Bindslev Elværk. Tema Industri, håndværk. Emne Energiproduktion. Tid 1918 til i dag. Kulturmiljø nr. 9.

Transkript

1 Bindslev Elværk Kulturmiljø nr. 9. Tema Industri, håndværk Emne Energiproduktion Sted/Topografi Bindslev gamle elværk, beliggende ca. 1 km sydvest for Bindslev by, ca. 14 km nordøst for Hjørring. Uggerby Å skærer gennem Bindslev, der breder sig på begge sider af åen. Det gamle elværk, der er idyllisk beliggende i et naturskønt område ved åen, forsynede Bindslev by og oplandet med elektricitet fra 1918 til Elværket er i dag en selvejende institution og fungerer som museum, men er stadig i stand til at producere strøm. Det er Danmarks eneste tilbageværende vanddrevne jævnstrømselektricitetsværk. Kulturmiljøet strækker sig mod øst langs Uggerby Å ind til byens randbebyggelse. Mod syd, vest og nord er valgt en grænse løbende ca m fra åen og elværket. Afgrænsningen er holdt inden for den aktuelle åbeskyttelsezone. Tid 1918 til i dag. 619

2 Karakteristik I 1916 blev der på andelsbasis opført et elværk inde i selve Bindslev by. På grund af driftsvanskeligheder blev der dog allerede et par år senere bygget et nyt værk vest for byen ved Uggerby Å, hvor to slyngninger på åen lå tæt sammen. Der opførtes en dæmning til opstemning af vandet, og turbinebygningen med slusekammer stod færdig i I forbindelse med udgravningerne til slusen opstod der delvis en kunstig ø i åløbet. I 1920 udvidedes bygningen med en bestyrerbolig over turbinen. I 1924 opførtes en separat bestyrerbolig ved siden af turbinebygningen. Under besættelsen viste det lille elværk sig at have sine fordele, uafhængigt som det var af tilførsler udefra. I modsætning til de fleste andre landkraftværker kunne det producere el, blot vandstanden i åen holdt sig inden for visse rammer, og man undgik isvintre. Isvintre undgik man dog ikke i besættelsesårene, og i perioder var man derfor også i Bindslev nødsaget til at få strøm leveret udefra. Bindslev Elværk ca Ejnar Rolighed Larsen, Vensyssel Historiske Museum. Elværket, der ligger i en vis afstand af byen og i ly af høje skrænter, blev brugt af modstandsbevægelsen under besættelsen. Blandt andet blev nedkastede våben bragt til elværket, hvor de blev renset, afprøvet og smurt i et til denne lejlighed specielt indrettet værksted oven på turbinehuset. På grund af overgangen fra jævnstrøm til vekselstrøm svandt antallet af forbrugere af el fra værket efterhånden. I 1968 var der kun 14 forbrugere af jævnstrøm tilbage i Bindslev, ud af 614, og værket lukkede. Bindslev Elværk set fra nordøst. Vensyssel Historiske Museum

3 Efter lukningen af elværket i 1968 lå stedet øde hen, og bygningerne begyndte at gå i forfald. Ved kommunalreformen to år senere overtog Hirtshals Kommune resterne af værket, og byrådet var tæt på at vedtage, at bygningerne blev revet ned, hvilket medførte stor modstand. Fra forskellig side blev der ytret ønske om, at stedet skulle bevares og omdannes til museum erklærede rigsantikvaren, at det gamle elværk var en god repræsentant for udviklingen på elektrificeringsområdet, og at det var velegnet som museum. Bygningerne blev herefter istandsat af Hirtshals Kommune som beskæftigelsesprojekt, og i 1976 blev bygningerne overdraget til den selvejende institution Bindslev Gamle Elværk med henblik på at oprette et elværksmuseum på stedet. I kølvandet på energikrisen i begyndelsen af 1970-erne blev der i 1980 indgået en aftale mellem Bindslev Gamle Elværk og Bindslev Fjernvarmeværk om leverance af strøm til opvarmning. Dette samarbejde sluttede først i 1990, da varmeværket gik over til at være kraftvarmecentral og dermed ikke længere havde nogen fordel af at modtage den beskedne mængde strøm, elværket kunne levere. Siden da har det gamle elværk været en af områdets meget besøgte seværdigheder med et anslået besøgstal på omkring gæster årligt. Uggerby Å har et rigt fiskeliv, og området ved elværket er og har hele tiden været et idyllisk og meget benyttet fristed for mange sportsfiskere og naturelskere. I 1976 blev der etableret en meget smuk fisketrappe af kampesten i forbindelse med den gamle opdæmning. Her kan blandt andet ses laks og ål i deres respektive opgangstider. Gangbroen over stemmeværket. Vensyssel Historiske Museum Bevaringstilstand Elværket er som sagt ejet og drevet af den selvejende institution Bindslev Gamle Elværk. Turbinebygning og den tidligere bestyrerbolig (anvendes som kunstnerbolig) vedligeholdes med tilskud fra kommune og fonde. Den nye bestyrerbolig er et typisk Bedre Byggeskik inspireret hus fra Trods mindre ændringer i vindues- og dørpartier er huset meget oprindeligt i sit udtryk, og hele anlægget er som en helhed meget bevaringsværdigt. 621

4 Sårbarhed Da der ikke er udsigt til, at elværket kan fredes, vil en bevarende lokalplan være af stor betydning for en fremtidig sikring af stedet. Så længe den selvejende institution Bindslev Gamle Elværk står for driften, er risikoen for ødelæggende til- og ombygninger ikke overhængende. Men i tilfælde af salg til privat side vil alt være muligt. Bindslev Elværk set fra nordøst. Vensyssel Historiske Museum Bonitering Bindslev Gamle Elværk er Danmarks sidste vanddrevne jævnstrømselektricitetsværk. Det er en fin repræsentant for den udvikling på elektrificeringsområdet, som skete omkring 1. verdenskrig, hvor manglen på brændselsolie rettede interessen mod de indenlandske kraftkilder - en situation der var meget lig situationen under energikrisen i Den store turistattraktion, som det gamle elværk er, bør således bevares af historiske grunde. Men en bevaring er også ønskelig, fordi bygningerne, åen og dæmningen danner en smuk, harmonisk og sammenhængende enhed. Fisketrappen indgår naturligt i denne enhed, og den bør således også bevares. Kontekst/sammenhænge Bindslev Gamle Elværk vidner om den tidligste elektrificering af Vendsyssel uden for de store byer i begyndelsen af 1900-tallet. Elværker som det i Bindslev og eksempelvis Liver Elværk vest for Hjørring havde stor betydning for udviklingen på landet og var medvirkende til en hurtigere modernisering af landbrug og landhåndværk. Anvendt kildemateriale Jakobsen, Jørgen: Bindslev Sogn Bindslev Sogns Egnssamling Krabbe, Poul: Et hus spejlet i et sekel. Bindslev Elektricitetsværk Artikel i Fra egnens fortid, Lokalhistorisk Årbog Avisartikler i Vendsyssel Tidende og Ålborg Stiftstidende

5 Baggesvogn Kulturmiljø nr. 10 Tema Bosætning på landet Emne (-r) Herregård/hovedgårdslandskab Sted/Topografi Baggesvogn Hovedgård ligger i Sindal Kommune fem kilometer nordvest for Sindal by. Gården ligger i et område med skov og mellem høje bakkedrag. Undergrunden består i områdets centrale del af moræne- og smeltevandssand, nord herfor yoldiasand og mod syd og vest smeltevandsler. I to nordsyd-gående kløfter, der er tilløb til Hesselbæk, optræder ferskvandstørv. Størstedelen af den dyrkede jord består af lermuld, resten er af lettere, sandet beskaffenhed. 623

6 Øst for Baggesvogn ligger søerne Mølledam og Fruerdam. Det udpegede kulturmiljø svarer til udbredelsen af Baggesvogn Hovedgårds ejerlav. Tid 1454 og frem. Karakteristik Baggesvogn nævnes første gang i historien i år Gården har navn efter den omkringliggende natur, idet vorn er det gamle navn for skov. Senere er vorn blevet sat sammen med navnet Bagge, som var efternavnet på den mand, Hans Bagge, der havde gården i forlening omkring 1462, og navnet udviklede sig efterhånden til Baggesvogn. I 19 opretter de to søstre Anne og Birgitte Kruse Baggesvogn Hospital med en tilhørende velgørende stiftelse. Hospitalet lå nord for Sindal Kirke. Hospitalets oprindelige bygning, med en stor stue, blev nedrevet 1850 og erstattet af en ny bygning med to-personers stuer og fælleskøkken. Denne bygning blev nedrevet 1908 efter hospitalets nedlæggelse. Renterne af kapitalen blev endnu udbetalt til mindrebemidlede i Baggesvogns nuværende trefløjede hovedbygning i én etage, tækket med tegl, er opført i 1744 og bygget på kældre fra ca Bygningerne var opført i bindingsværk. Midterfløjens bindingsværk blev skalmuret ca og sidelængerne ca Dæmningen over voldgraven med vangemurene, murpillerne og to hundehuse er opført i midten af 1700-tallet. Baggesvogn set fra øst Foto fra Danske Gaarde, J.C.B. la Cour, Der er voldgrav mod øst og nord. En trelænget ladegård opførtes i Den opbyggedes påny i 1832 efter en brand. Den nuværende avlsgård blev opført i 1913, da ladegården brændte ned for anden gang. Avlsbygningerne fremstår i dag som et tofløjet anlæg med trætrempel med senere tilbygning mod nordøst og et mindre, ligeledes tofløjet anlæg mod sydvest. Det meste af fæstegodset blev solgt fra i 1840 erne, og afbyggergårdene Teklaborg og Kristiansminde skiltes fra i 1840 erne. Kristiansminde ligger nordvest for Baggesvogn, mens Teklaborg ligger på et højdedrag syd for Baggesvogn og Baggesvogn Skov. En afbyggergård er en mindre gård udskilt fra i dette tilfælde hovedgården. 624

7 Baggesvogn set fra øst. Vendsyssel historiske Museum Syd for hovedgården ligger Baggesvogn Skov, som er en af Europas nordligste naturligtvoksende bøgeskove, hvor mange af bøgetræerne er 200 år gamle. Ud over bøgebevoksningen optræder også nåletræsbeplantning. Nordøst for Baggesvogn ligger den noget mindre Vorholt Skov på jord af dårligere bonitet end Baggesvogn Skov. Vorholt Skov vokser på gammel hedejord. Øst for Borrisholtvej er terrænet stærkt kuperet med dybe kløfter, bl.a. Djævlekløften. Bevaringstilstand Den trefløjede hovedbygning, fredet 1951, blev omfattende renoveret i Samme år, 1951, blev også dæmningen over voldgraven med vangemurene, murpillerne og de to hundehuse samt gårdspladsen på voldstedet fredet. Fredningen blev udvidet i Bevaringstilstanden må efter renoveringen betegnes som god. Ud over de kulturhistorisk betingede bygnings- og arealfredninger ved hovedbygningen er der foretaget naturvidenskabelige og rekreative fredninger, 1993 og 1996, omfattende Baggesvogn Skov, Skyttekrog og arealerne her imellem, Mølledam og Fruerdam, Vorholt Skov samt et mindre, dyrket areal vest for gården, i alt svarende til den sydligste halvdel af kulturmiljøarealet. Den nordlige del er agerland. Hovedgården er i drift som landbrug med produktion af frø, korn og kartofler og som skovbrug, der drives traditionelt, desuden juletræsproduktion og pyntegrønt. Samlet areal 474 ha, heraf 291 ha ager, 30 ha eng og 153 ha skov. Sårbarhed og virkemidler Sårbarheden i kulturmiljøet, Baggesvogn og Vorholt Skove, ligger måske i den rekretive fredning, der åbner mulighed for anlæggelse af stier med mulig nedslidning til følge samt etablering af P-pladser. Fredningen af hovedbygningerne med tilgrænsende arealer sikrer bevarelsen af et kulturhistorisk miljø, der belyser det aspekt af bosætningen på landet, der omfatter herregårds-/hovedgårdsmiljøet. Skov - og landskabsfredningerne er medvirkende til at sikre og udvikle en høj andel af løvskov i Baggesvogn og Vorholt Skove med den lokale bøg og eg. Fredningerne giver ligeledes mulighed for naturgenopretning, bl.a. retablering af slyngede vandløb. 625

8 Bonitering Herregårds-/hovedgårdslandskabet med og omkring Baggesvogn er repræsentativt som type. Inden for denne kategori optræder mange i Vendsyssel og Nordjylland som helhed. Sammenhængen med naturgrundlaget synes god. Den videnskabelige værdi må bedømmes ud fra de projekter, vel botaniske, der måtte finde sted. Oplevelsesværdien, især i naturen, er god med vekslende landskabformer, bakkelandskab med kløfter, løvskovsbeplantninger og agerland. Kontekst/sammenhænge Baggesvogns herregårds-/hovedgårdsmiljø har sammenhænge til lignende typer kulturmiljøer, således f.eks. Eskær, Høgholt og Linderumgård. Anvendt Kildemateriale Danske Slotte og Herregårde, bd Fredninger nord for Limfjorden. Nordjyllands Amt. Natur og Miljø Geologisk jordartskort, 1:25.000, 1318 III SØ, Hjørring. Danmarks Geologiske Undersøgelser. Kraks Større danske gårde og skove Kulturarven - La Cour, J. C. B.: Danske gårde, bd Rømer, Chr. Munk: Sindal Sogns historie. Hjørring Trap J. P.: Danmark. Hjørring Amt. 5. udgave. København