Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen 1"

Transkript

1 Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi v. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Niels Bohrs Vej 9, 6700 Esbjerg

2 Indhold 1. Introduktion Anvendt empiri Muligheder for at indsamle data via Internettet Hvad er fordele og ulemper ved at anvende denne form for indsamling? Det praktiske og økonomiske aspekt Er det let at foretage undersøgelser via internettet? Er det nu så hurtigt at foretage undersøgelser via internettet? Er det billigt at foretage undersøgelser via internettet? Fejlkilder i spørgeundersøgelser via internettet Fejlkilder i forarbejde og dataopsamling Fejl i forbindelse med stikprøveudvælgelsen Non-response Reponse error Konklusion...21 Referencer...23 Bilag

3 1. Introduktion Kvantitative spørgeundersøgelser rettet mod forbrugerne anvendes ofte i forbindelse med forskning i forbrugeradfærd og markedsundersøgelser i kommercielt øjemed. Traditionelt har disse spørgeundersøgelser været gennemført enten postalt ved hjælp af selvudfyldte skemaer, telefonisk, eller ved et face-to-face interview. Svarene blev indtil omkring 1990 som regel registreret på papir for senere manuelt blive at overført til computer med henblik på indlæsning i en eller anden form for databehandlingsprogram. I starten af 1990 erne blev en del af denne indtastning afløst af indscanning af udfyldte papirskemaer samt direkte indtastning af svarene enten af (telefon)intervieweren (Computer Assisted Telephone Interviewing samt Computer Assisted Personal Interviewing) eller muligvis af respondenten selv, såfremt der var tale om et face-to-face interview. At intervieweren skulle deltage i eller være til stede under indtastning af svarene skyldtes, at overførslen af svaret mellem respondenten og intervieweren som regel ikke var helt ukompliceret at foretage, hvorfor det var nødvendigt, at respondenten kunne indtaste svaret i en computer, hvorfra andre senere kunne flytte svaret til det, der skulle blive det endelige datasæt. Desuden var det tilgængelige software ofte ikke særligt brugervenligt, ligesom respondenterne ofte havde behov for assistance i forbindelse med anvendelse af computere i al almindelighed og indtastningen i særdeleshed, fordi de ikke kunne forventes at have stor erfaring med anvendelse af EDB. Med den mere almindelige udbredelse af computere og adgang til internettet samt en stærkt forbedret brugervenlighed i software, ikke mindst i form at grafiske brugergrænseflader, er der opstået nye muligheder for at indsamle data. Dette skyldes to forhold: For det første er respondenten i stand til at håndtere det nødvendige software på egen hånd. Det vil sige, at respondenten kan udfylde skemaet uafhængigt af interviewerens tilstedeværelse. For det andet kan respondenten via internettet eller en anden form for dataoverførsel få adgang til spørgeskemaet og afgive sine svar fra sin egen computer til forskerens computer. Det betyder, at det er muligt at gennemføre en helt automatiseret spørgeundersøgelse også med almindelige mennesker, hvor både skema og svar er virtuelle og mere eller mindre automatisk udveksles mellem respondent og den, der gennemfører undersøgelsen, via internettet. Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

4 En sådan let adgang til informationsudveksling lyder umiddelbart tillokkende og giver varsler om at andre former for dataindsamling i kvantitativt baserede undersøgelser vil være historie om kort tid. Men mon ikke, der også vil vise sig at være problemer med denne form for dataindsamling, hvis man vælger at kigge lidt nærmere på den? Såfremt dette er tilfældet vil det, som altid være en afvejning af fordele og ulemper ved de forskellige muligheder for dataindsamling, der vil være afgørende for, hvilken form for indsamling, der vælges, ligesom det formentlig stadig vil være nødvendigt at være opmærksom på de problemer, der kan være forbundet med den valgte indsamlingsmetode og bedst muligt gardere sig mod disse problemer i sit research design. Der fokuseres særligt på postalt udsendte skemaer i sammenligningen, idet dette er den form for kontakt, der er den mest umiddelbare konkurrent til skemaer publiceret via internettet, fordi det er denne metode, der typisk anvendes ved større undersøgelser, der skal dække en geografisk spredt population. Hvis populationen ikke er geografisk spredt og/eller repræsentativitet ikke anses for at være vigtigt, er for eksempel mall-intercept eller husstandsomdelte skemaer naturligvis også mulige alternativer som metode til distribution og indsamling af spørgeskemaerne, fordi de er forholdsvis hurtige og billige at gennemføre i forhold til en postudsendt undersøgelse. Papiret her indledes med en kort gennemgang af de forskellige muligheder, der eksisterer for at gennemføre en spørgeundersøgelse via internettet. Herefter vil der være en gennemgang af fordele og ulemper ved at anvende de nye muligheder generelt og herefter i forhold til minimering af fejl i undersøgelsesresultatet. Til slut konkluderes på, om, og i givet fald under hvilke forudsætninger, denne form for dataindsamling er at foretrække frem for de hidtil anvendte teknikker til indsamling af data hvor respondenten selv udfylder skemaet. I bilag findes herudover en kort vejledning i at fremstille et spørgeskema og foretage dataindsamling via internettet ved anvendelse af HTML samt en liste over retningslinier for gennemførelse af spørgeundersøgelser via internettet. 1.1 Anvendt empiri I papiret anvendes, udover andres publicerede resultater, også resultater fra en undersøgelse, forfatteren har gennemført i anden forbindelse. Der er således ikke tale om en decideret undersøgelse af internettets anvendelighed i forbindelse med spørgeundersøgelser og derfor er Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

5 der heller ikke nogen eksperimentplan med kontrolgrupper og så videre. Ikke desto mindre anses resultaterne med hensyn til for eksempel svartider og så videre for at være anvendelige som kontrol af de i øvrigt amerikanske undersøgelser gyldighed under danske forhold. Undersøgelsen blev gennemført i april/maj/juni måned Den blev gennemført som en kombination af en indledende screening pr. telefon af 1673 respondenter. Disse var udvalgt tilfældigt ved hjælp af en tillempet two-stage klyngeudvælgelse. Det lykkedes at træffe 1325 respondenter hjemme efter mindst 3 forsøg pr. telefonnummer. Af disse 1325 havde 688 adgang til internettet 2 og 407 indvilgede i at deltage i undersøgelsen. Samtidig med at indvilge i at deltage indvilgede respondenten også i at opgive sin adresse. Umiddelbart herefter blev der sendt en mail med et link til at spørgeskema udarbejdet i HTML. Spørgeskemaet indeholdt 82 spørgsmål fordelt på 8 sektioner. Det er dog kun på de 54 spørgsmål, det er muligt at registrere, om respondenten har svaret, idet nogle spørgsmål ikke gjaldt alle respondenter. I den første periode blev svaret sendt retur via respondentens mailsystem, men da dette gav en del problemer, blev svaret senere returneret via internettet men stadig i en . Det lykkedes at sende til 402 ud af de 407, der indvilgede. For de sidste 5 lykkedes det aldrig, trods genopkald og konfirmation af adressen, at sende til vedkommende. I nogle tilfælde skyldes det formentlig, at postboksen var fuld, selv om respondenten ikke mente, at dette kunne være tilfældet. Hvis der ikke var modtaget svar efter 2 uger, blev 1. rykker sendt ud og efter ca. endnu 14 dage blev 3. rykker sendt ud. 2. rykker var stadig med et link til skemaet, mens 3. rykker indeholdt spørgeskemaet i den fremsendte i håb om at dette ville få respondenten til at svare. Tal fra undersøgelsen findes i bilag C. 2. Muligheder for at indsamle data via Internettet. Der findes en række muligheder for dataindsamling på Internettet. Overordnet kan disse opdeles i observation (af click-stream data fx), eksperimenter og spørgeundersøgelser. Data kan hentes på websider i al almindelighed, på virksomheders websider og direkte hos brugerne (Furrer 2001). Eftersom denne afløsningsopgave omhandler spørgeundersøgelser hvor re- 2 Adgang til internettet er her tolket som en adgang, der må anvendes, også til privat brug. Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

6 spondenten selv udfylder skemaet, er det denne type dataindsamling, der behandles i det følgende. Som i andre kvantitative undersøgelser skal respondenterne også i undersøgelser, der gennemføres ved hjælp af internettet, alle stilles de samme spørgsmål på den samme måde. Til det formål skal der fremstilles et spørgeskema, der kan publiceres i elektronisk form og som kan opfange og returnere respondentens svar. Elektroniske spørgeskemaer kan udarbejdes i HTML eller lignende eller ved hjælp af specialsoftware. Problemet med megen af denne software er, at den for mange er prohibitivt dyr at anvende. Særligt problematisk er det at finde billig software, der også kan modtage data. Det er muligt at finde software til fremstilling af spørgeskemaer, der er gratis (for eksempel på men når der læses lidt nærmere i vejledningen fremgår det, i alle de tilfælde, undertegnede har undersøgt, at der skal betales for at modtage data ved hjælp af det fremstillede spørgeskema, enten i form af en licens til software til at modtage data på serveren eller i form af betaling for at lagre data på en værtscomputer. I nogle tilfælde er det dog muligt at modtage enten et begrænset antal svar, anvende et begrænset antal variable eller få sine data lagret en kort tid uden at betale for det. På grund af ovennævnte problemer er det derfor en overvejelse værd at selv at fremstille sit spørgeskema ved hjælp af HTML. ADOBE ACROBAT, som er ret udbredt, kan også anvendes til at fremstille spørgeskemaer til publicering på internettet, men en afprøvning af programmet viser, at det er forholdsvist tungt at sætte sig ind i. Herudover kræver anvendelse af programmet, at respondenten er i besiddelse af en Acrobat Reader for at kunne læse skemaet, og dette kan ikke forventes at være tilfældet for en almindelig respondent. Et alternativ til selv at fremstille skemaet og indsamle data er naturligvis at købe ydelsen hos et firma som har den nødvendige software. Dette har også hidtil været ganske omkostningsfyldt, men med den stigende konkurrence på området er prisniveauet faldende. Et eksempel på et firma i den billigere ende er Letbot (www.letbot.dk). Her angives en undersøgelse med under respondenter at kunne gennemføres for omkring kroner afhængigt af antal spørgsmål. For vejledning i fremstilling af spørgeskema, se i øvrigt bilag A. Det færdige spørgeskema kan udfyldes direkte på den computer, det ligger på (som i CAPI). Anvendes internettet til offentliggørelse af skemaet kan dette ske direkte i en (kræver Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

7 at respondentens system kan læse HTML), kan være vedhæftet en eller være et link til en web-site i en (Bradley, 1999). Svaret kan sendes tilbage elektronisk via internettet eller i en og svaret kan blive modtaget direkte i en mail, som en vedhæftet fil eller blive skrevet direkte ned i en database på modtagerens server. De forskellige metoder stiller forskellige krav til respondenten og har derfor hver for sig fordele og ulemper. Dette er emnet for det følgende afsnit. 3. Hvad er fordele og ulemper ved at anvende denne form for indsamling? Ved en vurdering af, om det er mere hensigtsmæssigt at anvende internettet til dataindsamling er der to hovedområder, der må inddrages. Det ene er det praktiske arbejde og de økonomiske omkostninger, der er i forbindelse med at gennemføre en undersøgelse og det andet element er en vurdering af, om undersøgelsens resultater bliver mere eller mindre retvisende ved anvendelse af denne form for indsamling. Ofte vil det være nødvendigt med et trade-off mellem det ene og det andet aspekt og gennemgangen her nedenfor søger at kaste lys over hvilke elementer, der bør inddrages i denne afvejning. 3.1 Det praktiske og økonomiske aspekt I forbindelse med surveys er det naturligvis en fordel, hvis det er muligt at automatisere indsamlingsprocessen, da denne normalt optager mange ressourcer såvel i form af penge som i form af tid. Det fremføres ofte som argument til fordel for at foretage undersøgelser via Internettet, at det er nemt, hurtigt og billigt. Disse påstande vil blive undersøgt nærmere i det følgende Er det let at foretage undersøgelser via internettet? Er det nemt at foretage undersøgelser via Internettet? Hertil kan der svares både ja og nej. Det er let at sende s ud til mange og man slipper for tastearbejdet i forhold til de traditionelle undersøgelsesformer, men der er også forhold, der besværliggør arbejdet her som andre steder. For det første er det nødvendigt at udarbejde et indsamlingsinstrument: Et spørgeskema. Det er ikke en uoverstigelig opgave at lære at fremstille et sådant spørgeskema, men det er mere krævende, især for den utrænede, end det er at fremstille et spørgeskema, der skal publiceres på papir. Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

8 For det andet skal respondenterne kontaktes, enten via internettet alene eller via en kombination af internet og en af de traditionelle metoder. Dette vil blive diskuteret nærmere under afsnittet om fejlkilden non-response. Kontakten via internettet kan ske hurtigt og let enten via en hjemmeside eller en til respondenten. Kontaktes respondenterne via er det nødvendigt at sikre sig, at respondenten kun kan se sin egen adresse og ikke adresser på alle andre, der er sendt til. Dette er det muligt at undgå, for eksempel ved at anvende blind copy faciliteten, som findes i de fleste mailprogrammer. For det tredje skal respondenten svare. Det er som hovedregel rigtigt, at det er langt lettere at svare via internettet end via almindelig post. Men det er ikke lettere at svare via internettet end via for eksempel en telefon. Det kan vel endda med nogen ret hævdes, at det for mange mennesker er mere fremmed at svare via internettet end via de gammeldags metoder. Og på grund af problemer med kommunikationen mellem de forskellige former for software går det at svare heller ikke altid helt smertefrit. Som eksempel på dette kan nævnes en undersøgelse undertegnede foretog i april/maj/juni 2002, hvor hele 11% (34 ud af 301) af svarene ikke kunne bruges enten fordi respondenten ikke kunne afsende svaret eller fordi det modtagne svar var tomt. Det er muligt (næsten helt) at undgå disse problemer, men igen: Det kræver, at undersøgeren har den fornødne kunnen på området. Problemet er i øvrigt behandlet i bilag A. For det fjerde skal svarene modtages og indarbejdes i relevant analysesoftware. Det er naturligvis lettere at modtage svaret elektronisk end selv at skulle taste data ind. Men ofte modtages svarene i form af s eller vedhæftede filer og arbejdet med at samarbejde disse og efterfølgende indlæse dem er formentlig ikke mindre end arbejdet med løbende at indtaste data i forbindelse med edb-understøttet telefon- eller personligt interview. Og det er bestemt ikke lettere end arbejdet med at scanne svarene fra spørgeskemaer ind i et softwareprogram. Det sidste gælder selvfølgelig kun, såfremt undersøgeren er i besiddelse af det krævede hardog software i form af scanner og indlæsningsprogram. Rigtig let bliver det først at foretage modtagelse og indarbejdelse i analysesoftware, såfremt data modtages direkte ned i en database. Dette kræver imidlertid, at modtagerserveren er sat rigtigt op til dette og det kræver igen viden ud over hvad mange er i besiddelse af og derfor medvirken og velvilje fra EDBafdelingen hvis man har adgang til sådan en. Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

9 Til slut er der opfølgning på undersøgelsen. Denne består især af at svare på spørgsmål og kommentarer fra respondenterne. Igen må man sige, at adgangen hertil er enkel, idet dette kan foregå via . Men det bør tilføjes, at det ikke er meget lettere end det, der kan foregår pr. telefon. Især ikke, når kommunikationen er om opklarende spørgsmål. Såfremt der er tale om kommunikation med mere substans er det klart en fordel, at der ved anvendelse af findes skriftlig dokumentation ligesom det er muligt at styre hvem, der svarer på hvad. Det betyder, at lederen af undersøgelsen har mulighed for selv at svare på de spørgsmål, som han finder kræver, at han selv svarer. Det kræver formentlig også mindre overvindelse for respondenten at sende en med et opklarende spørgsmål eller en kommentar, end det gør at ringe op til den, der står for undersøgelsen, og spørge. Alt i alt må det siges, at det at foretage en spørgeundersøgelse via internettet ikke altid er lettere end at foretage spørgeundersøgelsen ad de traditionelle kanaler. Om det er lettere afhænger af, hvorledes det vælges at gennemføre undersøgelsen men mest af, om den type undersøgelser gennemføres ofte, idet det så er muligt at opbygge en vis rutine, hvilket er den væsentligste forudsætning for, at det er lettere at gennemføre denne type undersøgelse end de traditionelle Er det nu så hurtigt at foretage undersøgelser via internettet? Et andet argument, der ofte fremhæves som en god grund til at vælge at gennemføre sin undersøgelse via internettet er, at det er langt hurtigere end at gennemføre undersøgelser postalt eller via telefax. I tabel 1 er vist resultater fra flere forskellige undersøgelser af denne påstand. Tabellen viser, at internettet virkelig er et hurtigt medium til at foretage spørgeundersøgelser, idet svartiden gennemsnitligt er kortere end hvad der er gældende for postale undersøgelser. (Dog ikke hurtigere end undersøgelser pr. telefax). Det ses af tabellen, at responstiden for on-line surveys er fundet til at være omkring 3 dage for halvdelen af svarene (Coupier et al. 2001). Lignende resultater blev fundet af Tse (1998) og Dommemeyer og Moriarty (2000). Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

10 Svartid internet Svartid, post Svartid, telefax Coupier et al (2001) 50% af svarene indenfor 3 dage (Cobanoglu, 2001) 5,97 dage 16,46 dage 4 dage med link til skema (dage i gns.) (Schillewaerdt et al. 1998), Annonce i blad m. link posting i nyhedsgrupper hyperlink fra andre websider 50 % indenfor 16 dage 50% indenfor 3 dage, 79 % indenfor 1 uge % indenfor 1 dag med link Dommemeyer and Moriarty, (2000) Mellem 2,5 og 8 dage i gennemsnit Typisk omkring 12 dage i gennemsnit 8.8 dage i gennemsnit Svartiden, denne undersøgelse 13, 98 dage i gennemsnit. 2,54 til 3,52 dage i gennemsnit efter udsendelse af mail/rykker 28,33 % af svarene inden for 3 dage (52,5-58 % af svarene efter udsendelse af rykker, excl. den 3.) 43 % af svarene indenfor 1 uge (77-87 % efter udsendendelse af rykker) Tabel 1: Svartider ved postale spørgeundersøgelser Svartiden i den forhåndenværende undersøgelse er dog på 13,98 dage i gennemsnit, hvilket er noget højere end de øvrige rapporterede svartider. Den høje gennemsnitlige svartid hænger blandt andet sammen med, at rykkerproceduren indebar 3 rykkere med 14 dages mellemrum. En mere korrekt værdi er formentlig svartiden for dem, der svarede uden rykker, idet der ikke for nogen af de opgivne undersøgelser er angivet noget om rykkerprocedure. Svartiden for den nævnte gruppe var gennemsnitligt på 3,52 dage med 55,17 % af svarene indenfor 3 dage og 83,77% af svarene indenfor en uge. Det kan i øvrigt diskuteres, om det gennemsnitlige antal data til svar er et rigtigt mål, når det skal vurderes, om det er hurtigt at foretage undersøgelser via internettet. Årsagen til dette er primært, at fordelingen i svartiderne er meget skæv. Betragtes tabel 1 igen, ses det, at det er meget almindeligt, at mediansvartiden ligger omkring 3 dage. og 75 % fraktilen nås før den Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

11 første uge efter udsendelse (eller tid, fra en rykker er sendt ud) er omme. Dette betyder, at internettet, set ud fra dette perspektiv, faktisk er et hurtigt medium, idet det kun er vedholdenhed i forhold til at rykke for svar for at øge svarprocenten, der giver den øgede gennemsnitlige svartid. Samtidigt skal det nævnes, at også rykkerproceduren bliver væsentligt hurtigere at gennemføre, idet der kan gå kortere imellem rykkerne, og det er langt lettere at sende disse ud end ved gennemførelse af en traditionel postal undersøgelse. Konklusionen må være, at internettet klart vinder over postudsendte spørgeskemaer for så vidt angår den hastighed hvormed svarene modtages og dermed også den hastighed hvormed undersøgelsen inklusive rykkerprocedurer kan gennemføres Er det billigt at foretage undersøgelser via internettet? Hvorvidt det er billigt at foretage undersøgelser via internettet kommer i høj grad an på hvem der foretager undersøgelsen og hvem man spørger undersøger eller respondent. En beregning (Cobanoglu, 2001) viste, at det i gennemsnit kostede 1,07 $ pr. respondent (ikke svar) at gennemføre en webbaseret undersøgelse med 100 respondenter mod 1,19 $ for en faxudsendt undersøgelse og 2,60 $ for en traditionel postudsendt undersøgelse. Denne beregning er dog problematisk, idet der ikke er inddraget udgifter til forarbejde og indtastning af svar. Disse omkostninger kan være betydelige og derfor er det nødvendigt i hvert enkelt tilfælde at overveje, hvad der bedst kan betale sig. Nedenfor fremhæves nogle elementer, der kan bør inddrages i en sådan overvejelse. Såfremt den, der foretager undersøgelsen er i besiddelse af den nødvendige software i forvejen, betaler efter flat-rate, selv har mulighed for at modtage svar og tid ikke er en knap faktor, der skal betales for, er det alt andet lige ganske billigt at foretage en undersøgelse via internettet, idet der i denne form for undersøgelser ikke skal bruges hverken porto, papir eller interviewer-tid, men til gengæld tid til ekstra grundigt forarbejde, software og opkobling til internettet. Såfremt alle disse ting skal betales, kan det meget vel blive en dyr affære selv at foretage en undersøgelse via internettet, blandt andet fordi den nødvendige software kan være dyr ( kroner for en et-årig licens til det nødvendige software er ikke usædvanligt, men som omtalt senere, findes der langt billigere alternativer), ligesom de mandetimer, der skal anvendes på projektet også vil være af en anseligt antal såfremt undersøgeren er utrænet i at gennemføre denne form for undersøgelse. At teste spørgeskemaet på internettet, modtage data og kommunikere med respondenter via kræver også en vis tid på internettet, hvorfor det Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

12 ikke er gratis at foretage undersøgelser på denne måde, såfremt man ikke er koblet op med flat-rate betaling. For respondenten er det heller ikke uden omkostninger at deltage i undersøgelsen, idet det i det mindste kræver, at spørgeskemaet åbnes on-line samt at svaret sendes retur. Dette behøver dog ikke medføre væsentlige omkostninger for respondenten, idet et HTML-spørgeskema, selv med mange spørgsmål kan åbnes på omkring 30 sekunder og svaret sendes retur på under 1 sekund via et almindeligt telefonmodem. Hvis der anvendes et skema, hvor respondenten er nødt til at være on-line hele tiden under udfyldelsen eller megen grafik, farve eller lyd øges denne omkostning naturligvis for respondenten med mindre denne betaler flat-rate. Flatrate betaling bliver meget mere udbredt i disse år, og derfor vil dette problem blive mindre allerede inden for få år. Svaret på spørgsmålet i indledningen må være, at det især er billigere at foretage undersøgelser via internettet, hvis den, der skal foretage undersøgelsen er erfaren i området og/eller har billig adgang til software og opkobling til internettet. 3.2 Fejlkilder i spørgeundersøgelser via internettet. Spørgeundersøgelser gennemføres med henblik på at skaffe viden om det område, der undersøges. Derfor må det ved vurdering af fordelen ved at anvende en form for undersøgelse frem for en anden også overvejes hvorvidt risikoen for at begå fejl i forhold til estimation af de parametre, der indgår i undersøgelsen er mindre eller større ved anvendelse af den nye metode end den var ved anvendelse af de metoder, den holdes op imod. De forskellige fejlkilder i markedsanalyse gennemgås i det følgende efter den struktur, der anvendes i Malhotra (1998) I følge denne struktur skelnes der overordnet mellem fejl der er en følge af, at der udtages en stikprøve i stedet for at undersøge alle individer. Denne fejl formindskes efterhånden som stikprøvens størrelse øges. Eftersom der kun er meget få direkte omkostninger forbundet med selve udsendelsen og besvarelsen af spørgeskemaet ved anvendelse af internettet til opgaven, har denne form for dataindsamling som udgangspunkt en fordel i forhold til andre indsamlingsformer for så vidt gælder muligheden for at gennemføre store undersøgelser. Dette gælder naturligvis kun såfremt det er muligt at indsamle data ved anvendelse af denne metode alene. Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

13 fejl, der opstår uafhængigt af antallet, der inddrages i stikprøven (non-sampling error). Denne fejl oftest af ukendt størrelse og retning. Nonsampling error kan skyldes fejl i forarbejde og opsamling af data, fejl i udvælgelse af stikprøven, nonresponse ( at nogle af de udvalgte ikke svarer) og endelig fejl/skævheder i de svar, der faktisk modtages (reponse error). Disse fejltyper diskuteres her nedenfor Fejlkilder i forarbejde og dataopsamling Forskeren kan begå fejl i forberedelsen af undersøgelsen og i den efterfølgende databehandling. For det første kan undersøgeren begå fejl i forbindelse med fremstilling af spørgeskemaet. De fejl, der er særlig fare for at begå i forbindelse med undersøgelser via internettet hænger nøje sammen med automatisering af datafangsten. Dette skyldes, at svarene sendes automatisk tilbage med de værdier og de variabelnavne, som undersøgeren har defineret i sit spørgeskema. Dette betyder, at selv små fejl kan få massive konsekvenser, især fordi de er svære at opdage og i hvert fald som regel er umulige at reparere senere. Et eksempel kan være, at man er kommet til at give den samme returværdi til de to køn i sit skema. Det betyder, at man ikke efterfølgende kan anvende denne variabel til noget. På grund af dette er det meget vigtigt at kontrollere skemaet meget nøje, inden det publiceres. For det andet kan der opstå fejl i forbindelse med indsamling af data og den efterfølgende indlæsning i analysesoftware. Denne fejl har sammenhæng til udarbejdelse af spørgeskemaet, idet det er vigtigt at vide, i hvilken rækkefølge, data står i den svar-mail, der kommer tilbage. Særligt manglende svar (hvis der ikke er en default-værdi) og tekstbokse kan give problemer i form af ændret rækkefølge i de indkomne svar og kun for nogle af respondenterne, vel at mærke. Derfor er det meget vigtigt at checke sine data grundigt inden analyserne foretages. Ovenstående peger på, at det er vigtigt at huske, at automatisering ikke er det samme som afskaffelse af fejl. Automatisering medfører snarere, at de fejl, der før opstod i form af tilfældige udsving på grund af udfyldnings- og indtastningsfejl, nu erstattes med konstante fejl, der kan give bias i resultatet og i værste fald have betydelige konsekvenser for undersøgelsens validitet. Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

14 3.2.2 Fejl i forbindelse med stikprøveudvælgelsen Den anden væsentlige fejl, der ofte opstår som følge af, at en undersøgelse gennemføres via internettet, er fejl i forbindelse med stikprøveudvælgelsen, idet rammen her ikke tillader en fuldstændigt tilfældig udvælgelse blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen. Hvorvidt dette er et alvorligt problem i den konkrete undersøgelse afhænger naturligvis af, hvad der skal undersøges og dermed af, hvilken population, der er tale om. Nogle væsentlige emner i forbindelse med stikprøveproblematikken berøres i det følgende. For det første er det ikke muligt at foretage en repræsentativ undersøgelse blandt den almindelige befolkning, fordi de mennesker, der har adgang til internettet ikke repræsentative for hele befolkningen. Over 50% af befolkningen har ifølge Danmarks Statistik adgang til internettet, men de er gennemgående yngre og mere veluddannede end befolkningen som sådan. Hidtil har der også været en betydelig overvægt af mænd, men denne forskel indsnævres hurtigt. Ved anvendelse af elektroniske spørgeskemaer og eventuelt internet er det herudover væsentligt at overveje, om målgruppen kan forventes at være i stand til at anvende et elektronisk spørgeskema. Det vil især sige, om de kan forventes at kunne navigere forholdsvist problemløst i skemaet og om de kan finde ud af/huske at sende svaret og så videre. Dette vil der selvfølgelig være stor forskel på for forskellige befolkningsgrupper og vil yderligere bidrage til at give bias i stikprøvens sammensætning til fordel for de yngre og de veluddannede. Det er i denne forbindelse vigtigt at bemærke, at mange af de i dette papir refererede undersøgelser var foretaget blandt universitetsstuderende eller -ansatte. Og disse grupper er ikke repræsentative for befolkningen som sådan. For det andet er det svært for ikke at sige umuligt at udtrække en simpelt, tilfældigt udvalgt stikprøve på internettet. Derfor anvendes der ofte metoder, der baserer sig på selvselektering under en eller anden form. Der findes således flere metoder til at rekruttere respondenter til at deltage i undersøgelser via internernettet. En undersøgelse (Schillewaerdt et al. 1998), hvor der blev rekrutteret på 4 forskellige måder (1 side i et business ugemagasin, posting i en newsgruppe, hyperlink fra andre websider og med opfordring) viste, at der var fordele og ulemper ved alle typer. Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

15 Fordelen ved at rekruttere ved hjælp af annoncer i trykte medier, der rammer målgruppen er, at man på den måde får en ganske bred sammensætning af svarene. Fordelen ved rekruttering ved posting i nyhedsgrupper er, at det også her er muligt at ramme en bestemt målgruppe. På den anden side er deltagerne meget lidt repræsentative for befolkningen som sådan. I undersøgelsen blev der fundet demografiske forskelle mellem respondenterne fra nyhedsgruppen og respondenterne fra de andre grupper. Respondenterne fra nyhedsgruppen var således signifikant yngre, med lavere eller ingen indkomst samt længere og mere udpræget anvendelse af Internettet. Undertegnende har også gennemført en mindre undersøgelse med postings i 3 nyhedsgrupper. Svarene fra nyhedsgrupperne blev sammenlignet med svarene fra en tillempet tilfældigt udvalgt stikprøve på en række variable, og her var resultatet, at der var flere signifikante forskelle såvel mellem disse to typer respondenter som mellem nyhedsgrupperne som sådan. Det sidste vil det være for detaljeret at komme ind på her, men på det generelle niveau blev der fundet følgende signifikante forskelle: Nyhedsgruppedeltagerne havde været længere på internettet, brugte det mere, bor mere øst for Storebælt, har lidt lavere indkomst, har i lidt højere grad en længerevarende uddannelse, er yngre og er i højere grad enlig end de tilfældigt udtrukne, ligesom de i højere grad synes, at det er meget lettere at finde informationer på internettet end andre steder. Der blev ikke fundet forskelle for så vidt angår fordeling mellem arbejde og fritid i anvendelsen af internettet. Den tredje type rekruttering (link på en website) har den fordel, at det er let at få relativt mange svar ret hurtigt. Til gengæld har man det problem, at kun dem, der besøger den aktuelle web-site bliver eksponeret for opfordringen og derudover kræves der noget ekstra af respondenten for at deltage i undersøgelsen (han skal klikke på banneret). Et særligt problem ved at anvende de 3 rekrutteringsformer, der er behandlet ovenfor og som i øvrigt er anvendt i mange af de undersøgelser, der hidtil er foretaget ved hjælp af internettet er selvselektering af respondenterne. Dette betyder, at der uden tvivl er en overrepræsentation af engagerede mennesker med god tid i de gennemførte undersøgelser. Problemet opstår i alle designs, hvor det er respondenten, der selv vælger at deltage uden en forudgående udvælgelse. Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

16 På grund af de problemer, der opstår ved at rekruttering af respondenter ved hjælp af selvselektering anses det for mere hensigtsmæssigt aktivt at udvælge de respondenter, der skal opfordres til at deltage. En nem måde at gøre dette på er at masseudsende en med opfordring til at deltage. Problemet er her, at der ikke findes dækkende lister over adresser og dette vanskeliggør kontakten til og udvælgelsen af respondenter. Derudover bliver mange s slettet af mangel på interesse og angst for virus. Når det ikke er muligt at udvælge respondenter fra en optimal ramme, må man prøve at finde en løsning, der er realisabel, men alligevel så tæt på det ønskelige som muligt. En mulighed her for er at bruge de adresselister, der allerede findes på Internettet. På Opasia (e-post.dk) findes over 1 million adresser. Problemet med at anvende denne base som stikprøveramme er, at mange af adresserne er passive 3 og at man kun kan trække 40 ad gangen. Derfor må der trækkes tilfældigt ad flere gange, således at stikprøven de facto trækkes som en multistage klyngeudvælgelse. Et alternativ til e-post.dk er Jubiis mailkartotek. Her er langt flere forskellige adressetyper end på e-post.dk (hvor der kun er TDC, Tiscali og en række større firmaer), men der er langt færre adresser kun omkring Og det er heller ikke problemløst at trække her fra. Derfor bliver den nemme udvælgelse knap så nem at foretage og er ofte langt fra at være simpel og tilfældig. Også ved posting i nyhedsgrupper er det et problem at respondenterne rekrutteres ved selvselektering. Derfor blev det forsøgt at høste adresser fra en nyhedsgruppe i løbet af en måned og herefter sende et link til et spørgeskema direkte til disse adresser. Denne fremgangsmåde gav et godt resultat (en svarprocent på 23, når der ses bort fra de uanbringelige mails og 27, hvis disse medregnes). Det skal dog tages med i betragtning, at der sammen med svarene kom mange vrede kommentarer om det uetiske i at høste mails i nyhedsgrupper og jeg vil selv vurdere, at jeg kun fik så mange svar fordi jeg præsenterede mig selv som en studerende. I en kommerciel undersøgelse ville svarprocenten uden tvivl blive meget lav ved denne form for kontakt. Det skal også bemærkes, at det kun er muligt at høste adresser på individer, der poster i nyhedsgruppen. Det er ikke muligt at se adresser på dem, der bare læser indlæggene i grupperne, hvorfor stikprøven i princippet ikke er repræsentativ for nyhedsgruppen som sådan men udelukkende for dem, der poster i nyhedsgruppen. 3 Det vil sige, at de ikke bliver brugt af respondenten. Dette kan skyldes, at respondenten har en anden adresse, som han af forskellige årsager hellere vil bruge. Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

17 Der skal yderligere peges på, at der er mulighed for at lette en gentagen udvælgelse af respondenter til at deltage i undersøgelser ved at opbygge eller købe adresser på et panel af respondenter, der har indvilget i at deltage i undersøgelser. Et sådant panel lider dog af de samme skavanker som andre paneler og er giver derfor heller ikke et perfekt billede af virkeligheden. For en diskussion om professionalisering af paneldeltagere, se Dennis (2001). Endelig skal det nævnes, at der findes mange tilfælde, hvor man allerede ved undersøgelsens start er i besiddelse af adresser på relevante respondenter i kundekartoteker, lister over studerende og lignende. De problemer, der gennemgås ovenfor er således særligt relevante på forbrugermarkedet, hvor det ofte ønskes at udtrække en større stikprøve i en population, der er spredt, om som man ikke har data på Non-response Den tredje fejlkilde, der skal omtales her er nonresponse. Non-response er et alvorligt problem i forbindelse med de fleste undersøgelser fordi dem, der ikke svarer antages at være forskellige fra dem, der svarer. Dette betyder, at en omhyggeligt udvalgt repræsentativ stikprøve ikke længere vil være repræsentativ, ligesom den tilfældige udvælgelse heller ikke kan siges at gælde længere, såfremt svarprocenten i en undersøgelse er for lav. Det sidste skyldes, at frafaldet ikke med rimelighed kan antages at være tilfældigt fordelt blandt de udvalgte respondenter. Der findes grundlæggende to former for non-response: At respondenten slet ikke svarer eller at respondenten blot undlader at svare på nogle af spørgsmålene det sidste omtales ofte i videnskabelige artikler som svarenes kvalitet Svarprocenten totalt set Der kan ikke gives et entydigt svar på, om undersøgelser foretaget via internettet giver højere svarprocenter end undersøgelser foretaget ved hjælp af postudsendte spørgeskemaer. En undersøgelse sammenlignede således svarprocenterne i en websurvey 4 med svarprocenter på det samme skema sendt med henholdsvis almindelig post og telefax. Den webbaserede undersøgelse gav klart den højeste svarprocent (44,21 mod 26,27 (mail) og 17 (fax)) (Cobanoglu, 4 Websurveyen blev gennemført i form af en med link til en webside med spørgeskemaet. Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

18 2001). Dette modsvares dog af flere andre undersøgelser der, som rapporteret i Dommemeyer og Moriarty (2000) har vist lavere svarprocenter ved baserede undersøgelser end ved postudsendte skemaer. Når der anvendes Internet til at udsende spørgeskemaer til respondenter er det nødvendigt at være opmærksom på, at respondenterne ofte ikke har hurtige opkoblinger, ligesom mange mennesker stadig kobler op til internettet med betaling pr. tid på almindelig telefon eller via ISDN. Derfor kan det meget vel påvirke svarprocenten kraftigt, såfremt spørgeskemaet tager lang tid at downloade. Det er derfor væsentligt, at det ikke er for tungt, og at der angives ca. tid for udfyldning/download for at respondenten ikke giver op undervejs eller synes, at han/hun er blevet snydt til at bruge tid og penge, der ikke var regnet med. Ud over selve forbindelsen kan der være problemer med den browser eller det program, respondenten bruger. Det er for eksempel ikke alle programmer der (automatisk) kan læse HTML. Man må også regne med, at skærmene er 15 tommer snarere end 17 tommer. Dette bevirker, at det, der så godt ud, da man fremstillede det, kan ende med at blive ret tarveligt og besværligt at bruge for respondenten. Derfor er det strengt nødvendigt at teste sit skema på mindre godt udstyr, før det sendes ud. Svarprocenter i forbindelse med internetundersøgelser er generelt afhængige af, hvorledes respondenterne rekrutteres og hvorledes kommunikationen herefter finder sted det vil sige hvordan de opfordres til at deltage i undersøgelsen, modtager skemaet og afsender svar. Den ovenfor refererede undersøgelse (Schillewaerdt et al. 1998), hvor der blev rekrutteret på 4 forskellige måder (1 side i et business ugemagasin, posting i en newsgruppe, hyperlink fra andre websider og med opfordring) understøtter klart, at rekrutteringsmetoden har stor betydning for svarprocenten. Ved rekruttering ved hjælp af en annonce i et ugemagasin fandtes en estimeret svarprocent på 0,18 og ved posting i en nyhedsgruppe var den estimerede svarprocent på 1,68. Begge dele er meget lavt og for de fleste undersøgelsesformål helt utilfredsstillende. Det samme var gældende for et link placeret på en webside, idet svarprocenten her blev estimeret til 0,68. Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

19 Undertegnende har også gennemført en mindre undersøgelse med postings i 3 nyhedsgrupper. Her blev der observeret en estimeret svarprocent på omkring 15 %. Når svarprocenten er så meget højere end det, der blev fundet i den anden undersøgelse kan det være fordi jeg præsenterede mig selv som studerende og fordi emnet for undersøgelsen var meget appellerende anvendelse af nyhedsgrupper. I ovennævnte undersøgelse (Schillewaerdt et al. 1998), blev der desuden udsendt 430 s med link til et spørgeskema. 33 kom tilbage som uanbringelige og 125 svarede, hvilket gav en svarprocent på 31 når de uanbringelige er fratrukket totalen 5. Denne svarprocent er langt højere end den, der blev estimeret for de dele af undersøgelsen, der baserede sig på selvselektering og må også siges at være på samme niveau som de svarprocenter, der almindeligvis rapporteres i postudsendte undersøgelser (Malhotra, 1999). Undertegnede forsøgte at udsende s med link til et spørgeskema til to tilfældigt udvalgte stikprøver på henholdvis 51 og 61 personer uden forudgående henvendelse. Dette resulterede i henholdsvis 14 og 9 mails, der ikke kunne leveres og en svarprocent blandt de leverede på henholdsvis 18,92 og 7,69. Den højere svarprocent på de 18,92 blev fundet i en stikprøve trukket i jubiis katalog et katalog, hvor registreringen sker aktivt, hvorimod den lavere svarprocent blev fundet ved en stikprøve udtrukket i epost.dk hvor registreringen sker automatisk. Det kan meget vel være en forklaring på den større lyst til at medvirke, at en aktiv registrering af mailadressen også indikerer åbenhed overfor at modtage fra andre end dem, man direkte har givet sin adresse til. På grund af de dårlige resultater blev det besluttet at forsøge at kontakte respondenterne pr. telefon og ad den vej opnå tilsagn om deltagelse og adresser, som det er muligt at sende til med et link til den internetadresse, som respondenten skal gå til for at besvare spørgeskemaet. Denne fremgangsmåde resulterede i en svarprocent på 62,19 målt som anvendelige svar i forhold til udsendte mails. Hertil bør retteligen lægges de 11,33%, der sendte svar, der af tekniske årsager ikke var brugbare samt et ukendt antal, der ikke kunne svare, men som ikke gav besked om dette. 5,33 % angav, at de alligevel ikke ville deltage efter at have indikeret pr. telefon at ville deltage. Sammenlignes med det antal, der tilkendegav at have internetadgang fås en svarprocent på 36,3 (anvendelige svar). Ligegyldigt hvordan man måler svar- 5 Dette den metode til beregning af svarprocenten, der anbefales i Dillman (2000). Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

20 procenten er den i alle tilfælde betydeligt højere ved denne form for rekruttering end ved de øvrige metoder, der er omtalt i dette afsnit. Det ser også ud til, at det har betydning for svarprocenten, hvor let det er for respondenten at svare. En undersøgelse (Dommemeyer and Moriarty, 2000) viste således en svarprocent på 8 når spørgeskemaet lå som en attachment og på hele 37, når det var inkluderet i selv en. Alt i alt må det med ovenstående resultater in mente siges at give acceptable svarprocenter at anvende internettet til spørgeundersøgelser, sammenlignet med hvad der kan opnås ad anden vej. Det er dog vigtigt allerede i samme åndedrag at nævne, at svarprocenten er meget afhængig af dem fremgangsmåde, der anvendes, og at de metoder, der giver en god svarprocent også er langt mere arbejdskrævende end de nemme metoder Kontrol for non-response Hvorvidt det er muligt at foretage kontrol for non-response ved anvendelse af internettet til at foretage spørgeundersøgelser over internettet afhænger af hvorledes, det vælges at kontakte respondenten. Ved de metoder, hvor respondenten selv aktivt vælger at deltage ved at klikke på et link har man i langt de fleste tilfælde ingen mulighed for at kontrollere for non-response men må basere sig på estimater ud fra trafik på siden o.lign. Såfremt link et er lagt i en nyhedsgruppe er der mulighed for at estimere en svarprocent ud fra hvor mange, der er aktive i gruppen i en given tidsperiode. Det er dog ikke muligt at se dem, der ikke aktivt deltager i gruppen, men som bare læser de indlæg, der er i gruppen, så den estimerede svarprocent er ikke særligt valid. Såfremt det derimod vælges at kontakte svarpersoner ved hjælp af er der derimod endog meget gode muligheder for at kontrollere for non-response og herunder for at rykke for svar. I den forhåndenværende undersøgelse øgedes svarprocenten med 18 % efter 1 rykker, 7 % efter 2. rykker og 2 % efter 3. rykker målt som anvendelige svar i forhold til udsendte mails. Såfremt der anvendes en kombination af telefon og som rekruttering er det derudover muligt at kontrollere for nogle demografiske variable i forhold til non-response. Dette er dog ikke forsøgt i den forhåndenværende undersøgelse. Problemet ved anvendelse af s til rekruttering er, at det til gengæld kan sænke svarprocenten, at respondenten ikke er (helt) anonym. En undersøgelse har dog vist, at numre på Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

21 spørgeskemaer ikke nedsætter svarprocenten (Kalafatis and Blankson, 1996). Derfor antages den manglende anonymitet ved anvendelse af heller ikke at have stor betydning ved de fleste emner. En anden undersøgelse dækkende sociodemografiske emner viste tillige, at hvis respondenterne indvilger i at deltage i en survey, er de villige til at svare på det meste, også ret personlige ting (Basi, 1999). Det skyldes muligvis, at selv om de ikke er anonyme, så er de jo heller ikke genkendelige. Muligheden for at kontrollere for non-response afhænger som de andre berørte områder igen af det valgte undersøgelsesdesign. Ved de designs, der er lette og hurtige for undersøgeren at gennemføre, er der meget dårlig kontrol med non-respons, mens det er muligt at vælge designs, der giver en endog meget god kontrol med non-respons og deraf følgende rykkerprocedurer. Disse designs er dog også mere arbejdskrævende Non-response i enkelte spørgsmål Selv om respondenten vælger at returnere spørgeskemaet er det ikke sikkert, at han har svaret på alle eller endog de fleste spørgsmål. Dette er et problem, idet det ved mange manglende svar ikke er muligt at anvende respondentens svar i de efterfølgende statistiske analyser. Der er foretaget flere undersøgelser af dette fænomen også kaldet svarenes kvalitet. Nogle af disse refereres i det følgende. Det gennemsnitlige antal manglende svar lå typisk omkring 3% pr. skema med mere end 80% der har udfyldt alle spørgsmål (Schillewaert et al. (1998)). Svarene er af mindst samme kvalitet som ved postale undersøgelser (målt ved ikke-manglende svar) og der er typisk længere åbne svar ved (Tse et al. 1995, Stanton 1995). Det samme resultat blev fundet af Schillewaert et al. (1998) og Dommemeyer og Moriarty (2000). Det har ikke været muligt at opnå så gode resultater i den forhåndenværende undersøgelse, idet kun 144 eller 57,83 % har udfyldt alle de spørgsmål, hvor dette kunne måles mens andre 46 eller 18,47% har undladt at svare på et enkelt spørgsmål. I den anden ende af skalaen finder man, at 19 af de 239 brugbare skemaer havde mere end 10 udeladelser, hvorfor de må udelades i mange af analyserne og dermed de facto bringer svarprocenten ned på 29,8 6. Det 6 de 29,8% er beregnet ud fra det totale antal, der har internetadgang. Beregnes svarprocenten ud fra de udsendte skemaer, vil den være 220/402=55%. Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

22 gennemsnitlige antal udeladelser var 2,35 svar eller 4,35 % af de 54 spørgsmål, der indgik i undersøgelsen. De dårligere resultater kan skyldes at spørgeskemaet faktisk var meget langt men også, at der her er foretaget en undersøgelse på en tilfældigt udvalgt gruppe respondenter Reponse error Response error er fejl, der findes i de svar/resultater, der kommer frem til analyse. Generel er det fundet, at de resultater, der fremkommer ved anvendelse af internettet til formidling af spørgeundersøgelser er de samme, som fremkommer ved anvendelse af papirskemaer(stanton, 1995). Det ser dog ud til, at problemstillingen ikke er helt så enkel endda, idet andre undersøgelser har vist, at der ofte er forskel på de svar, der findes ved en telefonundersøgelser og en on-line undersøgelse (Miller, 2001). Om afvigelserne skyldes samplingproblemer (bias i rammen og non-response) eller om de også skyldes, at mediet er anderledes vides ikke. Og der er heller ikke nogen, der ved, hvad det rigtige svar er på de spørgsmål, der stilles, så det er svært at vide, hvilken metode, der er bedst. Respondenten kan også i internetundersøgelser afgive svar, der ikke er i overensstemmelse med sandheden. Det kan skyldes, at han Ikke er i stand til at svare korrekt. For eksempel fordi han ikke kan huske de sande forhold, fordi han fortrænger dem, fordi han er træt eller fordi han har misforstået spørgsmålet. Det skønnes at denne fejlkilde ikke afviger fra den, man finder i postudsendte spørgeskemaer ud over at det ved anvendelse af internettet typisk er langt lettere og hurtigere at stille og svare på opklarende spørgsmål fordi dette kan foregå via . Ikke vil svare korrekt. Fordi han gerne vil gøre et godt indtryk på intervieweren eller fordi det sande svar er pinligt. Denne fejlkilde er muligvis større ved denne form for undersøgelse end ved andre former for skriftligt baserede undersøgelser, især når kommunikationen foregår ved hjælp af og/eller koder som adgang til spørgeskemaet fordi respondenten ikke er fuldstændigt anonym. Spørgsmålet blev behandlet ovenfor under non-response og det vurderes som før nævnt, at den manglende anonymitet ikke har nogen særlig betydning i langt de fleste Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering Foredragsmarkedet Foredragsevaluering August 2014 Manglende evaluering skaber dårligere oplevelse af foredrag En undersøgelse gennemført af Voxmeter for Speakerscore om det Danske foredragsmarked viser,

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord.

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord. Gmail Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Opret dig i systemet...2 At skrive mails...5 Sende en mail til flere personer...8 Vedhæfte en fil...9 Kladde...10 Signatur...11 Modtagne mails...12 Stjernemarkering...14

Læs mere

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse MARKEDSANALYSE Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002 AGENDA 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse Kvantitativ markedsanalyse Morten 12.45 13.00 PAUSE 13.00 13.45 Kvalitativ

Læs mere

POLITIK FOR DATABESKYTTELSE

POLITIK FOR DATABESKYTTELSE POLITIK FOR DATABESKYTTELSE Disse retningslinjer for databeskyttelse beskriver, hvordan vi bruger og beskytter oplysninger, som du afgiver i forbindelse med brug af vores hjemmeside. Vi har forpligtet

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Introduktion til SPSS

Introduktion til SPSS Introduktion til SPSS Øvelserne på dette statistikkursus skal gennemføres ved hjælp af det såkaldte SPSS program. Det er erfaringsmæssigt sådan, at man i forbindelse af øvelserne på statistikkurser bruger

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Administrator v1.0 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk

Administrator v1.0 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk Administrator v1.0 QUICK GUIDE Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk INTRODUKTION TIL REKVI-KONTOR Ideen med Rekvi-Kontor systemet udsprang

Læs mere

Finanstilsynet. Tilfredshedsundersøgelse Metoderapport

Finanstilsynet. Tilfredshedsundersøgelse Metoderapport Finanstilsynet Tilfredshedsundersøgelse Metoderapport Oktober 2001 Indhold Side 1. Formål... 1 2. Om undersøgelsen... 2 2.1 Population... 2 2.2 Spørgeskema... 2 2.3 Dataindsamlingsmetode... 2 2.4 Stikprøver

Læs mere

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4 Maskine Udlejning 15. oktober 2010 Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony Roskilde Tekniske Gymnasium Udlejningsvirksomhed 3.4 Indholdsfortegnelse Problemformulering:... 2 Planlægning:... 2 Analyse af

Læs mere

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Forord Denne vejledning beskriver baggrunden for begreber og sammenhænge i Danmarks Statistiks dokumentationssystem

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Unge i surveyundersøgelser

Unge i surveyundersøgelser Unge i surveyundersøgelser Om svarprocenter og svar Af Esther Nørregård-Nielsen Indhold RSO s erfaringer med dataindsamling Hvad kan motivere Nummerberigelse eller hvordan får man fat i respondenten Er

Læs mere

FEEDBACK funktionalitetsoversigt Version 6.3. Overordnet om FEEDBACK

FEEDBACK funktionalitetsoversigt Version 6.3. Overordnet om FEEDBACK FEEDBACK funktionalitetsoversigt Version 6.3 Overordnet om FEEDBACK Fleksibel, internetbaseret software 100% internetbaseret system Ingen lokale installationer af software eller udgifter til hardware Adgang

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat Metodenotat Capacent Epinion Indhold 1. Baggrund 1 2. Metode 2 2.1 Fremgangsmåde ved stikprøveudvælgelse 2 2.2 Spørgeskemaudvikling og pilottest 5 3. Dataindsamlingens forløb 6 3.1 Indhentelse af kontaktoplysninger

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Må kun offentliggøres med kildeangivelsen: Epinion for Danmarks Radio. Danskernes holdning til den royale skilsmisse. En telefonundersøgelse for DR

Må kun offentliggøres med kildeangivelsen: Epinion for Danmarks Radio. Danskernes holdning til den royale skilsmisse. En telefonundersøgelse for DR Danskernes holdning til den royale skilsmisse. En telefonundersøgelse for DR Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Tabelrapport...1 2.1 Frekvenstabeller...1 2.2 Krydstabuleringer...3

Læs mere

Vejledning. Boformer for hjemløse

Vejledning. Boformer for hjemløse Vejledning Boformer for hjemløse Indhold 2 Hvad er BINDEKS?... 3 Hvordan ser BINDEKS ud?... 3 Hvad kan BINDEKS?... 3 Før I måler... 4 Måling... 5 Udvikling... 5 Måling igen... 5 Fastholdelse... 6 Handleplan...

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI www.dmi.dk Januar 2009 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført med

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane Københavns Amt Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane December 2003 Tabelrapport Projektledere: Asger H. Nielsen Casper O. Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører. Materialet

Læs mere

E-MAIL WINDOWS LIVE MAIL

E-MAIL WINDOWS LIVE MAIL E-MAIL WINDOWS LIVE MAIL Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: Live Mail Side 1 Windows Live Mail Hvordan skriver og sender jeg en e-mail? Det engelske ord mail betyder post. E står for elektronisk. E-mail

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Nye indsamlingsformer til virksomheder nye muligheder for målefejl

Nye indsamlingsformer til virksomheder nye muligheder for målefejl Nye indsamlingsformer til virksomheder nye muligheder for målefejl Peter Linde, chefkonsulent for Metode, Danmarks Statistik Basalt set beder man virksomhederne om den samme information uanset, om der

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

EU-Supply. Elektronisk udbudssystem Quick Guide. Leverandør

EU-Supply. Elektronisk udbudssystem Quick Guide. Leverandør EU-Supply Elektronisk udbudssystem Quick Guide Leverandør Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 1.1 Brugen af systemet:... 3 1.2 Proces ved deltagelse i udbud via en offentliggjort annonce... 4 2. Svar

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Der er ialt modtaget 195.788

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

Kvantitative metoder 09.03.2010

Kvantitative metoder 09.03.2010 Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

E-mail - Elektronisk post

E-mail - Elektronisk post E-mail - Elektronisk post Internettets elektroniske postsystem, e-mail, ligner i sin funktion og opbygning, det almindelige postvæsen meget. Den væsentligste forskel er hastigheden. Der går sjældent mere

Læs mere

Gode råd til brugerne: Bekæmp PHISHING!

Gode råd til brugerne: Bekæmp PHISHING! Baggrund Senest i perioden juli og august 2009 har UC Lillebælt været udsat for forskellige forsøg på at udnytte vores it-systemer til at indsamle personlige data og kommunikere ulovligt reklamemateriale.

Læs mere

Basisbrugen af OHRMS. Step 1: Få adgang til systemet, OHRMS side 2. Step 2: Opret en projektmappe til indsamling af ansøgere side 3

Basisbrugen af OHRMS. Step 1: Få adgang til systemet, OHRMS side 2. Step 2: Opret en projektmappe til indsamling af ansøgere side 3 Basisbrugen af OHRMS Step 1: Få adgang til systemet, OHRMS side 2 Step 2: Opret en projektmappe til indsamling af ansøgere side 3 Step 3: Opret en stillingsannonce til projektmappen side 6 Step 4: 1. sortering

Læs mere

E-MAIL G-MAIL (GOOGLE)

E-MAIL G-MAIL (GOOGLE) E-MAIL G-MAIL (GOOGLE) Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: G-mail Side 1 G-mail E-mail: Det engelske ord mail betyder post. E står for elektronisk. E-mail betyder altså elektronisk post. Elektronisk post

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Hvilke maskiner kan komme med på nettet. Før en maskine kommer med på Maskinbladet, skal modeloplysninger være udfyldt.

Hvilke maskiner kan komme med på nettet. Før en maskine kommer med på Maskinbladet, skal modeloplysninger være udfyldt. Maskiner på Maskinbladet online Det er muligt at få både nye og brugte maskiner med på Maskinbladet online. Der dannes en xml fil der overføres til Maskinbladet, som så opdaterer deres internet side over

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Dette notat er til inspiration forud for at lave en spørgeskemaundersøgelse eller inden evalueringer i øvrigt. Indhold i casen 1.

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-

Læs mere

Spiller / Pårørende manual Til www.kampseddel.dk

Spiller / Pårørende manual Til www.kampseddel.dk Spiller / Pårørende manual Til www.kampseddel.dk Brugervejledning for Spiller/Pårørende Kort om kampseddel.dk Kampseddel.dk er udarbejdet som et webbaseret værktøj til den frivillige Træner/Leder i en

Læs mere

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii Side 1 af 11 Få din egen mailadresse Start Internettet. Skriv denne adresse i Adressefeltet: www.jubii.dk og tyk på Enterknappen. Du har nu forbindelse med søgemaskinen: Jubii Klik på punktet: E-mail Oprettelse

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU E-MAIL

SÅDAN BRUGER DU E-MAIL VEJLEDNING l E-MAIL SÅDAN BRUGER DU E-MAIL I vejledningen bruger vi det gratis e-mailprogram gmail som eksempel til at vise, hvordan man bruger e-mail. DU SKAL I FORVEJEN KUNNE: Bruge en browser og gå

Læs mere

Spiked Reality. Kvikguide til oprettelse af tilbud, nyheder og begivenheder. Version 2.0, september 2013

Spiked Reality. Kvikguide til oprettelse af tilbud, nyheder og begivenheder. Version 2.0, september 2013 Spiked Reality Kvikguide til oprettelse af tilbud, nyheder og begivenheder Version 2.0, september 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mine oplysninger... 3 Online Administration... 3 Dit log ind...

Læs mere