Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark Den økonomiske krises betydning

Transkript

1 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2009 Den økonomiske krises betydning

2 Indhold FORORD... 3 RESUMÉ INDLEDNING Hvorfor forsker, udvikler og innoverer virksomheder? Sammenhæng mellem forskning, udvikling og vækst Regeringens målsætning for privat forskning og udvikling Fremme af privat forskning, udvikling og innovation FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION I EN KRISETID Fremkomsten af den økonomiske krise Krisens betydning for erhvervslivets FoU og innovation Analyse af konsekvenserne af den økonomiske krises betydning for erhvervslivets forskning, udvikling og innovation KRISENS BETYDNING FOR DANSK ERHVERVSLIVS FOU OG INNOVATION Danske virksomheders oplevelse af krisen Virksomhedernes forventninger til produkt- og procesinnovation i Virksomhedernes forventninger til investeringer i forskning og udvikling og innovation i Trimning af FUI-projektporteføljen Under krisen er kapital den væsentligste barriere for FoU og innovation Virksomhedernes interesse for de offentlige innovationsordninger i en krisetid KRISENS BETYDNING FOR ERHVERVSLIVETS SAMLEDE INVESTERINGER I FORSKNING OG UDVIKLING I Krisens konsekvenser for erhvervslivets FoU-investeringer Erhvervslivets FoU-investeringer Erhvervslivets FoU-investeringer Erhvervslivets udgifter til FoU i forhold til BNP i OM ANALYSEN Undersøgelsespopulationen Stikprøve Indsamling af data Dataanalyse Interviews... 62

3 Forord Danmark er midt i en verdensomspændende økonomisk krise, som først startede i USA og medførte voldsomme fald i aktiekurserne, store problemer i den finansielle sektor og stigende renter i hele verden. Finanskrisen blev hurtigt til en realøkonomisk krise, som har betydet en historisk tilbagegang i den økonomiske vækst. Virksomheder mærker krisen direkte i form af faldende efterspørgsel efter deres varer og tjenesteydelser. Dette er forstærket af mangel på adgang til finansiering og kreditter. Mange virksomheder har reageret ved at gennemføre afskedigelser, hvilket nu betyder, at arbejdsløsheden i Danmark for første gang i mange år er stigende. Den økonomiske krise stiller de danske virksomheder over for helt nye udfordringer, da flere års økonomisk vækst på kort tid er afløst af recession. Det får nogle virksomheder til at reducere omkostninger og gennemføre besparelser, mens andre virksomheder ser nye muligheder i at erobre markeder og gennemføre ændringer i virksomhedens strategi. Det betyder, at forsknings- og udviklingsaktiviteterne (FoU) falder for mange virksomheder, mens de omvendt stiger for mange andre virksomheder. Det betyder også, at mange virksomheder tvinges til at innovere i produkter og produktionsprocesser. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har derfor sat fokus på, hvad den økonomiske krise kommer til at betyde for virksomhedernes investeringer i FoU og innovation. Satser virksomhederne på øget FoU, eller satser de på effektiviseringer, omstruktureringer, afskedigelser eller andre besparelser for at komme bedst muligt igennem den økonomiske krise. For første gang nogensinde er der nu gennemført en omfattende analyse af danske virksomheders forsknings-, udviklings- og innovationsstrategier i en periode med økonomisk tilbagegang. Det er samtidig den første større analyse i et OECD-land om den nuværende økonomiske krises konsekvenser for erhvervslivets investeringer i FoU og innovationsaktiviteter. Rapporten er lavet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen i et tæt samarbejde med Teknologisk Institut. Undersøgelsen bygger på svar fra repræsentativt udvalgte virksomheder på spørgsmål om, hvordan deres FoU og innovation i er påvirket af den økonomiske krise. Rapportens analyser belyser, hvorledes virksomhederne reagerer under krisen og kommer med en prognose for erhvervslivets investeringer i FoU i Der har 3

4 ikke tidligere været lavet prognoser af erhvervslivets FoU. Statistikker på dette område kommer normalt med 1-1½ års forsinkelse. Rapporten viser blandt andet at: De danske virksomheders investeringer i FoU vil falde med mellem 0,7 og 1,7 procent fra 2008 til Erhvervslivets investeringer i FoU forventes at falde i 2009 til mellem 1,81 og 1,88 procent af bruttonationalproduktet. Til sammenligning udgjorde denne andel 1,91 procent i I alt halvdelen af virksomhederne i undersøgelsen forventer at kunne fastholde eller øge deres omsætning i 2009 (hhv. 24 procent og 26 procent). Den anden halvdel af virksomhederne i undersøgelsen forvender faldende omsætning i procent af virksomhederne i undersøgelsen oplever fald i efterspørgslen efter deres produkter og tjenesteydelser, og 61 procent af virksomhederne har været nødt til at afskedige medarbejdere. 14 procent af virksomhederne øger deres investeringer i forskning og udvikling, mens 19 procent skærer i eller stopper udviklingsprojekter. Blandt de, som skærer ned, angives den økonomiske krise som den helt dominerende årsag. 51 procent af virksomhederne angiver mangel på risikovillig kapital som barriere for FoU og innovation. 15 procent af virksomhederne igangsætter forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter (FUI-projekter), fordi de nu har bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Dog siger 20 pct. af virksomhederne, at mangel på kvalificeret arbejdskraft er en barriere for at igangsætte FUI-projekter. 19 procent af virksomhederne vil som følge af krisen orientere sig mere mod innovationsfremmesystemet eksempelvis ErhvervsPhD-programmet, GTSinstitutterne, innovationskonsortierne og innovationsnetværk. Bag tallet gemmer sig både virksomheder, der allerede bruger innovationsfremmesystemet og overvejer at bruge dem endnu mere, og virksomheder, der ikke tidligere har benyttet sig af innovationsfremmesystemet. 11 procent af virksomhederne benytter innovationsfremmesystemet i dag. 4

5 Resumé I 2007 afsløredes en række økonomiske og finansielle problemer i det globale kredit- og banksystem, som startede en verdensomspændende international finansiel krise. Den globale finansielle og økonomiske krise er siden da forværret markant fra september Denne analyse sætter fokus på, hvad den økonomiske krise betyder for danske virksomheders indsats inden for forskning og udvikling (FoU) og innovation. Den overordnede konklusion i analysen er, at det ser ud til, at krisen samlet påvirker virksomhedernes FoU og innovationsaktiviteter negativt. Der tegner sig umiddelbart et fald i virksomhedernes investeringer i FoU på mellem 0,7 og 1,7 pct. for 2009, jf. figur 1. Men billedet er langtfra entydigt, og faktisk er der mange virksomheder, som under krisen opprioriterer udviklingsindsatsen på forskellig vis. Figur 1: Historisk udvikling og scenarier for erhvervslivets FoU som andel af BNP i ,0% 1,9% Historisk udvikling Scenarier 1,92% 1,88% Best case 1,8% 1,7% Databrud 1,91% 1,81% Worst case 1,6% 1,5% 1,4% 1,50% 1,64% 1,73% 1,78% 1,69% Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets Økonomiske Redegørelse maj 2009 samt egne beregninger Note: Data mellem 2006 og 2007 er ikke direkte sammenlignelige pga. databrud. 1,67% 1,65% 1,91% Samtidig er det tydeligt, at faldet i udviklingsaktiviteterne er langt mindre markant end faldet i virksomhedernes øvrige aktiviteter. Fx er det 61 pct. af virksomhederne, som afskediger medarbejdere som et led i håndteringen af krisen. Regeringens målsætning om, at de private FoU-investeringer skal nå op på 2 pct. af BNP, bliver med stor sandsynlighed ikke indfriet i indeværende år. På baggrund af virksomhedernes vurderinger af udviklingen i deres investeringer i FoU i 2009 er der foretaget en række estimater af deres investeringer i FoU ift. BNP. Otte forskellige estimater ligger i intervallet 1,81-1,88 pct. af BNP. I 2007, som er de seneste offentliggjorte tal, udgjorde erhvervslivets investeringer i FoU 1,91 pct. af BNP. Således ser det ud til, at andelen i 2009 falder sammenlignet med Men faktisk bety- 5

6 der det forventede fald i BNP, at FoU-indsatsen kommer til at se mere gunstig ud, end den er. Interessen for at bruge det offentlige innovationsfremmesystem øges under krisen. 11 pct. af virksomhederne angiver, at de i dag bruger de offentlige tilbud inden for forskning, udvikling og innovation. Samtidig er der 19 pct. af virksomhederne der angiver, at de vil orientere sig mere mod innovationsfremmesystemet som følge af krisen. Mange af disse virksomheder bruger ikke systemet i dag. Faktisk overvejer 16 pct. af de virksomheder, som ikke gør brug af tilbuddene i dag, at bruge innovationsfremmesystemet fremover. Således giver krisen i første omgang anledning til at følge, hvordan virksomhedernes udviklingsarbejde udvikler sig, og hvordan brugen af innovationsfremmesystemet udvikler sig. Umiddelbart ser billedet måske så ikke dramatisk ud, men det er ud fra virksomhedernes nuværende vurderinger. Interview med virksomheder viser, at de endnu savner håndfaste indikationer på, at bunden af krisen er nået. Således er der et håb om, at udviklingen vender i 2010, eller at tingene i hvert fald ikke forværres. Indtil videre holder mange virksomheder fast i deres udviklingsaktiviteter, men bliver krisen dybere og mere langvarig, må billedet revurderes. Dette er nogle af hovedresultaterne af den hidtil mest omfattende analyse af, hvad krisen betyder for dansk erhvervslivs udviklingsaktiviteter. Analysen omfatter en spørgeskemaundersøgelse med besvarelser fra virksomheder. Virksomhederne er udvalgt ud fra samme branche- og størrelseskriterier, som lægges til grund for Danmarks Statistiks innovations- og forskningsstatistikker. Som supplement til dette er der gennemført 10 kvalitative interviews for at kunne eksemplificere forskellige typer af reaktioner i forhold til krisen. Rapporten viser, at FoU og innovation er af afgørende betydning for væksten i samfundet. Virksomheder, der forsker og innoverer mere end andre virksomheder, har en højere produktivitet. Således vil det få langsigtede økonomiske konsekvenser, hvis virksomhederne yderligere nedprioriterer deres udviklingsaktiviteter. Men hvis konjunkturerne vender i 2010, ser dette baseret på virksomhedernes egne vurderinger ud til at være tilfældet i begrænset omfang. I rapporten er der opstillet en forståelsesramme for analysen hvilke drivere der udgør virksomhedernes udfordringer, og hvilke strategiske elementer de kan arbejde med. Hertil er der formuleret 10 hypoteser om, hvilken betydning krisen har for virksomhederne og deres udviklingsaktiviteter. Dette er illustreret i figur 2. 6

7 Figur 2: Forståelsesramme: Krisens drivere, strategier og effekter Sammenstilling af driverne i virksomhedernes udfordringer, eksempler på centrale strategier virksomhederne kan vælge og 10 hypoteser om krisens effekter Krisens drivere Krisens strategier Krisens effekter (10 hypoteser) Psykologisk negativt erhvervsklima / øgede risici / mangel på risikovillig kapital Ændrede markeds-og konkurrencevilkår konkurrenter svækket, markedsvakuum Mangel på kapital til drift Faldende afsætningsmuligheder Reducere risici / mindre satsning på innovation Udnytte krisen og mulighederne offensivt / øget satsning på produktinnovation Effektivisering / mindre satsning på innovation eller fokus på proces-og organisatorisk innovation Øget markedsførings-og salgsindsats / satsning på markedsføringsinnovation Produkt- og procesinnovation 1. Erhvervslivet introducerer færre produktinnovationer 2. Erhvervslivet introducerer flere procesinnovationer Erhvervslivets FUI-aktiviteter 3. Erhvervslivets FoU-investeringer falder 4. Erhvervslivet stopper eller nedprioriterer FoU-projekter/innovationsprojekter 5. Erhvervslivet nedbringer risikoprofilen på deres FoU-projekter/innovationsprojekter 6. Videnintensitive branchers FoUinvesteringer falder mindre end i øvrige brancher 7. Store virksomheders FoU-investeringer falder mindre end små virksomheders Barrierer for Erhvervslivets FUI 8. Erhvervslivet oplever adgang til kapital som en større barriere for FoU og innovation end adgang til kvalificeret arbejdskraft 9. Erhvervslivet igangsætter nye FoUprojekter og innovationsprojekter, fordi det er lettere at få kvalificeret arbejdskraft Innovationsfremmesystemet 10.Erhvervslivets interesse for mulighederne i det offentlige innovationsfremmesystem øges Kilde: Teknologisk Institut, 2009 Hvad angår krisetegnene krisens drivere er der ingen tvivl om, at krisen er alvorlig. 69 pct. af virksomhederne har oplevet et fald i kundernes efterspørgsel. Mange forventer samtidig, at vanskeligheder med at skaffe kapital til drift eller investeringer kan hæmme virksomhedens udvikling fremadrettet. 7

8 Figur 3: Oplever virksomheden følgende forhold som følge af finanskrisen og den økonomiske krise? Ja, det er Ja, stor Ja, nogen Uden Nej, det afgørende betydning betydning betydning oplever vi ikke Fald i kundernes efterspørgsel 10% 25% 24% 10% 30% Vanskeligheder med at skaffe finansiering til drift 2% 81% Vanskeligheder med at skaffe finansiering til udvikling eller investeringer 4% 77% Note: Virksomheder som har svaret ved ikke er ikke medtaget i figuren, pga. afrunding kan det forekomme, at andelen ikke summer til 100 pct. Kilde: Spørgeskemaanalysen, Teknologisk Institut/Jysk Analyse, 2009, n=1056, Hvad angår virksomhedernes krisestrategier, tager virksomhederne en række forskellige strategiske elementer i spil for at imødegå krisen. De benytter sig af proaktive tiltag som at satse på nye produkter, men også af reaktive tiltag som at afskedige medarbejdere. Langt de fleste arbejder på den ene eller anden vis med effektivisering. Figur 4: I hvilken grad indgår følgende i virksomhedens strategi i forhold til at håndtere den generelle økonomiske krise? Indgårikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Effektivisere driften 17% 27% 50% Øge markedsførings- og salgsindsatsen 23% 9% 37% 30% Satse på nye produkter, markeder eller 24% 10% 32% 34% Afskedige medarbejdere 38% 13% 23% 25% Øge efteruddannelsesindsatsen 42% 17% 28% 11% Satse mere på eksternt samarbejde 42% 17% 26% 12% Sænke prisen på varer og tjenester 58% 14% 20% 8% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, Teknologisk Institut/Jysk Analyse, 2009, n=1056 Ti hypoteser testes gennem analysen. Resultatet af testene fra nogle af hypoteserne er allerede beskrevet oven for. Her fremgår et samlet overblik over hvilke hypoteser, der kan bekræftes, jf. figur 5. Herunder beskrives kort resultaterne for de resterende hypoteser. 8

9 Figur 5. Ti hypoteser om krisen hvilke kan bekræftes? Hypotese 1: Erhvervslivet introducerer færre produktinnovationer Hypotese 2: Erhvervslivet introducerer flere procesinnovationer Hypotese 3: Erhvervslivets investeringer i FoU vil falde Hypotese 4: Erhvervslivet stopper eller nedprioriterer FoUprojekter/innovationsprojekter Hypotese 5: Erhvervslivet nedbringer risikoprofilen på deres FoUprojekter/innovationsprojekter Hypotese 6: Vidensintensive branchers FoU-investeringer falder mindre end i øvrige brancher Hypotese 7: Store virksomheders FoU-investeringer falder mindre end små virksomheders Hypotese 8: Erhvervslivet oplever adgang til kapital som en større barriere for FoU og innovation end adgang til kvalificeret arbejdskraft Hypotese 9: Erhvervslivet igangsætter nye FoU-projekter og innovationsprojekter, fordi det er lettere at få kvalificeret arbejdskraft Hypotese 10: Erhvervslivets interesse for mulighederne i det offentlige innovationsfremmesystem øges = hypotesen er bekræftet. = hypotesen må afkræftes. ~ = hypotesen kan hverken be- eller afkræftes entydigt Hypotese 1 og 2 handler om, at virksomhederne vil skifte fokus i deres innovationer således, at der vil komme færre produktinnovationer i 2009, men at antallet af procesinnovationer, der kan bidrage til den effektivisering, som mange virksomheder har valgt som et element i deres krisehåndtering, vil stige. Første hypotese må afkræftes der ser ikke ud til at være en tendens til, at der kommer færre produktinnovationer. Samtidig er det forventningen, at der kommer flere procesinnovationer. I tråd med, at erhvervslivets investeringer i FoU ser ud til at falde, kan hypotese 4, om at virksomhederne stopper eller nedprioriterer de lidt bredere FUI-projekter bekræftes. 19 pct. af virksomhederne sat projekter på hold, beskåret eller stoppet dem. 14 pct. har på forskellig vis opprioriteret deres projekter. Forskellen mellem udbredelsen af de to strategier er så begrænset, at resultatet ikke sikkert kan siges at gælde for hele erhvervslivet. Også hypotese 5 om, at virksomhederne nedbringer risikoprofilen på deres FUI-projekter kan bekræftes. Hele 65 pct. ændrer ikke på risikoprofilen, men blandt de der foretager ændringer, er der en overvægt af virksomheder, der vil tage mindre risici. 9

10 15 pct. af virksomhederne igangsætter FUI-projekter, fordi de nu har bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Dog siger 20 pct. af virksomhederne, at mangel på kvalificeret arbejdskraft er en barriere for at igangsætte FUI-projekter. Hypotese 6 om, at videnintensive virksomheder i mindre grad end andre virksomheder beskærer deres FoU-aktiviteter, lader sig ikke bekræfte gennem datamaterialet om end det modsatte heller ikke gør sig gældende. Dette kan hænge sammen med, at disse virksomheder også samtidig har en større volumen af udviklingsaktiviteter at bevare og dermed skære af. Der, hvor de videnintensive virksomheder adskiller sig, er i forhold til en øget satsning på procesinnovation. Hypotese 7, om at mindre virksomheder i højere grad en større lader krisen føre til nedskæringer på FoU, lader sig heller ikke bekræfte. I de sidste år af højkonjunkturen inden krisen udgjorde mangel på arbejdskraft en barriere for innovation. Denne barriere er nu mindsket, og hypotese 8 om, at virksomhederne i dag i højere grad oplever kapitalmangel som en hindring for udvikling, kan bekræftes. Også hypotese 9, om at den mindskede mangel på arbejdskraft fører til, at virksomhederne sætter gang i nye FUI-projekter, kan bekræftes. De fleste virksomheder peger ikke på, at dette er tilfældet, men 15 pct. erklærer sig i varierende grad enige i, at den bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft har haft denne positive effekt for dem. 10

11 1. Indledning 1.1. Hvorfor forsker, udvikler og innoverer virksomheder? Den accelererende teknologiudvikling og globale videnopbygning indebærer, at virksomheder i dag konkurrerer på anvendelse og udnyttelse af viden og nye teknologier mere end nogensinde tidligere. Den globale konkurrence betyder, at virksomhederne er nødt til at opbygge et videnberedskab og have videnkompetencer, men samtidig er de færreste virksomheder i højere grad end tidligere selv i stand til at frembringe al den viden og de teknologier, de har brug for. Mange virksomheder får adgang til førende teknologi og ny viden ved at åbne deres egne forsknings- og innovationsprocesser over for eksterne partnere. Denne form for videndeling og videnspredning sker blandt andet gennem virksomhedernes indkøb af rådgivning, netværk og forsknings- og innovationsprojekter med forskere og medarbejdere fra universiteter, GTS-institutter og andre virksomheder. Virksomhedernes motiv for at udføre FoU er derfor, at de både skal opbygge en ofte unik viden i virksomheden samtidig med, at de skal øge virksomhedens mulighed for at drage nytte af den viden, der produceres i andre virksomheder og videninstitutioner. Kombinationen af forskning, udvikling og videndeling er derfor i høj grad blevet en del af virksomhedernes overlevelses- og vækststrategier. En stor international fra ERA-net-undersøgelse fra 2008 viser, at de virksomheder, der har egen FoU, har større tilbøjelighed til at innovere. Endvidere viser en OECD-analyse, at virksomheder, der enten forsker og udvikler selv eller indkøber FoU fra andre, også har en større tendens til at introducere produkter, der er nye for markedet, og ikke bare er nye for virksomheden selv. Virksomheders investeringer i FoU er et forsøg på at fastholde og udvide deres markedsposition, fx ved at give større muligheder for produktdifferentiering frem for at konkurrere på prisen. Eksportandelen hos FoU-udførende virksomheder er samtidig større end hos ikke FoU-udførende virksomheder. FoU indgår dermed som en forretningsstrategi på linje med andre strategiske valg i virksomheder. 1 1 Små forsknings- og udviklingsaktive virksomheder i Danmark, CFA, august 2007, Notat 2005/7. 11

12 Boks 1: Centrale begreber i rapporten Innovation er implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), proces, markedsføringsmetode eller en væsentlig organisatorisk ændring. Innovationer er resultatet af bevidste planer og aktiviteter rettet mod en forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering. Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være kombination af, eller nye anvendelsesmuligheder for, eksisterende viden og teknologier. Der skelnes i rapporten mellem produktinnovationer, som er introduktionen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse) og procesinnovationer, som er implementeringen af en ny eller væsentlig forbedret produktionsproces eller distributionsmetode for varer eller tjenesteydelser. Forskning og udvikling (FoU) omfatter skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder. Fælles for al FoU-aktivitet er, at det skal indeholde et nyhedselement. Forskning og udvikling kan opdeles i henholdsvis grundforskning, anvendt forskning samt udvikling. Grundforskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde, som primært er rettet mod bestemte anvendelsesområder. Udvikling er systematisk arbejde baseret på viden opnået gennem forskning og praktisk erfaring, med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Forskning og udvikling samt innovation (FUI) anvendes i denne rapport som en samlebetegnelse for virksomhedernes innovationsaktiviteter samt forsknings- og udviklingsaktiviteter, jf. de to ovenstående definitioner. Kilde: Videnskabsministeriet og Teknologisk Institut baseret på OECD s definitioner Sammenhæng mellem forskning, udvikling og vækst Virksomhedernes investeringer i FoU skaber produktivitetsstigninger og fremmer økonomisk vækst. Det skyldes, at FoU skaber ny viden og nye teknologier, som bidrager til værdiforøgelse i den humane kapital og kapitalapparatets afkast i virksomhederne. Den deraf følgende øgede marginalproduktivitet for arbejdskraften øger tilvæksten i produktionen. Samtidig skabes der produktivitetsstigninger ved, at arbejdskraften får adgang til nye teknologier og ny viden fra andre virksomheders og videninstitutioners investeringer i FoU. Knap halvdelen af dansk erhvervslivs samlede værditilvækst kommer fra de 17 procent af virksomhederne, der er FoU-udførende. Værditilvæksten pr. ansat i disse virksomheder er 40 pct. højere end hos ikke FoU-udførende virksomheder. Godt halvdelen af forskellen i værditilvækst mellem de FoU-udførende og ikke FoUudførende virksomheder skyldes FoU. Derimod synes FoU ikke at have betydning for virksomhedernes vækst i beskæftigelsen. I forhold til øget beskæftigelse af højtuddannet arbejdskraft spiller virksomhedernes investeringer i FoU dog en vigtig rolle. Disse resultater ses blandt andet af analysen om forskningens og ud- 12

13 viklingsens betydning for dansk erhvervsliv fra Dansk Center for Forskningsanalyse 2005/2 working paper. OECD har peget på, at de direkte positive økonomiske effekter af virksomhedens egen FoU, målt ved værditilvæksten og produktivitetsforbedringer, vil suppleres af markante indirekte positive effekter, hvis der samtidig sker en effektiv videnspredning og videndeling af forsknings- og udviklingsresultaterne. OECDs analyser viser også, at det samfundsmæssige afkast af virksomhedernes investeringer i FoU typisk er dobbelt så højt, som det afkast den enkelte virksomhed får ud af sine investeringer. Dette skyldes videnspredningseffekterne til hele det øvrige samfund som følge af blandt andet projekt- og netværkssamarbejde indbyrdes mellem virksomheder, og mellem virksomheder og videninstitutioner, nyansættelser og mobilitet af arbejdskraft i brancher og sektorer, og mellem sektorer Regeringens målsætning for privat forskning og udvikling Der er med Lissabon-strategien lagt op til, at EU skal være den mest konkurrencedygtige videnbaserede region i verden. I Danmark har regeringen med globaliseringsstrategien ligeledes lagt vægt på, at Danmark skal være et konkurrencedygtigt videnbaseret samfund. Regeringen har således med globaliseringsstrategien bl.a. formuleret følgende målsætninger for erhvervslivets forskning, udvikling og innovation: Danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden. Danmark skal fortsat være blandt de lande i verden, hvor de private virksomheder forsker og udvikler mest. Den private sektor skal bruge mindst 2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) på FoU i Fremme af privat forskning, udvikling og innovation En central del af den danske forsknings- og innovationspolitik går derfor ud på at fremme FoU og innovation i virksomhederne. En måde at understøtte dette er at fremme videnspredning indbyrdes mellem virksomhederne, og mellem virksomheder og videninstitutioner. Det er det offentliges rolle at sikre de bedst mulige rammebetingelser herfor, herunder sikre gode rammer for samarbejde mellem offentlig og privat forskning, gode rammer for kommercialisering af den offentlige forskning, høj kvalitet af den 13

14 offentlige forskning, herunder den erhvervsrettede forskning, samt flere højtuddannede med de rette kvalifikationer i virksomhederne. Størstedelen af den forsknings- og innovationspolitiske indsats i dag har som formål enten direkte eller indirekte at understøtte øget FOU og innovation i de danske virksomheder. Det drejer sig fx om: Tilskud til FoU (enten direkte eller indirekte) fx gennem Rådet for Teknologi og Innovation, Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden, sektorministerier, EU, øvrige internationale organisationer m.fl. Tilskud til uddannelse og ansættelse af højtuddannede fx gennem Erhvervs Ph. D ere, videnpiloter og skattefradrag for højtuddannede udenlandske medarbejdere (forskerordningen) Vedligeholdelse af nettet af Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter og etablering af innovationsnetværk for virksomheder, videninstitutioner mv. Indsatsen for at der etableres flere højteknologiske og videnbaserede iværksættere (innovationsmiljøer mv.) Patentlovgivningen Skattefradrag for investeringer i FoU Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) under Videnskabsministeriet har til opgave at føre en stor del af innovationspolitikken ud i livet og fremme den private forskning og udvikling, så der sikres størst muligt samfundsmæssig effekt. RTI har udarbejdet InnovationDanmark , som er en 4-årig handlingsplan. I handlingsplanen er den forsknings- og innovationspolitiske indsats opdelt i fire indsatsområder med underliggende virkemidler, jf. figur 6. Figur 6. Innovationsindsatsen i Danmark eksempler på virkemidler Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3 Indsatsområde 4 Innovationssamspil mellem virksomheder og videninstitutioner Højtuddannede i virksomheder Teknologisk service Kommercialisering af forskning Virkemidler Innovationsnetværk Innovationsprojekter: Innovationskonsortier Videnkupon EU-forprojekter Eurostars Virkemidler Videnpilot ErhvervsPhD GazelleGrowth Virkemidler GTS-institutter Virkemidler Proof of concept Innovationsmiljøer Kilde: Udarbejdet pba. Rådet for Teknologi og Innovation: InnovationDanmark 14

15 Videnskabsministeriet gennemfører sammen med Teknologisk Institut en særskilt analyse af den økonomiske krises betydning for virksomhedernes brug af innovationsfremmesystemet med fokus på en række af RTI s virkemidler. 15

16 2. Forskning, udvikling og innovation i en krisetid 2.1. Fremkomsten af den økonomiske krise I 2007 afsløredes en række økonomiske og finansielle problemer i det globale kredit- og banksystem, som startede en verdensomspændende international finansiel krise. Den globale finansielle og økonomiske krise er siden da forværret markant og har fra september 2008 medført voldsomme fald i aktiekurserne, store problemer i den finansielle sektor og stigende renter. Hertil kommer stagnation eller tilbagegang i den økonomiske vækst og stigende arbejdsløshed. Regeringerne og internationale organisationer forudser, at mange landes økonomier vil opleve negativ økonomisk vækst i 2008, 2009 og OECD tegner i en ny analyse fra marts 2009 et dystert billede af de økonomiske udsigter. 2 I den økonomiske prognose fra marts 2009 har OECD beskrevet krisen med disse ord: The OECD economy is in the midst of its deepest and most widespread recession for more than 50 years. 3 OECD forventer i 2009 og 2010 et fald i realvæksten i BNP, stigende arbejdsløshed, samt at de offentlige budgetbalancer vil blive forværret, jf. tabel 1. Tabel 1. OECD s prognose for OECD-landene BNP realvækst 3,1 2,7 0,9-4,3-0,1 Arbejdsløshed 6,0 5,6 6,0 8,4 9,9 Offentlige budgetbalance, pct. af BNP -1,3-1,4-3,0-7,2-8,7 Kilde: Economic Outlook, Interim Report, OECD, marts 2009 OECD har desuden set på tidligere økonomiske kriser og deres eftervirkninger. Den overordnede konklusion er, at kriser forårsaget af bankkriser typisk har betydet en 2-3 gange større (og nogle gange meget mere) produktionsnedgang end andre kriser. Og at økonomien ved sådanne kriser typisk er dobbelt så lang tid om at komme sig end efter andre typer kriser. Analysen dækker kun kriser i enkeltstående lande samt krisen i en gruppe nordiske lande i starten af 90 erne (Danmark indgår ikke i analysen). Analyserne viser, at eksporten har spillet en betydelig rolle, når en økonomi har skullet rette sig efter en bankkrise. Problemet med den nuværende 2 The Macroeconomic Consequences Of Banking Crises In OECD Countries, Economics Department Working Paper No.683, OECD, marts Economic Outlook, Interim Report, OECD, marts

17 krise er imidlertid, at den er global. Der er derfor langt mellem de eksportmarkeder, der kan trække økonomien i gang. Et plus er omvendt, ifølge OECD, at mange regeringer trækker i samme retning på en gang for at vende udviklingen. Der er således meget, der tyder på, at den krise, vi nu befinder os i, er dybere end tidligere kriser. Men det er et åbenlyst faktum, at økonomien ikke udvikler sig jævnt, selvom den generelle trend har været en positiv vækst. Der er imidlertid ikke blandt økonomer enighed om, hvilke typer cyklusser, udsving mv., der bedst indfanger linjerne i den økonomiske udvikling. Det synes dog ganske sikkert, at den aktuelle krise ikke forsvinder på kort sigt. Nogle mener fx også, at der er tale om flere kriser, der gensidigt kan forstærke hinanden. Fx kobles finanskrisen sammen med kriser inden for områderne klima, sundhed, sikkerhed, fødevarer, fattigdom og ressourceknaphed. Dermed kobles krisen eller kriserne også sammen med FoU og innovation, som kan bidrage til at imødegå udfordringerne. At en krise også rummer muligheder, så økonomen Joseph Schumpeter allerede for mere end et halvt århundrede siden. Han mener at kunne iagttage, at perioder med økonomisk turbulens er kendetegnet ved, at gamle teknologier er udnyttet, og at nye teknologier og organisationsmåder udvikler sig i kølvandet på krisen. Schumpeter ser entreprenører og nye virksomheder som et vigtigt led i fornyelsen af erhvervslivet. 4 Det er ikke hensigten med denne analyse at sætte overskrift på den nuværende krise, men at give blot lidt mere systematisk og sikker viden om, hvordan virksomhederne kan ventes at agere i den nære fremtid, hvad angår FoU og innovation. Den økonomiske krise har allerede forandret de makroøkonomiske rammebetingelser markant for virksomhederne. Det er vurderingen, at krisen har ændret virksomhedernes væsentligste udfordringer på kort og mellemlangt sigt, da der forventes negative konsekvenser for virksomhedernes vækst, likviditet, forventet indtjening, beskæftigelsen og de private investeringer. Det er generelt blandt internationale analyse- og konjunkturinstitutter og organisationer forventningen, at der vil opstå markant faldende afsætning for de fleste brancher, som vil presse virksomhederne til at reducere deres omkostningsniveau, reducere behovet for arbejdskraft og indebære, at virksomheder skal revidere eller nytænke deres forretningsstrategier. Det vil i de kommende år kunne få stor betydning for virksomhedernes FoU-aktiviteter, virksomhedernes behov for ny viden, nye kompetencer og kvalificeret arbejdskraft, nye teknologier samt evne til at innovere. Der er imidlertid sparsom viden om, 4 Se fx Attacking the Recession. How Innovation Can Fight the Downurn, NESTA, december 2008 om Schumpeters Capitalism, Socialism and Democracy,

18 hvordan finanskrisen og den bredere økonomiske krise påvirker virksomhedernes FoU og innovation ikke mindst i en dansk sammenhæng Krisens betydning for erhvervslivets FoU og innovation Det er regeringens målsætning, at danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden, og at den private sektor skal bruge mindst 2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) på FoU i Regeringen har igangsat en række initiativer for at opfylde disse målsætninger. Disse målsætninger og initiativer er formuleret i en højkonjunktur. Vi er nu inde i en lavkonjunktur, som kan få stor betydning for erhvervslivets forskning, udvikling og innovation. Danmark var i , for så vidt angår produkt- og procesinnovative virksomheder, placeret midt i feltet blandt EU-landene. Danmarks placering er faldet fra en 7. plads til en 9. plads i forhold til den tidligere opgørelse, der dækkede I den tidligere opgørelse var Danmark blot omkring 2 procentpoint efter de fem førende lande, men nu er forskellen omkring 10 procentpoint. Figur 7. Produkt- og/eller procesinnovative virksomheder, , procent af alle virksomheder 60 54, ,4 46,7 46,4 44,9 42,6 39,6 38,1 36,8 36,7 34,1 33,9 33,8 33,6 30,8 30,4 29,9 23,6 22,5 18, Kilde: Eurostat gengivet i Konkurrenceevneredegørelse, regeringen, 2009 Danmark har i de senere år tilsyneladende oplevet et fald i andelen af innovative virksomheder, jf. figur 8. Dette fald kan blive forstærket med krisen, hvis virksomhederne vælger at reducere deres risici og omkostninger. Men krisen kan også have den modsatte effekt, hvis flere virksomheder satser på at udnytte mulighederne i krisen og dermed prioriterer innovation højere. Faldet mellem statistikkerne i 2006 og 2007 skal dog tolkes varsomt pga. ændringer i opgørelsesmetoderne. I den nye 18

19 undersøgelse har virksomhederne pligt til at svare på spørgeskemaet (det er overgået til Danmarks Statistik), hvilket ikke tidligere var tilfældet. Tidligere har der formentlig været en skævhed, hvor innovative virksomheder har været mere tilbøjelige til at svare end ikke-innovative virksomheder. Figur 8. Produkt- og/eller procesinnovative danske virksomheder, , procent af alle virksomheder 50 Andel af alle virksomheder (pct.) Note: På grund af ændringer i opgørelsesmetode er data for og ikke direkte sammenlignelige. Kilde: Regeringen (2008) Konkurrenceevneredegørelsen 2008 samt Danmarks Statistik (2009) Nyt fra Danmarks Statistik I kroner og ører er de private investeringer i FoU i Danmark steget svagt fra 2003 til 2006, men som procent af BNP er investeringerne faldet fra 1,78 procent i 2003 til 1,65 procent i Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at de private investeringer i FoU udgør 1,91 pct. af BNP i De private FoU-investeringer er fra 2006 til 2007 steget med cirka 5 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på ca. 20 pct. 5 5 Den relative store stigning i de private investeringer fra 2006 til 2007 kan skyldes, at opgaven med at udarbejde den danske forsknings- og innovationsstatistik sidste år er overgået fra Aarhus Universitet til Danmarks Statistik, hvilket har medført en betydelig ændret ramme for dataindsamling. På grund af databruddet kan man ikke sammenligne tallene fra 2006 og Det bør ligeledes bemærkes, at de nye tal om erhvervslivets investeringer i FoU vedrører kalenderåret 2007 altså tiden inden den finansielle krise. 19

20 Figur 9. Erhvervslivets FoU-investeringer i procent af BNP, ,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Note: På grund af ændringer i opgørelsesmetode er data for 2006 og 2007 ikke direkte sammenlignelige. Kilde: Konkurrenceevneredegørelsen 2009, regeringen, 2009 Hvad angår erhvervslivets investeringer i FoU i forhold til BNP ligger Danmark i 2007 godt placeret som nummer syv i OECD. Danmark har forbedret sin placering på ranglisten det seneste år, men ligger stadig lidt efter de fem mest FoU-aktive nationer, hvor erhvervslivet i alle landene med Sverige i spidsen investerer, hvad der svarer til omkring 2,5 pct. af BNP i privat FoU. Der findes endnu relativt få internationale og danske analyser af krisens betydning for virksomhedernes FoU og innovation. Men i de eksisterende analyser er det gennemgående billede, at krisen umiddelbart har negativ betydning for investeringer i forskning, udvikling og innovation i flertallet af virksomhederne. Men analyserne viser også, at alle ikke reagerer reaktivt, fx via effektiviseringer og nedskæringer. Andre trimmer arbejdet med FoU og innovation, og nogle investerer mere som følge af de muligheder, der åbner sig med krisen, jf. boks 2. Meget tyder imidlertid på, at investeringer i innovation og FoU har en vis vaccinerende effekt mod kriser, og at den type investeringer også kan bringe virksomheder videre efter kriser. Et amerikansk studie, hvor virksomhederne er blevet fulgt gennem to recessioner i USA, viser, at virksomheder, der investerer meget i FoU generelt, har præsteret bedre gennem kriseforløbene. 6 Men for det første er virksomheder vidt forskellige og vaccinen eller kuren mod krisen vidt forskellige. Og for det andet kan kølige analyser og langsigtede ræsonnementer være svære at holde fat i, når krisen presser sig på, og indtjeningen skal holdes. Således tegner der 6 Se fx Revisiting Corporate R&D Spending During a Recession, Industrial Research Institute, Inc., S. S. Dugal og Graham K. Morbey,

21 sig også et ganske mangfoldigt billede af, hvordan virksomhederne håndterer krisen. Boks 2: Analyser af krisens betydning for FoU og innovation McKinsey Global Institute har i en international survey-baseret analyse konkluderet, at mange virksomheder trods den økonomiske krise er tilbageholdende med at skære i deres FoU-aktiviteter. Hyppigst søger virksomhederne at reducere deres generelle omkostninger. Dog er der 40 pct. af virksomhederne, som søger at reducere også deres FoU-investeringer. Omtrent lige så mange virksomheder i surveyen siger, at de trimmer antallet af FoU-projekter. Surveyen viser endvidere, at de virksomheder, som har størst konkurrencemæssige fordele af at investere i FoU, samtidig er de virksomheder, som går krisen meget proaktivt i møde, og øger deres investeringer i FoU. 7 The Wall Street Journal har analyseret 28 store amerikanske virksomheders indtjening og FoU-investeringer mellem 4. kvartal 2007 og 4. kvartal Analysen viser, at de 28 virksomheder samlet set har oplevet en nedgang i indtjeningen på 7,7 pct., mens deres FoU-investeringer kun er faldet med 0,7 pct. 8 Det amerikanske Industrial Research Institute (IRI) forventer, baseret på en analyse fra juli og august 2008 blandt halvdelen af deres i alt 182 medlemmer, at amerikanske virksomheders investeringer i FoU i 2009 vil være på samme niveau som i Analysen viser, at halvdelen af virksomhederne forventer at øge deres investeringer i FoU, mens den anden halvdel forventer at skære i deres investeringer. Hver femte virksomhed i analysen forventer at øge deres investeringer med mere end 5 pct. 9 Konsulent- og softwarevirksomheden Nosco har undersøgt holdningerne til krisen og innovationsaktiviteter i de 200 største danske virksomheder. I denne undersøgelse svarer 40 pct., at den finansielle og økonomiske krise har haft negativ indvirkning på omfanget af investeringer i innovation. 10 Konsulentvirksomheden Grant Thornton har gennemført en analyse, der omfatter interviews med virksomheder i 36 lande. Analysen viser, at effektivisering af produktionen hyppigst ses som et middel til at forbedre lønsomheden, når virksomhederne skal udpege en faktor. Mere proaktive tiltag, som strategiske investeringer og udvikling af nye produkter, ligger dog også relativt højt på listen. Der er betydelige forskelle mellem Danmark og det internationale billede. Fx peger kun 2 pct. af de danske virksomheder på besparelser, mens det gælder 18 pct. internationalt. Forskellene kan dog hænge sammen med den måde spørgsmålene er formuleret på. Fx har langt færre i de øvrige lande peget på effektivisering som et redskab til at forbedre lønsomheden Fortsættes 7 R&D in the downturn, The McKinsey Quarterly, april Analysen er baseret på interview af 494 topledere verden over Innovation i krisetider. Nosco Innovationsrapport 2009, Nosco,

22 Fortsat IT-Væksthuset har på vegne af Forsknings- og Innovationsstyrelsen i 2009 udarbejdet en analyse af finanskrisens påvirkning af IT start-ups. IT-Væksthusets analyse er baseret på en spørgeskemaundersøgelse til IKT-virksomheder på 5te og 5teUnit på IT- Universitetet og i Symbion Science Park. Det konkluderes i analysen, at IKTvirksomhederne ikke er så hårdt ramt af krisen. Samtidig refereres der til en undersøgelse blandt PROSAs medlemmer, hvor få forventer at blive ramt af krisen i form af fyringer eller en trængt privatøkonomi. Konklusionen i analysen varierer ikke i forhold til virksomhedsstørrelser. Konklusionerne varierer derimod i forhold til finansieringsform, hvor virksomheder som er finansieret af venturekapital er mere pessimistiske end andre virksomheder. 12 Danmarks Erhvervsforskningsakademi har i en analyse fra 2009 af danske virksomheder fundet, at 47 pct. forventer, at krisen ikke vil få indflydelse på deres investeringer i FoU, mens 28 pct. forventer at skære i deres investeringer, og 5 pct. forventer at øge deres investeringer. De resterende 20 pct. ved endnu ikke, hvilket betydning krisen vil få for deres FoU. 13 Videnskabsministeriets og Teknologisk Instituts analyse af krisens betydning er så vidt vides den hidtil mest omfattende analyse af den økonomiske krises betydning for erhvervslivets FoU og innovation. Der er desuden tale om den første større analyse af danske forhold. Analysen giver på en lang række parametre en nuanceret afdækning af krisens betydning for FoU og innovation, hvor der ses på både de positive og negative effekter af krisen. Endelig gives der i analysen et bud på, hvordan erhvervslivets investeringer i FoU målt i forhold til BNP vil udvikle sig i 2009 og IT-Væksthuset A/S: Finanskrisens påvirkning på IT start-ups (2009) 13 Jyllandsposten, Erhverv & økonomi, Finanskrisen rammer forskning, torsdag den 2. april 2009, s

23 2.3. Analyse af konsekvenserne af den økonomiske krises betydning for erhvervslivets forskning, udvikling og innovation Formålet med den nærværende analyse er at afdække, hvordan den økonomiske krise kan forventes at påvirke: Erhvervslivets omfang af produkt- og procesinnovationer Erhvervslivets FUI-aktiviteter Barriererne for erhvervslivets FUI-aktiviteter Erhvervslivets brug af det offentlige innovationsfremmesystem Udviklingen i erhvervslivets FoU-investeringer i forhold til BNP. Med afsæt i eksisterende analyser og en række åbne pilotinterviews med virksomheder, brancheorganisationer, forskere og øvrige videnpersoner med indsigt i virksomhedernes situation og udfordringer er der opstillet en forståelsesramme for analysen. Forståelsesrammen er ikke udtømmende, men søger at indfange de vigtigste perspektiver af relevans for analysen. Forståelsesrammen er opbygget omkring henholdsvis krisens drivere, krisens strategier og krisens effekter, jf. figur 10. Krisens drivere Længst til venstre i figuren er de fire drivere, som påvirker mange virksomheder, og som betyder, at de må reagere på krisen på den ene eller anden vis. Krisen har fx givet et mere psykisk negativt erhvervsklima, hvor mange investorer er blevet mere risikoaverse i forhold til at yde finansiering til udviklingsprojekter, ligesom mange virksomheder oplever vanskeligheder med at få finansiering til den løbende drift. Mange virksomheder oplever samtidig, at efterspørgslen efter deres varer og serviceydelser falder, hvilket lægger pres på indtjeningen. Krisen rummer dog også for mange virksomheder som anført tidligere nye markedsmuligheder, som hvis de håndteres rigtigt, kan føre til øget vækst og indtjening. 23

24 Figur 10: Forståelsesramme: Krisens drivere, strategier og effekter Sammenstilling af driverne i virksomhedernes udfordringer, eksempler på centrale strategier virksomhederne kan vælge og 10 hypoteser om krisens effekter Krisens drivere Krisens strategier Krisens effekter (10 hypoteser) Psykologisk negativt erhvervsklima / øgede risici / mangel på risikovillig kapital Ændrede markeds-og konkurrencevilkår konkurrenter svækket, markedsvakuum Mangel på kapital til drift Faldende afsætningsmuligheder Reducere risici / mindre satsning på innovation Udnytte krisen og mulighederne offensivt / øget satsning på produktinnovation Effektivisering / mindre satsning på innovation eller fokus på proces-og organisatorisk innovation Øget markedsførings- og salgsindsats / satsning på markedsføringsinnovation Produkt- og procesinnovation 1. Erhvervslivet introducerer færre produktinnovationer 2. Erhvervslivet introducerer flere procesinnovationer Erhvervslivets FUI-aktiviteter 3. Erhvervslivets FoU-investeringer falder 4. Erhvervslivet stopper eller nedprioriterer FoU-projekter/innovationsprojekter 5. Erhvervslivet nedbringer risikoprofilen på deres FoU-projekter/innovationsprojekter 6. Videnintensitive branchers FoUinvesteringer falder mindre end i øvrige brancher 7. Store virksomheders FoU-investeringer falder mindre end små virksomheders Barrierer for Erhvervslivets FUI 8. Erhvervslivet oplever adgang til kapital som en større barriere for FoU og innovation end adgang til kvalificeret arbejdskraft 9. Erhvervslivet igangsætter nye FoUprojekter og innovationsprojekter, fordi det er lettere at få kvalificeret arbejdskraft Innovationsfremmesystemet 10.Erhvervslivets interesse for mulighederne i det offentlige innovationsfremmesystem øges Kilde: Teknologisk Institut, 2009 Krisens strategier Krisens drivere giver virksomhederne forskellige strategiske handlemuligheder, som illustreret i figurens midterste del. Nogle drivere fører mest oplagt til en beskæring af FUI-indsatsen, mens andre betyder, at indsatsen fokuseres på måske blot et enkelt område. Det første gælder fx, når det generelt negative erhvervsklima fører til, at de aktører, der skal finansiere virksomhedens udviklingsaktiviteter, bliver meget forsigtige, hvilket naturligt sætter virksomhedens udvikling under pres. Det andet gælder fx mangel på kapital til driften, som kan føre til, at virksomheden fokuserer på at effektivisere driften, hvilket fx kan ske gennem procesinnovation eller organisatorisk innovation når det ikke sker ved at skære i antallet af medarbejdere eller genforhandling af leverandøraftaler. Atter andre drivere kan betyde, at bestemte FUI-indsatser opprioriteres. Det gælder fx, hvis krisen betyder ændrede markeds- og konkurrencevilkår, og konkurrenterne er svækket mere end 24

25 virksomheden selv. Her kan en reaktion være, at opprioritere produktudviklingsindsatsen for at få en længerevarende styrket position på markedet. Der er en vis sammenhæng mellem den enkelte driver og strategien på samme række i figuren men sammenhængen er ikke en-til-en, og gør en driver sig stærkt gældende for en virksomhed, kan den have flere forskellige effekter. Krisens effekter Længst til højre i figuren er listet nogle af de effekter, som krisen kan have for virksomhedernes FoU og innovation. Effekterne er angivet som i alt 10 hypoteser. Hypoteserne er opstillet, så der er fire fokusområder. Der er således fx opstillet en hypotese om, at erhvervslivet vil introducere færre produktinnovationer (hypotese 1), men til gengæld vil introducere flere procesinnovationer (hypotese 2). Hypoteserne bygger på en forventning om, at virksomhederne i et risikobetonet marked vil være mindre tilbøjelige til at lancere nye produkter, og i stedet fokusere mere på at øge produktiviteten og nedbringe omkostningerne, og dermed fremme procesinnovationer. Der er tilsvarende formuleret en hypotese om, at erhvervslivet vil stoppe eller nedprioritere FUI-projekter (hypotese 4) samt søge at nedbringe risikoprofilen på deres eksisterende portefølje af FUI-projekter (hypotese 5) og i forlængelse heraf, at erhvervslivets FoU-investeringer vil falde (hypotese 3). Det er dog samtidig forventningen, at der vil være betydelige branchemæssige forskelle, hvor videnintensive brancher vil være mindre tilbøjelige til at skære i deres FoU-investeringer (hypotese 6), ligesom det forventes, at store virksomheder vil have en langsigtet horisont og en større finansiel robusthed, som gør, at de vil være mindre tilbøjelige til at skære i deres FoU-investeringer end små virksomheder (hypotese7). I forhold til barriererne for erhvervslivets FUI er det forventningen, at adgang til kapital under krisen bliver en relativt større barriere, mens presset på arbejdsmarkedet falder noget, og at adgangen til kvalificeret arbejdskraft på kort sigt bliver en relativt mindre væsentlig barriere (hypotese 8). Det kan desuden have den positive effekt, at virksomhederne, fordi presset på arbejdsmarkedet er lettet noget, får mulighed for at igangsatte FUI-projekter, som hidtil har været forhindret på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft (hypotese 9). Endelig er der opstillet en hypotese om, at erhvervslivets interesse for det offentlige innovationsfremmesystem øges (hypotese 10). Dette bygger bl.a. på en forventning om, at virksomhederne vil søge ind i samarbejder for at få adgang til viden, netværk og finansiering og samtidig dele risikoen ved udviklingsaktiviteter med andre virksomheder. 25

26 Boks 3: Analysens metode og datagrundlag Det primære datagrundlag i analysen er en spørgeskemaundersøgelse til danske virksomheder. Den virksomhedspopulation, der er anvendt i undersøgelsen, svarer for at sikre sammenlignelighed til den virksomhedspopulation, der anvendes i den internationale statistik for erhvervslivets FoU-investeringer og i den europæiske innovationsundersøgelse (Community Innovation Survey) forestået af henholdsvis OECD og EUROSTAT, og i Danmark af Danmarks Statistik. Spørgeskemaundersøgelsen har et begrænset omfang for ikke at belaste virksomhederne unødigt, og undersøgelsen omfatter derfor ikke alle aspekter af virksomheders handling under krisen. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført telefonisk af Jysk Analyse i perioden fra den 5. marts til 3. april Der er i tilgift til spørgeskemaundersøgelsen gennemført en række virksomhedsinterviews, og der er på den baggrund udvalgt seks virksomhedscases, som er nærmere beskrevet i rapporten. Metode og datagrundlag er nærmere beskrevet i kapitel 5. 26

27 3. Krisens betydning for dansk erhvervslivs FoU og innovation 3.1. Danske virksomheders oplevelse af krisen Der er i undersøgelsen indledningsvist spurgt til virksomhedernes oplevelse af krisen. Det fremgår heraf, at krisen ikke længere kan isoleres til et spørgsmål om problemer vedrørende finansiering. Der er godt nok 17 pct. af virksomhederne, der oplever væsentlige problemer med finansiering af driften, og 19 pct. der oplever problemer med at skaffe kapital til udvikling eller investeringer. Men langt flere virksomheder oplever problemer med fald i kundernes efterspørgsel, svarende til 69 pct., jf. figur 11. Figur 11. Oplever virksomheden følgende forhold som følge af finanskrisen og den økonomiske krise Ja, det er Ja, stor Ja, nogen Uden Nej, det afgørende betydning betydning betydning oplever vi ikke Fald i kundernes efterspørgsel 10% 25% 24% 10% 30% Vanskeligheder med at skaffe finansiering til drift 2% 81% Vanskeligheder med at skaffe finansiering til udvikling eller investeringer 4% 77% Note: Virksomheder som har svaret ved ikke er ikke medtaget i figuren, pga. afrunding kan det forekomme at andelen ikke summer til 100 pct.. Kilde: Spørgeskemaanalysen, Teknologisk Institut/Jysk Analyse, 2009, n=1056, Mange af virksomhederne er således påvirket af den økonomiske krise, og det slår også ud i forhold til virksomhedernes forventninger til økonomien i Ser man på forventningerne til økonomien i 2009, er der 50 pct. af virksomhederne, der forventer et fald i omsætningen, 24 pct. forventer at kunne fastholde omsætningen, mens 26 pct. forventer en fremgang i omsætningen, jf. figur 12. En yderligere analyse af svarene viser, at der ikke er signifikant forskel på FUIaktive virksomheder og ikke-fui-aktive virksomheder i forhold til deres forventninger til økonomien i

28 Virksomhedscase 1: Innovativ servicevirksomhed hårdt ramt af faldende efterspørgsel Virksomheden er en mindre servicevirksomhed med knap 15 ansatte, som arbejder med natur- og miljørådgivning. Virksomheden fokuserer udelukkende på det danske marked, og har siden opstarten klaret sig væsentligt bedre end gennemsnittet for sine konkurrenter. Før krisen var virksomhedens kunder næsten udelukkende landbrug, som i forbindelse med udvidelse af produktionen efterspurgte assistance til at udfærdige miljøgodkendelser. Dette marked er dog blevet kraftigt reduceret som følge af, at landbruget har meget vanskeligt ved at få kredit til udvidelse af produktionen. Krisen betyder altså, at markedet for virksomhedens ydelser reduceres. Derudover er virksomheden selv ramt af strammere kreditbetingelser fra bankens side faktisk var virksomheden tæt på at måtte lukke i efteråret 2008, som følge af de strammede krav. Virksomhedens omsætning er derfor faldet kraftigt, og det forventes, at omsætningen i 2009 vil falde 70 pct. i forhold til det budgetterede. Som reaktion på dette har virksomheden valgt at gøre to ting. For det første er der skåret i driftsomkostningerne, herunder afskediget ca. halvdelen af medarbejderstaben, (særligt akademiske medarbejdere). Ifølge virksomheden selv er der skåret helt ind til benet, hvilket betyder, at yderligere afskedigelser vil føre til et kritisk tab af kompetencer i medarbejderstaben. Afskedigelsen af medarbejdere er dog sket tilpas tidligt til, at virksomheden ikke for alvor er kommet i økonomiske problemer som følge af krisen. For det andet har virksomheden opdyrket et nyt marked på det offentlige område, hvor kommunerne efterspørger ydelser vedrørende fx miljø- og naturplaner. Salgs- og marketingindsatsen er derfor øget på dette område. Virksomheden forsøger aktivt at være på forkant med markedets udvikling og tilrettelægge nye produkter ud fra kundernes behov. Indsamling af information om kundernes behov foregår som oftest uformelt, enten direkte fra kunderne selv, via faglige netværk eller fra pressen. Selvom der ikke er 100 pct. faste procedurer for udvikling af nye produkter, er det en integreret del af virksomhedskulturen. Afskedigelsen af flere medarbejdere har derfor også medført, at en del udviklingsprojekter er blevet stoppet eller henlagt. Krisen har ændret dette mønster, da de hidtidige kunder ikke længere efterspørger virksomhedens ydelser. Virksomheden har derfor koncentreret sig om driften og mindsket udviklingsaktiviteterne. En undtagelse fra dette er, at virksomheden har tilpasset sine ydelser til det kommunale marked. Virksomheden har dog ideer og udviklingsaktiviteter på tegnebrættet, men disse bliver ikke sat i værk før tiderne er blevet bedre, da fokus i øjeblikket er på driften. Virksomheden anvender ikke ordningerne under innovationsfremmesystemet og har heller ikke konkrete planer om at gøre det. Selvom virksomheden mærker, at det er blevet lettere at rekruttere arbejdskraft, har dette ikke medført iværksættelse af nye udviklingsprojekter. Det kan dog helt klart komme på tale på længere sigt, hvis behovet opstår. Virksomhedens forventninger til fremtiden er blandede. På den ene side går virksomheden på kort sigt en svær tid i møde, hvor især kravene til likviditet kan blive vanskelige at honorere. På den anden side betyder det nye kommunale marked, at virksomheden ikke forventer at mangle ordrer frem til

29 Figur 12. Hvordan forventer du, at virksomhedens omsætning vil udvikle sig i 2009 i forhold til 2008? Stige 26% Falde 50% Være uændret 24% Kilde: Spørgeskemaanalysen, Teknologisk Institut/Jysk Analyse, 2009, n=1056, Det er især de virksomheder, der oplever fald i efterspørgslen, som forventer negativ udvikling i omsætningen fra 2008 til 2009, jf. figur 13. Hele 81 pct. af de virksomheder, som oplever fald i efterspørgslen forventer således et fald i omsætningen, mens kun 7 pct. forventer en stigning. Selvom manglende finansiering af både drifts- og udviklingsaktiviteter også er kritisk for virksomhederne, er det kun henholdsvis 60 pct. og 63 pct., af de virksomheder, der oplever dette, som også forventer et fald i omsætningen. Omkring en fjerdedel af de virksomheder, som oplever manglende finansiering af enten drifts- eller udviklingsaktiviteter, forventer faktisk en stigning af omsætningen. Figur 13. Virksomhedernes oplevelse af den økonomiske krise i forhold til deres forventning til udviklingen i omsætning Fald Uændret Stigning Fald i efterspørgslen 81% 13% 7% Manglende finansiering af drift 60% 15% 26% Manglende finansiering af udvikling 63% 15% 23% Kilde: Spørgeskemaanalysen, Teknologisk Institut/Jysk Analyse, 2009, n=

30 Blandt internationale analyse- og konjunkturinstitutter og organisationer forventes den faldende omsætning, som den økonomiske krise medfører, at presse virksomhederne til at reducere omkostningsniveauet, mindske efterspørgslen efter arbejdskraft og få virksomhederne til at revidere deres forretningsstrategier. Selvom krisen er alvorlig og kritisk for en del virksomheder, ser virksomhederne i spørgeskemaundersøgelsen dog ud til at handle afbalanceret. Kun 8 pct. af virksomhederne har lagt strategien fuldstændigt om. De fleste synes at holde fast i de grundlæggende elementer af deres strategier, men tilpasser den på forskellige måder, jf. figur 14. Således arbejder 83 pct. af virksomhederne med at effektivisere deres drift i lyset af krisen. Det indebærer, at man mange steder også har afskediget medarbejdere det gælder for 61 pct. af virksomhederne. Omkring 42 pct. af virksomhederne har i en eller anden udstrækning sænket priserne. Virksomhederne trimmer på disse måder deres forretning i forhold til krisen. Men der er samtidig mange af virksomhederne, som handler proaktivt i forhold til krisen. Således øger 76 pct. af virksomhederne deres markedsførings- og salgsindsats for at øge eller fastholde markedsandele og omsætning, og 76 pct. af virksomhederne satser under krisen på nye produkter, markeder eller kunder. Virksomhederne synes samlet set at håndtere krisen med en blanding af proaktive og reaktive strategier. Figur 14. I hvilken grad indgår følgende i virksomhedens strategi i forhold til at håndtere den generelle økonomiske krise? Indgårikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Effektivisere driften Øge markedsførings- og salgsindsatsen Satse på nye produkter, markeder eller Afskedige medarbejdere Øge efteruddannelsesindsatsen Satse mere på eksternt samarbejde Sænke prisen på varer og tjenester 17% 27% 50% 23% 9% 37% 30% 24% 10% 32% 34% 38% 42% 42% 58% 13% 23% 25% 17% 28% 11% 17% 26% 12% 14% 20% 8% Kilde: Spørgeskemaanalysen, Teknologisk Institut/Jysk Analyse, 2009, n=1056 En yderligere analyse af svarene viser, at der ikke er signifikant forskel på FUIaktive virksomheder og ikke-fui-aktive virksomheder i forhold til deres strategier til håndtering af den økonomiske krise. 30

31 I figur 15 er vist i hvilken grad de forskellige strategier vil blive anvendt af de virksomheder, som forventer faldende omsætning. Også her er effektivisering af driften et nøgleelement i strategien. Det er i øvrigt værd at bemærke, at der ikke synes at være den store forskel på virksomhedernes strategier i forhold til, om de forventer faldende, uændret eller stigende omsætning. Figur 15. I hvilken grad indgår følgende i virksomhedens strategi i forhold til at håndtere den generelle økonomiske krise? Virksomheder der forventer faldende omsætning Indgårikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Effektivisere driften 14% 29% 53% Afskedige medarbejdere Satse på nye Øge markedsførings- og salgsindsatsen 20% 11% 30% 20% 10% 34% 23% 10% 37% 40% 36% 29% Sænke prisen på varer og tjenester Øge efteruddannelsesindsatsen Satse mere på eksternt samarbejde 46% 38% 42% 14% 26% 13% 17% 33% 11% 17% 27% 11% lde: Spørgeskemaanalysen, Teknologisk Institut/Jysk Analyse, 2009, n=525 Ki 31

32 Virksomhedscase 2: Virksomhed i medicinalbranchen er ikke berørt af krisen Virksomheden er en mellemstor servicevirksomhed, som har specialiseret sig i at rekruttere patienter til og udføre Fase 3-forsøg af nye medicinske produkter (dvs. sidste række af forsøg før produktet bliver sendt på markedet). Virksomheden fokuserer primært på det danske marked, men har flere klinikker i udlandet, herunder bl.a. i Frankrig, Hong Kong, Kina og Brasilien. Dette skyldes, at det er lettere at rekruttere patienter i disse lande samt, at arbejdslønnen er lavere. Virksomhedens kunder er stort set udelukkende medicinalfirmaer, som køber assistance til brug for godkendelse af deres produkter. Virksomhedens egen forskning og udvikling er primært baseret på at udføre forskning for kunderne i forbindelse med forsøgene. Virksomheden oplever ikke at være ramt af den økonomiske krise i nævneværdig grad. Det skyldes først og fremmest, at virksomheden primært baserer sin omsætning på langsigtede kontrakter. Virksomheden har derfor heller ikke været nødt til at reagere på krisen. De har i øjeblikket fokus på at nedbringe driftsomkostningerne, men angiver, at det ikke skyldes krisen. Derimod er det en del af en løbende proces, hvor der hele tiden er fokus på optimering af driften. Virksomheden har ikke ændret på sin salgs- og markedsføringsstrategi. I forlængelse heraf har virksomheden heller ikke stoppet eller beskåret udviklingsprojekter. Visse projekter er sat på hold fra kundernes side, men dette skyldes ikke finanskrisen. Der er snarere tale om problemer med udvikling og godkendelse af de produkter, som betyder forsinkelse i projekterne. Dette ses ofte i branchen. Virksomheden forventer da også, at såvel omsætning som budgettet til forskningsog udviklingsaktiviteter vil stige i 2009 i forhold til Det eneste sted, hvor virksomheden oplever, at krisen har betydning er, at visse medicinalfirmaer (og dermed faktiske og potentielle kunder) har skåret ned på deres langsigtede udviklingsprojekter. Dette vil dog først have betydning for markedet om 3 til 5 år på grund af de lange tidsperspektiver i udviklingen af nye medicinske produkter. Virksomheden har dog i løbet af foråret 2009 indgået flere kontrakter med en løbetid på op til 3 år, så foreløbig har dette ikke haft betydning for dem. Derudover har virksomheden på det seneste forsøgt at sprede sine aktiviteter ud over flere typer medicin i stedet for som nu at være specialiseret indenfor én type. Dette er ikke en direkte konsekvens af krisen, men vurderes alligevel at stille virksomheden bedre i kraft af en større spredning på markedet. Virksomheden anvender ikke danske offentlige tilbud inden for innovation og FoU, men modtager EU-midler i begrænset omfang. Dette skyldes primært, at de danske støttemidler ikke opleves som relevante for virksomheden. Der vil kun komme konkrete planer om at søge støtte, såfremt krisen viser sig langvarig. Med hensyn til rekruttering af nye medarbejdere er dette ikke blevet lettere som følge af krisen. Grunden til dette er, at flertallet af virksomhedens ansatte er sygeplejersker, hvor der stadig er et stort pres på arbejdsmarkedet. 32

33 3.2. Virksomhedernes forventninger til produkt- og procesinnovation i Produktinnovationer Det er generelt vurderingen i litteraturen, at virksomhederne, som fastholder deres innovationsaktiviteter, klarer kriser bedre, end virksomheder som drosler ned på deres aktiviteter, jf. afsnit 2. Det er blandt virksomhederne i denne spørgeskemaundersøgelse næsten to tredjedele, der angiver at have sendt nye eller forbedrede varer eller ydelser på markedet i 2008, jf. figur 16. Af disse virksomheder forventer 36 pct. at sende flere varer eller ydelser på markedet i 2009 end i 2008, mens 19 pct. forventer at sende færre varer eller ydelser på markedet i 2009 i forhold til pct. af alle virksomhederne forventer dog ikke at ændre på mængden af varer og ydelser, som de har på markedet i 2009 i forhold til Til trods for krisen synes der dog samlet set at være udsigt til, at antallet af produktinnovationer kommer til at ligge på et højere niveau i 2009 end i 2008, idet 30 pct. forventer at sende nye eller forbedrede varer eller ydelser på markedet. Figur 16. Virksomhedernes forventninger til produktinnovation Kilde: Spørgeskemaanalysen, Teknologisk Institut/Jysk Analyse, 2009, n=1056 FUI-aktive virksomheder afviger ikke signifikant i deres forventninger til produktinnovation sammenlignet med resten af virksomhederne. Der er en tendens til, at virksomheder, som har været produktinnovative i 2008 i højere grad forventer stigende omsætning end virksomheder, som ikke har været produktinnovative. Således forventer 54 pct. af de produktinnovative virksomheder enten uændret eller stigende omsætning i 2009, mens tallet er 42 pct. for ikke produktinnovative virksomheder. 33

34 Det er til en vis grad de samme virksomheder, som forventer en stigning i antal produktinnovationer som også forventer højere omsætning i Således forventer 57 pct. af de virksomheder, som forventer flere produktinnovationer, uændret eller stigende omsætning, mens tallet kun er 32 pct. for virksomheder, som forventer færre produktinnovationer. 65 pct. af de virksomheder, som forventer at introducere færre nye varer eller ydelser på markedet i 2009, angiver, at det skyldes den økonomiske krise, jf. figur 17. For de virksomheder, som forventer at introducere flere varer eller ydelser, er billedet lige omvendt, idet kun 34 pct. angiver den økonomiske krise som årsag. Således synes det rimeligt at konkludere, at den økonomiske krise er direkte årsag til, at der bliver skåret nogle produktudviklingsaktiviteter bort, og at nogle virksomheder derfor har lavere forventninger til antallet af produktinnovationer i Dette fald som følge af krisen er dog ikke så stort, at det samlede antal produktinnovationer vil falde, idet et endnu større antal virksomheder forventer en stigning uafhængigt af den økonomiske krise. Virksomhedernes svar kan derfor udlægges derhen, at de følger de strategier, de har lagt tidligere (jf. afsnit 3.1), og derfor forventer et øget antal produktinnovationer i Figur 17. Er den økonomiske krise skyld i ændringen i antal produktinnovationer? Kilde: Spørgeskemaanalysen, Teknologisk Institut/Jysk Analyse, 2009, n=1056 Der er ingen signifikant forskel på FUI-aktive virksomheder og ikke-fui-aktive virksomheder med hensyn til, om den økonomiske krise er skyld i ændringen i antal produktinnovationer. En yderligere analyse af tallene afslører desuden ingen signifikante forskelle med hensyn til hverken branche eller størrelse (defineret ved antal ansatte) for virksomhedernes forventninger til egen produktinnovation i

35 Procesinnovationer Det kan formodes, at virksomhederne under en krise styrker deres fokus på procesinnovation for derigennem at effektivere deres produktion og samtidig nedbringe deres produktionsomkostninger. Dette finder dog kun i mindre grad støtte i undersøgelsen. Der er 69 pct. af alle virksomhederne, der forventer, at antallet af procesinnovationer vil være uændret fra 2008 til 2009, mens 21 pct. forventer en stigning, og 10 pct. forventer et fald. I lighed med virksomhedernes forventninger til produktinnovation er det især virksomheder, som introducerede procesinnovationer i 2008, der forventer at introducere flere procesinnovationer i 2009, jf. figur 18. Selvom det samlet kan forventes, at antallet af procesinnovationer vil komme til at ligge højere i 2009 end i 2008, forventer hovedparten af virksomhederne et uændret niveau. Tendensen til, at virksomheder, som har været produktinnovative i 2008 i højere grad forventer stigende omsætning end virksomheder, som ikke har været produktinnovative, kan ikke genfindes for procesinnovative virksomheder. Således forventer 51 pct. af de procesinnovative virksomheder enten uændret eller stigende omsætning i 2009, mens tallet er 49 pct. for ikke procesinnovative virksomheder. Figur 18. Virksomhedernes forventninger til procesinnovation Note: Afrunding kan betyde, at totaler ikke summer til 100 pct. Kilde: Spørgeskemaanalysen, Teknologisk Institut/Jysk Analyse, 2009, n=1056 FUI-aktive virksomheder afviger ikke signifikant i deres forventninger til procesinnovation sammenlignet med gennemsnittet. Undersøgelsen viser, at der er branche- og størrelsesmæssige forskelle. Figur 19 viser at jo større virksomhederne er, jo mindre bliver antallet af virksomheder, som angiver, at de vil introducere et uændret antal procesinnovationer i Det er dog interessant, at virksomhederne tilsyneladende forfølger to forskellige strategi- 35