Støj. Vejledning om vurdering og forebyggelse. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Støj. Vejledning om vurdering og forebyggelse. Industriens Branchearbejdsmiljøråd"

Transkript

1 Støj Vejledning om vurdering og forebyggelse Industriens Branchearbejdsmiljøråd

2 Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som arbejdsmarkedets parter ønsker skal være til stede ved arbejde, hvor der er risiko for helbredsbelastende støj. Formålet med vejledningen er at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Vejledningen giver grundlæggende viden om støj og forebyggelse af støjproblemer. Mere emnerettet eller brancherettet information kan findes i andre vejledninger fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd. Der kan være virksomhedsspecifikke forhold som gør, at virksomheden bliver nødt til at kontakte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Vejledningen er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, som er arbejdsmarkedets part i industriens fælles forum for arbejdsmiljøaktiviteter. Denne og andre publikationer, som omhandler et godt og sikkert arbejdsmiljø, findes også i elektronisk form på Industriens Branchearbejdsmiljøråds hjemmeside Materialerne fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne, downloades på eller de kan købes hos Videncenter for Arbejdsmiljø, tlf Bestillingsnr Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vejledningen er udarbejdet af Akustik Aps Per Møberg Nielsen og Jan Gybel Jensen Illustrationer: Per Møberg Nielsen Tegninger: Jon Ranheimsæter Layout, produktion og tryk: Rosendahls a/s Trykt på miljøvenligt papir Oplag: 1000 Januar 2015 ISBN

3 Indhold 4 1. Indledning 5 2. Skader og gener fra støj 2.1 Skader fra støj 2.2 Gener fra støj 8 3. Vurdering af støj 3.1 db 3.2 Måling af støj ved personer 3.3 Beregning af støjbelastningen 3.4 Støjbelastning vurderet ud fra leverandørens data Sikkerhedsforanstaltninger 4.1 Grænseværdier 4.2 Unødig støjbelastning 4.3 De akustiske forhold 4.4 Støjbelastning på forskellige kategorier af arbejdspladser 4.5 Høreværn 4.6 Yderligere krav Virksomhedens målsætning vedrørende støj 5.1 Maksimale støjbelastninger 5.2 De akustike forhold 5.3 Indretning af arbejdspladsen og organisering af arbejdet 5.4 Leveregler adfærd Støjarbejdet i virksomheden 6.1 Ledelsens fokus 6.2 Inddragelse af medarbejdere og arbejdsmiljøorganisation 6.3 APV og støjarbejdet i hverdagen 6.4 Uddannelse og information 6.5 Støjarbejde ved projekter 6.6 Inddragelse af ekstern ekspertise Støjdæmpning i praksis 7.1 Grundlæggende om støjdæmpning 7.2 Ændrede arbejdsmetoder og værktøjer Bilag Grundbegreber Henvisninger 3

4 1. Indledning Formålet med denne vejledning er at give grundlæggende viden om støj, sikkerhedsforanstaltninger ved støjende arbejde og generelle metoder til støjdæmpning med fokus på adfærd. Inden for Industriens Branchearbejdsmiljøråds område bliver man udsat for støj fra et stort antal forskellige kilder håndværktøj, maskiner, køretøjer og procesanlæg. Der anmeldes derfor et forholdsmæssigt stort antal øresygdomme i form af hørenedsættelse og tinnitus inden for industrien. Både i 2012 og 2011 var fire ud af de fem hyppigst anmeldende brancher inden for Industriens Branchearbejdsmiljøråds område. For 2012 drejer det sig om disse 4: Anmeldte øresygdomme pr beskæftigede ved fremstilling af: Transportmidler 35 Metal og maskiner 28 Energi og råstoffer 27 Træ og møbler 23 Der er de senere år kommet meget mere maskinstyring, overvågning, kontrol og kontorlignende arbejde med store koncentrationskrav inden for industrien. Derfor er generende støj medtaget i denne vejledning. 4

5 2. Skader og gener fra støj Lav lyd og god akustik er en forudsætning for at kunne høre hvad der bliver sagt ubesværet og for mange gode oplevelser fx fra samtale og musik. Men lyd kan også være generende eller så kraftig, at den kan give skader og så bliver lyd til støj. Generende støj er lyd, der ikke nødvendigvis er så kraftig, at den kan medføre skader på hørelsen. Inden for industrien har der tidligere hovedsagelig været fokus på støj, der er så kraftig, at man kan få en invaliderende høreskade. I dag findes der stadig mange arbejdspladser, hvor støjbelastningen er så kraftig, at man risikerer at få en høreskade, men mange steder har arbejdet ændret karakter, så forskellige andre gener af støj er blevet et væsentligt arbejdsmiljøproblem. 2.1 Skader fra støj Kraftig støj kan forvolde uoprettelig fysisk skade på hørelsen. De fleste høreskader opstår som følge af langvarigt dagligt slid på hørelsen med kraftige støjniveauer. Men også meget kraftig støj i en kort periode er skadelig for hørelsen specielt når den kommer som støjimpulser. Både støjniveauet og tiden, man udsættes for støjen, har stor betydning for risikoen for at få en støjbetinget høreskade. For at vurdere risikoen for at få høreskade og om lovgivningen er overholdt, beregnes derfor en gennemsnitlig støj udsættelse over en arbejdsdag kaldet støjbelastningen. Risiko for høreskade optræder ved støjbelastninger over 75 db(a), og risikoen vokser med stigende niveau, først ganske lidt, men efterhånden stadig mere. En høreskade medfører ofte social isolation. Man synes, at andre mumler, og det vil efterhånden være svært at følge med i samtaler, hvor flere personer taler sammen, især hvis der er baggrundsstøj. Som en tommelfingerregel kan man regne med, at hvis et af punkterne herunder kan genkendes, er støjen sikkert høreskadende. Det er nødvendigt at råbe for at blive hørt tydeligt på 2 meters afstand Der bruges kraftigt støjende håndmaskiner eller andre støjende maskiner i over ½ time om dagen Der er støj, der skyldes slag, fx fra excenterpresser, slående luftdrevne håndmaskiner, hammerslag osv. Der eksisterer allerede støjmålinger, der påpeger støjproblemer Ambolt Buegang Hammeren Ovale vindue Sneglen Høre- og ligevægtsnerve Det ydre øre Trommehinde Mellemøret Øregang Stigbøjle Runde vindue Eustakiske rør Honeywell Safety Products Ørets opbygning 5

6 Øret og skader i øret Øret består af tre dele: Det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Det ydre øre er det, vi kan se, samt øregangen og trommehinden. Det ydre øre hjælper os med at retningsbestemme lyde og forstærker lyden, især i det frekvensområde, der er vigtigt for at forstå tale. I mellemøret sidder tre små knogler, hammeren, ambolten og stigbøjlen, der bringer lyden videre til det indre øre. På knoglerne hæfter to små muskler. Når de spændes, kan øret i korte perioder dæmpe noget for store lydstyrker, især for frekvenser under 2000 Hz. Det indre øre er væskefyldt. Her findes ligevægtsorganet og øresneglen. I sneglen findes hos børn over hårceller fordelt på en række indre (ind mod sneglens midte) og tre rækker ydre hårceller. De ydre hårceller forstærker svage lyde og begrænser meget høje lyde, inden de indre celler sender signaler til hjernen, der opfattes som lyd. De ydre celler hjælper med at skelne forskellige frekvenser og dermed at forstå tale. De ydre celler er mindst robuste og skades først. Skaden viser sig først ved høje frekvenser. Det bliver svært at adskille forskellige lyde, især når der er baggrundsstøj. Der kan gå flere år, inden man opdager, at man har fået en høreskade. Hvis man fortsat er udsat for støj, vil skaden udbredes til højere og lavere frekvenser, og høretabet vil blive større. Man kan ikke høre svage lyde, samtidig med at meget kraftige lyde forekommer voldsomme. Med tiden vil aldersbetinget hørenedsættelse forværre situationen. Ved meget kraftige korte påvirkninger, impulser, over db(a) kan hårcellerne og dele af sneglen ødelægges øjeblikkeligt. Tinnitus Tinnitus opleves som ringen eller susen for ørerne og kan variere meget både i styrke og karakter. Den kan lyde som en tone eller som lyden fra en støvsuger. Den kan blive permanent eller komme i perioder, især hvis man er stresset. Man får søvnbesvær og kan blive irritabel. Ofte kommer tinnitus sammen med en støjskade. Tinnitus er en uhelbredelig lidelse. Nogle mener, at deres tinnitus generer dem mere end deres hørenedsættelse. Skader på fostre Kraftig støj over 85 db(a) over en arbejdsdag kan sandsynligvis påvirke fosteret, dels ørerne, dels andre dele af organismen. Hørelsen udvikles i sidste halvdel af graviditeten, og den kan sandsynligvis skades af kraftig lavfrekvent støj. Gravide må derfor ikke udsættes for kraftig støj, der indeholder lavfrekvente bidrag (under 500 Hz). Desuden kan moderen reagere hormonelt på kraftig støj, og det kan måske få betydning for fosterets generelle udvikling, fx dets vægt ved fødslen. Anmeldelse og erstatning Der anmeldes årligt øresygdomme. Godt 100 anmeldte i 2012 tinnitus. Kraftig hørenedsættelse kan give erstatning, men tinnitus kan ikke måles objektivt og kan kun give erstatning, når den findes sammen med hørenedsættelse. Hårceller i et normalt øre. De fine hår sættes i bevægelse af lyden. Jo højere lydniveau, jo kraftigere bevæges hårene. Via hårcellernes bevægelse omsættes lydbølgerne til nerveimpulser, som sendes til hjernen. Hårceller i et øre, der har været udsat for så kraftig lyd, at de er blevet ødelagt. Hårcellerne gendannes ikke, og de tilbageværende hårceller er kun i mindre omfang i stand til at omsætte lydbølger til nerveimpulser. Høreskaden er permanent. Fotos: Klaus Qvortrup 6

7 Sammenhængen: Arbejdets karakter Behov for kommunikation Behov for vidensdeling Psykisk arbejdsmiljø Oplevelse af støj Individuelle forhold: Høreevne Forventninger Sproglige ressourcer mv. Målbare størrelser: Støjniveau Efterklangstid Frekvensindhold Tidsforløb mv. 2.2 Gener fra støj Ved mange automatiserede processer og avancerede maskinstyringssystemer stilles store krav til koncentration og ubesværet kommunikation. Generende støj kan derfor være et væsentligt problem på mange moderne arbejdspladser. At vurdere generende støj er noget mere komplekst end at vurdere høreskadende støj. Vurdering af generende støj beskrives i dette afsnit, men se også afsnit 4.4 under kategorierne 2, 3 og 4. Om støj er generende, afhænger af mange forskellige omstændigheder. Groft sagt kan man opdele årsagerne til generende støj i følgende 3 hovedårsager som vist på ovenstående figur. 1. Sammenhængen 2. Individuelle forhold 3. Målbare størrelser 1. Sammenhængen Hermed menes den sammenhæng, man er i, når man hører støjen. Det klassiske eksempel er den dryppende vandhane, der ikke generer om dagen, men kan gøre, at man ikke kan sove. På arbejdspladsen gør det samme sig gældende. Grænsen for, hvad der er generende, er bestemt af den sammenhæng, man er i. Hvis man står ved en maskine, man synes udfører et meningsfuldt arbejde, og som man kan kontrollere, vil støjen kunne være kraftig, uden at den føles generende, mens den samme maskine vil kunne være ekstremt generende for en person, der ikke har noget med den at gøre og skal udføre koncentrationskrævende arbejde. Det centrale er de krav, der stilles til en. Fx om man skal kunne tale ubesværet sammen, om man skal kunne udføre koncentrationskrævende arbejde, eller om man har behov for vidensdeling med kolleger. Det psykiske arbejdsmiljø påvirker også tolerancen for støj. 2. Individuelle forhold Der er som nævnt stor forskel fra person til person på, hvordan støj opleves. Det, som nogle opfatter som god musik, opfatter andre som det rene støj. Kommer støjen fra en person, man kan lide, har man en anden tolerance, end hvis det er støj fra en, man ikke kan lide. Nogle har ikke problemer med støj, der giver en oplevelse af puls og gang i den, andre skal have mere ro, og nogle er støjfølsomme og kan slet ikke klare støj. Høreevnen har også stor betydning for oplevelsen af generende støj. Har man en hørenedsættelse, er det meget vanskeligt at høre, hvad der bliver sagt i baggrundsstøj. Man skal bruge mentale ressourcer på at afkode lyden ressourcer, som går fra at forstå og huske, hvad der siges. Det er trættende, og problemet forværres, hvis der er dårlig akustik. God hørelse kan på den anden side også være et problem, da man så er i stand til bedre at skelne, hvad der siges i et broget lydbillede, og derfor bliver mere forstyrret. 3. Målbare størrelser Lydens niveau, lydens frekvens (lyse eller mørke toner), om lyden er regelmæssig eller kommer uventet, om der er god akustik og flere andre lydmæssige forhold har stor betydning for, hvor generende lyden er. De kan måles objektivt, og lyden kan dæmpes ved hjælp af traditionelle ingeniørmæssige værktøjer. 7

8 3. Vurdering af støj Det er ikke altid nødvendigt at foretage målinger. Hvis arbejdsgiveren vurderer, at støjen kan udgøre en risiko, skal han umiddelbart foretage foranstaltninger. Se tommelfingerregler i afsnit 2.1. Der skal foretages målinger, hvis det er nødvendigt for at klarlægge støjforholdene. Virksomheden bør kun selv udføre målingerne, hvis man har ekspertisen til det. Inden man kaster sig ud i støjmålinger, er det nødvendigt at få afklaret: Hvad skal målingerne bruges til? Hvilke spørgsmål skal de give svar på? Der er mange typer af målinger, der kræver hver sin metode og også nogle gange specielt måleudstyr. Skal man fx måle lydudstrålingen fra en maskine, er det en anden metode og ofte andet udstyr, der skal anvendes, end hvis man skal måle støjbelastningen af en person. 3.1 db Lyd måles i decibel, som forkortes db: 0 db(a) er den svageste lyd man kan høre Smertegrænsen indtræder ved db(a) En stigning på 1 db kan næsten ikke høres En stigning på 3 db opfattes tydeligt En stigning på 10 db opleves som en fordobling af lydstyrken Man kan ikke bare lægge tal for db direkte sammen, da der er tale om en logaritmisk skala. En fordobling af den udsendte lyd svarer til en forøgelse af lydniveauet på 3 db og vil medføre et dobbelt så stort slid på hørelsen. Opfattelsen af lyd er meget bestemt af tonehøjden (lyse og mørke toner). Når man måler lydens styrke, indsætter man derfor et A-filter, der afspejler dette, og resultatet angives i db(a). Til impulsmålinger anvendes et C-filter, og resultatet opgives i db(c). 3.2 Måling af støj ved personer Når man skal vurdere, om der er risiko for høreskade, eller om Arbejdstilsynets regler overholdes, skal man kende støjbelastningen, som udtrykker den gennemsnitlige støjpåvirkning over en 8 timers arbejdsdag. Man skal derfor for hvert støjende job både vide, hvor lang tid det varer, og hvad støjniveauet ved øret er. Herefter regnes bidragene fra samtlige støjende job over arbejdsdagen sammen til støjbelastningen. Støjmålinger til at vurdere støjbelastningen skal altid foretages ved øret. 8

9 To eksempler på to typer dosimetre til måling af lydbelastningen. Med dosimeteret til venstre placeres måleren i lommen og mikrofonen på skulderen. Dosimeteret til højre har integreret mikrofon, og hele måleren skal placeres på skulderen. Målingerne skal udføres tæt ved øret. Hvis der anvendes en håndholdt måler, skal man være meget omhyggelig for at sikre, at alle støjbelastende situationer omfattes af målingerne. Et enkelt glemt meget støjbelastende job kan forrykke måleresultatet for hele dagen. Med nogle mobiltelefoner kan man købe apps, så man kan foretage støjmålinger, og der findes en lang række billige lydmålere på markedet, men pas på ofte måles der forkert. Ofte anvendes et dosimeter, der er en lille støjmåler, som er placeret i en lomme og med den tilhørende mikrofon anbragt på skulderen. Nogle små dosimetre er beregnet til at sidde på skulderen og måle støjbelastningen. Målinger med dosimeter bør så vidt muligt overvåges bl.a. for at sikre, at mikrofonen sidder rigtigt, og at måleomstændighederne er repræsentative. Lydmålere opdeles i klasser afhængig af deres målepræcision. Til almindelige orienterende målinger på arbejdspladsen skal man mindst anvende en såkaldt klasse 2 lydmåler og helst en klasse 1. Til præcisionsmålinger anvendes altid en type 1 lydmåler. Det er vigtigt, at lydmåleren kan måle/beregne gennemsnittet af niveauerne korrekt og har en mikrofon af tilstrækkelig god kvalitet. Specielt hvis der er kraftige impulser i støjen, eller støjen varierer meget, skal man anvende en lydmåler af god kvalitet. Kraftige impulser i støjen måles C-vægtet og i indstilling Peak. Der findes en grænseværdi for impulser. Herudover skal man lægge 5 db(a) til de målte støjniveauer i de perioder, hvor kraftige støjimpulser forekommer. Denne korrektion skal foretages, når støjen er impulsagtig og spidsværdien overstiger 115 db(c) mere end en gang i minuttet. Korrektionen skal kompensere for den øgede høreskadende effekt af impulsstøj. Virkningen af et eventuelt høreværn skal ikke medtages, når man måler støjniveauet og beregner støjbelastningen. 3.3 Beregning af støjbelastningen Sammenregningen af påvirkningstider og støjniveauer til støjbelastning kan foretages ved hjælp af formler eller støjpoint som beskrevet i bilaget til Arbejdstilsynets vejledning om Måling af støj på arbejdspladsen. Men det er nemmere at gå på internettet og taste støjniveauer og de tilhørende tider ind i et skema, der beregner støjbelastningen. Samtidig har metoden den fordel, at man foruden den samlede støjbelastning over hele dagen også kan se, hvor meget de enkelte arbejdsopgaver bidrager med til belastningen, så man kan prioritere indsatsen. 9

10 Den beregning, der i Arbejdstilsynets vejledning udføres ved hjælp af støjpoint, kan klares ved at bruge et af de regneskemaer, der findes fx på det svenske arbejdstilsyns hjemmeside. En smed er beskæftiget med opretning af plader. I løbet af en arbejdsdag er han udsat for følgende støj (LAeq): Mejsling: 94 db(a) i 1 time Slibning: 90 db(a) i 0,5 time Svejsning: 86 db(a) i 1,5 time Montage mv.: 77 db(a) i 4 timer Pauser: ca. 60 db(a) i 1 time i alt Ved mejsling er støjen impulsagtig. Spidsværdierne måles til mellem 125 og 130 db(c). De 94 db(a) skal derfor korrigeres med + 5 db(a) til 99 db(a). Støjen i pauserne er så lav, at niveauet i pauserne ikke behøver at blive medregnet (mere end db(a) under den øvrige målte støj). På det svenske arbejdstilsyns hjemmeside kan man finde en støjberegner ved at søge efter bullerkalkylator. Se figur nedenfor. Tallene sættes ind i skemaet, som ses på skærmbilledet herunder, og der trykkes på Beräkna. Støjbelastningen findes som Total daglig exponeringsnivå til 90,6 db(a). Der rundes op til 91 db(a). Under Bullerexponering per aktivitet och dag ses støjpåvirkningerne fra hvert enkelt værktøj. De viser, at mejselhammeren er den værste støjkilde, selv om den bruges i kort tid. 3.4 Støjbelastning vurderet ud fra leverandørens data Man bør være varsom med at vurdere støjbelastningen ud fra oplysninger fra leverandøren i stedet for at måle. De driftsbetingelser, som leverandøren har målt under, kan være anderledes end dem, der anvendes i virksomheden. I nogle tilfælde foreskriver de målestandarder, som leverandøren bruger, at bearbejdningsstøjen fra maskiner eller i særlig grad håndværktøj minimeres for at fremhæve maskinens egenstøj. Det er gjort for bedre at kunne sammenligne maskinerne i en købssituation, men fører til for lave måleresultater i forhold til daglig drift på arbejdspladsen. Skærmbillede af Bullerkalkylatoren fra det svenske arbejdstilsyn 10

11 4. Sikkerhedsforanstaltninger Reglerne for støj på arbejdspladsen gælder alle ansatte. Selvstændige skal overholde grænseværdien, og de skal planlægge deres arbejde, så støjen sænkes til det lavest mulige niveau. 4.1 Grænseværdier Arbejdstilsynets støjbekendtgørelse indeholder en grænseværdi for støjbelastning og en grænseværdi for impulser. Grænseværdien for støjbelastning er gennemsnit over en arbejdsdag som beskrevet i afsnit 3.3. Når støjen indeholder impulser (støj fra fx slag), skal man måle spidsværdien og sammenligne med grænseværdien for impulser. Man skal også korrigere den målte støjbelastning op med 5 db(a), hvis impulserne er kraftige, se afsnit 3.2 om måling af støj. Grænseværdien for støjbelastning er på 85 db(a). Grænseværdien for impulser er på 137 db(c). Tabellen viser, hvor lang tid man kan udsættes for forskellige støjniveauer, inden grænseværdien for støjbelastning overskrides. Støjniveau Påvirkningstid db(a) Timer: minutter 85 8: : : : : :15 Grænserne må ikke overskrides. Sker det, skal arbejdsgiveren straks tage initiativ til at bringe støjen under grænseværdien. Årsagen skal findes, og der skal tages forholdsregler mod en gentagelse. Det kan være tekniske forholdsregler som køb af ny maskine, indkapsling, akustisk regulering osv., eller organisatoriske foranstaltninger, hvor arbejdet planlægges på en anden måde og fx deles mellem flere personer. 4.2 Unødig støjbelastning Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet under arbejdet skal holdes så lavt, som det er teknisk rimeligt, og de akustiske forhold skal være tilfredsstillende. Unødig støjbelastning er en støjbelastning, der kan dæmpes med rimelige tekniske eller organisatoriske midler. Unødig støjbelastning kan forekomme både under og over grænseværdien og kan derfor omfatte både unødig høreskadende og unødig generende støj. Man kan bl.a. tage følgende forhold i betragtning, når man skal vurdere, om støjbelastningen er unødig dvs. om: god praksis i branchen er fulgt velkendte midler til at støjdæmpe maskiner er udnyttet maskinerne er ordentligt vedligeholdt støjende og ikke støjende aktiviteter er adskilt støjen giver stress og psykiske virkninger 4.3 De akustiske forhold Når man taler sammen i et almindeligt rum, skal man ikke mere end et par meter væk fra hinanden, før hovedparten af den lyd, der når ørerne, ikke kommer direkte fra den man taler med, men er blevet reflekteret fra væggene og andre omgivelser. Derfor skal refleksionerne begrænses. Gode akustiske forhold, som begrænser refleksionerne, er helt afgørende for støjniveauet og for, at man skal kunne tale ubesværet sammen og ikke blive forstyrret. Arbejdstilsynets vejledning om Akustik beskriver, hvornår de akustiske forhold er tilfredsstillende. I et skema i vejledningen kan man se de efterklangstider og de absorptionsarealer (arealer af lydabsorberende materiale), som Arbejdstilsynet anser for tilfredsstillende. Skemaet indeholder værdier for produktionslokaler, værksteder, pakkerier mv., hvor der er høreskadende støj, eller hvor der er støj, der generer så meget, at akustikken ikke er tilfredsstillende. Skemaet indeholder også værdier for kontorer, laboratorier, telefonomstillinger mv. Tilfredsstillende støjforhold sikres ved hjælp af et effektivt absorberende mineraluldsloft. I høje rum monteres mindst 15 % af absorptionen lavt i lokalet fx på vægge, som støjabsorberende skærme eller som øer over særligt støjende områder. Særlige forhold kan begrunde større krav til rummets akustiske forhold. Det vil være aktuelt, hvor der er et særligt behov for koncentration og for at opfatte lyde fx forståelse af tale. Dette kan være tilfældet i kontrol- og overvågningsrum m.v. 11

12 4.4 Støjbelastning på forskellige kategorier af arbejdspladser Man kan opdele arbejdspladserne i 4 kategorier efter, hvor lav støjbelastningen skal være for at undgå høreskader, gener og klager. I hver kategori beskrives, hvor høj støjbelastningen højst må være. Jo højere kategorinummer, desto mere skal de ansatte koncentrere sig, og jo lavere må støjen være. Kategori 1. Industri med støjende maskiner mv. Kategorien omfatter arbejdspladser, hvor der er støjende maskiner og udstyr, men hvor de ansatte ikke har behov for at tale sammen. Som minimum skal grænseværdien overholdes. Kategori 2. Industri uden støjende maskiner Kategorien omfatter arbejdspladser i industrielt miljø, hvor der ikke betjenes støjende maskiner. Der er et vist krav om opmærksomhed og krav om, at de ansatte skal kunne tale sammen. Eksempler er manuel montering og lagerarbejde. Kravet om opmærksomhed betyder, at støjbelastningen bør ligge væsentligt under grænseværdien. Støjbelastningen ved koncentrationskrævende arbejde som fx laboratoriearbejde bør ligge særligt lavt. 12

13 Kategori 3. Opmærksomhed og ubesværet samtale Kategorien omfatter arbejdspladser, hvor det er vigtigt, at de ansatte kan tale sammen, eller hvor der stilles store krav til præcision, hurtighed eller opmærksomhed. Eksempler er kontrolrum og kundeekspedition. Almindelig samtale foregår ved db(a). Den øvrige støj bør normalt være ca. 10 db lavere for ikke at virke forstyrrende. Kategori 4. Ingen forstyrrende støj Kategorien omfatter arbejdspladser, hvor der stilles store krav til de ansattes koncentration, eller hvor de skal kunne tale helt ubesværet sammen. Eksempler herpå er mikroskoparbejde og finelektronik. Støjbelastningen bør være endnu lavere end i kategori 3. 13

14 4.5 Høreværn Hvis det i særlige tilfælde ikke er muligt at nedbringe støjbelastningen til 85 db(a) og spidsværdien til 137 db(c), må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, hvis der bruges høreværn. Høreværn er ikke en permanent løsning på støjproblemer, og der skal være tale om enkeltstående og tidsafgrænsede tilfælde. Man skal vælge høreværn, der fjerner risikoen for høreskader eller begrænser den så meget som muligt. Arbejdsgiveren skal stille høreværn til rådighed for de ansatte, hvis støjbelastningen overstiger 80 db(a), eller spidsværdien overstiger 135 db(c), eller støjen i øvrigt er skadelig eller stærkt generende. Det kan fx være tilfældet, hvis der udføres kortvarigt arbejde i megen støj. Den ansatte skal have instruktion i brugen af høreværn. Høreværn er til personligt brug. Det er vigtigt, at der stilles flere typer høreværn til rådighed, så den enkelte kan vælge det høreværn, der generer mindst. Arbejdsgiveren skal afmærke de områder, hvor der aktuelt er krav om brug af høreværn, med et påbudsskilt med høreværnssymbolet. Den ansatte skal bruge høreværn, hvor arbejdet kræver det. Se vejledning om høreværn fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd. 4.6 Yderligere krav Der er følgende yderligere krav: arbejdet skal tilrettelægges og udføres, så helbredsproblemer som følge af støj begrænses mest muligt arbejdspladsvurderingen skal indeholde en vurdering af støjforholdene, hvor det er relevant. Inden for industrien gælder det relevante afdelinger i en lang række virksomheder arbejdsgiveren skal sørge for instruktion og oplæring om, hvorledes arbejdet kan udføres forsvarligt, når støjbelastningen overstiger 80 db(a), eller spidsværdien overstiger 135 db(c) der skal foretages en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis støjbelastningen overstiger 85 db(a) eller spidsværdien overstiger 137 db(c), og hvis arbejdstageren ønsker det. Undersøgelsen skal udføres af en læge eller under en læges ansvar. Hvis støjbelastningen overstiger 80 db(a) eller spidsværdierne overstiger 135 db(c) skal der foretages en høreundersøgelse, hvis arbejdstageren ønsker det. Undersøgelsen kan udføres af arbejdsmiljøprofessionelle eller private høreklinikker Arbejdstilsynet anbefaler, at den ansatte bruger høreværn, hvis støjbelastningen overstiger 80 db(a), eller hvis spidsværdien overstiger 130 db(c). Forskellige typer høreværn 14

15 5. Virksomhedens målsætning vedrørende støj På virksomheder, hvor man vil arbejde forebyggende med støjproblemer, er det nødvendigt at gøre sig overvejelser om: hvilke støjforhold, der skal være på arbejdspladsen hvordan støjarbejdet kan organiseres og stimuleres De fire kategorier beskrevet i afsnit 4.4 kan anvendes til at opstille maksimale støjbelastninger, som kan indgå i virksomhedens støjpolitik. Det kan eksempelvis være: 1. Arbejde med støjende maskiner og udstyr 80 db(a) I større og mellemstore virksomheder kan overvejelserne indgå i formuleringen af en egentlig støjpolitik, og i mindre virksomheder kan de fungere som en nyttig huskeliste. Hvilke støjforhold skal der være på arbejdspladsen? En overordnet målsætning for støjarbejdet vil være: Ingen skal skades eller generes af støj i virksomheden 2. Arbejde, hvor der ikke er støjende maskineri, og hvor det er vigtigt, at man kan tale sammen 3. Arbejde med store krav til opmærksomhed og til, at man kan tale ubesværet sammen 4. Koncentrationskrævende arbejde uden forstyrrelse db(a) db(a) 45 db(a) I det følgende gennemgås, hvordan en overordnet målsætning kan omsættes til konkrete delmål. 5.1 Maksimale støjbelastninger Som beskrevet i afsnit 2.2 er de acceptable støjniveauer meget bestemt af, hvad man skal foretage sig, og i hvilken sammenhæng man befinder sig, når man udsættes for støjen. 5.2 De akustiske forhold Målsætningen vedrørende akustik bør være, at ingen arbejdsrum føles akustisk hårde og ubehagelige at opholde sig i, og at Arbejdstilsynets Vejledning om akustik overholdes. Se afsnit 4.2. Eksempel på produktionshal med effektive mineraluldsabsorbenter 15

16 5.3 Indretning af arbejdspladsen og organisering af arbejdet Det er vigtigt, at man ikke føler, at man bliver udsat for unødig støj fra arbejde, der ikke har noget med en selv at gøre. Hvem gør hvad, hvor og hvornår, bliver således centrale spørgsmål i støjarbejdet. Arbejdspladsen udformes, således at man adskiller støjende og stille aktiviteter mest muligt, og således at arbejdet udføres på en måde og med metoder, der er mindst mulig generende for andre. Ved ændring af indretningen af arbejdspladsen og ændring af organiseringen af arbejdet er det specielt vigtigt, at støjforholdene inddrages så tidligt i processen som muligt. En målsætning vedrørende indretning og organisering af arbejdet kan være, at ingen skal generes af unødig støj fra kolleger eller maskiner og udstyr. 5.4 Leveregler adfærd Selv om der er et godt layout i området, og rummene er indrettet hensigtsmæssigt, kan der stadig være støjproblemer, som kan skyldes støjende adfærd. Håndtering af maskiner eller udstyr, materiale der vælter ud fra en maskine, en palle, der væltes ned, låger der smækkes, er eksempler på støjende adfærd, der kan begrænses ved hjælp af leveregler eller aftaler. Ligeledes opfatter ikke alle musik som et gode på arbejdspladsen, så der kan ofte være behov for en politik på dette område. Højrøstet tale, når man skal koncentrere sig om et stykke arbejde, kan være forstyrrende og reducere effektiviteten. Alt sammen forhold, der kan være meget følelsesladede og ofte vanskelige at snakke om, men som skal håndteres ved hjælp af aftaler, leveregler, husorden, eller hvad man kalder det i den enkelte virksomhed. Det kan være en målsætning, at der etableres og accepteres leveregler for hensynsfuld støjdæmpet adfærd for alle medarbejdere, der kan genere eller blive generet af støj fra kolleger. 6. Støjarbejdet i virksomheden Følgende kan stimulere det gode støjarbejde i virksomheden: de udsatte medarbejdere inddrages i støjarbejdet sammen med arbejdsmiljøorganisationen. 6.1 Ledelsens fokus Det overordnede ansvar for arbejdsmiljøarbejdet ligger hos ledelsen. Det er derfor vigtigt, at ledelsen klart markerer, hvilken målsætning virksomheden har på støjområdet, og hvad der skal gøres for at nå målene. Erfaringerne viser, at en af forudsætningerne for succes med støjarbejdet er, at ledelsen prioriterer det og skaber rammerne for et systematisk støjarbejde. 6.2 Inddragelse af medarbejdere og arbejdsmiljøorganisation De medarbejdere, der selv bliver udsat for støj, har ofte gode ideer til løsninger, og det er ofte dem, der i praksis afgør, om løsningerne bliver brugt. Hvis en løsning er til besvær, er der stor risiko for, at den ikke bliver brugt og i værste fald fjernet. Det er derfor vigtigt, at 6.3 APV og støjarbejdet i hverdagen På de fleste virksomheder er støjarbejdet en naturlig del af arbejdsmiljøarbejdet og indgår i det løbende APV-arbejde. Erfaringerne viser, at der løbende sker ændringer i produktionen, og der kommer ofte nye folk til. Derfor er det en løbende proces at sikre et godt støjmæssigt miljø. Er der mange støjproblemer, er det vigtigt at få prioriteret indsatsen. Det kan gøres ved hjælp af målinger kombineret med skemaer se fx Grundbog i støjbekæmpelse, side 15. Der kan anvendes et skema, hvis der er mange problemer og man er i tvivl om, hvordan indsatsen skal prioriteres: 16

17 Nemt at løse 10 9 X Vanskeligt Mindre vigtigt Meget vigtigt Eksempel på skema til prioritering af indsatsen. I dette tilfælde blev vigtigheden af problemet vurderet til 7 på en skala fra 1 til 10. Det blev vurderet, at problemet var relativt nemt at løse, så det blev vurderet til 9 på en skala fra 1 til 10. Jo tættere krydset er på øverste højre hjørne, jo højere prioritet kan man vælge at give problemet. Der anvendes et skema for hvert problem. 6.4 Uddannelse og information Viden om konsekvenser af støj og gevinsterne ved et godt lydmiljø i virksomheden er drivkraften for det gode støjarbejde. Der foreligger massiv dokumentation for støjens negative konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø, produktivitet og sygefravær, ligesom det i dag ikke accepteres på danske arbejdspladser, at man bliver invalideret af en høreskade pga. for kraftig støj. En dyb forståelse for disse sammenhænge hos både ledelse og ansatte er motiverende for det gode støjarbejde. kommer ind tidligt, sammenlignet med de ressourcer, det kræver at løse problemerne senere. Løsningerne bliver også bedre og mere brugbare, når støjarbejdet inddrages tidligt i processen. Hvis virksomhedens støjmålsætninger ikke kan overholdes i forbindelse med et projektarbejde, behandles det særskilt i arbejdsmiljøudvalget. Vedrørende nybygning og ombygning se vejledning om Fødevareindustri Akustik. Vedrørende indkøb af maskiner se vejledning om Fødevareindustri Støj (og andre vejledninger) fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd. 6.5 Støjarbejde ved projekter Man skal sikre sig, at støjaspektet bliver inddraget i projektarbejdet og ikke drukner ved eksempelvis indkøb, ombygning og nybygning. I projektarbejdet er det vigtigt, at virksomhedens støjpolitik indarbejdes så tidligt, at det bliver en del af kravspecifikationen, kvalitetsforudsætningerne, byggeprogrammet, kvalitetsmanualerne o. lign. Erfaringerne viser, at ekstraudgifterne til at sikre et godt støjmæssigt resultat er forsvindende små, når det 6.6 Inddragelse af ekstern ekspertise Mange støjproblemer kan løses af virksomheden selv, men ofte kræver det erfaring og akustisk ekspertise at finde de mest effektive og billige løsninger. Mange konsulenter interne eller eksterne kan hjælpe med at finde tekniske løsninger og med at organisere støjarbejdet. Til mere komplicerede akustiske problemer vil det ofte være hensigtsmæssigt at inddrage specialister inden for støjområdet. Det er vigtigt, at virksomheden selv indgår aktivt i løsningsarbejdet og derved lærer, hvordan lignende opgaver kan løses i fremtiden. 17

18 7. Støjdæmpning i praksis 7.1 Grundlæggende om støjdæmpning Lyd er trykændringer, der udbreder sig igennem luften som bølger. Lyden skabes ved en lydkilde. Det kan fx være en maskine, en stemme eller en højttaler. Herfra transmitteres lyden videre normalt igennem luften til et sted hvor den modtages/opfanges i øret. Lydkilde udstråling Normalt er det ved skabelsen af lyden ved kilden man skal begynde, når man skal dæmpe støjen fra en maskine, så man kan dæmpe selve lydens opståen. Eksempler på ofte anvendte metoder til at dæmpe støjen ved kilden er: Kilde -> vej -> modtager 1. Ændre processen til en mere støjsvag arbejdsmetode 2. Bruge mere støjsvage maskiner 3. Gennemføre tekniske ændringer på maskiner Se vejledning om støjdæmpning af maskiner og vejledning om Betonelementindustrien støj og vibrationer fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd. Lydens transmissionsvej Vejen fra kilde til øre er der, hvor man ofte i praksis har mulighed for at dæmpe støjen. Eksempler på ofte anvendte metoder til at dæmpe støjen på transmissionsvejen er: 1. Ændre layout for arbejdsrum så støjende og støjbelastede arbejdspositioner adskilles 2. Installere skærme og indkapslinger 3. Forbedre akustikken ved at opsætte lydabsorberende materiale Se vejledning om Fødevareindustri Akustik fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd. 18

19 Modtager Hvis man skal dæmpe lyden ved modtageren, må man enten anbringe personen i et støjaflukke eller indkapsle ørerne med høreværn. Foranstaltninger ved modtageren er normalt den sidste løsning, man skal ty til. Høreværn er en midlertidig løsning, der kan anvendes, indtil støjen på anden måde dæmpes. Eksempler på ofte anvendte metoder til at dæmpe støjen ved modtageren er: 1. Begrænse opholdstiden i støjende områder 2. Etablere støjdæmpede opholdspositioner, bure eller kontrolrum 3. Sikre brug af gode høreværn, hvis andre metoder ikke kan anvendes Se vejledning om høreværn fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd. I ovennævnte vejledninger vises mange konkrete tekniske og bygningsmæssige eksempler på støjdæmpning. Herunder gives eksempler på, hvordan støjproblemer kan reduceres ved at ændre adfærd, arbejdsgange, kultur, leveregler mm. 7.2 Ændrede arbejdsmetoder og værktøjer Normalt udføres arbejdet på den måde, som man finder mest hensigtsmæssig og har været vant til. Men overvejelser om støj har måske ikke været med, da metoderne blev valgt og indarbejdet, og der er måske også sket en teknologisk udvikling, så det er muligt at udføre arbejdet mere støjsvagt. Det kræver tilvænning at ændre indarbejdede arbejdsmetoder. Følgende eksempler viser metodeændringer, som har kunnet bruges i praksis til at dæmpe støjen. Eldrevne i stedet for luftdrevne værktøjer Inden for de sidste år er der sket en teknologisk udvikling, så motorer i eldrevne håndværktøjer er blevet lettere og kraftigere. Det er derfor mange steder muligt at anvende eldrevne håndværktøjer i stedet for trykluftdrevne og derved opnå både en støjmæssig og en vibrationsmæssig gevinst. Sejtrækker i stedet for luftdrevne møtrikspændere En almindelig pneumatisk slagnøgle til at fastspænde møtrikker er voldsomt støjende. En lufthydraulisk nøgle er mere støjsvag, og tilspændingsmomentet bliver mere nøjagtigt. En sejtrækkernøgle siger næsten intet og har et nøjagtigt moment, men det kræver, at man kan finde et modhold. Eksempel på luftnøgle og tilsvarende eldrevet nøgle, der støjer meget mindre. Slagnøgle, der støjer meget, og nøgle med modhold, der ikke støjer. 19

20 Kunststofhammer Stålbeholder til højre og plastbeholder til venstre Kunststofhammer Opretning af plader larmer generelt meget. I nogle tilfælde kan man bruge en hammer med endeflader af kunststof. Det vil reducere støjen væsentligt. En yderligere fordel er færre slagmærker i pladerne. Nogle hamre har stålkugler i hammerhovedet, der forlænger slaget. Om det er en fordel, og om en hammer med endeflader af kunststof overhovedet kan anvendes, må komme an på en prøve. Det kræver sandsynligvis tilvænning og tålmodighed, men det kan være et forsøg værd. Læg frem for kast eller vælt Megen unødig støj kommer fra emner der kastes eller væltes eksempelvis paller der væltes, låger der smækkes eller emner, der smides eller falder ned i en beholder eller kar af metal. Der er mange eksempler på, at denne type støj kan være afgørende for støjbelastningen også på arbejdspladser, der i forvejen er belastede af forskellige kraftigt støjende maskiner. Den indlysende forbedring er, at man lægger emnerne stille ned i stedet for at smide dem eller sikrer de glider ned. Ofte kan udformningen af beholdere og kasser, som emnerne smides ned i, også reducere den resulterende støjbelastning. Plastkar eller lyddøde kar i stedet for buldrende metalkar kan også dæmpe støjen væsentligt. Om beholdere af plast er tilstrækkeligt slidstærke, afhænger af den konkrete produktion eller arbejdsgang. Kolleger advares Støj er specielt generende og høreskadende, når den kommer uventet. Kollegerne skal advares, inden man begynder at støje. Så kan de være forberedt og evt. nå at tage høreværn på, hvis det er nødvendigt. Støjende aktiviteter, når der er færrest til stede Planlæg støjende aktiviteter, så de foregår på et tidspunkt, hvor der er færrest kolleger til stede. Det kan være, når de er ude af området, er til møde, nogle gange i en pause, eller det kan være uden for normal arbejdstid. Flyt det støjende arbejde Flyt det støjende arbejde væk fra kollegerne eller til et andet rum, hvor det ikke generer andre. Det kan ofte være hensigtsmæssigt at indrette en lydisoleret boks eller et område med god afskærmning, hvor det støjende arbejde kan udføres. Se evt. mere om indkapslinger i vejledning Fødevareindustri Støj, side

21 Eksempler på støjindkapslinger Anvend skærme og indkapslinger Anvend flytbare støjskærme konsekvent som en fast procedure, hvor det er muligt. Det kan være besværligt og kræve tilvænning, men brug af støjskærme omkring støjende arbejde er god praksis som en del af den normale hensynsfulde kollegiale omgangsform. Vær opmærksom på, om lærlinge, nyansatte eller andre forsømmer at bruge høreværn. Brug af høreværn, når der er kraftig støj, skal være indarbejdet i arbejdsgangene og en del af den normale kultur på arbejdspladsen. Brug af høreværn Brug høreværn, når støjen er kraftig. Hvis man tager høreværnene af blot et kort øjeblik i kraftig støj, bliver den samlede beskyttelse kraftigt nedsat, og hørelsen kan tage skade. Absorberende skærmvæg med glaspartier Absorberende skærmvæg på hjul 21

22 8. Bilag Grundbegreber Lyd og støj Lyd er svingninger i luftens tryk, der udbreder sig som trykbølger. Støj er lyd, der skader eller generer. Lydens hastighed Lyden bevæger sig af sted i luft med ca. 340 meter pr. sekund. Frekvens Hvor hurtigt lufttrykket svinger, høres som tonehøjden frekvensen. Lydens frekvens er antallet af tryksvingninger pr. sekund og måles i hertz (Hz). Med en god hørelse kan man høre fra 20 Hz til ca Hz. Højfrekvent lyd kommer fx fra trykluftudblæsning og lavfrekvent lyd fxfra en motors udstødning. Lydtryk Lydens styrke er størrelsen af trykvariationerne i lydbølgen. Decibel db Lydens styrke måles normalt i db, som er en logaritmisk måleenhed. En fordobling af den udsendte lyd svarer til en forøgelse af lydniveauet på 3 db og vil medføre et dobbelt så stort slid på hørelsen. Korrigeret db Når lyden udtrykkes i et antal db, kaldes det lydniveau. Lydniveau, lydtrykniveau og støjniveau er det samme. Tidsvægtning Lyd varierer som regel. Man vil derfor normalt måle og beregne et gennemsnit over en valgt tidsperiode. Teknisk kaldes det for det ækvivalente lydniveau og skrives L eq. Slow og Fast er indstillinger på lydmåleren, der bruges, når støjen kun varierer lidt. Peak er en indstilling, der bruges ved måling af impulser. Indstillingen giver topniveauet af de kraftigste impulser i støjen. Støjbelastning Gennemsnittet af de støjniveauer, som man udsættes for over en 8 timers arbejdsdag, kaldes støjbelastningen. Den beregnes ud fra støjniveauer og varigheden af de forskellige støjpåvirkninger, man udsættes for i løbet af dagen. Støjbelastning måles tæt ved øret. Anvendelse af høreværn indgår ikke i beregningen af støjbelastning. Standarden EN/ISO 9612 beskriver metoder til at måle støjbelastningen på arbejdspladsen. Målinger af mere orienterende karakter, udført efter Arbejdstilsynets vejledning Måling af støj på arbejdspladsen, er i reglen tilstrækkelige. A og C vægtningskurver Figurtekst: A og C vægtningskurver Kilde: EU Guiden Kilde: EU Guiden Frekvens Frekvens 22

23 Frekvensvægtning Opfattelse af lydens styrke er meget bestemt af tonehøjden lyse eller mørke toner. Bedst høres de frekvenser, der er i den menneskelige stemme. De dybe og de lyse toner høres dårligst. Når man måler lydens styrke, indsætter man derfor et filter, der afspejler dette. Ørets opfattelse af frekvenserne i støjen efterlignes, så de lave og helt høje frekvenser dæmpes. Det kaldes et A-filter. Når det anvendes, skrives db(a). Til impulsmålinger anvendes et C-filter, hvor kun de allerlaveste frekvenser dæmpes. Når det anvendes, skrives db(c). Lydeffektniveau En maskines lydeffektniveau betegner, hvor meget energi, der udstråles pr. tidsenhed som lyd. Lydeffektniveauet findes normalt ved, at man måler lyden i punkter rundt om maskinen og beregner den samlede lydudstråling. Lydtrykniveau og lydeffektniveau må ikke forveksles. Begge anvendes af leverandører, når de angiver støjen fra maskiner i brugsanvisningen. Fra samme maskine vil det målte lydeffektniveauet ofte være db over lydtrykniveauet målt på 1 meters afstand fra lydkilden. Er der foretaget en L eq måling med et A-filter skrives L Aeq. 9. Henvisninger Arbejdstilsynets bekendtgørelse om udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet (Støjbekendtgørelsen) Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning mv. af maskiner At-vejledning A.1.1 om ventilation på faste arbejdspladser At-vejledning A.1.8 om gravides og ammendes arbejdsmiljø At-vejledning A.1.16 om akustik i arbejdsrum At-vejledning D.5.2 om høreværn At-vejledning D.6.1 om støj At-vejledning D.7.4 Måling af støj på arbejdspladsen DS/EN ISO 9612:2009 Akustik Bestemmelse af støjbelastning på arbejdspladsen Teknikermetode Vejledning om fødevareindustri Akustik fra Industriens Branchesikkerhedsråd Vejledning om betonelementindustrien fra Industriens Branchesikkerhedsråd Vejledning om høreværn fra Industriens Branchesikkerhedsråd Vejledning om støjproblemer i virksomheden fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd Grundbog i støjbekæmpelse Arbejdsmiljøbutikken Støjdæmpning i jern- og metalindustrien Arbejdsmiljøbutikken Støjdæmpning i træindustrien Arbejdsmiljøbutikken EU Guiden: Ikke-bindende vejledning om god praksis ved gennemførelsen af direktiv 2003/10/ef (støj på arbejdet) Vejledning om fødevareindustri støj fra Industriens Branchesikkerhedsråd 23

24 CO-industri Tlf Dansk Industri Tlf

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3 At-VEJLEDNING Støj At-vejledning D.6.1-3 Juli 2007 Opdateret marts 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen skal fortolkes. At-vejledninger

Læs mere

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til

Læs mere

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader Forsvar og politi Branchevejledning Forebyg høreskader Bevar din hørelse! Denne branchevejledning handler om forebyggelse af høreskader i forsvar og politi. Den er rettet mod alle, der er udsat for støjbelastninger

Læs mere

Tjeklister om støj. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien

Tjeklister om støj. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Tjeklister om støj Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Telefon: 70 23 15 43 Telefax: 70 23 15 40 E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat:

Læs mere

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. SpilleS teder & dis koteker

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. SpilleS teder & dis koteker Behold hørelsen & hold arbejdsmiljøloven SpilleS teder & dis koteker Behold hørelsen og hold loven Kraftig musik kan bl.a. ødelægge hørelsen og give stress. Med høreskader følger ofte tinnitus og lydoverfølsomhed.

Læs mere

Tænk toppen af støjen...

Tænk toppen af støjen... Tænk toppen af støjen... Hvad støj gør ved os Støj er uønsket lyd. Støj kan være irriterende, distraherende, generende og direkte farlig. Foruden høretab og tinitus kan støj medføre kommunikationsbesvær,

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Branchevejledning. støj i. luftfartøjer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros. Arbejdsmiljørådet for Luftfart

Branchevejledning. støj i. luftfartøjer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros. Arbejdsmiljørådet for Luftfart Branchevejledning støj i luftfartøjer Arbejdsmiljørådet for Luftfart Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Forord I 2006 trådte nye regler i kraft vedrørende besætningslemmers udsættelse for

Læs mere

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1)

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) Bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2006 Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) I medfør af 40 g, stk. 1 og stk. 2, jf. 149, stk. 7 og stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16 Akustik i arbejdsrum December 2008 Erstatter At-anvisning nr. 1.1.0.1 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM STØJ, AKUSTIK OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER BAR Privat Kontor og Administration 02 STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET FORORD "Støj og akustik på kontoret" henvender

Læs mere

Støj i den grafiske branche

Støj i den grafiske branche Støj i den grafiske branche Grafisk Bar - Grafisk Branchearbejdsmiljøråd Indhold 3 5 10 12 16 17 23 31 Støj kan dæmpes Historier fra det virkelige liv Schultz Grafisk tager støjen alvorligt Fra produktionslokale

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Støj i landbruget. er det et problem? Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord

Støj i landbruget. er det et problem? Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Denne pjece og rapporten "Støj i landbruget en eksempelsamling" kan bestilles ved henvendelse til Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord eller downloades fra www.barjordtilbord.dk Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på

Læs mere

Branchevejledning. Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER

Branchevejledning. Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Branchevejledning Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Indhold Forord.........................1 Hvad er tinnitus?................2 Høreskader

Læs mere

Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr.

Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr. 7. Tjekliste til indkøb af maskiner Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr. Af tjeklisten fremgår, hvilke

Læs mere

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Støj er noget møg. Også i bilen. Alle hader støj. Undtagen når den kaldes musik. F.eks tonerne fra en muskelsvulmende motor. Af Hans Uffe Christensen, 26. januar

Læs mere

STØJ- OG VIBRATIONSGUIDE

STØJ- OG VIBRATIONSGUIDE STØJ- OG VIBRATIONSGUIDE Auktionsgade 1b 6700 Esbjerg Tel: +45 75 18 05 66 post@f-a.dk Fax: +45 75 18 05 75 www.f-a.dk STØJ- OG VIBRATIONSGUIDE 4 Forord Støj- og vibrationsguide Redigeret af: Direktør

Læs mere

Det gode storrumskontor

Det gode storrumskontor Det gode storrumskontor Arbejdsmiljøkonferencen 2013 1 Præsentation af COWI 12 kontorer i DK ca. 6000 medarbejdere i alt Hovedopgaver inden for arbejdsmiljø: - kemi - Indeklima - Ergonomi - Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Brug af personlige værnemidler

Brug af personlige værnemidler Brug af personlige værnemidler Hvem har ansvaret, og hvor skal de personlige værnemidler benyttes? Industriens Branchearbejdsmiljøråd Publikationen er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd,

Læs mere

Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner

Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner CO-industri Vester Søgade 12,2. 1790 København V Telefon: 3363 8000 Telefax: 3363 8091 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Dansk

Læs mere

Akustik iskolerog institutioner

Akustik iskolerog institutioner Akustik iskolerog institutioner Per Møberg Nielsen 1. Hvorfor er gode akustiske forhold vigtige? 2. Støj og Akustik 3. Projekt Plads til alle Høre (Gætte) forstå huske Hvis kapaciteten bruges på at høre,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Din hørelse er dyrebar

Din hørelse er dyrebar Beskyt din hørelse 3 Din hørelse er dyrebar Igennem livet bliver vi bombarderet med en konstant strøm af lyde i skolen, derhjemme, på arbejdet og når vi færdes ude. Og nogle gange bliver disse lyde så

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Stop larmen Støj fra procesudstyr i støberier

Stop larmen Støj fra procesudstyr i støberier Stop larmen Støj fra procesudstyr i støberier Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon: 70 23 15 43 Telefax: 70 23 15 40 e-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat:

Læs mere

Regler og ansvar for musikkens påvirkning af publikum

Regler og ansvar for musikkens påvirkning af publikum N O T A T STØJ I UNDERHOLDNINGSBRANCHEN j.nr. 7-099-2/2 Udsættelse for støj (høj musik) og forebyggelse af høreskader - og andre gener derfra Dette notat beskriver sundhedskonsekvenser ved at blive udsat

Læs mere

JOAN ØRTING LYKKEN HØRETAB RODFRUGT GIVER UNGE ALDRIG FÅET HØFLIG NOK? SÅDAN HAR DU MUSIK I ØRERNE LÅ PÅ LANGELAND KRISER ER GULD OG

JOAN ØRTING LYKKEN HØRETAB RODFRUGT GIVER UNGE ALDRIG FÅET HØFLIG NOK? SÅDAN HAR DU MUSIK I ØRERNE LÅ PÅ LANGELAND KRISER ER GULD OG N O G E T P Å H J E R T E FORBRUG MAD SUNDHED JOAN ØRTING KRISER ER GULD OG LYKKEN LÅ PÅ LANGELAND SÅDAN HAR DU ALDRIG FÅET RODFRUGT UNDSKYLD, MEN ER DU HØFLIG NOK? MUSIK I ØRERNE GIVER UNGE HØRETAB FEBRUAR

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien -

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere?

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere? Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Direktiverne og reglerne henvender sig primært til arbejdsgivere for personer, der som led i deres arbejde skal holde og betjene værktøj eller udstyr, der overfører

Læs mere

introduktion TIL LÆREREN

introduktion TIL LÆREREN Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

Hånd-arm vibrationer. Vejledning om hånd-arm vibrationer. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Hånd-arm vibrationer. Vejledning om hånd-arm vibrationer. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Hånd-arm vibrationer Vejledning om hånd-arm vibrationer Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som arbejdsmarkedets parter ønsker skal være til stede

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

MILJØ-OG SOCIALSEKRETARIATET DIT ARBEJDSMILJØ

MILJØ-OG SOCIALSEKRETARIATET DIT ARBEJDSMILJØ MILJØ-OG SOCIALSEKRETARIATET DIT ARBEJDSMILJØ Udgivet af: Dansk Metal Miljø- og Socialsekretariatet April 2008, 1. oplag Redaktion: Jan Toft Rasmussen Design og tryk: Schultz Grafisk / 568174 Foto: Harry

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Metal og maskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Redegøre for forskellen på tværbølger og længdebølger samt vide, hvilken type bølger, lyd er Redegøre for amplitude, frekvens og bølgelængde og hvilken betydning disse begreber

Læs mere

Politi, beredskab og fængsler

Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 21 Politi, beredskab og fængsler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik 4.4 Gyproc Håndbog 9 451 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik Indhold 4.4.0 Akustisk indeklima... 453 4.4.1 Akustiske begreber... 454 4.4.2 Lovkrav... 457 4.4.3 Gode akustiske

Læs mere

0% 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år. Figur 1. Køns- og aldersmæssig rapportering om tinnitus (NAK 2000)

0% 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år. Figur 1. Køns- og aldersmæssig rapportering om tinnitus (NAK 2000) Hvad er tinnitus? Ordet tinnitus kommer af latin og er fagudtrykket for øresusen eller ringen for ørerne. Tinnitus er ofte et symptom på, at der er sket en eller anden skadelig påvirkning af øret eller

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Tjekliste for tidsplan

Tjekliste for tidsplan Tjekliste for tidsplan Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit projekteringsarbejde skal lade

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

Fasthold den glade. begivenhed. En vejledning om graviditet og arbejde i industrien

Fasthold den glade. begivenhed. En vejledning om graviditet og arbejde i industrien Fasthold den glade begivenhed En vejledning om graviditet og arbejde i industrien Indhold Hvorfor denne vejledning... 3 Det kan betale sig... 4 Vejen til en god graviditetspolitik... 5 Tr in 1: Formulering

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien - fælles

Læs mere

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse. Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling

Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse. Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon:70

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT - DERFOR ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT At være arbejdsmiljørepræsentant forpligter. Som tillidsvalgt er man valgt til at være kollegernes talsmand.

Læs mere

Guld, sølv og. arbejdsmiljøet

Guld, sølv og. arbejdsmiljøet Guld, sølv og arbejdsmiljøet Denne pjece er et bidrag til debatten om arbejdsmiljøet i guld- og sølvbranchen. Vi har udvalgt de mest omtalte emner og sat fokus på de hovedregler og principper, der gælder

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Miljømåling Ekstern Støj, Bekendtgørelse nr. 1284 Måling af støj fra vindmølle, Cirkel

Læs mere

Økonomi og arbejdsmiljø

Økonomi og arbejdsmiljø Økonomi og arbejdsmiljø Produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø Jan Toft Rasmussen Dansk Metal Produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø Industriens Branchearbejdsmiljøråd PKA-værktøjets formål Virksomhedens

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

En tryg og sikker jobstart

En tryg og sikker jobstart Fik du instrueret ham i hvordan kranen virker? En tryg og sikker jobstart En tryg og sikker jobstart Nyansatte er mest udsat for ulykker i de første måneder af deres ansættelse. Det viser ulykkesstatistikken

Læs mere

Titel: Lydeksponeringsmonitor. Tema: Semestertema. Efterårssemesteret 2011. Projektgruppe: B252

Titel: Lydeksponeringsmonitor. Tema: Semestertema. Efterårssemesteret 2011. Projektgruppe: B252 Titel: smonitor Første Studieår Elektronik og IT Strandvejen 12-14 9000 Aalborg http://tnb.aau.dk Tema: Semestertema Projektperiode: Efterårssemesteret 2011 Projektgruppe: B252 Deltagere: Martin Svenningsen

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

HVERT ORD TÆLLER. En guide til at forstå og overholde EU-direktivet om Støj på Arbejdspladsen i kontaktcentre

HVERT ORD TÆLLER. En guide til at forstå og overholde EU-direktivet om Støj på Arbejdspladsen i kontaktcentre HVERT ORD TÆLLER En guide til at forstå og overholde EU-direktivet om Støj på Arbejdspladsen i kontaktcentre Agenter i kontaktcentre er ambassadører for organisationer. Mange arbejdsgivere stiler derfor

Læs mere

Børn og unge. Hvad må børn og unge arbejde med i Træ- og Møbelindustrien. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien

Børn og unge. Hvad må børn og unge arbejde med i Træ- og Møbelindustrien. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien Børn og unge Hvad må børn og unge arbejde med i Træ- og Møbelindustrien Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien Vejledningen er udarbejdet af Træets Arbejdsgivere, Dansk Byggeri, 3F Fagligt Fælles Forbund

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet

Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet Indholdsfortegnelse 2 Side Forord... 3 Vibrationer... 4 Hvad er helkropsvibrationer?... 5 Hvad siger reglerne?... 6 Følger af vibrationspåvirkning... 7 Vurdering

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET Tekniske hjælpemidler i brolæggerfaget Brolæggerhåndværket er et herligt fag med en stor grad af frihed for den enkelte til at forme sin egen

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Generelle forhold

Arbejdspladsvurdering for Generelle forhold Arbejdspladsvurdering for enerelle forhold Samarbejde om sikkerhed og sundhed, Lovpligtige uddannelser, Sygefravær, Velfærdsforanstaltninger, Unges arbejde, ravides arbejde Hvordan bruges APV skemaerne

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7. Helkropsvibrationer

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7. Helkropsvibrationer At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7 Helkropsvibrationer April 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.5 af juli 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Støj Tekst i grundskolen

Støj Tekst i grundskolen TEMA Støj Tekst i grundskolen indsættes Titel på dokument 1 Støj i grundskolen En rapport om støjproblemer i grundskolen om årsager, løsninger og praktiske erfaringer fra Danmark og udlandet 2 Titel på

Læs mere

Hørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning

Hørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning Hørelse for livet Viden om høreapparater Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning 2 3 God hørelse er givet, er det ikke? Der er over 1.000 forskellige høreløsninger

Læs mere