Billund Lufthavn A/S. Miljøredegørelse for 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billund Lufthavn A/S. Miljøredegørelse for 2006"

Transkript

1 C Billund Lufthavn A/S Miljøredegørelse for 2006

2 Indholdsfor tegnelse Side 1. L E D E L S E N S B E R E T N I N G 3 M I L J Ø P O L I T I K 4 2. I N D L E D E N D E O P LY S N I N G E R 5 V I R K S O M H E D S O P LY S N I N G E R 5 N Æ S T E M I L J Ø R E D E G Ø R E L S E 7 3. K O R T L Æ G N I N G A F M I L J Ø P A R A M E T R E O G R E S S O U R C E R 8 T R A F I K R E S S O U R C E F O R B R U G 1 0 E N E R G I O G V A N D 1 0 T R A N S P O R T 1 7 R Å V A R E R O G H J Æ L P E S T O F F E R M I L J Ø P Å V I R K N I N G E R Y D R E M I L J Ø 2 8 L U F T F O R U R E N I N G 2 8 S P I L D E V A N D 3 0 A F F A L D 3 5 S T Ø J O G V I B R AT I O N E R 3 8 L U G T 4 4 R I S I K O O G D R I F T S F O R S T Y R R E L S E R 4 4 J O R D - O G G R U N D V A N D S F O R U R E N I N G K R A V T I L U N D E R L E V E R A N D Ø R E R R E S U M É A F E G E N K O N T R O L O G V U R D E R I N G I F O R H O L D T I L M I L J Ø G O D K E N D E L S E S TAT U S S I D E N S I D S T E M I L J Ø R E D E G Ø R E L S E M Å L O G H A N D L I N G S P L A N 5 7 V U R D E R I N G O G P R I O R I T E R I N G A F M I L J Ø I N D S AT S E N 5 7 H A N D L I N G S P L A N I N K L. M I L J Ø M Å L O G T I D S P L A N F O R M I L J Ø R E D E G Ø R E L S E O R D L I S T E 6 0 B I L A G 2

3 1. L e d e l s e n s b e r et n in g Billund Lufthavn afleverer nu miljøredegørelse for 4. gang. Miljøarbejdet har passeret etableringsfasen og er nu sat i system, hvor det at have fokus på miljøspørgsmålene er en del af dagligdagen. Der er fortsat store udfordringer i at nedbringe lufthavnens miljøbelastning, specielt i en periode, hvor aktiviteterne på lufthavnen heldigvis igen er stigende. Det er derfor vigtigt fortsat at holde et højt fokus på miljøarbejdet. Siden sidste miljøredegørelse har en del af rapporteringen været koncentreret om at finde nøgletal, vi kan sammenligne os med. En lufthavn er enkeltstående i forhold til andre industrivirksomheder, og selvom vi forsøger at sammenligne os med andre lufthavne, kan andre lufthavnes aktiviteter og forretningsomfang reelt gøre en sammenligning umulig. En del af vores nøgletal er derfor etableret for internt at vurdere vores egne evner i forhold til tidligere år på virksomheden. Energiarbejdet er fortsat med gennemgang af store og små initiativer til nedbringelse af energiforbruget. Vi har samtidig valgt at tilknytte eksterne konsulenter til arbejdet, der er ganske omfattende og kræver en høj opmærksomhed for fortsat at være givende i form af nedsat forbrug. Vores to største miljøbelastninger er stadigvæk flystøj og afvanding. Flystøjen har udviklet sig gunstigt i form af lavere belastning på trods af et stigende antal operationer. Årsagen er dels anvendelsen af fly, der støjer mindre, og dels, at en relativt større del af lufthavnens oprationer er med propelfly. For så vidt angår motorafprøvning er lufthavnen i løbende dialog med flyselskaberne om afprøvningernes afvikling. Overvågning af afvandingen kræver en stor arbejdsindsats, og vi har konstateret, at der også i denne periode har været brug for en skærpet opmærksomhed på dele af afvandingsovervågningen. Lufthavnen har etableret en miljøportal, hvor alle miljødata med tiden bliver samlet. Det gælder vores godkendelser og vilkår og det gælder resultater af prøvetagninger, målinger og analyser heraf. Miljøportalen har indtil videre adgang for interne brugere på lufthavnen, for rådgivere tilknyttet miljøarbejdet og ikke mindst for vores miljømyndigheder. Anders Nielsen Projekt- og udviklingschef 3

4 Medarbejderinddragelse Valgt ikke at inddrage arbejdsmiljø i denne miljøredegørelse. Miljøpolitik Billund Lufthavn ønsker at være kendt som en miljøbevidst virksomhed. Vi vil fokusere på at overholde samtlige vilkår i lufthavnens miljøgodkendelse. Vi vil - sammen med myndighederne - forudse forandringer og være parate til at tackle nye miljømæssige udfordringer. Vi vil - sammen med flyselskaber og øvrige aktører i lufthavnen - skabe løbende forbedringer. Vi vil aktivt arbejde for indførelse af ny teknologi og viden, således at påvirkninger af natur og omgivelser nedbringes/ minimeres. Vi vil åbent - både internt og eksternt - orientere om udviklingen i Billund Lufthavns påvirkning af miljøet. Vi vil gennem oplysning og træning øge medarbejdernes miljøbevidsthed, således at miljømæssige hensyn vægtes højt i det daglige arbejde, både når det gælder indkøb, vand- og energiforbrug samt emissioner af støj, røg, partikler og lugt. Vi vil prioritere medarbejdernes arbejdsmiljø højt. Vi vil minimere antallet af arbejdsulykker i Billund Lufthavn. Figur 1.1 4

5 2. Indledende oplysninger Virksomhedsoplysninger Navn og adresse: Billund Lufthavn A/S Postboks Billund Telefon: Fax: Hjemmeside: CVR-nr.: P-nummer: Ansatte: 603 fuldtidsansatte pr Ansvarlig ledelse: Lufthavnschef, adm. direktør: Jørgen Krab Jørgensen Ansvarlig for miljøområdet, Projekt- & udviklingschef: Anders Nielsen Miljøkontakt 1 : Leder af Mark & Miljø: Karsten Callesen Miljøassistent: Vibeke Noe Lausen Selskabsform: Aktieselskab Regnskabsperiode: Miljøredegørelsen dækker regnskabsperioderne 1. januar december 2004 og 1. januar december 2005 Branche: Branchekode Lufthavne mv. Hovedaktiviteten er lufthavnsdrift, herunder leverandør af serviceydelser til passagerer og flyselskaber samt drift af Cargo Center Billund 2. Lufthavnen har en kap. 5 godkendelse. Lufthavnen er godkendelsespligtig efter miljøbeskyttelseslovens liste, over godkendelsespligt virksomhed i henhold til punkt H101. Tilsynsmyndighed: Ribe Amt Sorsigvej Ribe Billund Kommune Rådhuscentret Billund 1 Miljøorganisation er vist i bilag 1 2 Billund Lufthavns aktiviteter er kort beskrevet i bilag 2 5

6 Egen kontrol: Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Gunnar Lunds Olieservice Olievej Esbjerg Billund Lufthavn A/S Passagerterminalen Billund Miljøgodkendelse: Miljøgodkendelsen er meddelt 26. marts 1999 af Ribe Amt, der er efterfølgende kommet tillæg 3 til hovedgodkendelsen. Godkendelsen og udledningstilladelsen er meddelt efter miljøbeskyttelseslovens 33. Nedsivningstilladelsen er meddelt efter miljøbeskyttelseslovens 19. De væsentligste parametre i miljøgodkendelsen omfatter - Støj fra fly i forbindelse med starter og landinger samt motorafprøvninger. - Spildevand. Afvandingen af lufthavnens område sker efter udledningstilladelse for tag- og overfladevand til Billund Bæk/Vandel Bæk, Ribe Amt. Afvandingsforholdene indgår i spildevandsplanerne for henholdsvis Give Kommune og Billund Kommune. - Nedsivningstilladelse til nedsivning til grundvandsmagasin. - Aftale om bortskaffelse af opsamlet væske fra de-icerplatform til Billund Rensningsanlæg. - Affald opbevares, håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med anvisninger fra Billund Kommunes erhvervsregulativ. - Luft omfatter emissioner, der er trafikrelateret og øvrige emissioner fra energiforbrug til drift af lufthavnen, herunder drift af varmecentral. Spildevandstilladelse til offentlig kloak: Der er etableret tilslutningsaftale til udledning af spildevand til offentlig kloak med Billund Kommune. Tilslutningstilladelse for den nye terminal er under udarbejdelse hos Billund Kommune. Recipient for direkte udledning af spildevand: Udledning af overfladevand sker til Vandel Bæk og Billund Bæk. Udledningen sker via fire udløb. Det udledte overfladevand stammer fra drænvand, tagvand fra lufthavnens bygninger samt overfladevand fra befæstede arealer og omkringliggende grønne arealer. I den forbindelse er det værd at bemærke, at overfladevandet i vinterhalvåret kan indeholde rester af de midler, der anvendes til afisning af fly samt baner, rulleveje og forplads. Der er derfor opstillet et overvågningsprogram for udledning af overfladevand. 3 Liste over tillæg findes i bilag 3 6

7 Risikobekendtgørelsen: Billund Lufthavn er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. De væsentligste ressourcer: De væsentligste ressourcer er de energikilder, der anvendes til drift af lufthavnens bygninger, materiel og køretøjer. Det drejer sig om vand, el, varme (fjernvarme, naturgas og i mindre grad fyringsolie) samt brændstof. De væsentligste De væsentligste hjælpestoffer, der anvendes i driften, kan inddeles i følgen- de grupper: - Afisningsmidler til afisning af fly. - Afisningsmidler til afisning af baner, rulleveje og forplads. - Rengøringsmidler til rengøring i bygninger og inde i fly. - Rengørings- og opvaskemidler til brug i produktionskøkken og salgssteder med fødevarer. - Vaskemidler til rengøring af materiel og køretøjer. - Skumvæske til afprøvning af slukningsudstyr. miljøparametre: I afsnit 3.2 er resultatet af kortlægningen af disse hjælpestoffers indhold af miljøfremmende stoffer medtaget. Der er især fokus på hjælpestoffer, der anvendes til afisning af banen, da en del af disse hjælpestoffer udledes med overfladevandet eller nedsiver til grundvandet. Dette skyldes at afisningsmidlerne indeholder Urea (kvælstof) og kaliumformiat, der begge er iltforbrugende ved nedbrydning, hvilket belaster vandmiljøet. Ligeledes er der fokus på forbruget af afisningsmidler til flyene, der indeholder triazoler. En anden meget væsentlig miljøparameter er støj fra fly, der lander/letter og de motorafprøvninger, der foretages på flyene. Tilpasset tilsyn: Arbejdstilsynet har i juni 2003 gennemført et tilpasset tilsyn, hvilket har ført til godkendelse af Billund Lufthavn som niveau 1 virksomhed. Arbejdsmiljøgodkendelser: Billund Lufthavn har ingen arbejdsmiljøgodkendelser. Miljøstyringssystem: Billund Lufthavn er i gang med at opbygge et miljøstyringssystem. Periode for miljørede- Denne miljøredegørelse dækker årene 2004 & gørelse 4: Næste miljøredegørelse (5): Næste miljøredegørelse forventes afleveret i august

8 3. Kortlægning af miljøparametre og ressourcer I 2005 har vi indført et miljøstyringssystem, hvor alle miljødata opsamles, herunder også forbrug af bl.a. hjælpestoffer. Dataene indsamles løbende af de medarbejdere, der er ansvarlig for driften i de forskellige områder. Udover lufthavnens egne medarbejdere har også miljømyndigheder og rådgivere webbaseret adgang til relevante data i systemet fx data fra egenkontrol. Systemet er under stadig opbygning. Kortlægningen beskriver de påvirkninger, Billund Lufthavns samlede aktiviteter har på miljøet. Det gælder aktiviteter som: Drift af Billund Lufthavns anlæg, værksteder, fragtafdeling og øvrige bygninger. Flyoperationelle aktiviteter: Handling, de-icing og snerydning. Passagerafledte aktiviteter primært i terminalen. Luftemmision Støj Hjælpestoffer Råvarer Energi Vand Billund Lufthavn A/S Ydelser til passagerer Ydelser til operatører Figur 3.1 Spildevand Fast affald Olie- og kemikalieaffald 8

9 Trafik Nedenfor er tallene, som er grundlaget for Billund lufthavns aktiviteter, angivet. Antal passagerer Figur Ruter indenrigs Ruter udenrigs Charter Anden trafik Lokaltrafik Total Fragtmængder Ton Figur Figur 3.4 Antal flyoperationer

10 3.1. Ressourceforbrug Energi og vand Generelt Energiforbruget er fulgt nøje i de foregående år, hvor vi hver måned har rapporteret om forbruget i vores personaleblad Open Air. I januar 2004 etablerede vi en energigruppe med det formål at samle en gruppe af medarbejdere, der i kraft af deres store viden om anlæg, installationer og adfærd kunne bidrage med forslag til indsatsområder og løsninger med henblik på at nedbringe vand- og energiforbruget. Energispareforslagene i det energisparekatalog som medarbejderne kom med forslag til i 2003, er alle gennemført, hvor det har medført en rimelig nedbringelse af energiforbruget. Især besparelser på elområdet har været i fokus i den periode, som redegørelsen dækker. Elforbruget er oplyst af vores leverandør, dog står vi selv for aflæsning af lejernes forbrug. Forbruget af fjernvarme, naturgas, fyringsolie og brændstof måles internt på virksomheden. Energiforbruget er korrigeret for lejernes forbrug fra 2004 i det omfang, vi afregner energiforbruget med lejerne. Det betyder, at en del af vores energiforbrug stadig vil omfatte lejernes forbrug, da det ikke er alle lejere, der har separate målere. Specielt ikke når det gælder varme og vand. Energiforbruget er sammenlignet med udvalgte nøgletal hentet i ELO-nøgletalsrapport 1 i kategorien lufthavnsterminal. Der er udelukkende fulgt op på nøgletallene for den nye terminal for at kunne sammenligne med nøgletal, der blev fundet i forbindelse med udarbejdelsen af den forrige miljøredegørelse. Da vi har et ønske om at få vurderet vores energiforbrug med henblik på at kunne nedsætte det samlede energiforbrug, har vi kontakt til en miljørådgiver, der skal bidrage med forslag og løsninger til at nå dette mål. Inddragelsen af energirådgiveren er igangsat i foråret El Elforbruget på Billund Lufthavn anvendes primært til oplysning herunder til belysning i forbindelse med landingsbane, rulleveje, forplads til fly og interne veje. Forbruget af el er meget lidt passagerafhængigt, idet der kræves den samme mængde belysning, uanset om der er få eller mange passagerer. De dieseldrevne Ground Power Unit s (GPU er) blev ved flytningen til en ny passagerterminal udskiftet med eldrevne GPU er for de fly, der er parkeret ved passagerbroerne. Der arbejdes på at udskifte de øvrige dieseldrevne GPU er til el, så de dieseldrevne GPU er kun anvendes 1 ELO nøgletalsrapport 10

11 til fly parkeret langt væk fra passagerterminalen eller på den gamle platform i syd. 250 El til GPU er MW Figur Som led i vores arbejde med energistyring er der taget en række initiativer til at nedbringe forbruget på el. Initiativer som fx opsætning af timere på lyset overalt hvor det er muligt samt manuel styring af lyset ved parkeringspladser, i ankomsthal, og andre steder, hvor der ikke er medarbejdere eller passagerer i lange perioder af døgnet. Fra 2005 er andelen af markedsel ikke længere opgjort, da kravet til at aftage en vis andel markedsel er bortfaldet. MW Figur Forbrug * 2005* Gl. terminal Øvr. Bygninger Ny terminal I alt Sammenligner vi nøgletallene fra ELO-nøgletalsrapporten på 79 MWh/m², viser den, at nøgletallene for lufthavnen ligger ret højt. Forklaringen på dette kan være, at de andre lufthavne har færre forretningsområder (fx butikker) tilknyttet deres virksomhed, hvilket gør, at vi ikke kan sammenligne os med andre lufthavne, men i stedet må følge vores egen udvikling i det beregnede nøgletal for el- * Lejernes forbrug er såvidt muligt fratrukket i det samlede forbrug. 11

12 forbrug pr. m². Ser vi på udviklingen i nøgletallene de seneste år, viser der sig et fald i 2004, som efterfølges af en lille stigning i Nøgletal for elforbruget pr. m MW Figur Forklaringen på dette er, at der specielt i 2004 er gjort meget for at finde besparelser på elforbruget, hvilket også har vist sig ved opgørelsen af det samlede forbrug. I 2005 er forbruget steget igen, hvilket kan forklares med en stigning i aktivitetsniveauet i form af flere passagerer, flere fly og mere gods til cargo centret samt flere eksterne firmaer, der har lejet sig ind. Samtidig har aktiviteterne været spredt over en større del af døgnet. Nøgletal pr passagerer MW Figur Sammenlignes elforbruget over årene sat i relation til antallet af passagerer, viser der sig et fald fra 2004 til 2005 på trods af den øgede aktivitet. Der skal dog fortsat gøres en stor indsats for at nedbringe elforbruget. Afdækning af mulige indsatsområder vil ske i samarbejde med energirådgiver. 12

13 I handlingsplanen i miljøredegørelsen fra 2004 havde vi som mål at nedbringe elforbruget med 2 % inden Ser man på faldet i elforbruget fra 2003 til 2005, viser der sig et fald i elforbruget på 5,3 % på trods af et stigende aktivitetsniveau spredt ud på flere timer af døgnet. Vi mener fortsat, at der skal spares på elforbruget og ønsker at spare yderligere 2 % inden Varme Der benyttes tre kilder til opvarmning: * Fjernvarme til den nye terminal inklusive administration, vaskehal og servicebygninger * Naturgas til den gamle terminal i syd, cargo centret og håndværkergården frem til 1. juli 2005, hvorefter det er overgået til fjernvarme. * Fyringsolie til servicebygning vest, tårnet og nødgenerator. I juli 2005 blev varmecentralen med naturgasfyret overtaget af Billund Fjernvarmeværk. Fremover vil det være hovedmålerne på fjernvarme, der aflæses for at finde frem til forbruget i de områder, der tidligere var opvarmet med naturgas Varmeforbrug MW Figur * 2005* Fjernvarme Naturgas Fyringsolie I alt De viste tal for varmeforbruget er korrigeret med de aktuelle graddagetal. Det gælder også forbruget af fyringsolie, da den andel, der ikke bruges til opvarmning, er forholdsvis lille. Tallet for forbruget hos lejerne i 2004 (1174 MW) er også benyttet i 2005, da overgangen til fjernvarme har gjort det svært at opgøre forbruget i Der var fortsat et fald i varmeforbruget i nord, hvor der har været et fald på 4 % fra 2004 til 2005, når lejernes forbrug (1174 MW) er fratrukket. Det store fald må tillægges en vedholdende indsats for at justere varmeforbruget løbende. Ventilationen bliver styret i de enkelte områder i forhold til det faktiske behov, så den fungerer optimalt men samtidig ikke kører unødigt i perioder, hvor der ikke er men- 2 Kilde graddage: DMI/Billund Lufthavn. 13

14 nesker i et givent område. Justeringerne er foretaget løbende og i samråd med de ansatte i de pågældende områder. Der er desuden blevet slukket for gulvvarmen i den nye terminal i sommerhalvåret. Flere passagerer medfører dog, at ventilationen kører mere, hvilket vil give et varmetab. Varmeforbruget i syd, som indtil juli 2005 blev opvarmet med naturgas, er steget med 6,5 %, hvilket kan forklares med, at en større del af den gamle passagerterminal løbende er blevet udlejet i løbet af 2004/ Nøgletal varme Fjernvarmeforbrug KWh/m 2 /år 50 0 ELO middeltal Figur Den store stigning i elforbruget kan også betyde, at det elforbrugende udstyr bidrager til opvarmningen på lufthavnen om end i et begrænset omfang. Forbruget af fyringsolie afhænger i nogen grad af vejret, da der anvendes fyringsolie til opvarmning af flyafisningsbilen i vinterhalvåret og til nødgeneratoren. Nødgeneratoren starter op, så snart sigtbarheden bliver dårlig, da det kan være fatalt med et strømudfald selv i få minutter på navigations- og kommunikationsudstyret til flyene. Der er ikke angivet noget nøgletal for fjernvarme i lufthavnsterminalen, i stedet anvendes tallet for naturgas ved brug af nøgletal 3. Nøgletallet er beregnet for passagerterminalen. Som det fremgår af nedenstående skema, er nøgletallet for terminalen langt under nøgletallet fra ELO-rapporten. Igen kan vi ved at sammenligne vores egne nøgletal konstatere et fortsat fald i varmeforbruget. Vand Lufthavnens vandforbrug knytter sig hovedsagligt til køkken, rengøring og sanitære installationer. Der har været en stigning på 7,8 % i vandforbruget fra 2004 til Da lejernes forbrug kun er steget lidt, må forklaringen findes i lufthavnens eget forbrug. Vi ved fra vores løbende opfølgning på vandforbruget, at vandforbruget er meget følsomt over for en stig- 3 Omregningsfaktoren fra fjernvarme til naturgas er 1 MW fjernvarme = 0,95 MW naturgas. Kilde: Billund Varmeværk, leverandør til Billund Lufthavn. 4 I har det ikke været muligt af beregne nøgletal. 14

15 ning i aktivitetsniveauet. Da der har været en stigning i aktiviteterne i 2005 både med hensyn til antallet af passagerer og mængden af håndteret fragt, skal forklaringen på det øgede vandforbrug findes der i form af øget produktion af mad, mere opvask, øget rengøring og større benyttelse af toiletter - alt sammen på grund af øget passagertal i Nøgletallet er beregnet for passagerterminalens vandforbrug Vand M Figur * 2005* Gl. terminal Passagerterminal Samlet forbrug ELO-nøgletallet viser et middeltal for vandforbrug i m³/m² på 1,35, hvilket er en del højere end vandforbruget i passagerterminalen på Billund Lufthavn. Det skal her tilføjes, at der ved opførelsen af passagerterminalen blev gjort en stor indsats for at finde de mest energirigtige løsninger, hvilket tilsyneladende har haft en god effekt. M Nøgletal vand Figur Vand/1000 passagerer Vand/m2/år 15

16 Brændstof Når der indkøbes brændstof, vægtes brændstof, hvori der er lidt færre miljøskadelige stoffer, højt. Brændstofforbruget er registreret ved hver tankning af materiel eller køretøj. Udviklingen i brændstofforbruget har i de senere år været faldende. Fra 2004 til 2005 er brændstofforbruget dog steget 10 %. Stigningen kan forklares med en stor stigning i vinterbekæmpelsesudstyrets forbrug af brændstof, en stigning i forbruget til handling, hvoraf GPU erne forbrugte en del mere, og en stigning i Cargo Center Billunds forbrug, hvor aktiviteterne er øget væsentligt. Forbrug af brændstof til materiel og transport Liter Figur Benzin Diesel I alt forbrug Ser man på forbruget til de forskellige aktiviteter, fremgår det, at forbruget generelt faldt pænt i 2004, hvor der blev gjort en stor indsats for at gøre opmærksom på vigtigheden af at spare på brændstoffet. I 2005 sker der en væsentlig fremgang i aktiviteterne, og brændstofforbruget stiger en del. Forbruget af diesel til GPU er er medtaget særskilt, da forbruget fortsat udgør en stor andel af det samlede brændstofforbrug. Forbrug af diesel til Ground Power Units Liter Diesel Figur

17 Stigningen i forbruget af diesel til GPU er skyldes, at der i 2005 blev handlet flere fly, og at en del fly blev skiftet ud med mindre fly. Fly, der er for små til at benytte de faste flybroer med direkte adgang til terminalen og mulighed for at anvende eldrevne GPU er. Der arbejdes på at finde frem til en løsning, så de dieseldrevne GPU er kan erstattes af eldrevne, så der bliver mulighed for at anvende ren el ved de fly, der ikke kan komme ind til de faste broer. Udover emissioner fra diesel er der også en væsentlig arbejdsmiljøgevinst ved at udskifte de støjende dieseldrevne GPU er. Transport Transport dækker i denne sammenhæng over den kørsel, der foretages i lufthavnens biler. Kørsel til og fra lufthavnen for medarbejdere er ikke registreret. Brændstofforbrug biler Liter Figur Benzinforbrug Dieselforbrug I alt brændstof På lufthavnen er man meget bevidst om at indkøbe køretøjer, der bruger så lidt brændstof som muligt i forhold til antallet af kørte kilometer. Der findes i alt 56 biler og fire busser på Billund Lufthavn, hvoraf ca. halvdelen er indregistreret, så de udelukkende må køre inden for hegnet. Billund Lufthavn har sin egen shuttlebus service til passagererne. To af busserne bruges til at køre shuttlebus udenfor hegnet ved parkeringsområdet. De øvrige to busser bruges til at fragte passagerer, hvis fly holder så langt væk fra terminalen, at det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at lade dem færdes på platformen ved flyene. 17

18 Km Figur Bilernes kørte km Kørte km Som det fremgår af ovenstående, er der sket en samlet stigning i kørte kilometer, hvilket har medført, at der er forbrugt mere brændstof. Forklaring på dette må være, at den øgede aktivitet også har påvirket brændstofforbruget til transport. Råvarer og hjælpestoffer De registrerede råvarer og hjælpestoffer anvendes i følgende områder: Rengøringsmidler til bygningsarealer, inventar og i fly Rengøringsmidler til inventar og service i Café & Restaurant Rengøringsmidler til rengøring af køretøjer og materiel Desinfektionsmidler Afisningsmidler til baner og fly Skumvæske til brandberedskab Det blev i 2004 besluttet, at der skulle gennemføres en kortlægning af disse hjælpestoffer i form af en kortlægning af indholdet af farlige stoffer og deres miljømæssige påvirkninger 5. Rengøringsmidler til rengøring af inventar, bygningsarealer og i fly Rengøringen på Billund Lufthavn bliver med få undtagelser foretaget af Rengøringsafdelingen også hos lejerne. Ligeledes gøres der rent i en stor del af de fly, der serviceres i lufthavnen. Valg af og indkøb af rengøringsmidler er hele tiden under udvikling, da man ønsker at bruge så lidt og så miljørigtige produkter som muligt. Der udarbejdes hvert år en intern rapport til dokumentation af de overvejelser, der er gjort og som opfølgning på det forbrug, der har været. 5 Kortlægningen er opsummeret i bilag 4. 18

19 Rengøringsmidler Liter Figur Gulvvask Sanitet m.m. Flyrengøring Tøjvask Total I 2004 blev der skiftet til en ny leverandør af rengøringsprodukter. Skiftet var motiveret af et ønske om bedre produkter. Der anvendes i dag meget miljørigtige produkter ud fra en filosofi om, at man altid forsøger sig med et så mildt produkt som muligt i udgangspunktet. Menige medarbejdere har ikke adgang til risikomærkede produkter, medmindre de skal udføre en specialopgave. I sådanne tilfælde udleveres produktet af en holdleder efter nøje instruktion i brugen til den pågældende medarbejder. Der er samtidig opsat arbejdspladsbrugsanvisninger de steder, hvor rengøringsmidlerne findes. Rengøringen har monteret doseringsanlæg på de midler, der bruges meget ved udgangen af 2005, hvilket sikrer et optimalt forbrug af hensyn til miljøet, samtidig med at rengøringseffekten bliver så god som muligt. Arealer og sæder Bygningsrengøring gulvareal m m m m m 2 Flyrengøring sæder Stigningen i forbruget af rengøringsmiddel til gulvvask skyldes hovedsagligt, at omfanget af rengøringen i cargo terminalen og dermed forbruget af rengøringsmidler er steget. Samtidig er nogle af de rengøringsmidler, der anvendes til gulvvask, universalmidler, der har erstattet de rengøringsmidler, der tidligere blev indkøbt til rengøring af inventar. Det samme gælder midler til almindelig rengøring af sanitet, hvor der ligeledes anvendes et universalrengøringsmiddel. 19

20 Nøgletal 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0, Gulvvask/ m2 Flyrengøring/ sæde * 10-2 Gulvvask /passager * 10-2 Figur Kortlægningen 7 viser, at 2 af de anvendte gulvplejemidler er problematiske. Disse er ikke anvendt siden Nøgletallene, hvor gulvvask indgår, er steget, fordi det registrerede forbrug af vaskemidler til gulvvask er steget, idet der er tale om et universalmiddel, der bruges til andet end gulvvask. Nøgletallet forventes at blive mere anvendeligt, når der er flere år at sammenligne med. Rengøringsmidler til rengøring af inventar og service i Café & Restaurant Afdelingen Café & Restaurant sørger for produktion og salg af mad til personale og passager i passagerterminalen. Det sker, at der også produceres mad til servering i flyene, men det er en undtagelse Mængder rengøringsmidler Maskinopvask Håndopvaskemiddel Desinfektionsmiddel Rengøringsmiddel Rense- og plejemidler Total i kg Figur Forudsætter at 1 liter = 1 kg. 7 Kortlægningen er opsummeret i bilag 4. 20

21 Afdelingen omfatter: et produktionskøkken, tre salgssteder, personalekantine, mødelokaler og en VIP-lounge. Fra 2004 til 2005 blev der skiftet leverandør, hvilket har givet en del usikkerhed i tallene for 2004, da en del produkter blev destrueret, og registreringen i afdelingen går på mængderne af indkøbte produkter. Mængderne i 2004 er derfor skønnet forbrug. Kortlægningen viser, at 4 af de produkter, der anvendes, indeholder stoffer, der er medtaget på listen over farlige stoffer. Vaskemidler til rengøring af køretøjer og materiel I forbindelse med ibrugtagning af den nye terminal er der opført en vaskehal, hvor alle køretøjer og materiel vaskes. Vaskehallen har afløb til det offentlige spildevandssystem og er indrettet, så olie og benzin udskilles fra spildevandet. I vaskehallen opbevares og anvendes tre produkter: supersæbe, shampoo u/voks og skyllevoks. Sæberne er alle flydende alkaliske vandbaserede rengøringsmidler. Forbrug vaskemidler Liter Figur Supersæbe Shampoo uden voks Skyllevoks Forbruget af vaskemidler er anslået ud fra de indkøbte mængder. Stigningen i forbruget i 2005 skyldes, at forbruget af vaskemidler er et udtryk for indkøbte mængder og samtidig med at vaskehallen lejes ud til eksterne, uden at dette forbrug måles særskilt. Desinfektionsmidler Til desinfektion af vandvognen og toiletvognen, der anvendes til at servicere flyene, bruges følgende produkter: Blegessens (natriumhypochlorit), Idu-flight (indeholder: benzalkoniumchlorid og glutaraldehyd), samt Stafilex Quat (indeholder: benzalkoniumchlorid). Forbruget er skønnet udfra de indkøbte mængder. Stigningen i anvendelsen af desinfektionsmidler skyldes en stigning i aktiviteterne og dermed en stigning i de ydelser, der bruges desinfektionsmidler til, da blandingsforholdet af de forskellige produkter ligger fast. 21

22 Forbrug af Blegessens & Idu-flight Liter Figur Blegessens Idu-flight Forbrug af Stafilex Quat Liter Figur Kortlægningen viser, at såvel Idu-flight som Blegessens indeholder farlige stoffer, og det bør overvejes, om de skal sustitutieres. Hjælpestoffer Brand & Redning Forbrug af hjælpestoffer Brand & Redning Liter Figur Suma Dis D4 Taski Burcco ATTACK Z293 22

23 Brand & Redning anvender to hjælpestoffer til rengøring af deres udstyr: et vaskemiddel (Taski Burcco ATTACK Z293) og et desinfektionsmiddel (Suma Dis D4) til røgdykkerudstyr. Forbruget er skønnet ud fra de indkøbte mængder. Afisningsmidler til fly- og baneafisning Forbruget af afisningsmidler til fly- og baneafisning følger ikke kalenderåret som de øvrige opgørelser. I stedet opgøres forbruget for hver afisningssæson, der går fra den 1. november til den 1. april henholdsvis 2004/2005 og 2005/ Flyafisning Flyene skal afises for at sikre, at de er fuldt manøvredygtige. Afisningen gør, at sne- og isdannelser fjernes fra flyene. Flyafisning foregår enten med en de-icervæske (Kilfrost DF PLUS (80)) eller en anti-icervæske (Kilfrost ABC-2000), der begge er fremstillet af propylenglycol, der blandes op med vand inden brug. De-iceren (Type I) bruges til flyafisning umiddelbart før start. Anti-iceren (Type II) anvendes forebyggende på parkerede fly for at forhindre eller begrænse isdannelser på parkerede fly Figur Flyafisning - Type I Antal fly afiset Flyafisning - Type I Forbrug i alt Forbrug/fly i liter Liter Figur

24 Flyafisning - Type II Figur Antal fly afiset Forbrug/fly i liter Flyafisning - Type II Forbrug i alt Liter Figur Forbruget af de-icervæsken afhænger i høj grad af vejret. Forbruget registreres for hver flyafisning. Som regel er det sådan, at forbruget af de-icervæske er størst ved temperaturer lige omkring 0-punktet, hvorimod is-dannelse er begrænset ved høje frostgrader. I forbindelse med bygning af en ny passagerterminal blev der ligeledes etableret en platform til afisning af flyene, hvor der er direkte afløb til en opsamlingstank for dermed at begrænse udledningen af afisningsmidler. Billund Lufthavn har en tilladelse til fortsat at afise op til 5 % af flyene på standpladserne. I de forudgående to afisningssæsoner har vi haft en dispensation til afisning af fly på standpladserne, da det har givet en del problemer at få afiset flyene de morgener, hvor der har været is/sne på flyene. Dispensationen har dog ligget inden for de 5 %. Dispensationen blev søgt, fordi sammensætningen af fly har ændret sig, siden de-icerplatformen blev etableret. Der er i dag flere mindre 24

25 fly end tidligere. Det har vist sig at være svært at afise store og små fly samtidig på platformen. Det er aftalt med Miljømyndigheden Ribe Amt, at der inden den kommende afisningssæson skal være fundet en permanent løsning på, hvordan afisningen skal foregå fremover. De seneste sæsoner er der gennemført forsøg, som vil være et godt supplement til afisning med væsker. Der er lavet forsøg med at afdække flyene på de dele, der ellers ville skulle afises med væske. Resultatet af afprøvningerne har vist gode resultater, således at det er muligt at nedbringe såvel anti-icing som de-icing af flyene væsentligt, hvis denne metode vinder indpas hos flyselskaberne. Der er i øjeblikket en positiv dialog med flere flyselskaber om anvendelse af denne metode, der både vil skåne miljøet og nedbringe selskabernes udgifter til afisning af fly. Baneafisning For at sikre en tilstrækkelig god bremseevne og vejgreb på baner, rulleveje og forpladsen, hvor flyene parkeres, skal der i lighed med almindelige veje saltes. Da metallerne på fly imidlertid ikke tåler almindeligt vejsalt, er der udviklet andre stoffer, der har samme egenskaber, uden at det skader flyene. Til afisning af baner, rulleveje og forplads, hvor flyene er parkeret, anvendes afisningsmidlet Aviform som supplement til den mekaniske fjernelse af sne og is. Aviform anvendes både som væske og granulat. Indtil årsskiftet 2004/2005 blev der også anvendt Urea som afisningsmiddel. Urea har særdeles gode egenskaber ved fjernelse af is/ sne, men har vist sig at have nogle miljømæssige problematiske egenskaber i form af omdannelse til ammoniak og nitrat. Urea er derfor helt udfaset til fordel for Aviform. Aviform er en kalium-formiat tilsat en korrosionsinhibator. Aviforms belastning af vandmiljøet består i, at det er iltforbrugende, hvilket der løbende følges op på i afisningssæsonen jf. afsnit 3.2. De seneste sæsoner 2004/2005 og 2005/2006 har vi arbejdet på at finde en måde, hvorpå vi kan udlægge Aviformen som granulat. Da dette har givet en del vanskeligheder, har det samtidig medført et større forbrug end ønskeligt. Det større forbrug skyldes problemer med: 1) Tilpasning af udstyret til Aviform 2) Tilpasning af forholdet mellem granulat og væske, så der opnås størst mulig effekt med mindst muligt forbrug af afisningsmiddel. Tilpasning af udstyret har givet en del vanskeligheder i forhold til udlægning af granulatet, der opfører sig meget anderledes end urea. Det har fx givet en del problemer at opbevare granulatet på køretøjerne, idet granulatet nemt gik i opløsning. 25

26 Køretøjet er nu udformet, så det fungerer så optimalt som muligt, hvorfor problemerne ikke eksisterer længere. Forholdet mellem granulat og væske har også krævet en indkøringsperiode for at kunne ramme det optimale blandingsforhold i alle former for vejrlig. Det er nødvendigt at befugte granulatet med Aviform i væskeform, for at den kan bide sig fast i isen. Gives der for lidt væske, blæser granulatet nemt væk, og omvendt gives der for meget væske, medfører det unødvendige miljømæssige belastninger og omkostninger. Som ved flyafisning gælder ligeledes for baneafisning, at forbruget i høj grad afhænger af vejret. Der er fortsat stor opmærksomhed omkring det at minimere forbruget, så vidt som det kan forsvares rent sikkerhedsmæssigt. Fx afises banerne først, lige inden de skal bruges, hvilket betyder, at banen afises om natten for at kunne stå klar til morgentrafikken Forbrug af baneafisning Figur Urea i kg. Aviform i fast form Aviform i liter Skumvæske til brandberedskabet Skumvæske Liter Figur

27 I forbindelse med den ugentlige afprøvning af brandkøretøjerne bruges der i gennemsnit 50 l skumvæske. Dertil kommer et meget begrænset forbrug til brandøvelser. Eftersyn og brandøvelser afholdes på et afgrænset areal på lufthavnen. Forbruget er anslået i forhold til den indkøbte mængde. Skumvæsken, der bruges, er Sinax F 12. Ifølge leverandørens oplysninger er skumvæsken ugiftig og biologisk nedbrydelig. I forbindelse med godkendelse af midlet som en del af vores miljøgodkendelse har vi ønsket at få oplyst, hvilke stoffer der er i skumvæsken og i hvilke mængder, hvilket har vist sig at være meget svært. Vi arbejder fortsat på sagen i håb om at finde en acceptabel løsning. Uddannelse og større brandøvelser afholdes på flyvestation Karup. 27

28 3.2. Mil j ø p åv irk n in g e r - y d r e m il j ø Luftforurening Emissioner af luftforurenende stoffer hænger sammen med de trafikbaserede aktiviteter, bidrag fra kedelvarme og punktudsugning på værksteder mv. Transport til/fra lufthavnen med personbiler, busser og kørsel med fragt er ikke medtaget. Trafikbaserede bidrag De trafikbaserede bidrag stammer hovedsagligt fra startende og landende fly, motorafprøvninger samt materiel til handling og servicering af flyene. Da flyene ikke hører til på lufthavnen, og en stor del af emissionen foregår, når de er i luften, vil der ikke blive gjort rede for emission fra flyene. Emission fra varmeanlæg Kilder fra varmeanlæg er varmecentralen med naturgas (solgt den 1. juli 2005), oliefyrede anlæg og forbrug af fjernvarme. Samlet emission CO 2 Ton El Naturgas Fjernvarme Fyringsolie Brændstof materiel Benzin Diesel Flaskegas Total Figur Øvrige emissioner Den øvrige emission stammer fra: elforbrug, ventilation og punktudsugning fra procesluft på værksteder, samt lagre mv. Emission fra ventilation og punktudsugninger er ikke opgjort, men overholder de gældende krav. Nøgletallene er ændret for el, fjernvarme, naturgas og brændstof, hvilket gør, at nogle af tallene ikke er medtaget for årene 2000/ Til beregning af den samlede emission er benyttet nøgletal fra kilde: 28

29 Beregning af NOx for benzin svarer til bilernes benzinforbrug. Dieselforbruget er sværere at finde frem til, idet en del materiel ikke kører og derfor ikke har km som mål. Det er derfor besluttet at bruge nøgletallet fra key2green i 2004, der siger, at Nox i g/liter er 2,0 for benzinbiler, 6,0 g/liter for dieselbiler og 22 g/liter for lastbiler. Materiellet er derfor fordelt efter skøn i grupperne dieselbil eller lastbil. Samlet emission CO El ,6 3417,8 Naturgas ,4 324,3 Fjernvarme ,2 508,3 Fyringsolie ,9 103,4 Brændstof materiel Benzin ,14 92,45 Diesel ,9 668,75 Flaskegas 1 0,57 0,03 0,2 0,66 Total ,3 5115,7 Figur SO 2 i kg El ,2 676,0 Naturgas 5,1 5,08 5,14 2,5 1,74 Fjernvarme ,1 403,4 Fyringsolie 36,1 31,68 27,04 24,0 31,0 Brændstof materiel - 23,8 20, Benzin ,78 0,8 Diesel ,5 5,0 Flaskegas Total , ,8 1235, ,9 Figur NOx i ton El 8,1 6,84 8,09 7,5 7,0 Naturgas - 2,49 2,52 1,15 0,81 Fjernvarme ,47 1,16 1,41 Fyringsolie 0,08 0,07 0,06 0,05 0,07 Brændstof materiel - 4,59 5, Benzin ,08 0,078 Diesel ,61 4,01 Flaskegas 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Total - 16,0 17,29 13,55 13,38 Figur Emission på energiforbruget følger det faktiske forbrug, dog er nøgletallet for el ændret en del. Brændstofforbruget er forsøgt splittet mere op, hvilket også har givet nogle andre tal ikke mindst på NOx. Generelt er der sket et fald i emissionen fra 2004 til

30 Spildevand Udledning af spildevand omfatter tre områder på Billund Lufthavn: 1) Sanitært spildevand 2) Opsamling af væske fra de-icerplatform for fly 3) Udledning og nedsivning af overfladevand. En væsentlig miljøpåvirkning fra Billund Lufthavn er udledning og nedsivning af overfladevand. Der er særlig opmærksomhed omkring det overfladevand, der kommer fra bane, rulleveje og øvrige befæstede arealer, hvor flyene opholder sig, idet der anvendes afisningsmidler til disse områder. Afisningsmidler, som indeholder stoffer, der kan påvirke miljøet. Afisningsmidlerne kommer både fra afisning af fly samt baner, rulleveje mv. Bortledning af vand fra disse arealer sker til dels i form af direkte nedsivning og til dels som nedsivning i et opsamlingsbassin, der er etableret. Desuden udledes en del af overfladevandet via udledning til Vandel Bæk/Billund Bæk. Endvidere udvaskes der Urea (anvendt før 31. december 2004) og Aviform til grundvandet mere om dette i efterfølgende afsnit. For at sikre, at der ikke opstår oversvømmelser eller erosionsskader på vandløbet, er der etableret udligningsbassiner med forbindelse til udløbene. Som forudsætning for tilladelsen til udledning og nedsivning af overfladevand føres egenkontrol med overfladevand og grundvand. Overvågningen er iværksat for at sikre, at påvirkningen fra afisning af fly og baner ikke bliver uacceptabel. Egenkontrollen af overfladevandet er fastsat til at foregå i afisningssæsonen 1. november 1. april. Egenkontrol med grundvandet foregår jævnt fordelt over året. Når der fokuseres så meget på afisningsmidlerne, er det fordi, de kræver ilt, når de skal nedbrydes, hvilket vil påvirke recipienterne herunder dyrelivet i bækken. Sanitært spildevand Det sanitære spildevand afledes til det kommunale spildevandssystem og behandles på Billund Kommunes rensningsanlæg. Sanitært spildevand omfatter afløb fra køkkener, omklædnings- og badefaciliteter samt toiletter. Afløb fra værksteder, garager og vaskehaller er ligeledes tilknyttet spildevandsystemet. Mængden af afledt spildevand er stort set identisk med vandforbruget. Når der vaskes fly, ledes vaskevandet til det kommunale spildevandssystem ved at der omkobles et spjæld. Der har i 2004/2005 været afprøvet et system med en mobil flyvaskeplads. Princippet i dette system er, at der placeres et underlag med oppustelig barriere under flyet, der kan opsamle vaskevandet. Vaskevandet suges op i en spildevandstank, der fjerner de grove partikler, hvilket gør det muligt at genanvende vandet op til fem gange. Systemet er dog ikke gjort per- 30

31 manent, idet der som oftest kun vaskes et fly ad gangen på Billund Lufthavn. Udledning og nedsivning af overfladevand Udlederkrav Samlet udledning af ammoniak Samlet udledning af organisk stof Udledning af suspenderet stof U2 U2A U3A U5 U2B 10 U3A U5 Iltmætning 10 % 45 % ph-værdi 10 % Oliefilm Overholdt Ikke overholdt Figur Måleprogrammet gennemføres i afisningssæsonen 1. november 1. april hvert år. Resultatet af kontrolprogrammet samles i en årlig rapport, som tilsendes miljømyndigheden efter hver afisningssæson. Formålet med afrapporteringen er at dokumentere i hvilket omfang, vilkårene er overholdt, samt at fremkomme med forslag til ændringer i afløbssystem og kontrolsystemer for den kommende afisningssæson. Prøverne, der udtages, bliver analyseret for følgende parametre 9 : BI5, TOC, COD, N total, urea, N NH3+ NH4+, N NO2-+ NO3-, K +, flygtige organiske stoffer, propylenglycol, ledningsevne, oliefilm, ph samt iltindhold. Overfladevandet udledes via fire udløb, hvoraf det ene (U2) udelukkende anvendes om sommeren, hvorfor der ikke tages vandprøver fra denne i afisningssæsonen. Overfladevandet stammer fra forplads, baner, rulleveje samt ubefæstede arealer med dræn. Desuden modtages der dræn- og overfladevand fra landbrugsarealer og vejanlæg nord for lufthavnen. Som led i kontrolprogrammet for overfladevand udtages der tidsmæssigt jævnt fordelt i perioden 1. november 1. april 12 vandprøver fra hvert af de tre udløb (U2A, U3A og U5). Forbruget af afisningsmidler og nedbørsmængden registreres løbende i perioden. Desuden stilles der krav til maksimalt tilladt flow fra alle udløb. I foråret 2005 forekom der en hændelse, hvor Ribe Amt ved et tilsyn af Billund Bæk konstaterede lammehaler nedenfor et af udløbene fra Billund Lufthavn. Noget vi ikke selv havde været opmærksomme på. Efterfølgende blev der iværksat en grundig undersøgelse med henblik 9 Kravværdier for overfladevand og grundvang er vist i afsnit 4. Resumé af egenkontrol detektionsgrænserne er vist i bilag U2B er det nye prøvetagningssted der erstatter prøvetagningsstederne U2. 31

32 på at finde årsagen. Den direkte årsag blev ikke fundet. Til gengæld blev der iværksat et omfattende arbejde med gennemgang af programmet for egenkontrol og prøvetagningsmetoder for at sikre, at hændelser af den karakter undgås fremover. I afisningssæsonen 1. november 2005 til 1. april 2006 er der iværksat en række tiltag ud over de krav, der stilles i miljøredegørelsen bl.a. med henblik på at få et forbedret grundlag til at vurdere kvaliteten af det afledte overfladevand på samt få et tilstrækkeligt grundlag til at kunne revurdere kontrolprogrammet for overfladevand. På baggrund af dette arbejde er der fremkommet forslag til ændringer i prøvesekvens, prøvetagningssteder og kontrolparametre. Disse forslag er samlet i en handlingsplan, der vil blive drøftet med miljømyndigheden i forbindelse med en generel vurdering af hele kontrolprogrammet for overfladevand i løbet af efteråret Der er i perioden, som denne redegørelse dækker, blevet foretaget en kortlægning af, hvortil og hvordan vand fra de enkelte delområder på Billund Lufthavn bortledes/nedsives. Kortlægningen beskriver desuden sammenhængen mellem opsamlingsbassiner, prøvetagningssteder, udløb og en angivelse af punkter, hvor der registreres flow. Samtidig er prøvetagningssekvensen for alle tre udløb ændret fra to gange om måneden til ugentlig. Dette benarbejde har gjort, at afvigelser i måleresultaterne i forhold til opstillede kravværdier opdages hurtigt, og dermed at det er lettere at finde årsagen, så der ikke indtræder utilsigtede hændelser. Der tages prøver på flowet på alle hverdage. Udvalgte analyseresultater fra kontrolprogrammet for overfladevand 11 Som det fremgår af ovenstående grafiske præsentation af analyseresultaterne, var der i afisningssæsonen en del overskridelser af de fastsatte kravværdier. Generelt var der problemer med udløbet U2A (i dag U2B). De mange overskridelser af kravet til iltmætning var meget overraskende og kunne ikke umiddelbart forklares. Et bud er, at vandet i lange perioder var meget stillestående vand. Ved udgangen af afisningssæsonen stod det helt klart, at der i tiden frem til den kommende afisningssæson var brug for at granske måden, som egenkontrollen blev gennemført på. Dette arbejde kom til at omfatte såvel rådgiver, eksternt laboratorium og i særdeleshed Billund Lufthavns interne håndtering af egenkontrolprogrammet. Ved opstart af de-icingsæsonen var procedurerne for egenkontrollen gennemgået, og der er rettet op på de ting, som ikke har fungeret tilfredsstillende i den foregående afisningssæson. Der har i løbet af denne sæson været to overskridelser i ph-værdien målt i U2B, der er umiddelbart ingen forklaring på denne overskridel- 11 I bilag 6 ses en samlet opgørelse af analyseresultaterne. 32

33 se. Der har været flere overskridelser af iltmætningen i U3A og U5. Overskridelsen i U3A skyldes formodentlig, at det vand, der udledes, er stillestående vand fra brønden, hvor prøven tages. Overskridelsen i U5 tilskrives, at det udledte vand indeholder en del drænvand bl.a. fra et moselignende område. Øvrigt spildevand Afisning af fly Flyene bliver afiset på en særlig platform. Spildevandet fra platformen udledes sammen med øvrigt overfladevand i de perioder, hvor afisningsplatformen ikke anvendes. Når der afises på platformen, lukkes afløbet, således at vandet ledes til en separat opsamlingstank, hvorfra det transporteres i mobile tanke til Billund Rensningsanlæg og Grindsted Rensningsanlæg. Opsamlingstanken pejles hver dag i afisningssæsonen for at sikre, at den er intakt. Desuden inspiceres tanken visuelt efter hver tømning. Der arbejdes, som tidligere nævnt, fortsat på at finde et alternativ, så væsken ikke længere skal køres til et rensningsanlæg. De-icervæske Liter Figur Der er ikke opstillet vilkår eller kravværdier til deicerplatform i miljøgodkendelsen. Det er dog aftalt, at der skal tages enkelte prøver af afløbsvandet til analyse for at sikre, at kravværdierne overholdes, hvilket er gjort. Faldet i mængden af de-icervæske, der er kørt bort, skyldes, at der er kommet bedre styr på åbning/lukning af spjældet, så der ikke ledes mere nedbør til den mobile opsamlingstank, end der er krav om. Der arbejdes fortsat på at finde en aftager af de-icervæsken, hvilket ser ud til at lykkes, idet der er en positiv kontakt til et biogas-anlæg, der er interesseret i at aftage en del af væsken. Der arbejdes på at finde flere aftagere af de-icervæsken. 33

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Miljøredegørelse. Scandi Logistics A/S

Miljøredegørelse. Scandi Logistics A/S Miljøredegørelse Scandi Logistics A/S Scandi Logistics A/S Venusvej 7 Dk-6000 Kolding www.scandilogistics.dk Indhold 1 Indledende oplysninger... 2 2 Ledelsens beretning...3 3 Beskrivelse af virksomheden...

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf. Miljøberetning/Grønt regnskab Svenningsens Maskinforretning A/S for år 2009 Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge et grønt regnskab, men virksomheden har frivilligt valgt at offentliggøre

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 Grønt regnskab for busdriften i Hovedstadsregionen 2003 I ndholdsfortegnelse 1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 2.1 Brændstofforbrug og kørselsomfang...4 2.2 Emissioner fra busser...5 2.3 Havnebusser...9

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Akut forurening Ring 112 Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1. Formål 3 2. Gyldighedsområde 3 Kapitel 2: Opbevaring 3. Generelle regler

Læs mere

Miljøregnskab 2010-2011

Miljøregnskab 2010-2011 Miljøregnskab 2010-2011 August 2011 Indledning Det er Johansson & Kalstrup A/S s målsætning gennem indførelsen af miljø- og energiledelse at bidrage til en reduceret påvirkning af klima og miljø gennem

Læs mere

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Olie- og benzinudskillere i Syddjurs Kommune Hvad er en olie- og benzinudskiller? Begrundelse for krav om olie og benzinudskillere Benzin

Læs mere

Spildevandstilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak B.L. Gaffeltruck

Spildevandstilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak B.L. Gaffeltruck SOLRØD KOMMUNE Teknisk Administration Spildevandstilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak B.L. Gaffeltruck B.L. Gaffeltruck CVR nr.: 14724745 Værkstedsvænget 8, 4622 Havdrup P nr.:

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 08.07.2015 CVR-nummer 29190925 P-nummer 1003351542 Virksomhed Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Adresse

Læs mere

SALLING PLAST AS. Grønt regnskab for 2012.

SALLING PLAST AS. Grønt regnskab for 2012. Side 1 af 7 sider. Virksomheden. Salling Plast AS, CVR 6997 6417, P-nr. 1.0002.310.994 Idrætsvej 22, 9681 Ranum, Daglig ledelse: Administrerende direktør Christian Holm Jensen. Regnskabsåret er 1. januar

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...2

Læs mere

Indhold. Afsnit Emne Side

Indhold. Afsnit Emne Side Indhold Afsnit Emne Side 2.1 Ordensregler... 2-2 2.2 Bygningsmæssige ændringer... 2-2 2.3 Opbevaring af farlige stoffer... 2-2 2.4 Anvendelse af vejsalt på airside... 2-2 2.5 Udtømning af vand på airside...

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 13.08.2015 CVR-nummer 33162936 P-nummer 1017478407 e-doc journal nr. 13/026855 Virksomhed Shell Service Adresse

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn

Læs mere

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Miljø og økonomi græspleje GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Hvorfor fokusere på boldbaners miljøforhold? Hvilke miljøforhold er de vigtigste? Kortlægning Miljømæssige

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed KOMMUNE Natur & Miljø Renseriet Aps Att.: Gert Petersen 22. januar 2009 Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps Virksomhed Kontaktperson: Gert Petersen Etablering af virksomhed 1934 Etablering

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Erritsø-Hallen, Miljømål

Erritsø-Hallen, Miljømål Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00071 Ref. metho/hemhe Dato: 23. Juni 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00071 Ref. metho/hemhe Dato: 23. Juni 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00071 Ref. metho/hemhe Dato: 23. Juni 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 33372116 Virksomhedstype Tidspunkt

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier Forskrift om håndtering og opbevaring af olie og kemikalier BAGGRUND Olie og kemikalier skal opbevares og håndteres forsvarligt for at undgå forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og for at eventuelt

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Forklaring vedrørende angivelse af metode

Forklaring vedrørende angivelse af metode Grønne regnskaber 2013 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50949 Dok.nr.: 2014-40605 Titel: Grønt

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Tilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Lyckebye Industrial A/S

Tilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Lyckebye Industrial A/S SOLRØD KOMMUNE Teknisk Administration Tilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Lyckebye Industrial A/S Lyckeby Industrial A/S CVR nr.: 11714218 Naurbjergvej 1, 4623 Lille Skensved

Læs mere

Ground Handling. Handling regulativ for Esbjerg Lufthavn

Ground Handling. Handling regulativ for Esbjerg Lufthavn Ground Handling Handling regulativ for Esbjerg Lufthavn Januar 2015 Indhold Afsnit Handlingspriser... 3 Specifikation af ydelser. 4 Trafikhandling... 4 Rampehandling... 5 Separate ydelser... 6 Catering...

Læs mere

S P Ø R G E S K E M A

S P Ø R G E S K E M A S P Ø R G E S K E M A MILJØANSVARSFORSIKRING NB. Udfyld venligst med blokbogstaver PRAKTISKE OPLYSNINGER 1. Virksomheden, der ønskes forsikret. (Ét skema pr. forsikringssted) Navn: Adresse : Post. nr.:

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Til Mortalin A/S Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Bilag 4 Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 2-virksomhed, jf. 6, stk. 4 og stk. 6 Hvis ansøgningen er omfattet af bilaget

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Tilslutningstilladelse

Tilslutningstilladelse 1 April 2014 Tilslutningstilladelse AFLEDNING AF OVERFLADEVAND OG DRÆNVAND TIL OFFENLTIG REGNVANDSLEDNING Fra udbygning af Nordvest banen ved Vipperød station, og Sydlig omfartsvej TIL OFFENTLIG KLOAK

Læs mere

Flonidan A/S Miljørapport 2012

Flonidan A/S Miljørapport 2012 2012 Miljørapport Flonidan A/S Miljørapport 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledende oplysninger 2 1. Ledelsens beretning 3 2. Beskrivelse af virksomheden 4 3. Redegørelse for medarbejderinddragelse 6 4.

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014 Gribvand Spildevand A/S 2014 Januar 2015 Virksomhedsoplysninger Udgiver: Gribvand Spildevand A/S Holtvej 18c 3230 Græsted kundeservice@gribvand.dk Udgivelse: Januar 2015. Nærværende grønne regnskab er

Læs mere

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2)

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2) (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-666-00045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om påfyldning

Læs mere

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Af Luc de Visme, Schneider Electric Energibesparelser er ikke bare noget, man kan købe sig til. Det er en proces, der kræver hele organisationens

Læs mere

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001 MILJØREGNSKAB 2012 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr.

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse

Tilsynsrapport til offentliggørelse Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1273-00007 Ref. PEMJE/BENJO Dato: 3. februar 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 26704863 Virksomhedstype

Læs mere

Vilkårsændring/tilføjelse

Vilkårsændring/tilføjelse Sydvest-Sjællands Kloakservice Stenstrupvej 3 4180 Sorø Vilkårsændring/tilføjelse Miljøgodkendelse af Sydvestsjællands Kloakservice Dato 21-07-2005 Journalnr. 8-76-11-335-1034-2004 Vestsjællands Amt tilføjer

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Natur- og Miljøkonference maj 2013

Natur- og Miljøkonference maj 2013 Natur- og Miljøkonference maj 2013 Påbud vedrørende olieudskillere og kloakker Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes miljøafdeling Emnet som vil blive gennemgået: 72 i Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 03.04.2014 CVR-nummer 32664083 P-nummer 1015779418 Journal nr. NM/09/01314 Virksomhed Hilton Foods Danmark A/S Adresse Brunagervej

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune. Center for Teknik og Miljø

Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune. Center for Teknik og Miljø Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune Center for Teknik og Miljø Marts 2013 Administrative retningslinjer for indretning og

Læs mere

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse Virksomhed: Jernkællingen ApS Truelsdalvej 28 4340 Tølløse Cvr: 32661033 P nummer: 1015730699 Tlf. 70 70 74 75 Kontakt person: Anja Kwiecien Olsen Jernkællingen ApS

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

IDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA:

IDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA: Miljøredegørelse for IDA i 2005 Redegørelse beskriver opnåede resultater og arbejdet med miljø i forhold til den Grønne Nøgle hotel og restaurantbranchens miljøordning og den internationale miljø standard

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere