Partnerskaber Vejen til Grøn Vækst. Innovativ grøn systemeksport i vandsektoren. 19. juni 2012 Miriam Feilberg, DWF

Transkript

1 Partnerskaber Vejen til Grøn Vækst Innovativ grøn systemeksport i vandsektoren 19. juni 2012 Miriam Feilberg, DWF

2 Research Platform Water Research agenda Lobby Science/practice DWFs main activity areas The Knowledge network: North-South activities Development assistance Sharing knowledge R - DK R-D I The members organization: International cooperation Representing Denmark Export promotion

3 Fremme af dansk systemeksport: Ide opstået ved eksport promotion i Indien med miljøminister, 6 deltagende virksomheder på field trip til renseanlæg Partnerskab for opgradering med 6 deltagende danske virksomheder med ønske om at etablere et demonstrationsite for dansk renseteknologi i Indien

4 Stort rum for forbedring i Indien! Hvad med mange lande?

5 Kan partnerskaberne spredes? Behov for samarbejde Danske virksomheder er små spillere på det globale marked Markederne efterspørger systemløsninger Interesse for at arbejde sammen, også med konkurrenter Ansøgning til RTI s Åbne Midler om Innovativ Grøn Systemeksport

6 Projektorganisering Projektgruppe Følgegruppe Styregruppe leder af AP er Arbejdsgruppe 1 og 6 Koordination og vidensdeling Arbejdsgruppe 2 Grundvandsforvaltning i Kina GEUS Arbejdsgruppe 3 Opgradering af spildevandsanlæg i Indien DHI Arbejdsgruppe 4 Reduktion af Vandspild i Indonesien DHI Arbejdsgruppe 5 Lokal afledning af regnvand KU-Life

7 Partnere Danish Water Forum DHI GEUS Danish Water Services COWI Danfoss DanWater Grundfos Nordisk Wavin Siemens Turbo machinery SkyTem Teknologisk Institut ViVa, KU Life 7 Technologies Vandcenter Syd

8 Eksempel på en aktivitet: Reduktion af vandspild i byområder i Indonesien Partnere: DHI, DanWater, Wavin, Grundfos, 7T. Markedspotentiale: 240 mio. indbyggere, vækst 6%, fokus på udbygning af vandforsyning, MDG på vand og på NRW omkring 40%. Eller Vietnam Aktiviteter det første år: Fastlægge land/område, tage stilling til yderligere partnere, udvælge demo-site og lave køreplan for teknisk analyse.

9 Hvad er udfordringerne? Kan partnerskabsmodellen spredes? Konkrete projekter?

10 DWF og partnerskaber Jesper G. Dannisøe, DWF DWF faciliterer pt 2 partnerskaber: Partnerskab for spildevand i Indien Partnerskab for slam i Indien Begge støttet økonomisk af Miljøstyrelsen og begge med meget tæt samarbejde med den danske ambassade i Indien...og begge åbne for nye medlemmer!!!!!

11 Set-up 6 danske virksomheder (COWI, Danfoss, DHI, Grundfos, Siemens Turbo og vandcenter Syd) Fælles fremstød i Indien i februar 2009 Fælles tro på en systemløsning på et udvalgt indisk renseanlæg Begrænset overlap af kompetencer Fælles for 4 af de 6: Ikke inde på det offentlige marked i Indien

12 Partnerskabet Løse forbindelser og intet bindende papir Båret af øjeblikkets naivitet og tro på at den danske løsning simpelthen ikke kan slå fejl Ledet af en Styregruppe med repræsentation af industri og rådgivning Meget tæt samarbejde med MST og ambassade

13 Lessons learned Ujævn belastning på partnerne Industrien allerede etableret i Indien Rådgivning fra DK Manglende kendskab til den offentlige sektor Måske behov for et deltager-gebyr til dækning af ydelser, der ikke kan finansieres inden for støtten fra MST. Gå efter den private sektor (Aftale med Tata/Jusco, måske Larsen & Toubro)

14 Vil du være med??? Kontakt undertegnede pr mail på: Eller

15 Workshop: Vejen til partnerskaber for grøn vækst Anke Oberender MSc. Env. Technology, By & Industri, DHI Sekretariat for innovationspartnerskabet for genanvendelse af fosfor fra kommunalt spildevand og spildevandsslam 19. Juni 2012

16 Fosforpartnerskabet Formålet: Skabe en ny platform for strategisk samarbejde om reguleringsudvikling, teknologiudvikling og forretningsudvikling for genvinding og nyttiggørelse af fosfor i spildevand og spildevandsslam Visionen: Skabe en bæredygtig håndtering af ressourcen spildevand/spildevandsslam og sikre national uafhængighed/selvforsyning ved at recirkulere fosfor fra spildevandsslam på en bæredygtig måde Skabe en regulering, som støtter op omkring selvforsyning og teknologiudvikling for at opnå højere effektivitet og minimal træk på primære fosforressourcer Udvikle danske systemløsninger baseret på danske og udenlandske erfaringer og udviklingsprojekter

17 Fosforpartnerskabet - målsætning Partnerskab for fosfor i kommunalt spildevand og spildevandsslam (90 aktører) Styregruppe Sekretariat Reguleringsudvikling (26 aktører) Markedsudvikling (33 aktører) Teknologiudvikling (38 aktører) Reguleringsudvikling: belyse og synliggøre de regulatoriske rammer for P-genanvendelse afdække uhensigtsmæssige overlap på tværs af lovgivningen skabe en mindre kompleks og mere fleksibel regulering Markedsudvikling: fremme dialog mellem aktørerne på markedet skabe et overblik over potentielle markeder i relation til afsætning af teknologi og salg af oparbejdede P-produkter tiltrækning af spildevand/slam til oparbejdning i DK at begrænse eksport af værdifulde ressourcer i spildevand og slam Teknologiudvikling Identificere udviklingsbehov og etablere et innovationskonsortium for udvikling af teknologi til optimal P-genanvendelse aktørerne på området anerkender nødvendigheden af, at der er behov for mere end én teknologi Styregruppe: Miljøstyrelsen, DANVA, Landbrug og Fødevarer, Aalborg Universitet, Videncenter for Landbrug (VFL), DHI Sekretariat: DHI VFL

18 Fosforpartnerskabet igangværende arbejde Kapitel 1 - Indledning Udviklingsbehov? Teknologier Markedet Kapitel 6 - Reguleringsudvikling Regulering

19 Erfaringer med fosforpartnerskabet Vores erfaringer: Det er en udfordring (og kan være vanskeligt) at arbejde sammen med mange forskellige partnere Især når der ikke er én indledende fælles ide men forskellige interesser i at arbejde sammen Partnerne deltager for at varetage og sikre deres interesser Indflydelse på de regulatoriske rammer for P-genanvendelse Sikre afsætning af deres teknologi/produkter Sikre videreudvikling af deres teknologi Tror vi på, at partnerne i vores partnerskab vil være villige til at indgå i et fælleskab, hvor de på kort sigt skal levere know-how/ kompetencer, men på lang sigt kan vinde mere? Måske i en mindre kreds Partnerne skal kunne se, hvad de på lang sigt kan vinde og hvem de f.eks. kan indgå en forretningsmodel med Der skal være én indledende fælles ide/ fælles interesse, en mere afgrænset problemstilling Tror vi på, at de relationer, som er blevet etableret mellem partnerne i projektet, kommer til at ophøre efter projektets afslutning? Sandsynligvis ophører samarbejdsrelationerne, hvis der er ingen incitament til fortsat samarbejde er (f.eks. økonomien i det, som der er behov for at drive noget forretningsmæssigt) Kan vores partnerskab bidrage til grøn vækst, levere systemløsninger og skabe vækst for produkter indenfor miljøområdet? Sandsynligvis, hvis der bliver bundet nogle projekter/økonomi op på det

20 Fosforpartnerskabet

21 Innovationspartnerskab for shredderaffald Lotte Kau Andersen, Miljøstyrelsen Jette Bjerre Hansen, DAKOFA

22 Formål Ressourceudnyttelse Teknologiudvikling

23 Opstart af partnerskab Sondering af muligheder for etablering af et partnerskab for shredderaffald møde afholdt i foråret 2010 Forarbejde igangsat af Miljøstyrelsen (efterår 2010) Muligheder for etabelering af et partnerskab State of the art for behandling af shredderaffald Etablering af partnerskab for shredderaffald opstartsmøde afholdt sept Arbejdsgrundlag vedtaget af styregruppe og parterskabet

24 Organisering af partnerskabet Partnerskab Styregruppe Sekretariat Arbejdsgruppe 1 Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 3

25 Deltagere Shreddervirksomheder HJ. Hansen Stena Recycling A/S Deponeringsanlæg Reno Djurs Odense Renovation A/S KaraNoveren AV Miljø Forbrændingsanlæg Amagerforbrænding Vestforbrænding Myndigheder Miljøstyrelse Roskilde Miljøstyrelsen SKAT Universiteter Århus Universitet DTU Miljø Syddansk Universitet Andre Affald Danmark Biosa Danmark Dansk Industri DHI FORCE Technology GreyLogix Danmark HCS A/S Transport&Spedition RenoSam

26 Aktiviteter 1. års aktiviteter i partnerskabet Udviklingsaktivitet 2: Teknologiudvikling Udviklingsaktivitet 1: Regulering og styring Udviklingsaktivitet 3: Markedsudvikling Videnindhentning, -deling og -formidling Styring, koordinering og rapportering Primært sekretariatsopgaver

27 Erfaringer hvad er fungeret godt i partnerskabet Interessen har været stor selv på dette relativt snævre område Aktører, der har med shredderaffald at gøre, har været repræsenteret Der er skabt en dialogplatform med fælles videngrundlag Partnerskabet har vedtaget en fælles vision for ressourcerudnyttelse i shredderaffald Regulering kan samle partnerskabet i et fælles arbejde Miljøstyrelsens aktive deltagelse har bidraget væsentligt til at skabe interesse og samle partnerne

28 Erfaringer hvad har fungeret mindre godt i forhold til at drive teknologiudvikling Kun få centrale teknologiaktører på det danske marked partnerskabet har manglet potentielle aktører udefra (teknologileverandører) Manglende fokus på eksportmuligheder og nye markedspotentialer Stor fokus på regulering har fjernet opmærksomheden lidt fra teknologiudviklingen (gælder muligvis kun for dette partnerskab) Det er ikke lykkedes at engagere universiteterne, der således ikke har spillet en central rolle i forhold til teknologiudvikling

29 Største udfordring Som en kinesiske rigmand spurgte i TV-avisen d. 14 juni: hvad er 1+1?

30 Det videre arbejde Mere fokus på innovation og nytænkning (udgangspunktet skal være ingen bånd) Behov for at få skilt fårerne fra bukkene Vigtigt at et partnerskab kan agere dynamisk, hvis der opstår behov for f.eks. at inddrage nye aktører Vigtig med en drivende sekretariatsfunktion Tid og kontinuitet er vigtige faktorer i forhold til opbygning af tillidsforhold mellem partnerne Måske vigtigst af alt: Tid, råd, vilje og rum til at vende tingene på hovedet

31 Hvad kan vi opnå med partnerskaber, deres styrker og svagheder Fokus på innovationspartnerskaber i regi af den miljøteknologiske handlingsplan 19. juni 2012 Lotte Kau Andersen, Miljøstyrelsen, Miljøteknologi

32 Indhold Baggrund/idé Partnerskaber siden 2007 Tommelfingerregler for partnerskaber Erfaringer styrker og svagheder? Miljøministeriet/Miljøstyrelsen SIDE 2

33 Partnerskaber for innovation - Baggrund/idé Centralt element i regeringens HP for fremme af miljøinnovation i og Formål: Fremme effektive og konkurrencedygtige løsninger til DK og globale miljøudfordringer løse miljøproblemer og skabe vækst Strategisk samarbejde mellem virksomheder, vidensinstitutioner, myndigheder og brugere Miljøministeriet/Miljøstyrelsen SIDE 3

34 Første partnerskaber (2007) - udgangspunkt i DK styrkepositioner Vand Industriel bioteknologi gyllepartnerskabet Vindenergi Megavindmøller (ENS) Biobrændstoffer (ENS) Brint/Brændselsceller (ENS) Løbende evaluering => Ny strategi Miljøministeriet/Miljøstyrelsen SIDE 4

35 Partnerskaber siden Tommelfingerregler Fokus - fælles udfordring: Miljøudfordring, ny lovgivning (effektiv implementering), afsætning af løsninger på nye markeder Timing: Åbent vindue for innovation (ny politisk målsætning, regulering, ændrede priser på materialer, m.v.) MIM s rolle: Ikke bare pengekasse! Klar egeninteresse og aktiv partner Deltagere: Væsentligste interessenter skal inddrages (myndigheder, interesseorganisationer, virksomheder, brugere, videninstitutioner med specialviden) Strategisk rolle for indsats: Sikre implementering af politiske målsætninger, strategier, regulering, m.v. + bidrag til annoncering Miljøministeriet/Miljøstyrelsen SIDE 5

36 Partnerskaber siden aktive partnerskaber Hovedgrupper: Udvikling af samspil mellem regulering, teknologi og marked Fokuseret internationalt miljøteknologisamarbejde (eksportfremme) Miljøministeriet/Miljøstyrelsen SIDE 6

37 Partnerskaber for innovation - aktive partnerskaber Samspil mellem regulering, teknologi og marked Renere Skibsfart (luftforurening) Ballastvand Shredderaffald Genanvendelse af fosfor i spildevand og spildevandsslam Fokuseret internationalt miljøteknologisamarbejde (eksportfremme) Grundvand i Shandong Provinsen i Kina Spildevand i Chongqing provinsen i Kina Miljøteknologi til vandsektoren i Indien Slamhåndtering i Indien Lokal håndtering af regnvand BREF for store fyringsanlæg (pilot) (Offentlig efterspørgsel og ny miljøteknologi) Miljøministeriet/Miljøstyrelsen SIDE 7

38 Partnerskaber siden MIM s rolle Initiativtager Aktiv deltager (rammer for innovation) Finansierer: typisk < kr. til sekretariat og andet (Midler til teknologiudvikling indenfor områder udpeget af partnerskabet) Miljøministeriet/Miljøstyrelsen SIDE 8

39 Partnerskaber for innovation - typisk organisering Miljøministeriet/Miljøstyrelsen SIDE 9

40 Partnerskaber for innovation - typiske aktiviteter 1. Bidrag til miljøregulering, målsætninger, m.v. 2. Udvikling af innovationsstrategier 3. Videnopbygning (teknologisk stade, kompetencer, barrierer for innovation, markedsmuligheder, m.v.) 4. Udarbejdelse af informationsmateriale (f.eks. til virksomheder, der påvirkes af kommende miljøregler) 5. Afholdelse af seminarer, konferencer, eksportfremstød Miljøministeriet/Miljøstyrelsen SIDE 10

41 Andre typer partnerskaber (MST) Grønne finansieringspartnerskaber: - Støjpartnerskaber Grønne efterspørgselspartnerskaber: - Partnerskab for offentlige grønne indkøb - Forum for bæredygtige indkøb - Partnerskab for innovationsfremmende offentlige investeringer Miljøministeriet/Miljøstyrelsen SIDE 11

42 Erfaringer med partnerskaber Evaluering af den miljøteknologiske indsats (herunder partnerskaber) gennemføres lige nu! Men set fra vores vinkel. Ikke kun en model afhænger af formål, deltagere, m.v. Brændende platform - fælles udfordring! Økonomisk incitament (på sigt) Kilde til ny viden (godt overblik over kompetencer, lovgivning, teknologiudvikling, forskning/udvikling m.v. inden for et område) Koordineret input til udvikling af lovgivning og politiske målsætninger for konkrete områder Samarbejde om teknologiudvikling/nye forretningsmuligheder svært! Vigtigt med en sekretariatsfunktion som både er fagligt stærk og er god facilitator! Målrette innovationsaktiviteter: pege på udviklingsbehov i forbindelse med annoncerunder Virker som nyttig samarbejdsform i forhold til at åbne døre for virksomhederne på vækstmakeder. Kræver engagement og kommitment! Miljøministeriet/Miljøstyrelsen SIDE 12