Kulturmiljøredegørelse Kulturmiljøer i Thyborøn.. -bebyggede strukturer og bevaringsværdige bygninger LEMVIG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturmiljøredegørelse 2013. Kulturmiljøer i Thyborøn.. -bebyggede strukturer og bevaringsværdige bygninger LEMVIG"

Transkript

1 Kulturmiljøredegørelse 2013 Kulturmiljøer i Thyborøn.. -bebyggede strukturer og bevaringsværdige bygninger LEMVIG KOMMUNE APRIL 2013

2 Indholdsfortegnelse Formål og redegørelse Kulturmiljøer s. 1 Tema sk baggrund Naturgrundlag s. 2 Kulturhistorie s. 4 Arkitektur og Struktur s. 8 Kulturmiljøer Kulturmiljøer og kulturiden tet s Klithusene s Byhusene i Vesterhavsgade s Havnefront, Gl.havn s De røde barakker s. 20 Bevaringsværdier Bevaringsværdige bygninger s. 22 Sammenfatning Sammenfatning /konklusion s. 30 Sårbarhed s. 31 Anbefalinger s. 32

3 Formål og redegørelse 1 Kulturmiljøer, fortællinger og fælles værdier Alle steder har deres egen fortælling. Det gælder om at dykke ned i områdets unikke historie og finde den fortælling, som kan kny e områdets borgere og planlæggere sammen og give mening for besøgene. Fortællingen kan findes i byen, bygninger, landskabet og naturen og kan betegnes som den lokale kulturarv. En udpegning af kulturmiljøer og bevaringsværdier er med l at give steder iden tet og lokale fortællinger kan betyde at et område pludselig får ny betydning for borgerne og de besøgende. I planlægningen giver lokalisering af kulturmiljøer mulighed for at bevare og bygge videre på de fælles værdier, der gør et sted specielt og særligt. Thyborøn og formål med redegørelse Thyborøn er helt unik og rummer med den enestående placering på kanten af tangen, sin egen wildwest historie, bystruktur og uspolerede særpræg, et stort udviklingspoten ale. For at kunne udny e de e poten ale er der generelt poli sk ønske om overblik over bevaringsværdier og miljøer i forbindelse med udviklingsstrategi, Kommuneplanrammer, lokalplanlægning samt Helhedsplan for Thyborøn. I henhold l planloven skal kommunen sikre de kulturhistoriske bevaringsværdier ved kortlægning og udpegning af kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. Hovedformålet med Kulturmiljøredegørelsen for Thyborøn er via registrering og redegørelse af bebyggede strukturer, bevaringsværdige miljøer og bygninger at kunne sides lle Thyborøn med det gamle Lemvig kommunes Kommuneatlas for derved at skabe et grundlag for at bevare og bygge videre på de vig gste kvaliteter i byen. Præmisser for redegørelsen Redegørelsen er udarbejdet af planafdelingen, Lemvig kommune med begrænset konsulentbistand i metode/opstartsfasen fra Arne Høi, Center for bygningsbevaring samt bistand fra Lemvig Museum vedrørende kulturhistoriske afsnit. Tidsrammen for kulturmiljøredegørelse for Thyborøn (og Harboøre) har samlet været 3 måneder. Som Fælles værdier... følge heraf er enkeltregistreringen af bevaringsværdige bygninger begrænset l udvalgte repræsenta ve bygninger, udvalgt på baggrund af analyse af de mest betydningsfulde bebyggede strukturer og rumlige sammenhænge. Metode Med udgangspunkt i kulturmiljøudpegninger fra Lemvig Museum og Helhedsplan for Thyborøn udarbejdes kulturmiljøredegørelsen som et analy sk arbejde med udgangspunkt i SAVE metoden(og KIP), Kulturarvsstyrelsen Analysen bygges op som en kortlægning af landskabelige, kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter og de enkelte bebyggelsesmiljøer og enkeltbygningers karakter eller særpræg. Den rumlige analyse er delt op i en række hoved- og delstrukturer. Under hver delstruktur opridses kort de enkelte områders sårbarhed overfor forandring/udvikling samt anbefalinger l udny else af kvaliteterne i de enkelte områder. Kortlægningen og analysen har ført l lokalisering af 4 kulturmiljøer i Thyborøn. Kulturmiljøerne beskrives i særskilt afsnit. Sammenfatning og sammenhæng med anden planlægning Hovedformålet med SAVE-kortlægning af de bebyggede strukturer, er, at etablere et grundlag for lokalplanlægning eller anden helhedsorienteret områdeplanlægning. Udpegningen af kulturmiljøer skal give et klart billede af hvilke kvaliteter og kulturværdier, der kan bygges videre på i den videre udvikling af Thyborøn. Redegørelsen afslu es derfor med en kort sammenfatning af analysen samt en række konkrete anbefalinger l planlæggere og poli kere. Anbefalingerne udspringer af den typografiske, historiske og arkitektoniske undersøgelse og tager udgangspunkt i de fysiske kvaliteter, som er udpeget i analysen og kan påpege konkrete ltag omkring forbedring af bygninger, strukturer og grønne landskabskiler/ byrum, men anbefalinger kan også være bredere planlægningsforhold og formidlingsmuligheder. Udpegning af kulturmiljøer handler om at skabe fælles forståelse for kulturværdierne, stedernes historie og iden tet samt inspirere og mo vere l at bruge dem i udviklingen fremover

4 2 Naturgrundlag S kord l Topografi- og Landskabsanalyse, SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier: Landskabsdannelsen, naturskabte landskabstræk, kulturskabte elementer og mønstre, byprofil, silhuet, overgange mellem bebyggelse og landskab, grænse l vand. - Udny ede landskabstræk - Topografisk analyse. Topografi og Landskab E er gennembruddet for 150 år siden af tangen, som oprindeligt var landfast med Thy er Thyborøns placering i dag på spidsen af Harboøre Tange den op male placering af en fiskeriby. Byen er placeret på tangens flade landskab og afgrænses naturligt af Vesterhavet, Thyborøn kanal og Lim orden. Mest markante landskabstræk er de kulturskabte diger, der omkranser og besky er byen. Tangen har historisk al d været under angreb fra Vesterhavet og kystlinien er siden 1791 rykket betydeligt ind i landet. De to røn er Thybo-røn og Harbo-røn(Rønland) har dog som halvøer i orden ligget forholdsvis besky et fra Vesterhavet, hvorfor de har overlevet de mange stormfloder i området. Rønland som passeres kort før Thyborøn kan idag med Cheminovas markante bygninger og skorstene samt havvindmøllerne omkring, ses fra hele tangen..hvor ellers kun havdiget mod vest, tværdigerne mod nord og syd, og sikkerhedsdiget mod øst med jernbanen på digekronen rager nævneværdigt op i landskabet. Mod syd.. Eneste landfaste ankomst l byen fra syd ad Harboørevej er præget af det flade landskab med Lim- orden på den ene side og diget med jernbanen l den anden. Diget med jernbanen fortsæ er i en blød bue gennem hele Thyborøn og er som adgangsvejen et markant opdelende element i byen. E er flytning af vej og jernbane mod øst er der umiddelbart syd for Thyborøn opstået lavvandede brakvandssøer (laguner) omkranset af strandenge med et rigt natur-og fugleliv i mellemrummet. Området afgrænset med et tværdige fra den sydlige del af byen, anvendes rekrea- vt Mod vest.. Bebyggelsen afgrænses mod vest af havdiget, som i dens løb er sandet l og derfor i dag fremtræder som et sammenhængende klitlandskab, der er forbundet med resten af klitlandskabet langs Vesterhavet mod syd. Havdiget strækker sig i hele byens længde fra syd l nord og fortsæ er langs kanalen l havnens nordlige ende. Havdiget ligger som en besky ende rygrad for den lavtliggende by, der for store deles vedkommende (eksempelvis parcelhusområdet) er bygget på opfyld på gl. havbund. Adgangs er fra byen l diget og den anlagte s på digekronen anvendes rekrea vt. Da tangen er under konstant nedbrydning af vesterhavsstorme og sandvandring er strandarealerne og kystlinjen mod vest præget af kystbeskyttelse i form af hø ebyggerier. Mod nord.. Byens afgrænsning mod nord udgøres af havdiget, som afskærmer byen mod Thyborøn kanal. Kanalen forbinder Vesterhavet med Lim orden og her på nordstranden har hø erne skabt en a rak v, børnevenlig strand. Mod øst.. Byens østside afgrænses af Lim orden og det langstrakte havneanlæg. Havnen er et markant element i Thyborøn klart afgrænset fra resten af byen af adgangsvejen Harboørevej og Havnegade med den bymæssige havnefront. Havnen udny er tangens forholdsvis rolige østvendte kyst, som giver mulighed for ind-og udsejling i Lim orden fremfor Vesterhav.

5 Naturgrundlag 3 Vesterhav Thyborøn kanal Nordstrand Hø er Strand Havdige/ Klitlandskab Lim ord Havneanlæg Tværdige Strandenge Indsø Jernbanedige Thyborøn-Digitalt Typografisk Kort På kortet ses de karakteris ske træk med diget og kystlinien med hø erne som rygrad mod vest, indsøerne mod syd og havnen mod øst.

6 4 Kulturhistorie S kord l historisk analyse, SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier: Historisk byplan, matrikelstruktur, udviklingshistorie, funk onelt bymønster, byrums-og vejstruktur, bygningshistorie, fortælling - Hovedtræk, vig gste begivenheder - korte journalis ske analyser med elementer/fortælling Thyborøns kulturhistorie I 1500-tallet lå der en enkelt gård på Thyboe Røn, Lim ordskommissionen fra 1741 fortæller om 38 personer, der fisker fra Røn by og kortmateriale fra Videnskabernes Selskab viser at der i 1791 var en mindre bebyggelse på Thyborøn. Bebyggelsen omkring sta onen ved den første jernbane i 1899 og den første kirke fra 1908 ved siden af sta onen blev starten på Den gamle bydel mod syd. En anden bydannelse Havnebyen voksede med etableringen af havnen ,frem omkring havnen mod øst. De to byer er med den vokset sammen og forbindes af Vesterhavsgade som strækker sig fra syd l nord i byen. Det store parcelhusområde midt i byen, udbygget fra 1970 l i dag, har udfyldt området imellem de to bydele. Opdelingen i to bydele er dog stadig tydelig i dag, hvor den nye adgangsvej Harboørevej og den nye jernbane adskiller bydelene. Man bruger stadig benævnelsen den gamle by og den gamle havn i Thyborøn. Thyborøn 1945 Vogn med hajer Thyborøn 1791 Kortmateriale fra Videnskabernes Selskab

7 Kulturhistorie 5 Thyborøn - Høje Målebordsblade Kortet viser den første sparsomme bebyggelse og hø ebyggerier i Thyborøn. Sta onsbyen, Den gamle by De tre parallelle forløb havdiget, den gl.vej (naturs i dag) og resterne af den første jernbanedæmning i det øde landskab lige syd for tværdiget i den gamle bydel kny er sig l fortællingen om planerne om etablering af en statshavn ved Thyborøn kanal og den første bymæssige bebyggelse i Thyborøn med skole, redningssta on og enkelte huse omkring den daværende sta on. Pladsen vest for kirken i den gamle bydel er det eneste sted i Thyborøn, hvor der al d har været land og bebyggelse. Her ligger ligger stadig stuehuset (ombygget slut 1800 tallet) l strandfoged Mads Sørensens gård, Missionshuset Karmel (1923) og enkelte huse bygget i 1890 erne med lø e fra staten om fly ehjælp l stormflodsramte familier. Herudover er der ikke nævneværdige spor af den oprindelige sta onsby lbage. Sta onsbygningen i den gamle by findes ikke længere og blev i forbindelse med nedlæggelse af den gamle jernbane og etablering af den nye og nuværende banestrækning i 1955 ersta et af en ny sta onsbygning i Havnebyen. Den gamle skole er nedrevet og redningssta onen blev fly et l den dligere beddingshavn, da der kom motorredningsbåd. Kirken ligger stadig på samme sted i den gamle bydel, men den oprindelige tradi onelle kirkebygning i røde tegl fra 1908(nedrevet 2009) er idag ersta et af en modernis sk kirke(indviet 2011) i hvidt beton og et moderne kirketorv med ny præstebolig overfor kirken. Klokketårnet fra 1969 er bevaret. Det sene kirkebyggeri i 1908 indgår i fortællingen om Thyborøns ski ende gejstlige lhørsforhold(ålborg-, Ribe- og Viborg sogn) og en noget mindre betydningsfuld rolle for Indre Mission end på Harboøre. Fra området omkring den gamle sta on og kirken er byvæksten i den gamle bydel foregået med boligbebyggelser, primært enfamiliehuse, på begge sider af Vesterhavsgade og i de mindre sidegader her l. Bygges len spænder fra murmestervillaer l funkisvillaer i et og to plan og husene ligger enten som byhuse helt l fortorvskant eller med en mindre forhave. Husene er dstypiske, men også stedstypiske, solide huse, (mange i røde teglsten) som uden særlig bygningsudsmykning og forfinede detaljer skulle modstå det barske klima og sammen med de ligeså stedtypiske baghuse l fiskergrej og værktøj danne ramme om de fiskerfamilier, som slog sig ned her. De lave, o e selvbyggede huse i den sydligste ende af den gamle by også kaldet klithusene (opført i 40 erne og 50 erne) skiller sig med materialer som træ, gasbeton, plader og lignende ud fra de øvrige solide huse i den gamle by. Her i den yderste klit havde arbejderfamilier med lknytning l havnen og kystsikringen mulighed for at bygge sig en billig bolig. Parcellerne er små og bebyggelsen lav og tæt. Kvarteret blev kaldt rabarberkvarter og havde karakter af et Klondike-område. Den beskedne fortættede bygges l bærer i dag stadig præg af, at kårene var små og at beboerne byggede uden kontrol af bygningsmyndigheder. Den gamle bydel 2013 Missionshuset, den nye kirke, hus i klithusbebyggelsen

8 6 Kulturhistorie brede, lige gader, kantet af regelmæssige grunde, som kunne lejes af private og bebygges med værksteder, forretning eller bolig. Hovedgaden Bredgade, markant ved sin bredde og fleretages huse er et godt eksempel på disse vilkår. Området fremstår også i dag med forholdsvis høj bebyggelse af blandet anvendelse og Thyborøn skole fra 1951, udbygget erne er centralt placeret her mellem Bredgade og Ternevej. Villaerne fra 1930erne i Vesterhavsgade( fra Bredgade og nordpå) er et fint eksempel på Bedre Byggeskik huse i Thyborøn. I 1930 blev Søndre Inderhavn med Beddingen anlagt og i 1960 kom Vestre Inderhavn l. En række mindre havnerelaterede virksomheder, smedier og værksteder skød som følge heraf op langs den sydlige del af Havnegade. Fra blev den nye industrifiskerihavn mod syd anlagt med liggekaj for industritrawlere mod vest og repara ons- og monteringskaj mod syd. I området anlagdes en lang række fiskerirelaterede virksomheder. Havnen har siden udvidet yderligere med en godshavn mod syd og der er med den nye Masterplan lagt op l yderligere udvidelser mod syd og øst. Thyborøn - Lave Målebordsblade Kortet viser den første jernbane og vej l Thyborøn og udbygning af havnen. Havnebyen E er en stormflod i 1862 som gennembrød Tangen blev Thyborøn kanal etableret og med den blev der skabt yderligere gode muligheder for fiskeri og sejllads både i Lim ord og Vesterhav fra Thyborøn. Planer fremsat i 1875 om etablering af en statshavn ved Thyborøn blev realiseret med anlæggelse af Nordre Inderhavn , i dag kaldet den gamle havn. På Nordre Inderhavn blev opført Toldbygning og andre havnerelaterede bygninger som vandbygningsvæsen. lodsvæsen, Sømandshjem og skibsproviantering. Bygningerne fremstår også i dag som en markant havnefront mod havnepladsen, hvor det ældste auk onshus (1928) stadig ligger. Selve havneanlægget er stort set intakt i dag og anvendes l lystbådehavn. I området bag havnefronten blev selve havnebyen anlagt. Området omkring Jernbanegade, hvor der dligere lå flere store fiskepakhuse og værkteder, fungerede som bagland for fiskerihavnen. I dag findes et par gode eksempler på dlig erhvervsbebyggelse her i form af gamle værksteder og en skibssmedie. Den undseelige Sta onsbygning i Jernbanegade anvendes ikke længere idet sporet og godsbanearealet i Jernbanegade er nedlagt. Der er i stedet anlagt et trinbrædt i Bredgade l afvikling af togtrafikken. Sangen om Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane VLTJ med gruppen Tørfisk fra Thyborøn har med den opnået kultstatus og er kendt over det meste af Danmark. Hele Havnebyen bærer præg af, at det var statsejet, ubebygget jord som muliggjorde en gadestruktur med Thyborøn - Lu foto af havnebyen 1954 Parcelhusområdet og Skipper-villaerne I 1970erne og 1980erne blev der føjet endnu et lag l Thyborøns udvikling. På den modsa e side af Harboørevej overfor industrihavnen blev det store parcelhus/villakvarter udbygget i samme periode som Industrifiskerihavnen. Hele den gamle Langervig mellem jernbanen og Harboørevejen blev fyldt op og bebygget med dstypiske ensartede parceller og ètplans huse helt ned l Søndre Tværdige. Fiskeriet gav gode penge, og der blev bygget mange store huse. Området fik navnet Slaraffenland. Flere af de største huse er placeret langs Harboørevej og vidner om gode der for fiskeskipperne. Det samme gør de store fritliggende villaer fra 2006 og 2007 i Vesterhavsgade umiddelbart nord for parcelhusområdet. Parcelhusområdet der afgrænses af banen og Harboørevej er udover et mindre område med ny bebyggelsesplan ved Drejøvej, helt udbygget. Området er typisk anlagt med fordelingsveje og mindre s kveje her l, kun Jagtvej forbinder direkte over banen området l den gamle bydel og resten af byen.

9 Kulturhistorie 7 2. Verdenskrig og Thyborøn fæstningen Thyborøn 1945 Pølsevognen på havnen Kystsikring, Lim ordstangerne og udviklingen omkring byen Kystsikring har l alle der været nødvendig i Thyborøn. De markante diger og hø ebyggerier rundt om hele byen mod syd, vest og nord har præget bystrukturen og fremstår som en naturlig afgrænsning af byen. Af frygt for en allieret invasion fra vest opførte tyskerne under 2. verdenskrig en forsvarslinie fra Norge l Spanien kaldet Atlantvolden. Som en del af denne vold blev Thyborønfæstning med 66 store og 44 mindre betonbunkere et af de største anlæg i Danmark. De mange bunkere har sat tydelige spor på byens kystlinie og over halvdelen findes stadig i dag. Udover at bunkerne tegner sig langs kystlinien er flere af dem beliggende inde i selve byen, eksempelvis i Klithusene. Bunkerne i byen er mest markante i området ved de røde barakker og her er en af dem omdannet l uds llingsbunker. Denne og flere af bunkerne blev i form og med bemaling camoufleret som sommerhuse eller redskabshuse. Arkitekten bag de e var dansk og fik e erfølgende navnet skildpaddespionen idet han videregav tegningerne l de allierede og signerede dem med en piberygende skildpadde. Arbejdet med kystsikring blev varetaget af det daværende Vandbygningsvæsen (Kystdirektoratet i dag) som i 1930erne nord for Havnebyen opførte en række træbarakker, i dag kaldet de røde barakker, som værksteder og materieloplag l kystsikringsarbejdet. Direktoratet anvender udover en enkelt bygning ikke længere bygningerne, som stadig fremstår som en markant bebyggelse med de karakteriske rødmalede træfacader langs arbejdsgaden. Anlægsarbejdet med den nuværende inddigning af Thyborøn udført har udover selve dige strukturen præget bystrukturen på flere måder idet anlægsarbejdet også førte l anlæggelse af Søndre Arbejdshavn( ), vejdæmning på Harboøre Tange( ) og forlægning af jernbanen Baggrunden for inddigningen i 50erne var den såkaldte Thyborønlov (1946) som grundet landbrugsinteresser længere inde i Limfjorden, havde l formål at lukke Thyborøn Kanal med et sluseanlæg. Anlægget af de store nye dæmninger på Harboøre og Agger Tange blev udført af Vandbygningsvæsenet (nu Kystdirektoratet) og stod færdigbygget i Arbejdet gik af poli ske grunde og strid mellem fiskeri- og landbrugsinteresser i stå og selve slusen blev aldrig bygget. Thyborøn-lovens ophævelse i 1970 betød ny og øget satsning på fiskeriet i Thyborøn og anlæggelse af industrihavnen Der er ikke udover løbende havneudvidelser mod syd sket nye bydannelser i Thyborøn siden 1980erne hvor sydlige del af parcelhusområdet blev udbygget. Med l billedet af udviklingen omkring Thyborøn hører kemikaliefabrikken Cheminova på Rønhalvøen, som det første bebyggelse man møder på Harboørevej umiddelbart inden selve Thyborøn by. De første bygninger blev opført i 1953 og fabrikken er løbende blevet udbygget l i dag, hvor hele halvøen er udbygget med de markante fleretages røde fabriksbygninger og skorstene som sammen med de store havvindmøller kan ses fra det meste af denne del af Lim orden. Kulturhistorisk sammenfatning Thyborøn har 4 væsentlige perioder, som har præget bydannelsen - Sta onsbyen (den gamle by) - Havnebyen (den gamle havn) - Kystsikringen, anlæg af Lim ordstangerne - Parcelhusområdet Arbejdet med udbygningen af Lim ordstangerne har med diger, vejdæmning, omlægning af jernbane og anlæggelse af søndre arbejdshavn ha væsentlig indflydelse på byens udformning og er som Parcelhusområdet vig ge kulturhistoriske lag i byens udvikling, men den bærende og iden tetsgivende fortælling om Thyborøn som betydningsfuld fiskeriby er kny et l den byudvikling, som startede med sta onsbyen omkring år 1900 og fortsa e med udbygningen af havnebyen fra frem l 1930èrne og 40èrne. Samlet set udgør Thyborøn et værdifuldt og velbevaret eksempel på en større dansk fiskeriby.

10 8 Arkitektur og Struktur S kord l arkitektonisk iag agelse og rumlig analyse, SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier: Målforhold, rumlige rela oner, åbninger, s gninger, grænser, akseretninger, byggelinjer, bebyggelseshøjder, bebyggelsestæthed, facadeforløb, bygningselementer, belægning. - Beskrivelse/analyse med fokus på rumlig oplevelse Arkitektoniske iag agelser Dominerende træk og bebyggede strukturer Ved ankomsten l Thyborøn er det med den altdominerende store havnestruktur på højre side af indfaldsvejen,harboørevej, tydeligt at byen er en ak v havne- og fiskeriby. Thyborøn by har ikke et egentligt centrum, selvom hovedgaden Bredgade udgør et handelscentrum opleves Thyborøn som en meget opdelt by, præget af de meget spredte fikspunkter med kirke / kirketorv i den ene ende af byen og hovedgade og havn i den anden samt turista rak onerne i perifirien af byen langs kli erne mod vest. Byens udformning ligger i tæt lknytning l 4 næsten paralelle styrende forløb: -Diget -Jernbanen -Harboørevej -Havneafgrænsningen Mod vest er den gamle bydel og bebyggelsen langs Vesterhavsgade kny et l Diget langs kysten med Vesterhavsgade som rygrad for den bebyggede struktur mens Havnebyen mod øst er kny et l den gamle del af havneanlægget mod Lim orden med Bredgade som rygraden for vejgriddet og den bebyggede struktur i området. Det er disse to hovedstrukturer, der præger oplevelsen af byen i dag og den oprindelige opdeling i de to bydele den gamle by og havnebyen er stadig tydelig med Harboørevej som en klar skillelinje mellem bydelene. Parcelhusområdet mellem Havnen og den gamle bydel afgrænses af Jernbanen og Harboørevej og udgør sammen med Havneanlægget fra Industrihavn mod syd l gl. havn mod nord to andre betydningsfulde hovedstrukturer. Strukturelt og arkitektonisk er byen delt op i disse 4 hovedstrukturer men også den bebyggede struktur langs gaderne og jernbanen er sammen med andre delstrukturer som værkstedsbarakkerne De røde barakker, jollehavnen og bunkeranlægget med l at danne det sammensa e billede, der kendetegner Thyborøn. Hovedstrukturer: - Havnen(industrihavn og gamle havn) - Havnebyen - Den gamle bydel - Parcelhusområdet Delstrukturer: - Harboørevej - Havnegade/Havnepladsen - Jernbanegade - Bredgade - Vesterhavsgade - Jollemiljø og redningssta on - Turistområdet ved de røde barakker - Thyborønfæstningen - Rønhalvøen med Cheminovabygninger

11 Arkitektur og Struktur 9 Turistområde Lu foto 2010 Havnebyen Industrihavnen Den gamle by Parcelhus området Diget Jernbanen Harboørevej Havneafgrænsningen Thyborøn-Dominerende træk og Styrende forløb Byens udformning ligger i tæt lknytning l 4 styrende hovedtræk/forløb: Diget, Jernbanen, Indfaldvejen Harboørevej, Havneafgrænsningen

12 10 Arkitektur og Struktur Udsigt Rumdannende bebyggelse Dominerende bebyggelse Sigtelinjer Særligt vejrum Thyborøn-Bebyggede strukturer Dominerende bebyggelse, rumdannende bebyggelse, sigtelinie, udsigt, særlige vejrum

13 Arkitektur og Struktur 11 Havnen Havnen er med sin store skala og udstrækning den altdominerende struktur i byen og er som sådan karaktergivende for Thyborøn. Mødet med og oplevelsen af byen er præget af det store havneanlæg som strækker sig fra syd langs ankomstvejen Harboørevej l den gamle havn mod nord. Maskinerne og de store oplag af sten og grus på godshavnens arealer længst mod Syd tydeliggør ved ankomsten l Thyborøn den ak ve industrihavn. I mellem de rumdannende værkstedshaller langs Harboørevej er der fine kig l Sønder arbejdshavn med beddingen og de store ku ere. Havnebyggerierne s ger i skala og volumen langs havnebassinet l isværket og de store industribygninger ved selve beddingen. De store volumener på havnen fortsæ er langs alle havnebassiner og ender ved Havnegade og den gamle havn med den store nye bygning l en af Danmarks mest moderne fiskeauk oner og samlecentral, der modtager fisk døgnet rundt. Bortset fra det nye auk onshus adskiller den gamle havn sig i skala, udtryk og arkitektur væsentligt fra industrihavnen. Her ligger den oprindelige markante havnefront med de prominente bygninger fra og det gamle havneanlæg, som i dag anvendes l lystbådhavn. Ledefyret på dækmolen er det gamle ledefyr, som oprindeligt stod for enden af fiskerbroen fra 1906 (nu afløst af midterpieren) ligesom den oprindelige auk onshallen fra 1928 er bevaret på havnepladsen. Både kulturhistorisk og rumligt udgør den gamle havn og havnepladsen et centralt knudepunkt i byen. Havnebyen Havnebyen lkny et den gamle havn udgør med handelsgaden Bredgade som dominerende hovedgade en selvstændig struktur med store rumlige kvaliteter, der sammen med den gamle havn er karaktergivende for Thyborøn som fiskeri- og havneby. Havnebyens kant mod havnepladsen udgøres af den oprindelige havnefront med 2-3 etagers bygninger fra ,der grundet den prominente s l kaldes de gule palæer. Havnefronten fremstår trods ombygninger også i dag som en markant havnefront. Såvel havnefront som bebyggelserne i hovedgaden Bredgade er med sine 2-3 etager af en skala, som adskiller sig væsentligt fra den gamle bydel og som afspejler Thyborøn som betydningsfuld havne- og fiskeriby. Den styrede vejstruktur med brede lige gader og regelmæssige grunde bebygget med bymæssig bebyggelser l værksteder, forretninger og boliger er både kulturhistorisk og rumligt karakterisk for havnebyen. Gridstrukturen I bydelen sløres flere steder af nedrivninger, som efterlader huller i bebyggelsesmønsteret og giver en åben og diffus karakter, eksempelvis I Svanegade og ved det gamle godsbaneareal og den nedlagte sta- onsbygning I Jernbanegade. Der er en del vig ge kulturhistoriske bygninger I havnebyen: havnefronten de gule palæer, værkstedsbygninger,det gl. auk onshus, pakhuse og skibssmedier, lodshus og dstypiske byvillaer. Nogle er velbevarede mens en del er I forfald eller ombygget l ukendelighed.

14 12 Arkitektur og Struktur Den gamle bydel Det store havdige mod vest ligger som en markant afgrænsende og afskærmende klit-kant for hele bydelen. Flere af bebyggelserne I bydelen har baghave direkte ud l diget, som er synligt fra hele bydelen. Diget, der skærmer mod Vesterhavet, er karaktergivende for områdets udsa e bebyggelse her længst mod vest og giver mening l de mange plankeværker, baghuse og lukkede gårdrum i bydelen. Vesterhavsgade danner rygraden for den bebyggede struktur i den gamle bydel. Bebyggelsen i området er hovedsagligt fritliggende enfamiliehuse i et og to plan med udny et tagetage. Matriklerne er forholdsvis små og bebyggelsen kny er sig l begge sider af Vesterhavsgade eller sidegaderne her l. Bygges len spænder fra enkelte dstypiske kulturhistoriske bygninger fra slut 1800 tallet l murmestervillaer og funkishuse fra Husene ligger enten helt l fortorvskant eller med et mindre forareal. Husene er dstypiske men også stedtypiske, solide huse (mange i røde tegl) som uden særlig bygningsudsmykning og forfinede detaljer er bygget l at kunne modstå det barske klima. De lave et-plans Klithuse I bydelens sydlige del adskiller sig i materialer og skala fra den øvrige bydel og udgør med sine meget små parceller en selvstændig struktur I området. Et eksempel på fint lpasset nybyggeri I området er plejecenteret fra 2006, hvis brudte tage gør, at centeret trods den store bygningsudstrækning, fremstår som flere bygninger. De e understreges af de opdelte udendørs opholdszoner. Den nye kirke midt I bydelen markerer sig med den hvide beton og det moderne formsprog som fin kontrast l murmestervillaerne. Kirketorvet har dog en for området fremmed åben diffus karakter, hvor man kan savne den gamle kirkemur og den læ og mulighed for ophold den skaber. Parcelhusområdet Parcelhusområdet afgrænses af jernbanen og Harboørevej og ligger som en meget isoleret selvstændig struktur i byen, hvor kun Jagtvej forbinder direkte over banen l den gamle bydel og l Harboørevej I den anden ende. Parcelhusene udfylder området mellem den gamle bydel og havnebyen, men er ikke vokset sammen med bydelene pga. den fysiske barriere som udgøres af jernbanen og Harboørevej og det smalle bælte med erhvervsbygninger langs Harboørevej. Udover kig (med en vis fortælleværdi) fra Harboørevej l et par af de største huse placeret langs Ærøvej, som løber parallelt med Harboørevej, er parcelhusområdet ikke synligt fra resten af byen og dermed ikke betydningsfuldt som rumdannende element i det samlede billede af byen. Området er et tradi onelt parcelhusområde typisk anlagt med ensartede parceller med ét-plans huse fra langs fordelingsveje og s kveje her l. Et særegent rumligt og kulturhistorisk element for parcelhusområdet netop I Thyborøn er de mange plankeværk i alle afskygninger om stort set alle parceller. Forklaringen skal findes i forbindelse med udstykning af de første grunde længst mod nord, hvor deklara onen fra 1966 (ophævet i 1997) fastsa e at parcellen skal l stadighed skal være omgivet af hegn, der skal bestå af plankeværk eller stakit. Et princip som er videreført l resten af området. Jernbanen Jernbanen har sin egen struktur i Thyborøn og opleves på grund af jernbanediget, som fortsæ er gennem byen og a ager i højde ind l overskæringen lige inden Bredgadekrydset, som et markant, rumdelene element i byen. Eneste overgang over banen er udover Harboørevej Jagtvej mellem den gamle bydel og parcelhusområdet. Jernbanesporene ender ved et trinbrædt lige inden Bredgade mens det nedlagte godsbanespor og baneareal fortsæ er l Jernbanegade, hvor der er anlagt P-pladser på banearealet, uden synlig ændring af områdets karakter af ua laret åbent areal midt i byen.

15 Arkitektur og Struktur 13 Harboørevej Som indfaldsvej l Thyborøn er Harboørevej betydningsfuld og stemningsgivende ved ankomsten l Thyborøn. Den stemningsgivende karakter er dog stort set forbeholdt strækket inden ankomsten l selve byen, hvor den snorlige Harboørevej langs Lim ordskysten og diget i det øde landskab med sin egen wild-west karakter giver mindelser om øde Highways I USA. Første møde med civilisa onen langs hovedvejen viser sig I form af Cheminovas store røde bygninger og skorstene på Rønhalvøen og de store havvindmøller umiddelbart e er. Here er drejer vejen og først e er at have passeret godshavnen med de store oplag af sten og grus viser byen sig I form af de første bygninger på industrihavnen. Den rumlige oplevelse af ankomsten l selve byen er præget af den spredte bebyggelse på begge sider af vejen omend havnens bygninger er I en anden stor skala og man bliver I tvivl om byskiltet er passeret. Der sker først en bymæsssig fortætning på strækket e er Havnegade l krydset ved Bredgade, hvor Harboørevej ender. Krydset ved Bredgade er et uforløst knudepunkt i byen, som fordeler l Vesterhavsgade (nord og syd), Bredgade og Kystcentervej. arkitektur rela onen l Søndre Inderhavn (1930) og Vestre Inderhavn (1960). Et særpræget eksempel på værkstedsbygning fra 1950 findes I nr. 50, som er smykket med et jerngelænder på 1. Sal med mo ver af ku ere, smedeværktøj samt årstallet Havnefronten med virksomhedsbygninger er rumdannende som byens afgrænsning mens havnesiden af Havnegade har en åben diffus karakter med spredt bebyggelse og kig l bagsiden af isværket på isværkskaj. Det nye auk onshus blokerer for havnekig for enden af Havnegade. E er auk onshuset forstærkes og fortæ es rumdannelsen af havnefronten og havnegade åbnes op ved mødet med havnepladsen. Havnepladsen fremstår bortset fra det gamle auk onshus (1928) og havneknejpen (1960) stadig som den åbne plads den kulturhistorisk har været med frit udsyn l havnebassinet og den gule karakteriske transformatorsta on fra 1918 i kli erne mod nord. Havnepladsens karakter sløres dog noget af den nye belægning, som viderefører hovedgadens og byens belægning l havnen. Det nyligt udførte trappeanlæg ( ) mellem havnen og stranden ved iskiosken på havnens nordlige ende er derimod et godt eksempel på hvordan nye elementer kan lføres kulturhistoriske steder i byen som videreførelse/fornyelse af eksisterende overgange og i materialer som her beton, der harmonerer med hø er og kystsikring på samme sted. Jernbanegade Havnegade/ Havnepladsen Havnegade strækker sig som afgrænsning mellem byen og havnen fra Harboørevej l og med havnepladsen ved den gamle havn. I den sydlige del af Havnegade udgøres havnefronten af en række mindre havnerelaterede virksomheder, smedier og værksteder af meget blandet karakter og stand. Arkitekturen adskiller sig fra det ældre bagland af virksomheder i Jernbanegade og afspejler med sin simple 50èr Jernbanegade, der strækker sig fra den gamle havn l Bredgade er præget af sin kulturhistoriske rolle som bagland for havnen med havnerelateret bebyggelse som værksteder, pakhuse og smedie, selvom der også ligger enkelte byhuse I gaden. Den gamle velbevarede smediebygning midt I gaden spiller fint sammen med kig l lodshuset I Bredgade. Bebyggelsen langs gadens sydlige del virker som rumdannende, som byens afgrænsning mod baglandet og har sammenhæng med den øvrige tæ e del af havnebyen, mens den nordlige side er meget spredt bebyggelse, der fremstår som byens bagside med flere forfaldne bygninger, såsom den dligere staonsbygning og det nedlagte godsbaneareal.

16 14 Arkitektur og Struktur matrikelstørrelse. Villaerne skiller sig ud skalamæssigt, men underordner sig gaden og diget som bærende struktur, hvilket gør dem l en del af helheden og den bebyggede struktur langs Vesterhavsgade. Den fortæ ede bebyggelse af hovedsagligt byvillaer begynder igen lige inden Bredgadekrydset og fortsætter langs hele strækket af Vesterhavsgade beliggende I havnebydelen. Et særligt fint eksempel på bedre byggeskik huse I Thyborøn findes på strækningen 1828 med røde teglstensfacader, karnapper og kviste. Bredgade Bredgade er den bærende rygrad for den bebyggede struktur og vejgriddet I havnebyen. Men gaden er også en selvstændig struktur med store rumlige kvaliteter og vig ge kig mod og forbindelse l den gamle havn. Hovedgaden Bredgade fremstår som navnet antyder også rumligt som en bred gade med brede fortorve l gadens bu kker. Gadens vellykkede renovering med nye belægninger er udført I harmoni med gadens bebyggelse og oprindelige karakter. Nye elementer som de særprægede blomterkummer af jern beplantet med marehalm og udsmykket med kystsikringselemneter af beton er veludført og underbygger den stedbundne karakter. Bebyggelsen I Bredgade er markant I Thyborøn med sine 2-3 etager især koncentreret I den østlige del mod den gamle havn. Bygningerne fremstår som en blanding af gulkalkede og røde facader. Det gule lodshus fra 1917 midt I gaden er velholdt og karakterfyldt og der er et fint kig bag lodshuset l den gamle smedie I Jernbanegade. Der er flere kulturhistoriske bygninger I gaden og baggårdene og andre bygninger med høj fortælleværdi,som bør bevares, eksempelvis kahy en, et særpræget værtshus udformet I facaden som en kahyt. Jollemiljø og redningssta on Vesterhavsgade Vesterhavsgade strækker sig helt fra klithusene I syd l den gamle havn I nord og er det eneste bindeled mellem den gamle bydel og havnebyen. Vesterhavsgade fungerer fra syd l nord som rygrad for den bebyggede struktur. Imellem den gamle bydel og havnebyen er der et slip I bebyggelsen langs gaden, som på østsiden udgøres af helikopterplads/ sportsplads og på vestsiden udgøres af 4 store villager i overskala I forhold l gadens øvrige bebyggelse og Redningssta onen, der blev fly et l den gamle beddingshavn (fra den gamle bydel) er I 1993 genopført i størrelse og bygges l som den oprindelige redningssta on i rødt tegl, valmede gavle og med det karakteriske grønne portmo v påmalet dannebrog ved slisken l redningsbåden.. Bygningen er trods den manglende autencitet karaktergivende for området og danner baggrund for det stemningsfyldte anlagte jollemiljø umiddelbart op ad redningssta onen. Jollehavnen l fri ds- og bierhvervsfiskere, er anlagt omkring et mindre broanlæg og med skur og arbejdssteder på land l rensning af fisk, repara on af jollerne og opbevaring af grej. Området er helt unikt og ligger som en oase på industrihavnens område.

17 Arkitektur og Struktur 15 Thyborønfæstningen Bunkerne I Thyborønfæstningen tegner sig langs kystlinien, men flere af dem er også beliggende inde I selve byen, eksempelvis ved klithusene I den den gamle bydel og mellem fiskeindustribygninger (resterne af et lu værnsba eri) på havnen mod øst. Bunkerne I byen er mest markante I området ved de røde barakker og her er flere af dem omdannet l uds llingsbunkere og bemalet som oprindeligt. En bunker ved øststranden er med halvtag omdannet l shelter og bunkerne ved naturrum Thyborøn indgår I naturrummet med oplevelser og mulighed for ophold. Mange af bunkerne er I forfald, men de solide betonkonstruk oner forgår ikke så let og bunkerne er derfor stadig synlige og nogle steder dominerende elementer I byen, kli erne og stranden. Der er delte meninger om bunkerne, som nogle mener er grimme, grå kasser mens andre synes de hører l I Thyborøn som et kulturhistoriske billede af en mørk d I verdenshistorien, ikke kun Thyborøn men I hele Europa. Overordnet ændrer bunkernes lstedværelse (udover fortælleværdien) ikke den samlede rumlige oplevelse af Thyborøn. Turistområdet ved De røde barakker Klitdiget omkranser det bynære landskabsrum nordvest for havnebyen. Adgangen l området sker ad kystcentervej fra krydset ved Bredgade eller via den nordlige del af Vesterhavsgade. På trods af den bynære placering virker området gemt af vejen fra resten af byen og den gamle havn. Bebyggelsen I området består på vestsiden af vejen af: Malemukken, restaurant indre et I rødmalede træbygninger samt en omvendt ku er, Kystcenteret, fleretages grønlig glasbygning, Bunkerne, hvor især den bemalede bunker ved kystcenteret og bunkeren med det karakteriske grønne udkigstårn markerer sig samt de karakteriske røde træbarakker mens østsiden består af baghaverne l boligerne I Vestergade samt Jyllandsakvariet som består af en ny sortmalet træbygning mod gaden samt en ældre hal med gul pladebeklædning bagved. Området opleves med den spredte bebyggelse og forskelligartet arkitektur som et diffust og ua laret område. Man savner en sammenhæng mellem områdets bygninger og landskabsrummet skæmmes af, at blive beny et som køreareal for lfældigt forbipasserende med sparsom oprindelig klit vegeta onen l følge. Rønhalvøen med Cheminovas industrianlæg Med l billedet af Thyborøn hører kemikaliefabrikken Cheminova på Rønhalvøen, som det første bebyggelse man møder på Harboørevej umiddelbart inden selve Thyborøn by. De første bygninger blev opført i 1953 og anlægget er løbende blevet udbygget l i dag, hvor hele halvøen er udbygget med de markante fleretages røde fabriksbygninger, industrianlæg og skorstene som sammen med de store havvindmøller kan ses fra det meste af denne del af Lim orden. Lige som Industrihavnens store volumener bidrager Cheminovabygningerne l oplevelsen af ankomsten l Thyborøn, en oplevelse præget af kontrasterne mellem de store industribygninger, hav-vindmøllerne og det smukke natur- og landskabsområde på tangen midt mellem Lim ord og Vesterhav.

18 16 Kulturmiljøer Defini onen på et kulturmiljø: - Geografisk afgrænset område, hvor naturgrundlag, landskab, historie og arkitektur afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling, fortæller den gode historie og har poten ale og kvalitet l at fremstå som et bevaringsværdigt eksempel på de e. Kulturmiljøer Udpegning af kulturmiljøer handler om stedets unikke fortælling og den lokale kulturarv. Kulturmiljøernes værdi ligger ikke nødvendigvis i det enkelte hus, men i det udpegede områdes fortælleværdi for det specifikke sted i byen og for byen som helhed. Det handler med udpegning af kulturmiljøer om at give mulighed for at bevare og værne om de fælles kulturhistoriske og arkitektoniske værdier og skabe grundlag for rammer, der kan fastholde og bevare karakteren af et område når der renoveres, bygges nyt eller ombygges l nye funk oner. Lokal forankret kulturiden tet En udpegning af kulturmiljøer er med l at give steder iden tet og de lokale fortællinger kan betyde at et område pludselig får en ny betydning for de lokale og de besøgene. Thyborøn har sin egen barske og uslebne ægthed og en stærk lokal forankret kulturiden tet, som ikke kun handler om den fysiske kulturarv. Eksempler er den lokale dialekt fremhævet i navne som Æ røe Hal og Æ kanal, som henholdsvis den gamle auk onshal og det lokale værtshus er døbt, lokale kulturpersoner hyldet i vejnavne som Johnny Madsens vej og Rav-Åges vej og gruppen Tørfisk, som den lokale ynglingsspise, der ses på tørresnorene om foråret, har lagt navn l. Fælles immaterielle værdier, som alle vidner om helt specielle Thyborøn-historier, der sammen med kulturmiljøerne rummer den lokale kulturiden tet. Kulturmiljøer i Thyborøn Kortlægningen og analysen af de bebyggede strukturer i Thyborøn har ført l lokalisering af 4 strukturer med helt særlige kvaliteter, som på hver deres måde afspejler de væsentligste træk af den kulturhistoriske og samfundsmæssige udvikling i Thyborøn og samlet fremstår som velbevaret og helstøbt arkitektonisk eksempel på de e. De følgende 4 bebyggede strukturer kan derfor defineres som bevaringsværdige kulturmiljøer: - Havnefronten, havnepladsen og Bredgade - Byhusene i Vesterhavsgade - Klithusene i den gamle bydel - De røde barakker nord for havnebyen

19 Kulturmiljøer 17 Havnefronten, havnepladsen og Bredgade Kulturhistorisk, arkitektonisk og rumligt udgør havnefronten, den gamle havneplads og den havnenære del af Bredgade det centrale knudepunkt i Thyborøn. Havneanlægget, bebyggelsesstrukturen og arkitekturen er stort set bevaret og området indeholder mange værdifulde enkeltelementer, hvilket sammen med den store fortælleværdi gør området l et bevaringsværdigt kulturmiljø, der er karaktergivende for Thyborøn som fiskeri- og havneby. handelsgaden fra Havnegade l Svanegade. Fortælling Kulturhistorisk rummer området fortællingen om Thyborøn Havns første år som nyetableret statshavn (anlagt ) med fiskerirelaterede anlæg, ledefyr, auk onshal, skibsproviantering og markante offentlige bygninger som et spejl for de daværende myndigheders interesser (Vandbygningsvæsen, lodsvæsen) i området. Grilbar-bygningen midt på havnepladsen ligger på samme sted som den gamle pølsevogn fra 1940érne var placeret og fortæller om den gamle havn som lokalt mødested og Iskiosken i nordlige ende af havnepladsen er sammen med den nye trappe l stranden samme sted en del af den nu- dige fortælling om Thyborøn Havn som udflugtsmål for turister. Det 5 tons store anker på havnepladsen blev i 1958 fundet i vraget af den russiske orlogsfregat Alexander Nevskij, der strandede i 1868 på den øde kyst mellem Harboøre og Thyborøn. Der var 724 mand ombord, blandt dem den ni enårige storfyrst Aleksej, søn af den russiske kejser Alexander II. For den lokale befolkning var skibet som et eventyrslot med fine folk ombord og mængder af udsøgt inventar, der skulle bjerges i land. Det gav arbejde og velstand og fortællinger, der sammen med de fine ng er gået i arv helt op l nu den. Ankeret præger i dag logoet for Thyborøn Havn og sidder nu bla. på de jakker, som havnens ansa e bruger. Bredgades betydelige bredde og prominente handelsbygninger, lodshus og smedie fortæller om Thyborøn som handelsby i tæt lknytning l havnen og den karakterisk ske gule transformatorsta on i kli en nord for havnen er blevet et vartegn for området, som fortæller om lknytningen l Agger. Enkeltelementer i kulturmiljøet Nordre Inderhavn , Havnepladsen: Den røde hal (ældste auk onshal 1928), Havneknejpe/ Grillbar (1960), Iskiosk ved opgangen l stranden (1981),Trappeanlæg mellem havn og nordstrand (2013), Anker fra den russiske fregat Alexander Newskij. Havnefronten: Vandbygningsvæsenets administra onsbygning 1916, havnens tjenestebolig 1921, Sømandshjemmet 1917, og samt dligere skibsprovianteringsforretning (P. Ruby), Ledefyr på dækmole, oprindelig for enden af den i 1906 anlagte fiskerbro, afløst af Midterpieren ved Nordre Inderhavn. I Bredgade lodshuset med udkigstårn (1917), gammel Smedie(1931), dlige huse med bu kker og ved stranden Transformatorsta on (1918) for at overføre højspændingsledning fra Agger). Afgrænsning Områdets afgrænsning udgøres på havnesiden af kajkanten l og med havnepladsen ud for Bredgade.. Mod nord afgrænses området af diget mod stranden og mod syd af Svanegade. På bysiden består området af den randbebyggelse, der i Havnegade udgør havnefronten fra Jernbanegade l Svanegade og i Bredgade udgør ældste del af

20 18 Kulturmiljøer Struktur og Arkitektur Havnefronten fremstår intakt og markant uden skæmmende huller i bygningsrækken, som s ger i skala og alder fra hjørnebygningen i ét plan ved Svanegade fra 1966 l de gulkalkede 2-3 etagers prominente bygninger fra 1917 ved Jernbanegade. Tilnavnet de gule palæer om havnefronten refererer l bygges len på de dligere havneadministra onsbygninger længst mod nord som netop kaldes Palæs len. Palæs len er en s lart, som for at opnå en bygningsmæssig pondus beny er sig af klassicismens mo ver med glatpudsede, kalkede facader, fremhævet midterpar afslu et med gavltrekant, symmetri, ens vinduesformat, enkel udsmykning og store tagflader, o e mansardtage, som på franske slo e. S len er lstræbt e erlignet i den gule hjørnebygning fra 1975 ved Bredgade, som i skala og materialer harmonerer fint med de gamle bygninger, men som arkitektonisk er noget s lforvirret med moderne uens vinduer, asymmetri og påsa e klassici ske detaljer som gesimsbånd. Samme s lsammenblanding gælder for det kra igt ombyggede sømandshjem med utallige påsa e moderne kviste og bygningsfremspring samt for skibsprovianteringen, den e erfølgende bygning samt bygningerne i Bredgade, som næsten uden undtagelse alle har gennemgået kra ige ombygninger. Fælles for dem alle er dog skala, de gulpudsede facader, bevarede delelementer og store røde tagflader, som samlet gør havnefronten og randbebyggelsen i Bredgade l en markant, rumdannende bebyggelse. Mangfoldigheden i de senere påbygninger, kviste og fremspring lføjer et nyt bygningshistorisk og stedbunden arkitektonisk lag l kulturmiljøet, som skal ses i sammenhæng med den øvrige bygges l i Thyborøn, hvor lføjelse af en ekstra etage, kviste og fremspring er udbredt og et af byens særpræg. Som en del af kulturmiljøet skal havnefronten og Bredgade ses i sammenhæng med havnepladsen omkring den gamle auk onshal fra Auk onshallen er et fint eksempel på dansk industriarkitektur i træ med lodret bræddebeklædning i fer og not med særpræget takket afslutning og konstruk ve elementer (lodre e stolper, udhængsspær,understøtning af baldakin, lysninger m.m.) udny et dekora vt i facaden. Hallens oprindelig hovedform, karakterisk ske røde træbeklædning og bygningsdetaljer er bevaret, ligesom pladsen omkring (udover Grillbaren) er friholdt for bebyggelse som oprindeligt. Havnekajen under auk onshallens markante Baldakin (halvtag), som dligere blev brugt l rensning af fisk danner i dag et stemningsfyldt, in mt havneareal/havnepromenade med læ i ryggen og udsigt l hele havnebassinet og det gamle ledefyr. Selvom anvendelsen er ændret og glaspar er nu ersta er de fleste gamle porte giver den velbevarede auk onshal sammen med de oprindelige havnearealer hele området en auten sk karakter. Kontrasten mellem de gulkalkede facader på pragtbygningerne og hverdagsarkitekturens bygninger i rødt murværk samt de rødmalede træfacader på de mere beskedne bygninger, som den gamle auk onshal er essien el at fastholde, som en vig g del af det, der gør de e område l byens havnekultur-miljø. Byhusene i Vesterhavsgade, Havnebyen Byhusene i Vesterhavsgade i havnebydelen er et særligt fint og velbevaret kulturhistorisk, arkitektonisk og rumligt eksempel på bedre byggeskik huse i Thyborøn. Husene har dstypiske detaljer og arkitektur mod Vesterhavsgade og et andet stedsbundet arkitektonisk udtryk med markante baghuse, påbyggede kviste og plankeværker på bagsiden mod Kystcentervej. Byhusenes særlige Thyborøn-karakter øger fortælleværdien og er medvirkende l at gøre området l et bevaringsværdigt kulturmiljø. Enkeltelementer i kulturmiljøet Byhuse fra , flest fra Transformatortårnet(1918) ved nordstranden som sigtepunkt i gaden. Afgrænsning. Området er beliggende på den nordlige side af Vesterhavsgade i havnebydelen. Områdets afgrænsning udgøres mod nord af matriklernes afslutning med plankeværkerne, mod syd af gadelinien, mod øst af Jyllandsakvariets store volumen og mod vest af et slip i bebyggelsen e er Vesterhavsgade nr. 36. Fortælling Kulturhistorisk rummer området fortællingen om havnebyens bedre borgerskab, som bosa e sig i havnebyen og med den dstypiske bedre byggeskiks arkitektur gjorde en dyd ud af hverdagsarkitekturen og ansigtet udad l, mens de stedtypiske baghuse l fiskergrej og lignende ikke fornægtede sig som en nødvendighed på bagsiden. Områdets placering i den fortsæ else af Vesterhavsgade der blev etableret i forbindelse med havnebyens opståen fortæller om de boligbebyg-

21 Kulturmiljøer 19 gelser der skød frem omkring 1930èrne i havnebydelen e er et noget mere stramt og styret princip end i den gamle bydel længere nede i Vesterhavsgade. Også Vesterhavsgades lige forløb på denne strækning med Transformatortårnet som sigtepunkt mod nord vidner om en d, hvor også gadeforløbene og strukturen, modsat den gamle bydel, var nøje planlagt. Klithusene i den gamle bydel Struktur og Arkitektur Gadebebyggelsen fremstår som en homogen bebyggelse med hovedsagligt ét-plans huse med udny et tagetage. Kigget l Transformatortårnet ved havnen for enden af gaden placerer kulturmiljøet i Havneby-kontekst. Bygningerne fremstår primært i rødt murværk og røde tegltage med varierende kviste og karnapper og klassike detaljer som gesimsbånd, tagfod og rygninger. Bygges len er bedre byggeskik (etableret 1915), hvor det primære ikke er s larten (o e blandes elementer fra forskellige der), men god, klassisk propor onering, korrekte detaljer og ærlighed i materialer som blank eller pudset murværk og tag af rødt tegl eller naturskifer, bygget på enkle, danske håndværkstradi oner. Man ønskede, at husene skulle være enkle, hjemlige og smukke med prak sk og dsvarende indretning, hvilket var et opgør med den ellers fremherskende trang l en mere udsmykket, prangende arkitektur (som de gule palæer ). Især strækningen fra nummer 18 l 28 har et ensartet, homogent bygningsudtryk med klassisk propor onering med dannebrogsvinduer i størrelser afstemt e er facadens mål. Det specielle ved Bedre Byggeskik husene i Thyborøn er bagsiden af husene, hvor der med bagbygninger, påbygninger og store kviste helt brydes med de klassiske propor oner, symmetri og balance. En detalje der gør arkitekturen stedbuden og lokal og på samme måde som påbygningerne ved havnefronten lføjer et nyt lag l arkitekturen i det lokale kulturmiljø. Klithusene er et område med små beskedne boligbebyggelser, opkaldt e er placeringen længst ude mod kli en i den sydligste del af den gamle bydel. Bebyggelsesstrukturen er bevaret og området fremstår stadig med den oprindelige selvgroede karakter og lave bebyggelse i læ af kli erne. Klithusene er i kra af sine kulturhistoriske og rumlige kvaliteter og den særprægede, variede og stedbundne arkitektur et fint eksempel på et kulturmiljø med udgangspunkt i arbejderkulturen i Thyborøn. Enkeltelementer i kulturmiljøet Byhuse fra Tyske bunkere fra Havdiget/klitlandskabet som afskærmende væg for områdets bebyggelse. Afgrænsning. Området er afgrænset af diget mod vest, Vesterhavsgade mod øst, byens kant mod syd og området ved det nye plejecenter mod nord og omfa er de ejendomme, der er beliggende på en del af Klitvej, hele Digevej, Vestvej, Sneglevej, Rønbovej og Johnny Madsens vej. Fortælling Kulturhistorisk rummer området fortællingen om det arbejderkvarter der under 2. verdenskrig og umiddelbart e er voksede op omkring de mange arbejdsfolk, som fik arbejde i Thyborøn med at sikre kysten med vedligeholdelse af diger og hø er eller som ernærede sig som fiskere eller havnearbejdere. Her i den yderste klitrække var der mellem de tyske bunkere mulighed for at bygge sig en billig bolig uden særlig kontrol fra de kommunale bygningsmyndigheder og de første huse blev bygget af for-hånden-værende materialer som fiskekasser beklædt med tagpap og isoleret med tørret tang og andet eller af udrangerede jernbanevogne, senere beklædt med træ. Området havde karakter af

Kulturmiljøredegørelse 2013. Kulturmiljøer i Thyborøn.. -bebyggede strukturer og bevaringsværdige bygninger LEMVIG

Kulturmiljøredegørelse 2013. Kulturmiljøer i Thyborøn.. -bebyggede strukturer og bevaringsværdige bygninger LEMVIG Kulturmiljøredegørelse 2013 Kulturmiljøer i Thyborøn.. -bebyggede strukturer og bevaringsværdige bygninger LEMVIG KOMMUNE APRIL 2013 Indholdsfortegnelse Formål og redegørelse Kulturmiljøer s. 1 Tema sk

Læs mere

Kulturmiljøredegørelse 2013. Kulturmiljøer i Thyborøn.. -bebyggede strukturer og bevaringsværdige bygninger LEMVIG

Kulturmiljøredegørelse 2013. Kulturmiljøer i Thyborøn.. -bebyggede strukturer og bevaringsværdige bygninger LEMVIG Kulturmiljøredegørelse 2013 Kulturmiljøer i Thyborøn.. -bebyggede strukturer og bevaringsværdige bygninger LEMVIG KOMMUNE APRIL 2013 Indholdsfortegnelse Formål og redegørelse Kulturmiljøer s. 1 Tema sk

Læs mere

Kulturmiljøredegørelse 2013. Kulturmiljøer i Harboøre.. -bebyggede strukturer og bevaringsværdige bygninger LEMVIG

Kulturmiljøredegørelse 2013. Kulturmiljøer i Harboøre.. -bebyggede strukturer og bevaringsværdige bygninger LEMVIG Kulturmiljøredegørelse 2013 Kulturmiljøer i Harboøre.. -bebyggede strukturer og bevaringsværdige bygninger LEMVIG KOMMUNE APRIL 2013 Indholdsfortegnelse Formål og redegørelse Kulturmiljøer s. 1 Tema sk

Læs mere

Kulturmiljøredegørelse 2013. Kulturmiljøer i Harboøre.. -bebyggede strukturer og bevaringsværdige bygninger LEMVIG

Kulturmiljøredegørelse 2013. Kulturmiljøer i Harboøre.. -bebyggede strukturer og bevaringsværdige bygninger LEMVIG Kulturmiljøredegørelse 2013 Kulturmiljøer i Harboøre.. -bebyggede strukturer og bevaringsværdige bygninger LEMVIG KOMMUNE APRIL 2013 Indholdsfortegnelse Formål og redegørelse Kulturmiljøer s. 1 Tema sk

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

BYUDVIKLING I FJENNESLEV SKITSEOPLÆG, UDARBEJDET AF STEEN PALSBØLL ARKITEKER MAA, MAJ 2009

BYUDVIKLING I FJENNESLEV SKITSEOPLÆG, UDARBEJDET AF STEEN PALSBØLL ARKITEKER MAA, MAJ 2009 BYUDVIKLING I FJENNESLEV SKITSEOPLÆG, UDARBEJDET AF STEEN PALSBØLL ARKITEKER MAA, MAJ 2009 SORØ FJENNESLEV RINGSTED PLACERING I BY- OG LANDSKABS-KONTEKST 5km Sorø 8 min Korsør 38 min Sorø-Odense 48 min

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Klintholm havn Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 10 Klintholm havn Bebyggelsesmønstre

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

VESTBYEN. Baggrund og vision

VESTBYEN. Baggrund og vision VESTBYEN Baggrund og vision Vestbyen indgår i perlerækken af byområder, der ligger a rak vt ved Lim- orden. Den har sam dig en meget tæt forbindelse l Aalborg Midtby, større grønne rekrea ve arealer vest

Læs mere

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning LandSyd har på foranledning af lodsejer anmodet om ændring af plangrundlaget for ejendommene 5gb, 5cæ og 5ga Lønne Præstegård, Lønne beliggende

Læs mere

FOLKETEATRET FACADE OG FOYER

FOLKETEATRET FACADE OG FOYER FOLKETEATRET FACADE OG FOYER OKTOBER 2013 NY FOYER MED PROJEKTET ØNSKER FOLKETEATRET: FØR / FLOW At åbne foyeren op og skabe sammenhæng i funk!oner At gøre teatret ak!vt i gadebilledet (bearbejdning af

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

NCC Bolig Farum - Delområde 5

NCC Bolig Farum - Delområde 5 Skitseforslag Perspektiv fra adgangsvej 12. juni 2012 1 1.0 Hoveddisposi on Målet er at skabe en tæt og velfungerede boligbebyggelse, som følger lokalplanen og indpasser sig naturligt på den kileformede

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

BEBYGGELSESPLAN FOR ANTONIHØJEN

BEBYGGELSESPLAN FOR ANTONIHØJEN 22482 22482 1 01. HOVEDIDÉ Vi foreslår at den nye bebyggelse opdeles i en række individuelle boligenheder, der friholdes fra toppen af Antonihøjen og de områder, hvor der er vandhuller og særligt kuperet.

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8

Læs mere

Hirtshals. Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer. Emne Nye byer/havnebyer. Tid 1919 til i dag. Kulturmiljø nr. 4

Hirtshals. Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer. Emne Nye byer/havnebyer. Tid 1919 til i dag. Kulturmiljø nr. 4 Hirtshals Kulturmiljø nr. 4 Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer Emne Nye byer/havnebyer Sted/Topografi Hirtshals. Byen ligger på en pynt på den nordligste del af Jyllands vestkyst, 15 km nord for Hjørring

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kortlægning af kulturmiljøer 2014 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 01: Slotsbyen

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 01: Slotsbyen Kortlægning af kulturmiljøer 2014 01: Slotsbyen Kolofon Udgivet November 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79

KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 Rammebestemmelser for Boligområde sydøst for Fælledvej Bilag 2 Liste over bevaringsværdige bygninger. Kort Områdeafgrænsning af det nye rammeområde del af B5. Område: Rammeområdet

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Emne Fiskerlejer Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

København som havneby. Nordhavn 2.4

København som havneby. Nordhavn 2.4 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Nordhavn 2.4 2.4 nordhavn Stedet Kulturmiljøet omfatter hovedparten af Nordhavnsområdet med østsiden af Kalkbrænderihavnen, Skudehavnen, Færgehavnen,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Lokalhistorisk forening for Nykøbing Sjælland og omegn Det er foreningens formål, at udbrede kendskabet til Nykøbing og egnens historie, at arbejde for

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt

Læs mere

Godkendelse af principper for Lokalplan 218, bevarende lokalplan for Phønixhusene langs Brostykkevej, og varsling af 14-forbud 342631

Godkendelse af principper for Lokalplan 218, bevarende lokalplan for Phønixhusene langs Brostykkevej, og varsling af 14-forbud 342631 Pkt.nr. 8 Godkendelse af principper for Lokalplan 218, bevarende lokalplan for Phønixhusene langs Brostykkevej, og varsling af 14forbud 342631 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens Plan og Byg Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sidse Marie Malling Dir: 79755698 Mob: e-mail: Sidse.Malling @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-138-14 15.9.2014

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Dato: 22. juni 2016 qweqwe Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Industrimuseet Frederiks Værk har foretaget en kort gennemgang af rammebestemmelserne for center og boligområder

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 16: Langstrup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre

Læs mere

Byggeri på landet 11 afgrænsede byer. Odder Kommune

Byggeri på landet 11 afgrænsede byer. Odder Kommune Byggeri på landet 11 afgrænsede byer Odder Kommune Der er udpeget 11 afgrænsede byer i landzone: Assedrup, Balle, Bovlstrup, Dyngby, Falling, Fensten, Neder Randlev, Nølev, Over Randlev, Oldrup og Torrild.

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld. NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Vurdering af om der bør gives dispensation fra lokalplan 2-46 Plan har modtaget en ansøgning om udbygning af Villa Søvang, Galoche Allé 1, således at den oprindelige

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

INTRO. Alexander Nevskij-udstilling Se udstillingen om det russiske orlogsskib, der forliste ud for Harboøre i 1868 med 724 mand ombord.

INTRO. Alexander Nevskij-udstilling Se udstillingen om det russiske orlogsskib, der forliste ud for Harboøre i 1868 med 724 mand ombord. INTRO I århundreder var den jyske vestkyst frygtet af søfolk: Havet var barsk i stormvejr, uberegnelige strømforhold kunne let føre et skib på katastrofekurs, og brændingen kunne slå et skib til vrag på

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 08: Sletten

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 08: Sletten Kortlægning af kulturmiljøer 2014 08: Sletten Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 10: Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 10: Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej Kortlægning af kulturmiljøer 2014 10: Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Passage. Baghus, (tidl. 19) Baghus,17. (tidl. 19) Carport Baghus, 21. Baghus, 21. Bevaringsværdige bygninger

Passage. Baghus, (tidl. 19) Baghus,17. (tidl. 19) Carport Baghus, 21. Baghus, 21. Bevaringsværdige bygninger Passage Baghus,17 17 17 (tidl. 19) Baghus,17 (tidl. 19) 21 Carport Baghus, 21 Baghus, 21 Bevaringsværdige bygninger Sagsrapport Sag - Adelgade 17 Stamdata Type: SAVE-sag Betegnelse: Adelgade 17 Aktuel

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Kig fra færgen til Hjarnøs færgeleje. Landsbykatalog Hjarnø Hjarnø 1986-1997 Generalstabskort udarbejdet 1842-1899 Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Det gamle mejeri og forsamlingshus fortæller

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE 157 Gentofte 33 Kystbanens stationer LOKALITET

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY

SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY HAVNEHALLEN - den gode maritime oplevelse i et lokalt miljø Projektplan - Bilag til Ansøgningsskema Stedet Tæller 4.11.2015 HASLØV & KJÆRSGAARD I 1 Havnehallen Odden Havneby - den

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016.

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Kerteminde, den 2. november 2016 Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Faseopdeling. Kertemindelisten foreslår, at udmøntningen af byomdannelsesplanen

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere