Regulering af fastbrændselsfyr op til 1 MW

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regulering af fastbrændselsfyr op til 1 MW"

Transkript

1 Rapport nr Regulering af fastbrændselsfyr op til 1 MW Ole Schleicher FORCE Technology Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-2605 Brøndby TEL: WEB:

2

3 Indhold 1. Indledning Grænseværdier for kedler fra 3 kw til 1 MW Brændeovnsbekendtgørelsen Svanemærkets kriterier for kedler Tysk regulering af små kedler Grænseværdier i DS/EN Centralvarmekedler EU forslag til regulering af brændeovne og kedler < 500 kw Diskussion og anbefalinger Brændsler Opdeling af brændsler i 1. BlimSchV Brændselstyper i DS/EN 303-5: Standarder for træbriketter Diskussion og anbefaling Udfasning af ældre brændekedler Referencer

4 4

5 1. Indledning Der findes ingen dansk regulering af emissioner fra fyringsanlæg til faste brændsler med en indfyret effekt på mellem 300 kw og 1 MW, ud over de generelle principper i Luftvejledningen, som ikke indeholder nogen emissionsgrænseværdier. Dette projekt præsenterer og gennemgår andre EU landes regulering og grænseværdier, EU s forslag til regulering i Eco-Design direktivet, grænseværdierne i standarden DS/EN om centralvarmekedler, brændeovnsbekendtgørelsen, svanemærke kriterier mv. På den baggrund foreslås regulering, så alle størrelser fyringsanlæg kan blive omfattet Den tyske regulering og standarden DS/EN skelner mellem forskellige typer faste brændsler, og herunder om det er biomasse eller fossile brændsler. Det afspejler sig i differentierede grænseværdier og restriktioner for nogle brændsler. Nogle typer brændsler bør ikke anvendes i mindre fyringsanlæg, og der giver anbefalinger til en regulering af, hvilke brændsler der må anvendes i hvilke typer og størrelser fyringsanlæg. De tyske regler for udfasning af ældre brændeovne og kedler præsenteres og muligheder og effekter af en tilsvarende udfasning i Danmark diskuteres. 5

6 6

7 2. Grænseværdier for kedler fra 3 kw til 1 MW Brændeovnsbekendtgørelsen /7/ dækker kedler op til 300 kw, og standardvilkårene G202 og G201 dækker kedler fra henholdsvis 1 MW til 5 MW og 5 MW til 50 MW /10/. Der er ingen generel regulering for kedler til faste brændsler fra 300 kw til 1 MW, ud over de generelle principper i Luftvejledningen, som ikke indeholder nogen emissionsgrænseværdier, men der er et par områder, hvor der er en regulering. Det ene område er i standardvilkårene for G 201 og G 202 i godkendelsesbekendtgørelsen, hvor der er grænseværdier for støv og CO for kedler fyret med biomasseaffald fra 120 kw til 1 MW, men disse grænseværdier skal kun overholdes for kedler der er en del af et anlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 1 og 50 MW. Emissionsgrænseværdierne i G 201/G 202 for kedler fyret med biomasseaffald er vist i Tabel 1. Tabel 1. Emissionsgrænseværdier i G 202 for kedler fyret med biomasse Emissionsgrænseværdier Indfyret effekt mg/normal m³ ved 10 % O 2 Støv CO NO X < 120 kw kw 1 MW MW 5 MW 40* MW 50 MW 40* *Dog 100 for anlæg, der anvender vådrensningsanlæg Det skal bemærkes, at grænseværdien for CO er større for kedler med indfyret effekt over end 1 MW, hvor der normalt ses faldende grænseværdier jo større anlæggene er. Det andet område er kedler mellem 120 kw og 50 MW på træforarbejdende virksomheder, der brænder visse typer af træaffald på, dvs. rester af træ fra virksomhedens produktion eller forarbejdning af trævarer, for eksempel savsmuld, høvlspåner, flis, pudsestøv, træstykker og pladerester, som indeholder lim, lak, maling, folie eller lamineringsmateriale, men som ikke indeholder halogenerede organiske forbindelser eller tungmetaller som følge af behandling med træbeskyttelsesmidler eller fra overfladebehandlingsmidler. Disse anlæg reguleres efter bekendtgørelse nr 1447 af 20/12/2012 /19/. Grænseværdierne er vist i Tabel 2. Tabel 2. Grænseværdier for kedler på træforarbejdende virksomheder, som brænder træaffald fra produktionen. Stof Emissionsgrænseværdier mg/normal m 3 ved 10% O2 Støv 40 * CO 500 NO x for anlæg med en samlet indfyret effekt over 30 MW 200 NO x for anlæg med en samlet indfyret effekt på 30 MW eller derunder 450 * Dog 100 for anlæg, der anvender vådrensningsanlæg. 7

8 Der er også et generelt krav om måle- og reguleringsudstyr for O 2 til styring af forbrændingsprocessen, samt at der skal være AMS for NO X på hver enkelt kedel med en nominel indfyret effekt større end 30 MW Brændeovnsbekendtgørelsen I følge brændeovnsbekendtgørelsen fra 2007 /7/, skal nye centralvarmekedler opfylde emissionskravene i Tabel 3. Grænseværdierne svarer til klasse 3 i den nu ophævede standard DS/EN 303-5:1999 og testen skal udføres efter samme standard /6/. Tabel 3. Grænseværdier for centralvarmekedler i brændeovnsbekendtgørelsen /7/. Fyrings princip Manuel Automatisk Brændsel Biomasse* Fossil** Biomasse* Fossil** Nominel varmeeffekt Emissionsgrænseværdi [mg/m³(n,t) ved 10 % O 2 CO Kulbrinter Partikler kw K3 K3 K > > > > > > > > * Træ, plantekerner og andre restprodukter, som er omfattet af bekendtgørelse om biomasseaffald. ** Koks eller kul. I december 2012 sendte Miljøstyrelsen et forslag til ny brændeovnsbekendtgørelse i høring. I den var der foreslået grænseværdierne for centralvarmekedler fra 0 til 1 MW som vist i Tabel 4. Grænseværdierne svarer til klasse 5 i standarden DS/EN 303-5:2012. Tabel 4. Forslag til grænseværdier / emissionskrav for centralvarmekedler 0 1 MW i høringsversion af brændeovnsbekendtgørelse fra december 2012 /8/. Emissionsgrænseværdier Fyringsprincip mg/normal m³ ved 10 % O 2 CO OGC Støv Manuel Automatisk*, herunder pillebrændere til særskilt eftermontering i centralvarmekedler ** *Automatisk fyrede kedler, som kan modelleres ned, skal afprøves ved nominel maksimal belastning. ** Dog 100 mg/m 3 for kondenserende anlæg større end 500 kw. 8

9 Dokumentation for overholdelse af grænseværdierne kan enten ske ved en typetest på et laboratorium efter standarden EN 303-5, eller ved test på opsætningsstedet efter MEL-02 om bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas og MEL-06 om bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas og MEL-07 om bestemmelse af koncentrationen af gasformig TOC (total organisk carbon) i strømmende gas (flammeionisationsdetektor) eller tilsvarende standarder for måling af emissioner anerkendt i EU, EFTA lande eller Tyrkiet. Afprøvning af pillebrændere foretages efter prøvningsmetoden beskrevet i EN eller tilsvarende standard. Som noget nyt angiver forslaget i 7, at i fyringsanlæg, der installeres efter bekendtgørelsens ikrafttræden, må der kun fyres efter det fyringsprincip og med de brændsler, som fyringsanlægget ifølge prøvningsattesten er prøvet efter. Det betyder f.eks. at anlægget ikke må anvendes til fyring med kul, koks, petcoke, brunkul og tørv, hvis kedlen ikke er testet med disse brændsler. Det er dog noget mere uklart, om en test med brænde vil dækker alle andre træsorter og om træbriketter også er dækket, og om barkbriketter er? Grænseværdierne svarer til klasse 5 i standarden DS/EN 303-5:2012, som i forslaget til revideret Eco Design direktiv skal gælde 6 år efter at direktivet træder i kraft. Se Tabel Svanemærkets kriterier for kedler Kriterierne for at opnå svanemærket for fastbrændselsfyrede kedler, der gælder frem til den 31. december 2015, er vist i Tabel 5. Tabel 5. Svanemærkets kriterier for fastbrændselsfyrede kedler mg/normal m³ ved 10 % O 2 Automatisk fyrede kedler Manuelt fyrede kedler 300 kw 100 kw >100 til 300 kw OGC CO NOx Partikler Svanemærke kriterier har en grænseværdi for NO X, men der er generelt en stigende forståelse for, at NO X emissionen fra fastbrændselsfyr er betinget af brændslets indhold af kvælstof (N), og at emissionen kun i meget ringe omfang kan påvirkes af de forbrændingstekniske forhold i kedlen. Det er derfor mere relevant at stille krav til brændslet indhold af kvælstof, frem for grænseværdier til kedlen, hvis NO X emissionen ønskes påvirket. F.eks. indeholder bark mere kvælstof end rent træ, så brænde med bark vil give mere NO X emission end brænde uden bark. Briketter der er fremstillet af bark kan derfor give meget høj NO X emission. Svanemærke kriterierne er generelt lavere end de gældende grænseværdier for kedler i brændeovnsbekendtgørelsen, men de er højere eller på niveau med grænseværdierne i høringsversionen af ny brændeovnsbekendtgørelse fra december

10 2.3. Tysk regulering af små kedler I Tyskland reguleres små og mellemstore fyringsanlæg i 1. BlmSchV, som er blevet revideret til en ny udgave i januar 2010, hvor en række emissionsgrænseværdier er skærpet, og der indføres krav om at alle eksisterende anlæg, trinvist og afhængigt af deres alder, skal leve op til de nye krav frem til 1. januar I 1. BlmSchV skelnes der mellem rumopvarmere, som er fyringsanlæg primært beregnet til at opvarme det rum de er opstillet i (f.eks. brændeovne), og fyringsanlæg der f.eks. med centralvarme opvarmer flere rum. Emissionsgrænseværdierne for sidstnævnte fyringsanlæg er vist i Tabel 6. Tabel 6. Tyske emissionsgrænseværdier i 1. BImSchV for fyringsanlæg til faste brændsler med en nominel varmeeffekt på 4 kw eller derover Trin Brændsel 3, stk. 1 Nominel varmeeffekt Støv Nr. Nr. kw mg/m³ mg/m³ Trin 1: Anlæg, der etableres efter den Trin 2: Anlæg, der etableres efter den til 3a 4 til 5 5a 6 til 7 CO > > Brændsel 3, stk. 1 Kul, brunkul, tørv Rent træ Briketter og piller af rent > træ > Træaffald (med lim, lak, folie mv) 8 og Halm og anden biomasse 1 til 5a Kul, brunkul, tørv, rent træ 6 til Træaffald (med lim, lak, > folie mv) 8 og Halm og anden biomasse (ref) = normal m³ tør gas ved 13 % O 2 De tyske grænseværdier er opgivet ved referencen 13 % O 2, hvor de danske er ved 10 % O 2. Korrektion fra referencen 13 % O 2 til 10 % O 2, kan ske ved at gange med 1,375. Grænseværdierne efter den er således 27,5 mg/normal m³ ved 10 % O 2 for støv, og 550 mg/normal m³ ved 10 % O 2 for CO (dog 412 for anlæg > 500 kw der fyres med limholdigt træaffald). Det er på niveau med grænseværdierne i forslaget til ny brændeovnsbekendtgørelse. Grænseværdierne er opdelt efter brændselstype, hvilket giver god mening i forhold til de forskellige forbrændingsforhold og dermed også emissioner, som forskellige brændsler giver anledning til. Afhængigt af deres alder skal eksisterende anlæg skal også overholde de nye emissionsgrænseværdier i Trin 1 i Tabel 6, med følgende overgangsordning: Eksisterende fyringsanlæg til fast brændsel må kun fortsat anvendes, hvis grænseværdierne i trin 1 i Tabel 6, afhængigt af tidspunktet for deres etablering, overholdes med tidsfristerne vist i Tabel 7. 10

11 Tabel 7. Frister for overholdelse af nye grænseværdier for anlæg fra før Tidspunkt for etablering Til og med 31. december januar januar 1995 til 31. december januar januar 2005 til 21. marts januar 2025 Tidspunkt for overholdelse af grænseværdierne i trin 1 i 5, stk.1. Fastlæggelsen af det tidspunkt, hvorfra anlæggene skal overholde grænseværdierne i henhold til 1. punktum, foretages senest den 31. december 2012 af distriktsskorstensfejermesteren inden for rammerne af ildstedstilsynet. Hvis der senest den 31. december 2012 ikke er gennemført et ildstedstilsyn, kan fastlæggelsen af tidspunktet for etablering også foretages i forbindelse med andet skorstensfejerarbejde. Fra den 22. marts 2010 og indtil de i Tabel 7 anførte tidspunkter gælder der for eksisterende fyringsanlæg til fast brændsel med en nominel varmeeffekt på over 15 kilowatt, med undtagelse af varmeapparater, og afhængigt af det anvendte brændsel, grænseværdierne vist i Tabel 8. Tabel 8. Midlertidige grænseværdier for eksisterende anlæg 15 kw Brændsel Nominel Støv CO 3, stk. 1 varmeeffekt Nr. kw mg/m³(ref) mg/m³(ref) 1 til 3a 4 til 5a 6 til > > > (ref) = normal m³ tør gas ved 13 % O 2 1. BImSchV regulerer ikke anlæg >100 kw der fyres med halm (brændsel nr. 8). Disse anlæg reguleres efter TA-Luft, hvor der er angivet grænseværdierne vist i Tabel 9. Tabel 9. Tyske emissionsgrænseværdier for fyring med halm Nominel varmeeffekt Støv CO NOx MW mg/m³(ref) mg/m³(ref) mg/m³(ref) < > (ref) = normal m³ tør gas ved 11 % O 2 Halmfyrede anlæg > 2,5 MW skal have AMS måling for CO, og anlæg > 5 MW skal også have AMS til måling af støv. 11

12 Ifølge 1. BImSchV skal alle kedler større end 4 kw kontrolmåles hvert andet år af skorstensfejeren, for at dokumentere at anlægget overholder emissionsgrænseværdierne for CO og støv. For eksisterende kedler fra før ikrafttrædelsen af 1. BlmSchV, skal kontrolmålingerne først foretages når kedlerne ifølge Tabel 7 skal overholde de anførte grænseværdier og de fortsat anvendes Grænseværdier i DS/EN Centralvarmekedler Denne standard anvendes til centralvarmekedler med en nominel varmeeffekt på op til 300 KW, som er designet til afbrænding af fast brændsel og anvendes i henhold til instruktioner fra kedelfabrikanten. Standarden indeholder bl.a. grænseværdier for forskellige kedelklasser og procedure for test af kedler. Standarden er fra 2012 og erstatter den tidligere udgave fra En væsentlig ændring i standarden er nye kedelklasser med lavere grænseværdier og større krav til virkningsgrad. I den tidligere udgave var der kedelklasserne K1, K2 og K3, med stigende krav til emissionerne, dvs. lavere grænseværdier. De danske emissionskrav til kedler i brændeovnsbekendtgørelsen svarer således til K3 i standarden. I det udkast til ny brændeovnsbekendtgørelse udkast til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel op til 1 MW som Miljøstyrelsen sendte i høring den 5. december 2012, er der angivet grænseværdier for kedler op til 1 MW svarende til klasse K5, som er den højeste klasse i standarden, med de laveste grænseværdier. Grænseværdierne i den udgåede DS/EN 303-5:1999 er vist i Tabel 10. Grænseværdierne i klasse 3 er markeret med fed for at vise at de svarer til kravene i brændeovnsbekendtgørelsen fra Tabel 10. Grænseværdier i den udgåede standard DS/EN 303-5:1999 Fyring Manuel Automatisk Brændsel Biomasse Fossil Biomasse Fossil Nominel varmeeffekt Emissionsgrænseværdi [mg/m³(n,t) ved 10 % O 2 CO OGC Partikler kw K1 K2 K3 K1 K2 K3 K1 K2 K > 50 til > 150 til > 50 til > 150 til > 50 til > 150 til > 50 til > 150 til

13 Grænseværdierne i den reviderede standard DS/EN 303-5:2012 er vist i Tabel 10. Grænseværdierne i klasse 5 er markeret med fed for at vise, at de svarer til kravene i udkastet til ny brændeovnsbekendtgørelse, der blev sendt i høring den 5. december Tabel 11. Grænseværdier i den reviderede standard DS/EN 303-5:2012 Fyring Brændsel Nominel varmeeffekt Emissionsgrænseværdi [mg/m³(n,t) ved 10 % O 2 CO OGC Partikler kw K3 K4 K5 K3 K4 K5 K3 K4 K5 Manuel Biomasse > > Fossil > > Automatisk Biomasse > > Fossil > > EU forslag til regulering af brændeovne og kedler < 500 kw EU Kommissionen arbejder særlige regler til udledninger for nye små fyringsanlæg op til 500 kw. Ideen er, at Eco-design direktivet, der stiller krav til produkters forbrug af energi, også skal omfatte miljøkrav i form af krav til udledninger til luften. Den foreslåede regulering omfatter krav til fastbrændselskedler, biomassebaserede vandvarmere, brændeovne og andre opvarmningsprodukter beregnet til rumopvarmning. Der arbejdes med forslag til to regelsæt: 1. Et sæt, som omfatter hhv. minimumskrav og energimærkning af fastbrændselskedler (biomassekedler) og vandvarmere. 2. Et sæt, som omfatter hhv. minimumskrav og energimærkning af produkter til lokal rumopvarmning, herunder brændeovne, elvarmepaneler og elektriske gulvvarmeprodukter. Reglerne indeholder krav om typegodkendelse med bl.a. minimumskrav til virkningsgrad og emission af partikler, CO og OGC. Reglerne er i tre trin med skærpede krav, som skal gælde henholdsvis 2, 4 og 6 år efter reglernes ikrafttrædelse. De foreslåede emissionsgrænseværdier, som svarer til klasse 3, 4 og 5 i standarden DS/EN 303-5, er vist i Tabel

14 Automatisk fyring Ikkebiomasse Ikkebiomasse Biomasse Manuel fyring Biomasse Tabel 12. Forslag til grænseværdier i Eco-design direktivet for fastbrændselskedler op til 500 kw Foreslåede grænseværdier CO OGC Partikler Klasser i DS/EN 303-5: Tier forslag > > > > > > > > Forslaget til regulering af brændeovne og kedler i Ecodesign direktivet er kun et arbejdsoplæg, og indgår i det fortsatte arbejdet fortsætter med direktivet. Det er pt. uvist om forslagene effektueres direkte i direktivet eller om der eventuelt kommer ændringer. F.eks. i grænseværdierne. Tidsplanen for revisionen af direktivet angiver, at det forventes vedtaget i slutningen af 2014 /21/ Diskussion og anbefalinger Der er stor forskel i kvalitet og renhed af forskellige faste brændsler og de stiller lidt varierende krav til fyringsanlægget, for at opnå den bedst mulige forbrænding og de laveste emissioner. Dette forhold afspejler sig i de tyske grænseværdier, som varierer med typen af brændsel. Det afspejles også indirekte i forslaget til ny brændeovnsbekendtgørelse, hvor der kun må anvendes de brændsler, som fyringsanlægget er testet med. Det tyske system med varierende grænseværdier afhængigt af brændslet giver mulighed for større fleksibilitet til anvendelse af forskellige brændsler, men i princippet giver de også mulighed for at anvende mindre hensigtsmæssige brændsler, som giver større emissioner, men da grænseværdier efter den er stort set ens for de forskellige brændsler, så har det reelt ingen betydning. Hvis en kedel skaloptimeres til en effektiv forbrænding for alle typer faste brændsler, så må der nødvendigvis indgås kompromiser, hvor forholdene blive lidt ringere for nogle brændsler. Også på den baggrund anbefales det at reducere mængden af tilladte brændsler, og at der kun fastsættes et sæt grænseværdier, som skal overholdes med alle brændsler. Da der er overensstemmelse mellem de grænseværdier der er foreslået i udkast til ny brændeovnsbekendtgørelse og de grænseværdier der er foreslået i Ecodesign direktivet, så anbefales de fastholdt. I næste afsnit om brændsler anbefales der til gengæld restriktioner i hvilke brændsler der må anvendes i disse fyringsanlæg. 14

15 For halmfyr er der specielle forhold, fordi halm er et problematisk brændsel i små anlæg, bl.a. på grund af opbevaringen i halmballer eller ruller, som gør det vanskeligt at indfyre kontinuerligt og derved opnå en god og stabil forbrænding. Små helballe fyr, som kunne brænde en halmballe ad gangen, har været udbredt på mange landejendomme, og findes stadig mange steder. De giver ofte anledning til store emissioner og røg og lugtgener, fordi det det ofte en batch forbrænding, hvor man sætte en hel halmballe ind i brændkammeret og sætter ild til den i den ene ende. Der bør i princippet gælde de samme krav til halmfyrede anlæg, som for andre biobrændsler, men det kan være krav der er vanskelige at overholde for halmfyr. Derfor kunne der være en vis mulighed for, at halmfyrede anlæg, der har lang afstand til naboer, kan få lidt lempeligere krav, hvis de med sikkerhed ikke vil medføre gener for naboerne. 15

16 16

17 3. Brændsler Nogle typer brændsler bør ikke anvendes i mindre anlæg, f.eks. kul og petrokoks, men det er ikke forbudt at anvendes disse brændsler. I luftvejledningen står der direkte i kapitel 6 om energianlæg, at kul, petcoke og brunkul bør ikke anvendes i nye anlæg, der er mindre end 5 MW /4/. I branchebilagene G 201 og G 202, som giver standardvilkår for energianlæg med en samlet indfyret effekt på mellem henholdsvis 5 MW og 50 MW, og mellem 1MW og 5 MW, må der anvendes følgende brændsler: G 201 energianlæg mellem 5 og 50 MW: Her er der generelt ingen begrænsninger i hvilke brændsler der må anvendes. Ud over de almindelige brændsler, nævnes både kul, pet-coke, orrimulsion og brunkul. G 202 energianlæg mellem 1 og 5 MW. Her nævnes det at bekendtgørelsen omfatter anvendelse af biogas og faste biobrændsler eller forgasningsgas fra biomasseaffald jf. biomassebekendtgørelsen. Gasmotorer og gasturbiner der anvender naturgas og gasolie reguleres direkte af gasmotorbekendtgørelsen, som dækker anvendelsen af flydende og gasformige brændsler i anlæg fra 120 kw og op til 50 MW. Anlæg der samlet har en indfyret kapacitet på mere 50 MW er omfattet af IE direktivet og reguleres efter store fyr bekendtgørelsen. Anlæg mellem 120 kw og 50 MW på træforarbejdende virksomheder, der brænder visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder, dvs. rester af træ fra virksomhedens produktion eller forarbejdning af trævarer, for eksempel savsmuld, høvlspåner, flis, pudsestøv, træstykker og pladerester, som indeholder lim, lak, maling, folie eller lamineringsmateriale, men som ikke indeholder halogenerede organiske forbindelser eller tungmetaller som følge af behandling med træbeskyttelsesmidler eller fra overfladebehandlingsmidler, reguleres efter bekendtgørelse nr 1447 af 20/12/2012. Der er altså generelt regulering af anlæg og brændselstyper på anlæg der er større end 1 MW og for nogle brændsler også for nogle anlæg fra 120 kw. Alle disse anlæg er også omfattet af krav om miljøgodkendelser eller også reguleredes de direkte af en bekendtgørelse. For kedler op til 1 MW er der ingen regulering ud over kravene til nye anlæg op til 300 kw i brændeovnsbekendtgørelsen. Der er helle ingen restriktioner i hvilke brændsler der kan og må anvendes i disse anlæg, og da flere af de mulige brændsler er miljømæssigt problematiske at anvende I små anlæg, gennemgås her mulighederne for restriktioner Opdeling af brændsler i 1. BlimSchV I den tyske 1.BlimSchV defineres de brændsler der må anvendes i mindre fyringsanlæg således: 3 Brændsel (1) I fyringsanlæg i henhold til 1 må der kun anvendes følgende brændsler: 1. Stenkul, stenkulsbriketter uden tilsat bindemiddel (beg), stenkulskoks, 17

18 2. Brunkul, brunkulsbriketter, brunkulskoks, 3. Brændselstørv, briketter af brændselstørv, 3a. Grillkul, grillbriketter i henhold til DIN EN 1860, udgave september 2005, 4. Naturligt træ i store stykker inklusive bark, i særdeleshed i form af brænde, træflis samt grene og kogler, 5. Naturligt træ, i særdeleshed i form af savsmuld, spåner, slibestøv eller bark, 5a. Briketter af naturligt træ i form af træbriketter i henhold til DIN 51731, udgave oktober 1996, eller i form af træpiller i henhold til de brændselstekniske krav i DINplus-certificeringsprogrammet "Træpiller til anvendelse i små ildsteder i henhold til DIN HP 5", udgave august 2007, samt andre træpiller af naturligt træ med samme kvalitet, 6. Malet, lakeret eller lamineret træ samt rester heraf, for så vidt disse ikke er påført eller indeholder træbeskyttelsesmidler, og at lamineringer ikke indeholder halogenorganiske forbindelser eller tungmetaller, 7. Krydsfiner, spånplader, træfiberplader eller andet limtræ samt biprodukter heraf, for så vidt disse ikke er påført eller indeholder træbeskyttelsesmidler, og at lamineringer ikke indeholder halogenorganiske forbindelser eller tungmetaller, 8. Halm og lignende plantestoffer, korn, der ikke er beregnet som fødevare, såsom korn og knækkede kerner, hele kornplanter, affaldskorn, avner og halmrester samt piller af det førnævnte brændsel, 9. Fyringsolie let (fyringsolie EL) i henhold til DIN , udgave august 2008, samt metanol, ethanol, naturlige planteolier eller planteolie-methylester, 10. Gas fra den offentlige gasforsyning, naturgas eller jordoliegas med sammenligneligt svovlindhold samt flydende gas eller brint, 11. Sumpgas med et volumenindhold af svovlforbindelser på op til en promille, angivet som svovl eller biogas fra landbruget, 12. Koksovnsgas, grubegas, stålgas, højovnsgas, raffinaderigas og syntesegas med et volumenindhold af svovlforbindelser på op til en promille, angivet som svovl, samt 13. Andre fornyelige råstoffer, for så vidt disse er tilladte i henhold til stk. 5. (2) Svovlindholdet i det i stk. 1, nr. 1 og nr. 2, anførte brændsel må ikke overskride 1 % af råstoffet. Ved stenkulsbriketter eller brunkulsbriketter anses dette krav for at være opfyldt, hvis der ved hjælp af en særlig forbehandling er sikret en tilsvarende begrænsning af svovldioxidemissionerne i røggas. (3) Det i stk. 1, nr. 4 til 8 og 13, anførte brændsel må kun anvendes i fyringsanlæg, hvis dets fugtindhold er på under 25 % i forhold til brændslets tørvægt. 1. punktum gælder ikke ved fyringsanlæg med automatisk indfyring, der ifølge producentens angivelser er egnede til brændsel med højere fugtindhold. (4) Briketter af brændsel i henhold til stk. 1, nr. 5a, 6 til 8 og 13, må ikke fremstilles under anvendelse af bindemidler. Undtaget herfra er bindemidler af stivelse, melasse og cellulosefiber. (5) Forudsætningerne for en godkendelse som brændsel i henhold til stk. 1, nr. 13 (Andre fornyelige råstoffer), er: 1. Standardiserede kvalitetskrav til brændslet, 2. Dokumentation for, at kravene til emissionsgrænseværdierne i henhold til bilag 4, nr. 2, kan overholdes under prøvebetingelser, 18

19 3. Dokumentation om et mindst etårigt måleprogram for, at der ved anvendelse af brændslet ikke forekommer højere emissioner af dioxin, furan og polycyklisk aromatisk carbonhydrid end ved forbrænding af træ, samt 4. Dokumentation via et mindst etårigt måleprogram for, at kravene i henhold til 5, stk. 1, kan overholdes ved anvendelse af brændslet. I grænseværdierne i Tabel 6 på side 10, ses sammenhængen mellem grænseværdier i de typer brændsel de gælder for. Her fremgår det også hvilke typer brændsel der kan og må anvendes i de pågældende anlæg. F.eks. er petcoke ikke nævnt i listen over brændsler, fordi det ikke er et standardbrændsel, og derfor er det ikke tilladt at anvende i små fyringsanlæg på mindre end 1 MW. Petroleumskoks nævnes i 4.BlmSchV som et tilladt brændsel i godkendelsespligtige anlæg på mellem 1 og 50 MW Brændselstyper i DS/EN 303-5:2012 I standarden DS/EN er der følgende opdeling af brændselstyper: Biogene brændsler Naturlig biomasse i form af: A Brændestykker med et vandindhold 25 % i henhold til EN B1 Træflis (maskinfliset træ, normal med maksimum længde på 15 cm) med et vandindhold fra 15 % til 35 % i henhold til EN B2 Træflis som under B1, men med et vandindhold > 35 %. C1 Komprimeret træ (træpiller uden additiver, fremstillet af træ og/eller bark partikler. Naturlige bindemidler er tilladt, som molasse, vagetabilsk paraffin og stivelse), piller i henhold til EN C2 Komprimeret træ (træbriketter uden additiver, fremstillet af træ og/eller bark partikler. Naturlige bindemidler er tilladt, som molasse, vagetabilsk paraffin og stivelse), briketter i henhold til EN D Savsmuld med 50 % vandindhold. E Anden biomasse end træ, som halm, elefantgræs, siv, kerner og korn i henhold til EN Fossile brændsler A Kul B Brunkul C Koks D Anthracite Andre faste brændsler E Såsom tørv eller forarbejdede brændsler i henhold til EN Standarder for træbriketter I Tyskland arbejdes der på en certificeringsordning for træbriketter, svarende til den der allerede findes for træpiller. Certificeringen baseres på to standarder: EN Fast biobrændsel Brændselsspecifikationer og klasser EN Fast biobrændsel - Kvalitetssikring af brændsel EN 14961standarderne angiver krav til råvarer, fysiske parametre og grænser for forskellige indholdsstoffer for forskellige kvalitetsklasser for de forskellige brændsler. 19

20 EN standarderne angiver procedure for kontrol og kvalitetssikring af om brændslerne overholder de givne kriterier for kvalitetsklasser. Hver af disse to standarder består af de samme 6 dele, som dækker forskellige typer brændsler: Del 1. Generelle krav Del 2. Træpiller til ikke-industriel brug Del 3. Træbriketter til ikke-industriel brug Del 4. Træflis til ikke-industriel brug Del 5. Brænde til ikke-industriel brug Del 6. Ikke træagtige piller til ikke-industriel brug For EN er del 6 stadig under udarbejdelse og foreligger derfor kun som forslag. Krav og kriterier for de tre klasser af træbriketter til ikke industriel brug, der findes i EN , er vist i Error! Reference source not found.. 20

21 Tabel 13. Specifikationer for træ briketter til ikke industriel brug i EN /13/ Klasse A1 A2 B Materiale Træstammer Ubehandlede trærester Hele træer uden rødder Træstammer Rester af stammer Bark Ubehandlede trærester Skovvegetation Biprodukter og rester fra træindustrier Brugt træ (ikke nedrivningstræ) Dimensioner Diameter, længde og bredde angives Vandindhold % < 12 < 15 < 15 Aske w% < 0,7 < 1,5 < 3,0 Densitet kg/dm³ > 1,0 > 1,0 > 0,9 Additiver w% < 2 < 2 < 2 Brændværdi MJ/kg > 15,5 > 15,3 > 14,9 kwh/kg > 4,3 > 4,25 > 4,15 N w% < 0,3 < 0,5 < 1,0 S w% < 0,03 < 0,03 < 0,04 Cl w% < 0,02 < 0,02 < 0,03 As mg/kg < 1,0 Cd mg/kg < 0,5 Cr mg/kg < 10 Cu mg/kg < 10 Pb mg/kg < 10 Hg mg/kg < 0,1 Ni mg/kg < 10 Zn mg/kg < 100 I Tyskland arbejdes der på at etablere en certificeringsordning for briketter, som vil medvirke til at sikre en bedre kvalitet af briketter, samt at minimere risikoen for, at der sælges briketter produceret af råvarer med tvivlsom oprindelse og eventuelt indhold af forbudte stoffer. Det forudsætter dog, at der ikke kun er tale om en analyse af briketterne, men om en egentlig certificering, hvor både råvarer, produktion og produkt kontrolleres og dokumenteres, i henhold til de pågældende briketters klassificering. Regler for briketter i Danmark Der findes ingen regler for sammensætning og kvalitet af briketter i Danmark, ud over de begrænsninger der er i biomassebekendtgørelsen /16/. Ifølge biomasseaffaldsbekendtgørelsen må brændselspiller og -briketter udelukkende være fremstillet af de typer biomasseaffald, som er omfattet af bilag 1. 21

22 Basismaterialet må maksimalt indeholde 1 % lim, og fremmedmaterialer som plastic, metal, imprægnering samt alle former for maling må ikke forefindes. Endeligt må der ved produktion af træ briketter ikke tilsættes hverken bindemidler eller andre stoffer med andre formål, f.eks. natriumnitrat for at lette antændelse eller mineralske stoffer for at forlænge glødetiden, hvilket forekommer i nogle typer grillbriketter. Affaldstyperne i biomasseaffaldsbekendtgørelsens bilag 1 er: 1. Råtræ, herunder bark, skovflis og ubehandlet savværksflis 2. Rent træ (herunder spåner og savsmuld) uden indhold af lim, lak, imprægnering, maling (ud over evt. savværksstempler o.l.), folie, laminat, søm, skruer, beslag etc. 3. Træaffald fra produktion og bearbejdning af rent, limet træ, med et indhold af lim (fenolresorcinol-lim, polyvinylacetat-lim, urea-formaldehyd-lim, polyurethan-lim og melamin-ureaformaldehyd-lim), der ikke overstiger 1 %, målt som vægtprocent af tørstof. 4. Halm (herunder indbindingssnor fra halmballer) 5. Kerner og sten fra frugter og bær 6. Frugttrester (tørre frugtdele) 7. Nødde- og frøskaller (herunder korn- og frøafharpning) 8. Ubehandlet kork 9. Ubehandlet korn og ubehandlede frø 10. Ubehandlet bomuld og hør 11. Ispinde med et indhold af fødevaregodkendt paraffin, der ikke overstiger 1 %, målt som vægtprocent af tørstof 12. Grøntpiller 13. Malt 14. Stråtag 15. Tobaksaffald i form af hele eller neddelte tobaksblade, -stilke m.v. 16. Brændselspiller og -briketter, der udelukkende er fremstillet af affald omfattet af dette bilag. Indeholder biomassen andre stoffer end de tilladte ifølge listen, klassificeres det som affald, som er belagt med affaldsafgift og det må kun forbrændes på anlæg med miljøtilladelse til forbrænding af affald. Der er ingen danske godkendelses- eller kontrolordninger for briketter, og der kan derfor sælges og anvendes briketter af ukendt oprindelse og indhold Diskussion og anbefaling Der er stor forskel i kvalitet og renhed af forskellige faste brændsler og de stiller lidt varierende krav til fyringsanlægget, for at opnå den bedst mulige forbrænding og de laveste emissioner. Dette forhold afspejler sig i de tyske grænseværdier, som varierer med typen af brændsel. Det afspejles også indirekte i forslaget til ny brændeovnsbekendtgørelse, hvor fyringsanlægget kun må anvendes til fyring med brændsler, som det er testet med. De fossile brændsler kul, petcoke og brunkul indeholder typisk mere svovl og flere tungmetaller, end de fleste andre faste brændsler, hvilket dels giver mere luftforurenende stoffer ved forbrændingen, og dels vil asken indeholde flere tungmetaller. Specielt er forholdene omkring asken fra fyring med percoke problematisk pga. meget højt indhold af nikkel, hvilket er behandlet i Miljøprojekt nr. 13 fra 22

23 2006 om privat anvendelse af petroleumskoks. Her klarlægges problemerne med petcoke, og det anbefales at forbyde anvendelsen i private husholdninger, dvs. i brændeovne og små kedler. Luftvejledningens anbefaling om, at kul, petcoke og brunkul ikke bør anvendes i nye anlæg, der er mindre end 5 MW anbefales fulgt, således at det ikke er lovligt at anvende i de fyringsanlæg op til 1 MW (herunder brændeovne), som dækkes af reguleringen i den forventede kommende revision af brændeovnsbekendtgørelsen. I et endnu ikke offentliggjort miljøprojekt fra Miljøstyrelsen om miljøpåvirkning fra fyring med savsmuldsbriketter i brændeovne konkluderes det at: Barkbriketter bør ikke anvendes til at fyre med i brændeovne, pga. meget høje emissioner af partikler NMVOC og CO. Brunkulsbriketter bør ikke anvendes til at fyre med i brændeovne, pga. forhøjede emissioner i forhold til både rent træ og træbriketter. På den baggrund anbefales det, at der i den kommende reviderede brændeovnsbekendtgørelse medtages en positivliste over brændsler der tillades anvendt i henholdsvis brændeovne og kedler op til MW. For brændeovne bør positivliste kun omfatte brænde og briketter af rent træ, således at alle fossile brændsler, som kul, petcoke, brunkul mv, og briketter heraf, samt briketter med stort indhold af bark ikke må anvendes. For kedler op til 300 kw anbefales den samme positivliste som for brændeovne, og for kedler større end 300 kw anbefales positivliste at være mindre restriktiv, således at det kun er de fossile brændsler der ikke er med. Det forventes også, at det fastholdes at der kun må anvendes brændsler, som det pågældende fyringsanlæg er testet med. Det anbefales også, at der i positivlisten indgår krav om, at brændsler der er omfattet af standarderne for fast biobrændsel (EN og EN 15234) skal overholde kravene til de relevante klasser. 23

24 24

25 4. Udfasning af ældre brændeovne og -kedler I den tyske regulering af brændeovne og små kedler i 1. BlmSchV er der krav om, at eksisterende anlæg inden en vis dato, som afhænger af deres alder, enten skal kunne overhold de samme emissionskrav som nye anlæg, eller også skal de tages ud af drift (se afsnit 2.3. på side 10). Tidsfristerne for kedler er vist i Tabel 14. Tabel 14. Frister for overholdelse af nye grænseværdier for kedler fra før Tidspunkt for etablering Tidspunkt for overholdelse af grænseværdierne i trin 1 i 5, stk.1. Til og med 31. december januar januar 1995 til 31. december januar januar 2005 til 21. marts januar 2025 Fastlæggelsen af det tidspunkt, hvorfra anlæggene skal overholde grænseværdierne i henhold til 1. punktum, foretages senest den 31. december 2012 af distriktsskorstensfejermesteren inden for rammerne af ildstedstilsynet. Hvis der senest den 31. december 2012 ikke er gennemført et ildstedstilsyn, kan fastlæggelsen af tidspunktet for etablering også foretages i forbindelse med andet skorstensfejerarbejde. For brændeovne gælder et tilsvarende krav i 26 i 1. BImSchV, hvor der står: Overgangsordning for varmeapparater til fast brændsel. Varmeapparater (brændeovne) til fast brændsel, der er etableret og idriftsat før den 22. marts 2010 må kun fortsat anvendes, hvis de følgende grænseværdier ikke overskrides: 1. Støv: 0,15 gram pr. kubikmeter 2. CO: 4 gram pr. kubikmeter Overholdelsen af grænseværdierne kan dokumenteres af 1. producenten ved forelæggelse af en kontrolmåleattest eller 2. en skorstensfejer ved måling (under analog anvendelse af bestemmelserne i bilag 4, nr. 3) Kan det ikke senest den 31. december 2013 dokumenteres, at grænseværdierne er overholdt, skal eksisterende varmeapparater, afhængigt af datoen på typeskiltet, efterfølgende udstyres med en anordning til reduktion af støvemissionerne i overensstemmelse med det tekniske niveau eller tages ud af drift på de tidspunkter, der er angivet i Tabel 15. Tabel 15. Frister for overholdelse af grænseværdier for brændeovne fra før Dato på typeskilt Tidspunkt for efterfølgende ændring eller tagen ud af drift Før den 1. januar 1975 eller dato på typeskilt ikke længere synlig 31. december januar 1975 til 31. december december januar 1985 til 31. december december januar 1995 til 21. marts december

26 Ældre kedler og brændeovne har typisk en langt større emission en nyere, og udskiftning til nye anlæg vil derfor reducere udledningerne til miljøet. Samtidigt har nye anlæg en højere virkningsgrad, så forbruget af brændsel bliver mindre, hvilket forøger reduktionen af udledningerne. F.eks. hvis emissionen af partikler halveres ved at installere et nyt fyringsanlæg, og brændeforbruget falder med 30 % pga. højere virkningsgrad, så bliver den samlede emission af støv reduceret med 30 % pga. laverebrændeforbrug, plus 50 % lavere emission af de resterende 70 % brændeforbrug, hvilket giver 30 % + 35 % = 65 % reduktion. På grund af tilskudsordningen til udskiftning af gamle gennemforbrændingskedler til fast brændsel, antages der at være får tilbage af den type. Der er dog stadig en relativ stor emission fra de tilbageværende kedler, så der er mulighed for reduktioner ved skift til ny kedel. Omkostningerne til at udskifte kedler er dog relativt store, typisk mindst kr. For brændeovne er potentialet for reduktioner meget større end for kedler, pga. det store antal brændeovne, ca der er i landet. Ud fra de standard emissions faktorer der anvendes til beregning af emissionerne fra brændeovne, er der beregnet den potentielle reduktion i udledningen af partikler og NMVOC (uforbrændte gasser og tjærestoffer) ved udskiftning fra de ældste brændeovne til nye svanemærkede. Ved udskiftning af nyere brændeovne, med lavere emissioner er reduktionen ved udskiftning til svanemærkede ovne selvfølgelig lavere, men alligevel af en størrelse som berettiger udskiftning. Tabel 16. Potentiuel reduktion i emissioner fra brændeovne ved skift til nye Brændeovn Alder PM Index NMVOC Index Ældre ovne før DS-887 testet ovne Opfylder brændeovnsbekendtgørelsen 2008 Efter Svanemærket ovne Efter Reduktion fra Ældre ovne til Svanemærket 71 % 90 % Inklusiv 30 % reduktion i brændeforbruget 80 % 93 % På denne baggrund kan det kraftigt anbefales at ældre brændeovne og kedler hurtigst muligt udskiftes til nye med langt lavere emission. Der sker naturligvis en løbende udskiftning af både ældre og nyere brændeovne, men da levetiden for en brændeovn af god kvalitet kan være år, så kan det have lange udsigter før alle er udskiftet. En forceret udskiftning kan f.eks. ske ved krav om overholdelse af grænseværdier efter en vis dato afhængigt af ovnens alder, i stil med de tyske regler. Alternative metoder er tilskud til udskiftning, men så kan det ikke forventes at alle bliver skiftet. 26

27 5. Referencer /1/ Godkendelsesbekendtgørelsen, BEK nr 640 af 13/12/2006, Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed /2/ Bekendtgørelse om anlæg der forbrænder affald. Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts /3/ Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 energinet.dk Miljøprojekt nr. 07/1882. Faglig rapport fra DMU nr /4/ Luftvejledningen. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001. /5/ Erste Verordnung zur Durchfüren des Bundes-Imissionsschutzgesetzes (verordnung über kleine und mittlere Feuerungsanlæagen 1. BlmSchV). 26. Januar 2010 /6/ DS/EN 303-5:2012. Centralvarmekedler - Del 5: Centralvarmekedler til fast brændsel, manuelt eller automatisk fyrede med en nominel varmeeffekt på op til 500 kw - Terminologi, krav, prøvning og mærkning. /7/ Brændeovnsbekendtgørelsen. BEK nr af 11/12/2007. Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion. /8/ Ukast til Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel op til 1 MW. J. nr. MST Version 28. november Sendt i høring fra Miljøstyrelsen den 5. december /9/ Vereinbarung gemäss Art. 15a B-VG über das Inverkehrbringenvon Kleinfeuerungen und die Überprüfung von feuerungsanlagen und Blockheizkraftwerken. /10/ Bilag 5 til Godkendelsesbekendtgørelsen, BEK nr 640 af 13/12/2006, Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. G 201: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 MW og 50 MW. G202: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler og biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5 MW. /11/ Svanenmärkning av Pannor för fasta biobränslen. Nordisk Miljømærkning. Version 2.1, 14 marts marts /12/ DS/EN (2010) Fast biobrændsel - Brændselsspecifikationer og -klasser. Del 1: Generelle krav. (Solid biofuels - Fuel specifications and classes - Part 1: General requirements). /13/ DS/EN (2011) Fast biobrændsel - Brændselsspecifikationer og -klasser. Del 3: Træbriketter til ikke-industriel brug. (Solid biofuels - Fuel specifications and classes - Part 3: Wood briquettes for non-industrial use). /14/ DS/ EN Fast biobrændsel - Kvalitetssikring af brændsel. Del 1: Generelle krav. /15/ DS/ EN Fast biobrændsel - Kvalitetssikring af brændsel. Del 3: Træbriketter til ikkeindustriel brug. /16/ Biomassebekendtgørelsen. BEK nr 1637 af 13/12/2006. Bekendtgørelse om biomasseaffald. 27

28 /17/ Gasmotorbekendtgørelsen. BEK nr 1450 af 20/12/2012. Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner. /18/ Store fyr bekendtgørelsen. BEK 1453 af 20/12/2012. Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. /19/ BEK nr 1447 af 20/12/2012. Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder. /20/ Schleicher O, Christiansen K, Boye J. Privat anvendelse af petroleumskoks. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen. Nr. 13, Publiceret elektronisk på: /21/ Arbejdsplan for revision af Eco Design direktivet. 28

Forskrift for brug af brændeovne m.v.

Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug

Læs mere

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Notat Erhverv J.nr. MST-523-00072 Ref. RALAS Den 4. juni 2008 Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Miljøministeriet får et utal af henvendelser vedr. røggener fra brændeovne

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND Fra energiproduktion på Naturgas, til Flis FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 10.9.15 Peter Kjær Madsen, energichef Forsyning Helsingør A/S FH har 5 forsyningsområder

Læs mere

Afsnit 11. 11.1. Anvendelsesområde

Afsnit 11. 11.1. Anvendelsesområde Afsnit 11. G 201: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 MW og. 11.1. Anvendelsesområde Dette afsnit omfatter kraftproducerende

Læs mere

Egedal Fjernvarme A/S Annekset Stenløse Rådhus Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Ansøgning om miljøtilladelse til etablering af nyt 2,2 MW træpille fyret kedelanlæg ved Egedal Varmeværk, Dam Holme 4B, 3660

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a.

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Februar 2012 Ansøger: Navn: Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Adresse: Strandlystvej 12, 5900 Rudkøbing

Læs mere

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013.

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013. Pharmacosmos A/S Rørvangsvej 30 4300 Holbæk Att.: Hans Berg Andreasen, hba@pharmacosmos.dk Virksomheder J.nr. MST-1272-00638 Ref. jamul/hebec Den 7. marts 2014 Påbud om ændring af vilkår Pharmacosmos A/S

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Revision af miljøgodkendelser

Revision af miljøgodkendelser VIBORG AMT Skottenborg 26 I/S Skive Fjernvarme Marius Jensens Vej 3 7800 Skive Postboks 21 8800 Viborg Tlf. 8727 1700 Fax 8662 3933 ViborgAmt@vibamt.dk www.viborgamt.dk Revision af miljøgodkendelser Revurdering

Læs mere

18. Energi og miljøforhold

18. Energi og miljøforhold 18. Energi og miljøforhold De miljømæssige påvirkninger ved afbrænding af rene træpiller bliver normalt betragtet som værende minimale. De væsentligste miljømæssige påvirkninger er relateret til stoffer,

Læs mere

8. Forbrænding af træpiller

8. Forbrænding af træpiller 8. Forbrænding af træpiller Kapitlet beskriver teori omkring forbrænding af træpiller. 8.1 Forbrændingens faser Når træpiller brænder sker det normalt i fire mere eller mindre sammenfaldende faser: 1.

Læs mere

BREF-DAGEN. November 2013

BREF-DAGEN. November 2013 BREF-DAGEN November 2013 Burmeister & Wain Energy A/S Flemming Skovgaard Nielsen VP engineering Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegårdsvej 93A DK2820 Kgs. Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Energinet.dk miljøprojekt nr. 07/1882 Delrapport 1 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker med en installeret el-effekt under 25 MW

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Huskeliste. Problemfri opvarmning med træpiller. Gode oplysninger og råd om biobrændselsanlæg og træpillefyring 2006

Huskeliste. Problemfri opvarmning med træpiller. Gode oplysninger og råd om biobrændselsanlæg og træpillefyring 2006 Huskeliste unplugged.dk Det er fordelagtigt at købe træpiller i den kvalitet, som Dansk Energi Brancheforening anbefaler. leveres på paller eller med lastbil, der stiller krav til bl.a. tilkørselsforhold,

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

RESTTRÆ GENERISK CASE

RESTTRÆ GENERISK CASE RESTTRÆ GENERISK CASE Forår 2015 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE Virksomheder J.nr. MST-1270-01734 Ref. dossu/marip TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING For: Verdo Produktion A/S, Grenaa Kraftvarmeværk Adresse Kalorievej 11 Postnummer by 8500 Grenaa Matrikel nr.:

Læs mere

HPK. Biobrændsel. Stokerkedel til træpiller eller træflis

HPK. Biobrændsel. Stokerkedel til træpiller eller træflis Biobrændsel HPK Stokerkedel til træpiller eller træflis Virkningsgrad > 9 % Opfylder kravene i EN 0.5 - klasse 5 Modulerende drift fra 0-00% Mulighed for brug af fastbrændsel Automatisk rensning af røgrør

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Branchemøder Olieservicebranchen September 2013

Branchemøder Olieservicebranchen September 2013 Branchemøder Olieservicebranchen September 2013 Energiforlig marts 2012 Det er regeringens målsætning, at den danske el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2035. Som led i denne målsætning

Læs mere

FORGASNINGSKEDEL TIL BRÆNDE

FORGASNINGSKEDEL TIL BRÆNDE FORGASNINGSKEDEL TIL BRÆNDE Den bedste måde at fyre med brænde på... Forgasningsgenerator til brænde DOKOGEN Kompressorer ATMOS 1945 TRADITION OG SUCCES Tre generationer af familien Cankař ATMOS 79 år

Læs mere

FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008

FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008 Kilde: www.kfhalmfyr.dk FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008 Et halmfyr koster fra 100.000 kr. og opefter afhængigt af effektstørrelse, fabrikat, model, udstyr mv. Mindre anlæg kan placeres i en eksisterende

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder.

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder. VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN

ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN Stokerfyr til korn og træpiller. ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN December 2008 Et stokerfyret biobrændselsfyr til træpiller eller korn koster fra 50.000 kr. og opefter afhængig af effektstørrelse, fabrikat,

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

MK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk

MK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk Fakta: (Kilder: Skovforeningen, Skov og Naturstyrelsen, Bolius, Forbrugerstyrelsen, Teknologisk Institut, Miljøstyrelsen/Grøntansvar, Træ er miljø) Der bruges tre mål for brændemængder: To for stablet

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Indhold Eco-design-direktivet EU-Kommissions studie af vandvarmere Forventede krav til vandvarmere

Læs mere

Resultaterne fra skorstensprojektet

Resultaterne fra skorstensprojektet I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y Resultaterne fra skorstensprojektet Skorstene til store gasfyrede anlæg Lars Jørgensen ljo@dgc.dk Resultaterne fra skorstensprojektet Projektdeltagere FAU

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Træpillefyr. Fremtidens miljøvenlige opvarmning

Træpillefyr. Fremtidens miljøvenlige opvarmning Træpillefyr Høj effektivitet Brugervenligt styringsdisplay Selvrensende røgkanaler Automatisk askeudkast 4 modeller: 9, 15, 25 & 42 kw Fremtidens miljøvenlige opvarmning Hvorfor vælge et Ekoheat pillefyr?

Læs mere

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y.

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. Måling af biogas NO x og CH 4 afgifter Per G. Kristensen pgk@dgc.dk Program I Biogas måling af mængde - Hvorfor vil vi måle energimængden? - Energimåling og gas - Gaskvalitet - Eksempler på måler systermer

Læs mere

Hvorfor Biobrændsler?

Hvorfor Biobrændsler? Hvorfor Biobrændsler? CO2 neutralt brændsel Fornybar ressource Indenlandsk ressource (DK+EU) Billigt brændsel (privatøkonomisk) Billigt brændsel (samfundsøkonomisk) Miljøvenligt ved spild/udslip af brændsel

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16 Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 01 09 2010. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1

Læs mere

Fagligt seminar Brændeovne, biomassekedler pg biomasse. Morten Gottlieb Jespersen, Sektionsleder, mgjn@teknologisk.dk

Fagligt seminar Brændeovne, biomassekedler pg biomasse. Morten Gottlieb Jespersen, Sektionsleder, mgjn@teknologisk.dk Fagligt seminar Brændeovne, biomassekedler pg biomasse Morten Gottlieb Jespersen, Sektionsleder, mgjn@teknologisk.dk Velkomst 42 deltagere fra mere end 25 virksomheder og interesseorganisationer Formålet

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning)

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE

Læs mere

Lov om afgift af kvælstofoxider

Lov om afgift af kvælstofoxider Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Afgiftspligtigt område og afgiftens størrelse Kapitel 2 Registrerede virksomheder Kapitel 3 Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde Kapitel 4

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Et kig ind i lager - og fyrrum

Et kig ind i lager - og fyrrum Pillelager og fyrrum Et kig ind i lager - og fyrrum Hvordan kommer mit varmesystem til at se ud? HDG sugesystem med HDG udmadersnegl Kedlens små dimensioner gør det muligt at opstille den selv på trange

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til Miljøbeskyttelsesloven Lohals Varmeforsyning A.m.b.A.

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til Miljøbeskyttelsesloven Lohals Varmeforsyning A.m.b.A. Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til Miljøbeskyttelsesloven Lohals Varmeforsyning A.m.b.A. Tillæg til miljøgodkendelse af virksomhed i henhold til kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven, Lov nr. 879

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelse af træfyringsanlæg på Dansk Træemballage A/S Tøndervej 8, 6760 Ribe

Revurdering af miljøgodkendelse af træfyringsanlæg på Dansk Træemballage A/S Tøndervej 8, 6760 Ribe Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8.7.2013 Journal nr. 2012-20803 Sagsbehandler Allan Sandholt Revurdering af miljøgodkendelse af træfyringsanlæg på Dansk Træemballage A/S Tøndervej 8, 6760 Ribe Telefon

Læs mere

1. Spørgsmål til og svar fra Videncenter for Halm- og Flisfyring

1. Spørgsmål til og svar fra Videncenter for Halm- og Flisfyring Videncenter for Halm- og Flisfyring 1986-2002 Afsluttende rapport Bilag 1 1. Spørgsmål til og svar fra Videncenter for Halm- og Flisfyring En af Videncentrets mest betydende kontaktflader udadtil har været

Læs mere

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010 DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 01 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere

Retningslinier for afbrænding

Retningslinier for afbrænding ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Retningslinier for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676

Læs mere

Effektiv og miljøvenlig varme med biobrændsel

Effektiv og miljøvenlig varme med biobrændsel Biobrændsel Effektiv og miljøvenlig varme med biobrændsel www.hstarm.dk Bliv tændt af fremtidens energi Biobrændsel er en af de vigtigste energiformer i fremtiden. Stigende oliepriser, øget miljøbevidsthed

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2015 fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens område

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Gode Råd og vejledninger. Dobbeltvægget isoleret Sektionsskorstene

Gode Råd og vejledninger. Dobbeltvægget isoleret Sektionsskorstene Gode Råd og vejledninger Dobbeltvægget isoleret Sektionsskorstene Gode råd og vejledninger Generelt Det til enhver tid gældende Bygningsreglement skal respekteres nøje. Underlaget for dette afsnit er BR08,

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Information om reduktion af NO x -emission

Information om reduktion af NO x -emission Information om reduktion af NO x -emission Program Reduktion af NO x -emission ved ændring af motorindstillinger. v/torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center Rolls-Royce erfaringer med drift ved lav NO x-emission.

Læs mere

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Fyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten

Fyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten Fyr med god samvittighed Informationsbrochure fra skorstensfejerlauget om miljødebatten Fyr med god samvittighed Debatten om brændefyring og miljø har verseret i Danmark i flere år uden, at nogen er blevet

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes afgørelse om pålæg af tilslutningspligt

Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes afgørelse om pålæg af tilslutningspligt [XXX] Anonymiseret Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007 Juni 2007 Det behøver ikke at koste en bondegård at komme i gang med at presse olieholdige frø. Den mindste oliepresser koster omkring 12.000 kr. men så er kapaciteten også kun ca. 5 kg frø i timen. Urenheder

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Reduktion af NOx emission

Reduktion af NOx emission Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Forsyningskæden af træpiller. 1. Råvarerne 2. Fabrikkerne 3. Shipping og lagring 4. Certificering

Forsyningskæden af træpiller. 1. Råvarerne 2. Fabrikkerne 3. Shipping og lagring 4. Certificering Forsyningskæden af træpiller 1. Råvarerne 2. Fabrikkerne 3. Shipping og lagring 4. Certificering Date: 2014-04-29 Niels Peter K. Nielsen npkn@dti.dk Overblik: Træpiller fra træ til kedel Råvarekilder Plantage

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010 NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere