Regulering af fastbrændselsfyr op til 1 MW

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regulering af fastbrændselsfyr op til 1 MW"

Transkript

1 Rapport nr Regulering af fastbrændselsfyr op til 1 MW Ole Schleicher FORCE Technology Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-2605 Brøndby TEL: WEB:

2

3 Indhold 1. Indledning Grænseværdier for kedler fra 3 kw til 1 MW Brændeovnsbekendtgørelsen Svanemærkets kriterier for kedler Tysk regulering af små kedler Grænseværdier i DS/EN Centralvarmekedler EU forslag til regulering af brændeovne og kedler < 500 kw Diskussion og anbefalinger Brændsler Opdeling af brændsler i 1. BlimSchV Brændselstyper i DS/EN 303-5: Standarder for træbriketter Diskussion og anbefaling Udfasning af ældre brændekedler Referencer

4 4

5 1. Indledning Der findes ingen dansk regulering af emissioner fra fyringsanlæg til faste brændsler med en indfyret effekt på mellem 300 kw og 1 MW, ud over de generelle principper i Luftvejledningen, som ikke indeholder nogen emissionsgrænseværdier. Dette projekt præsenterer og gennemgår andre EU landes regulering og grænseværdier, EU s forslag til regulering i Eco-Design direktivet, grænseværdierne i standarden DS/EN om centralvarmekedler, brændeovnsbekendtgørelsen, svanemærke kriterier mv. På den baggrund foreslås regulering, så alle størrelser fyringsanlæg kan blive omfattet Den tyske regulering og standarden DS/EN skelner mellem forskellige typer faste brændsler, og herunder om det er biomasse eller fossile brændsler. Det afspejler sig i differentierede grænseværdier og restriktioner for nogle brændsler. Nogle typer brændsler bør ikke anvendes i mindre fyringsanlæg, og der giver anbefalinger til en regulering af, hvilke brændsler der må anvendes i hvilke typer og størrelser fyringsanlæg. De tyske regler for udfasning af ældre brændeovne og kedler præsenteres og muligheder og effekter af en tilsvarende udfasning i Danmark diskuteres. 5

6 6

7 2. Grænseværdier for kedler fra 3 kw til 1 MW Brændeovnsbekendtgørelsen /7/ dækker kedler op til 300 kw, og standardvilkårene G202 og G201 dækker kedler fra henholdsvis 1 MW til 5 MW og 5 MW til 50 MW /10/. Der er ingen generel regulering for kedler til faste brændsler fra 300 kw til 1 MW, ud over de generelle principper i Luftvejledningen, som ikke indeholder nogen emissionsgrænseværdier, men der er et par områder, hvor der er en regulering. Det ene område er i standardvilkårene for G 201 og G 202 i godkendelsesbekendtgørelsen, hvor der er grænseværdier for støv og CO for kedler fyret med biomasseaffald fra 120 kw til 1 MW, men disse grænseværdier skal kun overholdes for kedler der er en del af et anlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 1 og 50 MW. Emissionsgrænseværdierne i G 201/G 202 for kedler fyret med biomasseaffald er vist i Tabel 1. Tabel 1. Emissionsgrænseværdier i G 202 for kedler fyret med biomasse Emissionsgrænseværdier Indfyret effekt mg/normal m³ ved 10 % O 2 Støv CO NO X < 120 kw kw 1 MW MW 5 MW 40* MW 50 MW 40* *Dog 100 for anlæg, der anvender vådrensningsanlæg Det skal bemærkes, at grænseværdien for CO er større for kedler med indfyret effekt over end 1 MW, hvor der normalt ses faldende grænseværdier jo større anlæggene er. Det andet område er kedler mellem 120 kw og 50 MW på træforarbejdende virksomheder, der brænder visse typer af træaffald på, dvs. rester af træ fra virksomhedens produktion eller forarbejdning af trævarer, for eksempel savsmuld, høvlspåner, flis, pudsestøv, træstykker og pladerester, som indeholder lim, lak, maling, folie eller lamineringsmateriale, men som ikke indeholder halogenerede organiske forbindelser eller tungmetaller som følge af behandling med træbeskyttelsesmidler eller fra overfladebehandlingsmidler. Disse anlæg reguleres efter bekendtgørelse nr 1447 af 20/12/2012 /19/. Grænseværdierne er vist i Tabel 2. Tabel 2. Grænseværdier for kedler på træforarbejdende virksomheder, som brænder træaffald fra produktionen. Stof Emissionsgrænseværdier mg/normal m 3 ved 10% O2 Støv 40 * CO 500 NO x for anlæg med en samlet indfyret effekt over 30 MW 200 NO x for anlæg med en samlet indfyret effekt på 30 MW eller derunder 450 * Dog 100 for anlæg, der anvender vådrensningsanlæg. 7

8 Der er også et generelt krav om måle- og reguleringsudstyr for O 2 til styring af forbrændingsprocessen, samt at der skal være AMS for NO X på hver enkelt kedel med en nominel indfyret effekt større end 30 MW Brændeovnsbekendtgørelsen I følge brændeovnsbekendtgørelsen fra 2007 /7/, skal nye centralvarmekedler opfylde emissionskravene i Tabel 3. Grænseværdierne svarer til klasse 3 i den nu ophævede standard DS/EN 303-5:1999 og testen skal udføres efter samme standard /6/. Tabel 3. Grænseværdier for centralvarmekedler i brændeovnsbekendtgørelsen /7/. Fyrings princip Manuel Automatisk Brændsel Biomasse* Fossil** Biomasse* Fossil** Nominel varmeeffekt Emissionsgrænseværdi [mg/m³(n,t) ved 10 % O 2 CO Kulbrinter Partikler kw K3 K3 K > > > > > > > > * Træ, plantekerner og andre restprodukter, som er omfattet af bekendtgørelse om biomasseaffald. ** Koks eller kul. I december 2012 sendte Miljøstyrelsen et forslag til ny brændeovnsbekendtgørelse i høring. I den var der foreslået grænseværdierne for centralvarmekedler fra 0 til 1 MW som vist i Tabel 4. Grænseværdierne svarer til klasse 5 i standarden DS/EN 303-5:2012. Tabel 4. Forslag til grænseværdier / emissionskrav for centralvarmekedler 0 1 MW i høringsversion af brændeovnsbekendtgørelse fra december 2012 /8/. Emissionsgrænseværdier Fyringsprincip mg/normal m³ ved 10 % O 2 CO OGC Støv Manuel Automatisk*, herunder pillebrændere til særskilt eftermontering i centralvarmekedler ** *Automatisk fyrede kedler, som kan modelleres ned, skal afprøves ved nominel maksimal belastning. ** Dog 100 mg/m 3 for kondenserende anlæg større end 500 kw. 8

9 Dokumentation for overholdelse af grænseværdierne kan enten ske ved en typetest på et laboratorium efter standarden EN 303-5, eller ved test på opsætningsstedet efter MEL-02 om bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas og MEL-06 om bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas og MEL-07 om bestemmelse af koncentrationen af gasformig TOC (total organisk carbon) i strømmende gas (flammeionisationsdetektor) eller tilsvarende standarder for måling af emissioner anerkendt i EU, EFTA lande eller Tyrkiet. Afprøvning af pillebrændere foretages efter prøvningsmetoden beskrevet i EN eller tilsvarende standard. Som noget nyt angiver forslaget i 7, at i fyringsanlæg, der installeres efter bekendtgørelsens ikrafttræden, må der kun fyres efter det fyringsprincip og med de brændsler, som fyringsanlægget ifølge prøvningsattesten er prøvet efter. Det betyder f.eks. at anlægget ikke må anvendes til fyring med kul, koks, petcoke, brunkul og tørv, hvis kedlen ikke er testet med disse brændsler. Det er dog noget mere uklart, om en test med brænde vil dækker alle andre træsorter og om træbriketter også er dækket, og om barkbriketter er? Grænseværdierne svarer til klasse 5 i standarden DS/EN 303-5:2012, som i forslaget til revideret Eco Design direktiv skal gælde 6 år efter at direktivet træder i kraft. Se Tabel Svanemærkets kriterier for kedler Kriterierne for at opnå svanemærket for fastbrændselsfyrede kedler, der gælder frem til den 31. december 2015, er vist i Tabel 5. Tabel 5. Svanemærkets kriterier for fastbrændselsfyrede kedler mg/normal m³ ved 10 % O 2 Automatisk fyrede kedler Manuelt fyrede kedler 300 kw 100 kw >100 til 300 kw OGC CO NOx Partikler Svanemærke kriterier har en grænseværdi for NO X, men der er generelt en stigende forståelse for, at NO X emissionen fra fastbrændselsfyr er betinget af brændslets indhold af kvælstof (N), og at emissionen kun i meget ringe omfang kan påvirkes af de forbrændingstekniske forhold i kedlen. Det er derfor mere relevant at stille krav til brændslet indhold af kvælstof, frem for grænseværdier til kedlen, hvis NO X emissionen ønskes påvirket. F.eks. indeholder bark mere kvælstof end rent træ, så brænde med bark vil give mere NO X emission end brænde uden bark. Briketter der er fremstillet af bark kan derfor give meget høj NO X emission. Svanemærke kriterierne er generelt lavere end de gældende grænseværdier for kedler i brændeovnsbekendtgørelsen, men de er højere eller på niveau med grænseværdierne i høringsversionen af ny brændeovnsbekendtgørelse fra december

10 2.3. Tysk regulering af små kedler I Tyskland reguleres små og mellemstore fyringsanlæg i 1. BlmSchV, som er blevet revideret til en ny udgave i januar 2010, hvor en række emissionsgrænseværdier er skærpet, og der indføres krav om at alle eksisterende anlæg, trinvist og afhængigt af deres alder, skal leve op til de nye krav frem til 1. januar I 1. BlmSchV skelnes der mellem rumopvarmere, som er fyringsanlæg primært beregnet til at opvarme det rum de er opstillet i (f.eks. brændeovne), og fyringsanlæg der f.eks. med centralvarme opvarmer flere rum. Emissionsgrænseværdierne for sidstnævnte fyringsanlæg er vist i Tabel 6. Tabel 6. Tyske emissionsgrænseværdier i 1. BImSchV for fyringsanlæg til faste brændsler med en nominel varmeeffekt på 4 kw eller derover Trin Brændsel 3, stk. 1 Nominel varmeeffekt Støv Nr. Nr. kw mg/m³ mg/m³ Trin 1: Anlæg, der etableres efter den Trin 2: Anlæg, der etableres efter den til 3a 4 til 5 5a 6 til 7 CO > > Brændsel 3, stk. 1 Kul, brunkul, tørv Rent træ Briketter og piller af rent > træ > Træaffald (med lim, lak, folie mv) 8 og Halm og anden biomasse 1 til 5a Kul, brunkul, tørv, rent træ 6 til Træaffald (med lim, lak, > folie mv) 8 og Halm og anden biomasse (ref) = normal m³ tør gas ved 13 % O 2 De tyske grænseværdier er opgivet ved referencen 13 % O 2, hvor de danske er ved 10 % O 2. Korrektion fra referencen 13 % O 2 til 10 % O 2, kan ske ved at gange med 1,375. Grænseværdierne efter den er således 27,5 mg/normal m³ ved 10 % O 2 for støv, og 550 mg/normal m³ ved 10 % O 2 for CO (dog 412 for anlæg > 500 kw der fyres med limholdigt træaffald). Det er på niveau med grænseværdierne i forslaget til ny brændeovnsbekendtgørelse. Grænseværdierne er opdelt efter brændselstype, hvilket giver god mening i forhold til de forskellige forbrændingsforhold og dermed også emissioner, som forskellige brændsler giver anledning til. Afhængigt af deres alder skal eksisterende anlæg skal også overholde de nye emissionsgrænseværdier i Trin 1 i Tabel 6, med følgende overgangsordning: Eksisterende fyringsanlæg til fast brændsel må kun fortsat anvendes, hvis grænseværdierne i trin 1 i Tabel 6, afhængigt af tidspunktet for deres etablering, overholdes med tidsfristerne vist i Tabel 7. 10

11 Tabel 7. Frister for overholdelse af nye grænseværdier for anlæg fra før Tidspunkt for etablering Til og med 31. december januar januar 1995 til 31. december januar januar 2005 til 21. marts januar 2025 Tidspunkt for overholdelse af grænseværdierne i trin 1 i 5, stk.1. Fastlæggelsen af det tidspunkt, hvorfra anlæggene skal overholde grænseværdierne i henhold til 1. punktum, foretages senest den 31. december 2012 af distriktsskorstensfejermesteren inden for rammerne af ildstedstilsynet. Hvis der senest den 31. december 2012 ikke er gennemført et ildstedstilsyn, kan fastlæggelsen af tidspunktet for etablering også foretages i forbindelse med andet skorstensfejerarbejde. Fra den 22. marts 2010 og indtil de i Tabel 7 anførte tidspunkter gælder der for eksisterende fyringsanlæg til fast brændsel med en nominel varmeeffekt på over 15 kilowatt, med undtagelse af varmeapparater, og afhængigt af det anvendte brændsel, grænseværdierne vist i Tabel 8. Tabel 8. Midlertidige grænseværdier for eksisterende anlæg 15 kw Brændsel Nominel Støv CO 3, stk. 1 varmeeffekt Nr. kw mg/m³(ref) mg/m³(ref) 1 til 3a 4 til 5a 6 til > > > (ref) = normal m³ tør gas ved 13 % O 2 1. BImSchV regulerer ikke anlæg >100 kw der fyres med halm (brændsel nr. 8). Disse anlæg reguleres efter TA-Luft, hvor der er angivet grænseværdierne vist i Tabel 9. Tabel 9. Tyske emissionsgrænseværdier for fyring med halm Nominel varmeeffekt Støv CO NOx MW mg/m³(ref) mg/m³(ref) mg/m³(ref) < > (ref) = normal m³ tør gas ved 11 % O 2 Halmfyrede anlæg > 2,5 MW skal have AMS måling for CO, og anlæg > 5 MW skal også have AMS til måling af støv. 11

12 Ifølge 1. BImSchV skal alle kedler større end 4 kw kontrolmåles hvert andet år af skorstensfejeren, for at dokumentere at anlægget overholder emissionsgrænseværdierne for CO og støv. For eksisterende kedler fra før ikrafttrædelsen af 1. BlmSchV, skal kontrolmålingerne først foretages når kedlerne ifølge Tabel 7 skal overholde de anførte grænseværdier og de fortsat anvendes Grænseværdier i DS/EN Centralvarmekedler Denne standard anvendes til centralvarmekedler med en nominel varmeeffekt på op til 300 KW, som er designet til afbrænding af fast brændsel og anvendes i henhold til instruktioner fra kedelfabrikanten. Standarden indeholder bl.a. grænseværdier for forskellige kedelklasser og procedure for test af kedler. Standarden er fra 2012 og erstatter den tidligere udgave fra En væsentlig ændring i standarden er nye kedelklasser med lavere grænseværdier og større krav til virkningsgrad. I den tidligere udgave var der kedelklasserne K1, K2 og K3, med stigende krav til emissionerne, dvs. lavere grænseværdier. De danske emissionskrav til kedler i brændeovnsbekendtgørelsen svarer således til K3 i standarden. I det udkast til ny brændeovnsbekendtgørelse udkast til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel op til 1 MW som Miljøstyrelsen sendte i høring den 5. december 2012, er der angivet grænseværdier for kedler op til 1 MW svarende til klasse K5, som er den højeste klasse i standarden, med de laveste grænseværdier. Grænseværdierne i den udgåede DS/EN 303-5:1999 er vist i Tabel 10. Grænseværdierne i klasse 3 er markeret med fed for at vise at de svarer til kravene i brændeovnsbekendtgørelsen fra Tabel 10. Grænseværdier i den udgåede standard DS/EN 303-5:1999 Fyring Manuel Automatisk Brændsel Biomasse Fossil Biomasse Fossil Nominel varmeeffekt Emissionsgrænseværdi [mg/m³(n,t) ved 10 % O 2 CO OGC Partikler kw K1 K2 K3 K1 K2 K3 K1 K2 K > 50 til > 150 til > 50 til > 150 til > 50 til > 150 til > 50 til > 150 til

13 Grænseværdierne i den reviderede standard DS/EN 303-5:2012 er vist i Tabel 10. Grænseværdierne i klasse 5 er markeret med fed for at vise, at de svarer til kravene i udkastet til ny brændeovnsbekendtgørelse, der blev sendt i høring den 5. december Tabel 11. Grænseværdier i den reviderede standard DS/EN 303-5:2012 Fyring Brændsel Nominel varmeeffekt Emissionsgrænseværdi [mg/m³(n,t) ved 10 % O 2 CO OGC Partikler kw K3 K4 K5 K3 K4 K5 K3 K4 K5 Manuel Biomasse > > Fossil > > Automatisk Biomasse > > Fossil > > EU forslag til regulering af brændeovne og kedler < 500 kw EU Kommissionen arbejder særlige regler til udledninger for nye små fyringsanlæg op til 500 kw. Ideen er, at Eco-design direktivet, der stiller krav til produkters forbrug af energi, også skal omfatte miljøkrav i form af krav til udledninger til luften. Den foreslåede regulering omfatter krav til fastbrændselskedler, biomassebaserede vandvarmere, brændeovne og andre opvarmningsprodukter beregnet til rumopvarmning. Der arbejdes med forslag til to regelsæt: 1. Et sæt, som omfatter hhv. minimumskrav og energimærkning af fastbrændselskedler (biomassekedler) og vandvarmere. 2. Et sæt, som omfatter hhv. minimumskrav og energimærkning af produkter til lokal rumopvarmning, herunder brændeovne, elvarmepaneler og elektriske gulvvarmeprodukter. Reglerne indeholder krav om typegodkendelse med bl.a. minimumskrav til virkningsgrad og emission af partikler, CO og OGC. Reglerne er i tre trin med skærpede krav, som skal gælde henholdsvis 2, 4 og 6 år efter reglernes ikrafttrædelse. De foreslåede emissionsgrænseværdier, som svarer til klasse 3, 4 og 5 i standarden DS/EN 303-5, er vist i Tabel

14 Automatisk fyring Ikkebiomasse Ikkebiomasse Biomasse Manuel fyring Biomasse Tabel 12. Forslag til grænseværdier i Eco-design direktivet for fastbrændselskedler op til 500 kw Foreslåede grænseværdier CO OGC Partikler Klasser i DS/EN 303-5: Tier forslag > > > > > > > > Forslaget til regulering af brændeovne og kedler i Ecodesign direktivet er kun et arbejdsoplæg, og indgår i det fortsatte arbejdet fortsætter med direktivet. Det er pt. uvist om forslagene effektueres direkte i direktivet eller om der eventuelt kommer ændringer. F.eks. i grænseværdierne. Tidsplanen for revisionen af direktivet angiver, at det forventes vedtaget i slutningen af 2014 /21/ Diskussion og anbefalinger Der er stor forskel i kvalitet og renhed af forskellige faste brændsler og de stiller lidt varierende krav til fyringsanlægget, for at opnå den bedst mulige forbrænding og de laveste emissioner. Dette forhold afspejler sig i de tyske grænseværdier, som varierer med typen af brændsel. Det afspejles også indirekte i forslaget til ny brændeovnsbekendtgørelse, hvor der kun må anvendes de brændsler, som fyringsanlægget er testet med. Det tyske system med varierende grænseværdier afhængigt af brændslet giver mulighed for større fleksibilitet til anvendelse af forskellige brændsler, men i princippet giver de også mulighed for at anvende mindre hensigtsmæssige brændsler, som giver større emissioner, men da grænseværdier efter den er stort set ens for de forskellige brændsler, så har det reelt ingen betydning. Hvis en kedel skaloptimeres til en effektiv forbrænding for alle typer faste brændsler, så må der nødvendigvis indgås kompromiser, hvor forholdene blive lidt ringere for nogle brændsler. Også på den baggrund anbefales det at reducere mængden af tilladte brændsler, og at der kun fastsættes et sæt grænseværdier, som skal overholdes med alle brændsler. Da der er overensstemmelse mellem de grænseværdier der er foreslået i udkast til ny brændeovnsbekendtgørelse og de grænseværdier der er foreslået i Ecodesign direktivet, så anbefales de fastholdt. I næste afsnit om brændsler anbefales der til gengæld restriktioner i hvilke brændsler der må anvendes i disse fyringsanlæg. 14

15 For halmfyr er der specielle forhold, fordi halm er et problematisk brændsel i små anlæg, bl.a. på grund af opbevaringen i halmballer eller ruller, som gør det vanskeligt at indfyre kontinuerligt og derved opnå en god og stabil forbrænding. Små helballe fyr, som kunne brænde en halmballe ad gangen, har været udbredt på mange landejendomme, og findes stadig mange steder. De giver ofte anledning til store emissioner og røg og lugtgener, fordi det det ofte en batch forbrænding, hvor man sætte en hel halmballe ind i brændkammeret og sætter ild til den i den ene ende. Der bør i princippet gælde de samme krav til halmfyrede anlæg, som for andre biobrændsler, men det kan være krav der er vanskelige at overholde for halmfyr. Derfor kunne der være en vis mulighed for, at halmfyrede anlæg, der har lang afstand til naboer, kan få lidt lempeligere krav, hvis de med sikkerhed ikke vil medføre gener for naboerne. 15

16 16

17 3. Brændsler Nogle typer brændsler bør ikke anvendes i mindre anlæg, f.eks. kul og petrokoks, men det er ikke forbudt at anvendes disse brændsler. I luftvejledningen står der direkte i kapitel 6 om energianlæg, at kul, petcoke og brunkul bør ikke anvendes i nye anlæg, der er mindre end 5 MW /4/. I branchebilagene G 201 og G 202, som giver standardvilkår for energianlæg med en samlet indfyret effekt på mellem henholdsvis 5 MW og 50 MW, og mellem 1MW og 5 MW, må der anvendes følgende brændsler: G 201 energianlæg mellem 5 og 50 MW: Her er der generelt ingen begrænsninger i hvilke brændsler der må anvendes. Ud over de almindelige brændsler, nævnes både kul, pet-coke, orrimulsion og brunkul. G 202 energianlæg mellem 1 og 5 MW. Her nævnes det at bekendtgørelsen omfatter anvendelse af biogas og faste biobrændsler eller forgasningsgas fra biomasseaffald jf. biomassebekendtgørelsen. Gasmotorer og gasturbiner der anvender naturgas og gasolie reguleres direkte af gasmotorbekendtgørelsen, som dækker anvendelsen af flydende og gasformige brændsler i anlæg fra 120 kw og op til 50 MW. Anlæg der samlet har en indfyret kapacitet på mere 50 MW er omfattet af IE direktivet og reguleres efter store fyr bekendtgørelsen. Anlæg mellem 120 kw og 50 MW på træforarbejdende virksomheder, der brænder visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder, dvs. rester af træ fra virksomhedens produktion eller forarbejdning af trævarer, for eksempel savsmuld, høvlspåner, flis, pudsestøv, træstykker og pladerester, som indeholder lim, lak, maling, folie eller lamineringsmateriale, men som ikke indeholder halogenerede organiske forbindelser eller tungmetaller som følge af behandling med træbeskyttelsesmidler eller fra overfladebehandlingsmidler, reguleres efter bekendtgørelse nr 1447 af 20/12/2012. Der er altså generelt regulering af anlæg og brændselstyper på anlæg der er større end 1 MW og for nogle brændsler også for nogle anlæg fra 120 kw. Alle disse anlæg er også omfattet af krav om miljøgodkendelser eller også reguleredes de direkte af en bekendtgørelse. For kedler op til 1 MW er der ingen regulering ud over kravene til nye anlæg op til 300 kw i brændeovnsbekendtgørelsen. Der er helle ingen restriktioner i hvilke brændsler der kan og må anvendes i disse anlæg, og da flere af de mulige brændsler er miljømæssigt problematiske at anvende I små anlæg, gennemgås her mulighederne for restriktioner Opdeling af brændsler i 1. BlimSchV I den tyske 1.BlimSchV defineres de brændsler der må anvendes i mindre fyringsanlæg således: 3 Brændsel (1) I fyringsanlæg i henhold til 1 må der kun anvendes følgende brændsler: 1. Stenkul, stenkulsbriketter uden tilsat bindemiddel (beg), stenkulskoks, 17

18 2. Brunkul, brunkulsbriketter, brunkulskoks, 3. Brændselstørv, briketter af brændselstørv, 3a. Grillkul, grillbriketter i henhold til DIN EN 1860, udgave september 2005, 4. Naturligt træ i store stykker inklusive bark, i særdeleshed i form af brænde, træflis samt grene og kogler, 5. Naturligt træ, i særdeleshed i form af savsmuld, spåner, slibestøv eller bark, 5a. Briketter af naturligt træ i form af træbriketter i henhold til DIN 51731, udgave oktober 1996, eller i form af træpiller i henhold til de brændselstekniske krav i DINplus-certificeringsprogrammet "Træpiller til anvendelse i små ildsteder i henhold til DIN HP 5", udgave august 2007, samt andre træpiller af naturligt træ med samme kvalitet, 6. Malet, lakeret eller lamineret træ samt rester heraf, for så vidt disse ikke er påført eller indeholder træbeskyttelsesmidler, og at lamineringer ikke indeholder halogenorganiske forbindelser eller tungmetaller, 7. Krydsfiner, spånplader, træfiberplader eller andet limtræ samt biprodukter heraf, for så vidt disse ikke er påført eller indeholder træbeskyttelsesmidler, og at lamineringer ikke indeholder halogenorganiske forbindelser eller tungmetaller, 8. Halm og lignende plantestoffer, korn, der ikke er beregnet som fødevare, såsom korn og knækkede kerner, hele kornplanter, affaldskorn, avner og halmrester samt piller af det førnævnte brændsel, 9. Fyringsolie let (fyringsolie EL) i henhold til DIN , udgave august 2008, samt metanol, ethanol, naturlige planteolier eller planteolie-methylester, 10. Gas fra den offentlige gasforsyning, naturgas eller jordoliegas med sammenligneligt svovlindhold samt flydende gas eller brint, 11. Sumpgas med et volumenindhold af svovlforbindelser på op til en promille, angivet som svovl eller biogas fra landbruget, 12. Koksovnsgas, grubegas, stålgas, højovnsgas, raffinaderigas og syntesegas med et volumenindhold af svovlforbindelser på op til en promille, angivet som svovl, samt 13. Andre fornyelige råstoffer, for så vidt disse er tilladte i henhold til stk. 5. (2) Svovlindholdet i det i stk. 1, nr. 1 og nr. 2, anførte brændsel må ikke overskride 1 % af råstoffet. Ved stenkulsbriketter eller brunkulsbriketter anses dette krav for at være opfyldt, hvis der ved hjælp af en særlig forbehandling er sikret en tilsvarende begrænsning af svovldioxidemissionerne i røggas. (3) Det i stk. 1, nr. 4 til 8 og 13, anførte brændsel må kun anvendes i fyringsanlæg, hvis dets fugtindhold er på under 25 % i forhold til brændslets tørvægt. 1. punktum gælder ikke ved fyringsanlæg med automatisk indfyring, der ifølge producentens angivelser er egnede til brændsel med højere fugtindhold. (4) Briketter af brændsel i henhold til stk. 1, nr. 5a, 6 til 8 og 13, må ikke fremstilles under anvendelse af bindemidler. Undtaget herfra er bindemidler af stivelse, melasse og cellulosefiber. (5) Forudsætningerne for en godkendelse som brændsel i henhold til stk. 1, nr. 13 (Andre fornyelige råstoffer), er: 1. Standardiserede kvalitetskrav til brændslet, 2. Dokumentation for, at kravene til emissionsgrænseværdierne i henhold til bilag 4, nr. 2, kan overholdes under prøvebetingelser, 18

19 3. Dokumentation om et mindst etårigt måleprogram for, at der ved anvendelse af brændslet ikke forekommer højere emissioner af dioxin, furan og polycyklisk aromatisk carbonhydrid end ved forbrænding af træ, samt 4. Dokumentation via et mindst etårigt måleprogram for, at kravene i henhold til 5, stk. 1, kan overholdes ved anvendelse af brændslet. I grænseværdierne i Tabel 6 på side 10, ses sammenhængen mellem grænseværdier i de typer brændsel de gælder for. Her fremgår det også hvilke typer brændsel der kan og må anvendes i de pågældende anlæg. F.eks. er petcoke ikke nævnt i listen over brændsler, fordi det ikke er et standardbrændsel, og derfor er det ikke tilladt at anvende i små fyringsanlæg på mindre end 1 MW. Petroleumskoks nævnes i 4.BlmSchV som et tilladt brændsel i godkendelsespligtige anlæg på mellem 1 og 50 MW Brændselstyper i DS/EN 303-5:2012 I standarden DS/EN er der følgende opdeling af brændselstyper: Biogene brændsler Naturlig biomasse i form af: A Brændestykker med et vandindhold 25 % i henhold til EN B1 Træflis (maskinfliset træ, normal med maksimum længde på 15 cm) med et vandindhold fra 15 % til 35 % i henhold til EN B2 Træflis som under B1, men med et vandindhold > 35 %. C1 Komprimeret træ (træpiller uden additiver, fremstillet af træ og/eller bark partikler. Naturlige bindemidler er tilladt, som molasse, vagetabilsk paraffin og stivelse), piller i henhold til EN C2 Komprimeret træ (træbriketter uden additiver, fremstillet af træ og/eller bark partikler. Naturlige bindemidler er tilladt, som molasse, vagetabilsk paraffin og stivelse), briketter i henhold til EN D Savsmuld med 50 % vandindhold. E Anden biomasse end træ, som halm, elefantgræs, siv, kerner og korn i henhold til EN Fossile brændsler A Kul B Brunkul C Koks D Anthracite Andre faste brændsler E Såsom tørv eller forarbejdede brændsler i henhold til EN Standarder for træbriketter I Tyskland arbejdes der på en certificeringsordning for træbriketter, svarende til den der allerede findes for træpiller. Certificeringen baseres på to standarder: EN Fast biobrændsel Brændselsspecifikationer og klasser EN Fast biobrændsel - Kvalitetssikring af brændsel EN 14961standarderne angiver krav til råvarer, fysiske parametre og grænser for forskellige indholdsstoffer for forskellige kvalitetsklasser for de forskellige brændsler. 19

20 EN standarderne angiver procedure for kontrol og kvalitetssikring af om brændslerne overholder de givne kriterier for kvalitetsklasser. Hver af disse to standarder består af de samme 6 dele, som dækker forskellige typer brændsler: Del 1. Generelle krav Del 2. Træpiller til ikke-industriel brug Del 3. Træbriketter til ikke-industriel brug Del 4. Træflis til ikke-industriel brug Del 5. Brænde til ikke-industriel brug Del 6. Ikke træagtige piller til ikke-industriel brug For EN er del 6 stadig under udarbejdelse og foreligger derfor kun som forslag. Krav og kriterier for de tre klasser af træbriketter til ikke industriel brug, der findes i EN , er vist i Error! Reference source not found.. 20

21 Tabel 13. Specifikationer for træ briketter til ikke industriel brug i EN /13/ Klasse A1 A2 B Materiale Træstammer Ubehandlede trærester Hele træer uden rødder Træstammer Rester af stammer Bark Ubehandlede trærester Skovvegetation Biprodukter og rester fra træindustrier Brugt træ (ikke nedrivningstræ) Dimensioner Diameter, længde og bredde angives Vandindhold % < 12 < 15 < 15 Aske w% < 0,7 < 1,5 < 3,0 Densitet kg/dm³ > 1,0 > 1,0 > 0,9 Additiver w% < 2 < 2 < 2 Brændværdi MJ/kg > 15,5 > 15,3 > 14,9 kwh/kg > 4,3 > 4,25 > 4,15 N w% < 0,3 < 0,5 < 1,0 S w% < 0,03 < 0,03 < 0,04 Cl w% < 0,02 < 0,02 < 0,03 As mg/kg < 1,0 Cd mg/kg < 0,5 Cr mg/kg < 10 Cu mg/kg < 10 Pb mg/kg < 10 Hg mg/kg < 0,1 Ni mg/kg < 10 Zn mg/kg < 100 I Tyskland arbejdes der på at etablere en certificeringsordning for briketter, som vil medvirke til at sikre en bedre kvalitet af briketter, samt at minimere risikoen for, at der sælges briketter produceret af råvarer med tvivlsom oprindelse og eventuelt indhold af forbudte stoffer. Det forudsætter dog, at der ikke kun er tale om en analyse af briketterne, men om en egentlig certificering, hvor både råvarer, produktion og produkt kontrolleres og dokumenteres, i henhold til de pågældende briketters klassificering. Regler for briketter i Danmark Der findes ingen regler for sammensætning og kvalitet af briketter i Danmark, ud over de begrænsninger der er i biomassebekendtgørelsen /16/. Ifølge biomasseaffaldsbekendtgørelsen må brændselspiller og -briketter udelukkende være fremstillet af de typer biomasseaffald, som er omfattet af bilag 1. 21

22 Basismaterialet må maksimalt indeholde 1 % lim, og fremmedmaterialer som plastic, metal, imprægnering samt alle former for maling må ikke forefindes. Endeligt må der ved produktion af træ briketter ikke tilsættes hverken bindemidler eller andre stoffer med andre formål, f.eks. natriumnitrat for at lette antændelse eller mineralske stoffer for at forlænge glødetiden, hvilket forekommer i nogle typer grillbriketter. Affaldstyperne i biomasseaffaldsbekendtgørelsens bilag 1 er: 1. Råtræ, herunder bark, skovflis og ubehandlet savværksflis 2. Rent træ (herunder spåner og savsmuld) uden indhold af lim, lak, imprægnering, maling (ud over evt. savværksstempler o.l.), folie, laminat, søm, skruer, beslag etc. 3. Træaffald fra produktion og bearbejdning af rent, limet træ, med et indhold af lim (fenolresorcinol-lim, polyvinylacetat-lim, urea-formaldehyd-lim, polyurethan-lim og melamin-ureaformaldehyd-lim), der ikke overstiger 1 %, målt som vægtprocent af tørstof. 4. Halm (herunder indbindingssnor fra halmballer) 5. Kerner og sten fra frugter og bær 6. Frugttrester (tørre frugtdele) 7. Nødde- og frøskaller (herunder korn- og frøafharpning) 8. Ubehandlet kork 9. Ubehandlet korn og ubehandlede frø 10. Ubehandlet bomuld og hør 11. Ispinde med et indhold af fødevaregodkendt paraffin, der ikke overstiger 1 %, målt som vægtprocent af tørstof 12. Grøntpiller 13. Malt 14. Stråtag 15. Tobaksaffald i form af hele eller neddelte tobaksblade, -stilke m.v. 16. Brændselspiller og -briketter, der udelukkende er fremstillet af affald omfattet af dette bilag. Indeholder biomassen andre stoffer end de tilladte ifølge listen, klassificeres det som affald, som er belagt med affaldsafgift og det må kun forbrændes på anlæg med miljøtilladelse til forbrænding af affald. Der er ingen danske godkendelses- eller kontrolordninger for briketter, og der kan derfor sælges og anvendes briketter af ukendt oprindelse og indhold Diskussion og anbefaling Der er stor forskel i kvalitet og renhed af forskellige faste brændsler og de stiller lidt varierende krav til fyringsanlægget, for at opnå den bedst mulige forbrænding og de laveste emissioner. Dette forhold afspejler sig i de tyske grænseværdier, som varierer med typen af brændsel. Det afspejles også indirekte i forslaget til ny brændeovnsbekendtgørelse, hvor fyringsanlægget kun må anvendes til fyring med brændsler, som det er testet med. De fossile brændsler kul, petcoke og brunkul indeholder typisk mere svovl og flere tungmetaller, end de fleste andre faste brændsler, hvilket dels giver mere luftforurenende stoffer ved forbrændingen, og dels vil asken indeholde flere tungmetaller. Specielt er forholdene omkring asken fra fyring med percoke problematisk pga. meget højt indhold af nikkel, hvilket er behandlet i Miljøprojekt nr. 13 fra 22

23 2006 om privat anvendelse af petroleumskoks. Her klarlægges problemerne med petcoke, og det anbefales at forbyde anvendelsen i private husholdninger, dvs. i brændeovne og små kedler. Luftvejledningens anbefaling om, at kul, petcoke og brunkul ikke bør anvendes i nye anlæg, der er mindre end 5 MW anbefales fulgt, således at det ikke er lovligt at anvende i de fyringsanlæg op til 1 MW (herunder brændeovne), som dækkes af reguleringen i den forventede kommende revision af brændeovnsbekendtgørelsen. I et endnu ikke offentliggjort miljøprojekt fra Miljøstyrelsen om miljøpåvirkning fra fyring med savsmuldsbriketter i brændeovne konkluderes det at: Barkbriketter bør ikke anvendes til at fyre med i brændeovne, pga. meget høje emissioner af partikler NMVOC og CO. Brunkulsbriketter bør ikke anvendes til at fyre med i brændeovne, pga. forhøjede emissioner i forhold til både rent træ og træbriketter. På den baggrund anbefales det, at der i den kommende reviderede brændeovnsbekendtgørelse medtages en positivliste over brændsler der tillades anvendt i henholdsvis brændeovne og kedler op til MW. For brændeovne bør positivliste kun omfatte brænde og briketter af rent træ, således at alle fossile brændsler, som kul, petcoke, brunkul mv, og briketter heraf, samt briketter med stort indhold af bark ikke må anvendes. For kedler op til 300 kw anbefales den samme positivliste som for brændeovne, og for kedler større end 300 kw anbefales positivliste at være mindre restriktiv, således at det kun er de fossile brændsler der ikke er med. Det forventes også, at det fastholdes at der kun må anvendes brændsler, som det pågældende fyringsanlæg er testet med. Det anbefales også, at der i positivlisten indgår krav om, at brændsler der er omfattet af standarderne for fast biobrændsel (EN og EN 15234) skal overholde kravene til de relevante klasser. 23

24 24

25 4. Udfasning af ældre brændeovne og -kedler I den tyske regulering af brændeovne og små kedler i 1. BlmSchV er der krav om, at eksisterende anlæg inden en vis dato, som afhænger af deres alder, enten skal kunne overhold de samme emissionskrav som nye anlæg, eller også skal de tages ud af drift (se afsnit 2.3. på side 10). Tidsfristerne for kedler er vist i Tabel 14. Tabel 14. Frister for overholdelse af nye grænseværdier for kedler fra før Tidspunkt for etablering Tidspunkt for overholdelse af grænseværdierne i trin 1 i 5, stk.1. Til og med 31. december januar januar 1995 til 31. december januar januar 2005 til 21. marts januar 2025 Fastlæggelsen af det tidspunkt, hvorfra anlæggene skal overholde grænseværdierne i henhold til 1. punktum, foretages senest den 31. december 2012 af distriktsskorstensfejermesteren inden for rammerne af ildstedstilsynet. Hvis der senest den 31. december 2012 ikke er gennemført et ildstedstilsyn, kan fastlæggelsen af tidspunktet for etablering også foretages i forbindelse med andet skorstensfejerarbejde. For brændeovne gælder et tilsvarende krav i 26 i 1. BImSchV, hvor der står: Overgangsordning for varmeapparater til fast brændsel. Varmeapparater (brændeovne) til fast brændsel, der er etableret og idriftsat før den 22. marts 2010 må kun fortsat anvendes, hvis de følgende grænseværdier ikke overskrides: 1. Støv: 0,15 gram pr. kubikmeter 2. CO: 4 gram pr. kubikmeter Overholdelsen af grænseværdierne kan dokumenteres af 1. producenten ved forelæggelse af en kontrolmåleattest eller 2. en skorstensfejer ved måling (under analog anvendelse af bestemmelserne i bilag 4, nr. 3) Kan det ikke senest den 31. december 2013 dokumenteres, at grænseværdierne er overholdt, skal eksisterende varmeapparater, afhængigt af datoen på typeskiltet, efterfølgende udstyres med en anordning til reduktion af støvemissionerne i overensstemmelse med det tekniske niveau eller tages ud af drift på de tidspunkter, der er angivet i Tabel 15. Tabel 15. Frister for overholdelse af grænseværdier for brændeovne fra før Dato på typeskilt Tidspunkt for efterfølgende ændring eller tagen ud af drift Før den 1. januar 1975 eller dato på typeskilt ikke længere synlig 31. december januar 1975 til 31. december december januar 1985 til 31. december december januar 1995 til 21. marts december

26 Ældre kedler og brændeovne har typisk en langt større emission en nyere, og udskiftning til nye anlæg vil derfor reducere udledningerne til miljøet. Samtidigt har nye anlæg en højere virkningsgrad, så forbruget af brændsel bliver mindre, hvilket forøger reduktionen af udledningerne. F.eks. hvis emissionen af partikler halveres ved at installere et nyt fyringsanlæg, og brændeforbruget falder med 30 % pga. højere virkningsgrad, så bliver den samlede emission af støv reduceret med 30 % pga. laverebrændeforbrug, plus 50 % lavere emission af de resterende 70 % brændeforbrug, hvilket giver 30 % + 35 % = 65 % reduktion. På grund af tilskudsordningen til udskiftning af gamle gennemforbrændingskedler til fast brændsel, antages der at være får tilbage af den type. Der er dog stadig en relativ stor emission fra de tilbageværende kedler, så der er mulighed for reduktioner ved skift til ny kedel. Omkostningerne til at udskifte kedler er dog relativt store, typisk mindst kr. For brændeovne er potentialet for reduktioner meget større end for kedler, pga. det store antal brændeovne, ca der er i landet. Ud fra de standard emissions faktorer der anvendes til beregning af emissionerne fra brændeovne, er der beregnet den potentielle reduktion i udledningen af partikler og NMVOC (uforbrændte gasser og tjærestoffer) ved udskiftning fra de ældste brændeovne til nye svanemærkede. Ved udskiftning af nyere brændeovne, med lavere emissioner er reduktionen ved udskiftning til svanemærkede ovne selvfølgelig lavere, men alligevel af en størrelse som berettiger udskiftning. Tabel 16. Potentiuel reduktion i emissioner fra brændeovne ved skift til nye Brændeovn Alder PM Index NMVOC Index Ældre ovne før DS-887 testet ovne Opfylder brændeovnsbekendtgørelsen 2008 Efter Svanemærket ovne Efter Reduktion fra Ældre ovne til Svanemærket 71 % 90 % Inklusiv 30 % reduktion i brændeforbruget 80 % 93 % På denne baggrund kan det kraftigt anbefales at ældre brændeovne og kedler hurtigst muligt udskiftes til nye med langt lavere emission. Der sker naturligvis en løbende udskiftning af både ældre og nyere brændeovne, men da levetiden for en brændeovn af god kvalitet kan være år, så kan det have lange udsigter før alle er udskiftet. En forceret udskiftning kan f.eks. ske ved krav om overholdelse af grænseværdier efter en vis dato afhængigt af ovnens alder, i stil med de tyske regler. Alternative metoder er tilskud til udskiftning, men så kan det ikke forventes at alle bliver skiftet. 26

27 5. Referencer /1/ Godkendelsesbekendtgørelsen, BEK nr 640 af 13/12/2006, Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed /2/ Bekendtgørelse om anlæg der forbrænder affald. Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts /3/ Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 energinet.dk Miljøprojekt nr. 07/1882. Faglig rapport fra DMU nr /4/ Luftvejledningen. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001. /5/ Erste Verordnung zur Durchfüren des Bundes-Imissionsschutzgesetzes (verordnung über kleine und mittlere Feuerungsanlæagen 1. BlmSchV). 26. Januar 2010 /6/ DS/EN 303-5:2012. Centralvarmekedler - Del 5: Centralvarmekedler til fast brændsel, manuelt eller automatisk fyrede med en nominel varmeeffekt på op til 500 kw - Terminologi, krav, prøvning og mærkning. /7/ Brændeovnsbekendtgørelsen. BEK nr af 11/12/2007. Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion. /8/ Ukast til Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel op til 1 MW. J. nr. MST Version 28. november Sendt i høring fra Miljøstyrelsen den 5. december /9/ Vereinbarung gemäss Art. 15a B-VG über das Inverkehrbringenvon Kleinfeuerungen und die Überprüfung von feuerungsanlagen und Blockheizkraftwerken. /10/ Bilag 5 til Godkendelsesbekendtgørelsen, BEK nr 640 af 13/12/2006, Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. G 201: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 MW og 50 MW. G202: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler og biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5 MW. /11/ Svanenmärkning av Pannor för fasta biobränslen. Nordisk Miljømærkning. Version 2.1, 14 marts marts /12/ DS/EN (2010) Fast biobrændsel - Brændselsspecifikationer og -klasser. Del 1: Generelle krav. (Solid biofuels - Fuel specifications and classes - Part 1: General requirements). /13/ DS/EN (2011) Fast biobrændsel - Brændselsspecifikationer og -klasser. Del 3: Træbriketter til ikke-industriel brug. (Solid biofuels - Fuel specifications and classes - Part 3: Wood briquettes for non-industrial use). /14/ DS/ EN Fast biobrændsel - Kvalitetssikring af brændsel. Del 1: Generelle krav. /15/ DS/ EN Fast biobrændsel - Kvalitetssikring af brændsel. Del 3: Træbriketter til ikkeindustriel brug. /16/ Biomassebekendtgørelsen. BEK nr 1637 af 13/12/2006. Bekendtgørelse om biomasseaffald. 27

28 /17/ Gasmotorbekendtgørelsen. BEK nr 1450 af 20/12/2012. Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner. /18/ Store fyr bekendtgørelsen. BEK 1453 af 20/12/2012. Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. /19/ BEK nr 1447 af 20/12/2012. Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder. /20/ Schleicher O, Christiansen K, Boye J. Privat anvendelse af petroleumskoks. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen. Nr. 13, Publiceret elektronisk på: /21/ Arbejdsplan for revision af Eco Design direktivet. 28

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel op til 1 MW 1)

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel op til 1 MW 1) j. nr. MST - 5230-00023 U D K A S T Version af 28. november 2013 Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel op til 1 MW 1) I medfør af 7, stk. 1, nr. 1 og 5, 7 a,

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1 J nr. 52103-00108 Udkast 7. august 2012 Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 8, 7 a, stk. 1 og 2,

Læs mere

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW 1)

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW 1) (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-5230-00163 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om regulering

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder BEK nr 1447 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52103-00108 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW 1)

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW 1) j. nr. MST - 5230-00163 U D K A S T Version af 15. august 2014 Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW 1) I medfør af 7, stk. 1, nr. 1 og 5, 7 a, stk.

Læs mere

DGF Gastekniske dage 2008

DGF Gastekniske dage 2008 DGF Gastekniske dage 2008 EU-kommissionens forslag til et Industriemissionsdirektiv Oplægsholder Cand. scient. Vibeke Vestergaard Nielsen Miljøstyrelsens Erhvervsenhed Oplæggets udgangspunkt 1. Nyt IPPC-forslag

Læs mere

2015 Udgivet den 24. januar 2015. 22. januar 2015. Nr. 46.

2015 Udgivet den 24. januar 2015. 22. januar 2015. Nr. 46. Lovtidende A 2015 Udgivet den 24. januar 2015 22. januar 2015. Nr. 46. Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW 1) I medfør af 7, stk. 1, nr. 1 og 5,

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne m.v.

Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug

Læs mere

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation DGCnotat Fjernvarmen Temanummer om emission 1/5 Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Grænseværdier og dokumentation Jan K. Jensen (jkj@dgc.dk), Henrik Andersen (han@dgc.dk) og Jan de Wit (jdw@dgc.dk),

Læs mere

Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner

Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner j. nr. MST - 5230-00023 U D K A S T Version 28. november 2012 Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel op til 1 MW 1) I medfør af 7, stk. 1, nr. 1 og 5, 7 a, stk.

Læs mere

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Brændeovne og biomassekedler Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Ole Schleicher Mail: osc@force.dk Tlf.: 4326 7540 FORCE Technology Seminar

Læs mere

KL's høringssvar brændeovnsbekendtgørelsen

KL's høringssvar brændeovnsbekendtgørelsen KL's høringssvar brændeovnsbekendtgørelsen Den 10. januar 2014 Sags ID: SAG-2013-07657 Dok.ID: 1798979 Helhedsindtryk Kommunerne anvender i stigende grad tid på klagesager, der vedrører røg fra brændeovne,

Læs mere

OPBYGNING, SERVICE OG INDREGULERING AF TRÆPILLEOVNE

OPBYGNING, SERVICE OG INDREGULERING AF TRÆPILLEOVNE OPBYGNING, SERVICE OG INDREGULERING AF TRÆPILLEOVNE Brændselskvalitet Forbrænding Energimåling og miljøkontrol Anlæggets indretning og sikkerhedsudstyr Forbrændingskvalitet Kontrol og rensning Renseteknik

Læs mere

Miljøpåvirkning fra fyring med savsmuldsbriketter i brændeovne. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 4, 2013

Miljøpåvirkning fra fyring med savsmuldsbriketter i brændeovne. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 4, 2013 Miljøpåvirkning fra fyring med savsmuldsbriketter i brændeovne Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 4, 2013 Titel: Miljøpåvirkning fra fyring med savsmuldsbriketter i brændeovne Redaktion: Ole Schleicher,

Læs mere

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning! Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? http://www.jydskatomkraft.dk/ Prøv en alternativ løsning! Miljøregler for gasfyrede anlæg Per Kristensen (pgk@dgc.dk) & Henrik Andersen (han@dgc.dk)

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

FORSKRIFT. Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune

FORSKRIFT. Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune FORSKRIFT Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune Baggrund Hvis man bruger brændeovne, brændekedler, pejse og andre ovne til fast brændsel forkert, bliver der udledt mange partikler,

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

Regler for fyring med fast brændsel

Regler for fyring med fast brændsel Regler for fyring med fast brændsel Side 1 Hvis du fyrer rigtigt i din brændeovn, brændekedel, pejs og lignende fastbrændselsovne, undgår du ofte røggener for dine naboer. Samtidig mindskes risikoen for

Læs mere

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND Fra energiproduktion på Naturgas, til Flis FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 10.9.15 Peter Kjær Madsen, energichef Forsyning Helsingør A/S FH har 5 forsyningsområder

Læs mere

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1)

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1) Bekendtgørelse Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1) I medfør af 7, stk. 1, nr. 1 og 5, 7 a, stk. 1 og 2, 16,

Læs mere

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Notat Erhverv J.nr. MST-523-00072 Ref. RALAS Den 4. juni 2008 Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Miljøministeriet får et utal af henvendelser vedr. røggener fra brændeovne

Læs mere

Miljøgodkendelse. Ole Schleicher. FORCE Technology. VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler. Tirsdag den 6.

Miljøgodkendelse. Ole Schleicher. FORCE Technology. VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler. Tirsdag den 6. Miljøgodkendelse Ole Schleicher FORCE Technology VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler Tirsdag den 6. september 2011 Min baggrund 15 år på Junckers Industrier i Køge - Ansvarlig for alt

Læs mere

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser... Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,

Læs mere

Jes Sig Andersen

Jes Sig Andersen EU forordninger for fastbrændselskedler Præsentation af de kommende EU forordninger for energimærkning og ecodesign under TI s faglige seminar den 24. august 2016 Jes Sig Andersen jsa@teknologisk.dk Indhold

Læs mere

Miljøstyrelsen meddeler i henhold til den nye bekendtgørelses 4, stk. 5 påbud om overholdelse af de nye emissionsgrænseværdier fra 1. januar 2016.

Miljøstyrelsen meddeler i henhold til den nye bekendtgørelses 4, stk. 5 påbud om overholdelse af de nye emissionsgrænseværdier fra 1. januar 2016. AAK Denmark A/S Slipvej 4 8000 Aarhus C Sendt via sikker post Virksomheder J.nr. MST-1272-01506 Ref. bjknu/chell Den 7. december 2015 Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol omfattende

Læs mere

Regler for fyring med fast brændsel

Regler for fyring med fast brændsel Regler for fyring med fast brændsel Side 1 Hvis du fyrer rigtigt i din brændeovn, brændekedel, pejs og lignende fastbrændselsovne, undgår du ofte røggener for dine naboer. Samtidig mindskes risikoen for

Læs mere

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1)

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1) Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1) I medfør af 7, stk. 1, nr. 1 og 5, 7 a, stk. 1 og 2, 16, stk. 1 og 2,

Læs mere

Oplægsholder. Vibeke Vestergaard Nielsen. Miljøstyrelsen. Cand. scient. funktionsleder. Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder

Oplægsholder. Vibeke Vestergaard Nielsen. Miljøstyrelsen. Cand. scient. funktionsleder. Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder Det Økologiske Råds konference om brændefyring og alternative løsninger 15. marts 2010 på Christiansborg Oplægsholder Cand. scient. funktionsleder Vibeke

Læs mere

Resume af bekendtgørelsen Nedenfor gives et kortfattet resume af bekendtgørelsen. Bemærk: Det er alene bekendtgørelsens tekst, der er gældende.

Resume af bekendtgørelsen Nedenfor gives et kortfattet resume af bekendtgørelsen. Bemærk: Det er alene bekendtgørelsens tekst, der er gældende. Notat Erhverv J.nr. MST-523-00071 Ref. RALAS Den 30. september 2008 Spørgsmål og svar vedr. brændeovnsbekendtgørelsen Miljøministeriet får ofte henvendelser fra borgere og virksomheder om den nye brændeovnsbekendtgørelse

Læs mere

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Dalum kraftvarme A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. BEK nr 808 af 25/09/2003 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 753 af 25/08/2001 Senere ændringer

Læs mere

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Hvidovre Kommune

Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Hvidovre Kommune Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Hvidovre Kommune Baggrund og lovgrundlag Forkert anvendelse af brændeovne, brændekedler, pejse og lignende fastbrændselsovne medfører ofte røggener for de omkringboende

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Anbefalinger til anvendelsen af AMS i industrivirksomheder, der ikke er omfattet af bekendtgørelserne om affaldsforbrænding og store fyringsanlæg

Anbefalinger til anvendelsen af AMS i industrivirksomheder, der ikke er omfattet af bekendtgørelserne om affaldsforbrænding og store fyringsanlæg Rapport 40, februar 2007 Anbefalinger til anvendelsen af AMS i industrivirksomheder, der ikke er omfattet af bekendtgørelserne om affaldsforbrænding og store fyringsanlæg Annemette Geertinger Lars K. Gram

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider.

Folketinget - Skatteudvalget. L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider. J.nr. 2008-231-0015 Dato: 23. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider. Hermed sendes i 5 eksemplarer et ændringsforslag, som jeg ønsker at stille ved

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

BWE - En Global Aktør

BWE - En Global Aktør BWE - En Global Aktør 28. februar 2011 Nicholas Kristensen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45 39 45 20 05 info@bwe.dk Det vil jeg

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune

Forskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune Forskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune Formål med forskriften Forkert optænding og fyrring i brændeovne, brændekedler, pejse og andre ovne til fast brændsel

Læs mere

Regler for fyring med fast brændsel

Regler for fyring med fast brændsel Regler for fyring med fast brændsel Hvis du fyrer rigtigt i din brændeovn, brændekedel, pejs og lignende fastbrændselsovne, undgår du ofte røggener for dine naboer. Samtidig mindskes risikoen for udledning

Læs mere

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1)

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1) BEK nr 1432 af 11/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-523-00005 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1683

Læs mere

Påbuddet af den 24. november 2015 bortfalder hermed og erstattes af nærværende påbud, som skal efterkommes fra dags dato.

Påbuddet af den 24. november 2015 bortfalder hermed og erstattes af nærværende påbud, som skal efterkommes fra dags dato. I/S Vestforbrænding Ejby Mosevej 219 2600 Glostrup Virksomheder J.nr. MST-1271-00276 Ref. dossu/anbri Den 23. februar 2016 Sendt til: CVR-nr.: 10866111 og Kim Crillesen, kc@vestfor.dk Påbud om emissionsgrænseværdier

Læs mere

BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg. www.energiogmiljo.dk

BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg. www.energiogmiljo.dk BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg 1 BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg Problemstillingen: Hvornår skal kommunen revidere en eksisterende miljøgodkendelse,

Læs mere

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion1)

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion1) Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion1) I medfør af 7, stk. 1, nr. 1 og 5, 7 a, stk. 1 og 2, 16, stk. 1 og 2, 18,

Læs mere

Emissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 %

Emissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 % Danske Commodities A/S DTU Kraftvarmeværk, Energivej 411 2800 Kgs. Lyngby Att.: Kenneth Harder Risto khr@danskecommodities.com CVR 34071977 Dato: 04-10-2016 Ref.: eka J.nr.: 09.02.08-P19-1-16 Påbud om

Læs mere

NOTAT. Miljøteknologi J.nr. MST-5230-00023 Ref. chste/brk/jefan Den 28. november 2013

NOTAT. Miljøteknologi J.nr. MST-5230-00023 Ref. chste/brk/jefan Den 28. november 2013 NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-5230-00023 Ref. chste/brk/jefan Den 28. november 2013 Høringsnotat - høring af brændeovnsbekendtgørelsen Bekendtgørelsesudkastet blev sendt i ekstern høring den 5. december

Læs mere

PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002

PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002 PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002 Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg Tlf.: 39 555 999 Fax: 39 696 002 23-01-2003 Projektnr.: Udarbejdet af: 18.254/A4

Læs mere

Afsnit 11. 11.1. Anvendelsesområde

Afsnit 11. 11.1. Anvendelsesområde Afsnit 11. G 201: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 MW og. 11.1. Anvendelsesområde Dette afsnit omfatter kraftproducerende

Læs mere

Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Syddjurs Kommune

Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Syddjurs Kommune Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Syddjurs Kommune Baggrund og formål Forkert brug af fastbrændselsovne medfører ofte røggener for de omkringboende samtidig med, at udledningen af sundhedsskadelige

Læs mere

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%)

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Bilag 1. Oversigt nuværende og kommende afgifter 2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Enhed Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift

Læs mere

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013.

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013. Pharmacosmos A/S Rørvangsvej 30 4300 Holbæk Att.: Hans Berg Andreasen, hba@pharmacosmos.dk Virksomheder J.nr. MST-1272-00638 Ref. jamul/hebec Den 7. marts 2014 Påbud om ændring af vilkår Pharmacosmos A/S

Læs mere

Ændringen omfatter krav til målemetode og måleomfang ved præstationskontrol. Emissionsgrænser er uændrede.

Ændringen omfatter krav til målemetode og måleomfang ved præstationskontrol. Emissionsgrænser er uændrede. Chr. Hansen A/S Søndre Ringvej 22 4000 Roskilde Att. Lars Stern, dklrs@chr-hansen.com Virksomheder J.nr. MST-1272-01420 Ref. SOJEN/JEPPJ Den 27. marts 2015 Påbud om ændring af påbud om emissionsvilkår

Læs mere

Bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme 1

Bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme 1 J. nr. MST-52100-00002 UDKAST 13. august 2012 Bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 2, 6 og 8, 7 a, stk. 1, 35, stk. 2, 39, stk.

Læs mere

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Fagligt Seminar Brændeovne, biomassekedler og biomasse 30. April 2015, Teknologisk Institut, Aarhus Wolfgang Stelte, Center for Biomasse

Læs mere

Egedal Fjernvarme A/S Annekset Stenløse Rådhus Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Ansøgning om miljøtilladelse til etablering af nyt 2,2 MW træpille fyret kedelanlæg ved Egedal Varmeværk, Dam Holme 4B, 3660

Læs mere

Rensning af røg fra brændeovne

Rensning af røg fra brændeovne Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning

Læs mere

Ovennævnte vilkår ændres til nedenstående (de tidligere gældende vilkår kan ses i bilag til denne afgørelse):

Ovennævnte vilkår ændres til nedenstående (de tidligere gældende vilkår kan ses i bilag til denne afgørelse): DuPont Nutrition Biosciences Aps Langebrogade 1 1411 København K Virksomheder J.nr. MST-1272-01658 Ref. hechr/sulvi Den 15. december 2015 Påbud om ændrede emissionsgrænser og kontrol af disse for kedel

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Miljøstyrelsen ændrer ved påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 1 følgende vilkår i påbud af 3. januar 2014:

Miljøstyrelsen ændrer ved påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 1 følgende vilkår i påbud af 3. januar 2014: DONG Energy Thermal Power A/S Kyndbyværket Att: Rudi Hansen Virksomheder J.nr. MST-1271-00261 Ref. vba/kabje Den 18. december 2015 Sendt digitalt cvr.nr. 27446469 Påbud om vilkårsændringer vedr. emissionsgrænseværdier

Læs mere

Verdo Produktion A/S, Grenaa Kraftvarmeværk Kalorievej Grenaa. Sendes pr. til

Verdo Produktion A/S, Grenaa Kraftvarmeværk Kalorievej Grenaa. Sendes pr.  til Verdo Produktion A/S, Grenaa Kraftvarmeværk Kalorievej 13 8500 Grenaa Sendes pr. e-mail til alab@verdo.dk Virksomheder J.nr. MST-1270-00750 Ref. Ulsee/katam Den 10. september 2013 Afslag på ansøgning efter

Læs mere

Ændringen medfører at vilkår C3 og C5 i miljøgodkendelse af 11. november 2009 ændres til nedenstående og, at der indføjes et nyt vilkår C10.

Ændringen medfører at vilkår C3 og C5 i miljøgodkendelse af 11. november 2009 ændres til nedenstående og, at der indføjes et nyt vilkår C10. Daka AmbA Dakavej 10 8723 Løsning Aarhus J.nr. MST-1272-00006 Ref. Chell/Anaje Dato 27. marts 2012 Att.: Kjær Andreasen Sendt pr. mail: ka@daka.dk Påbud om ændrede emissionsgrænser for luft Miljøstyrelsen

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt NOTAT GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om accept af ændringen til 1998-tungmetalprotokollen

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket 12. februar 2012 Jnr. MST-1274-00038 Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket Vi har med tilfredshed noteret,

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne m.v.) i Frederiksberg Kommune

Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne m.v.) i Frederiksberg Kommune Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne m.v.) i Frederiksberg Kommune Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Frederiksberg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt

Læs mere

Emissionsgrænseværdier i IE Direktivet og opnåelige BAT niveauer i BREF dokumenterne for Store fyringsanlæg og Affaldsforbrænding

Emissionsgrænseværdier i IE Direktivet og opnåelige BAT niveauer i BREF dokumenterne for Store fyringsanlæg og Affaldsforbrænding Rapport nr. 61 2012 Revideret d. 12.09.2012 Emissionsgrænseværdier i IE Direktivet og opnåelige BAT niveauer i BREF dokumenterne for Store fyrings og Affaldsforbrænding Ole Schleicher FORCE Technology

Læs mere

Korrekt Fyring. Pejseindsats udført af Dixen Pejse

Korrekt Fyring. Pejseindsats udført af Dixen Pejse Korrekt Fyring Pejseindsats udført af Dixen Pejse Brændeovne og pejse samt træfyringsanlæg til centralvarme er en god og miljøvenlig varmekilde. Brænde og træflis er indenlandske energiressourcer, som

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg 1)

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg 1) BEK nr 1453 af 20/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 2. oktober 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52102-00004 Senere ændringer til forskriften BEK nr

Læs mere

Bekendtgørelsen, Ecodesign & Energimærkning Jes Sig Andersen / 290414

Bekendtgørelsen, Ecodesign & Energimærkning Jes Sig Andersen / 290414 Bekendtgørelsen, Ecodesign & Energimærkning Jes Sig Andersen / 290414 Alle disse krav og hvordan de måles Bekendtgørelsen Ecodesign Kedler EN303-5:2012 95% EN303-5:2012 Brændeovne EN13240:2007 EN13240:2007

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Fjernvarme Fyn Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Slot

Læs mere

Miljøstyrelsen har den 6. juni 2014 modtaget bemærkninger fra Skærbækværket.

Miljøstyrelsen har den 6. juni 2014 modtaget bemærkninger fra Skærbækværket. DONG Energy Kraftværksvej 3 7000 Fredericia Att: Steen Lyngvig Virksomheder J.nr. MST-1272-01480 Ref. Hecla/ripka Den 3. juli 2014 Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol for Skærbækværket

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg 1

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg 1 Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 2 og 8, 7 a, stk. 1, 13, 35, stk. 2, 35 b, stk. 1, 41 a, stk. 3, 80, stk. 1, 83,

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007. Emissionsmålinger. Anlæg A3. August/september 2008

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007. Emissionsmålinger. Anlæg A3. August/september 2008 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A3 August/september 2008 RAPPORT NR.: 08-8928 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg 1

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg 1 Miljøudvalget 2011-12 MIU Alm.del Bilag 477 Offentligt J. nr. MST-52102-00004 U D K A S T 090812 Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg 1 I medfør af 7,

Læs mere

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a.

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Februar 2012 Ansøger: Navn: Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Adresse: Strandlystvej 12, 5900 Rudkøbing

Læs mere

Revision af miljøgodkendelser

Revision af miljøgodkendelser VIBORG AMT Skottenborg 26 I/S Skive Fjernvarme Marius Jensens Vej 3 7800 Skive Postboks 21 8800 Viborg Tlf. 8727 1700 Fax 8662 3933 ViborgAmt@vibamt.dk www.viborgamt.dk Revision af miljøgodkendelser Revurdering

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg 1)

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg 1) BEK nr 513 af 22/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52102-00043 Senere ændringer

Læs mere

Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen

Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen ENERGI E2 A/S, Teglholmsgade 8, 2450 København SV, Denmark Disposition ENERGI E2 Klorid-korrosion Deaktiverer denox

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til vandbaserede forsyningsanlæg

KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til vandbaserede forsyningsanlæg RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 15. januar 2014 (OR. en) 5303/14 ENV 29 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 10. januar 2014 til: Komm. dok. nr.: D029990/02 Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING

MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING Virksomheder J.nr. MST-1270-01919 Ref. Anjro/antkr Den 9. juni 2016 MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING For: Cheminova A/S Thyborønvej 78 7673 Harboøre Matrikel nr.: 1 a, Den Nordlige del, Harboøre CVR-nummer:

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Transport- og Turismeudvalget 28.1.2011 2010/0301(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag

Læs mere

Materialet blev sendt i høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer, samt på Høringsportalen.

Materialet blev sendt i høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer, samt på Høringsportalen. NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-5230-00163 Ref. jefan, brk Høringsnotat - høring af brændeovnsbekendtgørelsen Bekendtgørelsesudkastet blev sendt i ekstern høring den 3. december 2013 med frist for at afgive

Læs mere

Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den maj 2016 på Bornholm

Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den maj 2016 på Bornholm Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den 11. 12. maj 2016 på Bornholm El- og posefiltre set i lyset af de nye emissionskrav v/ Viktor Jensen, DFP Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf.

Læs mere

Projektforslag. Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg. E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015

Projektforslag. Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg. E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015 Projektforslag Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015 Industrivarme A/S Landholmvej 12 9280 Storvorde Tlf.: 98 31 62 44 E-mail: info@industrivarme.dk

Læs mere

6. Brændselskvalitet

6. Brændselskvalitet 6. Brændselskvalitet Kvaliteten af brændselspiller kan variere betydeligt. Parametre som har indflydelse på pillernes kvalitet er bl.a. råvare, holdbarhed og vandindhold. Kvaliteten af træpiller kan være

Læs mere

Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor?

Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor? Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor? Dato: 2014-04-29 Jonas Dahl JODA@DTI.DK Røg?? => Partikler + Vanddråber Partikler fra forbrænding Partikler fra forbrænding PM 10

Læs mere

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag 01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og

Læs mere

Skorstenen Sod og partikler aflejres i et fint, tyndt lag i skorstenspiben. Skorstensfejeren kan normalt uden problemer fjerne

Skorstenen Sod og partikler aflejres i et fint, tyndt lag i skorstenspiben. Skorstensfejeren kan normalt uden problemer fjerne Fyring med tørt træ Fyring med rent, tørt træ Ved fyring med almindeligt tørt og ubehandlet træ afgives der også sod og partikler, men mængderne er betydeligt lavere end ved fyring med f.eks. vådt træ.

Læs mere

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Fjernvarme Fyn Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Slot

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Afgørelse om tilladelse til tilslutning af spildevand til Viborg Spildevand A/S er truffet efter Miljølovens 28 stk. 3.

Afgørelse om tilladelse til tilslutning af spildevand til Viborg Spildevand A/S er truffet efter Miljølovens 28 stk. 3. Viborg Kraftvarmeværk Industrivej 40 8800 Viborg Sendt pr mail til pus@energiviborg.dk og RIBH@ramboll.dk Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 virksomhedsmiljoe@viborg.dk

Læs mere

NOx afgifter - og hvad så? s

NOx afgifter - og hvad så? s NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A1 September 2008 RAPPORT NR.: 08-11063 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør

Læs mere