Februar Evaluering af substitutionsbehandlingen, Stofbehandlingen i Ringkjøbing Amt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Februar 2006. Evaluering af substitutionsbehandlingen, Stofbehandlingen i Ringkjøbing Amt"

Transkript

1 Februar 2006 Evaluering af substitutionsbehandlingen, Stofbehandlingen i Ringkjøbing Amt

2 Forord Hermed foreligger evalueringen af substitutionsbehandlingen, Stofbehandlingen i Ringkjøbing Amt. Evalueringen er en programteoribaseret evaluering. De komponenter, behandlerne har beskrevet som vigtige for deres arbejde, har dannet baggrund for dataindsamlingen, der er foregået ved hjælp af tre delundersøgelser: 1) en breddeundersøgelse, hvor behandlerne har vurderes indsats og virkning i 121 aktuelle klientforløb, 2) en faglig audit, hvor fire behandlere har vurderet kvaliteten af indsatsen i seks udvalgte klientforløb, og 3) interview med tre substitutionsklienter om deres vurdering af kvaliteten af behandlingen. Evalueringen er gennemført i perioden september 2005 til januar 2006 af evaluator Marianne S. Balleby. Studentermedarbejder Lone Madsen har fungeret som referent på programteoritemadagene og auditmøderne, og har i forbindelse med breddeundersøgelsen bidraget til databearbejdningen af resultaterne i SPSS. Assistent Lone Christiansen og Stinne Bruhn har stået for rapportens layout og korrektur. Evalueringen er gennemført efter aftale med leder af Stofbehandlingen Martin Helfer. Der har under evalueringens gennemførelse været samarbejdet med Stofbehandlingens udviklingskonsulent Pia Lise Sterregaard. Stofbehandlingen har blandt andet bidraget med data til målgruppebeskrivelse, grunddata til breddeundersøgelsen, distribution og indsamling af spørgeskemaer, udvælgelse af klientforløb og paneldeltagere til audit samt aftaler med klienter til interview. Center for evaluering vil gerne takke alle, der har bidraget til evalueringens gennemførelse. Februar 2006 Knud Ramian Evalueringschef Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Skovagervej Risskov ISBN-nr.:

3 Indholdsfortegnelse Resumé og konklusioner Indledning...18 Evalueringens baggrund og formål...18 Evalueringens strategi og metoder Substitutionsbehandlingens organisering og målgruppe...22 Substitutionsbehandlingens organisering...22 Substitutionsbehandlingens målgruppe Substitutionsbehandlingens programteori...26 Indledning Medicin Weekendudlevering Ekstern udlevering Caféen Individuel behandling Aktiviteter Eksternt samarbejde Administrative opgaver Personalesamarbejde Praktiske opgaver Ledelse Resultater af breddeundersøgelsen...46 Om breddeundersøgelsen...46 Klienternes brug for komponenterne...49 Behandlernes benyttelse af komponenterne...53 Klienternes benyttelse af komponenterne...56 Komponenternes virkning...58 Opsamling på breddeundersøgelsen i forhold til komponenterne i substitutionsbehandlingens programteori Resultater af dybdeundersøgelsen - audit af seks klientforløb...69 Om audit i forbindelse med evalueringen...69 Panelets vurderinger i tal...72 Panelets begrundelser for vurderingerne...73 Opsamling af auditpanelets vurderinger i forhold til komponenterne i substitutionsbehandlingens programteori Resultater af dybdeundersøgelsen - klientinterview...96 Om klientinterviewene...96 Klienternes vurderinger i forhold til komponenterne i substitutionsbehandlingens programteori...97 Opsamling på resultaterne af klientinterviewene

4 7. Sammenfatning af evalueringens undersøgelser Evalueringens resultater i forhold til komponenterne i substitutionsbehandlingens programteori Opnås de ønskede mål med substitutionsbehandlingen? Bilag Spørgeskema inkl. vejledning, 'Breddeundersøgelse: Behandlervurderinger af aktuelle klientforløb' Kommentarer i forbindelse med spørgeskemaet, 'Breddeundersøgelsen: Behandlernes samlede vurdering af indsatsen over for klienten' Vejledning og skema, 'Dybdeundersøgelse: Audit, behandlervurderinger af aktuelle klientforløb' Notat, Stofbehandlingen, Ringkjøbing Amt, 'Udvælgelse af seks forløb til dybdeundersøgelse' Samtykkeerklæring, 'Interview om substitutionsbehandlingen i Ringkjøbing Amt' 4

5 Resumé og konklusioner Evalueringen omhandler Ringkjøbing Amts substitutionsbehandling over for klienter, der får metadon eller buprenorphin på en ikke-tidsbegrænset basis. Det er evalueringens formål at tilvejebringe et informationsgrundlag til drøftelse af principperne for substitutionsbehandling på politisk niveau. Evalueringen omfatter Stofbehandlingens substitutionsbehandlingsafdelinger i Herning og Holstebro. Evalueringen har været tilrettelagt således, at programteoribeskrivelsen og dataindsamlingen har kunnet udnyttes som redskaber i substitutionsbehandlingens arbejde. En programteorievaluering Evalueringen har været udformet som en programteorievaluering. Programteorien skaber et virkelighedsnært grundlag for en evaluering. Behandlerne fra de to afdelinger udpegede og beskrev 'komponenterne' i substitutionsbehandlingens indsats. Det vil sige, at deres faglige handlinger og forventede resultater blev beskrevet. Ligeledes blev de overordnede mål med substitutionsbehandlingen beskrevet. På baggrund af programteoriens antagelser blev tilrettelagt en dataindsamling, der kunne belyse såvel indsatsen som dens resultater. Dataindsamlingen har bestået af tre delundersøgelser. Breddeundersøgelse: Behandlernes vurderinger af 121 forløb På baggrund af programteorien blev udviklet et skema, hvor behandlerne skulle vurdere indsatsen og dens virkninger i forhold til 121 aktuelle klientforløb. Dybdeundersøgelse: Audit af seks klientforløb Der blev sammensat en gruppe på fire medarbejdere, som fik til opgave på baggrund af sagsmateriale om seks udvalgte klientforløb at vurdere kvaliteten af substitutionsbehandlingens indsats, som beskrevet i programteorien, og drøfte sig frem til substitutionsbehandlingens nuværende muligheder og begrænsninger. Dybdeundersøgelse: Interview med tre klienter Klinternes perspektiv på behandlingen blev inddraget i evalueringen i form af tre klientinterview. Evalueringsspørgsmål Evalueringens overordnede spørgsmål lyder: Hvordan fungerer organiseringen af substitutionsbehandlingen i Ringkøbing Amt? Hvordan og i hvilken udstrækning opnås de resultater, som er forventet i henhold til de foreliggende succeskriterier, og de kriterier der udvikles i følge programteorien med den nuværende fordeling af ressourcerne? 5

6 I evalueringen har der særligt været fokus på spørgsmålene vedrørende det sociale støttearbejde, hvorvidt og under hvilke forudsætninger, de stillede mål indfries og brugernes vurdering af substitutionsbehandlingen. Evalueringen omfatter til en vis grad spørgsmålene vedrørende illegal handel med substititutionsmedicin, reduktion af klienternes sidemisbrug og hensigtsmæssigheden af weekendudleveringen. Evalueringen har yderligere kastet lys på behandlernes skriftlige dokumentationsarbejde, herunder arbejdet med behandlingsplaner og status. Evalueringens resultater og konklusioner i forhold til komponenterne i substitutionsbehandlingens programteori Breddeundersøgelsens resultater peger på, at der er overensstemmelse mellem substitutionsbehandlingens programteori, og hvordan indsatsen er ydet i forbindelse med godt 120 klienters forløb. Komponenterne tillægges alle vægt i behandlernes besvarelser af, hvad der hjælper klienterne, selvom der er variationer i forhold til behandler- og klientbenyttelsen og virkninger. Komponenten Individuel behandling vurderes sammen med komponenten Medicin at bidrage mest til virkning. Behandlerne vurderer i en række forløb, at de ikke i tilstrækkelig grad benytter den individuelle tilgang og tilbyder klienterne aktiviteter. Hvor komponenterne Caféen og Aktiviteter ikke har bidraget med virkning hos klienten, vurderer behandlerne, at klienten ikke i høj nok grad har benyttet tilbuddene. Audit og klientinterviewene har yderligere kastet lys på substitutionsbehandlingens faglige udfordringer i forhold til at nå målene med substitutionsbehandlingen. I det følgende gennemgås resultaterne af de tre undersøgelser i forhold til hver komponent, og afslutningsvis drøftes, hvorvidt substitutionsbehandlingen når sine overordnede mål om skadesreduktion i form af mindre kriminalitet, mindre misbrug af øvrige rusmidler, højnet livskvalitet og stabilisering af klienternes livssituation. Konkluderende om komponenten Medicin Behandlerne vurderer, at der er brug for komponenten; at den tilbydes alle og benyttes tilstrækkeligt af så godt som alle klienter. Der er i forhold til medicin-komponenten svaret meget positivt, hvad angår virkning. Den laveste virkning er vurderet at være i forhold til sidemisbrug og kriminalitet. Kontrol versus støtte Auditpanelet såvel som klientinterviewene bekræfter programteoriens beskrivelser af dilemmaerne indbygget i medicinudleveringen hvad angår kontrol versus det sociale støttearbejde. Klientinterviewene peger på, at klienterne oplever, at behandlerne ofte har en god balance mellem at iværksætte sanktioner ved snyd, men også tilpasse sanktionerne klienternes situa- 6

7 tion. Resultaterne af dybdeundersøgelserne peger på, at behandlerne i samarbejde med lægekonsulenten trækker meget fleksibelt på de sanktionsmuligheder de har, når der er bevis for eller tvivl om klientens sidemisbrug. Således bekræftes programteoriens antagelser om, at medicintildelingen tilpasses individuelle klientbehov. Behandlerne i auditpanelet er af den opfattelse, at kravene om rene urinprøver/ophør af sidemisbrug, som der stilles krav om ved visitation og i de samarbejdsaftaler, som klienterne underskriver, ikke stemmer overens med virkeligheden. I samarbejdsaftalerne står, at sidemisbrug ikke accepteres. Som behandlere benytter de urinprøverne som indikatorer for klientens problemer, og de udskriver sjældent en klient af behandlingen, når klienten har problemer med sidemisbrug. Panelet foreslår, at deres samarbejdsaftale med klienten i højere grad afspejler dette forhold. Det er til diskussion, hvorledes samarbejdsaftalerne mellem Stofbehandlingen og substitutionsklienterne bedst kommer i overensstemmelse med behandlernes praksis vedrørende kontrol med sidemisbrug. Sidemisbrug og kriminalitet Hvad angår sidemisbrug og kriminalitet er det disse områder, hvor breddeundersøgelsen peger på forholdsvis mindst virkning af komponenten Medicin. De interviewede klienter vurderer, at mange af klienterne - en klient mener henved halvdelen - fortsat har et stort sidemisbrug, og at mange tilsvarende fortsætter med kriminelle handlinger, dog i mindre ekstrem grad. Klienternes oplevelse synes at være, at behandlerne i dag har mere styr på udleveringen end tidligere. Men det fremgår også af klientinterviewene, at der fortsat foregår meget handel med substitutionsmedicin. Klienterne konstaterer, at behandlerne kan være 'hårde', og at dette nogle gange er i orden, andre gange urimeligt. En klient savner bedre begrundelser for ændringer i medicintildelingen, særligt fra lægekonsulentens side. Under auditgennemgangen drøftes det, hvordan behandlerne bør klædes bedre på til at hjælpe klienter med misbrug af benzodiazepiner. Ligeledes beskriver en klient et eksempel, hvor behandlerne virkede opgivende over for en klients misbrug af præparatet. På trods af det spinkle datagrundlag, kan det konstateres, at vejledning og information hvad angår misbrug af benzodiazepiner udgør en faglig udfordring for behandlerne. Det er til diskussion, hvorledes organiseringen af udleveringen og behandlernes kendskab til klienterne bedst udnyttes i samarbejdet med klienterne om nedbringelse af sidemisbrug og kriminalitet, herunder hvordan behandlernes faglige viden om problemstillinger knyttet til præparater som benzodiazepiner bedst sikres. 7

8 Øget lægefaglig involvering Der foregår i forvejen et udbygget samarbejde mellem behandlerne og Stofbehandlingens lægekonsulent i hverdagen, men evalueringens resultater peger på et yderligere behov for lægefaglig involvering i forbindelse med medicintildelingen. Behandlerne i auditpanelet drøfter, hvorvidt udleveringen burde adskilles mere fra behandlernes sociale støttearbejde, ved at lægekonsulenten eller særligt ansatte behandlere varetog udleveringen. Dette ville dog nedsætte hyppigheden af, hvor ofte behandlerne møder klienterne. De interviewede klienter sætter pris på udleveringsformen, som den tager sig ud i dag. De sætter pris på, at de kan få udleveret medicin af behandlere, der kender dem. Evalueringens resultater peger på, at klienter med psykiatriproblemstillinger ofte ikke drager nok nytte af substitutionsbehandlingen. Behandlerne efterspørger mere psykiatrisk samarbejde omkring klienterne med lægekonsulenten, og drøfter i den forbindelse, at lægekonsulenten med fordel også kunne være uddannet psykiater og have ordinationsret, hvad angår psykofarmaka. I forhold til programteoriens beskrivelser og nuværende forhold efterspørges således et udvidet fagligt samarbejde med lægekonsulenten. Det er til diskussion, hvordan og i hvor høj grad lægekonsulenten kan spille en tydeligere rolle i behandlingen, samt hvorvidt lægekonsulenten bør besidde psykiatrifaglig viden. Konkluderende om komponenten Weekendudlevering Under halvdelen af klienterne vurderes at have brug for komponenten, særligt yngre klienter vurderes at have brug for komponenten, færrest fra landkommunerne, hvilket kan skyldes, at mange klienter rent praktisk ikke kan udnytte weekendudlevering på grund af afstanden fra deres bopæl. Behandlerne vurderer, at de benytter komponenten tilstrækkeligt, hvor det er relevant. Af de klienter, hvor det har været relevant og muligt for behandlerne at svare, vurderes, at næsten samtlige klienter har benyttet komponenten tilstrækkeligt. Komponenten vurderes af behandlerne at bidrage til forholdsvis meget virkning - i de tilfælde, hvor det har været relevant og muligt for dem at svare. Målsætningerne med weekendudlevering Formålene med udlevering i weekenden, som blev påbegyndt i 2003, var, ved hjælp af den øgede kontrol med klienternes medicinindtag, at mindske klienternes sidemisbrug samt at nedbringe illegal handel med den udleverede medicin. De foreliggende resultater peger på, at weekendudlevering anvendes fleksibelt over for klienter, der i perioder har problemer med sidemisbrug og snyder med substitutionsmedicinen. Programteoriens antagelser om, at weekendudlevering kan bidrage til skærpet kontrolleret indtagelse, bestyrkes således. Det kan konstateres, at weekendudlevering tages i anvendelse over for mindre end halvdelen af klienterne, men også at weekendudleveringen, som den former sig i dag, styrker den indivi- 8

9 duelle indsats over for klienter med særlige behov for struktur og omsorg. Dette stemmer overens med programteoriens beskrivelser af, at weekendudleveringen resulterer i en intensiveret indsats over for grupper med særligt behov herfor. Det bekræftes af klientinterviewene, at der i weekenden er mulighed for mere hygge omkring klienterne og bedre forplejning end i hverdagene. For klienter med særlige behov, bekræfter evalueringen, at weekendudleveringen kan skabe en bedre kontaktflade til klienterne. Evalueringen kan ikke med sikkerhed sige, hvorvidt weekendudleveringen bidrager til mindre illegal handel med substitutionsmedicin. Det kan fortsat diskuteres, hvorvidt weekendudlevering bidrager til mindre sidemisbrug og kriminalitet hos klienterne. Konkluderende om komponenten Ekstern udlevering To tredjedele af klienterne vurderes at have brug for komponenten, særligt klienter fra landkommunerne. Behandlerne vurderer, at de altid benytter komponenten tilstrækkeligt, når komponenten er relevant. Klienterne benytter så godt som altid komponenten, hvor det er relevant og muligt for behandlerne at vurdere dette. Hvor komponenten har været i spil, vurderer behandlerne, at komponenten generelt bidrager til forholdsvis meget virkning, mest til kontrolleret indtagelse og nedbringning af sidemisbrug. Evalueringens resultater peger på, at komponenten anvendes og fungerer, dels når klienter skal på ferie og lignende, og dels i forhold til klienter, der bor langt væk fra ambulatoriet. En klient bemærker under interviewene, at følelsen af, at være bundet til behandlingsstedet ikke fjernes ved muligheden for ekstern udlevering i forbindelse med ferier og andet, da det kræver meget planlægning i god tid. Det kan konstateres, at programteoriens antagelser om, at komponenten modvirker 'stavnsbinding', kun til en vis grad opnås. Ekstern udlevering kan ske på permanent basis, når en klient bor langt fra ambulatoriet i Holstebro eller Herning, ligesom enkelte klienter ofte er fængslet og får medicin udleveret her. Auditgennemgangen peger på, at det for disse klienter er vanskeligt for behandlerne at yde socialt støttearbejde og opnå den relation til klienten, som kvalificerer det individuelle arbejde. Det kan konstateres, at adskillige af de andre komponenter i indsatsen umuliggøres eller vanskeliggøres i disse tilfælde, det gælder Caféen, Individuel behandling, Aktiviteter og Eksternt samarbejde. Det kan diskuteres, hvordan det individuelle psykosociale støttearbejde bedst ydes over for klienter, der kun sjældent kommer i udleveringen. Bortset fra ovennævnte problemstilling synes komponenten at fungere. 9

10 Konkluderende om komponenten Caféen Godt to tredjedele af klienterne vurderes af behandlerne at have brug for komponenten. Færrest fra landkommuner vurderes at have brug for caféen, hvilket igen kan skyldes, at mange af disse klienter ikke kommer i udleveringen på grund af afstanden fra deres bopæl. Behandlerne vurderer, at de som regel benytter komponenten tilstrækkeligt, og at tre ud af fire klienter benytter komponenten tilstrækkeligt. Ved de klienter, hvor komponenten vurderes ikke at have virket, vurderes klienten at have benyttet tilbuddet utilstrækkeligt. Klientinterviewene bekræfter programteoriens antagelser om, at caféen opleves tilgængelig, at klienterne føler sig velkomne, og at den bidrager til at give dem tryghed til at kunne søge hjælp. De interviewede klienter forklarer, hvordan de i perioder, hvor de har haft det svært, har brugt caféen til at komme i kontakt med behandlerne. Klienter fortæller, hvordan den behandler, der kender dem bedst, kan se på dem, når de har det vanskeligt og har brug for hjælp. Evalueringen bekræfter programteoriens antagelser om, at Caféen bidrager til, at behandlerne får indblik i klienternes problemstillinger. Auditgennemgangen viser, at behandlernes viden om klienterne går på tværs af kontaktpersontildelingen, blandt andet fordi behandlerne oplever klienterne i caféen. Nogle af de interviewede klienter nævner, hvordan de nogle gange bruger caféen til at sammenligne sig med andre klienter, der har det værre end dem selv. Denne funktion af caféen er ikke beskrevet i den nuværende programteori. En klient kritiserer det nyligt indførte rygeforbud i caféen. Dette tiltag kan muligvis modvirke de ønskede resultater af cafékomponenten, da klienterne eventuelt vil opholde sig langt mindre i caféen, når de ikke kan ryge derinde. Auditpanelet drøfter, hvordan mange klienter ikke passer ind i caféen, fordi de ikke kan administrere det sociale fællesskab, handler med stoffer eller på anden vis opfører sig uhensigtsmæssigt. Det kan konstateres, at det ikke i fuldt omfang er lykkedes at skabe det stof- og kriminalitetsfrie miljø, som beskrives i programteorien, på trods af at behandleren, der er i caféen, som beskrevet i programteorien, udøver grænsesætning og slår ned på stofsnak og eventuelle handler. Det er til diskussion, hvordan caféen tilbyder den enkelte den støtte, vedkommende har brug for, og hvordan det bedst sikres, at der ikke tales om stoffer og sker handler i caféen. Konkluderende om komponenten Individuel behandling Så godt som alle klienter vurderes at have brug for komponenten. I fire ud af fem klientforløb mener behandlerne, de har anvendt komponenten tilstrækkeligt. Det vil sige, der er 25 forløb, hvor behandlerne ikke mener, de har anvendt komponenten tilstrækkeligt. En ud af tre klienter 10

11 vurderes at benytte komponenten utilstrækkeligt. Der er generelt en høj virkning af komponenten i de forholdsvis mange forløb, hvor behandlerne har fundet det relevant og muligt at svare; lavest virkning hvad angår kriminalitet og højest, hvad angår kontrolleret indtagelse og mindre sidemisbrug. Det vil sige, at behandlerne vurderer, at de selv og klienterne i højere grad kunne udnytte komponenten, men også at komponenten, som den udnyttes i dag, er en af de komponenter, der betyder mest for succesfuld behandling. Det fremgår af klientinterviewene, at klienterne i dag, i forhold til for nogle år siden, ofte ikke er så 'langt ude' i deres misbrug, når de tilbydes substitutionsbehandling, og at disse klienter kan have særligt vanskeligt ved at opretholde motivationen for at ændre på deres tilværelse. Det vil sige, behandlerne står over for en særlig udfordring i forhold til at opnå, at klienterne motiveres for et godt liv, hvilket er resultaterne, som komponenten antages at have. Kontakten mellem behandlere og klienter og det sociale støttearbejde De interviewede klienter giver udtryk for, at der eksisterer en god relation mellem dem og kontaktpersonen såvel som andre behandlere. Klienterne kan nogle gange søge hjælp hos deres tidligere kontaktperson eller andre behandlere, hvis de føler denne behandler kender dem bedre end deres nuværende kontaktperson. Det kan konstateres, at der på grund af personaleudskiftninger og andre forhold jævnligt sker ændringer i tildelingen af kontaktperson. Og på grund af den måde udleveringen er organiseret på (med udlevering, aktiviteter og café), møder behandlerne hovedparten af klienterne og kender deres situation. Evalueringen resultater peger på, at kontaktpersonens rolle i særlig grad er at varetage sagsbehandlingen i forhold til det eksterne samarbejde. Det bekræftes, at den individuelle behandling er nødvendig, for at klienten får det mest optimale tilbud, hvad angår arbejde, uddannelse, behandling, bolig osv. De hyppige skift i forhold til tildeling af kontaktperson og behandlernes arbejde med klientgruppen på tværs af denne tildeling, stiller krav om vidensdeling. Det kan konstateres, at behandlerne ofte har en velfungerende mundtlig vidensdeling om klientforløbene, men kun i mindre grad en skriftlig vidensdeling, særligt om klienternes psykosociale behov, og indsatsen der ydes i den forbindelse. Individuelle tiltag som hjemmebesøg og individuelle udflugter fremhæves i dybdeundersøgelserne som væsentlige for relationen og klientens arbejde med egne målsætninger. I den nuværende programteori nævnes hjemmebesøg under medicinkomponenten, men ikke som en del af den individuelle behandling. Det kan konstateres, at disse besøg for nogle klienter udgør en væsentlig faktor for et tillidsfuldt samarbejde med behandlerne. Ressourcerne er ofte ikke tilstrækkelige til, at substitutionsbehandlingen kan tilbyde passende, individuelle tiltag, herunder hjemmebesøg, vurderer behandlerne i auditpanelet. Breddeundersøgelsens resultater viser på linje hermed, at behandlerne ofte ikke mener, de benytter den individuelle tilgang i tilstrækkelig grad. 11

12 Evalueringens resultater peger på, at klientens inddragelse på møder og i beslutninger er en væsentlig faktor, når behandlingen fungerer godt. Herved får klienten medansvar for behandlingen. Inddragelse af klienter beskrives ikke direkte i komponenten, som den er formuleret i dag. Under auditgennemgangen fremgår det, at klienten i mange tilfælde ikke er inddraget tilstrækkeligt i sin egen behandling. Det kan diskuteres, hvilke muligheder der er for styrkelse af den individuelle indsats og samarbejdet med klienten, herunder hvordan den skriftlige vidensdeling om klienternes psykosociale behov og individuelle målsætninger udvikles. Det kan konstateres, at behandlerne i tilfælde, hvor klienten og de/n pårørende lægger op til det, etablerer et pårørendesamarbejde. For nuværende indgår støtte til privat netværksskabelse ikke i programteorien. Det kan diskuteres, hvorvidt behandlerne i øget omfang kan støtte klienterne i opbygning af velfungerende netværk, professionelle såvel som private. Konkluderende om komponenten Aktiviteter To tredjedele af klienterne vurderes at have brug for komponenten, relativt færrest fra landkommunerne, muligvis igen fordi behandlerne ved, at disse klienter ikke har mulighed for at komme ind til ambulatoriet og deltage i aktiviteterne. Behandlerne mener, de har benyttet komponenten tilstrækkeligt i tre ud af fire forløb. Der er er 20 forløb, hvor de vurderer, at de ikke har anvendt komponenten tilstrækkeligt. Under halvdelen af de klienter, hvor behandlerne har kunnet svare, menes at have benyttet komponenten tilstrækkeligt. Der er kun få svar, hvad angår virkning af denne komponent, da der er mange klienter, hvor behandlerne ikke har fundet det relevant eller muligt at svare. Hvor der er vurderet, at komponenten ikke har virket, er det vurderingen, at klienterne ikke har benyttet komponenten tilstrækkeligt. Aktiviteterne, som de tager sig ud i dag, synes ikke at fremstå attraktive for en stor del af klienterne, eller aktiviteterne stemmer dårligt overens med klienternes evne til at udnytte denne form for aktivitetstilbud. En af de interviewede klienter pointerer, hvordan det er vigtigt, at udleveringen af substitutionsmedicinen ikke står alene, da mange klienter har vanskeligt ved at fylde tiden ud efter en tilværelse, hvor jagten på penge og stoffer fyldte så meget. Dette bekræfter vigtigheden af, at substitutionsklienter har andre aktiviteter eller interesser i deres liv. Men hvilke former for aktiviteter passer til klienternes interesser og behov? En af de interviewede klienter fravælger aktiviteterne, da vedkommende mener, at der er for meget fokus på misbrug, når flere substitutionsklienter er sammen. En anden klient fortæller om, hvordan en individuel udflugt gav en unik jævnbyrdighed i mødet med behandleren. 12

13 De foreliggende resultater peger på, at behandlerne ofte savner at kunne tilbyde mere individuelle aktiviteter, eller at kunne viderevisitere en klient til mere passende tilbud uden for substitutionsbehandlingens regi. En af de interviewede klienter efterspørger i tråd hermed øget hjælp til at finde passende uddannelsesmæssige tilbud. Evalueringens resultater peger på, at aktiviteterne, som de gennemføres i dag, kun i mindre grad resulterer i fællesskab, bedre social integration og stoffrit samvær mellem klienterne, hvilket programteorien lægger op til. Det individuelle møde mellem klient og behandler i forbindelse med aktiviteterne fremstår gavnlig i forhold til behandlingen. Det er til diskussion, hvordan klienternes individuelle ønsker og behov for aktivitetstilbud, internt såvel som eksternt, bedst imødekommes med henblik på i øget omfang at skabe alternativer til sidemisbrug og kriminalitet. Konkluderende om komponenten Eksternt samarbejde Hovedparten af klienterne i undersøgelsen vurderes at have brug for komponenten. Behandlerne vurderer, at de benytter komponenten tilstrækkeligt i hovedparten af forløbene. Fire ud af fem klienter vurderes at benytte komponenten tilstrækkeligt. Virkningsmæssigt er der, hvor der er svaret, forholdsvis høje virkningsgrader, flest positive besvarelser vedrørende kontrolleret indtagelse og mindre sidemisbrug. Dybdeundersøgelserne bekræfter, at der er mange samarbejdspartnere for behandlerne at forholde sig til. Antagelserne i programteorien om, at behandlerne fører klientens sag, bekræftes i auditgennemgangen og klientinterviewene, særligt i forhold til de kommunale sagsbehandlere. Det fremgår af auditgennemgangen, at der er forskel på kvaliteten af samarbejdet med de kommunale samarbejdspartnere afhængig af kommunen og den enkelte sagsbehandler, men at det, som beskrevet i programteorien, til tider lykkes at skabe tillidsfulde relationer til andre personer og fagsystemer. Auditgennemgangen viser, at kvaliteten af det eksterne samarbejde svækkes af utilstrækkelig dokumentation af klientens behov, manglende behandlingsplaner og manglende status i forhold til indsatsen og klientens udvikling. Det kan konstateres, at dokumentationsarbejdet kan være nødvendigt for at sikre den helhed i indsatsen, som programteorien lægger op til. Af klientinterviewene fremgår det, at der blandt klienter, hvor dette er en mulighed, er et ønske om bedre eksternt samarbejde vedrørende arbejds- og uddannelsesmæssig afklaring. Det sættes til diskussion, hvordan samarbejdet med eksterne parter i højere grad kan opfylde klienternes forskelligartede behov - ved blandt andet en kvalificering af dokumentationen af 13

14 klienternes individuelle behov, som kan medvirke til, at andre parter tilbyder klienterne støtte og aktiviteter i den rette form. Konkluderende om komponenten Administrative opgaver Evalueringens resultater peger på, at behandlerne i forhold til medicintildeling og ændringer i denne noterer rutinemæssigt i klientens journal (døgnrapporten). Som påpeget i det ovenstående, peger de foreliggende evalueringsresultater på mangler i den skriftlige dokumentation vedrørende den psykosociale, individuelle indsats. Auditgennemgangen peger på, at der sjældent i tilstrækkelig grad udarbejdes behandlingsplaner og ASI, hvilket programteorien, Metadoncirkulæret og Stofbehandlingens kvalitetsstandard beskriver som rutinemæssige opgaver. Metadoncirkulæret påpeger amtets ansvar for den overordnede sociale handleplan. Lægens journalisering og rolle i arbejdet med behandlingsplaner er ikke belyst i evalueringen. Auditgennemgangen viser, at de individuelle målsætninger for klienterne ikke fremgår af det skriftlige sagsmateriale. Arbejdet med individuelle målsætninger fremgår ikke eksplicit af substitutionsbehandlingens nuværende programteori. Behandlerne i auditpanelet forklarer, at behandlerne har vanskeligt ved at finde tid og plads til at få løst de skriftlige opgaver, der ligger ud over notater vedrørende medicinen. Det skriftlige bidrag til, at behandlerne opnår en fælles viden, synes ikke at være tilstede på den måde, som programteorien lægger op til. Det skal igen nævnes, at der synes at finde en høj grad af mundtlig udveksling af viden om klienterne sted. Behandlerne i auditpanelet foreslår en styrkelse af arbejdet med behandlingsplaner og status, så sidstnævnte finder sted med jævne mellemrum, for eksempel hvert halve år for hver klient hvilket vil stemme overens med den praksis, kvalitetsstandarden lægger op til (jævnfør kapitel 2). Dette vil sikre, at behandlerne kan følge op på deres indsats, samt give mulighed for at opfange de klienter, for hvem indsatsen ikke fungerer, enten fordi substitutionsbehandlingens indsats ikke ydes optimalt, eller fordi klienten bør have et andet tilbud, for eksempel en socialpsykiatrisk boform. Panelet foreslår, at ledelsen er tydeligere involveret i dette statusarbejde og deltager i løbende møder. For at opnå at beslutninger træffes på et underbygget grundlag, hvad angår det sociale støttearbejde, forudsættes at den skriftlige dokumentation vedrørende den psykosociale del af indsatsen udføres mere rutinemæssigt, end det er tilfældet i dag, og suppleres med forbedret statusarbejde. De interviewede klienter udtrykker fuld forståelse for, at behandlerne gør notater om dem. 14

15 Det sættes til diskussion, hvordan det administrative arbejde vedrørende sociale handleplaner og behandlingsplaner bedst udvikles, herunder hvordan der kan sættes særligt fokus på arbejdet med individuelle planer, for eksempel ved at fremhæve og beskrive planarbejdet som en selvstændig komponent i substitutionsbehandlingens programteori. Konkluderende om komponenten Personalesamarbejde Dybdeundersøgelserne peger på, at personalesamarbejdet generelt er velfungerende, og at behandlerne, som antaget i programteorien, giver hinanden sparring på formelle og uformelle møder. Auditpanelets gennemgang peger på, at behandlerne på den baggrund ofte opnår et fælles grundlag for arbejdet, hvilket kan bidrage til programteoriens antagelser om ensartet behandling. Som nævnt kan det konstateres, at samarbejdet om klientforløb og koordinering af opgaver, blandt andet når behandlerne overtager kontaktpersonfunktionen, kan styrkes ved en forbedret skriftlig vidensdeling. Evalueringen har ikke belyst den del af programteorien, der handler om, at behandlernes faglige udvikling sikres ved undervisning og interne kurser. Konkluderende om komponenten Praktiske opgaver De foreliggende resultater bekræfter programteoriens antagelser om, at de praktiske opgaver er væsentlige for at sikre ro omkring udleveringen, og opgaverne synes generelt at blive løst. Konkluderende om komponenten Ledelse Ledelsen anses både af behandlerne i auditpanelet og af de interviewede klienter at være meget lidt synlig. Behandlerne efterspørger ledelsens sparring i hverdagen. Programteoriens antagelser om, at ledelsen yder faglig sparring, stemmer således ikke overens med virkeligheden. De involverede behandlere foreslår, at ledelsen understøtter og bidrager til arbejdet med behandlingsplaner og løbende statusopgørelser. Ledelsens involvering i disse områder kunne muligvis bidrage til resultaterne af de andre komponenter i forhold til blandt andet intern vidensdeling og samarbejdet med kommunerne og andre om helhed i indsatsen. Ledelsens bidrag til stabilitet i personalegruppen, arbejdsglæde og et lærende arbejdsmiljø, som beskrives i komponenten er ikke direkte belyst i evalueringen. Disse resultater forudsætter muligvis mere daglig involvering fra ledelsens side, end det er tilfældet i dag. Det sættes til diskussion 1) hvordan ledelsen løser de forhold, der har umuliggjort tilstrækkelig og nærværende ledelse, 2) i hvilken grad ledelsen skal involvere sig i det daglige arbejde med klienterne i substitutionsbehandling, og 3) hvordan ledelsen bedst understøtter arbejdet med behandlingsplaner og status. Konkluderende om andre emner berørt i evalueringen Modvirkning af social udstødelse er berørt enkelte steder i dybdeundersøgelserne. Det fremgår, at nogle klienter sætter pris på anonymiteten i udleveringen. På grund af klienternes ano- 15

16 nymitet har andre personer end substitutionsklienterne selv ikke adgang til udleveringen og caféen. En klient pointerer, at der er meget 'skam' forbundet med livet som stofmisbruger, og foreslår, at substitutionsbehandlingen tager initiativ til oplysningsprojekter om substitutionsbehandling, hvor klienter fortæller deres historie. I forhold til, at substitutionsbehandlingen også har til opgave at modvirke social udstødelse (jævnfør kapitel 1), kan......det sættes til diskussion, hvorvidt substitutionsbehandlingen kan bidrage til øget forståelse for substitutionsklienters situation ved blandt andet øget oplysning om behandlingen. En klient efterspørger udvidet brugerindflydelse i forhold til blandt andet husregler, men erkender også at dette er vanskeligt på grund af klienternes ringe deltagelse i blandt andet brugermøderne. Med henvisning til blandt andet servicelovens intentioner om, at tilbud såvidt muligt udformes på brugernes præmisser, kan......det sættes til diskussion, hvordan klienternes interesser i forhold til substitutionsbehandlingens udvikling bedst varetages, også når klienterne ikke umiddelbart er interesserede i indflydelsen. Opnås de ønskede mål med substitutionsbehandlingen? Det kan konstateres, at behandlerne i forhold til langt de fleste forløb vurderer, at virkningen af substitutionsbehandlingen er høj. Rigtig mange klienter har gavn og glæde af indsatsen, der ydes. Der sker så godt som altid en vis stabilisering af klienternes livssituation, og der sker en vis reduktion af sidemisbrug og den groveste kriminalitet. Hvor virkningerne ikke er så høje, skyldes det ofte, at behandlerne vurderer, at klienterne ikke benytter tilbuddene i tilstrækkelig grad. De foreliggende resultater peger på, at en væsentlig årsag til det forhold er en manglende individualisering af tilbuddene, og at substitutionsbehandlingen ikke formår at få resten af systemet (kommuner, psykiatri med flere) til i tilstrækkelig grad at tilbyde ydelser i den rette form, som kan dække klienternes individuelle behov for støtte og beskæftigelsesmuligheder. Den tomhed, klienterne kan opleve i tilværelsen som substitutionsklient, hvor jagten på penge og stoffer ikke mere er central, formår de nuværende behandlingstilbud ikke i tilstrækkelig grad at udfylde. De foreliggende resultater peger på, at en række klienter har udviklingsbehov af forskellig karakter, som ikke tilgodeses i de nuværende tilbud. Hvis man ønsker en øget effekt i retning af mindre kriminalitet og mindre misbrug af øvrige rusmidler, stiller det krav om øget individualisering af tilbuddene til målgruppen og bedre tilrettelæggelse af det eksterne samarbejde, således at der tages øget hensyn til klienternes forskellige behov for behandling, støtte og udviklingsmuligheder. 16

17 Det er overordnet set til diskussion, hvordan og i hvilken udstrækning det er muligt at øge individualiseringen af indsatsen, herunder forbedre samarbejdet med eksterne parter. De foreliggende resultater peger på, at behandlerne ikke i tilstrækkelig grad kan hjælpe klienter med psykiatriske problemstillinger. Disse klienter kan ganske vist drage nytte af medicinen, men de drager ikke nytte af substitutionsbehandlingens øvrige tilbud, fordi de, hvis de skal opnå en bedring, har behov for en mere intensiv indsats, end behandlerne kan tilbyde inden for substitutionsbehandlingens rammer. Det er til diskussion, hvordan indsatsen over for substitutionsklienter med dobbeltdiagnoser bedst varetages. 17

18 1. Indledning Evalueringens baggrund og formål Principperne for substitutionsbehandlingen i Ringkjøbing Amt og den praktiske organisering heraf har undergået en række ændringer. Følgende ændringer har fundet sted: Kvalitetsstandarder for substitutionsbehandlingen (2004). 7 dagens åbningstid i ambulatoriet (2003, instruktionsnotat af 2002). Amtsrådsbeslutning vedrørende øget socialpædagogisk og lægefaglig involvering i amtets misbrugsbehandlingstilbud (2000). Substitutionsbehandlingen og dens målsætninger er grundlæggende bestemt i Servicelovens 67 og 85 og Metadoncirkulæret. I Metadoncirkulæret beskrives det generelle formål med behandlingen som...at stabilisere stofmisbrugeren farmakologisk, socialt og psykologisk. I cirkulæret fastsættes, at dette indebærer medikamentel behandling med substitutionsmedicin...ledsaget af psykosocial behandling, der retter sig mod stofmisbrugerens psykiske symptomer og de sociale problemstillinger, stofmisbrugeren frembyder, inklusive bolig-, uddannelses-, forsørgelses- og beskæftigelsesmæssige problemer. Substitutionsbehandlingen handler om at stabilisere klienternes tilværelse, herunder modvirke sidemisbruget af illegale stoffer og ikke-lægeordinerede præparater og forhindre illegal distribution af substitutionsmedicin. Desuden refererer substitutionsbehandlingen til Ringkjøbing Amts værdier og normer. Dette indebærer, på linje med intentionerne i Serviceloven, at borgeren med misbrug har krav på samme respekt og rettigheder som andre borgere. Indsatsen skal således også modvirke social udstødelse og støtte borgeren i at opbygge et velfungerende socialt netværk. Genstanden for evalueringen er substitutionsbehandlingen over for klienter, der får metadon eller buprenorphin på en ikke-tidsbegrænset basis. Evalueringen omfatter Stofbehandlingens substitutionsbehandlings to afdelinger i Herning og Holstebro. Det er evalueringens formål at tilvejebringe et informationsgrundlag til drøftelse af principperne for substitutionsbehandling på politisk niveau. Ved at belyse situationen i substitutionsbehandlingen er det Stofbehandlingens ønske at få mulighed for at fastslå, hvorvidt udviklingen går den rette vej. Ligeledes har evalueringen været tilrettelagt således, at programteoribeskrivelsen og dataindsamlingen kan udnyttes som redskaber i substitutionsbehandlingens arbejde. Evalueringens strategi og metoder En programteorievaluering Det blev besluttet, at evalueringen skulle udformes som en programteorievaluering. I indledningen af evalueringsforløbet afholdt evaluator to halvdags temadage med behandlerne fra de 18

19 to afdelinger, hvor 'komponenterne' i substitutionsbehandlingen blev udpeget, og de faglige handlinger og forventede resultater blev beskrevet. Ligeledes blev substitutionsbehandlingens overordnede mål beskrevet. Programteorien kan siges at afspejle en række hypoteser om, hvad behandlerne mener virker i deres indsats. Og den skaber et virkelighedsnært grundlag for en evaluering, derved, at det er behandlernes oplevelse af deres virkelighed, der efterprøves i evalueringen. På baggrund af programteoriens antagelser blev der tilrettelagt en dataindsamling, der kunne belyse såvel indsatsen som dens resultater. Dataindsamlingen har bestået af tre delundersøgelser. Breddeundersøgelse: Behandlernes vurderinger af 121 forløb På baggrund af programteorien blev udviklet et skema, hvor behandlerne skulle vurdere indsatsen og dens virkninger i forhold til 121 aktuelle klientforløb. Undersøgelsens metoder beskrives mere udførligt i kapitel 4. Dybdeundersøgelse: Audit af seks klientforløb Der blev sammensat en gruppe på fire medarbejdere, som fik til opgave på baggrund af sagsmateriale om seks udvalgte klientforløb at vurdere kvaliteten af substitutionsbehandlingens indsats, som beskrevet i programteorien, og drøfte sig frem til substitutionsbehandlingens nuværende muligheder og begrænsninger. Metoden og gennemførelsen af undersøgelsen præsenteres mere udførligt i forbindelse med præsentationen af undersøgelsens resultater (se kapitel 5). Dybdeundersøgelse: Interview med tre klienter Klinternes perspektiv på behandlingen blev inddraget i evalueringen i form af tre klientinterview. Beskrivelsen af interviewenes gennemførelse præsenteres sammen med resultaterne af interviewene i kapitel 6. Evalueringsspørgsmål Evalueringens overordnede spørgsmål lyder: Hvordan fungerer organiseringen af substitutionsbehandlingen i Ringkøbing Amt? Hvordan og i hvilken udstrækning opnås de resultater, som er forventet i henhold til de foreliggende succeskriterier og de kriterier, der udvikles ifølge programteorien med den nuværende fordeling af ressourcerne? Hertil kommer en række delspørgsmål, som blev formuleret i Stofbehandlingens oplæg til evalueringen (af 24. maj 2005). Disse lød: 1. Hvordan er driften af ambulatoriet organiseret og er den hensigtsmæssig? 2. Hvordan er kontakten med brugerne, og fungerer det sociale støttearbejde, som foregår sideløbende med udleveringen af substitutionsmedicin? 19

20 3. Fører den nuværende ressourcefordeling og -forbrug til indfrielse af de stillede mål? 4. Har måden, hvorpå substitutionbehandlingen i Ringkjøbing Amt er organiseret, medført mindre metadon/subutex i ulovlig handel? 5. Har måden, hvorpå substitutionbehandlingen i Ringkjøbing Amt er organiseret, medvirket til en reduktion af sidemisbrug? 6. Hvordan betegner brugerne af substitutionsbehandlingen og caféen tilbuddet? 7. Er weekendudleveringen hensigtsmæssig, såvel klientmæssigt, som behandler- og ressourcemæssigt? I evalueringen har der særligt været fokus på spørgsmålene vedrørende det sociale støttearbejde (2), hvorvidt og under hvilke forudsætninger, de stillede mål indfries (3) og brugernes vurdering af substitutionsbehandlingen (6). Evalueringen omfatter til en vis grad spørgsmålene vedrørende hensigtsmæssigheden af organiseringen af driften af ambulatorierne (1), illegal handel med substititutionsmedicin (4), reduktion af klienternes sidemisbrug (5) og hensigtsmæssigheden af weekendudleveringen (7). Ud over disse spørgsmål har evalueringen yderligere kastet lys på behandlernes skriftlige dokumentationsarbejde, herunder arbejdet med behandlingsplaner og status. Der er i evalueringen ikke skelnet mellem den faglige indsats i de to afdelinger. Alle ansatte behandlere deltog på lige vilkår i programteoriudarbejdelsen. Der var en ligelig fordeling af klientforløb fra de to ambulatorier i auditgennemgangen (tre klientforløb fra hvert ambulatorium). I auditpanelet var der behandlerrepræsentanter fra begge arbejdspladser (tre behandlere fra Herning, en fra Holstebro). Der blev ligeledes interviewet klienter fra begge ambulatorier (to klienter fra Herning, en fra Holstebro). Evalueringens afgrænsning I udgangspunktet var det ønsket fra Stofbehandlingens side, at evalueringen af weekend-udleveringen skulle have en særlig prioritering. Evalueringen sætter ikke i så høj grad fokus på weekendudleveringen, som først antaget. En vurdering af ressourceforbruget af weekendudlevering holdt op imod klienternes udbytte ville kræve en udredning af personaleressourceforbruget, som ikke er foretaget i forbindelse med nærværende evaluering. De mange samarbejdspartnere, som substitutionsbehandlerne er i kontakt med i forbindelse med klienternes behandling, inddrages ikke direkte i denne evaluering. Det eksterne samarbejde belyses af de deltagende behandlere og klienter. De ansvarlige læger i substitutionsbehandlingen har ikke bidraget direkte til evalueringen. Deres rolle belyses til en vis grad af de deltagende behandlere og klienter. 20

21 Læsevejledning Rapporten er opbygget således, at efter en indledende beskrivelse af substitutionsbehandlingens organisering og målgruppe følger behandlernes beskrivelse af deres faglige indsats i form af substitutionsbehandlingens programteori. Herefter præsenteres resultaterne af de tre delundersøgelser: Breddeundersøgelsen, audit og klientinterview. I sammenfatningen sættes resultaterne i relation til programteorien og de retningslinjer, substitutionsbehandlingen i øvrigt refererer til. 21

22 2. Substitutionsbehandlingens organisering og målgruppe Substitutionsbehandlingens organisering 1 Substitutionsbehandlingen er en del af Stofbehandlingen i Ringkjøbing Amt, der som samlet organisation varetager alle amtets tilbud om social behandling for stofmisbrug. Substitutionsbehandlingen foregår som beskrevet i Indledningen efter forskrifterne i blandt andet Serviceloven og Metadoncirkulæret. Substitutionsbehandlingen i Ringkjøbing Amt er, som den stoffri behandling, delt op i en nordenhed og en sydenhed placeret i Holstebro og Herning. Amtets kommuner er fordelt på de to ambulatorier. Frem til og med ophør d. 1. april 2005 var der én afdelingsleder for både substitutionsbehandlingen i Herning og Holstebro. Herefter har lederens af Stofbehandlingen, som sidder i Herning, varetaget det overordnede ansvar for organisationen samt det praktiske og daglige ansvar for substitutionsafdelingen og den stoffri afdeling i Herning. En områdeleder i Holstebro har varetaget det praktiske og daglige ansvar for den stoffri afdeling og substitutionsafdelingen i Holstebro. Stofbehandlingen består endvidere af døgninstitutionen Lyngdal, der er beliggende i Grønbjerg. Ud over de 10 behandlingspladser, der er her, visiteres løbende til behandling på private bosteder. Der er et vist samarbejde mellem den stoffri behandling og substitutionsbehandlingen. I Herning ligger de to behandlingstilbud dør om dør, og i Holstebro deler de adresse. Medarbejderne, der er ansat i de to behandlingsenheder, kan løse opgaver for hinanden, blandt andet trækker substitutionsbehandlingens medarbejdere på medarbejderne i den stoffri behandling ved sygdom, kurser og andet. Der er ansat i alt 10 behandlere i substitutionsbehandlingen, hvoraf 6 behandlere (5 3/4 stilling) er tilknyttet ambulatoriet i Herning og 4 behandlere (2 3/4 stilling, plus 1 midlertidig) ambulatoriet i Holstebro. Medarbejderne fra de to afdelinger fungerer som to team, der supplerer hinanden blandt andet i weekender, hvor medarbejderne, der har holdt åbent i Holstebro, efterfølgende kører til Herning for at hjælpe med udleveringen og cafétilbuddet der. Visitation til substitutionsbehandlingen sker på møder i visitationsudvalget, der finder sted en gang om ugen skiftevis i Herning og Holstebro. Visitationsudvalget består af en lægekonsulent fra Stofbehandlingen, en repræsentant fra Skovvangs sygeafdeling, klientens behandler(e), en eller to repræsentanter for den pågældende substitutionsafdeling samt områdelederen for Holstebro eller lederen af Stofbehandlingen. Repræsentanter fra embedslægeinstitutionen bisidder af og til i en periode, men har ikke en fast plads i visitationsudvalget. 1 Se i øvrigt beskrivelserne i Stofbehandlingens kvalitetsstandard samt Stofbehandlingens hjemmeside, hvorfra kvalitetsstandarden også er tilgængelig: 22

23 Indkøring i substitutionsbehandling og afrusning foregår ofte ved ophold på sygeafdelingen på forsorgshjemmet Skovvang ved Holstebro. Udlevering af medicin sker i alle hverdage, hvor der er åbent for udlevering og ophold i det tilhørende cafétilbud i følgende tidsrum: Herning: mandag-fredag kl lørdag-søndag kl Holstebro: mandag-fredag kl lørdag-søndag kl Udlevering i weekenden blev påbegyndt 1. januar Udleveringen kan ved behov på grund af perifer bopæl, sygdom, ferie og andet ske via apoteker, egen læge eller sygehus. Ved afsoning varetager fængslets læge administrationen af substitutionsmedicin. Se endvidere beskrivelse af komponenten Ekstern udlevering i programteorien (kapitel 3). Ifølge Stofbehandlingens kvalitetsstandard gennemgår alle brugere som led i forbehandlingen et såkaldt ASI-interview (Addiction Severity Index), ligesom det beskrives, at der udformes behandlingsplaner. Af kvalitetsstandarden fremgår det endvidere, at alle behandlingsplaner, der ikke har været revideret af anden grund, skal revideres og genforhandles hver sjette måned. Substitutionsbehandlingens målgruppe I perioden september september 2005 er der registreret 207 klienter i substitutionsbehandling i Stofbehandlingen i Ringkjøbing Amt. 2 Hovedparten (186 personer, 90 %) af klienterne er i såkaldt 'vedligeholdsbehandling', det vil sige de får substitutionsbehandling på en ikke-tidsbegrænset basis. 3 De fleste klienter (81 %) får metadon, mens de resterende får buprenorphin. Klienterne kommer fra 17 forskellige kommuner i amtet, størstedelen fra Herning og Holstebro kommuner. Klienterne har i gennemsnit været indskrevet til substitutionsbehandling i 3½ år. 18 klienter har været indskrevet i mere end 8 år, heraf 2 i mere end 10 år. Næsten samtlige klienter har tidligere været i behandling, herunder stoffri behandling flere gange (94 %). Heraf har mere end halvdelen modtaget behandling mod stofmisbrug 3 eller 4 gange tidligere, jævnfør nedenstående tabel. 2 Hvor det har været muligt, er beskrivelserne dannet på baggrund af de registreringer af klienterne, medarbejderne foretager ved indskrivning eller kort derefter i Stofbehandlingens klient- og journalsystem PCDklient. Det skal bemærkes, at registreringer foretaget før 2003 er mindre pålidelige. 28 personer (14 %) er udskrevet i perioden. 3 De resterende 10 % har i perioden fået/får substitutionsbehandling på midlertidig basis, og er ellers indskrevet til stoffri behandling. 23

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Indledning...2 Målgruppe...2 Formål og værdigrundlag...2 Tilbuddets indhold...3 1. Misbrugsrådgivning...3 2. Stofbehandling...3 3. Efterværn...5 Øvrige forhold...5 Behandlingsgaranti...5 Frit valg...5

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2012 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet

Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Efter udfyldelsen bedes skemaet (via e-mail eller som brev) returneret til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5

Læs mere

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer. Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Kolding Misbrugscenter

Kolding Misbrugscenter 1 Årsrapport for tilsyn 2012 Voksenområdet Kolding Misbrugscenter Oplysninger om tilbuddet Tilbudets navn: Kolding Misbrugscenter Tilbudstype: SEL. 101. Misbrugscentret yder dagbehandling til alkohol-og

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 34 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2016 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 09-02-2010 Dato: 22-01-2010 Sag nr.: KB 35 Sagsbehandler: Jens Damsø Pedersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Rusmiddelcenter Viborg - Alkoholbehandlingen Tilbuddets navn og

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Godkendt i Byrådet 29. august 2013 Kvalitetsstandarder Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp kan du

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Til Godkendt i Byrådet april 2015 Kvalitetsstandarder Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp kan du

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende og afhængighedsskabende

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune Mandag den 9. august 2010 fra kl. 9.00. Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Aabybro Plejehjem.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling Udarbejdet af: Tone Dato: November 2014 Sagsid.: Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandling Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde: Beboere på Socialpsykiatrisk boform Solsiden i. Målgruppe: Alle medarbejdere på Solsiden, der deltager i

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

STOFBEHANDLINGEN HOLSTEBRO

STOFBEHANDLINGEN HOLSTEBRO STOFBEHANDLINGEN HOLSTEBRO TAKSTER 2009 5. udgave, september 2008 \\231fil01\Brugere$\amsocb\Desktop\Samarbejdsaftale\Stoftakster 2009 5 udgave.doc TAKSTER 2009 Beregningsgrundlag Beregninger bygger på

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE

KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE Godkendt af D...2015 Kvalitetsstandard for behandling af unge under 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101,

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år Indhold Indledning...3 Lovgrundlag...4 Organisering...4 Det overordnede mål...4...5 Krav til borger...5 Brugerinddragelse...5 Visitationsproceduren...5

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Organisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier...

Organisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier... Kvalitetsstandard Behandling af stofmisbrug 2013-2014 Indholdsfortegnelse. Organisering... 3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3 Målgruppe for tilbuddene... 4 Mål og værdier...

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard for social og lægelig behandling af stofmisbrugere

Kvalitetsstandard for social og lægelig behandling af stofmisbrugere Kvalitetsstandard for social og lægelig behandling af stofmisbrugere Lovgrundlag Lov om Social Service 101: 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk.

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune sammen med en repræsentant her fra aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne dækker ydelsen? Overordnet formål med indsatsen: 85 og 107 i

Læs mere

KABS Takstkatalog 2016

KABS Takstkatalog 2016 KABS Takstkatalog 2016 1 Takster 2016 Social behandling Pris pr. dag (kr.) Udredning 476 Hvidovre/Gentofte basis 100 Hvidovre/Gentofte udvidet 200 Hvidovre/Gentofte intensiv 487 City basis 275 City udvidet

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 1. Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag alkohol- og stofmisbrugsbehandlingsområdet... 3 2. Ydelser... 3 3. Målgruppen for alkohol-

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Søndergade 69. Formålet

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune. Torsdag den 11. december 2008 fra kl

Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune. Torsdag den 11. december 2008 fra kl TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune Torsdag den 11. december 2008 fra kl. 12.30 Indledning Vi har på vegne af Odense Kommune aflagt anmeldt tilsynsbesøg

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk FAMILIENETVÆRK [SEPT. 2013] Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj og Ishøj Kommune RødeKors.dk INDHOLD 1 Data vedrørende samarbejdspart i kommunen... 3 2 Data vedrørende Røde Kors-afdelingen

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Center for rusmiddel og forebyggelse

Center for rusmiddel og forebyggelse Center for rusmiddel og forebyggelse. Et fælles kommunalt driftstilbud.....i en tid med nærhed og selvforsyning som væsentlige principper for den kommunale tilbudsvifte. Grundforudsætninger i kunde leverandører

Læs mere

Kvalitetsstandard for tilbud indenfor socialpsykiatrien i Thisted

Kvalitetsstandard for tilbud indenfor socialpsykiatrien i Thisted Skema 1 Navn og adresse: Team Vestertorv, platanvej 14, 7700 Thisted 1. Lovgrundlag 85 i Serviceloven 2. Tilbuddets placering i kommunens organisation 3. Hvem kan modtage ydelsen, visitationsprocedure

Læs mere

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse nr. 622 af 15. juni 2006. Opgaverne Den sociale behandling for stofmisbrug

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

Hjemløsekoordinationsskemaet

Hjemløsekoordinationsskemaet Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141 Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141 Målgruppe Målgruppen for behandling af alkoholmisbrug er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af alkohol, bosat

Læs mere