Beretninger om, hvad der skaber fælles fodslag mellem ledelsesniveauerne i regioner og kommuner. Sammenhængskraft i virkeligheden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beretninger om, hvad der skaber fælles fodslag mellem ledelsesniveauerne i regioner og kommuner. Sammenhængskraft i virkeligheden"

Transkript

1 Beretninger om, hvad der skaber fælles fodslag mellem ledelsesniveauerne i regioner og kommuner Sammenhængskraft i virkeligheden

2 2 SAMMENHÆNGSKRAFT I VIRKELIGHEDEN Væksthus for Ledelse 2012 læs mere Projektledelse: Væksthus for Ledelse har udgivet 30 hæfter og rapporter om Lisbeth Rindom, KL mange forskellige sider af jobbet som leder i en kommune eller Karsten Lodahl Madsen, DJØF en region. Her er et lille udpluk af dem. De kan alle hentes og Nicolaj Krogh Jensen, Danske Regioner bestilles gratis fra Projektgruppe: Anders Christian Dyhr, KL Stine Hinge, KL Jacqueline Albers Thomasen, DJØF Mikael Wennerberg Johansen, BUPL Bettina Skårup, Aksia Institute, på vegne af HK/KTO Redaktion: Ledelse er (også) en holdsport En undersøgelse af, hvad der kendertegner ledelsesteam, som virkelig fungerer godt. Findes også i en multimedieudgave på Søren Schultz Jørgensen, Kontrabande Design og layout: Christina Bruun Olsson Tryk: Rosendahls a/s ISBN: ISBN: pdf De skjulte velfærdsreserver Et debatoplæg om mulighederne for at øge trivsel og produktivitet i den offentlige sektor via ledelse med social kapital. Tak til de deltagende organisationer og til alle de inspirerende og dedikerede ledere, der har med virket til at muliggøre dette projekt. Ledelsesrum En udforskning af begrebet ledelsesrum med inspiration til, hvordan offentlige ledere kan udnytte og udvide deres handlefrihed. Ledelse i fællesskab Fire fortællinger om offentlig topledelse under forandring med fokus på topledelsens opgave, rolle og værktøjer i etableringen af de nye kommuner og regioner.

3 3 INDhold Forord 3 Kapitel 1: 6 Sammenhængskraftens elementer i virkeligheden Kapitel 2: 10 Del af en helhed Kapitel 3: 13 Generøsitet Kapitel 4: 18 Dialog og kommunikation Kapitel 5: 22 Organisatoriske rammer Spørgsmål og refleksion 26

4 4 forord Den offentlige debat myldrer med modebegreber og plusord. Tilgangen i projektet har været eksplorativ. I dybdeinterviewene Fandtes der en hitliste over det nye årtusinds buzzwords, ville er der derfor blevet spurgt åbent til konkrete begivenheder og begrebet sammenhængskraft uden tvivl befinde sig i top 10. Få hændelser for at belyse, (1) hvilke begivenheder og oplevelser ord har været brugt flittigere af politikere og opinionsledere til interviewpersonerne forbinder med sammenhængskraft mellem at beskrive den ønskede tilstand for velfærdssamfundet, den of- ledelseslagene, (2) hvor og hvornår sammenhængskraften kom- fentlige sektor og meget andet. mer til udtryk samt (3) hvilken adfærd, der fremmer den. Interviewene er efterfølgende blevet gennemgået intensivt og fælles- At sammenhængskraften er blevet så ombejlet et begreb, er der træk, udfordringer og effekter er blevet udledt. formentlig flere forklaringer på. Men sammenhængskraft har vist sig at være andet og meget mere end blot et modelune fx. et Publikationen er struktureret efter de fællestræk, der har vist sig stærkt middel til skabe dedikerede, dynamiske og fleksible of- i interviewmaterialet. Hvert af de følgende kapitler stiller således fentlige organisationer. skarpt på én af de dimensioner, som de interviewede ledere og chefer selv har udpeget som afgørende for den faktiske sam- Publikationen beskæftiger sig med sammenhængskraft mellem menhængskraft mellem ledelsesniveauerne i deres egen orga- ledere, men rummer helt bevidst ingen abstrakte definitioner el- nisation. Kapitel 1 sammenfatter de interviewedes oplevelse af ler forklaringer hverken af begrebet sammenhængskraft eller sammenhængskraftens elementer. De efterfølgende kapitler fo- begrebet ledelse. Ærindet er nemlig et andet: At vise, hvordan kuserer på, hvad der konkret skaber sammenhængskraften: sammenhængskraft mellem ledere og ledelsesniveauer opleves af lederne selv, i punktnedslag og helt konkret. I virkeligheden. Kapitel 1: Sammenhængskraftens elementer i virkeligheden: Sammenhængskraft har mange ansigter og effekter, Publikationen er baseret på data fra telefoninterviews i 22 kom- men hviler ifølge de interviewede ledere og chefer muner og to regioner samt 27 dybdegående interviews med le- altid på personlige relationer og tillid. dere og chefer på tre niveauer fordelt på fem kommuner og to regioner. Deltagerne i de dybdegående interview er udvalgt på Kapitel 2: Del af en helhed: Vi-følelsen må være stærkere end baggrund af telefoninterviewene. Udvælgelseskriteriet har været silo-tænkningen, hvis der skal kunne skabes sammen- ledernes egen vurdering af, om og i hvilken grad der eksi- hængskraft horisontalt og vertikalt mellem ledere og sterer sammenhængskraft mellem ledelseslagene i deres orga- chefer. nisation. Kapitel 3: Generøsitet: Sammenhængskraft kan opstå, når man som leder bidrager med mere eller andet end det, der formelt forventes af én.

5 5 Kapitel 4: Dialog og kommunikation: Evnen til at lytte, spørge samt meddele sig præcist, ærligt og respektfuldt er afgørende for, om der kan skabes sammenhængskraft mellem ledelsesniveauer og ledelsesområder. Kapitel 5: Organisatoriske rammer: To ingredienser i organisationen kan skabe sammenhængskraft mellem ledere og chefer: Et klart organisationsdiagram, men også en hverdag præget af organisatoriske snitfaldeproblematikker og forstyrrelser. Publikationen henvender sig til ledere og chefer på alle niveauer i regioner og kommuner. Gennem eksempler, anekdoter og citater er det formålet at øge refleksionen og diskussionen om sammenhængskraftens betydning og muligheder. Og forhåbentlig inspirere til handlinger, der er lige så konkrete som dem, der beskrives på de følgende sider. Den samlede konklusion på projektets mange interview er nemlig ikke bare, at sammenhængskraft trods sin begrebslige luftighed findes og har stor effekt i virkeligheden. Mindst lige så central er konklusionen, at man som leder kan bidrage til at skabe den. Væksthus for Ledelse Sine Sunesen, KL Formand Bodil Otto, KTO Næstformand

6 6 Kapitel 1 Sammenhængskraftens elementer i virkeligheden Direkte personlige relationer, tillid og konkrete forstyrrelser i hverdagen er fællestræk i de regioner og kommuner, som oplever sammenhængskraft mellem ledere og ledelsesniveauer. Vi samlede alle lederne og sagde til dem: Vi har brug for jeres man opmærksom på, at man er en del af én stor kommune, som hjælp, og bad alle om at gå hjem og finde poster, der enten kunne har et formål, som er overordnet alle vores forskellige delinteres- udskydes eller helt undgås. De vidste jo godt, at vi så let som ser, områder eller siloer. ingenting kunne lave et indgreb. Men vi bad i stedet om deres hjælp og fik den. Der opstod en fælles kampgejst: Den klarer vi! Når ledere i regioner og kommuner generelt tillægger sammenhængskraft en positiv betydning, skyldes det imidlertid ikke, at Sådan beskriver en kommunaldirektør, hvordan det lykkedes at den nødvendigvis ses som et organisatorisk nirvana eller et mål mobilisere alle kommunens ledere, da økonomien så sortest ud, i sig selv. Den betragtes derimod som et afgørende middel til og få dem til at levere ærlige og åbne bud på, hvordan de nødven- at opnå andre resultater. I organisationer, hvor lederne oplever dige besparelser kunne findes. At operationen lykkedes er ifølge stærk sammenhængskraft mellem ledelsesniveauer og -områder, kommunaldirektøren selv et tydeligt vidnesbyrd om, at sammen- oplever man at være i stand til at agere på måder, som andre hængskraft er andet og langt mere end blot et luftigt hurraord, organisationer ikke kan. Lederne oplever at have et større hand- som alle stemmer for, mange bruger i deres skåltaler, men som lingspotentiale, at kunne sætte større kraft bag beslutninger og de færreste kan definere eller konkretisere, når det kommer til processer og at kunne skabe større forandringer end andre or- stykket. ganisationer. Til gavn både for de borgere, der er i centrum for den offentlige sektors kerneydelser og de medarbejdere, der Kommunaldirektørens lille beretning er derfor velegnet som afsæt leverer dem. for dette kapitels indkredsning af sammenhængskraftens elementer. Anekdoten viser nemlig ikke blot, at sammenhængskraft Som det vil fremgå af eksemplerne i de efterfølgende kapitler, i dén grad mærkes og opleves i virkeligheden, uden for teoribø- viser sammenhængskraftens effekt sig i lige så stor mangfoldig- gerne mellem lederne på de forskellige niveauer i landets kom- hed som sammenhængskraften selv. I de regioner og kommuner, muner og regioner. Den er også tankevækkende anskuelsesun- hvor lederne oplever en stærk sammenhængskraft, berettes der dervisning i, hvordan sammenhængskraften kan skabes, og hvilke bl.a. om følgende effekter: effekter den kan have. Øget overblik, videndeling og styrket faglighed i Sammenhængskraftens mange ansigter og effekter beslutningerne fordi lederne kender hinanden Uanset på hvilket ledelsesniveau eller ledelsesområde man spør- bedre, interagerer mere, har fælles fokus og tør ger, får man to nogenlunde enslydende svar: Sammenhængs- tænke ud over egne formelle beføjelser. kraft findes og den har positiv effekt dér, hvor den opstår. Større beslutningskraft og mere effektive beslutnings Sammenhængskraft handler om kommunens menneskelige gange fordi det er lettere at samle og mobilisere ressourcer og hvordan vi aktiverer dem, som en kommunal om- lederne om fælles udfordringer og opgaver på tværs rådeleder formulerer det: Når der er sammenhængskraft bliver af områder og niveauer.

7 7 Større motivation, arbejdsglæde og engagement, fordi der ofte leveres en ekstra indsats, når man medarbejder eller leder oplever, at man gør en forskel og bliver anerkendt for det. Bedre ressourceudnyttelse, fordi fleksibilitet og generøsitet bliver vigtigere end formalisme og kassetænkning, når lederne har personlige relationer til hinanden og agerer ud fra fælles mål. Sammenhængskraftens fællesnævnere Interviews med 27 ledere og chefer i regioner og kommuner viser, at der ikke gives nogen simpel definition på sammenhængskraft, endsige nogen entydig opskrift på, hvordan den skabes. Alligevel kan der identificeres en række fælles træk og opfattelser, som gennemsyrer de interviewedes beretninger om sammenhængskraft mellem ledere og ledelsesniveauer. Disse tværgående elementer vil løbende blive behandlet i kapitel 2-5, men vil kort blive uddybet i det følgende: Sammenhængskaft mellem ledere og ledelses niveauer udspringer af personlige relationer Tillid den tillid, man giver, og den man får er afgørende for udviklingen af sammenhængskraft Sammenhængskraft er ikke lig med harmoni Sammenhængskraft opstår eller skabes ofte, når der er konkrete rystelser eller kriser i organisationen Sammenhængskraft er ikke en naturtilstand den kan skabes konkret.

8 8 Fundamentet: Relationer og tillid Ingen sammenhængskraft uden relationer det vil sige direkte, personlig kontakt mellem lederne på forskellige niveauer og om- Når jeg siger sammenhængskraft, hvad tænker du så? Når ledere i landets regioner og kommuner skal definere og beskrive sammenhængskraft bruger de ord som: Vi-følelse Det fælles fodslaw Det sociale lim Organisatorisk samhørighed Organisationens smøremiddel Et fællesskab, der rækker ud over ens eget område eller ledelsesniveau Familiefølelse Solidaritet råder. Vejene til denne type relation er mange, for ikke at sige uendelige: Fra netværk, alternative mødeformer, åbne døre mellem kontorerne, at bruge telefon i stedet for mail, lederuddannelsesforløb, studieture, seminarer, internater, sommerhus- eller overlevelsesture det vil kort sagt sige sammenhænge, der befordrer det direkte og ofte uformelle møde mellem lederne. Det bringer de følgende sider mange eksempler på. En anden fællesnævner er tillid og åbenhed. I alle ledernes beretninger om sammenhængskraft går disse to elementer igen: Relationer og tillid. Sammenhængskraft kan opstå og skabes dér, hvor der finder et tillidsbaseret og ligeværdigt møde sted mellem lederne. En chef i en regional organisation indkredser den ifølge ham selv markante sammenhængskraft, som i mange år prægede arbejdspladsens ledelse på grund af topchefens åbne, ærlige og tillidsbaserede indstilling: I de år han [direktøren] var der, blev han aldrig taget i ikke at holde, hvad han lovede. Måtte han ændre noget, sagde han det altid. Og budgetterne blev overholdt Det gav en sikkerhed for, at det der var besluttet, og det man selv besluttede blev bakket op, og at man blev ikke savet over. Så ærlighed, troværdighed og tillid er helt afgørende. Sammenhængskraft ikke lig med harmoni En organisation med stærk sammenhængskraft er på ingen måde en konfliktfri zone. Interviewene viser, at der kan være mindst lige så store uenigheder eller modsætninger i organisationer med høj sammenhængskraft som i organisationer med lav. Måske er konflikterne ligefrem flere i kommuner og regioner med høj sammenhængskraft fordi man her har modet til at adressere forskellene åbent og ligefremt. Netop åbenhed er, som det vil fremgå af de kommende kapitler, en fællesnævner i ledernes mange udsagn om sammenhængskraft. Forskellen mellem en kommune eller region med høj og lav sammenhængskraft er således ikke omfanget af uenighed men måden lederne håndterer og bruger den på.

9 9 En kommunaldirektør oplevede, hvordan hans kontante kommu- Det er vigtigt at sikre forstyrrelser, så ledere og medarbejdere nikationsstil på et særligt afgørende ledermøde var faldet flere af forstyrres i deres hverdag og tvinges til at tænke i nye løsninger, deltagerne for brystet. Han fik efterfølgende en mail fra en leder, som en kommunal områdeleder formulerer sin egen strategi for, der skrev, at hun ikke var blevet talt sådan til før og at hun fandt hvordan innovation og sammenhængskraft kan betinge og sti- det urimeligt. Ifølge topchefen selv er den slags henvendelser mulere hinanden. netop et udtryk for sammenhængskraft mellem ledelseslagene: Hun turde melde tilbage og sige sin ærlige mening og hun Områdelederens udsagn indkredser en sidste og markant erken- gjorde det. Noget, der ifølge mange af lederne på institutionsni- delse blandt de interviewede ledere og chefer: Sammenhængs- veau netop er afgørende for at skabe den nødvendige åbenhed kraft er ikke bare noget, der opstår det er noget, der skabes. og tillid mellem alle ledelsesniveauer og ledelsesområder i orga- Sammenhængskraften kan fremprovokeres, iscenesættes og nisationen: forfølges som en del af ledelsesopgaven fra topchefniveau til institutionslederen. Og alt tyder på, at der både er øget kvalitet og Man har selv et ansvar også for at bringe ting videre, man ikke forbedret økonomi at hente, hvis man gør forsøget. De følgende er tilfreds med, som en institutionsleder formulerer det. kapitler giver eksempler på, hvordan man kan gøre det og hvad man kan få ud af det. Sammenhængskraft opstår af konkrete rystelser Sammenhængskraft er nok et abstrakt begreb, men den viser og manifesterer sig altid konkret f.eks. når ledere på forskellige niveauer har en fælles opgave eller udfordring, som skal håndteres i praksis. Sådanne udfordringer kan være dramatiske og have form som brændende platforme, hvor hele organisationens økonomi eller raison d etre på det nærmeste er udfordret. Som i eksemplet ovenfor, hvor en hel kommunes samlede økonomiske prioriteringer skulle drøftes på et fælles møde for alle ledere. På det efterfølgende lederforum var der skabt en krisestemning med masser af bud på konkrete innovative tiltag. Man delte hemmeligheder med hinanden på grund af den brændende platform. Man oplevede en ny energi hos mange ledere, der kom nye oplysninger på bordet, siger en sekretariatschef, der beretter om, hvordan der efterfølgende kunne spores en helt ny sammenhængskraft mellem lederne i kommunen. Fælles udfordring, opgave eller ydre rystelse er nødvendig, hvis lederne skal kunne bevæge sig uden for de formelt optrukne linjer i organisationsdiagrammet og netop fokusere på de fælles svar.

10 10 Kapitel 2 Del af en helhed Om at trodse silo- og søjletænkningen og fokusere på det fælles for at skabe sammenhængskraft. Personlige relationer er nøglen. Det er et problem, når man ikke kan hæve sig op over sine egne Bedre videndeling og kendskab til de andre : Viden om og budgetter. I bund og grund er vi jo én stor familie. forståelse af lederkollegers udfordringer, fagområder og prioriteringer og direkte kontakt til dem. Udtalelsen kommer fra en områdechef i en jysk kommune, men kunne være hentet hvor som helst i landet. Over alt blandt ledere Bedre ressourceudnyttelse: Deling af viden, kompetencer, i landets regioner og kommuner er det en helt grundlæggende ressourcer og personale på tværs af områder og niveauer. erkendelse, at en af de største barrierer for sammenhængskraft og for smidig løsning af hverdagens opgaver og udfordringer Hurtigere beslutningsgange: Når flere ledere på tværs er kassetænkning, grænsevogteri og ikke opfundet her -attitude. af områder og niveauer deler viden og kender hinandens Ledernes evne til netop at hæve sig op over og kigge ud over det situation, kan beslutninger træffes hurtigere og med færre område og det budget de formelt måtte have ansvar for, afgør i transaktionsomkostninger. store træk, om der skabes sammenhængskraft mellem ledelseslagene i organisationen eller ej. Stærkere legitimitet og større ejerskab til beslutninger: Beslutninger, der er baseret på fælles erkendelser og viden, Denne helhedstænkning eller mere mundret: vi-følelsen er vil fremstå stærkere, have mere opbakning og flere ejere. formentlig det nærmeste, man kommer dna et i en offentlig organisation, præget af sammenhængskraft mellem lederne: Oplevel- Innovative løsninger: Nye og ofte tværfaglige måder at løse sen af, at man dybest set har fælles udfordringer, fælles opgaver og håndtere opgaver på, fordi der kommer andre, både og fælles retning og at ens eget område og ens egne opgaver interne og eksterne øjne, ører og hoveder med i processen. hele tiden må spejles i netop det overordnede fælles. Til kamp mod suboptimering Når man kender de potentielle effekter af en fælles orientering Fællesskab betaler sig eller familiefølelse blandt lederne i en region eller kommune, har En offentlig organisation, hvor lederne er i stand til at tænke ud man også identificeret dens værste fjende: Suboptimeringen over egne niveauer, søjler og dagsordener, vil i sidste instans det vil sige en situation, hvor den enkelte chef eller afdeling for- kunne se resultatet på bundlinjen. Det fælles fokus og fodslag er følger sine egne mål i stedet for organisationens overordnede. måske nok ofte en følelse, men konsekvensen af denne følelse Enhver kommune eller region vil uundgåeligt rumme denne ri- vil i mange tilfælde være både målbar og synlig. De interviewede siko for, at ledere eller medarbejdere forfølger egne mål af den ledere peger på effekter som f.eks.: simple grund, at moderne offentlige organisationer er blevet så komplekse og ofte uoverskuelige, at man let kan miste de overordnede fælles mål af syne.

11 11 Organisationer med en stærk fælles orientering vil om ikke være Forvaltningschefen skar igennem på et ledelsesmøde, satte en vaccineret imod suboptimering, så dog have et stærkt immun- klar retning, og vi fik i ledergruppen en drøftelse af problemet og forsvar til at modsætte sig dens konsekvenser: Interessekamp var i bund og grund enige: Vi ér jo en stor familie. Det er et pro- mellem forskellige områder og de medfølgende transaktions- blem, når man ikke kan hæve sig op over sine egne budgetter, omkostninger når viden, beslutninger, sager eller kompetencer fortæller en af de involverede institutionsledere. skal vandre mellem ledelsesniveauer og ledelsesområder, som Retorikken har også en betydning. Vi sætter ikke ord på som det er hans ansvar, men i stedet det er vores ansvar Opskrift på vi-følelse: Skab forstyrrelser Tusind-kroners-spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan man kan skabe denne orientering mod det fælles og komme suboptimeringen til livs. Helhedsfornemmelsen eller vi-følelsen kommer nemlig ikke nødvendigvis af sig selv. Den skal fremmes, gives rammer og måske ligefrem sættes i scene. Ledere i både regioner og kommuner fremhæver, at den fælles orientering ofte kommer af noget så simpelt som at blive sat til at løse helt konkrete op- Institutionsleder gaver i fællesskab. Som fx. at bede en kommunens forvaltningschefer om i fællesskab at udarbejde en vision eller en strategi inden for en stram deadline. kun modstræbende anerkender hinandens rationaler. Med andre Andre gange ankommer de udfordringer eller opgaver, som kan ord: I en organisation præget af fælles orientering mellem le- skabe vi-følelse og helhedsforståelse i form af objektivt eksternt derne, vil man i en vis udtrækning kunne undgå fordyrende og pres, som skaber en rystelse og et krav om fælles innovativ ad- omstændelige processer og som bonus måske også forhindre færd med det samme. Den slags udfordringer kan gribes og dårlig stemning, lukkethed og irrationel modstand mod fx. nye udnyttes positivt: aktiviteter: Ikke opfundet her. En forvaltningschef i en kommune oplevede, hvordan brugen af et Lær hinanden at kende ellers stringent bestiller-udfører-modtager-princip BUM-model- Først som sidst lyder meldingerne fra de regionale og kommu- len havde gjort lederne så bevidste og dygtige til at holde egne nale ledere dog, at de sociale relationer den direkte personlige budgetter og sende regningen videre til hinanden, at det efter- kontakt, det fysiske møde, ansigt-til-ansigt-kendskabet til hinan- hånden blokerede for, at man enkelt og ubøvlet kunne låne res- den er nøglen til konkret at opdage og skabe den fælles ori- sourcer hos hinanden på tværs af områderne fx. en pedel når entering, fællesheden om man vil, i en ellers administrativt opdelt man selv havde medarbejdere af sted på kompetenceudvikling. offentlig sektor.

12 12 Vil man skabe en regional eller kommunal organisation, præget Enkelte steder har man arbejdet så intenst og målrettet med at af sammenhængskraft mellem lederne på de forskellige niveauer skabe anderledes relationelle rammer for ledernes samarbejde og områder, må man kort fortalt sørge for, at de møder hinanden med hinanden, at det sociale og kreative gøres og frigøres til og lærer hinanden at kende: Væk fra computeren, ud af konto- en decideret drivkraft i ledelsesarbejdet: rerne og ind i andre fysiske sammenhænge, hvor en friere og mere direkte personlig kontakt kan etableres. Vi har gjort underlige ting sammen. Gået en lang tur og endt på et Bed and Breakfast, hvor vi alle sad med tykke uldsokker En institutionsleder med 34 års ledelseserfaring fra samme kom- på, fordi vi frøs. Jeg kører ofte gruppen i min bil, og så har jeg mune oplevede, hvordan en ny kommunaldirektørs evne til at overraskelser med. Jeg har lækkerier med til dem på en bakke kommunikere og skabe direkte kontakt fundamentalt ændrede på bagsædet. Vi laver mad. Har brunch hjemme hos mig, hvor vi hendes oplevelse af sammenhæng mellem kommunens forskel- nu har tradition for et bestemt slags brød og vi har også været lige ledelsesniveauer: Det er første gang, jeg har en kommunal- hjemme hos direktøren. Og så holder vi engang imellem møderne direktør, der ved, hvad jeg hedder. Og det er første gang, jeg ved, hos hinanden, fortæller en kommunal chef. hvad min kommunaldirektør laver.

13 13 Kapitel 3 Generøsitet Om ledere, der giver og investerer sig selv og skaber givende organisationer Jeg ringer til dig i morgen, for da har jeg nok lidt overskud i per- Kommunaldirektøren gav indrømmelser sonalet, og så er der nogen, der kan hjælpe hos jer. og skabte arbejdsglæde En beretning om en institutionsleders samspil med sin kommu- Sådan lød håndsrækningen fra en gruppeleder på et kommunalt naldirektør illustrerer meget præcist, hvad det vil sige at risikere plejecenter, da hendes lederkollega på et andet center akut stod og give noget af sig selv. Den giver samtidig et tydeligt fingerpeg og manglede medarbejdere. Situationen var småkaotisk og stres- om den konkrete effekt, ledere på alle niveauer kan skabe i or- sende for mange ledere i den pågældende kommune i netop den ganisationen ved at ofre noget og give noget, der ligger ud over periode, og alligevel var der personligt overskud til at sende den det forventede: entydige besked: Jeg vil gerne hjælpe dig jeg kan se, du har brug for det. Institutionslederen oplevede, at der fra topledelsens side var kommet uheldige nærmest dekret-lignende meldinger om, Eksemplet leverer en helt konkret illustration af en meget ud- hvornår og hvordan de årlige MUS-samtaler skulle afholdes. Han bredt oplevelse blandt de interviewede ledere i undersøgelsen: valgte derfor det relativt usædvanlige skridt at tage bladet fra At sammenhængskraften skabes og forstærkes, når lederne er munden og sende en direkte og kritisk besked til kommunaldi- generøse og gavmilde over for hinanden. Når de investerer sig rektøren. selv og tilbyder hinanden noget, der rækker ud over de formelle forskrifter, de velkendte processer og de beskrevne procedurer. Reaktionen var tilsvarende usædvanlig: Kommunaldirektøren Kort sagt: Giver noget ud over det sædvanlige. Og vel at mærke indrømmede over for institutionslederen, at hans melding havde gør det uden at forvente at få noget igen. været uhensigtsmæssig og trak derefter sine MUS-instrukser tilbage. På trods af at de havde været sendt ud til hele kommu- Det afgørende er tilsyneladende ikke, hvad der gives, men at le- nen, og at han derfor i hele organisationens påsyn foretog en derne på tværs af ledelseslag og ledelsesområder er i stand til retræte. at signalere overskud over for hinanden og give noget, der i konkrete situationer opleves som en hjælp. Først som sidst tyder Det giver arbejdsglæde, at blive lyttet til på den måde, beretter meget på, at sammenhængskraften mellem ledelseslagene i en institutionslederen, der siden har fortalt kolleger og medarbej- organisation styrkes, når lederne tør give noget af sig selv og dere om den positive historie som et eksempel på, at de lytter ikke blot formulerer rammer, forventninger og krav, men selv går til fornuft på rådhuset. Institutionslederen gav sig kende og leve- forrest og med egen adfærd viser, hvilke værdier organisationen rede ærlige meldinger kommunaldirektøren gav indrømmelser. bør hvile på. Forudsætningen for at skabe sammenhængskraft Det havde ingen af dem ellers behøvet, hvis de havde holdt sig til er, at man er villig til at ofre noget for de andre, og at man hjæl- den måde, der før blev kommunikeret på mellem ledelseslagene. per og kerer sig om de andre ledere, som en kommunaldirektør formulerer det.

14 14 En kommunal institutionsleder oplevede det relativt usædvanlige, at en kommunaldirektør dukkede op i forbindelse med en lokal fyringsrunde og gav opmærksomhed. Det skabte en helt anden fornemmelse af fællesskab og kontakt til de øvre ledelseslag i kommunen. En institutionsleder udtrykker det på denne måde: Kommunaldirektøren bliver til et menneske ligesom os andre, når vedkommende møder op og selv fortæller, at det er svært. Du har meget at give Interviewene viser, at generøsitet mellem ledere og ledelsesniveauer kan vise sig på mange forskellige måder og at det, der gives kan antage mange forskellige former. Der kan fx. være tale om: At give opmærksomhed: Det vil sige at give mulighed for, at et spørgsmål eller et problem får mere fokus end det ellers ville have fået, fordi man vurderer, at en anden person har brug for det. At give respons og feed back: Det vil sige at give tilbagemeldinger og nærvær til personer, der har brug for andres øjne eller ører på en problemstilling. At give tid: Det vil sige have tålmodighed i situationer, der ellers opleves som pressede eller stressede. At give plads: Det vil sige give mulighed for at andre tager initiativ eller ansvar og måske endda begår fejl og dermed lærer i forsøget på at finde en løsning på et problem. At give ressourcer: Det vil sige give konkret hjælp enten i form af egen assistance eller ved at allokere med arbejdere til en situation eller person, som ser ud til at have et påtrængende behov.

15 15 Generøsitetens effekter En generøs og givende adfærd udspringer af den enkelte leders Lignende beretninger kommer fra mange andre ledere og chefer: person, ikke vedkommendes formelle beføjelser, funktioner el- Generøsitet har stor effekt på trods af at ægte givende adfærd ler faglighed. Men i hvilken udstrækning kan man forvente eller på mange måder er det modsatte af at forvente modydelser fra ligefrem opfordre til, at lederne bringer deres personlighed og sine kolleger, under- eller overordnede. Ikke desto mindre frem- hele deres individuelle arsenal af uformelle kompetencer i spil, hæver de interviewede bl.a. følgende effekter af at være en del af uden at det kompromitterer den stringens og den struktur, som er en organisation, hvor lederne giver og investerer sig selv: selve fundamentet for offentlige organisationer? Højnet arbejdsglæde, motivation og gejst Enklere, mere direkte og åben kommunikation At finde den ledelsesmæssige balance mellem den personlige Øget ansvar og initiativlyst på alle ledelsesniveauer Bedre udnyttelse af kompetencer og ressourcer og dilemmapræget udfordring. Hvilket illustreres af en kommu- involvering og den professionelle autoritet kan være en delikat nal driftschef, der inviterede sine fem mellemledere op i sit sommerhus for at arbejde med den ledelsesmæssige organisering At der kan være en enorm organisatorisk effekt forbundet med af deres område. Sommerhuset var dækket op og gjort klart, da at give noget så tilsyneladende symbolsk som opmærksomhed, ledergruppen ankom. Og velkomsten betød, at de satte sig mere oplevede en regional chef kort efter sin tiltrædelse. Fra start henslængt i møblerne. Kl begyndte vi at skrælle kartofler kunne han nemlig konstatere, at dialogen mellem lederne på de så fuldstændig optaget var vi af vores arbejde, fortæller han. forskellige niveauer var mere eller mindre brudt sammen, og at For nogle ledere er en sådan investering af sig selv og en in- der blev ikke talt og kommunikeret ordentligt ud over på de vitation helt ind i privatsfæren noget ganske naturligt. For an- faste formelle møder. Han besluttede derfor at være langt mere dre er den nærmest grænseoverskridende. Balancen mellem det opmærksom og tilgængelig end sin forgænger og give adgang, personlige og professionelle kan imidlertid ikke defineres gene- åbenhed og respons. Hvilket ændrede kommunikationsformen relt eller abstrakt. Den skal altid findes konkret. Af den enkelte mellem lederne grundlæggende. leder, i den enkelte organisation, i den specifikke situation. Opskriften var både enkel og lige til: Jeg åbnede bare døren Tydeligt er det dog, at de ledere, der tør investere sig selv og I dag bliver der lyttet og svaret og jeg er her det meste af tiden. tør give andet og mere end det, der formelt forventes ofte også investerer i sammenhængskraft for hele organisationen. En tur i chefens sommerhus: Givende eller grænseoverskridende? Det vanskelige spørgsmål er selvfølgelig, hvordan man kan tilskynde til en lederadfærd, der i realiteten ligger langt ud over, hvad man formelt det vil sige fagligt eller forvaltningsmæssigt kan forvente af hinanden i en professionel organisation.

16 16

17 17 Når nogen i organisationen begynder at tale om mistillid, mangel på motivation eller illoyalitet, så kan man glemme alt om sammenhængskraft. Så ved folk godt, at det handler om at beskytte sit. Så dør al innovationskraft. Ligesom et vandløb, hvor alt dør, alle farver er væk og der er hældt gift i. Det kan godt tage et halvt år at bygge det op igen Kommunaldirektør

18 18 Kapitel 4 Dialog og kommunikation Organisationer, hvor lederne spørger, lytter og kommunikerer i øjenhøjde med hinanden, styrker videndelingen, forståelsen og relationerne mellem ledelsesniveauerne. Tidligere blev der sagt dem derinde på kommunen. Når mine God kommunikation har mange effekter medarbejdere nu bruger den vending, så siger jeg deres navne. Lederinterviewene giver en lang række meget konkrete eksem- For vi er jo også kommunen, selv om vi ligger et andet sted. Det pler på, hvad chefer og ledere konkret oplever som god og dår- betyder, at vi får nogle helt andre billeder, hvor vi ser nogle kon- lig kommunikation og hvad der er konsekvenserne af den. Se krete personer for os nogle personer, der vil hele kommunen tekstboks. De interviewede ledere og chefer fremhæver bl.a. føl- det godt. gende effekter af dialog og godt håndteret kommunikation: Sådan beskriver en kommunal institutionsleder den rolle, hun på- Deling og oversættelse af viden horisontalt tager sig, når hun med ord prøver at bygge bro mellem kommu- og vertikalt i organisationen Større fælles indsigt og forståelse på tværs nens forskellige ledelsesniveauer og forbinde sine medarbejderes verden med forvaltningens: Som leder skal du være oversætter. Netop begrebet oversættelse går igen hos mange af de interviewede ledere i regioner og kommuner. Og det kobles ofte til ord som dialog, lydhørhed, spørgen og lytten. Ordene er forskellige, af fagligheder, områder og niveauer Bedre faglige beslutninger, baseret på input fra flere personer og niveauer Større ejerskab og medansvar til beslutninger. men fortæller langt hen ad vejen samme historie: At en stærk og dynamisk relation mellem ledere begynder med dialog og godt Vi får sammenhængskraft, håndteret kommunikation. Og at svag eller ingen sammenhængs- når vi taler sammen frem for at skrive kraft ofte skyldes det modsatte: Manglende evner eller mod til at De typer af kommunikation, der ifølge lederne i regioner og kom- meddele sig, lytte til eller forstå de andre ledere og chefer man muner skaber de stærkeste oplevelser af fællesskab og sam- skal spille sammen med i organisationen opad, nedad eller på menhængskraft, udfordrer på flere måder de formelle, skriftlige andre områder. standarder, som ledelse i den offentlige sektor nødvendigvis må betjene sig af som de primære kommunikationsformer. Som chef er man ikke bare kommunikator af egne dagsordener og forestillinger, men lige så ofte mellemmand for formidlingen af Jeg oplever, at vi får sammenhængskraft, når vi taler sammen andres. Direktionen vil forståelsesmæssigt ofte ligge lysår foran frem for at skrive. Vi mødes og ser konkret på tingene sammen. andre niveauer i organisationen. Og når nogen bliver hægtet af Når vi kommer hjem, skriver jeg en mail med aftalerne og be- eller ikke kan følge med, svækkes sammenhængskraften, som skeden meld tilbage, hvis I ikke er enige. Så slipper vi for refe- en kommunal chef formulerer det. Derfor er kommunikationen rater og notater, som en kommunal områdechef formulerer det. oversættelsen mellem ledelsesniveauerne så afgørende. Som En daginstitutionsleder beskriver, hvordan man som leder alt for leder er jeg jo dybt afhængig af, at mine budskaber går rent igen- ofte forlader sig på de standardiserede, skriftlige måder at kom- nem. Omvendt er lederne under mig også dybt afhængige af, at munikere på og glemmer, at manualer, retningslinjer, mødere- jeg forstår, hvad de sender opad. ferater og lignende slet ikke er nogen garanti for, at opgaverne løses godt. Endsige at der er fælles forståelse mellem lederne på

19 19 det ene niveau og det næste. Der er derfor brug for nogle helt andre og mere personbårne feedbacksystemer for at kommunikationen reelt kan vandre mellem ledelsesniveauerne, siger hun. For eksempel ved at chefen bare ringer og spørger, hvordan det går. Dialog og anerkendelse som strategisk middel Begrebet dialog er helt centralt i ledernes beskrivelse af, hvordan kommunikation kan skabe sammenhængskraft mellem niveauerne. Det drejer sig mindst lige så meget om og hvordan man er i stand til at lytte og forstå dem, man kommunikerer med, som om hvordan man selv meddeler sig. Og ofte er det helt simple instrumenter, der skal tages i brug: En afdelingsleder på et sygehus oplevede, hvordan en ny direktør ændrede måden, hvorpå direktionen talte med afdelingerne på. I stedet for kun at tale om de enkelte afdelingers specifikke nøgletal og økonomiske mål, blev der fokuseret på de overordnede fælles strategier for hele organisationen. Der blev spurgt og lyttet og der blev reflekteret åbent i fællesskab. Vi har følt os som en lille isoleret ø, og har haft et isoleret liv. Nu tænker vi os som en del af en helhed. Dialogen med direktionen giver en retning, der er fælles, og som jeg kan give videre til ledelseslaget under mig Vi ved jo godt, at vi skal spare Men den slags møder betyder, at jeg godt gider gå hjem og se, hvor jeg kan bidrage, siger afdelingslederen. Dialog og anerkendende samtaler er et relativt enkelt og ganske udbredt ledelsesværktøj. Det er der formentlig en god grund til: Det virker også selv om de personer, man skal lede, selv er ledere. En driftschef i en kommune beskriver, hvordan han målrettet sørger for at inddrage sine mellemledere i flest mulige beslutninger: Jeg kan måske nok godt selv træffe disse beslutninger, men så bliver det bare chefen siger, at vi skal, når de skal gå videre til medarbejderne med beslutningen. De skal vide, at de er vigtige. Jeg roser dem ugentligt: I skal vide, at vi har gjort det her sammen. Sådan definerer regionale og kommunale chefer god kommunikation: Fem træk går igen, når chefer i regioner og kommuner skal beskrive, hvilken form for kommunikation der er med til at fremme sammenhængskraften i deres organisationer: Løbende og gavmild information: Faste bulle tiner med beretninger og information fra de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesområder er en afgørende forudsætning for, at både ledere og medarbejdere kan løse deres opgaver og får viden om og forståelse af de udfordringer og opgaver, organisationen står overfor. Mundtlighed: Samtale skaber nærvær, kontakt, kortere afstand og dermed ofte bedre forståelse mellem ledere end de dokumenter, referater og skrevne ord, der rutinemæssigt flyder frem og tilbage mellem lederne. Den personlige kommunikation: Direkte kontakt, personlige møder, ansigt-til-ansigt uanset om de udfolder sig i formelle eller uformelle sammenhænge opleves som de mest relationsskabende. Tid til spørgen og lytten: Forudsætningen for at forstå andre niveauer, områder, afdelinger, fagligheder osv. og dermed skabe sammenhæng horisontalt og vertikalt i en organisation er ifølge lederne, at man giver sig tid til at spørge, lytte og reflektere sammen i stedet for altid at være på jagt efter den hurtigste løsning ved selv at levere svarene. Åbenhed: Modet til at lægge problemer, holdninger og oplevelser åbent frem og både meddele sig direkte og lytte åbent fremhæves af mange ledere som en forudsætning for, at man i fællesskab kan finde de bedste løsninger.

20 20 Man har selv et ansvar også for at bringe ting videre, man ikke er tilfreds med. Og til at sige noget. Jeg kigger ind i mellem på dem, der aldrig siger noget og tænker, at jeg rigtig gerne ville vide, hvad de tænker! Institutionsleder Opgaven er derfor, som mange ledere gør opmærksom på, at relativt faste portefølje af instrumenter i den nødvendige kommu- betragte dialog og kommunikation og alt andet, der er med til nikationsmæssige infrastruktur, fra dagsordener, mødereferater, at skabe sammenhængskraft som nøgterne ledelsesmæssige til journaliserings- og sagssystemer. instrumenter og midler i stedet for humanistiske mål i sig selv. Det er disse formelle systemer, der langt hen ad vejen skaber de Som en regional chef formulerer det, efter at regionsdirektøren fælles informationsstrømme, den fælles viden og måske de fæl- havde anerkendt og påskønnet hans oplæg på et møde: Det gør les diskussioner, som en stor offentlig organisation er så afhæn- jo at han kan slippe af sted med andre tiltag, som jeg ellers ikke gig af for at kunne agere nogenlunde koordineret og rationelt bryder mig om. Det er helt banalt! ofte på tværs af store geografiske afstande. En stor organisation Sammenhængskraft mellem ledere og ledelsesniveauer udsprin- må have et fælles informationsfundament ger også af denne formelle, skriftlige og styrede kommunika- Uden en formel og standardiseret kommunikationsstruktur ville tion. Eller rettere sagt: Sammenhængskraften kan næppe opstå en moderne region eller kommune bryde sammen, længe inden uden. Men forlader man sig som chef alene på de systembasere- nogen overhovedet overvejede at tale om sammenhængskraft. de, standardiserede og skriftlige kommunikationsformer, risikerer Mange interviewede ledere fremhæver faste nyhedsbreve, et le- man at skabe distance snarere end nærhed og fremmedgjort- vende intranet, lederblogs m.v. som nyere skud på stammen i den hed snarere end forståelse.

21 21 Vi har følt os som en lille isoleret ø, og har haft et isoleret liv. Nu tænker vi os som en del af en helhed. Dialogen med direktionen giver en retning, der er fælles, og som jeg kan give videre til ledelseslaget under mig. Vi ved jo godt, at vi skal spare. Men den slags møder betyder, at jeg godt gider gå hjem og se, hvor jeg kan bidrage. Afdelingsleder

22 22 Kapitel 5 Organisatoriske rammer Snitflader, koblinger og forstyrrelser kan gøre det nødvendigt for ledere konstant at forholde sig til organisationen og dermed skabe sammenhængskraft. Det er godt, at vi har fumlet, fordi vi er blevet tvunget til at for- Organisatorisk klarhed: Entydige og logiske organisations holde os til organiseringen Vi er inviteret rigtig meget ind i diagrammer, som er til at regne med for borgerne, medarbej- organisationsdiagrammet og dét har skabt meget sammen- derne, lederne og politikerne, er ikke bare forudsætningen for, hængskraft! at offentlige institutioner kan levere de kvalitetsydelser til borgerne, de er sat i verden for. Rammerne er også præmissen Sådan formulerer en skoleleder konsekvensen af en større og for, at ledere og medarbejdere kan have tillid til hinanden og meget krævende organisationsomlægning i sin kommune. En til det system, de arbejder i og dermed arbejde fornuftigt meget central pointe fra lederinterviewene er netop, at den or- sammen om de fælles opgaver. ganisatoriske og strategiske klarhed kun sjældent skabes ved, at topchefen kommer ned fra Sinaibjerget med retningslinjerne Organisatoriske forstyrrelser: De organisationer, som lederne hugget i stentavler én gang for alle. Ofte opstår klarheden og selv oplever som præget af sammenhængskraft, er omvendt overblikket ved, at chefer og ledere på alle niveauer inviteres med meget ofte karakteriseret ved, at lederne selv udfordrer, ind i refleksioner om, hvor organisationen skal hen og hvordan kortslutter eller arbejder på tværs af netop organisations man skal organisere sig. diagrammernes formelle pile og positionsangivelser. Sam- menhængskraften opstår, når lederne med afsæt i den for- De organisatoriske rammer spiller en helt afgørende rolle for melle organisering bliver tvunget til i fællesskab at forholde sammenhængskraften mellem ledelsesniveauerne i landets re- sig til og udfordre rammerne. gioner og kommuner. Selve de organisatoriske rammer og måden, hvorpå lederne agerer i dem og udfordrer dem kan både Organisatorisk design: Ved at etablere nye eller alternative fremme og hæmme sammenhængskraften. I de organisatoriske fora, netværk og mødeformer er det langt hen ad vejen muligt rammer lægger de offentlige chefer kimen til, hvilke relationer og at skabe organisatoriske muligheder for, at offentlige ledere adfærdsmønstre der kan opstå mellem de mennesker, der befol- kan mødes, danne relationer, lære hinanden at kende og spille ker organisationen. sammen. Hvilket alt sammen er basale forudsætninger for, at sammenhængskraften kan opstå og udvikle sig i virkelighe- Beretningerne fra de interviewede kommunale og regionale le- den. dere viser, at organisering og rammer påvirker sammenhængskraften på tre helt overordnede og modsatrettede måder: Klarhed og overblik At gennemskuelighed og logiske organisatoriske rammer er en afgørende byggesten for offentlige organisationers virke er basisviden for alle offentlige ledere. Men også når det gælder sammenhængskraften mellem lederne og alle de uformelle faktorer, der udløser den spiller de formelle rammer en vigtig rolle.

23 23 I en kommune vurderer flere ledere, at kommunal direktørens oprettelse af tværgående leder konferencer har skabt en ny forståelse og sammenhængskraft mellem lederne på tværs af hele den kommunale organisation. Alle ledere er inviteret med ikke bare dem, der sidder inde på kommunen. Skoleleder

24 24 Overblik er også en forudsætning. Det kommer, når der kommer Indsigt i organisationens mål og rammer ro på, og områder og strukturer er beskrevet: Hvem sidder på og indflydelse på strategien Øget viden om andre fag- og ledelsesområder hvad, og hvem er ansvarlig for hvad? Så kan man se sammenhængen og få styr på billedet hvordan er kommandovejene, og hvordan jeg får informationerne? Nøglepersoner og fora bliver kendt, som en institutionsleder formulerer det. Forudsætningen for at kunne agere som leder og interagere og andre ledelsesniveauer Direkte personlige relationer til ledere uden for ens eget område og niveau Øget engagement og motivation Enklere og hurtigere beslutningsgange. med andre ledere er med andre ord, at man kender, kan regne med og stole på den struktur, man skal arbejde i, og den vision Planchefen i en kommune beretter, hvordan løbende og poten- eller strategi, man skal styre efter. tielt opslidende diskussioner om uklarhederne i kommunens organisation har haft en kolossal positiv betydning ikke bare for Opsøg snitfladerne og find sprækkerne samspillet mellem lederne, men også for samspillet mellem kom- Men den organisatoriske klarhed og forudsigelighed har en bag- munens ledere og politikere: side, som på mange måder er sammenhængskraftens antitese: Risiko for silo- eller kassetænkning og stilstand. Hvis man i Der har været rigtig mange snitfladeproblematikker, men netop for høj grad forlader sig på organisationsdiagrammets formelle snitfladeproblematikkerne er rigtig gode, fordi de fordrer, at man magtstrukturer og entydige funktionsbeskrivelser, hæmmes le- få sat rigtig mange gode drøftelser i gang Når det ikke er klart, dernes tilskyndelse til at bevæge sig uden for egne kridtstreger hvor en sag ligger, eller hvem der refererer til hvem i en given og kompetencezoner. situation, opstår der en uklarhed, som faktisk kan styrke sam- menhængskraften Jo færre snitflader man beskæftiger sig Flere ledere fremhæver på forskellig måde, hvordan organisato- med, jo større risiko er der for, at man stivner, siger planchefen. risk uklarhed i form af snitfladeproblematikker, gråzoner eller overlap mellem forskellige områder eller afdelinger kan være En meget vigtig ingrediens i de offentlige lederes forsøg på at decideret befordrende for sammenhængskraften. Simpelthen fremme sammenhængskraften i egne organisationer er således fordi tvivlen og uklarheden tvinger lederne til i fællesskab at dis- modet og evnen til at opsøge snitfladerne, sprækkerne og uklar- kutere og definere, hvordan der skal arbejdes. hederne i den formelle organisation. Ikke bare med det formål at få strukturerne afklaret og defineret én gang for alle men De interviewede ledere fremhæver bl.a. følgende effekter, når de mindst lige så meget for at få skabt fælles diskussioner og re- formelle organisatoriske rammer suppleres og befrugtes af snit- lationer mellem ledelsesniveauerne og de forskellige ledelses- flader og forbindelser på tværs af ledelsesniveauer og -områder: områder.

25 25 Ledernetværk, lederfora og lederuddannelse fremmer relationer på tværs I mange offentlige organisationer opstår snitfladediskussionerne helt af sig selv, simpelt- hen fordi organisationsændringerne kommer med en hyppighed og hast, der gør det nødvendigt konstant at forholde sig de rammer, man som leder har at agere i både vertikalt i forhold til over- eller underordnede og horisontalt i forhold til chefkolleger. I andre organisationer er forandringshastigheden mere stilfærdig og organisationsdiagrammerne støbt i noget tungere materialer. Og i den slags organisationer kan det ifølge mange af de interviewede ledere være hensigtsmæssigt at opsøge eller skabe fora, sammenhænge eller oplevelser uden for den formelle struktur for at fremme ledernes relationer på tværs af kompetence-, fag- og ansvarsområder. Det drejer sig fx. om: Strategiske ledelsesfora Ledernetværk Lederuddannelse Lederseminarer eller -internater. Der har været rigtig mange snitflade p roble- matikker, men netop snitflade problematikkerne er rigtig gode, fordi de fordrer, at man få sat rigtig mange gode drøftelser i gang... Institutionsleder En institutionsleder beskriver, hvordan møderne i Lederforum været til lederforum, fortæller hun. Og effekten af kontakterne er bygger bro mellem lederne og på den måde gør dem i stand til helt konkret: Efter at have talt med en leder fra teknisk afdeling i at træffe bedre beslutninger i helt konkrete sager: Selv om det en pause på lederforum kunne hun pludselig få svar og afklaring ikke er et tæt fællesskab, så er der en følelse af samhørighed. på en ellers besværlig og langtrukken sag. Af den simple grund, Der er humor, og man tør godt sige ha, ha. Man har et billede at hun nu vidste, hvem hun skulle kontakte. Organisationsdia- af, hvem der er hvem. Man oplever en anden tryghed, når vi har grammet havde fået et ansigt.

26 26 Spørgsmål og refleksion Hvordan arbejder du og din organisation på at skabe sammenhængskraft mellem ledelsesniveauer og på tværs af ledelsesområder? Ønsker du at lave en temperatur- Spørgsmålene til højre følger række DEL AF EN HELHED: måling på, hvor stærk sammenhængs- følgen på kapitlerne i publikationen og At sikre, at alle dele af organisa- kraften mellem ledelsesniveauerne er kan forhåbentlig bruges som inspiration. tionen ser sig selv som en del af en i din egen organisation? Eller har du større, forpligtende sammenhæng, brug for input til at tage fat på arbejdet og arbejder i samme retning med et med at skabe den konkret og i fælles mål. virkeligheden? Hvordan fremmer du fælles orientering i din organisation? Hvor ser du muligheder for øge det fælles fodslag på tværs af budget- og fagområder? Hvad kan du gøre for at fremme dette? Hvad kan din organisation gøre for at fremme dette? Hvor langt synes du man kan gå for at fremme personlige relationer mellem chefer og ledere i din organisation?

Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden

Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden dbio s Lederforum 13. marts 2013 v/bettina Skårup aksia-institute.dk bettinaskaarup.dk Lyn-baggrund 27 dybdegående interviews i kommuner og regioner

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række Først og fremmest leder Fokus på de kommunale ledere i forreste række 1 Indhold Introduktion....side 4 Fakta om førstelinjeledere....side 8 Seks temaer til refleksion og dialog: 1. Hvordan oplever du rollen

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

Strategisk ledelse i HTK

Strategisk ledelse i HTK Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13)

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelse i Psykiatri og Social bygger overordnet set på Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag med vægt på decentralisering,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen Når organisationer oplever store forandringsprocesser i forbindelse med nye strategier, fusioner eller hurtig vækst opstår der ofte et gab mellem

Læs mere

ROSKILDE BRANDVÆSEN. Beredskabschef Carsten Iversen Roskilde Brandvæsen Gammel Vindingevej 10, 4000 Ros carsteni@roskilde.

ROSKILDE BRANDVÆSEN. Beredskabschef Carsten Iversen Roskilde Brandvæsen Gammel Vindingevej 10, 4000 Ros carsteni@roskilde. ROSKILDE BRANDVÆSEN Beredskabschef Carsten Iversen Roskilde Brandvæsen Gammel Vindingevej 10, 4000 Ros carsteni@roskilde.dk Mobil 40147871 ROSKILDE BRANDVÆSEN Beredskabsloven: Forebyggelse af brand ved

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

Ledere vil ledes. -KL-seminar d. 8. og 9. juni. Århus og København v/børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved BKF

Ledere vil ledes. -KL-seminar d. 8. og 9. juni. Århus og København v/børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved BKF Ledere vil ledes -KL-seminar d. 8. og 9. juni Århus og København v/børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved Lidt om mig selv Direktør i Næstved i 7 år 15 års ledelseserfaring i den offentlige

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Vis udskrift: "360 graders ledervurdering_pilot"

Vis udskrift: 360 graders ledervurdering_pilot Vis udskrift: "360 ers ledervurdering_pilot" Side 1 af 6 0% 0% 100% Vejledning til ledervurdering Dette spørgeskema danner baggrund for Ikast-Brande Kommunes 360-ers ledervurdering. Besvarelsen skal bygge

Læs mere

Ledelsesrum. Udnyt og udvid dine handlemuligheder

Ledelsesrum. Udnyt og udvid dine handlemuligheder Ledelsesrum Udnyt og udvid dine handlemuligheder Ledelsesrum Udnyt og udvid dine handlemuligheder som offentlig leder Væksthus for Ledelse Maj 2009 Projektledelse: Torsten Petersen, KL Tom Bjerregaard,

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

VÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER. December 2013. Ledelsesgrundlag. - for ledere i Vallensbæk Kommune

VÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER. December 2013. Ledelsesgrundlag. - for ledere i Vallensbæk Kommune VÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER December 2013 Ledelsesgrundlag - for ledere i Vallensbæk Kommune 1 Indhold 2 Ledelsesgrundlag - værdier, kompetencer, roller og ansvar...3 Grundlæggende om ledelse i Vallensbæk

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Evaluering i stor stil!

Evaluering i stor stil! Evaluering i stor stil! I perioden november 2007 til januar 2008 har man i Varde Kommune gennemført en gennemgribende evaluering af den administrative organisation. Det har ført til en helt ny organisering,

Læs mere

Job- og kravprofil Sekretariatsleder af Forvaltningssekretariatet i Beskæftigelse og Social

Job- og kravprofil Sekretariatsleder af Forvaltningssekretariatet i Beskæftigelse og Social Job- og kravprofil Sekretariatsleder af Forvaltningssekretariatet i Beskæftigelse og Social Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OM VESTHIMMERLANDS KOMMUNE... 3 3. STILLINGEN... 7 4. PROFILEN... 7

Læs mere

Bueskyttens læring til lederne

Bueskyttens læring til lederne 1 Bueskyttens læring til lederne Vi sad 3500 ledere nede i konferencesalen, da han pludselig dukkede op på scenen foran os med en stor konkurrencebue. Han lagde en pil på, trak linen og pilen baglæns alt

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne!

Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Med Service Desken i førersædet! IT chef Lise Wormstrup Onsdag den 29. oktober 2008 Agenda Kort om it-afdelingen

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

TekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende

TekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende TekSam temadag Social kapital - en ressource det er værd at kende SOCIAL KAPITAL EN RESSOURCE DER ER VÆRD AT KENDE I BAR Tirsdag d. 27. maj 2014 Ålborg Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 HVORFOR

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Del de gode. løsninger! Individuelle kompetencer og organisatoriske betingelser der styrker geninnovation i det offentlige. Kompetencehub.

Del de gode. løsninger! Individuelle kompetencer og organisatoriske betingelser der styrker geninnovation i det offentlige. Kompetencehub. Del de gode løsninger! Individuelle kompetencer og organisatoriske betingelser der styrker geninnovation i det offentlige. Kompetencehub.nu Hvad er geninnovation? I Danmark er der heldigvis masser af eksempler

Læs mere

God Ledelse i Thisted Kommune. Ledelsesgrundlag

God Ledelse i Thisted Kommune. Ledelsesgrundlag God Ledelse i Thisted Kommune Ledelsesgrundlag 0. Forord Kære ansatte ved Thisted Kommune På direktionens og Hoved-MED-udvalgets vegne vil jeg gerne præsentere ledelsesgrundlaget for God ledelse i Thisted

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Michael Holst Mogens Bak Hansen

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Michael Holst Mogens Bak Hansen Referat fra mødet i Direktion (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Torsdag den 6. august 2015 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 8:30-11:30 Medlemmer: Louise Thule Michael Holst Mogens

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Ledelsespolitik. Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek

Ledelsespolitik. Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek Ledelsespolitik Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og 2013 Indhold Side Forord... 3 1. Lederstillinger... 4 2. Samarbejde i ledelsen... 5 3. God ledelse på Det Kongelige Bibliotek... 5 3.1. Fokus

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Tønder Kommune har ca. 4.000 medarbejdere, heraf ca. 50 medarbejdere i Sekretariat, IT og HR.

Tønder Kommune har ca. 4.000 medarbejdere, heraf ca. 50 medarbejdere i Sekretariat, IT og HR. Job- og personprofil Fagchef Sekretariat, IT og HR Baggrund Tønder Kommune gennemfører i øjeblikket en organisationsændring i forbindelse med at fagchefen for IT går på pension. Ændringen betyder at Sekretariat,

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse FTF og Væksthus for ledelse om ledernes oplevelse af anerkendelse, erfaring med manglen på arbejdskraft, oplevelse af eget ledelsesrum og oplevelse af politisk opbakning

Læs mere