Marte Meo. Gl. Åby Dagtilbud

Transkript

1

2 i Om -metoden -metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts og kom til Danmark i Metoden bruges blandt andet i familier, daginstitutioner og dagpleje. Den er anvendelig i alle situationer, hvor mennesker indgår i relationer og samspil med hinanden. I fik vi vores første uddannende -terapeut i Vi startede med at uddanne Karina, da vi gerne ville have internaliseret. Vi mener, metoden betyder på latin ved egen kraft. Det vil sige, at alle ved egen kraft kan udvikle sig i samspillet med andre, hvis blot de får den fornødne praktiske og pædagogiske hjælp. har en god effekt og med et stigende fokus på inklusion, var en åbenbar metode. er en videobaseret metode, der bygger på principperne for udviklingsstøttende kommunikation. Det er en interaktionsanalysemetode, hvor man bruger videooptagelser for at forbedre samspillet mellem børn og brugere på den ene side og professionelle/forældre på den anden. Igennem metoden har man fokus på det positive, da man mener, at når samspillet går godt styrkes udviklingsvejene. Ved at anvende -principperne udvikles og stimuleres barnet selvværd, selvtillid, selvregulering, selvregistrering, empati, sprog, sociale kompetencer og koncentration. Når man anvender, er man sikker på at ramme udviklingsniveauet hos det enkelte barn. Ved brug af metoden får barnet

3 gode erfaringer med, at det er trygt at være del af et samspil og at have relationer med andre børn og voksne. Der findes fem forskellige principper i metoden. Principperne understøtter et velfungerende samspil, som bliver omsat til arbejdspunkter i forhold til barnets behov og den voksnes kompetencer. Principperne er: 1) At følge verbale initiativer: Styrker selvtilliden, selvværd, tryghedsog tillidsfølelsen. 2) Benævne egne og barnets initiativer: Styrker sprog, selvværd, selvtillid, koncentration, kognitive kompetencer. 3) Positivt bekræfte: Udvikler og stimulerer barnets/brugerens selvværd og selvtillid. 4) Turtagning (skiftes til at tage tur, dele opmærksomhed, den voksne følger initiativer): Udvikler psykiske kompetencer. Herigennem kan barnet/brugeren blive et socialt og selvstændigt individ. 5) Positiv ledelse (følelsesmæssige klima i samspillet og adfærdsmodeller): Udvikler deres selvoplevelse og giver dem en positiv oplevelse af at være sammen med andre. er en løsningsorienteret metode, hvor vejledningen tager udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejen er til stede hos omsorgsudøveren. Man tager udgangspunkt i, det omsorgsudøveren gør godt der er fokus på muligheder frem for begrænsninger. En analyse af samspillet i videooptagelserne bruges til at give konkrete handleanvisninger, som kan støtte barnets udvikling bedst muligt ud fra de behov, barnet har.

4 Samspil og udvikling -metoden har fokus på både barnets udvikling og behov samt kvaliteten af omsorgspersonens udviklingsstøttende kommunikation og samspil. Hovedformålet er at styrke samspillet og højne barnets trivsel. Sproget er en kompetence, der er i fokus og ved at arbejde med, kan metoden være med til at understøtte den sproglige udvikling. Alle kan opleve udfordringer i samspillet med et barn Det kan være, man som voksen har oplevet, at barnet ikke trives optimalt. Det kan vise sig ved, at barnet har svært ved at lege med andre børn eller ikke har lyst til at deltage i fælles aktiviteter. Det kan også handle om, at der ofte opstår konflikter i forskellige situationer i hverdagen for eksempel ved spisning, aflevering eller putning. Det kan tappe for energi, og med tiden kan der opstå uhensigtsmæssige mønstre i samspillet og relationen, som har indflydelse på barnets trivsel og udvikling. Det er samspillet og relationen mellem barn og voksen, der er i centrum, når der arbejdes ud fra -metoden. Videooptagelser giver de voksne et bud på, hvad de kan gøre anderledes for at give barnet de bedste udviklingsbetingelser.

5 Et typisk forløb med Personale eller forældre ønsker hjælp til en problematik og ønsker en forandring. Derfor møder en af -terapeuterne i institutionen eller dagplejen. Her tilrettelægges et forløb, og det aftales, hvornår der filmes og gives tilbagemeldinger. Forældrene er altid informeret om forløbet, og har givet deres samtykke inden processen starter. Der filmes i forskellige hverdagssituationer. Det kan være en situation, hvor man er sammen om en bestemt opgave, eller hvor den voksne leder situationen ved for eksempel spisning, putning, tage tøj af/på, eller det kan være en situation, hvor man er sammen om at hygge sig, lege hvor det er barnets initiativer, der får lov at fylde. Det kan også være en samling, der er fokus på, eller at man filmer barnet i leg med andre børn eller i en aktivitet, i garderoben mm. Der filmes i den situation, hvor problemet fremkommer. Hvis det er i en familie, filmes barnet sammen med far, mor og alle sammen. Søskende kan også indgå. Hvis dette vurderes som aktuelt kan forældre låne et videokamera med hjem. Der filmes ved opstart minutter af hver situation. Derefter vælges det, om der skal filmes i strukturerede situationer, hvor det er den voksne, der har ledelsen, eller om der skal filmes i ustrukturerede situationer, hvor den voksne sætter dagsordenen eller i ustrukturerede situationer, hvor det er på barnets præmisser.

6 Tilbagemeldingsprocedure Når der er filmet, analyserer -terapeuten filmen og redigerer videoklip, som vises som tilbagemelding. Derefter vises klip på det, som den voksne gør godt i samspillet, og som har en god effekt overfor barnet. Efter hver filmning gives en tilbagemelding så hurtigt som muligt. En tilbagemelding varierer fra ½-1 time. Herefter aftales arbejdspunkter, og -forløbet fortsættes indtil problemet er løst. Fremover filmes der min. pr. gang med ca. en ugens mellemrum. Det er meget forskelligt, hvor lang tid et forløb strækker sig over. Vi benytter små videoklip, både når vi har børn på konsultationsforum, og hvis vi søger ressourcer til et barn. Dette sker altid i samarbejde med forældre og med deres samtykke. Hvorfor anvende video og : Video er et fantastisk dokumentationsredskab. Video gør det muligt at iagttage de mange facetter selv et enkelt samspil indeholder, og som vi ikke kan nå at iagttage i vores daglige samspil. Vi bliver klogere på børnene og os selv. Vi bliver mere reflekterende i vores samspil. Vi internaliserer -principperne.

7 Om os Telefon: Mail: Jeg hedder Karina Hyge Andersen og er ansat som pædagogisk leder i vuggestuen Heimdalsvej. Udover at jeg er uddannet pædagog, er jeg også uddannet som -terapeut. Jeg har i ca. fire år lavet -forløb i, både i institutionerne og i dagplejen. Jeg brænder meget for, som er en meget anerkendende metode, og jeg er meget optaget af relationerne og samspillet imellem børn og voksne. Derfor ser jeg også frem til, at vi i dagtilbuddet fremover skal bruge meget mere, end vi gør i dag Hvis I vil vide mere om -metoden, er I altid velkommen til at kontakte mig på telefon eller mail. Mit navn er Bente Dyhrberg Riis. Jeg er 35 år og uddannet pædagog og -terapeut. Jeg har arbejdet indenfor både special- og normalområdet, men har mest erfaring som støttepædagog samt at undervise fagfolk i anvendelse af -metoden. I hverdagen er jeg ansat i Gl. Åby dagtilbud, hvor jeg laver -forløb. Desuden afholder jeg kurser i metoden via en ansættelse i Kursusmaker. Jeg trives meget i mit arbejde. Gang på gang får jeg oplevelser og erfaringer med, at -metoden har positiv effekt på samspillet og herigennem barnets trivsel. En meget bekræftende metodik, som jeg ser frem til at få internaliseret endnu mere i Gl. Åby dagtilbud. Telefon:

8 Rosenstien Aarhus C.