Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: cvr nr etf.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf."

Transkript

1 Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: cvr nr etf.dk December 2013 Side 1 Indledning Ergoterapeutforeningen har længe haft fokus på de muligheder frivillighed skaber dels for ergoterapeuter som frivilligkoordinatorer og dels i en bredere samfundsdagsorden i forhold til at sætte alle samfundets ressourcer i spil. I dette notat er der formuleret en begrebsmæssig afklaring og afgrænsning af de frivilliges rolle, opgave og relation til rehabilitering. Der er et stigende fokus på frivillighed i samfundet, hvilket skaber et behov for at definere samarbejdsrelationen mellem professionelle og frivillig. Ergoterapeutforeningen har derfor udarbejdet dette notat, der først beskriver de frivilliges rolle, dernæst definerer nogle centrale begreber og til sidst beskriver to cases baseret på ergoterapeuter, der arbejder med frivillige. Frivillighed, frivilligt arbejde og civilsamfund Der eksisterer ikke en officiel definition på, hvornår man er frivillig. På Center for Frivilligt Socialt Arbejde anvendes betegnelsen frivillig om en person, der udfører frivilligt arbejde uden retlig, økonomisk eller fysisk tvang. Den frivillige er ikke lønnet, men er til gavn for andre end en selv og ens familie. Frivilligt arbejde er ikke menneskers spontane handlinger eller almindelige hjælpsomhed som fx at følge en ældre person over gaden (1). Det frivillige arbejde skal være formelt organiseret i for eksempel en forening, organisation eller et netværk. I nogle kommuner er det ikke alle frivillige, der er organiseret, det kan for eksempel være frivillige instruktører, der rekrutteres gennem patientkurser. I andre kommuner udarbejdes der kontrakter til samarbejdet med de frivillige. Fordelen kan være, at frivillige og fagprofessionelle kan indgå samarbejdsaftaler, og er der problemer i samarbejdet med en frivillig, kan man lade være med at forlænge kontrakten.

2 Ulempen er at fungere samarbejdet ikke, er det rigtigt svært både for den fagprofessionelle og den frivillige, der yder en indsats, som de holder af. Frivilligt Forum, som er en paraplyorganisation for alle frivillige foreninger, har set eksempler på, at kommunerne for eksempel på ældreområdet trækker frivillige ind for at kunne spare på økonomien eller erstatte fagprofessionelle. Dette har været medvirkende til, at der er udarbejdet et sæt spilleregler mellem en række fagforeninger og frivillige organisationer for at tydeliggøre grænserne for, hvordan samarbejdet mellem frivillige og professionelle kan organiseres. Regeringen og Folketinget drøfter i disse år, hvordan civilsamfundet kan være med til at styrke den samlede indsats overfor samfundets udsatte, hvilket yderligere har skabt et behov for klare spilleregler for samarbejdet. I spillereglerne anbefales det, at de frivillige organiseres i netværk eller foreninger for at give de frivillige tryghed i deres arbejde (2). Hvad mener Ergoterapeutforeningen om frivilligt arbejde? Ergoterapeutforeningens holdninger til frivillighed og frivilligt arbejde er, at frivillighed er et gode. I den aktuelle velfærdssammenhæng opstilles der ofte modsætninger til frivillighed, karakteriseret ved faglighed, de professionelle, dem som har en pligt i samfundet, dem som kan afkræves sikkerhed og kvalitet m.v. I en økonomisk nedskæringsperiode kan frivillige derfor uanset om man ellers ser positivt på dem virke som en negativ konkurrencefaktor for ergoterapeuter og andre velfærdsprofessioner. Dette er et legitimt forbehold, der skal tages seriøst, når politikere og beslutningstagere forventer støtte til øget frivilligt socialt arbejde. Frivillighed er en ressource og er blevet en nødvendighed i vores samfund for, at de mange opgaver kan løses. Det fokus, der er på frivilligt arbejde, gør, at der er behov for flere frivillige, det er dog vigtigt at få gjort klart, hvilke områder de frivillige skal varetage. Der kræves faglighed i visse arbejdsopgaver, en faglighed som man ikke kan forvente, at de frivillige har, men der er brug for frivillige, der kan hjælpe til. De ekstra hænder er det, samfundet har brug for. Det er dog meget vigtigt at huske på, at der ikke skal drives rovdrift på de frivillige, men at man er ydmyg overfor de frivillige. Frivilligt arbejde har en almen og stor værdi for alle mennesker, både for dem der gør brug af det, og dem der udføre det, desuden kan samfundet og fællesskabet ikke fungere uden frivillighed og frivilligt arbejde. Borgerne har ifølge Serviceloven pligt til at tage ansvar overfor de medborgere, der ikke selv er i stand til at opretholde et meningsfuldt liv som aktive deltagere.

3 Ergoterapeuters rolle i forhold til frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeuter har en faglig interesse og kompetence i forhold til frivillighed, da de er eksperter i aktivitet og i at skabe mulighed for borgernes aktive deltagelse i samfundslivet (3). Et af de centrale elementer i ergoterapeuters ydelser i rehabiliteringen er at skabe rammer og muligheder for, at borgeren kan indgå i og udføre frivilligt arbejde. Betydningen af at gøre og være noget for andre mennesker indgår i en ergoterapifaglig målsætning for borgeren og deres personlige netværk. En anden vigtig faktor i mange menneskers rehabilitering er som modtagere af andres frivillige arbejde (3). Det er vigtigt, at de borgere som er afhængige af andres hjælp ikke får forringet deres livsog funktionsvilkår på grund af, at frivillige overtager fagprofessionelle ydelser. Dette skal vurderes rationelt og konkret i de forskellige sammenhænge for eksempel ved kommunale, generelle serviceomlægninger og i den enkelte borgers livssituation (3). Ergoterapeuter kan arbejde indenfor mange områder. De kan for eksempel ansættes på frivilligcentre eller huse, der er rundt omkring i Danmark. Derudover er det relevant, at ergoterapeuter er ansat ved Kræftens Bekæmpelse og koordinerer eller samarbejder med frivillige på dette område (4). Frivillighed er ikke et stort arbejdsområde for ergoterapeuter på nuværende tidspunkt, men vurderes som et område med vækstpotentiale for ergoterapeuter. Dette giver anledning til at skabe mere fokus på uddannelse omkring, hvordan fagprofessionelle for eksempel kan koordinere frivillige, som der vil blive et større behov for i fremtiden (4). Væksthus for Ledelse, som er et bredt netværk bestående af en række praktikere, politikere og embedsmænd, har foretaget undersøgelser om ledelse af frivillig, som konkluderer, at ledelse af frivillige er en tidskrævende og nødvendig opgave (4). Danske og amerikanske undersøgelser har vist, at hvis det skal gå godt med det frivillige arbejde, kræver det en ekstra ledelsesindsats. Man skal ikke undervurdere den ledelsesmæssige ressource, som er en nødvendighed for at tage hånd om de frivillige og deres arbejde for at sikre, at de frivilliges ressourcer bliver anvendt på en hensigtsmæssig måde for alle partere (4). Anerkendelse og ansvar er en vigtig motivationsfaktor, der driver de frivillige desuden vil de frivillige gerne lære noget og udvikle sig, der kan for eksempel afholdes kurser, hvor en ergoterapeut underviser i et område. En leder på et plejehjem udtaler, at de frivillige bidrager med en energi, som i sidste ende kommer både lederen og personalet til gode. Lederen udtaler desuden, at de frivillige er glade for at komme på plejehjemmet og yde en indsats. De frivilliges positive indstilling er med til at skabe en positiv stemning både blandt personalet og beboerne (5).

4 Udfordringer i det danske velfærdssamfund er blandt andet at skabe mulighed for bedre uddannelse, flere raske og færre socialt udsatte borgere, da et velfærdssamfund er afhængig af, at borgerne er aktive for at kunne opretholde velfærden. Den grundlæggende tankegang i et velfærdssamfund er at skabe et godt liv for den enkelte samfundsborger, som indebærer aktivitet og deltagelse og dermed indgå i relation med andre mennesker (6). Begrebsafklaring og afgrænsning I følgende afsnit defineres en række centrale begreber i forhold til frivillighed, ergoterapeuter og rehabilitering. Ergoterapeuters arbejdsområde Ergoterapeuters arbejdsområder er at skabe mulighed for menneskers aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Det kan være intervention i forhold til grupper, individer og omgivelser. Interventionerne kan være rettet mod mennesker, der er raske, i forebyggende og sundhedsfremmende interventioner, mennesker der er syge og mennesker med nedsat funktionsevne. I den ergoterapeutiske arbejdsproces foregår der et samarbejde mellem ergoterapeut og borger, hvor ergoterapeuten anvender flere forskellige arbejdsmodeller i forbindelse med behandling og rehabilitering (7). De frivilliges roller De frivilliges roller er at løse opgaver i tilknytning til det ergoterapeutiske arbejde. Det er vigtigt, at de frivillige kender deres rolle, og respekterer ergoterapeuternes faglige kompetencer, selvom de frivillige også kan have faglige erfaringer indenfor området (2). De frivilliges relationer Frivillige har i deres arbejde mulighed for at skabe en relation med borgeren, hvori der indgår fleksibilitet, gensidighed, ligeværdighed og anonymitet, hvilket giver ergoterapeuterne mulighed for at varetage andre arbejdsopgaver. De frivillige kan desuden med deres arbejde og relation til borgeren fungere som talerør for dem, der ikke selv kan varetage denne opgave. De frivilliges arbejde med borgerne og deres relation er et supplement til det ergoterapeutiske arbejde, som ergoterapeuter kan lære og lade sig inspirere af (8). De frivilliges opgaver De frivilliges indsats er på det ikke-faglige omsorgsmæssige område, hvilket betyder, at den del af den omsorgsmæssige indsats som ergoterapeuterne ikke har mulighed for at varetage, udføres i nogen grad af frivillige. Ergoterapeuter løser de arbejdsopgaver, der er nedskrevet i lovgivningen, og de frivillige udfører de opgaver, der ikke kræver registrering og visitation. Fortroligheden mellem borgeren og den frivillige må ikke brydes ved, at der kræves informationer i forbindelse med kontakten (2).

5 Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (9). Det centrale i rehabiliteringsforløbet er at sikre borgerens forsatte udviklingsproces ved at muliggøre aktivitet og deltagelse i de nære omgivelser og på samfundsniveau. I forhold til rehabilitering kan de frivillige fx bidrage med at udføre mindre hverdagsaktiviteter og tale med den ældre, hvilket kan bidrage til at højne den ældres livskvalitet (7). Afgrænsningen mellem ergoterapeuters og frivilliges arbejdsopgaver kan dog være tæt forbundet med faglighed (8). Ergoterapeuters faglighed fremstår som den enkeltes evne til at træffe beslutninger og handle i overensstemmelse med sit fag. I de fleste tilfælde har de frivillige en eller anden form for socialfaglig baggrund, hvilket kan være medvirkende til, at de yder et godt stykke frivilligt arbejde (10).

6 Case 1 Ergoterapeut som frivilligkoordinator i Ældre Sagen (11) Ældre Sagen er en interesseorganisation, hvis mål er, at alle skal kunne leve et godt og langt liv, have mulighed for at leve og udfolde sig på egne betingelser, samt at der er støtte og omsorg til dem, der har behov for dette. Ældre Sagen sætter livserfaring og viden i spil og forbinder forskellige former for overskud, behov og interesser i sociale netværk. Ældre Sagen er i gang med et fire årigt projekt Aktiviteter ved frivillige der kobler plejehjem og lokalsamfund, det handler om at koble plejehjem med lokalsamfundet. Projektet tilstræber, at mennesker har medbestemmelse i eget liv, får gode oplevelser hver dag, medmenneskelighed, og at de har krav på og ret til en værdig død. Der er ansat en ergoterapeut i projektet, som tager kontakt til lokalafdelingerne og spørger, om de er interesseret i at være med i projektet. Der skal inddrages 25 plejehjem i projektet, der indgår som materiale til, hvordan man kan få frivillige til at skabe livskvalitet for plejehjemsbeboerne ved at koble plejehjemmene og lokalsamfundene sammen i et samarbejde. Ergoterapeutens arbejdsopgaver En del ældre borgere er ensomme, her kan ergoterapeuter med deres kompetencer og faglige viden være med til at tydeliggøre, hvordan de ældres netværk er, og hvad der kan forbedres. Ergoterapeuter kan tænke bredere og være med til, at der skabes opmærksom på, hvilke ressourcer der kan hentes ind i hjemmet fra frivillige, som kan gøre det muligt for de ældre at skabe et netværk. Ergoterapeuter, som for eksempel er ansat i en kommune, kan fungere som brobyggere enten ved at informere de ældre om de muligheder og tilbud, der er tilgængelige i lokalsamfundet eller kontakte en lokalafdeling, hvis et aktivitetstilbud mangler. Derudover kan ergoterapeuten have kontakter til de forskellige foreninger, som ergoterapeuten eller borgeren kan kontakte og spørge, om de for eksempel har en besøgsven, som borgeren kan få besøg af. Ergoterapeuter kan anvende deres faglige viden til at afholde temadage eller kurser for de frivillige, hvor de kan lære at blive opmærksomme på for eksempel demens symptomer eller andre udfordringer i hverdagen, som den ældre kan have. Ergoterapeuter har meget at byde på i forhold til at guide og koordinere de frivillige, da ergoterapeuter har et overblik over borgerens totale situation. Når ergoterapeuter er i kontakt med en borger, kan de bidrage med at identificere, hvor det er, borgeren har brug for støtte, og hvor den frivillige indsats kan sættes ind.

7 Ergoterapeuter har kompetencer til at anvende ressourcerne i samarbejde med borgeren, og andre relevante parter der er i tilknytning med borgeren, hvilket er vigtigt, da det er med til at skabe gode resultater for borgeren. Ergoterapeutens arbejdsopgave i et rehabiliteringsforløb er ikke at følge borgeren til genoptræning, her kan ergoterapeuten have stor gavn af en frivillig indsats, hvor en frivillig kan følge borgeren, der kan have svært ved at finde ud af at tage offentlige transportmidler til genoptræning, Ved at fordele disse ressourcer kan ergoterapeuters faglighed anvendes mere optimalt i selve genoptræningsforløbet, når der trækkes frivillig arbejdskraft ind. De frivilliges roller og opgaver Alt efter hvor stor lokalforeningen i Ældre Sagen er, har den et antal frivillige, som er kontaktpersoner for forskellige aktiviteter som for eksempel dans, kor, udflugter, udlandsrejser, fællesspisning og foredrag. Ældre Sagen forsøger via kurser at klæde de frivillige på, så de ikke overskrider de fagprofessionelles grænser, og de frivillige har specifikke retningsliner for, hvad deres rolle som frivillig indebærer. De frivillige skal selv vælge deres opgaver, og skal ikke udføre ordre fra det faste personale, og de bestemmer selv hvad de har lyst til at bidrage med. Når de netop giver af lyst, giver det mulighed for, at de frivillige skaber menneskelige værdier i relationen med borgerne. Det er anderledes at være frivillig besøgsven på et plejehjem end i et privat hjem. Et plejehjem er en arbejdsplads, hvor der er hierarki og autoritet, og hvor personalet tager beslutningerne, og der er opstillet regler, som involverer alle, og især her kan frivillige være bange for at overskride de fagprofessionelles grænser. Ældre Sagen tydeliggør overfor de frivillige, hvad de kan forvente af deres organisation, hvad de kan få støtte til, hvilke kontaktpersoner der er, og hvem de kan kontakte.

8 Case 2 Ergoterapeut som koordinator for patientuddannelserne i Esbjerg (12) I Esbjerg Kommunes sundhedscenter er en ergoterapeut ansat under området sundhed og omsorg som koordinator for frivillige, der er instruktører på kurser Lær at takle kursus til borgere med kroniske sygdomme, smerter, angst eller depression. Disse kurser er udbudt af Komiteen for Sundhedsoplysning, som kommunerne køber licens til, og som kommunerne afholder for borgerne. Disse stillinger kan være åbne tværfaglige stillinger, hvor det ikke specifikt er en ergoterapeut, kommunen søger. Rundt omkring i Danmark er der ansat ergoterapeuter til at varetage disse stillinger. Der findes netværk for koordinatorerne for patientuddannelserne i de forskellige regioner. Ergoterapeutiske arbejdsområder Ergoterapeuter kan ud over at koordinere de frivillige instruktører også koordinere, hvor mange kurser der skal tilbydes, og hvor kurserne skal afholdes i kommunen, derudover fungerer ergoterapeuten også ind i mellem som instruktør på kurserne. Ergoterapeuten er en slags leder for de frivillige instruktører, og skal sørge for at nurse dem, for de arbejder jo frivilligt, og kurserne kan ikke gennemføres uden de frivilliges indsats. Der afholdes frivillige udviklingssamtaler for, at de frivillige skal føle sig inddraget som medarbejdere, hvor ergoterapeuten også kan bliver inspireret af de frivillige, da de er gode til at tænke ud af boksen. Ergoterapeuten vurderer ad hoc, hvad er der er behov for på kurserne. Det kan for eksempel være, at borgerne giver udtryk for, at de har svært ved at være sammen med andre mennesker, og at det ikke er deres kroniske sygdom, der fylder. På denne måde indhenter ergoterapeuten viden om, hvor det er, der skal sættes ind. Ergoterapeuter kan arbejde bredt med frivillige, da ergoterapeuters kompetencer og faglighed gør, at de har fokus på ressourcer frem for begrænsninger. De frivillige yder en indsats, og de oplever en glæde ved at give til andre, som kan styrke deres eget selvværd. Disse faktorer kan ergoterapeuten synliggøre og inddrage i arbejdet som koordinator af de frivillige, da ergoterapeuter netop ser på ressourcerne frem for begrænsningerne. Ergoterapeuter er med til at skabe muligheden for, at også de sjove aktiviteter kan udføres, være støttende undervejs, det med at spejle sig i andre og de små succeser, det er ergoterapeuter gode til. Ergoterapeuter får ikke bare borgeren til at gå, men til at gå købmanden, hvilket kobler fysiske aktiviteter til dagligdagsaktiviteter. Ergoterapeuter anvender redskaber, så det bliver synliggjort, hvad der skal til i hverdagen for, at borgeren kan det, som borgeren gerne vil. Ergoterapeuter kan som fagprofessionelle ikke hjælpe borgerne gennem alle deres problemstillinger, hvis de kun tænker faglighed. Den medmenneskelige del hvor en frivillig kan vise borgeren, at her er én, der har et overskud, som borgeren kan spejle sig i. Hermed

9 kan borgeren tænke, at denne har mulighed for at gøre det samme, det kan netop virke som en motivationsfaktor for deltagerne på kurset til at blive mere aktive. Ergoterapeuter vil altid have brug for deres faglighed, men rigtig mange borgere har brug for at høre om andres problemer og udfordringer, og hvordan de har håndteret de forskellige situationer. På de kurser som kommunerne afholder, fortæller borgerne, at det er dejligt, at det ikke altid er en fagperson, der fortæller om deres kroniske sygdom, men at det er de frivillige, der selv har været igennem systemet, og som ved, hvad de taler om. De frivilliges roller og opgaver Borgerne har stadig brug for den faglige sparing, men når de er nået til et vist punkt, har de ikke brug for det faglige, men det menneskelige, det at kunne spejle sig i andre i samme situation. De frivillige fungerer som troværdige rollemodeller i forhold til de borgere, der deltager i kurserne, hvor kursisterne kan spejle sig i de to frivillige instruktører, der afholder kurserne. De frivillige skal formidle det samme stof uanset, hvilken kommune kurserne afholdes i, der er tilknyttet en manual til hver af kurserne. For at sikre en god kvalitet gennemgår instruktørerne et fire dags kompetencekursus, som Komiteen for Sundhedsoplysningen står for. På disse dage lærer de frivillige blandt andet forskellige teknikker, som de kan benytte som instruktører, da de selv kan have hukommelses problemer og/eller koncentrationsbesvær på grund af deres kronisk sygdom med mere, derfor er alt beskrevet i en manual. De frivillige instruktører er ikke undervisere. Det er vigtigt, at de er i øjenhøjde med kursisterne, og at de præsenterer en række værktøjer, som kursisterne selv kan vælge, om de vil anvende i deres hverdag, det er hjælp til selvhjælp kurser. Frivillige indsatser kan på den måde have en positiv effekt i borgerens rehabiliteringsforløb.

10 Kilder 1. Socialstyrelsen viden til gavn. Socialt fokus. Særnummer okt Kort om frivillighed. 2. Dansk Socialrådgiverforening et. al. Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle 3. Ergoterapeutforeningen. Ergoterapeutforeningens holdninger til frivillighed og frivilligt arbejde Etf_s_frivillighedpapir.pdf 4. Mette Reinhardt Jakobsen. De frivillige koster mange ledelsestimer Forkant ledelse i sundhedsvæsenet Mette Reinhardt Jakobsen. De skal selv sørge for at finde en afløser! Forkant ledelse i sundhedsvæsenet Mandag Morgen. Den aktive borger Hvordan flere borgere kan spille en større rolle i velfærdssamfundet. København Borg T et al. (Red.). Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Munksgaard. København Jeanette Ulnits. Hvor frivillige er de frivillige. Socialrådgiveren Marselisborgcenteret. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Rehabilitering i Danmark. Aarhus Rørdam B. Socialrådgivere er glade for de frivillige. Socialrådgiveren Casebeskrivelse baseret på interview foretaget i november 2013 med Jette Abildskov fra Ældresagen. 12. Casebeskrivelse baseret på interview foretaget i november 2013 med Birgitte Kammer Simonsen fra Esbjerg Kommune.

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

Rehabilitering dansk definition:

Rehabilitering dansk definition: 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang Knud Erik Jensen Udvikling og Dokumentation udvikling@jensen.mail.dk 31214307 Ord der gør en forskel Samskabelse Sammen Skabe Rehabiliterende tilgang

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004 3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger

Læs mere

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for

Læs mere

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet December 2015 Indledning Fredensborg Kommune ønsker, at den ældrepolitik, som skal ligge til grund for at realisere kommunens vision om tilfredse

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering

Læs mere

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Velfærdspolitik Voksen- og ældreområdet Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 Vision og fokusområder... 4 VÆRDIER... 5

Læs mere

Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP

Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP Forord I Ældre Sagen har vi talt med ældre mennesker, der modtager hjælp, om, hvad et værdigt liv er for dem. Vi har blandt andet

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Specialundervisning for voksne og rehabilitering

Specialundervisning for voksne og rehabilitering Specialundervisning for voksne og rehabilitering KL s Konference om specialundervisning for voksne den 6. okt. 2011 Tema: Rehabilitering Nyborg Strand Oplæggets opbygning Hvor er vi i verden Handicap-

Læs mere

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet

Læs mere

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Håndbog til samarbejde med frivillige

Håndbog til samarbejde med frivillige Håndbog til samarbejde med frivillige Indledning Denne håndbog er målrettet såvel ledere/medarbejdere som frivillige i Faxe Kommune og er en hjælp til at sikre et frugtbart samarbejde med frivillige til

Læs mere

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

2016 Værdighedspolitik

2016 Værdighedspolitik 2016 Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2016 Et værdigt liv Alle borgere i Glostrup kommune skal have mulighed for at leve et værdigt liv. Også når de bliver ældre og kommer i folkepensionsalderen. Den

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Handlingsorienteret frivillighedsstrategi

Handlingsorienteret frivillighedsstrategi Handlingsorienteret frivillighedsstrategi Indledning Aalborg Kommune forventes i løbet af 2015 at præsentere en samlet Frivillighedsstrategi dækkende for al samarbejde med frivillige i Aalborg kommune.

Læs mere

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012 Socialudvalget 2012-13 (Omtryk - 14/12/2012 - Ekstra talepapir vedlagt) SOU alm. del Bilag 107 Offentligt Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Værdighedspolitik FORORD

Værdighedspolitik FORORD VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Disposition Integration via deltagelse i foreningslivet 3 synsvinkler på etniske foreninger Definitionen

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK HØRINGSUDKAST SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK HØRINGSUDKAST SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 HØRINGSUDKAST SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 SIDE 26 Indledning Derfor en værdighedspolitik

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning

GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning Horsens kommune GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning BEHANDLING: Behandling betyder at helbrede nogen eller

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor? Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor? Årskursus for Demenskoordinatorer i Danmark 2018 Jette Thuesen REHPA og Masteruddannelsen i Rehabilitering, Syddansk Universitet Indhold Forståelser

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Sammen om det gode liv. Sønderborg Kommunes socialpolitik

Sammen om det gode liv. Sønderborg Kommunes socialpolitik Sammen om det gode liv Sønderborg Kommunes socialpolitik 2017-2020 1 Indhold Sammen om det gode liv...3 Indledning...5 Værdier...7 Sammen er vores mål...7 Værdighed...9 Sociale fællesskaber... 11 Beskæftigelse...13

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2019-2021 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 6 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8

Læs mere

Værdighedspolitik. Glostrup kommune Et værdigt liv

Værdighedspolitik. Glostrup kommune Et værdigt liv Værdighedspolitik Glostrup kommune 20186 Et værdigt liv Alle borgere Som borger i Glostrup kommune skal du have mulighed for at leve et værdigt liv. Også når de du bliver ældre og kommer i folkepensionsalderen.

Læs mere

Frivilligpolitik i Region Sjælland

Frivilligpolitik i Region Sjælland Frivilligpolitik i Region Sjælland Frivilligpolitik i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Region Sjællands vision 3 Hvad er frivilligt arbejde i Region Sjælland? 4 Mål med inddragelse af frivillige 5 Fordele

Læs mere

Specialsektorens frivillighedspolitik

Specialsektorens frivillighedspolitik Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.

Læs mere

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE 2019-2023 SAMMEN OM DEMENS 2 Forord Den strategi, som du sidder med i hænderne her, er resultatet af et grundigt arbejde. Strategien tager sit udgangspunkt i Holbæk Kommunes

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

I Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen.

I Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen. Dato 02.aug.2018 Dok.nr. 116912/18 Sagsnr. 18-4735 Ref. chzo Værdighedspolitik Kommunerne skal i hver byrådsperiode udarbejde en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Politikken vedtages i byrådet.

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 FRIVILLIGPOLITIK August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 Indledning Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

[LÆR AT TACKLE ] PATIENTUDDANNELSERNE I VEJEN KOMMUNE. Vejen Kommune

[LÆR AT TACKLE ] PATIENTUDDANNELSERNE I VEJEN KOMMUNE. Vejen Kommune 2016 Vejen Kommune Jette Holmgaard, Koordinator Lene Schramm Petersen, Gruppeleder Livsstilsafdelingen Evaluering af patientuddannelserne i Vejen Kommune 2015 Lær at tackle kroniske smerter - Lær at tackle

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

arbejde eller bruger du

arbejde eller bruger du Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning om ulønnet arbejde 2 Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Odense Byråd,

Odense Byråd, Odense Byråd, 2011 1 Ny virkelighed Ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige udfordringer, der præger dagsordenen.

Læs mere

Vejledende serviceniveau for. Forebyggende hjemmebesøg 2018/19

Vejledende serviceniveau for. Forebyggende hjemmebesøg 2018/19 Vejledende serviceniveau for Forebyggende hjemmebesøg 2018/19 Indholdsfortegnelse Vejledende serviceniveau vedrørende forebyggende hjemmebesøg til borgere, der bor i eget hjem.... 3 Lovgrundlag... 3 Målgruppe...

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Eddie Göttsch. Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse

Eddie Göttsch. Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse Eddie Göttsch Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse Indsatser til borgere m. psykosociale/psykiatriske udfordringer + 85-støtte til borgere med udviklingshandicap 98 borgere i botilbud

Læs mere

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen 1 22-11-2017 Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen 10. årlige rehabiliteringskonference, Hotel Nyborg Strand den 23. november 2017 Carsten Timmerby socialrådgiver, MR, underviser i socialrådgivning

Læs mere

Recovery og rehabilitering:

Recovery og rehabilitering: Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune SAMARBEJDSAFTALE Ringkøbing-Skjern Kommune 1 1. Indledning: Ringkøbing-Skjern kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker med denne samarbejdsaftale at sikre et godt og nært samarbejde, byggende

Læs mere

Værdighedspolitik. Proces FORORD

Værdighedspolitik. Proces FORORD VÆRDIGHEDSPOLITIK 2 Værdighedspolitik FORORD Alle kommuner skal i 2016 vedtage en værdighedspolitik, som beskriver, hvordan kommunens ældrepleje i arbejdet med den enkelte ældre understøtter områderne:

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Værdighedspolitik En værdig ældrepleje

Værdighedspolitik En værdig ældrepleje Værdighedspolitik 2018 En værdig ældrepleje Livskvalitet og selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng Mad og ernæring En værdig død Pårørende Ny værdighedspolitik Værdighedspolitik Kommunerne

Læs mere

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst Sundhedsudvalgets puljemidler 2016 Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE job og sygdom

Læs mere