Nedbrydning af oliestoffer i den umættede zone

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nedbrydning af oliestoffer i den umættede zone"

Transkript

1 i den umættede zone I opgraderingen af risikovurderingsværktøjet JAGG til version 2.0 vil det som noget nyt være muligt, at vurdere naturlig nedbrydning under nedsivning af oliestoffer i jordens umættede zone til primært grundvand. Denne artikel beskriver et screeningsværktøj, der på baggrund af målinger af fysiske og kemiske parametre i jorden kan tydeliggøre om der er basis for at inddrage nedbrydning i en risikovurdering. Andreas Houlberg Kristensen Per Loll Kaj Henriksen Lars Mortensen Per Møldrup Jordforurening med olieprodukter, som f.eks. benzin, diesel og fyringsolie, er kendetegnet ved en naturlig massereduktion over tid som følge af biologiske nedbrydningsprocesser. Ét gram jord indeholder normalt mellem 105 og 1011 bakterier, hvoraf mindst 0,1 % kan anven de oliestoffer i deres metabolisme /1/. Når jorden forurenes vil antal og aktivitet af olienedbrydende bakterier øges, hvilket under gunstige jordfysiske og geokemiske forhold kan begrænse forureningens spredning til ganske få centimeter /2/. Traditionelt bliver nedbrydningsprocesser ikke taget i betragtning i risikoberegninger af transport af forurening fra jordens umættede zone til bygningers indeklima eller underliggende grundvandsmagasiner. Risikoen for ind trængning af gasformig forurening til bygninger kan forholdsvis let belyses med udtagning af poreluftprøver lige under gulv. Derimod kan det være vanskeligt at vurdere den reelle risiko for nedsivning af gasformig eller opløst forurening fra et hot-spot til det underliggende grundvand. Miljøstyrelsen iværksatte i 2006 en revidering af risikovurderingsværktøjet JAGG (Jord, Afdampning, Gas, Grundvand), med det formål at udvikle en forbedret og mere brugervenlig version 2.0. I den forbindelse har NIRAS i samarbejde med DTU leveret et nyt koncept til beregning af stoftransport og nedbrydning igennem den umættede zone og til det førstkommende underliggende grundvandsmagasin /3/. For at udnytte de nye modelværktøjer og inkludere biologisk nedbrydning i konkrete risikovurderinger, er det nødvendigt at kunne vurdere om lokalitetsspecifikke forhold tillader betydelig biologisk aktivitet samt estimere størrelsesordenen af de forventede nedbrydningsrater /3, 4/. Udkastet til JAGG 2.0 lægger op til fremgangsmåden beskrevet i boks 1. Rambøll og Aalborg Universitet gennemførte fra 2007 til 2010 et ErhvervsPhD-projekt, der havde til formål, at bestemme hvorledes geologiske og fysiske forhold, og variabiliten af disse, påvirker den naturlige nedbrydning af benzinforurening i den umættede zone /2/. Studiet bestod af en litteraturgennemgang samt en række laboratorie- og feltun der søgelser. På baggrund heraf blev der foreslået konkrete kriterier og retningsliner for vurdering af nedbrydningspotentialer på baggrund af grundlæggende parametre i jorden. Derudover har NIRAS og Dansk Miljørådgivning A/S i et projekt under Miljøstyrelsens Tek nologiudviklingsprogram beskrevet eksisterende eksperimentelle strategier for dokumentation af naturlig nedbrydning af oliestoffer i den umættede zone. Projektet består af en gennemgang af både etablerede og forholdvis uprøvede metoder beskrevet i udenlandsk og dansk litteratur. Formål og afgrænsning I denne artikel vil vi præsentere et screeningsværktøj til indledende vurdering af potentialet for naturlig nedbrydning på olieforurenede lokaliteter (svarende til fase IIa i boks 1). Værktøjet er målrettet en anvendelse sammen med JAGG 2.0 i en situation med nedsivning af opløst eller gasformig forurening fra et hot-spot i den umættede zone til det førstkommende grundvandsmagasin (se fig. 1). Værktøjet er opsummeret i fig. 2 og indeholder en række vejledende kriterier, der erfaringsmæssigt bør være opfyldt i umættede aflejringer før de kan medvirke til biologisk afskæring af forureningsudbredelsen. Boks 1: Risikovurderingskoncept i JAGG 2.0. Efter /4/. Fase I: Der udføres en beregning af nedsivning til grundvandet uden at medtage nedbrydning. Beregningen forudsætter en geologisk model for lokaliteten. Fase II: Der udføres en beregning af nedsivning til grundvandet ved brug af en konservativ nedbrydningsrate baseret på litteraturdata. Dette gøres kun hvis: (a) forudsætningerne for nedbrydning vurderes, at være til stede; og (b) O 2- og CO 2 -koncentrationer i poreluften indikerer, at aerob nedbrydning finder sted. Fase III: Der fremskaffes lokalitetsspecifikke data til estimering af nedbrydningsrater i den umættede zone f.eks. ved in-situ nedbrydningsforsøg. Desuden sandsynliggøres ved massebalancer på ilt, N og P, at raten kan opretholdes over en tidshorisont, der svarer til kildens forventede levetid. Endeligt skal den naturlige forureningsfjernelse dokumenteres ved monitering. 12 Vand & Jord

2 Ingen ilt, ingen effektiv nedbrydning Ilt er den absolut vigtigste forudsætning for naturlig nedbrydning af oliestoffer i umættet jord. Aerobe nedbrydningsprocesser forudsætter generelt omkring 1-2 mg O 2 / liter porevand, svarende til omkring 2-5 % O 2 i poreluften /1, 2/. Anaerob nedbrydning af kulbrinter er blevet påvist i forurenet grundvand - eksempelvis ved denitrifikation eller sulfatreduktion af BTEX er men i den umættede zone betragtes ilt normalt som en forudsætning for biologisk afskæring af forureningsudbredelse. I tilfælde af transport over længere afstande (f.eks meter) vil anaerob nedbrydning dog sandsynligvis spille en rolle. I uforurenet sand kan der ofte måles atmosfæriske iltindhold helt ned til meters dybde /2/. Derimod træffes typisk reduce rede eller anaerobe forhold i olie for urenede jordzoner, hvor ilten forbruges ved aerob nedbrydning. Lokale anaerobe forhold omkring et hot-spot betyder dog ikke nødvendigvis, at der ikke sker aerob nedbrydning, men nedbrydningen vil være begrænset af: (i) vertikal tilførsel af ilt fra atmosfæren; eller (ii) horisontal tilførsel af ilt fra mindre forurenede områder i den umættede zone /7/. I disse situationer kan en potentiel nedbrydningsrate estimeres ud fra en simpel flux-betragtning (ved brug af Fick s 1. lov) med hensyn til diffusion af gasformig ilt til den for urenede jordzone. Her kan antages et iltbehov på 3-3,5 kg O2 pr. kg olieforurening der skal nedbrydes /15/. Fig. 1. Konceptuel model af nedsivning af opløst og gasformig forurening ned mod et underliggende grundvandsmagasin. Baseret på /4, 5/. I det følgende gennemgås baggrunden for fig. 2 med fokus på fysisk-kemiske nøgleparametre: (i) tilstedeværelse af ilt; (ii) tilgængelighed af kvælstof og fosfor; og (iii) jordfysiske forhold, der styrer transporten i jord matricen på både makro- og mikroskala. Hvorvidt kriterierne overordnet set er opfyldt på en lokalitet kan f.eks. bestemmes i forbindelse med en forureningsundersøgelse. Jo længere afstand, desto mere nedbrydning Afstanden mellem et forurenet hot-spot og det underliggende grundvand eller snarere transporttiden mellem dem spiller en vigtig rolle for om forureningen på sigt vil medføre grundvandsforurening. Miljøstyrelsen udgav i 2009 en erfaringsopsamling om sammenhængen mellem fyringsolieforurening og indekli maproblemer, der konkluderede, at ri sikoen for indtrængning af gasformige oliestoffer gennem fundamentet er minimal, når afstanden mellem jordforureningen og bygningen er > 1 meter /6/. På samme måde vil det også være relevant, at inddrage nedbrydning i risikovurderingen i situationer med mere end en meter til grundvandet. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at grundvandspejlet kan bevæge sig betydeligt over året og potentielt løfte grundvandet tæt tere på forureningen. Afstanden til grundvandsspejlet bør derfor være større end én meter ved højeste vandstand. Derudover spiller nettonedbør, overfladeafstrømning og nettoinfiltrationen af regnvand en styrende rolle for udvaskningshastigheden og dermed opholdstiden af opløst forurening i den umættede zone /4, 5/. Vækst af biologiske nedbrydere kræver næringssalte Næringsfattige forhold i undergrunden vil typisk kunne begrænse væksten af bakterier. Nedbrydning vil ganske vist kunne finde sted uden mikrobiologisk vækst, men på lang sigt kan næringsfattige forhold udsulte jordens biomasse og forhindre effektiv nedbryd ning /1/. Desuden viser erfaringer fra laboratoriet, at tilførsel af makronæringsstoffer til jordprøver næsten altid stimulerer den observerede nedbrydning /16/. Risikoen for kvælstofbegrænsning vil være størst i ældre jordforureninger, hvor kvælstofpuljen kan være kraftigt reduceret. Ofte benyttes C:N:P-forholdet 100:10:1 som en tommelfingerregel for det indhold af makronæringsstoffer, der vil tillade ubegrænset nedbrydning af olieforurening /4/. Forholdet regnes i masser af totalindhold af kulbrinter, kvælstof og fosfor, hvilket f.eks. er relevant ved vurdering nedbrydning i hot-spots /17/. Ved vurdering af mulig biologisk afskæring af forureningsudbredelse kan det dog være hensigtsmæssigt i stedet, at anvende umiddelbart tilgængelige (dvs. opløste) næringssaltkoncentrationer, der ofte vil være en faktor mindre end total-koncentrationerne /7/. Det er dog et område, hvor der generelt mangler detaljeret viden. På trods af teoretisk næringsstofbegrænsning af naturlige nedbrydningsprocesser i jord viser erfaringer fra 135 lokaliteter indenfor det amerikanske flyvevåben, at naturlig nedbrydning under aktiv ventilering i umættet zone så godt som altid er i stand til at fjerne kulbrinter /8/. I litteraturen gives således også et alternativt og mindre konservativt bud på en kritisk C:N:P i kulbrinteforurenet jord på 100:1,7:0,125 (ligeledes baseret på totalindhold) /9/. Dette er i overensstemmelse med resultater fra det omtalte ErhvervsPhD-studie, der påviste naturlig nedbrydning af kulbrinter 18. årgang nr. 1, februar

3 Boks 2. Sammenhæng mellem grundlæggende jordfysiske parametre i dybe og stærkt kvælstoffattige aflejringer med en generel C:N:P på ca. 100:1,6:31 /10/. Jordfysiske faktorer styrer fordeling af ilt og næringsstoffer På lokalitetsskala er transporten af ilt til forurenede hot-spots i den umættede zone styret af den geologiske lagfølge og den fysiske fasefordeling i hvert enkelt lag dvs. det volumetriske forhold mellem partikler, vand og luft (se boks 2). Det samme er forureningens fordeling og spredningsveje i jorden. Vand- og luftfyldt porøsitet Mikrobiologisk liv i al almindelighed forudsætter vand, og udtørring til TS% > kan derfor sætte en stopper for nedbrydningsprocesserne. Jordens vandfase er desuden vigtig for fordelingen af næringsstoffer i matricen, og lav vandmætning (V V < 0,3 Φ) kan hæmme den mikrobielle vækst og nedbrydningsaktivitet /1, 15/. Imidlertid er udtørring af den dybtliggende umættede zone sjælden under danske forhold. Derudover er lavt vandindhold normalt ikke begrænsende for naturlig nedbrydning på lokalitetsskala /7/. Vand i umættet jord er med til at fortrænge poreluft fra jordmatricen. Vandindholdet styrer derfor jordens luftfyldte porøsitet (V L ) og den gasformige transport af ilt og forurening i poreluften. Figur 3 viser aerob nedbrydningsaktivitet i prøver af moræneler som funktion af V L estimeret for den aflejring hvori jordprøven er udtaget. Nedbrydningsaktiviteten er målt som en førsteordens nedbrydningskonstant,, for benzen i batchflasker i laboratoriet (initielle rater = nedbrydningspotentiale) /7/. Nedbrydningsaktiviteten er generelt stigende med den luftfyldte porøsitet dvs. faldende med jordens vandindhold. Figur 3 illustrerer hvordan vandholdige aflejringer, dvs. lagdelinger med lav V L, kan resultere i Hvor: TS% er tørstofprocent (100% kg TS/kg jord) ω er gravimetrisk vandindhold (kg vand/kg TS) VV er vandfyldt porøsitet (L vand/l jord) VL er luftfyldt porøsitet (L luft/l jord) VS er partikelindholdet (L partikler/l jord) Φ er jordens totale porøsitet (L hulrum/l jord) ρb er jordens volumenvægt (kg TS/L jord) a ρs er jordens partikeldensitet (kg TS/L partikler) b a ρb er mellem 1,5 og 1,8 kg TS/L jord for de fleste danske jordtyper b ρs er ca. 2,65 for mineralske jorde zoner med lav aktivitet af olienedbryderne. Som tommelfingerregel vil en V L omkring 10 % indikere sammenhængende luftfyldte porer og effektiv diffusiv fordeling af gasser i jordmatricen /7/. Derudover er gasdiffusivitet også afhængig af jordens struktur og densitet /11/. I fig. 3 ses desuden, at der i forureningens hot-spot kan opstå situationer, hvor nedbrydningsprocesserne hæmmes af toksiske forureningskoncentrationer. Den toksiske oliekoncentration kan variere mellem og mg /kg TS, alt afhængig af forureningens og jordens sammensætning /7, 15/. Tilstedeværelse af hot-spots med høje koncentrationer kan derfor betyde, at biologisk nedbrydning primært vil foregå efter fortynding i den omgivende jord. Gasdiffusivitet Hastigheden af gasdiffusion i umættet jord afhænger af gassens koncentrationsgradient samt gasdiffusionskoefficienten i jord D p (cm 2 /s). Gasdiffusivitet (D p ) er forholdet mellem gasdiffusionskoefficienten i jord og i fri luft og er et mål for i hvilket omfang en given aflejring tillader diffusiv gastransport. Figur 4 viser førsteordens nedbrydningskonstanter,, for benzen i 100 cm 3 intakte jordprøver udtaget i den umættede zone fra forskellige lokaliteter. Nedbrydningskonstanten er afbildet mod D p målt i den samme prøve således, at effekten af diffusiv transport på naturlig nedbrydning af gasformig forurening fremgår. På trods af forskellige jordtyper viser resultaterne en positiv korrelation mellem og D p for værdier lavere end 0,02. I aflejringer med højere gasdiffusivitet er nedbrydningsraten sandsynligvis uafhængig af D p /2/ Det kan derfor konkluderes, at distributionen af ilt og gasformig forurening typisk vil være hæmmet i finkornede jorde med højt Fig. 2. Beslutningsværktøj til screening for potentiel biologisk afskæring af forureningsudbredelse fra et hot-spot i den umættede zone til førstkommende grundvandsmagasin. Baseret på resultater og litteraturstudie i /2/. 14 Vand & Jord

4 Boks 3: Gasdiffusivitet i umættet jord estimeres ofte ved semi-empiriske prædiktionsmodeller ud fra oplysninger om jordens fasefordeling beregnet fra tørstofindhold og densitet som vist i boks 2. Eksempler på fasefordelingen i typiske danske jorde ses i fig. 5. For ikke-sprækkede aflejringer anvendes i JAGG 2.0 udtrykket: naturligt vandindhold f.eks. lerholdig og siltet jord med D p < 0,02 mens diffusionsbegrænsning sandsynligvis ikke vil være en faktor i mere permeable aflejringer f.eks. sandede og grusede aflejringer med D p > 0,02. Gasdiffusivitet kan estimeres som beskrevet i boks 3. Variation af geokemiske og jordfysiske parametre Figur 5 viser eksempler på en række kemiske og fysiske parametre målt i en 16-meter dyb umættet zone i Nyborg. Figuren viser hvordan jordens egenskaber varierer betydeligt mellem forskellige jordtyper og ned gennem et jordprofil. Eksempelvis er V L i finsand dobbelt så stor som i moræneler, mens kalk i dette eksempel er så godt som vandmættet og har en meget lav D p. Derudover ses, at høje forureningskoncentrationer hyppigere findes i sand end i moræneler. Geologisk variabilitet vil således have en altdominerende betydning for koncentrationer og transport af forurening, ilt og næringssalte på lokalitetsskala. Dansk geologi er typisk opbygget af lagde /13/ I moræneler eller kalk vil gastransporten typisk ske gennem afdrænede makroporer og mindre sprækker, mens matricen er vandmættet. Her kan gasdiffusiviteten estimeres ved: /11/ linger beliggende parallelt med terrænoverfladen. Det medfører, at variationen af fysiske og kemiske faktorer i jorden generelt er 2-5 gange større i vertikal retning end i horisontal retning /12/. Det hænder derfor ofte, at en ellers homogen umættet zone indeholder en eller flere impermeable horisontale aflej ringer, hvilket fuldstændigt ændrer måden hvor på forurening vil fordele og bevæge sig i jorden. Desuden kan sådanne aflejringer også forhindre tilførslen af atmosfærisk ilt til jordforureningen og derved skabe lokale anaerobe zoner. Man bør derfor ikke foretage en risikovurdering i den umættede zone uden først at have udarbejdet en detaljeret geologisk model. Geologiske modeller udarbejdes typisk på baggrund af visuel bedømmelse af jordprøver udtaget fra traditionelle miljøtekniske boringer med boresnegl. Dette er i de fleste sammenhænge en fornuftig og økonomisk rentabel fremgangsmåde. Imidlertid kan det i særligt heterogen geologi være hensigtsmæssigt, at supplere de traditionelle boringer med én eller flere kerneboringer (f.eks. Geo Probe eller SonicSampDrill ). Sådanne boreteknikker giver en forbedret prøvekvalitet og øger chancen for at identificere selv centimeter-tynde lagdelinger, der kan have stor betydning for risikovurderingen /14/. dermed forureningen af det underliggende grundvand. Man bør da fortsætte med en endelig dokumentation af nedbrydningen (fase IIb og III i boks 1). Konceptet kan både bruges på lokalitetsskala og på enkelte lagdelinger, som udgør en potentiel barriere mellem forurenede jordlag og grundvandet. Det er en vigtig pointe, at datagrundlaget fra en forurenet lokalitet skal vurderes i forhold til den tredimensionelle geologi. Eksempelvis kan permeable linser af sand eller grus reducere forureningens opholdstid ganske betydeligt. På samme måde kan vandmættede jordlag skabe døde zoner, hvor gastransporten og den aerobe nedbrydning vil være minimal. Ved risikovurderinger bør man derfor altid tage jordens lagdeling og heterogenitet i betragtning i de udførte beregninger. Litteratur /1/ Atlas. R.M Microbial degradation of petroleum hydrocarbons : an environmental perspective. Microbiological reviews. 45(1) : /2/ Kristensen, A Controlling factors for natural attenuation of petroleum vapors in a layered subsurface. Ph.d.-afhandling fra Aalborg Universitet. Er tilgængelig på: controlling-factors-for-naturalattenuation-of-petro leum-vapors-in-a-layered-subsurface% cc f-95db-1e081b711cdb%29.html /3/ Troldborg, M., Binning, P.J., Nielsen, S., Kjeldsen, P. og Christensen, A.G Unsaturated zone leaching models for assesing risk to groundwater of contaminated sites. Journal of contaminated hydrology. 105: /4/ Loll, P., Muchitsch, N og Christensen, A.G Hvad med nedbrydning i JAGG 2.0? ATV-møde: JAGG med face lift og større motor. Schæfergården, Gentofte. 16. juni /5/ Christensen, A. G., Kjeldsen, P., Binning, P. og Troldborg, M Opgradering af JAGG til version 2.0: Umættet zone hvad kan JAGG nu? Præsentation ved ATV-møde: JAGG med face lift og større motor. Fig. 3. Førsteordens nedbrydningskonstant for benzen i batch-flasker med jordprøver af moræneler /7/. Anvendelse af screeningskoncept Screeningskonceptet beskrevet i denne artikel og opsummeret i fig. 2 kan bruges som en tjekliste ved vurdering af tilgængelige data på en olieforurenet lokalitet. Derudover kan konceptet bruges til at fastlægge en undersøgelsesstrategi på sager, hvor naturlig nedbrydning vurderes at kunne spille en rolle for risikobilledet. Hvis kriterierne fra fig. 2 er opfyldt, er det sandsynligt, at aerob nedbrydning kan mindske nedsivningen af oliestoffer og Fig. 4. Førsteordens nedbrydningsrater, k1, som funktion af gasdiffusivitet (Dp/D0) i intakte jordprøver. Værdierne angiver gennemsnittet af trippelbestemmelser /2/. 18. årgang nr. 1, februar

5 Fig. 5. Eksempel på geologisk profil og geokemiske og jordfysiske parametre målt 2-16 m.u.t. i en lagdelt, umættet zone. Grundvandspejlet findes i 15,5-16 m.u.t. Tal er parentes er standardafvigelsn er Efter /7, 12/. Schæfergården, Gentofte. 16. juni /6/ Miljøstyrelsen Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager. Miljøprojekt 1310, /7/ Kristensen, A.H., Henriksen, K., Mortensen, L., Scow, K.M. og Moldrup, P Soil physical constraints on intrinsic biodegradation of petroleum vapors in a layered subsurface. Vadose Zone Journal 9: /8/ Downey, D.C., Hinchee, R.E., and Miller, R.N., Cost-Effective Remediation and Closure of Petroleum-Contaminated Sites. Battelle Press, Columbus, Ohio. ISBN /9/ Dibble, J.T. and Bartha, R., Leaching aspects of oil sludge biodegradation in soil. Soil Science 127, /10/ Kristensen, A.H., Mortensen, L., Høj, A.R., Henriksen, K. og Møldrup, P Naturlig nedbrydning i lagdelt umættet zone. Vintermøde om jord- og grundvandsforurening, ATV-Jord og Grundvand, Vingsted, marts /11/ Kristensen, A.H., Thorbjørn, A., Jensen, M.P., Pedersen, M. og Moldrup, P Gas-phase diffusivity and tortuosity of structured soils. Journal of Contaminant Hydrology 115: /12/ Kristensen, A.H., Poulsen, T.G., Mortensen, L. og Moldrup, P Variability of soil potential for biodegradation of petroleum hydrocarbons in a heterogeneous subsurface. Journal of Hazardous Materials 179: /13/ Moldrup, P., Olesen, T., Gamst, J., Schjonning, P., Yamaguchi, T. og Rolston, D.E., Predicting the gas diffusion coefficient in repacked soil: Waterinduced linear reduction model. Soil Science Society of America Journal. 64: /14/ Kristensen, A.H., Mortensen, L., Høj, A.R. og Moldrup, P., Undersøgelse ved brug af kerneboringer. Vand & Jord. 15, /15/ USEPA How to evaluate alternative cleanup technologies for underground storage tank sites: A guide for corrective action plan reviewers, United States Environmental Protection Agency. epa.gov/oust/pubs/tums.htm /16/ Miljøstyrelsen BioGel til rensning af olieforurenet jord. Miljøprojekt Nr. 1060, /17/ Loll, P. Oprensning af olie- og benzinforureninger status for naturlig nedbrydning og biologiske afværgeteknikker med fokus på olie- og benzinforureninger. ATV-møde: Afværgeteknologier state of the art. Schæfergården, Gentofte. 22. oktober Andreas Houlberg Kristensen. Civilingeniør og ph.d. i Dansk Miljørådgivning A/S. Tidligere ErhvervsPhD hos Rambøll. Tlf og Per Loll. Civilingeniør, ph.d. og udviklingsleder i Dansk Miljørådgivning A/S. Tlf og Kaj Henriksen. Lektor emeritus ved Sektion for Miljøteknik på Aalborg Universitet. Tlf og Lars Mortensen. Civilingeniør og afdelingsleder i Rambøll Danmark A/S. Tlf og Per Møldrup. Professor ved Sektion for Miljøteknik på Aalborg Universitet. Tlf og Salpeter Amnesti for fartovertrædelser i trafikken. Regeringen har indført en mere lempelig politik for miljøsyndere. I forbindelse med Mærsk Olie og Gas overtrædelse af udledningstilladelsen for produktionsvand erklærer Miljøministeren i Politiken 8.dec 2010: Helt overordnet er det naturligvis helt utilfredsstillende at selskaberne ikke overholder grænserne. Men jeg må også sige at selskaberne investerer betydelige beløb i ny teknologi, så det er min klare forventning at målene nås snart. Miljøministeren mener ikke at der er grundlag for at rejse en sag mod Mærsk. For bilister må det samme vel gælde hvis de overskrider hastighedsgrænserne. Blot vi investerer betydelige beløb i ny teknologi (det gør vi jo med vores biler med mellemrum) er der intet grundlag for at idømme en fartbøde. Folketingets Miljøudvalg har fået oplyst at Bjørn Lomborg har fået 145,6 millioner kr. i perioden fra 2002 og frem til 2014 til diverse aktiviteter. Salpeter overvejer fordelingen af dette beløb mellem cost-benefit og costdamage. Institutdirektør, professor Mogens Henze, DTU Miljø går på pension 31. marts. I den anledning afholdes afskedsreception. Sted: DTU Bygning 113, lokale 011, 31. marts kl Mogens Henze blev ansat på DTH 15. januar 1969 på Kemisk Laboratorium A. Han blev ansat på Laboratoriet for teknisk Hygiene senere samme år. Han har fagligt mest arbejdet med biologiske processer til rensning af spildevand og har de senste 13 år været leder af DTU Miljø der i dag har 180 medarbejdere. Mogens Henze fortsætter som professor emeritus ved DTU Miljø og som redaktør af Vand & Jord. 16 Vand & Jord

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.

Læs mere

Nedbrydningsrate, umættet zone

Nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsrate, umættet zone Definition af nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsraten i den umættede zone er i denne beskrivelse defineret som: Massen af stof der nedbrydes pr. dag pr. kg jord

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Manual for program til risikovurdering JAGG 2.0. Miljøprojekt nr. 1508, 2013

Manual for program til risikovurdering JAGG 2.0. Miljøprojekt nr. 1508, 2013 Manual for program til risikovurdering JAGG 2.0 Miljøprojekt nr. 1508, 2013 Titel: Manual for program til risikovurdering JAGG 2.0 Forfattere: NIRAS A/S Falkenberg, J.A. Haudrup Milwertz, T. Nielsen, A.

Læs mere

Litteraturgennemgang af strategier til dokumentation af nedbrydning af oliestoffer i den umættede zone. Miljøprojekt nr. 1413 2012

Litteraturgennemgang af strategier til dokumentation af nedbrydning af oliestoffer i den umættede zone. Miljøprojekt nr. 1413 2012 Litteraturgennemgang af strategier til dokumentation af nedbrydning af oliestoffer i den umættede zone Miljøprojekt nr. 1413 2012 Titel: Redaktion: Litteraturgennemgang af strategier til dokumentation

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Forsøg med Bio-Gel/Bio-Vand rensning af olieforurenet jord

Forsøg med Bio-Gel/Bio-Vand rensning af olieforurenet jord Miljøprojekt Nr. 860 2003 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening Forsøg med Bio-Gel/Bio-Vand rensning af olieforurenet jord Ole Stang og Søren Jensen Jord Miljø A/S Miljøstyrelsen

Læs mere

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS ERFARINGS OPSAMLING Passiv ventilation under huse Miljøprojekt nr. 1348 2010 Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Følgegruppe Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Susanne

Læs mere

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Poul Larsen, civilingeniør, Ph.D. Nanna Muchitsch, fagchef, civilingeniør Niels Christian Bergsøe, seniorforsker,

Læs mere

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD Direktør Mikael E. Nielsen Dansk Miljørådgivning A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Region Sjælland. Orbicon A/S Ringstedvej 20 Sagsnr. 36408011 Projektleder Ole Frimodt. Faglig

Rekvirent. Rådgiver. Region Sjælland. Orbicon A/S Ringstedvej 20 Sagsnr. 36408011 Projektleder Ole Frimodt. Faglig Bagatelgrænser Risikovurdering af restforurening med olie/benzin ved offentlig indsats efter jordforureningsloven 01-09-2009 Version 1.1.4 1/18 Rekvirent Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 Sagsnr. 36408011

Læs mere

Grænser for restforurening med olie og benzin der kan efterlades

Grænser for restforurening med olie og benzin der kan efterlades Grænser for restforurening med olie og benzin der kan efterlades Risikovurdering af restforurening med olie/benzin ved offentlig indsats efter jordforureningsloven 01-09-2009 Version 1.1.4 Rekvirent Rådgiver

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand Forsker Heidi Christiansen Barlebo Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE Rent drikkevand - kvalitet

Læs mere

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Fredensborg Kommune v. Susanne Prior Drønen ATV vintermøde, Vingsted 2012 Villaejer i Humlebæk kontakter Fredensborg

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Aalborg Kommune, Borgmesterens forvaltning HOU HAVN Telefon 9630 6400 Fax 9630 6474 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Risikovurdering for 4 boliger på en villavej i Humlebæk i forhold til indeklimaet

Risikovurdering for 4 boliger på en villavej i Humlebæk i forhold til indeklimaet Risikovurdering for 4 boliger på en villavej i Humlebæk i forhold til indeklimaet ATV-Vintermøde, 6. marts 2012 Grontmij A/S Majbrith Langeland Tværsnit udbredelse af fri fase olie i jord og tidl. kloak

Læs mere

Jordforurening.info. Leder. Efteruddannelse INDHOLD

Jordforurening.info. Leder. Efteruddannelse INDHOLD INDHOLD 2 7 14 15 22 Er poreluftmålinger egnede i forhold til kortlægning af olieforureninger? Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af gamle lossepladser Kort Info Nye værktøjer til bedre

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation)

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation) Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 OK A.M.B.A. Åhave Parkvej 11 8260 Viby J ag3@viborg.dk www.viborg.dk Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Dynamiske undersøgelser

Dynamiske undersøgelser Dynamiske undersøgelser Erfaringer og udfordringer ved dynamiske undersøgelser med udgangspunkt i undersøgelserne i Holstebro, herunder kort gennemgang af principperne ved metoden og hvor den er mest anvendelig

Læs mere

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny.

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny. Teknik- og Miljøcenter Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43591000 www.htk.dk [Denne tilladelse eller udkast til tilladelse vedlægges et følgebrev, hvor der for udkast angives periode for

Læs mere

Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling

Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling Solvarmeanlægget og miljøet Hvis man vil opføre et solvarmeanlæg dialog med kommunen Peter Erfurt, miljømedarbejder, Haderslev Kommune Solvarmeanlæg og miljøet

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Passiv ventilation der virker!

Passiv ventilation der virker! 1 Passiv ventilation der virker! Indeklimasikring ved etablering af ventileret krybekælder Dansk Miljørådgivning A/S: Rikke Berg Mørch, diplomingeniør Per Loll, udviklingsleder, civilingeniør Ph.D Region

Læs mere

A V J i n f o. leder. indhold. Nr. 7-2003

A V J i n f o. leder. indhold. Nr. 7-2003 A V J i n f o Nr. 7 - leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København ø Fax: 3529 8300 E-mail: avjinfo@arf.dk Hjemmeside: www.avjinfo.dk Lars Kaalund Tlf: 3529

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Karakterisering og masseestimering i DNAPL kildeområder. der. Ida V. Jørgensen, Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg

Karakterisering og masseestimering i DNAPL kildeområder. der. Ida V. Jørgensen, Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg Karakterisering og masseestimering i DNAPL kildeområder der Ida V. Jørgensen, Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg Oversigt for præsentation Metoder til karakterisering af DNAPL kildeområder Oversigt over

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer [ ] Att. [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0043 Ref. ULU/PBR Den 24. april 2006 Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON. Rekvirent. Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde

ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON. Rekvirent. Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON Rekvirent Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projekt

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Appendix til Afværgekatalog

Appendix til Afværgekatalog Appendix til Afværgekatalog Teknik og Administration Nr. 1 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Appendix til Afværgekatalog 1.1. Brugervejledning 2. Matrix for projekteringsparametre og afværgemetoder 2.1 Beskrivelse

Læs mere

Bekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål.

Bekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 37 Offentligt Dato: 21. oktober 2013 J. nr.: MST-1210-00041 Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om jordvarmeanlæg Idet vi takker for at have modtaget udkastet

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

Grundejere reddes fra ruin

Grundejere reddes fra ruin JORDFORURENING AF ANNE TORTZEN FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD Grundejere reddes fra ruin 4 MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2006 90.000 ejere af boliger på let forurenet jord slipper for kortlægning og oprydning af deres

Læs mere

Indholdsfortegnelse Spor 3

Indholdsfortegnelse Spor 3 Indholdsfortegnelse Spor 3 BESLUTNINGSSTØTTE FOR AFVÆRGE ANVENDELSE AF RISIKOVURDERINGSMODEL TIL 1-12 BESTEMMELSE AF OPRENSNINGSKRITERIUM Seniorkonsulent Annette Pia Mortensen Fagchef Anders G. Christensen

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Lave teknologiske løsninger for jordforurening med POP s i Moldova: Udfordringer og bekræftende oplevelser. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS

Lave teknologiske løsninger for jordforurening med POP s i Moldova: Udfordringer og bekræftende oplevelser. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS Lave teknologiske løsninger for jordforurening med POP s i Moldova: Udfordringer og bekræftende oplevelser Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS 2 3 Projektet i MOLDOVA: Formål at identificere og afprøve afværgeteknologier

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

MILJØKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon: 33 95 57 70 Telefax: 33 95 57 84

MILJØKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon: 33 95 57 70 Telefax: 33 95 57 84 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt MILJØKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon: 33 95 57 70 Telefax: 33 95 57 84 Den 13. oktober 2006 J.nr.

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

Måling og simulering af vandindhold og vandtransport i umættet zone på lokal skala

Måling og simulering af vandindhold og vandtransport i umættet zone på lokal skala Måling og simulering af vandindhold og vandtransport i umættet zone på lokal skala ULLA LYNGS LADEKARL Ladekarl, U.L. 2005 11 21: Måling og simulering af vandindhold og vandtransport i umættet zone på

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Håndbog i jordforureningslovens 8

Håndbog i jordforureningslovens 8 Håndbog i jordforureningslovens 8 Teknik og Administration Nr. 2 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 1.1 Formål... 2 1.2 Læsevejledning... 2 2. Lovgrundlaget i oversigt... 5 3. 8-proceduren fra

Læs mere

AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER

AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER Projektleder Niels Ploug Krüger A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of the Art Schæffergården, Gentofte 22. oktober 2008

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

Erfaringsopsamling for reduktiv deklorering som afværgeteknologi i moræneler

Erfaringsopsamling for reduktiv deklorering som afværgeteknologi i moræneler Erfaringsopsamling for reduktiv deklorering som afværgeteknologi i moræneler Delrapport I Ida Damgaard, DTU Miljø Julie Chambon, DTU Miljø Camilla Christiansen, DTU Miljø Gitte Lemming, DTU Miljø Mette

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

SprækkeJAGG. Regneark til risikovurdering af sprækker i moræneler

SprækkeJAGG. Regneark til risikovurdering af sprækker i moræneler SprækkeJAGG Regneark til risikovurdering af sprækker i moræneler Teknik og Administration Nr. 2 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord...3 2. Indledning...4 3. Sammenfatning...6 4. Metode og data...8 4.1 Teori

Læs mere

Undersøgelse af radonsikring

Undersøgelse af radonsikring Undersøgelse af radonsikring Nybyggeri Mette Neerup Jeppesen Temadag, Vintermøde 2011 Undersøgelse af radonsikring i nybyggeri i DK, Temadag, Vintermøde 2011 1 / 62 Overordnet projektpræsentation formål

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde

Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde Modelberegninger og indeklimamålinger Teknik og Administration Nr. 1 2002 Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Indledning...5 3. Sammenfatning...7 4. Udførelse

Læs mere

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Lone H. Frederiksen Natur, Miljø og Trafik Landbrug og Grundvand Odense Kommune Disposition Hvad er nyttiggørelse? Lidt statistik Reglerne

Læs mere

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter.

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter. [ ] Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/04-0029 Ref.: Bente Jensen E-mail bej@mst.dk Den 14. oktober 2005 Påbud om undersøgelse for jordforurening, [ ], Odense Odense Kommune

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0056 Ref. LIHAN Den 3. december 2006 Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring 1. Klage

Læs mere

KEMISKE STOFFER. Vurdering af stoffer i forhold til farlighed i grundvandet

KEMISKE STOFFER. Vurdering af stoffer i forhold til farlighed i grundvandet KEMISKE STOFFER Vurdering af stoffer i forhold til farlighed i grundvandet Titel: Forfatter: Vurdering af stoffer i forhold til farlighed i grundvandet Rambøll Danmark A/S Emneord: Grundvand, farlighed,

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

Specialerapport. Forureningsundersøgelse, risikovurdering samt massebetragtning

Specialerapport. Forureningsundersøgelse, risikovurdering samt massebetragtning Aarhus Universitet, Geologisk Institut Specialerapport Forureningsundersøgelse, risikovurdering samt massebetragtning Et pilotstudie til at belyse om 2D eller 3D modeller er bedst til små sager 20. maj

Læs mere

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010 Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2010 Indhold INDHOLD 3 SAMMENFATNING 5 SUMMARY 7 1 BAGGRUND 9 1.1 MÅLSÆTNING 9 2 STATUS FOR ORDNINGEN 11 2.1

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser Teknik & Administration Nr. 3 997 Hovedrapport INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...4 SAMMENFATNING...5. INDLEDNING...9. Baggrund...9.2 Formål... 2. DATAGRUNDLAG...3

Læs mere

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI. Jordvarmeprojektet ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008 Bente Villumsen Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.DK 1 Resultater Vi ved ikke, hvor mange jordvarmeanlæg der er. Vi tror der

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004. Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004. Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004 Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004 Indhold INDHOLD 3 SAMMENFATNING 5 SUMMARY 7 1 BAGGRUND 9 1.1 MÅLSÆTNING 9 2 STATUS FOR ORDNINGEN 11 2.1

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Uglehøj, Fladså Kommune En del af matrikel 7b og 8b Vester Egesborg By, Vester Egesborg Journalnr. 8-70-30-353-2-2000 / 04-000171 27. januar 2004 JES 1

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald?

Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald? Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald? Peter Kjeldsen DTU Miljø Danmarks Tekniske Universitet Møde i Netværk for bygge- og anlægsaffald København, 27. august 2013 Introduktion Bygge-

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

HISTORIEN OM EN SELVSKABT FYRINGSOLIEFORURENING 1-12 Civilingeniør Jesper Cortsen, COWI A/S

HISTORIEN OM EN SELVSKABT FYRINGSOLIEFORURENING 1-12 Civilingeniør Jesper Cortsen, COWI A/S Indholdsfortegnelse Side 7 HISTORIEN OM EN SELVSKABT FYRINGSOLIEFORURENING 1-12 Civilingeniør Jesper Cortsen, COWI A/S FEJL I FORBINDELSE MED VALG AF AFVÆRGEMETODE SAMT 13-26 FORKERT FASTLÆGGELSE AF OPRENSNINGSOMRÅDE

Læs mere