gladsaxe.dk Sundhedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "gladsaxe.dk Sundhedspolitik"

Transkript

1 gladsaxe.dk Sundhedspolitik

2 Indhold Forord... 3 Sundhed er andet og mere end livsstil... 4 Principper: Måden vi arbejder med sundhed på... 5 Målsætninger: Det vi satser på ) Sundere valg i hverdagen ) Sunde rammer om et godt Gladsaxeliv ) Sundere ungdomsliv ) Bedre mental sundhed og trivsel ) Bedre sygdomsforebyggelse og indsats over for syge borgere... 8 Eksempler: Sådan vil vi arbejde med målsætningerne Indikatorer: Det vi måler på Hvor kommer indikatorerne fra

3 Forord Flere borgere skal leve sundere! Det er en målsætning i vores kommunestrategi. Med denne sundhedspolitik sætter vi en klar ramme for, hvordan vi vil arbejde med at videreudvikle det nære sundhedsvæsen. Politikken er derfor et vigtigt redskab til at realisere kommunestrategiens målsætning om, at flere borgere skal leve sundere. En sund og aktiv hverdag giver et liv med mindre sygdom, større trivsel og flere gode leveår. Og sundhed har betydning for børns evne til at lære nyt, unges mulighed for at få en uddannelse og et efterfølgende job og for ældres behov for hjælp og pleje. Sundhed handler om at hjælpe dem, som har en kronisk sygdom. Kort sagt: Sundhed er vigtig for vores livskvalitet. Derfor skal alle i Gladsaxe have gode muligheder for at leve et sundt liv og det skal vi som kommune hjælpe til med. Netop fordi sundhed spiller en rolle på mange områder, skal vi tænke sundhed med som en naturlig del af måden, vi arbejder på i alt lige fra dagtilbud og skoler, til botilbud og seniorcentre. Vi skal tænke sundhed med, når vi udvikler en levende by, der i endnu højere grad inviterer til leg og bevægelse og vi skal medvirke til at gøre det lettere for borgerne at træffe sundere valg i hverdagen. Sundhed skal være for alle, men sundhed er i dag meget ulige fordelt. Det vil vi ændre på. Med denne sundhedspolitik sætter vi derfor særligt fokus på at forbedre sundheden for de borgere, der har størst behov for hjælp til at leve sundere. Gladsaxe Kommune er allerede nået langt i opbygningen af det nære sundhedsvæsen. Den udvikling skal vi fortsætte. Med denne sundhedspolitik har vi skabt et godt grundlag for at styrke vores samlede indsats for, at flere borgere kan leve sundere og få bedre livskvalitet. Venlig hilsen Karin Søjberg Holst Borgmester 3

4 Sundhed er andet og mere end livsstil Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik er en politik for hele det nære sundhedsvæsen. Det betyder, at politikken både handler om generel sundhedsfremme og forebyggelse til raske borgere, tidlig opsporing og ændring af livsstil blandt borgere i risiko for at udvikle en sygdom og indsatsen over for fysisk såvel som psykisk syge borgere. Sundhedspolitikken sætter rammerne omkring kommunens arbejde på sundhedsområdet i perioden og bidrager dermed til at realisere visionen for Gladsaxe Kommune, som den er formuleret i kommunestrategien: Gladsaxe Kommune skal medvirke til, at kommunens borgere nu og i fremtiden kan leve et selvstændigt, aktivt sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til gavn for samfundet. Det forudsætter et lokalsamfund, som er i balance både socialt og miljømæssigt. Og det forudsætter en velfungerende kommune i økonomisk balance. Sundhedspolitikken har tre niveauer, som her præsenteres kort Principperne beskriver måden, vi arbejder med sundhed på uanset om der er tale om sundhedsfremme, forebyggelse, tidlig opsporing eller håndtering af sygdom og rehabilitering. Principperne sætter fokus på, at sundhed er en tværgående opgave, og derfor løfter vi i flok på tværs af hele kommunen, og på at sundhed skal være en naturlig og integreret del af kommunens tilbud og virke. For det andet arbejder vi på at mindske ulighed i sundhed, fordi borgerne har meget forskellige forudsætninger for at tage ansvar for egen sundhed, og det stiller krav til kommunens evne til at få alle med. For det tredje sikrer vi, at måden, vi arbejder med sundhed på, er systematisk og vidensbaseret. Målsætningerne viser hvilke satsningsområder, vi har særligt fokus på i perioden : Vi skaber gode rammer om et godt og aktivt Gladsaxeliv og gør det nemmere og mere attraktivt for borgerne at tage ansvar for egen sundhed ved at træffe sundere valg i hverdagen. Vi har fokus på mental sundhed og trivsel. Vi styrker forebyggelse af sygdom og indsatsen over for fysisk såvel som psykisk syge borgere. Og endelig arbejder vi målrettet på at skabe et sundere ungdomsliv. Når vi i perioden igangsætter nye indsatser på sundhedsområdet, skal det især være med udgangspunkt i målsætningerne. For hver målsætning rummer politikken eksempler på, hvordan vi allerede arbejder med målsætningerne. Det er eksempler på indsatser, der enten er etableret eller er planlagt. Indikatorerne rummer målepunkter inden for hver målsætning og sætter dermed ambitionsniveauet på udvalgte områder. 4

5 Principper: Måden vi arbejder med sundhed på Sundhedspolitikken indeholder tre principper, som danner grundlag for den måde, vi arbejder med sundhedsområdet på uanset om der er tale om forebyggelse, sundhedsfremme eller indsatser målrettet fysisk eller psykisk syge borgere. Og uanset hvilke målsætninger vi arbejder med. Principperne er således grundlaget for måden, vi arbejder med sundhed på: Sundhed er et fælles ansvar vi løfter i flok Rigtigt mange borgere er i kontakt med kommunen på mange forskellige måder og på mange forskellige arenaer: Fra dagtilbud og skoler til biblioteker og fritidsaktiviteter. Fra borgere, der færdes på legepladser, cykelstier og i grønne områder til borgere, der modtager hjemmepleje eller bor på kommunale institutioner. Hvis vi løfter i flok, kan kommunen derved gøre en stor forskel på sundhedsområdet. Derfor tænker vi sundhed ind i kommunens mange og forskelligartede kontakter med borgerne. Medarbejdere på mange områder spiller en rolle i forhold til borgernes sundhed. Enten direkte via kontakten til borgerne eller indirekte via eksempelvis kommunens indflydelse på de fysiske rammer, som borgerne færdes i. Ved at tænke sundhed mere systematisk ind i kommunens mange direkte og indirekte borgerkontakter, gør vi det lettere og mere attraktivt for borgerne at leve sundere og tage ansvar for egen sundhed. Sundhed er for alle borgere vi vil uligheden i sundhed til livs Social ulighed i sundhed er et stort og voksende problem i Danmark, som kræver, at alle tænker nyt og anderledes også kommunerne. Borgernes forudsætninger og muligheder for at leve sundt er meget forskellige. Det samme er deres forudsætninger og muligheder for at modtage tilbud om sundhedsfremme og forebyggelse. At mindske uligheden kræver derfor målrettede indsatser, der er bedre tilpasset de borgergrupper, som har mange udfordringer og hvor sundhed ofte kun er én af dem. Mere lighed i sundhed kræver således en klar prioritering af de svageste borgeres sundhed alle de steder, hvor borgerne møder kommunen. På alle områder har vi derfor fokus på at mindske ulighed i sundhed. Mere af det der virker vi arbejder vidensbaseret Der skabes hele tiden mere viden på sundheds og forebyggelsesområdet. For at få mest sundhed og kvalitet for pengene sikrer vi, at vi arbejder systematisk og vidensbaseret. Det gælder både i vores prioritering af de sundhedsudfordringer, kommunen har fokus på, og i valget og designet af indsatser såvel som i vores metoder til at nå de rette borgere. 5

6 Målsætninger: Det vi satser på Sundhedspolitikken har fem målsætninger, som viser hvilke områder, vi har særligt fokus på i perioden Det er områder, som indeholder store sundhedsmæssige udfordringer, og som dækker over både sundhedsfremme og forebyggelse blandt raske borgere, borgere i risiko for at udvikle en sygdom og borgere, som allerede er syge. Når vi i perioden igangsætter nye indsatser på sundhedsområdet, skal det især være med udgangspunkt i målsætningerne. 1) Sundere valg i hverdagen Sunde valg i hverdagen giver et liv med mindre sygdom og mere overskud til at leve et selvstændigt og aktivt liv. En sund og aktiv hverdag har betydning for alt lige fra børn og unges indlæring til risikoen for at udvikle kroniske sygdomme som voksen. Det har betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet og for hvor meget hjælp og pleje, ældre har behov for. Vores indsatser er derfor målrettet mange grupper og foregå mange forskellige steder i kommunen. Vi understøtter borgerne i at tage ansvar for egen sundhed ved at skabe gode fysiske rammer og stille tilbud til rådighed, der effektivt fremmer en sundere livsstil og som virker over for borgere med meget forskellige forudsætninger og ressourcer. Det skal eksempelvis være let for alle at spise sundt og være fysisk aktive både i form af for eksempel at dyrke idræt i og uden for foreninger eller at cykle til skole. Og det skal være let at få hjælp til at holde op med at ryge eller nedbringe ens alkoholforbrug. Det er nogle af de områder, hvor det er vigtigt, at vi træffer sundere valg i hverdagen. Kommunens opgave er ikke kun at stille sundhedstilbud i relation til forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering til rådighed for borgerne. Vores opgave er også at medvirke til at gøre det sunde valg til det lette og det attraktive valg i hverdagen for alle borgere. 2) Sunde rammer om et godt Gladsaxeliv Daglig fysisk aktivitet har stor betydning for vores sundhed og kan forebygge mange sygdomme blandt andet hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og flere former for kræft. Samtidig har fysisk aktivitet stor betydning for vores trivsel og muligheder for at leve et godt og aktivt liv. 6

7 Byens rum og indretning har stor betydning for, hvordan vi bevæger os og bruger byen, og for hvordan vi bruger vores fritid. Let adgang og kort afstand til parker, grønne områder, gode legepladser, gang og løbestier gør det både lettere og mere attraktivt at være fysisk aktiv på mange forskellige måder. Vi indretter og udvikler derfor byen, så den inviterer til både leg og bevægelse, udeliv og motion, cykel pendling og samvær. Det gælder både for bebyggede områder og for naturen. Vi tænker sundhed og tilgængelighed for alle borgere ind i den fysiske planlægning i Gladsaxe. Og gør det let og attraktivt at benytte kommunens mange gode faciliteter, så flere borgere benytter sig af de muligheder, der er. 3) Sundere ungdomsliv Usunde vaner i relation til rygning, alkohol og euforiserende stoffer er særlig udbredt blandt unge. Samtidig er de usunde vaner, der grundlægges tidligere i livet, mere skadelige, fordi kroppen ikke er fuldt udviklet. Men når de unge forlader folkeskolen, er de én af de borgergrupper, som er mindst i kontakt med kommunen. Langt de fleste unge fortsætter på ungdomsuddannelser, som ikke er kommunale og ofte uden for kommunegrænsen. Vi har derfor fokus på unge som målgruppe for kommunens forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Tobak, alkohol og euforiserende stoffer er risikofaktorer, som især præger ungdomskulturen og det er i ungdomsårene, at de fleste har deres debut med disse. Eksempelvis har næsten alle, der prøver at tage stoffer, deres debut inden de fylder 20 år. Og langt de fleste, som ryger, er begyndt at ryge i teenageårene. Derudover er danske unge de unge i EU og norden, der drikker mest. Indsatsen målrettet de unge fokuserer derfor særligt på tobak, alkohol og euforiserende stoffer. Disse områder hænger samtidigt også sammen. Forskning viser, at det ofte er de unge, som er dagligrygere, og som har et stort alkoholforbrug, der ryger hash. Og unge med tidlig alkoholdebut og et stort forbrug af alkohol har større risiko for at eksperimentere med stoffer. At forbedre de unges sundhed handler også om at sikre, at de unge får en uddannelse. Fordi uddannelse både er afgørende for, hvordan de unge klarer sig senere i livet og for hvordan deres sundhed bliver. Omvendt kan de unges sundhedsvaner også have stor betydning for, om de gennemfører en uddannelse, og for hvor godt de klarer sig. Eksempelvis kan frafald og manglende uddannelse skyldes deres for 7

8 brug af alkohol og euforiserende stoffer. Indsatsen målrettet de unge har derfor også fokus på, at unge får en uddannelse og på samspillet mellem sundhed og uddannelse. 4) Bedre mental sundhed og trivsel Mental sundhed handler om at trives, om at kunne udfolde sine evner og håndtere dagligdagens udfordringer og stress og indgå i sociale fællesskaber. Mental sundhed og trivsel har betydning for den enkeltes livskvalitet og for risikoen for at udvikle sygdom. God mental sundhed kan bidrage til at forebygge en række psykiske sygdomme som depression og angst. Omvendt kan langvarig dårlig mental sundhed være en risikofaktor for fysiske sygdomme. Eksempelvis er langvarig ensomhed en risikofaktor for hjertekarsygdomme. Og mentale helbredsproblemer som eksempelvis stress og angst er hyppige årsager til en svag arbejdsmarkedstilknytning med langtidssygemeldinger og førtidspensioner. Mental sundhed og trivsel er derfor vigtige på tværs af kommunens mange indsatser til borgerne. Børn og unges trivsel er fundamentet for deres udvikling og læring. Og god trivsel fremmer børn og unges lyst til at indgå i sociale relationer. Samtidig grundlægges mental sundhed i voksenlivet i de tidlige år. Derfor har vi fokus på at fremme børn og unges trivsel. Familie og venner har stor betydning for livskvaliteten hele livet igennem. Men med tiden bliver mange ældre alene, og en del føler sig ensomme. Derfor har vi fokus på at forebygge ensomhed blandt ældre borgere. God fysisk sundhed har også betydning for mental sundhed og trivsel. Derfor vil mange af de indsatser, der er nævnt under de andre målsætninger, også være med til at fremme borgernes mentale sundhed og trivsel. 5) Bedre sygdomsforebyggelse og indsats over for syge borgere Gladsaxeborgerne skal leve længere og samtidig have flere gode leveår med og uden sygdom. Det gælder både fysisk og psykisk sygdom. Borgere, som har en sygdom, skal kunne leve et så godt aktivt liv som muligt. Vi styrker derfor den rehabiliterende indsats for borgere med fysisk eller psykisk sygdom og indsatsen for at opspore borgere, der enten har fået eller er i risiko for at udvikle en sygdom. Samtidig arbejder vi målrettet med at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser. 8

9 Pårørende til borgere med fysisk eller psykisk sygdom er ofte en vigtig støtte i et sygdomsforløb. Vi inddrager derfor pårørende som en ressource i det omfang borgeren og pårørende magter og ønsker det. Borgere med psykisk sygdom har generelt en usundere livsstil end den øvrige befolkning. Samtidig kan det være sværere at opspore somatiske sygdomme hos denne borgergruppe. Både fordi de ikke søger læge i samme omfang, men også fordi symptomerne kan blive overset på grund af den psykiske sygdom. Vi har derfor fokus på forebyggelse, sundhedsfremme, tidlig opsporing og på at understøtte håndteringen af fysisk sygdom blandt borgere med psykisk sygdom. 9

10 Eksempler: Sådan vil vi arbejde med målsætningerne I dette afsnit viser vi enkelte eksempler på, hvordan vi vil arbejde med hver målsætning. Det er eksempler på initiativer, som er vedtaget nogle af dem er allerede iværksat, mens andre vil blive det i perioden Eksemplerne rummer ikke en udtømmende liste over alle initiativer de næste fire år. Men de giver et indblik i, hvad vi blandt andet vil gøre for at nå målsætningerne. Eksempler: Sådan vil vi arbejde med sundere valg i hverdagen Vi foretager en trinvis implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, som indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger til kommunernes forebyggelsesarbejde. Forebyggelsespakkerne omhandler alkohol, tobak, fysisk aktivitet, overvægt, mad og måltider, mental sundhed, stoffer, hygiejne, indeklima i skoler, seksuel sundhed og solbeskyttelse. Vi vil iværksætte en styrket indsats på tobaksområdet, da rygere i gennemsnit dør 5 10 år tidligere og har flere tabte gode leveår end aldrig rygere. Det indebærer blandt andet et styrket samarbejde med ungdomsuddannelserne i kommunen om rygestop og forebyggelse af rygestart blandt unge, tilbud om rygestop i udsatte boligområder og et særligt fokus på at rekruttere storrygere til kommunens rygestopkurser. Samtidig vil vi bruge såvel kampagner, som hele den kommunale organisation til mere systematisk at øge borgernes kendskab til kommunens tilbud om rygestop for alle. Vi tilbyder anonym alkoholrådgivning til borgere og pårørende til borgere, som har et alkoholproblem. Et alkoholproblem kan både være et misbrug, men også at man til daglig drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Også her bruger vi både kampagner og hele den kommunale organisation til mere systematisk at øge borgernes kendskab til kommunens tilbud. Dagtilbud, skoler og Klub Gladsaxe arbejder med at udvikle og fastholde børn og unges sunde spise og bevægelsesvaner. Eksempelvis tilbyder dagtilbud 0 6 år sund mad til alle børn og har fokus på at fremme børnenes lyst til at spise sundt og varieret og prøve ny og anderledes mad. Skolerne har fokus på at videreføre den madkultur og den sunde mad, som børnene får tilbudt i dagtilbud. Vi forbedrer ledige borgeres sundhed som led i beskæftigelsesindsatsen blandt andet ved at tilbyde ledige borgere, som har andre problemer end ledighed, sundhedsrelaterede tilbud som for eksempel motions og kostvejledning, træning i varmtvandsbassin og fitnessmaskiner, misbrugsbehandling og samtale med en psykoterapeut. Vi støtter ældre borgere i at leve et sundt og aktivt liv blandt andet ved at lægge vægt på, at ældre borgere tilbydes sund mad og ved at have et bredt udvalg af idrætsaktiviteter målrettet ældre borgere. Vi har eksempelvis en ernæringskonsulent i hjemmeplejen, som arbejder med kost for småt spisende, og vi har idrætsaktiviteter såsom styrketræning, seniordans og motionsgymnastik for borgere, som bruger hjælpemidler som eksempelvis rollator. Eksempler: Sådan vil vi arbejde med sunde rammer om et godt Gladsaxeliv Vi vil skabe attraktive byrum, som inviterer til leg, bevægelse og samvær. Et eksempel er Søborg Torv, hvor der er opstillet en mobil boldbane. 10

11 Vi tænker leg, bevægelse og tryghed ind i kommunens planer for udvikling af Gladsaxes områder. Et eksempel er helhedsplan for Bagsværd Bypark, hvor der blandt andet er fokus på at fremme den selvorganiserede idræt. Et andet eksempel er helhedsplan for Gladsaxe Ringby, hvor der er fokus på at lave stiforbindelser, der gør det let og sikkert at færdes til og fra stadion, nye løbestier og let adgang til idrætsfaciliteter. Vi skaber bedre forhold for cyklister blandt andet ved at tænke gode cykelforhold ind i kommunens planer for udvikling af Gladsaxes områder og trafikplaner og ved at have et større cykelby projekt i perioden , hvor der blandt andet bliver etableret cykelstier på vigtige skoleveje. Vi øger brugen af kommunens grønne områder til leg og bevægelse blandt andet ved at videreudvikle aktiviteter til børn og unge ved Bagsværdfortet til brug for kommunens dagtilbud og skoler. Vi gør ubrugte arealer til aktivitetsområder. Et eksempel er området ved Gladsaxe Sportscenter, hvor der laves et anlæg med lave damme og kanaler til opsamling af regnvand, som samtidig kan kombineres med aktiviteter til leg og bevægelse, når der ikke er vand i. Vi sikrer let adgang til udendørsarealer omkring skoler, børnehuse og idrætsanlæg med mere, så de er tilgængelige for alle borgere uden for åbningstiderne. Vi har fokus på at gøre det let for borgerne at transportere sig til aktiviteter i kommunen. Vi har derfor eksempelvis afsat midler til forbedring af busdriften. Eksempler: Sådan vil vi arbejde med sundere ungdomsliv Vi har fokus på at skabe et sammenhængende, bæredygtigt og attraktivt ungemiljø, som skaber livsduelige unge, og som særligt understøtter de sårbare unge, så de kan mestre et hverdagsliv med uddannelse, arbejde, familie og venner med videre. Vi vil blandt andet udarbejde en ungestrategi, som skal udgøre den overordnede ramme for udviklingen af hele ungeområdet i kommunen. Vi vil styrke samarbejdet med ungdomsuddannelserne i kommunen om de unges sundhed og trivsel. Kommunen vil eksempelvis arbejde på at få rusmiddelbehandlingen ud på ungdomsuddannelsesinstitutionerne, så behandlingen af de få unge, som har et misbrug, foregår på uddannelsesinstitutionen og i løbet af skoledagen. På den måde er der større sandsynlighed for, at den unge med et misbrug gennemfører både behandlingen og uddannelsen. Et andet eksempel er, at kommunen vil igangsætte en kampagne på uddannelsesinstitutioner, som skal gøre det lettere og mere attraktivt for de unge at bruge kommunens rygestopkurser og anonyme stof og alkoholrådgivning. Vi har en systematisk opsporende indsats for at finde unge med udfordringer, der gør dem frafaldstruede i forhold til uddannelse, som eksempelvis psykiske problemer eller misbrug. Indsatsen skal sikre, at de så tidligt som muligt kan få den rigtige hjælp. Det kan for eksempel være hjælp til at bryde isolation og skabe netværk og til at gennemføre en uddannelse og fungere i egen bolig. Indsatsen integreres i kommunens Ungeenhed, som hjælper udsatte unge til uddannelse og beskæftigelse. 11

12 Vi tilbyder et alternativt behandlingstilbud til unge med eller i risiko for et misbrug, hvor internettet og de sociale medier bruges til at opspore og nå de unge. Online kommunikation giver blandt andet mulighed for en fri og åben dialog på den unges præmisser. Det er derfor muligt at nå unge, som ellers ikke ville have søgt hjælp til deres brug af rusmidler. Vi har blandt andet oprettet en hjemmeside, hvor de unge kan finde information om rusmidler, misbrug, behandlingstilbud samt komme i dialog med medarbejdere fra kommunens rusmiddelcenter. Vi tilbyder en forebyggende indsats til unge i familier med et misbrug for at begrænse de negative konsekvenser, det kan have at vokse op i en familie med misbrugsproblemer. Unge fra misbrugsfamilier har eksempelvis en stor risiko for senere i livet at udvikle depression, angst og selv blive afhængig af rusmidler. Eksempler: Sådan vil vi arbejde med bedre mental sundhed og trivsel Vi fremmer børns selvværd, sociale kompetencer, indlæring og koncentrationsevne ved at lade positive oplevelser med bevægelse, gode måltider og sund mad være en naturlig del af dagligdagen i dagtilbud og ved at integrere motion og bevægelse i alle elevers skoledag gennemsnitligt 45 minutter dagligt, som beskrevet i den nye folkeskolereform. Vi har tilbud, der fremmer mental sundhed i kommunens forebyggelsescenter. Et eksempel er kurset Lær at tackle angst og depression og støttegrupper for borgere, som er i sorg eller krise. Vi arbejder målrettet med mental sundhed som led i beskæftigelsesindsatsen blandt andet ved fortsat at have fokus på psykiske problemer hos borgere, som har andre problemer end ledighed. Disse borgere tilbydes mestringsforløb med det formål at styrke deres mentale sundhed, helbred, trivsel og selvværd. Vi har fokus på oversete problemer og grupper. Et eksempel på en sådan gruppe er de stille piger mellem 10 og 15 år med begyndende tegn på social isolation og mistrivsel. De tilbydes hjælp tidligt for at bryde med en begyndende ensomhed og støttes i at skabe sunde relationer til andre. Vi har tilbud, som bidrager til, at ældre borgere bevarer et godt mentalt og fysisk funktionsniveau så længe som muligt. Eksempelvis tilbydes ældre borgere kurser, én dagsture og udenlandsrejser, som har fokus på sundhed, socialt samvær og trivsel. Et andet eksempel er vores dagtilbud til borgere med demens, hvor der er mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter i samvær med andre. Demensramte par har også mulighed for at deltage i hverdagsaktiviteter, som kan være svære at opretholde, når den ene part er dement. Vi har fokus på ældre borgers trivsel og tryghed. Det gør vi eksempelvis ved at sikre, at ældre borgere, som modtager hjemmehjælp, får besøg af få faste hjælpere. Det skaber en større tryghed hos borgerne, at de og hjælperne kender hinanden. Samtidig har vi vedtaget en kontaktpersonsordning for de borgere, som får mange besøg af hjemmeplejen, som blandt andet skal være med til at sikre en god dialog mellem borgeren og hjemmeplejen. 12

13 Eksempler: Sådan vil vi arbejde med bedre sygdomsforebyggelse og indsats over for syge borgere Vi arbejder på at mindske antallet af forebyggelige indlæggelser. På det somatiske område gøres det blandt andet ved systematisk at tilbyde opfølgende hjemmebesøg efter hospitalsindlæggelse i tæt samarbejde med almen praksis. Et andet eksempel er implementering af systematisk fald og ernæringsscreening i hjemmeplejen for at forebygge fald hos ældre borgere. På det psykiatriske område forebygges indlæggelser blandt andet ved vores nye akuttilbud, som er for borgere, der bor i egen bolig, og som for eksempel har en psykiatrisk diagnose, er psykisk sårbare, eller som er kommet i en akut krise. Målet er at forebygge, at krisen udvikler sig til en langvarig og fastlåst situation, som ender med indlæggelse på psykiatrisk skadestue eller behov for et botilbud i socialpsykiatrien. Vi vil styrke sundhedsfremme og tidlig opsporing og håndtering af livsstilssygdomme på psykiatri og handicapområdet; herunder have øget fokus på, at borgere i botilbud og opgangsfællesskaber får den rigtige medicinering. Vi har en patient og pårørendevejleder, som rådgiver og støtter borgere med kritisk sygdom og deres pårørende; herunder sikrer, at de har kendskab til relevante tilbud i og uden for kommunen. Vejlederen er samtidig kommunens indgang for fagpersoner (praktiserende læger, hjemmesygeplejen, sundhedsplejen og så videre), der søger viden, råd eller sparring omkring tilbud til patienter og deres pårørende. Vi styrker sammenhængen mellem indsatsen på misbrugsområdet og det psykiatriske område. Det gør vi blandt andet ved fortsat systematisk at screene og udrede borgere med misbrug for mulige psykiske lidelser. Målet er at sikre, at borgere, der både har et misbrug og en psykisk lidelse, kommer i behandling for begge dele samtidigt i stedet for først at igangsætte den psykiatriske behandling, når borgeren er stoffri. Vi har en øget indsats for at identificere sundhedsrelaterede problemstillinger hos ledige borgere, som har andre problemer end ledighed, blandt andet ved at alle borgersager i jobcentret systematisk drøftes i et tværfagligt forum, hvor medarbejdere fra kommunens forebyggelsescenter og rusmiddelcenter deltager. Vi vil styrke samarbejdet og kompetenceudviklingen omkring borgere med kroniske sygdomme. Eksempelvis kan de medarbejdere, som møder borgerne i hverdagen, undervises i diabetes, KOL og hjertekarsygdomme. På den måde kan de ydelser, som borgerne modtager, i højere grad tilrettelægges under hensyntagen til borgerens sygdom. Samtidig kan medarbejderne være med til at sikre systematisk og tidlig opsporing af kroniske sygdomme hos de borgere, som endnu ikke er diagnosticeret. Vi indgår i tværkommunale samarbejder omkring udvikling af sundhedsrelaterede indsatser til borgerne. Et eksempel er, at vi samarbejder med fem omkringliggende kommuner om at tilbyde kræftramte borgere rehabiliteringsforløb af højere kvalitet, end hvad én kommune kan alene. Et tværkommunalt kræftsamarbejde giver eksempelvis mulighed for at oprette flere rehabiliteringstilbud samt målrette tilbud efter eksempelvis køn og alder. 13

14 Indikatorer: Det vi måler på For hver af de fem målsætninger er der udarbejdet indikatorer, som fokuserer på udvalgte udfordringer. De enkelte indikatorer er valgt, så de viser væsentlige udviklingstendenser inden for hvert af de fem satsningsområder. Indikatorerne er primært taget fra kommunestrategien og de nationale mål, som er opstillet i Regeringens Sundere liv for alle nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år. Sundere valg i hverdagen Udfordringen 16 % af borgerne (16 år+) ryger dagligt 25 % af eleverne i 9. klasse er ikke normalvægtige 9 % af borgerne (16 år+) har et storforbrug af alkohol (mere end 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd) Sunde rammer om et godt Gladsaxeliv Udfordringen Kun 30 % af borgerne (16 år+) er moderat til hårdt fysisk aktive i fritiden Borgerne skal i højere grad bruge cyklen som transportmiddel Sundere ungdomsliv Udfordringen 38 % af 9. klasseeleverne har været fulde før de fylder 15 år 5,3 % af de unge (16 34 årige) har røget hash eller taget andre euforiserende stoffer inden for den seneste måned Bedre mental sundhed og trivsel Udfordringen 13 % af borgerne (16 år+) har et oplevet dårligt mentalt helbred Trivslen i folkeskolen skal stige (Indikatoren er fra kommunestrategien og er endnu ikke fastlagt. Afventer udmelding fra Undervisningsministeriet) Styrket sygdomsforebyggelse og indsats over for syge borgere Udfordringen 14 % af borgerne (16 år+) har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred 7,2 % af indlæggelserne for borgere over 65 år er forebyggelige indlæggelser 4 årige mål Andelen af borgere (16 år+), der ryger dagligt, skal falde til 10 % Andelen af elever i 9. klasse, som ikke er normalvægtig, skal falde til 21 % Andelen af borgere (16 år+), der har et storforbrug af alkohol (mere end 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd), skal falde til 6 % 4 årige mål Andel af borgere (16 år+), der er moderat til hårdt fysisk aktive i fritiden, skal stige til 32,0 % Andelen af cykelture, som borgerne foretager sig, skal øges med 12 % 4 årige mål Andelen af 9. klasse elever, der har været fulde før de fylder 15 år, skal falde til 33 % Andelen af unge (16 34 årige), som har røget hash eller taget andre euforiserende stoffer inden for den seneste måned, skal falde til 4,8 % 4 årige mål Andelen af borgere (16 år+), der har et oplevet dårligt mentalt helbred, skal falde til 9 % Trivslen i folkeskolen skal stige (Indikatoren er fra kommunestrategien og er endnu ikke fastlagt. Afventer udmelding fra Undervisningsministeriet) 4 årige mål Andelen af borgere (16 år+), der har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, skal falde til 12 % Andelen af forebyggelige indlæggelser for borgere over 65 år skal falde til 7,1 % 14

15 Hvor kommer indikatorerne fra Indikatorer fra Gladsaxe Kommunes Kommunestrategi Andelen af borgere (16 år+), der ryger dagligt, skal falde : Indikatoren er også et mål i regeringens udspil. Vi måler på indikatoren via den regionale sundhedsprofil. Vi vil bruge tal fra 2013 og Andelen af elever i 9. klasse, som ikke er normalvægtig, skal falde : Indikatoren er også et mål i regeringens udspil. Vi måler på indikatoren via Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil for 9. klasse. Vi vil bruge tal fra skoleårene 2013/2014 og 2017/2018. Andelen af cykelture, som borgerne foretager sig, skal øges : Vi måler på indikatoren via DTU s Transportvaneundersøgelse. Stigningen i andel cykelture på 12 % er over en 4 årig periode. Udgangspunktet for andel cykelture er gennemsnittet af andel cykelture i perioden Andelen af 9. klasse elever, der har været fulde før de fylder 15 år, skal falde : Indikatoren er også et mål i regeringens udspil. Vi måler på indikatoren via Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil for 9. klasse. Vi vil bruge tal fra skoleårene 2013/2014 og 2017/2018. Andelen af borgere (16 år+), der har et oplevet dårligt mentalt helbred, skal falde : Vi måler på indikatoren via den regionale sundhedsprofil. Vi vil bruge tal fra 2013 og Trivslen i folkeskolen skal stige : Indikatoren er fra kommunestrategien og er endnu ikke fastlagt. Afventer udmelding fra Undervisningsministeriet. Andelen af forebyggelige indlæggelser for borgere over 65 år skal falde : Vi måler på indikatoren via E sundhed. Vi vil bruge tal fra 2013 og Indikatorer fra Sundere liv for alle nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år Andelen af borgere (16 år+), der har et storforbrug af alkohol, skal falde : Vi måler på indikatoren via den regionale sundhedsprofil. Vi vil bruge tal fra 2013 og Andel af borgere (16 år+), der er moderat til hårdt fysisk aktive i fritiden, skal stige : Vi måler på indikatoren via den nationale sundhedsprofil 1. Vi vil bruge tal fra 2013 og Andre indikatorer Andelen af borgere (16 år+), der har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, skal falde : Vi måler på indikatoren via den regionale sundhedsprofil. Vi vil bruge tal fra 2013 og Andelen af unge (16 34 årige), som har brugt hash eller andre euforiserende stoffer inden for den seneste måned, skal falde : Vi måler på indikatoren via den regionale sundhedsprofil, som måler på aldersgruppen år. Vi vil bruge tal fra 2013 og Måles ikke via den regionale sundhedsprofil, da den regionale sundhedsprofil ikke indeholder dette mål. 15

16 Gladsaxe Kommune Sundhed og Frivillighed Rådhus Allé Søborg Telefon: Mail: Layout forside: Mette Edlers April 2015

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Sundheden skal frem i Holbæk Kommune Sundhed er med til at skabe livskvalitet. Når du er sund og rask, kan du bedre leve dit liv fuldt ud. Du kan

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Sunde børn lærer bedre

Sunde børn lærer bedre Sunde børn lærer bedre Hvordan sundhed kan bidrage til, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan Øget samarbejde for at fremme elevernes læring, sundhed og trivsel Marts 2015 2 Sunde børn lærer

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har vi det i Kolding

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 Forord Kommunerne står overfor stadig større udfordringer med at sikre borgerne velfærdsydelser inden for de givne rammer. I Fredensborg Kommune har vi

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 November 2014 Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet, og have lige muligheder for et godt og

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2015-2018. www.skive.dk

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2015-2018. www.skive.dk Sundhedspolitik Skive Kommune 2015-2018 www.skive.dk Indholdsfortegnelse: 1. Forord... 3 2. Vision og målsætninger for Sundhedspolitikken... 4 3. Indsatsområder: a. Mad, måltider og overvægt... 6 b. Fysisk

Læs mere

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 -- et KRAMM til sundheden Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 Marts 2012 Sundhedspolitikken... skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det Gode Liv understøtter

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Oplæg v/ Lene Sillasen SUFO s årskursus 8. marts 2010 8. marts 2010 1 1. Aktuelle brændpunkter i forebyggelsesdebatten 2. Det Nationale Forebyggelsesråd 3.

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet R A P P O R T Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet SUNDHEDSCENTER VEST MAJ 2013 S t r a t e g i f o r s u n d h e d s f r e m m e o g f o r e b y g g e l s e S i d e 2 I N D H O L D S F

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser 2015 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation Sundhedscenter

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere