Klimapolitik for Svendborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimapolitik for Svendborg Kommune"

Transkript

1 Miljø 0 og Teknik Maj 2009

2 Klimapolitik for Svendborg Kommune Side 1. Indledning 2 2. Målsætning for klimapolitikken 3 3. Fremtidens klima 5 4. og mål og indsatsplaner for de enkelte sektorer Kystforvaltning, havne, diger, kystnær bebyggelse og kystnære anlæg 7 EUs oversvømmelsesdirektiv Forslag til mål og indsatsplaner for kystområderne 4.2 Byggeri og anlæg 9 Forslag til mål og indsatsplaner for byggeri og anlæg 4.3 Vandforsyning 11 Forslag til indsatsplaner for vandforsyningen 4.4 Spildevandsbehandling 12 Forslag til indsatsplaner fro spildevandsbehandlingen 4.5 Energiforsyningen 13 Forslag til indsatsplaner for energiforsyningen 4.6 Naturbeskyttelse 13 Forslag til indsatsplaner for naturbeskyttelsen 4.7 Fysisk planlægning 17 Forslag til indsatsplaner for fysisk planlægning 4.8 Redningsberedskabet 17 Forslag til indsatsplaner for redningsberedskabet 4.9 Borgerinddragelse 18 Etablering af Grøn Guide 5. Oversigt over indsatsplaner Opfølgning og revision af klimapolitikken

3 Klimapolitik for Svendborg Kommune 1.Indledning Ifølge FNs klimapanel (IPCC) er det sandsynligt, at den menneskeskabte opvarmning af kloden har mærkbar indflydelse på de fysiske og biologiske systemer vi alle er omgivet af. Spørgsmålet er bare hvor meget og hvor hurtigt ændringerne kommer. Videnskaben giver næsten hver dag nye bud på hvad der måske er i vente og hvordan vi bør imødegå ændringerne. Det er dog fortsat meget usikkert hvor store ændringerne bliver i omfang og over tid. Internationalt forhandles der om en ny global klimaaftale efter 2012, som gerne skulle underskrives ved klimatopmødet i København i december EU har lavet en klima- og energipakke og den danske regering har i marts udsendt en strategi for tilpasning af klimaændringerne i Danmark, baseret på en bredt indgået energiaftale i Folketinget. Regeringen forventes at fremlægge en ny klimastrategi i løbet af efteråret. Om klimatruslen: Nobelpristager og nyudnævnt energiminister i USA, dr. Steve Chu udtaler i december 2008: Siden FNs IPCC rapport om klimaforandringerne udsendtes i 2007, peger nyere data mod mere alarmerende scenarier. Vi undervurdere risikoen og ignorerer det faktum, at planeten er truet med pludselig, uforklarlig og uoprettelig katastrofe. Ingen af disse initiativer forpligter kommunerne med direkte klimamål og det forventes heller ikke at regeringen og folketinget vil finde det hensigtsmæssigt, at pålægge kommunerne sådanne direkte klimamål i fremtiden. Kommunernes medvirker til overholdelse af nationale klimamål, sker ved at kommunerne gennem deres myndighedsudøvelse håndhæver de af lovgiverne fastsatte grænseværdier og andre regulerende foranstaltninger, der er relevante i klimasammenhæng. De er overordnede nationale mål og strategier for begrænsningen af energi og drivhusgasser over de næste mange år helt frem til Således har regeringen på nuværende tidspunkt (januar 2009) blandt andet vedtaget følgende: At det samlede energiforbrug i Danmark skal reduceres med 4 % inden år At 35 % af energiforbruget i 2030 skal være baseret på vedvarende energi. At Danmark i Kyotoprotokollen har påtaget sig en særlig forpligtelse til, at begrænse det samlede danske CO 2 udslip i forhold til 1990 niveauet med 21 % inden år At Danmark på sigt skal gøre sig uafhængig af fossile brændstoffer. Kommunerne har et særligt ansvar for på det lokale og konkret plan at håndterer klimaforandringerne, hvad enten der er tale om varmere vejr, voldsommere nedbør, kraftigere storme eller stigende vandstand i havet langs vores kyster. Som nævnt, er det på nuværende tidspunkt meget usikkert, hvor store klimaændringerne bliver og dermed også usikkert hvilke konsekvenser de måtte få. Vi kan imidlertid ikke bare sidde passivt og - 2 -

4 afvente konsekvenserne, og først derefter sætte ind med afværgeforanstaltninger og nødvendige tilpasninger. På denne baggrund er det vores vurdering, at trusselsbilledet er for alvorligt til, at vi kan forholde os passive eller bare afvente, at ændringerne sker eller at andre myndigheder fortæller os hvad vi skal gøre. Der er derfor behov for at sætte fokus på, hvad vi vil og kan gøre på klimaområdet for at være bedst muligt forberedt på konsekvenserne. Det skal fremhæves, at det handler både om at forberede kommunen selv som virksomhed og driftsherre, men i lige så høj grad også om at informere og motiverer kommunens borgere og private virksomheder om klimaproblematikken. Det er på denne baggrund, at Svendborg Kommune ønsker en egentlig klimapolitik, der samler og fokuserer på alle de bestræbelser som kommunen ønsker at iværksætte, for at forebygge og imødegå konsekvenserne af de forventede klimaændringer både de negative og positive. Oplægget til klimapolitikken er udarbejdet af i samarbejde med Plankontoret. I forslaget er indarbejdet kommentarer efter forudgående høring af forslaget og orientering hos Svendborg Vand og Det Grønne Råd. I forslaget er også indarbejdet kommentarer der fremkom på et temamødet for byrådet den 28. april Målsætning for klimapolitikken Det overordnede formål med klimapolitikken er at forberede kommunen og dens borgere bedst muligt på klimaforandringernes negative og positive konsekvenser ved forebyggende og afværgende foranstaltninger. Klimapolitikken skal baseres på den foreliggende viden og erfaring med klimaet og dets forventede udvikling. Det sker med en erkendelse af, at der på nuværende tidspunkt er usikkerhed omkring klimaændringernes konsekvenser i omfang og tid. Det er derfor særlig vigtigt, at den forebyggende planlægning og mulige foranstaltninger så vidt muligt gennemføres på en måde, så de er åbne for en løbende tilpasning til ny viden og erfaring. Et bærende princip for klimapolitikken, skal være, at det er bedre at forebygge forventede ulemper frem for senere at skulle reparerer på indtrufne skader, som måske kan vise sig at være uoprettelige eller uforholdsmæssigt udgiftskrævende. Det erkendes, at der herved kan blive tale om at tage beslutninger, som er baseret på forudsætninger, der er behæftet med en betydelig, men erkendt risiko. Klimapolitikken omfatter følgende mere konkrete målsætninger: 1. Kommunen skal vise det gode eksempel ved at sætte konkrete klimamål for egne aktiviteter med henblik på at forebygge og tilpasse sig klimaændringerne 2. Kommunen skal blandt gennem Den Grønne Guide - gøre en særlig indsats for gennem dialog med borgerne at informerer og motivere alle til at medvirke til at afbøde de negative virkninger af klimaforandringerne (opfylde de stillede mål). 3. At der opstilles konkrete klimamål indenfor en række indsatsområder, som defineres i det følgende

5 4. At klimapolitikken løbende tilpasses ny viden og erfaringer, hvorved beslutningsgrundlaget for klimatilpasning i de kommende år forventes at blive stedse bedre. Målsætningen søges gennemført indenfor en række indsatsområder. Indenfor hvert indsatsområde beskrives klimaudfordringerne og der søges opstillet konkrete klimamål og indsatsplaner for at opfylde de enkelte målsætninger. For en række områder er der ikke tilstrækkeligt datagrundlag for på nuværende tidspunkt at opstille mål og konkrete indsatser. I disse tilfælde foreslå i første omgang en grundlæggende indsamling af data og opstilling af forslag til mål og indsats, som forslag til vedtagelse i en kommende revideret klimapolitik. Der foreslås følgende indsatsområder: Kystforvaltning Byggeri og anlæg Vandforsyning Spildevandsbehandling Energiforsyning Naturbeskyttelse Fysisk planlægning Redningsberedskabet Borgerinddragelse Forslaget til klimapolitik skal ses i sammenhæng med og på baggrund af de klimarelevante målsætninger, som Byrådet allerede har forholdt sig til i forbindelse med vedtagelsen af den Planstrategi og lokal agenda 21, som byrådet vedtog den 28. oktober 2008, hvoraf skal nævnes følgende målsætninger at arbejde for en miljø-, energi- og CO2-mæssig bæredygtig udvikling, at sikre at Svendborg Kommune på sigt bliver CO2 neutral, startende med Tankefuld, som et nyt byudviklingsområde, at den fremtidige planlægning sker i overensstemmelse med Cittaslow-principperne bl. a. om bæredygtig udvikling, at begrænse energiforbruget og udledningen af drivhusgasser mest muligt fra offentlig og privat transport, boliger, virksomheder, landbrug og offentlige institutioner, at skabe muligheder for og udpege arealer til produktion af vedvarende energi, at sikre formidling og vidensdeling om reduktion af drivhusgasser, at lave en plan for kommunens tilpasning til de kommende klimaændringer, særligt med hensyn til byggeri. spildevand, og drikkevand

6 I strategiplanen fremhæves derudover vigtigheden af aktiv borgerinddragelse, som en forudsætning for at gennemføre ændringer inden for klima- miljø- og energiområdet, og at Svendborg Kommune som lokalmyndighed går forrest. Derudover forventes de centrale myndigheder samt EU-parlamentet, fortsat at vedtage ny lovgivning, som vil skærpe kravene til energibesparelser og andre miljømæssige tiltag, til gavn for klimaet. Svendborg Kommune har, udover de oven for nævnte fremadrettede målsætninger for imødekommelse af klimaudfordringen, på flere områder og gennem mange år taget praktiske initiativer, der er rettet mod klimaudfordringen. Energispareprojektet, der blev startet allerede i 1993 er et godt eksempel herpå. Med vedtagelsen af forslaget tager kommunen ansvar for fremtiden ved en målrettet indsats over for de mange udfordringer, som klimaændringerne stiller. Udfordringerne vil uden tvivl på sigt berøre alle områder inden for det kommunale system i større eller mindre grad afhængig af forholdene. For løbende at kunne tilpasse klimapolitikken til ændringer og ny viden om klimaforandringerne, foreslås det at klimapolitikken tages op til revision en gang hvert år i januar måned. 3. Fremtidens klima FNs klimapanel, IPCC, har i sin seneste rapport fra 2007 konkluderet, at den globale opvarmning siden midten af det 20. århundrede med stor sandsynlighed skyldes udslip af menneskeskabt drivhusgasser til atmosfæren. Baseret på tre IPCC scenarier, der hver forudsætter mere eller mindre reduktion af udledning af drivhusgasser, har Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, beregnet klimaændringerne for Danmark. Regeringens strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark, udsendt i marts , er baseret på disse tre scenarier. På baggrund heraf er de forventede klimaændringer frem til år 2100 af DMI beskrevet i det følgende. 1 Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark, marts Regeringen

7 Øget nedbør Vinternedbøren forventes fortsat at stige med op til % nedbør, mens der forventes mindre regn om sommeren, med flere tørkeperioder og kraftigere enkeltregnbyger. Mildere vintre Vintrene forventes at blive mildere og fugtigere. På lang sigt forventes vintertemperaturen at stige 2-3 o C, og planternes vækstsæson at blive forlænget 1-2 måneder i gennemsnit. De stigende vintertemperaturer har betydning for forholdet mellem mængden af regn og sne og dermed snelasten på bygninger. Varmere somre På lang sigt forventes sommertemperaturen at stige 1-3 o C. Denne opvarmning vil føre til større fordampning ligesom temperaturen i havet vil stige. Højere vandstand På baggrund af de opstillede scenarier forventes en generel havniveaustigning i de indre danske farvande på 0,15-0,75 m. Årsagen til denne stigning skyldes hovedsagelig havvandets udvidelse som følge af den generelle opvarmning af havet. Mere vind Der har siden 1971 været lige så mange orkaner og orkanagtige storme, som i de foregående 80 år. På sigt forventes middelvindhastigheden at stige 1 4 %, mens den maksimale stormstyrke forventes øget med ca. 10 %. Mere ekstremt vejr Beregninger med klimamodellerne viser, at øget drivhuseffekt fører til øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Vi kan derfor forvente at få flere og længerevarende hedebølger og øget vindstyrke for de kraftigste storme. Regnskyllene forventes at blive ca. 20 % kraftigere (øget intensitet) end i dag. Usikkerhed Ovennævnte beskrivelse af klimaændringer er, som nævnt baseret på IPCCs modelberegninger offentliggjort i Anbefalingerne er baseret på gennemsnitsbetragtninger og ud fra en forudsætning om, at der ikke sker en væsentlig smeltning af polernes gletcheris (landis), som tilsammen udgør ca. 35 Mkm³, heraf udgør Grønlands landis ca. 3,5 Mkm³. Nye iskerneundersøgelser af Grønlands gletscheris Nye iskerneundersøgelser (fra 2007 og 2008) på Grønland har imidlertid vist at landisen på Grønland de seneste år smelter meget hurtigere end for bare få år siden, for tiden svarende til 300 km³ om året. Hvis dette fortsætter vil det i år 2100 i sig selv fører til en vandstandsstigning på 60 cm. Det amerikanske rumprogram NASA vurdere, at stigningerne kan blive betydeligt højere selv inden for de næste 100 år

8 Sammenholdes IPCC prognoser om ca. 50 cm vandstandsstigning i 2100 med ovennævnte iskerneundersøgelser, vil dette medføre en samlet stigning i verdenshavenes vandstand på omkring 110 cm med en samlet usikkerhed på omkring 50 cm til hver side (stigning på cm). 4., mål og forslag til indsatsplaner for de enkelte sektorer Overordnet set består klimaudfordringerne i, at begrænse udledningen af drivhusgasser mest muligt for at dæmpe den igangværende globale temperaturstigning og samtidig forebygge de fysiske ulemper, som klimaændringerne kan give anledning til i form af ekstreme vejrsituationer eller andre vejrmæssige uheldige konsekvenser. I det følgende beskrives klimaudfordringen og der søges opstillet mål og muligheder for gennem indsatsplaner at opfylde målene til imødekomme klimaudfordringerne inden for de enkelte sektorer i Svendborg Kommune. 4.1 Kystforvaltning, havne, diger og kystnær bebyggelse og anlæg De kystnære områder forventes med stor sandsynlighed i fremtiden at blive påvirket af permanent stigende vandspejl som følge af den generelle temperaturstigning og isafsmeltning, samt ved ekstreme højvandssituationer ved kraftige storme. Særlige uheldige vejrmæssige stormsituationer kan specielt i Svendborg Sundområdet medfører kortvarige, men ekstremt høje vandstande. Som nævnt er det pt. meget usikkert hvor høj vandstandsstigningen vil være over de næste 100 år og på endnu længere sigt. Den ultimative trussel om fuldstændig isafsmeltning, med tilhørende vandstigning på mange meter, skønnes ikke at være reel, idet det forventeligt vil tage mange hundrede år før landisen i givet fald er smeltet helt. Men på grund af den store usikkerhed anbefales det, at undersøge konsekvenserne for vandstandsstigninger inden for et relativt stort interval svarende i hvert fald til op til 1,6 m stigning indenfor en 100 års tidshorisont. Dette medfører forøget risiko for oversvømmelse og erosion på kysten. Såvel eksisterende byggeri og anlæg som nybyggeri og nye anlægsopgaver i kystnære områder og i havneområder, udsættes herved for en særlig trussel. Dette gælder naturligvis også for eksisterende diger og lave kystområder, herunder særligt de lavtliggende dele af øerne Drejø, Skarø og Hjortø. Overordnet set er det den enkelte lodsejers eget valg at beskytte sig mod oversvømmelse og eventuel kysttilbagerykning. I forbindelse med beskyttelse af såvel eksisterende som fremtidigt byggeri og anlæg, skal det overvejes, hvor store vandstandsstigninger man ønsker at beskytte sig imod. I naturområder og andre kystnære områder bør det overvejes, om fortsat kystbeskyttelse er nødvendig i forhold til at tillade oversvømmelser, som en naturlig følge af klimaændringerne. Ved planlægning af kommende byggeri herunder ikke mindst udviklingen af Svendborg Havneområde er det særligt vigtigt, at forberede disse bygge- og anlægsaktiviteter imod den langsigtede trussel fra klimaændringerne. Statens Kystinspektorat kan ved forespørgsel i samarbejde med Stormrådet anbefale en laveste højde på bygningers sokkel og digers højde. Herved vil en af forudsætningerne for at få udbetalt erstatning fra Stormrådet i tilfælde af oversvømmelse være til stede

9 EUs oversvømmelsesdirektiv EU har den 23. oktober 2007 vedtaget et oversvømmelsesdirektiv der, i koordination med vandrammedirektivet pålægger Danmark følgende forpligtelser: Foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisiko, senest 22. december 2011 Vurderingen skal som minimum omfatte topografiske kort, der beskriver arealanvendelsen, en beskrivelse af tidligere oversvømmelser, oversvømmelsernes omfang og strømningsveje samt en vurdering af de skader, der er sket, og hvor der kan forventes omfattende skader som følge af lignende hændelser i fremtiden. Klimaændringers indvirkning på forekomsten af oversvømmelser skal så vidt muligt tages i betragtning. Kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse, senest 22. december 2013 Kort over faren for oversvømmelse skal dække de geografiske områder, der vil kunne blive oversvømmet efter tre scenarier; a) ringe sandsynlighed for oversvømmelse eller ekstreme hændelser, b) middelstor sandsynlighed for oversvømmelse (100 års hændelse), c) stor sandsynlighed for oversvømmelse, hvor det er relevant. Risikostyringsplaner for oversvømmelser, senest 22. december 2015 På baggrund af kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse, skal der udarbejdes risikostyringsplaner for oversvømmelser. Risikostyringsplanerne skal have særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab og tage relevante aspekter i betragtning som omkostninger og fordele, oversvømmelsesomfang, afløbsveje og arealer, der kan virke som overløb ved oversvømmelser mm. Direktivet er endnu ikke omsat til dansk lovgivning, hvorfor det heller ikke er fastlagt hvordan og af hvem det skal udføres. Der er heller ikke i direktivet taget stilling til hvilke klimabelastninger, der skal indbygges i de enkelte planer, men kommunerne vil under alle omstændigheder skulle medvirke med viden og data om lokale forhold. Svendborg Kommune er karakteriseret ved også at have mange lavtliggende kystnære områder af såvel naturmæssig som byudviklingsmæssig stor interesse. Således forventes byudviklingen i Svendborg havneområdet at medfører store offentlige og private investeringer i de kommende år. Disse investeringer er i de fleste tilfælde langsigtede ( år og mere), hvorfor det er indlysende vigtigt, at investeringerne også sikres bedst muligt overfor langsigtede klimatrusler. Mål for kystforvaltningen: Målet er at afbøde virkningerne bedst muligt af den forventede havniveaustigning og vejrmæssig kysterosion langs kyststrækningen, både i de bebyggede områder og i naturområderne. Der findes pt. ikke tilstrækkelige data til at opstille konkrete mål. Der skal gennem indsatsplanerne tilvejebringes tilstrækkelig baggrund for i løbet af 2010 at opstille foreløbige mål og anbefalinger for oversvømmelsesrisikoen langs alle kommunens kyster. Vi skal have særlig fokus på ny viden på området. Forslag til indsatsplaner for kystområder - 8 -

10 På grund af de store økonomiske og naturmæssige interesser, særligt i kystområderne ønsker Svendborg Kommune at fremme vurderingen af oversvømmelsesrisikoen som følge af klimaændringerne mest muligt. Kommunen kan af tidsmæssige årsager ikke afvente gennemførelsen af EUs oversvømmelsesdirektiv, men ønsker at fremme direktivets kortlægningsplaner mest muligt og på en sådan måde, at de senere kan indgå i direktivarbejdet. Særligt ønskes oversvømmelsesrisikoen ved at vandstanden i havet stiger, belyst på kort og lang sigt under hensyntagen til den store usikkerhed, der på nuværende tidspunkt hersker omkring vurderingen af vandstandsstigningens størrelse. Indsatsplan 1: Foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen. En foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen (1. kortlægningsfase i oversvømmelsesdirektivet) skal udarbejdes ud fra meget forskellige klimascenarier, idet det erkendes, at sandsynligheden for de enkelte scenariers forekomst er behæftet med en betydelig usikkerhed på grund af mangel på relevante data. Udarbejdelse forudsættes gennemført på baggrund af eksisterende data og ved hjælp af GISsystemets muligheder for databehandling og resultatpræsentation. Finansiering: Indenfor eksisterende budgetmæssige rammer. Tidsramme: Senest 31. december Indsatsplan 2: Efterfølgende indsatsplaner besluttes på baggrund af resultatet af handleplan Byggeri og anlæg Bygge- og anlægssektoren repræsenterer meget store værdier i form af eksisterende forhold, hvoraf mange byggerier og anlæg er kystnære. Men også de fremtidige forventede aktiviteter, hvoraf de meget store investeringer der forventes foretaget i Svendborg havneområdet og i Tankefuldområdet særlig skal nævnes. Byggeriet kan være sårbart overfor klimaændringer som storme, hedebølger oversvømmelser og kraftig nedbør i form af regn og sne. Byggeriet skal sikres mod kollaps, dårligere indeklima og sundhed og risiko for afkortet levetid. Den eksisterende lovgivning og vejledning omkring byggeri og renovering af eksisterende bygninger, herunder de nye regler om energirammer, samt vejledende dimensioneringsforskrifter ved ekstremt vejr, danner grundlaget for design og drift af byggeriet. Bygningsreglementet stiller minimumskrav til energiforbruget i bygninger hvor mennesker skal opholde sig, herunder særligt til boligbyggeriet. Byggelovens minimumskrav til boliger er på 70 kwh/m²/år. Dette krav forventes skærpet ned til 35 kwh/m²/år (svarende til energiklasse 1), men først med virkning fra De danske krav til bygningsisolering er ikke særlig restriktive sammenlignet med vore nabolande. I efteråret 2008 fremlagde Teknologirådet således en rapport der konkluderede at Danmark har forsømt energirigtige huse i en sådan grad at det har skadet Danmark på lang sigt i form af øgede udgifter og nu også ved at det rammer vores konkurrenceevne. Rapporten anbefaler at kravet om klasse 1 huse vedtages som et generelt minimumskrav gældende fra I regeringens nylig fremsatte forslag til bygningsstrategi fremgår det, at regeringen vil stramme minimumskravet yderligere i 2020 og at man derefter vil udstikke en køreplan frem mod en realisering af - 9 -

11 plusenergibygninger. En forudsætning for regeringens initiativer til fremme af energieffektivet byggeri er, at merinvesteringen som minimum bliver opvejet af sparede forsyningsudgifter. Merudgiften til at isolerer en bolig ned til eller under 35 kwh/m²/år og endda i nogle tilfælde ned til det der svarer til passivhusstandard (ca. 15 kwh/m²/år) skønnes allerede på nuværende tidspunkt at udgøre max % af de samlede byggeomkostninger og endda mindre, hvis man ved planlægningen af huset udnytter passivvarmen optimalt. På grund af de herved sparede varmeudgifter vil denne merudgifter selv med de nuværende oliepriser kunne tilbagebetales i løbet af relativt få år. CO 2 målsætning Med vedtagelsen af Planstrategi og lokal Agenda 21 for Svendborg Kommune i oktober 2008 har byrådet besluttet, at energiforbruget og udledningen af drivhusgasser skal begrænses mest muligt, herunder at kommunen på sigt skal være CO 2 -neutral. Planstrategien indeholder derudover flere andre initiativer til begrænsning af udslippet af drivhusgasser og energiforbruget. Bygningerne står for ca. 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark. For at overholde CO 2 målsætningen er det derfor vigtigt, at kommunen som byggemyndighed stiller skærpede krav til energiforbruget i fremtidigt byggeri og at kommunen motiverer ejerne af eksisterende byggeri til at iværksætte energibesparende foranstaltninger. Det anbefales derfor, at kommunen fremover generelt stiller krav om energiklasse 1 i alt byggeri, der kræver opvarmning. Hvor kommunen er grundejer kan kommunen ved salg af grunden stille yderligere skærpede krav om isolering, så byggeriet bliver et nul-energibyggeri eller ligefrem et plusenergihus, der producerer mere energi end det forbruger. For kommunale bygninger på til et samlet etageareal på m², har kommunen siden 1993 gennemført et særligt energispareprojekt, med det formål foreløbigt frem til 2016, at reducere det samlede energiforbruget med 1-2% om året. Fremover inddrages endnu flere kommunale bygninger i projektet. Svendborg Kommune har i december 2008 indgået en såkaldt kurveknækkeraftale med Elsparefonden, hvorved kommunen har forpligtet sig at spare mindst 1 % af det årlige elforbrug i de kommunale bygninger de kommende 3 år. Ovennævnte energispareprojekt er et vigtig forudsætning for at leve op til kurveknækkeraftalen. Med energispareprojektet og kurveknækkeraftalen forestår kommunen det private byggeri med et godt eksempel til efterfølgelse. Mål for byggeri og anlæg 1. Kommunen skal både som byg- og driftsherre og som myndighed medvirke til at begrænse energiforbruget og udslippet af CO 2 i al byggeri og anlægsvirksomhed med henblik på at opfylde målsætningen om CO 2 neutralitet og begrænsning af fossile brændstoffer mest muligt. 2. Der skal snarest på baggrund af CO 2 regnskabet (se indsatsplan 1 i afsnit 4.5) vedtages mål for en etapevis opnåelse af det overordnede CO 2 mål (se ovenfor)

12 Forslag til indsatsplaner for byggeri og anlæg Det foreslås, at Svendborg Kommune via kommuneplanen og efterfølgende lokalplaner generelt stiller krav om, at al relevant byggeri udføres som klasse 1 byggeri eller hvor det er teknisk og økonomisk muligt svarende ned til passivhusstandard eller bedre. Indsatsplan 1: Krav om begrænsning af energiforbruget i opvarmede bygninger Krav om lavenergihuse - klasse 1 eller bedre indarbejdes i den nye kommuneplan, som forudsætning for nye lokalplaner. Finansiering: Indenfor eksisterende budgetrammer Tidsplan: Indbygges i forslag til revideret kommuneplan, der forventes fremlagt til offentlig høring omkring sommerferien. 4.3 Vandforsyning Den ventede nedbørsfordeling, som følge af klimaændringerne kan påvirke grundvandsdannelsen og dermed mulighederne for vandindvinding. Ligeledes kan en øget nedbør om vinteren og et fald i sommernedbøren eventuelt med tørkeperioder påvirke vandløb og vådområder i ugunstig retning. Målsætningen for vandforsyningen er også omfattet af vandplanerne jf. Vandrammedirektivet, og selve planerne for vandforsyningen er omfattet af de efterfølgende handleplaner, som kommunen ved Svendborg Vand AS står for. Vi forventer imidlertid ikke på hverken kort eller mellemlang sigt (25 år), at klimaændringerne vil påvirke vandindvindingsmulighederne i et sådant omfang at det vil give anledning til væsentlige ændringer der kræver særlige driftsmæssige eller planlægningsmæssige initiativer. Der foreslås derfor ikke på nuværende tidspunkt opstillet særlige klimabaserede mål eller indsatsplaner på vandforsyningsområdet. 4.4 Spildevandsbehandling De forventede ekstreme nedbørssituationer med megen og kraftig nedbør (i medierne omtalt som monsterregn) vil i perioder overbelaste de eksisterende afløbssystemer med risiko for oversvømmelser af terræn og kældre. Også vandkvaliteten i vandløb, søer og kystnære vandområder kan blive forringet ved kraftige nedbørshændelser, og udløb og overløb fra regnvandsbetingede udledninger vil kunne forringe badevandskvaliteten ved kysterne. Disse ulemper vil kunne afhjælpes ved i et vist omfang at omlægge kloakledninger med en større dimension og ved at indbygge forsinkelsesbassiner forskellige steder i systemet. En fuldstændig afhjælpning vil være meget bekostelig og urealistisk. For at mindske regnvandsafstrømningen fra bebyggede arealer, bør befæstede arealer begrænses mest muligt og regnvandet herfra i størst muligt omfang nedsives på egen grund. Denne målsætning bør indarbejdes i kommuneplanen, som generel ramme for udarbejdelsen af de enkelte lokalplaner, som indenfor rammerne af kommuneplanen udtrykker den konkrete arealudnyttelse af de enkelte områder. Svendborg Vand har i deres strategiplan for planlagt at foretage en konsekvensvurdering af klimaændringernes indflydelse på afløbssystemet, herunder særligt regnvandsafløbet. Herved

13 forventes skabt overblik over de tekniske og økonomiske konsekvenser af en udbygning af spildevandssystemet overfor forskellige klimascenarier. Mål for spildevandsområdet Risikoen for overløb af spildevandvand og regnvand skal evalueres for de enkelte oplande og der skal gennem indsatsplaner foretages begrænsende foranstaltninger for at afbøde ulemperne mest muligt. Når registreringen er udført skal der vedtages konkrete mål for hvornår og i hvilket omfang foranstaltningerne kan iværksættes. Forslag til indsatsplaner for spildevandsbehandlingen Indsatsplan 1: Oversigt over overbelastningsrisikoen Det foreslås, at der i løbet af året foretages en foreløbig vurdering af overbelastningsrisikoen for afløbssystemet som følge af de øgede nedbørsmængder. På baggrund af denne vurdering af overløbsrisikoen udarbejdes en plan for forebyggende foranstaltninger med tilhørende anlægs og driftsudgifter. Planen forventes at kunne foreligge i løbet af Finansiering: Indenfor eksisterende budgetrammer. Tidsplan: Senest 31. dec Indsatsplan 2: Regnvand nedsives på egen grund Indbygges som generel forudsætning i kommuneplanlægningen og de efterfølgende lokalplaner. Finansiering. Inden for rammerne af eksisterende budgetter. Tidsplan: Omgående. 4.5 Energiforsyning Omkring 85 % af energiforbruget i Danmark er baseret på fossile brændstoffer. Det er regeringens strategi på sigt, at gøre Danmark helt fri for afhængighed af fossile brændstoffer. Et delmål er, som tidligere nævnt at øge andelen af energi produceret på vedvarende energikilder fra ca. 20% i dag til 35% i Indenfor Svendborg Kraftvarmeværks forsyningsområde er andelen af energi produceret på vedvarende energikilder hovedsageligt renovationsaffald af størrelsesorden 66 % (2006 tal). Målet er, som angivet i planstrategien fra december 2008, at reducerer energiforbruget mest muligt og på sigt at gøre kommunen CO 2 neutral. Der er i Planstrategien ikke sat årstal på hvornår CO 2 neutraliteten skal være gennemført. For at skabe grundlaget for at opnå målet om CO 2 neutralitet, skal der foretages en nærmere registrering af kilder og processer, der medfører udledning af drivhusgasser. Arbejdet indebærer omfattende dataindsamling og efterfølgende databearbejdning, som vil af tidsmæssige årsager kræve ekstern konsulenthjælp af størrelsesorden kr. Mål for energiforbruget

14 Forbruget af fossile brændstoffer skal begrænses mest muligt. Når virkemidlerne for begrænsning af fossile brændstoffer og udledningen af CO 2 er kortlagt (se indsatsplan 2, nedenfor) opstilles konkrete mål for hvordan en etapevis begrænsning af de forskellige kilder kan gennemføres. Transportsektoren vil som en væsentlig kilde til CO 2 udledning få særlig fokus. Mulighederne for benyttelse af alternative brændsler i både den kollektive og private transport, fremme af cykeltransport, etablering af delebilordninger mv. vil i denne forbindelse blive undersøgt nærmere med henblik på vedtagelse af konkrete tiltag. Forslag til indsatsplaner for energiforsyningen Indsatsplan 1: Registrering af CO 2 kilder i Svendborg Kommune. Transportsektorens andel af CO 2 udslippet der udgør en særlig udfordring - søges opgjort fordelt efter lokaltransport og fjerntransport. Dataindsamlingen og foreløbig databearbejdning foretages i løbet af Detaljeret databehandling og resultatpræsentationen foretages af ekstern konsulent i 1. kvartal af Finansiering: Aktiviteten vil kræve konsulenthjælp svarende til kr. Beløbet søges dækket over 2010 budgettet. Tidsplan: Endelig oversigt over den samlede CO 2 udledning i Svendborg Kommune vil forventes at forelægge senest 1. april Indsatsplan 2: Vurdering af mulighederne for CO 2 neutralitet i Svendborg Kommune. På basis af dataregistreringen i løbet af 2009 udarbejdes en oversigt over mulighederne for hvorledes målsætningen om CO 2 neutralitet kan opnås. Efterfølgende udarbejdes forslag til hvorledes målsætningen kan realiseres. Dette forventes at indebære mere omfattende undersøgelser af alternative muligheder og strategi for gennemførelsen på kort og lang sigt. Der forventes nærmere lovkrav om CO 2 reduktion i de kommende år. Finansiering: Oversigten forventes udarbejdet indenfor eksisterende budgetrammer. Tidsplan: 1. juli Naturbeskyttelse Klimaudfordringen Klimaændringen vil forskyde klima- og vegetationszonerne mod nord. Samtidig vil vi opleve øget nedbør samlet set, men med ekstreme regnhændelser og perioder med tørke. Det vil få indflydelse på naturtyper, økosystemer og arter på forskellig vis. Påvirkningerne kan være svære at forudsige, da de biologiske systemer er komplekse (og ikke fuldt forstået). Men ifølge FN s Klimapanel kan vi forvente at: Vækstsæsonen bliver længere og varmere. Dermed vil den biologiske produktion vokse i naturen, i skove og på landbrugsarealer. De mere mobile dyr og planter vil flytte mod nord. De vil forsøge at følge deres naturlige klimaområde. Derfor vil vi miste nogle arter, mens andre vil indvandre

15 Afstrømningen i vandløbene vil stige og blive mere varieret som følge af det ændrede nedbørsmønster. Oversvømmelserne på de vandløbsnære arealer vil blive oftere og vare længere, og der vil ske en øget erosion af brinker og udvaskninger af jord fra de omkringliggende landbrugsarealer. Derfor vil vandets kvalitet forringes, ligesom vandløbenes fysiske forhold og i sidste ende også plante- og dyrelivet udvikle sig i negativ retning. Kystnatur vil komme under et stort pres på grund af vandstigningen i havet. Svendborg Kommune har nogle af landets fineste strandenge, og de vil være i fare for at forsvinde under havoverfladen. Det samme vil Øhavets småøer og holme, der er vigtige ynglelokaliteter for fugle. Diger langs kysten vil mange steder forhindre, at vadeområder og strandenge breder sig ind i landet ved en vandstandsstigning. Det vil få store konsekvenser for blandt andet vadefuglene og andefuglene. Desuden vil vi formentlig opleve øget kysterosion på strande og kystskrænter. Planer for natur For at klimasikre Svendborg Kommunes natur skal vi planlægge langsigtet og fleksibelt. Det gør Svendborg Kommune allerede i overensstemmelse med Regionplan og Kommuneplan. Statens Vand- og naturplaner vil yderligt støtte dette arbejde på naturområdet inden for Natura områderne og inden for vandområdet. Formålet med disse planer er blandt andet, at sikre naturen. Det giver samtidig naturen en robusthed og evne til at tilpasse sig til den gradvise klimaændring og de ekstreme vejrsituationer, vi kan forvente i fremtiden. I forhold til klimaudfordringen skal der gøres yderligt på følgende områder: Spredningsveje Som tidligere nævnt vil nogle dyre- og plantearter forsvinde, mens andre vil indvandre. Det er afgørende med gode spredningsmuligheder i form af grønne og våde korridorer og netværk. Det kan for eksempel ske ved at genoprette store sammenhængende naturarealer, med mere natur i bredere bræmmer langs vandløb og via flere og tæt liggende vandhuller. Vandløb For at hindre oversvømmelser i byer og sommerhusområder skal Svendborg Kommune kortlægge lokaliteter, hvor der er risiko for oversvømmelse med vandløbsvand. Efterfølgende skal der evt. udpeges områder, der kan benyttes som oversvømmelsesarealer, og hvor der samtidig kan etableres ferske enge eller vandhuller, som er værdifulde naturtyper. Til gengæld for disse tiltag bliver fugtige ånære arealer, idet jorden skal fungerer som et magasin eller buffer, der midlertidigt kan lagre vandet fra det falder som regn på marken til det ender i vandløbet. Kystnatur Strandenge er i fare, hvis der ikke gives mulighed for at de kan flytte ind i landet med en eventuel havniveaustigning pga. en effektiv udnyttelse af landskabet. Derfor er det nødvendigt med en kortlægning af, hvilke strandenge som er truede på grund af vandstandsstigningen. Efterfølgende skal der udpeges områder ind i land typisk landbrugsarealer, hvor kysten frit kan vandrer ind. Fri erosion og sikring af kyster

16 På grund af højere vandstand og kraftigere blæst må vi forvente en øget erosion på kysterne. Der skal derfor udpeges kyststrækninger, hvor Svendborg Kommune ønsker at vind og vejr frit kan påvirke kystens udseende, og der skal udpeges områder hvor strandende må kystsikres. Adgangsbegrænsninger På grund af en tidligere ankomst og yngletider for en række fugle vil der være behov for at ændre tidspunkterne for adgangsbegrænsninger i yngleområder. Det er primært aktuelt for fuglene i Øhavet. Vådområder Vådområder etableres med det formål at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Samtidig sker der en ophobning af organisk stof, dvs kuldioxid bindes i jorden, og dermed ledes der mindre kuldioxid til atmosfæren. Yderligere vil vådområderne bremse vandstrømmen mod vandløbene og dermed reducere problemerne i vandløbene. Derfor vil Svendborg Kommune prioritere etablering af vådområder højt i forbindelse med udarbejdelse af Statens vandplaner, under hensyntagen til væsentlige eksisterende naturværdier. Mål for naturbeskyttelsen Målene for indsatsen for naturbeskyttelsen i Svendborg Kommune vil blive konkretiseret i forbindelse med det igangværende arbejde med vand- og naturplanerne som staten i samarbejde med kommunerne skal udarbejde jf. vandrammedirektivet. Ovenfor er beskrevet de særlige udfordringer som klimaændringerne forventes at stille på naturbeskyttelsesområdet. I takt med vandplanernes udarbejdelse forventes det at der kan stille mere konkrete mål fro de enkelte naturområder inden for Svendborg kommunes område. Indsatsplaner for naturbeskyttelse Indsatsområde, formål, tidsplan og omkostninger i forhold til klima og natur. Indsatsområde Formål Tid Udgiftsniveau Spredningsveje At sikre dyr og planter spredningsmuligheder i landskabet, så de uhindret kan følge klimabæltet. Løbende Indeholdt i kommuneplan samt i Statens Vand- og naturplaner Vandløb Bremse vandets hastighed, således at oversvømmelser kan reduceres. Ikke foreløbig Kystnatur Sikre at strandengene frit kan følge en vandstandsstigning. Igangsættes når data foreligger fra Staten (2011) Påvirkning af kyster Sikre kystens frie dynamik og Igangsættes bevarelse af værdier i land. når data foreligger fra Staten (2011) Adgangsbegrænsninger Sikrer fuglene ro i yngleperioden Indenfor afdelingens Afhænger af data Afhænger af data

17 Vådområder Begrænse udledning af drivhusgas og etablere buffere som reducerer variationen i vandløbsafstrømningen. budget 2015 Indenfor Statens Vandplaner 4.7 Fysisk planlægning Klimaændringerne forventes at skabe såvel problemer som muligheder, som på sigt bedst imødekommes/udnyttes ved en hensigtsmæssig fysisk planlægning af arealanvendelsen og infrastrukturen i kommunen. Allerede ved den forestående kommuneplanrevision, som forventes endeligt vedtaget inden årets udgang vil klimaændringerne være indpasset i et vist omfang, som det fremgår af flere af ovenstående målsætninger og indsatsplaner. Særligt fokus bør også i kommuneplansammenhæng rettes mod at imødekomme klimahensyn i rammerne for de særligt vigtige set i klimasammenhæng infrastrukturområder som varmeforsyning og trafikplanlægning. Den overordnede fysiske planlægning står overfor en særlig udfordring, ved at den skal de eksisterende og planlagte bebyggede kystnære områder, herunder havneområder, som er truet af de kommende havstigninger, som beskrevet i afsnit 4.1. Udfordringen vanskeliggøres af den usikkerhed om klimakonsekvenserne, herunder især om havvandets stigning, som må forventes i mange år fremover. Indsatsplaner den fysiske planlægning Forslag til i den fysiske planlægning at imødekomme klimaændringernes konsekvenser er indbygget i de øvrige indsatsplaner, hvortil der henvises. 4.8 Redningsberedskabet Udfordringen består i at det kommunale redningsberedskab kan indsættes ved usædvanlige vejrmæssige hændelser, som stormflod, orkaner, oversvømmelser, tørkeperiode mv. for at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø. I mange tilfælde vil indsatsen bestå i at assisterer andre aktører i tilspidsede situationer. Også det statslige beredskab (Beredskabsstyrelsen), hvor nærmeste regionale beredskabscenter er Haderslev og Næstved (køretid omkring 2 timer) vil kunne bistå efter behov. Svendborg Kommunes redningsberedskab har over årene foretaget en løbende tilpasning efter behovet i form af forskelligt materiel som særlige lænsepumper, olieopsamlingsudstyr mv. som senest har været i anvendelse i forbindelse med oversvømmelserne i efteråret Da levetiden for det meste af dette materiel er relativ kort (10-15 år) i forhold til tidshorisonten for de forventede klimaændringer sammenholdt med den hurtige teknologiske udvikling, er der her og nu ikke af klimamæssige årsager behov for en mere langsigtet planlægning på området

18 Det til rådighed værende materiel og mandskab er nærmere beskrevet i Beredskabsplanen. Forslag til mål og indsatsplaner for redningsberedskabet Ud over en løbende tilpasning af materiellet indenfor eksisterende budgetrammer forslås indtil videre ikke nye indsatsplaner. 4.9 Borgerinddragelse For at imødekomme de værste konsekvenser af klimaændringerne, herunder især den globale opvarmning er det nødvendigt at alle i samfundet medvirker aktivt i stort og småt, både for at bidrage direkte og ved at foregå andre med et godt eksempel. Mål for borgerinddragelse Det forudsættes at kommune påtager sig en aktiv rolle for at fremme en bæredygtig udvikling både i kommunens egne virksomheder og i forholde til borgerne og private virksomheder og andre aktiviteter. Som middel til opfyldelse af dette mål foreslås foreløbigt etablering af en Grøn Guide, eventuelt i samarbejde med en eller flere interesseorganisationer. Indsatsplan for borgerinddragelse: Forslag til organisering af Grøn Guide Kommunen skal jf. Planstrategien generelt arbejde for formidling af viden om og gennemførelse af energibegrænsende foranstaltninger. Det foreslås derfor, at den i Planstrategien nævnte oprettelse af en klima- og energipatrulje i form af en Grøn Guide etableres i 2010, eventuelt i samarbejde med diverse interesseorganisationer indenfor området. Målet for den grønne guide skal være at hjælpe borgerne og virksomhederne med at spare på energien og at begrænse udslippet af CO 2. Det foreslås foreløbigt, at etablere den grønne guide for en 3-årig periode. Der skal i løbet indeværende år udarbejdes forslag til arbejdsområde og arbejdsform for denne Aktivitet. Finansiering: Forslaget indarbejdes som et udvidelsesforslag i budget Tidsplan: Forslag til etablering af grøn guide fremlægges senest 1. juni Oversigt over indsatsplaner Indsatsplan Tidsfrist Økonomi Ansvarlig Kystforvaltning Indsatsplan 1: Foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen Indsatsplan 2: Nærmere undersøgelse af truede områder Byggeri og anlæg Indsatsplan 1: Krav om begrænsning af energiforbruget i opvarmede bygninger Indsatsplan 2: Organisering af Grøn Guide 1. dec besluttes Kommuneplanen 1. juni kr. KK 1 og GIS Eks. budget Senere Natur og Miljø Plankontoret Natur og Miljø Spildevandsbehandlingen Indsatsplan 1: Oversigt over 31. dec Eks. budget Svendborg

19 overbelastningsrisikoen Indsatsplane 2: Regnvand nedsives på egen grund Energiforsyningen Indsatsplan 1: Registrering af CO 2 kilder, herunder transportsektoren. Indsatsplan 2. Oversigt over muligheder for CO 2 - neutral kommune Omgående 1. apr juli 2010 Eks. budget kr. (Udvidelsesforslag) Vand Plankontoret, BVI 2 og Svendborg Vand Eks. budget Naturbeskyttelse Se tabel side Afhænger af data Natur og Miljø Redningsberedskabet ingen Eks. budget Driftafd. Borgerinddragelse Etablering af Grøn Guide 1. jan (Udvidelsesforslag) KK KK Miljø og Teknik 1) KK: Klimakonsulenten 2) Byggeri, veje og industrimiljø 6. Opfølgning og revision På grundlag af den store usikkerhed der på nuværende tidspunkt er knyttet til forudsigelserne af klimaændringernes konsekvenser, skal udviklingen, herunder særligt også lovgivningen, følges nøje, med henblik på at foretage de nødvendige korrektioner af den overordnede politik og de igangværende indsatsplaner. Det foreslås derfor at klimapolitikken under alle omstændigheder tages op til revision hvert år i januar måned

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik Foråret 2012 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik... 3 Overordnede statslige mål... 3 Energi og CO 2... 3 Klimatilpasning... 4 Svendborg Kommunes

Læs mere

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik 2012 Forslag august 2012

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik 2012 Forslag august 2012 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik 2012 Forslag august 2012 Indholdsfortegnelse REVISION AF SVENDBORG KOMMUNES KLIMAPOLITIK... 3 OVERORDNEDE STATSLIGE MÅLSÆTNINGER... 3 ENERGI OG CO 2... 3 Svendborg

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning Introduktion til Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse og tilpasning Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Mere natur. Danmarks Naturfredningsforenings. i et ændret. klima

Mere natur. Danmarks Naturfredningsforenings. i et ændret. klima s KLIMATILPASNINGS- POLITIK Mere natur i et ændret klima 1 INDHOLD Forord... 4 1. Fakta om klimaforandringerne i Danmark... 6 s KLIMATILPASNINGS- POLITIK November 2009 Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.:

Læs mere

Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark

Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 216 Offentligt Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark Marts 2008 Regeringen Strategi for tilpasning til klimaændringer i

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 233 Offentligt N O T AT T I L MP U AL M D E L SPØRGSMÅL 233 25. januar 2009 Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Stock.xchng Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Klimapolitik og Klimaplan 2011-2012

Klimapolitik og Klimaplan 2011-2012 9. marts 2011 Klimapolitik og Klimaplan 2011-2012 Indledning Politikere og administration har det seneste års tid arbejdet med klimaspørgsmålet. Vi har indsamlet viden, søgt overblik, drøftet målsætninger

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Kommuneplanlægning for Klima og Energi

Kommuneplanlægning for Klima og Energi Kommuneplanlægning for Klima og Energi Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 26. februar kl. 17.00 Status Klima og energi dækker bredt. Det er alt

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Klimahandlingsplan 2011-2020

Klimahandlingsplan 2011-2020 Sorø Kommune Klimahandlingsplan 2011-2020 Juni 2011 Henvendelse om publikationen kan ske til: Fagcenter Teknik og Miljø Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf. 5787 6000 Publikationen kan hentes under "planer" på Sorø

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

2012 Hotel Storebælt i Nyborg.

2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Oplæg til højvandssikring af Udarbejdet i juni 2013 2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Siolit A/S Fuglebakken 43 DK 5610 Assens Telefon: +45 64711115 Henrik J. Eriksen og Christian Jensen E-mail: Siolit@siolit.com

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimatilpasningsstrategi November 2009

Hørsholm Kommune Klimatilpasningsstrategi November 2009 Hørsholm Kommune Klimatilpasningsstrategi November 2009 Side 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 1 2 Indledning... 3 3 Fremtidens klima... 5 4 Tilpasning i de enkelte sektorer... 6 4.1 Kysten... 6 4.2 Kloakforsyning...

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Klimasikring af Hedensted Kommune

Klimasikring af Hedensted Kommune Hedensted Kommune Klimasikring af Hedensted Kommune Indsats overfor effekterne af klimaforandringerne Februar 2008 UNDER ENDELIG FÆRDIGGØRELSE Hedensted Kommune Klimasikring af Hedensted Kommune Indsats

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Kommunernes Klimaudspil opgaverne fordeles Del 2

Kommunernes Klimaudspil opgaverne fordeles Del 2 Kommunernes Klimaudspil opgaverne fordeles Del 2 1 2 Indholdsfortegnelse 03 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil opgaverne fordeles 04 Energiforsyning: Strategiske energiplaner - vejen til en vedvarende

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere