Energi. Grønlands energiforbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi. Grønlands energiforbrug 2011 2012-01"

Transkript

1 Energi Grønlands energiforbrug 2011 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu med tal for perioden Tallene gør det muligt at følge energiforbruget og bl.a. vurdere opfyldelsen af Grønlands forpligtigelser i forhold til Kyotoprotokollen med hensyn til en reduktion af emissionen af drivhusgas. I 2011 var den samlede udledning af drivhusgas fra energiforbrug på ton CO 2 -ækvivalenter. Det er 15,1 pct. mere end i 1990 og 6,9 pct. mere end i 2010 Større energiforbrug i form af vandkraft... samt endnu mere fossilt brændsel gav også større emission af drivhusgasser Figur 1. Det samlede indenlandske energiforbrug er opgjort til TJ i Det er det største energiforbrug nogensinde og en stigning på 7,4 pct. i forhold til Lidt mere end 11 pct. af det samlede indenlandske energiforbrug er baseret på vedvarende energi i form af vandkraft og affaldsvarme. Produktionen af vandkraft er steget markant i perioden som følge af større produktion i Buksefjorden samt åbningen af vandkraftværket i Sisimiut i I 2011 steg forbruget af vedvarende energi med 11,5 pct. svarende til en stigning på 127 TJ. Med en andel på knap 89 pct. er den største del af energiforbruget fortsat baseret på fossilt brændsel i form af gasolie, benzin, petroleum mm. Blandt de fossile brændsler er forbruget af gasolie særligt iøjnefaldende. Med en andel på 81,1 pct. er gasolien nemlig det mest anvendte olieprodukt. I 2011 steg forbruget af fossile brændsler med 6,9 pct. svarende til en stigning på 633 TJ. Det stigende forbrug af olie skyldes frem for alt et stigende behov for store mængder gasolie til geologiske undersøgelser primært olieefterforskning. I 2011 var den samlede emission af drivhusgas fra energiforbrug på ton CO 2 - ækvivalenter. Det er en stigning på 6,9 pct. i forhold til Emissionen stiger dermed betragteligt for andet år i træk. Stigningen skyldes et øget forbrug af gasolie i forbindelse med olieefterforskning. I figur 1 vises den samlede udledning af drivhusgas fra energiforbruget i perioden Emission af drivhusgasser fra energiforbrug ton CO 2 -ækvivalenter

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Figur 1 Emission af drivhusgasser fra energiforbrug (1.000 ton CO 2 -ækvivalenter)... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1 Indledning... 3 Kapitel 2 Grønlands energiforbrug... 4 Figur 2 Indenlandsk energiforbrug (TJ)... 4 Figur 3 Forbrug af fossile brændsler vedr. konvertering og geologiske undersøgelser (TJ)... 4 Figur 4 Forbrug af olieprodukter (TJ)... 5 Figur 5 Forbrug af el og fjernvarme (TJ)... 6 Kapitel 3 Produktion af primær energi... 7 Figur 6 Primær energiproduktion (= produktion af vedvarende energi mm.) (TJ)... 7 Figur 7 Selvforsyningsgrad (pct.)... 8 Kapitel 4 El og fjernvarme... 9 Oversigt 1 Produktion af el og fjernvarme (TJ)... 9 Figur 8 Fordeling af olie og vedvarende energi mm. som input i produktion af el og fjernvarme (pct.). 10 Kapitel 5 Energiforbruget fordelt på anvendelsesområder Transport Figur 9 Energiforbrug fordelt på transportform 2011 (pct.) Figur 10 Transporterhvervets energiforbrug fordelt på drivmidler (TJ) Produktionserhverv Figur 11 Energiforbrug i produktionserhverv 2011 (pct.) Handels- og serviceerhverv Figur 12 Energi- og elforbrug i handels- og serviceerhverv (TJ) Figur 13 Energiforbruget i handels- og serviceerhverv fordelt på energivarer (TJ) Figur 14 Energiforbruget fordelt på brancher 2011 (pct.) Husholdninger Figur 15 Energiforbrug i husholdninger (TJ) Figur 16 Energiforbruget pr. husholdning (GJ) Kapitel 6 Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Figur 17 Samlet emission af drivhusgasser (CO 2, CH 4 og N 2 O) fra energiforbrug (1.000 ton CO 2 -ækv.).. 16 Figur 18 Samlet emission af drivhusgasser fra energiforbrug fordelt på brændsler (1.000 ton CO 2 -ækv.) 17 Figur 19 Samlet emission af drivhusgasser fra energiforbrug fordelt på brancher i 2011 (pct.) Kapitel 7 Energipriser Figur 20 Forbrugerpriser på el, fjernvarme, motorbenzin samt gas- og dieselolie Kapitel 8 Begreber og definitioner Kapitel 9 Nøgletal og beregningsforudsætninger Kapitel 10 Tabelafsnit Side 2 Grønlands energiforbrug 2011

3 1. Indledning Kildemateriale Inddragelse af statistisk materiale Husholdninger Mere end 84 pct. af gasolieforbruget er kendt Usikkerhed og revision Revisioner i denne publikation Nyt i denne publikation Vedvarende energi mm. Eksport og bunkring Tabelafsnit Mere information Denne energistatistik er resultatet af en rekvireret opgave, som Grønlands Statistik udarbejder for Grønlands Selvstyre, Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik. Statistikken udgives én gang årligt. Det overordnede energiforbrug beregnes på baggrund af oplysninger fra Polaroil, Nukissiorfiit, Statoil samt Malik Supply. Ydermere er der gennemført en survey (energitælling) af energiforbruget i landets største virksomheder i perioden Energitællingen omfattede 91 virksomheder i Fordelingen af det øvrige energiforbrug er estimeret ud fra oplysninger om landets virksomheder samt ved inddragelse af statistisk materiale fra følgende områder: befolkning, boliger, udenrigshandel, offentlige finanser, fiskeri og fangst samt nationalregnskabets skatteoplysninger. Fordeling af landets virksomheder på brancher er foretaget ud fra registreringer i det grønlandske erhvervsregister (GER). Opgørelsen af husholdningernes forbrug er foretaget med hjælp fra en række olieforhandlere, som har oplyst deres levering af energivarer fordelt på bygningsnumre. Bygningerne er fordelt på husholdninger og erhverv ved hjælp af det grønlandske arealregister samt oplysninger om bygningsnumre fra det grønlandske erhvervsregister, befolknings- og boligstatistikken samt oplysninger fra kommunerne og Grønlands Selvstyre vedr. tekniske anlæg. Bygningernes funktion er registreret på den sekscifrede branchekode i den grønlandske branchenomenklatur (GB2000). På baggrund af energitællingen og olieforhandlernes leveringsoplysninger stiger kendskabet til gasolieforbruget for hvert år. I 2011 kendes 84,4 pct. af gasolieforbruget mod 82,3 pct. i Energistatistikken baseres på oplysninger fra flere kilder og på en række forudsætninger. Såfremt der forekommer nye oplysninger om energiforsyning eller forbrug for et givet år, revideres statistikken i overensstemmelse hermed. Der kan også forekomme nye oplysninger om produktion og forbrug af vedvarende energi, fx vindkraft og solenergi. Endelig kan revision af statistikken fremkomme ved, at der ændres i afgrænsninger og beregningsforudsætninger. Tallene i denne publikation er revideret i forhold til tidligere udgivelser. Nye tal fra Nukissiorfiit har medført revision af elforbruget. Derudover er der implementeret nye emissionsfaktorer for alle fossile brændsler, hvilket har medført en revision af de beregnede emissioner. De nye emissionsfaktorer baseres på IPCC Guidelines, der endvidere anvendes i den årlige emissionsopgørelse under United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC). Som noget nyt er der implementeret oplysninger om forbrug af spildolie samt de affaldsmængder, der afbrændes med henblik på energianvendelse. Affaldsenergi er i tidligere publikationer betragtet som CO 2 -neutral pga. manglende emissionsfaktorer. Fremover opgøres CO 2 -emissionen fra affaldsenergi imidlertid efter IPCC Guidelines. Det grønlandske energiforbrug er afhængigt af importerede fossile brændstoffer. En stigende indenlandsk produktion af vedvarende energi er imidlertid med til at øge selvforsyningsgraden, og lede energiforbruget i en mere miljøvenlig retning. I denne publikation opgøres den vedvarende energiproduktion i form af vandkraft og affaldsvarme. Andre lokale vedvarende energianvendelser er ikke inddraget. Energistatistikken belyser det indenlandske forbrug af energi. Det betyder, at salg af energivarer til eksport samt bunkring af skibe i udenrigsfart ikke indgår i opgørelserne. Se mere om import og bunkring i tabel 41 og 42 i tabelafsnittet. Publikationen afrundes med et tabelafsnit. Tabellerne i tabelafsnittet er hovedsageligt udarbejdet i fysiske mængder. Figurerne i selve tekstafsnittene er primært opgjort i direkte energiindhold (Joule), hvilket gør det muligt at sammenligne forbruget af forskellige energivarer. Detaljerede elektroniske oplysninger findes i Grønlands Statistikbank på bank.stat.gl. Grønlands energiforbrug 2011 Side 3

4 2. Grønlands energiforbrug Største energiforbrug nogensinde Figur 2. Det indenlandske energiforbrug er opgjort til TJ i Det er det største energiforbrug nogensinde og en stigning på 7,4 pct. i forhold til Der er tale om en stigning i forbruget af såvel fossile brændsler som vedvarende energi. Faktisk er forbruget af såvel fossile brændsler som vedvarende energi det største nogensinde, jf. figur 2. Indenlandsk energiforbrug TJ Fossile brændsler Vedvarende energi Olieefterforskning øger fortsat forbruget af fossile brændsler Figur 3. Forbruget af vedvarende energi steg markant i som følge af større produktion i Buksefjorden samt åbningen af vandkraftværket i Sisimiut i april 2010, jf. kapitel 3. Den øgede produktion af vandkraft fortrænger store mængder gasolie fra konverteringssektoren. Og havde det ikke være for geologiske undersøgelser særligt olieefterforskning ville forbruget af fossile brændsler de seneste tre år faktisk have været det laveste siden 2002, jf. figur 3. Forbrug af fossile brændsler vedr. konvertering og geologiske undersøgelser TJ I alt ekskl. konvertering og geologiske undersøgelser Konvertering Geologiske undersøgelser Produktionen af vedvarende energi beskrives nærmere i kapitel 3. Forbruget af energi i konverteringssektoren, der producerer el og varme, beskrives i kapitel 4. Forbruget af energi i husholdninger, industri, handel og service samt til transport og geologiske undersøgelser herunder olieefterforskning gennemgås i kapitel 5. Side 4 Grønlands energiforbrug 2011

5 De fossile brændsler omfatter gasolie, benzin, petroleum, diesel fuel arctic (DFA), flybenzinen avgas, fuelolierne IFO-30 og IFO-180, spildolie samt flaskegas. Forbruget af gasolie, benzin, petroleum og DFA fremgår af figur 4. Gasolie, det mest anvendte brændsel, er en tung olie, der anvendes i konverteringen ved produktion af el og varme, til opvarmning i husholdninger, institutioner og erhverv, til procesformål i industrien samt til transport. Forbrug af gasolie stiger overordnet, men falder i konverteringssektoren Benzinforbruget falder Forbruget af gasolie steg med 6,4 pct. i 2011 til TJ. Det svarer til en stigning på 13 mio. liter. Den røde kurve i figur 4 viser den mængde gasolie og DFA, der anvendes i konverteringen ved produktion af el og varme. I 2011 faldt inputtet af fossile brændsler til konvertering med 2,5 pct. i forhold til Benzin anvendes som drivmiddel i fiske- og fritidsfartøjer, til landtransport mm. Forbruget af benzin er steget jævnt de senere år. I 2011 faldt forbruget med 1,8 pct. til 571 TJ svarende til 17,6 mio. liter. Benzinforbruget har ellers været stigende 2004, og falder dermed for første gang i syv år. Flybenzin anvendes i fly og helikoptere indenfor luftfarten. Forbruget af flybenzin varierer fra år til år. I 2011 faldt forbruget med 52,5 pct. til 1,3 TJ svarende til knap liter. Stigende forbrug af petroleum Petroleum omfatter jet A-1 og petroleum. Produkterne anvendes primært som brændstof i fly. Petroleum anvendes desuden til opvarmning i bygder. I 2011 steg forbruget af petroleum med 20,4 pct. til TJ svarende til 29,4 mio. liter. DFA anvendes til opvarmning og som drivmiddel i køretøjer. Produktet anvendes primært i Kangerlussuaq. I 2011 faldt forbruget af DFA med 17,7 pct. til 172 TJ svarende til 4,9 mio. liter. Fuelolie Lavere forbrug af flaskegas Figur 4. De svære olier IFO-30 og IFO-180 betegnes i energistatistikken som fuelolie. Produkterne er tyktflydende brændsler, som anvendes til søværts godstransport. I 2011 steg det indenlandske forbrug af fuelolie med 65 pct. til 82 TJ svarende til 2,1 mio. liter. Flaskegas anvendes i industrien samt til opvarmning, madlavning og som drivmiddel. Forbruget af flaskegas er faldet jævnt de senere år. I 2011 faldt forbruget med 5,9 pct. til 4,0 TJ svarende til 86,3 ton. Forbrug af olieprodukter TJ Gasolie Benzin DFA Petroleum Konvertering Anm. Benzin omfatter i figur 4 både motorbenzin og flybenzin. Grønlands energiforbrug 2011 Side 5

6 El og varme Elforbruget stiger Forbruget af fjernvarme og elvarme følger med Figur 5. Forbruget af el til lys og kraft er steget jævnt siden I 2011 steg elforbruget med 1,4 pct. til 826 GJ, jf. figur 5. Fjernvarme produceres på oliebaserede varmeværker i en række byer, jf. side 19. I perioden var forbruget af fjernvarme næststørst i 2008 det koldeste år mens forbruget var lavest i 2010 det varmeste år. I 2011 steg forbruget af fjernvarme med 18,7 pct. Det højere forbrug skyldes dels et koldere klima i 2011, hvilket øger behovet for opvarmning. I vandkraftbyerne Qaqortoq og Nuuk faldt olieforbruget til varmeproduktion, hvilket dog blev mere end opvejet af et merforbrug af olie i alle øvrige byer. Elvarme distribueres som fast elvarme eller afbrydelig elvarme. Elvarme produceres ved brug af el fra vandkraft, - og distribueres udelukkende i Qaqortoq, Narsaq, Nuuk og Sisimiut. Forbruget af elvarme er steget jævnt i takt med en stigende produktion af vandkraft. I 2009 startede salget af elvarme i Qaqortoq og Sisimiut. I 2011 steg forbruget af elvarme med 23,3 pct. som følge af øget produktion og forbrug i samtlige fire byer. Den største stigning fandt sted i Nuuk, hvor forbruget af elvarme steg med 22,0 pct. fra 68 GWh til 83 GWh, jf. tabel 37 i tabelafsnittet. Forbrug af el og fjernvarme TJ El til lys og kraft Fjernvarme Elvarme Side 6 Grønlands energiforbrug 2011

7 3. Produktion af primær energi Ved primær produktion forstås udvinding af råolie, naturgas samt produktion af vedvarende energi. I øjeblikket sker der en primær produktion af vedvarende energi i form af vandkraft samt ved afbrænding af affald. Affald Vandkraftværker Affaldsforbrænding Mens vandkraft er CO 2 -neutralt, sker der ved afbrænding af affald en udledning af drivhusgasser fra den fossile del af affaldet fx ved afbrænding af plast. Ved hjælp af opgørelser over affaldets sammensætning fra et kildesorteringsprojekt i 2004, har Grønlands Statistik i samarbejde med Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DCE) udarbejdet en model, hvormed mængderne af affaldstyper kan estimeres samt fordeles på tre typer af affaldshåndtering; behandlet affaldsdeponi, ikke-behandlet affaldsdeponi samt åben afbrænding. Produktionen af vedvarende energi er vokset jævnt siden 1993, hvor landets første vandkraftværk blev indviet i Buksefjorden. I efteråret 2008 blev vandkraftværkets tredje turbine installeret. Værket i Buksefjorden er indtil videre landets største vandkraftværk. Vandkraftværket i Tasiilaq blev taget i brug i december 2004, mens vandkraftværket i Qorlortorsuaq i Sydgrønland blev taget i brug i Værket i Qorlortorsuaq forsyner byerne Qaqortoq og Narsaq, og er det første vandkraftværk i Grønland, der forsyner flere byer. Et fjerde vandkraftværk ved Sisimiut blev taget i brug i april I det femte vandkraftværk, ved Ilulissat, blev den første turbine taget i brug i oktober Vandkraftværket i Ilulissat forventes at være i fuld drift i løbet af I 1989 begyndte man i Nuuk at afbrænde affald med henblik på at anvende den herved opståede affaldsvarme. I dag udnyttes affaldsvarmen fra kommunale affaldsforbrændingsanlæg i byerne Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat i fjernvarmenettet. I 2011 var produktionen af vedvarende energi på TJ inkl. ledningstab fra vandkraft. Det er en stigning på 11,5 pct. i forhold til 2010, jf. figur 6. Vandkraft er den vigtigste vedvarende energikilde. I 2011 var produktionen fra vandkraft TJ inkl. ledningstab. Det svarer til 93 pct. af den samlede produktion af vedvarende energi. I 2011 producerede landets største vandkraftværk i Buksefjorden 824 TJ, mens vandkraftværkerne i Tasiilaq og Qorlortorsuaq producerede henholdsvis 18 TJ og 101 TJ inkl. ledningstab. Vandkraftværket i Sisimiut producerede 191 TJ inkl. ledningstab i Figur 6. Primær energiproduktion (= produktion af vedvarende energi mm.) TJ Vandkraft Affald Produktionen af affaldsvarme var 91 TJ i Det er en stigning på 1,3 pct. i forhold til Grønlands energiforbrug 2011 Side 7

8 Andre vedvarende energikilder udgør en mindre andel af det samlede energiforbrug, men kan have betydning i isolerede lokalområder. Det drejer sig primært om små vindmøller, mikrovandkraftanlæg, solvarme samt fiskeolie. Disse energikilder er ikke medtaget af energistatistikken. Stigende selvforsyning Den stigende produktion af primær energi har øget selvforsyningsgraden og dermed reduceret Grønlands afhængighed af fossile brændstoffer. Selvforsyningsgraden er opgjort som produktionen af primær energi i forhold til det faktiske energiforbrug. I 2011 steg selvforsyningsgraden til 11,13 pct. Det er det højeste niveau nogensinde. Et nærmest tilsvarende niveau blev dog nået i 2009 med 11,07 pct., jf. figur 7. Indtil 2009 toppede selvforsyningsgraden i 1994 efter åbningen af vandkraftværket i Buksefjorden. Trods en generelt stigende produktion på vandkraftværket kom selvforsyningsgraden dog hurtigt under pres. Efterspørgslen efter olie var stigende pga. generel økonomisk udvikling, og i 1997 var selvforsyningsgraden faldet til 7,9 pct. Frem til 2008 vekslede selvforsyningsgraden fra år til år. Den stigende produktion af vandkraft i Buksefjorden og Qorlortorsuaq i 2009 medførte imidlertid en omgående fortrængning af olie i produktionen af el og varme, og dermed en stigning i selvforsyningsgraden til det daværende højeste niveau på knap 11,07 pct. i Al vedvarende energi, der opgøres i denne publikation, anvendes af Nukissiorfiit til produktion af el og varme. I 2011 afsatte Nukissiorfiit i alt TJ el og varme. Heraf stammede TJ fra vedvarende energikilder. Den vedvarende energi udgjorde dermed 65,6 pct. af Nukissiorfiits samlede afsætning i Figur 7. Selvforsyningsgrad 12 Pct Side 8 Grønlands energiforbrug 2011

9 4. El og fjernvarme Produktionen af el og fjernvarme kaldes konverteringssektoren. Produktionen af el og varme foregår på elværker, varmeværker, kraftvarmeanlæg som producerer både el og varme, affaldsforbrændingsanlæg samt hos private producenter (uden for den egentlige forsyningssektor). En stigende andel produceres på vandkraftanlæg, hvilket medvirker til at reducere behovet for oliebaseret produktion samt reducerer udledningen af drivhusgasser. I 2011 var den samlede elproduktion TJ. Heraf kom 402 TJ fra de oliebaserede el- og kraftvarmeanlæg, mens TJ kom fra vandkraft. Af den samlede elproduktion blev 297 TJ anvendt til fjernvarme i form af afbrydeligt elvarme. I 2011 var den samlede produktion af fjernvarme inkl. affaldsvarme 826 TJ. Oversigt 1. Produktion af el og fjernvarme Centrale elproducerende anlæg Råvareforbrug til kraft - gas/dieselolie Forbrug af egne varer - el Produktion - el, netto restvarme Fjernvarmeværker Råvareforbrug til kraft - el (fra vandkraft) gas/dieselolie restvarme Produktion - fjernvarme (fra vandkraft) fjernvarme (fra gas/dieselolie) fjernvarme (fra restvarme) Vandkraftanlæg Bruttoproduktion - el fra vandkraft Ledningstab - el Produktion inkl. ledningstab - el el (anvendt til fjernvarme) Forbrændingsanlæg Råvareforbrug til kraft - affald... Produktion - affaldsvarme, netto Samlet elproduktion heraf anvendt til produktion af fjernvarme Samlet fjernvarmeproduktion TJ Anm. Negative/røde tal udtrykker et forbrug. Positive/sorte tal udtrykker en produceret mængde. En del af den producerede el anvendes i elektrokedler til produktion af elvarme. I denne tabel vises dog udelukkende den initiale produktion af el og varme. Noter: 1) Forbrug af egne varer er estimeret i ) Ved produktion af el på elværket, opstår en restvarme, som kan sælges til varmeværket. Der sker et tab undervejs fra elværk til varmeværk. Produktionen af restvarme på elværket er derfor ikke lig den mængde restvarme, som modtages på varmeværket. Grønlands energiforbrug 2011 Side 9

10 Frem til 1993 var olie det eneste anvendte brændsel ved produktion af el og varme. Olien er stadig dominerende, idet tendensen dog er faldende. I 2011 udgjorde olieprodukterne 52 pct. af det samlede input i produktionen af el og fjernvarme. Dermed faldt andelen af fossile brændsler i konverteringen for andet år i træk, jf. figur 8. Når andelen af fossile brændsler falder, stiger andelen af vedvarende energi følgelig. Andelen af vedvarende energi i produktionen af el og fjernvarme udgjorde derfor 48 pct. i 2011, jf. figur 8. Figur 8. Fordeling af olie og vedvarende energi mm. Som input i produktion af el og fjernvarme Pct Olieprodukter Vedv. energi mm Energiforbruget fordelt på anvendelsesområder I dette afsnit belyses energiforbruget indenfor erhvervsgrupperne transport, produktion, handel og service samt private husholdninger. Erhvervsgruppen transport refererer til forbruget i virksomheder beskæftiget med transport, og må ikke forveksles med transportsektoren. Transport Energiforbruget i transporterhvervene steg i 2011 med 87 TJ til TJ. Det svarer til en stigning på 6,9 pct. Stigningen i energiforbruget er primært sket inden for lufttransport. Af det samlede energiforbrug på transportområdet går 55 pct. til lufttransport. Heri indgår også flybrændstof solgt til udenlandske luftfartsselskaber, der altså ikke betragtes som eksport. Skibsfart anvender 23 pct. Forbruget til landtransport udgør 9 pct. Energiforbruget i hjælpevirksomheder i forbindelse med transport, rejsebureauer mm. lægger beslag på 13 pct. Side 10 Grønlands energiforbrug 2011

11 Figur 9. Energiforbrug fordelt på transportform 2011 Hjælpevirksomhed ifm. transport, rejsebureauer mm 13 pct. Landtransport 9 pct. Skibsfart 23 pct. Lufttransport 55 pct. Forbruget af gasolie faldt med 2,7 pct. i Dermed falder forbruget af gasolie for ottende år i træk, når der ses bort fra et stort set uændret forbrug fra 2007 til Forbruget af petroleum steg med 11,3 pct. i forhold til 2010, mens forbruget af DFA faldt med 9,7 pct. Forbruget af benzin var stort set uændret dog med et mindre fald. Fuelolie, der anvendes ved godstransport i skibsfarten, steg med 65,0 pct. til 82 TJ i Figur 10. Transporterhvervets energiforbrug fordelt på drivmidler TJ Gasolie DFA Benzin Petroleum Fuelolie Produktionserhverv Produktionserhverv omfatter virksomheder beskæftiget med landbrug, jagt, fiskeri, råstofudvinding, bygge- og anlægsvirksomhed samt industri. Energistatistikkens erhvervsmæssige fordeling af virksomheder er baseret på det grønlandske erhvervsregister (GER). Ifølge GER er Royal Greenland og lignende virksomheder registreret under engroshandel med fisk og fiskeprodukter, idet størsteparten af Royal Greenlands værditilvækst sker via denne aktivitet. I energistatistikken registreres Royal Greenland imidlertid som en fremstillingsvirksomhed, da størsteparten af Royal Greenlands energiforbrug sker på fabrikkerne. Energiforbruget på Royal Greenlands trawlere registreres under fiskeri og servicevirk. ifm. Fiskeri, mens energiforbruget på fabrikkerne registreres under fremstillingsvirksomhed. Begge brancher hører under produktionserhverv. Grønlands energiforbrug 2011 Side 11

12 Sektoren produktionserhverv er stor og energiintensiv. I 2011 steg energiforbruget med 137 TJ til TJ. Det svarer til en stigning på 5,8 pct. Stigningen i energiforbruget er overvejende sket inden for råstofudvinding samt i nogen mindre grad for fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri. Energiforbruget i bygge- og anlægsvirksomheder er ligeledes steget, mens energiforbruget i fremstillingsindustrien faldt. Branchen fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri lægger beslag på 65 pct. af det samlede energiforbrug. Fremstillingsvirksomhed forbruger 15 pct. af energien, mens byggeog anlægsvirksomhed og råstofudvinding i 2011 hver især anvender 10 pct. af energiforbruget. Aktiviteter indenfor råstofudvinding steg i 2011 primært som følge af et øget olieforbrug til mineraludvinding. Energiforbrug vedr. olieefterforskning opgøres i det følgende afsnit under handel og service, idet geologiske undersøgelser betragtes som en privat serviceydelse. Energiforbruget i fremstillingsvirksomheder omfatter Royal Greenlands forbrug på fabrikkerne, mens Royal Greenlands energiforbrug på trawlerne er medtaget under fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri. Figur 11. Energiforbrug i produktionserhverv 2011 Bygge og anlægsvirksomhed 10 pct. Fremstillingsvirksomhed 15 pct. Råstofudvinding 10 pct. Fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri 65 pct. Handels- og serviceerhverv Handel og service omfatter engroshandel, detailhandel, privat service og offentlig service. Sidstnævnte omfatter offentlige forvaltnings- og serviceydelser, der stilles til rådighed for samfundet på ikke-markedsmæssige vilkår, fx undervisning, sociale institutioner, sundhed, kultur, renovation mm. Privat service omfatter bl.a. olieefterforskningsvirksomheden CAIRN Energy, hvis aktivitet på nuværende tidspunkt betragtes som geologiske undersøgelser og prospektering. Energiforbruget i handel og service var TJ i Det er en stigning på 15,1 pct. i forhold til 2010, og skyldes de intensiverede geologiske undersøgelser i 2011 særlig olieefterforskning. I 2011 blev der anvendt TJ til geologiske undersøgelser. Heraf blev TJ alene anvendt af CAIRN Energy til olieefterforskning og relaterede aktiviteter 1. Elforbruget i handels- og serviceerhvervene var stort set uændret på 483 TJ i 2011, jf. figur Grønlands Statistik har fået tilladelse fra CAIRN Energy til at offentliggøre virksomhedens energiforbrug og CO 2 - emission vedr. olieefterforskning i Grønland. Side 12 Grønlands energiforbrug 2011

13 Figur 12. Energi- og elforbrug i handels- og serviceerhverv TJ Energiforbrug i alt Elforbrug Den markante stigning i energiforbruget indenfor handels- og serviceerhverv skyldes således det stigende behov for store mængder gasolie til geologiske undersøgelser primært olieefterforskning, jf. figur 14 på næste side. Gasolie, benzin samt el og varme er de primære energikilder indenfor handel og service. Gasolie anvendes til opvarmning, som drivmiddel samt ved olieefterforskningsboringer. Forbruget af gasolie har varieret fra år til år. I 2010 steg forbruget af gasolie dog markant med 171 pct. til TJ som følge af det opståede behov for gasolie til olieefterforskning. I 2011 steg forbruget af gasolie med 14,8 pct. til TJ. Forbruget af el og varme har været støt stigende i takt med den generelt øgede produktion af el fra vandkraft. Blandt andet har en stigende brug af elvarme baseret på vandkraft i Nuuk, Narsaq og Sisimiut medført et fald i forbruget af gasolie til produktion af el og varme. Benzin anvendes som drivmiddel i køretøjer. Med undtagelse af 2009 har forbruget af benzin været generelt stigende i handels- og serviceerhverv. Forbruget af benzin er stort set uændret i 2011, jf. figur 13. Figur 13. Energiforbruget i handels- og serviceerhverv fordelt på energivarer TJ Gasolie Benzin El og varme Inden for handels- og serviceerhverv blev 25 pct. af energiforbrug anvendt i offentlige forvaltning og service. Detail- og engroshandel tegnede sig for henholdsvis 14 pct. og Grønlands energiforbrug 2011 Side 13

14 2 pct. Privat service ekskl. geologiske undersøgelser stod for 5 pct. af energiforbruget. De resterende 54 pct. blev anvendt til geologiske undersøgelser, jf. figur 14. Figur 14. Energiforbruget fordelt på brancher 2011 Offentlig forvaltning og service 25 pct. Engroshandel 2 pct. Detailhandel 14 pct. Geologiske undersøgelser 54 pct. Privat service ekskl. geologiske undersøgelser 5 pct. Husholdninger Husholdningernes energiforbrug afhænger delvist af klimaet. Forbruget af elvarme, fjernvarme samt gasolie til opvarmning har derfor en tendens til at stige og falde fra år til år afhængig af vejrliget. Ifølge graddagetallet var 2011 det koldeste år i perioden og 2009 var også kolde, mens 2010 ikke blot var varmest, men betydelig varmere end alle øvrige år i perioden, jf. tabellen over summerede graddageværdier side 23. Denne variation i klimaet afspejles i husholdningernes energiforbrug. Fra 2007 til 2011 var forbruget højest i 2008 det næst koldeste år mens forbruget var lavest i 2010 det varmeste år. Husholdningernes samlede energiforbrug steg med 5,1 pct. fra 2010 til Dette skal ses på baggrund af et koldere klima i Husholdningernes elforbrug steg med 6,8 pct. i 2011, hvilket bl.a. skyldes et skift fra olie til elvarme i vandkraftbyerne. Forbruget af gasolie og DFA steg med henholdsvis 0,7 pct. og 20,0 pct. i Forbruget af petroleum steg med 28,6 pct. i 2011, mens forbruget af flaskegas faldt med 7,6 pct. Petroleum og flaskegas anvendes særligt i bygder til henholdsvis opvarmning og madlavning. Forbruget af benzin faldt med 1,3 pct. i Side 14 Grønlands energiforbrug 2011

15 Figur 15. Energiforbrug i husholdninger TJ Faktisk energiforbrug Elforbrug I 2011 var det gennemsnitlige energiforbrug pr. husholdning 109 GJ. Heraf blev 94 GJ svarende til energiindholdet i liter fyringsolie anvendt til opvarmning. Hertil kommer elvarme, som ikke kan udskilles fra anden elektricitet. Det gennemsnitlige elforbrug pr. husholdning til lys og apparater var 16 GJ i 2011 svarende til kwh. Det er 5,7 pct. mere end i Elforbruget omfatter også elvarme. Ud over dette er der i husholdningerne et forbrug af benzin til vejtransport, flaskegas til madlavning og andre formål. Forbrug af benzin og dieselolie til fritidsfartøjer er medtaget under fiskeri. Figur 16. Energiforbruget pr. husholdning GJ Opvarmning Lys mm Grønlands energiforbrug 2011 Side 15

16 6. Emission af drivhusgasser fra energiforbrug UNFCCC Retningslinjer Emission og CO 2 -ækvivalent emission Stigende emission i 2011 Figur 17. I dette afsnit opgøres emissionen af drivhusgasser fra energiforbruget. Grønland har internationalt forpligtet sig til at søge at reducere emissionen af drivhusgasser i perioden , jf. Kyotoprotokollen og rammeaftalen mellem Danmark Grønland vedr. ratifikation af Kyotoprotokollen. En opgørelse over Grønlands samlede emission af drivhusgasser fra energiforbrug, industrielle processer, opløsningsmidler, landbrug, affaldshåndtering mm indberettes til United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC) én gang årligt. Opgørelsen omfatter drivhusgasserne kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) samt de fluorholdige industrielle drivhusgasser HFC, PFC og SF 6. Af Grønlands totale emission af drivhusgasser stammer ca. 94 pct. fra energiforbruget. Energiforbruget omfatter forbruget af fossile brændsler til energimæssige formål herunder også forbrænding af affald med henblik på energianvendelse. Ved afbrænding af affald udledes drivhusgasserne reelt fra både den fossile del af affaldet og fra affald i form af biomasse. Emissionsberegningerne i denne publikation følger imidlertid de retningslinjer, der anvendes i den årlige emissionsopgørelse under UNFCCC. Det betyder, at affald i form af biomasse betragtes som CO 2 -neutralt. Ved forbrænding af fossile brændsler emitteres drivhusgasserne CO 2, CH 4 og N 2 O. I denne energistatistik opgøres emissionen af de tre drivhusgasser hver for sig og samlet. Da drivhusgasserne CH 4 og N 2 O er hhv. 21 og 310 gange kraftigere end CO 2, omregnes udledningen af CH 4 og N 2 O til en såkaldt CO 2 -ækvivalent emission for at opgøre den samlede emission af drivhusgasser. Omregning til en CO 2 -ækvivalent emission sker ved at gange udledningen af CH 4 og N 2 O med ækvivalensfaktorerne 21 for CH 4 og 310 for N 2 O. I 2011 var der en samlet emission af drivhusgasser fra energiforbrug på ton CO 2 -ækvivalenter. Det er en stigning på 6,9 pct. i forhold til Emissionen stiger dermed betragteligt for andet år i træk. Stigningen skyldes et øget forbrug af gasolie i forbindelse med olieefterforskning. Udledning af CO 2 udgør 99,5 pct. af den samlede emission af drivhusgasserne CO 2, CH 4 og N 2 O fra energiforbrug. Samlet emission af drivhusgasser (CO 2, CH 4 og N 2 O) fra energiforbrug ton CO 2 -ækvivalenter For perioden beregnes den gennemsnitlige årlige emission af drivhusgasser til ton CO 2 -ækvivalenter. Det er 6,1 pct. mere end i I forhold til situationen i 1990 har Grønland ellers nedbragt CO 2 -emissionen ved etablering af vandkraftværker samt efterfølgende udvidelse af kapaciteten på landets første vandkraftværk i Buksefjorden ved Nuuk. Siden 1990 er der sket et skift i energiforbrugets sammensætning. I 1989 startede produktionen af primær energi med afbrænding af affald med henblik på at bruge Side 16 Grønlands energiforbrug 2011

17 affaldsvarmen i fjernvarmenettet. I 1993 startede produktionen af el med vandkraft. Siden har produktionen af vedvarende energi været stigende. Afhængigheden af gasolie i konverteringen ved produktion af el og fjernvarme er faldet. Alligevel har forbruget af gasolie generelt været stigende siden 1990 i kraft af landets erhvervsmæssige udvikling. Gasolien er fortsat den største bidrager til den samlede emission, jf. figur 18. Af figuren fremgår det dog, hvordan emissionen fra gasolie faldt betragtelig i 2009, hvor øget produktion af vandkraft førte til et fald i olieforbruget til produktion af el og varme. Endelig viser figuren, hvordan emissionen fra forbrug af gasolie steg i 2010 og 2011, hvor olieefterforskning langs kysten medførte en markant stigning i forbruget af gasolie. Figur 18. Samlet emission af drivhusgasser fra energiforbrug fordelt på brændsler ton CO 2 -ækvivalenter Gas- og dieselolie Benzinprodukter Petroleum / Jet A-1 Andre produkter Produktionserhvervene tegnede sig for 23 pct. af den samlede emission i 2011 efterfulgt af geologiske undersøgelser med 20 pct. Emission fra husholdninger stod for 18 pct. i Produktionen af el og fjernvarme kaldes konverteringssektoren. Denne sektor stod for 15 pct. af den samlede emission i Den producerede el og fjernvarme ender i sidste ende hos en slutbruger beliggende uden for konverteringssektoren. Den endelige emission er derfor højere for de øvrige brancher end angivet i figur 19. Transport bidrag med 14 pct. af emissionen, mens privat og offentlig service ekskl. geologiske undersøgelser udledte 7 pct. af den samlede emission. Engros- og detailhandel stod for 3 pct. Figur 19. Samlet emission af drivhusgasser fra energiforbrug fordelt på brancher i 2011 Geologiske undersøgelser 20 pct. Transport 14 pct. Privat og offentlig service 7 pct. Engros- og detailhandel 3 pct. Husholdninger 18 pct. Produktionserhverv 23 pct. Konverteringssektor 15 pct. Grønlands energiforbrug 2011 Side 17

18 7. Energipriser I figur 20 vises forbrugerpriserne på energi som årlige gennemsnitspriser. I 2011 var den gennemsnitlige pris på motorbenzin 5,00 kr. pr. liter. Siden 2000 er prisen på benzin steget jævnt. De seneste års stigninger i benzinprisen betyder, at prisen på benzin nu er i nærheden af prisen i perioden Op gennem 1980 erne samt i starten af 1990 erne lå benzinprisen nemlig på 5 kr. pr. liter og derover. Prisen på en liter gasolie har stort set fulgt samme udvikling som prisen på benzin. I modsætning til prisen på benzin nåede prisen på en liter gasolie dog sit foreløbige højeste niveau i 2011 med en gennemsnitlig pris på 5,00 kr. pr. liter. Den gennemsnitlige pris på en kwh el til lys var 2,19 kr. i 2011 mod 2,10 kr. i Det svarer til en stigning på 4,2 pct. Indtil udgangen af 2004 var der ens priser for køb af el, vand og varme. Fra 2005 startede udfasningen af ensprissystemet, hvilket har medført differentierede priser fra by til by og fra bygd til bygd. De gennemsnitlige priser på el er beregnet som Nukissiorfiits samlede indtægt ved salg af el til lys og kraft divideret med Nukissiorfiits samlede salgsmængde af el til lys og kraft. Figur 20. Forbrugerpriser på el, fjernvarme, motorbenzin samt gas- og dieselolie 6 5 Kr. pr. liter eller kwh Motorbenzin pr. liter 4 3 Gas- og dieselolie pr. liter 2 1 El til lys og kraft pr. kwh Fjernvarme pr. kwh Anm. Elpriserne i figur 20 afspejler de årlige gennemsnitspriser for almindelig takst. Miljøafgift Den 1. januar 2011 trådte Inatsisartuts (Landstingets) ny lov om miljøafgift på energiprodukter i kraft. I henhold til loven betales der miljøafgift af mineralolieprodukter samt kul og gas, der i Grønland anvendes til fremstilling af varme og elektricitet samt til motorbrændstof. Pr. 1. januar 2011 udgjorde miljøafgiften: 0,10 kr. per liter gasolie og diesel. 0,10 kr. per liter petroleum/jet A-1. 0,10 kr. per liter motorbenzin og flybenzin. 113,80 kr. per ton fuelolie. 110,40 kr. per Nm 3 gas af enhver art dog ikke flaskegas. 73,40 kr. per ton kul af enhver art. Ovennævnte miljøafgifter er fra 1. januar 2011 inkluderet i de almindelige priser på energiprodukter. Nærmere information om miljøafgifter findes på Skattestyrelsens hjemmeside Side 18 Grønlands energiforbrug 2011

19 8. Begreber og definitioner Brændværdi Bunkring CO 2 -emission CO 2 -ækvivalenter Direkte energiindhold Distributionstab Drivhusgasser Elvarme Energibalance Energiforsyning i alt Faktisk energiforbrug Den energimængde, som frigøres ved forbrænding af et brændbart stof. Der skelnes mellem den øvre og den nedre brændværdi. Den øvre brændværdi er den varmemængde, som frigøres, hvis forbrændingsprodukterne køles så meget, at deres vanddampindhold kondenserer fuldstændigt. Vanddampen kommer dels fra brændslets egentlige vandindhold, dels fra forbrændingen af brændslets indhold af hydrogenforbindelser. Den nedre brændværdi er den varmemængde, som fås, når vandet forbliver på dampform. I energistatistikken anvendes den nedre brændværdi. Omfatter leverancer af energivarer (olie) i Grønland til skibe i udenrigsfart af alle nationaliteter inkl. krigsskibe samt udenlandske fiskefartøjer. Leveringer til indenlandsk søfart og grønlandske fiskefartøjer medregnes ikke som bunkring. Udenrigs marine bunkring indgår ikke i det nationale energiforbrug. Udledning af kuldioxid fortrinsvis fra energianvendelse. Desuden foregår der udledning fra en række andre kilder (plast i affald til forbrænding og visse industriprocesser). I energistatistikken beregnes emissionen fra afbrænding af fossile brændsler, herunder gas- og dieselolie, motorbenzin, petroleum, flaskegas samt den fossile del af affald, der forbrændes med henblik på energianvendelse. Enhed for den vægtede sum af forskellige drivhusgasser. Gasserne er vægtet efter deres individuelle virkning på drivhuseffekten. Eksempelvis bidrager metan (CH 4 ) 21 gange mere til drivhuseffekten end CO 2, hvorfor 1 ton CH 4 = 21 ton CO 2 - ækvivalenter. Lattergas bidrager 310 gange mere til drivhuseffekten, hvorfor 1 ton N 2 O = 310 ton CO 2 -ækvivalenter. I energistatistikken opgøres den samlede emission af drivhusgasser i CO 2 -ækvivalenter. Den mængde energi, som en energivare indeholder. Det direkte energiindhold opgøres på grundlag af brændværdien pr. vægt- eller rumenhed for de forskellige energivarer og som den leverede energi for el og fjernvarme. Forskellen mellem produktion og endeligt forbrug. For el og fjernvarme beregnes distributionstabet som forskellen mellem den samlede produktion og den mængde el og fjernvarme, der ifølge Nukissiorfiit er solgt til kunder. En drivhusgas er en luftart, der kan absorbere langbølget varmestråling fra Jorden. Drivhusgasserne vanddamp (H 2 O), kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) forekommer naturligt i atmosfæren, mens de fluorholdige gasser (PFC, HFC og SF 6 ) også kaldet F-gasser er industrielt fremstillede drivhusgasser. Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren påvirker drivhuseffekten og derigennem temperaturen på Jorden. Fast og afbrydelig elvarme produceres ved brug af el fra vandkraft. I 2011 distribueres elvarme i Qaqortoq, Narsaq, Nuuk og Sisimiut. Energibalancerne opgøres for hver energivare i fysiske enheder (mængder) og i værdier. Balancebegrebet er knyttet til definitionen tilgang = anvendelse, der er den grundlæggende regnskabsidentitet for opbygningen af systemet. Tilgangen bestemmes som summen af to poster: import og produktion, mens den samlede anvendelse er summen af i alt 581 poster: eksport, svind og distributionsstab, lagerforøgelse, input i 576 erhverv samt privat forbrug. Energibalancerne foreligger fra 2004 til 2011 i sammenlignelig form. Den totale energiforsyning er opgjort som primær produktion af energi reguleret for import og eksport, udenrigs bunkring og lagerændringer. Angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. Det faktiske energiforbrug beregnes som forbruget af olieprodukter og vedvarende energi mm. Forbrug af el og Grønlands energiforbrug 2011 Side 19

20 fjernvarme indgår ikke i det faktiske energiforbrug, idet el og fjernvarme produceres ved afbrænding af olie og affald samt el fra vandkraft. Fjernvarme Flaskegas Flybenzin Forbrug ved produktion/ Eget forbrug Fuelolie Gas-/dieselolie Handels- og serviceerhverv Import og eksport Joule Jet A-1 Klimakonventionen Klimakorrektion Fjernvarme produceres på oliebaserede varmeværker i Nanortalik, Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq. Flaskegas er betegnelsen for en blanding af kulbrinterne propan og butan, der under tryk kan opbevares i gasflasker som en klar væske. Flaskegas anvendes i industrien, til håndværksopgaver samt til opvarmning, madlavning og som drivmiddel. Flybenzinen avgas anvendes til stempelmotordrevne fly og helikoptere indenfor luftfarten. Navnet kommer af den engelske betegnelse aviation gasoline. I energistatistikken opgøres avgas under betegnelsen flybenzin. I forhold til motorbenzin er flybenzin mindre flygtig og har større modstandsdygtighed mod fordampning ved faldende tryk (stigende flyvehøjde). Forskellen mellem bruttoproduktion og nettoproduktion af en energivare. I Grønland udgøres forbrug ved produktion af elektricitet og fjernvarme ved konvertering. Fuelolie anvendes som en fællesbetegnelse for de to svære olier IFO-30 og IFO-180. Produkterne er tyktflydende brændsler, som anvendes til søværts godstransport. Gasolie og dieselolie tilhører samme kogepunktsinterval i raffineringsprocessen og kan i vidt omfang anvendes til de samme formål, hvorfor der ikke skelnes mellem de to produkter i energistatistikken. Omfatter engroshandel, detailhandel, privat service og offentlig service. Sidstnævnte omfatter forvaltning og serviceydelser, der stilles til rådighed for samfundet på ikkemarkedsmæssige vilkår, fx undervisning, sociale institutioner, sundhed, kultur, renovation mm. Import og eksport angiver varebevægelser, der krydser en landegrænse. Danmark og Færøerne betragtes som udland. Salg til danske virksomheder uden skattepligt i Grønland betragtes dermed som eksport. Joule er en måleenhed for energi, der gør det lettere at sammenligne forbruget af forskellige energivarer. I den grønlandske energistatistik anvendes følgende enheder: 1 TJ (Tera Joule) = GJ (Giga Joule). Jet A-1 er en petroleum, der anvendes til luftfart. I energistatistikken opgøres Jet A-1 sammen med anden petroleum. De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer. Klimakonventionens formål er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser til et niveau, der bremser de menneskeskabte klimaforandringer. 192 lande har tilsluttet sig Klimakonventionen. Energiforbruget til opvarmning afhænger delvist af klimaet, der varierer fra år til år. Et mål herfor er graddagetallet, som opgøres af Dansk Meteorologisk Institut (DMI). Antallet af graddage opgøres som summen af de dage, hvor gennemsnittet af udendørstemperaturen er under 19 C ganget med forskellen mellem de 19 C og døgnets middeltemperatur. Klimakorrektion sker ved at korrigere for hvert enkelt af statistikkens forbrugsområder den andel af energiforbruget, der består af opvarmning og som er afhængig af klimaet. Korrektionen sker ved at sætte årets graddagetal i forhold til graddagetallet i et normalår. Et i forhold til normalåret varmt år giver et lille graddagetal, hvilket fører til en korrektion af energiforbruget i opadgående retning. Det modsatte gælder for et relativt koldt år. I denne publikation er der ikke anvendt klimakorrektion. Side 20 Grønlands energiforbrug 2011

21 Konvertering Konverteringstab Kyoto-protokollen Overskudsvarme / Restvarme Primær energiproduktion Produktionserhverv Rammeaftalen Reduktionsforpligtigelse Selvforsyningsgrad Solar Spildolie Transport Transportsektoren Produktion af el og fjernvarme Forskellen på det samlede input og output i konverteringsprocessen. I Kyoto-protokollen, der er en protokol til FN s Klimakonvention, forpligtiger de industrialiserede lande, der har ratificeret protokollen, sig til at mindske deres emissioner af seks drivhusgasser (kuldioxid, metan, nitrogenoxider (lattergas), hydrofluorcarboner, perfluorcarboner og svovlhexafluorid) med mindst 5 pct. i perioden , i forhold til niveauet i Efter forudgående dialog med det daværende Landsting ratificerede Danmark i 2002 Kyoto-protokollen på vegne af Grønland og Danmark. Restvarme fra erhvervsmæssig produktion. Forbrændingsanlæg sælger eksempelvis overskudsvarme fra deres processer til Nukissiorfiit, der distribuerer varmen via fjernvarmenettet. Fjernvarme, som stammer fra overskudsvarme, tilknyttes ikke brændslet i energistatistikken, idet brændslet indgår under den primære produktion. Ved fjernvarmeproduktion for private producenter fremkommer derfor en konverteringsgevinst. Produktion af råolie, kul og naturgas samt vedvarende energi. I Grønland sker der en primær produktion af vedvarende energi ved vandkraft samt afbrænding af affald. Produktionserhvervene omfatter virksomheder beskæftiget med landbrug, jagt, fiskeri, råstofudvinding samt industri. Energistatistikkens erhvervsmæssige fordeling af virksomheder er baseret på det grønlandske erhvervsregister. Rammeaftale mellem det daværende Landsstyre og den danske miljøminister om ratifikation af Kyoto-protokollen. Rammeaftalen blev indgået i september Efter rammeaftalen har Grønland en forpligtigelse at yde en aktiv indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser med 8 pct. i perioden dog med mulighed for genforhandling ved etablering af emissionsbidragende virksomhed i eller omkring Grønland. Reduktion af udledningen af CO 2 skal ske gennem nationale tiltag for at reducere egen udledning af CO 2, ved køb af CO 2 -kvoter eller ved investering i projekter, der udløser CO 2 -kreditter. Selvforsyningsgraden opgøres i den grønlandske energistatistik som produktion af primær energi i forhold til det faktiske energiforbrug. Solar er en lokal brugt betegnelse for gasolie. Solar er navnet på en virksomhed, som tidligere solgte gasolie. Betegnelsen solar for gasolie har dog hængt fast. Olie, der anvendes som brændsel i industrien og ved konvertering, og som tidligere er indgået i energistatistikken som smøreolie. Ved opgørelsen af energiforbrug fordelt på anvendelsesområder i kapitel 5 anvendes transport som fællesbetegnelse for erhverv placeret under land-, skibs- og lufttransport samt hjælpevirksomhed i forbindelse med transport. Energiforbruget i branchen transport må ikke forveksles med energiforbruget i transportsektoren, som ikke er opgjort i denne publikation. Transportsektoren omfatter al transportaktivitet bortset fra intern transport på virksomhedsarealer. I energistatistikken opgøres transportsektoren som energiforbruget til transportformål inden for forsvaret, søtransport, lufttransport, jernbanetransport samt vejtransport. Vejtransport omfatter vejtransport i såvel husholdninger som erhvervsvirksomheder. Energiforbruget i transportsektoren er ikke opgjort i denne publikation. Grønlands energiforbrug 2011 Side 21

22 Udenrigs marine bunkring Udvinding og raffinering Varmeværker Vedvarende energi Vedvarende energi mm. Vægtfylde Omfatter leverancer af energivarer (olie) i Grønland til skibe i udenrigsfart af alle nationaliteter inkl. krigsskibe samt udenlandske fiskefartøjer. Leveringer til indenlandsk søfart og grønlandske fiskefartøjer medregnes ikke. Udenrigs marine bunkring indgår ikke i det nationale energiforbrug. Produktion af råolie og naturgas samt raffinering af råolie og halvfabrikata. I Grønlands efterforskes forekomsten af olie og naturgas. Der er ingen indvinding på nuværende tidspunkt. Oliebaserede varmeværker findes i Nanortalik, Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq. Defineres som vandkraft, vindkraft, solenergi, geotermi, biomasse (halm, skovflis, brænde, træpiller, træaffald, fiskeolie og bionedbrydeligt affald), biogas, bioethanol og biodiesel samt varmepumper. Defineres som vedvarende energi med tillæg af ikke bionedbrydeligt affald. Forholdet mellem vægten af et vist rumfang væske og vægten af et lige så stort rumfang vand ved 4 graders celsius, måles i fx ton/m 3. Side 22 Grønlands energiforbrug 2011

Energi. Grønlands energiforbrug 2013

Energi. Grønlands energiforbrug 2013 Energi Grønlands energiforbrug 2013 Selvforsyningsgraden tog i 2013 endnu et gevaldigt hop opad. Årsagen er et fortsat fravær af olieefterforskningsboringer samt en stigende produktion af vandkraft, der

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2014. Energiforbruget falder for tredje år i træk

Energi. Grønlands energiforbrug 2014. Energiforbruget falder for tredje år i træk Energi Grønlands energiforbrug 2014 Energiforbruget falder for tredje år i træk Grønlands samlede energiforbrug er opgjort til 8.481 TJ i 2014. Det er et fald på 5,5 pct. i forhold til 2013. Dermed falder

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2010 2011-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2010 2011-01 Energi 2011-01 Grønlands energiforbrug 2010 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2006-2010. Tallene

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2009 2010-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2009 2010-01 Energi 2010-01 Grønlands energiforbrug 2009 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2005-2009. Tallene

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Energi 6. december Grønlands energiforbrug 2015

Energi 6. december Grønlands energiforbrug 2015 Energi 6. december 2016 Grønlands energiforbrug 2015 Indholdsfortegnelse 1. Et hurtigt overblik... 3 2. Faktisk energiforbrug... 4 3. Offentlig el- og varmeforsyning fra Nukissiorfiit... 7 3.1 Elproduktion...

Læs mere

Energiforbruget i 2000 og 2001. Det samlede energiforbrug faldt med 6,7 pct. i 2001

Energiforbruget i 2000 og 2001. Det samlede energiforbrug faldt med 6,7 pct. i 2001 Energi 2004:1 Energiforbruget i 2000 og 2001 Sammenfatning Det samlede energiforbrug faldt med 6,7 pct. i 2001 Energiforbruget faldt med 6,7 pct. i 2001 Figur 1. Grønlands samlede energiforbrug var 2.521

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort Gråt felt = foto Energistatistik 26 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 26 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik29 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 29 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik27 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 27 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 28 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du energistatistikken

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 212 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 212 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 214 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 214 4 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Tal og kort. Her finder

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 213 INDHOLD - Hurtigt overblik 3 Energibalance 213 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi Miljø og energi Figur 1 Forsyning med kvælstof i husdyr- og handelsgødning 300 275 250 225 200 Tusinde tons Husdyrgødning Handelsgødning 175 98 00 02 04 06 08 10 www.statistikbanken.dk/kvael2 og kvael3

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 215 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 215 4 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens webside for statistik og data: www.ens.dk/talogkort.

Læs mere

Tak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående:

Tak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående: Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Knud Fleischer

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 63 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. december 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Energiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi

Energiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi Energiregnskaber BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK fakta Energi Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi Faktisk Energiforbrug FORORD Indhold De globale klimaforandringer

Læs mere

Energiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi

Energiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi Energiregnskaber BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK fakta Energi Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi Faktisk Energiforbrug Forord Indhold De globale klimaforandringer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

Dansk Energistatistik

Dansk Energistatistik Dansk Energistatistik 1990-2012 Dette afsnit indeholder et koncentrat af Energistyrelsens meget detaillerede statistikker for dansk energiproduktion- og forbrug. Kilderne er: ENS.dk som MS Excel-fil Grunddata_2012xls

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Bilagshæfte til Klimaplan 2030 Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Rekvirent Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers Udarbejdet af PlanEnergi, august 2009 Forfatter: Kvalitetssikret af: Navn:

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Udarbejdet af PlanEnergi, Jyllandsgade 1, 9520 Skørping. August 2009 Side 1 af 14 Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse OPGØRELSE AF CO 2 -UDLEDNINGEN I RANDERS

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere