Når havet stiger Nyt klima nyt liv? Teknologirådets rapporter 2004/5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når havet stiger Nyt klima nyt liv? Teknologirådets rapporter 2004/5"

Transkript

1 Når havet stiger Nyt klima nyt liv? Teknologirådets rapporter 2004/5

2 Indhold 3 Forord 5 Fremtiden skal planlægges nu! 6 Om projektet og scenarieværkstederne 8 Konklusioner fra scenarieværkstederne 9 Planlægningsgruppens vurdering 10 Evaluering af metoden 12 Scenarieværksteder andre steder i landet? 13 Læs mere om klimaændringer og havspejlsstigning når havet stiger nyt klima nyt liv? Rapport fra to scenarieværksteder afholdt i februar 2004 projektledelse i teknologirådets sekretariat Søren Gram / Bjørn Bedsted tekst af Teknologirådet - i samarbejde med en planlægningsgruppe redaktion Bjørn Bedsted design Bysted omslag Kort produceret til scenarieværksted i Esbjerg Se kortforklaring side 15 repro og tryk Quickly Tryk A/S ISBN: ISSN: oplag eks. rapporten bestilles hos Teknologirådet Antonigade København K Telefon Fax Rapporten kan downloades på Teknologirådets hjemmeside Her kan man også downloade yderligere materiale, der er udarbejdet i forbindelse med projektet Teknologirådets rapporter 2004/5

3 Forord Den globale opvarmning er allerede nu målelig og giver sig bl.a. udtryk i, at træerne springer tidligere ud og trækfuglene vender tidligere tilbage fra vintertrækket. En for Danmark væsentlig konsekvens af opvarmningen er, at havet omkring os stiger. Det er usikkert hvor meget, men der er stigende enighed blandt klimaeksperter om at det vil ske, og at vi måske kan forvente en stigning af havspejlet på omkring 1 /2 meter over de næste 100 år. En sådan havspejlsstigning vil komme til at påvirke både natur, landbrug, boliger og tekniske anlæg langs vores kyster. Man kunne forvente, at en forudsigelse som denne ville give anledning til stor aktivitet ved de danske kyster, men i praksis kender ikke mange til forudsigelsen og kun få planlægger efter den. Teknologirådet har derfor set en opgave i at øge opmærksomheden omkring de praktiske konsekvenser af havspejlsstigningen og illustrere nødvendigheden af at tage højde for dem i lokalplanlægningen i lavtliggende områder. Teknologirådet nedsatte en tværfaglig planlægningsgruppe, der skulle yde faglig bistand ved gennemførslen af projektet. Det blev besluttet at afholde to såkaldte scenarieværksteder. Et for området omkring Karrebæk/Dybsø Fjord ved Næstved og et for området omkring Ho Bugt/Varde Ådal ved Esbjerg. Her drøftede lokale aktører og beslutningstagere i februar 2004 konsekvenser af havspejlsstigningen og forskellige måder at reagere på 1 /2 meter højere havspejl. Scenarieværkstederne skal ses som et pilotprojekt. Teknologirådet har ønsket at videreudvikle scenarieværkstedsmetoden til at sætte klimaændringer på den lokale dagsorden i lokalområder og kommuner, der ønsker at inddrage konsekvenserne i lokalplanlægningen. I denne rapport kan du læse om projektet og metoden samt om scenarieværkstedernes konklusioner. En del baggrundsmateriale er desuden blevet udarbejdet til de to scenarieværksteder, der blev afholdt i Næstved den 3. februar og i Esbjerg den 18. februar. Materialet kan downloades på vores hjemmeside, under projekttitlen Nyt klima nyt liv?, eller rekvireres i Teknologirådet. Denne rapport er udarbejdet af Teknologirådet i samarbejde med planlægningsgruppen, der består af: Walter Brüsch, geolog, cand. scient., seniorrådgiver, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, geokemisk afdeling, Karen Edelvang, cand. scient., PhD, forskningskoordinator, DHI - Institut for Vand og Miljø, Jes Fenger, dr. phil., seniorforsker, Danmarks Miljø Undersøgelser, Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Carsten Rahbek, ph.d., professor, Københavns Universitet, Zoologisk Museum, Michael Stoltze, cand. scient., ph.d., biolog, Danmarks Naturfredningsforening, Peter Vestergaard, dr. scient., lektor, Københavns Universitet, Biologisk Institut, Projektledelse i Teknologirådet: Søren Gram, og Bjørn Bedsted Teknologirådets ønsker hermed at tilslutte sig planlægningsgruppens anbefalinger af, at der afholdes lignende scenarieværksteder i andre dele af landet, og at relevante centrale myndigheder udarbejder informationsmateriale til kommunerne om den kommende havspejlsstigning og om, hvordan de bør håndtere den God læselyst! Torben Klein, formand for Teknologirådet Teknologirådet juni

4 Middeltidevand om 100 år Nuværende 50-års hændelse 50-års hændelse om 100 år Dette kort er produceret ved hjælp af data udlånt af Kort & Matrikelstyrelsen. Se kortforklaring side 15.

5 Fremtiden skal planlægges nu! Stigningen af havspejlet begynder langsomt, men allerede nu er der et behov for at vurdere og debattere konsekvenserne for de kystnære og lavtliggende områder i Danmark. Sådan lyder planlægningsgruppens vurdering efter Teknologirådets to scenarieværksteder, hvor der blev peget på nødvendigheden af at tilpasse lokalplanlægningen efter den kommende havspejlsstigning. De overordnede konklusioner fra de to scenarieværksteder er, at de lokale aktører ønsker at beskytte væsentlige anlæg og bebyggelse, men ellers i vidt omfang ønsker at lade naturen råde og havet brede sig uhindret ind over eksisterende landbrugsjord og naturområder. Allerede nu skal der prioriteres, hvis unødige udgifter og potentielle konflikter skal undgås i fremtiden. Fx bør der foretages en prioritering af hvilke udsatte anlæg og bebyggelser, der skal beskyttes, og det skal besluttes, hvor landbrugsjorden skal bevares, hvor havet skal have lov til at brede sig, og hvor der evt. skal udlægges naturområde som erstatning for den kystnære natur, der går tabt pga. havspejlets stigning. Træffes sådanne beslutninger allerede nu, kan der fx laves overgangsordninger, hvor landbrug, erhverv og byggegrunde langsomt udfases, tilpasses eller flyttes etableres fonde, som i fremtiden kan finansiere lokale diger og lignende undgås nye bebyggelser og anlæg på udsatte, lavtliggende områder Prioriteringerne bør indgå i kommuneplaner, lokalplaner, regionsplaner mm. På den baggrund anbefaler planlægningsgruppen, at lignende scenarieværksteder afholdes i andre kommuner og amter med lavtliggende, kystnære områder. Men der kan også være behov for at supplere de lokale debatter med mere overordnede tiltag. Planlægningsgruppen opfordrer derfor centrale myndigheder, som fx Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Kystdirektoratet, til at udarbejde informationsmateriale til danske kommuner i farezonen med en oversigt over de problemer for natur, miljø, bevaringsværdige bygninger, erhverv, by- og infrastruktur, som den kommende havspejlsstigning kan medføre, og forslag til tekniske løsninger. Samme myndigheder kunne med fordel udfærdige anbefalinger til, hvordan danske kommuner i fremtiden bør håndtere og tage højde for havspejlsstigningen 5

6 Om projektet og scenarieværkstederne De fleste ser nok klimaændringer og global opvarmning som noget abstrakt, der ligger langt ude i fremtiden. Noget, som kun eksperter og miljøfolk beskæftiger sig med. Men i virkeligheden er den globale opvarmning allerede nu ved at kunne mærkes, og mere og mere tyder på, at ændringerne ikke bare er tilfældige variationer. 6 Danmarks Meteorologiske Institut har beregnet, at den årlige gennemsnitstemperatur i Danmark om 100 år kan blive mellem 3 og 5 C højere end gennemsnittet for perioden Den årlige nedbør vil stige. Vi vil få varmere og tørrere somre men til gengæld vådere vintre. Vi vil opleve, at nedbøren ofte kommer mere koncentreret og intenst, end vi er vant til. Og havet omkring os vil stige, først langsomt og senere måske hurtigere. Langt de fleste klimaeksperter er enige om, at dette vil ske, uanset at vi måske på lidt længere sigt begynder at nedbringe de globale udledninger af drivhusgasser. Og skulle golfstrømmen, som nogle frygter, blive afsvækket, vil havet alligevel stige på grund af den globale opvarmning, også selvom vi i så fald kan få det koldere i Danmark. Den globale opvarmning vil efterhånden gribe ind i mange områder af samfundet og kræve vores stillingtagen til en lang række nye problemer. Teknologirådet har i samarbejde med planlægningsgruppen fra projektets start valgt at fokusere på, hvordan den globale opvarmning og specielt en kommende havspejlsstigning i de danske farvande kan komme til at påvirke kystnære områder. Karrebæk/Dybsø Fjord ved Næstved blev valgt som det ene og Ho Bugt/ Varde Ådal ved Esbjerg som det andet af to områder, hvor en række lokale aktører skulle samles for i et såkaldt scenarieværksted at drøfte den fremtidige planlægning i de respektive lokalområder under forudsætning af, at de skal leve med en halv meter højere havspejl. Den halve meter er selvfølgelig et skøn. Ifølge FN s Klimapanel vil havspejlet stige et sted mellem 9 cm og 88 cm i perioden fra år 1990 til år 2100, først og fremmest på grund af havenes varmeudvidelse, men også på grund af stigende mængder smeltevand fra gletschere og iskapper. Hvor hurtigt temperatur og havspejl faktisk kommer til at stige vil bl.a. afhænge af, hvordan det kommer til at gå med udledningerne af drivhusgasser til atmosfæren i det næste århundrede og iskappernes smeltehastighed. Men det skal pointeres, at havspejlet vil fortsætte med at stige efter år 2100, måske endda med stigende hastighed. Det centrale for Teknologirådets projekt er imidlertid ikke, om havspejlet på 100 år er steget lidt mere eller lidt mindre end 1 /2 meter. Det centrale, er at havspejlet stiger, og at vi bør forholde os til det. Planlægningsgruppen så derfor en fordel i at lade drøftelserne på de to scenarieværksteder have et fast udgangspunkt og valgte at lægge sig midt imellem de to yderpunkter fra FN s Klimapanel, hvilket vil sige på 50 cm. Dette svarer også til, hvad en dansk rapport (fra september 2003) fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om Effekter af klimaændringer konkluderer, at man bør planlægge ud fra. Mange danske naturområder ligger langs kysterne og en havspejlsstigning på 50 cm vil uundgåeligt komme til at berøre disse områder, som kan blive klemt eller forsvinde helt, efterhånden som havet stiger. De kommende årtier vil derfor kræve en stillingtagen til, hvordan vi vil forholde os til denne udvikling. Der kan fx iværksættes mere eller mindre drastiske beskyttelsestiltag for at beskytte fritids- og erhvervsinteresser samt kulturhistoriske værdier i kystnære områder eller for at beskytte specielle landskabselementer imod det stigende havspejl. En anden mulighed er at forsøge at beskytte naturinteresserne på en måde, så værdifulde lavtliggende vådområder gives mulighed for at vandre ind i nye områder, efterhånden som vandet stiger. Det vil kræve, at lavtliggende landområder, der ligger i forbindelse med nuværende vådområder, gradvist friholdes fra andre interesser, hvad enten der er tale om landbrug, sommerhuse eller andet. For at gøre disse problemstillinger og prioriteringsspørgsmål levende for deltagerne på scenarieværkstederne i Næstved og Esbjerg, udarbejdede Teknologirådet i samarbejde med planlægningsgruppen og journalist Stig Melgaard en række scenarier med forskellige fremtidsbilleder af, hvordan de respektive områder kan se ud om 100 år afhængigt af, hvordan lokalsamfundet vælger at reagere på havspejlsstigningen. Et scenario viser fx de mulige konsekvenser af ikke at reagere på havspejlsstigningen; et andet viser konsekvenserne af at bygge diger osv. For hvert område blev der desuden udarbejdet et kort, som illustrerer effekten af havspejlsstigningen (se omslaget). Begge dele blev sendt til deltagerne forud for afholdelsen af scena-

7 fotos stone rieværkstederne (kort, scenarier og deltagerlister kan ses på Til hvert scenarieværksted var der inviteret omkring 20 personer med tilknytning til området; amts og kommunalpolitikere, teknikere, landmænd, repræsentanter for grundejerforeninger og naturorganisationer m.fl. På scenarieværkstederne blev deltagerne fordelt på tre-fire grupper, der i løbet af dagen arbejdede sig gennem scenarieværkstedets tre faser kritikfasen, visionsfasen og virkeliggørelsesfasen for til sidst at præsentere visioner og handlingsforslag for den lokale presse. I kritikfasen diskuterede grupperne med udgangspunkt i de tilsendte scenarier deres holdninger til hvilke hensyn, der bør tages, når man skal planlægge ud fra en havspejlsstigning på 1 /2 meter. Bør man fx prioritere turisme, landbrug, grundejere eller natur højest? De foreløbige konklusioner fra denne fase arbejdede man videre med i visionsfasen. I visionsfasen arbejdede grupperne sig frem til hver sin vision for, hvorledes deres lokalområde skal se ud, når havet er steget 1 /2 meter. Midtvejs i fasen blev grupperne briefet om hinandens arbejde og til sidst blev hver gruppes vision desuden afrapporteret til de andre deltagere, der her havde mulighed for at komme med både kritiske indvendinger og forslag til forbedringer. I virkeliggørelsesfasen blev de luftige visioner trukket ned på jorden igen og grupperne udarbejdede konkrete forslag til, hvordan deres vision kan realiseres over de næste 100 år. De finpudsede visioner og handlingsforslag blev afslutningsvist præsenteret på et fiktivt pressemøde, hvor grupperne placerede sig i år 2104 og forklarede de øvrige deltagere, hvordan deres vision var blevet til virkelighed 7 IPPC (Det mellemstatslige klimapanel) har i sin tredje vurderingsrapport fra 2001 opstillet 40 forskellige scenarier for verdens udvikling de næste 100 år. De omfatter forskellige kombinationer af verdensbefolkningens størrelse (fra 7 til 15 milliarder), væksten i det globale bruttonationalprodukt (fra 11 til 26 gange), fordeling af energiforbruget på fossile og ikke fossile energikilder mm. På baggrund af disse scenarier har IPPC beregnet udslippet af drivhusgasser, atmosfæriske koncentrationer af drivhusgasser og gennemsnitlige, globale temperaturstigninger. Resultatet af beregningerne er et spektrum af temperaturstigninger som vist på grafen ovenfor til venstre. Med stigende temperatur vil havenes vandstand stige. Dels fordi gletsjere smelter, dels fordi vand udvider sig i varmen. Dette er vist på grafen til højre. Vi ved altså ikke, hvor meget vandet vil stige, men 1 /2 meter på 100 år er et rimeligt skøn at diskutere ud fra. Havspejlsstigningen vil imidlertid fortsætte mange hundrede år derefter.

8 Konklusioner fra scenarieværkstederne 8 Medlemmerne af planlægningsgruppen var fordelt i grupperne på scenarieværkstederne. De tog referat af dagens drøftelser og dokumenterede gruppernes visioner for fremtiden samt deres forslag til, hvordan de skal realiseres. Gruppereferaterne er bearbejdet i et samlet referat fra Næstved og et fra Esbjerg, som kan ses på Teknologirådets hjemmeside, www. tekno.dk. Referaterne reflekterer selvfølgelig flere lokale forskelle og interesser, men planlægningsgruppen finder det relevant at fremhæve følgende visioner og konklusioner, som der var bred enighed om i grupperne på begge scenarieværksteder: Naturens frie dynamik gives høj prioritet Langs lavtliggende kyster uden urbanisering skal naturen sikres frie udfoldelsesmuligheder når havspejlet stiger. Naturen skal have lov til at brede sig ind på lavtliggende, marginale landbrugsarealer og landbruget skal trække sig tilbage fra disse arealer, mod kompensation. Tidligere inddæmmede og tørlagte arealer skal desuden i en række tilfælde tilbageføres til vådområder (naturgenoprettes) ved at fjerne diger og lade højvandet få indpas. Naturen havde i det hele taget høj prioritet på de to scenarieværksteder og mange af grupperne foreslog at udlægge store dele af deres lokalområde til naturpark eller lignende. Såvel i Næstved som i Esbjerg var der en vis diskussion om hvor meget og hvordan, den vilde natur skal plejes. De fleste mente, at naturen skal plejes og at dyr eksempelvis skal afgræsse strandenge, så de ikke vokser til. Ikke alle var dog enige i dette, men der var enighed om, at sand- og klitkyster med turistværdi skal sikres imod erosion ved hjælp af kystfodring og beplantning med hjælme. Eksisterende anlæg skal sikres Væsentlige byområder og sommerhusområder skal sikres ved lokale diger m.v. i tilfælde af stigende havspejl. Det samme gælder eksisterende, væsentlige trafikanlæg - dog ikke havne, som nogle foreslog nedlagt eller flyttet. Nye anlæg og bebyggelser skal selvsagt placeres noget højere i landskabet end tidligere. Stordigeløsninger har ingen interesse Der er ingen interesse for stordigeløsninger, dvs. muligheden for at regulere vandstanden i større vandområder og åudløb ved hjælp af diger og sluser. Det, der ikke kan beskyttes ved mindre, lokale indgreb, må opgives eller flyttes. Turismen er fremtidens erhverv Turismen kommer til at spille en stigende rolle i kystområderne i fremtiden. Et vigtigt trækplaster i den forbindelse er en dynamisk og indholdsrig natur. Især ved Ho Bugt/Varde Ådal mente man, at turistudviklingen skal styres hen imod en lokal og regional opdeling af landskabet i koncentrerede turistområder adskilt af frie områder, hvor naturen kan udfolde sig. Flere af grupperne pegede desuden på nødvendigheden af at vejlede turisterne i, hvordan man bør færdes i naturen og ønskede kvoter for, hvor mange der må være i et naturområde ad gangen. Lokalplanlægning og borgerinddragelse er nødvendig De lokale borgere skal inddrages i planlægningen af deres lokalområdes fremtid, og havspejlsstigningens konsekvenser skal allerede nu indarbejdes i lokalplaner, kommuneplaner og regionsplanlægning. Lokale arbejdsgrupper, råd og styregrupper kan nedsættes for at lave oplæg til handlingsplaner for dele af lokalområdet og der kan laves naturplejeplaner, spildevandsplaner og regler for nybyggeri og vejanlæg, der tager hensyn til klimaændringernes konsekvenser. Der var bred enighed om ovenstående punkter blandt grupperne i både Næstved og Esbjerg. Enigheden var i det hele taget stor, når de brede visioner skulle opridses, men flere deltagere forudså konflikter, når man går i gang med at realisere dem i praksis. Fx kunne man på scenarieværkstederne enes om at overlade landbrugsjord til naturen mod kompensation til landmændene. Men enigheden skal stå sin prøve, når de præcise betingelser skal besluttes

9 fotos pv 2003 Planlægningsgruppens vurdering Ved de to scenarieværksteder tog medlemmerne af planlægningsgruppen referat af drøftelserne i de enkelte grupper. De stillede deres ekspertise til rådighed for deltagerne, men blandede sig ikke i diskussionen, for ikke at præge den. Planlægningsgruppen finder det imidlertid relevant i denne rapport at redegøre for sin vurdering af konklusionerne fra scenarieværkstederne og de forestillinger, de lokale deltagere i scenarieværkstederne har gjort sig om fremtiden: Planlægningsgruppen var generelt overrasket over den store enighed på scenarieværkstederne. De havde forventet flere konflikter, men der syntes ikke at vise sig nogen interessekonflikt, der ikke kunne løses. Ligesom flere af deltagerne i scenarieværkstederne, tvivler planlægningsgruppen dog på, at enigheden vil vare ved, når vandet for alvor begynder at stige og nogen skal til at betale for beskyttelsen af udsatte bebyggelser, eller når landmanden skal overlade sin jord til havet. Det er dog planlægningsgruppens vurdering, at man kan undgå de værste uoverensstemmelser ved allerede nu at tage hul på diskussionen og nå til enighed om rammerne for områdets fremtidige udvikling. Endelig ønsker planlægningsgruppen at fremhæve det natursyn, deltagerne på scenarieværkstederne lagde for dagen. For blot få år siden ville det have været usandsynligt, mener gruppen, at høre en lignende gruppe danskere udtrykke en så stor forståelse for naturens dynamik. Gruppen ser det som udtryk for et generelt holdningsskifte i befolkningen, hvor naturen har langt højere prioritet end tidligere. Gruppen ser positivt på dette holdningsskifte, men peger samtidig på risikoen ved udelukkende at satse på, at man i fremtiden skal leve af naturturisme, sådan som nogle af deltagerne foreslog. Der er, mener gruppen, så mange usikkerheder forbundet med at vurdere fremtidens erhvervsmuligheder, at det er risikabelt at satse ensidigt på et enkelt erhverv 9

10 Evaluering af metoden Da dette projekt har været et pilotprojekt, har Teknologirådet bedt planlægningsgruppen om en vurdering af, hvorvidt andre kystnære kommuner og lokalområder vil kunne bruge metoden til at sætte fokus på klimaændringernes konsekvenser for deres del af Danmark. 10 Planlægningsgruppens medlemmer er overordnet set enige om, at den udviklede scenarieværkstedsmetode fungerede og vil være anvendelig i andre lokalområder. Deltagerne på værkstederne mødte de fremlagte problemstillinger med stor interesse og alvor. De var visionære, handlingsorienterede og realistiske i deres vurderinger af, hvordan deres visioner kan realiseres. Deltagerne udfyldte ved værkstedernes afslutning et evalueringsskema. Svarene fra disse, samt værkstedernes forløb, peger på, at deltagerne så de indledende scenarier som vigtige øjenåbnere og scenarieværkstedsformen som udbytterig. Flere af konklusionerne på de to scenarieværksteder tydeliggjorde nødvendigheden af at tage hul på debatten allerede nu, selvom problemerne ligger et godt stykke ude i fremtiden. For eksempel blev flere af deltagerne først på scenarieværkstedet for alvor klar over, at fremtidigt byggeri skal placeres højere end nu. Et stort sommerhusområde ved Karrebæk Fjord vil blive ramt af en havspejlsstigning, men etablerer man allerede nu en digefond med et mindre, årligt kontingent, undgår man et større slagsmål, når der i fremtiden skal betales for lokale diger. Det er også vigtigt med en sammenhængende prioritering af, hvor man ønsker at bevare landbrugsjord og hvor man ønsker at lade naturen råde. I det hele taget er en prioritering af, hvordan et givent lokalområde skal se ud om 100 år, en vigtig forudsætning for at kunne forholde sig løbende til havspejlsstigningen, og langtidsplanlægning kan fx sikre en gradvis udfasning af uhensigtsmæssig erhvervs- eller sommerhusbebyggelse, således at konflikter minimeres. Scenarieværkstedet hjalp deltagerne til at afklare disse prioriteringer og flere af deltagerne ændrede på værkstedet deres syn på nogle af deres prioriteter. I Næstved blev landmænd og naturfredningsfolk i løbet af dagen enige om at lade inddæmmede landbrugsarealer oversvømme, og i Esbjerg så landmænd ingen pointe i på sigt at beskytte landbrugsjord i Varde Ådal mod det stigende havspejl. Flere af de handlingsforslag, scenarieværkstederne frembragte, er efterfølgende blevet videreformidlet af deltagerne til diverse kommunal og amtsudvalg, grundejerforeninger, landboforeninger mv. Endvidere stimulerede den specifikke problemstilling med en havspejlsstigning en mere generel diskussion om, hvilken udvikling deltagerne ønskede i deres område en diskussion som ethvert lokalsamfund kan have gavn af. Planlægningsgruppen finder det imidlertid vigtigt at præcisere nogle aspekter vedrørende scenarieværkstedsmetodens anvendelighed: Deltagerne på scenarieværkstederne var fortrinsvist midaldrende og næsten udelukkende mænd. Det skyldes, at de typisk sidder på nøgleposter i de relevante udvalg og foreninger mm. Dette kan være en fordel, når formålet er at kickstarte den lokale klimaplanlægning. Men de fremtidsvisioner, denne gruppe har for deres lokale område, er ikke nødvendigvis repræsentativ for lokalbefolkningen som helhed. Man kunne fx forestille sig, at yngre beboere udover turisme kunne have andre ideer til hvilke erhverv, der bør satses på fremover. Et scenarieværksted med den deltagersammensætning, der var i Næstved og Esbjerg, viste sig at være anvendelig til at finde lokale modeller for en integration af havspejlsstigningen i den lokale planlægning og foretage de første, politiske prioriteringer på området. Men skal et repræsentativt udsnit af befolkningen gives mulighed for at lufte deres holdninger og visioner, er det nødvendigt at supplere metoden med andre tiltag. Deltagerne i Næstved og Esbjerg pegede selv på behovet for at holde borgermøder mv. En anden idé, mener planlægningsgruppen, kunne være at holde et parallelt scenarieværksted for yngre borgere af begge køn, der kunne levere alternative visioner for deres lokalområde. Skulle andre kommuner eller lokalsamfund vælge selv at afholde scenarieværksteder om havspejlsstigningen, skal de være opmærksomme på, at de som arrangører kan blive opfattet af deltagerne som interessenter med deres egen dagsorden for lokalsamfundet. I Næstved og Esbjerg kunne Teknologirådet optræde som neutral tredje part, men det er ikke givet, at en kommune vil blive opfattet som en neutral arrangør. Nogen skal jo bestemme, hvad der skal stå i de scenarier, deltagerne skal arbejde ud fra og nogen skal udvælge deltagerne på scenarieværkstedet.

11 Endelig ønsker planlægningsgruppen at understrege usikkerheden i de forudsigelser, scenarieværkstederne byggede på. Det er usikkert, hvor meget havet vil stige, og enhver lokalplanlægning bør have dette for øje og vurdere udviklingen løbende! Men når dette er sagt, skal det også understreges, at planlægningsgruppen fandt forudsigelsen om 1 /2 meters havspejlsstigning over 100 år sandsynlig nok til, at det er relevant at lægge den til grund for en diskussion af rammerne for planlægningen af den fremtidige udvikling i en række danske kystområder. Desuden viste konklusionerne fra de to scenarieværksteder, at man først ønsker at sikre eksisterende bygninger og anlæg, når det bliver aktuelt, og ellers ønsker en dynamisk udvikling, hvor kystgrænsen løbende tillades at rykke op og ind i landet: Altså en gradvis tilpasning til klimaændringerne 11 foto henrik clifford Danske kommuner med kystlinie Arden Assens Augustenborg Bjergsted Blaabjerg Blåvandshuk Bogense Bornholm Bov Bramming Bramsnæs Bredebro Broager Brovst Brøndby Børkop Christiansfeld Dragsholm Dragør Dronninglund Ebeltoft Egebjerg Egtved Ejby Esbjerg Fakse Fanø Farsø Fjerritslev Fladså Fredensborg-Humlebæk Fredericia Frederikshavn Frederikssund Frederiksværk Fuglebjerg Faaborg Gedved Gentofte Grenaa Greve Græsted-Gilleleje Gråsten Gudme Gundsø Gørlev Haderslev Hadsund Hals Hanstholm Hedensted Helsinge Helsingør Hirtshals Hjørring Hobro Holbæk Holeby Holmsland Horsens Hundested Hvidebæk Hvidovre Højer Hørsholm Haarby Ishøj Juelsminde Jægerspris Kalundborg Karlebo Kerteminde Kolding Korsør Københavns Køge Langebæk Lejre Lemvig Lundtoft Lyngby-Taarbæk Læsø Løgstør Løkken-Vrå Mariager Maribo Marstal Middelfart Morsø Munkebo Møldrup Møn Nakskov Nibe Nordborg Nyborg Nykøbing F. Nykøbing-Rørvig Nysted Næstved Nørhald Nørre Alslev Nørre Djurs Nørre Aaby Odder Odense Otterup Pandrup Præstø Randers Ravnsborg Ribe Ringkøbing Rosenholm Roskilde Rougsø Rudbjerg Rudkøbing Rødby Rødekro Rønde Sakskøbing Sallingsund Samsø Sejlflod Skagen Skiby Skive Skjern Skælskør Skærbæk Slagelse Solrød Spøttrup Kommmune Stevns Struer Stubbekøbing Sundeved Sundsøre Svendborg Sydals Sydfalster Sydlangeland Sydthy Sæby Søllerød Sønderborg Sønderhald Thisted Thyborøn- Harboøre Thyholm Tranekær Trundholm Tårnby Ulfborg-Vemb Ullerslev Vallensbæk Vallø Varde Vejle Viborg Vinderup Vordingborg Ærøskøbing Ørbæk Aabenraa Aabybro Aalborg Aalestrup Århus

12 Scenarieværksteder andre steder i landet? På de foregående sider er scenarieværkstedernes forløb og konklusioner blevet præsenteret, og deres anvendelighed til stimulering af lokale debatter om konsekvenserne af den globale opvarmning for den kystnære del af Danmark er blevet vurderet positivt af planlægningsgruppen. Mange af deltagerne blev på scenarieværkstederne opmærksomme på problemer omkring havspejlsstigningen, der kan løses væsentligt billigere og mere konfliktfrit nu, end når havspejlet allerede er steget 1 /2 meter og fortsat vil stige. Teknologirådet og planlægningsgruppen ser derfor et behov for, at der startes lokale debatter om konsekvenser af klimaforandringer og at der udvikles lokale redskaber til at tage højde for dem i planlægningen. Teknologirådet og planlægningsgruppen anbefaler, at lignende arrangementer afholdes i relevante, kystnære kommuner og lokalsamfund. Teknologirådet kan i den forbindelse tilbyde rådgivning omkring den praktiske udførelse af sådanne arrangementer. 12 På Teknologirådets hjemmeside, (under projektet Nyt klima nyt liv?), kan man læse de scenarier, der på forhånd blev udarbejdet til deltagerne på scenarieværkstederne. Her ligger også de kort, der illustrerer konsekvenserne af havspejlsstigningen i de to lokalområder og en kortforklaring uddyber signaturforklaringen. Samme sted kan man se referaterne fra de to scenarieværksteder, hvor gruppernes visioner og handlingsforslag kan studeres i detaljer.

13 Læs mere om klimaændringer og havspejlsstigning: Akademiet for de Tekniske Videnskaber Effekter af Klimaændringer tilpasninger i Danmark. ATV rapport. 50 sider. Fenger, J. & Torp, U. (red.) Drivhuseffekt og klimaændringer hvad kan det betyde for Danmark. Miljøministeriet. 288 sider. Fenger, J. & Frich, P Dansk tilpasning til et ændret klima. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr sider. IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) Third Assessment Report. Cambridge University Press sider. Jørgensen, A.M., Fenger, J. & Halsnæs, K. (red.) Climate Change Research. Danish Contributions. Danish Meteorological Institute. Gads Forlag. 408 sider. Vestergaard, P Natur og klimaforandring. I: Holten-Andersen, J., Christensen, H.S., Pedersen, T..N. & Manninen, S. Dansk Naturpolitik viden og vurderinger. Naturrådet. Temarapport nr. 1, side

14 Teknologirådets udgivelser Teknologirådets rapporter IT-infrastrukturens sårbarhed Rapport og anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet Teknologirådets rapporter 2004/4. Medicin til raske en syg idé? Resumé og ekspertoplæg fra konference på Christiansborg den 21. januar 2004 Teknologirådets rapporter 2004/3. Sundhedsrisici ved mobiltelefoni Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget Den 10.marts 2004 Teknologirådets rapporter 2004/2. Oil-based Technology and Economy Prospects for the future En udredning fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet og Ingeniørforeningen i Danmark. Teknologirådets rapporter 2004/1 Genmodificerede afgrøder i udviklingslande udfordringer for udviklingshjælpen En rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Teknologirådets rapporter 2003/4. Olietransport gennem danske farvande Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget den 14. maj Teknologirådets rapporter 2003/3. Pris på miljøet? Konsensuskonference afholdt af Teknologirådet. Teknologirådets rapporter 2003/2. Embryonale stamceller Høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling. Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget den. 23. januar Teknologirådets rapporter 2003/1. Andre udgivelser Farmakogenetikkens fremtid i Danmark BIOSAM, oktober Den globale centrifuge. Et debatoplæg om teknologi og globalisering. Teknologirådet, april Nyhedsbrevet Fra rådet til tinget Nr /04: Risiko ved mobiltelefoni? Nr /04: Når den billige olie slipper op Nr /04: Brint i busserne om år Nr /04: Infrastruktur åben for cyberterror? Nr /04: Hold hus med elforbruget Nr /03: Drop ja eller nej til GMO Nr /03: Dansk energi-vision efterlyses Nr /03: IT-privacy skal forbedres Nr /03: Mens vi venter på ulykken Nr /03: Usikker pris på miljøet BIOSAM Informerer Nr.18 05/04: Æg og sæd Nt.17 05/04: Doktor, hvordan har mine gener det? Nr.16 12/03: Patent på mennesker Nr.15 11/03: Farmakogenetik i Danmark TeknologiDebat Fokus TD2/2004: Mere vand mindre land TD1/2004: Årsberetning 2003 TD 4/2003: Sårbarhed i cyberspace TD 3/2003: Hov, er vi løbet tør? TD 2/2003: Pillenationen DK fixer vi os ud af prob. TD 1/2003: Elefanter, rynker og./årsberetning 2002 Alle Teknologirådets udgivelser kan læses og hentes gratis fra Rådets hjemmeside Gratis nyhedstjenester Abonner på Teknologirådets elektroniske nyhedsbrev TeknoNyt, der orienterer om hvad der sker i Teknologirådet og i teknologiens verden. Send en mail til Abonner på Teknologirådets nyhedsbrev til Folketinget Fra rådet til tinget ved at sende en mail til

15 Kortforklaring Kortene på omslaget og på side 4 er produceret til de to scenarieværksteder i Næstved og Esbjerg. På begge kort er der indtegnet tre vandstandslinier: Middeltidevand om 100 år, Nuværende 50-års hændelse og 50-års hændelse om 100 år. Kortene bygger på antagelsen af, at havspejlet om 100 år vil være steget en halv meter. Middeltidevand om 100 år Linien viser, hvor højt tidevandet i gennemsnit vil gå to gange dagligt om 100 år. Linien på Næstved-kortet side 4 ligger 0,64 meter over Dansk Normal Nul (DNN). Linien på omslaget ligger 1,22 meter over. Disse tal bygger på en beregning fra DMI og Farvandsvæsenet af det nuværende, gennemsnitlige tidevand, hvortil vi har lagt en halv meter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at dette er et gennemsnitstal, som angiver det astronomisk betingede tidevand. Det egentlige højvande varierer noget - også på grund af skiftende vind og vejr. Højvandet vil derfor jævnligt nå op på et højere niveau end det, som linien angiver. Tallene dækker over en række usikkerheder! Selvom vandstandslinierne er indtegnet på kortet ved hjælp af de mest præcise højdemålinger, Kort & Matrikelstyrelsen råder over, kan målingerne være upræcise og lokalkendte vil sandsynligvis kunne pege på flere ukorrektheder. Ligeledes vil landskabets niveau over de næste 100 år forandre sig. Nogle steder vil der ske en aflejring af materiale, så niveauet stiger, mens der andre steder vil ske erosion, så niveauet vil blive lavere. Vind og nedbør har også en væsentlig effekt på vandstanden og da det forventes, at stormene og nedbørsmængderne vil tage til i styrke og koncentration, vil hyppigheden af ekstrem højvande sandsynligvis stige. Akademiet for de Tekniske Videnskaber vurderer i rapporten Effekter af klimaændringer, at højvandet om 100 år vil nå op på niveauet for den nuværende 50-års hændelse (den stiplede linie) ca. en gang om året Nuværende 50-års hændelse Linien viser grænsen for det højvande, man statistisk set kan vente sig med 50 års mellemrum altså det ekstreme højvande, man regner med vil indtræffe mindst én gang indenfor en 50-årig periode. Linien på Næstved-kortet ligger 1,40 meter over DNN på omslaget 3,90 meter over. Disse tal kommer fra Kystdirektoratet, der jævnligt foretager risikovurderinger på baggrund af lokale vandstandsmålinger i hele landet års hændelse om 100 år Linien på Næstved-kortet ligger 1,90 meter over DNN på omslaget 4,40 meter over. Disse tal bygger på beregningen af den nuværende 50-års hændelse, hvortil vi har lagt en halv meter.

16 Teknologirådet Antonigade København K Telefon Telefax Giro Teknologirådet har til opgave at: fremme teknologidebatten vurdere teknologiens muligheder og konsekvenser rådgive folketinget og regeringen Middeltidevand om 100 år Nuværende 50-års hændelse 50-års hændelse om 100 år Dette kort er produceret ved hjælp af data udlånt af Kort & Matrikelstyrelsen. Se kortforklaring side 15.

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati

Læs mere

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Referat fra scenarieværksted i Esbjerg den 18. februar 2004

Referat fra scenarieværksted i Esbjerg den 18. februar 2004 Referat fra scenarieværksted i Esbjerg den 18. februar 2004 På scenarieværkstedet, der blev afholdt på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, deltog en række lokale aktører i diskussionen om, hvordan deres

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Ældre Sagens Seniorbridge 2012

Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Turneringsplan opdelt i distrikter med tilhørende lokalafdelinger: Distriktsmesterskaberne spilles i perioden: 18. februar til og med 28. april Danmarksmesterskabet/finalen

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2001 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers Design, Frederiksberg Foto side

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Niv. 2 og 3 skemaer. Fordeling af sager på organisationer

Niv. 2 og 3 skemaer. Fordeling af sager på organisationer Niv. 2 og 3 skemaer Fordeling af sager på organisationer juni 2004 bcr 1 Forkortelse Organisationer Antal BF Bibliotekar Forbundet 8 Blik- Rør Blik- og Rørarbejderforbundet 15 BUPL BUPL 71 DE Dansk Elforbund

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den kommunale

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION. Bilag til rapport

POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION. Bilag til rapport POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION Bilag til rapport Maj 2005 POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION Bilagsmateriale udarbejdet af THE BOSTON CONSULTING GROUP Amaliegade 15

Læs mere

Tal og fakta om ældre

Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Udarbejdet af cand.oecon. Peter Halkjær og cand.polit. Jens Højgaard Redaktion: Journalist Gerda Grønning Tallene er hentet hos Danmarks

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 2013

Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 2013 Symbolforklaring: = belastningsloft = belastning = afvigelse fra belastningsloft Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 213 Pesticider og genteknologi J.nr. MST-666-9 Ref. louln/anfje

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Adresse Postnr By tlf. E-mail www. Faxe Turistbureau Jernbanegade 62 4690 Haslev 56716034 turist@visitfaxe.dk visitfaxe.dk

Adresse Postnr By tlf. E-mail www. Faxe Turistbureau Jernbanegade 62 4690 Haslev 56716034 turist@visitfaxe.dk visitfaxe.dk Autoriserede turistbureauer og bemandede turistinformationer 2014 Adresse Postnr By tlf. E-mail www Sjælland: Faxe Turistbureau Jernbanegade 62 4690 Haslev 56716034 turist@visitfaxe.dk visitfaxe.dk Frederikssund

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

TV 2 REGIONALT REGIONALT

TV 2 REGIONALT REGIONALT REGIONALT PRISER 25 REGIONERNE 26 TILLÆG 35 RABAT 36 GARANTIER 37 PROVISION/GODTGØRELSE 38 BESTILLING AF REKLAMETID 39 BETALINGSBETINGELSER 40 JURIDISK RÅDGIVNING 83 GENERELLE BETINGELSER 84 24 1 PRISER

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Marginalskatterne efter Pinsepakken

Marginalskatterne efter Pinsepakken Marginalskatterne efter Pinsepakken Peter Guldager lektor, cand.polit. Nationaløkonomisk Institut Handelshøjskolen i Århus Resumé Et væsentligt element i pinsepakken var en nedsættelse af bundskatteprocenten

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro Udbudsområde (kommuner) Deltagere i Institutionssamarbejde Udbudssteder Erhvervstemaer Årligt optag Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø, Læsø EUC Nordvest, SOSU STV, SOSU Nord

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER 3. juni 2002 Af Martin Windelin direkte tlf.: 33557720, Resumé: UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER Regeringen overvejer at lade kommunerne konkurrere mod hinanden om, hvor nye eller udflyttede statslige

Læs mere

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1 DELTAGERLISTE HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. 1. HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. GRUPPE A Aarøsund 2 stemme Stemmeberettiget Tildelt ekstra Antal v/fuldmagt Assens Bestyrelsesformand

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

STATUS 2014. Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 Røde Kors-afdelinger med besøgstjeneste... 4 Andre former for aktiviteter... 8 Besøgsmodtagere...

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere