En introduktion. Af Christian Borch og Mikael Rask Madsen 11 Forord 19 Indledning: Hvordan genopdage opsporingen af associationer?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En introduktion. Af Christian Borch og Mikael Rask Madsen 11 Forord 19 Indledning: Hvordan genopdage opsporingen af associationer?"

Transkript

1 En ny sociologi:en ny sociologi 18/06/08 14:41 Side 7 Indhold En introduktion. Af Christian Borch og Mikael Rask Madsen 11 Forord 19 Indledning: Hvordan genopdage opsporingen af associationer? 21 Den stadigt mere snævre betydning af ordet social 26 Hvordan finder man vej i den litteratur, der går under betegnelsen aktør-netværk-teori 30 Gabriel Tarde, en alternativ forløber for en alternativ samfundsteori 35 FØRSTE DEL Om at drage fordel af kontroverser om den sociale verden 41 INDLEDNING TIL FØRSTE DEL: AT LÆRE AT ERNÆRE SIG AF KONTROVERSER 43 FØRSTE KILDE TIL USIKKERHED: INGEN GRUPPE, KUN GRUPPEDANNELSE 49 En liste over spor efterladt ved dannelsen af grupper 53 Intet arbejde, ingen gruppe 57 Mediatorer versus formidlere 60 Durkheim i et øjebliks inspiration fra Tarde 61 ANDEN KILDE TIL USIKKERHED: HANDLINGEN OVERTAGES 66 En aktør er det, der fås til at agere af mange andre 69 En udforskning af den praktiske metafysik 74 En fortegnelse til at kortlægge kontroverserne om handlingsinstanser med 76 Richard Powers, og hvad et firma er 79 Hvordan nogen fås til at gøre noget 82 TREDJE KILDE TIL USIKKERHED: OBJEKTER BESIDDER OGSÅ AGENS 86 Antallet af arter af aktører bør øges 87 Shirley Strums bavianer 92

2 En ny sociologi:en ny sociologi 18/06/08 14:41 Side 8 At gøre objekter til deltagere i handlingsforløbet 94 Et godt eksempel på en asymmetrisk definition af aktører finder vi hos Durkheim (1966: 113), hvor han gør gældende, at 96 Objekter hjælper kun periodisk med til at opspore sociale forbindelser 97 En opregning af situationer, hvor et objekts aktivitet er let at iagttage 102 Hvem er det, der har glemt magtforholdene? 105 DEN FJERDE KILDE TIL USIKKERHED: KENDSGERNINGER VERSUS ANLIGGENDER 110 Konstruktivisme versus socialkonstruktivisme 111 Videnskabssociologiens lykkelige forlis 117 Ingen social forklaring er påkrævet 123 Translation versus transport 130 Mere at lære end ved første øjekast 133 Durkheim mod pragmatismen 134 Fleck om Wassermans reaktion som test for syfilis 137 En liste, der kan hjælpe med til at sætte anliggender i spil 140 FEMTE KILDE TIL USIKKERHED: AT FORFATTE RISIKABLE REDEGØRELSER 147 Vi skriver tekster, vi står ikke og glor ind ad et eller andet vindue 148 Omsider en definition af, hvad et netværk er 155 En terminologisk præcisering vedrørende netværk 156 Tilbage til det væsentlige: en fortegnelse over journaler 161 Iværksættelse, ikke kritik 163 OM VANSKELIGHEDEN VED AT VÆRE EN ANT: ET MELLEMSPIL I FORM AF EN DIALOG 169

3 En ny sociologi:en ny sociologi 18/06/08 14:41 Side 9 ANDEN DEL Hvordan det igen kan blive muligt at opspore associationer 189 INDLEDNING TIL ANDEN DEL: HVORFORERDETSÅ VANSKELIGT AT OPSPORE DET SOCIALE? 191 HVORDAN DET SOCIALE HOLDES FLADT 198 FØRSTE TRÆK: LOKALISERING AF DET GLOBALE 207 Fra Panoptikon til Oligoptikon 209 Panoramaer 217 ANDET TRÆK: REDISTRIBUERING AF DET LOKALE 226 Artikulatorer og lokalisatorer 228 Ansigt til ansigt-interaktionernes usandsynlige sted 235 Udvidelser 240 Marcel Mauss definerer habitus og eftersporer det sociale i nøjagtig samme udgave som Tarde 247 Fra aktører til vedføjelser 250 TREDJE TRÆK: AT FORBINDE STEDER 256 Fra standarder til samlende udsagn 259 Mediatorer, omsider 269 Plasma: de manglende masser 279 KONKLUSION: FRA SAMFUND TIL KOLLEKTIV KAN DET SOCIALE ATTER FØJES SAMMEN? 286 Hvilken slags politisk epistemologi? 289 En disciplin blandt andre 293 En anderledes definition af politik 299 Noter 305 Litteratur 339 Stikord 356

4 En ny sociologi:en ny sociologi 18/06/08 14:41 Side 10

5 En ny sociologi:en ny sociologi 18/06/08 14:41 Side 11 En introduktion Af Christian Borch og Mikael Rask Madsen Bruno Latour (født 1947) er ikke alene en af nyere tids mest radikale sociologer, han er også en af de mest uortodokse. Han er oprindelig uddannet i filosofi og teologi, men hans forskningsfelt ændrede sig snart til antropologien og sociologien. Det blev dog ikke gængse samfundsvidenskabelige genstande, der kom til at præge Latours forskning, men derimod studier i videnskab, teknologi og samfund (Science, Technology and Society (STS)) og senere aktør-netværk-teori (ANT). Hans gennembrud kom med bøgerne Laboratory Life: the Social Construction of Scientific Facts (1979), skrevet sammen med Steve Woolgar, Science In Action: How to Follow Scientists and Engineers Through Society (1987) og The Pasteurization of France (1988). I disse banebrydende værker konstaterede Latour, at videnskab selv i den mest hvidkitlede variant er lige så eksperimentel som hans egen antropologiske praksis, hvor han løb i hælene på naturvidenskabsfolk og ingeniører i deres vidensproduktion. Det var konklusioner som denne, der skulle få sociologer som Pierre Bourdieu til at protestere højlydt. I et af sine sidste værker, Science de la science et réflexivité (2001), brugte Bourdieu hele ti sider på at forsvare videnskaben mod det overgreb, som Latours udforskninger i hans øjne havde medført. For Bourdieu blev kampen mod de-autonomiseringen af videnskabsbegrebet hos Latour og neo-liberal pseudo-videnskab ligestillet. Latour var med andre ord blevet en farlig mand, endog en anti-sociolog, ifølge den på daværende tidspunkt dominerende sociologiske skole i Paris. Men længe inden Bourdieu gik i clinch med Latour, havde Latour opnået verdensberømmelse, særligt i USA. De første pionerstudier var blevet fulgt op

6 En ny sociologi:en ny sociologi 18/06/08 14:41 Side EN NY SOCIOLOGI FOR ET NYT SAMFUND af en række yderligere publikationer om teknologi og samfund, herunder hans mest populære værk, We Have Never Been Modern (1993), samt Aramis, or, The Love of Technology (1996) og Pandora s Hope: Essays on the Reality of Science Studies (1999). Herefter vendte Latour sig mod det politiske, om end ud fra den i højere og højere grad veldefinerede Latour-position: Ding- politik, som indebærer, at fysiske objekter er en del af politiske praksisser. Et længere etnografisk feltarbejde i den franske administrative højesteret, le Conseil d Etat, udmøntede sig i bogen La fabrique du droit (2002). Her forsøgte han at overføre de opbyggede erfaringer fra STS og ANT til studiet af politiske og juridiske institutioner. Denne blev fulgt af yderligere to publikationer på engelsk, der angik det politiske: Politics of Nature: How to Bring the Sciences into Democracy (2004) og antologien Making Things Public: Atmo - spheres of Democracy (2005) udgivet sammen med Peter Weibel. Det er den sammenbragte indsigt fra disse værker samt en række fransksprogede skrifter, der ikke er nævnt her, som han bearbejder teoretisk i nærværende værk, hvor han udkaster grundlaget for en om ikke ny så i hvert fald alternativ so - cio logi. Som vi skitserer nedenfor, er grundstenen i denne reorientering selve sociologiens implicitte genstand, det sociale, som ifølge Latour omformuleres til associationer, ikke netværk i gængs forstand, men forbindelser mellem fysiske objekter og menneskelig handlen. Men Latour er ikke blot radikal i sit opgør med det sociale (og sociologien), han er også en uortodoks stjerne på den samfundsvidenskabelige himmel i Paris. Modsat mange andre er han ikke et produkt af den håndfuld uddannelsesinstitutioner, som har trænet generationer af ledende franske samfundsforskere og derved indirekte har foreskrevet, hvor næste teoretiske og metodologiske opgør skulle stå. Han blev uddannet i provinsen, nærmere bestemt Dijon, og skrev senere sin afhandling i Tours. Dette var ikke langt fra hjembyen Beaune, hvor han voksede op som søn af vinbønder på Bourgognes solbeskinnede bakkedrag. Han har dog det til fælles med Pierre Bourdieu, som han tager et væsentligt opgør med i nærværende publikation, at hans skifte fra filosofi til sociologi og antropologi blev afstedkommet i de tidligere kolonier i det franske imperium. Som for Bourdieus vedkommende var det militærtjeneste, der bragte ham til Afrika. Mens Bourdieu midt under krigen i Algeriet påbegyndte sine berømte studier af berberne og derved gik fra filosofien til antropologien og sociologien, endte Latour på Elfenbenskysten, hvor han stiftede bekendtskab med den franske udviklingspolitik på det teknologiske område. Han kastede sig ud i et etnografisk studie for ORSTOM

7 En ny sociologi:en ny sociologi 18/06/08 14:41 Side 13 EN INTRODUKTION 13 (Institut Français de Recherche Scientifique pour le développement en Co - opération), det nuværende IRD (Institut de recherche pour le développement), hvor han undersøgte transfer af videnskab og teknologi til udviklingslande. Dette var den første introduktion til den melange af politik, videnskab og teknologi, som han senere gjorde til sin primære genstand. Det var dog på et andet kontinent, at han skulle udføre sine pionerstudier. Passende for en foregangsmand inden for videnskaben om den moderne videnskab var det i La Jolla, Californien, på Jonas Salk Institute for Biological Studies, at han fik chancen for at følge udviklingen af et helt nyt forskningsområde, neuroendokrinologien, på nærmeste hold. Det var ved hjælp af kontakter til den senere Nobelprismodtager Roger Guillemin, en ekspatrieret fransk videnskabsmand fra Dijon i Bourgogne, at han fik chancen for at blive observatør i en toårig periode i laboratoriet på Jonas Salk Institute. Ved at konstruere et ståsted midt imellem det interne og det eksterne udførte Latour en unik observation af videnskabsprocessen og bemærkede her dens grundlæggende eksperimentale karakter, der lå langt fra dens officielle objektive status. Det var disse grundlæggende indsigter, som Latour bragte med sig i sin videre udforskning af teknologiske og videnskabelige praksisser i det følgende årti. Som professor på École nationale supérieure des mines i Paris fra 1982 og tilknyttet Centre de sociologie de l Innovation, hvor han bl.a. blev kollega med Michel Callon, en anden pioner inden for feltet, igangsatte han en mere grundlæggende historisk udforskning af teknisk-videnskabelige praksisser, som bl.a. kan læses i hans stort anlagte analyse af Pasteur. I 1990 erne vendte Latour sig mod de mere principielle filosofiske og epistemologiske aspekter af videnskab, teknologi og samfund. Han blev en flittig besøgende på London School of Economics and Political Science og på Harvard University, hvor han arbejdede med videnskabens historie. Som antydet ovenfor, var han også blevet en mere og mere kontroversiel figur. Selve idéen om at inddrage fysiske objekter i den sociologiske analyse af vidensproduktion, som han udviklede sammen med Michel Callon, havde skabt problemer i forhold til talsmændene for Sociology of Scientific Know - ledge (SSK). Det var dog på det grundlag, han begyndte at skitsere aktør-netværk-teori (ANT). Den senere interesse for politiske og juridiske praksisser skulle også afstedkomme endnu et vendepunkt i hans karriere. Efter mere end tyve år som professor på Centre de sociologie de l innovation, École des Mines, blev han rekrutteret som forskningschef på den statsvidenskabelige eliteskole, Institut d Etudes Politiques de Paris. Dette sceneskift faldt sam-

8 En ny sociologi:en ny sociologi 18/06/08 14:41 Side EN NY SOCIOLOGI FOR ET NYT SAMFUND men med hans genopdagelse af, hvad han har kaldt ANT s åndelige og teoretiske fader, den franske sociolog Gabriel Tarde. Tarde spiller en stor rolle for Latour. Ikke alene er hans nye lærestol opkaldt efter Tarde; den gamle, glemte sociolog figurerer, som vi skal se, også centralt i denne bog, som vi nu vender os mere eksplicit mod. Bogen udkom på engelsk i 2005 og er først siden udgivet på fransk. Den engelske titel er Reassembling the Social: An Introduction to Actor-Network-Theory, og denne titel indikerer klart projektets teoretiske ærinde, nemlig at henlede opmærksomheden på, at det sociale ikke foreligger som en altid allerede eksisterende størrelse, men at det tværtimod konstant skabes og genskabes gennem nye forbindelser. Denne pointe fremgår måske mindre klart af den danske titel, som dog i lighed med titlen på den tyske oversættelse af bogen til gen - gæld hæfter sig ved en anden central og dobbelt pointe: dels at det samfund, vi aktuelt lever i, ikke kan beskrives og forstås tilstrækkeligt ved hjælp af de eksisterende sociologiske teorier, men at en helt ny teoridannelse er påkræ - vet for at komme på niveau med det sociale; og dels at selve det, vi kalder samfundet, må omtolkes helst foretrækker Latour at erstatte samfundsbegrebet med ordet kollektiv. Når titlen på den danske udgave taler om en ny sociologi for et nyt samfund, er hensigten derfor ikke at antyde, at samfun - det skal ændres, men at vores forståelse af det sociale må revideres. Det er præcis til dette formål, Latour genopfinder Tardes sociologi. Tarde var i slutningen af det 19. århundrede en af de centrale skikkelser i fransk og europæisk sociologi. Siden sin død i 1904 har Tarde dog været så godt som ukendt i det brede sociologiske landskab, og det på trods af den interesse, sociologien i det 20. århundrede har viet sine founding fathers. Denne glemslens skæbne hænger sammen med det eneste, man gennem generationer fik overleveret om Tarde, nemlig at han udkæmpede en hård teoretisk kamp med den yngre kollega Émile Durkheim og tabte. Tarde og Durkheim re - præ senterede to modsatrettede opfattelser af sociologien. Durkheim øn skede en klar adskillelse af sociologien fra tilstødende discipliner (filosofi, psykologi m.v.) og forfægtede en strengt positivistisk metode, så sociologien kunne slippe af med sine metafysiske og litterære tendenser. Heroverfor stod Tarde, som eksplicit betegnede sin sociologi inter-psykologi, som ikke håndhævede snævre grænser mellem disciplinerne, og som ved siden af sit videnskabelige arbejde skrev både digte og en novelle, hvori han flettede sine sociologiske pointer ind i en science fiction-skildring. Alt dette diskvalificerede i Durk - heims øjne Tarde. Han gik endda så langt som at kalde Tarde decideret uvi-

9 En ny sociologi:en ny sociologi 18/06/08 14:41 Side 15 EN INTRODUKTION 15 denskabelig, og et mere nedsættende prædikat kan man næsten ikke tænke sig fra Durkheims side. Debatten mellem Tarde og Durkheim havde også en institutionel dimension. Tarde var professor på Collège de France, som ganske vist var og er prestigiøst, men som i slutningen af det 19. århundrede slet ikke nød samme politiske anseelse og opmærksomhed som det Sorbonne, hvor Durkheim indtog en nøglerolle. En anden afgørende institutionel forskel var, at Durk - heim i modsætning til Tarde var i stand til at samle et helt miljø omkring sig og sit sociologiske program. Der var kort sagt arvtagere til Durkheim, ikke til Tarde. Vi betegnede ovenfor Latour som uortodoks, og dette viser sig bl.a. i, at han her godt 100 år efter Tardes død forsøger at etablere den skoledannelse, som ellers aldrig blev Tardes arbejde til del. Latour er dog ikke interesseret i Tarde-skolastik, men derimod i de pointer, Tarde rejste mod Durkheim, og i det overordnede program, han udfoldede som alternativ. Durkheims nyskabelse bestod i, at han betragtede samfundet som en såkaldt sui generisenhed, dvs. en størrelse, hvis fakticitet og dynamik må analyseres på sit eget selvstændige niveau. I denne optik kunne samfundet ikke reduceres til enkeltindividernes gøren og laden; tværtimod hævdede Durheim, at samfundet manifesterede sig i individernes handlen med en tvingende karakter. Det var denne opfattelse af samfundet som et selvstændigt domæne, Tarde opponerede mod. Mere specifikt handlede stridens kerne om, hvad der forklarer hvad, og hvad der behøver forklaring. Hos Durkheim blev samfundet den forklarende faktor: Selv de meste intime og individuelle valg var ifølge Durkheim udslag af samfundets tvingende magt (eksemplarisk er her hans analyse af, hvordan selvmordsrater svinger med samfundsmæssige dynamikker). Her - overfor hævdede Tarde, at samfundet ikke kan fungere som en stor forklarende variabel. Kriminalitet, ulighed, politiske overbevisninger osv. kan ikke forklares med samfundet. Derimod må samfundet selv forklares! Hvad er det, der skaber sociale konstellationer? Hvordan bygges samfundet løbende op, hvordan stabiliseres det i midlertidige strukturer, og hvordan ændrer det karakter? Tardes svar bestod i at fremhæve betydningen af imitation. Imi ta - tions delen er mindre interessant for Latour. Derimod deler han til fulde behovet for at analysere, hvordan samfundet og det sociale skabes i stadig nye associationer, som Latour kalder dem, frem for at tage samfundet for givet og bruge det som udgangspunkt for alskens forklaringer. En sidste kommentar om Tarde-baggrunden er vigtig. Der er således ingen tvivl om, at Latour genopfinder debatten mellem Tarde og Durkheim for at

10 En ny sociologi:en ny sociologi 18/06/08 14:41 Side EN NY SOCIOLOGI FOR ET NYT SAMFUND give sit eget forehavende et mere sociologisk skær. Ved at stille sig på skuldrene af Tarde og dermed henvise til en stamtavle, som i disse år tildeles stadig større respekt (Tarde er genstand for en omfattende international revitalisering), kan Latour med stor legitimitet hævde, at hans aktør-netværk-teori udgør et decideret sociologisk program, som ikke kun fortjener særlige aficionadoers respekt, men tværtimod må anerkendes som en kernesociologisk bestræbelse. Der ligger muligvis også en mere subtil reference i at genoptage en over hundrede år gammel debat. Det lugter lidt af, at Latours Tarde-inspirerede slag mod Durkheim samtidig har karakter af en boksekamp mod Latours egen onde ånd i det parisiske akademia, Bourdieu. I præsentationen af sit sociologiske program sondrer Latour mellem to forskellige sociologier. Der er det sociales sociologi på den ene side, og det er den gren, der følger Durkheims grundlæggende idé om samfundet som et særligt domæne. På den anden side er der Latours egen associationssociologi, som i forlængelse af Tarde dyrker den minutiøse forklaring og undersøgelse af, hvordan det sociale konstant skabes som nye forbindelser eller sammenføjninger. Man kan indvende, at denne opdeling af den sociologiske disciplin er lige lovlig grovkornet, men der ligger en stærk pædagogisk (og frisk polemisk) pointe i at trække grænserne så klart op. Hvorom alting er, Latour argumenterer for, at det sociales sociologi er blevet overhalet af virkeligheden. Den durkheimske tilgang viser frem for alt sin utilstrækkelighed, når man konfronteres med fænomener, der som eksempelvis miljøproblemer ikke har at gøre med et afgrænset socialt domæne, men tværtimod sammenføjer et utal af komplekse teknologiske, menneskelige, biologiske m.v. elementer. Her må associationssociologien tage over, så i den specifikke forstand er Latour anti-sociolog. Associationer henviser hos Latour ikke til vildt voksende idéer, men til forbindelser, sammenføjninger. Og man må i den sammenhæng ifølge Latour forstå, at mennesker ikke er alene i samfundet. Selvfølgelig udgør menneskelige handlinger, kommunikation, symboler m.v. centrale dele af samfundet, eller rettere af det sociale/kollektive, men på linje med en række ikke-menneskelige aktører, herunder objekter og teknologier. Miljøproblemer kan ikke diskuteres uafhængigt af, hvordan de skabes gennem f.eks. målinger, risikovurderinger og emissioner, og her spiller teknologiske komponenter og fysiske objekter en aktiv rolle. Latours store fortjeneste er at argumentere konsistent for, hvordan vi kan følge disse aktører og kortlægge deres ageren og her igennem vise, hvordan det sociale skabes. Dette er bogens centrale bidrag.

11 En ny sociologi:en ny sociologi 18/06/08 14:41 Side 17 EN INTRODUKTION 17 Sociologisk teori er ikke altid underholdende læsning, hertil har disciplinens udgrænsning af litterære elementer været for vellykket. Derfor er glæden så meget desto større, når man endelig som i dette tilfælde har med en velskrevet og tilmed morsom bog at gøre. Så også på formsiden er Latour uortodoks. Endvidere er han uovertruffen som kritiker. Hans hudfletning af kritisk teori (som vi kender den fra navnlig frankfurterskolen) efterlader den mildest talt groggy. Tilsvarende er hans påpegning af svaghederne ved det sociales sociologi uhyre skarpsindig. Man kan diskutere, om Latour altid når samme høje niveau, når han skal udfolde sit eget program indholdsmæssigt. I hvert fald er nogle af de afsluttende diskussioner i den foreliggende bog mere tågede end første dels dybe og knivskarpe snit. Det kan dog ikke skygge for bogens uomtvistelige relevans, og vi kan ikke glæde os nok over nu at have dette vigtige værk i dansk oversættelse. Det er ikke hans første bog på dansk, men det er den, som mest prægnant udhamrer hans sociologiske bidrag og forklarer, hvorfor vi behøver en ny sociologi for et nyt samfund. Christian Borch & Mikael Rask Madsen April 2008

GABRIEL TARDE OG DET SOCIALES ENDELIGT

GABRIEL TARDE OG DET SOCIALES ENDELIGT GABRIEL TARDE OG DET SOCIALES ENDELIGT BRUNO LATOUR There is a close connection between Gabriel Tarde s social theory and what has become known as actor network theory, especially because of Tarde s two

Læs mere

LØB & BLIV SUND. Et kvalitativt studie om sundhed og maraton. Forfattere: Helle Farsinsen, 50758 & Marie Mynderup Jensen, 51272

LØB & BLIV SUND. Et kvalitativt studie om sundhed og maraton. Forfattere: Helle Farsinsen, 50758 & Marie Mynderup Jensen, 51272 LØB & BLIV SUND Et kvalitativt studie om sundhed og maraton Forfattere: Helle Farsinsen, 50758 & Marie Mynderup Jensen, 51272 Vejleder: Thorben Simonsen Afleveringsdato: 18. december 2013 K1 Sundhedsfremme

Læs mere

Samarbejdet mellem kommune og fængsel

Samarbejdet mellem kommune og fængsel Indholdsfortegnelse Kap. 1 Læsevejledning... 4 Kap. 2 Indledning... 5 2.1 Problemfelt... 6 Kap. 3 Problemformulering... 7 Kap. 4 Afgrænsning... 8 Kap. 5 Kontekst... 9 5.1 Fængslet Møgelkær... 9 5.2 Randers

Læs mere

Vær Nysgerrig! English title: Be Curious!

Vær Nysgerrig! English title: Be Curious! Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Cand.soc Politisk Kommunikation og Ledelse Kandidatafhandling Vær Nysgerrig! English title: Be Curious! Forfatter: Sophie Sonn Sørensen

Læs mere

Eudaimonia som moderne lykkebegreb

Eudaimonia som moderne lykkebegreb Asger Abel Sørensen Susanne Nørregård Christensen Eudaimonia som moderne lykkebegreb Filosofi & Vidensekabsteori Eudaimonia som Moderne Lykkebegreb Asger Abel Sørensen Susanne Nørregård Christensen Vejleder:

Læs mere

Erkendelsens betydning for skolen og samfundet

Erkendelsens betydning for skolen og samfundet Erkendelsens betydning for skolen og samfundet - brudstykker til en forståelse Speciale ved kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Af Niels Jakob Pasgaard Vejleder: Thomas Aastrup Rømer Skriftligt speciale,

Læs mere

12.1 Kollektiv etnografi... 47 12.2 Fra teori til empiri... 49 12.3 Erfaringer fra pilotetnografien... 51 13. Konklusion... 51 14.

12.1 Kollektiv etnografi... 47 12.2 Fra teori til empiri... 49 12.3 Erfaringer fra pilotetnografien... 51 13. Konklusion... 51 14. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Problemfelt... 3 3. Problemformulering... 4 4. Metode... 4 5. Hvad er etnografi?... 5 6. Etnografi i historisk perspektiv... 9 7. Feltarbejdet... 12 7.1 Deltagerobservation...

Læs mere

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Syddansk Universitet Michelle Møller Afleveringsdato: Campus Esbjerg 19.12.2013 De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Jeg erklærer på tro og

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM KULTUR?

ET SPØRGSMÅL OM KULTUR? ET SPØRGSMÅL OM KULTUR? Rundt om mødet mellem den professionelle og etniske minoriteter Jens Skovholm Et spørgsmål om kultur - rundt om mødet mellem den professionelle og etniske minoriteter Jens Skovholm

Læs mere

de små skridts metode

de små skridts metode de små skridts metode et stort skridt i den sociale indsats Landsforeningen af VæreSteder De små skridts metode de små skridts metode Udgivet af Landsforeningen af VæreSteder et stort skridt i den sociale

Læs mere

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale - bidrag til en antologi for Ministeriet for familie- og forbrugsanliggender i forbindelse med indføring af pædagogiske læreplaner for

Læs mere

Forsvar for fortiden

Forsvar for fortiden AF CARSTEN DUE-NIELSEN Er fortidens fremtid truet? Det kunne man forestille sig efter at have læst Bernard Eric Jensens indlæg om faghistorikeres historiebegreb. 1 Indlægget kan umiddelbart tolkes som

Læs mere

Unges socialisering i det senmoderne samfund

Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorgruppe: PS08FBACH-06 Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorrapport d. 8. juni 2012 Emne: Unges socialisering i det senmoderne samfund Forfattere: Mie Grøn Borup 116108, Gry Sand

Læs mere

Natursyn som felt? Marianne Høyen

Natursyn som felt? Marianne Høyen Natursyn som felt? Marianne Høyen I denne artikel vil jeg diskutere, hvordan man kan undersøge natursyn som et felt. Den feltskitse, der bliver diskussionens resultat, vil efterfølgende, i et senere forskningsarbejde,

Læs mere

Hvis man gør hiv, er det vel ikke det eneste, man gør?

Hvis man gør hiv, er det vel ikke det eneste, man gør? Speciale i Pædagogisk Psykologi - Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Hvis man gør hiv, er det vel ikke det eneste, man gør? En pædagogisk psykologisk undersøgelse af subjektivitetstilblivelser

Læs mere

Jens Chr. Manniche HISTORIKERTRADITION. jcm i oktober 2000

Jens Chr. Manniche HISTORIKERTRADITION. jcm i oktober 2000 Jens Chr. Manniche DEN RADIKALE HISTORIKERTRADITION 2. Udgave *** FORORD TIL 2. UDGAVE Denne bog blev oprindeligt trykt i et lille oplag (700 stk.), og der har i en årrække være en vis efterspørgsel efter

Læs mere

Mod et balanceret arbejdsbegreb

Mod et balanceret arbejdsbegreb WORKING PAPER 2006-3 Steffen Korsgaard Mod et balanceret arbejdsbegreb Department of Management Mod et balanceret arbejdsbegreb Steffen Korsgaard Institut for Ledelse Handelshøjskolen i Århus ii Indledning

Læs mere

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen Hvis du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet, men du skal vække deres længsel

Læs mere

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer - Et observationsstudie på Experimentarium og Danmarks Akvarium Professionsbachelorprojekt, RESUME Afleveret 22. 12. 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Strategi som kolonisering rationel problemløsning eller bevidsthedsskabende magtmiddel?

Strategi som kolonisering rationel problemløsning eller bevidsthedsskabende magtmiddel? Strategi som kolonisering rationel problemløsning eller bevidsthedsskabende magtmiddel? Af Søren Obed Madsen *»Everything is backwards now, like out there is the true world, and in here is the dream.«jake

Læs mere

Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby. Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme

Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby. Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme 1 Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby Samspil

Læs mere

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1. Indledning... 4 1.1 Problemformulering... 4 1.2 Læsevejledning... 4 Kapitel 2. Begrebsafklaring og teoretiske udgangspunkt... 5 2.1 Kreativitet

Læs mere

3.4 Giv dit lederskab karakter

3.4 Giv dit lederskab karakter Visionær Ledelse Forlaget Andersen 3.4 Giv dit lederskab karakter Af direktør Michael Jensen, Colea Consult michaelj@colea.dk Indhold Denne artikel har følgende indhold: 1. Hvad er karakterbaseret ledelse

Læs mere

Fronesis og pædagogisk praksis. En fænomenologisk diskussion

Fronesis og pædagogisk praksis. En fænomenologisk diskussion . En fænomenologisk diskussion Torben Hangaard Rasmussen Rasmussen, T. H. (unpub.).. En fænomenologisk diskussion. (pp. 1-35). Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for

Læs mere

et kig ud i Magazine Interview med fremtidsforskningens grand old lady: Eleonora Massini Peter Piot og hans vision om at vinde over epidemien

et kig ud i Magazine Interview med fremtidsforskningens grand old lady: Eleonora Massini Peter Piot og hans vision om at vinde over epidemien C I V I S T I Magazine Citizen Visions on Science Technology and Innovation et kig ud i fremtiden Interview med fremtidsforskningens grand old lady: Eleonora Massini Peter Piot og hans vision om at vinde

Læs mere

Vi diskuterer jo ikke politik på den måde

Vi diskuterer jo ikke politik på den måde Vibeke Schou Tjalve Anders Henriksen Vi diskuterer jo ikke politik på den måde Regeringen, Folketinget og sikkerhedspolitikken Februar 2008 Dansk Institut for Militære Studier Februar 2008 Abstract Danish

Læs mere

Hallo giv mig lige en chance. Unges valg af efterskole set fra et kritisk psykologisk perspektiv

Hallo giv mig lige en chance. Unges valg af efterskole set fra et kritisk psykologisk perspektiv Hallo giv mig lige en chance Unges valg af efterskole set fra et kritisk psykologisk perspektiv Roskilde Universitetscenter Specialeafhandling, psykologi Efteråret 2004 1 Hallo giv mig lige en chance Unges

Læs mere

Ind under huden. en diskursanalyse om mentorskaber i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Afsluttende rapport Projekt 1.

Ind under huden. en diskursanalyse om mentorskaber i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Afsluttende rapport Projekt 1. Afsluttende rapport Projekt 1.3 Ind under huden en diskursanalyse om mentorskaber i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse Rapporten er udarbejdet af: Barbara Day Birte Kaiser Lone Nordskov Nielsen

Læs mere

De senmoderne elever og den ældre litteratur - Lærerfaglige udfordringer, når undervisningsstoffet ligger langt fra elevens verden

De senmoderne elever og den ældre litteratur - Lærerfaglige udfordringer, når undervisningsstoffet ligger langt fra elevens verden De senmoderne elever og den ældre litteratur - Lærerfaglige udfordringer, når undervisningsstoffet ligger langt fra elevens verden Professionsbacheloren 2011 Af: Esben Brøgger Mikkelsen 30280604 Opgavens

Læs mere