Februar Evaluering af substitutionsbehandlingen, Stofbehandlingen i Ringkjøbing Amt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Februar 2006. Evaluering af substitutionsbehandlingen, Stofbehandlingen i Ringkjøbing Amt"

Transkript

1 Februar 2006 Evaluering af substitutionsbehandlingen, Stofbehandlingen i Ringkjøbing Amt

2 Forord Hermed foreligger evalueringen af substitutionsbehandlingen, Stofbehandlingen i Ringkjøbing Amt. Evalueringen er en programteoribaseret evaluering. De komponenter, behandlerne har beskrevet som vigtige for deres arbejde, har dannet baggrund for dataindsamlingen, der er foregået ved hjælp af tre delundersøgelser: 1) en breddeundersøgelse, hvor behandlerne har vurderes indsats og virkning i 121 aktuelle klientforløb, 2) en faglig audit, hvor fire behandlere har vurderet kvaliteten af indsatsen i seks udvalgte klientforløb, og 3) interview med tre substitutionsklienter om deres vurdering af kvaliteten af behandlingen. Evalueringen er gennemført i perioden september 2005 til januar 2006 af evaluator Marianne S. Balleby. Studentermedarbejder Lone Madsen har fungeret som referent på programteoritemadagene og auditmøderne, og har i forbindelse med breddeundersøgelsen bidraget til databearbejdningen af resultaterne i SPSS. Assistent Lone Christiansen og Stinne Bruhn har stået for rapportens layout og korrektur. Evalueringen er gennemført efter aftale med leder af Stofbehandlingen Martin Helfer. Der har under evalueringens gennemførelse været samarbejdet med Stofbehandlingens udviklingskonsulent Pia Lise Sterregaard. Stofbehandlingen har blandt andet bidraget med data til målgruppebeskrivelse, grunddata til breddeundersøgelsen, distribution og indsamling af spørgeskemaer, udvælgelse af klientforløb og paneldeltagere til audit samt aftaler med klienter til interview. Center for evaluering vil gerne takke alle, der har bidraget til evalueringens gennemførelse. Februar 2006 Knud Ramian Evalueringschef Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Skovagervej Risskov ISBN-nr.:

3 Indholdsfortegnelse Resumé og konklusioner Indledning...18 Evalueringens baggrund og formål...18 Evalueringens strategi og metoder Substitutionsbehandlingens organisering og målgruppe...22 Substitutionsbehandlingens organisering...22 Substitutionsbehandlingens målgruppe Substitutionsbehandlingens programteori...26 Indledning Medicin Weekendudlevering Ekstern udlevering Caféen Individuel behandling Aktiviteter Eksternt samarbejde Administrative opgaver Personalesamarbejde Praktiske opgaver Ledelse Resultater af breddeundersøgelsen...46 Om breddeundersøgelsen...46 Klienternes brug for komponenterne...49 Behandlernes benyttelse af komponenterne...53 Klienternes benyttelse af komponenterne...56 Komponenternes virkning...58 Opsamling på breddeundersøgelsen i forhold til komponenterne i substitutionsbehandlingens programteori Resultater af dybdeundersøgelsen - audit af seks klientforløb...69 Om audit i forbindelse med evalueringen...69 Panelets vurderinger i tal...72 Panelets begrundelser for vurderingerne...73 Opsamling af auditpanelets vurderinger i forhold til komponenterne i substitutionsbehandlingens programteori Resultater af dybdeundersøgelsen - klientinterview...96 Om klientinterviewene...96 Klienternes vurderinger i forhold til komponenterne i substitutionsbehandlingens programteori...97 Opsamling på resultaterne af klientinterviewene

4 7. Sammenfatning af evalueringens undersøgelser Evalueringens resultater i forhold til komponenterne i substitutionsbehandlingens programteori Opnås de ønskede mål med substitutionsbehandlingen? Bilag Spørgeskema inkl. vejledning, 'Breddeundersøgelse: Behandlervurderinger af aktuelle klientforløb' Kommentarer i forbindelse med spørgeskemaet, 'Breddeundersøgelsen: Behandlernes samlede vurdering af indsatsen over for klienten' Vejledning og skema, 'Dybdeundersøgelse: Audit, behandlervurderinger af aktuelle klientforløb' Notat, Stofbehandlingen, Ringkjøbing Amt, 'Udvælgelse af seks forløb til dybdeundersøgelse' Samtykkeerklæring, 'Interview om substitutionsbehandlingen i Ringkjøbing Amt' 4

5 Resumé og konklusioner Evalueringen omhandler Ringkjøbing Amts substitutionsbehandling over for klienter, der får metadon eller buprenorphin på en ikke-tidsbegrænset basis. Det er evalueringens formål at tilvejebringe et informationsgrundlag til drøftelse af principperne for substitutionsbehandling på politisk niveau. Evalueringen omfatter Stofbehandlingens substitutionsbehandlingsafdelinger i Herning og Holstebro. Evalueringen har været tilrettelagt således, at programteoribeskrivelsen og dataindsamlingen har kunnet udnyttes som redskaber i substitutionsbehandlingens arbejde. En programteorievaluering Evalueringen har været udformet som en programteorievaluering. Programteorien skaber et virkelighedsnært grundlag for en evaluering. Behandlerne fra de to afdelinger udpegede og beskrev 'komponenterne' i substitutionsbehandlingens indsats. Det vil sige, at deres faglige handlinger og forventede resultater blev beskrevet. Ligeledes blev de overordnede mål med substitutionsbehandlingen beskrevet. På baggrund af programteoriens antagelser blev tilrettelagt en dataindsamling, der kunne belyse såvel indsatsen som dens resultater. Dataindsamlingen har bestået af tre delundersøgelser. Breddeundersøgelse: Behandlernes vurderinger af 121 forløb På baggrund af programteorien blev udviklet et skema, hvor behandlerne skulle vurdere indsatsen og dens virkninger i forhold til 121 aktuelle klientforløb. Dybdeundersøgelse: Audit af seks klientforløb Der blev sammensat en gruppe på fire medarbejdere, som fik til opgave på baggrund af sagsmateriale om seks udvalgte klientforløb at vurdere kvaliteten af substitutionsbehandlingens indsats, som beskrevet i programteorien, og drøfte sig frem til substitutionsbehandlingens nuværende muligheder og begrænsninger. Dybdeundersøgelse: Interview med tre klienter Klinternes perspektiv på behandlingen blev inddraget i evalueringen i form af tre klientinterview. Evalueringsspørgsmål Evalueringens overordnede spørgsmål lyder: Hvordan fungerer organiseringen af substitutionsbehandlingen i Ringkøbing Amt? Hvordan og i hvilken udstrækning opnås de resultater, som er forventet i henhold til de foreliggende succeskriterier, og de kriterier der udvikles i følge programteorien med den nuværende fordeling af ressourcerne? 5

6 I evalueringen har der særligt været fokus på spørgsmålene vedrørende det sociale støttearbejde, hvorvidt og under hvilke forudsætninger, de stillede mål indfries og brugernes vurdering af substitutionsbehandlingen. Evalueringen omfatter til en vis grad spørgsmålene vedrørende illegal handel med substititutionsmedicin, reduktion af klienternes sidemisbrug og hensigtsmæssigheden af weekendudleveringen. Evalueringen har yderligere kastet lys på behandlernes skriftlige dokumentationsarbejde, herunder arbejdet med behandlingsplaner og status. Evalueringens resultater og konklusioner i forhold til komponenterne i substitutionsbehandlingens programteori Breddeundersøgelsens resultater peger på, at der er overensstemmelse mellem substitutionsbehandlingens programteori, og hvordan indsatsen er ydet i forbindelse med godt 120 klienters forløb. Komponenterne tillægges alle vægt i behandlernes besvarelser af, hvad der hjælper klienterne, selvom der er variationer i forhold til behandler- og klientbenyttelsen og virkninger. Komponenten Individuel behandling vurderes sammen med komponenten Medicin at bidrage mest til virkning. Behandlerne vurderer i en række forløb, at de ikke i tilstrækkelig grad benytter den individuelle tilgang og tilbyder klienterne aktiviteter. Hvor komponenterne Caféen og Aktiviteter ikke har bidraget med virkning hos klienten, vurderer behandlerne, at klienten ikke i høj nok grad har benyttet tilbuddene. Audit og klientinterviewene har yderligere kastet lys på substitutionsbehandlingens faglige udfordringer i forhold til at nå målene med substitutionsbehandlingen. I det følgende gennemgås resultaterne af de tre undersøgelser i forhold til hver komponent, og afslutningsvis drøftes, hvorvidt substitutionsbehandlingen når sine overordnede mål om skadesreduktion i form af mindre kriminalitet, mindre misbrug af øvrige rusmidler, højnet livskvalitet og stabilisering af klienternes livssituation. Konkluderende om komponenten Medicin Behandlerne vurderer, at der er brug for komponenten; at den tilbydes alle og benyttes tilstrækkeligt af så godt som alle klienter. Der er i forhold til medicin-komponenten svaret meget positivt, hvad angår virkning. Den laveste virkning er vurderet at være i forhold til sidemisbrug og kriminalitet. Kontrol versus støtte Auditpanelet såvel som klientinterviewene bekræfter programteoriens beskrivelser af dilemmaerne indbygget i medicinudleveringen hvad angår kontrol versus det sociale støttearbejde. Klientinterviewene peger på, at klienterne oplever, at behandlerne ofte har en god balance mellem at iværksætte sanktioner ved snyd, men også tilpasse sanktionerne klienternes situa- 6

7 tion. Resultaterne af dybdeundersøgelserne peger på, at behandlerne i samarbejde med lægekonsulenten trækker meget fleksibelt på de sanktionsmuligheder de har, når der er bevis for eller tvivl om klientens sidemisbrug. Således bekræftes programteoriens antagelser om, at medicintildelingen tilpasses individuelle klientbehov. Behandlerne i auditpanelet er af den opfattelse, at kravene om rene urinprøver/ophør af sidemisbrug, som der stilles krav om ved visitation og i de samarbejdsaftaler, som klienterne underskriver, ikke stemmer overens med virkeligheden. I samarbejdsaftalerne står, at sidemisbrug ikke accepteres. Som behandlere benytter de urinprøverne som indikatorer for klientens problemer, og de udskriver sjældent en klient af behandlingen, når klienten har problemer med sidemisbrug. Panelet foreslår, at deres samarbejdsaftale med klienten i højere grad afspejler dette forhold. Det er til diskussion, hvorledes samarbejdsaftalerne mellem Stofbehandlingen og substitutionsklienterne bedst kommer i overensstemmelse med behandlernes praksis vedrørende kontrol med sidemisbrug. Sidemisbrug og kriminalitet Hvad angår sidemisbrug og kriminalitet er det disse områder, hvor breddeundersøgelsen peger på forholdsvis mindst virkning af komponenten Medicin. De interviewede klienter vurderer, at mange af klienterne - en klient mener henved halvdelen - fortsat har et stort sidemisbrug, og at mange tilsvarende fortsætter med kriminelle handlinger, dog i mindre ekstrem grad. Klienternes oplevelse synes at være, at behandlerne i dag har mere styr på udleveringen end tidligere. Men det fremgår også af klientinterviewene, at der fortsat foregår meget handel med substitutionsmedicin. Klienterne konstaterer, at behandlerne kan være 'hårde', og at dette nogle gange er i orden, andre gange urimeligt. En klient savner bedre begrundelser for ændringer i medicintildelingen, særligt fra lægekonsulentens side. Under auditgennemgangen drøftes det, hvordan behandlerne bør klædes bedre på til at hjælpe klienter med misbrug af benzodiazepiner. Ligeledes beskriver en klient et eksempel, hvor behandlerne virkede opgivende over for en klients misbrug af præparatet. På trods af det spinkle datagrundlag, kan det konstateres, at vejledning og information hvad angår misbrug af benzodiazepiner udgør en faglig udfordring for behandlerne. Det er til diskussion, hvorledes organiseringen af udleveringen og behandlernes kendskab til klienterne bedst udnyttes i samarbejdet med klienterne om nedbringelse af sidemisbrug og kriminalitet, herunder hvordan behandlernes faglige viden om problemstillinger knyttet til præparater som benzodiazepiner bedst sikres. 7

8 Øget lægefaglig involvering Der foregår i forvejen et udbygget samarbejde mellem behandlerne og Stofbehandlingens lægekonsulent i hverdagen, men evalueringens resultater peger på et yderligere behov for lægefaglig involvering i forbindelse med medicintildelingen. Behandlerne i auditpanelet drøfter, hvorvidt udleveringen burde adskilles mere fra behandlernes sociale støttearbejde, ved at lægekonsulenten eller særligt ansatte behandlere varetog udleveringen. Dette ville dog nedsætte hyppigheden af, hvor ofte behandlerne møder klienterne. De interviewede klienter sætter pris på udleveringsformen, som den tager sig ud i dag. De sætter pris på, at de kan få udleveret medicin af behandlere, der kender dem. Evalueringens resultater peger på, at klienter med psykiatriproblemstillinger ofte ikke drager nok nytte af substitutionsbehandlingen. Behandlerne efterspørger mere psykiatrisk samarbejde omkring klienterne med lægekonsulenten, og drøfter i den forbindelse, at lægekonsulenten med fordel også kunne være uddannet psykiater og have ordinationsret, hvad angår psykofarmaka. I forhold til programteoriens beskrivelser og nuværende forhold efterspørges således et udvidet fagligt samarbejde med lægekonsulenten. Det er til diskussion, hvordan og i hvor høj grad lægekonsulenten kan spille en tydeligere rolle i behandlingen, samt hvorvidt lægekonsulenten bør besidde psykiatrifaglig viden. Konkluderende om komponenten Weekendudlevering Under halvdelen af klienterne vurderes at have brug for komponenten, særligt yngre klienter vurderes at have brug for komponenten, færrest fra landkommunerne, hvilket kan skyldes, at mange klienter rent praktisk ikke kan udnytte weekendudlevering på grund af afstanden fra deres bopæl. Behandlerne vurderer, at de benytter komponenten tilstrækkeligt, hvor det er relevant. Af de klienter, hvor det har været relevant og muligt for behandlerne at svare, vurderes, at næsten samtlige klienter har benyttet komponenten tilstrækkeligt. Komponenten vurderes af behandlerne at bidrage til forholdsvis meget virkning - i de tilfælde, hvor det har været relevant og muligt for dem at svare. Målsætningerne med weekendudlevering Formålene med udlevering i weekenden, som blev påbegyndt i 2003, var, ved hjælp af den øgede kontrol med klienternes medicinindtag, at mindske klienternes sidemisbrug samt at nedbringe illegal handel med den udleverede medicin. De foreliggende resultater peger på, at weekendudlevering anvendes fleksibelt over for klienter, der i perioder har problemer med sidemisbrug og snyder med substitutionsmedicinen. Programteoriens antagelser om, at weekendudlevering kan bidrage til skærpet kontrolleret indtagelse, bestyrkes således. Det kan konstateres, at weekendudlevering tages i anvendelse over for mindre end halvdelen af klienterne, men også at weekendudleveringen, som den former sig i dag, styrker den indivi- 8

9 duelle indsats over for klienter med særlige behov for struktur og omsorg. Dette stemmer overens med programteoriens beskrivelser af, at weekendudleveringen resulterer i en intensiveret indsats over for grupper med særligt behov herfor. Det bekræftes af klientinterviewene, at der i weekenden er mulighed for mere hygge omkring klienterne og bedre forplejning end i hverdagene. For klienter med særlige behov, bekræfter evalueringen, at weekendudleveringen kan skabe en bedre kontaktflade til klienterne. Evalueringen kan ikke med sikkerhed sige, hvorvidt weekendudleveringen bidrager til mindre illegal handel med substitutionsmedicin. Det kan fortsat diskuteres, hvorvidt weekendudlevering bidrager til mindre sidemisbrug og kriminalitet hos klienterne. Konkluderende om komponenten Ekstern udlevering To tredjedele af klienterne vurderes at have brug for komponenten, særligt klienter fra landkommunerne. Behandlerne vurderer, at de altid benytter komponenten tilstrækkeligt, når komponenten er relevant. Klienterne benytter så godt som altid komponenten, hvor det er relevant og muligt for behandlerne at vurdere dette. Hvor komponenten har været i spil, vurderer behandlerne, at komponenten generelt bidrager til forholdsvis meget virkning, mest til kontrolleret indtagelse og nedbringning af sidemisbrug. Evalueringens resultater peger på, at komponenten anvendes og fungerer, dels når klienter skal på ferie og lignende, og dels i forhold til klienter, der bor langt væk fra ambulatoriet. En klient bemærker under interviewene, at følelsen af, at være bundet til behandlingsstedet ikke fjernes ved muligheden for ekstern udlevering i forbindelse med ferier og andet, da det kræver meget planlægning i god tid. Det kan konstateres, at programteoriens antagelser om, at komponenten modvirker 'stavnsbinding', kun til en vis grad opnås. Ekstern udlevering kan ske på permanent basis, når en klient bor langt fra ambulatoriet i Holstebro eller Herning, ligesom enkelte klienter ofte er fængslet og får medicin udleveret her. Auditgennemgangen peger på, at det for disse klienter er vanskeligt for behandlerne at yde socialt støttearbejde og opnå den relation til klienten, som kvalificerer det individuelle arbejde. Det kan konstateres, at adskillige af de andre komponenter i indsatsen umuliggøres eller vanskeliggøres i disse tilfælde, det gælder Caféen, Individuel behandling, Aktiviteter og Eksternt samarbejde. Det kan diskuteres, hvordan det individuelle psykosociale støttearbejde bedst ydes over for klienter, der kun sjældent kommer i udleveringen. Bortset fra ovennævnte problemstilling synes komponenten at fungere. 9

10 Konkluderende om komponenten Caféen Godt to tredjedele af klienterne vurderes af behandlerne at have brug for komponenten. Færrest fra landkommuner vurderes at have brug for caféen, hvilket igen kan skyldes, at mange af disse klienter ikke kommer i udleveringen på grund af afstanden fra deres bopæl. Behandlerne vurderer, at de som regel benytter komponenten tilstrækkeligt, og at tre ud af fire klienter benytter komponenten tilstrækkeligt. Ved de klienter, hvor komponenten vurderes ikke at have virket, vurderes klienten at have benyttet tilbuddet utilstrækkeligt. Klientinterviewene bekræfter programteoriens antagelser om, at caféen opleves tilgængelig, at klienterne føler sig velkomne, og at den bidrager til at give dem tryghed til at kunne søge hjælp. De interviewede klienter forklarer, hvordan de i perioder, hvor de har haft det svært, har brugt caféen til at komme i kontakt med behandlerne. Klienter fortæller, hvordan den behandler, der kender dem bedst, kan se på dem, når de har det vanskeligt og har brug for hjælp. Evalueringen bekræfter programteoriens antagelser om, at Caféen bidrager til, at behandlerne får indblik i klienternes problemstillinger. Auditgennemgangen viser, at behandlernes viden om klienterne går på tværs af kontaktpersontildelingen, blandt andet fordi behandlerne oplever klienterne i caféen. Nogle af de interviewede klienter nævner, hvordan de nogle gange bruger caféen til at sammenligne sig med andre klienter, der har det værre end dem selv. Denne funktion af caféen er ikke beskrevet i den nuværende programteori. En klient kritiserer det nyligt indførte rygeforbud i caféen. Dette tiltag kan muligvis modvirke de ønskede resultater af cafékomponenten, da klienterne eventuelt vil opholde sig langt mindre i caféen, når de ikke kan ryge derinde. Auditpanelet drøfter, hvordan mange klienter ikke passer ind i caféen, fordi de ikke kan administrere det sociale fællesskab, handler med stoffer eller på anden vis opfører sig uhensigtsmæssigt. Det kan konstateres, at det ikke i fuldt omfang er lykkedes at skabe det stof- og kriminalitetsfrie miljø, som beskrives i programteorien, på trods af at behandleren, der er i caféen, som beskrevet i programteorien, udøver grænsesætning og slår ned på stofsnak og eventuelle handler. Det er til diskussion, hvordan caféen tilbyder den enkelte den støtte, vedkommende har brug for, og hvordan det bedst sikres, at der ikke tales om stoffer og sker handler i caféen. Konkluderende om komponenten Individuel behandling Så godt som alle klienter vurderes at have brug for komponenten. I fire ud af fem klientforløb mener behandlerne, de har anvendt komponenten tilstrækkeligt. Det vil sige, der er 25 forløb, hvor behandlerne ikke mener, de har anvendt komponenten tilstrækkeligt. En ud af tre klienter 10

11 vurderes at benytte komponenten utilstrækkeligt. Der er generelt en høj virkning af komponenten i de forholdsvis mange forløb, hvor behandlerne har fundet det relevant og muligt at svare; lavest virkning hvad angår kriminalitet og højest, hvad angår kontrolleret indtagelse og mindre sidemisbrug. Det vil sige, at behandlerne vurderer, at de selv og klienterne i højere grad kunne udnytte komponenten, men også at komponenten, som den udnyttes i dag, er en af de komponenter, der betyder mest for succesfuld behandling. Det fremgår af klientinterviewene, at klienterne i dag, i forhold til for nogle år siden, ofte ikke er så 'langt ude' i deres misbrug, når de tilbydes substitutionsbehandling, og at disse klienter kan have særligt vanskeligt ved at opretholde motivationen for at ændre på deres tilværelse. Det vil sige, behandlerne står over for en særlig udfordring i forhold til at opnå, at klienterne motiveres for et godt liv, hvilket er resultaterne, som komponenten antages at have. Kontakten mellem behandlere og klienter og det sociale støttearbejde De interviewede klienter giver udtryk for, at der eksisterer en god relation mellem dem og kontaktpersonen såvel som andre behandlere. Klienterne kan nogle gange søge hjælp hos deres tidligere kontaktperson eller andre behandlere, hvis de føler denne behandler kender dem bedre end deres nuværende kontaktperson. Det kan konstateres, at der på grund af personaleudskiftninger og andre forhold jævnligt sker ændringer i tildelingen af kontaktperson. Og på grund af den måde udleveringen er organiseret på (med udlevering, aktiviteter og café), møder behandlerne hovedparten af klienterne og kender deres situation. Evalueringen resultater peger på, at kontaktpersonens rolle i særlig grad er at varetage sagsbehandlingen i forhold til det eksterne samarbejde. Det bekræftes, at den individuelle behandling er nødvendig, for at klienten får det mest optimale tilbud, hvad angår arbejde, uddannelse, behandling, bolig osv. De hyppige skift i forhold til tildeling af kontaktperson og behandlernes arbejde med klientgruppen på tværs af denne tildeling, stiller krav om vidensdeling. Det kan konstateres, at behandlerne ofte har en velfungerende mundtlig vidensdeling om klientforløbene, men kun i mindre grad en skriftlig vidensdeling, særligt om klienternes psykosociale behov, og indsatsen der ydes i den forbindelse. Individuelle tiltag som hjemmebesøg og individuelle udflugter fremhæves i dybdeundersøgelserne som væsentlige for relationen og klientens arbejde med egne målsætninger. I den nuværende programteori nævnes hjemmebesøg under medicinkomponenten, men ikke som en del af den individuelle behandling. Det kan konstateres, at disse besøg for nogle klienter udgør en væsentlig faktor for et tillidsfuldt samarbejde med behandlerne. Ressourcerne er ofte ikke tilstrækkelige til, at substitutionsbehandlingen kan tilbyde passende, individuelle tiltag, herunder hjemmebesøg, vurderer behandlerne i auditpanelet. Breddeundersøgelsens resultater viser på linje hermed, at behandlerne ofte ikke mener, de benytter den individuelle tilgang i tilstrækkelig grad. 11

12 Evalueringens resultater peger på, at klientens inddragelse på møder og i beslutninger er en væsentlig faktor, når behandlingen fungerer godt. Herved får klienten medansvar for behandlingen. Inddragelse af klienter beskrives ikke direkte i komponenten, som den er formuleret i dag. Under auditgennemgangen fremgår det, at klienten i mange tilfælde ikke er inddraget tilstrækkeligt i sin egen behandling. Det kan diskuteres, hvilke muligheder der er for styrkelse af den individuelle indsats og samarbejdet med klienten, herunder hvordan den skriftlige vidensdeling om klienternes psykosociale behov og individuelle målsætninger udvikles. Det kan konstateres, at behandlerne i tilfælde, hvor klienten og de/n pårørende lægger op til det, etablerer et pårørendesamarbejde. For nuværende indgår støtte til privat netværksskabelse ikke i programteorien. Det kan diskuteres, hvorvidt behandlerne i øget omfang kan støtte klienterne i opbygning af velfungerende netværk, professionelle såvel som private. Konkluderende om komponenten Aktiviteter To tredjedele af klienterne vurderes at have brug for komponenten, relativt færrest fra landkommunerne, muligvis igen fordi behandlerne ved, at disse klienter ikke har mulighed for at komme ind til ambulatoriet og deltage i aktiviteterne. Behandlerne mener, de har benyttet komponenten tilstrækkeligt i tre ud af fire forløb. Der er er 20 forløb, hvor de vurderer, at de ikke har anvendt komponenten tilstrækkeligt. Under halvdelen af de klienter, hvor behandlerne har kunnet svare, menes at have benyttet komponenten tilstrækkeligt. Der er kun få svar, hvad angår virkning af denne komponent, da der er mange klienter, hvor behandlerne ikke har fundet det relevant eller muligt at svare. Hvor der er vurderet, at komponenten ikke har virket, er det vurderingen, at klienterne ikke har benyttet komponenten tilstrækkeligt. Aktiviteterne, som de tager sig ud i dag, synes ikke at fremstå attraktive for en stor del af klienterne, eller aktiviteterne stemmer dårligt overens med klienternes evne til at udnytte denne form for aktivitetstilbud. En af de interviewede klienter pointerer, hvordan det er vigtigt, at udleveringen af substitutionsmedicinen ikke står alene, da mange klienter har vanskeligt ved at fylde tiden ud efter en tilværelse, hvor jagten på penge og stoffer fyldte så meget. Dette bekræfter vigtigheden af, at substitutionsklienter har andre aktiviteter eller interesser i deres liv. Men hvilke former for aktiviteter passer til klienternes interesser og behov? En af de interviewede klienter fravælger aktiviteterne, da vedkommende mener, at der er for meget fokus på misbrug, når flere substitutionsklienter er sammen. En anden klient fortæller om, hvordan en individuel udflugt gav en unik jævnbyrdighed i mødet med behandleren. 12

13 De foreliggende resultater peger på, at behandlerne ofte savner at kunne tilbyde mere individuelle aktiviteter, eller at kunne viderevisitere en klient til mere passende tilbud uden for substitutionsbehandlingens regi. En af de interviewede klienter efterspørger i tråd hermed øget hjælp til at finde passende uddannelsesmæssige tilbud. Evalueringens resultater peger på, at aktiviteterne, som de gennemføres i dag, kun i mindre grad resulterer i fællesskab, bedre social integration og stoffrit samvær mellem klienterne, hvilket programteorien lægger op til. Det individuelle møde mellem klient og behandler i forbindelse med aktiviteterne fremstår gavnlig i forhold til behandlingen. Det er til diskussion, hvordan klienternes individuelle ønsker og behov for aktivitetstilbud, internt såvel som eksternt, bedst imødekommes med henblik på i øget omfang at skabe alternativer til sidemisbrug og kriminalitet. Konkluderende om komponenten Eksternt samarbejde Hovedparten af klienterne i undersøgelsen vurderes at have brug for komponenten. Behandlerne vurderer, at de benytter komponenten tilstrækkeligt i hovedparten af forløbene. Fire ud af fem klienter vurderes at benytte komponenten tilstrækkeligt. Virkningsmæssigt er der, hvor der er svaret, forholdsvis høje virkningsgrader, flest positive besvarelser vedrørende kontrolleret indtagelse og mindre sidemisbrug. Dybdeundersøgelserne bekræfter, at der er mange samarbejdspartnere for behandlerne at forholde sig til. Antagelserne i programteorien om, at behandlerne fører klientens sag, bekræftes i auditgennemgangen og klientinterviewene, særligt i forhold til de kommunale sagsbehandlere. Det fremgår af auditgennemgangen, at der er forskel på kvaliteten af samarbejdet med de kommunale samarbejdspartnere afhængig af kommunen og den enkelte sagsbehandler, men at det, som beskrevet i programteorien, til tider lykkes at skabe tillidsfulde relationer til andre personer og fagsystemer. Auditgennemgangen viser, at kvaliteten af det eksterne samarbejde svækkes af utilstrækkelig dokumentation af klientens behov, manglende behandlingsplaner og manglende status i forhold til indsatsen og klientens udvikling. Det kan konstateres, at dokumentationsarbejdet kan være nødvendigt for at sikre den helhed i indsatsen, som programteorien lægger op til. Af klientinterviewene fremgår det, at der blandt klienter, hvor dette er en mulighed, er et ønske om bedre eksternt samarbejde vedrørende arbejds- og uddannelsesmæssig afklaring. Det sættes til diskussion, hvordan samarbejdet med eksterne parter i højere grad kan opfylde klienternes forskelligartede behov - ved blandt andet en kvalificering af dokumentationen af 13

14 klienternes individuelle behov, som kan medvirke til, at andre parter tilbyder klienterne støtte og aktiviteter i den rette form. Konkluderende om komponenten Administrative opgaver Evalueringens resultater peger på, at behandlerne i forhold til medicintildeling og ændringer i denne noterer rutinemæssigt i klientens journal (døgnrapporten). Som påpeget i det ovenstående, peger de foreliggende evalueringsresultater på mangler i den skriftlige dokumentation vedrørende den psykosociale, individuelle indsats. Auditgennemgangen peger på, at der sjældent i tilstrækkelig grad udarbejdes behandlingsplaner og ASI, hvilket programteorien, Metadoncirkulæret og Stofbehandlingens kvalitetsstandard beskriver som rutinemæssige opgaver. Metadoncirkulæret påpeger amtets ansvar for den overordnede sociale handleplan. Lægens journalisering og rolle i arbejdet med behandlingsplaner er ikke belyst i evalueringen. Auditgennemgangen viser, at de individuelle målsætninger for klienterne ikke fremgår af det skriftlige sagsmateriale. Arbejdet med individuelle målsætninger fremgår ikke eksplicit af substitutionsbehandlingens nuværende programteori. Behandlerne i auditpanelet forklarer, at behandlerne har vanskeligt ved at finde tid og plads til at få løst de skriftlige opgaver, der ligger ud over notater vedrørende medicinen. Det skriftlige bidrag til, at behandlerne opnår en fælles viden, synes ikke at være tilstede på den måde, som programteorien lægger op til. Det skal igen nævnes, at der synes at finde en høj grad af mundtlig udveksling af viden om klienterne sted. Behandlerne i auditpanelet foreslår en styrkelse af arbejdet med behandlingsplaner og status, så sidstnævnte finder sted med jævne mellemrum, for eksempel hvert halve år for hver klient hvilket vil stemme overens med den praksis, kvalitetsstandarden lægger op til (jævnfør kapitel 2). Dette vil sikre, at behandlerne kan følge op på deres indsats, samt give mulighed for at opfange de klienter, for hvem indsatsen ikke fungerer, enten fordi substitutionsbehandlingens indsats ikke ydes optimalt, eller fordi klienten bør have et andet tilbud, for eksempel en socialpsykiatrisk boform. Panelet foreslår, at ledelsen er tydeligere involveret i dette statusarbejde og deltager i løbende møder. For at opnå at beslutninger træffes på et underbygget grundlag, hvad angår det sociale støttearbejde, forudsættes at den skriftlige dokumentation vedrørende den psykosociale del af indsatsen udføres mere rutinemæssigt, end det er tilfældet i dag, og suppleres med forbedret statusarbejde. De interviewede klienter udtrykker fuld forståelse for, at behandlerne gør notater om dem. 14

15 Det sættes til diskussion, hvordan det administrative arbejde vedrørende sociale handleplaner og behandlingsplaner bedst udvikles, herunder hvordan der kan sættes særligt fokus på arbejdet med individuelle planer, for eksempel ved at fremhæve og beskrive planarbejdet som en selvstændig komponent i substitutionsbehandlingens programteori. Konkluderende om komponenten Personalesamarbejde Dybdeundersøgelserne peger på, at personalesamarbejdet generelt er velfungerende, og at behandlerne, som antaget i programteorien, giver hinanden sparring på formelle og uformelle møder. Auditpanelets gennemgang peger på, at behandlerne på den baggrund ofte opnår et fælles grundlag for arbejdet, hvilket kan bidrage til programteoriens antagelser om ensartet behandling. Som nævnt kan det konstateres, at samarbejdet om klientforløb og koordinering af opgaver, blandt andet når behandlerne overtager kontaktpersonfunktionen, kan styrkes ved en forbedret skriftlig vidensdeling. Evalueringen har ikke belyst den del af programteorien, der handler om, at behandlernes faglige udvikling sikres ved undervisning og interne kurser. Konkluderende om komponenten Praktiske opgaver De foreliggende resultater bekræfter programteoriens antagelser om, at de praktiske opgaver er væsentlige for at sikre ro omkring udleveringen, og opgaverne synes generelt at blive løst. Konkluderende om komponenten Ledelse Ledelsen anses både af behandlerne i auditpanelet og af de interviewede klienter at være meget lidt synlig. Behandlerne efterspørger ledelsens sparring i hverdagen. Programteoriens antagelser om, at ledelsen yder faglig sparring, stemmer således ikke overens med virkeligheden. De involverede behandlere foreslår, at ledelsen understøtter og bidrager til arbejdet med behandlingsplaner og løbende statusopgørelser. Ledelsens involvering i disse områder kunne muligvis bidrage til resultaterne af de andre komponenter i forhold til blandt andet intern vidensdeling og samarbejdet med kommunerne og andre om helhed i indsatsen. Ledelsens bidrag til stabilitet i personalegruppen, arbejdsglæde og et lærende arbejdsmiljø, som beskrives i komponenten er ikke direkte belyst i evalueringen. Disse resultater forudsætter muligvis mere daglig involvering fra ledelsens side, end det er tilfældet i dag. Det sættes til diskussion 1) hvordan ledelsen løser de forhold, der har umuliggjort tilstrækkelig og nærværende ledelse, 2) i hvilken grad ledelsen skal involvere sig i det daglige arbejde med klienterne i substitutionsbehandling, og 3) hvordan ledelsen bedst understøtter arbejdet med behandlingsplaner og status. Konkluderende om andre emner berørt i evalueringen Modvirkning af social udstødelse er berørt enkelte steder i dybdeundersøgelserne. Det fremgår, at nogle klienter sætter pris på anonymiteten i udleveringen. På grund af klienternes ano- 15

16 nymitet har andre personer end substitutionsklienterne selv ikke adgang til udleveringen og caféen. En klient pointerer, at der er meget 'skam' forbundet med livet som stofmisbruger, og foreslår, at substitutionsbehandlingen tager initiativ til oplysningsprojekter om substitutionsbehandling, hvor klienter fortæller deres historie. I forhold til, at substitutionsbehandlingen også har til opgave at modvirke social udstødelse (jævnfør kapitel 1), kan......det sættes til diskussion, hvorvidt substitutionsbehandlingen kan bidrage til øget forståelse for substitutionsklienters situation ved blandt andet øget oplysning om behandlingen. En klient efterspørger udvidet brugerindflydelse i forhold til blandt andet husregler, men erkender også at dette er vanskeligt på grund af klienternes ringe deltagelse i blandt andet brugermøderne. Med henvisning til blandt andet servicelovens intentioner om, at tilbud såvidt muligt udformes på brugernes præmisser, kan......det sættes til diskussion, hvordan klienternes interesser i forhold til substitutionsbehandlingens udvikling bedst varetages, også når klienterne ikke umiddelbart er interesserede i indflydelsen. Opnås de ønskede mål med substitutionsbehandlingen? Det kan konstateres, at behandlerne i forhold til langt de fleste forløb vurderer, at virkningen af substitutionsbehandlingen er høj. Rigtig mange klienter har gavn og glæde af indsatsen, der ydes. Der sker så godt som altid en vis stabilisering af klienternes livssituation, og der sker en vis reduktion af sidemisbrug og den groveste kriminalitet. Hvor virkningerne ikke er så høje, skyldes det ofte, at behandlerne vurderer, at klienterne ikke benytter tilbuddene i tilstrækkelig grad. De foreliggende resultater peger på, at en væsentlig årsag til det forhold er en manglende individualisering af tilbuddene, og at substitutionsbehandlingen ikke formår at få resten af systemet (kommuner, psykiatri med flere) til i tilstrækkelig grad at tilbyde ydelser i den rette form, som kan dække klienternes individuelle behov for støtte og beskæftigelsesmuligheder. Den tomhed, klienterne kan opleve i tilværelsen som substitutionsklient, hvor jagten på penge og stoffer ikke mere er central, formår de nuværende behandlingstilbud ikke i tilstrækkelig grad at udfylde. De foreliggende resultater peger på, at en række klienter har udviklingsbehov af forskellig karakter, som ikke tilgodeses i de nuværende tilbud. Hvis man ønsker en øget effekt i retning af mindre kriminalitet og mindre misbrug af øvrige rusmidler, stiller det krav om øget individualisering af tilbuddene til målgruppen og bedre tilrettelæggelse af det eksterne samarbejde, således at der tages øget hensyn til klienternes forskellige behov for behandling, støtte og udviklingsmuligheder. 16

17 Det er overordnet set til diskussion, hvordan og i hvilken udstrækning det er muligt at øge individualiseringen af indsatsen, herunder forbedre samarbejdet med eksterne parter. De foreliggende resultater peger på, at behandlerne ikke i tilstrækkelig grad kan hjælpe klienter med psykiatriske problemstillinger. Disse klienter kan ganske vist drage nytte af medicinen, men de drager ikke nytte af substitutionsbehandlingens øvrige tilbud, fordi de, hvis de skal opnå en bedring, har behov for en mere intensiv indsats, end behandlerne kan tilbyde inden for substitutionsbehandlingens rammer. Det er til diskussion, hvordan indsatsen over for substitutionsklienter med dobbeltdiagnoser bedst varetages. 17

18 1. Indledning Evalueringens baggrund og formål Principperne for substitutionsbehandlingen i Ringkjøbing Amt og den praktiske organisering heraf har undergået en række ændringer. Følgende ændringer har fundet sted: Kvalitetsstandarder for substitutionsbehandlingen (2004). 7 dagens åbningstid i ambulatoriet (2003, instruktionsnotat af 2002). Amtsrådsbeslutning vedrørende øget socialpædagogisk og lægefaglig involvering i amtets misbrugsbehandlingstilbud (2000). Substitutionsbehandlingen og dens målsætninger er grundlæggende bestemt i Servicelovens 67 og 85 og Metadoncirkulæret. I Metadoncirkulæret beskrives det generelle formål med behandlingen som...at stabilisere stofmisbrugeren farmakologisk, socialt og psykologisk. I cirkulæret fastsættes, at dette indebærer medikamentel behandling med substitutionsmedicin...ledsaget af psykosocial behandling, der retter sig mod stofmisbrugerens psykiske symptomer og de sociale problemstillinger, stofmisbrugeren frembyder, inklusive bolig-, uddannelses-, forsørgelses- og beskæftigelsesmæssige problemer. Substitutionsbehandlingen handler om at stabilisere klienternes tilværelse, herunder modvirke sidemisbruget af illegale stoffer og ikke-lægeordinerede præparater og forhindre illegal distribution af substitutionsmedicin. Desuden refererer substitutionsbehandlingen til Ringkjøbing Amts værdier og normer. Dette indebærer, på linje med intentionerne i Serviceloven, at borgeren med misbrug har krav på samme respekt og rettigheder som andre borgere. Indsatsen skal således også modvirke social udstødelse og støtte borgeren i at opbygge et velfungerende socialt netværk. Genstanden for evalueringen er substitutionsbehandlingen over for klienter, der får metadon eller buprenorphin på en ikke-tidsbegrænset basis. Evalueringen omfatter Stofbehandlingens substitutionsbehandlings to afdelinger i Herning og Holstebro. Det er evalueringens formål at tilvejebringe et informationsgrundlag til drøftelse af principperne for substitutionsbehandling på politisk niveau. Ved at belyse situationen i substitutionsbehandlingen er det Stofbehandlingens ønske at få mulighed for at fastslå, hvorvidt udviklingen går den rette vej. Ligeledes har evalueringen været tilrettelagt således, at programteoribeskrivelsen og dataindsamlingen kan udnyttes som redskaber i substitutionsbehandlingens arbejde. Evalueringens strategi og metoder En programteorievaluering Det blev besluttet, at evalueringen skulle udformes som en programteorievaluering. I indledningen af evalueringsforløbet afholdt evaluator to halvdags temadage med behandlerne fra de 18

19 to afdelinger, hvor 'komponenterne' i substitutionsbehandlingen blev udpeget, og de faglige handlinger og forventede resultater blev beskrevet. Ligeledes blev substitutionsbehandlingens overordnede mål beskrevet. Programteorien kan siges at afspejle en række hypoteser om, hvad behandlerne mener virker i deres indsats. Og den skaber et virkelighedsnært grundlag for en evaluering, derved, at det er behandlernes oplevelse af deres virkelighed, der efterprøves i evalueringen. På baggrund af programteoriens antagelser blev der tilrettelagt en dataindsamling, der kunne belyse såvel indsatsen som dens resultater. Dataindsamlingen har bestået af tre delundersøgelser. Breddeundersøgelse: Behandlernes vurderinger af 121 forløb På baggrund af programteorien blev udviklet et skema, hvor behandlerne skulle vurdere indsatsen og dens virkninger i forhold til 121 aktuelle klientforløb. Undersøgelsens metoder beskrives mere udførligt i kapitel 4. Dybdeundersøgelse: Audit af seks klientforløb Der blev sammensat en gruppe på fire medarbejdere, som fik til opgave på baggrund af sagsmateriale om seks udvalgte klientforløb at vurdere kvaliteten af substitutionsbehandlingens indsats, som beskrevet i programteorien, og drøfte sig frem til substitutionsbehandlingens nuværende muligheder og begrænsninger. Metoden og gennemførelsen af undersøgelsen præsenteres mere udførligt i forbindelse med præsentationen af undersøgelsens resultater (se kapitel 5). Dybdeundersøgelse: Interview med tre klienter Klinternes perspektiv på behandlingen blev inddraget i evalueringen i form af tre klientinterview. Beskrivelsen af interviewenes gennemførelse præsenteres sammen med resultaterne af interviewene i kapitel 6. Evalueringsspørgsmål Evalueringens overordnede spørgsmål lyder: Hvordan fungerer organiseringen af substitutionsbehandlingen i Ringkøbing Amt? Hvordan og i hvilken udstrækning opnås de resultater, som er forventet i henhold til de foreliggende succeskriterier og de kriterier, der udvikles ifølge programteorien med den nuværende fordeling af ressourcerne? Hertil kommer en række delspørgsmål, som blev formuleret i Stofbehandlingens oplæg til evalueringen (af 24. maj 2005). Disse lød: 1. Hvordan er driften af ambulatoriet organiseret og er den hensigtsmæssig? 2. Hvordan er kontakten med brugerne, og fungerer det sociale støttearbejde, som foregår sideløbende med udleveringen af substitutionsmedicin? 19

20 3. Fører den nuværende ressourcefordeling og -forbrug til indfrielse af de stillede mål? 4. Har måden, hvorpå substitutionbehandlingen i Ringkjøbing Amt er organiseret, medført mindre metadon/subutex i ulovlig handel? 5. Har måden, hvorpå substitutionbehandlingen i Ringkjøbing Amt er organiseret, medvirket til en reduktion af sidemisbrug? 6. Hvordan betegner brugerne af substitutionsbehandlingen og caféen tilbuddet? 7. Er weekendudleveringen hensigtsmæssig, såvel klientmæssigt, som behandler- og ressourcemæssigt? I evalueringen har der særligt været fokus på spørgsmålene vedrørende det sociale støttearbejde (2), hvorvidt og under hvilke forudsætninger, de stillede mål indfries (3) og brugernes vurdering af substitutionsbehandlingen (6). Evalueringen omfatter til en vis grad spørgsmålene vedrørende hensigtsmæssigheden af organiseringen af driften af ambulatorierne (1), illegal handel med substititutionsmedicin (4), reduktion af klienternes sidemisbrug (5) og hensigtsmæssigheden af weekendudleveringen (7). Ud over disse spørgsmål har evalueringen yderligere kastet lys på behandlernes skriftlige dokumentationsarbejde, herunder arbejdet med behandlingsplaner og status. Der er i evalueringen ikke skelnet mellem den faglige indsats i de to afdelinger. Alle ansatte behandlere deltog på lige vilkår i programteoriudarbejdelsen. Der var en ligelig fordeling af klientforløb fra de to ambulatorier i auditgennemgangen (tre klientforløb fra hvert ambulatorium). I auditpanelet var der behandlerrepræsentanter fra begge arbejdspladser (tre behandlere fra Herning, en fra Holstebro). Der blev ligeledes interviewet klienter fra begge ambulatorier (to klienter fra Herning, en fra Holstebro). Evalueringens afgrænsning I udgangspunktet var det ønsket fra Stofbehandlingens side, at evalueringen af weekend-udleveringen skulle have en særlig prioritering. Evalueringen sætter ikke i så høj grad fokus på weekendudleveringen, som først antaget. En vurdering af ressourceforbruget af weekendudlevering holdt op imod klienternes udbytte ville kræve en udredning af personaleressourceforbruget, som ikke er foretaget i forbindelse med nærværende evaluering. De mange samarbejdspartnere, som substitutionsbehandlerne er i kontakt med i forbindelse med klienternes behandling, inddrages ikke direkte i denne evaluering. Det eksterne samarbejde belyses af de deltagende behandlere og klienter. De ansvarlige læger i substitutionsbehandlingen har ikke bidraget direkte til evalueringen. Deres rolle belyses til en vis grad af de deltagende behandlere og klienter. 20

21 Læsevejledning Rapporten er opbygget således, at efter en indledende beskrivelse af substitutionsbehandlingens organisering og målgruppe følger behandlernes beskrivelse af deres faglige indsats i form af substitutionsbehandlingens programteori. Herefter præsenteres resultaterne af de tre delundersøgelser: Breddeundersøgelsen, audit og klientinterview. I sammenfatningen sættes resultaterne i relation til programteorien og de retningslinjer, substitutionsbehandlingen i øvrigt refererer til. 21

22 2. Substitutionsbehandlingens organisering og målgruppe Substitutionsbehandlingens organisering 1 Substitutionsbehandlingen er en del af Stofbehandlingen i Ringkjøbing Amt, der som samlet organisation varetager alle amtets tilbud om social behandling for stofmisbrug. Substitutionsbehandlingen foregår som beskrevet i Indledningen efter forskrifterne i blandt andet Serviceloven og Metadoncirkulæret. Substitutionsbehandlingen i Ringkjøbing Amt er, som den stoffri behandling, delt op i en nordenhed og en sydenhed placeret i Holstebro og Herning. Amtets kommuner er fordelt på de to ambulatorier. Frem til og med ophør d. 1. april 2005 var der én afdelingsleder for både substitutionsbehandlingen i Herning og Holstebro. Herefter har lederens af Stofbehandlingen, som sidder i Herning, varetaget det overordnede ansvar for organisationen samt det praktiske og daglige ansvar for substitutionsafdelingen og den stoffri afdeling i Herning. En områdeleder i Holstebro har varetaget det praktiske og daglige ansvar for den stoffri afdeling og substitutionsafdelingen i Holstebro. Stofbehandlingen består endvidere af døgninstitutionen Lyngdal, der er beliggende i Grønbjerg. Ud over de 10 behandlingspladser, der er her, visiteres løbende til behandling på private bosteder. Der er et vist samarbejde mellem den stoffri behandling og substitutionsbehandlingen. I Herning ligger de to behandlingstilbud dør om dør, og i Holstebro deler de adresse. Medarbejderne, der er ansat i de to behandlingsenheder, kan løse opgaver for hinanden, blandt andet trækker substitutionsbehandlingens medarbejdere på medarbejderne i den stoffri behandling ved sygdom, kurser og andet. Der er ansat i alt 10 behandlere i substitutionsbehandlingen, hvoraf 6 behandlere (5 3/4 stilling) er tilknyttet ambulatoriet i Herning og 4 behandlere (2 3/4 stilling, plus 1 midlertidig) ambulatoriet i Holstebro. Medarbejderne fra de to afdelinger fungerer som to team, der supplerer hinanden blandt andet i weekender, hvor medarbejderne, der har holdt åbent i Holstebro, efterfølgende kører til Herning for at hjælpe med udleveringen og cafétilbuddet der. Visitation til substitutionsbehandlingen sker på møder i visitationsudvalget, der finder sted en gang om ugen skiftevis i Herning og Holstebro. Visitationsudvalget består af en lægekonsulent fra Stofbehandlingen, en repræsentant fra Skovvangs sygeafdeling, klientens behandler(e), en eller to repræsentanter for den pågældende substitutionsafdeling samt områdelederen for Holstebro eller lederen af Stofbehandlingen. Repræsentanter fra embedslægeinstitutionen bisidder af og til i en periode, men har ikke en fast plads i visitationsudvalget. 1 Se i øvrigt beskrivelserne i Stofbehandlingens kvalitetsstandard samt Stofbehandlingens hjemmeside, hvorfra kvalitetsstandarden også er tilgængelig: 22

23 Indkøring i substitutionsbehandling og afrusning foregår ofte ved ophold på sygeafdelingen på forsorgshjemmet Skovvang ved Holstebro. Udlevering af medicin sker i alle hverdage, hvor der er åbent for udlevering og ophold i det tilhørende cafétilbud i følgende tidsrum: Herning: mandag-fredag kl lørdag-søndag kl Holstebro: mandag-fredag kl lørdag-søndag kl Udlevering i weekenden blev påbegyndt 1. januar Udleveringen kan ved behov på grund af perifer bopæl, sygdom, ferie og andet ske via apoteker, egen læge eller sygehus. Ved afsoning varetager fængslets læge administrationen af substitutionsmedicin. Se endvidere beskrivelse af komponenten Ekstern udlevering i programteorien (kapitel 3). Ifølge Stofbehandlingens kvalitetsstandard gennemgår alle brugere som led i forbehandlingen et såkaldt ASI-interview (Addiction Severity Index), ligesom det beskrives, at der udformes behandlingsplaner. Af kvalitetsstandarden fremgår det endvidere, at alle behandlingsplaner, der ikke har været revideret af anden grund, skal revideres og genforhandles hver sjette måned. Substitutionsbehandlingens målgruppe I perioden september september 2005 er der registreret 207 klienter i substitutionsbehandling i Stofbehandlingen i Ringkjøbing Amt. 2 Hovedparten (186 personer, 90 %) af klienterne er i såkaldt 'vedligeholdsbehandling', det vil sige de får substitutionsbehandling på en ikke-tidsbegrænset basis. 3 De fleste klienter (81 %) får metadon, mens de resterende får buprenorphin. Klienterne kommer fra 17 forskellige kommuner i amtet, størstedelen fra Herning og Holstebro kommuner. Klienterne har i gennemsnit været indskrevet til substitutionsbehandling i 3½ år. 18 klienter har været indskrevet i mere end 8 år, heraf 2 i mere end 10 år. Næsten samtlige klienter har tidligere været i behandling, herunder stoffri behandling flere gange (94 %). Heraf har mere end halvdelen modtaget behandling mod stofmisbrug 3 eller 4 gange tidligere, jævnfør nedenstående tabel. 2 Hvor det har været muligt, er beskrivelserne dannet på baggrund af de registreringer af klienterne, medarbejderne foretager ved indskrivning eller kort derefter i Stofbehandlingens klient- og journalsystem PCDklient. Det skal bemærkes, at registreringer foretaget før 2003 er mindre pålidelige. 28 personer (14 %) er udskrevet i perioden. 3 De resterende 10 % har i perioden fået/får substitutionsbehandling på midlertidig basis, og er ellers indskrevet til stoffri behandling. 23

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Godkendt i Byrådet 29. august 2013 Kvalitetsstandarder Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp kan du

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag alkohol- og stofmisbrugsbehandlingsområdet... 3 2. Ydelser... 3 3. Målgruppen for alkohol-

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse nr. 622 af 15. juni 2006. Opgaverne Den sociale behandling for stofmisbrug

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til serviceloven) Kapitel 44 Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service Opbygning

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Center for rusmiddel og forebyggelse

Center for rusmiddel og forebyggelse Center for rusmiddel og forebyggelse. Et fælles kommunalt driftstilbud.....i en tid med nærhed og selvforsyning som væsentlige principper for den kommunale tilbudsvifte. Grundforudsætninger i kunde leverandører

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol. Journalnummer: 27.00.00-A26-1-12

Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol. Journalnummer: 27.00.00-A26-1-12 Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol Journalnummer: 27.00.00-A26-1-12 0 Formål Rebild Kommune har valgt at arbejde samlet med misbrug som ét overordnet indsatsområde, hvor vi inkluderer

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Albertslund Kommune Februar 2009 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1. INDLEDNING... 2 2. LOVGRUNDLAG... 2 3. MÅLGRUPPE

Læs mere

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Frit lægevalg sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Baggrund Folketinget har med virkning fra 1. januar 2015 ændret Sundhedslovens 142. http://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/l34/20141_l34_som_vedtaget.pdf

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune OKTOBER 2013 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Servicelovens 101: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes

Læs mere

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010.

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010. Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 89106 Brevid. 770565 Misbrugsstrategi 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010 Indledning og motivation Misbrugsområdet i Roskilde Kommune

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odsherred Kommune

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odsherred Kommune Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odsherred Kommune September 2011 Organisatorisk struktur. Lovgrundlag Rusmiddelteamet er en del af Afdelingen for Socialpsykiatri og Rusmidler som er forankret

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Godkendt af Byrådet den xxxxx Indhold Indhold... 2 1. Opgaver som udføres på misbrugsbehandlingsområdet... 5 Råd og vejledning... 5 Udredning...

Læs mere

I det følgende præsenteres Ikast-Brande Kommunes serviceniveau for indsatsen for borgere over 18 år med misbrug af rusmidler.

I det følgende præsenteres Ikast-Brande Kommunes serviceniveau for indsatsen for borgere over 18 år med misbrug af rusmidler. 1 Forord I det følgende præsenteres Ikast-Brande Kommunes serviceniveau for indsatsen for borgere over 18 år med misbrug af rusmidler. Serviceniveauet er vedtaget af Byrådet og skal samlet set være med

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrug 2014

Kvalitetsstandard for stofmisbrug 2014 Kvalitetsstandard for stofmisbrug 2014 I Vesthimmerlands Kommune varetages opgaven for social stofmisbrugsbehandling af: Behandlerhuset Vest Anlægsvej 32 9600 Aars Tlf.: 99 66 77 90 E-mail: behandlerhusetvest@vesthimmerland.dk

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

BEREGNING AF TAKST FOR KOMMUNALT TILSYN PÅ PRIVATE BOTILBUD I JAMMERBUGT KOMMUNE

BEREGNING AF TAKST FOR KOMMUNALT TILSYN PÅ PRIVATE BOTILBUD I JAMMERBUGT KOMMUNE BEREGNING AF TAKST FOR KOMMUNALT TILSYN PÅ PRIVATE BOTILBUD I JAMMERBUGT KOMMUNE RESSOURCEOPGØRELSE SOCIALFAGLIGT TILSYN Antal steder TIMEFORBRUG TIL SOCIALFAGLIGE TILSYNSBESØG 10 Opgørelse af ressourceforbrug

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1 Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1 Indledning. I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug

Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug Kvalitetsstandarden indeholder en samlet og let tilgængelig information til borgerne om de tilbud og ydelser der tilbydes, hvis de ønsker social behandling

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter..

Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter.. Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter.. Formålet med samarbejdsaftalen er en sikring af de faglige kvalitetskrav - og forventninger som Rusmiddelcenter Viborg ønsker

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

1. De overordnede mål, værdier og normer som indsatsen bygger på. 4. Den organisatoriske struktur - hvilke typer behandlingstilbud tilbydes

1. De overordnede mål, værdier og normer som indsatsen bygger på. 4. Den organisatoriske struktur - hvilke typer behandlingstilbud tilbydes Følgende kvalitetsstandard er udarbejdet på baggrund af Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service. Kvalitetsstandarden er politisk behandlet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille Kloster Aalund E-mail: kobpa@herning.dk Tlf.nr. 9628 4727

Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille Kloster Aalund E-mail: kobpa@herning.dk Tlf.nr. 9628 4727 Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.nr.: 9628 4700 Fax.nr.: 9628 4710 E-mail: kobbg@herning.dk www.bytoften.dk Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen XXXX Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

KVALITETSSTANDARD For social behandling for stofmisbrug efter servicelovens 101

KVALITETSSTANDARD For social behandling for stofmisbrug efter servicelovens 101 KVALITETSSTANDARD For social behandling for stofmisbrug efter servicelovens 101 Social- og Sundhedsudvalget, den 27. oktober 2014 Jr. nr. 27.36.04P27-0001 Indledning... 3 1. Opgaver der udføres på stofmisbrugsområdet...

Læs mere

Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Målgruppen for behandlingstilbuddene...7 Visitation...7 Behandlingsplan...

Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Målgruppen for behandlingstilbuddene...7 Visitation...7 Behandlingsplan... Kvalitetsstandard Misbrugsbehandling 2014 Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Misbrugscentrets ydelser...3 Overordnende mål, værdier og normer for misbrugsbehandlingen...4 Behandlingstilbuddene...4

Læs mere

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12 Kvalitetsstandard for Norddjurs kommunes tilbud om behandling af borgere over 18 år med stofmisbrug jvf. lov om Social Service 101 samt alkoholmisbrug jvf. Sundhedslovens 141 Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. For social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service

KVALITETSSTANDARD. For social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service KVALITETSSTANDARD For social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service Godkendt af Kommunalbestyrelsen 30-06-2011 Indholdsfortegnelse Indledning.... 4 1. Opgaver der udføres på stofmisbrugsbehandlingsområdet....

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune Revideret 2013 Indledning I medfør af 139 i lov om social service er der den 15. juni 2006 blevet fastsat bekendtgørelse nr. 622

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Misbrugspolitik i Rebild Kommune

Misbrugspolitik i Rebild Kommune i Rebild Kommune FORMÅL... 2 LOVGRUNDLAG... 2 DEFINITION AF MISBRUG OG RUSAFHÆNGIGHED... 2 MÅLGRUPPER... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 3 KVALITETSMÅL... 3 GENNEMFØRELSE OG OPFØLGNING PÅ POLITIKKEN... 4 IKRAFTTRÆDELSE...

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Sundhedslovens 141: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere