Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: cvr nr etf.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf."

Transkript

1 Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: cvr nr etf.dk December 2013 Side 1 Indledning Ergoterapeutforeningen har længe haft fokus på de muligheder frivillighed skaber dels for ergoterapeuter som frivilligkoordinatorer og dels i en bredere samfundsdagsorden i forhold til at sætte alle samfundets ressourcer i spil. I dette notat er der formuleret en begrebsmæssig afklaring og afgrænsning af de frivilliges rolle, opgave og relation til rehabilitering. Der er et stigende fokus på frivillighed i samfundet, hvilket skaber et behov for at definere samarbejdsrelationen mellem professionelle og frivillig. Ergoterapeutforeningen har derfor udarbejdet dette notat, der først beskriver de frivilliges rolle, dernæst definerer nogle centrale begreber og til sidst beskriver to cases baseret på ergoterapeuter, der arbejder med frivillige. Frivillighed, frivilligt arbejde og civilsamfund Der eksisterer ikke en officiel definition på, hvornår man er frivillig. På Center for Frivilligt Socialt Arbejde anvendes betegnelsen frivillig om en person, der udfører frivilligt arbejde uden retlig, økonomisk eller fysisk tvang. Den frivillige er ikke lønnet, men er til gavn for andre end en selv og ens familie. Frivilligt arbejde er ikke menneskers spontane handlinger eller almindelige hjælpsomhed som fx at følge en ældre person over gaden (1). Det frivillige arbejde skal være formelt organiseret i for eksempel en forening, organisation eller et netværk. I nogle kommuner er det ikke alle frivillige, der er organiseret, det kan for eksempel være frivillige instruktører, der rekrutteres gennem patientkurser. I andre kommuner udarbejdes der kontrakter til samarbejdet med de frivillige. Fordelen kan være, at frivillige og fagprofessionelle kan indgå samarbejdsaftaler, og er der problemer i samarbejdet med en frivillig, kan man lade være med at forlænge kontrakten.

2 Ulempen er at fungere samarbejdet ikke, er det rigtigt svært både for den fagprofessionelle og den frivillige, der yder en indsats, som de holder af. Frivilligt Forum, som er en paraplyorganisation for alle frivillige foreninger, har set eksempler på, at kommunerne for eksempel på ældreområdet trækker frivillige ind for at kunne spare på økonomien eller erstatte fagprofessionelle. Dette har været medvirkende til, at der er udarbejdet et sæt spilleregler mellem en række fagforeninger og frivillige organisationer for at tydeliggøre grænserne for, hvordan samarbejdet mellem frivillige og professionelle kan organiseres. Regeringen og Folketinget drøfter i disse år, hvordan civilsamfundet kan være med til at styrke den samlede indsats overfor samfundets udsatte, hvilket yderligere har skabt et behov for klare spilleregler for samarbejdet. I spillereglerne anbefales det, at de frivillige organiseres i netværk eller foreninger for at give de frivillige tryghed i deres arbejde (2). Hvad mener Ergoterapeutforeningen om frivilligt arbejde? Ergoterapeutforeningens holdninger til frivillighed og frivilligt arbejde er, at frivillighed er et gode. I den aktuelle velfærdssammenhæng opstilles der ofte modsætninger til frivillighed, karakteriseret ved faglighed, de professionelle, dem som har en pligt i samfundet, dem som kan afkræves sikkerhed og kvalitet m.v. I en økonomisk nedskæringsperiode kan frivillige derfor uanset om man ellers ser positivt på dem virke som en negativ konkurrencefaktor for ergoterapeuter og andre velfærdsprofessioner. Dette er et legitimt forbehold, der skal tages seriøst, når politikere og beslutningstagere forventer støtte til øget frivilligt socialt arbejde. Frivillighed er en ressource og er blevet en nødvendighed i vores samfund for, at de mange opgaver kan løses. Det fokus, der er på frivilligt arbejde, gør, at der er behov for flere frivillige, det er dog vigtigt at få gjort klart, hvilke områder de frivillige skal varetage. Der kræves faglighed i visse arbejdsopgaver, en faglighed som man ikke kan forvente, at de frivillige har, men der er brug for frivillige, der kan hjælpe til. De ekstra hænder er det, samfundet har brug for. Det er dog meget vigtigt at huske på, at der ikke skal drives rovdrift på de frivillige, men at man er ydmyg overfor de frivillige. Frivilligt arbejde har en almen og stor værdi for alle mennesker, både for dem der gør brug af det, og dem der udføre det, desuden kan samfundet og fællesskabet ikke fungere uden frivillighed og frivilligt arbejde. Borgerne har ifølge Serviceloven pligt til at tage ansvar overfor de medborgere, der ikke selv er i stand til at opretholde et meningsfuldt liv som aktive deltagere.

3 Ergoterapeuters rolle i forhold til frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeuter har en faglig interesse og kompetence i forhold til frivillighed, da de er eksperter i aktivitet og i at skabe mulighed for borgernes aktive deltagelse i samfundslivet (3). Et af de centrale elementer i ergoterapeuters ydelser i rehabiliteringen er at skabe rammer og muligheder for, at borgeren kan indgå i og udføre frivilligt arbejde. Betydningen af at gøre og være noget for andre mennesker indgår i en ergoterapifaglig målsætning for borgeren og deres personlige netværk. En anden vigtig faktor i mange menneskers rehabilitering er som modtagere af andres frivillige arbejde (3). Det er vigtigt, at de borgere som er afhængige af andres hjælp ikke får forringet deres livsog funktionsvilkår på grund af, at frivillige overtager fagprofessionelle ydelser. Dette skal vurderes rationelt og konkret i de forskellige sammenhænge for eksempel ved kommunale, generelle serviceomlægninger og i den enkelte borgers livssituation (3). Ergoterapeuter kan arbejde indenfor mange områder. De kan for eksempel ansættes på frivilligcentre eller huse, der er rundt omkring i Danmark. Derudover er det relevant, at ergoterapeuter er ansat ved Kræftens Bekæmpelse og koordinerer eller samarbejder med frivillige på dette område (4). Frivillighed er ikke et stort arbejdsområde for ergoterapeuter på nuværende tidspunkt, men vurderes som et område med vækstpotentiale for ergoterapeuter. Dette giver anledning til at skabe mere fokus på uddannelse omkring, hvordan fagprofessionelle for eksempel kan koordinere frivillige, som der vil blive et større behov for i fremtiden (4). Væksthus for Ledelse, som er et bredt netværk bestående af en række praktikere, politikere og embedsmænd, har foretaget undersøgelser om ledelse af frivillig, som konkluderer, at ledelse af frivillige er en tidskrævende og nødvendig opgave (4). Danske og amerikanske undersøgelser har vist, at hvis det skal gå godt med det frivillige arbejde, kræver det en ekstra ledelsesindsats. Man skal ikke undervurdere den ledelsesmæssige ressource, som er en nødvendighed for at tage hånd om de frivillige og deres arbejde for at sikre, at de frivilliges ressourcer bliver anvendt på en hensigtsmæssig måde for alle partere (4). Anerkendelse og ansvar er en vigtig motivationsfaktor, der driver de frivillige desuden vil de frivillige gerne lære noget og udvikle sig, der kan for eksempel afholdes kurser, hvor en ergoterapeut underviser i et område. En leder på et plejehjem udtaler, at de frivillige bidrager med en energi, som i sidste ende kommer både lederen og personalet til gode. Lederen udtaler desuden, at de frivillige er glade for at komme på plejehjemmet og yde en indsats. De frivilliges positive indstilling er med til at skabe en positiv stemning både blandt personalet og beboerne (5).

4 Udfordringer i det danske velfærdssamfund er blandt andet at skabe mulighed for bedre uddannelse, flere raske og færre socialt udsatte borgere, da et velfærdssamfund er afhængig af, at borgerne er aktive for at kunne opretholde velfærden. Den grundlæggende tankegang i et velfærdssamfund er at skabe et godt liv for den enkelte samfundsborger, som indebærer aktivitet og deltagelse og dermed indgå i relation med andre mennesker (6). Begrebsafklaring og afgrænsning I følgende afsnit defineres en række centrale begreber i forhold til frivillighed, ergoterapeuter og rehabilitering. Ergoterapeuters arbejdsområde Ergoterapeuters arbejdsområder er at skabe mulighed for menneskers aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Det kan være intervention i forhold til grupper, individer og omgivelser. Interventionerne kan være rettet mod mennesker, der er raske, i forebyggende og sundhedsfremmende interventioner, mennesker der er syge og mennesker med nedsat funktionsevne. I den ergoterapeutiske arbejdsproces foregår der et samarbejde mellem ergoterapeut og borger, hvor ergoterapeuten anvender flere forskellige arbejdsmodeller i forbindelse med behandling og rehabilitering (7). De frivilliges roller De frivilliges roller er at løse opgaver i tilknytning til det ergoterapeutiske arbejde. Det er vigtigt, at de frivillige kender deres rolle, og respekterer ergoterapeuternes faglige kompetencer, selvom de frivillige også kan have faglige erfaringer indenfor området (2). De frivilliges relationer Frivillige har i deres arbejde mulighed for at skabe en relation med borgeren, hvori der indgår fleksibilitet, gensidighed, ligeværdighed og anonymitet, hvilket giver ergoterapeuterne mulighed for at varetage andre arbejdsopgaver. De frivillige kan desuden med deres arbejde og relation til borgeren fungere som talerør for dem, der ikke selv kan varetage denne opgave. De frivilliges arbejde med borgerne og deres relation er et supplement til det ergoterapeutiske arbejde, som ergoterapeuter kan lære og lade sig inspirere af (8). De frivilliges opgaver De frivilliges indsats er på det ikke-faglige omsorgsmæssige område, hvilket betyder, at den del af den omsorgsmæssige indsats som ergoterapeuterne ikke har mulighed for at varetage, udføres i nogen grad af frivillige. Ergoterapeuter løser de arbejdsopgaver, der er nedskrevet i lovgivningen, og de frivillige udfører de opgaver, der ikke kræver registrering og visitation. Fortroligheden mellem borgeren og den frivillige må ikke brydes ved, at der kræves informationer i forbindelse med kontakten (2).

5 Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (9). Det centrale i rehabiliteringsforløbet er at sikre borgerens forsatte udviklingsproces ved at muliggøre aktivitet og deltagelse i de nære omgivelser og på samfundsniveau. I forhold til rehabilitering kan de frivillige fx bidrage med at udføre mindre hverdagsaktiviteter og tale med den ældre, hvilket kan bidrage til at højne den ældres livskvalitet (7). Afgrænsningen mellem ergoterapeuters og frivilliges arbejdsopgaver kan dog være tæt forbundet med faglighed (8). Ergoterapeuters faglighed fremstår som den enkeltes evne til at træffe beslutninger og handle i overensstemmelse med sit fag. I de fleste tilfælde har de frivillige en eller anden form for socialfaglig baggrund, hvilket kan være medvirkende til, at de yder et godt stykke frivilligt arbejde (10).

6 Case 1 Ergoterapeut som frivilligkoordinator i Ældre Sagen (11) Ældre Sagen er en interesseorganisation, hvis mål er, at alle skal kunne leve et godt og langt liv, have mulighed for at leve og udfolde sig på egne betingelser, samt at der er støtte og omsorg til dem, der har behov for dette. Ældre Sagen sætter livserfaring og viden i spil og forbinder forskellige former for overskud, behov og interesser i sociale netværk. Ældre Sagen er i gang med et fire årigt projekt Aktiviteter ved frivillige der kobler plejehjem og lokalsamfund, det handler om at koble plejehjem med lokalsamfundet. Projektet tilstræber, at mennesker har medbestemmelse i eget liv, får gode oplevelser hver dag, medmenneskelighed, og at de har krav på og ret til en værdig død. Der er ansat en ergoterapeut i projektet, som tager kontakt til lokalafdelingerne og spørger, om de er interesseret i at være med i projektet. Der skal inddrages 25 plejehjem i projektet, der indgår som materiale til, hvordan man kan få frivillige til at skabe livskvalitet for plejehjemsbeboerne ved at koble plejehjemmene og lokalsamfundene sammen i et samarbejde. Ergoterapeutens arbejdsopgaver En del ældre borgere er ensomme, her kan ergoterapeuter med deres kompetencer og faglige viden være med til at tydeliggøre, hvordan de ældres netværk er, og hvad der kan forbedres. Ergoterapeuter kan tænke bredere og være med til, at der skabes opmærksom på, hvilke ressourcer der kan hentes ind i hjemmet fra frivillige, som kan gøre det muligt for de ældre at skabe et netværk. Ergoterapeuter, som for eksempel er ansat i en kommune, kan fungere som brobyggere enten ved at informere de ældre om de muligheder og tilbud, der er tilgængelige i lokalsamfundet eller kontakte en lokalafdeling, hvis et aktivitetstilbud mangler. Derudover kan ergoterapeuten have kontakter til de forskellige foreninger, som ergoterapeuten eller borgeren kan kontakte og spørge, om de for eksempel har en besøgsven, som borgeren kan få besøg af. Ergoterapeuter kan anvende deres faglige viden til at afholde temadage eller kurser for de frivillige, hvor de kan lære at blive opmærksomme på for eksempel demens symptomer eller andre udfordringer i hverdagen, som den ældre kan have. Ergoterapeuter har meget at byde på i forhold til at guide og koordinere de frivillige, da ergoterapeuter har et overblik over borgerens totale situation. Når ergoterapeuter er i kontakt med en borger, kan de bidrage med at identificere, hvor det er, borgeren har brug for støtte, og hvor den frivillige indsats kan sættes ind.

7 Ergoterapeuter har kompetencer til at anvende ressourcerne i samarbejde med borgeren, og andre relevante parter der er i tilknytning med borgeren, hvilket er vigtigt, da det er med til at skabe gode resultater for borgeren. Ergoterapeutens arbejdsopgave i et rehabiliteringsforløb er ikke at følge borgeren til genoptræning, her kan ergoterapeuten have stor gavn af en frivillig indsats, hvor en frivillig kan følge borgeren, der kan have svært ved at finde ud af at tage offentlige transportmidler til genoptræning, Ved at fordele disse ressourcer kan ergoterapeuters faglighed anvendes mere optimalt i selve genoptræningsforløbet, når der trækkes frivillig arbejdskraft ind. De frivilliges roller og opgaver Alt efter hvor stor lokalforeningen i Ældre Sagen er, har den et antal frivillige, som er kontaktpersoner for forskellige aktiviteter som for eksempel dans, kor, udflugter, udlandsrejser, fællesspisning og foredrag. Ældre Sagen forsøger via kurser at klæde de frivillige på, så de ikke overskrider de fagprofessionelles grænser, og de frivillige har specifikke retningsliner for, hvad deres rolle som frivillig indebærer. De frivillige skal selv vælge deres opgaver, og skal ikke udføre ordre fra det faste personale, og de bestemmer selv hvad de har lyst til at bidrage med. Når de netop giver af lyst, giver det mulighed for, at de frivillige skaber menneskelige værdier i relationen med borgerne. Det er anderledes at være frivillig besøgsven på et plejehjem end i et privat hjem. Et plejehjem er en arbejdsplads, hvor der er hierarki og autoritet, og hvor personalet tager beslutningerne, og der er opstillet regler, som involverer alle, og især her kan frivillige være bange for at overskride de fagprofessionelles grænser. Ældre Sagen tydeliggør overfor de frivillige, hvad de kan forvente af deres organisation, hvad de kan få støtte til, hvilke kontaktpersoner der er, og hvem de kan kontakte.

8 Case 2 Ergoterapeut som koordinator for patientuddannelserne i Esbjerg (12) I Esbjerg Kommunes sundhedscenter er en ergoterapeut ansat under området sundhed og omsorg som koordinator for frivillige, der er instruktører på kurser Lær at takle kursus til borgere med kroniske sygdomme, smerter, angst eller depression. Disse kurser er udbudt af Komiteen for Sundhedsoplysning, som kommunerne køber licens til, og som kommunerne afholder for borgerne. Disse stillinger kan være åbne tværfaglige stillinger, hvor det ikke specifikt er en ergoterapeut, kommunen søger. Rundt omkring i Danmark er der ansat ergoterapeuter til at varetage disse stillinger. Der findes netværk for koordinatorerne for patientuddannelserne i de forskellige regioner. Ergoterapeutiske arbejdsområder Ergoterapeuter kan ud over at koordinere de frivillige instruktører også koordinere, hvor mange kurser der skal tilbydes, og hvor kurserne skal afholdes i kommunen, derudover fungerer ergoterapeuten også ind i mellem som instruktør på kurserne. Ergoterapeuten er en slags leder for de frivillige instruktører, og skal sørge for at nurse dem, for de arbejder jo frivilligt, og kurserne kan ikke gennemføres uden de frivilliges indsats. Der afholdes frivillige udviklingssamtaler for, at de frivillige skal føle sig inddraget som medarbejdere, hvor ergoterapeuten også kan bliver inspireret af de frivillige, da de er gode til at tænke ud af boksen. Ergoterapeuten vurderer ad hoc, hvad er der er behov for på kurserne. Det kan for eksempel være, at borgerne giver udtryk for, at de har svært ved at være sammen med andre mennesker, og at det ikke er deres kroniske sygdom, der fylder. På denne måde indhenter ergoterapeuten viden om, hvor det er, der skal sættes ind. Ergoterapeuter kan arbejde bredt med frivillige, da ergoterapeuters kompetencer og faglighed gør, at de har fokus på ressourcer frem for begrænsninger. De frivillige yder en indsats, og de oplever en glæde ved at give til andre, som kan styrke deres eget selvværd. Disse faktorer kan ergoterapeuten synliggøre og inddrage i arbejdet som koordinator af de frivillige, da ergoterapeuter netop ser på ressourcerne frem for begrænsningerne. Ergoterapeuter er med til at skabe muligheden for, at også de sjove aktiviteter kan udføres, være støttende undervejs, det med at spejle sig i andre og de små succeser, det er ergoterapeuter gode til. Ergoterapeuter får ikke bare borgeren til at gå, men til at gå købmanden, hvilket kobler fysiske aktiviteter til dagligdagsaktiviteter. Ergoterapeuter anvender redskaber, så det bliver synliggjort, hvad der skal til i hverdagen for, at borgeren kan det, som borgeren gerne vil. Ergoterapeuter kan som fagprofessionelle ikke hjælpe borgerne gennem alle deres problemstillinger, hvis de kun tænker faglighed. Den medmenneskelige del hvor en frivillig kan vise borgeren, at her er én, der har et overskud, som borgeren kan spejle sig i. Hermed

9 kan borgeren tænke, at denne har mulighed for at gøre det samme, det kan netop virke som en motivationsfaktor for deltagerne på kurset til at blive mere aktive. Ergoterapeuter vil altid have brug for deres faglighed, men rigtig mange borgere har brug for at høre om andres problemer og udfordringer, og hvordan de har håndteret de forskellige situationer. På de kurser som kommunerne afholder, fortæller borgerne, at det er dejligt, at det ikke altid er en fagperson, der fortæller om deres kroniske sygdom, men at det er de frivillige, der selv har været igennem systemet, og som ved, hvad de taler om. De frivilliges roller og opgaver Borgerne har stadig brug for den faglige sparing, men når de er nået til et vist punkt, har de ikke brug for det faglige, men det menneskelige, det at kunne spejle sig i andre i samme situation. De frivillige fungerer som troværdige rollemodeller i forhold til de borgere, der deltager i kurserne, hvor kursisterne kan spejle sig i de to frivillige instruktører, der afholder kurserne. De frivillige skal formidle det samme stof uanset, hvilken kommune kurserne afholdes i, der er tilknyttet en manual til hver af kurserne. For at sikre en god kvalitet gennemgår instruktørerne et fire dags kompetencekursus, som Komiteen for Sundhedsoplysningen står for. På disse dage lærer de frivillige blandt andet forskellige teknikker, som de kan benytte som instruktører, da de selv kan have hukommelses problemer og/eller koncentrationsbesvær på grund af deres kronisk sygdom med mere, derfor er alt beskrevet i en manual. De frivillige instruktører er ikke undervisere. Det er vigtigt, at de er i øjenhøjde med kursisterne, og at de præsenterer en række værktøjer, som kursisterne selv kan vælge, om de vil anvende i deres hverdag, det er hjælp til selvhjælp kurser. Frivillige indsatser kan på den måde have en positiv effekt i borgerens rehabiliteringsforløb.

10 Kilder 1. Socialstyrelsen viden til gavn. Socialt fokus. Særnummer okt Kort om frivillighed. 2. Dansk Socialrådgiverforening et. al. Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle 3. Ergoterapeutforeningen. Ergoterapeutforeningens holdninger til frivillighed og frivilligt arbejde Etf_s_frivillighedpapir.pdf 4. Mette Reinhardt Jakobsen. De frivillige koster mange ledelsestimer Forkant ledelse i sundhedsvæsenet Mette Reinhardt Jakobsen. De skal selv sørge for at finde en afløser! Forkant ledelse i sundhedsvæsenet Mandag Morgen. Den aktive borger Hvordan flere borgere kan spille en større rolle i velfærdssamfundet. København Borg T et al. (Red.). Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Munksgaard. København Jeanette Ulnits. Hvor frivillige er de frivillige. Socialrådgiveren Marselisborgcenteret. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Rehabilitering i Danmark. Aarhus Rørdam B. Socialrådgivere er glade for de frivillige. Socialrådgiveren Casebeskrivelse baseret på interview foretaget i november 2013 med Jette Abildskov fra Ældresagen. 12. Casebeskrivelse baseret på interview foretaget i november 2013 med Birgitte Kammer Simonsen fra Esbjerg Kommune.

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

Rehabilitering ved demens?

Rehabilitering ved demens? Rehabilitering ved demens? Netværksmøde 17.09.2013 Netværket Hverdagsrehabilitering i plejeboligen Oplægsholder : Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Overskrifter: 1. Hvad vil det sige at rehabilitere?

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Visitation til praktisk hjælp og personlig pleje, udføres primært på avanceret niveau

Visitation til praktisk hjælp og personlig pleje, udføres primært på avanceret niveau NOTAT Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk Den 22.april 2014 Side 1 Ref.: aamm E-mail: aamm@eft.dk Direkte tlf:

Læs mere

Håndbog for frivillige medarbejdere

Håndbog for frivillige medarbejdere Håndbog for frivillige medarbejdere Indledning. Denne lille håndbog/pjece informerer om de pligter og rettigheder, du som frivillig medarbejder har. Som frivillig medarbejder er der mange forskellige opgaver

Læs mere

Til dig der er ergoterapeut og leder

Til dig der er ergoterapeut og leder Til dig der er ergoterapeut og leder Samarbejde, aktiviteter og muligheder etf.dk/leder Forord Ledelse i den offentlige sektor er i høj grad præget af de politiske paradigmer om rehabilitering, sundhedsfremme,

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dagcenter Center for Psykiatri Skivevej 7 7500 Holstebro Klinisk underviser er Christina Dupont Lunow, telefon 96114734/36, mail: christina.dupont.lunow@holstebro.dk Vi

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Disposition Integration via deltagelse i foreningslivet 3 synsvinkler på etniske foreninger Definitionen

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

Vi har brug for frivillige

Vi har brug for frivillige Himmelev Sognevej 124 4000 Roskilde Tlf 46 31 54 77 Fax 46 31 54 92 Vi har brug for frivillige Vi har brug for dig Giv os lidt af din tid Velkommen til Plejehjemmet Himmelev gamle Præstegård Himmelev Sognevej

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Det Grønlandske Hus i Aalborg er et hus, som er åbent for alle med relationer til og interesse for Grønland og grønlandske forhold. Vores formål er at

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Omsorg og rehabilitering

Omsorg og rehabilitering Omsorg og rehabilitering Indhold Definition af omsorg Definition af rehabilitering Giver det mening at modstille omsorg og rehabilitering? Når rehabilitering lyser, hvilke skygger kaster den så? Konklusion

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service.

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Initialer: hop Sag: 306-2010-23337 Dok.: 306-2014-62737 Oprettet: 18. marts 2014 Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Udvalg: Social-og

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Etf s samarbejde med lederne aktiviteter og muligheder. Ergoterapeutforeningen etf.dk

Etf s samarbejde med lederne aktiviteter og muligheder. Ergoterapeutforeningen etf.dk Etf s samarbejde med lederne aktiviteter og muligheder etf.dk Forord Formålet med Etf s indsats på lederområdet har gennem et Ergoterapeuter med ledelsesansvar udgør Derfor arbejder Etf på: par år formaliseret

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Støttecentret. Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m.

Støttecentret. Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m. Støttecentret Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m.m Indhold Støttecentret specialvejledere i 85...5 Værdigrundlag...

Læs mere

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk

Læs mere

Individuelle samarbejdsplaner på botilbud

Individuelle samarbejdsplaner på botilbud Styrk samarbejde om kerneopgaven Arbejdsmiljøkonferencen 2013 Individuelle samarbejdsplaner på botilbud Oplægsholder og kontaktoplysninger Hans Hvenegaard hhv@arbejdsliv.dk Kaia Nielsen kni@teamarbejdsliv.dk

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012 Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE

GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE FORORD Mange ældre lever alene i København, og nogle er ensomme. For dem kan det være en stor udfordring at forlade hjemmet og deltage i nogle af de mange

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere