Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen 1"

Transkript

1 Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi v. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Niels Bohrs Vej 9, 6700 Esbjerg

2 Indhold 1. Introduktion Anvendt empiri Muligheder for at indsamle data via Internettet Hvad er fordele og ulemper ved at anvende denne form for indsamling? Det praktiske og økonomiske aspekt Er det let at foretage undersøgelser via internettet? Er det nu så hurtigt at foretage undersøgelser via internettet? Er det billigt at foretage undersøgelser via internettet? Fejlkilder i spørgeundersøgelser via internettet Fejlkilder i forarbejde og dataopsamling Fejl i forbindelse med stikprøveudvælgelsen Non-response Reponse error Konklusion...21 Referencer...23 Bilag

3 1. Introduktion Kvantitative spørgeundersøgelser rettet mod forbrugerne anvendes ofte i forbindelse med forskning i forbrugeradfærd og markedsundersøgelser i kommercielt øjemed. Traditionelt har disse spørgeundersøgelser været gennemført enten postalt ved hjælp af selvudfyldte skemaer, telefonisk, eller ved et face-to-face interview. Svarene blev indtil omkring 1990 som regel registreret på papir for senere manuelt blive at overført til computer med henblik på indlæsning i en eller anden form for databehandlingsprogram. I starten af 1990 erne blev en del af denne indtastning afløst af indscanning af udfyldte papirskemaer samt direkte indtastning af svarene enten af (telefon)intervieweren (Computer Assisted Telephone Interviewing samt Computer Assisted Personal Interviewing) eller muligvis af respondenten selv, såfremt der var tale om et face-to-face interview. At intervieweren skulle deltage i eller være til stede under indtastning af svarene skyldtes, at overførslen af svaret mellem respondenten og intervieweren som regel ikke var helt ukompliceret at foretage, hvorfor det var nødvendigt, at respondenten kunne indtaste svaret i en computer, hvorfra andre senere kunne flytte svaret til det, der skulle blive det endelige datasæt. Desuden var det tilgængelige software ofte ikke særligt brugervenligt, ligesom respondenterne ofte havde behov for assistance i forbindelse med anvendelse af computere i al almindelighed og indtastningen i særdeleshed, fordi de ikke kunne forventes at have stor erfaring med anvendelse af EDB. Med den mere almindelige udbredelse af computere og adgang til internettet samt en stærkt forbedret brugervenlighed i software, ikke mindst i form at grafiske brugergrænseflader, er der opstået nye muligheder for at indsamle data. Dette skyldes to forhold: For det første er respondenten i stand til at håndtere det nødvendige software på egen hånd. Det vil sige, at respondenten kan udfylde skemaet uafhængigt af interviewerens tilstedeværelse. For det andet kan respondenten via internettet eller en anden form for dataoverførsel få adgang til spørgeskemaet og afgive sine svar fra sin egen computer til forskerens computer. Det betyder, at det er muligt at gennemføre en helt automatiseret spørgeundersøgelse også med almindelige mennesker, hvor både skema og svar er virtuelle og mere eller mindre automatisk udveksles mellem respondent og den, der gennemfører undersøgelsen, via internettet. Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

4 En sådan let adgang til informationsudveksling lyder umiddelbart tillokkende og giver varsler om at andre former for dataindsamling i kvantitativt baserede undersøgelser vil være historie om kort tid. Men mon ikke, der også vil vise sig at være problemer med denne form for dataindsamling, hvis man vælger at kigge lidt nærmere på den? Såfremt dette er tilfældet vil det, som altid være en afvejning af fordele og ulemper ved de forskellige muligheder for dataindsamling, der vil være afgørende for, hvilken form for indsamling, der vælges, ligesom det formentlig stadig vil være nødvendigt at være opmærksom på de problemer, der kan være forbundet med den valgte indsamlingsmetode og bedst muligt gardere sig mod disse problemer i sit research design. Der fokuseres særligt på postalt udsendte skemaer i sammenligningen, idet dette er den form for kontakt, der er den mest umiddelbare konkurrent til skemaer publiceret via internettet, fordi det er denne metode, der typisk anvendes ved større undersøgelser, der skal dække en geografisk spredt population. Hvis populationen ikke er geografisk spredt og/eller repræsentativitet ikke anses for at være vigtigt, er for eksempel mall-intercept eller husstandsomdelte skemaer naturligvis også mulige alternativer som metode til distribution og indsamling af spørgeskemaerne, fordi de er forholdsvis hurtige og billige at gennemføre i forhold til en postudsendt undersøgelse. Papiret her indledes med en kort gennemgang af de forskellige muligheder, der eksisterer for at gennemføre en spørgeundersøgelse via internettet. Herefter vil der være en gennemgang af fordele og ulemper ved at anvende de nye muligheder generelt og herefter i forhold til minimering af fejl i undersøgelsesresultatet. Til slut konkluderes på, om, og i givet fald under hvilke forudsætninger, denne form for dataindsamling er at foretrække frem for de hidtil anvendte teknikker til indsamling af data hvor respondenten selv udfylder skemaet. I bilag findes herudover en kort vejledning i at fremstille et spørgeskema og foretage dataindsamling via internettet ved anvendelse af HTML samt en liste over retningslinier for gennemførelse af spørgeundersøgelser via internettet. 1.1 Anvendt empiri I papiret anvendes, udover andres publicerede resultater, også resultater fra en undersøgelse, forfatteren har gennemført i anden forbindelse. Der er således ikke tale om en decideret undersøgelse af internettets anvendelighed i forbindelse med spørgeundersøgelser og derfor er Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

5 der heller ikke nogen eksperimentplan med kontrolgrupper og så videre. Ikke desto mindre anses resultaterne med hensyn til for eksempel svartider og så videre for at være anvendelige som kontrol af de i øvrigt amerikanske undersøgelser gyldighed under danske forhold. Undersøgelsen blev gennemført i april/maj/juni måned Den blev gennemført som en kombination af en indledende screening pr. telefon af 1673 respondenter. Disse var udvalgt tilfældigt ved hjælp af en tillempet two-stage klyngeudvælgelse. Det lykkedes at træffe 1325 respondenter hjemme efter mindst 3 forsøg pr. telefonnummer. Af disse 1325 havde 688 adgang til internettet 2 og 407 indvilgede i at deltage i undersøgelsen. Samtidig med at indvilge i at deltage indvilgede respondenten også i at opgive sin adresse. Umiddelbart herefter blev der sendt en mail med et link til at spørgeskema udarbejdet i HTML. Spørgeskemaet indeholdt 82 spørgsmål fordelt på 8 sektioner. Det er dog kun på de 54 spørgsmål, det er muligt at registrere, om respondenten har svaret, idet nogle spørgsmål ikke gjaldt alle respondenter. I den første periode blev svaret sendt retur via respondentens mailsystem, men da dette gav en del problemer, blev svaret senere returneret via internettet men stadig i en . Det lykkedes at sende til 402 ud af de 407, der indvilgede. For de sidste 5 lykkedes det aldrig, trods genopkald og konfirmation af adressen, at sende til vedkommende. I nogle tilfælde skyldes det formentlig, at postboksen var fuld, selv om respondenten ikke mente, at dette kunne være tilfældet. Hvis der ikke var modtaget svar efter 2 uger, blev 1. rykker sendt ud og efter ca. endnu 14 dage blev 3. rykker sendt ud. 2. rykker var stadig med et link til skemaet, mens 3. rykker indeholdt spørgeskemaet i den fremsendte i håb om at dette ville få respondenten til at svare. Tal fra undersøgelsen findes i bilag C. 2. Muligheder for at indsamle data via Internettet. Der findes en række muligheder for dataindsamling på Internettet. Overordnet kan disse opdeles i observation (af click-stream data fx), eksperimenter og spørgeundersøgelser. Data kan hentes på websider i al almindelighed, på virksomheders websider og direkte hos brugerne (Furrer 2001). Eftersom denne afløsningsopgave omhandler spørgeundersøgelser hvor re- 2 Adgang til internettet er her tolket som en adgang, der må anvendes, også til privat brug. Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

6 spondenten selv udfylder skemaet, er det denne type dataindsamling, der behandles i det følgende. Som i andre kvantitative undersøgelser skal respondenterne også i undersøgelser, der gennemføres ved hjælp af internettet, alle stilles de samme spørgsmål på den samme måde. Til det formål skal der fremstilles et spørgeskema, der kan publiceres i elektronisk form og som kan opfange og returnere respondentens svar. Elektroniske spørgeskemaer kan udarbejdes i HTML eller lignende eller ved hjælp af specialsoftware. Problemet med megen af denne software er, at den for mange er prohibitivt dyr at anvende. Særligt problematisk er det at finde billig software, der også kan modtage data. Det er muligt at finde software til fremstilling af spørgeskemaer, der er gratis (for eksempel på men når der læses lidt nærmere i vejledningen fremgår det, i alle de tilfælde, undertegnede har undersøgt, at der skal betales for at modtage data ved hjælp af det fremstillede spørgeskema, enten i form af en licens til software til at modtage data på serveren eller i form af betaling for at lagre data på en værtscomputer. I nogle tilfælde er det dog muligt at modtage enten et begrænset antal svar, anvende et begrænset antal variable eller få sine data lagret en kort tid uden at betale for det. På grund af ovennævnte problemer er det derfor en overvejelse værd at selv at fremstille sit spørgeskema ved hjælp af HTML. ADOBE ACROBAT, som er ret udbredt, kan også anvendes til at fremstille spørgeskemaer til publicering på internettet, men en afprøvning af programmet viser, at det er forholdsvist tungt at sætte sig ind i. Herudover kræver anvendelse af programmet, at respondenten er i besiddelse af en Acrobat Reader for at kunne læse skemaet, og dette kan ikke forventes at være tilfældet for en almindelig respondent. Et alternativ til selv at fremstille skemaet og indsamle data er naturligvis at købe ydelsen hos et firma som har den nødvendige software. Dette har også hidtil været ganske omkostningsfyldt, men med den stigende konkurrence på området er prisniveauet faldende. Et eksempel på et firma i den billigere ende er Letbot (www.letbot.dk). Her angives en undersøgelse med under respondenter at kunne gennemføres for omkring kroner afhængigt af antal spørgsmål. For vejledning i fremstilling af spørgeskema, se i øvrigt bilag A. Det færdige spørgeskema kan udfyldes direkte på den computer, det ligger på (som i CAPI). Anvendes internettet til offentliggørelse af skemaet kan dette ske direkte i en (kræver Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

7 at respondentens system kan læse HTML), kan være vedhæftet en eller være et link til en web-site i en (Bradley, 1999). Svaret kan sendes tilbage elektronisk via internettet eller i en og svaret kan blive modtaget direkte i en mail, som en vedhæftet fil eller blive skrevet direkte ned i en database på modtagerens server. De forskellige metoder stiller forskellige krav til respondenten og har derfor hver for sig fordele og ulemper. Dette er emnet for det følgende afsnit. 3. Hvad er fordele og ulemper ved at anvende denne form for indsamling? Ved en vurdering af, om det er mere hensigtsmæssigt at anvende internettet til dataindsamling er der to hovedområder, der må inddrages. Det ene er det praktiske arbejde og de økonomiske omkostninger, der er i forbindelse med at gennemføre en undersøgelse og det andet element er en vurdering af, om undersøgelsens resultater bliver mere eller mindre retvisende ved anvendelse af denne form for indsamling. Ofte vil det være nødvendigt med et trade-off mellem det ene og det andet aspekt og gennemgangen her nedenfor søger at kaste lys over hvilke elementer, der bør inddrages i denne afvejning. 3.1 Det praktiske og økonomiske aspekt I forbindelse med surveys er det naturligvis en fordel, hvis det er muligt at automatisere indsamlingsprocessen, da denne normalt optager mange ressourcer såvel i form af penge som i form af tid. Det fremføres ofte som argument til fordel for at foretage undersøgelser via Internettet, at det er nemt, hurtigt og billigt. Disse påstande vil blive undersøgt nærmere i det følgende Er det let at foretage undersøgelser via internettet? Er det nemt at foretage undersøgelser via Internettet? Hertil kan der svares både ja og nej. Det er let at sende s ud til mange og man slipper for tastearbejdet i forhold til de traditionelle undersøgelsesformer, men der er også forhold, der besværliggør arbejdet her som andre steder. For det første er det nødvendigt at udarbejde et indsamlingsinstrument: Et spørgeskema. Det er ikke en uoverstigelig opgave at lære at fremstille et sådant spørgeskema, men det er mere krævende, især for den utrænede, end det er at fremstille et spørgeskema, der skal publiceres på papir. Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

8 For det andet skal respondenterne kontaktes, enten via internettet alene eller via en kombination af internet og en af de traditionelle metoder. Dette vil blive diskuteret nærmere under afsnittet om fejlkilden non-response. Kontakten via internettet kan ske hurtigt og let enten via en hjemmeside eller en til respondenten. Kontaktes respondenterne via er det nødvendigt at sikre sig, at respondenten kun kan se sin egen adresse og ikke adresser på alle andre, der er sendt til. Dette er det muligt at undgå, for eksempel ved at anvende blind copy faciliteten, som findes i de fleste mailprogrammer. For det tredje skal respondenten svare. Det er som hovedregel rigtigt, at det er langt lettere at svare via internettet end via almindelig post. Men det er ikke lettere at svare via internettet end via for eksempel en telefon. Det kan vel endda med nogen ret hævdes, at det for mange mennesker er mere fremmed at svare via internettet end via de gammeldags metoder. Og på grund af problemer med kommunikationen mellem de forskellige former for software går det at svare heller ikke altid helt smertefrit. Som eksempel på dette kan nævnes en undersøgelse undertegnede foretog i april/maj/juni 2002, hvor hele 11% (34 ud af 301) af svarene ikke kunne bruges enten fordi respondenten ikke kunne afsende svaret eller fordi det modtagne svar var tomt. Det er muligt (næsten helt) at undgå disse problemer, men igen: Det kræver, at undersøgeren har den fornødne kunnen på området. Problemet er i øvrigt behandlet i bilag A. For det fjerde skal svarene modtages og indarbejdes i relevant analysesoftware. Det er naturligvis lettere at modtage svaret elektronisk end selv at skulle taste data ind. Men ofte modtages svarene i form af s eller vedhæftede filer og arbejdet med at samarbejde disse og efterfølgende indlæse dem er formentlig ikke mindre end arbejdet med løbende at indtaste data i forbindelse med edb-understøttet telefon- eller personligt interview. Og det er bestemt ikke lettere end arbejdet med at scanne svarene fra spørgeskemaer ind i et softwareprogram. Det sidste gælder selvfølgelig kun, såfremt undersøgeren er i besiddelse af det krævede hardog software i form af scanner og indlæsningsprogram. Rigtig let bliver det først at foretage modtagelse og indarbejdelse i analysesoftware, såfremt data modtages direkte ned i en database. Dette kræver imidlertid, at modtagerserveren er sat rigtigt op til dette og det kræver igen viden ud over hvad mange er i besiddelse af og derfor medvirken og velvilje fra EDBafdelingen hvis man har adgang til sådan en. Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

9 Til slut er der opfølgning på undersøgelsen. Denne består især af at svare på spørgsmål og kommentarer fra respondenterne. Igen må man sige, at adgangen hertil er enkel, idet dette kan foregå via . Men det bør tilføjes, at det ikke er meget lettere end det, der kan foregår pr. telefon. Især ikke, når kommunikationen er om opklarende spørgsmål. Såfremt der er tale om kommunikation med mere substans er det klart en fordel, at der ved anvendelse af findes skriftlig dokumentation ligesom det er muligt at styre hvem, der svarer på hvad. Det betyder, at lederen af undersøgelsen har mulighed for selv at svare på de spørgsmål, som han finder kræver, at han selv svarer. Det kræver formentlig også mindre overvindelse for respondenten at sende en med et opklarende spørgsmål eller en kommentar, end det gør at ringe op til den, der står for undersøgelsen, og spørge. Alt i alt må det siges, at det at foretage en spørgeundersøgelse via internettet ikke altid er lettere end at foretage spørgeundersøgelsen ad de traditionelle kanaler. Om det er lettere afhænger af, hvorledes det vælges at gennemføre undersøgelsen men mest af, om den type undersøgelser gennemføres ofte, idet det så er muligt at opbygge en vis rutine, hvilket er den væsentligste forudsætning for, at det er lettere at gennemføre denne type undersøgelse end de traditionelle Er det nu så hurtigt at foretage undersøgelser via internettet? Et andet argument, der ofte fremhæves som en god grund til at vælge at gennemføre sin undersøgelse via internettet er, at det er langt hurtigere end at gennemføre undersøgelser postalt eller via telefax. I tabel 1 er vist resultater fra flere forskellige undersøgelser af denne påstand. Tabellen viser, at internettet virkelig er et hurtigt medium til at foretage spørgeundersøgelser, idet svartiden gennemsnitligt er kortere end hvad der er gældende for postale undersøgelser. (Dog ikke hurtigere end undersøgelser pr. telefax). Det ses af tabellen, at responstiden for on-line surveys er fundet til at være omkring 3 dage for halvdelen af svarene (Coupier et al. 2001). Lignende resultater blev fundet af Tse (1998) og Dommemeyer og Moriarty (2000). Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

10 Svartid internet Svartid, post Svartid, telefax Coupier et al (2001) 50% af svarene indenfor 3 dage (Cobanoglu, 2001) 5,97 dage 16,46 dage 4 dage med link til skema (dage i gns.) (Schillewaerdt et al. 1998), Annonce i blad m. link posting i nyhedsgrupper hyperlink fra andre websider 50 % indenfor 16 dage 50% indenfor 3 dage, 79 % indenfor 1 uge % indenfor 1 dag med link Dommemeyer and Moriarty, (2000) Mellem 2,5 og 8 dage i gennemsnit Typisk omkring 12 dage i gennemsnit 8.8 dage i gennemsnit Svartiden, denne undersøgelse 13, 98 dage i gennemsnit. 2,54 til 3,52 dage i gennemsnit efter udsendelse af mail/rykker 28,33 % af svarene inden for 3 dage (52,5-58 % af svarene efter udsendelse af rykker, excl. den 3.) 43 % af svarene indenfor 1 uge (77-87 % efter udsendendelse af rykker) Tabel 1: Svartider ved postale spørgeundersøgelser Svartiden i den forhåndenværende undersøgelse er dog på 13,98 dage i gennemsnit, hvilket er noget højere end de øvrige rapporterede svartider. Den høje gennemsnitlige svartid hænger blandt andet sammen med, at rykkerproceduren indebar 3 rykkere med 14 dages mellemrum. En mere korrekt værdi er formentlig svartiden for dem, der svarede uden rykker, idet der ikke for nogen af de opgivne undersøgelser er angivet noget om rykkerprocedure. Svartiden for den nævnte gruppe var gennemsnitligt på 3,52 dage med 55,17 % af svarene indenfor 3 dage og 83,77% af svarene indenfor en uge. Det kan i øvrigt diskuteres, om det gennemsnitlige antal data til svar er et rigtigt mål, når det skal vurderes, om det er hurtigt at foretage undersøgelser via internettet. Årsagen til dette er primært, at fordelingen i svartiderne er meget skæv. Betragtes tabel 1 igen, ses det, at det er meget almindeligt, at mediansvartiden ligger omkring 3 dage. og 75 % fraktilen nås før den Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

11 første uge efter udsendelse (eller tid, fra en rykker er sendt ud) er omme. Dette betyder, at internettet, set ud fra dette perspektiv, faktisk er et hurtigt medium, idet det kun er vedholdenhed i forhold til at rykke for svar for at øge svarprocenten, der giver den øgede gennemsnitlige svartid. Samtidigt skal det nævnes, at også rykkerproceduren bliver væsentligt hurtigere at gennemføre, idet der kan gå kortere imellem rykkerne, og det er langt lettere at sende disse ud end ved gennemførelse af en traditionel postal undersøgelse. Konklusionen må være, at internettet klart vinder over postudsendte spørgeskemaer for så vidt angår den hastighed hvormed svarene modtages og dermed også den hastighed hvormed undersøgelsen inklusive rykkerprocedurer kan gennemføres Er det billigt at foretage undersøgelser via internettet? Hvorvidt det er billigt at foretage undersøgelser via internettet kommer i høj grad an på hvem der foretager undersøgelsen og hvem man spørger undersøger eller respondent. En beregning (Cobanoglu, 2001) viste, at det i gennemsnit kostede 1,07 $ pr. respondent (ikke svar) at gennemføre en webbaseret undersøgelse med 100 respondenter mod 1,19 $ for en faxudsendt undersøgelse og 2,60 $ for en traditionel postudsendt undersøgelse. Denne beregning er dog problematisk, idet der ikke er inddraget udgifter til forarbejde og indtastning af svar. Disse omkostninger kan være betydelige og derfor er det nødvendigt i hvert enkelt tilfælde at overveje, hvad der bedst kan betale sig. Nedenfor fremhæves nogle elementer, der kan bør inddrages i en sådan overvejelse. Såfremt den, der foretager undersøgelsen er i besiddelse af den nødvendige software i forvejen, betaler efter flat-rate, selv har mulighed for at modtage svar og tid ikke er en knap faktor, der skal betales for, er det alt andet lige ganske billigt at foretage en undersøgelse via internettet, idet der i denne form for undersøgelser ikke skal bruges hverken porto, papir eller interviewer-tid, men til gengæld tid til ekstra grundigt forarbejde, software og opkobling til internettet. Såfremt alle disse ting skal betales, kan det meget vel blive en dyr affære selv at foretage en undersøgelse via internettet, blandt andet fordi den nødvendige software kan være dyr ( kroner for en et-årig licens til det nødvendige software er ikke usædvanligt, men som omtalt senere, findes der langt billigere alternativer), ligesom de mandetimer, der skal anvendes på projektet også vil være af en anseligt antal såfremt undersøgeren er utrænet i at gennemføre denne form for undersøgelse. At teste spørgeskemaet på internettet, modtage data og kommunikere med respondenter via kræver også en vis tid på internettet, hvorfor det Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

12 ikke er gratis at foretage undersøgelser på denne måde, såfremt man ikke er koblet op med flat-rate betaling. For respondenten er det heller ikke uden omkostninger at deltage i undersøgelsen, idet det i det mindste kræver, at spørgeskemaet åbnes on-line samt at svaret sendes retur. Dette behøver dog ikke medføre væsentlige omkostninger for respondenten, idet et HTML-spørgeskema, selv med mange spørgsmål kan åbnes på omkring 30 sekunder og svaret sendes retur på under 1 sekund via et almindeligt telefonmodem. Hvis der anvendes et skema, hvor respondenten er nødt til at være on-line hele tiden under udfyldelsen eller megen grafik, farve eller lyd øges denne omkostning naturligvis for respondenten med mindre denne betaler flat-rate. Flatrate betaling bliver meget mere udbredt i disse år, og derfor vil dette problem blive mindre allerede inden for få år. Svaret på spørgsmålet i indledningen må være, at det især er billigere at foretage undersøgelser via internettet, hvis den, der skal foretage undersøgelsen er erfaren i området og/eller har billig adgang til software og opkobling til internettet. 3.2 Fejlkilder i spørgeundersøgelser via internettet. Spørgeundersøgelser gennemføres med henblik på at skaffe viden om det område, der undersøges. Derfor må det ved vurdering af fordelen ved at anvende en form for undersøgelse frem for en anden også overvejes hvorvidt risikoen for at begå fejl i forhold til estimation af de parametre, der indgår i undersøgelsen er mindre eller større ved anvendelse af den nye metode end den var ved anvendelse af de metoder, den holdes op imod. De forskellige fejlkilder i markedsanalyse gennemgås i det følgende efter den struktur, der anvendes i Malhotra (1998) I følge denne struktur skelnes der overordnet mellem fejl der er en følge af, at der udtages en stikprøve i stedet for at undersøge alle individer. Denne fejl formindskes efterhånden som stikprøvens størrelse øges. Eftersom der kun er meget få direkte omkostninger forbundet med selve udsendelsen og besvarelsen af spørgeskemaet ved anvendelse af internettet til opgaven, har denne form for dataindsamling som udgangspunkt en fordel i forhold til andre indsamlingsformer for så vidt gælder muligheden for at gennemføre store undersøgelser. Dette gælder naturligvis kun såfremt det er muligt at indsamle data ved anvendelse af denne metode alene. Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

13 fejl, der opstår uafhængigt af antallet, der inddrages i stikprøven (non-sampling error). Denne fejl oftest af ukendt størrelse og retning. Nonsampling error kan skyldes fejl i forarbejde og opsamling af data, fejl i udvælgelse af stikprøven, nonresponse ( at nogle af de udvalgte ikke svarer) og endelig fejl/skævheder i de svar, der faktisk modtages (reponse error). Disse fejltyper diskuteres her nedenfor Fejlkilder i forarbejde og dataopsamling Forskeren kan begå fejl i forberedelsen af undersøgelsen og i den efterfølgende databehandling. For det første kan undersøgeren begå fejl i forbindelse med fremstilling af spørgeskemaet. De fejl, der er særlig fare for at begå i forbindelse med undersøgelser via internettet hænger nøje sammen med automatisering af datafangsten. Dette skyldes, at svarene sendes automatisk tilbage med de værdier og de variabelnavne, som undersøgeren har defineret i sit spørgeskema. Dette betyder, at selv små fejl kan få massive konsekvenser, især fordi de er svære at opdage og i hvert fald som regel er umulige at reparere senere. Et eksempel kan være, at man er kommet til at give den samme returværdi til de to køn i sit skema. Det betyder, at man ikke efterfølgende kan anvende denne variabel til noget. På grund af dette er det meget vigtigt at kontrollere skemaet meget nøje, inden det publiceres. For det andet kan der opstå fejl i forbindelse med indsamling af data og den efterfølgende indlæsning i analysesoftware. Denne fejl har sammenhæng til udarbejdelse af spørgeskemaet, idet det er vigtigt at vide, i hvilken rækkefølge, data står i den svar-mail, der kommer tilbage. Særligt manglende svar (hvis der ikke er en default-værdi) og tekstbokse kan give problemer i form af ændret rækkefølge i de indkomne svar og kun for nogle af respondenterne, vel at mærke. Derfor er det meget vigtigt at checke sine data grundigt inden analyserne foretages. Ovenstående peger på, at det er vigtigt at huske, at automatisering ikke er det samme som afskaffelse af fejl. Automatisering medfører snarere, at de fejl, der før opstod i form af tilfældige udsving på grund af udfyldnings- og indtastningsfejl, nu erstattes med konstante fejl, der kan give bias i resultatet og i værste fald have betydelige konsekvenser for undersøgelsens validitet. Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

14 3.2.2 Fejl i forbindelse med stikprøveudvælgelsen Den anden væsentlige fejl, der ofte opstår som følge af, at en undersøgelse gennemføres via internettet, er fejl i forbindelse med stikprøveudvælgelsen, idet rammen her ikke tillader en fuldstændigt tilfældig udvælgelse blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen. Hvorvidt dette er et alvorligt problem i den konkrete undersøgelse afhænger naturligvis af, hvad der skal undersøges og dermed af, hvilken population, der er tale om. Nogle væsentlige emner i forbindelse med stikprøveproblematikken berøres i det følgende. For det første er det ikke muligt at foretage en repræsentativ undersøgelse blandt den almindelige befolkning, fordi de mennesker, der har adgang til internettet ikke repræsentative for hele befolkningen. Over 50% af befolkningen har ifølge Danmarks Statistik adgang til internettet, men de er gennemgående yngre og mere veluddannede end befolkningen som sådan. Hidtil har der også været en betydelig overvægt af mænd, men denne forskel indsnævres hurtigt. Ved anvendelse af elektroniske spørgeskemaer og eventuelt internet er det herudover væsentligt at overveje, om målgruppen kan forventes at være i stand til at anvende et elektronisk spørgeskema. Det vil især sige, om de kan forventes at kunne navigere forholdsvist problemløst i skemaet og om de kan finde ud af/huske at sende svaret og så videre. Dette vil der selvfølgelig være stor forskel på for forskellige befolkningsgrupper og vil yderligere bidrage til at give bias i stikprøvens sammensætning til fordel for de yngre og de veluddannede. Det er i denne forbindelse vigtigt at bemærke, at mange af de i dette papir refererede undersøgelser var foretaget blandt universitetsstuderende eller -ansatte. Og disse grupper er ikke repræsentative for befolkningen som sådan. For det andet er det svært for ikke at sige umuligt at udtrække en simpelt, tilfældigt udvalgt stikprøve på internettet. Derfor anvendes der ofte metoder, der baserer sig på selvselektering under en eller anden form. Der findes således flere metoder til at rekruttere respondenter til at deltage i undersøgelser via internernettet. En undersøgelse (Schillewaerdt et al. 1998), hvor der blev rekrutteret på 4 forskellige måder (1 side i et business ugemagasin, posting i en newsgruppe, hyperlink fra andre websider og med opfordring) viste, at der var fordele og ulemper ved alle typer. Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

15 Fordelen ved at rekruttere ved hjælp af annoncer i trykte medier, der rammer målgruppen er, at man på den måde får en ganske bred sammensætning af svarene. Fordelen ved rekruttering ved posting i nyhedsgrupper er, at det også her er muligt at ramme en bestemt målgruppe. På den anden side er deltagerne meget lidt repræsentative for befolkningen som sådan. I undersøgelsen blev der fundet demografiske forskelle mellem respondenterne fra nyhedsgruppen og respondenterne fra de andre grupper. Respondenterne fra nyhedsgruppen var således signifikant yngre, med lavere eller ingen indkomst samt længere og mere udpræget anvendelse af Internettet. Undertegnende har også gennemført en mindre undersøgelse med postings i 3 nyhedsgrupper. Svarene fra nyhedsgrupperne blev sammenlignet med svarene fra en tillempet tilfældigt udvalgt stikprøve på en række variable, og her var resultatet, at der var flere signifikante forskelle såvel mellem disse to typer respondenter som mellem nyhedsgrupperne som sådan. Det sidste vil det være for detaljeret at komme ind på her, men på det generelle niveau blev der fundet følgende signifikante forskelle: Nyhedsgruppedeltagerne havde været længere på internettet, brugte det mere, bor mere øst for Storebælt, har lidt lavere indkomst, har i lidt højere grad en længerevarende uddannelse, er yngre og er i højere grad enlig end de tilfældigt udtrukne, ligesom de i højere grad synes, at det er meget lettere at finde informationer på internettet end andre steder. Der blev ikke fundet forskelle for så vidt angår fordeling mellem arbejde og fritid i anvendelsen af internettet. Den tredje type rekruttering (link på en website) har den fordel, at det er let at få relativt mange svar ret hurtigt. Til gengæld har man det problem, at kun dem, der besøger den aktuelle web-site bliver eksponeret for opfordringen og derudover kræves der noget ekstra af respondenten for at deltage i undersøgelsen (han skal klikke på banneret). Et særligt problem ved at anvende de 3 rekrutteringsformer, der er behandlet ovenfor og som i øvrigt er anvendt i mange af de undersøgelser, der hidtil er foretaget ved hjælp af internettet er selvselektering af respondenterne. Dette betyder, at der uden tvivl er en overrepræsentation af engagerede mennesker med god tid i de gennemførte undersøgelser. Problemet opstår i alle designs, hvor det er respondenten, der selv vælger at deltage uden en forudgående udvælgelse. Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

16 På grund af de problemer, der opstår ved at rekruttering af respondenter ved hjælp af selvselektering anses det for mere hensigtsmæssigt aktivt at udvælge de respondenter, der skal opfordres til at deltage. En nem måde at gøre dette på er at masseudsende en med opfordring til at deltage. Problemet er her, at der ikke findes dækkende lister over adresser og dette vanskeliggør kontakten til og udvælgelsen af respondenter. Derudover bliver mange s slettet af mangel på interesse og angst for virus. Når det ikke er muligt at udvælge respondenter fra en optimal ramme, må man prøve at finde en løsning, der er realisabel, men alligevel så tæt på det ønskelige som muligt. En mulighed her for er at bruge de adresselister, der allerede findes på Internettet. På Opasia (e-post.dk) findes over 1 million adresser. Problemet med at anvende denne base som stikprøveramme er, at mange af adresserne er passive 3 og at man kun kan trække 40 ad gangen. Derfor må der trækkes tilfældigt ad flere gange, således at stikprøven de facto trækkes som en multistage klyngeudvælgelse. Et alternativ til e-post.dk er Jubiis mailkartotek. Her er langt flere forskellige adressetyper end på e-post.dk (hvor der kun er TDC, Tiscali og en række større firmaer), men der er langt færre adresser kun omkring Og det er heller ikke problemløst at trække her fra. Derfor bliver den nemme udvælgelse knap så nem at foretage og er ofte langt fra at være simpel og tilfældig. Også ved posting i nyhedsgrupper er det et problem at respondenterne rekrutteres ved selvselektering. Derfor blev det forsøgt at høste adresser fra en nyhedsgruppe i løbet af en måned og herefter sende et link til et spørgeskema direkte til disse adresser. Denne fremgangsmåde gav et godt resultat (en svarprocent på 23, når der ses bort fra de uanbringelige mails og 27, hvis disse medregnes). Det skal dog tages med i betragtning, at der sammen med svarene kom mange vrede kommentarer om det uetiske i at høste mails i nyhedsgrupper og jeg vil selv vurdere, at jeg kun fik så mange svar fordi jeg præsenterede mig selv som en studerende. I en kommerciel undersøgelse ville svarprocenten uden tvivl blive meget lav ved denne form for kontakt. Det skal også bemærkes, at det kun er muligt at høste adresser på individer, der poster i nyhedsgruppen. Det er ikke muligt at se adresser på dem, der bare læser indlæggene i grupperne, hvorfor stikprøven i princippet ikke er repræsentativ for nyhedsgruppen som sådan men udelukkende for dem, der poster i nyhedsgruppen. 3 Det vil sige, at de ikke bliver brugt af respondenten. Dette kan skyldes, at respondenten har en anden adresse, som han af forskellige årsager hellere vil bruge. Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

17 Der skal yderligere peges på, at der er mulighed for at lette en gentagen udvælgelse af respondenter til at deltage i undersøgelser ved at opbygge eller købe adresser på et panel af respondenter, der har indvilget i at deltage i undersøgelser. Et sådant panel lider dog af de samme skavanker som andre paneler og er giver derfor heller ikke et perfekt billede af virkeligheden. For en diskussion om professionalisering af paneldeltagere, se Dennis (2001). Endelig skal det nævnes, at der findes mange tilfælde, hvor man allerede ved undersøgelsens start er i besiddelse af adresser på relevante respondenter i kundekartoteker, lister over studerende og lignende. De problemer, der gennemgås ovenfor er således særligt relevante på forbrugermarkedet, hvor det ofte ønskes at udtrække en større stikprøve i en population, der er spredt, om som man ikke har data på Non-response Den tredje fejlkilde, der skal omtales her er nonresponse. Non-response er et alvorligt problem i forbindelse med de fleste undersøgelser fordi dem, der ikke svarer antages at være forskellige fra dem, der svarer. Dette betyder, at en omhyggeligt udvalgt repræsentativ stikprøve ikke længere vil være repræsentativ, ligesom den tilfældige udvælgelse heller ikke kan siges at gælde længere, såfremt svarprocenten i en undersøgelse er for lav. Det sidste skyldes, at frafaldet ikke med rimelighed kan antages at være tilfældigt fordelt blandt de udvalgte respondenter. Der findes grundlæggende to former for non-response: At respondenten slet ikke svarer eller at respondenten blot undlader at svare på nogle af spørgsmålene det sidste omtales ofte i videnskabelige artikler som svarenes kvalitet Svarprocenten totalt set Der kan ikke gives et entydigt svar på, om undersøgelser foretaget via internettet giver højere svarprocenter end undersøgelser foretaget ved hjælp af postudsendte spørgeskemaer. En undersøgelse sammenlignede således svarprocenterne i en websurvey 4 med svarprocenter på det samme skema sendt med henholdsvis almindelig post og telefax. Den webbaserede undersøgelse gav klart den højeste svarprocent (44,21 mod 26,27 (mail) og 17 (fax)) (Cobanoglu, 4 Websurveyen blev gennemført i form af en med link til en webside med spørgeskemaet. Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

18 2001). Dette modsvares dog af flere andre undersøgelser der, som rapporteret i Dommemeyer og Moriarty (2000) har vist lavere svarprocenter ved baserede undersøgelser end ved postudsendte skemaer. Når der anvendes Internet til at udsende spørgeskemaer til respondenter er det nødvendigt at være opmærksom på, at respondenterne ofte ikke har hurtige opkoblinger, ligesom mange mennesker stadig kobler op til internettet med betaling pr. tid på almindelig telefon eller via ISDN. Derfor kan det meget vel påvirke svarprocenten kraftigt, såfremt spørgeskemaet tager lang tid at downloade. Det er derfor væsentligt, at det ikke er for tungt, og at der angives ca. tid for udfyldning/download for at respondenten ikke giver op undervejs eller synes, at han/hun er blevet snydt til at bruge tid og penge, der ikke var regnet med. Ud over selve forbindelsen kan der være problemer med den browser eller det program, respondenten bruger. Det er for eksempel ikke alle programmer der (automatisk) kan læse HTML. Man må også regne med, at skærmene er 15 tommer snarere end 17 tommer. Dette bevirker, at det, der så godt ud, da man fremstillede det, kan ende med at blive ret tarveligt og besværligt at bruge for respondenten. Derfor er det strengt nødvendigt at teste sit skema på mindre godt udstyr, før det sendes ud. Svarprocenter i forbindelse med internetundersøgelser er generelt afhængige af, hvorledes respondenterne rekrutteres og hvorledes kommunikationen herefter finder sted det vil sige hvordan de opfordres til at deltage i undersøgelsen, modtager skemaet og afsender svar. Den ovenfor refererede undersøgelse (Schillewaerdt et al. 1998), hvor der blev rekrutteret på 4 forskellige måder (1 side i et business ugemagasin, posting i en newsgruppe, hyperlink fra andre websider og med opfordring) understøtter klart, at rekrutteringsmetoden har stor betydning for svarprocenten. Ved rekruttering ved hjælp af en annonce i et ugemagasin fandtes en estimeret svarprocent på 0,18 og ved posting i en nyhedsgruppe var den estimerede svarprocent på 1,68. Begge dele er meget lavt og for de fleste undersøgelsesformål helt utilfredsstillende. Det samme var gældende for et link placeret på en webside, idet svarprocenten her blev estimeret til 0,68. Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

19 Undertegnende har også gennemført en mindre undersøgelse med postings i 3 nyhedsgrupper. Her blev der observeret en estimeret svarprocent på omkring 15 %. Når svarprocenten er så meget højere end det, der blev fundet i den anden undersøgelse kan det være fordi jeg præsenterede mig selv som studerende og fordi emnet for undersøgelsen var meget appellerende anvendelse af nyhedsgrupper. I ovennævnte undersøgelse (Schillewaerdt et al. 1998), blev der desuden udsendt 430 s med link til et spørgeskema. 33 kom tilbage som uanbringelige og 125 svarede, hvilket gav en svarprocent på 31 når de uanbringelige er fratrukket totalen 5. Denne svarprocent er langt højere end den, der blev estimeret for de dele af undersøgelsen, der baserede sig på selvselektering og må også siges at være på samme niveau som de svarprocenter, der almindeligvis rapporteres i postudsendte undersøgelser (Malhotra, 1999). Undertegnede forsøgte at udsende s med link til et spørgeskema til to tilfældigt udvalgte stikprøver på henholdvis 51 og 61 personer uden forudgående henvendelse. Dette resulterede i henholdsvis 14 og 9 mails, der ikke kunne leveres og en svarprocent blandt de leverede på henholdsvis 18,92 og 7,69. Den højere svarprocent på de 18,92 blev fundet i en stikprøve trukket i jubiis katalog et katalog, hvor registreringen sker aktivt, hvorimod den lavere svarprocent blev fundet ved en stikprøve udtrukket i epost.dk hvor registreringen sker automatisk. Det kan meget vel være en forklaring på den større lyst til at medvirke, at en aktiv registrering af mailadressen også indikerer åbenhed overfor at modtage fra andre end dem, man direkte har givet sin adresse til. På grund af de dårlige resultater blev det besluttet at forsøge at kontakte respondenterne pr. telefon og ad den vej opnå tilsagn om deltagelse og adresser, som det er muligt at sende til med et link til den internetadresse, som respondenten skal gå til for at besvare spørgeskemaet. Denne fremgangsmåde resulterede i en svarprocent på 62,19 målt som anvendelige svar i forhold til udsendte mails. Hertil bør retteligen lægges de 11,33%, der sendte svar, der af tekniske årsager ikke var brugbare samt et ukendt antal, der ikke kunne svare, men som ikke gav besked om dette. 5,33 % angav, at de alligevel ikke ville deltage efter at have indikeret pr. telefon at ville deltage. Sammenlignes med det antal, der tilkendegav at have internetadgang fås en svarprocent på 36,3 (anvendelige svar). Ligegyldigt hvordan man måler svar- 5 Dette den metode til beregning af svarprocenten, der anbefales i Dillman (2000). Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

20 procenten er den i alle tilfælde betydeligt højere ved denne form for rekruttering end ved de øvrige metoder, der er omtalt i dette afsnit. Det ser også ud til, at det har betydning for svarprocenten, hvor let det er for respondenten at svare. En undersøgelse (Dommemeyer and Moriarty, 2000) viste således en svarprocent på 8 når spørgeskemaet lå som en attachment og på hele 37, når det var inkluderet i selv en. Alt i alt må det med ovenstående resultater in mente siges at give acceptable svarprocenter at anvende internettet til spørgeundersøgelser, sammenlignet med hvad der kan opnås ad anden vej. Det er dog vigtigt allerede i samme åndedrag at nævne, at svarprocenten er meget afhængig af dem fremgangsmåde, der anvendes, og at de metoder, der giver en god svarprocent også er langt mere arbejdskrævende end de nemme metoder Kontrol for non-response Hvorvidt det er muligt at foretage kontrol for non-response ved anvendelse af internettet til at foretage spørgeundersøgelser over internettet afhænger af hvorledes, det vælges at kontakte respondenten. Ved de metoder, hvor respondenten selv aktivt vælger at deltage ved at klikke på et link har man i langt de fleste tilfælde ingen mulighed for at kontrollere for non-response men må basere sig på estimater ud fra trafik på siden o.lign. Såfremt link et er lagt i en nyhedsgruppe er der mulighed for at estimere en svarprocent ud fra hvor mange, der er aktive i gruppen i en given tidsperiode. Det er dog ikke muligt at se dem, der ikke aktivt deltager i gruppen, men som bare læser de indlæg, der er i gruppen, så den estimerede svarprocent er ikke særligt valid. Såfremt det derimod vælges at kontakte svarpersoner ved hjælp af er der derimod endog meget gode muligheder for at kontrollere for non-response og herunder for at rykke for svar. I den forhåndenværende undersøgelse øgedes svarprocenten med 18 % efter 1 rykker, 7 % efter 2. rykker og 2 % efter 3. rykker målt som anvendelige svar i forhold til udsendte mails. Såfremt der anvendes en kombination af telefon og som rekruttering er det derudover muligt at kontrollere for nogle demografiske variable i forhold til non-response. Dette er dog ikke forsøgt i den forhåndenværende undersøgelse. Problemet ved anvendelse af s til rekruttering er, at det til gengæld kan sænke svarprocenten, at respondenten ikke er (helt) anonym. En undersøgelse har dog vist, at numre på Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

21 spørgeskemaer ikke nedsætter svarprocenten (Kalafatis and Blankson, 1996). Derfor antages den manglende anonymitet ved anvendelse af heller ikke at have stor betydning ved de fleste emner. En anden undersøgelse dækkende sociodemografiske emner viste tillige, at hvis respondenterne indvilger i at deltage i en survey, er de villige til at svare på det meste, også ret personlige ting (Basi, 1999). Det skyldes muligvis, at selv om de ikke er anonyme, så er de jo heller ikke genkendelige. Muligheden for at kontrollere for non-response afhænger som de andre berørte områder igen af det valgte undersøgelsesdesign. Ved de designs, der er lette og hurtige for undersøgeren at gennemføre, er der meget dårlig kontrol med non-respons, mens det er muligt at vælge designs, der giver en endog meget god kontrol med non-respons og deraf følgende rykkerprocedurer. Disse designs er dog også mere arbejdskrævende Non-response i enkelte spørgsmål Selv om respondenten vælger at returnere spørgeskemaet er det ikke sikkert, at han har svaret på alle eller endog de fleste spørgsmål. Dette er et problem, idet det ved mange manglende svar ikke er muligt at anvende respondentens svar i de efterfølgende statistiske analyser. Der er foretaget flere undersøgelser af dette fænomen også kaldet svarenes kvalitet. Nogle af disse refereres i det følgende. Det gennemsnitlige antal manglende svar lå typisk omkring 3% pr. skema med mere end 80% der har udfyldt alle spørgsmål (Schillewaert et al. (1998)). Svarene er af mindst samme kvalitet som ved postale undersøgelser (målt ved ikke-manglende svar) og der er typisk længere åbne svar ved (Tse et al. 1995, Stanton 1995). Det samme resultat blev fundet af Schillewaert et al. (1998) og Dommemeyer og Moriarty (2000). Det har ikke været muligt at opnå så gode resultater i den forhåndenværende undersøgelse, idet kun 144 eller 57,83 % har udfyldt alle de spørgsmål, hvor dette kunne måles mens andre 46 eller 18,47% har undladt at svare på et enkelt spørgsmål. I den anden ende af skalaen finder man, at 19 af de 239 brugbare skemaer havde mere end 10 udeladelser, hvorfor de må udelades i mange af analyserne og dermed de facto bringer svarprocenten ned på 29,8 6. Det 6 de 29,8% er beregnet ud fra det totale antal, der har internetadgang. Beregnes svarprocenten ud fra de udsendte skemaer, vil den være 220/402=55%. Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

22 gennemsnitlige antal udeladelser var 2,35 svar eller 4,35 % af de 54 spørgsmål, der indgik i undersøgelsen. De dårligere resultater kan skyldes at spørgeskemaet faktisk var meget langt men også, at der her er foretaget en undersøgelse på en tilfældigt udvalgt gruppe respondenter Reponse error Response error er fejl, der findes i de svar/resultater, der kommer frem til analyse. Generel er det fundet, at de resultater, der fremkommer ved anvendelse af internettet til formidling af spørgeundersøgelser er de samme, som fremkommer ved anvendelse af papirskemaer(stanton, 1995). Det ser dog ud til, at problemstillingen ikke er helt så enkel endda, idet andre undersøgelser har vist, at der ofte er forskel på de svar, der findes ved en telefonundersøgelser og en on-line undersøgelse (Miller, 2001). Om afvigelserne skyldes samplingproblemer (bias i rammen og non-response) eller om de også skyldes, at mediet er anderledes vides ikke. Og der er heller ikke nogen, der ved, hvad det rigtige svar er på de spørgsmål, der stilles, så det er svært at vide, hvilken metode, der er bedst. Respondenten kan også i internetundersøgelser afgive svar, der ikke er i overensstemmelse med sandheden. Det kan skyldes, at han Ikke er i stand til at svare korrekt. For eksempel fordi han ikke kan huske de sande forhold, fordi han fortrænger dem, fordi han er træt eller fordi han har misforstået spørgsmålet. Det skønnes at denne fejlkilde ikke afviger fra den, man finder i postudsendte spørgeskemaer ud over at det ved anvendelse af internettet typisk er langt lettere og hurtigere at stille og svare på opklarende spørgsmål fordi dette kan foregå via . Ikke vil svare korrekt. Fordi han gerne vil gøre et godt indtryk på intervieweren eller fordi det sande svar er pinligt. Denne fejlkilde er muligvis større ved denne form for undersøgelse end ved andre former for skriftligt baserede undersøgelser, især når kommunikationen foregår ved hjælp af og/eller koder som adgang til spørgeskemaet fordi respondenten ikke er fuldstændigt anonym. Spørgsmålet blev behandlet ovenfor under non-response og det vurderes som før nævnt, at den manglende anonymitet ikke har nogen særlig betydning i langt de fleste Afløsningsopgave i Ph.D.kurset Spørgeundersøgelser afviklet ved hjælp af Internettet af Anna Lund Jepsen

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

LEFT MARGIN

LEFT MARGIN Om undersøgelsen TNS Gallup har på vegne af Penge- og Pensionspanelet gennemført en undersøgelse omhandlende bryllup og økonomi for danskere der er inden for de seneste 36 måneder har indgået deres første

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Danskernes daglige økonomi

Danskernes daglige økonomi Danskernes daglige økonomi TNS Maj/juni 2016 Om undersøgelsen TNS Gallup har på vegne af Penge- og Pensionspanelet gennemført en undersøgelse omkring danskernes daglige økonomi. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Surveys. processer, muligheder og faldgruber

Surveys. processer, muligheder og faldgruber Surveys processer, muligheder og faldgruber >> >> Indhold 1. Undersøgelsestyper og metoder for dataindsamling 2. Kontakten med respondenten 3. Konsekvenser af valg af dataindsamlingstype og kontaktstrategi

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013 Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...

Læs mere

Vejledning til udfyldelse. af den digitale version af den nationale brugerundersøgelse. Vejledning til udfyldelse TNS

Vejledning til udfyldelse. af den digitale version af den nationale brugerundersøgelse. Vejledning til udfyldelse TNS af den digitale version af den nationale brugerundersøgelse. Digital indsamling hvorfor det? Fordelene ved at digitalisere er, at undersøgelsen bliver mere dynamisk og I, udstillingsstederne, får bedre

Læs mere

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU)

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU) Enhed Adm. pol. Sagsbehandler ELI/KHS Koordineret med - Sagsnr. Doknr. Dato Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Bortfaldets betydning i dag og over tid

Bortfaldets betydning i dag og over tid Bortfaldets betydning i dag og over tid Belyst ved eksempler Peter Linde Interviewservice pli@dst.dk 27. november 2013 Dagsorden Hvad er en repræsentativ undersøgelse? Definition af responsrate Bortfald

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Rapport. Evaluering af Kompetencepakken OK 02

Rapport. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 Rapport Evaluering af Kompetencepakken OK 02 Personalestyrelsen & CFU, juli 2004 Indhold 1. INDLEDNING...3 Sådan læses rapporten...3 Figurerne...4 2. HOVEDRESULTATER...5 3. KENDSKAB TIL KOMPETENCEPAKKEN

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

2. Indledende sonderinger (eksplorative forundersøgelser) Sekundære data Kvantitative og kvalitative Desk research

2. Indledende sonderinger (eksplorative forundersøgelser) Sekundære data Kvantitative og kvalitative Desk research Mark edsanalyseproc essen 1. Problemerkendelse 2. Indledende sonderinger (eksplorative forr) Herunder: Sekundære interne og eksterne data samt primære interne data 3. Problemformulering og mål for n 4.

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 36 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja

Læs mere

Lønstatistik. Konstruktørforeningen, marts UNI C marts 2010 Af Jeppe Krag

Lønstatistik. Konstruktørforeningen, marts UNI C marts 2010 Af Jeppe Krag Lønstatistik Konstruktørforeningen, marts 2009 Af Jeppe Krag Vester Voldgade 111 1552 København V DK Tel +45 3336 4150 Fax +45 3336 41 60 kf@kf.dk www.kf.dk Indhold 1 Metode og omfang...1 1.1 Udsendelse...1

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN

Læs mere

Denne rapport må kun offentliggøres med følgende kildeangivelse: Epinion A/S for 3F. 3F - Dagpenge. 27. april Side 1 af 8

Denne rapport må kun offentliggøres med følgende kildeangivelse: Epinion A/S for 3F. 3F - Dagpenge. 27. april Side 1 af 8 3F - Dagpenge 27. april 2006 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S... 3 2 Baggrund... 4 2.1 Indledning... 4 3 Frekvenser... 5 4 Undersøgelsens metode... 8 Side 2 af 8 1 Kort om Epinion

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord.

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord. Gmail Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Opret dig i systemet...2 At skrive mails...5 Sende en mail til flere personer...8 Vedhæfte en fil...9 Kladde...10 Signatur...11 Modtagne mails...12 Stjernemarkering...14

Læs mere

Estimatet for standardfejlen i stikprøven, som anvendes i udregningen af konfidensintervallet ( ) ( )

Estimatet for standardfejlen i stikprøven, som anvendes i udregningen af konfidensintervallet ( ) ( ) Enhed Administrationspolitisk kontor Sagsbehandler KHS, STJO Koordineret med CWU, APK Sagsnr. 2014-13042 Doknr. 200174 Dato 24-06-2014 Overvejelser om svarprocenter i brugertilfredshedsundersøgelser Dette

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Irakiske asylansøgere

Irakiske asylansøgere DR Irakiske asylansøgere Rapport - Epinion A/S 3. april 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...3 2.1 Indledning...3 3 Frekvenser...3 4 Krydstabuleringer...3 5 Undersøgelsens metode...3

Læs mere

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse MARKEDSANALYSE Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002 AGENDA 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse Kvantitativ markedsanalyse Morten 12.45 13.00 PAUSE 13.00 13.45 Kvalitativ

Læs mere

DR - Velfærdsforløb. 21. november 2005. Side 1 af 14

DR - Velfærdsforløb. 21. november 2005. Side 1 af 14 DR - Velfærdsforløb 21. november 2005 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S... 3 2 Baggrund... 4 2.1 Indledning...4 3 Resultater... 5 3.1 Skal efterlønnen bevares?...5 3.2 Tror befolkningen

Læs mere

Svinekød og svinetransporter

Svinekød og svinetransporter DR Svinekød og svinetransporter Rapport - Epinion A/S 3. april 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...4 2 Baggrund...5 2.1 Indledning...5 3 Frekvenser...6 4 Krydstabuleringer...7 5 Undersøgelsens

Læs mere

Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord

Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord Simulation af χ 2 - fordeling John Andersen Introduktion En dag kastede jeg 60 terninger Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord For at danne mig et billede af hyppighederne flyttede jeg rundt

Læs mere

POLITIK FOR DATABESKYTTELSE

POLITIK FOR DATABESKYTTELSE POLITIK FOR DATABESKYTTELSE Disse retningslinjer for databeskyttelse beskriver, hvordan vi bruger og beskytter oplysninger, som du afgiver i forbindelse med brug af vores hjemmeside. Vi har forpligtet

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Model Hvordan opnås kontakt til patienten? Måling på afdeling Hvordan indsamles data? Hvordan tildeles svar til enheden? Ressourceforbrug i klinikken? Øvrige ressource krav? Forsinkelse af data? 1. Standere

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering Foredragsmarkedet Foredragsevaluering August 2014 Manglende evaluering skaber dårligere oplevelse af foredrag En undersøgelse gennemført af Voxmeter for Speakerscore om det Danske foredragsmarked viser,

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016 Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 29. juli 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2.

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4 Maskine Udlejning 15. oktober 2010 Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony Roskilde Tekniske Gymnasium Udlejningsvirksomhed 3.4 Indholdsfortegnelse Problemformulering:... 2 Planlægning:... 2 Analyse af

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

VALGUNDERSØGELSEN Metoderapport

VALGUNDERSØGELSEN Metoderapport RAPPORT VALGUNDERSØGELSEN 2007-2008 Metoderapport Projektperiode: November 2007 Juni 2008 Projektnr.:53384 Kunde: Aalborg Universitet, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Rapporteringsmåned: Fibigerstæde

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Metoderapport: Større forbrugerundersøgelse Penge- og Pensionspanelet Århusgade 110 2100 København Ø Spørgsmålene i Barometer-undersøgelsen, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet.

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har oplevet, at deres ægtefælle/samlever er gået bort ved døden Grafikrapport København,

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Brevets kvaliteter i en digitaliseret hverdag

Brevets kvaliteter i en digitaliseret hverdag Post Danmark Analyse af danskernes brevvaner 2008 Januar, 2008 Brevets kvaliteter i en digitaliseret hverdag 1 Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund og formål 3 Side Resultater Hovedresultater 4 Præference

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Grafikrapport Danskere, der inden for de seneste 36 måneder er blevet gift/har indgået registreret partnerskab for første gang København,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016

Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 10. -24. oktober 2016 afholdt Københavns Stadsarkiv en brugerundersøgelse. Det er første gang i en længere årrække at stadsarkivet afholder en brugerundersøgelse,

Læs mere

Højkvalitetsdata: Dokumentation, videndeling mv.

Højkvalitetsdata: Dokumentation, videndeling mv. Styregruppen for Højkvalitetsdata 23. juli 2008 Dokumentationsvejledning Højkvalitetsdata: Dokumentation, videndeling mv. Styregruppen for højkvalitetsdata består af: Hans Hummelgaard (fmd.) (akf og medlem

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

www.kjellerupskole.dk

www.kjellerupskole.dk ForældreIntra er et lukket univers, hvor forældre skal angive brugernavn og adgangskode for at blive lukket ind. I denne lille folder beskrives nogle af de vigtigste funktioner i ForældreIntra. Man finder

Læs mere

MODEEFFEKTER WEB, PAPIR OG TELEFON. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1

MODEEFFEKTER WEB, PAPIR OG TELEFON. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 MODEEFFEKTER WEB, PAPIR OG TELEFON 1 INDSAMLINGSMETODER Fokus på Webbaserede surveys: Skiller de sig (negativt) ud ift. traditionelle modes? Dårligere kvalitet grundet sløseri i besvarelserne? Hvad viser

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

VEJLEDNING I MONITORERING AF VÆGTSTOP

VEJLEDNING I MONITORERING AF VÆGTSTOP VEJLEDNING I MONITORERING AF VÆGTSTOP KONTAKT NIRAS A/S T: 8732 3232 E: vaegtstop@niras.dk Introduktion til vejledningen Denne vejledning beskriver, hvordan man indsamler, indtaster og monitorerer data

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane Københavns Amt Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane December 2003 Tabelrapport Projektledere: Asger H. Nielsen Casper O. Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører. Materialet

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

4. Den offentlige sektors brug af it

4. Den offentlige sektors brug af it Den offentlige sektors brug af it 39 4. Den offentlige sektors brug af it Figur 4.1 Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder 1 8 6 Pct. af myndigheder 87 88 9 94 94 Downloade blanketter digitalt

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt.

Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt. Begrebsapparatet Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt. 5 kriterier for vurdering af kilder/data Sekundære data / desk research Primære data / field

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed?

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? af Kenneth Madsen - søndag, oktober 28, 2012 http://www.opensamf.dk/2012/10/meningsmalinger-hvad-kan-vi-sige-med-sikkerhed/ Jeg vil i dette indlæg præsentere

Læs mere

Notat. Metodeappendiks

Notat. Metodeappendiks Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Metodeappendiks Beregning af population og stikprøve Den samlede population er beregnet på baggrund af oplysninger,

Læs mere