Grøn Viden. Forsøg med dyrkning efter Maria Thuns Såkalender. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et. Lise C. Deleuran og Ulla Andersen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grøn Viden. Forsøg med dyrkning efter Maria Thuns Såkalender. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et. Lise C. Deleuran og Ulla Andersen"

Transkript

1 Grøn Viden Forsøg med dyrkning efter Maria Thuns Såkalender Lise C. Deleuran og Ulla Andersen Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF m arkbrug nr. 329 September 2 8

2 Markbrug nr. 329 September 28 Forord og introduktion Foreningen for Biodynamisk Jordbrug har i 26 og 27 gennemført et forsøgsprojekt med det formål at undersøge effekten på udbytte og en række kvalitetsparametre i afgrøder, der blev dyrket efter anvisninger i Maria Thuns Såkalender. En del af dyrkningsforsøgene er foretaget på de økologiske arealer ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Flakkebjerg. Andre forsøg er samtidigt gennemført på økologiske og biodynamiske landbrug. Baggrunden for projektet er foreningens ønske om at afprøve virkningen af såkalenderens anvisninger under kontrollerede forsøgsforhold i Danmark. Introduktion til såkalenderens principper og anvendelse I det biodynamiske jordbrug tager man udgangspunkt i, at jord og planter er påvirket af faktorer ud over de kendte fysiske, kemiske og klimamæssige faktorer. Blandt disse er kronobiologiske påvirkninger, dvs. planeternes bevægelser i forhold til hinanden og deres indflydelse på levende organismer. Kronobiologiske faktorer anvendes ofte som en ekstra dimension i planlægningen af arbejdet med at jordbehandle, så og høste. En konkret vejledning i at inddrage disse faktorer i dyrkningen findes i Maria Thuns Såkalender, der gengiver de astronomiske forhold, især planeternes konstellation i forhold til Jorden og til Månens passage gennem zodiakkens 12 stjernebilleder set fra Jorden. Der er tale om faktuelle astronomiske forhold, sat i relation til planternes vækst og modning, og ikke astrologiske tolkninger. Maria Thuns Såkalender er udarbejdet på grundlag af 55 års forsøgsarbejde på Maria Thuns landbrug ved Dexbach i Hessen, Tyskland, og hendes erfaringer med rådgivning af jordbrugere i mange lande. Såkalenderen angiver gunstige og ugunstige tidspunkter for jordbearbejdning, såning og høst i det pågældende kalenderår. Angivelserne gælder for forskellige afgrødetyper, opdelt i rod-, blad-, blomster- og frugt-/ frøafgrøder. Der er i hver måned flere gunstige og ugunstige perioder for hver afgrødetype. Såkalenderen indeholder desuden vejledning for gunstige og ugunstige tidspunkter for pasning af bier. Brugen af såkalenderen er et supplerende redskab i planlægningen af dyrkningen, ikke en facitliste. Vejret, jordens tjenelighed og andre grundlæggende faktorer er afgørende for det praktiske arbejde. Såkalenderens angivelser er derfor ofte vanskelige at følge optimalt. De biodynamiske Demeter-regler indeholder ingen krav om anvendelse af såkalenderen eller andre kronobiologiske faktorer. Den danske udgave udgives af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, nu på 3. år. Oplaget er på ca. 2.2 stk. Den anvendes bredt af haveejere, gartnere, landmænd og biavlere langt ud over de biodynamiske kredse. Forsøgsprojektet er finansieret af midler fra Fonden for Økologisk Landbrug og, vedrørende informationsaktiviteter, af bevilling fra Innovationsloven. Klaus Loehr-Petersen Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

3 Markbrug nr. 329 September 28 Formålet med forsøget I vårhvede, oliehør, radise og rucola registreres udbytte og orienterende frøkvalitet efter gunstige og ugunstige tider i henhold til de kronobiologiske så- og behandlingstider. I forsøget vurderes perspektiverne for den videre forskning i sammenhængen mellem dyrkningstidspunkter og høstudbytte og frøkvalitet. Ud over forsøgene ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet udføres der også forsøg, der registreres i Landsforsøgene. Det har vist sig, at det er muligt at høste frø af visse, sent modnende havefrøarter, hvis produktionen foregår i tunnel. Herved kan antallet af dyrkningsbare arter øges under danske klimaforhold. Registreringer af klimaparametre viser, at temperaturen i gennemsnit er 2 C højere i tunnelen end udenfor. Om sommeren er luftfugtigheden stort set ens, men i sensommeren/efteråret er luftfugtigheden lavere i tunnelen. Vanding i tunnelen foretages med drypslanger, men generelt er vandforbruget lavt, og der vandes kun ved planterne. Det betyder, at jorden mellem planterne er tør, hvilket reducerer ukrudtstrykket væsentligt. Endvidere er frøstandene altid tørre ved tunnelproduktion til forskel fra friland, hvilket reducerer forekomst af svampeangreb specielt i efteråret. Der er til hele arealet givet en grundgødning på 1 kg N i form af Binadan (presset hønsegødning) og jorden er blevet gennemarbejdet med kultivator i 1 cm dybde umiddelbart inden såning. I tunnelen blev der sået frø af rucola, radise, oliehør og vårhvede hver med 4 gentagelser for henholdsvis gunstige og ugunstige tider. For datoer og behandlinger se tabel 1 og 2. Den 26/6 26 er der opsat et bistade med honningbier i tunnelen for at sikre bestøvningen. I løbet af vækstsæsonen er der luget i henhold til tabel 2. Hvorfor dyrke frø i tunnel? I hundredevis af år har forskellige teknikker været anvendt til at forlænge vækstsæsonen for grøntsager til både konsum og frø. Forskellige former for krukker, dyrkningsklokker af glas, højbede med/uden dække og drivhuse har alt sammen kunnet bidrage til en forlængelse af vækstsæsonen. De senere år er letvægtstunneler blevet mere og mere populære, især pga. deres enkelthed og effektivitet til at beskytte afgrøder mod både tidlig og sen kulde og andre ugunstige vejrforhold. Tunnelerne er tillige effektive, hvis man vil undgå indkrydsning eller spredning af gener. Forsøgene i tunnel 26 En 5 m x 5 m tunnel, med insektnet i siderne og plasticoverdække, blev opsat efter såning i foråret 26. Rucola og radise er blevet skårlagt, mens oliehør og vårhvede er høstet direkte i henhold til tabel 1. I hver parcel er der høstet udbytte på 1 m 2. Tabel 1. Så- og høsttider i tunnel. Vårhvede* Hør Rucola Radise Sådato 2/6 1) 1/6 3) 4/5 1) 3/5 3) 3/5 3) 4/5 1) 1/5 2) 4/5 1) Rækkeafstand, cm 12,5 12,5 12,5 12, Udsædsmængde, kg/ha ,5 4,5 Høst Skårlægning 25/8 1) 31/8 3) 24/8 1) 28/8 2) 14/9 2) 18/9 3) Høst 11/9 1) 8/9 4) 1) frugttid, 2) rodtid, 3) bladtid, 4) stregtid *) Den sene såtid skyldes, at første hold planter blev spist af råger, inden tunnelen var færdigopsat Tabel 2. Behandlingstider, henholdsvis frugt-, blad-, rod- og stregtider). e tider er skiftet fra uge 27 (efter afgrødernes skridning*). Lugning inden skridning Lugning efter skridning Vårhvede G Frugt Frugt Vårhvede U Blad + stregtid Blad + stregtid Hør G Frugt Frugt Hør U Blad + stregtid Blad + stregtid Rucola G Blad Frugt Rucola U Frugt + stregtid Rod + stregtid Radise G Rod Frugt Radise U Frugt + stregtid Blad + stregtid *) Indtil skridning er de gunstige parceller hakket/luget på de tider, der fremmer den optimale plantevækst for pågældende art. Vårhvede og hør på frugttider, rucola på bladtider og radise på rodtider. De ugunstige parceller er tilsvarende behandlet på for arten ugunstige tider. Efter skridning, hvor planten skal til at danne frø, er de gunstige parceller i alle arter blevet hakket/luget på frugttider og de ugunstige parceller på blad- eller rodtider.

4 Markbrug nr. 329 September 28 Forsøg på friland 26 Visse af de valgte afgrøder trives bedst på friland, og der er derfor orienterende udlagt en parcel med gunstig behandling og en parcel med ugunstig behandling pr. afgrøde. Vårhveden er sået en måned tidligere i forhold til tunnelen og radise en uge senere. Oliehør og rucola er sået samtidigt på friland og i tunnel. Lugningen er foretaget som i tunnelen (tabel 2). Tabel 3 viser så- og høsttider på friland. Radise er skårlagt inden tærskning. Vårhvede, hør og rucola er høstet direkte. Parcelstørrelsen er 2 m 2. Tabel 3. Så- og høsttider på friland. Vårhvede Hør Rucola Radise Sådato 4/5 1) 3/5 3) 4/5 1) 3/5 3) 3/5 3) 4/5 1) 1/5 2) 11/5 4) Rækkeafstand, cm 12,5 12,5 12,5 12, Udsædsmængde, kg/ha ,5 4,5 Høst Skårlægning 11/9 1) 8/9 4) Høst 16/8 1) 11/8 4) 23/8 1) 22/8 3) 23/8 1) 28/8 2) 21/9 14/9 1) frugttid, 2) rodtid, 3) bladtid, 4) stregtid Bier og bestøvning i tunnelen Bierne har flittigt besøgt rucola og radise, der begge er insektbestøvede. Oliehør er selvbestøvende, men producerer både nektar og pollen i små mængder og kan derfor i perioder også være attraktiv for bierne. Insektbestøvningen i oliehør er dog ikke medvirkende til at udbyttet øges. Bistade indsat i tunnelen Bestøvning af radise Hvede er i høj grad selvbestøvende og er ikke attraktiv for bierne. Bestøvning af oliehør Bestøvning af rucola

5 Skadedyr og sygdomme I tunnelen var der kraftigt angreb af bladlus i vårhveden med efterfølgende svampeangre Høren var meget vegetativ og tæt med angreb af meldug.markbrug På friland radisen næsten nr. 329 blev September 28 ædt op af bladlus, mens den i tunnelen trivedes fint og satte store skulper. Svampeangre rucolaen var også knapt så udtalt i tunnelen. Skadedyr og sygdomme I tunnelen var der kraftigt angreb af bladlus i vårhveden med efterfølgende svampeangreb. Hør var meget vegetativ og tæt med an- greb af meldug. På friland blev radisen næsten ædt op af bladlus, mens den i tunnelen trivedes fint og satte store skulper. Lus i radise Lus i radise Høst Svampeangreb på rucolaen var også knapt så udtalt i tunnelen. Meldug i oliehør Meldug i oliehør Billeder fra høst 26 Skulper i radise før skårlægning/tunnel Skulper i radise/friland Størrelsesforskel i radise-skulper friland/tunnel Kapsler i oliehør klar til høst Skulper i radise før skårlægning/tunnel Størrelsesforskel i radise-skulper friland/tunnel Skulper i radise/friland Kapsler i oliehør klar til høst

6 Markbrug nr. 329 September 28 Resultater, tunnel og friland 26 Resultaterne på friland er orienterende, idet der her kun har været én gentagelse. I tunnelen ses der ingen statistisk forskel mellem den gunstige og den ugunstige behandling (figur 1-4). Der er dog i radise, rucola og oliehør registreret et merudbytte efter de gunstige tider i tunnelen. I disse afgrøder er udbyttet også betydeligt højere i tunnelen end i de orienterende parceller på friland. Oliehør trives dog betydeligt bedre på friland end i tunnelen, mens radise bør dyrkes i tunnel for at få et rentabelt udbytte. Frøvægt I alle parceller i tunnelen er der lavet 1 frøvægt (tabel 4). Der ses dog ingen statistiske forskelle mellem gunstige og ugunstige parceller. Udbytte, g/m ,9 5,6 Friland 145,7 96,1 Tunnel Figur 1. Udbytte (g/m 2 ) i radise dyrket på friland (1 parcel) og i tunnel (4 gentagelser). Udbytte, g/m ,2 111,9 Friland Hør Hør Radise 7 53,5 Tunnel Udbytte, g/m ,4 Friland 49,1 84,7 Tunnel 65,1 Figur 2. Udbytte (g/m 2 ) i rucola dyrket på friland (1 parcel) og i tunnel (4 gentagelser). Udbytte, g/m ,2 283,5 Friland Rucola Vårhvede 513,9 481,4 Tunnel Andre orienterende analyser 26 I vårhveden er der målt protein-, stivelses- og glutenindhold. Der ses dog ingen forskelle i resultaterne fra henholdsvis gunstig og ugunstig behandling. Figur 3. Udbytte (g/m 2 ) i oliehør dyrket på friland (1 parcel) og i tunnel (4 gentagelser). Figur 4. Udbytte (g/m 2 ) af vårhvede dyrket på friland (1 parcel) og i tunnel (4 gentagelser). Tabel 4. Frøvægt (g/1 frø) af vårhvede, hør, rucola og radise høstet i tunnel. Vårhvede Hør Rucola Radise 35,61 7,31 1,63 8,15 39,8 6,93 1,51 8,9 Radisefrøene så ud til at være lettere svampeinficeret, og der er derfor udført spireanalyser for at se omfanget af infektionen (figur 5). Spireevnen lå højt i både den gunstige og ugunstige prøve og den efterfølgende optælling af sunde frø/spirer var over 9. I figur 6 ses resultaterne af et sådybdeforsøg udført med henholdsvis gunstig og ugunstig udsæd høstet fra forsøgene i 26. Radiser sås almindeligvis 1-2 cm dybt og ved denne sådybde ses ingen forskel i fremspiringsprocenten mellem gunstige og ugunstige frø. Ved 4 cm spirer 77% af de gunstige frø og 5% af de ugunstige. Ved 1 cm sådybde ses en fremspiringsprocent på 3-35, og der er ingen forskel mellem de gunstige og ugunstige partier. Statistisk er der forskel mellem de to behandlinger ved 4 og 1 cm sådybde, hvor de gunstige frø har en højere fremspiringsprocent end de ugunstige. Forsøg 27 I forsøget arbejdes der videre med henholdsvis de gunstige og ugunstige partier høstet fra hør og hvede i 26. Frøene er sået ved henholdsvis gunstig/ugunstig tid i alt 4 led for hver art (se tabel 5). For-

7 Markbrug nr. 329 September 28 søget er anlagt med 4 gentagelser i det økologiske sædskifte ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Flakkebjerg og parcellerne er randomiseret inden for hver art. Der har i forsøget kun været behov for at luge én gang og det var primært for at stikke tidsler. Perioden omkring såning var meget tør, derfor spirede der ikke de store mængder ukrudt frem, og da regnen kom, var afgrøderne i så god vækst, at ukrudtet ikke udgjorde nogen konkurrence. Der er ikke foretaget yderligere ukrudtsbekæmpelse i forsøget. Udbytter Udbyttet er omregnet til kg/ha og korrigeret til en tørstofprocent på 85 i vårhvede og 89 i hør. Det gennemsnitlige udbytte i vårhvede er 3366 kg/ha (tabel 6) og 175 kg/ ha (tabel 7 ) i hør. De gennemsnitlige udbytter for gunstig/ugunstig såtid og gunstig/ugunstig udsæd ses i nedenstående tabeller. I vårhvede blev det højeste gennemsnitlige udbytte høstet efter ugunstig udsæd sået ved gunstig tid, og det laveste gennemsnitlige udbytte blev opnået med gunstig udsæd sået ved ugunstig tid. Den gunstige såtid har givet et signifikant højere udbytte end den ugunstige, men der er ikke signifikant forskel på, om der er brugt gunstig eller ugunstig udsæd. Signifikante forskelle i tabel 6 og 7 er angivet med forskellige bogstaver (LSD P<.5). I vårhvede er der ud over udbytte også målt protein, gluten14 og stivelse ved hjælp af NIT-metode, men hverken udsæd eller såtider har påvirket kvaliteten vurderet ud fra disse måleparametre. I hør blev det højeste gennemsnitlige udbytte høstet efter den ugunstige udsæd sået ved ugunstig tid, og det laveste gennemsnitlige udbytte % Spireevne 95 Radise er opnået ved at bruge ugunstig udsæd sået ved gunstig tid. Udbyttet fra den ugunstige såtid er signifikant højere end fra den gunstige, men der er ikke forskel på, om der er brugt gunstig eller ugunstig udsæd. Sunde frø Figur 5. Orienterende spireprøver i radise. Opgjort som % spireevne og antal sunde frø/spirer. Fremspiring % cm 4 cm 1 cm 5 Sådybde Figur 6. Fremspiring (%) af radisefrø ved 1, 4 og 1 cm sådybde. Tabel 5. Så-, luge- og høsttider samt tildelte N-mængder (kg/ha) i vårhvede og hør i 27. Vårhvede Hør Udsæd Behandling G U G U G U G U Såtid 27/4 28/4 27/4 28/4 27/4 28/4 27/4 28/4 Ukrudtsbekæmpelse 24/5 23/5 24/5 23/5 24/5 23/5 24/5 23/5 Høst 29/8 28/8 29/8 28/8 2/9 18/9 2/9 18/9 N/ha* *) Farmergødning (4-1-2) Tabel 6. Udbytter i vårhvede 27 (kg/ha). Såtid G Såtid U Gns Udsæd G a Udsæd U a Gns 3431a 332b Radise Tabel 7. Udbytter i hør 27 (kg/ha). Såtid G Såtid U Gns Udsæd G a Udsæd U a Gns 1b 115a

8 Markbrug nr. 329 September 28 Resume Maria Thuns Såkalender er udarbejdet på grundlag af 55 års forsøgsarbejde på Maria Thuns landbrug ved Dexbach i Hessen, Tyskland. Såkalenderen angiver gunstige og ugunstige tidspunkter for jordbearbejdning, såning og høst i det pågældende kalenderår. Kalenderen udgives i en dansk udgave af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og anvendes bredt af haveejere, gartnere, landmænd og biavlere ud over de biodynamiske kredse. Ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Flakkebjerg, har der i 26 og 27 været udført forsøg med frøproduktion af vårhvede, oliehør, radise og rucola efter Maria Thuns Såkalender. Arterne reagerer ikke ens på behandlingerne i såtidskalenderen, men tre ud af de fire afprøvede arter i 26 giver højst udbytte behandlet på gunstige tider. I den fjerde art registreredes højst udbytte efter behandling på ugunstige tider. Ingen af forskellene er dog signifikante. I to arter er frøene blevet udsået året efter med henblik på at se, hvordan frø efter henholdsvis gunstig og ugunstig dyrkning klarer sig. Grøn Viden indeholder informationer fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Postboks 5, 883 Tjele Tlf / Prisen for 28: Markbrugsserien kr. 272,5 Husdyrbrugsserien kr. 225, Havebrugsserien kr. 187,5. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Claus Bo Andreasen (ansv. red.) Jette Ilkjær (red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN X Forfattere: Lise C. Deleuran & Ulla Andersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet. Konklusioner 26 Hør, rucola og radise giver højest udbytte behandlet på gunstige tider, vårhvede på ugunstige tider dog findes der ingen signifikante effekter. Forsøgene med hør lykkes bedst på friland. Radise bør dyrkes i tunnel for at sikre et rentabelt udbytte. Fremspiring af radise er højest ved lille sådybde (1 cm). Sås dybere (4 og 1 cm) har gunstige frø en højere fremspiringsprocent end ugunstige. Ved 4 cm sådybde spirer de gunstige frø 77% og de ugunstige 5%. Konklusioner 27 Der ses ingen udbytteforskel på, om der er brugt såsæd, der er sået og høstet på gunstige eller ugunstige tider hverken i vårhvede eller hør. I vårhvede er der høstet et signifikant højere udbytte efter dyrkning på gunstige tider end efter dyrkning på ugunstige. Dette blev også registreret i det orienterende forsøg på friland i 26. I hør forholder det sig omvendt, hvor udbyttet efter dyrkning på ugunstige tider er signifikant højere end på gunstige. Dette blev også registreret i det orienterende forsøg på friland i 26. Generelle bemærkninger om forsøgene I forsøget er der ikke gentagelser mellem år eller lokaliteter, sante, i og med det kunne tyde fremspiring af radise er interes- så konklusionerne er afhængige på, at de gunstigt fremdyrkede af vækstforhold og betingelser frø er mere vitale end ugunstige. Dette kommer til udtryk i det enkelte forsøgsår. Arterne reagerer ikke ens på behandlingerne i såtidskalenderen. Denne cent af gunstige frø ved den med en højere fremspiringspro- vekselvirkning kunne med fordel dybere såning (henholdsvis 4 og klarlægges. Resultaterne med 1 cm). Brugen af såkalenderen er et supplerende redskab i planlægningen af dyrkningen, ikke en facitliste. Vejret, jordens tjenelighed og andre grundlæggende faktorer er afgørende for det praktiske arbejde. Forsidefoto: Oliehør

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998

rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998 rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998 MARKBRUG Frøavl af Chrysanthemum. Foto: Henning Villadsen - okseøje og Chrysanthemum coronarium - urtechrysanthemum er som frø forholdsvis store eksportvarer i Danmark. Særligt

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Vejret i vækståret september 2006 august 2007 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F M A R K B R U G N R. 324 O

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø 12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Gode råd om dyrkning

Gode råd om dyrkning Gode råd om dyrkning efter Maria Thuns Såkalender 1 og lidt om biavl Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Gode råd om dyrkning efter såkalenderen og lidt om biavl 2 Når man dyrker grønsager, korn, frugt,

Læs mere

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening

Læs mere

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha

Læs mere

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful Monsanto Company Agriculture is our business Monsanto is focused 100% in agriculture We are only successful, if the farmer is successful -Hugh Grant, Monsanto CEO 1 Indlejring af olie i vinterraps Ditte

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,

Læs mere

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Grøn Viden. Tabletop produktion af jordbær. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet. Holger Daugaard

Grøn Viden. Tabletop produktion af jordbær. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet. Holger Daugaard Grøn Viden Tabletop produktion af jordbær A A R H U S U N I V E R S I T E T Holger Daugaard D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F H av e b r u g n r. 175 N o v e m b e r 2 0 07 2

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000 Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Debatten vedrørende anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter har ligget stille i en periode. Der er dog ingen tvivl om, at det

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Økologisk jordbærproduktion

Økologisk jordbærproduktion Grøn Viden Økologisk jordbærproduktion Holger Daugaard A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJ F H av e b r u g n r. 177 m a r t s 20 09 2 Produktionsmuligheder Der

Læs mere

Proterra Maize. DKK 1683 større fortjeneste pr. ha

Proterra Maize. DKK 1683 større fortjeneste pr. ha Proterra Maize DKK 1683 større fortjeneste pr. ha Proterra Maize har mange fordele Når grøngødningen Proterra Maize udsås sammen med majsen, har det store fordele og giver i sidste ende en DKK 1683 større

Læs mere

MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016

MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016 MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING 14. juli 2016 1 Sortsforsøg med havre med højt indhold af fedt eller protein Formålet med forsøgene

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs)

Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs) Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs) Thorsten Rahbek Pedersen, Jordbruksverket thorsten.pedersen@jordbruksverket.se 0046 4041 5282 Program Honningbiernes betydning for udbyttet

Læs mere

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt

Læs mere

Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder

Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder MARKBRUG NR. 216 DECEMBER 1999 Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder 1 Sygdomskomplekset Septoria består af 2 sygdomme som angriber hvede: Hvedegråplet (Septoria tritici) og hvedebrunplet (Stagonospora

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST

HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST 7. februar 2013 HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST BIRTE BOELT INSTITUT FOR AGROØKOLOGI KLØVER Hvidkløver - høstmetoder Indledende forsøg i 1996, 2007 og 2008 Bevilling fra Frøafgiftsfonden 2010-12

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Agertidsler - biologi og bekæmpelse

Agertidsler - biologi og bekæmpelse Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Sorter af økologiske spiseløg 2013 Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres

Læs mere

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling

Læs mere

Bestilling af roefrø til 2015

Bestilling af roefrø til 2015 Information fra Nordic Sugar - Januar 2015 Bestilling af roefrø til 2015 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 21. januar 2015 fra kl. 6.30 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den

Læs mere

Sorter af gule spiseløg 2010

Sorter af gule spiseløg 2010 er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under

Læs mere

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp - High Quality Seed Maintaining Integrity in Organic Farming seedp Problemstilling Utilstrækkelig forsyning af økologisk udsæd Kvantitet (triticale, ærter, roer, majs, hvidkløver) Kvalitet (bælgsæd, hvede

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg

Sorter af økologiske spiseløg Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser

Læs mere

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg

Læs mere

6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør

6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør NR. 11 // NOVEMBER 2015 KÅLBROKRESISTENTE rapssorter får nu også kålbrok VM i Raps: 6 ton klubben sår tidligt og gødsker og høster sent Få del i kagen - dyrk Tækkerør Intelligent såning giver MINDRE SPILD

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5

Læs mere

Dyrkning af sojabønner i Østrig Indtryk fra en studietur INTERN RAPPORT MARKBRUG NR. 23 AUGUST 2009

Dyrkning af sojabønner i Østrig Indtryk fra en studietur INTERN RAPPORT MARKBRUG NR. 23 AUGUST 2009 Dyrkning af sojabønner i Østrig Indtryk fra en studietur INTERN RAPPORT MARKBRUG NR. 23 AUGUST 2009 DET JORDBRUGSVIDEN - SKABELIGE FAKULTET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Dyrkning af sojabønner

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Spinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering

Spinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Spinat til frøavl Frø af spinat anvendes til udsæd i haver og på større arealer til produktion til friskvaremarkedet eller til konservesindustrien. Størstedelen af den danske frøproduktion

Læs mere