Indholdsfortegnelse - Bilag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse - Bilag"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Tema: Erhverv Regional aftale mellem KKR og Væksthus Sjælland om specialiseret erhvervsservice Bilag 1: Bilag - Regional Vækshusaftale Organisatorisk understøttelse af sundhedsområdet...9 Bilag 1: Bilag - Organisatorisk understøttelse af sunhedsområdet Status for Børnehus Sjælland...13 Bilag 1: Budget og takster for Børnehus Sjælland...13 Bilag 2: Sundhedsfaglige faciliteter til Børnehus Sjælland...17 Bilag 3: Retsmedicinsk instituts krav til undersøgelsesrum...19 Bilag 4: fornyet indstilling vedrørende satellitbørnehus i Roskilde Kompetenceparat 2020 status samt opfølgning på KLs uddannelsesudspil...24 Bilag 1: Bilag Status for KP 2020 og det videre arbejde sep Bilag 2: Projektoversigt September Forretningsorden for KKR Bilag 1: Forretningsorden for KKR Godkendt Godkendelse af liste over udvalg som KKR Sjælland i valgperioden skal udpege til...49 Bilag 1: Bilag - Folder - Nye KKR - GF...49

2 2.1 Tema: Erhverv Regional aftale mellem KKR og Væksthus Sjælland om specialiseret erhvervsservice 2014

3 KKR SJÆLLAND September 2013 Regional aftale mellem KKR Sjælland og Væksthus Sjælland for Indledning Kommunerne har Fra den 1. januar 2011 både ejet og finansieret Væksthusene. Det betyder, at der er mulighed for at sætte et stærkere kommunalt aftryk på Væksthuset. Kommunerne på Sjælland samarbejder om at skabe vækst på Sjælland og her er Væksthuset et vigtigt redskab. De 5 væksthuse er oprettet som en aftale mellem KL og Økonomi - og Erhvervsministeriet, for at skabe bedre vækstvilkår i Danmark. Det er en del af aftalegrundlaget om væksthusene, at de bevarer en fælles identitet på tværs af de 5 huse, ligesom en række praktiske forhold som f.eks. visse resultatmål og it-systemer er fælles. Væksthus Sjælland indgår altså i krydsfeltet mellem 2 fællesskaber. Horisontalt; som et af 5 væksthuse på nationalt plan, som er led i en statslig strategi. Og vertikalt; som led i det samlede arbejde på regionalt plan for at udvikle Sjællands erhvervsliv, i samarbejde med kommunerne og de lokale erhvervsserviceenheder. Denne balance skal udvikles og forfines i de kommende år. Region Sjælland omfatter 17 kommuner og det er afgørende at Væksthusets ydelser kommer bredt ud i regionen. 2. Baggrund Denne aftale er via KKR Sjælland indgået mellem de 17 kommuner i Region Sjælland og Væksthus Sjælland i oktober Aftalen er etårig og skal revideres igen i Indholdet i aftalen bygger fortsat på samarbejdsaftalen om fremtidens erhvervsservice i Region Sjælland som blev indgået i maj måned 2010 mellem KKR Sjælland og Vækstforum Sjælland jf. bilag 1. Indholdet i samarbejdsaftalen med Vækstforum er godkendt i de 17 kommuners kommunalbestyrelser i 2009, hvor der var en bred involvering af alle relevante aktører på erhvervsområdet. Samarbejdsaftalen forventes revideret i 2014 og den reviderede udgave vil herefter udgøre den primære del af aftalen. Sekundært er det elementerne i den nationale aftale mellem KL og regeringen ved Erhvervs- og Vækstministeriet jf. bilag 2I Region Sjælland og i KKR Sjælland er der fokus på hovedstadsmetropolen som vækstmotor for resten af landet. Det er i den sammenhæng afgørende, at se arbejdet med rammerne for udvikling og vækst i et større perspektiv, hvor Sjælland indgår som en del af en samlet metropol. For at metropolen kan tage konkurrencen op internationalt, er det nødvendigt at metropolen opnår en tilstrækkelig størrelse og spændvidde. KKR Sjælland er derfor gået sammen med KKR Hovedstaden og Region Sjæland og Region Hovedstaden om, at udvikle metropolen under temaet En fokuseret vækstdagsorden. Der er særligt fokus på at øge samarbejdet mellem aktørerne og skabe gode vilkår for at nye virksomheder etableres og eksisterende virksomheder udvikles. De regionale mål skal derfor udnytte de forudsætninger regionen har

4 for vækst gennem et sammenhængende enstrenget erhvervsfremmesystem, med fokus på internationalisering. I lyset af den evaluering, der er gennemført af Væksthusene i 2012, er der i nærværende aftale særligt fokus på at få bedre fat i vækstlagt, den enstrengede erhvervsservice og internationalisering. 3. Fremtidens erhvervsservice i Region Sjælland 3.1 Visionen Visionen for den fremtidige erhvervsservice i Region Sjælland er et internationalt førende erhvervsservicesystem, der: Sikrer virksomhederne den nødvendige vejledning om krav til drift af virksomhed, der er behov for i den globale konkurrence. Over for brugerne udgør et sammenhængende, kundeorienteret, serviceminded og fleksibelt system, hvor det er nemt og hurtigt at få kontakt til den rette samarbejdspartner. De parter, der er involveret i arbejdet med erhvervsservice, betragtes som ét sammenhængende netværk med optimale evner til tæt samarbejde. Samlet medvirker til højere overlevelsesrater for nye virksomheder end gennemsnittet i Danmark, og til, at den økonomiske vækst i regionen ligger over landsgennemsnittet. 3.2 Strategi Kommunerne i Region Sjælland og Væksthus Sjælland er enige om, at erhvervsservicesystemet skal styrkes ved hjælp af følgende primære elementer: A. Klarere rollefordeling og øget samspil mellem systemets aktører. B. Større synliggørelse af det sammenhængende erhvervsservicesystem. C. Kompetenceudvikling af erhvervsservicesystemet. D. Igangsætning af nye strategiske udviklingsprojekter. E. Formulering og udmøntning af fælles, retningsgivende målsætninger for systemets udvikling og effekt 3.3 Væksthus Sjællands rolle Væksthus Sjælland har ansvaret for den specialiserede erhvervsservice i regionen, og skal indgå i et enstrenget system, hvor væksthusene sammen med de kommunale erhvervskontorer skal varetage den

5 samlede erhvervsservice i en klar arbejdsdeling og i sammenhæng med øvrige relevante parter vedrørende vækst og viden. Væksthusets kerneopgaver er beskrevet af Erhvervs- og Byggestyrelsen som: Vejledning af vækstiværksættere og virksomheder med vækstpotentialer og henvisning af disse til specialiseret rådgivning. Dette vil også fremover være Væksthusets kerneopgaver. Væksthuset er i visionen for det fremtidige erhvervsservicesystem, også tillagt andre roller. Som en institution, der er central samarbejdspartner for både den lokale erhvervsservice, de private rådgivere og de forskellige vidensinstitutioner, samt er ejet af de 17 kommuner i fællesskab, påhviler der Væksthuset en særlig forpligtelse til at få det samlede erhvervsservicesystem til at fungere i overensstemmelse med samarbejdsaftalen. Væksthuset skal derfor også varetage følgende roller: Servicering af et regionalt netværk af innovationshuse (Vækstfabrikkerne). Fortsat fokus på opkvalificering af det brede erhvervsfremmesystem (Kompetencefabrikken). Implementering af fælles redskaber i erhvervsfremmesystemet (CRM). Udvikling og monitorering af system for vidensopsamling og effektvurdering af systemets virke (evalueringsmodel og Væksthjul).. Overvågning af best practice i ind- og udland. Initiativ og administration i forbindelse med strategiske udviklingsprojekter. Væksthuset skal således, som central aktør i systemet, i særlig grad have detaljeret viden om de kompetencer, der findes i systemet, og hvordan yderligere specialiseret viden og rådgivningsmulighed kan tilvejebringes. Parterne er enige om at understøtte, at Væksthuset varetager disse opgaver i overensstemmelse med denne aftale. Væksthus Sjællands regionale delmål opdeles i tre, som er henholdsvis kommunalt, regionalt og internationalt. Mål 1: Kommunalt fokus Det er ønsket, at Væksthus Sjælland fortsat arbejder med den enstrengede erhvervsservice og princippet omkring no wrong door. Samtidigt er det sigtet at ejerkredsen stadig inddrages i Væksthus Sjællands strategiske sigte. 1. Der fokuseres på rådgivning af kommunerne i deres dialog med virksomhederne, særligt med henblik på bedre samspil mellem erhvervsservice og myndighedsrollerne. 2. Anvendelse af projektaktiviteter, som løftestang for den enstrengede erhvervsservice 3. Fortsat styrkelse af vidensgrundlaget i kommuner gennem Væksthus Sjællands analyser 4. Inddragelse af ejerkredsen i forhold til Væksthus Sjællands strategiske udvikling og udarbejdelse af en ny strategi for

6 5. Fortsat forankring af fælles redskaber i den lokale erhvervsservice (CRM, evalueringsmodel og Væksthjul) 6. Der arbejdes sammen med KKR om en tættere integration med Hovedstadsregionen, herunder med de forskellige erhvervsfremmeaktører. 7. Med udgangspunkt i evalueringen af Væksthusene, vil Væksthus Sjælland sætter fokus på en tættere dialog med vækstlaget. 8. Væksthuset skal møde virksomhederne i øjenhøjde med medarbejdere, der forstår virksomhedernes situation og udfordringer. Målopfyldelse 1. Ny ansøgning omkring kompetenceløft i kommunerne, der erstatter Kompetencefabrikken. 2. Raketvækst (accelereret vækstprogram) implementeres i alle kommuner. VF 2,0 bliver godkendt og der bliver lavet en strategi for samarbejde med lokale partnere 3. Der fortsættes med analyserne; Væksttendens, Vækstindeks og Vækstvilkår, herudover introduceres analyser, som skal beregne effekter af store anlægsopgaver og investeringer i regionen. 4. Væksthus Sjælland besøger alle kommuner i 2014 og diskuterer Væksthus Sjællands fremtidige strategi. Bestyrelsen udarbejder på baggrund heraf et oplæg til ny strategi for Væksthus Sjælland for perioden Herudover afholdes der et årligt fælles møde med ejerkredsen 5. Væksthuset sikrer, brugen af fælles redskaber, således at min. 80% af alle lokale operatører anvender fælles CRM og Væksthjul. Herudover introduceres brugerevalueringssystemet til alle lokale operatører. 6. Væksthus Sjælland deltager aktivt i dialogen med KKR Sjælland, KKR Hovedstaden, Region Sjælland og Region Hovedstadsregionen omkring et tættere samarbejde omkring erhvervsfremmesystemet. Herudover initieres yderligere samarbejde med Væksthus Hovedstadsregionen f.eks. omkring Vækstfabrikkerne og Kompetencefabrik. 7. Der arbejdes på en kortlægning af vækstlaget og herefter en direkte opsøgende indsats overfor vækstlaget, hvor der laves længerevarende forløb med min. 50 virksomheder. Aktiviteten ligger i forlængelse af Væksthus Sjællands klassificering af virksomheder i A, B og C virksomheder Hovedparten af Væksthus Sjællands konsulenter og projektledere har drevet egen virksomhed og samtlige medarbejdere gennemgår coachingforløb i forbindelse med ansættelse Mål 2: Regionalt Fokus 1. Væksthus Sjælland fokuserer på fortsat at være den regionale vidensbank. 2. Væksthus Sjælland fokuserer på de centrale vækstbarrierer i sine aktiviteter blandt andet: internationalisering, kapital og finansiering, strategi/ledelse og innovation. 3. Væksthus Sjælland vil samarbejde sammen med regionens videns institutioner omkring en styrkelse af uddannelsesniveauet i regionen, herunder tiltrækning af nye uddannelser til regionen. 11 Hvor A-virksomheder er dem med det største potentiale og C-virksomheder dem med det mindste

7 Målopfyldelse Herudover arbejdes der på at skabe sammenhæng mellem de 5 Vækstaftaler, som Vækstforum har udbudt Væksthus Sjælland forankrer analysefunktionen gennem en ny 3 årig aftale med Vækstforum, som tager udgangspunkt i en fortsat styrkelse af vidensgrundlaget i regionen. Herudover bidrager Væksthus Sjælland med input til den regionale udviklingsstrategi gennem Der udarbejdes ansøgninger til min. 3 programmer: 1. Den store satsning, som tager udgangspunkt i virksomhedernes strategiske afsæt, 2. Global Vækst II, som guider virksomhederne på internationale markeder og 3. En fortsat styrkelse af FabLab gennem et nyt regionalt program. Herudover arbejdes der med en udvidelse af VF Kapital (ansvarlig lånekapital til mindre virksomheder). Der arbejdes sideløbende med et nationalt internationaliseringsprogram, der implementeres på tværs af regionerne. Væksthus Sjælland fortsætter i 2014 sine aktiviteter omkring internationalisering, strategi/ledelse (Vækst via Ledelse) og FabLab. 3. Væksthus Sjælland indgår i samarbejde med DTU, SDU, RUC, ZBC og UCSJ omkring en tættere tilknytning mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne. Væksthus Sjælland arbejder tæt sammen med de 4 konsortier bag Vækstaftalerne og indgår forpligtigende samarbejder med samtlige konsortier. Mål 3: Internationalt fokus Væksthus Sjælland skal i stigende grad arbejde med det internationale område, som også er omdrejningspunkt for kommunernes arbejde i Vækstforum. Regionens virksomheder er de mindste internationale i landet med den laveste eksport per medarbejder. Væksthus Sjælland skal arbejde med følgende: 1. Aktiviteter der understøtter virksomhedernes internationale engagement, hvor der med udgangspunkt i Væksthusenes evaluering lægges an til et internationalt program, der går på tværs af Væksthusene. 2. At indgå samarbejde med førende inkubatorer i udlandet og konkret etablering på udvalgte markeder med udgangspunkt i Vækstfabrikkerne. 3. At der fortsat indsamles best practice fra førende udviklingsmiljøer globalt mht. innovation og internationalisering af virksomheder bla. gennem Væksthus Sjællands erhvervs Ph.d. 4. At der fokuseres internationalt i projektarbejdet således at det understøtter Væksthus Sjællands aktiviteter. Målopfyldelse 1. At Væksthus Sjælland i 2014 er involveret i minimum 4 aktiviteter, der fremmer regionens virksomheders internationalisering herunder at samarbejdsaftalen med Udenrigsministeriet, om 2 Vækstforum udbød i foråret 2013 fem vækstaftaler. De fem aftaler omhandler: tiltrækning af udenlandske investeringer og kapital til regionen, øget samarbejdet mellem virksomheder og vidensinstitutioner, turismetiltrækning og -udvikling, fokuseret arbejdet med de store anlægsprojekter (herunder Femern Bælt) og endelig vækst i eksisterende virksomheder og iværksætteri.

8 indstationering af en medarbejder fra eksportrådet, forlænges og at der i samarbejde med de andre Væksthuse udarbejdes en strategi for et nationalt program omkring internationalisering 2. At der laves aftaler med inkubatorer i Norden, Tyskland, Polen og England omkring et soft landing program, hvor der udveksles ydelser mellem Vækstfabrikker og lignende miljøer i Norden, Tyskland, Polen og England. 3. At der løbende samles viden om best practice, der en gang årligt præsenteres for Væksthus Sjællands bestyrelse. 4. At der undersøges for hvilke muligheder, der findes på fjernmarkederne vedr. inkubation og muligheden for at lave et fælles nordisk set-up.

9 2.4 Organisatorisk understøttelse af sundhedsområdet

10 NOTAT KKR S J Æ L L A N D Notat om organisatorisk understøttelse af sundhedsområdet Den 24. september 2013 Sags ID: MDR Dok.ID: Administrativ drøftelse af organisatorisk understøttelse af sundhedsområdet Den administrative styregruppe (AST) drøftede den 16. august 2013 organiseringen af arbejdet på Sundhedsområdet. Der var enighed om, at AST har mangeartede opgaver. AST skal således bl.a. varetage kommunernes regionale interesser i forhold til regionen, sikre et velfungerende samarbejde mellem de 17 kommuner, bidrage (sammen med K17 og regionen) til oplæg til politiske drøftelse i KKR og SKU og udvikle og sikre sammenhæng i den regionale del af sundhedsområdet, herunder sikre at samarbejds- og opfølgningsmodellen for det nære Sundhedsvæsen implementeres. Der var endvidere enighed om, at der er behov for en mere koordineret og fokuseret indsats. Det blev besluttet, at holde fast i den nuværende struktur, hvor arbejdet på sundhedsområdet er forankret i AST, at der fortsat sparres med Kommunalt Sundhedsforum (KS) og at sekretariatsbetjeningen fortsat varetages af KKR sekretariatet og en halv medarbejder. Direkte Mobil Holbæk Kommune Kanalstræde 2 Postbox Holbæk Side 1/3 Det blev således konkluderet, at løsningen på nuværende tidspunkt ikke vil være at etablere et sundhedssekretariat. Derimod var der enighed om, at arbejde med en tydeligere arbejdsdeling mellem medlemmerne af AST, således at de enkelte medlemmer af AST gøres ansvarlige og agere som tovholdere for de forskellige opgaver. Det blev endvidere besluttet, at arbejde med 3-5 strategiske sigtepunkter. Der skal fortsat være fokus på de driftsmæssige opgaver, der dog i videst muligt omfang skal søges decentraliseret. Endelig blev det besluttet, at det om et halvt år evalueres

11 om der er behov for ændringer, herunder bl.a. om der er behov for et egentligt sundhedssekretariat. K17 drøftede sagen på møde den 20. september 2013 og besluttede på baggrund af drøftelserne i AST og KS, at forelægge en orienteringssag for KKR, der redegør for hvordan behovet, for større ensartethed, samarbejde og opfølgning på tværs af kommunerne, understøttes organisatorisk, samt at det om et halvt år evalueres om der er behov for ændringer. Sekretariatsbetjening i de enkelte KKR ere De øvrige KKR ere har følgende sekretariatsbetjening på sundhedsområdet: KKR Hovedstaden: 2 sekretariats medarbejdere (oprettet 2013) KKR Syd: 2 sekretariatsmedarbejdere (oprettet 2009) KKR Nordjylland: 1 medarbejder (oprettet 2013) KKR Midt: 1 sekretariats medarbejder (oprettet 2011) opnormeres med en halv stilling samt lægges sammen med en halv stilling vedrørende vederlagsfri fysioterapi. Indtil nu er sekretariatsbetjeningen i KKR Sjælland løst af KKR sekretariatet med støtte fra en halv medarbejder. Hensyn bag etableringen af sundhedssekretariater På tværs af de KKR ere, der senest har etableret sundhedssekretariater har de bærende hensyn bag etableringen af sundhedssekretariaterne været: at styrke mulighederne for at formulere klare fælles kommunale holdninger, strategier og prioriteringer på det kommunale sundhedsområde at være med til at understøtte implementering og virkeliggørelse af strategier og målsætninger at understøtte en bred og konsekvent inddragelse af alle kommunerne i arbejdet Følgende er en række eksempler på de opgaver, sundhedssekretariaterne varetager på sundhedsområdet: Sekretariatet skal være med til at tydeliggøre kommunale positioner og styrke kommunernes rolle som en samlet aktør i sundhedstrekanten, bl.a. ved at understøtte en fortsat udvikling af fælles målsætninger samt en koordineret og samstemt indsats Administrativ understøttelse af udarbejdelse og opfølgning på Sundhedsaftalerne med regionen Administrativ opfølgning på og bidrag til udvikling og implementering af KKRs rammepapir for sundhed og KL s udspil om Det Nære Sundhedsvæsen Understøtte udarbejdelsen af oplæg og analyser på kommunale kerneområder i sundhedsindsatsen, fx akutteams, 2

12 medfinansiering/økonomistyring, kapacitetsudvikling og opgaveflytning, brug af ledelsesinformation Understøtte udarbejdelsen af fælles metode for effekt og resultatopfølgning Understøtte det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde fx via inddragelse af kommunalbestyrelser, kommunale administrationer og andre aktører i høringer, temamøder, konferencer mv. Deltage i sekretariatsbetjening af politiske og administrative udvalg fx Embedsmandsudvalg for Sundhed, de kommunale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget, de kommunale repræsentanter i Den Administrative Styregruppe for Sundhedsaftaler mv. 3

13 2.7 Status for Børnehus Sjælland

14 Sagsnr.: Dato: Dokumentnr.: Sagsbehandler: Thomas Carlsen Budget og takst for Børnehus Sjælland Børnehus Sjælland starter den 1. oktober Den bekendtgørelse, der sætter rammerne for finansiering af Børnehusene er i skriftlig høring frem til 26. september Ministeriet har stillet i udsigt, at bekendtgørelsen foreligger i endelig form inden 1. oktober Da KKR i region Sjælland holder det sidste møde i 2013 den 9. oktober 2013 fremlægger Næstved Kommune budget og takster med udgangspunkt i den bekendtgørelse, der p.t. er i høring. Der må derfor tages forbehold for, at der kan ske ændringer i bekendtgørelsen, der medfører ændringer i nedenstående. Finansiering Af den endnu ikke godkendte bekendtgørelse fremgår det: Det er driftskommunen, der fastsætter driftsbudgettet Driftsbudgettet skal for 60 % vedkommende finansieres ved objektiv finansiering Kommunerne skal betale deres relative andel af den objektive finansiering ud fra kommunens andel af regionens 0-17-årige per 1. januar året før. 40 procent af driftsudgifterne finansieres via betaling pr. forløb fra barnets eller den unges handlekommune Årets regnskabsresultat indregnes i budgettet for den objektive finansiering senest 2 år efter, som det kendes under rammeaftalen Børnehusene kan derudover i 2014 og 2015 indregne etableringsudgifter, der er afholdt inden lovens ikrafttræden den 1. oktober Dette indregnes i den objektive finansieringsdel og opkræves sammen med denne via regning til regionens kommuner Finansieringen af såvel etablering som drift af Børnehusene har været en del af forhandlingen om DUT-midler. I henhold til Budgetvejledning 2014, sektorbeskrivelse 5-8 side 28, er der til Kommuner tildelt midler til begge udgifter. Kommunerne i region Sjælland udgør ca. 14,5 % af det samlede tildelte beløb. Det medfører, at der til kommunerne i region Sjælland tilsammen er tildelt ca. 5 mio. kr. i årlig drift for 2014 og frem. I 2013 er tildelt ca. 1 mio. kr. til drift i de sidste tre måneder af året. I 2013 og 2014 er der tilsammen tildelt ca. 1,4 mio. kr. til etableringsudgifter. Dertil skal lægges, at Næstved Kommune tidligere har modtaget ca. 2,1 mio. kr. fra en særlig pulje til etablering af Børnehus Sjælland. Driftsbudget og takst Da opgaven er ny, er det svært at anslå det samlede forløb. På baggrund af de to politikredses opgørelse af videoafhøringer, har Næstved Kommune valgt at budgettere med i alt 200 sagsforløb om året. Budgettet som beskrevet herunder er som nævnt med forbehold for, at der ikke sker betydende ændringer i bekendtgørelsen. Budget 2013 udgør 25 % af budget 2014, der er i 2013 er tale om tre måneders drift. Side 1 af 3

15 Budget for 2014 Personalerelaterede udgifter Øvrige udgifter Tekniske udgifter Bygningsdrift Overhead 4 % I alt Andel til objektiv finansiering (60 %) Andel til forbrugsfinansiering (40 %) Takt per forløb ( kr. fordelt på 200 forløb) kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Fordeling af objektiv finansiering Kommune Antal 0-17 år Andel Årsudgift Faxe ,4% kr. Greve ,4% kr. Guldborgsund ,5% kr. Holbæk ,9% kr. Kalundborg ,8% kr. Køge ,7% kr. Lejre ,7% kr. Lolland ,5% kr. Næstved ,0% kr. Odsherred ,4% kr. Ringsted ,3% kr. Roskilde ,5% kr. Slagelse ,2% kr. Solrød ,0% kr. Sorø ,8% kr. Stevns ,6% kr. Vordingborg ,2% kr. I alt ,0% kr. Etableringsbudget Næstved Kommunes oprindelige budget til etableringspuljen udgjorde i alt ca. 3,5 mio. kr. Der blev tildelt 2,1 mio. kr. fra puljen og er som ovenfor nævnt senere tildelt 1,4 mio. kr. til de 17 kommuner i DUT-midler til formålet. D.d. forventes etableringsudgifterne af se ud som følger: Projektudgifter kr. Ombygning og indretning kr. Inventar og udstyr kr. Særligt Sundhedsfagligt udstyr kr. I alt kr. Der er orienteret om det særlige sundhedsfaglige udstyr i et selvstændigt notat. Side 2 af 3

16 Den del af udgifterne til etablering af Børnehuset i Næstved, som ikke vil være finansieret ved de oprindeligt tildelte puljemidler (ca. 2,1 mio. kr.) kan først endeligt opgøre i starten af 2014 og vil blive opkrævet med den objektive finansiering for Der vil i den forbindelse blive forelagt et mere detaljeret regnskab. Satellit Social-, Børne- og Integrationsministeriet bad Næstved Kommune om at genoverveje beslutningen om ikke at etablere en satellit i Roskilde på møde den 25. juni 2013 på baggrund af henvendelse fra Justitsministeriet. Det oplæg fra Næstved Kommune, der lå bag KKRs beslutning om placering af Børnehus i Næstved på mødet den 18. december 2012 samt beslutningen på mødet, indeholdt ikke en satellit. Forud for KKRs møde havde Midt- og Vestsjællands politi tilkendegivet, at de ønskede en satellit i Roskilde, såfremt Børnehuset blev placeret i Næstved. Det var Næstved Kommunes opfattelse, at denne henvendelse var behandlet med KKRs beslutning. Der har været uklarhed om, hvem der har myndigheden til at beslutte, om der skal oprettes en satellit. Ministeriet har siden henvist til en Vejledning om ansøgning til puljen Børnehuse, hvoraf det i afsnittet om Kriterier for fordeling af støtte fremgår: Kommunerne i den enkelte region beslutter placeringen af børnehuset og tilhørende matrikler efter aftale med politikredsene i regionen. Midt- og Vestsjællands politi og Næstved Kommune arbejder på en afklaring af dette forud for KKRs møde. Der er vedlagt en henvendelse fra Midt- og Vestsjællands politi. En eventuel etablering af en satellit vil naturligvis påvirke både driftsbudgettet og etableringsbudgettet. Næstved Kommune har ikke i detaljer lagt et budget for en sådan udvidelse, men anslår en udvidelse af bygningsdriften med ca kr. om året. En satellit skal altdominerende have de samme faciliteter som Børnehuset. Når beløbet alligevel er skønnet lavere end i Næstved skyldes det, at nogle af følgeudgifter så som rengøring ikke vil skulle fordobles på trods af en det dobbelte areal. Dertil vil komme en udvidelse af de personalerelaterede omkostninger, da en del af arbejdstiden vil gå med transport mellem de to huse. Dette anslås til i alt ca kr. Etablering af en satellit vil være afhængig af, hvor egnede faciliteter, det vil kunne lade sig gøre at finde. Som udgangspunkt må det forventes, at ombygning og indretning vil udgøre et beløb svarende til omkostningerne ved etablering af Børnehus i Næstved. Udgifter til inventar og udstyr vil også være så godt som tilsvarende. Det vil sige, at etableringsudgiften må forventes at udgøre ca. 2,6 mio. kr. med de fulde sundhedsfaglige faciliteter. Side 3 af 3

17 2.7 Status for Børnehus Sjælland

18 Sagsnr.: Dato: Dokumentnr.: Sagsbehandler: Thomas Carlsen Cpr.: Sundhedsfaglige faciliteter til Børnehus Sjælland Lovgivningen stiller meget begrænsede krav til faciliteter for de sundhedsfaglige undersøgelser, som skal foretages i Børnehuset. Aktuelt har Københavns Kommune besluttet at investere i det nødvendige udstyr, der skal til, for at lave hovedparten af de sundhedsfaglige undersøgelser i Børnehuset. Således at børnene i mindst muligt omfang vil skulle til et sygehus for at bliver sundhedsmæssigt undersøgt. Næstved Kommune har ligeledes besluttet at investere i dette udstyr, såfremt der opnås en samarbejdsaftale med såvel region Sjælland/Næstved Sygehus som Retsmedicinsk Institut om at anvende udstyret. Vedhæftet ses en liste over udstyrskrav fra Retsmedicinsk institut til Børnehuset i København og Hillerød. Såvel Næstved Sygehus som Rigshospitalet tilkendegiver, at hvis kravene fra Retsmedicinsk institut kan indfris, vil sygehusenes krav også være dækket. Der vil være tale om en investering i Hæve-/sænkeundersøgelsesleje med aftagelige benstøtter Kolposkop med digitalkamera og monitor Operationslampe Køleskab til opbevaring af bevismateriale I alt kr kr kr kr kr. Resten af faciliteterne på listen fra Retsmedicinsk Institut er indeholdt i det almindelige etableringsbudget. De samlede etableringsudgifter vil fortsat ikke overstige det beløb, der er tildelt gennem puljemidler og DUT-midler. Side 1 af 1

19 2.7 Status for Børnehus Sjælland

20 Inventar i Børnehuset Inventar og lægeligt udstyr i undersøgelsesrum (rum 103/105 og 109) Hæve /sænkeundersøgelsesleje med aftagelige benstøtter x2 a , Kolposkop med digitalkamera og monitor x1 a , Operationslampe x 2 a , Skrivebord Kontorstol + 2 ekstra stole Undersøgelsesstol på hjul To høje, dobbelte skabe Inventar lægeværelse (rum 101) Skrivebord Kontorstol + 2 ekstra stole Køleskab med lås (halvhøjt) Fire skabe (halvhøje) Inventar urent forrum (rum 107) Højt skab Halvhøjt skab De ti skabe og køleskabet fremgår allerede af budgettet. Møblementet kan vel vente? Jytte Banner/Steen Holger Hansen

21 2.7 Status for Børnehus Sjælland

22 KKR Sjælland Kanalstræde 2 Postboks Holbæk 26. september 2013 J.nr Sagsbehandler: MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI Ledelsessekretariatet Indstilling vedrørende satellitbørnehus i Roskilde Socialministeren meddelte i oktober 2012, at der på baggrund af anbefalinger fra en ekspertgruppe skulle oprettes mindst ét børnehus pr. geografisk region, og at husene skulle drives som tværkommunale samarbejder. Midt- og Vestsjællands Politi modtog på den baggrund sammen med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi den 23. november 2012 en henvendelse fra Kommunekontaktråd (KKR) Sjælland, der ønskede politikredsenes bemærkninger til etablering af børnehus i Region Sjælland. Midt- og Vestsjællands Politi afgav den 29. november 2012 oplysning vedrørende antallet af sædelighedsundersøgelser af børn, og bemærkede, at en placering af et børnehus i Roskilde ville være optimal i forhold til sager relateret til børn med bopæl i politikredsen. Politikredsen anbefalede endvidere, at der - såfremt en placering i Næstved blev resultatet etableredes et satellitbørnehus i Roskilde. KKR drøftede spørgsmålet på et møde den 18. december 2012, og besluttede, at der skulle etableres et børnehus i Næstved. Spørgsmålet om etablering af en satellit berøres ikke i referatet. Næstved Kommune har i sin ansøgning om midler til etablering af et børnehus af 7. marts 2013 oplyst, at KKR Sjælland har ikke peget på nødvendigheden af en satellit under Børnehus Sjælland, idet kilometerafstandene ikke tilsiger en sådan. *..+ Som driftskommune vil vi naturligvis følge sagsantal og geografisk spredning og, sammen med den kommunale følgegruppe, drøfte relevansen af en satellit i.f.m. opsamlingen på det første driftsår (efteråret 2014). Socialministeren fremsatte den 13. marts 2013 forslag til lov om ændring af lov om social service, hvor det bl.a. fremgår, at Såfremt geografiske forhold m.v. tilsiger det, kan der til et børnehus tilknyttes en eller flere matrikler. Der er taget afsæt i, at der etableres 1 børnehusmatrikel og 1 tilhørende matrikel, der betjenes af hovedmatriklens personale, svarende til i alt 10 matrikler på landsplan. Oprettelse af de tilhørende matrikler er hensigtsmæssigt i forhold til at sikre let tilgængelighed overfor børnene og de unge og deres familier. Det bemærkes i den forbindelse, at de anførte 10 matrikler fordelt på 1 børnehusmatrikel og 1 tilhørende matrikel (satellit) i hver region har været en kendelig forudsætning for såvel Justitsministeriet som Rigspolitiet i forhandlingerne med Socialministeriet om udmøntningen af beslutningen om etablering af børnehuse, idet politiet ellers ville skulle bære en større del af omkostningerne forbundet med videoafhøring af børn på grund af de i givet fald længere køreafstande til videoafhøringsstedet. Hertil kommer, at det for politiet har været af afgørende betydning, at barnet ikke skulle transporteres længere end i dag til videoafhøring, idet

23 mulighederne for at gennemføre en vellykket afhøring af et lille barn forringes, såfremt transporttiden væsentligt overstiger ca. 1 time. Side 2 På et møde i Socialministeriet den 25. juni 2013 gjorde ministeriet kommunen opmærksom på, at Næstved skulle have afklaret en placering af en satellit med politikredsene. På denne baggrund deltog Midt- og Vestsjællands Politi i et møde med Næstved Kommune den 17. september 2013, hvor det blev aftalt, at Midt- og Vestsjællands Politi skulle afgive en (fornyet) redegørelse/sagsfremstilling til KKR senest den 26. september Det skal endvidere oplyses, at Midt- og Vestsjællands Politi på et kredsrådsmøde den 23. september 2013 har orienteret de tilstedeværende borgmestre om problemstillingen. Midt- og Vestsjællands Politi skal på baggrund af ovennævnte forløb på ny indstille, at der etableres et satellitbørnehus i Roskilde. Begrundelsen herfor er følgende: 1. Afstandene fra især den nordlige og vestlige del af Midt- og Vestsjællands Politi til børnehuset i Næstved er betydelige, og tidsforbruget ved anvendelse af offentlig transport ganske betragteligt. Således vil det ifølge rejseplanen.dk tage fra over 2 til over 3 timer at komme fra henholdsvis stationerne/busterminal i Kalundborg, Nykøbing Sj. og Sjællands Odde til Næstved. Hertil skal lægges transport fra bopælen til de pågældende stationer/busterminal samt gåafstand i Næstved. 2. Midt- og Vestsjællands Politi har ikke selv en videoafhøringsfacilitet, men har afholdt videoafhøringer i henholdsvis Slagelse og Albertslund. Dette har betydet, at politikredsen i en vis udstrækning alt efter den aktuelle belægning af de pågældende videoafhøringsfaciliteter og hastigheden med hvilken afhøringen skulle foretages kun vælge den af de 2 faciliteter, som lå mest hensigtsmæssigt i forholdet til barnet. Denne mulighed består med kun én videoafhøringsfacilitet i Næstved ikke længere. 3. Antallet af sædelighedssager i Midt- og Vestsjællands politikreds, hvori der er afholdt videoafhøring er stigende og udgjorde i alt 68 indtil nu til 2013 (frem til 23. september 2013), hvilket skal sammenlignes med et antal på i alt ca. 130 videoafhøringer i perioden fra 1. januar 2010 til udgangen af november Der har således i år modsat den tidligere situation været flere videoafhøringer i sager, der stammer fra Midt- og Vestsjællands politikreds end fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds. Politikredsen har endvidere over de seneste 3 måneder kunne konstatere en stigning i antallet af henvendelser fra kommuner beliggende tæt på Roskilde (Roskilde, Greve, Lejre og Solrød). 4. Antallet af sager forventes ikke at blive mindre, når den nye overgrebspakke implementeres, hvor kommunerne bl.a. skal handle på alle anmeldelser/underretninger inden for 24 timer. Med venlig hilsen Anders Linnet politidirektør

24 2.9 Kompetenceparat 2020 status samt opfølgning på KLs uddannelsesudspil

25 Status for kompetenceparat (KP) 2020 kort om KL s uddannelsesudspil, Region Sjællands uddannelsesstatistik m.v. KKR Sjælland har i samarbejde med Region Sjælland taget initiativ til uddannelsessatsningen KP2020. De 17 kommuner har tilsluttet sig arbejdet og de syv fælles målsætninger. De 7 målsætninger er: Ud af komfort-zonen kompetenceløft på alle niveauer en Regionen skal leve op til de nationale målsætninger: 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse og 60% en videregående uddannelse. Der skal være fokus på nye læringsformer Uddannelsesskift skal være let og uproblematisk Uddannelser på Sjælland skal styres fra Sjælland Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer Slip Internationaliseringen løs Arbejdet i kommunerne tager afsæt i det meget brede opgavefelt som kommunerne har på uddannelsesområdet: eksempelvis kommunerne som ansvarlige for folkeskole, ungeindsats, vejledning, jobcentre, lokal erhvervsservice m.v. Samarbejdet forpligter dels kommunerne på at arbejde handlingsorienteret med konkrete problemstillinger - og dels på i forløbet at videregive erfaringer til de øvrige kommuner. Kommunale initiativer på uddannelses/beskæftigelsesområdet samles i en fælles ide-bank/database. Der er aktuelt i størrelsesordenen 170 eksempler på kommunale aktiviteter i databasen. (vedlagt oversigt). Udfordringen jf. kl s uddannelsesudspil KKR Sjælland har april 2013 bedt uddannelsesgruppen, der arbejder med KP2020 om et oplæg til det videre arbejde med KP2020 på baggrund af KL s uddannelsesudspil. I udspillet beskrives udfordringerne på følgende områder: Mere fokus på læring i dagtilbud En kompetent folkeskole Sammenhængende forløb, der bygger bro mellem udskoling og ungdomsuddannelse Uddannelse til udsatte unge Nye og styrkede sundhedsfaglige kompetencer Praksisnære uddannelser Kvalitet i voksen- og efteruddannelsessystemet Uddannelses som vækstdriver i erhvervspolitikken kort udgave kan findes på dette link.

26 Udfordringen jf. Region Sjælland uddannelsesstatistik. Region Sjælland har ultimo maj 2013 udarbejdet en uddannelsesanalyse. I analysen ses på status i fht. en række af de enkelte målsætninger i KP2020. Af analysen fremgår tal for de 17 kommuner og regionen. Blandt hovedkonklusionerne er: Andel af befolkningen, der har grundskolen som højeste uddannelsesniveau er højt i region Sjælland sammenlignet med øvrige regioner. Dvs. uddannelsesniveauet er lavere i regionen. Der er behov for fortsat opkvalificering, hvis virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft skal imødekommes. Som følge af fald i antal årige i 2020 er det ekstra vigtigt, at gruppen af unge bliver veluddannede. Der er en for lille andel af ungdomsårgangene, der gennemfører hhv. en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse der er et stykke vej til indfrielse af regeringsmålsætningerne. De fremtidige infrastrukturinvesteringer i Region Sjælland forventes at efterspørge både ufaglært og faglært arbejdskraft. Analysen viser videre forskelle kommunerne imellem på en lang række parametre, herunder på adgang til ungdomsuddannelser målt ved transporttid. Analysen kan ses på dette link: 2020/Documents/Uddannelsesanalyse.pdf Uddannelsescamp KP2020 Som led i kp 2020 blev ultimo maj2013 afholdt en idecamp. Deltagerne var aktører på uddannelsesområdet i region Sjælland. Blandt de ideer, der blev peget på var: Erhvervsbroen (Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder (private/offentlige arbejdsgivere) skal styrkes. praksis ki k (der arbejdes med en praksisuge i regionen på alle niveauer, hvor både elever og virksomheder får et reality tjek, 100 dage, 100 institutioner, 100 erhvervsfolk. Understøttelse af usædvanlige læringsprocesser (undervisningen skal varieres, åbnes et eksperimentelt rum for læring) Timer for millioner (når du handler med det offentlige skal du levere undervisning i et antal timer) Blikfang (udarbejdelse af fælles pressestrategi om de gode historier på erhvervsuddannelserne for at give bedre brand, flashmob). Der arbejde videre med flere af ideerne i uddannelsesinstitutioner, såvel som i fht. de af regionen afsatte midler. Den 4. oktober 2013 afholdes den årlige resultatdag Der vil her bliver præsenteret en række af de forskellige intiativer, der er iværksat på uddannelsesområdet i regionen. Dels på uddannelsesinstitutioner og i kommuner.

27 2.9 Kompetenceparat 2020 status samt opfølgning på KLs uddannelsesudspil

28 Projektoversigt 2013 Opdateret Projektejer Projektnavn Indsatsområde KKR Målsætning ID Greve Virksomhedsindsatsen Virksomhederne Veluddannet arbejdskraft til 204 fremtidens væksektor Greve Inklusion og efteruddannelse De fagligt svageste unge Ud af komfortzonen kompetenceløft på alle niveauer 200 Greve EU socialfondsprojekt Virksomhederne Ud af komfortzonen kompetenceløft på alle niveauer 203 Greve "Fastholdelsespakken - fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg De faglig svageste unge 205 Greve Ungeindsatsen De fagligt svageste unge 201 Greve Jobrotation i jobcentret Virksomhederne Ud af komfortzonen kompetenceløft på alle niveauer 202 Holbæk Udviklingsstrategi Flere målsætninger 7001 Holbæk Teaterlinje oprettes på Stenhus Gymnasium Der skal være fokus på nye læringsformer 7015 Holbæk Fremskudt ungeindsats Den tværfalige indsats Flere målsætninger 7014 Holbæk Uddannelsesråd Den tværfalige indsats Ud af komfortzonen kompetenceløft på alle niveauer 7000 Holbæk Transitten mentorkorps De faglig svageste unge 7011 Holbæk Praktik der virker Den tværfalige indsats Veluddannet arbejdskraft til fremtidens væksektor 7002 Holbæk Tværkommunale Samarbejder De fagligt svageste unge Veluddannet arbejdskraft til fremtidens væksektor 7005 Holbæk Pilotprojekt som skal styrke overgangen mellem dagtilbud og skole Den tværfalige indsats 7012 Holbæk Fælles fagligt ungdomsteam Den tværfalige indsats 7010 Holbæk Fraværssystem De faglig svageste unge 7009 Holbæk Garantiskole Flere målsætninger 7008 Holbæk Uddannelsesanalyse Flere målsætninger 7007

29 Opdateret Projektejer Projektnavn Indsatsområde KKR Målsætning ID Holbæk Uddannelse i beskæftigelsesindsatsen De faglig svageste unge 7006 Holbæk Uddannelsesparathed De faglig svageste unge 7013 Holbæk Flere uddannelser - flere muligheder 7003 Holbæk Strategi for Fremtidens Folkeskole De fagligt svageste unge 7004 Kalundborg Frivilligt mentorkorps De faglig svageste unge Flere målsætninger 320 Kalundborg Unge mødre 305 Kalundborg Lokal Skolepolitik 307 Kalundborg Fælles visitation De faglig svageste unge 308 Kalundborg Ungestrategi De fagligt svageste unge 309 Kalundborg TUT 300 Kalundborg Uddannelsesrådet Veluddannet arbejdskraft til fremtidens væksektor 301 Kalundborg Styrmand i eget liv De faglig svageste unge 321 Kalundborg Ny model for 10. klasser 311 Kalundborg Handleguiden Den tværfalige indsats 306 Kalundborg Projekt 1 indgang De faglig svageste unge 312 Kalundborg Fremtidens folkeskole 313 Kalundborg Digital strategi for folkeskolen Veluddannet arbejdskraft til fremtidens væksektor 314 Kalundborg Naturfagsstrategi Veluddannet arbejdskraft til fremtidens væksektor 315

30 Opdateret Projektejer Projektnavn Indsatsområde KKR Målsætning ID Kalundborg 10. klasse ved skolerne i Høng 316 Kalundborg Indsats for unge med ADHD 317 Kalundborg Projekt fastholdelse 318 Kalundborg Unge i uddannelse - Tværkommunalt projekt 319 Kalundborg Uddannelsescenter Kalundborg Uddannelsesskift skal være let og uproblematisk 310 Kalundborg Den rummelige og inkluderende folkeskole Den tværfalige indsats Ud af komfortzonen kompetenceløft på alle niveauer 304 Kalundborg Fælles UU Ungdommens uddannelsesvejledning Den tværfalige indsats 302 Kalundborg UPCN 303 Næstved En ny uddannelsescampus i Næstved Veluddannet arbejdskraft til fremtidens væksektor 404 Næstved De ikke uddannelsesparate unge De faglig svageste unge 415 Næstved Talentskolen Flere målsætninger 401 Næstved Næstved Kommunes uddannelsesstrategi Veluddannet arbejdskraft til fremtidens væksektor 406 Næstved Psykologbetjening på ungdomsuddannelserne De fagligt svageste unge Veluddannet arbejdskraft til fremtidens væksektor 402 Næstved Erhvervsakademi Sjælland i Aqua-huset 400 Næstved Fornyet fokus på ungeindsatsen Flere målsætninger 413 Næstved Den nye overbygningsskole Sjølundsskolen i Næstved Veluddannet arbejdskraft til fremtidens væksektor 403 Næstved Garantiskole i Næstved 412 Næstved Næstved Uddannelsesråd Flere målsætninger 414 Næstved Erhvervsklassen Føniks på Borup Ris Skolen De fagligt svageste unge Veluddannet arbejdskraft til fremtidens væksektor 410

31 Opdateret Projektejer Projektnavn Indsatsområde KKR Målsætning ID Næstved Næstved Kommunes Skolestrategi Den tværfalige indsats Ud af komfortzonen kompetenceløft 409 på alle niveauer Næstved Målrettet kompetenceudvikling på Virksomhederne Ud af komfortzonen kompetenceløft 408 dagtilbudsområdet på alle niveauer Næstved Projekt Uddannelse til Alle Veluddannet arbejdskraft til 405 fremtidens væksektor Næstved Ledelsesakademi Virksomhederne Ud af komfortzonen kompetenceløft 407 på alle niveauer Næstved Fremmødeprojekt - "Godt du sagde det - elevfortællinger og -relationer på tværs af folkeskole og ungdomsuddannelser" Veluddannet arbejdskraft til fremtidens væksektor 411 Roskilde Roskilde Innovativ Uddannelsesby Flere målsætninger 903 Roskilde Roskilde Campus Flere målsætninger 900 Roskilde Integreret indsats De fagligt svageste unge 907 Roskilde Særtog til uddannelse og beskæftigelse De fagligt svageste unge 908 Roskilde Drenge i Uddannelse Roskilde DUR De fagligt svageste unge Flere målsætninger 902 Roskilde Udvidet brobygningsmodel folkeskole - Uddannelsesskift skal være let og 910 Teknisk Skole og Handelsskole uproblematisk Roskilde Stifinder - Unge De fagligt svageste unge Veluddannet arbejdskraft til 904 kontanthjælpsmodtagere fremtidens væksektor straksaktiveres på erhvervsskolerne Roskilde Daruplund De fagligt svageste unge 905 Roskilde Årlig uddannelse til alle konference i Den tværfalige indsats Uddannelser fra Sjælland skal styres 901 Roskilde fra Sjælland Roskilde LUP- Lokale Unge Partnerskaber De fagligt svageste unge 906 Roskilde Ungeprojektet De fagligt svageste unge 909 Slagelse Partnerskabsaftale mellem UC Sjælland Den tværfalige indsats Veluddannet arbejdskraft til 512 og Slagelse kommune fremtidens væksektor

32 Opdateret Projektejer Projektnavn Indsatsområde KKR Målsætning ID Slagelse Uddannelsespolitik Den tværfalige indsats Ud af komfortzonen kompetenceløft 507 på alle niveauer Slagelse Studiejobindsats 4200 UPGRADE Den tværfalige indsats Veluddannet arbejdskraft til fremtidens væksektor 513 Slagelse Forsøgsprojekt med undervisning i faget 'Innovation' på HHX Den tværfalige indsats Veluddannet arbejdskraft til fremtidens væksektor 503 Slagelse Værdi for alle - Beskæftigelsespolitik for mennesker med sindslidelser Virksomhederne Ud af komfortzonen kompetenceløft på alle niveauer 509 Slagelse Ungehuset i Slagelse Den tværfalige indsats 502 Slagelse Fælles uddannelsesportal Den tværfalige indsats 511 Slagelse Vækstfabrikken Virksomhederne 504 Slagelse Den røde tråd- overgangen fra Den tværfalige indsats 505 grundskolen til ungdomsuddannelserne Slagelse Netværksprojekt udvikling af samarbejdet mellem kommuner, gymnasier og erhvervsskoler med de unge i centrum Den tværfalige indsats 506 Slagelse Forældrekurser De faglig svageste unge Ud af komfortzonen kompetenceløft 508 på alle niveauer Slagelse Uddannelsesprojekt for ledige enlige De faglig svageste unge Ud af komfortzonen kompetenceløft 510 forsørgere på alle niveauer Solrød 10-klasses center Den tværfalige indsats 601 Solrød Helhedsorienteret ungeindsats og De fagligt svageste unge 602 Ungebasen Solrød Misbrug og Unge Den tværfalige indsats Der skal være fokus på nye 603 læringsformer Solrød Fra skoletræt til uddannelsesparat De fagligt svageste unge Der skal være fokus på nye 604 Erhvervsklasser læringsformer Solrød Tværkommunalt samarbejde om Den tværfalige indsats Ud af komfortzonen kompetenceløft 605 kompetenceudvikling for ansatte i på alle niveauer kommunen Solrød 10. klasse for unge med 600 autisme/aspergers

33 Opdateret Projektejer Projektnavn Indsatsområde KKR Målsætning ID Sorø Strategi og målsætning for Sorø Den tværfalige indsats Ud af komfortzonen kompetenceløft 1004 Kommunes egen rolle som arbejdsgiver på alle niveauer Sorø Projekt "styrk kompetencerne" Virksomhederne Veluddannet arbejdskraft til fremtidens væksektor 1007 Sorø Det murstensløse ungeteam Den tværfalige indsats Ud af komfortzonen kompetenceløft på alle niveauer 1005 Sorø Nyt udviklingsprojekt - Udvikling af fremtidens muligheder for de unge Den tværfalige indsats 1003 Sorø Ny UU-vejledningsstruktur med filial Sorø Den tværfalige indsats 1002 Sorø Samlet ungeteam i Jobcenter Sorø Den tværfalige indsats 1001 Sorø Projekt Fritidsjob 1000 Sorø Udvidet samarbejde med lokale virksomheder Virksomhederne Veluddannet arbejdskraft til fremtidens væksektor 1006 Sorø Uddannelsescenter 1008 Stevns Fælles UEA læseplan De fagligt svageste unge Ud af komfortzonen kompetenceløft på alle niveauer 702 Stevns Uddannelse til alle Flere målsætninger 700 Stevns Læseindsats Der skal være fokus på nye læringsformer 701 Vordingborg 2407 Ungerådgivningen De fagligt svageste unge 804 Vordingborg Projekt Unge mødre De fagligt svageste unge Ud af komfortzonen kompetenceløft på alle niveauer 805 Vordingborg Garantiskole Vordingborg De fagligt svageste unge Flere målsætninger 803 Vordingborg TAMU-Center Vordingborg De fagligt svageste unge Ud af komfortzonen kompetenceløft på alle niveauer 801 Vordingborg Projekt Unge Basen De fagligt svageste unge Flere målsætninger 802 Vordingborg Uddannelsesforberedende Netværk De fagligt svageste unge Flere målsætninger 800 Faxe International linje De fagligt svageste unge Slip internationaliseringen løs 154 Faxe Projekt Nye veje nye job Virksomhederne Ud af komfortzonen kompetenceløft på alle niveauer 150

34 Opdateret Projektejer Projektnavn Indsatsområde KKR Målsætning ID Faxe Campus Haslev De fagligt svageste unge Uddannelser fra Sjælland skal styres 153 fra Sjælland Faxe Vækstfabrik i Rønnede Virksomhederne Veluddannet arbejdskraft til fremtidens væksektor 151 Faxe Projekter i VEU- og SVU-regi Virksomhederne Ud af komfortzonen kompetenceløft på alle niveauer 149 Faxe OPS-projekt Virksomhederne Slip internationaliseringen løs 148 Faxe Partnerskabsaftaler med uddannelsessteder i Region Sjælland De fagligt svageste unge Uddannelser fra Sjælland skal styres fra Sjælland 147 Faxe Ungeprojekt De fagligt svageste unge Ud af komfortzonen kompetenceløft på alle niveauer 146 Faxe Faxe-modellen Virksomhederne Ud af komfortzonen kompetenceløft på alle niveauer 152 Guldborgsund Kompetenceløft Flere målsætninger 63 Guldborgsund VET Virksomhederne Slip internationaliseringen løs 106 Guldborgsund Uddannelsesdrevet innovation Flere målsætninger 61 Guldborgsund Fra indsatsklar til jobklar De fagligt stærkeste unge Ud af komfortzonen kompetenceløft på alle niveauer 103 Guldborgsund NORMA De fagligt svageste unge Ud af komfortzonen kompetenceløft på alle niveauer 104 Guldborgsund Øvrige tiltag Flere målsætninger 65 Guldborgsund Business LF Flere målsætninger 64 Guldborgsund Nye veje - nye job De fagligt stærkeste unge Veluddannet arbejdskraft til fremtidens væksektor 105 Guldborgsund Vindmøllemontør uddannelse De fagligt stærkeste unge Veluddannet arbejdskraft til fremtidens væksektor 107 Guldborgsund Ungeindsats på erhvervsskole Den tværfalige indsats Veluddannet arbejdskraft til fremtidens væksektor 108 Guldborgsund AM-bevægelse Den tværfalige indsats Ud af komfortzonen kompetenceløft på alle niveauer 109 Guldborgsund Oplevelsesøkonomi Flere målsætninger 62 Køge Ungecenter Flere målsætninger 17 Køge Campus Køge Flere målsætninger 16

35 Opdateret Projektejer Projektnavn Indsatsområde KKR Målsætning ID Køge Uddannelsesnetværket i Køge Flere målsætninger 15 Køge Unge Krydser Grænser. UXG, Flere målsætninger 14 vejledning i fællesskaber: Køge Garantiskolen Køge: Flere målsætninger 13 Køge Uddannelses-, erhvervs- og Flere målsætninger 12 arbejdsmarkedsorientering (UEA): Køge Løbende benchmarking af udviklingen Flere målsætninger 11 af unges uddannelsesgennemførsel i Kommunen: Lejre Opfølgning af elevernes overgang til Den tværfalige indsats 87 ungdomsuddannelserne Lejre 16 års forum Den tværfalige indsats 86 Lejre Projekt unge sygemeldte Den tværfalige indsats 90 Lejre Udvikling af skolernes arbejde med UEA - undervisningen og begrebet Uddannelsesparathed i hele skoleforløbet Den tværfalige indsats 88 Lejre Inklusion Den tværfalige indsats 84 Lejre Tværkommunal benchmarking og Den tværfalige indsats 83 samarbejde Lejre Indsatsområde Overgang fra ung til Den tværfalige indsats 82 voksen Lejre Indsatsområde Job og arbejdsmarked Den tværfalige indsats 81 Lejre Indsatsområde Børn, Unge Den tværfalige indsats 80 Lejre Mødregruppe Den tværfalige indsats 79 Lejre Ungeforum Den tværfalige indsats 85 Lejre Straksvejledning Den tværfalige indsats 89

36 Opdateret Projektejer Projektnavn Indsatsområde KKR Målsætning ID Lolland Motivationsvejledere Flere målsætninger 30 Lolland Uddannelsescafé for unge Flere målsætninger 28 kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Lolland Pulje til udvikling af ungeområdet Flere målsætninger 29 Odsherred Legat til unge rollemodeller De fagligt svageste unge Flere målsætninger 115 Odsherred Oprettelse af være-sted for de unge i Hørve Den tværfalige indsats 119 Odsherred Undervisningsassistent på Vallekilde- Hørve Skole De fagligt svageste unge 118 Odsherred Udarbejdelse af uddannelsesregnskab Den tværfalige indsats 117 Odsherred Udvidet klasselærerforsøg Virksomhederne 116 Odsherred Støtte til mobile uddannelsessøgende De fagligt stærkeste unge 120 Odsherred Mentorkorps som et tilbud fra 6. klasse endt ungdomsuddannelse De fagligt svageste unge 114 Odsherred Oprettelse af nyt to-delt 10. klassetilbud i Asnæs Den tværfalige indsats Der skal være fokus på nye læringsformer 113 Odsherred Børnesagsbehandler på skoler De fagligt svageste unge 121 Odsherred Odsherreds Ungdomsuddannelses Center De fagligt svageste unge Der skal være fokus på nye læringsformer 123 Odsherred Projekt Vi med børn De fagligt svageste unge 112 Odsherred Regionale netværk Flere målsætninger 37 Odsherred Uddannelsesmentorordning De fagligt svageste unge Uddannelsesskift skal være let og uproblematisk 122 Ringsted Ringsted Mentorkorps De fagligt svageste unge 110 Ringsted Bedre overgange mellem grundskole og ungsomsufddannelse De fagligt svageste unge Ud af komfortzonen kompetenceløft på alle niveauer 111 Roskilde Partnerskabsaftale University College Sjælland 179

37 4.2 Forretningsorden for KKR

38 N OTAT Forretningsorden for KKR KL s medlemskommuner i hver region danner et kommunekontaktråd (KKR), som betegnes Kommunekontaktrådet i Region (KKR.). Ifølge 15 i KL s love består hvert KKR af borgmestrene og et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer, valgt af kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra de politiske partier og listesamarbejder, fra KL s medlemskommuner i den pågældende region. 1. Formål 1.0 KKR har, i overensstemmelse med 14 i KL s love, til formål: At fremme de fælleskommunale interesser for kommunalbestyrelserne i regionale spørgsmål Gennem samarbejde og koordinering af regionale spørgsmål at styrke rammer og betingelser for, at den enkelte kommunalbestyrelse effektivt kan levere den bedst mulige service til sine borgere At styrke kommunernes samarbejde i varetagelsen af opgaver, der går på tværs af kommunerne i regionen. Den 25. september 2013 Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/11 2. Opgaver KKR er en del af KL s politiske organisation. KL s bestyrelse varetager alle kommuners interesser over for regering, Folketinget m.fl. KKR varetager kommunernes interesser i hver region på områder, hvor: Kommunalbestyrelserne har et tæt samspil med regionen og andre regionale aktører Der er en tæt indbyrdes afhængighed kommunerne imellem i opgaveløsningen.

39 KKR skal: 2.0 Drøfte regionale problemstillinger og afklare, hvordan samarbejde og koordinering kan styrke kommunalbestyrelsernes rammebetingelser, udviklingsmuligheder og kvalitet for borgerne 2.1 Bidrage til koordinering og samordning i forhold til de spørgsmål, som skal koordineres eller løses i samarbejde mellem kommunalbestyrelserne og mellem kommuner og region 2.2 Varetage politiske udpegelser af kommunale repræsentanter til regionsdækkende nævn, udvalg m.v. 2.3 Tage initiativ til at kommunalbestyrelserne drøfter, koordinerer og samordner holdninger og synspunkter i regionalpolitiske spørgsmål, herunder arbejdet i de forskellige regionsdækkende organer (fx Væksthus, Vækstforum, Sundhedskoordinationsudvalg m.v.)./. I bilag 1 uddybes KKR s sammensætning/valg og konstituering../. I et tillæg til forretningsordenen findes en nærmere beskrivelse af bl.a. KKR s rolle, opgavefelt (de regionale temaer), de væsentligste politiske udfordringer, sammenhængen til KL, sammenhængen til kommunalbestyrelserne og hovedpunkter i organiseringen af arbejdet. 3. Møder 3.0 KKR s møder er ikke offentlige. 3.1 KKR fastlægger en mødeplan for året og træder sammen i øvrigt, når formanden eller mindst en tredjedel af medlemmerne ønsker det. 3.2 Formanden for KKR sørger for indkaldelse til møder og forbereder KKR s møder og udsender dagsorden i samarbejde med sekretariatet. Sagerne på dagsordenen skal ledsages af fornødent materiale til sagernes bedømmelse. Ethvert medlem af KKR har ret til at få en sag af regionalpolitisk karakter optaget på dagsordenen. 3.3 Dagsorden udsendes senest en uge inden et ordinært mødes afholdelse. Denne frist kan i særlige tilfælde fraviges. Dagsordener fra KKR s møder publiceres på 3.4 KKR s beslutninger noteres i et referat. Referater fra KKR s møder publiceres på 2

40 3.5 Formanden for KKR, og i dennes forfald næstformanden, leder KKR s møder. Formanden træffer bestemmelse i alle spørgsmål vedrørende mødets ledelse og iagttagelse af god orden under mødet. Endvidere formulerer formanden eventuelle afstemningstemaer. 3.6 Sagerne behandles på mødet i den rækkefølge, som formanden bestemmer. 3.7 KKR er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. KKR træffer sine afgørelser ved almindeligt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. 3.8 Udpegelse af en enkelt repræsentant for kommunerne i regionen til varetagelse af et hverv foretages ved flertalsvalg, jf. 24, stk. 1, i kommunestyrelsesloven. Udpegelse af flere repræsentanter for kommunerne i regionen til varetagelse af samme hverv foretages ved forholdstalsvalg, jf. 24, stk. 3 i kommunestyrelsesloven. Som politiske repræsentanter kan kun udpeges medlemmer af kommunalbestyrelserne i kommunerne i regionen. 3.9 Er et medlem af KKR forhindret i at deltage i et møde, meddeles dette til sekretariatet inden mødets afholdelse. Det noteres i referatet, hvilke medlemmer der har været fraværende under mødet. Når et medlem har forfald til et møde, kan den pågældendes personlige stedfortræder (se Bilag 1, punkt 1.2) deltage i mødet. 4. Økonomi og sekretariat 4.0 KL finansierer KKR s virksomhed og stiller sekretariatsbistand til rådighed for KKR. 4.1 KKR tilrettelægger, i samråd med kredsen af kommunaldirektører fra kommunerne i regionen, hvordan kommunernes administrationer medvirker til sekretariatsbetjeningen af KKR og kommunernes regionale samarbejde i øvrigt. 4.2 I forbindelse med KKR s afholdelse af politiske mødearrangementer for kommunalpolitikere kan der opkræves deltagerbetaling. 4.3 KKR kan foreslå, at finansiering af særlige aktiviteter/projekter af interesse for alle kommuner i regionen kan ske ved bidrag fra de enkelte kommuner, hvis kommunerne i regionen giver tilslutning i det konkrete tilfælde. 3

41 4.4 KL s bestyrelse fastsætter nærmere regler om KL s afholdelse af udgifter til KKR s mødevirksomhed samt om vederlag, diæter og godtgørelser til medlemmerne af KKR og de repræsentanter, der af KKR er udpeget til regionale organer i henhold til punkt Ikrafttrædelse 5.0 Ændringer i og tillæg til forretningsordenen skal vedtages af KL s bestyrelse. 5.1 Denne forretningsorden er vedtaget af KL s bestyrelse den 19. september 2013, og den træder i kraft den 1. januar

42 Bilag 1 Kommunekontaktrådets sammensætning/valg og konstituering 1.0 Kommunekontaktrådet (KKR) består af: borgmestrene i KL s medlemskommuner i regionen et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer, valgt af kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra de politiske partier og godkendte listesamarbejder, således at sammensætningen af det enkelte KKR svarer til stemmefordelingen ved valget til kommunalbestyrelser i KL s medlemskommuner i regionen. Bestemmelsen i 6, stk. 2, i KL s love om anmeldelse af listesamarbejder finder tilsvarende anvendelse vedrørende beregning af antallet og fordelingen af pladser mellem de forskellige partier og listesamarbejder. 1.1 KKR kan maksimalt have det dobbelte antal medlemmer i forhold til antallet af kommuner i den pågældende region. Hvis beregningen af sammensætningen af KKR efter punkt 1.0 fører til et større antal medlemmer end dette max. antal, foretages der en forholdsmæssig reduktion af antallet af medlemmer fra de repræsenterede partier/listesamarbejder. Beregningen af den forholdsmæssige reduktion sker med udgangspunkt i følgende hovedprincipper: Et parti/listesamarbejde kan ikke få færre medlemmer i KKR end det antal borgmestre, som er valgt for partiet/listesamarbejdet i kommunerne i regionen Et parti/listesamarbejde, der opfylder betingelserne i KL s loves 15, stk. 2, for at komme i betragtning ved valget af supplerende medlemmer til KKR, skal have mindst et medlem i KKR Slutresultatet af reduktionen er, at underrepræsentationen (dvs. forholdet mellem procentvise andel af stemmerne og procentvise andel af pladserne i KKR) er mindst muligt for det parti/listesamarbejde, der samlet set er blevet mest underrepræsenteret. 1.2 Der udpeges personlige stedfortrædere for medlemmerne af KKR: 1. viceborgmesteren er stedfortræder for borgmesteren. Hvis 1. viceborgmesteren vælges som medlem af KKR af et politisk parti eller listesamarbejde, er 2. viceborgmesteren stedfortræder for borgmesteren. Hvis også 2. viceborgmesteren vælges som medlem af KKR af et politisk parti eller listesamarbejde, vælger kommunalbestyrelsen af sin midte en stedfortræder for borgmesteren til KKR 1

43 Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert af de medlemmer af KKR, som vælges af kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra de politiske partier og listesamarbejder. En stedfortræder kan kun være stedfortræder for eet medlem af KKR. Et medlem af KKR kan ikke også være stedfortræder for et andet medlem af KKR. 1.3 KKR tiltræder, når det konstituerende møde er afholdt, og fratræder, når et nyt KKR tiltræder. De nyvalgte og nyudpegede medlemmer af KKR afholder efter kommunevalget konstituerende møder senest den 31. januar i det år, der følger umiddelbart efter kommunevalget. Indkaldelse til mødet foretages af den borgmester i regionen, der længst har været borgmester, eller, hvis flere har været borgmester lige længe, af den ældste af disse. 1.4 På det konstituerende møde vælges formand og næstformand for KKR blandt medlemmerne. Valget ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet. Valgene sker ved forholdstalsvalg på grundlag af stemmetallene ved det forudgående kommunevalg i KL s medlemskommuner i regionen. Ved valget kan der indgås valgforbund mellem de repræsenterede politiske partier og listesamarbejder. Valgforbund skal være meddelt til KKR s sekretariat senest tre hverdage før afholdelsen af det konstituerende møde. 1.5 Medlemmer af KL s bestyrelse og udvalg fra kommunerne i den pågældende region kan deltage i møderne i det pågældende KKR. 1.6 Er en borgmester efter reglerne i den kommunale styrelseslov midlertidigt fritaget for sine kommunale hverv i hjemkommunen i en forventet periode på mindst 3 måneder, indtræder den personlige stedfortræder, jf. punkt 1.2, i den periode, fritagelsen varer. Er et medlem af KKR, valgt af et politisk parti eller listesamarbejde, på tilsvarende måde fritaget for sine hverv i hjemkommunen, indtræder den personlige stedfortræder efter tilsvarende regler. 1.7 Når formanden får meddelelse om, at et medlem af KKR, valgt af et politisk parti eller listesamarbejde, vil være forhindret i at varetage hvervet i en forventet periode af mindst 3 måneder på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller andre grunde, der kan sidestilles hermed, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i KKR. KKR træffer på dette møde beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede. Når medlemmet på ny kan varetage sit hverv i KKR, udtræder stedfortræderen af KKR. 2

44 1.8 Når et medlem af KKR har forfald til et enkelt møde, kan vedkommendes personlige stedfortræder (se ovenfor i pkt. 1.2) deltage i det pågældende møde i KKR. Det påhviler medlemmet at orientere stedfortræderen herom. 1.9 Ophører et medlem eller en stedfortræder for et medlem, valgt af et politisk parti eller listesamarbejde, i valgperioden med at være kommunalbestyrelsesmedlem, eller udtræder medlemmet/stedfortræderen af det parti eller listesamarbejde, hvis kommunalbestyrelsesmedlemmer har valgt den pågældende til KKR, finder 6, stk. 4, i KL s love tilsvarende anvendelse. I tilfælde af udmeldelse af KL finder 6, stk. 5, i KL s love tilsvarende anvendelse Når et medlem, valgt af et politisk parti eller listesamarbejde, udtræder af KKR, indtræder vedkommendes personlige stedfortræder som medlem af KKR, og kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra det pågældende parti/listesamarbejde vælger en ny stedfortræder. Hvis stedfortræderen ikke ønsker at indtræde som medlem af KKR, vælger kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra det pågældende parti/listesamarbejde et nyt medlem til KKR, og stedfortræderen forbliver som personlig stedfortræder for dette nye medlem Når en stedfortræder for et medlem, valgt af et politisk parti eller listesamarbejde, ophører med at være stedfortræder, vælger kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra det pågældende parti/listesamarbejde en ny stedfortræder Er KKR s formand eller næstformand definitivt udtrådt af kommunalbestyrelsen, foretages valg af ny formand eller næstformand af den gruppe, der har valgt den pågældende formand eller næstformand Er KKR s formand eller næstformand i en forventet periode på mindst 3 måneder forhindret i at varetage formands- eller næstformandshvervet, foretages på tilsvarende måde valg af ny formand eller næstformand for den periode, som forhindringen varer 3

45 Tillæg til forretningsordenen for KKR KKR KOMMUNERNES SAMARBEJDE I REGIONEN Kommunekontaktrådene (KKR) beskæftiger sig med de opgaver, som løses bedst og mest effektivt i et samarbejde mellem kommunerne i regionen. De fem KKR er den organisatoriske ramme om dette samarbejde. KKR Kort fortalt KKR er en del af KL s politiske organisation. Der er fem kommunekontaktråd, ét i hver region. Hvert KKR ledes af en formand og en næstformand, valgt af det enkelte KKR. KKR består af alle borgmestre i regionen og et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer, så sammensætningen samlet set afspejler stemmefordelingen ved kommunalvalget. Antallet af medlemmer varierer derfor mellem de fem KKR og fra valgperiode til valgperiode i det enkelte KKR. Der kan maksimalt være det dobbelte antal medlemmer i KKR i forhold til det pågældende antal kommuner i regionen. Hvert KKR mødes som udgangspunkt fem gange om året. Der er en arbejdsdeling mellem KL s bestyrelse og de fem KKR, hvor KL s bestyrelse varetager alle 98 kommuners interesser over for staten og andre landsdækkende aktører, mens KKR varetager kommunernes interesser på en række regionale kerneområder. KKR arbejder for, at den enkelte kommunalbestyrelses rammer og betingelser er så gode som mulige, så den enkelte kommunalbestyrelse effektivt kan levere den bedst mulige service til sine borgere. KKR er et samarbejde mellem kommunerne, hvor fælles retning og linje skabes i dialog og med afsæt i kommunernes forskellige vilkår, udfordringer og holdninger. Det enkelte KKR tilrettelægger de politiske processer, som er forudsætningen for at skabe den fælles retning og linje, herunder samspillet med kommunalbestyrelserne, udvalgsformænd/udvalg m.fl. Tilsvarende fastlægger KKR, hvordan kommunikationen mellem KKR og kommunalbestyrelserne bedst kan ske. KL s bestyrelse kan tage initiativer til forløb m.v., som involverer KKR med det formål, at de fem KKR samtidig forholder sig til udvalgte temaer/problemstillinger. Ligesom der kan opstå situationer, hvor det viser sig, at det er bedst, hvis de fem KKR har fælles mål og retning. 1

46 KKR på kl.dk Følg KKR s drøftelser på Her finder du også hvert enkelt KKR s hjemmeside med bl.a. dagsordner og referater, mødeplaner, medlemmer, udpegninger samt kontaktoplysninger til formandskab og sekretariat. KKR og de andre regionale fora Det enkelte KKR udpeger ca kommunale repræsentanter til forskellige regionale fora. Nogle eksempler er: Sundhedskoordinationsudvalget Vækstforum Væksthusets bestyrelse Det regionale beskæftigelsesråd Professionshøjskolers bestyrelse Samarbejdsudvalg på sundhedsområdet. De udpegede i de forskellige fora repræsenterer ikke deres egen kommunes interesser, men kommunernes fælles interesser på det pågældende område. Der er derfor brug for et tæt samspil mellem de kommunale repræsentanter og KKR. Gode råd til kommunale repræsentanter i regionale fora Læs mere om de gode råd, der er udviklet som en slags guideline til alle udpegede kommunale repræsentanter i regionale fora, på På politisk niveau samarbejder kommuner og region bl.a. i Kontaktudvalget, hvor alle borgmestre og regionsrådsformanden er medlemmer. Men også i bl.a. Sundhedskoordinationsudvalget, Vækstforum og samarbejdsudvalgene på praksisområdet sidder der repræsentanter for både regionen og kommunerne. Den administrative organisering af samarbejdet De kommunale administrationer og KL s sekretariat bistår de fem KKR med oplæg, analyser, rådgivning, overblik m.v. KL stiller derudover et KKR-sekretariat på to personer til rådighed til hvert KKR. Det er det enkelte KKR, der i samråd med kommunaldirektørkredsen planlægger og prioriterer samarbejdet mellem de kommunale administrationer. Den konkrete indsats løftes af kommunale ledere og medarbejdere. 2

47 KKR s fem kerneområder Samarbejdet i alle fem KKR er koncentreret om fem regionale kerneområder: Sundhed Det specialiserede undervisnings- og socialområde Regional udvikling, erhverv og beskæftigelse Uddannelse Kollektiv trafik KKR tager også emner op, som ikke er indholdt i de fem kerneområder. Det er fx oplæg til staten om trafikinvesteringer, klimastrategier og fælles løsninger af opgaver på det tekniske område. De centrale hovedtemaer, der tegner sig for de fem regionale kerneområder for valgperiode , er skitseret i det følgende. Sundhed KKR spiller en central rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen: Der skal indgås én sundhedsaftale pr. region. KKR og de kommunale medlemmer af sundhedskoordinationsudvalget har til opgave at udarbejde sundhedsaftalen og følge op på den. Alle fem KKR har vedtaget fælleskommunale målsætninger for det nære sundhedsvæsen. Arbejdet med at implementere målene i kommunerne bliver vigtigt i de kommende år. Arbejdet i praksisplanudvalget bliver tilsvarende vigtigt, da udvalget skal beskæftige sig med lægedækning, udmøntning af sundhedsaftalen og den decentrale udmøntning af overenskomsten for almen praksis. Det specialiserede undervisnings- og socialområde KKR har til opgave at koordinere kommunernes indsats på det specialiserede undervisnings- og socialområde, således at der findes en tilbudsvifte, som tilgodeser borgernes behov. Der indgås en rammeaftale hvert år. KKR har til opgave løbende at udvikle og følge op på aftalen, herunder sikre ejerskab til aftalen i de enkelte kommuner. I forlængelse af evalueringen af kommunalreformen vil der blive etableret mere tværregional koordination af tilbud på det specialiserede socialområde gennem indførelse af en national koordinationsstruktur. KKR vil få en central rolle i udmøntningen heraf. Der er udpeget fem tilsynskommuner, som overtager tilsynet den 1. januar Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport, som indgår i rammeaftalen. KKR vil være forum for drøftelser af samarbejdet mellem tilsynskommunen og de øvrige kommuner. 3

48 Regional udvikling, erhverv og beskæftigelse Gode rammer for vækst og jobskabelse i kommunerne bliver fortsat et meget centralt tema på KKR s dagsorden. KKR indgår hvert år en resultatkontrakt med Væksthuset, hvor Væksthusets indsats aftales. KKR har en central rolle i forhold til at sikre et tæt samarbejde mellem den lokale erhvervsservice og den specialiserede indsats for vækstiværksættere i Væksthuset. KKR udpeger medlemmer til det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR). Det er vigtigt, at de kommunale medlemmer af RBR i samarbejde med KKR arbejder for, at RBR leverer relevant overvågning og analyser til understøttelse af arbejdet i kommunernes jobcentre. I forlængelse af evalueringen af kommunalreformen vil erhvervsudviklingsstrategien og den regionale udviklingsplan blive samlet i en ny regional vækst- og udviklingsstrategi. KKR og de kommunale medlemmer af Vækstforum opgave er at arbejde for, at kommunernes interesser i strategien tilgodeses bedst muligt. Uddannelse Kommunerne har som arbejdsgiver en fælles interesse i at få uddannet kvalificerede medarbejdere til kommunen, og veluddannede borgere som kan være med til at sikre væksten i kommunerne. Kommunernes krav til uddannelsesinstitutionerne kræver større opmærksomhed, således at der bliver bedre match mellem uddannelserne og kommunernes efterspørgsel efter kompetencer. KKR s og de kommunale medlemmer af uddannelsesinstitutionernes bestyrelsers opgave er at arbejde herfor. KKR har til opgave at dimensionere social- og sundhedsuddannelserne, pædagogog pædagogiske assistentuddannelse. KKR spiller en rolle i forhold til at sikre, at dimensioneringen afspejler kommunernes behov, og at der stilles det aftalte antal praktikpladser til rådighed. Kommunerne har en fælles interesse i få veluddannede borgere, som kan være med til at sikre væksten i kommunerne. I KKR kan kommunerne i fællesskab aftale indsatser, der understøtter dette. Kollektiv trafik Kommunerne ejer og driver i fællesskab med regionerne de trafikselskaber, som står for udbud og drift af kollektiv bustrafik. En af de væsentligste udfordringer er at sikre sammenhængen i kollektiv trafik. I evalueringen af trafikselskaberne lægges der op til en bedre koordinering mellem kommune, region og stat på trafikområdet. Her spiller KKR en vigtig rolle i forhold til at opfylde dette mål. 4

49 4.3 Godkendelse af liste over udvalg som KKR Sjælland i valgperioden skal udpege til

50 Velkommen til KKR Sjælland KKR Sjælland Holbæk Kommune Kanalstræde 2 Postboks Holbæk 1

på alle niveauer Greve "Fastholdelsespakken - fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

på alle niveauer Greve Fastholdelsespakken - fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Projektoversigt 2013 Opdateret Greve Virksomhedsindsatsen 204 Greve Inklusion og efteruddannelse 200 Greve EU socialfondsprojekt 203 Greve "Fastholdelsespakken - fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Placeringsstatistik 18 årige

Placeringsstatistik 18 årige Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland UU Lolland Falster UUV Køge Bugt UU Nordvest- Sjælland UU Vestsjælland UU Sjælland Syd Placeringsstatistik 18 årige 1 Placeringsstatistik for 18 årige i

Læs mere

Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet

Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til kommunerne i Hovedstadsregionen Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet

Læs mere

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP Januar 2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Kommissorium... 3 Vidensdeling... 3 Faglig udvikling... 3 Netværksgruppens medlemmer... 4 Netværksgruppens arbejde i

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

VelfærdsInnovation Sjælland

VelfærdsInnovation Sjælland VelfærdsInnovation Sjælland VIS Velfærdsteknologikonference 2015 Sørup Herregård, d. 4. marts 2015 Hasse Petersen, VelfærdsInnovation Sjælland www.vi-s.dk Udvælgelse og implementering af velfærdsteknologi

Læs mere

Uddannelser fra Sjælland skal styres fra Sjælland. Status nu: Formål:

Uddannelser fra Sjælland skal styres fra Sjælland. Status nu: Formål: Campus Haslev De fagligt svageste unge Uddannelser fra Sjælland skal styres fra Sjælland Campus Haslev - et unikt udviklingssamarbejde mellem en række regionale ungdomsuddannelsesinstitutioner, VUC, Faxe

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet

Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet Det lave uddannelsesniveau er et fælles problem for kommunerne i KKR Sjælland.

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthusene i Danmark - Fakta I alt 5 Væksthuse i Danmark ét i hver region. Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Særligt dyre anbringelser i region sjælland 2011

Særligt dyre anbringelser i region sjælland 2011 Roskilde den 23. maj 2012 Særligt dyre anbringelser i region sjælland 2011 Udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af: Dorte Olsen, Kalundborg kommune Leif Stockholm, Region Sjælland Pia Winther, Roskilde

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 BILAG 3 13. juni 2013 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 Baggrund/Indledning Væksthusene er, som en del af aftalen fra 2009 mellem KL og regeringen om kommunernes overtagelse

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 19. september 2012 kl. 14.00 til 15.00 hos Selandia-CEU Deltagere: Flemming Lassen, EUC NVS/3F Henrik Andersen, Selandia CEU/Dansk Byggeri Jørgen Kay, VUC VSS Lars Thore Jensen,

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 Job- og uddannelsesmesse i Region Sjælland! Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 arrangeret af: Ringsted Hallerne Messeoversigt = 1 m 2 HAL A HAL B Indgang Indgang Indgang Indgang Indgang Velkommen

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Vækstfabrikkerne Version 2.0

Vækstfabrikkerne Version 2.0 Vækstfabrikkerne Version 2.0 Dette dokument har til formål kort at opsummere status på Vækstfabrik-projektet samt den overordnede strategi og økonomi bag det kommende Vækstfabrikkerne 2.0 projekt. Udover

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Referat. 11. april 2014. Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014

Referat. 11. april 2014. Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014 Referat 11. april 2014 Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014 Dato: Fredag den 4. april Tidspunkt: Kl. 10.00 12.00 Sted: Væksthus Hovedstadsregionen, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø Væksthus Hovedstadsregionen

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 24. august 2010 kl. 15.30 til 17.30 hos Selandia-CEU Deltagere: Frank Tonsberg, EUC NVS Lars Thore Jensen, VUC NVS/UCSJ Ulla Koch, VUC VSS/UCSJ Jens Timm Jensen, VUC NVS Jørgen

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Punkt 8 - bilag 5 NOTAT

Punkt 8 - bilag 5 NOTAT Punkt 8 - bilag 5 NOTAT Pilot-fasen Pilotfasens formål er at teste serviceassistent-konceptet, hvilket betyder, at det beskrevne koncept prøves af på virkeligheden. Afprøvningerne vil blive vurderet og

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015 Referat mandag den 1. juni 2015 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Dialogtema Ny beskæftigelsesreform og Erhvervsuddannelsesreform...2

Læs mere

- Jobcenterets rolle i uddannelsespolitikken

- Jobcenterets rolle i uddannelsespolitikken - Jobcenterets rolle i uddannelsespolitikken 1. Uddannelsesrådet 2. En indgang til erhvervslivet 3. Virksomhedsservice 4. Partnerskabsnetværk 5. Local Social Responsibility 6. SUK Festivalen 7. Kortere

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Fokusområder 2014. 2. Senhjerneskade herunder pensionsreformens betydning

Fokusområder 2014. 2. Senhjerneskade herunder pensionsreformens betydning Fokusområder 2014 1. Ministertema 2014: Godkendelse og tilsyn 2. Senhjerneskade herunder pensionsreformens betydning 3. Metodeudvikling herunder evidens & effekt med misbrugsområdet og nyspecialisering

Læs mere

Ud af komfortzonen kompetenceløft på alle niveauer. Status nu: Formål:

Ud af komfortzonen kompetenceløft på alle niveauer. Status nu: Formål: AM-bevægelse Ud af komfortzonen kompetenceløft på alle niveauer Sygemeldte borgere, og svage borgere, der mangler motion som motivation. Projektet sikrer via styret motion og bevægelse, at borgeren understøttes

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner 22.4.2010 1 Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner J.nr.: 16.21.12.G00 Sagsid: 997520 Initialer: Kam.sf Sagsfremstilling I maj/juni

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Slutevaluering Udarbejdet af Center for VækstAnalyse Væksthus Sjælland Juli 2014

Slutevaluering Udarbejdet af Center for VækstAnalyse Væksthus Sjælland Juli 2014 Slutevaluering Udarbejdet af Center for VækstAnalyse Væksthus Sjælland Juli 2014 Indhold Konklusioner og fremadrettede anbefalinger... 2 Deltagertilslutning og de gennemførte aktiviteter... 2 Deltagernes

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Stk. 2 Centerrådet kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 2 Centerrådet kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets møder uden stemmeret. Forretningsorden for Centerrådet 1 Sammensætning: Centerrådet sammensættes af et bestyrelsesmedlem fra hver udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser og et fra hvert VUC, som har hjemsted i VEU-centrets geografiske

Læs mere

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Præsentation på workshop om uddannelse på Bornholm Bornholms Akademi 23. april 2014 Agenda

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 4. februar 2013 kl. 14.00 til 16.00 hos Selandia-CEU Deltagere: Flemming Lassen, EUC NVS/3F Frank Tonsberg, EUC NVS Henrik Andersen, Selandia CEU/Dansk Byggeri Jens Timm Jensen,

Læs mere

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Referat Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Afbud/fraværende: Irene Kristensen indkaldes kl. 13.05 til punkt 42 Susanne Strunk indkaldes kl. 13.20 til punkt 43 Pkt. Tekst

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 4. DECEMBER 2008 LEDELSESSEKRETARIATET Skovbogade 3 4000 Roskilde Jour.nr.: 1200-10219-00061-08 Telefon: 46 35 14 48 Beslutningsreferat af møde nr. 4-2008 i Kredsrådet for Midt-

Læs mere

Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning 1 Aftalens deltagere Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner indgår med virkning fra den 1. april 2015 aftale om nedsættelse af

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Erhvervsfremme i Silkeborg

Erhvervsfremme i Silkeborg Erhvervsfremme i Silkeborg 1. Sådan arbejder vi med erhvervsfremme 2. Opbygning af erhverv Silkeborg Hvem er jeg? Gregers Pilgaard, Cand.scient.pol. Udviklingschef i Silkeborg Kommune, Strategi & Udvikling

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere