Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: cvr nr etf.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf."

Transkript

1 Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: cvr nr etf.dk December 2013 Side 1 Indledning Ergoterapeutforeningen har længe haft fokus på de muligheder frivillighed skaber dels for ergoterapeuter som frivilligkoordinatorer og dels i en bredere samfundsdagsorden i forhold til at sætte alle samfundets ressourcer i spil. I dette notat er der formuleret en begrebsmæssig afklaring og afgrænsning af de frivilliges rolle, opgave og relation til rehabilitering. Der er et stigende fokus på frivillighed i samfundet, hvilket skaber et behov for at definere samarbejdsrelationen mellem professionelle og frivillig. Ergoterapeutforeningen har derfor udarbejdet dette notat, der først beskriver de frivilliges rolle, dernæst definerer nogle centrale begreber og til sidst beskriver to cases baseret på ergoterapeuter, der arbejder med frivillige. Frivillighed, frivilligt arbejde og civilsamfund Der eksisterer ikke en officiel definition på, hvornår man er frivillig. På Center for Frivilligt Socialt Arbejde anvendes betegnelsen frivillig om en person, der udfører frivilligt arbejde uden retlig, økonomisk eller fysisk tvang. Den frivillige er ikke lønnet, men er til gavn for andre end en selv og ens familie. Frivilligt arbejde er ikke menneskers spontane handlinger eller almindelige hjælpsomhed som fx at følge en ældre person over gaden (1). Det frivillige arbejde skal være formelt organiseret i for eksempel en forening, organisation eller et netværk. I nogle kommuner er det ikke alle frivillige, der er organiseret, det kan for eksempel være frivillige instruktører, der rekrutteres gennem patientkurser. I andre kommuner udarbejdes der kontrakter til samarbejdet med de frivillige. Fordelen kan være, at frivillige og fagprofessionelle kan indgå samarbejdsaftaler, og er der problemer i samarbejdet med en frivillig, kan man lade være med at forlænge kontrakten.

2 Ulempen er at fungere samarbejdet ikke, er det rigtigt svært både for den fagprofessionelle og den frivillige, der yder en indsats, som de holder af. Frivilligt Forum, som er en paraplyorganisation for alle frivillige foreninger, har set eksempler på, at kommunerne for eksempel på ældreområdet trækker frivillige ind for at kunne spare på økonomien eller erstatte fagprofessionelle. Dette har været medvirkende til, at der er udarbejdet et sæt spilleregler mellem en række fagforeninger og frivillige organisationer for at tydeliggøre grænserne for, hvordan samarbejdet mellem frivillige og professionelle kan organiseres. Regeringen og Folketinget drøfter i disse år, hvordan civilsamfundet kan være med til at styrke den samlede indsats overfor samfundets udsatte, hvilket yderligere har skabt et behov for klare spilleregler for samarbejdet. I spillereglerne anbefales det, at de frivillige organiseres i netværk eller foreninger for at give de frivillige tryghed i deres arbejde (2). Hvad mener Ergoterapeutforeningen om frivilligt arbejde? Ergoterapeutforeningens holdninger til frivillighed og frivilligt arbejde er, at frivillighed er et gode. I den aktuelle velfærdssammenhæng opstilles der ofte modsætninger til frivillighed, karakteriseret ved faglighed, de professionelle, dem som har en pligt i samfundet, dem som kan afkræves sikkerhed og kvalitet m.v. I en økonomisk nedskæringsperiode kan frivillige derfor uanset om man ellers ser positivt på dem virke som en negativ konkurrencefaktor for ergoterapeuter og andre velfærdsprofessioner. Dette er et legitimt forbehold, der skal tages seriøst, når politikere og beslutningstagere forventer støtte til øget frivilligt socialt arbejde. Frivillighed er en ressource og er blevet en nødvendighed i vores samfund for, at de mange opgaver kan løses. Det fokus, der er på frivilligt arbejde, gør, at der er behov for flere frivillige, det er dog vigtigt at få gjort klart, hvilke områder de frivillige skal varetage. Der kræves faglighed i visse arbejdsopgaver, en faglighed som man ikke kan forvente, at de frivillige har, men der er brug for frivillige, der kan hjælpe til. De ekstra hænder er det, samfundet har brug for. Det er dog meget vigtigt at huske på, at der ikke skal drives rovdrift på de frivillige, men at man er ydmyg overfor de frivillige. Frivilligt arbejde har en almen og stor værdi for alle mennesker, både for dem der gør brug af det, og dem der udføre det, desuden kan samfundet og fællesskabet ikke fungere uden frivillighed og frivilligt arbejde. Borgerne har ifølge Serviceloven pligt til at tage ansvar overfor de medborgere, der ikke selv er i stand til at opretholde et meningsfuldt liv som aktive deltagere.

3 Ergoterapeuters rolle i forhold til frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeuter har en faglig interesse og kompetence i forhold til frivillighed, da de er eksperter i aktivitet og i at skabe mulighed for borgernes aktive deltagelse i samfundslivet (3). Et af de centrale elementer i ergoterapeuters ydelser i rehabiliteringen er at skabe rammer og muligheder for, at borgeren kan indgå i og udføre frivilligt arbejde. Betydningen af at gøre og være noget for andre mennesker indgår i en ergoterapifaglig målsætning for borgeren og deres personlige netværk. En anden vigtig faktor i mange menneskers rehabilitering er som modtagere af andres frivillige arbejde (3). Det er vigtigt, at de borgere som er afhængige af andres hjælp ikke får forringet deres livsog funktionsvilkår på grund af, at frivillige overtager fagprofessionelle ydelser. Dette skal vurderes rationelt og konkret i de forskellige sammenhænge for eksempel ved kommunale, generelle serviceomlægninger og i den enkelte borgers livssituation (3). Ergoterapeuter kan arbejde indenfor mange områder. De kan for eksempel ansættes på frivilligcentre eller huse, der er rundt omkring i Danmark. Derudover er det relevant, at ergoterapeuter er ansat ved Kræftens Bekæmpelse og koordinerer eller samarbejder med frivillige på dette område (4). Frivillighed er ikke et stort arbejdsområde for ergoterapeuter på nuværende tidspunkt, men vurderes som et område med vækstpotentiale for ergoterapeuter. Dette giver anledning til at skabe mere fokus på uddannelse omkring, hvordan fagprofessionelle for eksempel kan koordinere frivillige, som der vil blive et større behov for i fremtiden (4). Væksthus for Ledelse, som er et bredt netværk bestående af en række praktikere, politikere og embedsmænd, har foretaget undersøgelser om ledelse af frivillig, som konkluderer, at ledelse af frivillige er en tidskrævende og nødvendig opgave (4). Danske og amerikanske undersøgelser har vist, at hvis det skal gå godt med det frivillige arbejde, kræver det en ekstra ledelsesindsats. Man skal ikke undervurdere den ledelsesmæssige ressource, som er en nødvendighed for at tage hånd om de frivillige og deres arbejde for at sikre, at de frivilliges ressourcer bliver anvendt på en hensigtsmæssig måde for alle partere (4). Anerkendelse og ansvar er en vigtig motivationsfaktor, der driver de frivillige desuden vil de frivillige gerne lære noget og udvikle sig, der kan for eksempel afholdes kurser, hvor en ergoterapeut underviser i et område. En leder på et plejehjem udtaler, at de frivillige bidrager med en energi, som i sidste ende kommer både lederen og personalet til gode. Lederen udtaler desuden, at de frivillige er glade for at komme på plejehjemmet og yde en indsats. De frivilliges positive indstilling er med til at skabe en positiv stemning både blandt personalet og beboerne (5).

4 Udfordringer i det danske velfærdssamfund er blandt andet at skabe mulighed for bedre uddannelse, flere raske og færre socialt udsatte borgere, da et velfærdssamfund er afhængig af, at borgerne er aktive for at kunne opretholde velfærden. Den grundlæggende tankegang i et velfærdssamfund er at skabe et godt liv for den enkelte samfundsborger, som indebærer aktivitet og deltagelse og dermed indgå i relation med andre mennesker (6). Begrebsafklaring og afgrænsning I følgende afsnit defineres en række centrale begreber i forhold til frivillighed, ergoterapeuter og rehabilitering. Ergoterapeuters arbejdsområde Ergoterapeuters arbejdsområder er at skabe mulighed for menneskers aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Det kan være intervention i forhold til grupper, individer og omgivelser. Interventionerne kan være rettet mod mennesker, der er raske, i forebyggende og sundhedsfremmende interventioner, mennesker der er syge og mennesker med nedsat funktionsevne. I den ergoterapeutiske arbejdsproces foregår der et samarbejde mellem ergoterapeut og borger, hvor ergoterapeuten anvender flere forskellige arbejdsmodeller i forbindelse med behandling og rehabilitering (7). De frivilliges roller De frivilliges roller er at løse opgaver i tilknytning til det ergoterapeutiske arbejde. Det er vigtigt, at de frivillige kender deres rolle, og respekterer ergoterapeuternes faglige kompetencer, selvom de frivillige også kan have faglige erfaringer indenfor området (2). De frivilliges relationer Frivillige har i deres arbejde mulighed for at skabe en relation med borgeren, hvori der indgår fleksibilitet, gensidighed, ligeværdighed og anonymitet, hvilket giver ergoterapeuterne mulighed for at varetage andre arbejdsopgaver. De frivillige kan desuden med deres arbejde og relation til borgeren fungere som talerør for dem, der ikke selv kan varetage denne opgave. De frivilliges arbejde med borgerne og deres relation er et supplement til det ergoterapeutiske arbejde, som ergoterapeuter kan lære og lade sig inspirere af (8). De frivilliges opgaver De frivilliges indsats er på det ikke-faglige omsorgsmæssige område, hvilket betyder, at den del af den omsorgsmæssige indsats som ergoterapeuterne ikke har mulighed for at varetage, udføres i nogen grad af frivillige. Ergoterapeuter løser de arbejdsopgaver, der er nedskrevet i lovgivningen, og de frivillige udfører de opgaver, der ikke kræver registrering og visitation. Fortroligheden mellem borgeren og den frivillige må ikke brydes ved, at der kræves informationer i forbindelse med kontakten (2).

5 Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (9). Det centrale i rehabiliteringsforløbet er at sikre borgerens forsatte udviklingsproces ved at muliggøre aktivitet og deltagelse i de nære omgivelser og på samfundsniveau. I forhold til rehabilitering kan de frivillige fx bidrage med at udføre mindre hverdagsaktiviteter og tale med den ældre, hvilket kan bidrage til at højne den ældres livskvalitet (7). Afgrænsningen mellem ergoterapeuters og frivilliges arbejdsopgaver kan dog være tæt forbundet med faglighed (8). Ergoterapeuters faglighed fremstår som den enkeltes evne til at træffe beslutninger og handle i overensstemmelse med sit fag. I de fleste tilfælde har de frivillige en eller anden form for socialfaglig baggrund, hvilket kan være medvirkende til, at de yder et godt stykke frivilligt arbejde (10).

6 Case 1 Ergoterapeut som frivilligkoordinator i Ældre Sagen (11) Ældre Sagen er en interesseorganisation, hvis mål er, at alle skal kunne leve et godt og langt liv, have mulighed for at leve og udfolde sig på egne betingelser, samt at der er støtte og omsorg til dem, der har behov for dette. Ældre Sagen sætter livserfaring og viden i spil og forbinder forskellige former for overskud, behov og interesser i sociale netværk. Ældre Sagen er i gang med et fire årigt projekt Aktiviteter ved frivillige der kobler plejehjem og lokalsamfund, det handler om at koble plejehjem med lokalsamfundet. Projektet tilstræber, at mennesker har medbestemmelse i eget liv, får gode oplevelser hver dag, medmenneskelighed, og at de har krav på og ret til en værdig død. Der er ansat en ergoterapeut i projektet, som tager kontakt til lokalafdelingerne og spørger, om de er interesseret i at være med i projektet. Der skal inddrages 25 plejehjem i projektet, der indgår som materiale til, hvordan man kan få frivillige til at skabe livskvalitet for plejehjemsbeboerne ved at koble plejehjemmene og lokalsamfundene sammen i et samarbejde. Ergoterapeutens arbejdsopgaver En del ældre borgere er ensomme, her kan ergoterapeuter med deres kompetencer og faglige viden være med til at tydeliggøre, hvordan de ældres netværk er, og hvad der kan forbedres. Ergoterapeuter kan tænke bredere og være med til, at der skabes opmærksom på, hvilke ressourcer der kan hentes ind i hjemmet fra frivillige, som kan gøre det muligt for de ældre at skabe et netværk. Ergoterapeuter, som for eksempel er ansat i en kommune, kan fungere som brobyggere enten ved at informere de ældre om de muligheder og tilbud, der er tilgængelige i lokalsamfundet eller kontakte en lokalafdeling, hvis et aktivitetstilbud mangler. Derudover kan ergoterapeuten have kontakter til de forskellige foreninger, som ergoterapeuten eller borgeren kan kontakte og spørge, om de for eksempel har en besøgsven, som borgeren kan få besøg af. Ergoterapeuter kan anvende deres faglige viden til at afholde temadage eller kurser for de frivillige, hvor de kan lære at blive opmærksomme på for eksempel demens symptomer eller andre udfordringer i hverdagen, som den ældre kan have. Ergoterapeuter har meget at byde på i forhold til at guide og koordinere de frivillige, da ergoterapeuter har et overblik over borgerens totale situation. Når ergoterapeuter er i kontakt med en borger, kan de bidrage med at identificere, hvor det er, borgeren har brug for støtte, og hvor den frivillige indsats kan sættes ind.

7 Ergoterapeuter har kompetencer til at anvende ressourcerne i samarbejde med borgeren, og andre relevante parter der er i tilknytning med borgeren, hvilket er vigtigt, da det er med til at skabe gode resultater for borgeren. Ergoterapeutens arbejdsopgave i et rehabiliteringsforløb er ikke at følge borgeren til genoptræning, her kan ergoterapeuten have stor gavn af en frivillig indsats, hvor en frivillig kan følge borgeren, der kan have svært ved at finde ud af at tage offentlige transportmidler til genoptræning, Ved at fordele disse ressourcer kan ergoterapeuters faglighed anvendes mere optimalt i selve genoptræningsforløbet, når der trækkes frivillig arbejdskraft ind. De frivilliges roller og opgaver Alt efter hvor stor lokalforeningen i Ældre Sagen er, har den et antal frivillige, som er kontaktpersoner for forskellige aktiviteter som for eksempel dans, kor, udflugter, udlandsrejser, fællesspisning og foredrag. Ældre Sagen forsøger via kurser at klæde de frivillige på, så de ikke overskrider de fagprofessionelles grænser, og de frivillige har specifikke retningsliner for, hvad deres rolle som frivillig indebærer. De frivillige skal selv vælge deres opgaver, og skal ikke udføre ordre fra det faste personale, og de bestemmer selv hvad de har lyst til at bidrage med. Når de netop giver af lyst, giver det mulighed for, at de frivillige skaber menneskelige værdier i relationen med borgerne. Det er anderledes at være frivillig besøgsven på et plejehjem end i et privat hjem. Et plejehjem er en arbejdsplads, hvor der er hierarki og autoritet, og hvor personalet tager beslutningerne, og der er opstillet regler, som involverer alle, og især her kan frivillige være bange for at overskride de fagprofessionelles grænser. Ældre Sagen tydeliggør overfor de frivillige, hvad de kan forvente af deres organisation, hvad de kan få støtte til, hvilke kontaktpersoner der er, og hvem de kan kontakte.

8 Case 2 Ergoterapeut som koordinator for patientuddannelserne i Esbjerg (12) I Esbjerg Kommunes sundhedscenter er en ergoterapeut ansat under området sundhed og omsorg som koordinator for frivillige, der er instruktører på kurser Lær at takle kursus til borgere med kroniske sygdomme, smerter, angst eller depression. Disse kurser er udbudt af Komiteen for Sundhedsoplysning, som kommunerne køber licens til, og som kommunerne afholder for borgerne. Disse stillinger kan være åbne tværfaglige stillinger, hvor det ikke specifikt er en ergoterapeut, kommunen søger. Rundt omkring i Danmark er der ansat ergoterapeuter til at varetage disse stillinger. Der findes netværk for koordinatorerne for patientuddannelserne i de forskellige regioner. Ergoterapeutiske arbejdsområder Ergoterapeuter kan ud over at koordinere de frivillige instruktører også koordinere, hvor mange kurser der skal tilbydes, og hvor kurserne skal afholdes i kommunen, derudover fungerer ergoterapeuten også ind i mellem som instruktør på kurserne. Ergoterapeuten er en slags leder for de frivillige instruktører, og skal sørge for at nurse dem, for de arbejder jo frivilligt, og kurserne kan ikke gennemføres uden de frivilliges indsats. Der afholdes frivillige udviklingssamtaler for, at de frivillige skal føle sig inddraget som medarbejdere, hvor ergoterapeuten også kan bliver inspireret af de frivillige, da de er gode til at tænke ud af boksen. Ergoterapeuten vurderer ad hoc, hvad er der er behov for på kurserne. Det kan for eksempel være, at borgerne giver udtryk for, at de har svært ved at være sammen med andre mennesker, og at det ikke er deres kroniske sygdom, der fylder. På denne måde indhenter ergoterapeuten viden om, hvor det er, der skal sættes ind. Ergoterapeuter kan arbejde bredt med frivillige, da ergoterapeuters kompetencer og faglighed gør, at de har fokus på ressourcer frem for begrænsninger. De frivillige yder en indsats, og de oplever en glæde ved at give til andre, som kan styrke deres eget selvværd. Disse faktorer kan ergoterapeuten synliggøre og inddrage i arbejdet som koordinator af de frivillige, da ergoterapeuter netop ser på ressourcerne frem for begrænsningerne. Ergoterapeuter er med til at skabe muligheden for, at også de sjove aktiviteter kan udføres, være støttende undervejs, det med at spejle sig i andre og de små succeser, det er ergoterapeuter gode til. Ergoterapeuter får ikke bare borgeren til at gå, men til at gå købmanden, hvilket kobler fysiske aktiviteter til dagligdagsaktiviteter. Ergoterapeuter anvender redskaber, så det bliver synliggjort, hvad der skal til i hverdagen for, at borgeren kan det, som borgeren gerne vil. Ergoterapeuter kan som fagprofessionelle ikke hjælpe borgerne gennem alle deres problemstillinger, hvis de kun tænker faglighed. Den medmenneskelige del hvor en frivillig kan vise borgeren, at her er én, der har et overskud, som borgeren kan spejle sig i. Hermed

9 kan borgeren tænke, at denne har mulighed for at gøre det samme, det kan netop virke som en motivationsfaktor for deltagerne på kurset til at blive mere aktive. Ergoterapeuter vil altid have brug for deres faglighed, men rigtig mange borgere har brug for at høre om andres problemer og udfordringer, og hvordan de har håndteret de forskellige situationer. På de kurser som kommunerne afholder, fortæller borgerne, at det er dejligt, at det ikke altid er en fagperson, der fortæller om deres kroniske sygdom, men at det er de frivillige, der selv har været igennem systemet, og som ved, hvad de taler om. De frivilliges roller og opgaver Borgerne har stadig brug for den faglige sparing, men når de er nået til et vist punkt, har de ikke brug for det faglige, men det menneskelige, det at kunne spejle sig i andre i samme situation. De frivillige fungerer som troværdige rollemodeller i forhold til de borgere, der deltager i kurserne, hvor kursisterne kan spejle sig i de to frivillige instruktører, der afholder kurserne. De frivillige skal formidle det samme stof uanset, hvilken kommune kurserne afholdes i, der er tilknyttet en manual til hver af kurserne. For at sikre en god kvalitet gennemgår instruktørerne et fire dags kompetencekursus, som Komiteen for Sundhedsoplysningen står for. På disse dage lærer de frivillige blandt andet forskellige teknikker, som de kan benytte som instruktører, da de selv kan have hukommelses problemer og/eller koncentrationsbesvær på grund af deres kronisk sygdom med mere, derfor er alt beskrevet i en manual. De frivillige instruktører er ikke undervisere. Det er vigtigt, at de er i øjenhøjde med kursisterne, og at de præsenterer en række værktøjer, som kursisterne selv kan vælge, om de vil anvende i deres hverdag, det er hjælp til selvhjælp kurser. Frivillige indsatser kan på den måde have en positiv effekt i borgerens rehabiliteringsforløb.

10 Kilder 1. Socialstyrelsen viden til gavn. Socialt fokus. Særnummer okt Kort om frivillighed. 2. Dansk Socialrådgiverforening et. al. Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle 3. Ergoterapeutforeningen. Ergoterapeutforeningens holdninger til frivillighed og frivilligt arbejde Etf_s_frivillighedpapir.pdf 4. Mette Reinhardt Jakobsen. De frivillige koster mange ledelsestimer Forkant ledelse i sundhedsvæsenet Mette Reinhardt Jakobsen. De skal selv sørge for at finde en afløser! Forkant ledelse i sundhedsvæsenet Mandag Morgen. Den aktive borger Hvordan flere borgere kan spille en større rolle i velfærdssamfundet. København Borg T et al. (Red.). Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Munksgaard. København Jeanette Ulnits. Hvor frivillige er de frivillige. Socialrådgiveren Marselisborgcenteret. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Rehabilitering i Danmark. Aarhus Rørdam B. Socialrådgivere er glade for de frivillige. Socialrådgiveren Casebeskrivelse baseret på interview foretaget i november 2013 med Jette Abildskov fra Ældresagen. 12. Casebeskrivelse baseret på interview foretaget i november 2013 med Birgitte Kammer Simonsen fra Esbjerg Kommune.

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?

Læs mere

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012 Socialudvalget 2012-13 (Omtryk - 14/12/2012 - Ekstra talepapir vedlagt) SOU alm. del Bilag 107 Offentligt Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning

GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning Horsens kommune GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning BEHANDLING: Behandling betyder at helbrede nogen eller

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Velfærdspolitik Voksen- og ældreområdet Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 Vision og fokusområder... 4 VÆRDIER... 5

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Recovery og rehabilitering:

Recovery og rehabilitering: Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery

Læs mere

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Disposition Integration via deltagelse i foreningslivet 3 synsvinkler på etniske foreninger Definitionen

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.09.00-A00-3-5 Sagsbehandlere: TC/MSJ Dato: 3. maj 206 Strategi for Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg 206-2020 Indledning Horsens Kommune har en stor og

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes ældre- og værdighedspolitik April 2016 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed

Læs mere

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst Sundhedsudvalgets puljemidler 2016 Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE job og sygdom

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

[LÆR AT TACKLE ] PATIENTUDDANNELSERNE I VEJEN KOMMUNE. Vejen Kommune

[LÆR AT TACKLE ] PATIENTUDDANNELSERNE I VEJEN KOMMUNE. Vejen Kommune 2016 Vejen Kommune Jette Holmgaard, Koordinator Lene Schramm Petersen, Gruppeleder Livsstilsafdelingen Evaluering af patientuddannelserne i Vejen Kommune 2015 Lær at tackle kroniske smerter - Lær at tackle

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker?

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Temadag Det sammenhængende sundhedsforløb - Hvordan tackler vi det? Definition på selve ordet re habilitering: Latin Habilitas: veludviklet, evne, dygtighed

Læs mere

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Visitatorernes årsmøde 8.11.2016 Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge jegk@regionsjaelland.dk Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,

Læs mere

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:

Læs mere

Frivilligpolitik i Region Sjælland

Frivilligpolitik i Region Sjælland Frivilligpolitik i Region Sjælland Frivilligpolitik i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Region Sjællands vision 3 Hvad er frivilligt arbejde i Region Sjælland? 4 Mål med inddragelse af frivillige 5 Fordele

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune SAMARBEJDSAFTALE Ringkøbing-Skjern Kommune 1 1. Indledning: Ringkøbing-Skjern kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker med denne samarbejdsaftale at sikre et godt og nært samarbejde, byggende

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Frivilligstrategi. Center for Voksne med Autisme og ADHD Maj 2013

Frivilligstrategi. Center for Voksne med Autisme og ADHD Maj 2013 Frivilligstrategi Center for Voksne med Autisme og ADHD Maj 2013 Frivillighed i Center for Voksne med Autisme og ADHD I overensstemmelse med virksomhedsplanen for Sociale Forhold og Beskæftigelse ønsker

Læs mere

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Handlingsorienteret frivillighedsstrategi

Handlingsorienteret frivillighedsstrategi Handlingsorienteret frivillighedsstrategi Indledning Aalborg Kommune forventes i løbet af 2015 at præsentere en samlet Frivillighedsstrategi dækkende for al samarbejde med frivillige i Aalborg kommune.

Læs mere

De 5 væresteder er placeret med 2 i Vojens samt 3 i Haderslev. Værestederne har forskelligt indhold, kompetencer og målgruppe.

De 5 væresteder er placeret med 2 i Vojens samt 3 i Haderslev. Værestederne har forskelligt indhold, kompetencer og målgruppe. Værestedsstrategi Indhold Indledning...3 Væresteder i Haderslev Kommune...3 Sociale væresteder...3 Borgercafeen, Haderslev...3 Regnbuen, Vojens...4 Socialt ansvar...4 Væresteder for sindslidende...4 Brugerhuset,

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Velkommen til startkursus for social-humanitære frivillige 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Formålet med startkurset er: at give en introduktion til det social-humanitære område, så man kommer til at føle

Læs mere

Generationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog 2014-15

Generationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog 2014-15 Generationsmøder i plejeboliger Inspirationskatalog 2014-15 I gang med Generationernes By På Frederiksberg vil vi fortsat have tilbud til borgere i alle faser af livet, og vores dejlige by skal indrettes

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

FÆLLES FOR alle kurserne

FÆLLES FOR alle kurserne FÆLLES FOR alle kurserne Kursussted Sognegården v. Ølby Kirke Ølby Center 79-81 4600 Køge Yderligere information Læs mere på Køge Kommunes hjemmeside www.koege.dk/patient og på www.patientuddannelse.info

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Kursuskalender for efteråret 2016

Kursuskalender for efteråret 2016 Lær at tackle kroniske smerter Kursuskalender for efteråret 2016 For mennesker med kroniske smerter (og pårørende), der oplever, at det er smerterne, der styrer hverdagen. Smerten fylder, så det er svært

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere