Samordnet ledelse af dagtilbud? Kommunernes organisering af indsatsen for børn med særlige behov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samordnet ledelse af dagtilbud? Kommunernes organisering af indsatsen for børn med særlige behov"

Transkript

1 Samordnet ledelse af dagtilbud? Kommunernes organisering af indsatsen for børn med særlige behov

2 2 Samordnet ledelse af dagtilbud? Kommunernes organisering af indsatsen for børn med særlige behov Væksthus for Ledelse, 2011 Projektledelse: Trine Sonne, KL Morten Eiler Hansen, BUPL Signe Brinkler Larsen, BUPL Redaktion: Ola Jørgensen, Klartekst Grafisk design: Karen Krarup Tryk: Schultz Grafisk ISBN: ISBN: pdf

3 3 Indhold Forord....4 To områder ét ansvar...6 Fire børn med særlige behov....6 Mellem to love....6 Integration og inklusion...7 Samordningsgevinster...8 Ledelse af dagtilbud...9 Tre typer af tilbud....9 Ledelse af dagtilbud under forandring...9 Forankring af indsatsen Potentialer for samordning...11 Samordningsmodeller...12 Samordning mellem forvaltninger...12 Central samordning Decentral samordning Samordning i netværk Samordning i praksis Svendborg: Områdeledelse åbner nye muligheder Køge: Videndeling er afgørende for bedre inklusion Aalborg: Samarbejde mellem tre niveauer Ledelsesudfordringer Inklusion uden afspecialisering Meningsfuldt tværfagligt samarbejde Fokus på effektivitet Læs mere

4 4 Forord Dagtilbudsområdet har siden kommunalreformen været igennem store forandringer i ledelsesstrukturen og i mange kommuner er det endelige valg af ledelsesmodel fortsat åbent. I samme periode har kommunerne fra amterne overtaget ansvaret for den specialiserede indsats for børn med særlige behov. Det har derfor været en udfordring for næsten alle kommuner at finde en måde at placere det nye område på i en samlet struktur for dagtilbudsledelse. I disse år er der stærkt fokus på mulighederne for at inkludere flere børn med særlige behov i kommunernes almindelige dagtilbud. Gøres det rigtigt og med den nødvendige støtte, vil det i mange tilfælde være den bedste løsning for det enkelte barn, som kan blive i sit sociale miljø og fx slipper for lang transport til en specialbørnehave. Det betyder, at kommunerne faktisk kan give børn og forældre et tilbud af højere pædagogisk kvalitet.

5 5 Skal de inkluderende principper foldes ud i praksis, kræver det et godt samarbejde mellem alle de parter, der spiller en rolle i indsatsen for børn med særlige behov. Det forudsætter også, at der på de relevante ledelsesniveauer sker en ordentlig samordning af indsatsen. Det kan gøres og bliver gjort på mange måder. Dette hæfte slår nogle vigtige temaer an på et ledelsesfelt, hvor der endnu ikke er nogen kanoniserede løsninger. Formålet er at understøtte den enkelte kommunes overvejelser om, hvordan samordningen bedst organiseres. Hæftet er skrevet til alle med ledelsesansvar på dagtilbudsområdet, men henvender sig ikke mindst til de ledelsesniveauer, der har et særligt ansvar for at samordne ledelsen af indsatsen for børn med særlige behov. Det kan være børneområdets politikere, chefer på forvaltningsniveau, områdeledere samt ledere af institutioner og enheder, der har tilbud til børn med særlige behov. Den viden, der præsenteres i hæftet, er et delresultat af et projekt, der også har kortlagt de generelle erfaringer med nye ledelsesmodeller på dagtilbudsområdet. Resultatet af denne kortlægning kan findes på Projektet vil gerne takke de mange chefer og ledere i kommunerne, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelse, interviewrunde eller på anden måde bidraget med deres viden på området. Bag hæftet står Væksthus for Ledelse et samarbejde mellem KL, Danske Regioner og KTO. Projektet har været ledet af KL og BUPL i fællesskab.

6 6 To områder ét ansvar Fire børn med særlige behov Ét barn har et stærkt og varigt fysisk handicap. Et andet har en psykiatrisk diagnose som autisme eller ADHD. Et tredje har ingen diagnose, men fungerer socialt og følelsesmæssigt markant dårligere end sine jævnaldrende. Et fjerde er blot midlertidigt slået ud af kurs. De fire børn repræsenterer forskellige dele af spektret børn med særlige behov i aldersgruppen 0-6 år. Det er kommunens ansvar og opgave at sikre, at de alle fire får en støtte, der svarer til deres situation og behov. Sådan har det ikke altid været. Inden strukturreformen ville de to første børn typisk have fået et specialiseret tilbud i amtsligt regi. Nu er hele ansvaret samlet ét sted med de muligheder og udfordringer, dét giver. Mellem to love Indsatsen for børn med særlige behov er forankret i to forskellige love: dagtilbudsloven, der regulerer de almindelige dagtilbud, og serviceloven, der sætter rammerne for de specialiserede dagtilbud. Se tekstboks. I praksis er der på flere punkter uklare grænser mellem de to lovgivninger. Kommunen kan fx ud fra begge regelsæt etablere en specialgruppe af børn med særlige behov som en del af et almindeligt dagtilbud. Og en undersøgelse fra SFI har vist, at en stor del af lederne faktisk ikke ved, hvilket af de to lovgrundlag de arbejder ud fra. Find rapporten under Læs mere på side 34. I nogle kommuner hører de to typer af tilbud til i hver deres forvaltning de almene tilbud typisk i børne- og kulturforvaltningen, de specialiserede under fx socialforvaltningen. Men selv om flertallet af kommuner nu har samlet hele indsatsen i én forvaltning, er der stadig tale om to områder med hver deres fokus og faglige traditioner.

7 7 At få dem til at spille fleksibelt og effektivt sammen er en af de vigtigste ledelsesmæssige opgaver i de kommende år både for ledere af specialiserede og almene dagtilbud. Integration og inklusion To generelt accepterede principper forstærker behovet for en ledelsesmæssig samordning af almen- og specialområdet. For det første ønsket om en fysisk integration af tilbuddene. I årtier har det været bredt anerkendt, at børn med funktionsnedsættelse sagtens kan få den nødvendige støtte under samme tag som andre børn. Derfor er der i dag over hele landet masser af såkaldt integrerede grupper, hvor børn med særlige behov har deres egen afdeling i et almindeligt dagtilbud. Det modsatte princip er segregation altså en adskillelse af de to grupper af børn i hver deres institutioner. For det andet ønsket om at skabe et inkluderende miljø, der også kan rumme børn med særlige behov som en del af bør- Dagtilbudsloven og serviceloven I dagtilbudslovens 1 står der, at en del af formålet med dagtilbud er: at forebygge negativ social arv og eksklusion ved, at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Af 4 fremgår det, at dagtilbud mv. til børn: der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling mv., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af tilbuddene efter denne lov, oprettes efter bestemmelserne i lov om social service. I servicelovens 32 hedder det: Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, jf. stk. 3, i særlige klubtilbud, jf. 36, eller i forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvis af forældrene i hjemmet.

8 8 negruppen. Det handler med andre ord om de pædagogiske metoder og ressourcer, dagtilbuddene bruger til tidligt at spore børn med særlige behov og forebygge, at de bliver ekskluderet af normalgruppens sociale fællesskab. Begge principper væver almen- og specialområdet tættere ind i hinanden. Det bliver stadigt vigtigere, at den ene hånd er klar over, hvad den anden gør og at de arbejder sammen om at gøre det, der er bedst for børnene. Den koordination mellem de to områder kan foregå på mange måder. Men den kræver under alle omstændigheder et vist niveau af ledelsesmæssig samordning. Samordningsgevinster Blandt de potentielle gevinster for kommunen ved at samordne ledelsen af de to områder bedre er: Strategisk retning fordi der kan sættes stærkere ledelseskraft bag en samlet strategi, der ofte vil være formuleret i den sammenhængende børne- og ungepolitik. Skarpere visitation fordi ledelsen har overblik og råderet over hele paletten af tilbud til børn med særlige behov. Derfor kan man i visitationen lettere vælge og koordinere de indsatser, der ventes at give de bedste resultater. Mere tilfredse forældre fordi de oplever, at der er en velkoordineret plan, som gør dem mere trygge ved deres barns udvikling. De får også lettere den samme klare information, uanset hvem de taler med om barnet. Bedre videndeling fordi det bliver lettere at udnytte de specialiserede pædagogers samlede viden på tværs af de måder, indsatsen er organiseret på. Større effektivitet fordi det bliver mere fleksibelt at anvende støtteressourcerne der, hvor der er mest brug for dem eksempelvis til at inkludere et udsat barn i børnegruppen i et almentilbud. Disse gevinster indløses imidlertid ikke af sig selv. På side 30 beskrives nogle af de udfordringer, der skal håndteres på vej mod en tættere samordning. Her gives også en række bud på spørgsmål, som chefer og ledere på dagtilbudsområdet med fordel kan overveje.

9 9 Ledelse af dagtilbud Tre typer af tilbud Kommunerne har i dag tre hovedtyper af dagtilbud til børn med særlige behov: Særlige dagtilbud efter servicelovens 32. Tilbuddet gives til børn, der på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Støtten gives i form af en specialbørnehave eller en specialgruppeordning i tilknytning til et alment dagtilbud. Se tekstboks side 10. Gruppeordninger i almene dagtilbud efter dagtilbudslovens 4. Tilbuddet gives til grupper af børn med fx motoriske vanskeligheder, langsomt udviklede børn, børn med adfærdsproblemer, børn med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne samt børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Støtten gives som en integreret del af et almindeligt dagtilbud. Enkeltintegration som regel efter dagtilbudslovens 4. Her modtager enkelte børn med særlige behov tilbud i et alment dagtilbud. I praksis vil det ofte være med tilknytning af fx støttepædagoger, ressourcepædagoger og/eller pædagogiske vejledere. Ledelse af dagtilbud under forandring Ledelsesstrukturen på dagtilbudsområdet har siden kommunalreformen været under stærk forandring. En kortlægning, Væksthus for Ledelse foretog i 2010, viser: At det i dag kun er 15 pct. af kommunerne, der holder fuldt og helt fast i den traditionelle model, hvor alle dagtilbud er (mindre) selvstændige institutioner med hver deres leder og souschef. At hver tredje kommune helt har forladt denne model. At resten af kommunerne (54 pct.) kombinerer den traditionelle ledelsesmodel med en række nye. At det blandt de nye ledelsesmodeller især er områdeledelse, kommunerne foretrækker.

10 10 Fakta om 32-tilbuddene Ifølge en undersøgelse foretaget i 2009 af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, går børn i de specialiserede tilbud efter servicelovens 32. Langt de fleste af disse børn er mellem 3 og 7 år. På landsplan er der ifølge SFI s undersøgelse imellem 150 og 180 institutioner med tilbud efter servicelovens 32. Heraf er mindst 59 specialbørnehaver, mens resten blandt andet er grupper af børn med funktionsnedsættelse, som er integreret i en almindelig børnehave. Ifølge SFI har i alt 69 af landets kommuner institutioner, som har tilbud efter 32. Mange af de kommuner, der ikke selv har disse tilbud, køber pladser hos andre kommuner. Kilde: SFI: Særlige dagtilbud til børn efter 32 (2009). Områdeledelse indebærer, at en række dagtilbud samles under en fælles ledelse. De tidligere selvstændige institutioner indgår så som børnehuse e.l. med hver deres daglige leder, som sammen med områdelederen udgør et samlet ledelsesteam. I mange kommuner har man endnu ikke lagt sig fast på den fremtidige ledelsesstruktur. En del af de nuværende (forsøg med) ledelsesmodeller står foran at skulle evalueres, justeres og eventuelt udbredes til hele kommunen. Forankring af indsatsen En del af beslutningen om ledelsesstrukturen handler om, hvor og hvordan den specialiserede indsats for børn med særlige behov er forankret. Det åbner nemlig forskellige muligheder og udfordringer for samordningen mellem de to områder. Fx viser SFI s undersøgelse en stærk sammenhæng mellem den måde, hvorpå forvaltningen har organiseret indsatsen for børn med særlige behov, og kommunens politik på området. Kommuner, som administrerer 32-området sammen med de almindelige dagtilbud, satser således stærkt på enkeltintegrati-

11 11 on. Kommuner, der administrerer 32-området i en særlig handicapafdeling, satser tilsvarende stærkt på specialbørnehaver. I afsnittet Samordningsmodeller på side vises fire forenklede modeleksempler på, hvordan samordningsopgaven kan være forankret i forskellige ledelsesstrukturer. I praksis findes såvel ledelsesmodellerne som forankringen af den specialiserede indsats i mangfoldige varianter i kommunerne. Potentialer for samordning Væksthus for Ledelses 2010-kortlægning af ledelsesmodeller i dagtilbud viser, at der allerede er ret gode muligheder for ledelsesmæssig samordning af indsatsen for børn med særlige behov. Det viser sig nemlig: At i fire af fem kommuner er en eventuel specialbørnehave placeret under samme forvaltning som de almene dagtilbud. At så godt som alle specialgrupper, der ligger i tilknytning til almene dagtilbud, også hører under samme forvaltning. At der i næsten alle kommuner er et formaliseret ledelsessamarbejde mellem specialbørnehaver og gruppeordninger især når det gælder faglige spørgsmål og kompetenceudvikling. At visitationen af børn med særlige behov (efter servicelovens 32) som regel foregår i den afdeling, der er ansvarlig for dagtilbud i kommunen, i pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) eller andre tværgående udvalg. Men på i hvert fald tre områder kan der dog ifølge kortlægningen ligge uudnyttede potentialer i en bedre samordnet ledelsesmodel: I hver femte af de kommuner, der har specialbørnehaver, ligger de under en anden forvaltning end den, der styrer de almene dagtilbud. Kun i hver anden kommune er der på medarbejderniveau et samarbejde mellem specialbørnehave og gruppeordninger. Samarbejdet mellem specialbørnehaver og gruppeordninger vedrører kun i hver tredje kommune en bedre anvendelse af personaleressourcer herunder vikarer. Undersøgelsens samlede resultater findes på Lederweb.dk.

12 12 Samordningsmodeller Model 1: Samordning mellem forvaltninger Børne- & Kulturforvaltning Socialforvaltning Centralt støttekorps Dagtilbud (traditionel ledelse) Integreret gruppeordning Enkeltintegrerede børn Specialbørnehave

13 13 Samordning mellem forvaltninger I denne model er kommunens specialbørnehave placeret i en anden forvaltning end de almindelige dagtilbud, hvor de øvrige tilbud til børn med særlige behov er ledelsesmæssigt forankret. Eksemplet er her vist med en traditionel ledelsesmodel, men kunne også tænkes med områdeledelse. Denne konstruktion kan give en stærk faglig ledelse af specialbørnehaven. Til gengæld øger den behovet for at koordinere indsatsen på tværs af de to forvaltninger, når det gælder bl.a. visitation, videndeling og en fleksibel udnyttelse af ressourcerne. Et stort antal børn med handicap modtager tilbud efter dagtilbudsloven. Disse tilbud ligner hinanden så meget, at en stor del af lederne ikke er klar over, hvilken paragraf deres tilbud arbejder efter. Dette forhold lægger op til, at kommunerne samler administrationen af de to områder i samme forvaltning. Det vil give bedre betingelser for at tilbyde enkeltintegration eller gruppeintegration til flere børn. SFI problematiserer i deres status over særlige dagtilbud til børn efter 32 denne opdelte administration:

14 14 Model 2: Central samordning Børne- & Kulturforvaltning Afdeling Afdeling Afdeling Områdeleder Områdeleder Dagtilbud Centralt støttekorps Integreret gruppeordning Enkeltintegrerede børn Specialbørnehave

15 15 Central samordning I modellen er samordning samlet centralt under samme forvaltning. Det vil i praksis sige på to niveauer. Dels internt mellem afdelinger og enheder i forvaltningen, fx dagtilbudsafdeling, familieafdeling og PPR. Dels i forvaltningens relationer til de decentrale specialiserede enheder og til de områdeledelser, som indgår i denne kommunes ledelsesmodel. Modellen overkommer dermed udfordringen i at koordinere på tværs af forvaltninger. Den udnytter samtidig muligheden for at inddrage områdeledelser i samordningen af indsatsen for børnene med særlige behov. Det kan fx være i beslutningen om, hvilke områder der skal have specialiserede tilbud under sig. Samordningen holdes også her på et relativt centralt niveau med forvaltningen som krumtap i koordinationen.

16 16 Model 3: Decentral samordning Børne- & Kulturforvaltning Områdeleder Dagtilbud Decentralt støttekorps Specialbørnehave Integreret gruppeordning

17 17 Decentral samordning I modellen er samordningen lagt helt ud i de enkelte områder i en kommune, der har områdeledelse som ledelsesmodel. En områdeledelse kan således både stå i spidsen for specialinstitutioner, almentilbud med og uden gruppeordninger samt almentilbud med enkeltintegrerede børn. Hertil kommer, at kommunen i dette modeleksempel har valgt at decentralisere sine støtteressourcer, så de er forankret i de enkelte områder. Det udelukker ikke, at områderne kan samarbejde på tværs om at udnytte hinandens specialiserede ressourcer. I praksis vil mange kommuner nok vælge at koordinere en del af støtteressourcerne centralt. Styrken i denne samordningsmodel kan være, at de specialiserede pædagoger får en meget tættere tilknytning til almentilbuddene i området. Det kan tænkes at gøre den inkluderende indsats mere fleksibel og styrke videndelingen på tværs af de to typer af tilbud. Ulempen kan være, at kommunen som helhed måske mister fleksibilitet i at kunne flytte støtteressourcer på tværs af områder. Desuden er der en risiko for, at de decentrale specialmedarbejdere bliver afspecialiserede, så kommunen ikke vedligeholder sin specialkompetence fx inden for børn med bestemte funktionsnedsættelser. Netop områdeledelse eller lignende ledelsesmodeller er formentlig forudsætningen for denne form for decentralisering, da det næppe giver mening på forhånd at fordele specialressourcer ud til hvert enkelt dagtilbud.

18 18 Model 4: Samordning i netværk Børne- & Kulturforvaltning Samordning i netværk I denne model er ansvaret for samordningen mindre formelt placeret. Den foregår i et netværk blandt de parter, der er involveret i indsatsen for børn med særlige behov fx specialbørnehaven, et centralt støttekorps samt de almentilbud, der har gruppeordninger eller enkeltintegrerede børn. Decentralt støttekorps Det er en samordningsform, der formentlig praktiseres i de fleste kommuner også dem, hvor det formelle ansvar for samordningen er placeret på et højere ledelsesniveau. Styrken i netværksmodellen er, at den inddrager netop de parter, der har udfordringerne tættest på livet. Det giver en meget direkte meningsfuld og ofte personbåret udveksling af erfaringer, løsninger og faglig viden. Integreret gruppeordning Specialbørnehave Enkeltintegrerede børn

19 19 Der er umiddelbart tre tydelige risici ved at forlade sig udelukkende på denne metode: Det kan være svært at forpligte et uformelt netværk på kommunens strategiske målsætninger på området. Netværket kan mangle beslutningskraft, fordi det er afkoblet fra den formelle ledelsesstruktur. Denne form for samordning risikerer alene at styrke den specialiserede indsats uden nødvendigvis at bygge bro til almenområdet.

20 20 Samordning i praksis Områdeledelse er en af de nye ledelsesmodeller, der har vundet udbredelse i mange kommuner. Projektet har undersøgt tre af dem for at se, hvordan de på forskellig måde griber samordningen af indsatsen for børn med særlige behov an. De tre kommuner er ikke udvalgt som best practice, men blot som eksempler på variationen i samordningen inden for den samme overordnede ledelsesmodel. De tre er: Svendborg Kommune, der har valgt en delvist decentral model, hvor såvel de særlige tilbud som en del af støtteressourcerne er lagt ud under områdeledelsen. Køge Kommune, der har valgt en mere central model med tætte ledelsesmæssige bånd mellem kommunens specialbørnehave og et centralt støttekorps samt netværk mellem de relevante parter på området. Aalborg Kommune, hvor indsatsen samordnes under en fælles ledelse i såkaldte dagtilbudsområder med 5-8 dagtilbud både almene og specialiserede. Hvor decentralt støtteressourcerne skal forankres, overvejer kommunen stadig.

21 21 Svendborg Kommune: Områdeledelse åbner nye muligheder Svendborg Kommune har nu indført områdeledelse for alle kommunale dagtilbud. Ændringen har gjort det oplagt at lægge flere støtteressourcer ud i områderne, og dét har styrket samarbejdet om de udsatte børn. afdelingen på Sundhøjskolen, kommunens kompetencecenter på autismeområdet. Svendborg Kommune har udgivet et hæfte med Williams historie for netop at sætte fokus på, hvordan bedre samordning af indsatsen for børn med særlige behov på én gang kan hæve kvaliteten og sænke udgifterne. Som 3-årig fik William Gregersen diagnosen autist og blev indstillet til et autismespecifikt tilbud. I stedet for at flytte ham til specialbørnehave i Odense blev der skabt en god lokal løsning takket være et intensivt samarbejde i Svendborg Kommunes Børn & Unge-forvaltning. Den betød, at William kunne blive i sit almindelige dagtilbud, suppleret med en ressourcepædagog 25 timer om ugen. Det var den bedste løsning for alle parter, og samtidig viste den sig at være væsentligt billigere for kommunen. Den gode historie her er i al sin enkelhed, at der i de ledelsesmæssige regier hele vejen rundt var enighed om reelt at skabe et godt tilbud til William, siger Kasper Føns leder af Center- Det burde jo være simpelt, men er det langtfra altid i et kommunalt system med mange kasser. Det er ikke altid, at vi på den måde formår at lave de bedste løsninger, og det er rigtig ærgerligt, siger Fie Lademann, dagtilbudsleder (områdeleder) for Skovlinden, Williams børnehave. Overgang til fuld områdeledelse Kommunen har i forlængelse af kommunalreformen omlagt organiseringen af hele dagtilbudsområdet. Ændringerne har også påvirket den specialiserede indsats. Den traditionelle institutionsledelse er nu fortid. Svendborg Kommune har indført områdeledelse for alle sine dagtilbud. Det

22 22 betyder, at de i alt 34 børnehuse er placeret i 6 områder med hver deres dagtilbudsleder. Hertil kommer to områder for dagplejen. områder i kommunen og et særligt interkulturelt team tager sig af sprogvurdering og -stimulering på institutioner med etniske minoritetsbørn. Specialbørnehave under dagtilbudsleder Kommunen har én specialbørnehave med 12 pladser (under servicelovens 32) samt to børnehuse med i alt 24 specialpladser. Der er desuden seks specialpladser i dagplejen. Af historiske grunde deler specialbørnehaven bygning med to almene dagtilbud. Den har egen daglig leder, der refererer til dagtilbudslederen i det pågældende område. Visitationen til og finansieringen af specialbørnehaven er dog forankret i Familieafdelingen i Børn & Unge-forvaltningen. Centrale og decentrale støtteressourcer Alle udgående specialpædagoger kaldes nu under ét for ressourcepædagoger. To områder deler tre ressourcepædagoger, der dermed kommer i i alt 11 børnehuse. Disse ressourcepædagoger refererer til de to dagtilbudsledere. Et centralt korps på ni ressourcepædagoger med en gruppeleder betjener de øvrige Det har været et politisk ønske at bruge overgangen til områdeledelse til at decentralisere den specialpædagogiske indsats. Det er sket med udlægningen af ressourcer til to områder. Samtidig er der brug for at have en vis central kapacitet, så det er lettere at opbygge særlige faglige spidskompetencer. Decentralisering er en fordel Fie Lademann er leder for de tre ressourcepædagoger i sit område, og hun ser flere fordele ved decentraliseringen: Støtten kommer tættere på, og det giver både en hurtigere visitation og et bedre samarbejde mellem børnehus og støtteressourcer. Det er også en fordel, at ressourcepædagogerne og børnehusene kender hinanden. Det giver et mere ligeværdigt samarbejde, hvor forsvarsparaderne er nede, siger hun.

23 23 Fie Lademann ser den tættere tilknytning som en ny mulighed, der er blevet åbnet i kraft af modellen med områdeledelse, og tøver ikke med at anbefale andre kommuner med at gå samme vej. Også dagtilbudschef Birgit Lindberg ser samordning af indsatsen i de enkelte områder som vejen frem: Det er vigtigt, at vi i kommunen får skabt en fælles referenceramme i den tidlige indsats for børn med særlige behov. Her har vi med den decentrale løsning på det specialiserede område fundet en god model, siger hun. Indsatsen skal koordineres Svendborg Kommune har i 2010 vedtaget en fælles referenceramme for, hvordan den tidlige indsats for børn med særlige behov skal ydes og koordineres. Et af principperne lyder: En koordineret ressourceorienteret indsats med udgangspunkt i, hvad barnet vurderes at have behov for. Hvis der er behov for en særlig pædagogisk indsats hos barnet, kan en sådan i samarbejde med barnets forældre sættes i værk hurtigt, fokuseret, koordineret og som udgangspunkt i det dagtilbud, hvor barnet befinder sig. Kommunen tænker den tidlige indsats i tre stadier: 1. Tidlig forebyggende indsats som kerneydelse i alle dagtilbud. 2. Tilbud om midlertidigt tilknyttet ressourcepædagog i eget dagtilbud. 3. Visitering til specialplads i dagtilbud. Det skulle betyde, at flere børn vil kunne inkluderes i de almindelige dagtilbud med eller uden specialiserede støtteressourcer. For at sikre flow mellem stadierne er det tanken at udpege en tovholder, der kan sikre kontinuitet i forløbet for barnet og familien. Børn, der fra starten af deres ophold i dagtilbud har behov for en særlig og vedvarende indsats, visiteres dog som regel direkte til specialtilbud.

24 24 Køge Kommune: Videndeling er afgørende for bedre inklusion Da Køge Kommune sagde farvel til traditionel institutionsledelse, styrkede den samordningen af indsatsen for børn med særlige behov. Et centralt støttekorps har nu fået færre og stærkere ledere at spille sammen med. Der er børn, der ikke bare kan inkluderes, og nogen, der kan på fornuftig vis. Så hvordan bevarer vi den faglige specialisering, samtidig med at vi hjælper inklusionen? Så klart opstiller Connie Hansen, leder af Køge Kommunes specialbørnehave Vasebæk, det grundlæggende dilemma i organiseringen af indsatsen over for børn med særlige behov. Som mange andre kommuner lægger Køge i sin sammenhængende børnepolitik op til en høj grad af rummelighed og inklusion i de almene dagtilbud: Almensystemet er tilstrækkelig rummeligt til, at der ikke sker en uhensigtsmæssig eksklusion af børn og unge med vanskeligheder (...) Hvis et barn eller en ung af den ene eller den anden grund i en periode har brug for særlig støtte uden for almensystemet, tilbydes denne støtte. Vi arbejder dog målrettet for at bevare kontakten til almensystemet og for, at barnet eller den unge kan vende tilbage til almensystemet, lyder et af politikkens grundprincipper. På vej til en ny ledelsesmodel Fra 1. januar 2011 overgik hele dagtilbudsområdet til områdeledelse. Dermed er samtlige institutioner og dagplejen nu opdelt i otte områder (klynger) med hver deres områdeleder. I den proces afskaffes souscheffunktionen, og de tidligere institutionsledere bliver dagtilbudsledere og refererer nu til en områdeleder. Den erklærede hensigt med den nye struktur er at skabe en mere robust, effektiv og ledelsesefficient organisering, der kan sikre faglig udvikling og kvalitet med færre ressourcer, som det hedder i Børne- og Ungeudvalgets beslutningsgrundlag for den nye struktur.

25 25 Støttekorpset forbliver samlet Politikerne har tidligt i beslutningsprocessen signaleret, at både specialbørnehaverne, de integrerede grupper og dagplejen skal indgå i den generelle model for områdeledelse. Et afgørende valg har været at fastholde støttekorpset som en samlet enhed under specialbørnehaven og dermed også under én og samme leder. Som den leder har Connie Hansen et medansvar for, at almentilbuddene i hele kommunen arbejder inkluderende. Hun indgår sammen med en almindelig dagtilbudsleder i visitationsudvalget, og Vasebæk deltager også i et netværk med specialgrupperne på tværs i kommunen. Det samarbejde bliver fastholdt i den nye struktur. Køges specialiserede tilbud Køge Kommunes tilbud til børn med særlige behov gives generelt inden for følgende rammer: 19 pladser i specialbørnehaven Vasebæk til børn med store og vedvarende behov for støtte. Typisk er højst en tredjedel af børnene fra Køge Kommune, de andre pladser sælges til andre kommuner. 18 pladser i specialgrupper (indsatsgrupper), der er integreret i tre af kommunens almentilbud. Et centralt støttekorps med ni støttepædagoger, der yder støtte og rådgivning til special- og almentilbud efter behov. I alt er der 48 medarbejdere ansat i specialbørnehaven og støttekorpset, og begge dele er under Connie Hansens ledelse. Specialgrupperne fungerer rigtig godt, og det er oplagt, at netværk er den optimale måde at sikre videndeling og kompetenceudvikling på, siger hun.

26 26 Hun er også begejstret for den nye ledelsesmodel, fordi hun nu har fået en overskuelig kreds af ledere, som hun kan samarbejde tættere med. Det handler meget om at skabe den nødvendige læring på tværs, og her ser Connie Hansen støttekorpset som brobyggere mellem special- og almentilbuddene. Det giver mig et meget bedre indblik i diskussionerne om fx inklusion. Desuden får områdelederne efterhånden opbygget fælles viden, begreber og erfaringer på det specialiserede område, påpeger hun. Videndeling er afgørende Når det gælder ledelse og organisering af specialområdet, peger dagtilbudschef Gitte Abildlund Brorsen på videndelingen som det afgørende kriterium for, hvilken model man vælger. Støttekorpset er blevet enormt kvalificeret, fordi alle specialpædagoger har kunnet trække på den omfattende viden, der ligger i specialbørnehaven. På den måde kommer ressourcerne ikke kun de børn til gode, der er visiteret til en specialplads, men alle børn i Køge Kommune. Det er i mine øjne den mest effektive vej til bedre inklusion, siger hun. Den specialiserede viden, kommunen har fået forærende med en tidligere amtsinstitution som Vasebæk, er en uvurderlig skat. Den skal vi forvalte klogt, så den kommer hele dagtilbudsområdet til gavn, siger Gitte Abildlund Brorsen.

27 27 Aalborg Kommune: Samarbejde mellem tre niveauer Aalborg Kommune har netop indført ny ledelsesstruktur, hvor den hidtidige form for områdeledelse er ændret. I kraft af sin størrelse har kommunen et ekstra ledelseslag mellem den enkelte institution og områdelederen. Specialtilbud ledes decentralt, og kommunen overvejer, hvor centralt støtteressourcerne skal placeres. 22 dagtilbudsledere, der er ansvarlige for drift og udvikling af de fem til otte institutioner i deres dagtilbudsområde. Hver dagtilbudsleder er chef for ledelsesteamet med de pædagogiske ledere i dagtilbudsområdet. 130 pædagogiske ledere, der er ansvarlige for børns trivsel, udvikling og læring og medansvarlige for drift og udvikling af såvel deres egen institution som det dagtilbudsområde, den ligger i. Én forvaltning med fire store geografiske områder, som igen er inddelt i såkaldte dagtilbudsområder, der grupperer kommunens daginstitutioner i mindre klynger. Sådan lyder på kort formel den ledelsesstruktur, Aalborg Kommune indførte 1. januar Altså en variant af områdeledelse blot med tre ledelseslag under forvaltningsniveauet: Blandt de erklærede formål med den nye ledelsesstruktur er foruden styrket ledelse på alle niveauer at sikre: større faglig bæredygtighed og pædagogisk udvikling at der bliver mere tid til og fokus på pædagogisk ledelse at institutionerne rustes til at rumme og inkludere flere børn at mangfoldigheden mellem institutionerne bliver udnyttet bedre. 4 områdeledere, der er ansvarlige for drift og udvikling af de typisk fem dagtilbudsområder i deres eget geografiske område. Hver områdeleder er chef for ledelsesteamet med dagtilbudsledere i området. Vi skal gennem pædagogisk ledelse arbejde målrettet med den pædagogiske faglighed, når det gælder inklusion og faglig udvikling. Vi skal have mere tid til kerneopgaven, og de pædagogiske ledere skal fritages fra flere administrative opgaver, så

28 28 de kan lede arbejdet med blandt andet inklusion, forældresamarbejde samt læring og læringsmiljøer, siger en af kommunens fire områdeledere Denise Bakholm. Synergi i ny ledelsesstruktur Aalborg Kommune har enkelte specialinstitutioner samt en række daginstitutioner med specialgrupper. De ligger alle ledelsesmæssigt under et dagtilbudsområde, idet der dog bliver taget behørigt hensyn til deres særlige forhold. For yderligere at styrke fagligheden og videndelingen om børn med særlige behov er det planen at etablere et netværk for de involverede institutioner på tværs af hele kommunen. I visitationen arbejder Aalborg Kommune med fire niveauer af børn med særlige behov. Til hvert niveau svarer et typisk tilbud fra varige specialtilbud i særlige institutioner til midlertidig støtte til inklusionen i et alment dagtilbud. Se tekstboks. Børnene er forskellige, men man arbejder grundlæggende på samme måde i specialbørnehaver og i almene børnehaver. Specialinstitutionerne og specialgrupperne indgår derfor også i et dagtilbudsområde men der vil selvfølgelig blive taget hensyn til de særlige forhold, der gælder for specialinstitutionerne. Vi tror på, at der er en synergi i at have de to typer af institutioner ind under samme ledelse. Derfor stræber vi efter at etablere et fællesskab på tværs, siger sekretariatsleder Ole Thinggaard fra kommunens Børne- og Familiesekretariat. Han lægger ikke skjul på, at den nye ledelsesstruktur også kan rumme nye udfordringer. Der kan desuden være særlige hensyn at tage i en forældrebestyrelse for dagtilbudsområdet, der spænder over både special- og almentilbud. Central eller decentral støtte Kommunen har et stort centralt støttekorps, som i endnu højere grad skal til at arbejde inkluderende. Det indebærer blandt andet, at de ikke kun skal arbejde med det enkelte barn med særlige behov, men også mere vejledende som en del af et team, der forholder sig til børnegruppen som en helhed, siger Denise Bakholm.

29 29 Hun ser positivt på, at samarbejdet mellem det centrale støttekorps og det enkelte dagtilbud styrkes med den nye struktur. Før var de mere en gruppe for sig med ydelser, institutionerne kunne rekvirere. Nu skal vi alle til at være en del af det samme hold, siger hun. Det ligger fast, at Småbørnsafsnittet forbliver udviklings- og kompetencecenter med konsulentfunktioner for hele kommunen på dagtilbudsområdet. I organiseringen af støtteressourcerne skal kommunen blandt andet afveje fordele og ulemper ved en øget decentralisering: Der er brug for centrale støtteressourcer, så vi kan flytte rundt på ressourcerne efter, hvor der er mest brug for dem. Men der er også fordele ved, at støtteressourcerne er tilknyttet mere lokalt, siger Ole Thinggaard. Som ét element, der måske skal gøres forsøg med, peger han på muligheden i at give dagtilbud i belastede områder ekstra støtteressourcer, som dagtilbudslederen kan fordele. Fire niveauer af børn med særlige behov Niveau 1-børn: Børn med vidtgående og vedvarende fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Børn der kun kan integreres i yderst begrænset omfang. De får tilbud i specialbørnehaver eller specialgrupper efter servicelovens 32. Niveau 2-børn: Børn med gennemgribende udviklings- og tilknytningsforstyrrelser fx psykiatriske diagnoser som autisme, Aspergers syndrom og ADHD. Børnene kan kun integreres i begrænset omfang og ikke indgå i store sammenhænge. De får tilbud i specialgrupper og specialpladser efter dagtilbudsloven. Niveau 3-børn: Børn, der har brug for særlig støtte til udvikling af normale følelsesmæssige og sociale kompetencer gennem en intensiv, målrettet og tidsbegrænset pædagogisk indsats. De får tilbud via støttepædagogkorpset, og der kan evt. også visiteres et antal ekstra timer til institutionen. Niveau 4-børn: Børn, der er anderledes på mangfoldige måder, og som vil være i stand til at udvikle sig på en hensigtsmæssig måde ved en bevidst anerkendende og inkluderende pædagogik i dagtilbuddene. Der er tale om midlertidige barrierer i disse børns individuelle udviklingsforløb. Kilde: Aalborg Kommune (let bearbejdet og forkortet).

30 30 Ledelsesudfordringer Ligesom de potentielle gevinster er også udfordringerne tydelige ved en mere samordnet ledelse. På i hvert fald tre hovedområder står kommunerne over for svære ledelsesmæssige valg og overvejelser, når de organiserer indsatsen for børn med særlige behov. Inklusion uden afspecialisering Spændvidden i målgruppernes behov tvinger kommunerne til at forfølge en todelt strategi. På den ene side skal de tilrettelægge indsatsen, så de børn, der kan og bør inkluderes i et almentilbud, får mulighed for det. Erfaringer viser, at hvis indsatsen bliver rigtigt tilrettelagt, kan flere børn end hidtil få højkvalitetstilbud inden for almenområdets rammer. Williams historie i Svendborg (se side 21) er ét eksempel på dette. På den anden side skal kommunen have alternativer til børn med så alvorlig funktionsnedsættelse, at de skal have andre foranstaltninger, end de kan få i almenområdet. Det betyder, at kommunen, selv om den måske decentraliserer mange af sine støtteressourcer, må sikre adgang til solid faglig viden på mere specialiserede områder eventuelt ved at købe den hos andre kommuner. Selv med en radikalt inkluderende tilgang kan man hverken undvære specialinstitutioner eller specialister. Denne udfordring lægger blandt andet op til, at kommunens chefer og ledere på dagtilbudsområdet overvejer, hvordan de: systematisk kan sætte inklusion på dagsordenen i det enkelte dagtilbud. bedst kan inddrage medarbejderne i at udvikle metoder og pædagogisk praksis, der gør dagtilbuddene mere inkluderende. kan fordele og udnytte de samlede pædagogiske ressourcer på måder, der understøtter inklusion af flest mulige børn.

31 31 sikrer en visitationspraksis med et stærkt pædagogisk fokus på mulighederne for inklusion uanset om barnet har en diagnose eller ej. sikrer, at medarbejderne på dagtilbudsområdet ved, hvor de kan indhente specialiseret viden. giver adgang til en fagligt kvalificeret indsats for de børn, for hvem den rette pædagogiske løsning ikke er inklusion eller integration i almentilbud. Meningsfuldt tværfagligt samarbejde Ansvaret for indsatsen for alle børn med særlige behov er nu samlet i kommunerne. Men det er stadig tydeligt, at almen- og specialområdet på nogle måder er sammenbragte børn. De har i årtier arbejdet ud fra hver deres lovgivning, faglige tradition og ofte også ud fra forskellige børnesyn. Noget af forskellen mellem de to fagkulturer er sagligt velbegrundet, for der er betydelige forskelle i børnenes støttebehov. Men børn med særlige behov er stadig børn der på mange andre punkter er ligesom alle andre børn. Derfor er det oplagt, at en effektiv indsats for børnene har brug for at trække på et samarbejde mellem forskellige almen- og specialpædagogiske kompetencer. Dette tværfaglige samarbejde er det en ledelsesopgave at understøtte. Det lægger blandt andet op til, at kommunens chefer og ledere på dagtilbudsområdet overvejer, hvordan de: skaber klarhed blandt ledere og medarbejdere om, hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i at arbejde i grænselandet mellem dagtilbudsloven og serviceloven. organiserer sig, så der er stærke formelle og uformelle kanaler for samarbejde og videndeling på tværs af de almene og specialiserede dagtilbud. opbygger en fælles platform af faglige værdier, normer, begreber og viden, som gør den tværfaglige indsats meningsfuld for alle de involverede parter. bedst inddrager alle lederes og medarbejderes viden i at nytænke opgaveløsningen og bygge bro til andre faglige traditioner og perspektiver. i kraft af deres eget indbyrdes samarbejde fungerer som forbilleder for en samordning af indsatsen på alle niveauer.

32 32 Fokus på effektivitet Alle ved, at kommunernes økonomi er trængt, og at udgifterne til det specialiserede område er vokset de seneste år. Derfor er det oplagt, at organiseringen og ledelsen af dagtilbud for børn med særlige behov også er et økonomisk spørgsmål. Heri ligger både muligheder og risici. Alle forældre ønsker selvfølgelig tilbud af høj kvalitet til deres barn. Nogle forældre tager som udgangspunkt, at det mest specialiserede tilbud også må være det bedste. Men i dialogen med forældrene bliver det ofte klart, at det handler om at balancere to hensyn mod hinanden: ønsket om et tilbud med en høj specialfaglighed og ønsket om, at barnet i størst muligt omfang kan være sammen med jævnaldrende kammerater. Mange forældre er desuden optaget af, at barnet får stillet en diagnose i forventning om, at det giver dem bedre kort på hånden, når de skal have det kommunale tilbud, de ønsker. På den ene side er der ingen, der siger, at det dyreste specialiserede tilbud altid er det bedste. Filosofien i den inkluderende tilgang er først og fremmest, at det i mange tilfælde vil være bedst for barnets udvikling, at det kan forblive i almentilbuddet med den rette støtte. En fagligt afbalanceret bevægelse i retning af mere inkluderende tilbud kan på den måde vise sig at give mere pædagogisk kvalitet for pengene. I den situation er det en ledelsesopgave at fjerne en eventuel mistanke om, at de inkluderende tilbud er en discountløsning eller udtryk for en besparelsesstrategi. Det gælder både i den konkrete sag og mere generelt over for befolkningen, brugerne og aktørerne på området.

33 33 Denne udfordring lægger blandt andet op til, at kommunens chefer og ledere på dagtilbudsområdet overvejer, hvordan de: organiserer det samlede arbejde på dagtilbudsområdet, så de inkluderende tilbud både er de fagligt bedste og de økonomisk mest effektive. bliver bedre til at dokumentere effekterne sammenhængene mellem indsats og resultater i arbejdet med børn med særlige behov. bedst formidler grundtankerne i den inkluderende tilgang til forældre og andre interessenter, så den ikke misforstås som en spareøvelse. kommunikerer klart og tydeligt om serviceniveauet i det enkelte dagtilbud herunder i tilbuddene til børn med særlige behov. fastholder og udvikler en åben og tillidsfuld dialog med forældrene både via forældrebestyrelse og i den løbende kontakt med den enkelte.

34 34 Læs mere Væksthus for Ledelse (2007): Ledelse af dagtilbud under forandring. En undersøgelse af ledelsesstruktur og lederfaglighed på dagtilbudsområdet BUPL (2007): Inkluderingshåndbogen. Udvikling af leg, læring og deltagelse i dagtilbud. Væksthus for Ledelse (2008): Ledelse af dagtilbud. Dialog og beslutning om nye ledelsesformer. BUPL (2007): At inkludere det særlige (pjece). KL (2010): Pixi for kommunalpolitikere: Tidlig indsats og inklusion. Væksthus for Ledelse (2011): Ledelsesmodeller i dagtilbud. Status fire år efter kommunalreformen. Kun på KL (2010): Pixi for kommunalpolitikere: Dagtilbud. Andre publikationer fra Væksthus for Ledelse KL og Bikubenfonden (2010): Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud. SFI (2009): Særlige dagtilbud til børn efter 32. En status to år efter kommunalreformen. De skjulte velfærdsreserver Et debatoplæg om mulighederne for at øge trivsel og produktivitet i den offentlige sektor via ledelse med social kapital. de skjulte velfærdsreserver viden og visioner om offentlig ledelse med social kapital

35 innovation i hverdagen - praktiske råd til offentlige ledere, Der gerne Vil gå nye Veje 35 LEDELSE ER (OgSÅ) EN HOLDSPORT fem KENDETEgN VED VELfUNgERENDE LEDELSESTEAm I KOmmUNER Og REgIONER Ledelse er (også) en holdsport En undersøgelse af, hvad der kendertegner ledelsesteam, som virkelig fungerer godt. Findes også i en multimedieudgave på Om Væksthus for Ledelse Væksthus for Ledelse er et samarbejde mellem KL, Danske Regioner og KTO. Væksthuset arbejder for at udvikle og synliggøre god ledelse i kommuner og regioner. Læs mere om Væksthusets aktiviteter på vores lederportal Innovation i hverdagen Praktiske fif til ledere, der gerne vil skabe en mere innovativ arbejdsplads. Ledelsesrum En udforskning af begrebet ledelsesrum med inspiration til, hvordan offfentlige ledere kan udnytte og udvide deres handlefrihed. I bestyrelsen for Væksthus for Ledelse sidder: Afdelingschef Søren Thorup, KL, formand Forbundsformand Bodil Otto, HK/Kommunal, næstformand Sekretariatschef Helle Krogh Basse, KTO Direktør Jens Kragh, FTF-K Forhandlingsdirektør Signe Friberg Nielsen, Danske Regioner Børne- og kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved Kommune Direktør Mogens Kring Rasmussen, DJØF Direktør Per Christiansen, Region Nordjylland Løndirektør Sine Sunesen, KL Kommunaldirektør Hugo Pedersen, Høje-Taastrup Kommune.

36 SAMORDNET LEDELSE AF DAGTILBUD? KOMMUNERNES ORGANISERING AF INDSATSEN FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Med kommunalreformen blev ansvaret for indsatsen for børn med særlige behov samlet i kommunerne. Målet var blandt andet at gøre det lettere at inkludere flere af disse børn i de almindelige dagtilbud. Det forudsætter, at kommunerne formår at samordne indsatsen på tværs af almen- og specialområdet. Dét er i høj grad et ledelsesspørgsmål og særlig aktuelt i en tid, hvor mange kommuner justerer ledelsesstrukturen inden for dagtilbud. Dette hæfte henvender sig til chefer og ledere på dagtilbudsområdet. Det slår nogle vigtige temaer an på et ledelsesfelt, hvor der endnu ikke er nogen kanoniserede løsninger. Formålet er at understøtte den enkelte kommunes overvejelser om, hvordan samordningen bedst organiseres. Væksthus for Ledelse er et samarbejde mellem KL, Danske Regioner og KTO. Læs mere på

Ledelsesmodeller i dagtilbud Status fire år efter kommunalreformen

Ledelsesmodeller i dagtilbud Status fire år efter kommunalreformen Ledelsesmodeller i dagtilbud Status fire år efter kommunalreformen Marts 2011 Indhold 1. Undersøgelsens hovedresultater SIDE 3 Områdeledelse vinder frem Ledelsen er blevet styrket men ledelsesrummet kan

Læs mere

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række Først og fremmest leder Fokus på de kommunale ledere i forreste række 1 Indhold Introduktion....side 4 Fakta om førstelinjeledere....side 8 Seks temaer til refleksion og dialog: 1. Hvordan oplever du rollen

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Indhold. Forord... 3. Indledning... 4 Formålet med publikationen... 4 Det mangfoldige kulturliv...5

Indhold. Forord... 3. Indledning... 4 Formålet med publikationen... 4 Det mangfoldige kulturliv...5 2 Indhold Forord............................ 3 Indledning......................... 4 Formålet med publikationen................ 4 Det mangfoldige kulturliv..................5 Anbefalinger........................

Læs mere

Ledelse af dagtilbud dialog og beslutning om nye ledelsesformer

Ledelse af dagtilbud dialog og beslutning om nye ledelsesformer Ledelse af dagtilbud dialog og beslutning om nye ledelsesformer 37 Projektledelse: Dorthe Nørgaard, KL Jørn Kjølseth Møller, BUPL Projektgruppe: Camilla Hagelund, KL Lise Balslev, KL Mikael Wennerberg

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato:13. juni 2003/KHN Inspirationsoplæg om områdeledelse

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Fremtidens Dagtilbud i Rebild Kommune, 0-6 år. Trivsel Inklusion - Læring

Fremtidens Dagtilbud i Rebild Kommune, 0-6 år. Trivsel Inklusion - Læring 1 Fremtidens Dagtilbud i Rebild Kommune, 0-6 år Trivsel Inklusion - Læring 2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Projektorganisation og proces 4 Tre gennemgående aspekter 6 Trivsel, inklusion og læring 6

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Dialogbaseret aftalestyring mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Afdelingen

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Årsrapport for Dagtilbuddet. Hviddalen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen

Årsrapport for Dagtilbuddet. Hviddalen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Dagtilbuddet 1. januar 2015 Hviddalen Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Dagtilbuddet Hviddalen Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune November 2013. Job- og personprofil. Pædagogisk udviklingschef Center for Uddannelse og Pædagogik

Lyngby-Taarbæk Kommune November 2013. Job- og personprofil. Pædagogisk udviklingschef Center for Uddannelse og Pædagogik Lyngby-Taarbæk Kommune November 2013 Job- og personprofil Pædagogisk udviklingschef Center for Uddannelse og Pædagogik 1. Om Lyngby-Taarbæk Kommune og den nye administrative hovedstruktur Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Formål En sammenhængende ledelsesstruktur skal understøtte de politiske målsætninger for området: Daginstitutionerne skal målrette det pædagogiske

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: BF1 Bedre opsporing tidligere indsats i Det tværfaglige distriktsarbejde. Udvikling af en opsporingsmetode for aldersgrupperne 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år i

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13)

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelse i Psykiatri og Social bygger overordnet set på Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag med vægt på decentralisering,

Læs mere

Specialtilbud til børn og unge med særlige behov

Specialtilbud til børn og unge med særlige behov Specialtilbud til børn og unge med særlige behov INDHOLD 2 3 4 4 5 6 8 8 9 10 11 12 13 14 16 18 18 INDHOLD FORORD DAGINSTITUTIONER Specialgruppen Månerne i børnehuset Elvergården Specialgruppen i børnehaven

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Den værdimæssige ramme for det kommunale tilsyn I Skive Kommune arbejder alle ud fra et værdigrundlag om trivsel, ordentlighed og udvikling.

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Fokus på Dagtilbud. Fem faglige pejlemærker for den fremtidige udvikling.

Fokus på Dagtilbud. Fem faglige pejlemærker for den fremtidige udvikling. Fokus på Dagtilbud Fem faglige pejlemærker for den fremtidige udvikling. Fokus på faglig udvikling Opvækst- og Uddannelsesudvalget har som startskud til processen der kaldes Fokus på Dagtilbud sat de overordnede

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Nye institutions og ledelsesformer

Nye institutions og ledelsesformer Nye institutions og ledelsesformer Oplæg årsmøde MDI Nyborg Strand den 6 maj 2011 Nye institutions og ledelsesformer Dagens menu Undersøgelsesresultater ny ledelse Bevægelser og mønstre i ledelse De selvejende

Læs mere

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution December 2013 Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution Private leverandører kan efter lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge(dagtilbudsloven) oprette og drive

Læs mere

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD Efteruddannelse med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring 2 Efteruddannelse med fokus på inklusion af BØRN I EN UDSAT POSITION Langt de fleste børn i Danmark går i dagtilbud.

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen. Forslag til ny dagtilbudsstruktur i Køge Kommune

Børne og Ungeforvaltningen. Forslag til ny dagtilbudsstruktur i Køge Kommune Børne og Ungeforvaltningen Forslag til ny dagtilbudsstruktur i Køge Kommune 1 Hvorfor forslag om ny struktur? Køge Kommunes dagtilbudsområde skal over de næste år foretage besparelser svarende til ca.

Læs mere

Udvalg Socialudvalget

Udvalg Socialudvalget MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 50.50 Dagtilbud til 0-5-årige Udvalg Socialudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbud til børn

Læs mere

Vedr.: Sammenlægning af daginstitutioner/sfo er overenskomstmæssige muligheder og barriere

Vedr.: Sammenlægning af daginstitutioner/sfo er overenskomstmæssige muligheder og barriere Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato: 3. januar 2004 Vedr.: Sammenlægning af

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Udviklingsplan for Børnehandicapområdet Børn og Familie Aabenraa Kommune

Udviklingsplan for Børnehandicapområdet Børn og Familie Aabenraa Kommune Børnehandicapområdet Aabenraa Posekærvej 20 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 8590 E-mail: posekaer@aabenraa.dk www.boernehandicapomraadet.dk Dato 10. juli 2014 Udviklingsplan for Børnehandicapområdet Børn og Familie

Læs mere

SAMMENHÆNGSKRAFT PÅ AUTISME OMRÅDET 0-18 ÅR VIBORG KOMMUNE

SAMMENHÆNGSKRAFT PÅ AUTISME OMRÅDET 0-18 ÅR VIBORG KOMMUNE SAMMENHÆNGSKRAFT PÅ AUTISME OMRÅDET 0-18 ÅR VIBORG KOMMUNE 2014 ANBEFALINGER VEDR. SAMMENHÆNGSKRAFT PÅ AUTISMEOMRÅDET 0-18 ÅR VIBORG KOMMUNE 2014 Som et resultat af en beslutning på chefmødet I BU den

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Version 02, den 04.10. 2011

Version 02, den 04.10. 2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehave, Saugstedvang, Sundbrinken og Ringgården Alternativt Børnebakkehus, Toftegårdens

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Foto: Colourbox. Trivsel inklusion læring. Strategi for fremtidens dagtilbud 0-6 år

Foto: Colourbox. Trivsel inklusion læring. Strategi for fremtidens dagtilbud 0-6 år Foto: Colourbox Trivsel inklusion læring Strategi for fremtidens dagtilbud 0-6 år Juni 2013 Indhold Ramme for udvikling af dagtilbud 0-6 år... 3 Vision og indsatsområder... 3 Hvorfor trivsel, inklusion

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

11. Forenkling på dagtilbudsområdet

11. Forenkling på dagtilbudsområdet Forenkling også et kommunalt ansvar 11. Forenkling på dagtilbudsområdet På dagtilbudsområdet er der mange små institutioner, hvilket er en udfordring, når mange administrative opgaver decentraliseres.

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Uddannelse og organisatorisk placering

Uddannelse og organisatorisk placering Uddannelse og organisatorisk placering (aftaleholder) Pædagogisk uddannet med ledelseserfaring og skal have relevant videreuddannelse i ledelse (vigtigt med ledelsesuddannelse da områdelederen skal lede

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Bilag til Børne og Ungdomsudvalgsmødet 22.6.2010 Indledning Daginstitutionsområdet skal gennemgå en udvikling, der skal sikre at

Læs mere

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Dagtilbudsrapporten 2015 Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Forår 2015 Formål Dagtilbudsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog-

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere