Indholdsfortegnelse FORORD... 3 PLANSTRATEGI FOR SAMSØ KOMMUNE FORMÅL OG VISIONER... 4 BOSÆTNING... 5 SAMSØ - ÉN KOMMUNE, MANGE LOKALSAMFUND...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse FORORD... 3 PLANSTRATEGI FOR SAMSØ KOMMUNE FORMÅL OG VISIONER... 4 BOSÆTNING... 5 SAMSØ - ÉN KOMMUNE, MANGE LOKALSAMFUND..."

Transkript

1 Januar 2004

2 2 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 PLANSTRATEGI FOR SAMSØ KOMMUNE FORMÅL OG VISIONER... 4 BOSÆTNING SAMSØ - ÉN KOMMUNE, MANGE LOKALSAMFUND... 7 ERHVERVSUDVIKLING... 8 SAMSØ SOM VEDVARENDE ENERGI-Ø KUNST OG KULTUR MILJØLEDELSE IKT DET SOCIALE OMRÅDE ØVRIGE INITIATIVER DEN HIDTIDIGE PLANLÆGNING I PERIODEN

3 3 Forord Hermed lægger kommunalbestyrelsen sin første planstrategi frem til debat. Der er det indledende skridt til en revision af kommuneplanen. Den gældende kommuneplan er vedtaget af kommunalbestyrelsen i december Samsø Kommune er et samfund i stadig udvikling, som giver borgerne mulighed for udfordringer på en lang række områder, og det har i perioden været nødvendigt at udarbejde flere lokalplaner og kommuneplantillæg end i perioden før. Endvidere har kommunalbestyrelsen i 2000 vedtaget udviklingsplan for Samsø med visioner og mål, hvoraf flere er blevet gennemført. Om Planstrategien Planloven indeholder bestemmelser om, at kommunerne i den første halvdel af valgperioden skal offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Planstrategien sætter kommunens udvikling og en målrettet anvendelse af kommuneplanen i centrum. Planstrategien er således kommunalbestyrelsen program for udviklingen og for den kommuneplanlægning, der ønskes gennemført i valgperioden. Planloven angiver i 23 a stk. 2, at planstrategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen samt en beslutning om enten 1) at kommuneplanen skal revideres, 2) at der skal foretages en revision af kommuneplanenes bestemmelser for særlige temaer eller områder i kommunen, eller 3) at kommuneplanen vedtages for en ny 4-årsperiode. Hele kommuneplanen skal revideres Kommunalbestyrelsen har besluttet, at hele kommuneplanens skal revideres og ajourføres, så vi får den bedst mulige sammenhæng i de fremtidige kommunale aktiviteter. Debat om planstrategien Kommunalbestyrelsens planstrategi har været fremlagt til debat. Debatperioden har strukket sig fra den 30. juni 2003 til den 31.oktober Ideer og forslag, ros, kritik og kommentarer til Kommunalbestyrelsens strategi skulle være kommunen i hænde senest den 1. november Der er modtaget 14 indlæg. Kommunalbestyrelsen vil drøfte og vurdere de mange synspunkter og ideer og justere strategien, før der tages stilling til en ny kommuneplan.

4 4 Planstrategi for Samsø Kommune Formål og Visioner. Planstrategien har til formål at sætte fokus på de overordnede mål for kommunens udvikling og få disse indarbejdet i kommuneplanen. Følgende overordnede målsætninger er prioriteret og behandlet i planstrategien: - Bosætning. - Erhvervsudvikling. - Samsø som vedvarende energiø. - Kunst og kultur. - Miljøledelse - IKT-udvikling. - Det sociale område. Samsø Komme og Århus Amt udarbejdede i 1999 "Perspektivanalyse for Samsø" som resulterede i "Udviklingsplan for Samsø " med visioner, mål og handlinger. Planstrategien tager udgangspunkt i Udviklingsplanen for Samsø Den overordnede målsætning for Samsø i de kommende år er: at bevare og udvikle Samsø som et levende samfund med bæredygtighed i alle erhverv samt medvirke til, at der er arbejde til alle at søge at øge befolkningstallet Det grundlæggende for både den overordnede målsætning for Samsø og de enkelte omdrejningspunkters målsætninger er, at de medvirker til at beskæftigelsen stiger samt søger at øge indbyggerantallet på en sådan måde, at bæredygtigheden sikres. Et levende samfund med arbejde til alle Med levende menes der, at der findes et varieret kultur- og erhvervsliv, som danner grundlag for et velfungerende samfund. Med levende menes der ligeledes, at Samsø Kommune vil arbejde for, at alle erhvervs-, service- og indkøbsmuligheder er til stede året rundt, hvilket vil fremme helårsbeskæftigelsen og dæmpe virkningen af den udbredte sæsonbeskæftigelse. Med bæredygtighed menes der, at uanset hvem man er, bør man indtænke miljø og natur, i det man foretager sig. Det være sig i det daglige generelt, men i særdeleshed når man igangsætter nye tiltag. Med bæredygtighed menes der tillige, at Samsø skal være et sted, hvor der skal være frisk luft og rent drikkevand. Øen skal være et sted, hvor der dyrkes og produceres sunde fødevarer på bæredygtige vilkår. Samsø Kommune prioriterer rent drikkevand meget højt, selv om det kan betyde erhvervsmæssige begrænsninger. Visionen for Samsø og omdrejningspunkterne For at kunne bevare og udvikle Samsø som en levende og grøn ø, er det nødvendigt, at alle omdrejningspunkterne "spiller sammen". Med omdrejningspunkter menes de områder, brancher eller projekter, der skal være med til, at Samsø videre udvikles og styrkes i årene fremover. Hver enkelt omdrejningspunkts målsætning, skal derfor støtte op om den overordnede målsætning for udviklingen på Samsø. Omdrejningspunkterne og de enkelte konkrete projekter er detaljeret beskrevet i Udviklingsplanen samt gennemgået i Statusrapport over udviklingsplanen for Samsø udarbejdet i maj 2002.

5 5 Det er hensigten, at Udviklingsplanen skal revurderes og evalueres hvert andet år, næste gang i Planstrategiens formål er overordnet at understøtte de visioner og mål for Samsø, som er beskrevet i Udviklingsplanen. Der er dog her i planstrategien valgt at sætte specielt fokus på de syv nævnte områder: Bosætning, Erhvervsudvikling, Samsø som vedvarende energiø, Kunst og Kultur, Miljøledelse, IKT og det sociale område. Bosætning. Baggrund: Boliger, befolkning og arbejdspladser Befolkningstallet på Samsø er i perioden faldet med næsten 2% til 4.253, mens arbejdsstyrken er faldet ca. 3% til Antallet af arbejdspladser har i perioden varieret, men siden 2000 vist en faldende tendens. Befolkningsudvikling Arbejdsstyrke Arbejdspladser Boligbyggeri: I henhold til Regionplan 2001 er der mulige byvækst områder i Nordby, Onsbjerg, Tranebjerg og Ballen. Samsø Kommune har erhvervet areal i Tranebjerg til opførelse af parcelhuse ved Østerløkkevej i Tranebjerg. Arealet er byggemodnet og de første grunde er solgt. I perioden er der er givet tilladelse til bygning af i alt 51 boliger på Samsø. Heraf er 18 ældreboliger og 7 bofællesskab for handicappede. Bevaringsværdige bygninger I henhold til Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 838 af 3. oktober 2002 skal der i forbindelse med kommunens offentliggørelse af en strategi for kommuneplanlægningen træffes beslutning om ud-

6 6 pegning af de bevaringsværdige bygninger inden udgangen af Denne tidsfrist er ikke overholdt. Det er planlagt at i forbindelse med revision af kommuneplanen at medtage et tema vedr. bevaringsværdige bygninger. Vision Kommunalbestyrelsen vil i de kommende år satse på, at Samsø bliver et attraktivt sted at bo, således flere ønsker at bosætte sig på Samsø og befolkningstallet atter vil stige. Interessen for at bo på Samsø Udviklingen de senere år har vist en stigende interesse fra folk, som vil nyde deres otium på Samsø også udenfor sommerhusområderne. Samsø Kommune ønsker at fastholde den stigende interesse for at bosætte sig på Samsø bl.a. med opfordring til opførelse af flere alternative boformer, og finde attraktive placeringer for nye boligområder. Udstykninger i det åbne land, hvor der i forvejen ikke er beboelse, eller i skovene bør undgås for at bevare øens naturskønne kvaliteter tilgængelige for alle. For at fremme økologisk byggeri og opførelse af alternative boformer vil Kommunalbestyrelsen i 2004 udlægge områder og arealer særligt til disse formål. Samtidig vil Samsø Kommune aktivt markedsføre de økologiske byggemuligheder bl.a. på bosætningsportalen med henblik på at tiltrække nye bosættere, som er interesseret i netop dette aspekt. Samsø Kommune vil arbejde for, at der udlægges et areal til bebyggelse med økologiske huse, hvor VE-teknologien skal anvendes. Arealerne skal udlægges et attraktivt sted under hensyntagen til øens sårbare natur. Endvidere er antallet af hjemmearbejdspladser i Danmark steget stærkt de senere år - Danmark er det land i Europa med forholdsvis flest hjemmearbejdspladser. Med etablering af bredbåndsnet på Samsø, er der opstået mulighed for højt uddannede erhvervsaktive at bosætte sig på Samsø. Der er på nuværende tidspunkt relativt få, der i dag har hjemmearbejdsplads på deres bopæl på Samsø. Der er således et potentiale, som Samsø Kommune i samarbejde med øens andre aktører, vil forsøge at udnytte, blandt andet ved en målrettet markedsføring af Samsø som bokommune. I Samsøs overordnede markedsføringsstrategi indgår også bosættere som målgruppe. Se afsnittet om overordnet markedsføring under erhverv. For at styrke interessen for bosætning på Samsø og lette beslutningen om at flytte til Samsø, er der åbnet en bosætningsside på Samsøportalen med relevante oplysninger for fremtidige bosættere. I samarbejde med Samsøs erhvervsliv arbejdes der på at etablere flere elev- og praktikpladser for unge på Samsø. Samsø Kommune vil arbejde for at skabe flere tilbud til unge på Samsø. Højteknologisk og bæredygtig landsby Samsø Kommune vil se positivt på etableringen af en ny højteknologisk og bæredygtig landsby. Landsbyen vil give den moderne familie gode, nemme og miljørigtige boløsninger, muligheden for at deltage i et traditionelt landsbyfællesskab, uden at det betyder, at man må gå på kompromis med spændende job- og karrieremuligheder. Sideløbende med arbejdet med etablering af den nye bæredygtige landsby, vil der derfor blive arbejdet med at gøre det muligt at pendle til og fra Samsø på rimelige vilkår. Se i øvrigt afsnittet vedrørende overordnet vision for hele erhvervslivet på Samsø. Etablering af en højteknologisk og bæredygtig landsby skal således ses som et af tiltagene for at

7 7 gøre Samsø til en bosætningskommune. Målgruppen for de fremtidige beboere i landsbyen er således pendlere og folk, der har mulighed for hjemmearbejdsplads. Endvidere skal etablering af landsbyen understøtte Samsøs profilering som Danmarks Vedvarende energiø. Byvækstområder i Regionplanen. I Regionplan 2001 er der stadig byvækstområder, som ikke er medtaget i den eksisterende kommuneplan. 1. et mindre område sydøst for Nordby og i tilknytning til byen, 2. et område sydvest for Onsbjerg mellem Præstegårdsvej og Kongevejen, 3. et område øst for Tranebjerg mellem Østerløkkevej og Brundbyvej. 4. samt et område vest for Ballen Disse områder medtages i næste kommuneplan. Samsø Kommune vil anskaffe attraktive byggegrunde og sikre yderligere byvækstområder omkring følgende byer: Sælvig, Mårup og Kolby Kås. Boliger. I forbindelse med arbejdet for flere borgere på Samsø, vil Samsø Kommunalbestyrelse udarbejde en overordnet politik for bygning af boliger. I forbindelse med boligudbygningen rejses der en række spørgsmål om bæredygtighed, som det vil være naturligt at behandle i forbindelse med udarbejdelse af en overordnet politik for byggeri. Her skal emner som eksempelvis følgende behandles : - hvordan sikre vi, at det kommende boligbyggeri sker på bæredygtige vilkår? - Skal der stilles særlige krav til boligtyper/materialeanvendelse? - Skal der stilles krav om bæredygtigt fokus i forhold til varmeforsyning/energiforbrug m.m. - Skal der udlægges arealer til bebyggelse, hvor der tillades højere grad af eksperimenterende byggeri? Kommunalbestyrelsen vil i samarbejde med relevante aktører udarbejde en overordnet bolig og byggepolitik til vedtagelse inden udgangen af Samsø - én kommune, mange lokalsamfund Karakteristisk ved Samsø er de mange landsbyer og byområder. Mange tilflyttere finder netop dette karaktertræk meget charmerende. Kommunens struktur og den hidtidige udvikling betyder, at Samsø er præget af mange små lokalsamfund med hver deres aktiviteter og særpræg. Det er en struktur, der skal fastholdes. Derfor er det vigtigt at de byggemuligheder som er i lokalsamfundene udnyttes. Boliger alene gør det ikke Flere valgmuligheder og relativt billige huspriser er ikke tilstrækkelige til at få nye tilflyttere til kommunen. For børnefamilier er det væsentligt, at der er gode pasningsmuligheder og skoler for deres børn. Derfor vil vi sideløbende fastholde børnepasningsgarantien, udvikle børnepasningsområdet og skolen. Samsø Kommune vil prioritere en udvikling af den kommunale folkeskole. Endvidere vil Samsø Kommune understøtte et spændende kultur- og fritidsliv. Samsø Kommune skal arbejde for at følge udviklingen på Samsø Sygehus tæt, samt være medvirkende til at undersøge mulighederne for at udvikle aktiviteterne på sygehuset med andre opgaver i retning af et kur- og genoptræningscenter.

8 8 For at fremme mulighederne for Samsø som bosætningskommune, skal der ved næste færgeudbudsrunde indgå en hurtigsejlende færge til Århus i udbudsbetingelserne. Samsø Kommunalbestyrelse ønsker at etablere et BUM- sekretariat (Bosætning, Udvikling og Markedsføring), som varetager en dynamisk markedsføring og profilering af øen som bosætningskommune samt yder en bredspektret erhvervs- og udviklingsrådgivning til virksomheder, igangsættere, ildsjæle, kunstnere, borgergrupper m.fl. For at profilere Samsø som et godt sted for børn at vokse op, vil BUM- sekretariatet gøre en aktiv og målrettet indsats for at nå ud til tilflyttede familier, blandt andet ved at lave en samlet beskrivelse af de gode tilbud, der findes på øen indenfor børnepasnings- og skoleområdet. Som et led i markedsføringen af Samsø som bosætningskommune, vil kommunens BUM sekretariat etablere en tilflytterservice, hvor nye tilflyttere eller kommende bosættere kan søge viden, hjælp og rådgivning samt skabe netværk, så integrationsprocessen som ny bliver lettere. Samsø Kommune vil styrke udbuddet af rekreative områder ved at søge at få udlagt skovrejsningsområder. Infrastruktur Samsø Kommune vil arbejde for en forbedring af infrastrukturen generelt, så transporten mellem landsbyerne ikke som i dag forudsætter privatbil men også indebærer gode kollektive trafikmidler i form af forbedrede busforbindelser, telebusordninger eller andre fleksible kørselsordninger. Århus Amts og Samsø Kommunes igangsatte analyse af transportområdet vil danne baggrund for, at der i 2004 kan træffes politiske beslutninger, som indebærer en forbedring af infrastrukturen. Samsø Kommune vil i samarbejde med Samsø Linien arbejde dynamisk for en undersøgelse og afklaring af, om en hurtigere færgeforbindelse direkte til Århus kan realiseres med henblik på en forøgelse af indbyggertallet samt skabelse af nye muligheder for arbejde og studie i Århus for fastboende samsinger. Samsø Kommune vil arbejde for indførelse af amtsvejsprincippet og etablering af et statsrederi. Samsø Kommune ønsker cykelstierne mellem lokalsamfundene og Tranebjerg udbygget, og i erkendelse af amtets udmelding om tidligst at ville indgå i dette i 2008, må kommunen selv undersøge mindre omkostningsfulde løsninger, som kan iværksættes på enkelte strækninger indenfor de næste par år. Erhvervsudvikling. Fra 1997 til 2000 er antallet af arbejdspladser fastholdt. Fra 2000 til 2002 har der været en faldende tendens. I 2001 udgjorde arbejdsstyrken i alt 2.155, hvoraf 6,6% var arbejdsløse. I perioden 1998 til 2001 er antallet af selvstændige, medhjælpende ægtefæller og topledere faldet med gennemsnitligt ca. 17%, mens antallet af lønmodtagere i samme periode er steget med gennemsnitlig ca. 11%. Ud- og indpendlingen er med baggrund i transporttiden minimal. Landbruget og turismen er de største erhverv på Samsø i den nævnte rækkefølge. Herudover består erhvervsvirksomhederne af håndværk, detailhandel og servicevirksomhed. Industrien er en lille "branche" på Samsø. Der har hverken været mulighed eller tradition for at etablere større eller mindre industrivirksomheder i det omfang, som har været gældende for håndværksvirksomheder. Der henvises i øvrigt til Samsø Kommunes erhvervsudviklingsstrategi. Landbrug

9 9 Baggrund Samsø er et udpræget landbrugsområde. Indtjeningen i landbruget har således stor betydning for øens samlede økonomi. Landbrugsproduktionen på Samsø består dels af traditionelle landbrugsprodukter, så som mælk, okse- og svinekød samt korn, dels af grøntsags- og bærproduktion. Det vil stadig være ønskeligt, at Samsø også fremover har en bæredygtig animalsk produktion, blandt andet fordi der er mange arbejdspladser forbundet med denne produktion i det primære landbrug. Samsø har tradition for et godt klima til dyrkning af specialafgrøder, så som kartofler, grøntsager og bær. Ud over at specialafgrøderne repræsenterer en væsentlig højere værdi pr. arealenhed end eksempelvis korn, er specialprodukterne også forbundet med et væsentligt større forbrug af arbejdskraft i forhold til korndyrkning. Endvidere er der på øen flere følgevirksomheder, så som pakkerier og en konservesfabrik. Landbruget er medvirkende til at opretholde gode færgeforbindelser, da landbrugsprodukter udgør en meget væsentlig del af godstransporten. Indtjeningen i landbruget er omvendt også meget påvirket af omkostningerne ved at transportere varerne over vandet. Afsætningen af produkterne kan ligeledes påvirkes af, om det er muligt at transportere varerne frem til en bestemt tid. Færgedriften kan således i høj grad påvirke udviklingen inden for landbruget. Vision Det er væsentlig at skabe rammerne for, at en stadig udvikling af landbruget kan finde sted. Herunder sikre gode transportmuligheder til og fra øen til konkurrencedygtige priser. Samsø Kommune vil i samarbejde med bl.a. Samsø Landboforening søge at skabe stabile og bæredygtige rammer for en forsat udvikling af Landbruget. Udviklingen i landbrugssektoren skal med andre ord ske i balance med naturen og kulturmiljøet samt under hensyntagen til øens befolkning og øvrige erhverv. Turisme Baggrund Turismen på Samsø har i den sidste del af det forgangne århundrede haft en stabil og fornuftig fremgang. Turismen betyder bedre færgeforbindelser, flere servicetilbud, som ikke ville være der, såfremt man ikke havde turismen. De produkter, der tilbydes - især i overnatningssektoren - er i de senere år udbygget og opkvalificeret. Interessen for at komme til Samsø er stor, men man skal være meget opmærksom på, at der er hård konkurrence fra såvel ind- som udland. Kapaciteten er i højsæsonen udnyttet i øjeblikket. Det er dog til stadighed nødvendigt at markedsføre Samsø, da konkurrencen er meget hård. Kapaciteten er ikke udnyttet tilstrækkeligt uden for den absolutte højsæson - også kaldet skuldersæsonen. Der er i de senere år gjort en række tiltag for at forøge turistmængden i skuldersæsonen. Det har betydet flere turister forår og efterår, men det er et område, der kan og skal arbejdes mere med. Turister, der kommer til Samsø, kommer hovedsagelig på grund af Samsøs særegne natur og det samspil, der er mellem turismen, landbruget og det øvrige erhverv. Der er ikke ret mange indendørs turistaktiviteter.

10 10 Vision Balance mellem turisme, naturen og de fastboende Samsøs særegne natur og vore velbevarede landsbyer er kommunens helt store attraktioner, og der lægges stor vægt på, at den ønskede udvikling af landsbysamfundene også skal tage dette hensyn. Det kan ske ved bl.a. sammen med beboerforeninger at udarbejde bevarende/udviklende lokalplaner for landsbyerne. Samsø Kommune skal udarbejde forslag til et nyt område, der kan udlægges til hotel eller feriecenter samt undersøge om der er behov for, at der udlægges yderligere arealer til sommerhusbebyggelse. Samsø Kommune vil i samarbejde med bl.a. Samsø Turistforening udarbejde en turismepolitik og arbejde for en fælles markedsføring af Samsø. Samsø Kommune vil understøtte initiativer, der kan medføre en forlængelse af turistsæsonen. Herunder understøttelse af indendørs aktiviteter som eksempelvis økomuseum og biograf. Samsø Kommune vil i samarbejde med relevante aktører arbejde for etablering af et sammenhængende cykel-, ride- og vandrestinet i det åbne land. En etablering af korte afstikkerruter med adgang fra det eksisterende kommunale vejnet vil i første omgang være ønskværdig. Stinettet skal muliggøre, at både turister og fastboende kan komme Samsø rundt på cykel, til hest eller til fods. De kommunale havne, der pr. 1. januar 2004 udgør et kommunalt driftsselskab, skal udbygges og faciliteterne på havnene forbedres. Lystbådehavnene er et stort aktiv for øen, og skal markedsføres mere aktivt i samarbejde med havnenes bagland. Industri og privat service Baggrund Med privat service menes der: håndværk, detailhandel og servicevirksomhed. Industrien er en lille "branche" på Samsø. Håndværksbranchen på Samsø er veludviklet, og har generelt båret præg af mange små enheder. Samsø er velforsynet med detailhandelsforretninger. På Samsø er der udbydere af privat-/forretningsservice både indenfor liberale erhverv, så som advokatvirksomhed, ejendomsmæglere, revision, frisører og praktiserende læger. Vision Kommunalbestyrelsen vil udbygge samarbejdet med Samsø Erhvervsforum og andre relevante samarbejdsparter for at sikre den fremtidige udvikling inden for industri og privat service. Samsø Kommune skal gennem nødvendige udlæg af erhvervsområder skabe mulighed for en udbygning af det lokale erhvervsliv og tiltrække ny lettere industri og lignende erhverv, som ikke påvirker miljøet. Der skal i samarbejde med arbejdsmarkedskontoret sørges for den nødvendige efteruddannelse af den lokale arbejdskraft. Overordnet vision for hele erhvervslivet på Samsø.

11 11 Flere virksomheder, skoler og foreninger markedsfører sig overfor det øvrige land. I nogle tilfælde samarbejdes der om markedsføringen, i andre tilfælde er man alene om det. Samsø Kommune har fået udarbejdet et profilmagasin, der indeholder artikler om og billeder fra Samsø. Profilmagasinet skal anvendes til at markedsføre Samsø overfor virksomheder, myndigheder, tilflyttere og igangsættere samt samarbejdspartnere indenfor forskellige områder. Endvidere er der igennem de sidste par år som en del af varslingspuljeprojekterne blevet gennemført en fælles markedsføring af Samsø. Samsø Kommune vil gerne arbejde for at styrke den fælles markedsføring af Samsø. Samsø Kommune vil derfor gennem et samarbejde med Samsø Erhvervsforum, Samsø Turistforening, Samsø Landboforening, repræsentanter for Kulturen og andre aktører gerne understøtte arbejdet med etablering af en fælles markedsføring af hele Samsø, hvor der skal arbejdes ud fra fælles værdier. Det er målsætningen, at den fælles markedsføring af Samsø vil betyde, at omverden opfatter Samsø som en mærkevare. En fælles markedsføring skal gavne både enkeltvirksomheder, brancher (f.eks. turismen) og organisationer (f.eks VEØ). Samsø Kommune vil generelt arbejde for at forbedre rammebetingelserne for erhvervene på Samsø. Herunder vil Samsø Kommune arbejde for at ligestille befolkningen på Samsø med borgere i det øvrige Danmark med hensyn til befordrings- og fragtomkostninger. Samsø Kommune vil arbejde for, at færger, sejlplaner og priser er optimale, så tid og økonomi ikke skaber hindringer for den ønskede udvikling for såvel den enkelte borger som for erhvervslivet. Samsø som vedvarende energi-ø. Baggrund Det er oppe i tiden at tale økologi, miljø, energiforbrug og kultur. Siden VEØ blev igangsat i 1998 har man formået at få iværksat en plan, der bevirker, at der bliver arbejdet aktivt med miljø og energiforbrug. Man har blandt andet rådgivet mange borgere og foreninger om isolering, solvarme og etablering af fjernvarmesystemer på Samsø. Både Samsø Energi og Miljøkontor og Samsø Energiselskab har gjort et stort stykke arbejde for at udbrede kendskabet til VEØ samt igangsætte projekter. Der er opsat 11 store vindmøller som, sammen med 6 mindre møller, producerer 100 % af øens elforbrug. Der er endvidere etableret et flisfyret fjernvarmeværk, som, suppleret med varme fra et m 2 stort solvarmeanlæg forsyner Mårup og Nordby, samt et halmfyret fjernvarmeværk som forsyner Onsbjerg. I 2004 etableres der et halmfyret fjernvarmeværk til varmeforsyning af Ballen og Brundby. Et planlagt biogas fællesanlæg syd for Brundby forudsættes senere at erstatte en del af halmforbruget i Ballen-Brundby værket. Endelig har Samsø Kommune halvpart i en havvindmøllepark syd for Samsø. Vindmølleparken, som består af 10 møller, er sat i drift i februar Havvindmølleparken producerer mere energi end den anvendte energi på transportområdet, inklusive energiforbruget på øens tre færger. Kommunen arbejder med muligheden for indvinding af lossepladsgas på Harpesdal, som vil kunne forsyne Harpesdals bygninger med varme og producere strøm til videresalg. Samtidig vil udslippet af metan- og lattergas til atmosfæren blive reduceret væsentligt. For yderligere at opnå besparelser på energiområdet er kommunen blevet A-kommune, hvilket forpligter de kommunale institutioner til at anvende de mest energibesparende apparater og lyskilder.

12 12 Der er gennemført kampagner for udnyttelse af lov om energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger. Der er her afsluttet arbejder for 5,8 mio. kr. i 188 boliger, og der er bevilget statsstøtte hertil på godt 2,3 mio. kr. Samsø Kommunes hjemmepleje havde indkøbt 4 el-biler. Desværre måtte det konstateres, at el-biler ikke egner sig til kørselsbehovet i hjemmeplejen (afstand og 24 timer). Endvidere var det ikke muligt at få etableret servicering af bilerne på Samsø. Det har medført, at man desværre er måttet afhænde bilerne ultimo Vision Det er Samsø Kommunes vision at arbejde for en fortsat udbyggelse af Samsø som vedvarende energi-ø. Samsø Kommune vil gennem et tæt samarbejde med aktørerne på området arbejde dels for en stadig udvidelse af vedvarende energikilder og energibesparende foranstaltninger, og dels udbrede kendskabet til Samsø som vedvarende energi-ø. Samsø Kommune vil i samarbejde med Århus Amt og andre relevante aktører arbejde for etablering af et Forskningscenter for Vedvarende Energi. Kunst og Kultur Baggrund I 2003 blev kulturområdet sammen med idrætshallen og ungdomsskolen, sammenlagt til afdelingen for Intern Service og Kultur som en del af kommunens samlede strukturomlægning. Skole og bibliotek fungerer herefter som selvstændige afdelinger. En gruppe foreninger har etableret et Kultursamvirke, der fungerer som paraplyorganisation for kunst- og kulturforeninger. Det er hensigten, at Kultursamvirket skal koordinere aktiviteterne på kulturområdet. Vision Kunst og kulturområdet er for Samsø et meget vigtigt omdrejningspunkt. Dels er kunst og kultur et vigtigt "erhvervsområde", og dels er kunst og kultur et særdeles vigtigt aktiv - både som nyder og som yder - for mange borgere på Samsø. Et rigt kulturliv er en forudsætning for at tiltrække tilflyttere og fastholde det nuværende befolkningstal, og Samsø Kommune skal i samarbejde med kultur- og fritidslivet udarbejde en fælles politik for området.denne formulerede politik skal danne rammen for den fortsatte udvikling af et bredt og varieret kultur- og fritidsliv på øen. Kulturudvalget fastsætter efter vedtagelse af Planstrategien en procedure vedr. udarbejdelse af en Kultur- og fritidspolitik, med Folkeoplysningsudvalget som aktiv medspiller. Samsø Kommune vil arbejde for, at Samsøs kulturelle ressourcer videreudvikles, så øen er et godt sted at leve og besøge. Miljøledelse Baggrund Lokal Agenda 21 Samsø Kommune er forpligtiget til at lave en strategi for en lokal Agenda 21.

13 13 Lokal Agenda 21 er en planstrategi, der medvirker til at fremme en bæredygtig udvikling i kommunen. Kommunalbestyrelsen har valgt, at udarbejdelsen af den lokale Agenda 21 skal ske samtidig med, at forslag til ny kommuneplan udarbejdes. Agenda 21 handler om, at vi skal sikre de kommende generationer samme muligheder for at opfylde deres behov, som vi har i forhold til at få opfyldt vores behov i dag. Samsø Kommune og borgerne skal altså sikre, at de beslutninger, der træffes i dag, ikke forringer vore børns levevilkår i fremtiden. Ansvaret er fælles og berører os alle i hverdagen. Samsø Kommune påbegyndte i 2001 projekt miljøledelse. Projektet omfatter såvel miljøledelse i de kommunale forvaltninger og institutioner som erhvervsvirksomhederne, repræsenteret ved Samsø Landboforening, Samsø Turistforening og Samsø Erhvervsforum. Der er udarbejdet en miljøredegørelse i december 2001, som er en status for miljøsituationen på Samsø i Der er udarbejdet miljømålsætninger og miljøhandlingsplaner for de kommunale forvaltninger, Samsø Landboforening, Samsø Turistforening og Samsø Energiselskab. Disse var færdige i deres 1. udgave juni Der blev holdt et statusmøde i Visionsgruppen for miljøledelse den 21. november 2002, hvor de endelige procedurer for miljøledelsessystemet blev fastlagt og vedtaget. Vision Miljøledelse vil være en fast del af den kommunale planlægning. Miljøledelse er således blevet indarbejdet i den kommunale Agenda 21 strategi. Målet med miljøledelsesprojektet er at få etableret et systematisk ledelsessystem, der sikrer, at der er konstant fokus på overforbrug af ressourcer, el varme, vand, affald, kemikalier, transport, materialer m.v. Miljøledelse vil fremover køre som en årlig cyklus med en årlig miljørevision i Visionsgruppen. Procedurer er detaljeret beskrevet i Miljøhåndbog for Samsø Kommune og Erhvervslivet Samsø Kommune vil tage initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe med deltagelse af borgere, foreninger og organisationer, som skal arbejde aktivt med at udvikle en lokal agenda 21 strategi og handleplan. IKT Baggrund Projekt Samsø IT-løft er nu ved at være afsluttet. Projektet var finansieret af varslingspuljen og arbejdede med at løfte IT-udviklingen hos borgere på Samsø, erhvervsvirksomheder og kommunen. Samsø IT-løft har været medvirkende til en hurtigt etablering af ADSL på øen. Projektet har blandt andet medført etablering af IKT Samsø, der tilbyder diverse services til primært udenøs kunder. Vision Samsø Kommune vil igennem indførelse af den digitale forvaltning arbejde for en bedre servicering af borgerne på Samsø. Kommunalbestyrelsen har besluttet at indføre digitale løsninger i den kommunale sektor i Samsø Kommune og de øvrige ø-kommuner på Læsø og Ærø er samtidig nået langt i det fælles arbejde for oprettelsen af et videokonference forum.

14 14 For Samsø Kommune står samarbejdet mellem Ø-kommunerne, højt på dagsordenen, idet en udvikling ved udnyttelse at ny teknologi forventes at styrke arbejdet og åbne muligheden for vidensdeling gennem f.eks. en fælles intranet løsning. Det sociale område Visioner for børnepasningsområdet Der skal fortsat være pasningsgaranti i Samsø Kommune. Visitationen til pasningsordning skal ske på en sådan måde, at individuelle ønsker og behov tilgodeses i videst muligt omfang, dog således at de til enhver tid gældende visitationsregler fastlagt af kommunalbestyrelsen respekteres. Pasningsgarantien fastlægges således: 0 2 år Dagplejen 3 år skolestart Daginstitutionspladser Dagtilbud og indhold udvikles løbende i samarbejde mellem kommunalbestyrelse medarbejdere og brugere. Visioner for arbejdet med børn, unge og familier. Kommunalbestyrelsen har ved budgetlægning 2004 og overslagsårene vedtaget følgende værdier, mål og principper for området: Mål: Sikre en helhedsorienteret indsats på et fagligt højt niveau overfor børn/unge/familier med særlige behov Kunne opspore børn/unge/familier med særlige behov så tidligt som muligt Sikre en generelt forebyggende indsats overfor alle børn/unge/familier Menneskesyn og værdigrundlag i Samsø Kommune: At alle mennesker har behov for at føle sig af værdi og har et ønske om at samarbejde At børn (og unge) udvikler sig bedst sammen med voksne, som kan og er villige til at påtage sig lederskabet og det processuelle ansvar (for måden, relationen, tonen, atmosfæren, stemningen o.s.v.) At børns vanskeligheder ofte er symptomer ikke selve problemet At med sine vanskeligheder siger barnet, at der er noget galt, det føler sig krænket og har svært ved at samarbejde og gør med sin adfærd de voksne opmærksomme på det At den bedste hjælp til barnet er at forsøge at gøre de voksne i stand til at påtage sig lederskabet/ansvaret for familiens samspil At det er værdifuldt at arbejde med barnets familie, netværk og lokalsamfund, fordi de systemer rummer mange iboende ressourcer At de voksne omkring barnet som regel gør det så godt de kan, men at det nogle gange ikke er nok eller hensigtsmæssigt dét, de gør At anbringelser sjældent hjælper ubetinget (der er undersøgelser som peger på, at det stiller børnene mindst lige så vanskeligt, som hvis de ikke var blevet anbragt) At det ofte er en meget stor krise for barnet at blive anbragt

15 15 Ovenstående betyder, at der skal arbejdes efter følgende Principper for arbejdet: At der i udstrakt grad skal arbejdes med støtte af familierne og gøre dem i stand til at optræde hensigtsmæssigt overfor børnene og i at beholde deres børn hjemme At det samlede offentlige system (dagpleje, børnehaver, skoler, o.s.v.) skal være ekstra rummeligt (med hjælp fra PPR) At der skal arbejdes i og med det samlede netværks ressourcer og yderst sjældent sendes børn udenøs At vi på denne måde bevarer den faglige kompetence på øen At der udvikles et fælles sprog og begrebsforståelse blandt de professionelle for at skabe klarhed (ex. Børnelinialen) At hjemme-hos-støtten o.lign. udvikles At der etableres et fagligt netværk af gode plejefamilier, som både kan tage akut-anbringelser, længereværende anbringelsesforløb og i perioder familier At der etableres bo-tilbud til unge, som ellers ville have brug for at blive anbragt på opholdssted Visioner for beskæftigelsesområdet. Hurtig og effektiv indsats, styrket samarbejde med det private erhvervsliv. Det sociale udvalg har den 10. september 03 truffet beslutning om et styrket samarbejde med det private erhvervsliv med henblik på opkvalificering af ledige, øget brug af virksomhedsrevalidering og forstærket opsøgende arbejde i virksomhederne med det formål, at tilvejebringe flere jobs på særlige vilkår til borgere med begrænsningerne i arbejdsevnen. Der er endvidere besluttet en hurtigere og mere systematisk indsats på sygedagpengeområdet med det formål, at mindske mængden af sygemeldinger og længde af den enkelte sygemelding. I forbindelse med nedlæggelse af Jobgådren og udlicitering af Genbrugsordningen, skal straksaktivering af kontanthjælpsmodtagere ske i et samarbejde med det private erhvervsliv og offentlige arbejdsgivere. I forbindelse med styrkelsen af samarbejdet lægges vægt på følgende: leder af beskæftigelsesafdelingen frikøbes 11 timer ugentligt via koordinationsudvalget med henblik på opsøgende arbejde i virksomhederne der afholdes kvartalsvise forebyggelseskursus for sygdomstruede/sygemeldte/revalidender/flex seminar for virksomhedsleder med henblik på problemstillinger omkring sygdomstruede og orientering om lovgrundlag for deltidssygemeldinger udvikling af samarbejdet med AF på specifikke områder f, eks. opsøgende virksomhedsarbejde/cv samtale med ledige /brug af Amanda/udveksling af viden indenfor arbejdsmarkedsområdet. udvikling af samarbejdet med 5 større virksomheder bl. a. faste aftaler om uddannelse/opkvalificering/oplæring/ansættelse på særlig vilkår/aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Dette sker i samarbejde med AF og Arbejdsmarkedskontoret. Virksomheden Samsø Kommunes interne politik for ansættelse på særlige vilkår Samsø Kommune ønsker som arbejdsgiver at indgå offensivt i samarbejdet omkring tilbud til særlige målgrupper inden for det rummelige arbejdsmarked. Socialudvalget henstiller derfor til virksomheden Samsø Kommune, at den stiller sig til rådighed med tilbud om praktik- og løntilskudsfor-

16 16 løb for ledige kontanthjælpsmodtagere, afprøvnings- og optræningspladser til revalidender, samt tilvejebringelse af flex- og skånejob. Det skal dog anføres, at socialudvalget ønsker fastsat konkrete måltal fsv angår kommunalt ansatte på flex-vilkår. Socialudvalget finder at Samsø kommune skal øge antallet af flex-ansatte med fire, således at det samlede antal ansatte på flex-vikkår i Samsø Kommune i 2004 når op på 7 personer. Visioner for sundhedsområdet Sundhedscenter Samsø Kommune ser gerne, at en del af Samsø Sygehus bliver omdannet til et sundhedscenter, hvor information, rådgivning, forebyggelse, genoptræning og rehabilitering er i højsædet. Det kommende sundhedscenter kunne varetage alle opgaver indenfor sundhedsområdet. Borgerne skulle så kun henvende sig ét sted for at få råd og vejledning på sundhedsområdet. Borgerne kunne så mærke et sammenhængende forløb i behandlingen. Sundhedscentret kunne bl. a. bestå af de praktiserende læger, der indenfor husets rammer kan videresende patienterne med det samme til yderligere undersøgelser på f.eks. laboratoriet, i røntgen m.v. samme dag. I sundhedscentret kunne borgerne komme lige fra gaden for at få målt blodtryk, kolesteroltal og blodsukker m.v. Man kunne også forestille sig, at borgerne kunne få vejledning i medicindosering. På længere sigt kunne apoteket måske placeres i sundhedscentret. Der kunne også være fodklinik, en diætist til vejledning om kost og ernæring samt kontrolvejning, alkoholrådgivning, lokalpsykiatri, familievejledning og. lign. Man kunne også forestille sig, at der var et motions- og træningscenter med ergo- og fysioterapeuter til efterbehandling og vedligeholdelsestræning. Endelig kunne man forestille at der var socialrådgivning, hjælpemiddelcentral, hørecentral, øjenklinik, samt mulighed for at udleje klinikker til speciallæger. Information. Personalet i sundhedscentret kunne samarbejde med patientforeningerne om informationsmateriale. Måske kunne Ældre-handicaprådet og andre brugerråd holde til i sundhedscentret. Samsø Sygehus. Samsø Kommune ønsker et tæt samarbejde med Århus Amt vedr. Samsø Sygehus. Det er afgørende betydning for Samsøs fremtid og udvikling, at sygehuset bevares på minimum det niveau vi kender i dag. Samsø Kommune ser gerne at amtet udvælger nogle specialer, f. eks genoptræning af meget specifikke og noget standardiserede sygdomsforløb f. eks. hofter og knæ. Samsø kommune ser gerne at Samsø bruges til forebyggelse f. eks. sukkersyge ( Samsø som gæstedialysested man kan holde ferie, og komme i dialyse, andre områder rygeafvænning - kostomlægning. Samsø Kommune ser gerne, at man finder en løsning vedr. Samsø Donorkorps, sådan at gruppen på 200 donorer kan blive tappet på Samsø. Samsø Kommune ser gerne, at sygehuset har en afdeling med hospice til døende patienter, der ikke kræver hospitalsindlæggelse, men hvor fred, ro, omsorg og pleje er det primære.

17 17. Visioner på handicapområdet Samsø Kommune skal være en kommune, der aktivt arbejder for at ligestille handicappede med kommunens øvrige borgere. Dette kan ske ved: at der arbejdes for en formuleret og nedskrevet handicappolitik i samarbejde med handicapforeningerne på Samsø. En handicappolitik, der tager sit udgangspunkt i FN s standardregler om "Lige muligheder for handicappede". at der udarbejdes tilgængeligt informationsmateriale om kommunens service-tilbud til ældre og handicappede. at informationsmaterialet bør også være tilgængeligt for kommunikationshandicappede. at der arbejdes for en effektiv rehabilitering i samarbejde med den handicappede, så mennesker med handicap kan leve et værdigt liv og så vidt som det er muligt gøre de ting, man plejer og gerne vil. at der arbejdes for at offentlige bygninger og udearealer gøres tilgængelige efter Dansk Standard 3028 "Tilgængelighed for alle". at der bygges handicapegnede boliger i det omfang, det er nødvendigt. at der arbejdes for at etablere en telebus, som er tilgængelig for borgere med handicap. at handicappedes vilkår synliggøres, således at alle gøres opmærksomme på tilgængelighed, lige muligheder for alle til uddannelse, arbejde, adgang til kultur, natur og fritidslivet Visioner for ældreområdet Pleje- og omsorgsområdet. Den overordnede målsætning for ældre-pleje- og omsorgsområdet i Samsø Kommune er baseret på følgende værdier: Respekt for den enkelte på baggrund af livserfaring Optimalt kvalitetsniveau Højt informationsniveau Ved udvikling af området lægges vægt på følgende: Visioner og synlighed med inddragelse af lokalsamfundet Samarbejde mellem brugere, pårørende og personale m.h.p. på at skabe tillid og tryghed. Den enkelte bruger har ansvar et for sit eget liv og skal have medindflydelse på området Sammenhæng i tilbuddet til den enkelte Hjælp ydes efter behov Forebyggelse skal prioriteres Brugerne får mulighed for valg af tilbudm dvs. medbestemmelse over egen situation Respekt for den enekelte Tilfredse medarbejdere med vægt på faglig udvikling og sundt arbejdsmiljø med vægt på tillid og ansvar Der er valgfrihed mellem kommunal leverance og levering af andre firmaer. Der lægges vægt på, at kvaliteten i ydelserne kan dokumenteres, samt at højne kvaliteten af de bløde indsatsområder.

18 18 Der skal lægges vægt på den fremtidige IT-udvikling indenfor området med henblik på en optimal ressourcestyring og dokumentation. Genoptræning/træningsindsatsen og anden forebyggelse skal intensiveres i borgerens hjem, så størst mulig selvhjulpenhed og livskvalitet genvindes og bevares. Der lægges vægt på et godt arbejdsmiljø indenfor hjemmeplejen. Boliger Der skal være et tilstrækkeligt antal ældrevenlige boliger til rådighed på Samsø Kommune Der planlægges ikke opførelse af nye ældrevenlige boliger p.t. idet kapaciteten på 30 boliger skønnes at kunne dække behovet. Hjælpemidler Der skal være mulighed for gode og passende hjælpemidler, således at borgerne i videst muligt omfang får mulighed for at leve så normalt og så selvhjulpent et liv som muligt. Der er indgået aftale med Zeeland Care vedr. hjælpemiddel håndtering i Samsø Kommune. Ordninger er iværksat maj Øvrige initiativer Internationalisering Baggrund Ganske få virksomheder på Samsø har et formelt samarbejde med virksomheder udenfor landets grænser. Dette kan i værste fald medføre, at Samsø bliver ladt tilbage i den udvikling, der sker både indenfor det private erhvervsliv og i den offentlige sektor. En undtagelse i internationaliseringen er energiorganisationerne der samarbejder om at markere Samsø som en internationalt førende Vedvarende Energi-Ø. Det har betydet at omkring 1000 tekniske turister årligt besøger Samsø for at se de mange VE-anlæg og høre om erfaringerne vedrørende de forskellige organisations- og finansierings modeller der anvendes på Samsø. Det er især Samsø Energi- og Miljøkontor der modtager de mange gæster fra blandt andet Skandinavien, EU og især Japan. Energikontoret har etableret et Internationalt VEØ sekretariat, der bl.a. samarbejder med FN om VE-udvikling for øer i tredjeverdenen. På EU/ALTENER niveau har især Samsø Energiselskab deltaget i demonstrationsmodeller for vedvarende energiudvikling i Europa. Samarbejdet foregår med partnere fra Irland, Sardinien, de Kanariske Øer og Kreta. Energiselskabet og Energikontoret samarbejder med Gotland og Orkney Øerne om igangsætning af et EU/CONCERTO projekt for perioden På Samsø forsøges inddraget følgende projekter: etablering af et VEØ Center/Energiakademi, et stort biogas fællesanlæg, energibesparelser og VE-anlæg i det åbne land, losseplads gasanlæg og produktion af rapsolie til transportformål m.v. Vision Ved at deltage i internationalt samarbejde bliver der mulighed for at se på nye produktions- og administrationsmetoder og nye produkter. Et sådant samarbejde kan ligeledes medføre væsentlige besparelser, når der skal indføres ny teknologi.

19 19 Den hidtidige planlægning i perioden Teknisk forvaltning Lokal- og kommuneplanlægningen Der er i perioden vedtaget følgende 8 kommuneplantillæg, 15 lokalplaner og 2 lokalplantillæg samt 1 lokalplanforslag. Til sammenligning blev der fra vedtaget 4 lokalplaner og 2 kommuneplantillæg. Navn LP nr. LPT nr. KPT nr. Dato Bevarende lokalplan for Onsbjerg præstegård Vedr. Brundby Skole Bofællesskab i Onsbjerg for udviklingshæmmede Skoleparken ved Brundby Et område ved Nylandsvej i Ballen Bevarende lokalplan for Nordby Bevarende lokalplan for Østerby Forretningsejendom i Langgade, Tranebjerg Sommerhusområde ved Mårup Østerstrand Vindmøller på Samsø Vindmølleområde på Tanderup Mark Vindmølleområde på Brundby Mark Vindmølleområde ved Permelille Et område ved Østerløkkevej i Tranebjerg Erhvervsområde i Tranebjerg Del 1 i erhvervsområde 4.E.I Boligområde i Brundby Detailhandelsplanlægning Samsø Efterskole Samsø Efterskole Etablering af flisfyret fjernvarmeværk i Nordby Etablering af flisfyret fjernvarmeværk i Nordby Aktivitetscenter i Vesterløkken Etablering af halmfyret fjernvarmeværk i Onsbjerg Etablering af halmfyret fjernvarmeværk i Onsbjerg Langør Drachmannsvej i Ballen Endvidere er der den vedtaget forslag til lokalplan nr. 44 for Flinch's Hotel i Tranebjerg. Andre planer Der er udarbejdet spildevandsplan og vandforsyningsplan. Regionplanen og Samsø Kommune Kommuneplanen må ikke stride mod regionplanlægningen. Regionplan 2001 for Århus Amt fastlægger de regionale retningslinier for udviklingen på Samsø.

20 20 Centerstruktur Tranebjerg er kommunecenter, som bør indeholde: skole med overbygning almindelig offentlig service industri samt dagligvare- og udvalgsvarebutikker Nordby, Onsbjerg og Brundby-Ballen er udpeget som lokalcentre. Hvis en kommune ønsker at sprede sine kommunecenterfunktioner på flere byer, må der i kommuneplanen gives en planlægningsmæssig begrundelse herfor, samt en beskrivelse af hvilke funktioner de forskellige byer hver især skal indeholde. Byvækst Den egentlige byvækst forbeholdes de byer, der er indgår i centerstrukturen. Der er mulighed for mindre afrundinger af byer udenfor centerstrukturen, hvis det er foreneligt med interesserne i det åbne land. Der er i regionplanen en samlet ramme på i alt 50 ha til byformål - bolig- og erhvervsformål - hvor af de 33 ha indgår i de mulige byvækstområder omkring Tranebjerg og lokalcentrene Nordby, Onsbjerg og Ballen. Det sociale område Børneområdet I planperioden har Samsø Kommune haft pasningstilbud for børn, der ønskede et tilbud om dagpasning. Visitationen er sket i henhold til gældende regler (anciennitetsprincippet) Dagpasningstilbudet gives således: 0-3 årige optages i dagpleje 3-5 årige optages i dagpleje eller børnehave. Ved skolestart (børnehaveklasse) er dagpasningstilbudet optagelse i SFO. Der er følgende institutionspladser til rådighed: Børnehuset, Tanderupvej 15 (selvejende) 41 pladser Rumlepotten, Skolevænget (kommunal) 41 pladser Der er som samarbejdsprojekt i mellem Børnehuset og Rumlepotten oprettet en skovbørnehaveafdeling, der skaber 25 yderligere børnehavepladser. Antallet af pladser i dagplejen tilpasses løbende, så kommunen kan opfylde pasningsgarantien. Sundhedsområdet Der er nedsat tværfaglig gruppe i henhold til Forebyggende sundhedsordninger for Børn og unge. Den tværfaglige gruppe har dog ikke fungeret optimalt. I sundhedsplanlægninger er der fra Århus amt udmeldt følgende tema: Børnefamilier og deres vilkår Den lokale styregruppe har på baggrund af det udmeldte tema afholdt et dialogmøde i oktober I forlængelse af dialogmødet er der nedsat følgende 3 arbejdsgrupper: Etablering af familieværksted Misbrug

21 21 Tværfagligt samarbejde Arbejdsgrupperne er sammensat tværfagligt. Arbejdet i arbejdsgrupperne forventes afsluttet ultimo Arbejdsgrupperne skal aflevere en rapport vedr. anbefalinger til den lokale styregruppe, der herefter vurderer de stillede forslag. Misbrug I samarbejde med Århus Amt er der etableret et lokalt tilbud til alkoholmisbrugere. Handicapområdet Indenfor handicapområdet lægges der vægt på nærhedsprincippet, således tilbudene i det omfang det er muligt, skal etableres på Samsø. Der er etableret et bofællesskab med 7 pladser. Bofællesskabet er taget i brug Bofællesskabet er primært beregnet til personer med fysisk/psykisk handicap. Bofællesskabet drives at Århus amt. Samsø Kommune har overenskomst med Århus amt vedr. visitation og betaling for tilbuddet. Ældreområdet Ældreområdet har i perioden fortsat været præget af den omstilling, der er en del af det samarbejde, der er etableret mellem Samsø Kommune og Århus amt. I planperioden er følgende iværksat: Ældreboliger Der er i samarbejde med Boligselskabet Danmark etableret 12 ældreboliger i Tranebjerg og 6 ældreboliger i Nordby. Madudbringning. Der er med virkning fra primo 1997 etableret madordning i Samsø Kommune. Ordningen bestod fra starten af: udbringning af frostmad 1x om ugen gældende for hele Samsø udbringning af varm mad dagligt i Nordbyområdet. Der er tale om en privat ordning med kommunalt tilskud. Ordningen er ophørt pr Forebyggende hjemmebesøg hos ældre. Ordningen er nu er integreret del af hjemmeplejens tilbud til personer over 75 år. Funktionen varetages af 1 medarbejder. Genoptræning Der har i planperioden været ansat yderligere 1 ergoterapeut. Stillingen har været vakant fra ultimo 1999, men er blevet genbesat. I forbindelse med stillingens besættelse er der indhøstet gode erfaringer i forbindelse med samarbejdet,mellem sygehus og hjemmepleje, specielt i forbindelse med hudskrivning af borgere, og deraf følgende kontinuitet i den iværksatte genoptræning. Kørsel til dagcenter Der er etableret kørsel af visiterede borgere, der deltager i dagcentrets virksomhed, og som ikke har mulighed for alternativ transport.

22 22 Lokalpsykiatri Det lokalpsykiatriske støttecenter har været i drift i planperioden. Tilskud fra socialministeriet er nu udløbet. En fornyet ansøgning om puljemidler har givet et positivt resultat, idet der over en 2 - årig periode er bevilget kr årligt. Betingelsen er, at Århus amt og Samsø Kommune tilsammen ligeledes yder årligt i 2 år. Bevilling hertil er meddelt til Ovennævnte bevilling har betydet, at en planlagt afskedigelse af 1 medarbejder ikke iværksættes. Frivillige organisationer. Der ydes tilskud i henhold til servicelovens 115. Dette gælder også for organisationer, der virker indenfor ældreområdet. Undervisning og kultur Undervisning og fritid 6-18 årige: Der er i kommunen følgende undervisningsinstitutioner for aldersgruppen 6-18 år: Den kommunale skole i Tranebjerg, privatskoler i Nordby og Onsbjerg, de private efterskoler, højskolen i Kolby, VUC og Samsø Ungdomsskole. Der er i perioden tegnet overenskomst med det socialpædagogiske opholdssted Bryggergården om oprettelsen af en intern skole i Opholdsstedet (jfr. Lov om ændring af lov om folkeskolen 412 af 26. juni 1998). Århus Amts Centerklasse i Onsbjerg er i perioden afløst af enkeltintegreret undervisning af børn med vidtgående handicap (jfr. Folkeskolelovens 20, stk. 2). Der er pr indgået 2-årig aftale med Århus Amt om et ASC (specialklasse) tilbud.. Der er i kommunen 2 private skoler med placering i Nordby og Onsbjerg. Skolernes elevtal er henholdsvis ca. 70 og 10 elever. Tranebjerg Skole har som kommunal folkeskole, haft et stabilt elevtal med ca. 425 elever. Skolen har i 2000 modtaget arabisk talende elever, der ud fra en helheds orienteret indsat løbende prøves integreret i normalklasserne. Skolens faglokaler er i perioden blevet udstyret med lovbefalet ventilation ligesom skolen har gennemført energibesparende foranstaltninger. Børnehaveklasserne er flyttet fra SFO og Det gule Palæ til nyindrettede lokaler i den ombyggede Tolderbolig. Skolefritidsordningen deler herefter "Det Gule Palæ" med VUC, der efter en lejeaftale mellem Århus Amt og Samsø Kommune kan benytte 1. salen i det Det Gule Palæ. Aftalen er pr ændret til en lejeaftale, der giver Tranebjerg Skole en lejeindtægt der bl.a. anvendes til at forbedre elevernes adgang til pc ere. Normeringen er med indførelse af modulpasningstilbud udvidet til 120 børn for SFO-delen der omfatter alle børn t.o.m. 3. klasse og 35 børn i Juniorklubben for 4. til 6. klasse. Ungdomsklubben er samtidig inddraget i det samlede kommunale tilbud og omfatter 40 unge fra 7. klasse til undervisningspligtens ophør. Samsø Kommune har med denne løsning gennemført et samlet tilbud for børn og unge mellem 6 og 18 år. Junior- og Ungdomsklub har fra 2003 til huse i Samsø Kommunes tidligere skoletandpleje.

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

Ø-politik i Lolland Kommune

Ø-politik i Lolland Kommune Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Allerød Kommunes ældrepolitik

Allerød Kommunes ældrepolitik Allerød Kommunes ældrepolitik Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Værdigrundlag 3. Overordnede målsætninger 3.1 At borgerne, hvis vilkår svækkes, sikres tryghed og omsorg 3.2 At den enkelte borger bevarer

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003.

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003. HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI TRYGHED VÆKST FORSLAG, den 17. december 2003. PLANSTRATEGI FOR HOLMEGAARD KOMMUNE. Indledning. I henhold til planlovens 23 a skal kommunalbestyrelsen offentliggøre en strategi

Læs mere

VENSTRE NORDFYN. Venstres valgprogram KV13

VENSTRE NORDFYN. Venstres valgprogram KV13 VENSTRE NORDFYN Venstres valgprogram KV13 FAMILIELIVET Venstre arbejder for mere målrettede indsatser i børn- og ungeinstitutionerne i Nordfyns Kommune. Samarbejdet mellem børn, forældre og institutioner

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Handicap og psykiatripolitik

Handicap og psykiatripolitik Handicap og psykiatripolitik Vedtaget i Byrådet i oktober 2008 Forord Handicap- og Psykiatripolitik er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i den første valgperiode i den nye Middelfart

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Ældre og handicappede

Ældre og handicappede Ældre og handicappede Redegørelse - Ældre og handicappede Ældre Vallensbæk Kommune ønsker at tilbyde kommunens ældre en tryg tilværelse på egne betingelser og at tage særlig hensyn til svage ældres behov.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag Handicappolitik S - et sammendrag Indhold Tilgængelighed 4 Information/kommunikation 6 Uddannelse og læring 8 Beskæftigelse 10 Kultur og fritid 12 Rehabilitering 14 Bolig 16 Hvordan bliver det til virkelighed?

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 50.52 Tilbud til ældre pensionister 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen omfatter hjælp og omsorg til ældre borgere over 65 år, samt alle aldersgrupper når det gælder visiterede ydelser

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Indsatsen omkring det rummelige arbejdsmarked skal efter Kommunalbestyrelsens opfattelse udøves så helhedsorienteret som muligt.

Indsatsen omkring det rummelige arbejdsmarked skal efter Kommunalbestyrelsens opfattelse udøves så helhedsorienteret som muligt. 1 SERVICESTRATEGI. Indsatsområde: Det rummelige arbejdsmarked: Indledning: Egebjerg Kommunalbestyrelse har valgt det rummelige arbejdsmarked som et af sine indsatsområder i 2003 bl.a. fordi der er et stærk

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020 KORT FORTALT BY NATUR FRITID SUNDHED INFRASTRUKTUR SERVICE MILJØ LANDDISTRIKT ENERGI ERHVERV KULTUR BOLIGER JORDBRUG BESKÆFTIGELSE ÆLDRE ANLÆG HANDICAP UNGE TURISME UDVIKLING Forslag til Struer Kommuneplan

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Handicappolitik Thisted Kommune

Handicappolitik Thisted Kommune Handicappolitik Thisted Kommune Indledning... 2 Formål... 2 Grundprincipper... 2 Indsatsområder... 3 Tilgængelighed... 3 De fysiske omgivelser... 4 Information... 4 Uddannelse... 4 Arbejde og social sikring...

Læs mere

Handicappolitik. (udkast)

Handicappolitik. (udkast) Handicappolitik (udkast) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Handicappolitiske grundprincipper... 2 Kommunal opgaveløsning... 3 Boliger og tilgængelighed i fysiske omgivelser... 4 Børn og unge... 5 Uddannelse

Læs mere

Afstemningstemaer til Bornholms Udviklingsplan 2012

Afstemningstemaer til Bornholms Udviklingsplan 2012 BILAG 6 Afstemningstemaer til Bornholms Udviklingsplan 2012 I forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af Bornholms udviklingsplan den 28. juni 2012 kom der afstemningstemaer fra SF, Venstre og

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 VISION... 4 INDSATSOMRÅDER... 5 1. LIVSKVALITET... 5 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Udarbejdet af visitationsudvalget i 2012 Revideret nov. 2013 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2013-2024 INDHOLDFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 FORUDSÆTNINGER... 3 REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Handicappolitik i Kerteminde Kommune 2010-2011

Handicappolitik i Kerteminde Kommune 2010-2011 Handicappolitik i Kerteminde Kommune 2010-2011 Kerteminde Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i FN s standardregler fra 1993 om ligestilling af handicappede med andre borgere. Endvidere har Regeringens

Læs mere

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling Slagelse Kommune 2009 Ø-politik i Slagelse - Agersø og Omø i udvikling Øerne i Slagelse Kommune Øerne Agersø og Omø ligger i Storebælt. De er en del af Slagelse Kommune. Begge øer rummer små lokalsamfund

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Scenariet HELHED Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Handicaprådets Handleplan

Handicaprådets Handleplan SOLRØD KOMMUNE HANDICAPRÅDET Handicaprådets Handleplan Valgperiode 2005-2009 Valgperiode 2005-2009 Indholdsfortegnelse. INDHOLDSFORTEGNELSE.... 1 INDLEDNING OG BAGGRUND.... 2 FORMÅL OG MÅLSÆTNING... 2

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13 Kontrakt om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13 Mellem Faxe Kommune Frederiksgade 9 4690 Haslev EAN-nr. Center for Udvikling: 5798007698386

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, den 6. januar 2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. GRUNDLAG...

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune I de mange år jeg har beskæftiget mig med politik, har mit arbejde været præget af: Ærlighed Åbenhed Dialog Du kan læse mere om mit politiske virke

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION ORØKONTOR. Stiftet 1997

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION ORØKONTOR. Stiftet 1997 1 Navn, hjemsted og formål 1.1. Den selvejende institutions navn er Orøkontor. VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION ORØKONTOR Stiftet 1997 1.2. Orøkontors hjemsted er Orø, Holbæk Kommune. 1.3. Den

Læs mere

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole.

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. august 2014 for Lisbjerg Skole - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap Socialforvaltningen NOTAT Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap 1. INDLEDNING... 2 1.1. INDFLYDELSE... 3 1.2. POLITIKKENS RAMMER... 4 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER...

Læs mere