Samordnet ledelse af dagtilbud? Kommunernes organisering af indsatsen for børn med særlige behov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samordnet ledelse af dagtilbud? Kommunernes organisering af indsatsen for børn med særlige behov"

Transkript

1 Samordnet ledelse af dagtilbud? Kommunernes organisering af indsatsen for børn med særlige behov

2 2 Samordnet ledelse af dagtilbud? Kommunernes organisering af indsatsen for børn med særlige behov Væksthus for Ledelse, 2011 Projektledelse: Trine Sonne, KL Morten Eiler Hansen, BUPL Signe Brinkler Larsen, BUPL Redaktion: Ola Jørgensen, Klartekst Grafisk design: Karen Krarup Tryk: Schultz Grafisk ISBN: ISBN: pdf

3 3 Indhold Forord....4 To områder ét ansvar...6 Fire børn med særlige behov....6 Mellem to love....6 Integration og inklusion...7 Samordningsgevinster...8 Ledelse af dagtilbud...9 Tre typer af tilbud....9 Ledelse af dagtilbud under forandring...9 Forankring af indsatsen Potentialer for samordning...11 Samordningsmodeller...12 Samordning mellem forvaltninger...12 Central samordning Decentral samordning Samordning i netværk Samordning i praksis Svendborg: Områdeledelse åbner nye muligheder Køge: Videndeling er afgørende for bedre inklusion Aalborg: Samarbejde mellem tre niveauer Ledelsesudfordringer Inklusion uden afspecialisering Meningsfuldt tværfagligt samarbejde Fokus på effektivitet Læs mere

4 4 Forord Dagtilbudsområdet har siden kommunalreformen været igennem store forandringer i ledelsesstrukturen og i mange kommuner er det endelige valg af ledelsesmodel fortsat åbent. I samme periode har kommunerne fra amterne overtaget ansvaret for den specialiserede indsats for børn med særlige behov. Det har derfor været en udfordring for næsten alle kommuner at finde en måde at placere det nye område på i en samlet struktur for dagtilbudsledelse. I disse år er der stærkt fokus på mulighederne for at inkludere flere børn med særlige behov i kommunernes almindelige dagtilbud. Gøres det rigtigt og med den nødvendige støtte, vil det i mange tilfælde være den bedste løsning for det enkelte barn, som kan blive i sit sociale miljø og fx slipper for lang transport til en specialbørnehave. Det betyder, at kommunerne faktisk kan give børn og forældre et tilbud af højere pædagogisk kvalitet.

5 5 Skal de inkluderende principper foldes ud i praksis, kræver det et godt samarbejde mellem alle de parter, der spiller en rolle i indsatsen for børn med særlige behov. Det forudsætter også, at der på de relevante ledelsesniveauer sker en ordentlig samordning af indsatsen. Det kan gøres og bliver gjort på mange måder. Dette hæfte slår nogle vigtige temaer an på et ledelsesfelt, hvor der endnu ikke er nogen kanoniserede løsninger. Formålet er at understøtte den enkelte kommunes overvejelser om, hvordan samordningen bedst organiseres. Hæftet er skrevet til alle med ledelsesansvar på dagtilbudsområdet, men henvender sig ikke mindst til de ledelsesniveauer, der har et særligt ansvar for at samordne ledelsen af indsatsen for børn med særlige behov. Det kan være børneområdets politikere, chefer på forvaltningsniveau, områdeledere samt ledere af institutioner og enheder, der har tilbud til børn med særlige behov. Den viden, der præsenteres i hæftet, er et delresultat af et projekt, der også har kortlagt de generelle erfaringer med nye ledelsesmodeller på dagtilbudsområdet. Resultatet af denne kortlægning kan findes på Projektet vil gerne takke de mange chefer og ledere i kommunerne, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelse, interviewrunde eller på anden måde bidraget med deres viden på området. Bag hæftet står Væksthus for Ledelse et samarbejde mellem KL, Danske Regioner og KTO. Projektet har været ledet af KL og BUPL i fællesskab.

6 6 To områder ét ansvar Fire børn med særlige behov Ét barn har et stærkt og varigt fysisk handicap. Et andet har en psykiatrisk diagnose som autisme eller ADHD. Et tredje har ingen diagnose, men fungerer socialt og følelsesmæssigt markant dårligere end sine jævnaldrende. Et fjerde er blot midlertidigt slået ud af kurs. De fire børn repræsenterer forskellige dele af spektret børn med særlige behov i aldersgruppen 0-6 år. Det er kommunens ansvar og opgave at sikre, at de alle fire får en støtte, der svarer til deres situation og behov. Sådan har det ikke altid været. Inden strukturreformen ville de to første børn typisk have fået et specialiseret tilbud i amtsligt regi. Nu er hele ansvaret samlet ét sted med de muligheder og udfordringer, dét giver. Mellem to love Indsatsen for børn med særlige behov er forankret i to forskellige love: dagtilbudsloven, der regulerer de almindelige dagtilbud, og serviceloven, der sætter rammerne for de specialiserede dagtilbud. Se tekstboks. I praksis er der på flere punkter uklare grænser mellem de to lovgivninger. Kommunen kan fx ud fra begge regelsæt etablere en specialgruppe af børn med særlige behov som en del af et almindeligt dagtilbud. Og en undersøgelse fra SFI har vist, at en stor del af lederne faktisk ikke ved, hvilket af de to lovgrundlag de arbejder ud fra. Find rapporten under Læs mere på side 34. I nogle kommuner hører de to typer af tilbud til i hver deres forvaltning de almene tilbud typisk i børne- og kulturforvaltningen, de specialiserede under fx socialforvaltningen. Men selv om flertallet af kommuner nu har samlet hele indsatsen i én forvaltning, er der stadig tale om to områder med hver deres fokus og faglige traditioner.

7 7 At få dem til at spille fleksibelt og effektivt sammen er en af de vigtigste ledelsesmæssige opgaver i de kommende år både for ledere af specialiserede og almene dagtilbud. Integration og inklusion To generelt accepterede principper forstærker behovet for en ledelsesmæssig samordning af almen- og specialområdet. For det første ønsket om en fysisk integration af tilbuddene. I årtier har det været bredt anerkendt, at børn med funktionsnedsættelse sagtens kan få den nødvendige støtte under samme tag som andre børn. Derfor er der i dag over hele landet masser af såkaldt integrerede grupper, hvor børn med særlige behov har deres egen afdeling i et almindeligt dagtilbud. Det modsatte princip er segregation altså en adskillelse af de to grupper af børn i hver deres institutioner. For det andet ønsket om at skabe et inkluderende miljø, der også kan rumme børn med særlige behov som en del af bør- Dagtilbudsloven og serviceloven I dagtilbudslovens 1 står der, at en del af formålet med dagtilbud er: at forebygge negativ social arv og eksklusion ved, at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Af 4 fremgår det, at dagtilbud mv. til børn: der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling mv., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af tilbuddene efter denne lov, oprettes efter bestemmelserne i lov om social service. I servicelovens 32 hedder det: Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, jf. stk. 3, i særlige klubtilbud, jf. 36, eller i forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvis af forældrene i hjemmet.

8 8 negruppen. Det handler med andre ord om de pædagogiske metoder og ressourcer, dagtilbuddene bruger til tidligt at spore børn med særlige behov og forebygge, at de bliver ekskluderet af normalgruppens sociale fællesskab. Begge principper væver almen- og specialområdet tættere ind i hinanden. Det bliver stadigt vigtigere, at den ene hånd er klar over, hvad den anden gør og at de arbejder sammen om at gøre det, der er bedst for børnene. Den koordination mellem de to områder kan foregå på mange måder. Men den kræver under alle omstændigheder et vist niveau af ledelsesmæssig samordning. Samordningsgevinster Blandt de potentielle gevinster for kommunen ved at samordne ledelsen af de to områder bedre er: Strategisk retning fordi der kan sættes stærkere ledelseskraft bag en samlet strategi, der ofte vil være formuleret i den sammenhængende børne- og ungepolitik. Skarpere visitation fordi ledelsen har overblik og råderet over hele paletten af tilbud til børn med særlige behov. Derfor kan man i visitationen lettere vælge og koordinere de indsatser, der ventes at give de bedste resultater. Mere tilfredse forældre fordi de oplever, at der er en velkoordineret plan, som gør dem mere trygge ved deres barns udvikling. De får også lettere den samme klare information, uanset hvem de taler med om barnet. Bedre videndeling fordi det bliver lettere at udnytte de specialiserede pædagogers samlede viden på tværs af de måder, indsatsen er organiseret på. Større effektivitet fordi det bliver mere fleksibelt at anvende støtteressourcerne der, hvor der er mest brug for dem eksempelvis til at inkludere et udsat barn i børnegruppen i et almentilbud. Disse gevinster indløses imidlertid ikke af sig selv. På side 30 beskrives nogle af de udfordringer, der skal håndteres på vej mod en tættere samordning. Her gives også en række bud på spørgsmål, som chefer og ledere på dagtilbudsområdet med fordel kan overveje.

9 9 Ledelse af dagtilbud Tre typer af tilbud Kommunerne har i dag tre hovedtyper af dagtilbud til børn med særlige behov: Særlige dagtilbud efter servicelovens 32. Tilbuddet gives til børn, der på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Støtten gives i form af en specialbørnehave eller en specialgruppeordning i tilknytning til et alment dagtilbud. Se tekstboks side 10. Gruppeordninger i almene dagtilbud efter dagtilbudslovens 4. Tilbuddet gives til grupper af børn med fx motoriske vanskeligheder, langsomt udviklede børn, børn med adfærdsproblemer, børn med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne samt børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Støtten gives som en integreret del af et almindeligt dagtilbud. Enkeltintegration som regel efter dagtilbudslovens 4. Her modtager enkelte børn med særlige behov tilbud i et alment dagtilbud. I praksis vil det ofte være med tilknytning af fx støttepædagoger, ressourcepædagoger og/eller pædagogiske vejledere. Ledelse af dagtilbud under forandring Ledelsesstrukturen på dagtilbudsområdet har siden kommunalreformen været under stærk forandring. En kortlægning, Væksthus for Ledelse foretog i 2010, viser: At det i dag kun er 15 pct. af kommunerne, der holder fuldt og helt fast i den traditionelle model, hvor alle dagtilbud er (mindre) selvstændige institutioner med hver deres leder og souschef. At hver tredje kommune helt har forladt denne model. At resten af kommunerne (54 pct.) kombinerer den traditionelle ledelsesmodel med en række nye. At det blandt de nye ledelsesmodeller især er områdeledelse, kommunerne foretrækker.

10 10 Fakta om 32-tilbuddene Ifølge en undersøgelse foretaget i 2009 af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, går børn i de specialiserede tilbud efter servicelovens 32. Langt de fleste af disse børn er mellem 3 og 7 år. På landsplan er der ifølge SFI s undersøgelse imellem 150 og 180 institutioner med tilbud efter servicelovens 32. Heraf er mindst 59 specialbørnehaver, mens resten blandt andet er grupper af børn med funktionsnedsættelse, som er integreret i en almindelig børnehave. Ifølge SFI har i alt 69 af landets kommuner institutioner, som har tilbud efter 32. Mange af de kommuner, der ikke selv har disse tilbud, køber pladser hos andre kommuner. Kilde: SFI: Særlige dagtilbud til børn efter 32 (2009). Områdeledelse indebærer, at en række dagtilbud samles under en fælles ledelse. De tidligere selvstændige institutioner indgår så som børnehuse e.l. med hver deres daglige leder, som sammen med områdelederen udgør et samlet ledelsesteam. I mange kommuner har man endnu ikke lagt sig fast på den fremtidige ledelsesstruktur. En del af de nuværende (forsøg med) ledelsesmodeller står foran at skulle evalueres, justeres og eventuelt udbredes til hele kommunen. Forankring af indsatsen En del af beslutningen om ledelsesstrukturen handler om, hvor og hvordan den specialiserede indsats for børn med særlige behov er forankret. Det åbner nemlig forskellige muligheder og udfordringer for samordningen mellem de to områder. Fx viser SFI s undersøgelse en stærk sammenhæng mellem den måde, hvorpå forvaltningen har organiseret indsatsen for børn med særlige behov, og kommunens politik på området. Kommuner, som administrerer 32-området sammen med de almindelige dagtilbud, satser således stærkt på enkeltintegrati-

11 11 on. Kommuner, der administrerer 32-området i en særlig handicapafdeling, satser tilsvarende stærkt på specialbørnehaver. I afsnittet Samordningsmodeller på side vises fire forenklede modeleksempler på, hvordan samordningsopgaven kan være forankret i forskellige ledelsesstrukturer. I praksis findes såvel ledelsesmodellerne som forankringen af den specialiserede indsats i mangfoldige varianter i kommunerne. Potentialer for samordning Væksthus for Ledelses 2010-kortlægning af ledelsesmodeller i dagtilbud viser, at der allerede er ret gode muligheder for ledelsesmæssig samordning af indsatsen for børn med særlige behov. Det viser sig nemlig: At i fire af fem kommuner er en eventuel specialbørnehave placeret under samme forvaltning som de almene dagtilbud. At så godt som alle specialgrupper, der ligger i tilknytning til almene dagtilbud, også hører under samme forvaltning. At der i næsten alle kommuner er et formaliseret ledelsessamarbejde mellem specialbørnehaver og gruppeordninger især når det gælder faglige spørgsmål og kompetenceudvikling. At visitationen af børn med særlige behov (efter servicelovens 32) som regel foregår i den afdeling, der er ansvarlig for dagtilbud i kommunen, i pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) eller andre tværgående udvalg. Men på i hvert fald tre områder kan der dog ifølge kortlægningen ligge uudnyttede potentialer i en bedre samordnet ledelsesmodel: I hver femte af de kommuner, der har specialbørnehaver, ligger de under en anden forvaltning end den, der styrer de almene dagtilbud. Kun i hver anden kommune er der på medarbejderniveau et samarbejde mellem specialbørnehave og gruppeordninger. Samarbejdet mellem specialbørnehaver og gruppeordninger vedrører kun i hver tredje kommune en bedre anvendelse af personaleressourcer herunder vikarer. Undersøgelsens samlede resultater findes på Lederweb.dk.

12 12 Samordningsmodeller Model 1: Samordning mellem forvaltninger Børne- & Kulturforvaltning Socialforvaltning Centralt støttekorps Dagtilbud (traditionel ledelse) Integreret gruppeordning Enkeltintegrerede børn Specialbørnehave

13 13 Samordning mellem forvaltninger I denne model er kommunens specialbørnehave placeret i en anden forvaltning end de almindelige dagtilbud, hvor de øvrige tilbud til børn med særlige behov er ledelsesmæssigt forankret. Eksemplet er her vist med en traditionel ledelsesmodel, men kunne også tænkes med områdeledelse. Denne konstruktion kan give en stærk faglig ledelse af specialbørnehaven. Til gengæld øger den behovet for at koordinere indsatsen på tværs af de to forvaltninger, når det gælder bl.a. visitation, videndeling og en fleksibel udnyttelse af ressourcerne. Et stort antal børn med handicap modtager tilbud efter dagtilbudsloven. Disse tilbud ligner hinanden så meget, at en stor del af lederne ikke er klar over, hvilken paragraf deres tilbud arbejder efter. Dette forhold lægger op til, at kommunerne samler administrationen af de to områder i samme forvaltning. Det vil give bedre betingelser for at tilbyde enkeltintegration eller gruppeintegration til flere børn. SFI problematiserer i deres status over særlige dagtilbud til børn efter 32 denne opdelte administration:

14 14 Model 2: Central samordning Børne- & Kulturforvaltning Afdeling Afdeling Afdeling Områdeleder Områdeleder Dagtilbud Centralt støttekorps Integreret gruppeordning Enkeltintegrerede børn Specialbørnehave

15 15 Central samordning I modellen er samordning samlet centralt under samme forvaltning. Det vil i praksis sige på to niveauer. Dels internt mellem afdelinger og enheder i forvaltningen, fx dagtilbudsafdeling, familieafdeling og PPR. Dels i forvaltningens relationer til de decentrale specialiserede enheder og til de områdeledelser, som indgår i denne kommunes ledelsesmodel. Modellen overkommer dermed udfordringen i at koordinere på tværs af forvaltninger. Den udnytter samtidig muligheden for at inddrage områdeledelser i samordningen af indsatsen for børnene med særlige behov. Det kan fx være i beslutningen om, hvilke områder der skal have specialiserede tilbud under sig. Samordningen holdes også her på et relativt centralt niveau med forvaltningen som krumtap i koordinationen.

16 16 Model 3: Decentral samordning Børne- & Kulturforvaltning Områdeleder Dagtilbud Decentralt støttekorps Specialbørnehave Integreret gruppeordning

17 17 Decentral samordning I modellen er samordningen lagt helt ud i de enkelte områder i en kommune, der har områdeledelse som ledelsesmodel. En områdeledelse kan således både stå i spidsen for specialinstitutioner, almentilbud med og uden gruppeordninger samt almentilbud med enkeltintegrerede børn. Hertil kommer, at kommunen i dette modeleksempel har valgt at decentralisere sine støtteressourcer, så de er forankret i de enkelte områder. Det udelukker ikke, at områderne kan samarbejde på tværs om at udnytte hinandens specialiserede ressourcer. I praksis vil mange kommuner nok vælge at koordinere en del af støtteressourcerne centralt. Styrken i denne samordningsmodel kan være, at de specialiserede pædagoger får en meget tættere tilknytning til almentilbuddene i området. Det kan tænkes at gøre den inkluderende indsats mere fleksibel og styrke videndelingen på tværs af de to typer af tilbud. Ulempen kan være, at kommunen som helhed måske mister fleksibilitet i at kunne flytte støtteressourcer på tværs af områder. Desuden er der en risiko for, at de decentrale specialmedarbejdere bliver afspecialiserede, så kommunen ikke vedligeholder sin specialkompetence fx inden for børn med bestemte funktionsnedsættelser. Netop områdeledelse eller lignende ledelsesmodeller er formentlig forudsætningen for denne form for decentralisering, da det næppe giver mening på forhånd at fordele specialressourcer ud til hvert enkelt dagtilbud.

18 18 Model 4: Samordning i netværk Børne- & Kulturforvaltning Samordning i netværk I denne model er ansvaret for samordningen mindre formelt placeret. Den foregår i et netværk blandt de parter, der er involveret i indsatsen for børn med særlige behov fx specialbørnehaven, et centralt støttekorps samt de almentilbud, der har gruppeordninger eller enkeltintegrerede børn. Decentralt støttekorps Det er en samordningsform, der formentlig praktiseres i de fleste kommuner også dem, hvor det formelle ansvar for samordningen er placeret på et højere ledelsesniveau. Styrken i netværksmodellen er, at den inddrager netop de parter, der har udfordringerne tættest på livet. Det giver en meget direkte meningsfuld og ofte personbåret udveksling af erfaringer, løsninger og faglig viden. Integreret gruppeordning Specialbørnehave Enkeltintegrerede børn

19 19 Der er umiddelbart tre tydelige risici ved at forlade sig udelukkende på denne metode: Det kan være svært at forpligte et uformelt netværk på kommunens strategiske målsætninger på området. Netværket kan mangle beslutningskraft, fordi det er afkoblet fra den formelle ledelsesstruktur. Denne form for samordning risikerer alene at styrke den specialiserede indsats uden nødvendigvis at bygge bro til almenområdet.

20 20 Samordning i praksis Områdeledelse er en af de nye ledelsesmodeller, der har vundet udbredelse i mange kommuner. Projektet har undersøgt tre af dem for at se, hvordan de på forskellig måde griber samordningen af indsatsen for børn med særlige behov an. De tre kommuner er ikke udvalgt som best practice, men blot som eksempler på variationen i samordningen inden for den samme overordnede ledelsesmodel. De tre er: Svendborg Kommune, der har valgt en delvist decentral model, hvor såvel de særlige tilbud som en del af støtteressourcerne er lagt ud under områdeledelsen. Køge Kommune, der har valgt en mere central model med tætte ledelsesmæssige bånd mellem kommunens specialbørnehave og et centralt støttekorps samt netværk mellem de relevante parter på området. Aalborg Kommune, hvor indsatsen samordnes under en fælles ledelse i såkaldte dagtilbudsområder med 5-8 dagtilbud både almene og specialiserede. Hvor decentralt støtteressourcerne skal forankres, overvejer kommunen stadig.

21 21 Svendborg Kommune: Områdeledelse åbner nye muligheder Svendborg Kommune har nu indført områdeledelse for alle kommunale dagtilbud. Ændringen har gjort det oplagt at lægge flere støtteressourcer ud i områderne, og dét har styrket samarbejdet om de udsatte børn. afdelingen på Sundhøjskolen, kommunens kompetencecenter på autismeområdet. Svendborg Kommune har udgivet et hæfte med Williams historie for netop at sætte fokus på, hvordan bedre samordning af indsatsen for børn med særlige behov på én gang kan hæve kvaliteten og sænke udgifterne. Som 3-årig fik William Gregersen diagnosen autist og blev indstillet til et autismespecifikt tilbud. I stedet for at flytte ham til specialbørnehave i Odense blev der skabt en god lokal løsning takket være et intensivt samarbejde i Svendborg Kommunes Børn & Unge-forvaltning. Den betød, at William kunne blive i sit almindelige dagtilbud, suppleret med en ressourcepædagog 25 timer om ugen. Det var den bedste løsning for alle parter, og samtidig viste den sig at være væsentligt billigere for kommunen. Den gode historie her er i al sin enkelhed, at der i de ledelsesmæssige regier hele vejen rundt var enighed om reelt at skabe et godt tilbud til William, siger Kasper Føns leder af Center- Det burde jo være simpelt, men er det langtfra altid i et kommunalt system med mange kasser. Det er ikke altid, at vi på den måde formår at lave de bedste løsninger, og det er rigtig ærgerligt, siger Fie Lademann, dagtilbudsleder (områdeleder) for Skovlinden, Williams børnehave. Overgang til fuld områdeledelse Kommunen har i forlængelse af kommunalreformen omlagt organiseringen af hele dagtilbudsområdet. Ændringerne har også påvirket den specialiserede indsats. Den traditionelle institutionsledelse er nu fortid. Svendborg Kommune har indført områdeledelse for alle sine dagtilbud. Det

22 22 betyder, at de i alt 34 børnehuse er placeret i 6 områder med hver deres dagtilbudsleder. Hertil kommer to områder for dagplejen. områder i kommunen og et særligt interkulturelt team tager sig af sprogvurdering og -stimulering på institutioner med etniske minoritetsbørn. Specialbørnehave under dagtilbudsleder Kommunen har én specialbørnehave med 12 pladser (under servicelovens 32) samt to børnehuse med i alt 24 specialpladser. Der er desuden seks specialpladser i dagplejen. Af historiske grunde deler specialbørnehaven bygning med to almene dagtilbud. Den har egen daglig leder, der refererer til dagtilbudslederen i det pågældende område. Visitationen til og finansieringen af specialbørnehaven er dog forankret i Familieafdelingen i Børn & Unge-forvaltningen. Centrale og decentrale støtteressourcer Alle udgående specialpædagoger kaldes nu under ét for ressourcepædagoger. To områder deler tre ressourcepædagoger, der dermed kommer i i alt 11 børnehuse. Disse ressourcepædagoger refererer til de to dagtilbudsledere. Et centralt korps på ni ressourcepædagoger med en gruppeleder betjener de øvrige Det har været et politisk ønske at bruge overgangen til områdeledelse til at decentralisere den specialpædagogiske indsats. Det er sket med udlægningen af ressourcer til to områder. Samtidig er der brug for at have en vis central kapacitet, så det er lettere at opbygge særlige faglige spidskompetencer. Decentralisering er en fordel Fie Lademann er leder for de tre ressourcepædagoger i sit område, og hun ser flere fordele ved decentraliseringen: Støtten kommer tættere på, og det giver både en hurtigere visitation og et bedre samarbejde mellem børnehus og støtteressourcer. Det er også en fordel, at ressourcepædagogerne og børnehusene kender hinanden. Det giver et mere ligeværdigt samarbejde, hvor forsvarsparaderne er nede, siger hun.

23 23 Fie Lademann ser den tættere tilknytning som en ny mulighed, der er blevet åbnet i kraft af modellen med områdeledelse, og tøver ikke med at anbefale andre kommuner med at gå samme vej. Også dagtilbudschef Birgit Lindberg ser samordning af indsatsen i de enkelte områder som vejen frem: Det er vigtigt, at vi i kommunen får skabt en fælles referenceramme i den tidlige indsats for børn med særlige behov. Her har vi med den decentrale løsning på det specialiserede område fundet en god model, siger hun. Indsatsen skal koordineres Svendborg Kommune har i 2010 vedtaget en fælles referenceramme for, hvordan den tidlige indsats for børn med særlige behov skal ydes og koordineres. Et af principperne lyder: En koordineret ressourceorienteret indsats med udgangspunkt i, hvad barnet vurderes at have behov for. Hvis der er behov for en særlig pædagogisk indsats hos barnet, kan en sådan i samarbejde med barnets forældre sættes i værk hurtigt, fokuseret, koordineret og som udgangspunkt i det dagtilbud, hvor barnet befinder sig. Kommunen tænker den tidlige indsats i tre stadier: 1. Tidlig forebyggende indsats som kerneydelse i alle dagtilbud. 2. Tilbud om midlertidigt tilknyttet ressourcepædagog i eget dagtilbud. 3. Visitering til specialplads i dagtilbud. Det skulle betyde, at flere børn vil kunne inkluderes i de almindelige dagtilbud med eller uden specialiserede støtteressourcer. For at sikre flow mellem stadierne er det tanken at udpege en tovholder, der kan sikre kontinuitet i forløbet for barnet og familien. Børn, der fra starten af deres ophold i dagtilbud har behov for en særlig og vedvarende indsats, visiteres dog som regel direkte til specialtilbud.

24 24 Køge Kommune: Videndeling er afgørende for bedre inklusion Da Køge Kommune sagde farvel til traditionel institutionsledelse, styrkede den samordningen af indsatsen for børn med særlige behov. Et centralt støttekorps har nu fået færre og stærkere ledere at spille sammen med. Der er børn, der ikke bare kan inkluderes, og nogen, der kan på fornuftig vis. Så hvordan bevarer vi den faglige specialisering, samtidig med at vi hjælper inklusionen? Så klart opstiller Connie Hansen, leder af Køge Kommunes specialbørnehave Vasebæk, det grundlæggende dilemma i organiseringen af indsatsen over for børn med særlige behov. Som mange andre kommuner lægger Køge i sin sammenhængende børnepolitik op til en høj grad af rummelighed og inklusion i de almene dagtilbud: Almensystemet er tilstrækkelig rummeligt til, at der ikke sker en uhensigtsmæssig eksklusion af børn og unge med vanskeligheder (...) Hvis et barn eller en ung af den ene eller den anden grund i en periode har brug for særlig støtte uden for almensystemet, tilbydes denne støtte. Vi arbejder dog målrettet for at bevare kontakten til almensystemet og for, at barnet eller den unge kan vende tilbage til almensystemet, lyder et af politikkens grundprincipper. På vej til en ny ledelsesmodel Fra 1. januar 2011 overgik hele dagtilbudsområdet til områdeledelse. Dermed er samtlige institutioner og dagplejen nu opdelt i otte områder (klynger) med hver deres områdeleder. I den proces afskaffes souscheffunktionen, og de tidligere institutionsledere bliver dagtilbudsledere og refererer nu til en områdeleder. Den erklærede hensigt med den nye struktur er at skabe en mere robust, effektiv og ledelsesefficient organisering, der kan sikre faglig udvikling og kvalitet med færre ressourcer, som det hedder i Børne- og Ungeudvalgets beslutningsgrundlag for den nye struktur.

25 25 Støttekorpset forbliver samlet Politikerne har tidligt i beslutningsprocessen signaleret, at både specialbørnehaverne, de integrerede grupper og dagplejen skal indgå i den generelle model for områdeledelse. Et afgørende valg har været at fastholde støttekorpset som en samlet enhed under specialbørnehaven og dermed også under én og samme leder. Som den leder har Connie Hansen et medansvar for, at almentilbuddene i hele kommunen arbejder inkluderende. Hun indgår sammen med en almindelig dagtilbudsleder i visitationsudvalget, og Vasebæk deltager også i et netværk med specialgrupperne på tværs i kommunen. Det samarbejde bliver fastholdt i den nye struktur. Køges specialiserede tilbud Køge Kommunes tilbud til børn med særlige behov gives generelt inden for følgende rammer: 19 pladser i specialbørnehaven Vasebæk til børn med store og vedvarende behov for støtte. Typisk er højst en tredjedel af børnene fra Køge Kommune, de andre pladser sælges til andre kommuner. 18 pladser i specialgrupper (indsatsgrupper), der er integreret i tre af kommunens almentilbud. Et centralt støttekorps med ni støttepædagoger, der yder støtte og rådgivning til special- og almentilbud efter behov. I alt er der 48 medarbejdere ansat i specialbørnehaven og støttekorpset, og begge dele er under Connie Hansens ledelse. Specialgrupperne fungerer rigtig godt, og det er oplagt, at netværk er den optimale måde at sikre videndeling og kompetenceudvikling på, siger hun.

26 26 Hun er også begejstret for den nye ledelsesmodel, fordi hun nu har fået en overskuelig kreds af ledere, som hun kan samarbejde tættere med. Det handler meget om at skabe den nødvendige læring på tværs, og her ser Connie Hansen støttekorpset som brobyggere mellem special- og almentilbuddene. Det giver mig et meget bedre indblik i diskussionerne om fx inklusion. Desuden får områdelederne efterhånden opbygget fælles viden, begreber og erfaringer på det specialiserede område, påpeger hun. Videndeling er afgørende Når det gælder ledelse og organisering af specialområdet, peger dagtilbudschef Gitte Abildlund Brorsen på videndelingen som det afgørende kriterium for, hvilken model man vælger. Støttekorpset er blevet enormt kvalificeret, fordi alle specialpædagoger har kunnet trække på den omfattende viden, der ligger i specialbørnehaven. På den måde kommer ressourcerne ikke kun de børn til gode, der er visiteret til en specialplads, men alle børn i Køge Kommune. Det er i mine øjne den mest effektive vej til bedre inklusion, siger hun. Den specialiserede viden, kommunen har fået forærende med en tidligere amtsinstitution som Vasebæk, er en uvurderlig skat. Den skal vi forvalte klogt, så den kommer hele dagtilbudsområdet til gavn, siger Gitte Abildlund Brorsen.

27 27 Aalborg Kommune: Samarbejde mellem tre niveauer Aalborg Kommune har netop indført ny ledelsesstruktur, hvor den hidtidige form for områdeledelse er ændret. I kraft af sin størrelse har kommunen et ekstra ledelseslag mellem den enkelte institution og områdelederen. Specialtilbud ledes decentralt, og kommunen overvejer, hvor centralt støtteressourcerne skal placeres. 22 dagtilbudsledere, der er ansvarlige for drift og udvikling af de fem til otte institutioner i deres dagtilbudsområde. Hver dagtilbudsleder er chef for ledelsesteamet med de pædagogiske ledere i dagtilbudsområdet. 130 pædagogiske ledere, der er ansvarlige for børns trivsel, udvikling og læring og medansvarlige for drift og udvikling af såvel deres egen institution som det dagtilbudsområde, den ligger i. Én forvaltning med fire store geografiske områder, som igen er inddelt i såkaldte dagtilbudsområder, der grupperer kommunens daginstitutioner i mindre klynger. Sådan lyder på kort formel den ledelsesstruktur, Aalborg Kommune indførte 1. januar Altså en variant af områdeledelse blot med tre ledelseslag under forvaltningsniveauet: Blandt de erklærede formål med den nye ledelsesstruktur er foruden styrket ledelse på alle niveauer at sikre: større faglig bæredygtighed og pædagogisk udvikling at der bliver mere tid til og fokus på pædagogisk ledelse at institutionerne rustes til at rumme og inkludere flere børn at mangfoldigheden mellem institutionerne bliver udnyttet bedre. 4 områdeledere, der er ansvarlige for drift og udvikling af de typisk fem dagtilbudsområder i deres eget geografiske område. Hver områdeleder er chef for ledelsesteamet med dagtilbudsledere i området. Vi skal gennem pædagogisk ledelse arbejde målrettet med den pædagogiske faglighed, når det gælder inklusion og faglig udvikling. Vi skal have mere tid til kerneopgaven, og de pædagogiske ledere skal fritages fra flere administrative opgaver, så

28 28 de kan lede arbejdet med blandt andet inklusion, forældresamarbejde samt læring og læringsmiljøer, siger en af kommunens fire områdeledere Denise Bakholm. Synergi i ny ledelsesstruktur Aalborg Kommune har enkelte specialinstitutioner samt en række daginstitutioner med specialgrupper. De ligger alle ledelsesmæssigt under et dagtilbudsområde, idet der dog bliver taget behørigt hensyn til deres særlige forhold. For yderligere at styrke fagligheden og videndelingen om børn med særlige behov er det planen at etablere et netværk for de involverede institutioner på tværs af hele kommunen. I visitationen arbejder Aalborg Kommune med fire niveauer af børn med særlige behov. Til hvert niveau svarer et typisk tilbud fra varige specialtilbud i særlige institutioner til midlertidig støtte til inklusionen i et alment dagtilbud. Se tekstboks. Børnene er forskellige, men man arbejder grundlæggende på samme måde i specialbørnehaver og i almene børnehaver. Specialinstitutionerne og specialgrupperne indgår derfor også i et dagtilbudsområde men der vil selvfølgelig blive taget hensyn til de særlige forhold, der gælder for specialinstitutionerne. Vi tror på, at der er en synergi i at have de to typer af institutioner ind under samme ledelse. Derfor stræber vi efter at etablere et fællesskab på tværs, siger sekretariatsleder Ole Thinggaard fra kommunens Børne- og Familiesekretariat. Han lægger ikke skjul på, at den nye ledelsesstruktur også kan rumme nye udfordringer. Der kan desuden være særlige hensyn at tage i en forældrebestyrelse for dagtilbudsområdet, der spænder over både special- og almentilbud. Central eller decentral støtte Kommunen har et stort centralt støttekorps, som i endnu højere grad skal til at arbejde inkluderende. Det indebærer blandt andet, at de ikke kun skal arbejde med det enkelte barn med særlige behov, men også mere vejledende som en del af et team, der forholder sig til børnegruppen som en helhed, siger Denise Bakholm.

29 29 Hun ser positivt på, at samarbejdet mellem det centrale støttekorps og det enkelte dagtilbud styrkes med den nye struktur. Før var de mere en gruppe for sig med ydelser, institutionerne kunne rekvirere. Nu skal vi alle til at være en del af det samme hold, siger hun. Det ligger fast, at Småbørnsafsnittet forbliver udviklings- og kompetencecenter med konsulentfunktioner for hele kommunen på dagtilbudsområdet. I organiseringen af støtteressourcerne skal kommunen blandt andet afveje fordele og ulemper ved en øget decentralisering: Der er brug for centrale støtteressourcer, så vi kan flytte rundt på ressourcerne efter, hvor der er mest brug for dem. Men der er også fordele ved, at støtteressourcerne er tilknyttet mere lokalt, siger Ole Thinggaard. Som ét element, der måske skal gøres forsøg med, peger han på muligheden i at give dagtilbud i belastede områder ekstra støtteressourcer, som dagtilbudslederen kan fordele. Fire niveauer af børn med særlige behov Niveau 1-børn: Børn med vidtgående og vedvarende fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Børn der kun kan integreres i yderst begrænset omfang. De får tilbud i specialbørnehaver eller specialgrupper efter servicelovens 32. Niveau 2-børn: Børn med gennemgribende udviklings- og tilknytningsforstyrrelser fx psykiatriske diagnoser som autisme, Aspergers syndrom og ADHD. Børnene kan kun integreres i begrænset omfang og ikke indgå i store sammenhænge. De får tilbud i specialgrupper og specialpladser efter dagtilbudsloven. Niveau 3-børn: Børn, der har brug for særlig støtte til udvikling af normale følelsesmæssige og sociale kompetencer gennem en intensiv, målrettet og tidsbegrænset pædagogisk indsats. De får tilbud via støttepædagogkorpset, og der kan evt. også visiteres et antal ekstra timer til institutionen. Niveau 4-børn: Børn, der er anderledes på mangfoldige måder, og som vil være i stand til at udvikle sig på en hensigtsmæssig måde ved en bevidst anerkendende og inkluderende pædagogik i dagtilbuddene. Der er tale om midlertidige barrierer i disse børns individuelle udviklingsforløb. Kilde: Aalborg Kommune (let bearbejdet og forkortet).

30 30 Ledelsesudfordringer Ligesom de potentielle gevinster er også udfordringerne tydelige ved en mere samordnet ledelse. På i hvert fald tre hovedområder står kommunerne over for svære ledelsesmæssige valg og overvejelser, når de organiserer indsatsen for børn med særlige behov. Inklusion uden afspecialisering Spændvidden i målgruppernes behov tvinger kommunerne til at forfølge en todelt strategi. På den ene side skal de tilrettelægge indsatsen, så de børn, der kan og bør inkluderes i et almentilbud, får mulighed for det. Erfaringer viser, at hvis indsatsen bliver rigtigt tilrettelagt, kan flere børn end hidtil få højkvalitetstilbud inden for almenområdets rammer. Williams historie i Svendborg (se side 21) er ét eksempel på dette. På den anden side skal kommunen have alternativer til børn med så alvorlig funktionsnedsættelse, at de skal have andre foranstaltninger, end de kan få i almenområdet. Det betyder, at kommunen, selv om den måske decentraliserer mange af sine støtteressourcer, må sikre adgang til solid faglig viden på mere specialiserede områder eventuelt ved at købe den hos andre kommuner. Selv med en radikalt inkluderende tilgang kan man hverken undvære specialinstitutioner eller specialister. Denne udfordring lægger blandt andet op til, at kommunens chefer og ledere på dagtilbudsområdet overvejer, hvordan de: systematisk kan sætte inklusion på dagsordenen i det enkelte dagtilbud. bedst kan inddrage medarbejderne i at udvikle metoder og pædagogisk praksis, der gør dagtilbuddene mere inkluderende. kan fordele og udnytte de samlede pædagogiske ressourcer på måder, der understøtter inklusion af flest mulige børn.

31 31 sikrer en visitationspraksis med et stærkt pædagogisk fokus på mulighederne for inklusion uanset om barnet har en diagnose eller ej. sikrer, at medarbejderne på dagtilbudsområdet ved, hvor de kan indhente specialiseret viden. giver adgang til en fagligt kvalificeret indsats for de børn, for hvem den rette pædagogiske løsning ikke er inklusion eller integration i almentilbud. Meningsfuldt tværfagligt samarbejde Ansvaret for indsatsen for alle børn med særlige behov er nu samlet i kommunerne. Men det er stadig tydeligt, at almen- og specialområdet på nogle måder er sammenbragte børn. De har i årtier arbejdet ud fra hver deres lovgivning, faglige tradition og ofte også ud fra forskellige børnesyn. Noget af forskellen mellem de to fagkulturer er sagligt velbegrundet, for der er betydelige forskelle i børnenes støttebehov. Men børn med særlige behov er stadig børn der på mange andre punkter er ligesom alle andre børn. Derfor er det oplagt, at en effektiv indsats for børnene har brug for at trække på et samarbejde mellem forskellige almen- og specialpædagogiske kompetencer. Dette tværfaglige samarbejde er det en ledelsesopgave at understøtte. Det lægger blandt andet op til, at kommunens chefer og ledere på dagtilbudsområdet overvejer, hvordan de: skaber klarhed blandt ledere og medarbejdere om, hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i at arbejde i grænselandet mellem dagtilbudsloven og serviceloven. organiserer sig, så der er stærke formelle og uformelle kanaler for samarbejde og videndeling på tværs af de almene og specialiserede dagtilbud. opbygger en fælles platform af faglige værdier, normer, begreber og viden, som gør den tværfaglige indsats meningsfuld for alle de involverede parter. bedst inddrager alle lederes og medarbejderes viden i at nytænke opgaveløsningen og bygge bro til andre faglige traditioner og perspektiver. i kraft af deres eget indbyrdes samarbejde fungerer som forbilleder for en samordning af indsatsen på alle niveauer.

32 32 Fokus på effektivitet Alle ved, at kommunernes økonomi er trængt, og at udgifterne til det specialiserede område er vokset de seneste år. Derfor er det oplagt, at organiseringen og ledelsen af dagtilbud for børn med særlige behov også er et økonomisk spørgsmål. Heri ligger både muligheder og risici. Alle forældre ønsker selvfølgelig tilbud af høj kvalitet til deres barn. Nogle forældre tager som udgangspunkt, at det mest specialiserede tilbud også må være det bedste. Men i dialogen med forældrene bliver det ofte klart, at det handler om at balancere to hensyn mod hinanden: ønsket om et tilbud med en høj specialfaglighed og ønsket om, at barnet i størst muligt omfang kan være sammen med jævnaldrende kammerater. Mange forældre er desuden optaget af, at barnet får stillet en diagnose i forventning om, at det giver dem bedre kort på hånden, når de skal have det kommunale tilbud, de ønsker. På den ene side er der ingen, der siger, at det dyreste specialiserede tilbud altid er det bedste. Filosofien i den inkluderende tilgang er først og fremmest, at det i mange tilfælde vil være bedst for barnets udvikling, at det kan forblive i almentilbuddet med den rette støtte. En fagligt afbalanceret bevægelse i retning af mere inkluderende tilbud kan på den måde vise sig at give mere pædagogisk kvalitet for pengene. I den situation er det en ledelsesopgave at fjerne en eventuel mistanke om, at de inkluderende tilbud er en discountløsning eller udtryk for en besparelsesstrategi. Det gælder både i den konkrete sag og mere generelt over for befolkningen, brugerne og aktørerne på området.

33 33 Denne udfordring lægger blandt andet op til, at kommunens chefer og ledere på dagtilbudsområdet overvejer, hvordan de: organiserer det samlede arbejde på dagtilbudsområdet, så de inkluderende tilbud både er de fagligt bedste og de økonomisk mest effektive. bliver bedre til at dokumentere effekterne sammenhængene mellem indsats og resultater i arbejdet med børn med særlige behov. bedst formidler grundtankerne i den inkluderende tilgang til forældre og andre interessenter, så den ikke misforstås som en spareøvelse. kommunikerer klart og tydeligt om serviceniveauet i det enkelte dagtilbud herunder i tilbuddene til børn med særlige behov. fastholder og udvikler en åben og tillidsfuld dialog med forældrene både via forældrebestyrelse og i den løbende kontakt med den enkelte.

34 34 Læs mere Væksthus for Ledelse (2007): Ledelse af dagtilbud under forandring. En undersøgelse af ledelsesstruktur og lederfaglighed på dagtilbudsområdet BUPL (2007): Inkluderingshåndbogen. Udvikling af leg, læring og deltagelse i dagtilbud. Væksthus for Ledelse (2008): Ledelse af dagtilbud. Dialog og beslutning om nye ledelsesformer. BUPL (2007): At inkludere det særlige (pjece). KL (2010): Pixi for kommunalpolitikere: Tidlig indsats og inklusion. Væksthus for Ledelse (2011): Ledelsesmodeller i dagtilbud. Status fire år efter kommunalreformen. Kun på KL (2010): Pixi for kommunalpolitikere: Dagtilbud. Andre publikationer fra Væksthus for Ledelse KL og Bikubenfonden (2010): Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud. SFI (2009): Særlige dagtilbud til børn efter 32. En status to år efter kommunalreformen. De skjulte velfærdsreserver Et debatoplæg om mulighederne for at øge trivsel og produktivitet i den offentlige sektor via ledelse med social kapital. de skjulte velfærdsreserver viden og visioner om offentlig ledelse med social kapital

35 innovation i hverdagen - praktiske råd til offentlige ledere, Der gerne Vil gå nye Veje 35 LEDELSE ER (OgSÅ) EN HOLDSPORT fem KENDETEgN VED VELfUNgERENDE LEDELSESTEAm I KOmmUNER Og REgIONER Ledelse er (også) en holdsport En undersøgelse af, hvad der kendertegner ledelsesteam, som virkelig fungerer godt. Findes også i en multimedieudgave på Om Væksthus for Ledelse Væksthus for Ledelse er et samarbejde mellem KL, Danske Regioner og KTO. Væksthuset arbejder for at udvikle og synliggøre god ledelse i kommuner og regioner. Læs mere om Væksthusets aktiviteter på vores lederportal Innovation i hverdagen Praktiske fif til ledere, der gerne vil skabe en mere innovativ arbejdsplads. Ledelsesrum En udforskning af begrebet ledelsesrum med inspiration til, hvordan offfentlige ledere kan udnytte og udvide deres handlefrihed. I bestyrelsen for Væksthus for Ledelse sidder: Afdelingschef Søren Thorup, KL, formand Forbundsformand Bodil Otto, HK/Kommunal, næstformand Sekretariatschef Helle Krogh Basse, KTO Direktør Jens Kragh, FTF-K Forhandlingsdirektør Signe Friberg Nielsen, Danske Regioner Børne- og kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved Kommune Direktør Mogens Kring Rasmussen, DJØF Direktør Per Christiansen, Region Nordjylland Løndirektør Sine Sunesen, KL Kommunaldirektør Hugo Pedersen, Høje-Taastrup Kommune.

36 SAMORDNET LEDELSE AF DAGTILBUD? KOMMUNERNES ORGANISERING AF INDSATSEN FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Med kommunalreformen blev ansvaret for indsatsen for børn med særlige behov samlet i kommunerne. Målet var blandt andet at gøre det lettere at inkludere flere af disse børn i de almindelige dagtilbud. Det forudsætter, at kommunerne formår at samordne indsatsen på tværs af almen- og specialområdet. Dét er i høj grad et ledelsesspørgsmål og særlig aktuelt i en tid, hvor mange kommuner justerer ledelsesstrukturen inden for dagtilbud. Dette hæfte henvender sig til chefer og ledere på dagtilbudsområdet. Det slår nogle vigtige temaer an på et ledelsesfelt, hvor der endnu ikke er nogen kanoniserede løsninger. Formålet er at understøtte den enkelte kommunes overvejelser om, hvordan samordningen bedst organiseres. Væksthus for Ledelse er et samarbejde mellem KL, Danske Regioner og KTO. Læs mere på

Ledelsesmodeller i dagtilbud Status fire år efter kommunalreformen

Ledelsesmodeller i dagtilbud Status fire år efter kommunalreformen Ledelsesmodeller i dagtilbud Status fire år efter kommunalreformen Marts 2011 Indhold 1. Undersøgelsens hovedresultater SIDE 3 Områdeledelse vinder frem Ledelsen er blevet styrket men ledelsesrummet kan

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række Først og fremmest leder Fokus på de kommunale ledere i forreste række 1 Indhold Introduktion....side 4 Fakta om førstelinjeledere....side 8 Seks temaer til refleksion og dialog: 1. Hvordan oplever du rollen

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Beskrivelse af specialgrupperne.

Beskrivelse af specialgrupperne. Beskrivelse af specialgrupperne. Dagtilbudsloven Kommunen har efter Dagtilbudsloven 4 den generelle forpligtelse til at sørge for dagtilbud til alle børn, herunder også børn med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater! 1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Møde i KL den 19. marts 2009 Hvem er vi? Hvem er vi Baggrund Høje dækningsgrader 5-10% har behov for særlig støtte Børnemiljøvurderinger Sprogvurderinger Dagtilbudslovens

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse. Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Aug Kommissorium for ressourceteams

Aug Kommissorium for ressourceteams Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK Holstebro Kommune HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2015-2018 1. Indledning...4 2. Værdier og mål for Børn og Unge...5 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken...6 4. Byrådets børne- og familiesyn...6

Læs mere

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud v/ Anne Bust

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud v/ Anne Bust God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud v/ Anne Bust Hvordan arbejde med kvalitet på dagtilbudsområdet? Overordnet forpligtelse hos samtlige voksne omkring barnet til at tage hånd om børnene, så der

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger

Læs mere

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse

Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse N O TAT Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse I projektet Udsatte børn i dagtilbud har deltagerne udviklet flere redskaber, der kan

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Indledning...3. Inklusion som politisk indsatsområde...3. Undersøgelser af status...4. EVA statusrapport...4

Indledning...3. Inklusion som politisk indsatsområde...3. Undersøgelser af status...4. EVA statusrapport...4 Statusrapport Inklusion og forebyggende indsats Dagtilbud Børn, april 2013 J.nr. 28.00.00-P00-1-10 Kirsten Kousgaard/Rikke Jensen Indhold Indledning...3 Inklusion som politisk indsatsområde...3 Undersøgelser

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup Resultatkontrakt 2011-2012 for Børneinstitution Hunderup 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Udarbejdet af visitationsudvalget i 2012 Revideret nov. 2013 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Forslag til ændret indsats over for børn i udsatte positioner i Hvidovre Kommune

Forslag til ændret indsats over for børn i udsatte positioner i Hvidovre Kommune Forslag til ændret indsats over for børn i udsatte positioner i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Børne- og Ungeforvaltningen September 2011 Indhold 1. Baggrund... 3 1.1 Andre kommuners praksis...3 1.1.1.

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) < Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 Landsbyordninger Dagtilbud-Børn juli 2011 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 2 Indledning

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 2015-2017 I Aalborg Kommune vil vi have at alle børn og unge trives. Byrådet besluttede den xx. juni 2015 Aalborg Kommunes nye Børne- og Ungepolitik. Politikken gælder byrådsperioden

Læs mere

Velkommen til Læringskaravane Startskuddet for medarbejdernes e-læringsforløb

Velkommen til Læringskaravane Startskuddet for medarbejdernes e-læringsforløb Velkommen til Læringskaravane 2016 - Startskuddet for medarbejdernes e-læringsforløb 1 Aftenens program: Historisk tilbageblik fem spor samtidigt siden 1. januar 2011, ved Birgit Lindberg, Sekretariats-

Læs mere

Kortlægning af den specialpædagogiske bistand til småbørn i Skive Kommune

Kortlægning af den specialpædagogiske bistand til småbørn i Skive Kommune Kortlægning af den specialpædagogiske bistand til småbørn i Skive Kommune - Målgruppe, ydelse, proces og bevilling Specialpædagogisk bistand til småbørn Ét af formålene med dagtilbudsloven er at forebygge

Læs mere

Børn med særlige behov

Børn med særlige behov Formål og baggrund Børn med særlige behov Ramme for indsats og ekstra ressourcer Med afsæt i sloven 4, stk. 2 og Esbjerg Kommunes Børn og Ungepolitik arbejder ud fra en inkluderende tilgang. kan efter

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Høringssvar vedr. Tidlig indsats- og inklusionspakke fra Københavns Lærerforening

Høringssvar vedr. Tidlig indsats- og inklusionspakke fra Københavns Lærerforening www.blivhoert.kk.dk 23. september 2011 Høringssvar vedr. Tidlig indsats- og inklusionspakke fra Københavns Lærerforening GODE TAKTER OG MISLYDE Specialreform 2.0 er på mange måder et fremskridt. Først

Læs mere

Børne- og ungepolitik

Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats Baggrund: Som et led i den samlede inklusionsindsats skal udarbejdes en handleplan for hvert af de tre driftsområder i Børn og Unge. Handleplanen skal udgøre

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge

Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge Byrådet vedtog onsdag den 26. januar en samlet plan for at sikre Aarhus Kommunes økonomi. Beslutningen betyder samtidig en række ændringer i

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten 27. april 2011 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Resume Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud har været stigende over

Læs mere

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere