Når havet stiger Nyt klima nyt liv? Teknologirådets rapporter 2004/5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når havet stiger Nyt klima nyt liv? Teknologirådets rapporter 2004/5"

Transkript

1 Når havet stiger Nyt klima nyt liv? Teknologirådets rapporter 2004/5

2 Indhold 3 Forord 5 Fremtiden skal planlægges nu! 6 Om projektet og scenarieværkstederne 8 Konklusioner fra scenarieværkstederne 9 Planlægningsgruppens vurdering 10 Evaluering af metoden 12 Scenarieværksteder andre steder i landet? 13 Læs mere om klimaændringer og havspejlsstigning når havet stiger nyt klima nyt liv? Rapport fra to scenarieværksteder afholdt i februar 2004 projektledelse i teknologirådets sekretariat Søren Gram / Bjørn Bedsted tekst af Teknologirådet - i samarbejde med en planlægningsgruppe redaktion Bjørn Bedsted design Bysted omslag Kort produceret til scenarieværksted i Esbjerg Se kortforklaring side 15 repro og tryk Quickly Tryk A/S ISBN: ISSN: oplag eks. rapporten bestilles hos Teknologirådet Antonigade København K Telefon Fax Rapporten kan downloades på Teknologirådets hjemmeside Her kan man også downloade yderligere materiale, der er udarbejdet i forbindelse med projektet Teknologirådets rapporter 2004/5

3 Forord Den globale opvarmning er allerede nu målelig og giver sig bl.a. udtryk i, at træerne springer tidligere ud og trækfuglene vender tidligere tilbage fra vintertrækket. En for Danmark væsentlig konsekvens af opvarmningen er, at havet omkring os stiger. Det er usikkert hvor meget, men der er stigende enighed blandt klimaeksperter om at det vil ske, og at vi måske kan forvente en stigning af havspejlet på omkring 1 /2 meter over de næste 100 år. En sådan havspejlsstigning vil komme til at påvirke både natur, landbrug, boliger og tekniske anlæg langs vores kyster. Man kunne forvente, at en forudsigelse som denne ville give anledning til stor aktivitet ved de danske kyster, men i praksis kender ikke mange til forudsigelsen og kun få planlægger efter den. Teknologirådet har derfor set en opgave i at øge opmærksomheden omkring de praktiske konsekvenser af havspejlsstigningen og illustrere nødvendigheden af at tage højde for dem i lokalplanlægningen i lavtliggende områder. Teknologirådet nedsatte en tværfaglig planlægningsgruppe, der skulle yde faglig bistand ved gennemførslen af projektet. Det blev besluttet at afholde to såkaldte scenarieværksteder. Et for området omkring Karrebæk/Dybsø Fjord ved Næstved og et for området omkring Ho Bugt/Varde Ådal ved Esbjerg. Her drøftede lokale aktører og beslutningstagere i februar 2004 konsekvenser af havspejlsstigningen og forskellige måder at reagere på 1 /2 meter højere havspejl. Scenarieværkstederne skal ses som et pilotprojekt. Teknologirådet har ønsket at videreudvikle scenarieværkstedsmetoden til at sætte klimaændringer på den lokale dagsorden i lokalområder og kommuner, der ønsker at inddrage konsekvenserne i lokalplanlægningen. I denne rapport kan du læse om projektet og metoden samt om scenarieværkstedernes konklusioner. En del baggrundsmateriale er desuden blevet udarbejdet til de to scenarieværksteder, der blev afholdt i Næstved den 3. februar og i Esbjerg den 18. februar. Materialet kan downloades på vores hjemmeside, under projekttitlen Nyt klima nyt liv?, eller rekvireres i Teknologirådet. Denne rapport er udarbejdet af Teknologirådet i samarbejde med planlægningsgruppen, der består af: Walter Brüsch, geolog, cand. scient., seniorrådgiver, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, geokemisk afdeling, Karen Edelvang, cand. scient., PhD, forskningskoordinator, DHI - Institut for Vand og Miljø, Jes Fenger, dr. phil., seniorforsker, Danmarks Miljø Undersøgelser, Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Carsten Rahbek, ph.d., professor, Københavns Universitet, Zoologisk Museum, Michael Stoltze, cand. scient., ph.d., biolog, Danmarks Naturfredningsforening, Peter Vestergaard, dr. scient., lektor, Københavns Universitet, Biologisk Institut, Projektledelse i Teknologirådet: Søren Gram, og Bjørn Bedsted Teknologirådets ønsker hermed at tilslutte sig planlægningsgruppens anbefalinger af, at der afholdes lignende scenarieværksteder i andre dele af landet, og at relevante centrale myndigheder udarbejder informationsmateriale til kommunerne om den kommende havspejlsstigning og om, hvordan de bør håndtere den God læselyst! Torben Klein, formand for Teknologirådet Teknologirådet juni

4 Middeltidevand om 100 år Nuværende 50-års hændelse 50-års hændelse om 100 år Dette kort er produceret ved hjælp af data udlånt af Kort & Matrikelstyrelsen. Se kortforklaring side 15.

5 Fremtiden skal planlægges nu! Stigningen af havspejlet begynder langsomt, men allerede nu er der et behov for at vurdere og debattere konsekvenserne for de kystnære og lavtliggende områder i Danmark. Sådan lyder planlægningsgruppens vurdering efter Teknologirådets to scenarieværksteder, hvor der blev peget på nødvendigheden af at tilpasse lokalplanlægningen efter den kommende havspejlsstigning. De overordnede konklusioner fra de to scenarieværksteder er, at de lokale aktører ønsker at beskytte væsentlige anlæg og bebyggelse, men ellers i vidt omfang ønsker at lade naturen råde og havet brede sig uhindret ind over eksisterende landbrugsjord og naturområder. Allerede nu skal der prioriteres, hvis unødige udgifter og potentielle konflikter skal undgås i fremtiden. Fx bør der foretages en prioritering af hvilke udsatte anlæg og bebyggelser, der skal beskyttes, og det skal besluttes, hvor landbrugsjorden skal bevares, hvor havet skal have lov til at brede sig, og hvor der evt. skal udlægges naturområde som erstatning for den kystnære natur, der går tabt pga. havspejlets stigning. Træffes sådanne beslutninger allerede nu, kan der fx laves overgangsordninger, hvor landbrug, erhverv og byggegrunde langsomt udfases, tilpasses eller flyttes etableres fonde, som i fremtiden kan finansiere lokale diger og lignende undgås nye bebyggelser og anlæg på udsatte, lavtliggende områder Prioriteringerne bør indgå i kommuneplaner, lokalplaner, regionsplaner mm. På den baggrund anbefaler planlægningsgruppen, at lignende scenarieværksteder afholdes i andre kommuner og amter med lavtliggende, kystnære områder. Men der kan også være behov for at supplere de lokale debatter med mere overordnede tiltag. Planlægningsgruppen opfordrer derfor centrale myndigheder, som fx Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Kystdirektoratet, til at udarbejde informationsmateriale til danske kommuner i farezonen med en oversigt over de problemer for natur, miljø, bevaringsværdige bygninger, erhverv, by- og infrastruktur, som den kommende havspejlsstigning kan medføre, og forslag til tekniske løsninger. Samme myndigheder kunne med fordel udfærdige anbefalinger til, hvordan danske kommuner i fremtiden bør håndtere og tage højde for havspejlsstigningen 5

6 Om projektet og scenarieværkstederne De fleste ser nok klimaændringer og global opvarmning som noget abstrakt, der ligger langt ude i fremtiden. Noget, som kun eksperter og miljøfolk beskæftiger sig med. Men i virkeligheden er den globale opvarmning allerede nu ved at kunne mærkes, og mere og mere tyder på, at ændringerne ikke bare er tilfældige variationer. 6 Danmarks Meteorologiske Institut har beregnet, at den årlige gennemsnitstemperatur i Danmark om 100 år kan blive mellem 3 og 5 C højere end gennemsnittet for perioden Den årlige nedbør vil stige. Vi vil få varmere og tørrere somre men til gengæld vådere vintre. Vi vil opleve, at nedbøren ofte kommer mere koncentreret og intenst, end vi er vant til. Og havet omkring os vil stige, først langsomt og senere måske hurtigere. Langt de fleste klimaeksperter er enige om, at dette vil ske, uanset at vi måske på lidt længere sigt begynder at nedbringe de globale udledninger af drivhusgasser. Og skulle golfstrømmen, som nogle frygter, blive afsvækket, vil havet alligevel stige på grund af den globale opvarmning, også selvom vi i så fald kan få det koldere i Danmark. Den globale opvarmning vil efterhånden gribe ind i mange områder af samfundet og kræve vores stillingtagen til en lang række nye problemer. Teknologirådet har i samarbejde med planlægningsgruppen fra projektets start valgt at fokusere på, hvordan den globale opvarmning og specielt en kommende havspejlsstigning i de danske farvande kan komme til at påvirke kystnære områder. Karrebæk/Dybsø Fjord ved Næstved blev valgt som det ene og Ho Bugt/ Varde Ådal ved Esbjerg som det andet af to områder, hvor en række lokale aktører skulle samles for i et såkaldt scenarieværksted at drøfte den fremtidige planlægning i de respektive lokalområder under forudsætning af, at de skal leve med en halv meter højere havspejl. Den halve meter er selvfølgelig et skøn. Ifølge FN s Klimapanel vil havspejlet stige et sted mellem 9 cm og 88 cm i perioden fra år 1990 til år 2100, først og fremmest på grund af havenes varmeudvidelse, men også på grund af stigende mængder smeltevand fra gletschere og iskapper. Hvor hurtigt temperatur og havspejl faktisk kommer til at stige vil bl.a. afhænge af, hvordan det kommer til at gå med udledningerne af drivhusgasser til atmosfæren i det næste århundrede og iskappernes smeltehastighed. Men det skal pointeres, at havspejlet vil fortsætte med at stige efter år 2100, måske endda med stigende hastighed. Det centrale for Teknologirådets projekt er imidlertid ikke, om havspejlet på 100 år er steget lidt mere eller lidt mindre end 1 /2 meter. Det centrale, er at havspejlet stiger, og at vi bør forholde os til det. Planlægningsgruppen så derfor en fordel i at lade drøftelserne på de to scenarieværksteder have et fast udgangspunkt og valgte at lægge sig midt imellem de to yderpunkter fra FN s Klimapanel, hvilket vil sige på 50 cm. Dette svarer også til, hvad en dansk rapport (fra september 2003) fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om Effekter af klimaændringer konkluderer, at man bør planlægge ud fra. Mange danske naturområder ligger langs kysterne og en havspejlsstigning på 50 cm vil uundgåeligt komme til at berøre disse områder, som kan blive klemt eller forsvinde helt, efterhånden som havet stiger. De kommende årtier vil derfor kræve en stillingtagen til, hvordan vi vil forholde os til denne udvikling. Der kan fx iværksættes mere eller mindre drastiske beskyttelsestiltag for at beskytte fritids- og erhvervsinteresser samt kulturhistoriske værdier i kystnære områder eller for at beskytte specielle landskabselementer imod det stigende havspejl. En anden mulighed er at forsøge at beskytte naturinteresserne på en måde, så værdifulde lavtliggende vådområder gives mulighed for at vandre ind i nye områder, efterhånden som vandet stiger. Det vil kræve, at lavtliggende landområder, der ligger i forbindelse med nuværende vådområder, gradvist friholdes fra andre interesser, hvad enten der er tale om landbrug, sommerhuse eller andet. For at gøre disse problemstillinger og prioriteringsspørgsmål levende for deltagerne på scenarieværkstederne i Næstved og Esbjerg, udarbejdede Teknologirådet i samarbejde med planlægningsgruppen og journalist Stig Melgaard en række scenarier med forskellige fremtidsbilleder af, hvordan de respektive områder kan se ud om 100 år afhængigt af, hvordan lokalsamfundet vælger at reagere på havspejlsstigningen. Et scenario viser fx de mulige konsekvenser af ikke at reagere på havspejlsstigningen; et andet viser konsekvenserne af at bygge diger osv. For hvert område blev der desuden udarbejdet et kort, som illustrerer effekten af havspejlsstigningen (se omslaget). Begge dele blev sendt til deltagerne forud for afholdelsen af scena-

7 fotos stone rieværkstederne (kort, scenarier og deltagerlister kan ses på Til hvert scenarieværksted var der inviteret omkring 20 personer med tilknytning til området; amts og kommunalpolitikere, teknikere, landmænd, repræsentanter for grundejerforeninger og naturorganisationer m.fl. På scenarieværkstederne blev deltagerne fordelt på tre-fire grupper, der i løbet af dagen arbejdede sig gennem scenarieværkstedets tre faser kritikfasen, visionsfasen og virkeliggørelsesfasen for til sidst at præsentere visioner og handlingsforslag for den lokale presse. I kritikfasen diskuterede grupperne med udgangspunkt i de tilsendte scenarier deres holdninger til hvilke hensyn, der bør tages, når man skal planlægge ud fra en havspejlsstigning på 1 /2 meter. Bør man fx prioritere turisme, landbrug, grundejere eller natur højest? De foreløbige konklusioner fra denne fase arbejdede man videre med i visionsfasen. I visionsfasen arbejdede grupperne sig frem til hver sin vision for, hvorledes deres lokalområde skal se ud, når havet er steget 1 /2 meter. Midtvejs i fasen blev grupperne briefet om hinandens arbejde og til sidst blev hver gruppes vision desuden afrapporteret til de andre deltagere, der her havde mulighed for at komme med både kritiske indvendinger og forslag til forbedringer. I virkeliggørelsesfasen blev de luftige visioner trukket ned på jorden igen og grupperne udarbejdede konkrete forslag til, hvordan deres vision kan realiseres over de næste 100 år. De finpudsede visioner og handlingsforslag blev afslutningsvist præsenteret på et fiktivt pressemøde, hvor grupperne placerede sig i år 2104 og forklarede de øvrige deltagere, hvordan deres vision var blevet til virkelighed 7 IPPC (Det mellemstatslige klimapanel) har i sin tredje vurderingsrapport fra 2001 opstillet 40 forskellige scenarier for verdens udvikling de næste 100 år. De omfatter forskellige kombinationer af verdensbefolkningens størrelse (fra 7 til 15 milliarder), væksten i det globale bruttonationalprodukt (fra 11 til 26 gange), fordeling af energiforbruget på fossile og ikke fossile energikilder mm. På baggrund af disse scenarier har IPPC beregnet udslippet af drivhusgasser, atmosfæriske koncentrationer af drivhusgasser og gennemsnitlige, globale temperaturstigninger. Resultatet af beregningerne er et spektrum af temperaturstigninger som vist på grafen ovenfor til venstre. Med stigende temperatur vil havenes vandstand stige. Dels fordi gletsjere smelter, dels fordi vand udvider sig i varmen. Dette er vist på grafen til højre. Vi ved altså ikke, hvor meget vandet vil stige, men 1 /2 meter på 100 år er et rimeligt skøn at diskutere ud fra. Havspejlsstigningen vil imidlertid fortsætte mange hundrede år derefter.

8 Konklusioner fra scenarieværkstederne 8 Medlemmerne af planlægningsgruppen var fordelt i grupperne på scenarieværkstederne. De tog referat af dagens drøftelser og dokumenterede gruppernes visioner for fremtiden samt deres forslag til, hvordan de skal realiseres. Gruppereferaterne er bearbejdet i et samlet referat fra Næstved og et fra Esbjerg, som kan ses på Teknologirådets hjemmeside, www. tekno.dk. Referaterne reflekterer selvfølgelig flere lokale forskelle og interesser, men planlægningsgruppen finder det relevant at fremhæve følgende visioner og konklusioner, som der var bred enighed om i grupperne på begge scenarieværksteder: Naturens frie dynamik gives høj prioritet Langs lavtliggende kyster uden urbanisering skal naturen sikres frie udfoldelsesmuligheder når havspejlet stiger. Naturen skal have lov til at brede sig ind på lavtliggende, marginale landbrugsarealer og landbruget skal trække sig tilbage fra disse arealer, mod kompensation. Tidligere inddæmmede og tørlagte arealer skal desuden i en række tilfælde tilbageføres til vådområder (naturgenoprettes) ved at fjerne diger og lade højvandet få indpas. Naturen havde i det hele taget høj prioritet på de to scenarieværksteder og mange af grupperne foreslog at udlægge store dele af deres lokalområde til naturpark eller lignende. Såvel i Næstved som i Esbjerg var der en vis diskussion om hvor meget og hvordan, den vilde natur skal plejes. De fleste mente, at naturen skal plejes og at dyr eksempelvis skal afgræsse strandenge, så de ikke vokser til. Ikke alle var dog enige i dette, men der var enighed om, at sand- og klitkyster med turistværdi skal sikres imod erosion ved hjælp af kystfodring og beplantning med hjælme. Eksisterende anlæg skal sikres Væsentlige byområder og sommerhusområder skal sikres ved lokale diger m.v. i tilfælde af stigende havspejl. Det samme gælder eksisterende, væsentlige trafikanlæg - dog ikke havne, som nogle foreslog nedlagt eller flyttet. Nye anlæg og bebyggelser skal selvsagt placeres noget højere i landskabet end tidligere. Stordigeløsninger har ingen interesse Der er ingen interesse for stordigeløsninger, dvs. muligheden for at regulere vandstanden i større vandområder og åudløb ved hjælp af diger og sluser. Det, der ikke kan beskyttes ved mindre, lokale indgreb, må opgives eller flyttes. Turismen er fremtidens erhverv Turismen kommer til at spille en stigende rolle i kystområderne i fremtiden. Et vigtigt trækplaster i den forbindelse er en dynamisk og indholdsrig natur. Især ved Ho Bugt/Varde Ådal mente man, at turistudviklingen skal styres hen imod en lokal og regional opdeling af landskabet i koncentrerede turistområder adskilt af frie områder, hvor naturen kan udfolde sig. Flere af grupperne pegede desuden på nødvendigheden af at vejlede turisterne i, hvordan man bør færdes i naturen og ønskede kvoter for, hvor mange der må være i et naturområde ad gangen. Lokalplanlægning og borgerinddragelse er nødvendig De lokale borgere skal inddrages i planlægningen af deres lokalområdes fremtid, og havspejlsstigningens konsekvenser skal allerede nu indarbejdes i lokalplaner, kommuneplaner og regionsplanlægning. Lokale arbejdsgrupper, råd og styregrupper kan nedsættes for at lave oplæg til handlingsplaner for dele af lokalområdet og der kan laves naturplejeplaner, spildevandsplaner og regler for nybyggeri og vejanlæg, der tager hensyn til klimaændringernes konsekvenser. Der var bred enighed om ovenstående punkter blandt grupperne i både Næstved og Esbjerg. Enigheden var i det hele taget stor, når de brede visioner skulle opridses, men flere deltagere forudså konflikter, når man går i gang med at realisere dem i praksis. Fx kunne man på scenarieværkstederne enes om at overlade landbrugsjord til naturen mod kompensation til landmændene. Men enigheden skal stå sin prøve, når de præcise betingelser skal besluttes

9 fotos pv 2003 Planlægningsgruppens vurdering Ved de to scenarieværksteder tog medlemmerne af planlægningsgruppen referat af drøftelserne i de enkelte grupper. De stillede deres ekspertise til rådighed for deltagerne, men blandede sig ikke i diskussionen, for ikke at præge den. Planlægningsgruppen finder det imidlertid relevant i denne rapport at redegøre for sin vurdering af konklusionerne fra scenarieværkstederne og de forestillinger, de lokale deltagere i scenarieværkstederne har gjort sig om fremtiden: Planlægningsgruppen var generelt overrasket over den store enighed på scenarieværkstederne. De havde forventet flere konflikter, men der syntes ikke at vise sig nogen interessekonflikt, der ikke kunne løses. Ligesom flere af deltagerne i scenarieværkstederne, tvivler planlægningsgruppen dog på, at enigheden vil vare ved, når vandet for alvor begynder at stige og nogen skal til at betale for beskyttelsen af udsatte bebyggelser, eller når landmanden skal overlade sin jord til havet. Det er dog planlægningsgruppens vurdering, at man kan undgå de værste uoverensstemmelser ved allerede nu at tage hul på diskussionen og nå til enighed om rammerne for områdets fremtidige udvikling. Endelig ønsker planlægningsgruppen at fremhæve det natursyn, deltagerne på scenarieværkstederne lagde for dagen. For blot få år siden ville det have været usandsynligt, mener gruppen, at høre en lignende gruppe danskere udtrykke en så stor forståelse for naturens dynamik. Gruppen ser det som udtryk for et generelt holdningsskifte i befolkningen, hvor naturen har langt højere prioritet end tidligere. Gruppen ser positivt på dette holdningsskifte, men peger samtidig på risikoen ved udelukkende at satse på, at man i fremtiden skal leve af naturturisme, sådan som nogle af deltagerne foreslog. Der er, mener gruppen, så mange usikkerheder forbundet med at vurdere fremtidens erhvervsmuligheder, at det er risikabelt at satse ensidigt på et enkelt erhverv 9

10 Evaluering af metoden Da dette projekt har været et pilotprojekt, har Teknologirådet bedt planlægningsgruppen om en vurdering af, hvorvidt andre kystnære kommuner og lokalområder vil kunne bruge metoden til at sætte fokus på klimaændringernes konsekvenser for deres del af Danmark. 10 Planlægningsgruppens medlemmer er overordnet set enige om, at den udviklede scenarieværkstedsmetode fungerede og vil være anvendelig i andre lokalområder. Deltagerne på værkstederne mødte de fremlagte problemstillinger med stor interesse og alvor. De var visionære, handlingsorienterede og realistiske i deres vurderinger af, hvordan deres visioner kan realiseres. Deltagerne udfyldte ved værkstedernes afslutning et evalueringsskema. Svarene fra disse, samt værkstedernes forløb, peger på, at deltagerne så de indledende scenarier som vigtige øjenåbnere og scenarieværkstedsformen som udbytterig. Flere af konklusionerne på de to scenarieværksteder tydeliggjorde nødvendigheden af at tage hul på debatten allerede nu, selvom problemerne ligger et godt stykke ude i fremtiden. For eksempel blev flere af deltagerne først på scenarieværkstedet for alvor klar over, at fremtidigt byggeri skal placeres højere end nu. Et stort sommerhusområde ved Karrebæk Fjord vil blive ramt af en havspejlsstigning, men etablerer man allerede nu en digefond med et mindre, årligt kontingent, undgår man et større slagsmål, når der i fremtiden skal betales for lokale diger. Det er også vigtigt med en sammenhængende prioritering af, hvor man ønsker at bevare landbrugsjord og hvor man ønsker at lade naturen råde. I det hele taget er en prioritering af, hvordan et givent lokalområde skal se ud om 100 år, en vigtig forudsætning for at kunne forholde sig løbende til havspejlsstigningen, og langtidsplanlægning kan fx sikre en gradvis udfasning af uhensigtsmæssig erhvervs- eller sommerhusbebyggelse, således at konflikter minimeres. Scenarieværkstedet hjalp deltagerne til at afklare disse prioriteringer og flere af deltagerne ændrede på værkstedet deres syn på nogle af deres prioriteter. I Næstved blev landmænd og naturfredningsfolk i løbet af dagen enige om at lade inddæmmede landbrugsarealer oversvømme, og i Esbjerg så landmænd ingen pointe i på sigt at beskytte landbrugsjord i Varde Ådal mod det stigende havspejl. Flere af de handlingsforslag, scenarieværkstederne frembragte, er efterfølgende blevet videreformidlet af deltagerne til diverse kommunal og amtsudvalg, grundejerforeninger, landboforeninger mv. Endvidere stimulerede den specifikke problemstilling med en havspejlsstigning en mere generel diskussion om, hvilken udvikling deltagerne ønskede i deres område en diskussion som ethvert lokalsamfund kan have gavn af. Planlægningsgruppen finder det imidlertid vigtigt at præcisere nogle aspekter vedrørende scenarieværkstedsmetodens anvendelighed: Deltagerne på scenarieværkstederne var fortrinsvist midaldrende og næsten udelukkende mænd. Det skyldes, at de typisk sidder på nøgleposter i de relevante udvalg og foreninger mm. Dette kan være en fordel, når formålet er at kickstarte den lokale klimaplanlægning. Men de fremtidsvisioner, denne gruppe har for deres lokale område, er ikke nødvendigvis repræsentativ for lokalbefolkningen som helhed. Man kunne fx forestille sig, at yngre beboere udover turisme kunne have andre ideer til hvilke erhverv, der bør satses på fremover. Et scenarieværksted med den deltagersammensætning, der var i Næstved og Esbjerg, viste sig at være anvendelig til at finde lokale modeller for en integration af havspejlsstigningen i den lokale planlægning og foretage de første, politiske prioriteringer på området. Men skal et repræsentativt udsnit af befolkningen gives mulighed for at lufte deres holdninger og visioner, er det nødvendigt at supplere metoden med andre tiltag. Deltagerne i Næstved og Esbjerg pegede selv på behovet for at holde borgermøder mv. En anden idé, mener planlægningsgruppen, kunne være at holde et parallelt scenarieværksted for yngre borgere af begge køn, der kunne levere alternative visioner for deres lokalområde. Skulle andre kommuner eller lokalsamfund vælge selv at afholde scenarieværksteder om havspejlsstigningen, skal de være opmærksomme på, at de som arrangører kan blive opfattet af deltagerne som interessenter med deres egen dagsorden for lokalsamfundet. I Næstved og Esbjerg kunne Teknologirådet optræde som neutral tredje part, men det er ikke givet, at en kommune vil blive opfattet som en neutral arrangør. Nogen skal jo bestemme, hvad der skal stå i de scenarier, deltagerne skal arbejde ud fra og nogen skal udvælge deltagerne på scenarieværkstedet.

11 Endelig ønsker planlægningsgruppen at understrege usikkerheden i de forudsigelser, scenarieværkstederne byggede på. Det er usikkert, hvor meget havet vil stige, og enhver lokalplanlægning bør have dette for øje og vurdere udviklingen løbende! Men når dette er sagt, skal det også understreges, at planlægningsgruppen fandt forudsigelsen om 1 /2 meters havspejlsstigning over 100 år sandsynlig nok til, at det er relevant at lægge den til grund for en diskussion af rammerne for planlægningen af den fremtidige udvikling i en række danske kystområder. Desuden viste konklusionerne fra de to scenarieværksteder, at man først ønsker at sikre eksisterende bygninger og anlæg, når det bliver aktuelt, og ellers ønsker en dynamisk udvikling, hvor kystgrænsen løbende tillades at rykke op og ind i landet: Altså en gradvis tilpasning til klimaændringerne 11 foto henrik clifford Danske kommuner med kystlinie Arden Assens Augustenborg Bjergsted Blaabjerg Blåvandshuk Bogense Bornholm Bov Bramming Bramsnæs Bredebro Broager Brovst Brøndby Børkop Christiansfeld Dragsholm Dragør Dronninglund Ebeltoft Egebjerg Egtved Ejby Esbjerg Fakse Fanø Farsø Fjerritslev Fladså Fredensborg-Humlebæk Fredericia Frederikshavn Frederikssund Frederiksværk Fuglebjerg Faaborg Gedved Gentofte Grenaa Greve Græsted-Gilleleje Gråsten Gudme Gundsø Gørlev Haderslev Hadsund Hals Hanstholm Hedensted Helsinge Helsingør Hirtshals Hjørring Hobro Holbæk Holeby Holmsland Horsens Hundested Hvidebæk Hvidovre Højer Hørsholm Haarby Ishøj Juelsminde Jægerspris Kalundborg Karlebo Kerteminde Kolding Korsør Københavns Køge Langebæk Lejre Lemvig Lundtoft Lyngby-Taarbæk Læsø Løgstør Løkken-Vrå Mariager Maribo Marstal Middelfart Morsø Munkebo Møldrup Møn Nakskov Nibe Nordborg Nyborg Nykøbing F. Nykøbing-Rørvig Nysted Næstved Nørhald Nørre Alslev Nørre Djurs Nørre Aaby Odder Odense Otterup Pandrup Præstø Randers Ravnsborg Ribe Ringkøbing Rosenholm Roskilde Rougsø Rudbjerg Rudkøbing Rødby Rødekro Rønde Sakskøbing Sallingsund Samsø Sejlflod Skagen Skiby Skive Skjern Skælskør Skærbæk Slagelse Solrød Spøttrup Kommmune Stevns Struer Stubbekøbing Sundeved Sundsøre Svendborg Sydals Sydfalster Sydlangeland Sydthy Sæby Søllerød Sønderborg Sønderhald Thisted Thyborøn- Harboøre Thyholm Tranekær Trundholm Tårnby Ulfborg-Vemb Ullerslev Vallensbæk Vallø Varde Vejle Viborg Vinderup Vordingborg Ærøskøbing Ørbæk Aabenraa Aabybro Aalborg Aalestrup Århus

12 Scenarieværksteder andre steder i landet? På de foregående sider er scenarieværkstedernes forløb og konklusioner blevet præsenteret, og deres anvendelighed til stimulering af lokale debatter om konsekvenserne af den globale opvarmning for den kystnære del af Danmark er blevet vurderet positivt af planlægningsgruppen. Mange af deltagerne blev på scenarieværkstederne opmærksomme på problemer omkring havspejlsstigningen, der kan løses væsentligt billigere og mere konfliktfrit nu, end når havspejlet allerede er steget 1 /2 meter og fortsat vil stige. Teknologirådet og planlægningsgruppen ser derfor et behov for, at der startes lokale debatter om konsekvenser af klimaforandringer og at der udvikles lokale redskaber til at tage højde for dem i planlægningen. Teknologirådet og planlægningsgruppen anbefaler, at lignende arrangementer afholdes i relevante, kystnære kommuner og lokalsamfund. Teknologirådet kan i den forbindelse tilbyde rådgivning omkring den praktiske udførelse af sådanne arrangementer. 12 På Teknologirådets hjemmeside, (under projektet Nyt klima nyt liv?), kan man læse de scenarier, der på forhånd blev udarbejdet til deltagerne på scenarieværkstederne. Her ligger også de kort, der illustrerer konsekvenserne af havspejlsstigningen i de to lokalområder og en kortforklaring uddyber signaturforklaringen. Samme sted kan man se referaterne fra de to scenarieværksteder, hvor gruppernes visioner og handlingsforslag kan studeres i detaljer.

13 Læs mere om klimaændringer og havspejlsstigning: Akademiet for de Tekniske Videnskaber Effekter af Klimaændringer tilpasninger i Danmark. ATV rapport. 50 sider. Fenger, J. & Torp, U. (red.) Drivhuseffekt og klimaændringer hvad kan det betyde for Danmark. Miljøministeriet. 288 sider. Fenger, J. & Frich, P Dansk tilpasning til et ændret klima. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr sider. IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) Third Assessment Report. Cambridge University Press sider. Jørgensen, A.M., Fenger, J. & Halsnæs, K. (red.) Climate Change Research. Danish Contributions. Danish Meteorological Institute. Gads Forlag. 408 sider. Vestergaard, P Natur og klimaforandring. I: Holten-Andersen, J., Christensen, H.S., Pedersen, T..N. & Manninen, S. Dansk Naturpolitik viden og vurderinger. Naturrådet. Temarapport nr. 1, side

14 Teknologirådets udgivelser Teknologirådets rapporter IT-infrastrukturens sårbarhed Rapport og anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet Teknologirådets rapporter 2004/4. Medicin til raske en syg idé? Resumé og ekspertoplæg fra konference på Christiansborg den 21. januar 2004 Teknologirådets rapporter 2004/3. Sundhedsrisici ved mobiltelefoni Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget Den 10.marts 2004 Teknologirådets rapporter 2004/2. Oil-based Technology and Economy Prospects for the future En udredning fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet og Ingeniørforeningen i Danmark. Teknologirådets rapporter 2004/1 Genmodificerede afgrøder i udviklingslande udfordringer for udviklingshjælpen En rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Teknologirådets rapporter 2003/4. Olietransport gennem danske farvande Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget den 14. maj Teknologirådets rapporter 2003/3. Pris på miljøet? Konsensuskonference afholdt af Teknologirådet. Teknologirådets rapporter 2003/2. Embryonale stamceller Høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling. Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget den. 23. januar Teknologirådets rapporter 2003/1. Andre udgivelser Farmakogenetikkens fremtid i Danmark BIOSAM, oktober Den globale centrifuge. Et debatoplæg om teknologi og globalisering. Teknologirådet, april Nyhedsbrevet Fra rådet til tinget Nr /04: Risiko ved mobiltelefoni? Nr /04: Når den billige olie slipper op Nr /04: Brint i busserne om år Nr /04: Infrastruktur åben for cyberterror? Nr /04: Hold hus med elforbruget Nr /03: Drop ja eller nej til GMO Nr /03: Dansk energi-vision efterlyses Nr /03: IT-privacy skal forbedres Nr /03: Mens vi venter på ulykken Nr /03: Usikker pris på miljøet BIOSAM Informerer Nr.18 05/04: Æg og sæd Nt.17 05/04: Doktor, hvordan har mine gener det? Nr.16 12/03: Patent på mennesker Nr.15 11/03: Farmakogenetik i Danmark TeknologiDebat Fokus TD2/2004: Mere vand mindre land TD1/2004: Årsberetning 2003 TD 4/2003: Sårbarhed i cyberspace TD 3/2003: Hov, er vi løbet tør? TD 2/2003: Pillenationen DK fixer vi os ud af prob. TD 1/2003: Elefanter, rynker og./årsberetning 2002 Alle Teknologirådets udgivelser kan læses og hentes gratis fra Rådets hjemmeside Gratis nyhedstjenester Abonner på Teknologirådets elektroniske nyhedsbrev TeknoNyt, der orienterer om hvad der sker i Teknologirådet og i teknologiens verden. Send en mail til Abonner på Teknologirådets nyhedsbrev til Folketinget Fra rådet til tinget ved at sende en mail til

15 Kortforklaring Kortene på omslaget og på side 4 er produceret til de to scenarieværksteder i Næstved og Esbjerg. På begge kort er der indtegnet tre vandstandslinier: Middeltidevand om 100 år, Nuværende 50-års hændelse og 50-års hændelse om 100 år. Kortene bygger på antagelsen af, at havspejlet om 100 år vil være steget en halv meter. Middeltidevand om 100 år Linien viser, hvor højt tidevandet i gennemsnit vil gå to gange dagligt om 100 år. Linien på Næstved-kortet side 4 ligger 0,64 meter over Dansk Normal Nul (DNN). Linien på omslaget ligger 1,22 meter over. Disse tal bygger på en beregning fra DMI og Farvandsvæsenet af det nuværende, gennemsnitlige tidevand, hvortil vi har lagt en halv meter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at dette er et gennemsnitstal, som angiver det astronomisk betingede tidevand. Det egentlige højvande varierer noget - også på grund af skiftende vind og vejr. Højvandet vil derfor jævnligt nå op på et højere niveau end det, som linien angiver. Tallene dækker over en række usikkerheder! Selvom vandstandslinierne er indtegnet på kortet ved hjælp af de mest præcise højdemålinger, Kort & Matrikelstyrelsen råder over, kan målingerne være upræcise og lokalkendte vil sandsynligvis kunne pege på flere ukorrektheder. Ligeledes vil landskabets niveau over de næste 100 år forandre sig. Nogle steder vil der ske en aflejring af materiale, så niveauet stiger, mens der andre steder vil ske erosion, så niveauet vil blive lavere. Vind og nedbør har også en væsentlig effekt på vandstanden og da det forventes, at stormene og nedbørsmængderne vil tage til i styrke og koncentration, vil hyppigheden af ekstrem højvande sandsynligvis stige. Akademiet for de Tekniske Videnskaber vurderer i rapporten Effekter af klimaændringer, at højvandet om 100 år vil nå op på niveauet for den nuværende 50-års hændelse (den stiplede linie) ca. en gang om året Nuværende 50-års hændelse Linien viser grænsen for det højvande, man statistisk set kan vente sig med 50 års mellemrum altså det ekstreme højvande, man regner med vil indtræffe mindst én gang indenfor en 50-årig periode. Linien på Næstved-kortet ligger 1,40 meter over DNN på omslaget 3,90 meter over. Disse tal kommer fra Kystdirektoratet, der jævnligt foretager risikovurderinger på baggrund af lokale vandstandsmålinger i hele landet års hændelse om 100 år Linien på Næstved-kortet ligger 1,90 meter over DNN på omslaget 4,40 meter over. Disse tal bygger på beregningen af den nuværende 50-års hændelse, hvortil vi har lagt en halv meter.

16 Teknologirådet Antonigade København K Telefon Telefax Giro Teknologirådet har til opgave at: fremme teknologidebatten vurdere teknologiens muligheder og konsekvenser rådgive folketinget og regeringen Middeltidevand om 100 år Nuværende 50-års hændelse 50-års hændelse om 100 år Dette kort er produceret ved hjælp af data udlånt af Kort & Matrikelstyrelsen. Se kortforklaring side 15.

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf

Læs mere

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Frekvens Kommune, som angivet i tilladelsen Status 87,6 Kolding Kommerciel 87,6 København Blandet 87,6 Aalborg Kommerciel 87,6 Århus Kommerciel 87,8 Nykøbing

Læs mere

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan Albertslund Kommune Allerød Kommune Arden Kommune Assens Kommune Augustenborg Kommune Aulum-Haderup Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Birkerød Kommune Bjergsted Kommune Bjerringbro Kommune Blaabjerg

Læs mere

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) København Frederiksberg København Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Nøgletal: Bilag 4 025 020 015 014 013 1. Arbejdsprøvning på revalideringsinstitution AKL

Læs mere

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder.

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder. Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 45 Offentligt Notat Besvarelse af FIU 7 alm. del - 7 spørgsmål 45 Spørgsmål: Finansministeren bedes oplyse, hvor stort et beløb hver enkel af de 271 kommuner

Læs mere

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999 Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge København 168 70 0 0 20 78 98 213 118 0 0 45 50 95 381 312948 12,17 2,46 Frederiksberg 47 18 9 3 14 3 29 22 12 5 3 2 0 10 69 40062 17,22 1,25 I alt

Læs mere

Kommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden.

Kommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden. Kommunenummer 1995 kommunenummer.xls Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN 165 Albertslund 201 Allerød 801 Arden 493 Ærøskøbing 421 Assens 501 Augustenborg 651 Avlum-Haderup 151 Ballerup

Læs mere

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007 opdeles Danmark som bekendt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye

Læs mere

Hjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3

Hjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3 Bilag: Hjemmeserviceforbruget fordelt på amter og kommuner 1998 Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2 Frederiksborg amt 3 Roskilde amt 4 Vestsjællands amt 5 Storstrøms amt 6 Bornholms

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt Kommunens navn Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Holeby Kommune 31 Rødby Kommune 32 Sydals Kommune 32 Års Kommune

Læs mere

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr.

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr. (MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 145 7DEHO 1999 Procentvis stigning Kommuner Amtskommuner Staten I alt Kommuner Amtskommuner København Øvrige København Øvrige og Frede- og Frederiksberg riksberg pct. ««210 820 1

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,978 heraf

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,938 heraf

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret.

Meddelelser fra CPR-kontoret. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 11. oktober 2005 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2004-5223-4 Kommunenumre oktober 2005 Revideret 4. oktober 2006 Meddelelser fra CPR-kontoret. NB. Der var en fejl i

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Sager om dagpenge ved sygdom 2004 2005 Hovedstaden, dvs. København, Frederiksberg og Gentofte. 36 30 Hovedstadens forstæder. 32 26 Bykommuner med

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Lokalafdelingers oprettelser

Lokalafdelingers oprettelser Lokalafdelingers oprettelser Ældre Sagens lokalafdelinger er listet op arrangeret efter postnummer. For de fleste lokalafdelinger er året for oprettelsen angivet - og i visse tilfælde datoen. Nogle lokalafdelinger

Læs mere

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning

Læs mere

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte,

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte, Beskæftigelsesministerens besvarelse af 20-spørgsmål nr. S 3184 af 25. august 2005 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Spørgsmål nr. S 3184: "Hvor mange personer (omregnet til helårspersoner) fik i 2004

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001)

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001) Bilag 4 Befolkning; 2001 Antal sygedagpengesager; 2001 Antal sager o. 8 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 26 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 52 uger pr.

Læs mere

Bilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123)

Bilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123) Dokumentation for måling af Ungdomsvejledningscentrernes indsats. De valgte resultater er beregnet på baggrund af institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Der er taget udgangspunkt i de 46

Læs mere

!"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, "

!# # $% &'(#)* +),-##..(!&)* + ), - #'! (. )* + ), -!  #.## -, !"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, " / ),-# ),- % ) ), -! 0),, % - 0), 1, 2."!)* 2! )* "" )0-#--! #)0 2%2$"#& )0 &# )* 3 )0 %*!"& )0-#--!$!#"' )0 &)* 3 )0 0 40 -! 02

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

En forhandlet løsning

En forhandlet løsning En forhandlet løsning En casebaseret analyse af byggegrunde, byudvikling og prisdannelse i Danmark Appendiks CENTER FOR BOLIG OG VELFÆRD REALDANIA FORSKNING Appendiks 5 6 APPENDIKS Bilag 1: Spørgeramme

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Oversigt over kommunernes svar på spørgsmål vedr. biogasanlæg, 7. marts 2005 Kommunenavn Kendskab til planer

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde

Tal for klamydiatilfælde Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Rotary Danmarks Sekretariat

Rotary Danmarks Sekretariat Ialt pr. 1. aug. 2011 186 1.250 10.293 11.543-4 - -4 Ialt pr. 1. aug. 2010 195 1.161 10.414 11.575 - Til/ afgang i perioden -9 89-121 -32 Allerød 1-38 38-1 - -1 Amager - 1 30 31 - - - Assens 2 8 30 38-1

Læs mere

Retningslinjer for naturrådene fastættes i bekendtgørelse og vejledning om etablering af lokale naturråd, som forventes udstedt primo august 2017.

Retningslinjer for naturrådene fastættes i bekendtgørelse og vejledning om etablering af lokale naturråd, som forventes udstedt primo august 2017. Dato 28. juni 2017 Side 1 af 5 Til Foreningsformænd og -sekretærer Nedsættelse af naturråd frist 1. september Med revisionen af planloven, der blev vedtaget den 1. juni 2017, er det slået fast, at der

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Vækstbyernes udfordringer

Vækstbyernes udfordringer Vækstbyernes udfordringer Ellen Højgaard Jensen Dansk Byplanlaboratorium www.byplanlab.dk Ændrede forudsætninger Åbybro Støvring Skørping Nørager Tjele Kjellerup Hvorslev Hanstholm Bjerringbro Them Skanderborg

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE

KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE Ark over lokale koder. Bemærk at der kan være variationer mellem registrene i anvendelsen af disse kodesæt REGION kode betydning Gyldig fra dato Gyldig til dato 1081 Region

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

En enkel offentlig sektor tæt på borgeren

En enkel offentlig sektor tæt på borgeren En enkel offentlig sektor tæt på borgeren Mere kvalitet for pengene En enkel og effektiv offentlig sektor Klart ansvar og opgør med gråzoner Større borgerindflydelse og bedre nærdemokrati Mindre bureaukrati

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Stigning i konkurrenceudsættelsen, men store forskelle på

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Kommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet en Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet Reformens gennemførelse 3 hovedelementer: Geografi Nyt kommunalt landkort Opgavefordeling Kommuner-regioner-staten Økonomi Finansierings-

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere