Hjortdal og Michael Fester Omslagslayout DIF Udgave

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik, Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag B Helle Strøm STU-SamfundsfagBhh1214-F15-MAR Oversigt

Læs mere