Klimapolitik for Svendborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimapolitik for Svendborg Kommune"

Transkript

1 Miljø 0 og Teknik Maj 2009

2 Klimapolitik for Svendborg Kommune Side 1. Indledning 2 2. Målsætning for klimapolitikken 3 3. Fremtidens klima 5 4. og mål og indsatsplaner for de enkelte sektorer Kystforvaltning, havne, diger, kystnær bebyggelse og kystnære anlæg 7 EUs oversvømmelsesdirektiv Forslag til mål og indsatsplaner for kystområderne 4.2 Byggeri og anlæg 9 Forslag til mål og indsatsplaner for byggeri og anlæg 4.3 Vandforsyning 11 Forslag til indsatsplaner for vandforsyningen 4.4 Spildevandsbehandling 12 Forslag til indsatsplaner fro spildevandsbehandlingen 4.5 Energiforsyningen 13 Forslag til indsatsplaner for energiforsyningen 4.6 Naturbeskyttelse 13 Forslag til indsatsplaner for naturbeskyttelsen 4.7 Fysisk planlægning 17 Forslag til indsatsplaner for fysisk planlægning 4.8 Redningsberedskabet 17 Forslag til indsatsplaner for redningsberedskabet 4.9 Borgerinddragelse 18 Etablering af Grøn Guide 5. Oversigt over indsatsplaner Opfølgning og revision af klimapolitikken

3 Klimapolitik for Svendborg Kommune 1.Indledning Ifølge FNs klimapanel (IPCC) er det sandsynligt, at den menneskeskabte opvarmning af kloden har mærkbar indflydelse på de fysiske og biologiske systemer vi alle er omgivet af. Spørgsmålet er bare hvor meget og hvor hurtigt ændringerne kommer. Videnskaben giver næsten hver dag nye bud på hvad der måske er i vente og hvordan vi bør imødegå ændringerne. Det er dog fortsat meget usikkert hvor store ændringerne bliver i omfang og over tid. Internationalt forhandles der om en ny global klimaaftale efter 2012, som gerne skulle underskrives ved klimatopmødet i København i december EU har lavet en klima- og energipakke og den danske regering har i marts udsendt en strategi for tilpasning af klimaændringerne i Danmark, baseret på en bredt indgået energiaftale i Folketinget. Regeringen forventes at fremlægge en ny klimastrategi i løbet af efteråret. Om klimatruslen: Nobelpristager og nyudnævnt energiminister i USA, dr. Steve Chu udtaler i december 2008: Siden FNs IPCC rapport om klimaforandringerne udsendtes i 2007, peger nyere data mod mere alarmerende scenarier. Vi undervurdere risikoen og ignorerer det faktum, at planeten er truet med pludselig, uforklarlig og uoprettelig katastrofe. Ingen af disse initiativer forpligter kommunerne med direkte klimamål og det forventes heller ikke at regeringen og folketinget vil finde det hensigtsmæssigt, at pålægge kommunerne sådanne direkte klimamål i fremtiden. Kommunernes medvirker til overholdelse af nationale klimamål, sker ved at kommunerne gennem deres myndighedsudøvelse håndhæver de af lovgiverne fastsatte grænseværdier og andre regulerende foranstaltninger, der er relevante i klimasammenhæng. De er overordnede nationale mål og strategier for begrænsningen af energi og drivhusgasser over de næste mange år helt frem til Således har regeringen på nuværende tidspunkt (januar 2009) blandt andet vedtaget følgende: At det samlede energiforbrug i Danmark skal reduceres med 4 % inden år At 35 % af energiforbruget i 2030 skal være baseret på vedvarende energi. At Danmark i Kyotoprotokollen har påtaget sig en særlig forpligtelse til, at begrænse det samlede danske CO 2 udslip i forhold til 1990 niveauet med 21 % inden år At Danmark på sigt skal gøre sig uafhængig af fossile brændstoffer. Kommunerne har et særligt ansvar for på det lokale og konkret plan at håndterer klimaforandringerne, hvad enten der er tale om varmere vejr, voldsommere nedbør, kraftigere storme eller stigende vandstand i havet langs vores kyster. Som nævnt, er det på nuværende tidspunkt meget usikkert, hvor store klimaændringerne bliver og dermed også usikkert hvilke konsekvenser de måtte få. Vi kan imidlertid ikke bare sidde passivt og - 2 -

4 afvente konsekvenserne, og først derefter sætte ind med afværgeforanstaltninger og nødvendige tilpasninger. På denne baggrund er det vores vurdering, at trusselsbilledet er for alvorligt til, at vi kan forholde os passive eller bare afvente, at ændringerne sker eller at andre myndigheder fortæller os hvad vi skal gøre. Der er derfor behov for at sætte fokus på, hvad vi vil og kan gøre på klimaområdet for at være bedst muligt forberedt på konsekvenserne. Det skal fremhæves, at det handler både om at forberede kommunen selv som virksomhed og driftsherre, men i lige så høj grad også om at informere og motiverer kommunens borgere og private virksomheder om klimaproblematikken. Det er på denne baggrund, at Svendborg Kommune ønsker en egentlig klimapolitik, der samler og fokuserer på alle de bestræbelser som kommunen ønsker at iværksætte, for at forebygge og imødegå konsekvenserne af de forventede klimaændringer både de negative og positive. Oplægget til klimapolitikken er udarbejdet af i samarbejde med Plankontoret. I forslaget er indarbejdet kommentarer efter forudgående høring af forslaget og orientering hos Svendborg Vand og Det Grønne Råd. I forslaget er også indarbejdet kommentarer der fremkom på et temamødet for byrådet den 28. april Målsætning for klimapolitikken Det overordnede formål med klimapolitikken er at forberede kommunen og dens borgere bedst muligt på klimaforandringernes negative og positive konsekvenser ved forebyggende og afværgende foranstaltninger. Klimapolitikken skal baseres på den foreliggende viden og erfaring med klimaet og dets forventede udvikling. Det sker med en erkendelse af, at der på nuværende tidspunkt er usikkerhed omkring klimaændringernes konsekvenser i omfang og tid. Det er derfor særlig vigtigt, at den forebyggende planlægning og mulige foranstaltninger så vidt muligt gennemføres på en måde, så de er åbne for en løbende tilpasning til ny viden og erfaring. Et bærende princip for klimapolitikken, skal være, at det er bedre at forebygge forventede ulemper frem for senere at skulle reparerer på indtrufne skader, som måske kan vise sig at være uoprettelige eller uforholdsmæssigt udgiftskrævende. Det erkendes, at der herved kan blive tale om at tage beslutninger, som er baseret på forudsætninger, der er behæftet med en betydelig, men erkendt risiko. Klimapolitikken omfatter følgende mere konkrete målsætninger: 1. Kommunen skal vise det gode eksempel ved at sætte konkrete klimamål for egne aktiviteter med henblik på at forebygge og tilpasse sig klimaændringerne 2. Kommunen skal blandt gennem Den Grønne Guide - gøre en særlig indsats for gennem dialog med borgerne at informerer og motivere alle til at medvirke til at afbøde de negative virkninger af klimaforandringerne (opfylde de stillede mål). 3. At der opstilles konkrete klimamål indenfor en række indsatsområder, som defineres i det følgende

5 4. At klimapolitikken løbende tilpasses ny viden og erfaringer, hvorved beslutningsgrundlaget for klimatilpasning i de kommende år forventes at blive stedse bedre. Målsætningen søges gennemført indenfor en række indsatsområder. Indenfor hvert indsatsområde beskrives klimaudfordringerne og der søges opstillet konkrete klimamål og indsatsplaner for at opfylde de enkelte målsætninger. For en række områder er der ikke tilstrækkeligt datagrundlag for på nuværende tidspunkt at opstille mål og konkrete indsatser. I disse tilfælde foreslå i første omgang en grundlæggende indsamling af data og opstilling af forslag til mål og indsats, som forslag til vedtagelse i en kommende revideret klimapolitik. Der foreslås følgende indsatsområder: Kystforvaltning Byggeri og anlæg Vandforsyning Spildevandsbehandling Energiforsyning Naturbeskyttelse Fysisk planlægning Redningsberedskabet Borgerinddragelse Forslaget til klimapolitik skal ses i sammenhæng med og på baggrund af de klimarelevante målsætninger, som Byrådet allerede har forholdt sig til i forbindelse med vedtagelsen af den Planstrategi og lokal agenda 21, som byrådet vedtog den 28. oktober 2008, hvoraf skal nævnes følgende målsætninger at arbejde for en miljø-, energi- og CO2-mæssig bæredygtig udvikling, at sikre at Svendborg Kommune på sigt bliver CO2 neutral, startende med Tankefuld, som et nyt byudviklingsområde, at den fremtidige planlægning sker i overensstemmelse med Cittaslow-principperne bl. a. om bæredygtig udvikling, at begrænse energiforbruget og udledningen af drivhusgasser mest muligt fra offentlig og privat transport, boliger, virksomheder, landbrug og offentlige institutioner, at skabe muligheder for og udpege arealer til produktion af vedvarende energi, at sikre formidling og vidensdeling om reduktion af drivhusgasser, at lave en plan for kommunens tilpasning til de kommende klimaændringer, særligt med hensyn til byggeri. spildevand, og drikkevand

6 I strategiplanen fremhæves derudover vigtigheden af aktiv borgerinddragelse, som en forudsætning for at gennemføre ændringer inden for klima- miljø- og energiområdet, og at Svendborg Kommune som lokalmyndighed går forrest. Derudover forventes de centrale myndigheder samt EU-parlamentet, fortsat at vedtage ny lovgivning, som vil skærpe kravene til energibesparelser og andre miljømæssige tiltag, til gavn for klimaet. Svendborg Kommune har, udover de oven for nævnte fremadrettede målsætninger for imødekommelse af klimaudfordringen, på flere områder og gennem mange år taget praktiske initiativer, der er rettet mod klimaudfordringen. Energispareprojektet, der blev startet allerede i 1993 er et godt eksempel herpå. Med vedtagelsen af forslaget tager kommunen ansvar for fremtiden ved en målrettet indsats over for de mange udfordringer, som klimaændringerne stiller. Udfordringerne vil uden tvivl på sigt berøre alle områder inden for det kommunale system i større eller mindre grad afhængig af forholdene. For løbende at kunne tilpasse klimapolitikken til ændringer og ny viden om klimaforandringerne, foreslås det at klimapolitikken tages op til revision en gang hvert år i januar måned. 3. Fremtidens klima FNs klimapanel, IPCC, har i sin seneste rapport fra 2007 konkluderet, at den globale opvarmning siden midten af det 20. århundrede med stor sandsynlighed skyldes udslip af menneskeskabt drivhusgasser til atmosfæren. Baseret på tre IPCC scenarier, der hver forudsætter mere eller mindre reduktion af udledning af drivhusgasser, har Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, beregnet klimaændringerne for Danmark. Regeringens strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark, udsendt i marts , er baseret på disse tre scenarier. På baggrund heraf er de forventede klimaændringer frem til år 2100 af DMI beskrevet i det følgende. 1 Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark, marts Regeringen

7 Øget nedbør Vinternedbøren forventes fortsat at stige med op til % nedbør, mens der forventes mindre regn om sommeren, med flere tørkeperioder og kraftigere enkeltregnbyger. Mildere vintre Vintrene forventes at blive mildere og fugtigere. På lang sigt forventes vintertemperaturen at stige 2-3 o C, og planternes vækstsæson at blive forlænget 1-2 måneder i gennemsnit. De stigende vintertemperaturer har betydning for forholdet mellem mængden af regn og sne og dermed snelasten på bygninger. Varmere somre På lang sigt forventes sommertemperaturen at stige 1-3 o C. Denne opvarmning vil føre til større fordampning ligesom temperaturen i havet vil stige. Højere vandstand På baggrund af de opstillede scenarier forventes en generel havniveaustigning i de indre danske farvande på 0,15-0,75 m. Årsagen til denne stigning skyldes hovedsagelig havvandets udvidelse som følge af den generelle opvarmning af havet. Mere vind Der har siden 1971 været lige så mange orkaner og orkanagtige storme, som i de foregående 80 år. På sigt forventes middelvindhastigheden at stige 1 4 %, mens den maksimale stormstyrke forventes øget med ca. 10 %. Mere ekstremt vejr Beregninger med klimamodellerne viser, at øget drivhuseffekt fører til øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Vi kan derfor forvente at få flere og længerevarende hedebølger og øget vindstyrke for de kraftigste storme. Regnskyllene forventes at blive ca. 20 % kraftigere (øget intensitet) end i dag. Usikkerhed Ovennævnte beskrivelse af klimaændringer er, som nævnt baseret på IPCCs modelberegninger offentliggjort i Anbefalingerne er baseret på gennemsnitsbetragtninger og ud fra en forudsætning om, at der ikke sker en væsentlig smeltning af polernes gletcheris (landis), som tilsammen udgør ca. 35 Mkm³, heraf udgør Grønlands landis ca. 3,5 Mkm³. Nye iskerneundersøgelser af Grønlands gletscheris Nye iskerneundersøgelser (fra 2007 og 2008) på Grønland har imidlertid vist at landisen på Grønland de seneste år smelter meget hurtigere end for bare få år siden, for tiden svarende til 300 km³ om året. Hvis dette fortsætter vil det i år 2100 i sig selv fører til en vandstandsstigning på 60 cm. Det amerikanske rumprogram NASA vurdere, at stigningerne kan blive betydeligt højere selv inden for de næste 100 år

8 Sammenholdes IPCC prognoser om ca. 50 cm vandstandsstigning i 2100 med ovennævnte iskerneundersøgelser, vil dette medføre en samlet stigning i verdenshavenes vandstand på omkring 110 cm med en samlet usikkerhed på omkring 50 cm til hver side (stigning på cm). 4., mål og forslag til indsatsplaner for de enkelte sektorer Overordnet set består klimaudfordringerne i, at begrænse udledningen af drivhusgasser mest muligt for at dæmpe den igangværende globale temperaturstigning og samtidig forebygge de fysiske ulemper, som klimaændringerne kan give anledning til i form af ekstreme vejrsituationer eller andre vejrmæssige uheldige konsekvenser. I det følgende beskrives klimaudfordringen og der søges opstillet mål og muligheder for gennem indsatsplaner at opfylde målene til imødekomme klimaudfordringerne inden for de enkelte sektorer i Svendborg Kommune. 4.1 Kystforvaltning, havne, diger og kystnær bebyggelse og anlæg De kystnære områder forventes med stor sandsynlighed i fremtiden at blive påvirket af permanent stigende vandspejl som følge af den generelle temperaturstigning og isafsmeltning, samt ved ekstreme højvandssituationer ved kraftige storme. Særlige uheldige vejrmæssige stormsituationer kan specielt i Svendborg Sundområdet medfører kortvarige, men ekstremt høje vandstande. Som nævnt er det pt. meget usikkert hvor høj vandstandsstigningen vil være over de næste 100 år og på endnu længere sigt. Den ultimative trussel om fuldstændig isafsmeltning, med tilhørende vandstigning på mange meter, skønnes ikke at være reel, idet det forventeligt vil tage mange hundrede år før landisen i givet fald er smeltet helt. Men på grund af den store usikkerhed anbefales det, at undersøge konsekvenserne for vandstandsstigninger inden for et relativt stort interval svarende i hvert fald til op til 1,6 m stigning indenfor en 100 års tidshorisont. Dette medfører forøget risiko for oversvømmelse og erosion på kysten. Såvel eksisterende byggeri og anlæg som nybyggeri og nye anlægsopgaver i kystnære områder og i havneområder, udsættes herved for en særlig trussel. Dette gælder naturligvis også for eksisterende diger og lave kystområder, herunder særligt de lavtliggende dele af øerne Drejø, Skarø og Hjortø. Overordnet set er det den enkelte lodsejers eget valg at beskytte sig mod oversvømmelse og eventuel kysttilbagerykning. I forbindelse med beskyttelse af såvel eksisterende som fremtidigt byggeri og anlæg, skal det overvejes, hvor store vandstandsstigninger man ønsker at beskytte sig imod. I naturområder og andre kystnære områder bør det overvejes, om fortsat kystbeskyttelse er nødvendig i forhold til at tillade oversvømmelser, som en naturlig følge af klimaændringerne. Ved planlægning af kommende byggeri herunder ikke mindst udviklingen af Svendborg Havneområde er det særligt vigtigt, at forberede disse bygge- og anlægsaktiviteter imod den langsigtede trussel fra klimaændringerne. Statens Kystinspektorat kan ved forespørgsel i samarbejde med Stormrådet anbefale en laveste højde på bygningers sokkel og digers højde. Herved vil en af forudsætningerne for at få udbetalt erstatning fra Stormrådet i tilfælde af oversvømmelse være til stede

9 EUs oversvømmelsesdirektiv EU har den 23. oktober 2007 vedtaget et oversvømmelsesdirektiv der, i koordination med vandrammedirektivet pålægger Danmark følgende forpligtelser: Foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisiko, senest 22. december 2011 Vurderingen skal som minimum omfatte topografiske kort, der beskriver arealanvendelsen, en beskrivelse af tidligere oversvømmelser, oversvømmelsernes omfang og strømningsveje samt en vurdering af de skader, der er sket, og hvor der kan forventes omfattende skader som følge af lignende hændelser i fremtiden. Klimaændringers indvirkning på forekomsten af oversvømmelser skal så vidt muligt tages i betragtning. Kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse, senest 22. december 2013 Kort over faren for oversvømmelse skal dække de geografiske områder, der vil kunne blive oversvømmet efter tre scenarier; a) ringe sandsynlighed for oversvømmelse eller ekstreme hændelser, b) middelstor sandsynlighed for oversvømmelse (100 års hændelse), c) stor sandsynlighed for oversvømmelse, hvor det er relevant. Risikostyringsplaner for oversvømmelser, senest 22. december 2015 På baggrund af kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse, skal der udarbejdes risikostyringsplaner for oversvømmelser. Risikostyringsplanerne skal have særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab og tage relevante aspekter i betragtning som omkostninger og fordele, oversvømmelsesomfang, afløbsveje og arealer, der kan virke som overløb ved oversvømmelser mm. Direktivet er endnu ikke omsat til dansk lovgivning, hvorfor det heller ikke er fastlagt hvordan og af hvem det skal udføres. Der er heller ikke i direktivet taget stilling til hvilke klimabelastninger, der skal indbygges i de enkelte planer, men kommunerne vil under alle omstændigheder skulle medvirke med viden og data om lokale forhold. Svendborg Kommune er karakteriseret ved også at have mange lavtliggende kystnære områder af såvel naturmæssig som byudviklingsmæssig stor interesse. Således forventes byudviklingen i Svendborg havneområdet at medfører store offentlige og private investeringer i de kommende år. Disse investeringer er i de fleste tilfælde langsigtede ( år og mere), hvorfor det er indlysende vigtigt, at investeringerne også sikres bedst muligt overfor langsigtede klimatrusler. Mål for kystforvaltningen: Målet er at afbøde virkningerne bedst muligt af den forventede havniveaustigning og vejrmæssig kysterosion langs kyststrækningen, både i de bebyggede områder og i naturområderne. Der findes pt. ikke tilstrækkelige data til at opstille konkrete mål. Der skal gennem indsatsplanerne tilvejebringes tilstrækkelig baggrund for i løbet af 2010 at opstille foreløbige mål og anbefalinger for oversvømmelsesrisikoen langs alle kommunens kyster. Vi skal have særlig fokus på ny viden på området. Forslag til indsatsplaner for kystområder - 8 -

10 På grund af de store økonomiske og naturmæssige interesser, særligt i kystområderne ønsker Svendborg Kommune at fremme vurderingen af oversvømmelsesrisikoen som følge af klimaændringerne mest muligt. Kommunen kan af tidsmæssige årsager ikke afvente gennemførelsen af EUs oversvømmelsesdirektiv, men ønsker at fremme direktivets kortlægningsplaner mest muligt og på en sådan måde, at de senere kan indgå i direktivarbejdet. Særligt ønskes oversvømmelsesrisikoen ved at vandstanden i havet stiger, belyst på kort og lang sigt under hensyntagen til den store usikkerhed, der på nuværende tidspunkt hersker omkring vurderingen af vandstandsstigningens størrelse. Indsatsplan 1: Foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen. En foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen (1. kortlægningsfase i oversvømmelsesdirektivet) skal udarbejdes ud fra meget forskellige klimascenarier, idet det erkendes, at sandsynligheden for de enkelte scenariers forekomst er behæftet med en betydelig usikkerhed på grund af mangel på relevante data. Udarbejdelse forudsættes gennemført på baggrund af eksisterende data og ved hjælp af GISsystemets muligheder for databehandling og resultatpræsentation. Finansiering: Indenfor eksisterende budgetmæssige rammer. Tidsramme: Senest 31. december Indsatsplan 2: Efterfølgende indsatsplaner besluttes på baggrund af resultatet af handleplan Byggeri og anlæg Bygge- og anlægssektoren repræsenterer meget store værdier i form af eksisterende forhold, hvoraf mange byggerier og anlæg er kystnære. Men også de fremtidige forventede aktiviteter, hvoraf de meget store investeringer der forventes foretaget i Svendborg havneområdet og i Tankefuldområdet særlig skal nævnes. Byggeriet kan være sårbart overfor klimaændringer som storme, hedebølger oversvømmelser og kraftig nedbør i form af regn og sne. Byggeriet skal sikres mod kollaps, dårligere indeklima og sundhed og risiko for afkortet levetid. Den eksisterende lovgivning og vejledning omkring byggeri og renovering af eksisterende bygninger, herunder de nye regler om energirammer, samt vejledende dimensioneringsforskrifter ved ekstremt vejr, danner grundlaget for design og drift af byggeriet. Bygningsreglementet stiller minimumskrav til energiforbruget i bygninger hvor mennesker skal opholde sig, herunder særligt til boligbyggeriet. Byggelovens minimumskrav til boliger er på 70 kwh/m²/år. Dette krav forventes skærpet ned til 35 kwh/m²/år (svarende til energiklasse 1), men først med virkning fra De danske krav til bygningsisolering er ikke særlig restriktive sammenlignet med vore nabolande. I efteråret 2008 fremlagde Teknologirådet således en rapport der konkluderede at Danmark har forsømt energirigtige huse i en sådan grad at det har skadet Danmark på lang sigt i form af øgede udgifter og nu også ved at det rammer vores konkurrenceevne. Rapporten anbefaler at kravet om klasse 1 huse vedtages som et generelt minimumskrav gældende fra I regeringens nylig fremsatte forslag til bygningsstrategi fremgår det, at regeringen vil stramme minimumskravet yderligere i 2020 og at man derefter vil udstikke en køreplan frem mod en realisering af - 9 -

11 plusenergibygninger. En forudsætning for regeringens initiativer til fremme af energieffektivet byggeri er, at merinvesteringen som minimum bliver opvejet af sparede forsyningsudgifter. Merudgiften til at isolerer en bolig ned til eller under 35 kwh/m²/år og endda i nogle tilfælde ned til det der svarer til passivhusstandard (ca. 15 kwh/m²/år) skønnes allerede på nuværende tidspunkt at udgøre max % af de samlede byggeomkostninger og endda mindre, hvis man ved planlægningen af huset udnytter passivvarmen optimalt. På grund af de herved sparede varmeudgifter vil denne merudgifter selv med de nuværende oliepriser kunne tilbagebetales i løbet af relativt få år. CO 2 målsætning Med vedtagelsen af Planstrategi og lokal Agenda 21 for Svendborg Kommune i oktober 2008 har byrådet besluttet, at energiforbruget og udledningen af drivhusgasser skal begrænses mest muligt, herunder at kommunen på sigt skal være CO 2 -neutral. Planstrategien indeholder derudover flere andre initiativer til begrænsning af udslippet af drivhusgasser og energiforbruget. Bygningerne står for ca. 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark. For at overholde CO 2 målsætningen er det derfor vigtigt, at kommunen som byggemyndighed stiller skærpede krav til energiforbruget i fremtidigt byggeri og at kommunen motiverer ejerne af eksisterende byggeri til at iværksætte energibesparende foranstaltninger. Det anbefales derfor, at kommunen fremover generelt stiller krav om energiklasse 1 i alt byggeri, der kræver opvarmning. Hvor kommunen er grundejer kan kommunen ved salg af grunden stille yderligere skærpede krav om isolering, så byggeriet bliver et nul-energibyggeri eller ligefrem et plusenergihus, der producerer mere energi end det forbruger. For kommunale bygninger på til et samlet etageareal på m², har kommunen siden 1993 gennemført et særligt energispareprojekt, med det formål foreløbigt frem til 2016, at reducere det samlede energiforbruget med 1-2% om året. Fremover inddrages endnu flere kommunale bygninger i projektet. Svendborg Kommune har i december 2008 indgået en såkaldt kurveknækkeraftale med Elsparefonden, hvorved kommunen har forpligtet sig at spare mindst 1 % af det årlige elforbrug i de kommunale bygninger de kommende 3 år. Ovennævnte energispareprojekt er et vigtig forudsætning for at leve op til kurveknækkeraftalen. Med energispareprojektet og kurveknækkeraftalen forestår kommunen det private byggeri med et godt eksempel til efterfølgelse. Mål for byggeri og anlæg 1. Kommunen skal både som byg- og driftsherre og som myndighed medvirke til at begrænse energiforbruget og udslippet af CO 2 i al byggeri og anlægsvirksomhed med henblik på at opfylde målsætningen om CO 2 neutralitet og begrænsning af fossile brændstoffer mest muligt. 2. Der skal snarest på baggrund af CO 2 regnskabet (se indsatsplan 1 i afsnit 4.5) vedtages mål for en etapevis opnåelse af det overordnede CO 2 mål (se ovenfor)

12 Forslag til indsatsplaner for byggeri og anlæg Det foreslås, at Svendborg Kommune via kommuneplanen og efterfølgende lokalplaner generelt stiller krav om, at al relevant byggeri udføres som klasse 1 byggeri eller hvor det er teknisk og økonomisk muligt svarende ned til passivhusstandard eller bedre. Indsatsplan 1: Krav om begrænsning af energiforbruget i opvarmede bygninger Krav om lavenergihuse - klasse 1 eller bedre indarbejdes i den nye kommuneplan, som forudsætning for nye lokalplaner. Finansiering: Indenfor eksisterende budgetrammer Tidsplan: Indbygges i forslag til revideret kommuneplan, der forventes fremlagt til offentlig høring omkring sommerferien. 4.3 Vandforsyning Den ventede nedbørsfordeling, som følge af klimaændringerne kan påvirke grundvandsdannelsen og dermed mulighederne for vandindvinding. Ligeledes kan en øget nedbør om vinteren og et fald i sommernedbøren eventuelt med tørkeperioder påvirke vandløb og vådområder i ugunstig retning. Målsætningen for vandforsyningen er også omfattet af vandplanerne jf. Vandrammedirektivet, og selve planerne for vandforsyningen er omfattet af de efterfølgende handleplaner, som kommunen ved Svendborg Vand AS står for. Vi forventer imidlertid ikke på hverken kort eller mellemlang sigt (25 år), at klimaændringerne vil påvirke vandindvindingsmulighederne i et sådant omfang at det vil give anledning til væsentlige ændringer der kræver særlige driftsmæssige eller planlægningsmæssige initiativer. Der foreslås derfor ikke på nuværende tidspunkt opstillet særlige klimabaserede mål eller indsatsplaner på vandforsyningsområdet. 4.4 Spildevandsbehandling De forventede ekstreme nedbørssituationer med megen og kraftig nedbør (i medierne omtalt som monsterregn) vil i perioder overbelaste de eksisterende afløbssystemer med risiko for oversvømmelser af terræn og kældre. Også vandkvaliteten i vandløb, søer og kystnære vandområder kan blive forringet ved kraftige nedbørshændelser, og udløb og overløb fra regnvandsbetingede udledninger vil kunne forringe badevandskvaliteten ved kysterne. Disse ulemper vil kunne afhjælpes ved i et vist omfang at omlægge kloakledninger med en større dimension og ved at indbygge forsinkelsesbassiner forskellige steder i systemet. En fuldstændig afhjælpning vil være meget bekostelig og urealistisk. For at mindske regnvandsafstrømningen fra bebyggede arealer, bør befæstede arealer begrænses mest muligt og regnvandet herfra i størst muligt omfang nedsives på egen grund. Denne målsætning bør indarbejdes i kommuneplanen, som generel ramme for udarbejdelsen af de enkelte lokalplaner, som indenfor rammerne af kommuneplanen udtrykker den konkrete arealudnyttelse af de enkelte områder. Svendborg Vand har i deres strategiplan for planlagt at foretage en konsekvensvurdering af klimaændringernes indflydelse på afløbssystemet, herunder særligt regnvandsafløbet. Herved

13 forventes skabt overblik over de tekniske og økonomiske konsekvenser af en udbygning af spildevandssystemet overfor forskellige klimascenarier. Mål for spildevandsområdet Risikoen for overløb af spildevandvand og regnvand skal evalueres for de enkelte oplande og der skal gennem indsatsplaner foretages begrænsende foranstaltninger for at afbøde ulemperne mest muligt. Når registreringen er udført skal der vedtages konkrete mål for hvornår og i hvilket omfang foranstaltningerne kan iværksættes. Forslag til indsatsplaner for spildevandsbehandlingen Indsatsplan 1: Oversigt over overbelastningsrisikoen Det foreslås, at der i løbet af året foretages en foreløbig vurdering af overbelastningsrisikoen for afløbssystemet som følge af de øgede nedbørsmængder. På baggrund af denne vurdering af overløbsrisikoen udarbejdes en plan for forebyggende foranstaltninger med tilhørende anlægs og driftsudgifter. Planen forventes at kunne foreligge i løbet af Finansiering: Indenfor eksisterende budgetrammer. Tidsplan: Senest 31. dec Indsatsplan 2: Regnvand nedsives på egen grund Indbygges som generel forudsætning i kommuneplanlægningen og de efterfølgende lokalplaner. Finansiering. Inden for rammerne af eksisterende budgetter. Tidsplan: Omgående. 4.5 Energiforsyning Omkring 85 % af energiforbruget i Danmark er baseret på fossile brændstoffer. Det er regeringens strategi på sigt, at gøre Danmark helt fri for afhængighed af fossile brændstoffer. Et delmål er, som tidligere nævnt at øge andelen af energi produceret på vedvarende energikilder fra ca. 20% i dag til 35% i Indenfor Svendborg Kraftvarmeværks forsyningsområde er andelen af energi produceret på vedvarende energikilder hovedsageligt renovationsaffald af størrelsesorden 66 % (2006 tal). Målet er, som angivet i planstrategien fra december 2008, at reducerer energiforbruget mest muligt og på sigt at gøre kommunen CO 2 neutral. Der er i Planstrategien ikke sat årstal på hvornår CO 2 neutraliteten skal være gennemført. For at skabe grundlaget for at opnå målet om CO 2 neutralitet, skal der foretages en nærmere registrering af kilder og processer, der medfører udledning af drivhusgasser. Arbejdet indebærer omfattende dataindsamling og efterfølgende databearbejdning, som vil af tidsmæssige årsager kræve ekstern konsulenthjælp af størrelsesorden kr. Mål for energiforbruget

14 Forbruget af fossile brændstoffer skal begrænses mest muligt. Når virkemidlerne for begrænsning af fossile brændstoffer og udledningen af CO 2 er kortlagt (se indsatsplan 2, nedenfor) opstilles konkrete mål for hvordan en etapevis begrænsning af de forskellige kilder kan gennemføres. Transportsektoren vil som en væsentlig kilde til CO 2 udledning få særlig fokus. Mulighederne for benyttelse af alternative brændsler i både den kollektive og private transport, fremme af cykeltransport, etablering af delebilordninger mv. vil i denne forbindelse blive undersøgt nærmere med henblik på vedtagelse af konkrete tiltag. Forslag til indsatsplaner for energiforsyningen Indsatsplan 1: Registrering af CO 2 kilder i Svendborg Kommune. Transportsektorens andel af CO 2 udslippet der udgør en særlig udfordring - søges opgjort fordelt efter lokaltransport og fjerntransport. Dataindsamlingen og foreløbig databearbejdning foretages i løbet af Detaljeret databehandling og resultatpræsentationen foretages af ekstern konsulent i 1. kvartal af Finansiering: Aktiviteten vil kræve konsulenthjælp svarende til kr. Beløbet søges dækket over 2010 budgettet. Tidsplan: Endelig oversigt over den samlede CO 2 udledning i Svendborg Kommune vil forventes at forelægge senest 1. april Indsatsplan 2: Vurdering af mulighederne for CO 2 neutralitet i Svendborg Kommune. På basis af dataregistreringen i løbet af 2009 udarbejdes en oversigt over mulighederne for hvorledes målsætningen om CO 2 neutralitet kan opnås. Efterfølgende udarbejdes forslag til hvorledes målsætningen kan realiseres. Dette forventes at indebære mere omfattende undersøgelser af alternative muligheder og strategi for gennemførelsen på kort og lang sigt. Der forventes nærmere lovkrav om CO 2 reduktion i de kommende år. Finansiering: Oversigten forventes udarbejdet indenfor eksisterende budgetrammer. Tidsplan: 1. juli Naturbeskyttelse Klimaudfordringen Klimaændringen vil forskyde klima- og vegetationszonerne mod nord. Samtidig vil vi opleve øget nedbør samlet set, men med ekstreme regnhændelser og perioder med tørke. Det vil få indflydelse på naturtyper, økosystemer og arter på forskellig vis. Påvirkningerne kan være svære at forudsige, da de biologiske systemer er komplekse (og ikke fuldt forstået). Men ifølge FN s Klimapanel kan vi forvente at: Vækstsæsonen bliver længere og varmere. Dermed vil den biologiske produktion vokse i naturen, i skove og på landbrugsarealer. De mere mobile dyr og planter vil flytte mod nord. De vil forsøge at følge deres naturlige klimaområde. Derfor vil vi miste nogle arter, mens andre vil indvandre

15 Afstrømningen i vandløbene vil stige og blive mere varieret som følge af det ændrede nedbørsmønster. Oversvømmelserne på de vandløbsnære arealer vil blive oftere og vare længere, og der vil ske en øget erosion af brinker og udvaskninger af jord fra de omkringliggende landbrugsarealer. Derfor vil vandets kvalitet forringes, ligesom vandløbenes fysiske forhold og i sidste ende også plante- og dyrelivet udvikle sig i negativ retning. Kystnatur vil komme under et stort pres på grund af vandstigningen i havet. Svendborg Kommune har nogle af landets fineste strandenge, og de vil være i fare for at forsvinde under havoverfladen. Det samme vil Øhavets småøer og holme, der er vigtige ynglelokaliteter for fugle. Diger langs kysten vil mange steder forhindre, at vadeområder og strandenge breder sig ind i landet ved en vandstandsstigning. Det vil få store konsekvenser for blandt andet vadefuglene og andefuglene. Desuden vil vi formentlig opleve øget kysterosion på strande og kystskrænter. Planer for natur For at klimasikre Svendborg Kommunes natur skal vi planlægge langsigtet og fleksibelt. Det gør Svendborg Kommune allerede i overensstemmelse med Regionplan og Kommuneplan. Statens Vand- og naturplaner vil yderligt støtte dette arbejde på naturområdet inden for Natura områderne og inden for vandområdet. Formålet med disse planer er blandt andet, at sikre naturen. Det giver samtidig naturen en robusthed og evne til at tilpasse sig til den gradvise klimaændring og de ekstreme vejrsituationer, vi kan forvente i fremtiden. I forhold til klimaudfordringen skal der gøres yderligt på følgende områder: Spredningsveje Som tidligere nævnt vil nogle dyre- og plantearter forsvinde, mens andre vil indvandre. Det er afgørende med gode spredningsmuligheder i form af grønne og våde korridorer og netværk. Det kan for eksempel ske ved at genoprette store sammenhængende naturarealer, med mere natur i bredere bræmmer langs vandløb og via flere og tæt liggende vandhuller. Vandløb For at hindre oversvømmelser i byer og sommerhusområder skal Svendborg Kommune kortlægge lokaliteter, hvor der er risiko for oversvømmelse med vandløbsvand. Efterfølgende skal der evt. udpeges områder, der kan benyttes som oversvømmelsesarealer, og hvor der samtidig kan etableres ferske enge eller vandhuller, som er værdifulde naturtyper. Til gengæld for disse tiltag bliver fugtige ånære arealer, idet jorden skal fungerer som et magasin eller buffer, der midlertidigt kan lagre vandet fra det falder som regn på marken til det ender i vandløbet. Kystnatur Strandenge er i fare, hvis der ikke gives mulighed for at de kan flytte ind i landet med en eventuel havniveaustigning pga. en effektiv udnyttelse af landskabet. Derfor er det nødvendigt med en kortlægning af, hvilke strandenge som er truede på grund af vandstandsstigningen. Efterfølgende skal der udpeges områder ind i land typisk landbrugsarealer, hvor kysten frit kan vandrer ind. Fri erosion og sikring af kyster

16 På grund af højere vandstand og kraftigere blæst må vi forvente en øget erosion på kysterne. Der skal derfor udpeges kyststrækninger, hvor Svendborg Kommune ønsker at vind og vejr frit kan påvirke kystens udseende, og der skal udpeges områder hvor strandende må kystsikres. Adgangsbegrænsninger På grund af en tidligere ankomst og yngletider for en række fugle vil der være behov for at ændre tidspunkterne for adgangsbegrænsninger i yngleområder. Det er primært aktuelt for fuglene i Øhavet. Vådområder Vådområder etableres med det formål at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Samtidig sker der en ophobning af organisk stof, dvs kuldioxid bindes i jorden, og dermed ledes der mindre kuldioxid til atmosfæren. Yderligere vil vådområderne bremse vandstrømmen mod vandløbene og dermed reducere problemerne i vandløbene. Derfor vil Svendborg Kommune prioritere etablering af vådområder højt i forbindelse med udarbejdelse af Statens vandplaner, under hensyntagen til væsentlige eksisterende naturværdier. Mål for naturbeskyttelsen Målene for indsatsen for naturbeskyttelsen i Svendborg Kommune vil blive konkretiseret i forbindelse med det igangværende arbejde med vand- og naturplanerne som staten i samarbejde med kommunerne skal udarbejde jf. vandrammedirektivet. Ovenfor er beskrevet de særlige udfordringer som klimaændringerne forventes at stille på naturbeskyttelsesområdet. I takt med vandplanernes udarbejdelse forventes det at der kan stille mere konkrete mål fro de enkelte naturområder inden for Svendborg kommunes område. Indsatsplaner for naturbeskyttelse Indsatsområde, formål, tidsplan og omkostninger i forhold til klima og natur. Indsatsområde Formål Tid Udgiftsniveau Spredningsveje At sikre dyr og planter spredningsmuligheder i landskabet, så de uhindret kan følge klimabæltet. Løbende Indeholdt i kommuneplan samt i Statens Vand- og naturplaner Vandløb Bremse vandets hastighed, således at oversvømmelser kan reduceres. Ikke foreløbig Kystnatur Sikre at strandengene frit kan følge en vandstandsstigning. Igangsættes når data foreligger fra Staten (2011) Påvirkning af kyster Sikre kystens frie dynamik og Igangsættes bevarelse af værdier i land. når data foreligger fra Staten (2011) Adgangsbegrænsninger Sikrer fuglene ro i yngleperioden Indenfor afdelingens Afhænger af data Afhænger af data

17 Vådområder Begrænse udledning af drivhusgas og etablere buffere som reducerer variationen i vandløbsafstrømningen. budget 2015 Indenfor Statens Vandplaner 4.7 Fysisk planlægning Klimaændringerne forventes at skabe såvel problemer som muligheder, som på sigt bedst imødekommes/udnyttes ved en hensigtsmæssig fysisk planlægning af arealanvendelsen og infrastrukturen i kommunen. Allerede ved den forestående kommuneplanrevision, som forventes endeligt vedtaget inden årets udgang vil klimaændringerne være indpasset i et vist omfang, som det fremgår af flere af ovenstående målsætninger og indsatsplaner. Særligt fokus bør også i kommuneplansammenhæng rettes mod at imødekomme klimahensyn i rammerne for de særligt vigtige set i klimasammenhæng infrastrukturområder som varmeforsyning og trafikplanlægning. Den overordnede fysiske planlægning står overfor en særlig udfordring, ved at den skal de eksisterende og planlagte bebyggede kystnære områder, herunder havneområder, som er truet af de kommende havstigninger, som beskrevet i afsnit 4.1. Udfordringen vanskeliggøres af den usikkerhed om klimakonsekvenserne, herunder især om havvandets stigning, som må forventes i mange år fremover. Indsatsplaner den fysiske planlægning Forslag til i den fysiske planlægning at imødekomme klimaændringernes konsekvenser er indbygget i de øvrige indsatsplaner, hvortil der henvises. 4.8 Redningsberedskabet Udfordringen består i at det kommunale redningsberedskab kan indsættes ved usædvanlige vejrmæssige hændelser, som stormflod, orkaner, oversvømmelser, tørkeperiode mv. for at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø. I mange tilfælde vil indsatsen bestå i at assisterer andre aktører i tilspidsede situationer. Også det statslige beredskab (Beredskabsstyrelsen), hvor nærmeste regionale beredskabscenter er Haderslev og Næstved (køretid omkring 2 timer) vil kunne bistå efter behov. Svendborg Kommunes redningsberedskab har over årene foretaget en løbende tilpasning efter behovet i form af forskelligt materiel som særlige lænsepumper, olieopsamlingsudstyr mv. som senest har været i anvendelse i forbindelse med oversvømmelserne i efteråret Da levetiden for det meste af dette materiel er relativ kort (10-15 år) i forhold til tidshorisonten for de forventede klimaændringer sammenholdt med den hurtige teknologiske udvikling, er der her og nu ikke af klimamæssige årsager behov for en mere langsigtet planlægning på området

18 Det til rådighed værende materiel og mandskab er nærmere beskrevet i Beredskabsplanen. Forslag til mål og indsatsplaner for redningsberedskabet Ud over en løbende tilpasning af materiellet indenfor eksisterende budgetrammer forslås indtil videre ikke nye indsatsplaner. 4.9 Borgerinddragelse For at imødekomme de værste konsekvenser af klimaændringerne, herunder især den globale opvarmning er det nødvendigt at alle i samfundet medvirker aktivt i stort og småt, både for at bidrage direkte og ved at foregå andre med et godt eksempel. Mål for borgerinddragelse Det forudsættes at kommune påtager sig en aktiv rolle for at fremme en bæredygtig udvikling både i kommunens egne virksomheder og i forholde til borgerne og private virksomheder og andre aktiviteter. Som middel til opfyldelse af dette mål foreslås foreløbigt etablering af en Grøn Guide, eventuelt i samarbejde med en eller flere interesseorganisationer. Indsatsplan for borgerinddragelse: Forslag til organisering af Grøn Guide Kommunen skal jf. Planstrategien generelt arbejde for formidling af viden om og gennemførelse af energibegrænsende foranstaltninger. Det foreslås derfor, at den i Planstrategien nævnte oprettelse af en klima- og energipatrulje i form af en Grøn Guide etableres i 2010, eventuelt i samarbejde med diverse interesseorganisationer indenfor området. Målet for den grønne guide skal være at hjælpe borgerne og virksomhederne med at spare på energien og at begrænse udslippet af CO 2. Det foreslås foreløbigt, at etablere den grønne guide for en 3-årig periode. Der skal i løbet indeværende år udarbejdes forslag til arbejdsområde og arbejdsform for denne Aktivitet. Finansiering: Forslaget indarbejdes som et udvidelsesforslag i budget Tidsplan: Forslag til etablering af grøn guide fremlægges senest 1. juni Oversigt over indsatsplaner Indsatsplan Tidsfrist Økonomi Ansvarlig Kystforvaltning Indsatsplan 1: Foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen Indsatsplan 2: Nærmere undersøgelse af truede områder Byggeri og anlæg Indsatsplan 1: Krav om begrænsning af energiforbruget i opvarmede bygninger Indsatsplan 2: Organisering af Grøn Guide 1. dec besluttes Kommuneplanen 1. juni kr. KK 1 og GIS Eks. budget Senere Natur og Miljø Plankontoret Natur og Miljø Spildevandsbehandlingen Indsatsplan 1: Oversigt over 31. dec Eks. budget Svendborg

19 overbelastningsrisikoen Indsatsplane 2: Regnvand nedsives på egen grund Energiforsyningen Indsatsplan 1: Registrering af CO 2 kilder, herunder transportsektoren. Indsatsplan 2. Oversigt over muligheder for CO 2 - neutral kommune Omgående 1. apr juli 2010 Eks. budget kr. (Udvidelsesforslag) Vand Plankontoret, BVI 2 og Svendborg Vand Eks. budget Naturbeskyttelse Se tabel side Afhænger af data Natur og Miljø Redningsberedskabet ingen Eks. budget Driftafd. Borgerinddragelse Etablering af Grøn Guide 1. jan (Udvidelsesforslag) KK KK Miljø og Teknik 1) KK: Klimakonsulenten 2) Byggeri, veje og industrimiljø 6. Opfølgning og revision På grundlag af den store usikkerhed der på nuværende tidspunkt er knyttet til forudsigelserne af klimaændringernes konsekvenser, skal udviklingen, herunder særligt også lovgivningen, følges nøje, med henblik på at foretage de nødvendige korrektioner af den overordnede politik og de igangværende indsatsplaner. Det foreslås derfor at klimapolitikken under alle omstændigheder tages op til revision hvert år i januar måned

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik Foråret 2012 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik... 3 Overordnede statslige mål... 3 Energi og CO 2... 3 Klimatilpasning... 4 Svendborg Kommunes

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Svendborgs Klimapolitik

Svendborgs Klimapolitik CO2 neutral kommune Svendborgs Klimapolitik - den korte version Temperaturanomail (C ) Global årsmiddeltemperatur 1850-2008 Afvigelse fra 1961-1990-normal Kilde: CRU - HADCRUT3, Sidst opdateret: 29. jan.,

Læs mere

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik 2012 Forslag august 2012

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik 2012 Forslag august 2012 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik 2012 Forslag august 2012 Indholdsfortegnelse REVISION AF SVENDBORG KOMMUNES KLIMAPOLITIK... 3 OVERORDNEDE STATSLIGE MÅLSÆTNINGER... 3 ENERGI OG CO 2... 3 Svendborg

Læs mere

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009 Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Fremtidens natur med klimaændringer

Fremtidens natur med klimaændringer Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 Forslag til Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 I medfør af 1, stk. 2 i lov om kystbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan,

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt Dato: 11. april 2007 Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster Dette notat forholder sig til klimaændringers konsekvenser

Læs mere

EJENDOM OG BYGGERI KLIMASTRATEGI

EJENDOM OG BYGGERI KLIMASTRATEGI EJENDOM OG BYGGERI KLIMASTRATEGI FORORD FN s klimapanel peger på, at klimaændringer igennem de kommende år vil betyde stigende globale temperaturer, flere hændelser med ekstremnedbør og stigende havspejl.

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Klima og DN Klimakommune

Klima og DN Klimakommune Klima og DN Klimakommune Kerteminde 5. februar 2009 Jens la Cour Kampagneleder klimakommuner Klima og klimakommuner 1. Udviklingsscenarier forårsaget af klimaforandringer i Danmark 2. Klimakommuner handling

Læs mere

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug)

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Goddag. Mit navn er.. fra COWI. Jeg ringer i anledning af, at Region Hovedstaden har igangsat et arbejde omkring udvikling af en klimastrategi.

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Vordingborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg for Klima tilpasning og CO 2 reduktion.

Vordingborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg for Klima tilpasning og CO 2 reduktion. NOTAT Sags nr.: 13/22224 Dokument nr.: 121716/13 Sagsbehandler: Erik Rasmussen Dato: 06-11-2013 Miljørapport for Kommuneplantillæg nr. 5 Klima Tilpasning og CO 2 Miljøvurdering Indledning Vordingborg Kommune

Læs mere

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. november 2009 1. Resume Med denne indstilling præsenteres et forslag til Århus Kommunes vision om at kunne sikre rent og nok vand til

Læs mere

Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning. Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet

Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning. Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Hvad skal man med et hus, hvis man ikke har en anstændig planet at

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Klima tilpasning på Fanø

Klima tilpasning på Fanø Klima tilpasning på Fanø Diger, stormfloder, havstigninger Agenda21-gruppens digegruppe : Svend Lauridsen, Sønderho, talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby

Læs mere

Strategi for klimatilpasning

Strategi for klimatilpasning Strategi for klimatilpasning 2012-2016 Forslag Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki...

Læs mere

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning Introduktion til Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse og tilpasning Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand

Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17. december 2014 Forslag til Indsatsplan til beskyttelse af drikkevand Forslag til Indsatsplan StautrupÅbo er klar til vedtagelse

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

Klimatilpasning i danske kommuner

Klimatilpasning i danske kommuner Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 906 Offentligt Klimatilpasning i danske kommuner Summary med grafer på hovedresultater København, maj 2010 YouGov Zapera Public og

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Klimatilpasning - organisering

Klimatilpasning - organisering Erfaringer fra Ringkøbing-Skjern Kommune Ivan Thesbjerg Huller i ozonlaget, global opvarmning, polerne smelter, havvandsstigninger, monsterregn Varmere, vildere, vådere!!! Det må vi vel også hellere gøre

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK.. I Køge Kommune varetages beredskabet af Brand & Redning, som udover at assistere ved ekstreme klimahændelser også varetager brandslukning og redningsopgaver, som navnet antyder. Dette notat har til formål

Læs mere

Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan

Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan Indhold Mål... 2 Klimaet ændrer sig... 2 Kan vi forudsige oversvømmelser?... 2 Hvad kan vi gøre?... 4 Principper for lokal

Læs mere

Oversvømmelsesdirektivet

Oversvømmelsesdirektivet Oversvømmelsesdirektivet Kirsten Flemming Hansen By- og Landskabsstyrelsen Oversvømmelsesdirektivet Europa-parlamentets og rådets direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Trådte

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

NATUR OG MILJØ KLIMASTRATEGI

NATUR OG MILJØ KLIMASTRATEGI NATUR OG MILJØ KLIMASTRATEGI 2 FORORD FN s klimapanel peger på, at klimaændringer igennem de kommende år vil betyde stigende globale temperaturer, flere hændelser med ekstremnedbør og stigende havspejl.

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Vi tilpasser os klimaet. Sønderborg Kommune 2014

Vi tilpasser os klimaet. Sønderborg Kommune 2014 Vi tilpasser os klimaet Sønderborg Kommune 2014 indhold 4-5 KLÆDT PÅ TIL UVEJR i Sønderborg Kommune ønsker vi at være godt forberedt, når klimaet ændrer sig. 6 NYT KLIMA I DANMARK Se nogle bud på, hvordan

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Ib Doktor Vej og Parkchef Fredericia Kommune Formand for Kommunal Teknisk Chefforenings faggruppe; Veje, trafik og trafiksikkerhed, VTT. Hvordan ser KTC på klimaudfordringerne

Læs mere

Klimatilpasningsstrategi

Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasningsstrategi Herning Kommune Klimatilpasningsstrategi Udarbejdet i marts 2013 af Herning Kommune i samarbejde med Herning Vand Fotos: Herning Kommune To fotos på side 7, Mogens Nielsen Sdr.

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger COWI A/S Aarhus Vand og miljø Forundersøgelser Miljøvurdering og VVM Miljø og anlæg Bent Sømod Cand. Scient. i Biologi Sektionsleder Natur og Miljø Direkte 87

Læs mere