Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE"

Transkript

1 Energinet.dk Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE Sæsonvariation September 2010

2 Energinet Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE Sæsonvariation September 2010 D Udkast ASM/TRN ASM/ ASM C Udkast ASM/TRN CKD ASM B Udkast ASM/TRN CKD/NBA ASM Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt NIRAS Konsulenterne Sortemosevej 2 Telefon DK-3450 Allerød Fax Tilsluttet F.R.I

3 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUME Formål og baggrund Scenarier for sæsonvariation Driftsøkonomiske produktionsomkostninger Samfundsøkonomiske produktionsomkostninger Konklusion FORMÅL MED ANALYSEN Baggrund SCENARIER FOR BIOGASPRODUKTION Reference: Ingen sæsonlagring - jævn gasproduktion over året Scenario 1, 2 og 5: Sæsonvariation ved tilsætning af biomasse Scenario 3: Lagring af gas i lavtrykslager Scenario 4: Kommerciel lagring af biogas via naturgasnettet Scenario DRIFTSØKONOMISK ANALYSE Forudsætninger for den driftsøkonomiske analyse Investering Driftsomkostninger og besparelser for biogasanlægget Potentielle indtægtskilder for biogasanlægget pga. besparelser hos landmanden Produktionspris pr. m 3 gas Betydning af energiafgrøder og potentialet herfor SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Anlægsinvesteringer Driftsomkostninger og besparelser samt eksternaliteter Samfundsøkonomisk produktionspris REFERENCER... 41

4 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 2 1 RESUME 1.1 Formål og baggrund Hovedformålet med denne analyse er at få afdækket de drifts- og samfundsøkonomiske produktionsomkostninger for et biogasanlæg, der kan håndtere tons biomasse pr. dag. Derudover analyseres konsekvenserne af forskellige former for sæsonvariation både ved at variere biogasproduktionen hen over året og ved at lagre gassen, så den kan anvendes, når el og varmebehovet er til stede. I takt med at nye biogasanlæg etableres, vil det blive vanskeligere at afsætte al varmen. Dette skyldes, at biogasanlæg ofte ønskes etableret i landzoner væk fra byer/landsbyerne og derved væk fra varmemarkederne. Det kan derfor blive nødvendigt at bortkøle en del af den producerede varme om sommeren. Endvidere er der et begrænset befolkningsgrundlag og varmemarked i de områder, hvor gyllemængderne er størst. Biogasanlæg vil desuden være afhængig af, at kunne optimere afsætningen af biogas, da de fremover ikke kan forvente, at kunne supplere gassalget med indtægter fra behandling af f.eks. organisk affald fra industrien, men i stedet vil skulle købe højtørstof biomasse, fx majsensilage. Der er taget udgangspunkt i et biogasanlæg, som modtager m 3 biomasse (ca. 90 pct. gylle og 10 pct. højtørstof biomasse) pr. år svarende til tons pr. dag. Dette svarer til sammensætningen og størrelsen af den business case, som er udarbejdet af Energistyrelsen 1. Gasproduktionen er på linje med Energistyrelsens beregning vurderet til ca. 11 mio. m 3 biogas pr. år med et metanindhold på 65 pct. metan. 1.2 Scenarier for sæsonvariation Biomassesammensætning og anlægsstørrelsen antages at være ens i alle scenarier. Følgende scenarier er vurderet: 0. Reference: Jævn tilsætning af højtørstof biomasse hen over året. Omkostningen til højtørstof biomassen er 250,- kr./ tons. 1 Sørens Tafdrup, Energistyrelsen, Maj 2009.

5 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 3 1. Sæsonvariation sommer/vinter i tilsætning af højtørstof biomasse. Omkostningen til højtørstof biomassen er 250,- kr./ tons. 2. Sæsonvariation sommer/vinter i tilsætning af højtørstof biomasse. Omkostningen til højtørstof biomassen er 0,- kr./ tons. 3. Gaslagring i lavtrykslager (svarende til den type lager, der anvendes til at udjævne biogasproduktionen 4-12 timer). Omkostningen til højtørstof biomassen er 250,- kr./ tons. 4. Kommerciel lagring via naturgasnettet (opgradering af biogas og køb af kapacitet i højtrykslager samt transmission og distribution i naturgasnettet). Omkostningen til højtørstof biomassen er 250,- kr./ tons. 5. Sæsonvariation sommer/vinter i tilsætning af højtørstof biomasse, hvor der anvendes en ekstra reaktortank a m 3 (effektiv volumen m 3 ), der giver 19 dages opholdstid om vinteren (for at undgå tab af gasproduktion). Omkostningen til højtørstof biomassen er 250,- kr./ tons. I scenarierne estimeres det, hvad det drifts- og samfundsøkonomisk koster pr. m 3 gas, at drive et biogasanlæg med sæsonvariation. Som reference anvendes et biogasanlæg, der kan modtage højtørstof biomasse til 250,- kr./tons med henholdsvis en jævn (scenario 0-reference) og en sæsonbestemt (scenario 1) tilførsel. Det antages, at gylle behandles til 0,- kr./tons. Idet der lokalt vil kunne være begrænsede mængder højtørstof biomasse til rådighed til 0,- kr. pr tons, beregnes endvidere et scenario 2, hvor al biomassen modtages til denne pris. På baggrund af den i scenario 1 og 2 opnåede sæsonforskydning i biogasproduktionen, er det i scenario 3 (lavtrykslager) og 4 (kommerciel lagring via naturgasnettet) beregnet, hvor meget gas der skal lagres, hvis der skal opnås den samme sæsonvariation ved lagring af gas i lavtrykslager eller opgradering med tilførslen af biomassen er jævn over året. I scenarierne 0-4 er anlægsstørrelsen ens i scenario 5 er der tilføjet en ekstra m 3 reaktortank. I scenario 5 varieres tilsætningen af biomasse sommer/vinter og den større procestank sikrer, at der ikke mistes gasproduktion ved at presse processen om vinteren.

6 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 4 Figur 1. Variation i indfødning af højtørstof biomasse og gasproduktion i scenario 0,1 og 2. I scenario 3 og 4 antages både at indfødning af biomasse og gasproduktionen er jævn (kun gasproduktionen er vist - lyseblå linje). Gassalget svarer til gasproduktionen i scenarierne 0, 1, 2 og 5 (den mørkeblå linje). Sæsonvariation for et tons/dag biogasanlæg tons input/måned Biogasprouktion m3/måned jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec - Kvæggylle 9% TS Svinegylle 4,5% TS Biomasse 25% TS Biomasse i alt Biogasproduktion m3 sæson (sce. 1,2,5) Biogasproduktion m3 jævn (sce. 0,3,4) I scenario 4, hvor biogasreaktorens størrelse fastholdes, således at processen presses i vintermånederne, hvor højtørstof biomassen tilsættes, forventes gasproduktionen at falde 2 pct., således at det årlige gassalg falder fra 10,8 mio. til 10,5 mio. m 3 biogas. I scenario 5 fastholdes gassalget på 10,8 mio. m 3 biogas. Det er antaget, at lavtrykslageret er opbygget med 12 m høje poser. Ved lagring af 1,88 mio. m 3 biogas, vil der således være behov for en hal på ca m 2 (15,6 ha), svarende til ca. 31 fodboldbaner. Det anses hverken for økonomisk realistisk eller praktisk gennemførligt, at etablere et biogaslager af den størrelse. Dels vil det medføre meget store investeringsomkostninger i gasposer og lagerhal, dels skal der træffes en række risikobegrænsende forhold ved oplagring af så meget gas på et sted, der blot vil fordyre projektet endnu mere. Dette scenario er vurderet til ikke at være realisabelt og er derfor ikke medtaget i de videre beregninger. Der er estimeret anlægsinvestering og driftsomkostninger for scenarierne 0, 1, 2, 4 og 5. Det er i den driftsøkonomiske beregning forudsat, at der gives anlægsstøtte til selve biogasanlægget på 20 pct. af investeringen (kun til biogasanlægget ikke til opgraderingsanlægget i scenario 4).

7 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 5 Landbruget vil have nogle besparelser i produktionen ved etablering af biogasanlæg (fra lagring, transportbesparelse og øget gødningsværdi). Den årlige besparelse er beregnet til ca. 1,7 mio. kr. for ovenstående biogasanlæg. Da besparelsespotentialet varierer meget alt afhængig af den enkelte landmands karakteristika beregnes biogasproduktionsprisen både inklusiv og eksklusiv denne besparelse. 1.3 Driftsøkonomiske produktionsomkostninger I Tabel 1 vises den driftsøkonomiske produktionsomkostning for de fem scenarier. Det ses, at scenario 2 har den laveste produktionspris uanset om der tages højde for besparelser eller ej. Dette skyldes, at der i dette scenario ikke betales for biomasse. I figuren er biogasprisen vist for kr./nm 3 biogas og pr. kwh biogas. Tabel 1. Produktionsomkostninger for de 5 scenarier med og uden indtægt fra landbrugets besparelser. Værdi af besparelser for landmanden Kr./Nm 3 biogas Kr. / kwh biogas Scenario 0: Jævn tilsætning over året med tilsætning af højtørstof biomasse (250,- kr./ton). Inkl. værdi 2,96 0,46 Ekskl. værdi 3,12 0,48 Scenario 1: Sæsonvariation med tilsætning af højtørstof biomasse (250,- kr./ton) Inkl. værdi 3,03 0,47 Ekskl. værdi 3,19 0,49 Scenario 2: Sæsonvariation med tilsætning af højtørstof biomasse (0,- kr./ton) Inkl. værdi 2,16 0,33 Ekskl. værdi 2,32 0,36 Scenario 4: Lagring i naturgasnet, tilsætning af højtørstof biomasse (250,- kr./ton) Inkl. værdi 3,38 0,53 Ekskl. værdi 3,54 0,54 Inkl. værdi 3,02 0,46 Scenario 5: Sæsonvariation med tilsætning af højtørstof biomasse (250,- kr./ton) stor reaktor Ekskl. værdi 3,17 0,48 Tabel 2. Merproduktionsomkostning mellem scenario 0 og de fire øvrige scenarier eksklusiv besparelser for landmanden. Difference mellem scenarier Kr. Nm 3 biogas Kr. /kwh biogas 0 (jævn/250,- kr./t) og 1 (sæson/250,- kr./t) 0,07 0,01 0 og 2 (sæson/0,- kr./tons) - 0,80-0,12 0 og 4 (sæson opgrad./250,- kr./t) 0,41 0,06 0 og 5 (sæson sæson/250,- kr./t/stor reaktor) 0,05 0,008 1 (sæson/250,- kr./t) og 4 (sæson opgrad/250,- kr./t) 0,34 0,05

8 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 6 Endvidere er det undersøgt hvordan produktionsprisen på virkes ved en reduceret eller øget tilsætning af højtørstof biomasse (0-20 pct.) eller ved +/- 50 pct. variation af prisen på højtørstof biomasse. Ved variation af højtørstof biomasse mellem 0 20 pct varierer produktionsprisen mellem fra 3,76 kr. til ca. 3 kr/m 3 biogas. Ved tilsætning af 20 pct. højtørstof biomasse og en variation i prisen på højtørstof biomassen med +/- 50 pct. vil produktionsprisen varierer mellem ca. 2,40 kr til 3,60 kr/m 3 biogas. 1.4 Samfundsøkonomiske produktionsomkostninger Tabel 3 viser resultatet af den samfundsøkonomiske analyse. I den samfundsøkonomiske analyse medtages flere gevinster end i den driftsøkonomiske analyse. Den samfundsøkonomiske produktionspris er dog stadig højere end den driftsøkonomiske produktionspris. Dette skyldes især, at der ikke tages højde for anlægsstøtten på 20 pct. i den samfundsøkonomiske analyse, og det medfører større kapitalomkostninger. Tabel 3 Samfundsøkonomiske produktionsomkostninger Kr./Nm 3 biogas Kr. / kwh biogas Scenario 0: Jævn tilsætning over året med tilsætning af højtørstof biomasse 3,14 0,48 (250,- kr./ton). Scenario 1: Sæsonvariation med tilsætning af højtørstof biomasse (250,- kr./ton) 3,21 0,49 Scenario 2: Sæsonvariation med tilsætning af højtørstof biomasse (0,- kr./ton) 2,20 0,34 Scenario 4: Lagring i naturgasnet, tilsætning af højtørstof biomasse (250,- kr./ton) 3,63 0,56 Scenario 5: Sæsonvariation med tilsætning af højtørstof biomasse (250,- kr./ton) stor reaktor 3,20 0, Konklusion Denne rapport beregner de drifts- og samfundsøkonomiske produktionsomkostninger ved at producere biogas på baggrund af 90 pct. gylle og 10 pct. højtørstof biomasse i et biogasanlæg, der behandler tons pr. dag med en årlig biogasproduktion på ca. 11,8 mio. m 3 biogas og sælger ca. 10,8 mio. m 3 biogas i scenarierne 0, 4 og 5 og 10,5 mio. m 3 biogas i scenario 1 og 2. Forskellen mellem scenario 0 og 5 er på 5 øre/m 3 biogas. Denne forskel repræsenterer de omkostninger, der er ved at sæsonvariere højtørstof biomassen frem for at tilsætte den jævnt over året. I begge scenarier er al højtørstof biomasse købt til 250,- kr./tons. I scenario 2 er det antaget, at højtørstof biomassen modtages til 0,- kr./tons. Scenariet er medtaget for at angive inden for hvilket spænd biogas vil kunne produ-

9 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 7 ceres. Produktionsomkostningen er henholdsvis 3,17 kr./m 3 og 2,32 /m 3 biogas i scenario 5 og 2. Da der kun er begrænsede mængder biomasse til rådighed, som biogasanlæggene vil kunne modtage til 0,- kr./tons, vil biogasprisen ligge tættere på 3,17 kr./m 3 biogas end på 2,32 kr./m 3. Produktionsprisen vil variere med de lokale muligheder for få højtørstof biomasse, konkurrence fra evt. andre biogasanlæg og mulighed for jævn eller sæsonvis tilsætning af højtørstof biomasse. Biogasanlægget med jævn tilsætning af højtørstof biomasse over året, vil have en fordel i forhold til biogasanlæg der tilsætter højtørstof biomasse sæsonvis, da biogasanlægget vil kunne modtage biomasse direkte efter høst i sommermånederne. Dette vil reducere omkostningerne til ensilering og lagring samt evt. transportomkostninger til og fra ensilagestakken I scenario 4, hvor biogassen produceres jævnt over året og delvis opgraderes i sommermånederne, kommer produktionsprisen op på 3,54 kr/m 3 (samfundsøkonomisk 3,63 kr./ m 3 biogas). I scenariet forudsættes at al højtørstof biomasse købes til 250,- kr./tons. Ved jævn tilsætning af højtørstof biomasse over sommeren, vil biogasanlægget have mulighed for at kunne modtage højtørstof biomasser, der er billigere end 250,- kr./tons, fx nyhøstet biomasse, overskuds/fordærvet foder, mv. Anlægget vil kunne modtage op til 100 tons/dag uden omkostning til ensilering og ekstern opbevaring, når biomassen er til rådighed. I scenario 5 kan det ved investering i en ekstra reaktortank undgås, at den hydrauliske opholdstid reduceres om vinteren og biogasproduktion kan derfor opretholdes på samme niveau som ved jævn tilsætning af biomasse til biogasanlægget. Tabel 2 viser, hvor meget den driftsøkonomiske produktionspris stiger pr. m 3 gas, når gasproduktionen sæsonreguleres eller sæsonlagres. Dette er et udtryk for den gevinst sæsonregulering eller lagring skal give på afsætningssiden (i merværdi ved omdannelse af biogassen til el og varme mv.) for at modsvare den meromkostning, det giver. Det kan ud fra Tabel 2 konkluderes, at den parameter, der har størst betydning for biogasproduktionsprisen, er omkostningen til køb af højtørstof biomasse. Herefter om gassen skal opgraderes eller biomassen tilsættes i vinterperioden for at tilpasse gasproduktionen om sommeren til det lokale varmemarked. Det er endvidere undersøgt hvilken betydning en variation i tilsætning af højtørstof biomasse på mellem 0-20 pct. vil have på produktionsprisen. En sådan variation vil får produktionsprisen til at varrierer mellem 3,76 kr. til ca. 3 kr. m 3 biogas.

10 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 8 Hvordan det vil være mest optimalt for et konkret biogasanlæg, at tilrettelægge gasproduktionen og afsætningen, vil afhænge af en række faktorer. De væsentligste er: Det lokale varmemarked om sommeren i forhold til gasproduktionen og mulighederne for at afsætte biogas hertil Mulighed for at få den billige biomasse i sommerhalvåret Mulighed for afsætning af biogas, fx i sommerhalvåret via naturgasnettet På trods af værdisætning af positive miljøeffekter (der er ens i alle scenarier) fra biogas, er den samfundsøkonomiske produktionspris højere end den driftsøkonomiske produktionspris. Dette skyldes især, at kapitalomkostningerne er større når anlægsstøtten på 20 pct. ikke fratrækkes investeringen i den samfundsøkonomiske analyse. Rangordningen mellem scenarierne er derfor ens i både den driftsøkonomiske og samfundsøkonomisk analyse. Ved en kraftig udbygning med vindmøller til elproduktion i Danmark må produktionen forventes at blive mere svingende, hvorved behovet for at have en sidestillet fleksibel elproduktion vil stige. Det betyder samtidig at værdien af den fleksible elproduktion må forventes at stige. Elproduktion fra biogas er en relativ fleksibel produktionsform især hvis hele eller dele af biogasproduktionen opgraderes og lagres via naturgasnettet og det kan derfor forventes, at elproduktionen fra biogas vil øges i værdi på sigt.

11 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 9 2 FORMÅL MED ANALYSEN Hovedformålet med denne analyse er at få afdækket de drifts- og samfundsøkonomiske produktionsomkostninger for et biogasanlæg, der kan håndtere tons biomasse pr. dag. Derudover analyseres konsekvenserne af forskellige former for sæsonvariation både ved at variere biogasproduktionen hen over året og ved at lagre gassen, så den kan anvendes, når el- og varmebehovet er til stede. 2.1 Baggrund Når biogas anvendes i et kraftvarmeanlæg, produceres el, som sælges til nettet, og varme, der sælges lokalt. Varmeafsætningen er således afhængig af et lokalt varmemarked, hvor der er et stort sæsonudsving. Om sommeren er varmebehovet pct. mindre end om vinteren, afhængig af varmeforbrugernes sammensætning (bolig, erhverv). Ligger den biogasbaserede varmeproduktion over grundlasten i det lokale fjernvarmenet, vil der være behov for at bortkøle varme om sommeren. Blandt de eksisterende biogasanlæg 2, der leverer varme til fjernvarmenettet, er der både anlæg, som kan afsætte (næsten) al produceret varme, og anlæg, der i dag køler varme væk i sommerperioden (typisk maj til september). I takt med at nye biogasanlæg etableres vil det blive vanskeligere at afsætte al varmen. Dette skyldes, at biogasanlæg ofte ønskes etableret i landzoner væk fra byer/landsbyer og derved væk fra varmemarkederne. Det kan derfor blive nødvendigt at bortkøle en del af den producerede varme om sommeren. Endvidere er der et begrænset befolkningsgrundlag og varmemarked i de områder, hvor gyllemængderne er størst. Af Figur 2 fremgår det, at den største husdyrkoncentration er i det vestlige Jylland. Biogasanlæg er typisk økonomisk afhængige af, at kunne afsætte hele el- og varmeproduktionen. 2 Det er primært de 22 biogasfællesanlæg og enkelte gårdbiogasanlæg, der i dag leverer varme til fjernvarmenettet. Det kan variere, om det er biogasanlægget eller det er fjernvarmeværket, der omdanner gassen til el og varme.

12 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 10 Figur 2. Husdyrtryk vist som dyreenheder pr. ha. (kilde Analyse af jordbrugserhvervene, 2009 Statsforvaltningen Nordjylland). I analysen er der taget udgangspunkt i et biogasanlæg, som modtager tons biomasse (ca. 90 pct. gylle og 10 pct. højtørstof biomasse) pr. år svarende til tons pr. dag. Dette svarer til sammensætningen og størrelsen af den business case, som er udarbejdet af Energistyrelsen3. Gasproduktionen er på linje med Energistyrelsens beregning vurderet til ca. 11 mio. m3 biogas per år med et metanindhold på 65 pct. metan. Biogasanlæg der ønsker at modtage 20 pct. anlægsstøtte via aftalen om GrønVækst 4, skal behandle mindst 75 pct. (målt i m3 ) gylle og dermed maksimalt 25 pct. anden biomasse. Fx majsensilage vejer ca. 800 kg/m3 og anlægget vil 3 4 Sørens Tafdrup, Energistyrelsen, Maj Ministeriet for Fødevarer. Landbrug og Fiskeri, (September 2009)

13 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 11 derfor målt i tons kun kunne modtage op til 20 pct. majsensilage for stadig at opnå støtte fra puljen afsat i aftalen om Grøn Vækst. Biogasanlæg er afhængige af de lokale biomasseressourcer, særligt husdyrgødning, men også anden biomasse, fx græs afhøstet fra lavbundsarealer, energiafgrøder, separeret gylle mv. Sammensætningen på hver enkelt biogasanlæg vil således afspejle de lokale ressourcer, der er til rådighed. Der er et stort biogaspotentiale i energiafgrøder, som fx majsensilage, men det er en biomasse, som biogasanlægget skal købe på markedsvilkår. Derfor anvendes kun mindre mængder majsensilage på de eksisterende danske biogasanlæg. Der eksporteres dog i dag ha majsensilage fra Sønderjylland til Tyskland 5 til brug i tyske biogasanlæg. Majsensilagen er prissat med 250,- kr./tons 6, hvilket svarer til den pris som de sønderjyske landmænd opnår ved løbende levering af majsensilage til Tyskland. 5 Personlig kommunikation med Sønderjysk Landboforening. 6 Eksporten af majsensilage til Tyskland repræsenterer en skyggepris, da den kun vil finde sted, hvis det er den bedste måde at udnytte jorden på. Området er vanskeligt, da majsprisen udover prisen på foder også er afhængig af verdensmarkedsprisen for korn, hvor spekulation, vejrlig, tilskud, forbrug og meget andet spiller ind og kan give fluktuationer.

14 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 12 3 SCENARIER FOR BIOGASPRODUKTION Principielt findes der to muligheder for sæsonvariation af biogas. Enten lagres biogassen eller også lagres biomassen i sommerperioden. I de følgende scenarier estimeres det, hvad det drifts- og samfundsøkonomisk koster pr. m 3 biogas, at drive et biogasanlæg med sæsonvariation. Som reference anvendes et biogasanlæg, der kan modtage en jævn tilførsel af højværdibiomasser til 250,- kr./tons. Idet der lokalt vil kunne være begrænsede mængder højtørstof biomasse til rådighed til 0,- kr. pr tons 7,8, beregnes endvidere et scenario, hvor al biomassen modtages til denne pris. Det enkelte biogasanlægs produktionspris vil således ligge mellem de to scenarier alt afhængig af de lokale forhold og konkurrencen om højtørstof biomasse fra andre biogasanlæg. Pga. de begrænsede højtørstof biomassemængder, som vil kunne modtages til 0,- kr./tons, må produktionsprisen forventes at ligge nærmere scenario 1, hvor al biomassen købes til 250,- kr./tons, end scenario 2. Det antages, at gylle behandles til 0,- kr./tons, da landmændenes fordel ved at få gyllen afgasset, vil være påvirket af husdyrtrykket i lokalområdet. Der har været en nedgang i den danske svineproduktion siden , og på denne baggrund er det vurderet, at det vil være mest konservativt at indregne behandlingsprisen af gylle til 0,- kr./tons. Der vil kunne være lokale forhold i udbringning af kvælstof og fosfor, som vil kunne påvirke landbrugets fordel ved biogas og dermed behandlingsprisen for gylle. Biomassesammensætning og mængden antages at være ens i alle scenarier. Endvidere er biogasanlægget ens i alle scenarier undtagen scenarie 5 hvor der etableres en ekstra reaktortank. Der er således beregnet følgende scenarier: 7 Biomasse potentiale til biogas i Danmark, Energinet.dk 2010, 8 For eksempel enggræs, der ensileres og leveres på anlægget løbende 9 Dansk Landbrug i tal 2009, Landbrug & Fødevarer.

15 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side Reference: Jævn tilsætning af højtørstof biomasse hen over året. Omkostningen til højtørstof biomassen er 250,- kr./ tons. 1. Sæsonvariation sommer/vinter i tilsætning af højtørstof biomasse. Omkostningen til højtørstof biomassen er 250,- kr./ tons. 2. Sæsonvariation sommer/vinter i tilsætning af højtørstof biomasse. Omkostningen til højtørstof biomassen er 0,- kr./ tons. 3. Gaslagring i lavtrykslager (svarende til den type lager, der anvendes til at udjævne biogasproduktionen 4-12 timer). Omkostningen til højtørstof biomassen er 250,- kr./ tons. 4. Kommerciel lagring via naturgasnettet (opgradering af biogas og køb af kapacitet i højtrykslager samt transmission og distribution i naturgasnettet). Omkostningen til højtørstof biomassen er 250,- kr./ tons. 5. Sæsonvariation sommer/vinter i tilsætning af højstof biomasse. Herudover anvendes en ekstra reaktortank á m 3 end i de øvrige 5 scenarier (Hvilket forlænger den hydrauliske opholdstid til 19 dage om vinteren). Omkostningen til højtørstof biomassen er 250,- kr./ tons. Scenarierne er også beskrevet i nedenstående Tabel 4. Biogasanlæg Princip Koncept Teknologi Årsproduktion ca. 11 Nm3 biogas (90 % gylle, 10 % højtørstof biomasse) Ingen lagring af biomasse Lagring af biomasse Lagring af biogas Lagring af biomasse Omkostning til højtørstof biomasse pr. ton Scenario 250,- kr. 0 Lagres eksternt 250,- kr. 1 0,- kr. 2 Lokalt lager Lavtrykslager 250,- kr. 3 Opgradering og Fjernlager injeksering i naturgasnettet 250,- kr. 4 Ekstra reaktortank (opholdtid ,- kr. 5 dag/vinter) Tabel 4. Lagringskoncepter og reference for modelanlægget På baggrund af den i scenario 1, 2 og 5 opnåede sæsonforskydning i biogasproduktionen, er det i scenario 3 og 4 beregnet, hvor meget gas der skal lagres, hvis der skal opnås den samme sæsonvariation ved lagring af gas i lavtrykslager eller kommerciel lagring via naturgasnettet ved jævn biomassetilførsel over året, se Figur 3.

16 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side Reference: Ingen sæsonlagring - jævn gasproduktion over året I referencescenariet tilsættes biomassen jævnt hen over året 10, hvilket ud fra et investerings- og processynspunkt er optimalt, da anlæggets kapacitet udnyttes fuldt ud. Ligeledes giver det procesmæssigt den mest stabile gasproduktion og færrest gener i form af fx skumning. Gasproduktionen vil i dette scenario være 11,8 mio. m 3 biogas, hvoraf ca. 1 mio. m 3 bruges i gaskedel til procesopvarmning 11. Der kan således sælges 10,8 mio. m 3 biogas. En alternativ overvejelse har været at anvende en gasmotor til produktion af procesvarme. Elproduktionen fra gasmotorer vil generere en separat indtægt til biogasanlægget. Den herefter beregnede produktionspris for biogassen vil således være påvirket af den elindtægt, der indregnes for biogassen. For at opnå en biogasproduktionspris, der er påvirket mindst muligt af andre faktorer end strategi for sæsonlagring, er det valgt at antage, at der anvendes en biogaskedel til procesopvarmning. 3.2 Scenario 1, 2 og 5: Sæsonvariation ved tilsætning af biomasse Husdyrgødning produceres jævnt over hele året, og vil ved lagring miste sit gaspotentiale. Det er derfor ikke relevant at sæsonregulere ved at lagre husdyrgødning. Biomasse med højt tørstofindhold, som fx ensileret enggræs fra lavbundsarealer, majs eller den faste fraktion af forsepareret husdyrgødning 12 mv., vil kunne anvendes til at øge gasproduktionen i vinterperioden. I et biogasanlæg med 90 pct. gylle og 10 pct. højtørstof biomasse, vil sidstnævnte bidrage med 40 pct. af gasproduktionen. I det følgende er det antaget, at højtørstof biomasse tilsættes i november, december, januar, februar, marts og forøges gradvist i august, september og oktober (se Figur 3). Højtørstof biomassen tilsættes gradvist af hensyn til tilvænning af processen til biomassen, da for hurtig tilsætning i indfødning af biomassen kan medføre fald i gasproduktionen samt skumning. 10 På de eksisterende biogasanlæg, der modtager organisk industriaffald, er der ofte en sæsonvariation svarende til de perioder, hvor leverandører af affald lukker produktionen ned i sommerferien og evt. fra en mindre nedgang i tilførsel af kvæggylle i de måneder, hvor malkekøerne er på græs. 11 Det er valgt, at anvende en biogaskedel i stedet for en halmkedel, som anvendt i Energistyrelsens notat fra maj Da det vurderes, at halmprisen på sigt vil blive påvirket af anvendelse til fx 2. generations bioethanol (Søren Tafdrup har anvendt en halmpris på 0,4 kr./kg halm, hvilket er under den aktuelle halmpris på ca. 0,5 kr./kg halm til kraftvarmeproduktion). En halmkedel kræver en større investering end en gaskedel, og vil driftsmæssigt kræve særskilt bemanding, hvad enten der vælges døgndrift eller daglig start/stop. 12 Gasproduktionen fra forsepareret svinegylle ligger under den antagne biogasproduktion fra højtørstof biomasse i denne rapport (85 m 3 metan /ton højtørstof biomasse). Erfaringen fra Morsø Biogasanlæg, der behandler svinegylle og gyllefibre, er at gasproduktionen fra gyllefibre er på 26 m 3 metan / ton input (28 pct. TS). Kilde personlig kommunikation Kim Paamand, Gascon.

17 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 15 Figur 3. Variation i indfødning af højtørstof biomasse og gasproduktion i scenario 1, 2 og 5 I scenario 0, 3 og 4 antages at både indfødning af biomasse og gasproduktionen er jævn (kun gasproduktionen er vist - lyseblå linje). Gassalget svarer til gasproduktionen i scenarierne 0, 1, 2 og 5 (den mørkeblå linje). Sæsonvariation for et tons/dag biogasanlæg tons input/måned Biogasprouktion m3/måned jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec - Kvæggylle 9% TS Svinegylle 4,5% TS Biomasse 25% TS Biomasse i alt Biogasproduktion m3 sæson (sce. 1,2,5) Biogasproduktion m3 jævn (sce. 0,3,4) Biogasanlæggets kapacitet udnyttes således ikke fuldt ud i sommermånederne og belastes hårdere/overudnyttes i vinterperioden. Dette reducerer den hydrauliske opholdstid (HRT) fra 17 til 15,5 dage (svarende til 10 pct. reduktion i forhold til designgrundlag), og i sommerperioden øges den til 18,9 dage (svarende til 10 pct. forøgelse i forhold til designgrundlag). Ved at forkorte opholdstiden udnyttes biogaspotentialet ikke fuldt ud. Ved en reduktion af opholdstiden med 10 pct. er det vurderet 13, at den opnåede gasproduktion fra højtørstof biomassen falder med 5 pct. Total set reduceres biogasproduktionen med ca. 2 pct. I scenarium 5 forøges biogasanlægget med en ekstra reaktortank, hvormed biogasproduktionen ikke reduceres i forhold til scenarie 0. Den årlige biogasproduktion, der kan sælges, falder fra ca. 10,8 mio. m 3 biogas til 10,5 mio. m 3 biogas, når produktionen går fra konstant til årstidsvarieret i scenario 1 og 2. I scenario 1 er det antaget, at al højtørstof biomasse købes og leveres løbende i vinterhalvåret til 250,- kr./tons. I scenarie 2 antages, at al højtørstof biomasse modtages løbende i vinterhalvåret til 0,- kr./tons. 13 Personlig kommunikation med Henrik B. Møller, Senior forsker, Århus Universitet

18 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side Scenario 3: Lagring af gas i lavtrykslager På baggrund af den i scenario 1 og 2 opnåede sæsonforskydning i biogasproduktionen er det i scenario 3 og 4 beregnet, hvor meget gas der skal lagres, hvis der skal opnås den samme sæsonvariation som i scenario 1 og 2. Det maksimale behov for lagring af gas vil forekomme i september med 1,88 mio. m 3 biogas svarende til ca MWh (se Figur 4), og lageret vil være tømt med udgangen af marts måned. I scenario 3 antages, at gassen lagres i et lokalt lavtrykslager. Figur 4. Behov for lagring af gas i scenario 3 og 4 ved energibehov svarende til sæsonvariationen i energisalg i scenario 1, 2 og 5 Gasproduktion og lagring af biogas MWh/måned MWh akkumuleret - (2.000) jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec - (2.000) (4.000) (4.000) Energiproduktion MWh Behov/træk fra lager MWh Energisalg MWh Gaslagring akkumuleret MWh Lavtrykslageret er forudsat opbygget som poser, og placeret i en hal for at beskytte poserne mod vind og vejr. Fyldningsgraden i poserne ændres i takt med biogasproduktionen og aftag af biogas fra lageret. Trykket i lagret svarer til trykket i rådnetankene, dvs. op til 9 millibar (jf. billede 1 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.).

19 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 17 Billede 1: Lavtrykslager i hal. Det er antaget, at lavtrykslageret er opbygget med 12 m høje poser. Ved lagring af 1,88 mio. m 3 biogas vil der således være behov for en hal på ca m 2 (15,6 ha), svarende til ca. 31 fodboldbaner. Det anses hverken for økonomisk realistisk eller praktisk gennemførligt at etablere et biogaslager af den størrelse. Dels vil det medføre meget store investeringsomkostninger i gasposer og lagerhal, dels vil der skulle træffes en række risikobegrænsende forhold ved oplagring af så meget gas på et sted, der blot vil fordyre projektet endnu mere. Dette scenario er derfor vurderet til ikke at være realistisk, og er ikke medtaget i de videre beregninger. Ved sæsonlagring af gas regnes derfor kun videre på kommerciel lagring af biogas via naturgasnettet i scenario Scenario 4: Kommerciel lagring af biogas via naturgasnettet I scenario 4 undersøges muligheden for at lagre gassen kommercielt via naturgasnettet. Biogassen vil i det lokale naturgasnet fortrænge naturgas, hvilket medfører et øget behov for lagring af naturgas, som i sommermånederne. Om sommeren lagres naturgassen i underjordiske lagre, dvs. naturgaslagrene i Ll. Thorup og Stenlille (se billede 2). Gassen i det underjordiske lager komprimeres til 200 bar. Biogassen skal opgraderes inden den injiceres i det lokale naturgasnet. Der er indregnet en omkostning til fjernelse af CO 2 ved hjælp af Pressure Swing Adsorption (PSA) teknologien 14 samt transmission, lager (inkl. variabel injektion/udtræk) og distribution. 14 Driftsomkostninger oplyst af Carbotech, baseret på Biogas til nettet, maj 2009, DGC.

20 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 18 Billede 2: Underjordisk naturgaslager, som det ser ud i Ll. Thorup. I dette scenario er det antaget, at al biogasproduktion, der ligger over biogassalget i månederne april-september (se Figur 4), opgraderes og injiceres i naturgasnettet. Handel med gas via naturgasnettet er baseret på kommercielt modflow (back haul), og derfor vil den injicerede mængde biogas kunne handles kommercielt på samme vilkår, som al anden gas i naturgasnettet. Biogassen vil også få adgang til naturgassystemets infrastruktur, hvilket indebærer, at biogassen i princippet lagres kommercielt på ubestemt tid, hvorefter den kan udtrækkes hos en hvilken som helst gaskunde, der er tilsluttet naturgasnettet. Prisen for brug af gaslagrene bestemmes ved årlige auktioner. Lagerpriser fra auktioner i 2010 er vist i Tabel 5. Tabel 5. Auktionspriser i 2010 for leje af kommercielle lagre til naturgas i Danmark Lagerejer Periode Volumenkapacitet Auktionspris Energinet.dk 1-5-årig 700 4,70 øre/kwh Energinet.dk 1-årig 200 5,75 øre/kwh Energinet.dk 1-årig ,75 øre/kwh DONG Storage 1-årig 700 3,90 øre/kwh DONG Storage 10 mdr ,70 øre/kwh Typisk foregår lagringen i højtrykslageret i sommermånederne med udtræk i vintermånederne, svarende til det behov der vil være for lagring og træk fra lager. 3.5 Scenario 5 Sæsonvariation ved tilsætning af biomasse stor reaktor I scenario 5 antages, at der sker en sæsonvariation i tilsætning af biomasse, således at højtørstof biomasse anvendes til at øge gasproduktionen i vintermånederne. Biogasanlægget er bestykket med en ekstra reaktortank på m 3, således at der i alt er 5*4.500 m 3 reaktortanke. Dette medfører, at den hydraliske op-

21 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 19 holdstid stiger fra 17 dage i scenario 0 til 19 dage i vintermånederne i scenario 5, hvormed den opnåede gasproduktion, der kan sælges, bibeholdes på 10,8 mil m 3 biogas/året. I denne rapport er det af hensyn til biomassesammensætningen valgt at benytte m 3 reaktortanke, som den maksimale reaktorstørrelse, da blandingen af gylle og højtørstof biomasse, hvor viskositen er høj (fx påvirker stivelsen i majsensilage vikositeten i gylle) og erfaringen har vist, at nye biomassesammensætninger ofte giver nye udfordringer for det anvendte udstyr. Jo større reaktortanken er, jo større vil der være driftsmæssige udfordringer i at håndtere driftsmæssige uregelmæssigheder og det vil være svært at tømme reaktortanken helt. I scenariet forudsættes, at højtørstof biomassen koster 250,- kr./ tons. De samlede driftsomkostninger svarer til driftsomkostningsniveauet i scenarium 1.

22 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 20 4 DRIFTSØKONOMISK ANALYSE Det analyserede biogasanlæg behandler tons biomasse pr. dag svarende til tons biomasse pr. år. I analysen er der taget udgangspunkt i, at biogasanlægget modtager ca. 90 pct. gylle og 10 pct. anden biomasse. Dette svarer til Energistyrelsens model for et biogasanlæg, som behandler tons per dag. Gasproduktionen er vurderet på linje med Energistyrelsens beregning til ca. 11 mio. m 3 biogas per år (65 pct. metan). De største biogasanlæg i Danmark behandler pt tons biomasse pr. år. Biogasanlægget, der er taget udgangspunkt i, er således 80 pct. større end de eksisterende biogasanlæg. Der vil være nogle stordriftsfordele ved at etablere et biogasanlæg af en sådan størrelse. Størrelsen af disse er estimeret med udgangspunkt i driftsomkostninger på de største eksisterende biogasanlæg 15. Transportomkostningerne vil imidlertid blive større, idet biogasanlægget er baseret på 90 pct. gylle, og således skal hente husdyrgødning i et større opland. I stedet for at antage, at biogasanlægget selv investerer i og står for driften af køretøjer til at afhente husdyrgødning, er det valgt at tage udgangspunkt i, at transporten udliciteres. Hermed har vognmandsfirmaet ansvaret for ansættelse af chauffør samt investering i og vedligehold af køretøjer. Prisen er indhentet med baggrund i, at husdyrgødningen skal hentes inden for en radius af 20 km Forudsætninger for den driftsøkonomiske analyse I den driftsøkonomiske analyse regnes med følgende forudsætninger i samtlige scenarier: Rente på 6 pct. realt pr. år årig levetid for anlægget 2010-prisniveau 15 Baseret på regnskaber fra LinkoGas, Lemvig og Thorsø biogasanlæg. 16 Pris vurderet på baggrund af tilbud fra Dansk Tanktransport A/S til et konkret projekt. 17 Umiddelbart kan 6 pct. synes lavt. NIRAS har dog udført flere analyser af bioenergiprojekter, hvor der ønskes anvendt en rente på 6 pct. eller lavere. Valget af det lave renteniveau skal endvidere ses i det lys, at landmændenes forrentning traditionelt er meget lav.

23 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 21 Da formålet med analysen er at beregne en driftsøkonomisk produktionspris, tager analysen ikke højde for afregningsvilkårene, herunder energipriser og støttemuligheder for den solgte el og varme. Der tages dog højde for, at det ifølge Grøn Vækst er muligt at opnå et anlægstilskud på 20 pct. af anlægsudgiften i perioden Investering Der er i investeringerne taget udgangspunkt i, at biogassen sælges ab biogasanlæg, dvs. at der ikke er medtaget anlægsudgift til gasledning og fx gasblæser til videre transmission af biogas i scenario 1 og 2 og opgraderet biogas i scenario 4. Anlægsinvesteringen i scenario 0, 1 og 2 er 83,5 mio. kr. (sæsonvarieret biomasse tilsætning), 107,4 mio. kr. i scenario 4 (kommerciel lagring af opgraderet biogas via naturgasnettet) og 89,7 mio. kr. i scenario 5. Anlægsinvesteringerne er udspecificeret i nedenstående

24 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 22 Tabel 6. Anlægsinvesteringerne er estimeret på baggrund af priser indhentet af Scenario 0,1 og 2 Scenario 4 Scenario 5 Beskrivelse/kapacitet Tankvogn - - Er udliciteret og indgår i driftsudgifterne Brovægt stk. Fortank stk. a netto m³ (ca. 5 dages opholdstid) Rådnetanke m³, opholdstid 17 dage, 4x4.500 m³ reaktorer (Sce. 5*4.500 m 3 ) Efterlager betontanke x 5000 m³ (ca. 10 dages opholdstid) Hygiejniseringsmodul m³, til 100 t/d biomasse/affald Modtag af tipbart biomassning 1x800 m³ mixtank med låg, lemme og coat Læsse-, losse- og vaskehal 500 m², kr/m² Gasrensning Kapacitet 1600m³/h Lugtbehandling Kemisk filter, luftskifte 6 x pr time inkl. klimaskærm. Varmegenindvinding gylle Genindvinding af 40 C Gaslager m³ placeret på fundament, (4 t gasproduktion) Gasfakkel stk. (Kapacitet: 1,25 x max gasproduktion) Gaskedel procesvarme Gaskedel kw, inkl. procesvarmeanlæg Bygning til kedel m² bygning a kr/m² Bygning gasopgradring m² bygning a kr/m² Køb traffo stk. Gasopgradering fjernelse af CO 2 gas/time Carbotech kapacitet op til 1350 m³ bio Net injection, odorisering, metanreduktion gas/time Carbotech kapacitet op til 1350 m³ bio Nye bygninger og anlæg 500 m² bygning (9.000 kr./m²), m² mv. asfalt (500 kr./m²) SRO-anlæg El og kabler er delt ud på ovenstående poster Diverse teknik Diverse vand-, gylle-, gas- og varmerør mv. Køb af grund ( m²) Samlet investering Projektering % af samlet investering Diverse anlægsomkostninger Diverse 5 % til uforudsete Total Anlægsstøtte * Total med støtte % af samlet investering 5 % af investering

25 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 23 NIRAS for nøglekomponenter og erfaringspriser fra ombygning af eksisterende anlæg. Det vurderes, at det valgte anlægsdesign maksimalt vil kunne håndterer op til 20 pct. af biomasse som majsensilage. Hvis anlægget skulle modtage mere majsensilage eller lignende biomasse vil det være nødvendigt at vurderer opholdstid, størrelse på omrører, pumper mv. Fælles for scenario 0, 1, 2, 4 og 5 er, at der etableres et lager, som kan rumme 4 timers gasproduktion.

26 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 24 Tabel 6: Anlægsinvesteringer. Scenario 0,1 og 2 Scenario 4 Scenario 5 Beskrivelse/kapacitet Tankvogn - - Er udliciteret og indgår i driftsudgifterne Brovægt stk. Fortank stk. a netto m³ (ca. 5 dages opholdstid) Rådnetanke m³, opholdstid 17 dage, 4x4.500 m³ reaktorer (Sce. 5*4.500 m 3 ) Efterlager betontanke x 5000 m³ (ca. 10 dages opholdstid) Hygiejniseringsmodul m³, til 100 t/d biomasse/affald Modtag af tipbart biomassning 1x800 m³ mixtank med låg, lemme og coat Læsse-, losse- og vaskehal 500 m², kr/m² Gasrensning Kapacitet 1600m³/h Lugtbehandling Kemisk filter, luftskifte 6 x pr time inkl. klimaskærm. Varmegenindvinding gylle Genindvinding af 40 C Gaslager m³ placeret på fundament, (4 t gasproduktion) Gasfakkel stk. (Kapacitet: 1,25 x max gasproduktion) Gaskedel procesvarme Gaskedel kw, inkl. procesvarmeanlæg Bygning til kedel m² bygning a kr/m² Bygning gasopgradring m² bygning a kr/m² Køb traffo stk. Gasopgradering fjernelse af CO 2 gas/time Carbotech kapacitet op til 1350 m³ bio Net injection, odorisering, metanreduktion gas/time Carbotech kapacitet op til 1350 m³ bio Nye bygninger og anlæg 500 m² bygning (9.000 kr./m²), m² mv. asfalt (500 kr./m²) SRO-anlæg El og kabler er delt ud på ovenstående poster Diverse teknik Diverse vand-, gylle-, gas- og varmerør mv. Køb af grund ( m²) Samlet investering Projektering % af samlet investering Diverse anlægsomkostninger Diverse 5 % til uforudsete Total Anlægsstøtte * Total med støtte % af samlet investering 5 % af investering

27 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 25 *: Det er forudsat, at der kun gives anlægsstøtte til selve biogasanlægget. Anlægsstøtten er derfor ens i scenarierne 0, 1, 2 og 4, da der ikke kan opnås anlægsstøtte til gasopgraderingsanlæg. 4.3 Driftsomkostninger og besparelser for biogasanlægget Fælles for de fem scenarier er, at driftsomkostningerne til administration, transport, personale, forsikringer samt el og forbrugsstoffer er 18,5 mio. kr. årligt, se Tabel 7. I scenario 0, 1, 4 og 5, hvor der købes højtørstof biomasse, er der herudover en årlig omkostning på 9,1 mio. kr. til energiafgrøder, som her er antaget at være majsensilage til 250,- kr./tons. De samlede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger er dermed 27,7 mio. kr. I scenario 2 er prisen for højtørstof biomasse antaget at være 0,- kr./tons, hvormed de samlede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger er 18,5 mio. kr. I scenario 4 opgraderes 1,8 mio. m 3 biogas og lagres kommercielt via naturgasnettet. Der er en omkostning forbundet til opgradering på 0,6 mio. kr. årligt 18. Der er taget udgangspunkt i et Pressure Swing Adsorption (PSA) opgraderingsanlæg, hvor driftsomkostningerne er tæt på lineær i forhold til biogasflowet gennem opgraderingsanlægget. PSA-anlægget har kapacitet til at kunne opgradere hele den producerede biogasmængde per time. Effektivt benyttes det kun ca. 64 dage pr. år. Ved opgradering af biogas og injektion i naturgasnettet vil der endvidere være udgifter til transmission 19, lager 20, 21 og distribution 22. Transmission, lager og distribution beløber sig for 1,8 mio. m 3 biogas (svarende til ca MWh) til 1,3 mio. kr. De samlede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger er dermed 30,0 mio. kr. 18 Oplysninger fra Carbotech, baseret på rapporten Biogas til nettet, maj 2009, Dansk Gasteknisk Center 19 Transmissionsomkostningen er beregnet som et gennemsnit af Energinet.dks prognosen for årene Prisen for lagerleje i de to danske lagre har på auktioner i 2010 varieret mellem 3,7-5,75 øre/kwh og det vægtede gennemsnit har været 3,93 øre/kwh. Prisen er her indregnet med 3,9 øre/kwh. 21 Pris for variabel injection. Dong Energy (2010). 22 HNG/Naturgas Midt Nord (2010).

28 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 26 Tabel 7: Årlige driftsomkostninger, 1.000,- kr. Scenario 0, 1 og 5 Scenario 2 Scenario 4 Indkøb af energiafgrøder El og forbrugsstoffer Transmission, lager, distribution Vedligehold, biogasanlæg (sce. 4 også opgradering) Transport af biomasse (udliciteres) Opgradering Personaleomkostninger biogasanlæg inkl. vagtordning Forsikringer, anlægget Bestyrelse Revision Gødningsadministration Kontor og anden administration Omkostninger i alt Potentielle indtægtskilder for biogasanlægget pga. besparelser hos landmanden De landbrug, som leverer gylle til biogasanlægget, opnår besparelser som følge af biogasproduktionen i forbindelse med: 1. Gyllelagring og transport 2. Forbedret gødningsværdi Ad 1. Besparelserne ved gyllelagring opstår, idet landmanden får færre omkostninger til opbevaring af gylle. I praksis vil besparelsen være meget afhængig af den enkelte landmands driftsvilkår, men er i særdeleshed relevant i forbindelse med besætningsudvidelser, hvor etablering af ny lagerkapacitet er nødvendig samt ved overførelse af overskydende afgasset gylle. Når den afgassede gylle bringes tilbage til landmanden, kan den leveres tilbage alt efter landmandens ønsker, f.eks. i tanke ved udbringningsstedet frem for ved gården. Herved kan landbrugets omkostninger til udbringning blive reduceret. De seneste års strukturudvikling, hvor produktionen af kvæg og svin er blevet koncentreret, kan medføre et større besparelsespotentiale. Værdien af gyllelagring og transportbesparelser er baseret på oplysninger i FØIs rapport Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg (Fødevareøkonomisk Institut 2002) og opskrevet til 2010-priser. Ad 2. Afgasning af gyllen øger udnyttelsesgraden for næringsstofferne. Værdien af den forbedrede gødningsværdi er opgjort på baggrund af prisen på handels-

29 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 27 gødning, og forudsætter således, at landbruget er villig til at betale biogasanlægget for værdien af disse besparelser dvs. at værdien af besparelserne kan tælle som en indtægt i biogasanlæggets regnskab. I Tabel 8 vises en opgørelse over de samlede besparelser, og dermed hvor meget biogasanlægget kan forvente at få i indtægt fra de landmænd, som leverer til anlægget. Besparelserne er uafhængige af det valgte scenario. Det ses, at biogasanlægget årligt vil kunne modtage 1,7 mio. fra de landmænd (ca. 5 kr./t gylle), som leverer gylle til anlægget. Tabel 8: Værdi af besparelser for landbruget og dermed potentiel indtægt for biogasanlægget. Værdi pr. tons Tons pr. år Værdi i alt, kr. Gyllelagring 1, Transportbesparelse 0, Øget gødningsværdi 2, Total Anm.: Transportbesparelsen, som følge af, at biogasanlægget kan levere den afgassede gylle til decentrale tanke hos landmanden. Landmanden vil dermed kunne opnå en besparelse i form af mindre kørsel i forbindelse med udbringning. 4.4 Produktionspris pr. m 3 gas I det følgende præsenteres produktionsprisen med og uden værdien af besparelserne for landmanden. Årsagen hertil er, at besparelsespotentialet varierer meget, alt afhængig af den enkelte landmands karakteristika. Produktionsprisen, som ses i

30 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 28 Tabel 9 viser prisen opgjort: pr. m 3 biogas (65 pct. metan, 23,32 MJ/m 3 ) pr. kwh biogas (65 pct. metan, 23,32 MJ/m 3 )

31 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 29 Tabel 9: Produktionsomkostninger for de 4 scenarier med og uden indtægt fra landmandens besparelser. Kr./Nm 3 biogas Kr. / kwh biogas Scenario 0: Jævn tilsætning over året med tilsætning af højstof biomasse (250,- kr./ton). Inkl. værdi 2,96 0,46 Ekskl. værdi 3,12 0,48 Scenario 1: Sæsonvariation med tilsætning af højstof biomasse (250,- kr./ton) Inkl. værdi 3,03 0,47 Ekskl. værdi 3,19 0,49 Scenario 2: Sæsonvariation med tilsætning af højstof biomasse (0,- kr./ton) Inkl. værdi 2,16 0,33 Ekskl. værdi 2,32 0,36 Scenario 4: Lagring i naturgasnet, tilsætning af højstof biomasse (250,- kr./ton) Inkl. værdi 3,38 0,53 Ekskl. værdi 3,54 0,54 Scenario 5: Sæsonvariation med tilsætning af højstof biomasse og større reaktor Inkl. værdi 3,02 0,46 (250,- kr./ton) Ekskl. værdi 3,17 0,49 Figur 5 sammenstiller produktionsprisen for de enkelte scenarier. Det ses, at scenario 2 har den laveste produktionspris uanset om der tages højde for besparelser eller ej. Dette skyldes, at der i dette scenario ikke betales for højtørstof biomasse. I figuren er biogasprisen vist for kr./nm 3. Billedet er det samme såfremt prisen opgøres pr. kwh biogas. Figur 5: Produktionsprisen for biogas (kr./m 3 ) i de enkelte scenarier. 4,00 Kr./N m3 biogas 3,50 3,00 Inkl. besparelser Eksl. Besparelser 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 - Scenario 0: Jævn tilsætning, 250 kr./ton Scenario 1: Sæsonvariation, 250 kr. Scenario 2: Sæsonvariation, 0 kr. Scenario 4: Lagring i naturgasnet, 250 kr. Scenario 5: Sæsonvariation, 250 kr., Stor reaktor

32 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 30 Tabel 10: Merproduktionsomkostning mellem scenario 0 og de fire øvrige scenarier eksklusiv besparelser for landmanden. Difference mellem scenario Kr. Nm 3 biogas Kr. /kwh biogas 0 (jævn / 250,- kr/t) og 1 (sæson / 250,- kr./t) 0,07 0,01 0 og 2 (sæson / 0,- kr./tons) - 0,80-0,12 0 og 4 (sæson opgrad. /250,- kr./t) 0,41 0,06 0 og 5 (sæson, stor reaktor /250,- kr./t/) 0,05 0,002 1 (sæson/250,- kr./t) og 4 (sæson opgrad/250,- kr./t) 0,34 0,05 Anm.: Forskellen er uafhængig af om værdien af besparelser medtages eller ej. Tabel 10 viser, hvor meget produktionsprisen stiger pr. m 3 gas, når gasproduktionen sæsonreguleres. Dette er et udtryk for den gevinst, sæsonreguleringen skal give på afsætningssiden for at modsvare den meromkostning, det giver. Dvs. at meromkostningen ved produktionen af biogas som minimum skal kunne dækkes af den øgede værdi som det opnås ved fx at forskyde varmeproduktionen. I Tabel 10 ses, at såfremt der foretages sæsonvariation ved at tilsætte biomasse i vinterperioden, så vil det give anledning til en meromkostning på 0,05 kr./ m 3 biogas. Dette svarer til et indtægtstab for biogasanlægget på ca ,- kr., hvis prisen på biogassen antages at være den samme uanset om der sæsonreguleres eller ej eller den øgede værdi som et mersalg af fx varme skal kunne generer. Såfremt det er muligt at få højstof biomassen gratis, falder produktionsprisen med 80 øre pr. m 3 biogas i forhold til referencescenariet. Såfremt en del af gassen opgraderes og lagres kommercielt via naturgasnettet (1,88 mio. m 3 biogas) og den resterende del ikke opgraderes og afsættes traditionelt, øges produktionsomkostningen med 41 øre pr. m 3 biogas. Ved jævn tilsætning af højtørstof biomasse over sommeren vil biogasanlægget i højre grad have mulighed for at kunne modtage højtørstof biomasse, der er billigere end 250,- kr./tons fx overskuds-/fordærvet foder, nyhøstede biomasser mv., Anlægget vil kunne modtage op til 100 tons/dag uden forudgående ensilering eller når biomassen er til rådighed i sommerperioden. Produktionsprisen for biogas på en given lokalitet vil i høj grad være påvirket af: Hvor meget højtørstof biomasse, der findes lokalt, der er billigere end 250,- kr./tons Hvor meget biogas, der kan anvendes lokalt til kraftvarmeproduktion eller hvor meget der evt. skal opgraderes og sælges via naturgasnettet Hvor meget af højtørstof biomassen der kan tilsættes jævnt hen over året

33 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 31 Det primære biomassepotentiale til biogas i Danmark er gylle og energiafgrøder, og prisen for at producere biogas kan derfor forventes at ligge tættere på produktionsprisen pr. m 3 i scenarierne 0 og 1 (3,19 kr/m 3 biogas), hvor al biomasse købes til 250,- kr./tons. Det koster 0,34 kr/m 3 biogas mere, at opgradere biogas og lagre den kommercielt via naturgasnettet end at tilsætte højtørstof biomasse i vinterhalvåret (differencen mellem scenario 1 og 4). De lokale afsætningsmuligheder for biogas vil afgøre, hvilken af de tre løsninger eller kombinationer heraf det enkelte biogasanlæg kan eller vil vælge. 4.5 Betydning af energiafgrøder og potentialet herfor Tilsætning af energiafgrøder er en forudsætning for at gasudbyttet bliver tilstrækkelig stort til at investeringen kan forrentes. Jo større andel energiafgrøder desto større gasproduktion. Energiafgrøder er imidlertid forbundet med en omkostning dvs. de samlede driftsomkostninger øges jo større andel energiafgrøder, som tilsættes. I det følgende tages udgangspunkt i scenarium 5, dvs. at højtørstof biomasse anvendes til at øge gasproduktionen i vintermånederne. Den samlede produktionspris pr. m 3 biogas vurderes ved forskellige andele tilsat energiafgrøde. Produktionsprisen er vist i Figur 6 for 0 til 20 pct. tilsat energiafgrøde (målt i tons). I henhold til Grøn Vækst er det højst tilladt at tilsætte 25 pct. i m 3 og da majsensilage vejer 0,8 ton/m 3 svarer 25 pct. i m 3 til 20 pct. input af majsensilage i tons. Af Figur 6 fremgår at produktionsomkostningen pr. m 3 biogas er 3,76 kr. såfremt der ikke tilsættes energiafgrøde til biogasanlægget. Over 2/3 af de samlede produktionsomkostninger udgøres af faste driftsomkostninger dvs. omkostninger til transport, el og forbrugsstoffer, mm. Såfremt energiafgrøder tilsættes falder produktionsomkostningen pr. m 3 biogas. Gasudbyttet øges fra 6,8 m 3 biogas til 8,7 mio. m 3 biogas, når der tilsættes 5 pct. energiafgrøde. Samtidig øges de samlede produktionsomkostninger med 4,6 mio. kr., som netop er omkostningen til køb af energiafgrøde. Det betyder, at produktionsprisen pr. m 3 biogas ved 5 pct. energiafgrøde bliver 3,43 kr. Af denne pris udgør 60 pct. faste driftsomkostninger, 15 pct. omkostninger til energiafgrøde og de resterende 25 pct. kapitalomkostninger.

34 Biogas drifts- og samfundsøkonomisk analyse Side 32 Figur 6: Produktionspris pr. m3 biogas. Som supplement til scenario 2 er det endvidere undersøgt hvilken betydning varierende priser på energiafgrøder har på produktionsprisen på biogas. Konkret er der set på, hvor meget en halvering (dvs. 125,- kr./ton) eller en 50 pct. forøgelse (dvs. 375,- kr./ton) af prisen på energiafgrøder vil betyde. Resultatet fremgår af

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Energinet.dk Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Energinet Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Denne

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Hvordan ser Energinet.dk på biogassen?

Hvordan ser Energinet.dk på biogassen? Hvordan ser Energinet.dk på biogassen? Gastekniske dage 11. maj 2010 Knud Boesgaard Agenda Hvorfor interesserer Energinet.dk sig for biogas? Biogaspotentialet i Danmark Hvad kan gasnettet tilbyde biogassen?

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Bionaturgas Danmark A/S Natur- og Erhvervsstyrelsen 39 mio. kr. Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a.

Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Bionaturgas Danmark A/S Natur- og Erhvervsstyrelsen 39 mio. kr. Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Bionaturgas Holsted er et projekt opstartet af landmandsforeningen Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Foreningen har siden 2008 arbejdet på planerne om et biogasanlæg og indgik i 2013 en aftale med Bionaturgas

Læs mere

Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE AF BIOGASPRODUKTION

Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE AF BIOGASPRODUKTION Energinet.dk Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE AF BIOGASPRODUKTION Marts 2010 Energinet Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE AF BIOGASPRODUKTION Marts 2010 Denne rapport er udarbejdet

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Fjernvarme Fyns bemærkninger har samme inddeling som NGF s høringssvar.

Fjernvarme Fyns bemærkninger har samme inddeling som NGF s høringssvar. NOTAT Projekt Fjernvarme Fyn - Projektforslag Faaborg-Midtfyn Kunde Fjernvarme Fyn Notat nr. 2 Dato 2013-10-11 Til Faaborg-Midtfyn Kommune Fra Søren Vesterby Knudsen Kopi til Peer Andersen, Fjernvarme

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

www.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3

Læs mere

Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig

Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. (+45) 96 82 04 00 Fax (+45) 98 39 24 98 E-mail: planenergi@planenergi.dk Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig Hovedrapport Juni 2009 F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

RAPPORT. Øget produktion og anvendelse af biogas i Danmark. Rammebetingelser og tekniske forudsætninger. Projektrapport Maj 2009

RAPPORT. Øget produktion og anvendelse af biogas i Danmark. Rammebetingelser og tekniske forudsætninger. Projektrapport Maj 2009 Øget produktion og anvendelse af biogas i Danmark Rammebetingelser og tekniske forudsætninger Projektrapport Maj 2009 Deltagere: - Energistyrelsen - Energinet.dk - Naturgas Midt-Nord/HNG - DONG Energy

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for biogas

Oversigt over støtteregler mv. for biogas NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for biogas Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende støtteregler for biogas. Afregningsreglerne i dette notat er angivet

Læs mere

Formålet med dette notat er at belyse hvordan biogassen bedst kan anvendes. Der er således undersøgt følgende alternativer for biogasudnyttelse:

Formålet med dette notat er at belyse hvordan biogassen bedst kan anvendes. Der er således undersøgt følgende alternativer for biogasudnyttelse: Bilag til pkt. 4 NOTAT Projekt Udnyttelse af biogas fra Lynetten Kunde Lynettefællesskabet I/S Dato 2010-08-27 Til Torben Knudsen, Alice Saabye Fra Martin Hostrup 1. Baggrund I forbindelse med, at der

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Energiforligt eller energiforladt

Energiforligt eller energiforladt Temadag 2012 13. marts 2012 Energiforligt eller energiforladt - hvor står biogassen pt i energipolitikken? Bruno Sander Nielsen Biogas aktuelt og potentiale 13. marts 2012 Biogas - aktuelt og potentiale

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Gasselskabernes Rolle

Gasselskabernes Rolle Gasselskabernes Rolle Hvorfor skal Biogassen ind i naturgasnettet og Hvad bør kommuner og region gøre? 16 september 2014 Frank Rosager 23-09-2014 1 Indhold : 1.Hvorledes leveres biogas ud gennem naturgasnettet

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Lokal anvendelse af biogas kontra opgradering til naturgassystemet. En samfundsøkonomisk analyse

Lokal anvendelse af biogas kontra opgradering til naturgassystemet. En samfundsøkonomisk analyse Lokal anvendelse af biogas kontra opgradering til naturgassystemet En samfundsøkonomisk analyse Lokal anvendelse af biogas kontra opgradering til naturgassystemet. En samfundsøkonomisk analyse Udgivet

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

ØKO MINIBIOGAS ANLÆG. Notat

ØKO MINIBIOGAS ANLÆG. Notat ØKO MINIBIOGAS ANLÆG Notat AF SØREN GUSTAV RASMUSSEN AGROTECH DECEMBER 2013 INDHOLD 1. Baggrund for projektet... 3 2. biomasse grundlag... 3 Husdyrgødning... 3 Gylle/vandmængde... 4 Energiafgrøder... 4

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel university of copenhagen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel Publication date: 2013 Document

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Det danske biogassamfund

Det danske biogassamfund Biogasseminar afdækning af forsknings- og udviklingsbehov Energinet.dk 28. august 2008 Det danske biogassamfund - anno 2015 Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen leverandører Biogasfællesanlæg Gårdbiogasanlæg

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s RKSK Biogasnet ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august 2011 Baggrund Ringkøbing Skjern kommune har en vision: Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Opgradering af biogas TECHNOLOGY FOR BUSINESS

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk

Læs mere

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2

Læs mere

Biogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18.

Biogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18. Biogas til nettet Torben Kvist Jensen, DGC Biogas til nettet Faseopdeling af projekt Fase 1: Rammebetingelser for afsætning af biogas via gasnettet. Projektperiode 01.04.2008-31.12.2008. Fase 2: Opsætning

Læs mere

BIOGAS TIL TRANSPORT BIOMASSERESSOURCER PÅ SAMSØ TIL BIOGASPRODUKTION WP1

BIOGAS TIL TRANSPORT BIOMASSERESSOURCER PÅ SAMSØ TIL BIOGASPRODUKTION WP1 BIOGAS TIL TRANSPORT BIOMASSERESSOURCER PÅ SAMSØ TIL BIOGASPRODUKTION WP1 Gennemført med støtte fra Energistyrelsen EUDP September 2015 Titel: Biogas til transport Biomasse ressourcer til biogasproduktion.

Læs mere

Biogasopgradering. DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april Asger Myken

Biogasopgradering. DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april Asger Myken Biogasopgradering DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Overview/Elements/Text boxes Agenda Status og udformning af DONG Energys anlæg i Fredericia Markedsmodel og

Læs mere

Optimal udnyttelse af biogasressourcen ved hjælp af opgradering til naturgaskvalitet

Optimal udnyttelse af biogasressourcen ved hjælp af opgradering til naturgaskvalitet Optimal udnyttelse af biogasressourcen ved hjælp af opgradering til naturgaskvalitet Salling som eksempel Udarbejdet for Naturgas Midt-Nord PlanEnergi, Januar 29 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG RESUMÉ

Læs mere

Vurdering af projektforslag om biogas- og kraftvarmeanlæg

Vurdering af projektforslag om biogas- og kraftvarmeanlæg Vurdering af projektforslag om biogas- og kraftvarmeanlæg Vurdering af projektforslag om biogas- og kraftvarmeanlæg planlagt etableret i Faaborg-Midtfyn Kommune Ændringer: Dato Version Udført af Rettelser

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen 220 IFRO Rapport 220 Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts-

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Bilag 1: Tegningsmateriale

Bilag 1: Tegningsmateriale Bilag 1: Tegningsmateriale Bjerrevej Eksisterende husdyrbrug, Bjerrevej 116 Bilag 2: Procesforløb / Beregningsverifikation Procesforløb: Beregningsverifikation: Kunde: Sjoerd Ydema, Bjerrevej 116, Rødkærsbro

Læs mere

Biogasprojektet. På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan 65.000 ton / år 4.000.000 m 3 / år

Biogasprojektet. På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan 65.000 ton / år 4.000.000 m 3 / år Biogasprojektet På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan 65.000 ton / år 4.000.000 m 3 / år Svingödsel, 7 500 m3, varav 4 500 från WG Biomassa från Findus, 30 000 m3. Den består av slam

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Grønt lys for biogas

Grønt lys for biogas Årets Gaskonference 2014 13. november 2014 Grønt lys for biogas? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge 1 Grøn Gas Erhvervsklynge Består af en række erhvervsvirksomheder, forsyningsvirksomheder, kommuner og forskningsinstitutioner

Læs mere

Biogasutvecklingen i Danmark

Biogasutvecklingen i Danmark Årsmøde Biogas Syd, Malmø, 17. september 2013 Biogasutvecklingen i Danmark Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Biogas- Hvordan kommer man i gang?

Biogas- Hvordan kommer man i gang? Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept

Læs mere

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser. 16. december 2014

Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser. 16. december 2014 Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser 16. december 2014 Indledning En VVM-redegørelse skal påvise, beskrive og vurdere anlægsprojektets direkte, indirekte sekundære,

Læs mere

Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose

Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose Indhold Hvad vil det sige at opgradere biogas til naturgaskvalitet Krav

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

Perspektiver for biogasinvestering i 2015

Perspektiver for biogasinvestering i 2015 LandboSyd 24. marts 2015 Perspektiver for biogasinvestering i 2015 Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG Tyskland - Dynaheat HPE GmbH & Co. KG I mange år havde anlægsejeren tænkt på at udnytte gyllen fra sin bedrift til energiproduktion i kombination

Læs mere