Generelle bemærkninger Budget 2016

Transkript

1 Budgettet for 2016 blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober Budgetmaterialet indeholder: 1. Hovedoversigt til budget 2. Sammendrag af budget 3. Resultatoversigt til budget 4. Generelle bemærkninger 5. Bevillingsoversigt og specielle bemærkninger 6. Tværgående artsoversigt 7. Investeringsoversigt 8. Takstoversigt Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. februar 2015 budgetprocedure og tidsplan for budget 2016 samt overslagsårene Bevillingsniveauet for budget 2016 er nettobevillinger på hovedtemaniveau. Fagudvalget er ansvarlig for overholdelse af budgettet inden for hvert enkelt hovedtema. Hvis der forventes afvigelser mellem budget og forbrug på hovedtemaniveau forelægges sagen for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, der træffer de bevillingsmæssige beslutninger. Kun kommunalbestyrelsen meddeler bevillinger og tillægsbevillinger. Kommunalbestyrelsen har bemyndiget Økonomiudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden driftseller anlægsbevilling. Fagområderne er ansvarlige for overholdelse af budgettet under et hovedtema. Hvis der forventes afvigelser mellem budget og forbrug på deltemaerne inden for samme hovedtema, forelægges sagen for fagudvalget, der tager stilling til eventuel budgetomplacering mellem de enkelte deltemaer. Fagområderne og institutionerne er ansvarlige for overholdelsen af budgettet inden for de respektive deltemaområder. Hvis der forventes afvigelser mellem budget og forbrug inden for det enkelte deltema, således at deltemaets samlede budget stadig overholdes, kan der administrativt foretages budgetomplaceringer. Det forudsættes, at der alene er tale om budgetændringer af beregningsmæssig karakter, således at det politisk besluttede serviceniveau er uændret.

2 Fagudvalg Hovedtema Deltema (Bevillingsniveau) Børne- og Kulturudvalget 1. Børn og Unge 1.1 Dagtilbud 1.2 Skoler og skolefritidsordninger 1.3 Børn og unge med særlige behov 2. Fritid og Kultur 2.1 Idræt og fritid 2.2 Kultur 2.3 Fremtidens Borgerhus Social- og Sundhedsudvalget 4. Sundhed og Sygdom 4.1 Sundhed, forebyggelse og sygehuse 4.2 Pleje samt aktivitets- og botilbud 4.3 Genoptræning 5. Familier med særlige behov 5.1 Børn og unge med særlige behov 5.2 Voksne med særlige behov 6. Lovbestemte ydelser 6.1 Pensioner og personlige tillæg 6.2 Boligsikring og boligydelse 6.3 Øvrige sociale ydelser Teknik- og Miljøudvalget 8. Vores by 8.1 Veje og grønne områder 8.2 Rekreative områder 8.3 Kommunale ejendomme 8.4 Miljøforanstaltninger 8.5 Brandvæsen 8.6 Kollektiv trafik 9. Forsyningsvirksomheder 9.3 Renovation m.v. Økonomiudvalget 12. Organisation 12.1 Politisk organisation 12.2 Administrativ organisation 13. Arbejdsmarked 13.1 Ansættelser på særlige vilkår og produktionsskoleelever 13.2 Forsørgelsesydelser og løntilskud 13.3 Driftsudgifter, mentorstøtte, integration- og introduktionsforløb samt danskundervisning Økonomiaftalen for 2016 mellem regeringen og KL Hvert år indgår KL og regeringen en aftale om rammerne for næste års økonomi i kommunerne. Økonomiaftalen indgås samlet for alle kommunerne. Generelt KL og regeringen indgik økonomiaftalen for 2016 den 3. juli Som følge af folketingsvalget og regeringsskiftet blev aftalen indgået med ca. 1 måneds forsinkelse i forhold til det normale. Aftalen indebærer, at de aftalte niveauer for udgifter til service og anlæg i 2016 er lidt lavere end i Samtidig er finansieringstilskuddet videreført i 2016 og forhøjet med 0,5 mia. kr. til 3,5 mia. kr.

3 De kommunale serviceudgifter De kommunale serviceudgifter er fastsat til 237,4 mia. kr. i 2016 inklusive reguleringer som følge af DUT-princippet. Den fastsatte ramme er overordnet udtryk for, at niveauet for serviceudgifterne i 2016 reduceres med 0,5 mia. i forhold til Der er fastsat et betinget balancetilskud på 3,0 mia. kr. i tilknytning til servicerammen for Hvis kommunerne overskrider den aftalte ramme i budgettet eller i regnskabet for 2016 kan det statslige bloktilskud således blive reduceret med op til 3,0 mia. kr. Servicerammen aftales for kommunerne under et. Til hjælp for kommunernes budgetlægning beregner KL en teknisk serviceramme for hver kommune. Denne ramme er ikke forpligtende for den enkelte kommune, og tager f.eks. ikke hensyn til, at nogle kommuner har en betydelig fremgang i befolkningstallet. Den tekniske serviceramme for Vallensbæk Kommune er opgjort til 655,468 mio. kr. i Anlæg På anlægsområdet er de samlede udgifter fastsat til 16,6 mia. kr. i Der er tale om et fald på 900 mio. kr. i forhold til niveauet i Niveauet for anlægsudgifterne svarer dog til gennemsnittet for anlægsudgifterne i årene 2007 til 2015, hvis der ses bort fra 2010, hvor niveauet var særligt højt. Der er ikke fastsat et betinget bloktilskud for overholdelsen af niveauet for anlægsudgifterne, men KL og regeringen lægger stor vægt på, at kommunerne igennem indbyrdes koordination i budgetprocessen holder sig indenfor det aftalte niveau. KL beregner ikke en teknisk anlægsramme for hver enkelt kommune. Anlægsudgifterne svinger typisk betydeligt fra år til år i den enkelte kommune og er stærkt afhængig af lokale forhold som befolkningstilvækst og vedligeholdelsesstandard. Det vil derfor være vanskeligt fra centralt hold at foretage en fordeling af anlægsniveauet mellem de enkelte kommuner. Hvis Vallensbæks Kommunes andel af det fastsatte anlægsniveau beregnes ud fra kommunens andel af befolkningstallet på landsplan, kan kommunens andel af det aftalte anlægsniveau opgøres til 44,6 mio. kr. i Finansieringstilskud For at styrke kommunernes likviditet tilføres der som i årene 2013 til 2015 et særligt finansieringstilskud til kommunerne i Tilskuddet er i 2016 forhøjet med 0,5 mia. kr. til 3,5 mia. kr. 1,5 mia. kr. af tilskuddet fordeles mellem alle kommuner i landet efter befolkningstallet. Vallensbæk Kommunes andel af dette tilskud udgør 4,032 mio. kr. 2 mia. kr. af tilskuddet fordeles kun til kommuner, der vurderes at have særlige økonomiske udfordringer. Vallensbæk Kommune modtager ikke midler fra denne del af finansieringstilskuddet. Lånepuljer og særtilskud Kommunerne kan for 2016 ansøge om del i de følgende lånepuljer: 600 mio. kr. målrettet små kommuner med behov for større strukturelle investeringer. 200 mio. kr. til investeringer med effektiviseringspotentiale. 200 mio. kr. i en ordinær lånepulje på anlægsområdet. 500 mio. kr. til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Vallensbæk Kommune har søgt om del i lånepuljen målrettet små kommuner med behov for større strukturelle investeringer, den ordinære lånepulje og lånepuljen til styrkelse af

4 likviditeten. Social- og Indenrigsministeriet har bevilget en låneadgang på 9,0 mio. kr. fra puljen til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner og en låneadgang på 21,0 mio. kr. fra puljen målrettet små kommuner med behov for strukturelle investeringer. Social- og Indenrigsministeriet har givet afslag på ansøgningen om del i den ordinære lånepulje. Kommunerne kan for 2016 ansøge om tilskud fra de følgende særtilskudspuljer: 300 mio. kr. til vanskeligt stillede kommuner i hele landet. Af dette beløb er 50 mio. kr. reserveret til kommuner, som står i en særlig vanskelig situation som følge af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. 210 mio. kr. til vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet. 420 mio. kr. til kommuner, som i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer. Vallensbæk Kommune har ansøgt om tilskud fra puljerne til vanskeligt stillede kommuner i hele landet og i hovedstadsområdet. Social- og Indenrigsministeriet har givet afslag på begge ansøgninger. Særtilskud til integrationsudgifter Der vil i 2016 blive udbetalt et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. til kommunerne til dækning af merudgifter som følge af væksten i antallet af flygtninge. Der vil desuden blive udbetalt et investeringstilskud på 125 mio. kr. til dækning af udgifter til boliger til flygtninge. Der er således tale om en videreførelse i 2016 af de tilskud, der gælder for 2015, og som blev aftalt mellem regeringen og KL i januar Rammer for realisering af prioriteringsbidraget Det er en del af økonomiaftalen, at kommunerne igennem effektiviseringer skal tilvejebringe et omprioriteringsbidrag på 1 % årligt af serviceudgifterne. Bidraget udgør et beløb på 2,4 mia. kr. i 2016 stigende til 9,6 mia. kr. i Af dette beløb vil 1,9 mia. kr. i 2016 blive tilbageført til kommunerne til prioriterede indsatser på de borgernære velfærdsområder. For at give kommunerne mulighed for at realisere prioriteringsbidraget er der enighed mellem regeringen og KL om de følgende punkter: Kommunerne skal fortsat spille en stor rolle i forbindelse med reformer og fornyelse af den offentlige sektor. Samarbejdet mellem stat og kommuner skal fortsat være baseret på mål og rammestyring fremfor konkrete løsningsmetoder. Regeringen vil arbejde for, at prioriteringen af de kommunale velfærdsområder ikke sker i form af puljer. Konkret vil den såkaldte ældremilliard fra og med 2016 blive omlagt til at være en del af bloktilskuddet. Kommunerne skal således ikke længere ansøge om midler fra puljen. Regeringen vil i september 2015 drøfte konkrete forslag til markante regelforenklinger, der skal give kommunerne bedre styrings-, prioriterings- og effektiviseringsmuligheder. Det drejer sig konkret bl.a. om liberalisering af planloven og forenkling af beskæftigelseslovgivningen mv.

5 Det nære sundhedsområde Regeringen og KL er enige om, at der i samarbejde med Danske Regioner skal igangsættes et udvalgsarbejde, som skal udarbejde en samlet plan for udbygningen af det nære sundhedsvæsen. Formålet skal være en bedre ressourceudnyttelse på sundhedsområdet bl.a. ved at kommunerne kan aflaste sygehusvæsenet og færdigbehandlede patienter kan komme hurtigere tilbage til hverdagen. Sundhedsområdet skal desuden integreres tættere med de øvrige velfærdsområder såsom social-, ældre- og beskæftigelsesområdet.

6 Økonomisk status for budget 2015 Da budgettet for 2015 blev vedtaget, var det med en forudsætning om en kassebeholdning ved udgangen af 2014 på 59,8 mio. kr. og en kassebeholdning ved udgangen af 2015 på 54,0 mio. kr. Den faktiske kassebeholdning pr. 31. december 2014 var 67,5 mio. kr. Der er derfor de nedenstående ændringer i den forventede kassebeholdning ultimo Tillægsbevillingerne i 2015 er opgjort til og med september måned Kassebeholdning ultimo 2014 Overførsler fra 2014 til 2015 Tillægsbevillinger i 2015 Budgetteret likviditetsændring 2015 Forventet kassebeholdning ultimo ,5 mio. kr. -24,7 mio. kr. -0,3 mio. kr. -5,8 mio. kr. 36,8 mio. kr. På nuværende tidspunkt forventes der derfor 17,2 mio. kr. mindre i kassebeholdningen ultimo 2015 end forudsat ved budgetvedtagelsen. Økonomisk status for budget 2016 er udarbejdet med udgangspunkt i budgetoverslagsåret 2016 fra det vedtagne budget Overslagsårets lønbudgetter er fremskrevet med den sats, som KL har udmeldt. Derudover er der indarbejdet konsekvenser af vedtagne beslutninger i Kommunalbestyrelsen. I budgettet indgår også basiskorrektioner, som blandt andet tager udgangspunkt i befolkningsprognosen samt nye skøn. Desuden er der indarbejdet tekniske korrektioner vedrørende overførsler mellem udvalgene, som er udgiftsneutrale. Konsekvenserne af aftalen om kommunernes økonomi 2016 mellem regeringen og KL samt ændringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet er indarbejdet. Social- og Indenrigsministeriets udmelding af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag samt de statsgaranterede beløb for tilskud og udligning er ligeledes medtaget og sammenholdt med de skønnede beløb for det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag og tilhørende beløb for tilskud og udligning.

7 Budgettet for 2016 er i øvrigt baseret på følgende forudsætninger: Udskrivningsprocent samt beskatningsgrundlag Kommunerne har ved budgetlægningen valgfrihed mellem: At basere budgettet på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal mv. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb - også kaldet selvbudgettering. Eller at basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Det er frit for den enkelte kommune, hvilken metode kommunen vælger i det enkelte år. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2016 er beregnet ud fra hver enkelt kommunes udskrivningsgrundlag i 2013, som er opgjort pr. maj Ved beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2016 fremskrives det korrigerede udskrivningsgrundlag for 2013 med 10,1 procent for alle landets kommuner. Social- og Indenrigsministeriet udmeldte den 13. juli det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Det er for Vallensbæk Kommune på kr. Udskrivningsgrundlaget ved selvbudgettering er beregnet til kr. Statsgaranti og selvbudgettering Beløb i kr. Parametre Ved valg af statsgaranti Ved valg af selvbudgettering Forskel ved valg af selvbudgettering (+ = gevinst) Forventet betalingskommunefolketal pr. 1/ Indkomstskatteprovenu - personskatter Tilskud og udligning Nettoprovenu Skøn over efterregulering af udligning vedr i I alt inkl. efterregulering Det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag er beregnet med udgangspunkt i et forventet betalingskommunefolketal pr. 1. januar 2016 på indbyggere. Herudover er der forudsat et udskrivningsgrundlag på 2,840 mia. kr. Med en uændret udskrivningsprocent på 25,1 giver det en skatteindtægt på 713,1 mio. kr. Med tilskud og udligning medfører valg af selvbudgettering et samlet nettoprovenu på 792,6 mio. kr. Ved valg af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag opnås et udskrivningsgrundlag på 2,784 mia. kr. i Med en uændret udskrivningsprocent på 25,1 giver det en skatteindtægt på 698,8 mio. kr. Med tilskud og udligning medfører valg af statsgaranti et samlet nettoprovenu på 792,7 mio. kr. Der forventes således et merprovenu på ca. 0,1 mio. kr. i 2016 ved valg af statsgaranti i forhold til valg af selvbudgettering.

8 er vedtaget med valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag og med en uændret udskrivningsprocent på 25,1 pct. samt en uændret grundskyldspromille på 24,38. Dækningsafgiften for erhvervsejendomme er nedsat fra 9,9 promille til 9,8 promille som en del af budgetforliget. Skatteforhøjelse / skattenedsættelse Det indgår i økonomiaftalen mellem regeringen og KL, at nogle kommuner i 2016 skal have mulighed for at forhøje skatten inden for en ramme på 200 mio. kr. Det forudsættes dog, at skatten samlet set ikke stiger, altså at andre kommuner sætter skatten tilsvarende 200 mio. kr. ned. I de vedtagne budgetter for 2016 er der tale om at skatteopkrævningen for kommunerne under ét holdes konstant, der sker derfor ikke nogen reduktion i bloktilskuddet. For 2016 er der indført en tilskudsordning til de kommuner, som nedsætter skatten. Tilskuddet til den enkelte kommune kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2016, 50 pct. i 2017 og 2018 og 25 pct. i Vallensbæk Kommune vil derfor modtage et tilskud i som følge af nedsættelsen af dækningsafgiften på erhvervsejendomme. Tilskuddet vil blive udbetalt med de angivne procentsatser, da de samlede kommunale skattenedsættelser i 2016 holder sig indenfor en ramme på 200 mio. kr. Befolkningsprognosen Det er primært de sidste års udvidelser af boligmassen og de planlagte nybyggerier, der påvirker befolkningsudviklingen i de kommende år. Oplandet for arbejdskraften, flyttemønster samt fertilitet og dødelighed har dog også indflydelse på udviklingen. Den befolkningsprognose, der er anvendt som grundlag for budgetlægningen, er udarbejdet af administrationen i juni måned for at tage hensyn til nye boligbyggerier, der ikke indgik den befolkningsprognose, der blev behandlet politisk i marts måned. Den nyeste befolkningsprognose rummer effekten af et betydeligt antal nybyggede boliger i de kommende år. Det forventes således et samlet nybyggeri i størrelsesordenen 450 boliger i perioden fra 2016 til Pr. 1. januar 2015 var indbyggertallet i Vallensbæk personer. Det forventes, at indbyggertallet vil være stigende frem til 2019, hvor der skønnes at være indbyggere i Vallensbæk. Efter 2019 forventes der et faldende indbyggertal frem mod indbyggere i Denne forventning vil dog kun blive realiseret, hvis der ikke kommer yderligere nybyggeri i perioden. Pris- og lønfremskrivning fra 2015 til 2016 er fremskrevet med KL s nyeste skøn for udviklingen i lønninger og overførsler fra juli Budgetter til varer og tjenesteydelser mv. er ikke prisfremskrevet fra 2015 til 2016 som en del af det politiske forlig om budget KL forventer en stigning i lønningerne fra 2015 til 2016 på 1,6 %. Stigningen er baseret på de indgående overenskomster på det offentlige område for årene 2015 til Der er også taget hensyn til den endelige udmøntning af reguleringsordningen pr. 1. ok-

9 tober Reguleringsordningen skal sikre, at lønnen i den private og offentlige sektor udvikler sig nogenlunde ens. Pris- og lønfremskrivning fra 2015 til 2016 Pct. Fremskrivning fra 2015 til 2016 Hovedart 1 Lønninger 1,62 Hovedart 2 Varekøb 0,00 Hovedart 4 Tjenesteydelser 0,00 Hovedart 5 Tilskud og overførsler 1,51 Hovedart 7 Indtægter 0,00 Hovedart 8 Finansindtægter 0,00 (Lønskøn fra KL s udmelding fra ) Låneoptagelse og tilskud I budget 2016 er der indarbejdet en samlet låneoptagelse på 25,333 mio. kr. til de følgende formål. Lån til indefrosne ejendomsskatter Låneadgang tildelt af Social- og Indenrigsministeriet Lån til energibesparende anlægsprojekter I alt 1,0 mio. kr. 9,0 mio. kr. 15,3 mio. kr. 25,3 mio. kr. Serviceudgifter I budget 2016 er der indarbejdet serviceudgifter svarende til 656,3 mio. kr. Den teknisk beregnede serviceramme for Vallensbæk Kommune udgør 655,5 mio. kr. Budgettet ligger således 0,8 mio. kr. over den teknisk beregnede serviceramme. Som nævnt er den teknisk beregnede serviceramme alene vejledende for kommunerne og tager ikke hensyn til forhold som befolkningstilvækst mv. i kommunerne. I budget 2015 udgjorde serviceudgifterne i Vallensbæk Kommune kr. pr. borger opgjort i 2016 prisniveau. Ifølge befolkningsprognosen forventes der en befolkningstilvækst på 91 borgere fra 1. januar 2015 til 1. januar Hvis man øger den tekniske serviceramme for 2016 med tilvæksten af borgere ganget med de gennemsnitlige serviceudgifter pr. borger i 2015 øges servicerammen til 659,4 mio. kr. De budgetterede serviceudgifter ligger således 3,1 mio. kr. under en serviceramme, der er korrigeret for kommunens befolkningstilvækst. Der er for 2016 fastsat et betinget bloktilskud på 3 mia. kr., der afhænger af, at kommunerne under et overholder det aftalte niveau for serviceudgifterne i økonomiaftalen. Vallensbæk Kommunes andel af det betingede balancetilskud udgør 8,064 mio. kr. i Beløbet er ikke indarbejdet i indtægterne for 2016 i budgettet. I budgettet er det i årene 2017 til 2019 derimod forudsat, at kommunen modtager den fulde andel af det betingede bloktilskud.

10 Det forpligtende samarbejde med Ishøj Kommune Vallensbæk Kommune har indgået forpligtende samarbejde med Ishøj Kommune på følgende områder: Beskæftigelsesområdet (Jobcenter) Genoptræningsområdet Det sociale område (Børn og voksne) Specialundervisningsområdet Natur- og miljøområdet For de områder, som udføres af Ishøj Kommune, forventer Ishøj Kommune samlet en stigning i udgifterne på 2,815 mio. kr. i 2016 og 2,990 mio. kr. i hvert af årene fra 2017 til Stigningen vedrører primært området for voksne med særlige behov. Udgifterne er indarbejdet som basiskorrektioner i budgettet. Takster for dagtilbud Det blev i budget 2012 besluttet at afskaffe enhedstaksten via en aftrapning over 3 år i perioden Takster for dagtilbud i årene Dagpleje Vuggestue Børnehave Takster på renovationsområdet Renovationsområdet er brugerfinansieret og skal over en årrække hvile i sig selv. Fastsættelsen af taksten er derfor afhængig af udgiftsudviklingen på området. Taksten holdes konstant i løbende priser fra 2015 til Dette skal bidrage til at reducere mellemværendet mellem forsyningsområdet og Vallensbæk Kommune. Takster for renovation i 2015 og 2016 Budget 2015 Renovation 125 l sæk havebolig Renovation 125 l sæk etagebolig Anlæg 2016 indeholder følgende anlægsinvesteringer: Renovering daginstitutionen Mejsebo Fælleslokale, Egholmskolen Vallensbæk Kultur- og Borgerhus - Etape 2 Midlertidige boliger Rønnebækhus 11,500 mio. kr. 1,500 mio. kr. 6,900 mio. kr. 0,450 mio. kr.

11 Vallensbæk Torvevej- Strandesplanaden til Gl. Køgevej Torv i Vejlegårdsparken Stationstorv ombygning Strandesplanaden til 2 spor Rundkørsel Idræts Allé Renovering af Pilehaveskolen Broer og tunneller I alt 6,000 mio. kr. 1,000 mio. kr. 1,400 mio. kr. 1,000 mio. kr. 3,500 mio. kr. 8,000 mio. kr. 3,000 mio. kr. 44,250 mio. kr. Det samlede bruttoanlægsniveau i landets kommuner er fastsat til 16,6 mia. kr. i 2016 i økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Der er ikke tilknyttet sanktioner ved overskridelsen af dette beløb, men KL og regeringen lægger stor vægt på at niveauet ikke overskrides. Det er vanskeligt at angive en præcis ramme for den enkelte kommunes anlægsudgifter, idet anlægsbehovet er bestemt af en række forhold og varierer betydeligt over tid og mellem kommunerne. Hvis rammen fordeles til landets kommuner på baggrund af befolkningstallet svarer Vallensbæk Kommunes andel til anlægsudgifter på ca. 45 mio. kr. i I tabellen nedenfor vises de samlede bruttoanlægsinvesteringer i årene 2016 til 2019, der er indarbejdet i budgettet. Mio. kr Anlægsudgifter i alt 44,250 49,655 28,000 43,000 Langfristet gæld I budget 2016 indgår følgende forventning til udviklingen i den langfristede gæld. Langfristet gæld ekskl. lån til ældreboliger kr Langfristet gæld primo Budgetteret låneoptagelse Budgetteret afdrag Langfristet gæld ultimo Diverse I budgettet indgår en årlig bufferpulje på 5 mio. kr., som politisk råderum for uforudsigelige udgifter. Midlerne i puljen er fordelt med 2,5 mio. kr. som serviceudgifter og 2,5 mio. kr. som overførselsudgifter.

12 Kassebeholdningen Skøn over kassebeholdningen ultimo året i mio. kr. Budgetår ,5 42,0 30,3 40,7 39,7