Amning af det sent præmature barn
|
|
- Caspar Sommer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Amning af det sent præmature barn Udarbejdet af sundhedsplejerske Gitte Sørensen, jordemoder Rikke Bloch og jordemoder Susanne Grandahl Januar 2013
2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE CASE PROBLEMFORMULERING METODE TEORIFREMSTILLING Det sent præmature barn Laktogenese Strategier til at understøtte amning ANALYSE OG DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE
3 1. CASE Sille, der for knapt fire døgn siden fødte sit første barn, henvender sig på barselsgangen idet hun ikke kan få sin søn til at tage brystet. Der er således tale om en dreng født i uge Han er født vaginalt efter en fødsel med vesvækkelse, s-drop og epiduralanalgesi og havde en fødselsvægt på 3350g. Under de to døgns barselshvile har Sille udelukkende ammet drengen. Sille har oplevet ammeetableringen som uproblematisk. Der står dog anført i journalen, at det til tider har været udfordrende at få drengen til at tage brystet og at han ofte er stoppet hurtigt med at sutte, når han har fået fat. Sille og hendes kæreste havde selv ønsket at blive udskrevet fra afdelingen efter to døgn. Efter udskrivelsen er det ifølge Sille gået fint med amningen det første døgn. Dog siden i går har drengen været grædende når han er forsøgt lagt til brystet og har ikke ville/kunne tage brystet. Har således kun haft kortvarigt fat et par enkelte gange gennem det seneste døgn, for dog hurtigt at falde i søvn ved brystet. Sille fortæller, at hun var brystspændt i går, hvilket er aftaget nu. Ved ankomsten til barselsgangen er vægten 2990 g svarende til et vægttab på 10,7%. Drengen er tillige gul og der måles serumbillirubin der er på 312 mm/ml. Desuden måles væsketal der indikerer let dehydrering. Drengens afføring er grønlig og der observeres ved indlæggelse i forbindelse med bleskifte en sparsom vandladning med urater. 2. PROBLEMFORMULERING I den ovennævnte case kan identificeres mange problemstillinger. Vi tager udgangspunkt i problemstillingen relateret til drengens vægttab på 10,7 %, som vi tillader os at tilskrive at kvinden har en utilstrækkelig mælkeproduktion på 4. dagen og det at drengen er sent præmaturt. Nærværende opgave fokuseres således på hvilke faktorer, der kan forklare den utilstrækkelige mælkeproduktion, og hvilke tiltag der kan iværksættes mhp. at optimere mælkeproduktionen, hvilket leder hen til følgende problemstilling; Hvordan understøttes det videre ammeforløb, under hensyntagen til at barnet er sent præmaturt? 3. METODE Indledningsvis beskrives ud fra litteraturen, Riordan Breastfeeding and Human Lactation samt SST Amning en håndbog for sundhedspersonale et teoriafsnit omhandlende det sent præmature barn, laktogenese samt strategier til at understøtte amning. Teorien der anvendes i opgaven er valgt, fordi den er forskningsbaseret, praksisnær, handleanvisende samt fordi det er den teori, der danner grundlag for IBCLC uddannelsen. Derpå følger et samlet analyse og diskussionsafsnit, efterfulgt af en konklusion, hvor mulige løsningsforslag beskrives. Opgaven afsluttes med en perspektivering omhandlende hvad der kan være hensigtsmæssigt at arbejde ud fra i fremtiden. 3
4 4.TEORIFREMSTILLING 4.1 Det sent præmature barn Børn med en gestationsalder mellem 34+0 og 36+6 ved fødslen kaldes sent præmature børn. Denne gruppe af børn behandles ofte som børn født til tiden, dog værende i en speciel situation. De betragtes ikke som præmature (børn født med gestationsalder mindre end 37 uger), undtagen hvis de har medicinske problemer, men de opfører sig ikke som børn født til tiden. De sent præmature børn har pga. umodenhed specifikke problemer med amning, og skal derfor ikke betragtes som børn født til tiden. Dette er altså en sårbar gruppe, der kræver ekstra opmærksomhed, og som har samme risiko for komplikationer som præmature børn (Riordan 2010 s. 230) (SST 2009 s. 157). Kendetegnende for det sent præmature barn er følgende: Neurologisk umodenhed da hjernen hos det sent præmature barn ikke er fuldt udviklet. Denne umodenhed har indflydelse på barnets søvnmønster. Barnet kan hurtigt gå fra værende i høj vågentilstand til at være i dyb søvn og har færre vågne perioder i løbet af døgnet end barnet født til tiden, hvilket betyder at det risikerer at komme sjældnere til brystet. Dertil har det sent præmature barn også vanskeligere ved at tage tilstrækkelig med mælk ved brystet, idet det sutter svagere og mindre effektivt. Denne utilstrækkelige stimulering af brystet i den første kritiske periode for mælkedannelsen kan have konsekvenser i forhold til amning. Tillige er barnets muskeltonus svag og der er ukoordinerede mundbevægelser. Det sent præmature barns almindelige mønster er, at det griber fat i bryster, sutter kortvarigt og holder pause for at hvile. Når det får mælk i munden sænkes tungen for at synke og der er nu manglende modenhed til at bringe tungen tilbage til rette position for at genoptage næste sutte/synke/trække vejret rytme (Riordan 2010 s. 230ff) (SST 2009 s. 163ff). Det sent præmature barns ringe evne til at opretholde en vedvarende periode af mindst 10 sutte/synke/trække vejret rytme begrænser mælkeoverførelsen og skaber risiko for stigende bilirubin, hypoglykæmi, dehydrering og manglende trivsel. Det sent præmature barn overstimuleres let og kræver derfor et roligt miljø omkring sig. Barnet har en højere metabolisering og en mindre energireserve end barnet som er født til tiden har, tillige med umoden temperaturregulering og lavere fødselsvægt. Der er derfor mange grunde til at have øget opmærksomhed på amningen hos sent præmature børn, idet det sent præmature barn således er i større risiko for at have spiseproblemer end børn der er født til tiden (Riordan 2010 s. 230ff) (SST 2009 s. 163ff). 4.2 Laktogenese Transitionen fra graviditet til laksation kaldes laktogenese og der differentieres mellem forskellige dele af laktogenesen (Riordan 2010 s.85). Laktogenese 1, igangsættelse af mælkeproduktionen, strækker sig fra midten af graviditeten til 2 dage post partum. I denne fase er mælkeproduktionen karakteriseret ved en endokrin regulering, altså udelukkende reguleret af hormoner, hvorfor mælkeproduktionen sker uanset stimulation af brystet. Mælkeproduktionen er i laktogenese 1 begrænset, idet progesteron og humant placenta laktogen konkurrerer med receptorer i mælkekirtlerne. At få stimuleret brysterne de første dage efter fødslen tilskrives dog afgørende betydning for den fremtidige mælkeproduktion. Dette hænger sammen med at tidlig og regelmæssig stimulation af 4
5 brystet de første dag tilsyneladende har betydning for dannelsen af prolaktin-receptorer og antallet af receptorer er vigtigere for mælkeproduktionen end mængden af prolaktin (SST 2009 s.33). Mælkeproduktionen øges markant fra dag 3-8 post partum, når niveauet af progesteron, østrogen og HPL efter et par dage er faldet tilstrækkeligt. Denne fase kaldes laktogenese 2 og er bl.a. karakteriseret ved en stigning i mælkeproduktionen og et skift fra endokrin til autokrin regulering af mælkeproduktionen, hvor mælkeproduktionen reguleres af stimulation og tømning af brystet (Riordan 2010 s.92). Under opretholdelse af mælkeproduktionen, kaldet galaktopoiesen, styres mælkeproduktionen udelukkende autokrint. Mælkeproduktionen reguleres således af hypotalamus via en Prolaktin- Inhibiting-Factor (PIF). PIF hæmmer udskillelsen af prolaktin. Stimulation af brystvorten og tømning af brystet hæmmer PIF og er derfor en forudsætning for at etablere og opretholde produktionen (Riordan 2010 s.90). Udtømning af mælken har også betydning, idet mælken indeholder et protein kaldet Feedback Inhibitor of Lactation (FIL). FIL hæmmer produktionen af mælk, når brystet bliver fyldt. Produktionen afhænger af hvor fyldt brystet er. Jo mindre mælk der er i brystet, jo mere bliver der produceret (Riordan 2010 s.92). 4.3 Strategier til at understøtte amning For at optimere det sent præmature barns amning må hvert enkelt barn vurderes individuelt mht. evner og behov. Dog er det således at hud-mod-hud, varme, længere sove/hvileperioder mellem amningerne og nedsat stimuli alle er vigtige for barnets mulighed for at sutte godt når det er vågent. Riordan beskriver nogle basis principper i relation til at amme det sent præmature barn. En etablering og opretholdelse af moderens mælkeproduktion, at barnet får den udmalkede mælk og gennem hele forløbet støttes moderen mens barnet modner. Moderen bør udmalke efter hver amning for at etablere mælkeproduktionen. Denne udmalkede mælk kan barnet få hvis det ikke selv er i stand til at sutte længe nok hos mor. Barnet kan med fordel eftermades vha. sonde, kop, ske eller lact-aid. Metoder der ikke udtrætter barnet. Det kan overvejes at anvende suttebrik ved det sent præmature barn der har svært ved at svøbe godt nok om brystet og fastholde vacuum (Riordan 2010 s. 231). Når der anvendes suttebrik bør der udmalkes 4-6 gange i døgnet indtil barnet er i trivsel (Riordan 2010 s. 233). Forældre med særlige behov, som for eksempel forældre til sent præmature børn, har i høj grad brug for en individualiseret vejledning som er prioriteret således at kun den vigtigste information bliver givet. Denne viden kan skulle gentages flere gange, da disse forældre kan være i en stresset situation og derfor ikke kan omsætte den givne information i første omgang (Riordan 2010 s. 282ff). Ved udskrivelse har forældre brug for en skriftlig vejledning der er håndterbar og så vidt muligt individualiseret. Der kan med fordel lægges en plan for opfølgning pr. telefon eller vægtkontrol i afdelingen. Det er desuden vigtigt at informere tværfaglige samarbejdspartnere om evt. problemer under indlæggelsen (Riordan 2010 s. 245). Det er især vigtigt med opfølgning hos det sent præmature barn efter udskrivelse det både med telefonkontakt og vægtkontrol, da disse børn ofte har problemer i forbindelse med ammeetableringen (Riordan 2010 s.231). 5
6 5. ANALYSE OG DISKUSSION Betragtes vores case ud fra ovenstående teorier kan årsagen på kvindens utilstrækkelige mælkeproduktion have mange forklaringer. Vægtkontrollen af drengen på fjerde dagen viser et vægttab på 10,7 %, påvirkede væsketal, sparsom vandladning med urater og grønlig afføring der kan give mistanke om, at drengen ikke har fået tilstrækkelig med mælk. Kvindens oplevelse er, at der ikke har været problemer med amningen under indlæggelsen eller det første døgn derhjemme. Derfor må vi spørge nærmere ind til forløbet for at kunne afdække hvor problemerne kan være opstået så den rette behandling kan iværksættes. Når drengen er sent præmatur kan det have indflydelse på hans evne til at stimulere brystet effektivt i forhold til mælkeproduktionen. Det sent præmature barn har svag muskulatur hvorfor drengen kan have svært ved danne vakuum og fastholde brystet i munden, hvilket kan betyde at drengen sutter yderligt på brystvorten og dermed ikke hverken får mælk nok eller stimulerer brystet effektivt nok. Det er derfor vigtigt med opmærksomhed på drengens mundmotorik. Drengen har det sidste døgn kun suttet få gange og ganske kortvarigt, idet han har været vanskelig at lægge til brystet. En suttebrik kan med fordel overvejes for at fremme drengens evne til at fastholde brystet i munden og ikke falde i søvn ved brystet. Suttebrikken stimulerer drengen mere inde i ganen end brystet og kan kompensere for hans svage muskeltonus og ukoordinerede mundbevægelser. Der skal i flg. Riordan være øget opmærksomhed på udmalkningen i forbindelse med anvendelse af suttebrik. I dette tilfælde er det nødvendigt med udmalkning af flere årsager: brug af suttebrik, ineffektiv sutteteknik, manglende stimulation af brystet. Kvinden har forrige døgn været brystspændt. Det er meget sandsynligt at der er tale om den fysiologiske brystspænding der typisk ses i overgangen mellem laktogenese 1 og 2. Brystspændingen kan have gjort det vanskeligt for drengen at få fat i brystet og sutte effektivt. Udfra teorien omkring laktogenese vil en ammeetablering på 4. dag være på vej ind i laktogenese 2, hvor mælkeproduktionen er autokrin betinget. Fordi mælkeproduktionen i laktogenese 2 reguleres af stimulation og tømning, på baggrund af mekanismerne PIF og FIL, er det af afgørende betydning for en tilstrækkelig mælkeproduktion at brystet stimuleres og tømmes regelmæssigt. Herudover kan man være bekymret for, om der har været utilstrækkelig stimulation de første dage, som kan få konsekvenser for moderens mælkeproduktion på længere sigt udfra teorien om dannelsen af prolaktinreceptorer. Det kan med fordel overvejes, om man ved sent præmature børn skal opstarte udmalkning allerede efter første amning på baggrund af risikoen for nedsat stimulation fra barnets side de første dage. Denne vurdering skal naturligvis gøres med afsæt i hvert enkelt tilfælde. Drengen har det sidste døgn været urolig ved brystet, grædende og ikke ville sutte. Når han har fået fat ved brystet, er han faldet hurtigt i søvn. Han udviser neurologisk umoden adfærd, idet han skifter meget hurtigt mellem at være vågen og sove. Den neurologiske umodenhed skal tages med i betragtning, når man vælger hvilken metode, der skal eftermades med. Der skal vælges en metode som ikke udtrætter barnet. I denne specifikke situation kunne man med fordel vælge lact-aid, fordi drengen rent faktisk er i stand til at sutte. Han vil således få en god oplevelse, fordi der kommer masser af mælk mens han sutter, brystet bliver stimuleret og drengen får mælken, mens han er vågen. Lact-aid metoden giver mulighed for at bevare den meget vigtige hud-mod-hud kontakt, der er fremmende for amningen og barnets generelle trivsel og udvikling. 6
7 Herudover er det iflg. Riordan vigtigt, at sundhedspersonalet ser en amning. Med afsæt i den observerede amning kan eventuelle problematikker afdækkes og danne afsæt for en relevant handlingsplan for det videre forløb. Der skal være øget opmærksomhed på, at drengen sutter hyppigt og effektivt. Det skal så vidt muligt sikres at drengen har korrekt fat ved brystet, danner vacuum og har sufficient sutte/synke/trække vejret rytme. I modsat fald vil mælkeoverførslen være begrænset og kan skabe problemer i forhold til trivsel. Parret er tilsyneladende udskrevet fra afdelingen uden nogen specifik vejledning om amning af et sent præmaturt barn. De har selv opfattelsen af, at ammeetableringen har været uproblematisk, mens det i journalen fremgår at personalets vurdering er anderledes. Vi kan ikke vide om parret er blevet vejledt men ikke har hørt eller forstået det men drengens manglende trivsel kan tyde på, at parret har manglende handlekompetencer i forhold til amning af et sent præmaturt barn. Det er en særlig gruppe i relation til amning og de bør ikke betragtes som mature børn. Vi ved fra teorien, at sent præmature børn er mere sensible. Der skal være opmærksomhed på, at udefrakommende forstyrrelser skal være mindst mulige. Personalet bør så vidt muligt opfordre og vejlede forældrene i vigtigheden af at skabe et roligt miljø omkring drengen. 6. KONKLUSION På baggrund af de fremstillede teoriafsnit, analyse og diskussion vil vi beskrive mulige løsningsforslag på problemformuleringen: Hvordan understøttes det videre ammeforløb, under hensyntagen til at barnet er sent præmaturt? Indledningsvist skal det afklares, om parret ønsker at fortsætte ammeforløbet. Når dette er afklaret og under forudsætning af, at parret vælger at fortsætte ammeforløbet, bør de gives en grundig vejledning. Parret er fra fødsels-og forældreforberedelsen blevet vejledt og undervist i, hvad de kan forvente i forbindelse med et normalt forløb. Når de så står med et barn født sent præmaturt, skal de have en særlig vejledning, udover den viden de allerede besidder ellers kan de komme til at mangle handlekompetencer. Parret skal tilbydes og opfordres til genindlæggelse. Der skal opfordres til at starte forfra, således at drengen ligger mest muligt hud-mod-hud og der skal skabes et roligt miljø omkring familien. På baggrund af en observeret amning udfærdiges en overordnet ammeplan med plads til justeringer fra amning til amning. Man kan med fordel overveje brug af suttebrik i en periode, indtil drengen kan svøbe godt nok om brystet og fastholde vakuum. Drengen bør tilbydes supplement (mors udmalkede mælk eller modermælkserstatning) vha. lact-aid under amningerne, idet han evner at sutte ved brystet og dermed får sin mad i vågen tilstand. Der skal opfordres til uhindret adgang til brystet og hyppige amninger. Indledningsvist udmalkes efter hver amning. Herefter kan det vurderes ved hvert ammemåltid, om udmalkning er nødvendigt på baggrund af hvor længe og hvor effektivt drengen har suttet. Iflg. Riordan skal man ved brug af suttebrik også være opmærksom på at udmalke indtil barnet er i trivsel. Som led i vurdering af drengens trivsel vil det være hensigtsmæssigt at veje drengen 1-2 døgn efter genindlæggelsen. 7
8 For at understøtte det videre ammeforløb efter udskrivelsen er det væsentligt, at forældrene har fået specifik viden og handlekompetencer til at vurdere drengens videre trivsel. Der bør gennemgåes og udleveres skriftligt materiale (eks. Tjek bleen ). De skal have information om hvem de kan kontakte ved behov for hjælp og sundhedspersonalet tager kontakt til sundhedsplejersken mhp. opfølgning og videre rådgivning af familien. 7. PERSPEKTIVERING Vi ser mange udfordringer i forhold til amningen af det sent præmature barn. Allerede på barselsgangen skal man have øget opmærksomhed på det sent præmature barn. Det må ikke betragtes som et maturt barn, men som et barn med særlige behov. Den nuværende praksis omkring tidlig udskrivelse fra landets føde- og barselsafsnit kan synes uhensigtsmæssig i forhold til denne gruppe af børn. Det enkelte sent præmature barn bør vurderes i forhold til hvorvidt tidlig udskrivelse er hensigtsmæssig. Fordi man i en årrække ikke har haft særligt fokus på disse børn, kan det være en udfordring for sundhedspersonalet at få ændret den daglige praksis i relation til disse børn. Det er en overset gruppe af børn der først de senere år er kommet mere forskningsmæssig interesse for. Denne øgede forskningsmæssige interesse håber og forventer vi kan få indflydelse på vores daglige sundhedssprofessionelle praksis. Når vi således opnår større viden og bedre handlekompetencer øges mulighederne for at vi i højere grad kan vejlede og støtte familierne mhp. at understøtte amning af det sent præmature barn. 8
9 8. LITTERATURLISTE 1. Riordan, Jan & Wambach, Karen: Breastfeeding and Human Lactation, Fourth Edition, Jones and Bartlett publishers Amning en håndbog for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen, 2. udgave, 1. oplag, Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det, Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, 1. udgave, 2. oplag,
For Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs
For Lidt Mælk Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs 14. januar 2013 Indhold Indledning... 3 Case... 3 Problemafgrænsning... 3 Opgaveformulering... 4 Teori... 4 Laktogenese
Læs mereAmning af sent præmature børn
Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereAmmepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
Læs mereFOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK
FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC FOR MEGET MÆLK En del kvinder producerer i starten mere mælk, end barnet har brug for Efter 4-6 uger er produktionen hos de fleste tilpasset
Læs mereBØRNESUNDHED AMMEPOLITIK
BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et
Læs mereTrivsel. Med fokus på mælkedannelse.
Trivsel Med fokus på mælkedannelse. Århus 2013 Opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på tværfaglig kursus i amning af: Birthe Westergaard Nissen Iben Fugleberg Løhndorf Birgitte Hovedskou Vejleder
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereAmning når barnet har svært ved at lave vakuum
Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet
Læs mereDårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling
Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Brystbetændelse Indlæggelse Infektion Hypoplasi? Implantater Stramt tungebånd Uroligt barn Stress Tilskud af MME IBCLC opgave udarbejdet
Læs mereAmning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet
Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man
Læs mereHud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard
Navn: Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Vejleder: Joan Ramskov Institutionens navn Komiteen for sundhedsoplysning Opgavens art Gruppearbejde
Læs mereNeonatal dehydrering
Neonatal dehydrering Disposition Væske status hos nyfødte Dehydrering Symptomer og tegn på neonatal dehydrering Intervention på hospital i Dublin mhp forebyggelse af dehydrering Sygehistorier 1 Væske status
Læs mereGulsot set i et tværfagligt perspektiv
Gulsot set i et tværfagligt perspektiv Skriftlig opgave på Tværfagligt Kursus i Amning Udarbejdet af : Sundhedsplejerske Hanne Elung Fjordvang, Sundhedsplejerske Kirsten Føns Diemer, Sygeplejerske Marianne
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012
Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.
Læs mereAmmeplan for børn født før uge 34
Patientinformation Ammeplan for børn født før uge 34 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn. At få amningen
Læs mereAMNINGENS FYSIOLOGI. Kursus i Amning 2012/13 Modul 1. Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk
AMNINGENS FYSIOLOGI Kursus i Amning 2012/13 Modul 1 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Historisk tilbageblik I oldtidens Grækenland troede man, at brystmælken
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Baggrundsspørgsmål Har du født tidligere? Hvis ja, bedes du besvare spørgsmålene i spørgeskemaet ud fra dine oplevelser med din seneste graviditet, fødsel og
Læs mereAudit på genindlæggelser af nyfødte. Tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital
Abstract Antallet af nyfødte børn som genindlægges inden for den første måned, har været stigende i takt med at barselopholdet er blevet stadig kortere. Der er begrænset viden om årsager til genindlæggelser
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Baggrundsspørgsmål Har du født tidligere? Hvis ja, bedes du besvare spørgsmålene i spørgeskemaet ud fra dine oplevelser med din seneste graviditet, fødsel og
Læs mereKop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV
Ammekursus 2012-13 Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV www.kompetencecenterforamning.dk Amerikansk RCT med 700 ammede børn Formål: At undersøge sutteflaske og narresuts indvirkning på amning Inklusionskriterier:
Læs mereAmmeplan for børn født mellem uge 34 og 37
Patientinformation Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn.
Læs mereTjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det
Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn
Læs mereUDMALKNING KAN VÆRE HÅRDT AR- BEJDE I STARTEN
I mange situationer er det en god idé, at du malker ud. Det gælder både lige efter fødslen og senere i ammeperioden. For eksempel hvis: du er adskilt fra dit barn dit barn har brug for ekstra ernæring
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel. på <<Sygehus>>
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Baggrundsspørgsmål Har du født tidligere? på GRAVIDITETEN Hvis ja, bedes du besvare spørgsmålene i spørgeskemaet ud fra dine oplevelser med din seneste
Læs mereBrystbetændelse. Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning 2012-13
Brystbetændelse Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning 2012-13 Udarbejdet af: Neonatal Sygeplejerske Lene Hedegaard Obstetrisk Sygeplejerske Ina Wive Obstetrisk
Læs mereUDMALKNING. Udmalkning
UDMALKNING 13-12-2012 Udmalkning Normalt er det ikke nødvendigt at malke ud, men mor kan få brug for det kortvarigt: Hvis brystvorterne er meget ømme Hvis brysterne er meget spændte Hvis hun ønsker at
Læs mereMælkedannelse, hud mod hud og biological nurturing
Tværfagligt kursus i amning 2012 2013 Mælkedannelse, hud mod hud og biological nurturing Opgave udarbejdet af: Lisbeth Eriksen, Linda Larsen og Susan Due Jensen Januar 2013 Vejleder: Tinne Thomsen Indholdsfortegnelse
Læs mereBrystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson
Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen
Læs mereVil du øge det nyfødte barns muligheder for trivsel?
2018 Vil du øge det nyfødte barns muligheder for trivsel? Forebyg trivselsproblemer og derved genindlæggelse af det nyfødte barn Læs denne rapport, der kort beskriver opmærksomhedspunkter i forbindelse
Læs mereAmning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk
Amning og gulsot Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Indhold Gulsot i tal Fysiologi Fysiologisk gulsot Brystmælk og gulsot Patologisk
Læs mereAmmepolitik for. Regionshospitalet. Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Forord Ammepolitikken som gælder for Regionshospitalet Randers er resultatet af et samarbejde mellem Fødegangen
Læs mereÅrsrapport 2015 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte
% Årsrapport Årsrapport 2015 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte På Regionshospitalet Randers er der på tre år sket et fald på 32 % i antallet af nyfødte, der genindlægges, inden for 28
Læs mereÅrsrapport Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte. Hvordan forebygges unødvendig genindlæggelse af det nyfødte barn?
Årsrapport 2016 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte Hvordan forebygges unødvendig genindlæggelse af det nyfødte barn? Jordemoderens vurdering af den gravides behov for støtte i graviditeten
Læs mereTJEK BLEEN. den viser, hvordan jeres barn har det
TJEK BLEEN den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn
Læs mereVærd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning "10 skridt mod vellykket amning" Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Kære forældre... Med denne pjece henvender vi os til
Læs mereSundhedsplejersketelefonen
Sundhedsplejersketelefonen Årsberetning 2017 Kommunerne i Region Sjælland & Bornholm 15. april 2018 Udarbejdet af: Gitte W. Lund koordinator for Sundhedsplejersketelefonen Mail: SUNDHEDSPLEJERSKETELEFONEN
Læs mereUDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST
Læs mereVelkommen. Mødegang /GP/DHH
Velkommen Mødegang 3 Dagens program Velkomst og siden sidst Forestillinger om barnet, tilknytning Efterfødselsreaktioner Pause kl. ca. 17.15 17.30 Opsamling på netværksdannelse Amning Tak for i dag Knytte
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående
Læs mereInformation til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro
Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,
Læs mereVærd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Neonatal- og barselsklinikken Kære forældre... Forord I Sygehus Sønderjylland arbejder vi
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående
Læs mereTRIVSEL HOS DET RASKE BARN
Obligatorisk opgave i Tværfagligt Kursus i Amning 2012 2013 Udarbejdet af: Anette H. Carstens. Kirsten Hebsgaard. Lene Marie Grønbæk Sally Anne Green. Sabine Heiberg. TRIVSEL HOS DET RASKE BARN Indledning:
Læs mereInformation til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark
Ammepolitik i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk August 2012 Region Syddanmark og de 22 kommuner Ammepolitik for Region Syddanmark Denne ammepolitik er udarbejdet af en tværfaglig og tværsektoriel
Læs mereTil patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret
Til patienter og pårørende Suttebrik Information Vælg billede Vælg farve Indtast forside teaser Familiecenteret Til dig der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt
Læs mereAlkohol og rygning i ammeperioden
Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes
Læs mereAMNING. - en tryg start
AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7
Læs mereBarsels- og efterfødselsambulatoriet
Patientinformation Barsels- og efterfødselsambulatoriet Et tilbud til dig, der har født Vælg billede Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Neonatal- og barselsklinikken Graviditets- og fødselsklinikken
Læs mereInformationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken
Informationspjece Suttebrik Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Neonatal- og barselsklinikken Til dig, der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt suttebrik.
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereÅrsrapport 2017 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte
2017 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte Årets temaer Barnets vej til genindlæggelse herunder samarbejdet med familiens praktiserende læge og vagtlæge, læs side 4 Brug af suttebrik, læs
Læs mereIBCLC Ammekursus 2012/ 2013. Det suttesvage barn. Forfattere: Durita Restorff Ida Clemmensen Janni Ammitzbøll Signe Bujok. Vejleder: Stine Roldgaard
IBCLC Ammekursus 2012/ 2013 Det suttesvage barn Forfattere: Durita Restorff Ida Clemmensen Janni Ammitzbøll Signe Bujok Vejleder: Stine Roldgaard 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Case... 3 3.
Læs mereAmning, når dit barn skal opereres
Egne noter: Amning, når dit barn skal opereres Videnscenter for amning af børn med specielle behov Børneafdelingerne Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon Børneklinikken 3082: 35 45 30 82 Børnekirurgisk
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre
Læs mereHøringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.
Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Overordnet set er udkastet til fødeplanen et flot og gennembearbejdet materiale. Intentionerne med fødeplanen er at give et ens tilbud til alle gravide
Læs mereAmmestrategi på Nordsjællands Hospital
Ammestrategi på Nordsjællands Hospital Udarbejdet af: Klinisk sygeplejespecialist: Lene Bro Ohlsson, Tine Nysted Pedersen, Tine Bergenhagen Jordemoder: Malene Gustafsen, Charlotte Krebs Social og sundheds
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_2013
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_2013 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar.
Læs mereEpiduralanalgesi under fødslen og ammeetablering
Epiduralanalgesi under fødslen og ammeetablering Case Susanne har netop født parrets andet barn til termin på hospitalet. Fødslen forløb ukompliceret, men Susanne havde undervejs brug for en epiduralblokade.
Læs mereGør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje.
Gør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje. Denne folder vejleder dig i, hvad du kan øve med dit barn, så I får de bedste betingelser for en god opstart, når du skal aflever dit barn
Læs mereFlaskeernæring til børn
Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,
Læs merePatientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født
Patientinformation Barselsklinikken Et tilbud til dig, der har født Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Barselsklinikken Barselsklinikken er et ambulant tilbud til dig der har født. Barselsklinikken kan
Læs mereTrivsel Ammekursus 2012-13 Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC
Trivsel Ammekursus 2012-13 Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC Indhold Vægt/højde Vejning/kontrolvejning Afføringsmønster Mulige årsager til nedsat trivsel Vurdering af amningen Intervention,
Læs mereEtablering af amning ved tungebåndsproblemer
Tværfagligt kursus i amning Komiteen for Sundhedsoplysning Etablering af amning ved tungebåndsproblemer Udarbejdet af: Vejleder: Dato: Maria Teresa Mateos Olesen, Sundhedsplejerske område Amager, Stine
Læs mereVelkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering
Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv
Læs mereAmning og farmakologi
Ammekursus 2012/13 Modul 4 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Studier fra vestlige lande viser at 90-99% af alle kvinder får mindst en slags medicin i løbet
Læs mereGraviditet, fødsel og barsel
Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen
Læs merePatientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født. Vælg billede. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt.
Patientinformation Barselsklinikken Et tilbud til dig, der har født Vælg billede Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Barselsklinikken Barselsklinikken er et ambulant tilbud til dig der har
Læs mereAarhus Universitetshospital - Region Midtjylland
Fødende kvinders oplevelser: Aarhus Universitetshospital - Region Midtjylland Spørgeskemaet er udsendt til i alt 1.165 fødende kvinder fra perioden 1. august til 31. oktober 2018. 616 kvinder (53%) har
Læs mereRegionshospitalet Randers - Region Midtjylland
Fødende kvinders oplevelser: Regionshospitalet Randers - Region Midtjylland Spørgeskemaet er udsendt til i alt 584 fødende kvinder fra perioden 1. august til 31. oktober 2018. 296 kvinder (51%) har svaret
Læs mereAarhus Universitetshospital - Region Midtjylland
Fødende kvinders oplevelser: Aarhus niversitetshospital - Region Midtjylland Spørgeskemaet er udsendt til i alt 1.201 fødende kvinder fra perioden 1. august til 31. oktober 2017. 680 kvinder (57%) har
Læs mere15.1.1 Barnets trivsel og sundhed efter fødslen
15. Barselsperioden I barselsperioden fortsætter det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med henblik på at styrke parrets forældrekompetencer. Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte families
Læs mereSundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 Høringsudkast, maj 2012
15. Barselsperioden Dette kapitel dækker de første to uger efter fødslen. Undersøgelsen af mor hos den praktiserende læge 8 uger efter fødslen er beskrevet i afsnit 4.6. Den forebyggende børneundersøgelse
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:
Læs mere15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 318 Offentligt Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 15. Barselsperioden I barselsperioden fortsætter det
Læs mereTil patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen
Til patienter og pårørende Flaskeernæring Forældreinformation Vælg billede Vælg farve Neonatalafdelingen At give sit barn modermælkserstatning på flaske er for nogen det rigtige valg. For andre kan det
Læs mereIgangsættelse af fødsel
Patientinformation Igangsættelse af fødsel Din fødsel skal sættes igang: dag d. / 201 Du møder kl. På afsnit: Tlf. nr. til jordemoder: Igangsættelse generelt Der kan være forskellige årsager til, at vi
Læs mereBogen om barnets signaler
Bogen om barnets signaler Præsenteret af Landsforeningen Præmatures Vilkår præmatures vilkår...født for tidligt Landsforeningen Præmatures Vilkår er stiftet af forældre og fagpersoner i 2009 med følgende
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mereFødeafdelingen (Herning og Holstebro) Hospitalsenheden Vest
Fødeafdelingen (Herning og Holstebro) Hospitalsenheden Vest Spørgeskemaet er udsendt til 825 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2016. 55 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereForældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet
Forældreinformation - om hvad du kan gøre for dit lille barn, når det er født for tidligt. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet Den vigtigste person i dit barns liv er dig
Læs mereAmbulant fødsel den første tid hjemme
I er blevet udskrevet fra Fødegangen efter ambulant fødsel. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning til den første tid hjemme. KONTAKT I DE FØRSTE DAGE Dagen efter fødslen
Læs mere15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer
15. Barselsperioden Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen Gældende fra 1. oktober 2013 I barselsperioden fortsætter det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med henblik på at styrke
Læs mereForældreinformation. Velkommen. Neonatal- og barselsklinikken
Forældreinformation Velkommen Neonatal- og barselsklinikken Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Neonatal- og barselsklinikken Sydvang 1 6400 Sønderborg Tlf: 74182330 Kære forældre. Tillykke med jeres
Læs mereFlaskeernæring til børn - en pjece til forældre
Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre Regionshospitalet Randers 2 Flaskegivning er mere end mad! Pjecen er til dig, der både ammer og giver flaske og til dig, som kun giver flaske. Det er vigtigt,
Læs mereStatus for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.
Læs mereIndholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn
Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn s. 4 - Amning og mad s. 5 - Hjælp til at passe jeres barn
Læs mereLUP Fødende Kvinder
Fødeafdelingen Rigshospitalet Spørgeskemaet er udsendt til 1333 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2015. 60 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan svarede
Læs mereVejledning i udmalkning
Information Vejledning i udmalkning Ammegruppen H5 og H6 OUH Odense Universitetshospital FORORD Denne pjece om udmalkning er tænkt som en vejledning til dig. Din egen mælk er det allerbedste, du kan give
Læs mereUDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST
Læs mereBarnets og familiens trivsel i centrum
Barnets og familiens trivsel i centrum - den sammenhængende kommunale og regionale indsats fra graviditeten til barnets første to uger Udviklet i samarbejde mellem Fødestederne Herning og Holstebro samt
Læs mereEnestående viden om børns sundhed
PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereDANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN
DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn
Læs mereBABY PÅ VEJ. sexlivet før og efter fødsel
BABY PÅ VEJ sexlivet før og efter fødsel INDHOLD: FORANDRINGER UNDER GRAVIDITETEN 4 Sex under og efter graviditeten 5 SEX OG GRAVIDITET 6 Hvis lysten forsvinder 6 Tålmodighed og forståelse 8 Det ufødte
Læs mere