18. Energi og miljøforhold
|
|
- Mikkel Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 18. Energi og miljøforhold De miljømæssige påvirkninger ved afbrænding af rene træpiller bliver normalt betragtet som værende minimale. De væsentligste miljømæssige påvirkninger er relateret til stoffer, der udledes til luftmiljøet via røggasserne fra forbrændingsprocesserne. Problemstillingerne omkring slagge og aske er behandlet i kapitel Energiforbrug ved tilvejebringelse og brug af træpiller I figur 18.1 ses energiforbrug til transport og fremstilling af danske træpiller samt tabet ved omsætningen til varme i et træpillefyr hos forbrugeren. Transport af råmateriale til fabrik Fremstilling af træpiller Distribution Omsætning til varme hos forbrugeren 183 MJ/ton råmateriale 367 MJ/ton træpiller 77 MJ/ton træpiller 3500 MJ/ton træpiller 1,0 % af energiindhold 2,1 % af energiindhold 0,4 % af energiindhold 20 % af energiindhold 1,3 % af varmeudbyttet 2,6 % af varmeudbyttet 0,6 % af varmeudbyttet 25 % af varmeudbyttet Figur 18.1: Energiomkostninger ved tilvejebringelse og brug af danske træpiller /1/ Energiforbrugene er i figuren præsenteret på tre forskellige måder: i MJ per ton brændsel, i procent af energiindholdet i et ton brændsel målt i nedre brændværdi i procent af den varmemængde, som forbrugeren i sidste ende kan få ud af et ton træpiller ( varmeudbyttet ). Det angivne energiforbrug til transport af råmaterialer er baseret på en afstand på 50 km mellem fabrikken og den træforarbejdende industri, der leverer råvarerne. Hovedparten af de danske træpiller produceres på basis af savsmuld og høvlspåner fra forarbejdning af nyt, tørt træ, og pillerne presses uden tilsætning af bindemidler. Pillerne distribueres til forbrugerne, der antages at befinde sig gennemsnitligt 50 km fra fabrikken/lageret. Hos forbrugerne antages træpillerne omsat til varme med en årsvirkningsgrad på omkring 80%, hvilket betyder, at gennemsnitligt 20% af træpillernes energiindhold går tabt og derfor ikke kan udnyttes til op- dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.1
2 varmning. Årsvirkningsgraden er den virkningsgrad man i praksis opnår, når der tages hensyn til varmetab med røggassen og perioderne under start og stop, hvor virkningsgraden er væsentligt lavere end nominelt. Et træpillefyr karakteriseres normalt ved den nominelle virkningsgrad, der gælder ved den nominelle ydelse. Den nominelle ydelse er der, hvor anlægget brænder bedst, og således vil den nominelle virkningsgrad være højere end årsvirkningsgraden. Skibstransport fra udlandet Canada Esbjerg Finland Århus 432 MJ/ton træpiller 182 MJ/ton træpiller 2,5 % af energiindhold 1,0 % af energiindhold 3,1 % af varmeudbyttet 1,3 % af varmeudbyttet Figur 18.2: Energiforbrug til skibstransport ved import af træpiller /1/ Hvis træpillerne importeres, vil der udover energiforbrugene illustreret i figur 18.1 også være et forbrug til transporten fra det pågældende land til Danmark. Dette er vist i figur 18.2 med eksempler på skibstransport fra Canada og Finland Energiforbrug ved tilvejebringelse af andre brændsler Figur 18.3 viser det samlede energiforbrug ved tilvejebringelsen af træpiller i sammenligning med en række fossile brændsler. For de danske træpiller svarer dette til de tre første kasser i figur Det ses, at det koster meget mindre energi at tilvejebringe træpiller end naturgas, kul og især olie. Energiforbrug ved tilvejebringelse [MJ/ton] [% af energiindhold] Danske træpiller 627 3,6 Importerede træpiller ,5 Naturgas ,8 Olie ,4 Kul ,7 1 Værdier for importerede træpiller er baseret på en gennemsnitsbetragtning, hvor omkring 60% af de importerede piller forventes at komme fra lande omkring Østersøen og 40% fra lande som Canada /1/. Figur 18.3: Samlet energiforbrug ved tilvejebringelse af forskellige brændsler /1/ Også selvom træpillerne importeres og dermed transporteres langt, er en gennemsnitlig importeret træpille mindre energikrævende at tilvejebringe end de fossile brændsler. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.2
3 18.2 Virkningsgrad/nyttevirkning Kedelvirkningsgrad Ved forbrændingen dannes varme, hvoraf størstedelen overføres til den omgivende luft (som ved brændeovnen) eller via et varmebærende medie (kedelvandet) til husets radiatorer. Selv de bedste kedler kan imidlertid ikke udnytte brændslets energiindhold fuldt ud. Kedelvirkningsgraden, også kaldet nyttevirkningen, ligger for gode, træpillefyrede kedler på 85 91%. Den resterende energi er tab, der bl.a. forsvinder som uforbrændt kulstof i aske og i form af den varme, der forsvinder som varme med røg og aske. Kedelvirkningsgraden er et udtryk for, hvor stor en del af det indfyrede brændsels energi kedlen omsætter til nyttevarme ved kedlens nominelle ydelse. Kedlens virkningsgrad er bedst, når den arbejder på eller nær ved sin maksimale ydelse. For typegodkendte biobrændselskedler kan kedelvirkningsgrad, ydelse og en række andre data ses i listen over typegodkendte biobrændselskedler, der findes på Årsvirkningsgrad Kedelvirkningsgraden er et udtryk for kedlens nyttevirkning under bestemte, standardiserede prøvningsforhold. Imidlertid falder virkningsgraden med kedelbelastningen, så i sommerperioden, hvor kedlen yder under 30% af sin nominelle ydelse, falder kedlens virkningsgrad mærkbart. Da kedelbelastningen varierer i løbet af året, vil den samlede virkningsgrad, dvs. den udnyttede varmemængde i forhold til den indfyrede energimængde, være lavere end kedelvirkningsgraden. Årsvirkningsgraden varierer fra anlæg til anlæg, idet forhold som kedlens kapacitet i forhold til varmebehovet (kapitel 10), styringsteknik, anvendelse af andre varmekilder, f.eks. brændeovne og elvarme, sommerstop osv. vil spille ind. Årsvirkningsgraden er forholdet mellem årets brændselsforbrug, udtrykt som indfyret energi, og kedlens udnyttede varmeproduktion i samme periode Netvirkningsgrad I fjernvarme- og nabovarmesystemer distribueres varmen fra varmecentral til forbrugere gennem et net af isolerede fjernvarmerør. Trods isoleringen er der et vist varmetab fra rørene til den omgivende jord. Netvirkningsgraden er forholdet mellem den samlede energimængde, der leveres til forbrugerne, og den energimængde, der fra varmecentralen afleveres til distributionsnettet. Netvirkningsgraden påvirkes bl.a. af: Fjernvarmerørenes isoleringsgrad. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.3
4 Rørdiameteren. Jo mindre rør, jo større er det forholdsvise varmetab. Vandtemperaturen i rørene i forhold til temperaturen i den omliggende jord. Jo højere temperaturer på fremløb og retur, jo større er varmetabet til den omgivende jord. Energitætheden, dvs. distributionsnettets længde i forhold til den varmemængde, der afsættes til de tilsluttede forbrugere. Jo flere forbrugere, der er på en given rørstrækning, jo større bliver netvirkningsgraden. For fjernvarmenet er netvirkningsgraden ofte omkring 70%, men kan især i tyndt bebyggede områder være større. Centralvarmeanlæg, der kun leverer varme til den bygning, hvor kedlen er opstillet, har kun varmetab til selve bygningen, hvilket betyder, at det ikke udgør noget væsentligt tab. Kun hvor varmerørene er ført over f.eks. et uopvarmet loft er der tale om egentligt tab Røggasemissioner Ved fyring med træpiller gælder det, at den mindste miljøbelastning opnås, når træpillernes bestanddele forbrændes fuldstændigt. Undertiden anvendes udtrykket "en ren forbrænding". Som beskrevet i kapitel 8, er der mange faktorer, der har indflydelse på forbrændingskvaliteten bl.a. kedelkonstruktion, brændsel- og lufttilførsel og driftsforhold mm Visuel kontrol af forbrænding Måling af emissioner i røggassen kræver særligt måleudstyr og udføres normalt af firmaer, som har specialiseret sig inden for dette område. Som bruger af et mindre kedelanlæg kan man imidlertid foretage en vis kontrol med forbrændingskvaliteten ved at iagttage røgen fra kedlen. Røgens udseende Ingen eller kun ganske tynd, synlig røg, når kedlen er i drift Hvidlig røg, der hurtigt forsvinder i fri luft Synlig grålig eller mørk røg. Synlige sodpartikler kan forekomme. Tyk, mørk røg med tjæreagtig lugt. Forbrænding God forbrænding med passende lufttilførsel. Røgen indeholder vanddamp, der hovedsageligt stammer fra fugt i brændslet. Røgen indeholder partikler af aske. Kontrollér tilførslen af primær- og sekundærluft. Muligvis for høj lufthastighed gennem kedlen. Dårlig forbrænding, der giver store mængder uforbrændt kulstof i røgen. Kontrollér, at kedlen får tilstrækkelig luft til den aktuelle brændselsmængde. Figur 18.12: Skema til visuel kontrol af røggas fra mindre kedelanlæg. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.4
5 Forbrændingsluft Forbrændingsluften tilsættes alene for at tilføre ilt til forbrændingsprocessen. Det er kun ilten, der udnyttes, og forbrændingsluftens øvrige gasarter passerer stort set uhindret gennem forbrændingszonen. Volumen % O 2 Ilt 21 Indgår i forbrændingsprocesserne N 2 Kvælstof 78 Passerer stort set uhindret Ar Argon 1 Passerer uhindret Figur 18.4: Analyse af forbrændingsluft Røggas Røggasmængderne og sammensætningen af røggassen, der dannes ved en fuldstændig forbrænding, bestemmes af træpillernes elementaranalyse. Ved en elementaranalyse bestemmes træpillernes kemiske sammensætning. En elementaranalyse foretages i et brændselslaboratorium. Stof Stofandel i % Forbrændingsprodukt H 2 Brint 5,8 H 2 O Vanddamp i røggas C, Kulstof 46,5 CO 2 Carbondioxid/Kuldioxid O 2 Ilt 39,5 O 2 Som luftoverskud A Aske 0,9 Aske Delvis som støv i røggas S Svovl 0,05 SO 2 Svovldioxid N 2 Kvælstof 0,28 N 2 Kvælstof i røggas H 2 O Vand 7,0 H 2 O Vanddamp i røggas Figur 18.5: Typisk eksempel på elementaranalyse af træpiller og forbrændingsprodukter I figur 18.5 er vist en typisk analyse af træpiller samt de forbrændingsprodukter, de enkelte stoffer danner ved fuldstændig forbrænding. Elementaranalysen for træpiller er normalt uafhængig af om træpillerne er fremstillet af nåle- eller løvtræ. De største variationer forekommer i vand- og askeprocenterne Røggassammensætning Hvis elementaranalysen er kendt, kan røggasmængder og røggassammensætning beregnes ved hjælp af almene formler fra forbrændingsteorien. Ved afbrænding af træpiller med en elementaranalyse som i figur 18.5 med et luftoverskud på 1,5 fås en røggassammensætning som vist i figur dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.5
6 Gaskomponent Volumen-% Volumen-% våd røggas tør røggas CO 2 Kuldioxid 11,9 13,3 SO 2 Svovldioxid 0,0 0,0 N 2 Kvælstof 70,3 78,7 H 2 O Vand 10,6 0,0 O 2 Ilt (luftoverskud) 6,3 7,1 Ar Argon 0,8 0,9 Figur 18.6: Røggassammensætning ved afbrænding af træpiller med 7% fugt og et luftoverskud på 1,5 Ved forbrænding af træ dannes der også andre gasarter og stoffer, der ud fra et miljø- og sundhedsmæssigt synspunkt er uønskede. Det drejer sig primært om: CO NO x PAH TOC Støv i røggas 18.4 Emissionsdata Koncentrationen af gaskomponenter og støv i røggassen er afhængig af brændselsvalg og for nogle komponenter også af fyringsanlæggets konstruktion. For de vigtigste gaskomponenter samt for støv er der nedenstående angivet emissionsdata for fyring med følgende brændsler: Træpiller Halm Fyringsolie Naturgas CO 2, kuldioxid Kuldioxid menes at være en væsentlig årsag til drivhuseffekten, og udledning af CO 2 til atmosfæren er derfor problematisk. Ved forbrænding af træbrændsler udledes der imidlertid ikke mere kuldioxid, end der er bundet i træet som kulstof, og som under alle omstændigheder vil blive frigjort ved den forrådnelsesproces, som er det ultimative alternativ til en energimæssig anvendelse af træet. Træpiller og øvrige biobrændsler kan således betragtes som værende CO 2 -neutrale. I figur 18.7 er CO 2 - emissionen for træpiller og halm derfor anført til nul. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.6
7 Brændsel Enhed CO 2 -emission Træpiller g/mj 0 Halm g/mj 0 Fyringsolie g/mj 75 Naturgas g/mj 57 Figur 18.7: Emissionsnøgletal for CO 2. /4/ Da træpiller og andre biobrændsler indeholder kulstof, dannes der naturligvis også CO 2 ved afbrænding. Denne frigivne CO 2 -mængde blev imidlertid bundet i løbet af biobrændslets vækstperiode, som for træets vedkommende er år. Den mængde kuldioxid, der udledes ved forbrænding af fossile brændsler, f.eks. kul, olie eller naturgas, blev bundet i undergrunden for flere millioner år siden. Ved forbrænding af fossile brændsler er der derfor i praksis tale om, at den samlede mængde kuldioxid i atmosfæren forøges. Kulstoffet udgør ca. 50% af helt tørt træ. Dette svarer til ca. 47% i træpiller med 7% fugtindhold (se figur 18.5). Ved fuldstændig forbrænding af 1 kg kulstof dannes der 3,67 kg CO SO 2, svovldioxid Svovldioxid er normalt ikke et problem ved fyring med træpiller, da det naturligt forekommende svovlindhold i træ er meget lavt. Samtidig gælder det, at mellem 40 og 60% af den svovldioxid, der dannes ved forbrændingen, reagerer med de alkaliske komponenter i slagge og (flyve)aske under forbrændingen. Det er således kun de resterende 40 til 60%, der ender som SO 2 i røggassen. Under alle omstændigheder er udledningen af SO 2 fra pillefyring mindre end udledningen af SO 2 fra fyring med fyringsolie eller naturgas som træpillerne oftest erstatter. Brændsel Enhed SO 2 -emission Træpiller mg/mj 0 Halm mg/mj 13 Fyringsolie mg/mj 94 Naturgas mg/mj 0,5 Figur 18.8: Emissionsnøgletal for SO 2. /4/ Et særligt forhold gør sig gældende ved træpiller med bindemidler i. De ligninbaserede bindemidler, der anvendes i træpiller er ofte enten Wafolin eller lignosulfonat, der begge indeholder ca. 6 vægtprocent svovl. Mængden af bindemidler er som regel mindre end 1% af den færdige træpille. Ved 1% indhold af bindemiddel firedobles træpillens svovlindhold til ca. 0,08% sammenlignet med svovlindholdet i den rene træråvare på ca. 0,02%. Det svarer til et svovlindhold på 45mg/MJ brændsel, der skal sammenholdes med indholdet i fyringsolie på <25mg/MJ /5/. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.7
8 N 2, kvælstof Kvælstof er en farveløs gas, der forekommer i naturen. Kvælstof tilføres med forbrændingsluften, men indgår ikke i forbrændingsprocesserne. Der er således ingen miljømæssige konsekvenser ved udledningen af kvælstof H 2 O, vand Vanddampe i røggassen kommer fra: Fra forbrænding af brint. Fugtindhold i brændslet Vanddamp i forbrændingsluft Der er ingen miljømæssige konsekvenser ved udledning af vanddamp i røggassen. Vanddamp i røggassen kan ved passende lave temperaturer fortættes og føre til korrosion eller løbesod i skorstenen - se kapitel O 2, ilt Ilt i røggassen hidrører fra den ekstra luft, der tilføres forbrændingen, det såkaldte luftoverskud. Der er naturligvis ingen miljømæssige konsekvenser ved iltemissionen Ar, argon Luft indeholder ca. 1% argon, og argon tilføres derfor forbrændingen som en uundgåelig gasart. Argon er en såkaldt ædelgas, der ikke indgår i forbrændingsprocesserne CO, kulilte Kulilte er en giftig og brændbar gasart. Den er i sig selv lugtfri og usynlig. Hvis man opholder sig i et rum, hvor der er blot 0,01% eller 100 ppm kulilte i luften, vil man efter få minutter føle ubehag og få hovedpine. Ophold i rum med større koncentrationer af kulilte vil være decideret livstruende. CO-emissionen er uønsket, dels fordi CO i røggassen er en indikator for, at der sker en ufuldstændig forbrænding, dels fordi CO er giftig og brændbar (sundheds- og sikkerhedsrisiko) og endelig fordi CO ødelægger ozonlaget. En høj CO-emission er ofte en indikator for, at der også findes andre uønskede og farlige stoffer i røggassen, som f.eks. uforbrændte kulbrinter og evt. dioxin. Omvendt er en lav CO-emission indikator for, at disse uønskede stoffer ikke findes i røggassen. I praksis er det ikke muligt helt at undgå, at der dannes lidt kulilte ved forbrændingen. Fuldstændig forbrænding kræver, at den rigtige iltmængde er til stede på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Hvis dette ikke er tilfældet, vil en del af de kulbrintegasser, der dannes, når træet opvarmes (pyrolyseres), passere op gennem skorstenen uden at få tilstrækkelig ilt til at blive omdannet til kuldioxid, og CO-dannelsen er uundgåelig. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.8
9 Træpiller er homogene og har et meget lavt vandindhold, hvilket betyder, at der i rigtigt konstruerede kedler kan opnås meget lave COemissioner. CO kan f.eks. dannes i større mængder, hvis der afbrændes et brændsel, som kedlen ikke er bygget til. Der kan f.eks. opstå problemer med CO ved fyring med vådt materiale i et fyr, der ikke er beregnet til det eller ved afbrænding af træ i en kokskedel, hvor al forbrændingsluften tilføres som underluft. Typiske CO-emissioner findes i figur Brændsel Enhed CO-emission Træpillekedel mg/mj Halmkedel mg/mj Fyringsoliekedel mg/mj Naturgaskedel mg/mj Figur 18.9: Emissionsnøgletal for CO ved optimal indstilling af kedlen. CO-emissionen vil være meget afhængig af kedeltype og af kedlens driftstilstand NO x, kvælstofoxider NO x er en fællesbetegnelse for summen af gasserne NO og NO 2 omregnet til NO 2. NO x -emission er uønsket, fordi NO x er en drivhusgas, og samtidig virker NO x som en medvirkende faktor ved forsuring af nedbøren. Kvælstofoxider dannes dels ved afbrænding af brændsler med et naturligt indhold af kvælstof, herunder biobrændsler, dels i fyrrummet af den kvælstof, der tilføres forbrændingen med forbrændingsluften. Udformningen og størrelsen af kedlens forbrændingskammer er derfor af betydning for kvælstofoxidudledningen. Det er ikke muligt at give helt klare retningslinier for design af kedler med lav NO x -emission, men følgende tendenser er sikre: 1. Højt N-indhold i brændslet giver øget NO x -emission 2. Høj forbrændingstemperatur giver høj NO x -emission Af vigtige forbrændingsparametre kan nævnes: trindelt forbrænding med lavt luftoverskud i første del, lav flammetemperatur evt. frembragt ved røggasrecirkulation, der sænker iltindholdet i forbrændingskammeret samt køler forbrændingen. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.9
10 Brændsel Enhed NO x -emission Træpiller mg/mj Halm mg/mj Fyringsolie mg/mj 75 Naturgas mg/mj Figur 18.9: Typiske emissionsnøgletal for NO x for mindre kedelanlæg. I større kedelanlæg med NO x -begrænsende udstyr er det muligt at opnå lavere værdier. /4/ TOC TOC, der er en forkortelse for "Total Organic Compounds", er et udtryk for de uforbrændte kulbrinteforbindelser i røggassen. TOC er uønsket i omgivelserne, fordi mange af de organiske forbindelser er giftige, og nogle af stofferne er kræftfremkaldende. Forudsætningerne for en lav TOC-emission er de samme som for CO-emissionen. Brændsel Enhed TOC emission Træpiller mg/mj < 10 Halm mg/mj < 10 Fyringsolie mg/mj 0-2 Naturgas mg/mj 0-2 Figur 18.10: Emissionsnøgletal for TOC-emission. /4/ Støv Støv i røggassen opstår, fordi lette faste partikler fra forbrændingen rives med af røggassen og udledes til luften gennem skorstenen. Partiklerne kan inddeles i to hovedgrupper: 1. Uforbrændte partikler 2. Ubrændbar askerest De uforbrændte partikler består af koks, også kaldet sod. Sod er meget finkornet og er uønsket i luften, da partiklerne er generende og i reglen er skadelige at indånde. Det er sod, der giver røgen den karakteristiske sorte eller mørkebrune farve ved ufuldstændig forbrænding. De ubrændbare partikler er den askerest, der er tilbage, når de brændbare komponenter i brændslet er afbrændt. I lighed med sodpartiklerne er de ubrændbare askepartikler uønsket i luften, da partiklerne er generende og kan være skadelige at indånde. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.10
11 Brændsel Enhed Støvemission Træpiller mg/nm 3 røggas Halm mg/nm 3 røggas Fyringsolie mg/nm 3 røggas 0 Naturgas mg/nm 3 røggas 0 Figur 18.11: Nøgletal for støvemissioner. /4/ Da fyringsolie og naturgas ikke indeholder aske, er støvemissionen fra disse anlæg uden betydning, såfremt anlæggene er rigtigt justeret. Støvemissionen fra mindre træpillekedler er normalt så beskeden, at det ikke er nødvendigt med renseforanstaltninger på disse anlæg. Ved større kedler, hvor der arbejdes med højere røggashastigheder, forekommer der normalt en vis medrivning af støvpartikler i røggassen. Det er derfor nødvendigt at forsyne anlæggene med røggasrensning. Rensningsmetoderne kan være cykloner, posefilter eller elektrofilter. Den valgte rensningsmetode afhænger af emissionskravene og driftsforholdene. Der henvises til Kapitel 19 for grænseværdier Støj Støjemission udgør ikke et problem ved fyringsanlæg til private huse. Ved større kedelanlæg kan der emitteres støj fra brænselshåndteringsudstyr fra roterende maskineri i kedelhuset eller fra skorstenstoppen. Støjkrav til kedelanlægget fremgår af anlæggets miljøgodkendelse Referencer /1/ Drivhusgasemission ved tilvejebringelse af fossile brændsler og biomassebaserede brændsler til energiformål. Energiforbrug og emissioner, Energistyrelsen, november ISBN /2/ Videncenter for Halm- og Flisfyring, Videnblad nr. 106 /3/ Videnblad nr Brændværdier, Videncenter for Halm- og Flisfyring, 26. marts 1999 /4/ Varmeståbi 3. udgave. Ingeniørens Forlag 2002 /5/ Hadders, J. Pelletspärmen. Jordbrukstekniska institutet dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.11
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ
Læs mere8. Forbrænding af træpiller
8. Forbrænding af træpiller Kapitlet beskriver teori omkring forbrænding af træpiller. 8.1 Forbrændingens faser Når træpiller brænder sker det normalt i fire mere eller mindre sammenfaldende faser: 1.
Læs mereNotat til Energistyrelsen. Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler
Notat til Energistyrelsen Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler Titel: Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler Udarbejdet
Læs mereBrugervenlig betjening
Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,
Læs mereESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com
ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,
Læs mereKorrekt Fyring. Pejseindsats udført af Dixen Pejse
Korrekt Fyring Pejseindsats udført af Dixen Pejse Brændeovne og pejse samt træfyringsanlæg til centralvarme er en god og miljøvenlig varmekilde. Brænde og træflis er indenlandske energiressourcer, som
Læs mereU D K A S T 24. august 2017
U D K A S T 24. august 2017 X. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen,
Læs mereSådan brænder vi for naturen
Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,
Læs meremindre co 2 større livskvalitet
dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie
Læs mereForgasning af biomasse
Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Jens Dall Bentzen : Optimering af biomassefyrede værker ved opfugtning af forbrændingsluft Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereHoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!
Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!
Læs mereHvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden!
Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden! Kedelspecialist Ivan Rechter og proceskemiker Niels Ole Knudsen Afdelingen for bioenergi og termisk kraftvarmeproduktion 1 COWI
Læs mereFASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW
FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMiljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET
Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,
Læs mereBiogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3
Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereFællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den maj 2016 på Bornholm
Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den 11. 12. maj 2016 på Bornholm El- og posefiltre set i lyset af de nye emissionskrav v/ Viktor Jensen, DFP Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf.
Læs mereBiobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk
Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er
Læs mereFærre røggener og mindre træforbrug Tænd op fra toppen
Færre røggener og mindre træforbrug Tænd op fra toppen Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltning, Miljøområdet Optænding fra toppen Brændeovnsejerne, der tænder op fra toppen, nedbringer antallet af
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereAffaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk
Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.
Læs mereMiljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMiljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET
Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Læs mere11. Mindre træpilleanlæg
11. Mindre træpilleanlæg Moderne træpillefyrede anlæg er indrettet til automatisk drift, således at brændselstilførsel og regulering af forbrændingen kræver et minimum af manuel indgriben. Derfor har træpillefyr
Læs mereGode råd om miljørigtig brug af brændeovne
Gode råd om miljørigtig brug af brændeovne Brug brændeovnen rigtigt! Din brændeovn er kun miljøvenlig, hvis du bruger den rigtigt. Hvis du fyrer med vådt træ og affald, eller hvis du ikke sørger for tilstrækkelig
Læs mereTRÆPILLER TRÆFLIS TRÆBRIKETTER TRÆPILLESMULD. 30års. erfaring
8U 002 7A196 PL 006 TRÆPILLER TRÆFLIS TRÆBRIKETTER TRÆPILLESMULD 30års erfaring www.danpellets.dk Producenten Firmaet PPUH Walerian Grzegorz Fabich blev grundlagt 1987. Firmaet Fabich hører til de største
Læs mereHalmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov
Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type
Læs mereBilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft
/B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse
Læs mereTræpillefyr. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?
Træpillefyr Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Her kan træpillefyr være en god idé Du bor i et område uden fjernvarme eller naturgas Hvis der er fjernvarme eller naturgas i dit område, er det oftest et
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereKonvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret
Læs mereAffaldsforbrændingsanlæg
Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-
Læs mereKonvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret
Læs mereMiljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereOML-beregning af CO + Støv
OML-beregning af CO + Støv Data og formler til brug ved OML-beregning af CO og Støv fra flisfyringsanlæg 0,99 MW Se endvidere Bilag 1 - Data OML Oplysninger fra KEM Engineering Flisfyringsanlæg < 0,99
Læs mereAfgørelse om ikke-godkendelsespligt for forsøg med afbrænding af træpiller i blok 1 på Avedøreværket, Hammerholmen 50, Hvidovre
Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Tlf. 72 54 65 00 Fax 99 99 99 99 CVR 29776946 EAN 5798000872110 post@ros.mim.dk www.ros.mim.dk DONG Energy A/S Teglholmen A.C. Meyers Vænge 9 2450 København
Læs mereDe vægtede ecodesign emissioner. Hvad sker der, når målingen ved lavlast går ind med hele 85%?
De vægtede ecodesign emissioner Hvad sker der, når målingen ved lavlast går ind med hele 85%? jsa@teknologisk.dk Ecodesign forordning EU215/1189 Årsvirkningsgrad; 85% fra LL + 15% fra NOM - 3% F(2)+F(3)
Læs mereNOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015
Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan
Læs mereEMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik
EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik 1. Indledning dk-teknik udfører for Miljøstyrelsen et projekt om "Emissioner fra skibsfarten i danske farvande". Projektets formål er at
Læs mereNotat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede
Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg
Læs mereForskrift for brug af fastbrændselsovne i Fredensborg Kommune. Vedtaget af Byrådet i Fredensborg Kommune d. 26. februar 2018.
Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Fredensborg Kommune Vedtaget af Byrådet i Fredensborg Kommune d. 26. februar 2018. Formål Fredensborg Kommune har udarbejdet denne forskrift for at forebygge og
Læs mereKedlen. Fakta. Du er her
Kedlen For at varmen fra ovn (ca. 1050 ) kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på
Læs mereKonvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel.
Læs mereRensning af røg fra brændeovne
Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning
Læs mereDet brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler
Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mere10. Bestemmelse af kedelstørrelse
. Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Kedelanlæg 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Kedelanlæg Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereSkorstenen Sod og partikler aflejres i et fint, tyndt lag i skorstenspiben. Skorstensfejeren kan normalt uden problemer fjerne
Fyring med tørt træ Fyring med rent, tørt træ Ved fyring med almindeligt tørt og ubehandlet træ afgives der også sod og partikler, men mængderne er betydeligt lavere end ved fyring med f.eks. vådt træ.
Læs mereOverskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015
Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift
Læs mereForbrænding af fiberfraktionen fra separeret husdyrgødning
Info - Byggeri og Teknik Dato: 17-4-29 Forfattere: Martin Nørregaard Hansen, AgroTech, Jens Kristian Kristensen og Erik Fløjgaard Kristensen, begge Århus Universitet, DJF, Institut for Jordbrugsteknik
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereHvorfor Biobrændsler?
Hvorfor Biobrændsler? CO2 neutralt brændsel Fornybar ressource Indenlandsk ressource (DK+EU) Billigt brændsel (privatøkonomisk) Billigt brændsel (samfundsøkonomisk) Miljøvenligt ved spild/udslip af brændsel
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mere6. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr ) Kapitel 6 om energianlæg
Miljøteknologi Ref. ANNJE Den 19. december 2017 6. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning
Læs merebrænde- eller pillefyret kedel Anbefaling Varmtvandsbeholder Føderør fra silo Brændekedel Cirkulationspumpe Forsilo til piller Varme retur Varme frem
Energiløsning Konvertering til brænde- eller pillefyret kedel UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET JUNI 2018 Konvertering til brænde- eller pillefyret kedel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes
Læs mereEgedal Fjernvarme A/S Annekset Stenløse Rådhus Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Ansøgning om miljøtilladelse til etablering af nyt 2,2 MW træpille fyret kedelanlæg ved Egedal Varmeværk, Dam Holme 4B, 3660
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereTræpillefyr. Fremtidens miljøvenlige opvarmning
Træpillefyr Høj effektivitet Brugervenligt styringsdisplay Selvrensende røgkanaler Automatisk askeudkast 4 modeller: 9, 15, 25 & 42 kw Fremtidens miljøvenlige opvarmning Hvorfor vælge et Ekoheat pillefyr?
Læs mereNotat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening
Notat Erhverv J.nr. MST-523-00072 Ref. RALAS Den 4. juni 2008 Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Miljøministeriet får et utal af henvendelser vedr. røggener fra brændeovne
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH
Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler
Læs mereÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget
ÅRSRAPPORT 2017 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget MILJØDATA Nøgletal for forbrændingsanlægget Input Metode 1) Enhed 2017 2016 2015 2014 2013 Affaldsmængder Dagrenovation M tons 92.976
Læs mere9. Fyringsteknik 9.1 Kompaktkedler
9. Fyringsteknik Mindre træpillefyringsanlæg kan groft opdeles i følgende hovedtyper: Kompaktkedler, hvor brændselsmagasin, fyringssystem og kedel udgør en sammenbygget enhed Løse stokere med integreret
Læs mereIDA Energi. Forbrændingsteknik 2016 S U S T A I N A B L E G A S T E C H N O L O G Y. IDA Energi - Forbrændingsteknik KVF 2016
IDA Energi Forbrændingsteknik 2016 Olie- og gasforbrænding Karsten V. Frederiksen kvf@dgc.dk www.dgc.dk Olie- og gasforbrænding Oliebrænderteknologi Forbrændingsforhold/miljø Trykforstøvning Rotationsforstøvning
Læs mereNatur & Miljø. Forskrift for brug af brændeovne
Natur & Miljø Forskrift for brug af brændeovne Formål Forkert brug af brændeovne, brændekedler, pejse og lignende fastbrændselsovne medfører ofte røggener for de omkringboende samtidig med, at udledningen
Læs mere1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...
Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mere2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%)
Bilag 1. Oversigt nuværende og kommende afgifter 2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Enhed Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift
Læs mereDato: 2001.10.09 Rapportnr.: 300-ELAB-0668 Side 1 af 9. Init.: KWI/MRI Sagsnummer: 270-1-0183 Antal bilag: 0
Reg.nr. PRØVNINGSRAPPORT Dato: 21.1.9 Rapportnr.: ELAB668 Side 1 af 9 Sagsnummer: 27118 Antal bilag: Rekvirent: Kontaktperson: Carsten Primdal Firma: Primdal & Haugesen A/S www.phstoker.dk Adresse: Bjørnevej
Læs mereHer udnytter vi affaldet 100 %
Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.
Læs mereÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi
ÅRSRAPPORT 2018 Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi MILJØDATA Nøgletal for affaldsenergianlægget Input Metode 1) Enhed 2018 2017 2016 2015 2014 Affaldsmængder Dagrenovation M tons
Læs mereFå fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø
Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles
Læs mereGastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT
Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke
Læs mere20. Referenceanlæg. 20.1 Den europæiske teaterhøjskole i Rødkilde. Træpillehåndbogen
20. Referenceanlæg Det bedste en kunde kan gøre for at sikre sig mod problemer med at kvalitet i anlæg, installation og service er for ringe er at kontakte referenceanlæg. Adresser på referenceanlæg kan
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereSO2-emissioner ved affaldsforbrænding
RenoSam SO2-emissioner ved sforbrænding Sammenfatning Juni 2007 RenoSam SO2-emissioner ved sforbrænding Sammenfatning Juni 2007 Ref 657018A 834-070180(Final) Version Final Dato 2007-06-01 Udarbejdet af
Læs mereNatur & Miljø. Forskrift for brug af brændeovne
Natur & Miljø Forskrift for brug af brændeovne Formål Forkert brug af brændeovne, brændekedler, pejse og lignende fastbrændselsovne medfører ofte røggener for de omkringboende samtidig med, at udledningen
Læs mereMiljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET
Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia
Læs mereOm brændværdi i affald
Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereFjernvarmecentralen fremstiller og leverer hedtvand, der cirkulerer i lukket kredsløb mellem centralen og fjernvarmekunderne på Avedøre Holme.
Hvidovre Kommune, Høvedstensvej 45, Fjernvarmecentralen Avedøre Holme Nordholmen 1 Hvidovre Kommune Høvedstensvej 45 Center for Plan og Miljø Miljø Miljømedarbejder: Charlotte von Hessberg DISPENSATION
Læs mereMiljøregnskab HERNINGVÆRKET
Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Læs mereNYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME
NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME 2 7 INTELLIGENT TEKNOLOGI MILJØRIGTIG FORBRÆNDING ENKEL BETJENING 7 11 3 BIONIC FIRE EN GRØN REVOLUTION Med Bionic Fire har RIS realiseret drømmen om at skabe
Læs mereKonvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000
Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/8 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Opvarmning via radiatoranlæg eller kaloriferer René Thiemke,
Læs mereDansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse
Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45
Læs mere13. Fjernvarmeværker
13. Fjernvarmeværker Med fjernvarmeværker menes værker med selvstændig varmeproduktion, men uden elproduktion. Varmen leveres til et fjernvarmenet, hvor alle forbrugere, der bor indenfor nettets forsyningsområde,
Læs mereHejrevangens Boligselskab
Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag
Læs mereSkørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.
Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.
Læs mereVedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi
Bilag 5 Baggrundsdata til Fangel_20171020_rev5.docx BILAG NOTAT, ENVIDAN Dato: 21. november 2017 Revision: 05 Projektnavn: Fangel Biogas Projekt nr.: 1161048 Udarbejdet af: Christian A. Tidmarsh Mads Kjærgaard
Læs mereKC Iltstyringstyring PCT 250 ILT
KC Iltstyringstyring PCT 250 ILT - Valgbar brændselstype ( Træpiller, Blandet, Flis ). - Programmerbar. - Fast undertemperatur funktion. - Opstartsprogram. - Driftprogram i 3 trin. - Pauseprogram - Forsyningsspænding
Læs mereANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN
Stokerfyr til korn og træpiller. ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN December 2008 Et stokerfyret biobrændselsfyr til træpiller eller korn koster fra 50.000 kr. og opefter afhængig af effektstørrelse, fabrikat,
Læs mereØkologisk Gasogen kedel med røgsuger. Orlan-Wood. 2 Typer: 23 kw og 35 kw WWW.VVS EKSPERTEN.DK
Økologisk Gasogen kedel med røgsuger Orlan-Wood 2 Typer: 23 kw og 35 kw WWW.VVS EKSPERTEN.DK VVS Eksperten præsenterer nu denne videreudviklede, økologiske fastbrændselskedel til det danske marked. VVS
Læs mereGastekniske dage, Billund maj Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut
Gastekniske dage, Billund 23-24. maj 2017 Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut Termiske forgasning input af el-varme Agenda: - Termisk forgasning: Hvad er
Læs mereBIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator
Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering
Læs mere