18. Energi og miljøforhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "18. Energi og miljøforhold"

Transkript

1 18. Energi og miljøforhold De miljømæssige påvirkninger ved afbrænding af rene træpiller bliver normalt betragtet som værende minimale. De væsentligste miljømæssige påvirkninger er relateret til stoffer, der udledes til luftmiljøet via røggasserne fra forbrændingsprocesserne. Problemstillingerne omkring slagge og aske er behandlet i kapitel Energiforbrug ved tilvejebringelse og brug af træpiller I figur 18.1 ses energiforbrug til transport og fremstilling af danske træpiller samt tabet ved omsætningen til varme i et træpillefyr hos forbrugeren. Transport af råmateriale til fabrik Fremstilling af træpiller Distribution Omsætning til varme hos forbrugeren 183 MJ/ton råmateriale 367 MJ/ton træpiller 77 MJ/ton træpiller 3500 MJ/ton træpiller 1,0 % af energiindhold 2,1 % af energiindhold 0,4 % af energiindhold 20 % af energiindhold 1,3 % af varmeudbyttet 2,6 % af varmeudbyttet 0,6 % af varmeudbyttet 25 % af varmeudbyttet Figur 18.1: Energiomkostninger ved tilvejebringelse og brug af danske træpiller /1/ Energiforbrugene er i figuren præsenteret på tre forskellige måder: i MJ per ton brændsel, i procent af energiindholdet i et ton brændsel målt i nedre brændværdi i procent af den varmemængde, som forbrugeren i sidste ende kan få ud af et ton træpiller ( varmeudbyttet ). Det angivne energiforbrug til transport af råmaterialer er baseret på en afstand på 50 km mellem fabrikken og den træforarbejdende industri, der leverer råvarerne. Hovedparten af de danske træpiller produceres på basis af savsmuld og høvlspåner fra forarbejdning af nyt, tørt træ, og pillerne presses uden tilsætning af bindemidler. Pillerne distribueres til forbrugerne, der antages at befinde sig gennemsnitligt 50 km fra fabrikken/lageret. Hos forbrugerne antages træpillerne omsat til varme med en årsvirkningsgrad på omkring 80%, hvilket betyder, at gennemsnitligt 20% af træpillernes energiindhold går tabt og derfor ikke kan udnyttes til op- dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.1

2 varmning. Årsvirkningsgraden er den virkningsgrad man i praksis opnår, når der tages hensyn til varmetab med røggassen og perioderne under start og stop, hvor virkningsgraden er væsentligt lavere end nominelt. Et træpillefyr karakteriseres normalt ved den nominelle virkningsgrad, der gælder ved den nominelle ydelse. Den nominelle ydelse er der, hvor anlægget brænder bedst, og således vil den nominelle virkningsgrad være højere end årsvirkningsgraden. Skibstransport fra udlandet Canada Esbjerg Finland Århus 432 MJ/ton træpiller 182 MJ/ton træpiller 2,5 % af energiindhold 1,0 % af energiindhold 3,1 % af varmeudbyttet 1,3 % af varmeudbyttet Figur 18.2: Energiforbrug til skibstransport ved import af træpiller /1/ Hvis træpillerne importeres, vil der udover energiforbrugene illustreret i figur 18.1 også være et forbrug til transporten fra det pågældende land til Danmark. Dette er vist i figur 18.2 med eksempler på skibstransport fra Canada og Finland Energiforbrug ved tilvejebringelse af andre brændsler Figur 18.3 viser det samlede energiforbrug ved tilvejebringelsen af træpiller i sammenligning med en række fossile brændsler. For de danske træpiller svarer dette til de tre første kasser i figur Det ses, at det koster meget mindre energi at tilvejebringe træpiller end naturgas, kul og især olie. Energiforbrug ved tilvejebringelse [MJ/ton] [% af energiindhold] Danske træpiller 627 3,6 Importerede træpiller ,5 Naturgas ,8 Olie ,4 Kul ,7 1 Værdier for importerede træpiller er baseret på en gennemsnitsbetragtning, hvor omkring 60% af de importerede piller forventes at komme fra lande omkring Østersøen og 40% fra lande som Canada /1/. Figur 18.3: Samlet energiforbrug ved tilvejebringelse af forskellige brændsler /1/ Også selvom træpillerne importeres og dermed transporteres langt, er en gennemsnitlig importeret træpille mindre energikrævende at tilvejebringe end de fossile brændsler. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.2

3 18.2 Virkningsgrad/nyttevirkning Kedelvirkningsgrad Ved forbrændingen dannes varme, hvoraf størstedelen overføres til den omgivende luft (som ved brændeovnen) eller via et varmebærende medie (kedelvandet) til husets radiatorer. Selv de bedste kedler kan imidlertid ikke udnytte brændslets energiindhold fuldt ud. Kedelvirkningsgraden, også kaldet nyttevirkningen, ligger for gode, træpillefyrede kedler på 85 91%. Den resterende energi er tab, der bl.a. forsvinder som uforbrændt kulstof i aske og i form af den varme, der forsvinder som varme med røg og aske. Kedelvirkningsgraden er et udtryk for, hvor stor en del af det indfyrede brændsels energi kedlen omsætter til nyttevarme ved kedlens nominelle ydelse. Kedlens virkningsgrad er bedst, når den arbejder på eller nær ved sin maksimale ydelse. For typegodkendte biobrændselskedler kan kedelvirkningsgrad, ydelse og en række andre data ses i listen over typegodkendte biobrændselskedler, der findes på Årsvirkningsgrad Kedelvirkningsgraden er et udtryk for kedlens nyttevirkning under bestemte, standardiserede prøvningsforhold. Imidlertid falder virkningsgraden med kedelbelastningen, så i sommerperioden, hvor kedlen yder under 30% af sin nominelle ydelse, falder kedlens virkningsgrad mærkbart. Da kedelbelastningen varierer i løbet af året, vil den samlede virkningsgrad, dvs. den udnyttede varmemængde i forhold til den indfyrede energimængde, være lavere end kedelvirkningsgraden. Årsvirkningsgraden varierer fra anlæg til anlæg, idet forhold som kedlens kapacitet i forhold til varmebehovet (kapitel 10), styringsteknik, anvendelse af andre varmekilder, f.eks. brændeovne og elvarme, sommerstop osv. vil spille ind. Årsvirkningsgraden er forholdet mellem årets brændselsforbrug, udtrykt som indfyret energi, og kedlens udnyttede varmeproduktion i samme periode Netvirkningsgrad I fjernvarme- og nabovarmesystemer distribueres varmen fra varmecentral til forbrugere gennem et net af isolerede fjernvarmerør. Trods isoleringen er der et vist varmetab fra rørene til den omgivende jord. Netvirkningsgraden er forholdet mellem den samlede energimængde, der leveres til forbrugerne, og den energimængde, der fra varmecentralen afleveres til distributionsnettet. Netvirkningsgraden påvirkes bl.a. af: Fjernvarmerørenes isoleringsgrad. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.3

4 Rørdiameteren. Jo mindre rør, jo større er det forholdsvise varmetab. Vandtemperaturen i rørene i forhold til temperaturen i den omliggende jord. Jo højere temperaturer på fremløb og retur, jo større er varmetabet til den omgivende jord. Energitætheden, dvs. distributionsnettets længde i forhold til den varmemængde, der afsættes til de tilsluttede forbrugere. Jo flere forbrugere, der er på en given rørstrækning, jo større bliver netvirkningsgraden. For fjernvarmenet er netvirkningsgraden ofte omkring 70%, men kan især i tyndt bebyggede områder være større. Centralvarmeanlæg, der kun leverer varme til den bygning, hvor kedlen er opstillet, har kun varmetab til selve bygningen, hvilket betyder, at det ikke udgør noget væsentligt tab. Kun hvor varmerørene er ført over f.eks. et uopvarmet loft er der tale om egentligt tab Røggasemissioner Ved fyring med træpiller gælder det, at den mindste miljøbelastning opnås, når træpillernes bestanddele forbrændes fuldstændigt. Undertiden anvendes udtrykket "en ren forbrænding". Som beskrevet i kapitel 8, er der mange faktorer, der har indflydelse på forbrændingskvaliteten bl.a. kedelkonstruktion, brændsel- og lufttilførsel og driftsforhold mm Visuel kontrol af forbrænding Måling af emissioner i røggassen kræver særligt måleudstyr og udføres normalt af firmaer, som har specialiseret sig inden for dette område. Som bruger af et mindre kedelanlæg kan man imidlertid foretage en vis kontrol med forbrændingskvaliteten ved at iagttage røgen fra kedlen. Røgens udseende Ingen eller kun ganske tynd, synlig røg, når kedlen er i drift Hvidlig røg, der hurtigt forsvinder i fri luft Synlig grålig eller mørk røg. Synlige sodpartikler kan forekomme. Tyk, mørk røg med tjæreagtig lugt. Forbrænding God forbrænding med passende lufttilførsel. Røgen indeholder vanddamp, der hovedsageligt stammer fra fugt i brændslet. Røgen indeholder partikler af aske. Kontrollér tilførslen af primær- og sekundærluft. Muligvis for høj lufthastighed gennem kedlen. Dårlig forbrænding, der giver store mængder uforbrændt kulstof i røgen. Kontrollér, at kedlen får tilstrækkelig luft til den aktuelle brændselsmængde. Figur 18.12: Skema til visuel kontrol af røggas fra mindre kedelanlæg. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.4

5 Forbrændingsluft Forbrændingsluften tilsættes alene for at tilføre ilt til forbrændingsprocessen. Det er kun ilten, der udnyttes, og forbrændingsluftens øvrige gasarter passerer stort set uhindret gennem forbrændingszonen. Volumen % O 2 Ilt 21 Indgår i forbrændingsprocesserne N 2 Kvælstof 78 Passerer stort set uhindret Ar Argon 1 Passerer uhindret Figur 18.4: Analyse af forbrændingsluft Røggas Røggasmængderne og sammensætningen af røggassen, der dannes ved en fuldstændig forbrænding, bestemmes af træpillernes elementaranalyse. Ved en elementaranalyse bestemmes træpillernes kemiske sammensætning. En elementaranalyse foretages i et brændselslaboratorium. Stof Stofandel i % Forbrændingsprodukt H 2 Brint 5,8 H 2 O Vanddamp i røggas C, Kulstof 46,5 CO 2 Carbondioxid/Kuldioxid O 2 Ilt 39,5 O 2 Som luftoverskud A Aske 0,9 Aske Delvis som støv i røggas S Svovl 0,05 SO 2 Svovldioxid N 2 Kvælstof 0,28 N 2 Kvælstof i røggas H 2 O Vand 7,0 H 2 O Vanddamp i røggas Figur 18.5: Typisk eksempel på elementaranalyse af træpiller og forbrændingsprodukter I figur 18.5 er vist en typisk analyse af træpiller samt de forbrændingsprodukter, de enkelte stoffer danner ved fuldstændig forbrænding. Elementaranalysen for træpiller er normalt uafhængig af om træpillerne er fremstillet af nåle- eller løvtræ. De største variationer forekommer i vand- og askeprocenterne Røggassammensætning Hvis elementaranalysen er kendt, kan røggasmængder og røggassammensætning beregnes ved hjælp af almene formler fra forbrændingsteorien. Ved afbrænding af træpiller med en elementaranalyse som i figur 18.5 med et luftoverskud på 1,5 fås en røggassammensætning som vist i figur dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.5

6 Gaskomponent Volumen-% Volumen-% våd røggas tør røggas CO 2 Kuldioxid 11,9 13,3 SO 2 Svovldioxid 0,0 0,0 N 2 Kvælstof 70,3 78,7 H 2 O Vand 10,6 0,0 O 2 Ilt (luftoverskud) 6,3 7,1 Ar Argon 0,8 0,9 Figur 18.6: Røggassammensætning ved afbrænding af træpiller med 7% fugt og et luftoverskud på 1,5 Ved forbrænding af træ dannes der også andre gasarter og stoffer, der ud fra et miljø- og sundhedsmæssigt synspunkt er uønskede. Det drejer sig primært om: CO NO x PAH TOC Støv i røggas 18.4 Emissionsdata Koncentrationen af gaskomponenter og støv i røggassen er afhængig af brændselsvalg og for nogle komponenter også af fyringsanlæggets konstruktion. For de vigtigste gaskomponenter samt for støv er der nedenstående angivet emissionsdata for fyring med følgende brændsler: Træpiller Halm Fyringsolie Naturgas CO 2, kuldioxid Kuldioxid menes at være en væsentlig årsag til drivhuseffekten, og udledning af CO 2 til atmosfæren er derfor problematisk. Ved forbrænding af træbrændsler udledes der imidlertid ikke mere kuldioxid, end der er bundet i træet som kulstof, og som under alle omstændigheder vil blive frigjort ved den forrådnelsesproces, som er det ultimative alternativ til en energimæssig anvendelse af træet. Træpiller og øvrige biobrændsler kan således betragtes som værende CO 2 -neutrale. I figur 18.7 er CO 2 - emissionen for træpiller og halm derfor anført til nul. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.6

7 Brændsel Enhed CO 2 -emission Træpiller g/mj 0 Halm g/mj 0 Fyringsolie g/mj 75 Naturgas g/mj 57 Figur 18.7: Emissionsnøgletal for CO 2. /4/ Da træpiller og andre biobrændsler indeholder kulstof, dannes der naturligvis også CO 2 ved afbrænding. Denne frigivne CO 2 -mængde blev imidlertid bundet i løbet af biobrændslets vækstperiode, som for træets vedkommende er år. Den mængde kuldioxid, der udledes ved forbrænding af fossile brændsler, f.eks. kul, olie eller naturgas, blev bundet i undergrunden for flere millioner år siden. Ved forbrænding af fossile brændsler er der derfor i praksis tale om, at den samlede mængde kuldioxid i atmosfæren forøges. Kulstoffet udgør ca. 50% af helt tørt træ. Dette svarer til ca. 47% i træpiller med 7% fugtindhold (se figur 18.5). Ved fuldstændig forbrænding af 1 kg kulstof dannes der 3,67 kg CO SO 2, svovldioxid Svovldioxid er normalt ikke et problem ved fyring med træpiller, da det naturligt forekommende svovlindhold i træ er meget lavt. Samtidig gælder det, at mellem 40 og 60% af den svovldioxid, der dannes ved forbrændingen, reagerer med de alkaliske komponenter i slagge og (flyve)aske under forbrændingen. Det er således kun de resterende 40 til 60%, der ender som SO 2 i røggassen. Under alle omstændigheder er udledningen af SO 2 fra pillefyring mindre end udledningen af SO 2 fra fyring med fyringsolie eller naturgas som træpillerne oftest erstatter. Brændsel Enhed SO 2 -emission Træpiller mg/mj 0 Halm mg/mj 13 Fyringsolie mg/mj 94 Naturgas mg/mj 0,5 Figur 18.8: Emissionsnøgletal for SO 2. /4/ Et særligt forhold gør sig gældende ved træpiller med bindemidler i. De ligninbaserede bindemidler, der anvendes i træpiller er ofte enten Wafolin eller lignosulfonat, der begge indeholder ca. 6 vægtprocent svovl. Mængden af bindemidler er som regel mindre end 1% af den færdige træpille. Ved 1% indhold af bindemiddel firedobles træpillens svovlindhold til ca. 0,08% sammenlignet med svovlindholdet i den rene træråvare på ca. 0,02%. Det svarer til et svovlindhold på 45mg/MJ brændsel, der skal sammenholdes med indholdet i fyringsolie på <25mg/MJ /5/. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.7

8 N 2, kvælstof Kvælstof er en farveløs gas, der forekommer i naturen. Kvælstof tilføres med forbrændingsluften, men indgår ikke i forbrændingsprocesserne. Der er således ingen miljømæssige konsekvenser ved udledningen af kvælstof H 2 O, vand Vanddampe i røggassen kommer fra: Fra forbrænding af brint. Fugtindhold i brændslet Vanddamp i forbrændingsluft Der er ingen miljømæssige konsekvenser ved udledning af vanddamp i røggassen. Vanddamp i røggassen kan ved passende lave temperaturer fortættes og føre til korrosion eller løbesod i skorstenen - se kapitel O 2, ilt Ilt i røggassen hidrører fra den ekstra luft, der tilføres forbrændingen, det såkaldte luftoverskud. Der er naturligvis ingen miljømæssige konsekvenser ved iltemissionen Ar, argon Luft indeholder ca. 1% argon, og argon tilføres derfor forbrændingen som en uundgåelig gasart. Argon er en såkaldt ædelgas, der ikke indgår i forbrændingsprocesserne CO, kulilte Kulilte er en giftig og brændbar gasart. Den er i sig selv lugtfri og usynlig. Hvis man opholder sig i et rum, hvor der er blot 0,01% eller 100 ppm kulilte i luften, vil man efter få minutter føle ubehag og få hovedpine. Ophold i rum med større koncentrationer af kulilte vil være decideret livstruende. CO-emissionen er uønsket, dels fordi CO i røggassen er en indikator for, at der sker en ufuldstændig forbrænding, dels fordi CO er giftig og brændbar (sundheds- og sikkerhedsrisiko) og endelig fordi CO ødelægger ozonlaget. En høj CO-emission er ofte en indikator for, at der også findes andre uønskede og farlige stoffer i røggassen, som f.eks. uforbrændte kulbrinter og evt. dioxin. Omvendt er en lav CO-emission indikator for, at disse uønskede stoffer ikke findes i røggassen. I praksis er det ikke muligt helt at undgå, at der dannes lidt kulilte ved forbrændingen. Fuldstændig forbrænding kræver, at den rigtige iltmængde er til stede på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Hvis dette ikke er tilfældet, vil en del af de kulbrintegasser, der dannes, når træet opvarmes (pyrolyseres), passere op gennem skorstenen uden at få tilstrækkelig ilt til at blive omdannet til kuldioxid, og CO-dannelsen er uundgåelig. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.8

9 Træpiller er homogene og har et meget lavt vandindhold, hvilket betyder, at der i rigtigt konstruerede kedler kan opnås meget lave COemissioner. CO kan f.eks. dannes i større mængder, hvis der afbrændes et brændsel, som kedlen ikke er bygget til. Der kan f.eks. opstå problemer med CO ved fyring med vådt materiale i et fyr, der ikke er beregnet til det eller ved afbrænding af træ i en kokskedel, hvor al forbrændingsluften tilføres som underluft. Typiske CO-emissioner findes i figur Brændsel Enhed CO-emission Træpillekedel mg/mj Halmkedel mg/mj Fyringsoliekedel mg/mj Naturgaskedel mg/mj Figur 18.9: Emissionsnøgletal for CO ved optimal indstilling af kedlen. CO-emissionen vil være meget afhængig af kedeltype og af kedlens driftstilstand NO x, kvælstofoxider NO x er en fællesbetegnelse for summen af gasserne NO og NO 2 omregnet til NO 2. NO x -emission er uønsket, fordi NO x er en drivhusgas, og samtidig virker NO x som en medvirkende faktor ved forsuring af nedbøren. Kvælstofoxider dannes dels ved afbrænding af brændsler med et naturligt indhold af kvælstof, herunder biobrændsler, dels i fyrrummet af den kvælstof, der tilføres forbrændingen med forbrændingsluften. Udformningen og størrelsen af kedlens forbrændingskammer er derfor af betydning for kvælstofoxidudledningen. Det er ikke muligt at give helt klare retningslinier for design af kedler med lav NO x -emission, men følgende tendenser er sikre: 1. Højt N-indhold i brændslet giver øget NO x -emission 2. Høj forbrændingstemperatur giver høj NO x -emission Af vigtige forbrændingsparametre kan nævnes: trindelt forbrænding med lavt luftoverskud i første del, lav flammetemperatur evt. frembragt ved røggasrecirkulation, der sænker iltindholdet i forbrændingskammeret samt køler forbrændingen. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.9

10 Brændsel Enhed NO x -emission Træpiller mg/mj Halm mg/mj Fyringsolie mg/mj 75 Naturgas mg/mj Figur 18.9: Typiske emissionsnøgletal for NO x for mindre kedelanlæg. I større kedelanlæg med NO x -begrænsende udstyr er det muligt at opnå lavere værdier. /4/ TOC TOC, der er en forkortelse for "Total Organic Compounds", er et udtryk for de uforbrændte kulbrinteforbindelser i røggassen. TOC er uønsket i omgivelserne, fordi mange af de organiske forbindelser er giftige, og nogle af stofferne er kræftfremkaldende. Forudsætningerne for en lav TOC-emission er de samme som for CO-emissionen. Brændsel Enhed TOC emission Træpiller mg/mj < 10 Halm mg/mj < 10 Fyringsolie mg/mj 0-2 Naturgas mg/mj 0-2 Figur 18.10: Emissionsnøgletal for TOC-emission. /4/ Støv Støv i røggassen opstår, fordi lette faste partikler fra forbrændingen rives med af røggassen og udledes til luften gennem skorstenen. Partiklerne kan inddeles i to hovedgrupper: 1. Uforbrændte partikler 2. Ubrændbar askerest De uforbrændte partikler består af koks, også kaldet sod. Sod er meget finkornet og er uønsket i luften, da partiklerne er generende og i reglen er skadelige at indånde. Det er sod, der giver røgen den karakteristiske sorte eller mørkebrune farve ved ufuldstændig forbrænding. De ubrændbare partikler er den askerest, der er tilbage, når de brændbare komponenter i brændslet er afbrændt. I lighed med sodpartiklerne er de ubrændbare askepartikler uønsket i luften, da partiklerne er generende og kan være skadelige at indånde. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.10

11 Brændsel Enhed Støvemission Træpiller mg/nm 3 røggas Halm mg/nm 3 røggas Fyringsolie mg/nm 3 røggas 0 Naturgas mg/nm 3 røggas 0 Figur 18.11: Nøgletal for støvemissioner. /4/ Da fyringsolie og naturgas ikke indeholder aske, er støvemissionen fra disse anlæg uden betydning, såfremt anlæggene er rigtigt justeret. Støvemissionen fra mindre træpillekedler er normalt så beskeden, at det ikke er nødvendigt med renseforanstaltninger på disse anlæg. Ved større kedler, hvor der arbejdes med højere røggashastigheder, forekommer der normalt en vis medrivning af støvpartikler i røggassen. Det er derfor nødvendigt at forsyne anlæggene med røggasrensning. Rensningsmetoderne kan være cykloner, posefilter eller elektrofilter. Den valgte rensningsmetode afhænger af emissionskravene og driftsforholdene. Der henvises til Kapitel 19 for grænseværdier Støj Støjemission udgør ikke et problem ved fyringsanlæg til private huse. Ved større kedelanlæg kan der emitteres støj fra brænselshåndteringsudstyr fra roterende maskineri i kedelhuset eller fra skorstenstoppen. Støjkrav til kedelanlægget fremgår af anlæggets miljøgodkendelse Referencer /1/ Drivhusgasemission ved tilvejebringelse af fossile brændsler og biomassebaserede brændsler til energiformål. Energiforbrug og emissioner, Energistyrelsen, november ISBN /2/ Videncenter for Halm- og Flisfyring, Videnblad nr. 106 /3/ Videnblad nr Brændværdier, Videncenter for Halm- og Flisfyring, 26. marts 1999 /4/ Varmeståbi 3. udgave. Ingeniørens Forlag 2002 /5/ Hadders, J. Pelletspärmen. Jordbrukstekniska institutet dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.11

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

8. Forbrænding af træpiller

8. Forbrænding af træpiller 8. Forbrænding af træpiller Kapitlet beskriver teori omkring forbrænding af træpiller. 8.1 Forbrændingens faser Når træpiller brænder sker det normalt i fire mere eller mindre sammenfaldende faser: 1.

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Korrekt Fyring. Pejseindsats udført af Dixen Pejse

Korrekt Fyring. Pejseindsats udført af Dixen Pejse Korrekt Fyring Pejseindsats udført af Dixen Pejse Brændeovne og pejse samt træfyringsanlæg til centralvarme er en god og miljøvenlig varmekilde. Brænde og træflis er indenlandske energiressourcer, som

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den maj 2016 på Bornholm

Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den maj 2016 på Bornholm Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den 11. 12. maj 2016 på Bornholm El- og posefiltre set i lyset af de nye emissionskrav v/ Viktor Jensen, DFP Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf.

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

11. Mindre træpilleanlæg

11. Mindre træpilleanlæg 11. Mindre træpilleanlæg Moderne træpillefyrede anlæg er indrettet til automatisk drift, således at brændselstilførsel og regulering af forbrændingen kræver et minimum af manuel indgriben. Derfor har træpillefyr

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft /B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik 1. Indledning dk-teknik udfører for Miljøstyrelsen et projekt om "Emissioner fra skibsfarten i danske farvande". Projektets formål er at

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for forsøg med afbrænding af træpiller i blok 1 på Avedøreværket, Hammerholmen 50, Hvidovre

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for forsøg med afbrænding af træpiller i blok 1 på Avedøreværket, Hammerholmen 50, Hvidovre Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Tlf. 72 54 65 00 Fax 99 99 99 99 CVR 29776946 EAN 5798000872110 post@ros.mim.dk www.ros.mim.dk DONG Energy A/S Teglholmen A.C. Meyers Vænge 9 2450 København

Læs mere

Træpillefyr. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Træpillefyr. Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Træpillefyr Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Her kan træpillefyr være en god idé Du bor i et område uden fjernvarme eller naturgas Hvis der er fjernvarme eller naturgas i dit område, er det oftest et

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Notat Erhverv J.nr. MST-523-00072 Ref. RALAS Den 4. juni 2008 Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Miljøministeriet får et utal af henvendelser vedr. røggener fra brændeovne

Læs mere

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel.

Læs mere

Kedlen. Fakta. Du er her

Kedlen. Fakta. Du er her Kedlen For at varmen fra ovn (ca. 1050 ) kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Hvorfor Biobrændsler?

Hvorfor Biobrændsler? Hvorfor Biobrændsler? CO2 neutralt brændsel Fornybar ressource Indenlandsk ressource (DK+EU) Billigt brændsel (privatøkonomisk) Billigt brændsel (samfundsøkonomisk) Miljøvenligt ved spild/udslip af brændsel

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

OML-beregning af CO + Støv

OML-beregning af CO + Støv OML-beregning af CO + Støv Data og formler til brug ved OML-beregning af CO og Støv fra flisfyringsanlæg 0,99 MW Se endvidere Bilag 1 - Data OML Oplysninger fra KEM Engineering Flisfyringsanlæg < 0,99

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Kedelanlæg 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Kedelanlæg Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber

Læs mere

Egedal Fjernvarme A/S Annekset Stenløse Rådhus Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Ansøgning om miljøtilladelse til etablering af nyt 2,2 MW træpille fyret kedelanlæg ved Egedal Varmeværk, Dam Holme 4B, 3660

Læs mere

Rensning af røg fra brændeovne

Rensning af røg fra brændeovne Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning

Læs mere

Forbrænding af fiberfraktionen fra separeret husdyrgødning

Forbrænding af fiberfraktionen fra separeret husdyrgødning Info - Byggeri og Teknik Dato: 17-4-29 Forfattere: Martin Nørregaard Hansen, AgroTech, Jens Kristian Kristensen og Erik Fløjgaard Kristensen, begge Århus Universitet, DJF, Institut for Jordbrugsteknik

Læs mere

Træpillefyr. Fremtidens miljøvenlige opvarmning

Træpillefyr. Fremtidens miljøvenlige opvarmning Træpillefyr Høj effektivitet Brugervenligt styringsdisplay Selvrensende røgkanaler Automatisk askeudkast 4 modeller: 9, 15, 25 & 42 kw Fremtidens miljøvenlige opvarmning Hvorfor vælge et Ekoheat pillefyr?

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Skorstenen Sod og partikler aflejres i et fint, tyndt lag i skorstenspiben. Skorstensfejeren kan normalt uden problemer fjerne

Skorstenen Sod og partikler aflejres i et fint, tyndt lag i skorstenspiben. Skorstensfejeren kan normalt uden problemer fjerne Fyring med tørt træ Fyring med rent, tørt træ Ved fyring med almindeligt tørt og ubehandlet træ afgives der også sod og partikler, men mængderne er betydeligt lavere end ved fyring med f.eks. vådt træ.

Læs mere

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser... Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Dato: 2001.10.09 Rapportnr.: 300-ELAB-0668 Side 1 af 9. Init.: KWI/MRI Sagsnummer: 270-1-0183 Antal bilag: 0

Dato: 2001.10.09 Rapportnr.: 300-ELAB-0668 Side 1 af 9. Init.: KWI/MRI Sagsnummer: 270-1-0183 Antal bilag: 0 Reg.nr. PRØVNINGSRAPPORT Dato: 21.1.9 Rapportnr.: ELAB668 Side 1 af 9 Sagsnummer: 27118 Antal bilag: Rekvirent: Kontaktperson: Carsten Primdal Firma: Primdal & Haugesen A/S www.phstoker.dk Adresse: Bjørnevej

Læs mere

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015 Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Miljøgodkendelse. Ole Schleicher. FORCE Technology. VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler. Tirsdag den 6.

Miljøgodkendelse. Ole Schleicher. FORCE Technology. VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler. Tirsdag den 6. Miljøgodkendelse Ole Schleicher FORCE Technology VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler Tirsdag den 6. september 2011 Min baggrund 15 år på Junckers Industrier i Køge - Ansvarlig for alt

Læs mere

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

13. Fjernvarmeværker

13. Fjernvarmeværker 13. Fjernvarmeværker Med fjernvarmeværker menes værker med selvstændig varmeproduktion, men uden elproduktion. Varmen leveres til et fjernvarmenet, hvor alle forbrugere, der bor indenfor nettets forsyningsområde,

Læs mere

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

20. Referenceanlæg. 20.1 Den europæiske teaterhøjskole i Rødkilde. Træpillehåndbogen

20. Referenceanlæg. 20.1 Den europæiske teaterhøjskole i Rødkilde. Træpillehåndbogen 20. Referenceanlæg Det bedste en kunde kan gøre for at sikre sig mod problemer med at kvalitet i anlæg, installation og service er for ringe er at kontakte referenceanlæg. Adresser på referenceanlæg kan

Læs mere

ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN

ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN Stokerfyr til korn og træpiller. ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN December 2008 Et stokerfyret biobrændselsfyr til træpiller eller korn koster fra 50.000 kr. og opefter afhængig af effektstørrelse, fabrikat,

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%)

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Bilag 1. Oversigt nuværende og kommende afgifter 2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Enhed Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne m.v.

Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Økologisk Gasogen kedel med røgsuger. Orlan-Wood. 2 Typer: 23 kw og 35 kw WWW.VVS EKSPERTEN.DK

Økologisk Gasogen kedel med røgsuger. Orlan-Wood. 2 Typer: 23 kw og 35 kw WWW.VVS EKSPERTEN.DK Økologisk Gasogen kedel med røgsuger Orlan-Wood 2 Typer: 23 kw og 35 kw WWW.VVS EKSPERTEN.DK VVS Eksperten præsenterer nu denne videreudviklede, økologiske fastbrændselskedel til det danske marked. VVS

Læs mere

9. Fyringsteknik 9.1 Kompaktkedler

9. Fyringsteknik 9.1 Kompaktkedler 9. Fyringsteknik Mindre træpillefyringsanlæg kan groft opdeles i følgende hovedtyper: Kompaktkedler, hvor brændselsmagasin, fyringssystem og kedel udgør en sammenbygget enhed Løse stokere med integreret

Læs mere

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Fjernvarme Fyn Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Slot

Læs mere

1. Spørgsmål til og svar fra Videncenter for Halm- og Flisfyring

1. Spørgsmål til og svar fra Videncenter for Halm- og Flisfyring Videncenter for Halm- og Flisfyring 1986-2002 Afsluttende rapport Bilag 1 1. Spørgsmål til og svar fra Videncenter for Halm- og Flisfyring En af Videncentrets mest betydende kontaktflader udadtil har været

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. BEK nr 808 af 25/09/2003 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 753 af 25/08/2001 Senere ændringer

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Dansk Testcenter for Bioenergi

Dansk Testcenter for Bioenergi Åbningsseminar Dansk Testcenter for Bioenergi Dansk Testcenter for Bioenergi Muligheder Afdelingschef Industrielle Processer, FORCE Technology Centerleder, Dansk Testcenter for Bioenergi Kristian Lykkemark

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME 2 7 INTELLIGENT TEKNOLOGI MILJØRIGTIG FORBRÆNDING ENKEL BETJENING 7 11 3 BIONIC FIRE EN GRØN REVOLUTION Med Bionic Fire har RIS realiseret drømmen om at skabe

Læs mere

Om brændværdi i affald

Om brændværdi i affald Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet

Læs mere

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/8 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Opvarmning via radiatoranlæg eller kaloriferer René Thiemke,

Læs mere

Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn?

Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn? Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn? De fleste brændeovnsejere nyder at tænde op i n og mærke varmen og hyggen brede sig. Men desværre er det ikke alle, der har styr på deres

Læs mere

REFLECTION HARMONY RELAXATION

REFLECTION HARMONY RELAXATION REFLECTION HARMONY RELAXATION WIKING Volcanic 2 m. fedtsten Miljøomtanke Fyring med træ er en alternativ energiform, og afbrænding af træ er en CO 2 neutral proces. Et WIKING brændkammer er udviklet med

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse

Læs mere

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Favrskov Kommunes afgørelse af 8. juli 2015.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Favrskov Kommunes afgørelse af 8. juli 2015. Til: [XXX] Favrskov Kommune Hinnerup Fjernvarme Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Sendes pr.

Læs mere

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Dalum kraftvarme A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1 J nr. 52103-00108 Udkast 7. august 2012 Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 8, 7 a, stk. 1 og 2,

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

MK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk

MK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk Fakta: (Kilder: Skovforeningen, Skov og Naturstyrelsen, Bolius, Forbrugerstyrelsen, Teknologisk Institut, Miljøstyrelsen/Grøntansvar, Træ er miljø) Der bruges tre mål for brændemængder: To for stablet

Læs mere

Kondensat fra naturgasfyrede enheder

Kondensat fra naturgasfyrede enheder Kondensat fra naturgasfyrede enheder Notat Juni 2016 Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk DGC-notat 1/5 Kondensat fra naturgasfyrede enheder

Læs mere

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98

Læs mere

BRÆNDE VARME I EN KOLD TID

BRÆNDE VARME I EN KOLD TID BRÆNDE VARME I EN KOLD TID Lufttørret blandet løv i tårn Brændet leveres stablet i tårne på engangspaller. Pallerne opbevares på et udendørs lager indtil levering, brændet kan derfor være overfladevådt.

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor?

Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor? Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor? Dato: 2014-04-29 Jonas Dahl JODA@DTI.DK Røg?? => Partikler + Vanddråber Partikler fra forbrænding Partikler fra forbrænding PM 10

Læs mere