18. Energi og miljøforhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "18. Energi og miljøforhold"

Transkript

1 18. Energi og miljøforhold De miljømæssige påvirkninger ved afbrænding af rene træpiller bliver normalt betragtet som værende minimale. De væsentligste miljømæssige påvirkninger er relateret til stoffer, der udledes til luftmiljøet via røggasserne fra forbrændingsprocesserne. Problemstillingerne omkring slagge og aske er behandlet i kapitel Energiforbrug ved tilvejebringelse og brug af træpiller I figur 18.1 ses energiforbrug til transport og fremstilling af danske træpiller samt tabet ved omsætningen til varme i et træpillefyr hos forbrugeren. Transport af råmateriale til fabrik Fremstilling af træpiller Distribution Omsætning til varme hos forbrugeren 183 MJ/ton råmateriale 367 MJ/ton træpiller 77 MJ/ton træpiller 3500 MJ/ton træpiller 1,0 % af energiindhold 2,1 % af energiindhold 0,4 % af energiindhold 20 % af energiindhold 1,3 % af varmeudbyttet 2,6 % af varmeudbyttet 0,6 % af varmeudbyttet 25 % af varmeudbyttet Figur 18.1: Energiomkostninger ved tilvejebringelse og brug af danske træpiller /1/ Energiforbrugene er i figuren præsenteret på tre forskellige måder: i MJ per ton brændsel, i procent af energiindholdet i et ton brændsel målt i nedre brændværdi i procent af den varmemængde, som forbrugeren i sidste ende kan få ud af et ton træpiller ( varmeudbyttet ). Det angivne energiforbrug til transport af råmaterialer er baseret på en afstand på 50 km mellem fabrikken og den træforarbejdende industri, der leverer råvarerne. Hovedparten af de danske træpiller produceres på basis af savsmuld og høvlspåner fra forarbejdning af nyt, tørt træ, og pillerne presses uden tilsætning af bindemidler. Pillerne distribueres til forbrugerne, der antages at befinde sig gennemsnitligt 50 km fra fabrikken/lageret. Hos forbrugerne antages træpillerne omsat til varme med en årsvirkningsgrad på omkring 80%, hvilket betyder, at gennemsnitligt 20% af træpillernes energiindhold går tabt og derfor ikke kan udnyttes til op- dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.1

2 varmning. Årsvirkningsgraden er den virkningsgrad man i praksis opnår, når der tages hensyn til varmetab med røggassen og perioderne under start og stop, hvor virkningsgraden er væsentligt lavere end nominelt. Et træpillefyr karakteriseres normalt ved den nominelle virkningsgrad, der gælder ved den nominelle ydelse. Den nominelle ydelse er der, hvor anlægget brænder bedst, og således vil den nominelle virkningsgrad være højere end årsvirkningsgraden. Skibstransport fra udlandet Canada Esbjerg Finland Århus 432 MJ/ton træpiller 182 MJ/ton træpiller 2,5 % af energiindhold 1,0 % af energiindhold 3,1 % af varmeudbyttet 1,3 % af varmeudbyttet Figur 18.2: Energiforbrug til skibstransport ved import af træpiller /1/ Hvis træpillerne importeres, vil der udover energiforbrugene illustreret i figur 18.1 også være et forbrug til transporten fra det pågældende land til Danmark. Dette er vist i figur 18.2 med eksempler på skibstransport fra Canada og Finland Energiforbrug ved tilvejebringelse af andre brændsler Figur 18.3 viser det samlede energiforbrug ved tilvejebringelsen af træpiller i sammenligning med en række fossile brændsler. For de danske træpiller svarer dette til de tre første kasser i figur Det ses, at det koster meget mindre energi at tilvejebringe træpiller end naturgas, kul og især olie. Energiforbrug ved tilvejebringelse [MJ/ton] [% af energiindhold] Danske træpiller 627 3,6 Importerede træpiller ,5 Naturgas ,8 Olie ,4 Kul ,7 1 Værdier for importerede træpiller er baseret på en gennemsnitsbetragtning, hvor omkring 60% af de importerede piller forventes at komme fra lande omkring Østersøen og 40% fra lande som Canada /1/. Figur 18.3: Samlet energiforbrug ved tilvejebringelse af forskellige brændsler /1/ Også selvom træpillerne importeres og dermed transporteres langt, er en gennemsnitlig importeret træpille mindre energikrævende at tilvejebringe end de fossile brændsler. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.2

3 18.2 Virkningsgrad/nyttevirkning Kedelvirkningsgrad Ved forbrændingen dannes varme, hvoraf størstedelen overføres til den omgivende luft (som ved brændeovnen) eller via et varmebærende medie (kedelvandet) til husets radiatorer. Selv de bedste kedler kan imidlertid ikke udnytte brændslets energiindhold fuldt ud. Kedelvirkningsgraden, også kaldet nyttevirkningen, ligger for gode, træpillefyrede kedler på 85 91%. Den resterende energi er tab, der bl.a. forsvinder som uforbrændt kulstof i aske og i form af den varme, der forsvinder som varme med røg og aske. Kedelvirkningsgraden er et udtryk for, hvor stor en del af det indfyrede brændsels energi kedlen omsætter til nyttevarme ved kedlens nominelle ydelse. Kedlens virkningsgrad er bedst, når den arbejder på eller nær ved sin maksimale ydelse. For typegodkendte biobrændselskedler kan kedelvirkningsgrad, ydelse og en række andre data ses i listen over typegodkendte biobrændselskedler, der findes på Årsvirkningsgrad Kedelvirkningsgraden er et udtryk for kedlens nyttevirkning under bestemte, standardiserede prøvningsforhold. Imidlertid falder virkningsgraden med kedelbelastningen, så i sommerperioden, hvor kedlen yder under 30% af sin nominelle ydelse, falder kedlens virkningsgrad mærkbart. Da kedelbelastningen varierer i løbet af året, vil den samlede virkningsgrad, dvs. den udnyttede varmemængde i forhold til den indfyrede energimængde, være lavere end kedelvirkningsgraden. Årsvirkningsgraden varierer fra anlæg til anlæg, idet forhold som kedlens kapacitet i forhold til varmebehovet (kapitel 10), styringsteknik, anvendelse af andre varmekilder, f.eks. brændeovne og elvarme, sommerstop osv. vil spille ind. Årsvirkningsgraden er forholdet mellem årets brændselsforbrug, udtrykt som indfyret energi, og kedlens udnyttede varmeproduktion i samme periode Netvirkningsgrad I fjernvarme- og nabovarmesystemer distribueres varmen fra varmecentral til forbrugere gennem et net af isolerede fjernvarmerør. Trods isoleringen er der et vist varmetab fra rørene til den omgivende jord. Netvirkningsgraden er forholdet mellem den samlede energimængde, der leveres til forbrugerne, og den energimængde, der fra varmecentralen afleveres til distributionsnettet. Netvirkningsgraden påvirkes bl.a. af: Fjernvarmerørenes isoleringsgrad. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.3

4 Rørdiameteren. Jo mindre rør, jo større er det forholdsvise varmetab. Vandtemperaturen i rørene i forhold til temperaturen i den omliggende jord. Jo højere temperaturer på fremløb og retur, jo større er varmetabet til den omgivende jord. Energitætheden, dvs. distributionsnettets længde i forhold til den varmemængde, der afsættes til de tilsluttede forbrugere. Jo flere forbrugere, der er på en given rørstrækning, jo større bliver netvirkningsgraden. For fjernvarmenet er netvirkningsgraden ofte omkring 70%, men kan især i tyndt bebyggede områder være større. Centralvarmeanlæg, der kun leverer varme til den bygning, hvor kedlen er opstillet, har kun varmetab til selve bygningen, hvilket betyder, at det ikke udgør noget væsentligt tab. Kun hvor varmerørene er ført over f.eks. et uopvarmet loft er der tale om egentligt tab Røggasemissioner Ved fyring med træpiller gælder det, at den mindste miljøbelastning opnås, når træpillernes bestanddele forbrændes fuldstændigt. Undertiden anvendes udtrykket "en ren forbrænding". Som beskrevet i kapitel 8, er der mange faktorer, der har indflydelse på forbrændingskvaliteten bl.a. kedelkonstruktion, brændsel- og lufttilførsel og driftsforhold mm Visuel kontrol af forbrænding Måling af emissioner i røggassen kræver særligt måleudstyr og udføres normalt af firmaer, som har specialiseret sig inden for dette område. Som bruger af et mindre kedelanlæg kan man imidlertid foretage en vis kontrol med forbrændingskvaliteten ved at iagttage røgen fra kedlen. Røgens udseende Ingen eller kun ganske tynd, synlig røg, når kedlen er i drift Hvidlig røg, der hurtigt forsvinder i fri luft Synlig grålig eller mørk røg. Synlige sodpartikler kan forekomme. Tyk, mørk røg med tjæreagtig lugt. Forbrænding God forbrænding med passende lufttilførsel. Røgen indeholder vanddamp, der hovedsageligt stammer fra fugt i brændslet. Røgen indeholder partikler af aske. Kontrollér tilførslen af primær- og sekundærluft. Muligvis for høj lufthastighed gennem kedlen. Dårlig forbrænding, der giver store mængder uforbrændt kulstof i røgen. Kontrollér, at kedlen får tilstrækkelig luft til den aktuelle brændselsmængde. Figur 18.12: Skema til visuel kontrol af røggas fra mindre kedelanlæg. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.4

5 Forbrændingsluft Forbrændingsluften tilsættes alene for at tilføre ilt til forbrændingsprocessen. Det er kun ilten, der udnyttes, og forbrændingsluftens øvrige gasarter passerer stort set uhindret gennem forbrændingszonen. Volumen % O 2 Ilt 21 Indgår i forbrændingsprocesserne N 2 Kvælstof 78 Passerer stort set uhindret Ar Argon 1 Passerer uhindret Figur 18.4: Analyse af forbrændingsluft Røggas Røggasmængderne og sammensætningen af røggassen, der dannes ved en fuldstændig forbrænding, bestemmes af træpillernes elementaranalyse. Ved en elementaranalyse bestemmes træpillernes kemiske sammensætning. En elementaranalyse foretages i et brændselslaboratorium. Stof Stofandel i % Forbrændingsprodukt H 2 Brint 5,8 H 2 O Vanddamp i røggas C, Kulstof 46,5 CO 2 Carbondioxid/Kuldioxid O 2 Ilt 39,5 O 2 Som luftoverskud A Aske 0,9 Aske Delvis som støv i røggas S Svovl 0,05 SO 2 Svovldioxid N 2 Kvælstof 0,28 N 2 Kvælstof i røggas H 2 O Vand 7,0 H 2 O Vanddamp i røggas Figur 18.5: Typisk eksempel på elementaranalyse af træpiller og forbrændingsprodukter I figur 18.5 er vist en typisk analyse af træpiller samt de forbrændingsprodukter, de enkelte stoffer danner ved fuldstændig forbrænding. Elementaranalysen for træpiller er normalt uafhængig af om træpillerne er fremstillet af nåle- eller løvtræ. De største variationer forekommer i vand- og askeprocenterne Røggassammensætning Hvis elementaranalysen er kendt, kan røggasmængder og røggassammensætning beregnes ved hjælp af almene formler fra forbrændingsteorien. Ved afbrænding af træpiller med en elementaranalyse som i figur 18.5 med et luftoverskud på 1,5 fås en røggassammensætning som vist i figur dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.5

6 Gaskomponent Volumen-% Volumen-% våd røggas tør røggas CO 2 Kuldioxid 11,9 13,3 SO 2 Svovldioxid 0,0 0,0 N 2 Kvælstof 70,3 78,7 H 2 O Vand 10,6 0,0 O 2 Ilt (luftoverskud) 6,3 7,1 Ar Argon 0,8 0,9 Figur 18.6: Røggassammensætning ved afbrænding af træpiller med 7% fugt og et luftoverskud på 1,5 Ved forbrænding af træ dannes der også andre gasarter og stoffer, der ud fra et miljø- og sundhedsmæssigt synspunkt er uønskede. Det drejer sig primært om: CO NO x PAH TOC Støv i røggas 18.4 Emissionsdata Koncentrationen af gaskomponenter og støv i røggassen er afhængig af brændselsvalg og for nogle komponenter også af fyringsanlæggets konstruktion. For de vigtigste gaskomponenter samt for støv er der nedenstående angivet emissionsdata for fyring med følgende brændsler: Træpiller Halm Fyringsolie Naturgas CO 2, kuldioxid Kuldioxid menes at være en væsentlig årsag til drivhuseffekten, og udledning af CO 2 til atmosfæren er derfor problematisk. Ved forbrænding af træbrændsler udledes der imidlertid ikke mere kuldioxid, end der er bundet i træet som kulstof, og som under alle omstændigheder vil blive frigjort ved den forrådnelsesproces, som er det ultimative alternativ til en energimæssig anvendelse af træet. Træpiller og øvrige biobrændsler kan således betragtes som værende CO 2 -neutrale. I figur 18.7 er CO 2 - emissionen for træpiller og halm derfor anført til nul. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.6

7 Brændsel Enhed CO 2 -emission Træpiller g/mj 0 Halm g/mj 0 Fyringsolie g/mj 75 Naturgas g/mj 57 Figur 18.7: Emissionsnøgletal for CO 2. /4/ Da træpiller og andre biobrændsler indeholder kulstof, dannes der naturligvis også CO 2 ved afbrænding. Denne frigivne CO 2 -mængde blev imidlertid bundet i løbet af biobrændslets vækstperiode, som for træets vedkommende er år. Den mængde kuldioxid, der udledes ved forbrænding af fossile brændsler, f.eks. kul, olie eller naturgas, blev bundet i undergrunden for flere millioner år siden. Ved forbrænding af fossile brændsler er der derfor i praksis tale om, at den samlede mængde kuldioxid i atmosfæren forøges. Kulstoffet udgør ca. 50% af helt tørt træ. Dette svarer til ca. 47% i træpiller med 7% fugtindhold (se figur 18.5). Ved fuldstændig forbrænding af 1 kg kulstof dannes der 3,67 kg CO SO 2, svovldioxid Svovldioxid er normalt ikke et problem ved fyring med træpiller, da det naturligt forekommende svovlindhold i træ er meget lavt. Samtidig gælder det, at mellem 40 og 60% af den svovldioxid, der dannes ved forbrændingen, reagerer med de alkaliske komponenter i slagge og (flyve)aske under forbrændingen. Det er således kun de resterende 40 til 60%, der ender som SO 2 i røggassen. Under alle omstændigheder er udledningen af SO 2 fra pillefyring mindre end udledningen af SO 2 fra fyring med fyringsolie eller naturgas som træpillerne oftest erstatter. Brændsel Enhed SO 2 -emission Træpiller mg/mj 0 Halm mg/mj 13 Fyringsolie mg/mj 94 Naturgas mg/mj 0,5 Figur 18.8: Emissionsnøgletal for SO 2. /4/ Et særligt forhold gør sig gældende ved træpiller med bindemidler i. De ligninbaserede bindemidler, der anvendes i træpiller er ofte enten Wafolin eller lignosulfonat, der begge indeholder ca. 6 vægtprocent svovl. Mængden af bindemidler er som regel mindre end 1% af den færdige træpille. Ved 1% indhold af bindemiddel firedobles træpillens svovlindhold til ca. 0,08% sammenlignet med svovlindholdet i den rene træråvare på ca. 0,02%. Det svarer til et svovlindhold på 45mg/MJ brændsel, der skal sammenholdes med indholdet i fyringsolie på <25mg/MJ /5/. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.7

8 N 2, kvælstof Kvælstof er en farveløs gas, der forekommer i naturen. Kvælstof tilføres med forbrændingsluften, men indgår ikke i forbrændingsprocesserne. Der er således ingen miljømæssige konsekvenser ved udledningen af kvælstof H 2 O, vand Vanddampe i røggassen kommer fra: Fra forbrænding af brint. Fugtindhold i brændslet Vanddamp i forbrændingsluft Der er ingen miljømæssige konsekvenser ved udledning af vanddamp i røggassen. Vanddamp i røggassen kan ved passende lave temperaturer fortættes og føre til korrosion eller løbesod i skorstenen - se kapitel O 2, ilt Ilt i røggassen hidrører fra den ekstra luft, der tilføres forbrændingen, det såkaldte luftoverskud. Der er naturligvis ingen miljømæssige konsekvenser ved iltemissionen Ar, argon Luft indeholder ca. 1% argon, og argon tilføres derfor forbrændingen som en uundgåelig gasart. Argon er en såkaldt ædelgas, der ikke indgår i forbrændingsprocesserne CO, kulilte Kulilte er en giftig og brændbar gasart. Den er i sig selv lugtfri og usynlig. Hvis man opholder sig i et rum, hvor der er blot 0,01% eller 100 ppm kulilte i luften, vil man efter få minutter føle ubehag og få hovedpine. Ophold i rum med større koncentrationer af kulilte vil være decideret livstruende. CO-emissionen er uønsket, dels fordi CO i røggassen er en indikator for, at der sker en ufuldstændig forbrænding, dels fordi CO er giftig og brændbar (sundheds- og sikkerhedsrisiko) og endelig fordi CO ødelægger ozonlaget. En høj CO-emission er ofte en indikator for, at der også findes andre uønskede og farlige stoffer i røggassen, som f.eks. uforbrændte kulbrinter og evt. dioxin. Omvendt er en lav CO-emission indikator for, at disse uønskede stoffer ikke findes i røggassen. I praksis er det ikke muligt helt at undgå, at der dannes lidt kulilte ved forbrændingen. Fuldstændig forbrænding kræver, at den rigtige iltmængde er til stede på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Hvis dette ikke er tilfældet, vil en del af de kulbrintegasser, der dannes, når træet opvarmes (pyrolyseres), passere op gennem skorstenen uden at få tilstrækkelig ilt til at blive omdannet til kuldioxid, og CO-dannelsen er uundgåelig. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.8

9 Træpiller er homogene og har et meget lavt vandindhold, hvilket betyder, at der i rigtigt konstruerede kedler kan opnås meget lave COemissioner. CO kan f.eks. dannes i større mængder, hvis der afbrændes et brændsel, som kedlen ikke er bygget til. Der kan f.eks. opstå problemer med CO ved fyring med vådt materiale i et fyr, der ikke er beregnet til det eller ved afbrænding af træ i en kokskedel, hvor al forbrændingsluften tilføres som underluft. Typiske CO-emissioner findes i figur Brændsel Enhed CO-emission Træpillekedel mg/mj Halmkedel mg/mj Fyringsoliekedel mg/mj Naturgaskedel mg/mj Figur 18.9: Emissionsnøgletal for CO ved optimal indstilling af kedlen. CO-emissionen vil være meget afhængig af kedeltype og af kedlens driftstilstand NO x, kvælstofoxider NO x er en fællesbetegnelse for summen af gasserne NO og NO 2 omregnet til NO 2. NO x -emission er uønsket, fordi NO x er en drivhusgas, og samtidig virker NO x som en medvirkende faktor ved forsuring af nedbøren. Kvælstofoxider dannes dels ved afbrænding af brændsler med et naturligt indhold af kvælstof, herunder biobrændsler, dels i fyrrummet af den kvælstof, der tilføres forbrændingen med forbrændingsluften. Udformningen og størrelsen af kedlens forbrændingskammer er derfor af betydning for kvælstofoxidudledningen. Det er ikke muligt at give helt klare retningslinier for design af kedler med lav NO x -emission, men følgende tendenser er sikre: 1. Højt N-indhold i brændslet giver øget NO x -emission 2. Høj forbrændingstemperatur giver høj NO x -emission Af vigtige forbrændingsparametre kan nævnes: trindelt forbrænding med lavt luftoverskud i første del, lav flammetemperatur evt. frembragt ved røggasrecirkulation, der sænker iltindholdet i forbrændingskammeret samt køler forbrændingen. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.9

10 Brændsel Enhed NO x -emission Træpiller mg/mj Halm mg/mj Fyringsolie mg/mj 75 Naturgas mg/mj Figur 18.9: Typiske emissionsnøgletal for NO x for mindre kedelanlæg. I større kedelanlæg med NO x -begrænsende udstyr er det muligt at opnå lavere værdier. /4/ TOC TOC, der er en forkortelse for "Total Organic Compounds", er et udtryk for de uforbrændte kulbrinteforbindelser i røggassen. TOC er uønsket i omgivelserne, fordi mange af de organiske forbindelser er giftige, og nogle af stofferne er kræftfremkaldende. Forudsætningerne for en lav TOC-emission er de samme som for CO-emissionen. Brændsel Enhed TOC emission Træpiller mg/mj < 10 Halm mg/mj < 10 Fyringsolie mg/mj 0-2 Naturgas mg/mj 0-2 Figur 18.10: Emissionsnøgletal for TOC-emission. /4/ Støv Støv i røggassen opstår, fordi lette faste partikler fra forbrændingen rives med af røggassen og udledes til luften gennem skorstenen. Partiklerne kan inddeles i to hovedgrupper: 1. Uforbrændte partikler 2. Ubrændbar askerest De uforbrændte partikler består af koks, også kaldet sod. Sod er meget finkornet og er uønsket i luften, da partiklerne er generende og i reglen er skadelige at indånde. Det er sod, der giver røgen den karakteristiske sorte eller mørkebrune farve ved ufuldstændig forbrænding. De ubrændbare partikler er den askerest, der er tilbage, når de brændbare komponenter i brændslet er afbrændt. I lighed med sodpartiklerne er de ubrændbare askepartikler uønsket i luften, da partiklerne er generende og kan være skadelige at indånde. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.10

11 Brændsel Enhed Støvemission Træpiller mg/nm 3 røggas Halm mg/nm 3 røggas Fyringsolie mg/nm 3 røggas 0 Naturgas mg/nm 3 røggas 0 Figur 18.11: Nøgletal for støvemissioner. /4/ Da fyringsolie og naturgas ikke indeholder aske, er støvemissionen fra disse anlæg uden betydning, såfremt anlæggene er rigtigt justeret. Støvemissionen fra mindre træpillekedler er normalt så beskeden, at det ikke er nødvendigt med renseforanstaltninger på disse anlæg. Ved større kedler, hvor der arbejdes med højere røggashastigheder, forekommer der normalt en vis medrivning af støvpartikler i røggassen. Det er derfor nødvendigt at forsyne anlæggene med røggasrensning. Rensningsmetoderne kan være cykloner, posefilter eller elektrofilter. Den valgte rensningsmetode afhænger af emissionskravene og driftsforholdene. Der henvises til Kapitel 19 for grænseværdier Støj Støjemission udgør ikke et problem ved fyringsanlæg til private huse. Ved større kedelanlæg kan der emitteres støj fra brænselshåndteringsudstyr fra roterende maskineri i kedelhuset eller fra skorstenstoppen. Støjkrav til kedelanlægget fremgår af anlæggets miljøgodkendelse Referencer /1/ Drivhusgasemission ved tilvejebringelse af fossile brændsler og biomassebaserede brændsler til energiformål. Energiforbrug og emissioner, Energistyrelsen, november ISBN /2/ Videncenter for Halm- og Flisfyring, Videnblad nr. 106 /3/ Videnblad nr Brændværdier, Videncenter for Halm- og Flisfyring, 26. marts 1999 /4/ Varmeståbi 3. udgave. Ingeniørens Forlag 2002 /5/ Hadders, J. Pelletspärmen. Jordbrukstekniska institutet dk-teknik ENERGI & MILJØ side 18.11

8. Forbrænding af træpiller

8. Forbrænding af træpiller 8. Forbrænding af træpiller Kapitlet beskriver teori omkring forbrænding af træpiller. 8.1 Forbrændingens faser Når træpiller brænder sker det normalt i fire mere eller mindre sammenfaldende faser: 1.

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

11. Mindre træpilleanlæg

11. Mindre træpilleanlæg 11. Mindre træpilleanlæg Moderne træpillefyrede anlæg er indrettet til automatisk drift, således at brændselstilførsel og regulering af forbrændingen kræver et minimum af manuel indgriben. Derfor har træpillefyr

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.

Læs mere

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik 1. Indledning dk-teknik udfører for Miljøstyrelsen et projekt om "Emissioner fra skibsfarten i danske farvande". Projektets formål er at

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Notat Erhverv J.nr. MST-523-00072 Ref. RALAS Den 4. juni 2008 Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Miljøministeriet får et utal af henvendelser vedr. røggener fra brændeovne

Læs mere

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel.

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Hvorfor Biobrændsler?

Hvorfor Biobrændsler? Hvorfor Biobrændsler? CO2 neutralt brændsel Fornybar ressource Indenlandsk ressource (DK+EU) Billigt brændsel (privatøkonomisk) Billigt brændsel (samfundsøkonomisk) Miljøvenligt ved spild/udslip af brændsel

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Egedal Fjernvarme A/S Annekset Stenløse Rådhus Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Ansøgning om miljøtilladelse til etablering af nyt 2,2 MW træpille fyret kedelanlæg ved Egedal Varmeværk, Dam Holme 4B, 3660

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Træpillefyr. Fremtidens miljøvenlige opvarmning

Træpillefyr. Fremtidens miljøvenlige opvarmning Træpillefyr Høj effektivitet Brugervenligt styringsdisplay Selvrensende røgkanaler Automatisk askeudkast 4 modeller: 9, 15, 25 & 42 kw Fremtidens miljøvenlige opvarmning Hvorfor vælge et Ekoheat pillefyr?

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN

ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN Stokerfyr til korn og træpiller. ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN December 2008 Et stokerfyret biobrændselsfyr til træpiller eller korn koster fra 50.000 kr. og opefter afhængig af effektstørrelse, fabrikat,

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2012 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2012 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

1. Spørgsmål til og svar fra Videncenter for Halm- og Flisfyring

1. Spørgsmål til og svar fra Videncenter for Halm- og Flisfyring Videncenter for Halm- og Flisfyring 1986-2002 Afsluttende rapport Bilag 1 1. Spørgsmål til og svar fra Videncenter for Halm- og Flisfyring En af Videncentrets mest betydende kontaktflader udadtil har været

Læs mere

MK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk

MK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk Fakta: (Kilder: Skovforeningen, Skov og Naturstyrelsen, Bolius, Forbrugerstyrelsen, Teknologisk Institut, Miljøstyrelsen/Grøntansvar, Træ er miljø) Der bruges tre mål for brændemængder: To for stablet

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne m.v.

Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug

Læs mere

FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008

FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008 Kilde: www.kfhalmfyr.dk FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008 Et halmfyr koster fra 100.000 kr. og opefter afhængigt af effektstørrelse, fabrikat, model, udstyr mv. Mindre anlæg kan placeres i en eksisterende

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig

Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig Adresse: Senere i skemaet er der plads til eventuelle kommentarer. +DU'HEU QGHRYQEU QGHI\U SHMVHOOHUOLJQHQGH" Ja Nej Hvis nej: Returnér straks skemaet

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Huskeliste. Problemfri opvarmning med træpiller. Gode oplysninger og råd om biobrændselsanlæg og træpillefyring 2006

Huskeliste. Problemfri opvarmning med træpiller. Gode oplysninger og råd om biobrændselsanlæg og træpillefyring 2006 Huskeliste unplugged.dk Det er fordelagtigt at købe træpiller i den kvalitet, som Dansk Energi Brancheforening anbefaler. leveres på paller eller med lastbil, der stiller krav til bl.a. tilkørselsforhold,

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas,

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Kedelanlægget installeres på Den Lille Maskinstation, der bygges en ny lade til

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Et kig ind i lager - og fyrrum

Et kig ind i lager - og fyrrum Pillelager og fyrrum Et kig ind i lager - og fyrrum Hvordan kommer mit varmesystem til at se ud? HDG sugesystem med HDG udmadersnegl Kedlens små dimensioner gør det muligt at opstille den selv på trange

Læs mere

Fjernvarmeværker. Der findes 7-9 danske leverandører af nøglefærdige flisfyrede fjernvarmeanlæg,

Fjernvarmeværker. Der findes 7-9 danske leverandører af nøglefærdige flisfyrede fjernvarmeanlæg, 8. Fjernvarmeværker Med fjernvarmeværker menes værker med selvstændig varmeproduktion, men uden elproduktion. Varmen leveres til et fjernvarmenet, hvor alle forbrugere, der bor indenfor nettets forsyningsområde,

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

FORGASNINGSKEDEL TIL BRÆNDE

FORGASNINGSKEDEL TIL BRÆNDE FORGASNINGSKEDEL TIL BRÆNDE Den bedste måde at fyre med brænde på... Forgasningsgenerator til brænde DOKOGEN Kompressorer ATMOS 1945 TRADITION OG SUCCES Tre generationer af familien Cankař ATMOS 79 år

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere

12. Blokvarmecentraler

12. Blokvarmecentraler 12. Blokvarmecentraler Ved blokvarmecentraler forstås træpilleanlæg, der kan forsyne en eller flere større bygninger med varme. Eksempler kunne være hoteller, kursuscentre, service- og industrivirksomheder,

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

Frichsvej 11 DK 8464 Galten www.alcon.nu. Alcon KSM-Multistoker 275. Alcon. Alcon KSM-Multistoker 175 Alcon KSM-Multistoker-Hybren

Frichsvej 11 DK 8464 Galten www.alcon.nu. Alcon KSM-Multistoker 275. Alcon. Alcon KSM-Multistoker 175 Alcon KSM-Multistoker-Hybren Alcon A/S Ingeniørfirma Frichsvej 11 DK 8464 Galten www.alcon.nu Tlf. 8666 2044 Fax. 8666 2954 alcon@post6.tele.dk Medlem af DS Industri Alcon KSM-Multistoker 275 Alcon KSM-Multistoker 325 Alcon KSM-Flisstoker

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y.

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. Måling af biogas NO x og CH 4 afgifter Per G. Kristensen pgk@dgc.dk Program I Biogas måling af mængde - Hvorfor vil vi måle energimængden? - Energimåling og gas - Gaskvalitet - Eksempler på måler systermer

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Fjernvarmeværker. varmt vand) samt ledningstabet i nettet.

Fjernvarmeværker. varmt vand) samt ledningstabet i nettet. 7. Fjernvarmeværker foto: biopress/torben skøtt Sabro Halmvarmeværk vest for Århus. Værket er bygget i 1991 og er på 3,2 MW. Til højre på billedet ses halmlageret. Til venstre ses kedelhus, kontrolrum,

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Scan-Line 10/20/30 20B/30B. Betjeningsvejledning. www.heta.dk

Scan-Line 10/20/30 20B/30B. Betjeningsvejledning. www.heta.dk Betjeningsvejledning Scan-Line 10/20/30 20B/30B www.heta.dk DK 1 Vi ønsker Dem tillykke med Deres nye brændeovn, og vi er overbevist om, at De vil få stor nytte og glæde af Deres investering. Særlig hvis

Læs mere

Modul 5: Biomassefyrede Varmeanlæg

Modul 5: Biomassefyrede Varmeanlæg Modul 5: Biomassefyrede Varmeanlæg \\dmwclus\dmw_docs\1186949\988033_den gode energirådgivning M5 Biobrændsler.doc 29-08-2007 Hvorfor, hvor og hvornår er biobrændsel relevant?...2 Anlægstyper...3 Økonomi...5

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

PANNEX BIO 18. Trinløs modulerende. VVS-Grossisten ApS - Industrivej 61 DK 7080 Børkop Tlf.: +45 7241 4141 Fax.: +45 7241 4199 www.vvs-grossisten.

PANNEX BIO 18. Trinløs modulerende. VVS-Grossisten ApS - Industrivej 61 DK 7080 Børkop Tlf.: +45 7241 4141 Fax.: +45 7241 4199 www.vvs-grossisten. PANNEX BIO 18 Trinløs modulerende VVS-Grossisten ApS - Industrivej 61 DK 7080 Børkop Tlf.: +45 7241 4141 Fax.: +45 7241 4199 www.vvs-grossisten.dk Tak fordi De valgte PANNEX BIO 18 pillebrænder fra VVS

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Energinet.dk miljøprojekt nr. 07/1882 Delrapport 1 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker med en installeret el-effekt under 25 MW

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilte

Læs mere

Gode Råd og vejledninger. Dobbeltvægget isoleret Sektionsskorstene

Gode Råd og vejledninger. Dobbeltvægget isoleret Sektionsskorstene Gode Råd og vejledninger Dobbeltvægget isoleret Sektionsskorstene Gode råd og vejledninger Generelt Det til enhver tid gældende Bygningsreglement skal respekteres nøje. Underlaget for dette afsnit er BR08,

Læs mere

Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.

Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn. [XXX] Anonymiseret Sendt pr. e-mail til [XXX] og [XXX] Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse

Læs mere

BREF-DAGEN. November 2013

BREF-DAGEN. November 2013 BREF-DAGEN November 2013 Burmeister & Wain Energy A/S Flemming Skovgaard Nielsen VP engineering Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegårdsvej 93A DK2820 Kgs. Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Energioptimering i svinestalde

Energioptimering i svinestalde Energioptimering i svinestalde Den mest vedvarende energi, er den der aldrig bliver brugt. Agerskov d. 28-02-2013 v. Energirådgiver Kurt Mortensen EnergiMidt A/S kmo@energimidt.dk 23 63 78 27 Disposition

Læs mere

Fremtidens stokeranlæg

Fremtidens stokeranlæg Fremtidens stokeranlæg Med Woody sætter Nordic Bio Energy nye standarder for træpillefyr. Her fik man idéen at skabe et produkt af højeste kvalitet i en prisklasse, hvor alle kan være med og resultatet

Læs mere

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk Debatoplæg Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk 1 INDHOLD INDLEDNING 2 HVAD GÅR PROJEKTET UD PÅ? 4 MILJØPÅVIRKNINGER 5 ÆNDRING AF PLANGRUNDLAGET 7 MYNDIGHEDSBEHANDLING 8 Vattenfall

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Scan Line 25 og 25 S. Betjeningsvejledning. www.heta.dk

Scan Line 25 og 25 S. Betjeningsvejledning. www.heta.dk Scan Line 25 og 25 S Betjeningsvejledning www.heta.dk DK 1 Vi ønsker Dem tillykke med Deres nye brændeovn, og vi er overbevist om, at De vil få stor nytte og glæde af Deres investering. Særlig hvis De

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Ko m bi ke dle r TRÆPILLER TRÆPILLER TRÆ FYRINGSOLIE

Ko m bi ke dle r TRÆPILLER TRÆPILLER TRÆ FYRINGSOLIE TRÆPILLER TRÆPILLER TRÆ FYRINGSOLIE Ko m bi ke dle r Randersvej/Drejøvej 14 9500 Hobro Tlf. 9852 1000 Fax 9852 3500 info@titanheating.dk www. titanheating.dk Træpillefyr D15P, D20P, D30P og D45P Er bygget

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

OURA SERIEN BETJENINGSVEJLEDNING

OURA SERIEN BETJENINGSVEJLEDNING OURA SERIEN BETJENINGSVEJLEDNING www.heta.dk DK 1 Vi ønsker Dem tillykke med Deres nye brændeovn, og vi er overbevist om, at De vil få stor nytte og glæde af Deres investering. Særlig hvis De følger nedenstående

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Betjeningsvejledning. Scan-Line 400 410/411 og 420. www.heta.dk

Betjeningsvejledning. Scan-Line 400 410/411 og 420. www.heta.dk Betjeningsvejledning Scan-Line 400 410/411 og 420 www.heta.dk DK 1 Vi ønsker Dem tillykke med Deres nye brændeovn, og vi er overbevist om, at De vil få stor nytte og glæde af Deres investering. Særlig

Læs mere

RTB. Woody. Stoker i særklasse

RTB. Woody. Stoker i særklasse RTB Woody Stoker i særklasse Woody RTB - eksklusivt træpillefyr Woody Ready To Burn er nyeste produktserie af træpillefyr fra den danske producent NBE Production som igennem 15 år har produceret og leveret

Læs mere

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler.

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler. Tillægsnotat Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk a.m.b.a. Vedr.: Beregning på 1 MW Biomassekedler Dato: 20. januar 2015 1 Indledning Forligskredsen bag energiaftalen 2012 har besluttet, at de 50 dyreste kraftvarmeværker

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere