gladsaxe.dk Sundhedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "gladsaxe.dk Sundhedspolitik"

Transkript

1 gladsaxe.dk Sundhedspolitik

2 Indhold Forord... 3 Sundhed er andet og mere end livsstil... 4 Principper: Måden vi arbejder med sundhed på... 5 Målsætninger: Det vi satser på ) Sundere valg i hverdagen ) Sunde rammer om et godt Gladsaxeliv ) Sundere ungdomsliv ) Bedre mental sundhed og trivsel ) Bedre sygdomsforebyggelse og indsats over for syge borgere... 8 Eksempler: Sådan vil vi arbejde med målsætningerne Indikatorer: Det vi måler på Hvor kommer indikatorerne fra

3 Forord Flere borgere skal leve sundere! Det er en målsætning i vores kommunestrategi. Med denne sundhedspolitik sætter vi en klar ramme for, hvordan vi vil arbejde med at videreudvikle det nære sundhedsvæsen. Politikken er derfor et vigtigt redskab til at realisere kommunestrategiens målsætning om, at flere borgere skal leve sundere. En sund og aktiv hverdag giver et liv med mindre sygdom, større trivsel og flere gode leveår. Og sundhed har betydning for børns evne til at lære nyt, unges mulighed for at få en uddannelse og et efterfølgende job og for ældres behov for hjælp og pleje. Sundhed handler om at hjælpe dem, som har en kronisk sygdom. Kort sagt: Sundhed er vigtig for vores livskvalitet. Derfor skal alle i Gladsaxe have gode muligheder for at leve et sundt liv og det skal vi som kommune hjælpe til med. Netop fordi sundhed spiller en rolle på mange områder, skal vi tænke sundhed med som en naturlig del af måden, vi arbejder på i alt lige fra dagtilbud og skoler, til botilbud og seniorcentre. Vi skal tænke sundhed med, når vi udvikler en levende by, der i endnu højere grad inviterer til leg og bevægelse og vi skal medvirke til at gøre det lettere for borgerne at træffe sundere valg i hverdagen. Sundhed skal være for alle, men sundhed er i dag meget ulige fordelt. Det vil vi ændre på. Med denne sundhedspolitik sætter vi derfor særligt fokus på at forbedre sundheden for de borgere, der har størst behov for hjælp til at leve sundere. Gladsaxe Kommune er allerede nået langt i opbygningen af det nære sundhedsvæsen. Den udvikling skal vi fortsætte. Med denne sundhedspolitik har vi skabt et godt grundlag for at styrke vores samlede indsats for, at flere borgere kan leve sundere og få bedre livskvalitet. Venlig hilsen Karin Søjberg Holst Borgmester 3

4 Sundhed er andet og mere end livsstil Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik er en politik for hele det nære sundhedsvæsen. Det betyder, at politikken både handler om generel sundhedsfremme og forebyggelse til raske borgere, tidlig opsporing og ændring af livsstil blandt borgere i risiko for at udvikle en sygdom og indsatsen over for fysisk såvel som psykisk syge borgere. Sundhedspolitikken sætter rammerne omkring kommunens arbejde på sundhedsområdet i perioden og bidrager dermed til at realisere visionen for Gladsaxe Kommune, som den er formuleret i kommunestrategien: Gladsaxe Kommune skal medvirke til, at kommunens borgere nu og i fremtiden kan leve et selvstændigt, aktivt sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til gavn for samfundet. Det forudsætter et lokalsamfund, som er i balance både socialt og miljømæssigt. Og det forudsætter en velfungerende kommune i økonomisk balance. Sundhedspolitikken har tre niveauer, som her præsenteres kort Principperne beskriver måden, vi arbejder med sundhed på uanset om der er tale om sundhedsfremme, forebyggelse, tidlig opsporing eller håndtering af sygdom og rehabilitering. Principperne sætter fokus på, at sundhed er en tværgående opgave, og derfor løfter vi i flok på tværs af hele kommunen, og på at sundhed skal være en naturlig og integreret del af kommunens tilbud og virke. For det andet arbejder vi på at mindske ulighed i sundhed, fordi borgerne har meget forskellige forudsætninger for at tage ansvar for egen sundhed, og det stiller krav til kommunens evne til at få alle med. For det tredje sikrer vi, at måden, vi arbejder med sundhed på, er systematisk og vidensbaseret. Målsætningerne viser hvilke satsningsområder, vi har særligt fokus på i perioden : Vi skaber gode rammer om et godt og aktivt Gladsaxeliv og gør det nemmere og mere attraktivt for borgerne at tage ansvar for egen sundhed ved at træffe sundere valg i hverdagen. Vi har fokus på mental sundhed og trivsel. Vi styrker forebyggelse af sygdom og indsatsen over for fysisk såvel som psykisk syge borgere. Og endelig arbejder vi målrettet på at skabe et sundere ungdomsliv. Når vi i perioden igangsætter nye indsatser på sundhedsområdet, skal det især være med udgangspunkt i målsætningerne. For hver målsætning rummer politikken eksempler på, hvordan vi allerede arbejder med målsætningerne. Det er eksempler på indsatser, der enten er etableret eller er planlagt. Indikatorerne rummer målepunkter inden for hver målsætning og sætter dermed ambitionsniveauet på udvalgte områder. 4

5 Principper: Måden vi arbejder med sundhed på Sundhedspolitikken indeholder tre principper, som danner grundlag for den måde, vi arbejder med sundhedsområdet på uanset om der er tale om forebyggelse, sundhedsfremme eller indsatser målrettet fysisk eller psykisk syge borgere. Og uanset hvilke målsætninger vi arbejder med. Principperne er således grundlaget for måden, vi arbejder med sundhed på: Sundhed er et fælles ansvar vi løfter i flok Rigtigt mange borgere er i kontakt med kommunen på mange forskellige måder og på mange forskellige arenaer: Fra dagtilbud og skoler til biblioteker og fritidsaktiviteter. Fra borgere, der færdes på legepladser, cykelstier og i grønne områder til borgere, der modtager hjemmepleje eller bor på kommunale institutioner. Hvis vi løfter i flok, kan kommunen derved gøre en stor forskel på sundhedsområdet. Derfor tænker vi sundhed ind i kommunens mange og forskelligartede kontakter med borgerne. Medarbejdere på mange områder spiller en rolle i forhold til borgernes sundhed. Enten direkte via kontakten til borgerne eller indirekte via eksempelvis kommunens indflydelse på de fysiske rammer, som borgerne færdes i. Ved at tænke sundhed mere systematisk ind i kommunens mange direkte og indirekte borgerkontakter, gør vi det lettere og mere attraktivt for borgerne at leve sundere og tage ansvar for egen sundhed. Sundhed er for alle borgere vi vil uligheden i sundhed til livs Social ulighed i sundhed er et stort og voksende problem i Danmark, som kræver, at alle tænker nyt og anderledes også kommunerne. Borgernes forudsætninger og muligheder for at leve sundt er meget forskellige. Det samme er deres forudsætninger og muligheder for at modtage tilbud om sundhedsfremme og forebyggelse. At mindske uligheden kræver derfor målrettede indsatser, der er bedre tilpasset de borgergrupper, som har mange udfordringer og hvor sundhed ofte kun er én af dem. Mere lighed i sundhed kræver således en klar prioritering af de svageste borgeres sundhed alle de steder, hvor borgerne møder kommunen. På alle områder har vi derfor fokus på at mindske ulighed i sundhed. Mere af det der virker vi arbejder vidensbaseret Der skabes hele tiden mere viden på sundheds og forebyggelsesområdet. For at få mest sundhed og kvalitet for pengene sikrer vi, at vi arbejder systematisk og vidensbaseret. Det gælder både i vores prioritering af de sundhedsudfordringer, kommunen har fokus på, og i valget og designet af indsatser såvel som i vores metoder til at nå de rette borgere. 5

6 Målsætninger: Det vi satser på Sundhedspolitikken har fem målsætninger, som viser hvilke områder, vi har særligt fokus på i perioden Det er områder, som indeholder store sundhedsmæssige udfordringer, og som dækker over både sundhedsfremme og forebyggelse blandt raske borgere, borgere i risiko for at udvikle en sygdom og borgere, som allerede er syge. Når vi i perioden igangsætter nye indsatser på sundhedsområdet, skal det især være med udgangspunkt i målsætningerne. 1) Sundere valg i hverdagen Sunde valg i hverdagen giver et liv med mindre sygdom og mere overskud til at leve et selvstændigt og aktivt liv. En sund og aktiv hverdag har betydning for alt lige fra børn og unges indlæring til risikoen for at udvikle kroniske sygdomme som voksen. Det har betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet og for hvor meget hjælp og pleje, ældre har behov for. Vores indsatser er derfor målrettet mange grupper og foregå mange forskellige steder i kommunen. Vi understøtter borgerne i at tage ansvar for egen sundhed ved at skabe gode fysiske rammer og stille tilbud til rådighed, der effektivt fremmer en sundere livsstil og som virker over for borgere med meget forskellige forudsætninger og ressourcer. Det skal eksempelvis være let for alle at spise sundt og være fysisk aktive både i form af for eksempel at dyrke idræt i og uden for foreninger eller at cykle til skole. Og det skal være let at få hjælp til at holde op med at ryge eller nedbringe ens alkoholforbrug. Det er nogle af de områder, hvor det er vigtigt, at vi træffer sundere valg i hverdagen. Kommunens opgave er ikke kun at stille sundhedstilbud i relation til forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering til rådighed for borgerne. Vores opgave er også at medvirke til at gøre det sunde valg til det lette og det attraktive valg i hverdagen for alle borgere. 2) Sunde rammer om et godt Gladsaxeliv Daglig fysisk aktivitet har stor betydning for vores sundhed og kan forebygge mange sygdomme blandt andet hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og flere former for kræft. Samtidig har fysisk aktivitet stor betydning for vores trivsel og muligheder for at leve et godt og aktivt liv. 6

7 Byens rum og indretning har stor betydning for, hvordan vi bevæger os og bruger byen, og for hvordan vi bruger vores fritid. Let adgang og kort afstand til parker, grønne områder, gode legepladser, gang og løbestier gør det både lettere og mere attraktivt at være fysisk aktiv på mange forskellige måder. Vi indretter og udvikler derfor byen, så den inviterer til både leg og bevægelse, udeliv og motion, cykel pendling og samvær. Det gælder både for bebyggede områder og for naturen. Vi tænker sundhed og tilgængelighed for alle borgere ind i den fysiske planlægning i Gladsaxe. Og gør det let og attraktivt at benytte kommunens mange gode faciliteter, så flere borgere benytter sig af de muligheder, der er. 3) Sundere ungdomsliv Usunde vaner i relation til rygning, alkohol og euforiserende stoffer er særlig udbredt blandt unge. Samtidig er de usunde vaner, der grundlægges tidligere i livet, mere skadelige, fordi kroppen ikke er fuldt udviklet. Men når de unge forlader folkeskolen, er de én af de borgergrupper, som er mindst i kontakt med kommunen. Langt de fleste unge fortsætter på ungdomsuddannelser, som ikke er kommunale og ofte uden for kommunegrænsen. Vi har derfor fokus på unge som målgruppe for kommunens forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Tobak, alkohol og euforiserende stoffer er risikofaktorer, som især præger ungdomskulturen og det er i ungdomsårene, at de fleste har deres debut med disse. Eksempelvis har næsten alle, der prøver at tage stoffer, deres debut inden de fylder 20 år. Og langt de fleste, som ryger, er begyndt at ryge i teenageårene. Derudover er danske unge de unge i EU og norden, der drikker mest. Indsatsen målrettet de unge fokuserer derfor særligt på tobak, alkohol og euforiserende stoffer. Disse områder hænger samtidigt også sammen. Forskning viser, at det ofte er de unge, som er dagligrygere, og som har et stort alkoholforbrug, der ryger hash. Og unge med tidlig alkoholdebut og et stort forbrug af alkohol har større risiko for at eksperimentere med stoffer. At forbedre de unges sundhed handler også om at sikre, at de unge får en uddannelse. Fordi uddannelse både er afgørende for, hvordan de unge klarer sig senere i livet og for hvordan deres sundhed bliver. Omvendt kan de unges sundhedsvaner også have stor betydning for, om de gennemfører en uddannelse, og for hvor godt de klarer sig. Eksempelvis kan frafald og manglende uddannelse skyldes deres for 7

8 brug af alkohol og euforiserende stoffer. Indsatsen målrettet de unge har derfor også fokus på, at unge får en uddannelse og på samspillet mellem sundhed og uddannelse. 4) Bedre mental sundhed og trivsel Mental sundhed handler om at trives, om at kunne udfolde sine evner og håndtere dagligdagens udfordringer og stress og indgå i sociale fællesskaber. Mental sundhed og trivsel har betydning for den enkeltes livskvalitet og for risikoen for at udvikle sygdom. God mental sundhed kan bidrage til at forebygge en række psykiske sygdomme som depression og angst. Omvendt kan langvarig dårlig mental sundhed være en risikofaktor for fysiske sygdomme. Eksempelvis er langvarig ensomhed en risikofaktor for hjertekarsygdomme. Og mentale helbredsproblemer som eksempelvis stress og angst er hyppige årsager til en svag arbejdsmarkedstilknytning med langtidssygemeldinger og førtidspensioner. Mental sundhed og trivsel er derfor vigtige på tværs af kommunens mange indsatser til borgerne. Børn og unges trivsel er fundamentet for deres udvikling og læring. Og god trivsel fremmer børn og unges lyst til at indgå i sociale relationer. Samtidig grundlægges mental sundhed i voksenlivet i de tidlige år. Derfor har vi fokus på at fremme børn og unges trivsel. Familie og venner har stor betydning for livskvaliteten hele livet igennem. Men med tiden bliver mange ældre alene, og en del føler sig ensomme. Derfor har vi fokus på at forebygge ensomhed blandt ældre borgere. God fysisk sundhed har også betydning for mental sundhed og trivsel. Derfor vil mange af de indsatser, der er nævnt under de andre målsætninger, også være med til at fremme borgernes mentale sundhed og trivsel. 5) Bedre sygdomsforebyggelse og indsats over for syge borgere Gladsaxeborgerne skal leve længere og samtidig have flere gode leveår med og uden sygdom. Det gælder både fysisk og psykisk sygdom. Borgere, som har en sygdom, skal kunne leve et så godt aktivt liv som muligt. Vi styrker derfor den rehabiliterende indsats for borgere med fysisk eller psykisk sygdom og indsatsen for at opspore borgere, der enten har fået eller er i risiko for at udvikle en sygdom. Samtidig arbejder vi målrettet med at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser. 8

9 Pårørende til borgere med fysisk eller psykisk sygdom er ofte en vigtig støtte i et sygdomsforløb. Vi inddrager derfor pårørende som en ressource i det omfang borgeren og pårørende magter og ønsker det. Borgere med psykisk sygdom har generelt en usundere livsstil end den øvrige befolkning. Samtidig kan det være sværere at opspore somatiske sygdomme hos denne borgergruppe. Både fordi de ikke søger læge i samme omfang, men også fordi symptomerne kan blive overset på grund af den psykiske sygdom. Vi har derfor fokus på forebyggelse, sundhedsfremme, tidlig opsporing og på at understøtte håndteringen af fysisk sygdom blandt borgere med psykisk sygdom. 9

10 Eksempler: Sådan vil vi arbejde med målsætningerne I dette afsnit viser vi enkelte eksempler på, hvordan vi vil arbejde med hver målsætning. Det er eksempler på initiativer, som er vedtaget nogle af dem er allerede iværksat, mens andre vil blive det i perioden Eksemplerne rummer ikke en udtømmende liste over alle initiativer de næste fire år. Men de giver et indblik i, hvad vi blandt andet vil gøre for at nå målsætningerne. Eksempler: Sådan vil vi arbejde med sundere valg i hverdagen Vi foretager en trinvis implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, som indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger til kommunernes forebyggelsesarbejde. Forebyggelsespakkerne omhandler alkohol, tobak, fysisk aktivitet, overvægt, mad og måltider, mental sundhed, stoffer, hygiejne, indeklima i skoler, seksuel sundhed og solbeskyttelse. Vi vil iværksætte en styrket indsats på tobaksområdet, da rygere i gennemsnit dør 5 10 år tidligere og har flere tabte gode leveår end aldrig rygere. Det indebærer blandt andet et styrket samarbejde med ungdomsuddannelserne i kommunen om rygestop og forebyggelse af rygestart blandt unge, tilbud om rygestop i udsatte boligområder og et særligt fokus på at rekruttere storrygere til kommunens rygestopkurser. Samtidig vil vi bruge såvel kampagner, som hele den kommunale organisation til mere systematisk at øge borgernes kendskab til kommunens tilbud om rygestop for alle. Vi tilbyder anonym alkoholrådgivning til borgere og pårørende til borgere, som har et alkoholproblem. Et alkoholproblem kan både være et misbrug, men også at man til daglig drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Også her bruger vi både kampagner og hele den kommunale organisation til mere systematisk at øge borgernes kendskab til kommunens tilbud. Dagtilbud, skoler og Klub Gladsaxe arbejder med at udvikle og fastholde børn og unges sunde spise og bevægelsesvaner. Eksempelvis tilbyder dagtilbud 0 6 år sund mad til alle børn og har fokus på at fremme børnenes lyst til at spise sundt og varieret og prøve ny og anderledes mad. Skolerne har fokus på at videreføre den madkultur og den sunde mad, som børnene får tilbudt i dagtilbud. Vi forbedrer ledige borgeres sundhed som led i beskæftigelsesindsatsen blandt andet ved at tilbyde ledige borgere, som har andre problemer end ledighed, sundhedsrelaterede tilbud som for eksempel motions og kostvejledning, træning i varmtvandsbassin og fitnessmaskiner, misbrugsbehandling og samtale med en psykoterapeut. Vi støtter ældre borgere i at leve et sundt og aktivt liv blandt andet ved at lægge vægt på, at ældre borgere tilbydes sund mad og ved at have et bredt udvalg af idrætsaktiviteter målrettet ældre borgere. Vi har eksempelvis en ernæringskonsulent i hjemmeplejen, som arbejder med kost for småt spisende, og vi har idrætsaktiviteter såsom styrketræning, seniordans og motionsgymnastik for borgere, som bruger hjælpemidler som eksempelvis rollator. Eksempler: Sådan vil vi arbejde med sunde rammer om et godt Gladsaxeliv Vi vil skabe attraktive byrum, som inviterer til leg, bevægelse og samvær. Et eksempel er Søborg Torv, hvor der er opstillet en mobil boldbane. 10

11 Vi tænker leg, bevægelse og tryghed ind i kommunens planer for udvikling af Gladsaxes områder. Et eksempel er helhedsplan for Bagsværd Bypark, hvor der blandt andet er fokus på at fremme den selvorganiserede idræt. Et andet eksempel er helhedsplan for Gladsaxe Ringby, hvor der er fokus på at lave stiforbindelser, der gør det let og sikkert at færdes til og fra stadion, nye løbestier og let adgang til idrætsfaciliteter. Vi skaber bedre forhold for cyklister blandt andet ved at tænke gode cykelforhold ind i kommunens planer for udvikling af Gladsaxes områder og trafikplaner og ved at have et større cykelby projekt i perioden , hvor der blandt andet bliver etableret cykelstier på vigtige skoleveje. Vi øger brugen af kommunens grønne områder til leg og bevægelse blandt andet ved at videreudvikle aktiviteter til børn og unge ved Bagsværdfortet til brug for kommunens dagtilbud og skoler. Vi gør ubrugte arealer til aktivitetsområder. Et eksempel er området ved Gladsaxe Sportscenter, hvor der laves et anlæg med lave damme og kanaler til opsamling af regnvand, som samtidig kan kombineres med aktiviteter til leg og bevægelse, når der ikke er vand i. Vi sikrer let adgang til udendørsarealer omkring skoler, børnehuse og idrætsanlæg med mere, så de er tilgængelige for alle borgere uden for åbningstiderne. Vi har fokus på at gøre det let for borgerne at transportere sig til aktiviteter i kommunen. Vi har derfor eksempelvis afsat midler til forbedring af busdriften. Eksempler: Sådan vil vi arbejde med sundere ungdomsliv Vi har fokus på at skabe et sammenhængende, bæredygtigt og attraktivt ungemiljø, som skaber livsduelige unge, og som særligt understøtter de sårbare unge, så de kan mestre et hverdagsliv med uddannelse, arbejde, familie og venner med videre. Vi vil blandt andet udarbejde en ungestrategi, som skal udgøre den overordnede ramme for udviklingen af hele ungeområdet i kommunen. Vi vil styrke samarbejdet med ungdomsuddannelserne i kommunen om de unges sundhed og trivsel. Kommunen vil eksempelvis arbejde på at få rusmiddelbehandlingen ud på ungdomsuddannelsesinstitutionerne, så behandlingen af de få unge, som har et misbrug, foregår på uddannelsesinstitutionen og i løbet af skoledagen. På den måde er der større sandsynlighed for, at den unge med et misbrug gennemfører både behandlingen og uddannelsen. Et andet eksempel er, at kommunen vil igangsætte en kampagne på uddannelsesinstitutioner, som skal gøre det lettere og mere attraktivt for de unge at bruge kommunens rygestopkurser og anonyme stof og alkoholrådgivning. Vi har en systematisk opsporende indsats for at finde unge med udfordringer, der gør dem frafaldstruede i forhold til uddannelse, som eksempelvis psykiske problemer eller misbrug. Indsatsen skal sikre, at de så tidligt som muligt kan få den rigtige hjælp. Det kan for eksempel være hjælp til at bryde isolation og skabe netværk og til at gennemføre en uddannelse og fungere i egen bolig. Indsatsen integreres i kommunens Ungeenhed, som hjælper udsatte unge til uddannelse og beskæftigelse. 11

12 Vi tilbyder et alternativt behandlingstilbud til unge med eller i risiko for et misbrug, hvor internettet og de sociale medier bruges til at opspore og nå de unge. Online kommunikation giver blandt andet mulighed for en fri og åben dialog på den unges præmisser. Det er derfor muligt at nå unge, som ellers ikke ville have søgt hjælp til deres brug af rusmidler. Vi har blandt andet oprettet en hjemmeside, hvor de unge kan finde information om rusmidler, misbrug, behandlingstilbud samt komme i dialog med medarbejdere fra kommunens rusmiddelcenter. Vi tilbyder en forebyggende indsats til unge i familier med et misbrug for at begrænse de negative konsekvenser, det kan have at vokse op i en familie med misbrugsproblemer. Unge fra misbrugsfamilier har eksempelvis en stor risiko for senere i livet at udvikle depression, angst og selv blive afhængig af rusmidler. Eksempler: Sådan vil vi arbejde med bedre mental sundhed og trivsel Vi fremmer børns selvværd, sociale kompetencer, indlæring og koncentrationsevne ved at lade positive oplevelser med bevægelse, gode måltider og sund mad være en naturlig del af dagligdagen i dagtilbud og ved at integrere motion og bevægelse i alle elevers skoledag gennemsnitligt 45 minutter dagligt, som beskrevet i den nye folkeskolereform. Vi har tilbud, der fremmer mental sundhed i kommunens forebyggelsescenter. Et eksempel er kurset Lær at tackle angst og depression og støttegrupper for borgere, som er i sorg eller krise. Vi arbejder målrettet med mental sundhed som led i beskæftigelsesindsatsen blandt andet ved fortsat at have fokus på psykiske problemer hos borgere, som har andre problemer end ledighed. Disse borgere tilbydes mestringsforløb med det formål at styrke deres mentale sundhed, helbred, trivsel og selvværd. Vi har fokus på oversete problemer og grupper. Et eksempel på en sådan gruppe er de stille piger mellem 10 og 15 år med begyndende tegn på social isolation og mistrivsel. De tilbydes hjælp tidligt for at bryde med en begyndende ensomhed og støttes i at skabe sunde relationer til andre. Vi har tilbud, som bidrager til, at ældre borgere bevarer et godt mentalt og fysisk funktionsniveau så længe som muligt. Eksempelvis tilbydes ældre borgere kurser, én dagsture og udenlandsrejser, som har fokus på sundhed, socialt samvær og trivsel. Et andet eksempel er vores dagtilbud til borgere med demens, hvor der er mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter i samvær med andre. Demensramte par har også mulighed for at deltage i hverdagsaktiviteter, som kan være svære at opretholde, når den ene part er dement. Vi har fokus på ældre borgers trivsel og tryghed. Det gør vi eksempelvis ved at sikre, at ældre borgere, som modtager hjemmehjælp, får besøg af få faste hjælpere. Det skaber en større tryghed hos borgerne, at de og hjælperne kender hinanden. Samtidig har vi vedtaget en kontaktpersonsordning for de borgere, som får mange besøg af hjemmeplejen, som blandt andet skal være med til at sikre en god dialog mellem borgeren og hjemmeplejen. 12

13 Eksempler: Sådan vil vi arbejde med bedre sygdomsforebyggelse og indsats over for syge borgere Vi arbejder på at mindske antallet af forebyggelige indlæggelser. På det somatiske område gøres det blandt andet ved systematisk at tilbyde opfølgende hjemmebesøg efter hospitalsindlæggelse i tæt samarbejde med almen praksis. Et andet eksempel er implementering af systematisk fald og ernæringsscreening i hjemmeplejen for at forebygge fald hos ældre borgere. På det psykiatriske område forebygges indlæggelser blandt andet ved vores nye akuttilbud, som er for borgere, der bor i egen bolig, og som for eksempel har en psykiatrisk diagnose, er psykisk sårbare, eller som er kommet i en akut krise. Målet er at forebygge, at krisen udvikler sig til en langvarig og fastlåst situation, som ender med indlæggelse på psykiatrisk skadestue eller behov for et botilbud i socialpsykiatrien. Vi vil styrke sundhedsfremme og tidlig opsporing og håndtering af livsstilssygdomme på psykiatri og handicapområdet; herunder have øget fokus på, at borgere i botilbud og opgangsfællesskaber får den rigtige medicinering. Vi har en patient og pårørendevejleder, som rådgiver og støtter borgere med kritisk sygdom og deres pårørende; herunder sikrer, at de har kendskab til relevante tilbud i og uden for kommunen. Vejlederen er samtidig kommunens indgang for fagpersoner (praktiserende læger, hjemmesygeplejen, sundhedsplejen og så videre), der søger viden, råd eller sparring omkring tilbud til patienter og deres pårørende. Vi styrker sammenhængen mellem indsatsen på misbrugsområdet og det psykiatriske område. Det gør vi blandt andet ved fortsat systematisk at screene og udrede borgere med misbrug for mulige psykiske lidelser. Målet er at sikre, at borgere, der både har et misbrug og en psykisk lidelse, kommer i behandling for begge dele samtidigt i stedet for først at igangsætte den psykiatriske behandling, når borgeren er stoffri. Vi har en øget indsats for at identificere sundhedsrelaterede problemstillinger hos ledige borgere, som har andre problemer end ledighed, blandt andet ved at alle borgersager i jobcentret systematisk drøftes i et tværfagligt forum, hvor medarbejdere fra kommunens forebyggelsescenter og rusmiddelcenter deltager. Vi vil styrke samarbejdet og kompetenceudviklingen omkring borgere med kroniske sygdomme. Eksempelvis kan de medarbejdere, som møder borgerne i hverdagen, undervises i diabetes, KOL og hjertekarsygdomme. På den måde kan de ydelser, som borgerne modtager, i højere grad tilrettelægges under hensyntagen til borgerens sygdom. Samtidig kan medarbejderne være med til at sikre systematisk og tidlig opsporing af kroniske sygdomme hos de borgere, som endnu ikke er diagnosticeret. Vi indgår i tværkommunale samarbejder omkring udvikling af sundhedsrelaterede indsatser til borgerne. Et eksempel er, at vi samarbejder med fem omkringliggende kommuner om at tilbyde kræftramte borgere rehabiliteringsforløb af højere kvalitet, end hvad én kommune kan alene. Et tværkommunalt kræftsamarbejde giver eksempelvis mulighed for at oprette flere rehabiliteringstilbud samt målrette tilbud efter eksempelvis køn og alder. 13

14 Indikatorer: Det vi måler på For hver af de fem målsætninger er der udarbejdet indikatorer, som fokuserer på udvalgte udfordringer. De enkelte indikatorer er valgt, så de viser væsentlige udviklingstendenser inden for hvert af de fem satsningsområder. Indikatorerne er primært taget fra kommunestrategien og de nationale mål, som er opstillet i Regeringens Sundere liv for alle nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år. Sundere valg i hverdagen Udfordringen 16 % af borgerne (16 år+) ryger dagligt 25 % af eleverne i 9. klasse er ikke normalvægtige 9 % af borgerne (16 år+) har et storforbrug af alkohol (mere end 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd) Sunde rammer om et godt Gladsaxeliv Udfordringen Kun 30 % af borgerne (16 år+) er moderat til hårdt fysisk aktive i fritiden Borgerne skal i højere grad bruge cyklen som transportmiddel Sundere ungdomsliv Udfordringen 38 % af 9. klasseeleverne har været fulde før de fylder 15 år 5,3 % af de unge (16 34 årige) har røget hash eller taget andre euforiserende stoffer inden for den seneste måned Bedre mental sundhed og trivsel Udfordringen 13 % af borgerne (16 år+) har et oplevet dårligt mentalt helbred Trivslen i folkeskolen skal stige (Indikatoren er fra kommunestrategien og er endnu ikke fastlagt. Afventer udmelding fra Undervisningsministeriet) Styrket sygdomsforebyggelse og indsats over for syge borgere Udfordringen 14 % af borgerne (16 år+) har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred 7,2 % af indlæggelserne for borgere over 65 år er forebyggelige indlæggelser 4 årige mål Andelen af borgere (16 år+), der ryger dagligt, skal falde til 10 % Andelen af elever i 9. klasse, som ikke er normalvægtig, skal falde til 21 % Andelen af borgere (16 år+), der har et storforbrug af alkohol (mere end 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd), skal falde til 6 % 4 årige mål Andel af borgere (16 år+), der er moderat til hårdt fysisk aktive i fritiden, skal stige til 32,0 % Andelen af cykelture, som borgerne foretager sig, skal øges med 12 % 4 årige mål Andelen af 9. klasse elever, der har været fulde før de fylder 15 år, skal falde til 33 % Andelen af unge (16 34 årige), som har røget hash eller taget andre euforiserende stoffer inden for den seneste måned, skal falde til 4,8 % 4 årige mål Andelen af borgere (16 år+), der har et oplevet dårligt mentalt helbred, skal falde til 9 % Trivslen i folkeskolen skal stige (Indikatoren er fra kommunestrategien og er endnu ikke fastlagt. Afventer udmelding fra Undervisningsministeriet) 4 årige mål Andelen af borgere (16 år+), der har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, skal falde til 12 % Andelen af forebyggelige indlæggelser for borgere over 65 år skal falde til 7,1 % 14

15 Hvor kommer indikatorerne fra Indikatorer fra Gladsaxe Kommunes Kommunestrategi Andelen af borgere (16 år+), der ryger dagligt, skal falde : Indikatoren er også et mål i regeringens udspil. Vi måler på indikatoren via den regionale sundhedsprofil. Vi vil bruge tal fra 2013 og Andelen af elever i 9. klasse, som ikke er normalvægtig, skal falde : Indikatoren er også et mål i regeringens udspil. Vi måler på indikatoren via Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil for 9. klasse. Vi vil bruge tal fra skoleårene 2013/2014 og 2017/2018. Andelen af cykelture, som borgerne foretager sig, skal øges : Vi måler på indikatoren via DTU s Transportvaneundersøgelse. Stigningen i andel cykelture på 12 % er over en 4 årig periode. Udgangspunktet for andel cykelture er gennemsnittet af andel cykelture i perioden Andelen af 9. klasse elever, der har været fulde før de fylder 15 år, skal falde : Indikatoren er også et mål i regeringens udspil. Vi måler på indikatoren via Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil for 9. klasse. Vi vil bruge tal fra skoleårene 2013/2014 og 2017/2018. Andelen af borgere (16 år+), der har et oplevet dårligt mentalt helbred, skal falde : Vi måler på indikatoren via den regionale sundhedsprofil. Vi vil bruge tal fra 2013 og Trivslen i folkeskolen skal stige : Indikatoren er fra kommunestrategien og er endnu ikke fastlagt. Afventer udmelding fra Undervisningsministeriet. Andelen af forebyggelige indlæggelser for borgere over 65 år skal falde : Vi måler på indikatoren via E sundhed. Vi vil bruge tal fra 2013 og Indikatorer fra Sundere liv for alle nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år Andelen af borgere (16 år+), der har et storforbrug af alkohol, skal falde : Vi måler på indikatoren via den regionale sundhedsprofil. Vi vil bruge tal fra 2013 og Andel af borgere (16 år+), der er moderat til hårdt fysisk aktive i fritiden, skal stige : Vi måler på indikatoren via den nationale sundhedsprofil 1. Vi vil bruge tal fra 2013 og Andre indikatorer Andelen af borgere (16 år+), der har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, skal falde : Vi måler på indikatoren via den regionale sundhedsprofil. Vi vil bruge tal fra 2013 og Andelen af unge (16 34 årige), som har brugt hash eller andre euforiserende stoffer inden for den seneste måned, skal falde : Vi måler på indikatoren via den regionale sundhedsprofil, som måler på aldersgruppen år. Vi vil bruge tal fra 2013 og Måles ikke via den regionale sundhedsprofil, da den regionale sundhedsprofil ikke indeholder dette mål. 15

16 Gladsaxe Kommune Sundhed og Frivillighed Rådhus Allé Søborg Telefon: Mail: Layout forside: Mette Edlers April 2015

Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik

Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 J. nr. 29.00.00P22 1 Indhold Forord... 3 Sundhed er andet og mere end livsstil... 4 Principper: Måden vi arbejder med sundhed på... 5 Målsætninger:

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Sundhedspolitik

Sundhedspolitik Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik (billeder og layout tilføjes senere) Side 1 af 14 Forord Sundhed er mere end gulerødder og løbeture sundhed handler om trivsel og om at kunne leve og

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Sundhedspoli sk strategi år 2016 2019

Sundhedspoli sk strategi år 2016 2019 Sundhedspolisk strategi år 2016 2019 FORORD At være sund er en væsentlig forudsætning for at leve det liv, som man ønsker sig. Faxe Kommunes sætter derfor Sundhed højt på dagsordenen. Vi har de sidste

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er: Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018. Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018. Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VORDINGBORG KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 3 SUNDHED HAR VI ALLE ET PERSONLIGT FORHOLD TIL 4 VISION 5 DER ER

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitik

Udkast til Sundhedspolitik Ringsted Kommune Udkast til Sundhedspolitik Udkast januar 2017 Udkast til Sundhedspolitik Indhold Indledning... 2 Politikkens opbygning... 3 Gennemgående værdier... 4 Samskabelse... 4 Lighed i sundhed...

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Notat til Sundheds- og Omsorgsudvalget: Arbejdet med sundhedspolitikken i Sundhed og Omsorg udmøntning af indsatser og det tværmagistratslige samarbejde Indledning Sundheds- og Omsorgsudvalget har efterspurgt

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Input til Københavns Kommunes nye Sundhedspolitik samt handleplaner for psykisk sundhed og for alkohol og hash

Input til Københavns Kommunes nye Sundhedspolitik samt handleplaner for psykisk sundhed og for alkohol og hash KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsudvalget Borgmesteren Input til Københavns Kommunes nye Sundhedspolitik 2015-2025 samt handleplaner for psykisk sundhed og for alkohol og hash København skal have

Læs mere

ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Folkesundhed i et kommunalt perspektiv Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Hvorfor sundhed og forebyggelse? Sundhed er at have det godt, være rask,

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhed MED LYST TIL LIVET! SUNDHEDSPOLITIK

Sundhed MED LYST TIL LIVET! SUNDHEDSPOLITIK Sundhed MED LYST TIL LIVET! SUNDHEDSPOLITIK 2017-2020 Forord Sundhed med lyst til livet! Sundhed handler om at have det godt! Det er individuelt for os, hvornår vi har det godt, men at have lyst til at

Læs mere

Indledning. Strategi og handleplan for fysisk aktivitet har følgende langsigtede mål: o o o

Indledning. Strategi og handleplan for fysisk aktivitet har følgende langsigtede mål: o o o 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum Borgernes forudsætninger,

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Opdateret maj 2015 2 SUNDHED MED ALLE Fredericias sundhedspolitik Forord I Fredericia vil vi sundhed med alle. Det betyder, at alle borgere skal have mulighed

Læs mere

Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker. Sundhedskonsulenterne har gennemgået alle emnerne for forebyggelsespakkerne og ud fra omfang

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Sammen om sundhed - mere af det der virker

Sammen om sundhed - mere af det der virker Sammen om sundhed - mere af det der virker Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Indholdsfortegnelse Forord 3 Fakta om aarhusianernes sundhed 4 Indledning 5 Kommunen har alle muligheder for at skabe

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED. med omtanke for den enkelte. Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik

SAMMEN OM SUNDHED. med omtanke for den enkelte. Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 1 SAMMEN OM SUNDHED med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 2 3 Indhold Forord side 5 Den sunde forstad side 6 Attraktive byrum side 8 Sundhed i hverdagen

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar Forord Ruth Lauridsen, Socialudvalgsformand Billund Kommune ønsker, at sundhed bliver mangfoldigt og med en klar politik om, at sundhed tænkes ind i arbejdsgange, beslutninger og nye tiltag. Sundhedstankegangen

Læs mere

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. De enkelte indsatsområders succeskriterier er evalueret i forhold til sundhedsprofil 2013. Nedenfor følger en oplistning

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere