Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret Sammenskrivning og helhedsvurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret Sammenskrivning og helhedsvurdering"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret Sammenskrivning og helhedsvurdering 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Helhedsvurdering 1.1 Generel vurdering 1.2 Skolestruktur 1.3 SFO 1.4 Elevernes undervisningstimetal 1.5 Andelen af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning 1.6 Pædagogisk IT i folkeskolen 1.7 Lærernes efteruddannelse 1.8 Den specialpædagogiske bistand 1.9 Læseudviklingsprojekt 1.10 Resultater ved folkeskolens afgangsprøve 1.11 Overgang til ungdomsuddannelser 1.12 Institutionsmål 2 Beskrivelse af det samlede skolevæsen 2.1 Fakta om Syddjurs Kommunes skolevæsen 2.2 Rammebetingelser Elevtal, klassetal og antal lærerstillinger Klassekvotienter og elevratio pr. lærer SFO Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Elevfravær Antal elever pr. nyere PC Afholdte undervisningsudgifter pr. elev Planlagte undervisningstimer Gennemførte timer Undervisning, der varetages af lærere med linjefag Afholdte midler til lærernes efter-/videreuddannelse Den specialpædagogiske bistand Dansk som andet sprog 3 Resultater 3.1 Afgangsprøver 3.2 Overgang til ungdomsuddannelser 4 Pædagogiske processer 4.1 Pædagogisk IT 4.2 Læseudviklingsprojekt 4.3 Specialundervisning tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand 4.4 SFO som integreret del af skolen 4.5 Fælles mål og områdemål 4.6 Skolernes institutionsmål 2

3 5 Skolernes bidrag til kvalitetsrapporten Hornslet Skole Kolind Centralskole Marienhoffskolen Molsskolen Mørke Skole Rosmus Skole Rønde Skole Skelhøjeskolen Thorsager Skole Toftevangsskolen Ådalsskolen Ådalskolens Specialklasserækker Pindstrupskolen 3

4 Indledning I henhold til Folkeskolelovens 40a er alle kommuner forpligtet til at udarbejde en årlig kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen. Formålet med kvalitetsrapporten er at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Hensigten er, at kvalitetsrapporten skal fremme dialogen og systematisere arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikling i skolevæsenet samt bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen indeholder en række krav til kvalitetsrapportens opbygning samt til indberetning af data i forhold til skolernes rammebetingelser og de pædagogiske processer, der er iværksat i forhold til de kommunale indsatsområder. Med henblik på en bedre sammenkobling af kommunens aftalestyringskoncept og kvalitetsrapporten samt effektivisering af arbejdsgange og eliminering af dobbeltarbejde for såvel skolerne, Skoleafdelingen og det politiske system er det besluttet, at skoleområdets afrapportering vedr. de kommunale mål (fælles mål, områdemål og institutionsmål) fortrinsvis sker via kvalitetsrapporten. Fristen for kommunalbestyrelsens behandling af kvalitetsrapport for skoleår 2010/11 og opfølgende handleplan er hhv. den 31. december 2011 og den 15. marts Kvalitetsrapportens opbygning Kvalitetsrapporten for skoleår 2010/11 består af fem hovedafsnit: 1) Skoleafdelingens helhedsvurdering 2) Beskrivelse af det samlede skolevæsen og skoleafdelingens sammenskrivning af skolernes rammebetingelser 3) Resultater 4) Pædagogiske processer 5) Skolernes redegørelser vedr. rammebetingelser og de pædagogiske processer Metode for indsamling af oplysninger Som dokumentation for kvalitetsrapporten er der indsamlet en lang række data om skolerne. Hovedparten af de forskellige elev- og undervisningsdata er indhentet via UNI-C på basis af skolernes årlige indberetninger til Undervisningsministeriet og efterprøvet/revideret i henhold til hver enkelt skoles aktuelle data vedr. elevregistrering og arbejdstidsregistrering for lærere. Beskrivelse af øvrige rammebetingelser og de pædagogiske processer er udarbejdet på baggrund af hver enkelt skoles bidrag til kvalitetsrapporten. Oplysninger vedr. resultater ved folkeskolens afgangsprøver er hentet hos UNI-C /UVM, mens UU- Djursland har leveret oplysninger vedr. unges overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. 4

5 1. Helhedsvurdering 1.1 Generel vurdering: Den overordnede vurdering er, at kommunens folkeskoler er i god udvikling, og at der alle steder arbejdes meget bevidst på at udnytte ressourcerne optimalt både når det gælder lønsumsmidler og midler til øvrig drift. Ved nedlæggelse af de tre mindste skoler pr. 31. juli 2010, blev det besluttet, at det økonomiske rationale skulle bibeholdes på skoleområdet til opnormering af elevernes årlige undervisningstimetal. Skolernes basisbudgetter er derfor fra og med skoleår baseret på UVM s vejledende timetal, hvor der de foregående år kun var mulighed for at tildele budgetter med udgangspunkt i UVM s minimumstimetal. Effektiviseringen af skolevæsenet har derfor givet alle skoler et løft, så eleverne nu modtager et noget højere timetal end de foregående år selv om det stadig kniber med at komme helt op på det vejledende timetal alle steder. Dette skyldes, at der fra basisbudgettet i 2010 og 2011 er fratrukket 1% effektiviseringsgevinst, jf. Byrådets generelle beslutning om, at der skal effektiviseres på alle driftsområder. Prisen for at kunne opretholde så højt et timetal for eleverne som muligt, er at midlerne til øvrig drift (indkøb af undervisningsmaterialer, indvendig vedligeholdelse, rengøring, skatter, forsikringer, renovation, it-udgifter o.l.) er meget begrænsede, idet budgetmidler til drift kun udgør 8-10 % af skolernes samlede budgetramme, resten er lønkroner til lærere og pædagoger. Det betyder, at skolernes budgetter er meget følsomme overfor uventede udgifter så som påbud fra Arbejdstilsyn eller Brandmyndighed samt ved behov for indvendig vedligeholdelse af større omfang. Desuden skal skolerne være særdeles omkostningsbevidste ved anskaffelse af læremidler og ved bevilling af kurser og efteruddannelse af det pædagogiske personale. Skoleafdelingens vurdering er, at de kommende års besparelser i form af 1%- budgetreduktioner på sigt vil medføre et fald i elevernes undervisningstimetal, da disse reduktioner ikke kan udmøntes alene på driftsmidlerne. Alle skoler arbejder målrettet med de af kommunens fælles mål, der er relevante for skolerne, og de områdemål, som Udvalget for Familie og Institutioner har fastlagt for skoleområdet. Skolernes arbejde med områdemålene vedr. inklusion samt SFO som integreret del af skolen er således godt i gang, og der er i skoleåret afprøvet mange forskellige samarbejdsmodeller, pædagogiske metoder, strukturer for specialundervisning m.m.. Til sammen danner alle disse tiltag et godt, fælles grundlag for det samlede skolevæsen, idet alle arbejder frem mod de samme mål, selv om det sker med forskellige midler og differentierede metoder. 1.2 Skolestruktur Skolerne i Feldballe, Nimtofte og Ugelbølle er nedlagt pr. 1. august 2010 efter Byrådets vedtagelse den 8. oktober Specialskolerne Egedalskolen i Ebeltoft og Heldagsskolen i Pindstrup er pr. 1. august 2010 sammenlagt til én skole, Pindstrupskolen, med hjemsted i Pindstrup. For skolerne i Ebeltoft blev der i foråret 2010 udarbejdet et kommissorium, hvor skolerne blev bedt om at udarbejde forslag til fremtidig skolestruktur i Ebeltoft med henblik på optimering af ressourceudnyttelsen såvel pædagogisk som økonomisk. Skolerne fremsatte forslag om, at de to skoler sammenlægges til én skole med én leder og én skolebestyrelse pr. 1. august 2012, og at eleverne fordeles i de nuværende skolers bygninger. Byrådet godkendte forslaget den 25. maj 2011, 5

6 og arbejdet med sammenlægningsprocessen er allerede i fuld gang. Ligeledes blev der ved budgetvedtagelsen for 2011 besluttet, at kommunens 10.kl.-tilbud skulle samles på Rønde Skole med virkning fra skoleåret 2011/12. I skoleåret 2010/11 består skolevæsenet således af 11 folkeskoler og 1 specialskole. Kommunens samlede klassekvotient er de sidste to skoleår hævet fra 19,3 til 20,7 og variationen skolerne imellem er minimeret. Hvor klassekvotienten i skoleåret 2009/10 lå mellem 11,6 og 23,8 varierer klassekvotienterne i skoleåret 2010/11 fra 18,1 til 22,6. På baggrund af de sidste års strukturændringer vurderer Skoleafdelingen, at der nu er opnået gode og bæredygtige pædagogiske miljøer og en mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse end tidligere. 1.3 SFO Generelt er der relativt høje dækningsgrader i skolernes SFO-tilbud, og den gennemsnitlige dækningsgrad er steget fra 83,7% i 2009/10 til 86,2% i 2010/11. Den højeste dækningsgrad findes i Thorsager, hvor 100% af børnene i 0.-3.kl. går i SFO, mens Molsskolen ligger i bund med kun 56%. Den lave dækningsgrad på Molsskolen tilskrives skolens helhedsskolemodel, hvor alle børn går i skole fra kl , og hermed er mange børns behov for fritidstilbud bortfaldet. De høje dækningsgrader giver gode muligheder for at intensivere samarbejdet mellem undervisning og fritidstilbud på såvel medarbejder- som ledelsesniveau, og dette års kvalitetsrapport afspejler, at der stort set på alle skoler pågår et tæt samarbejde mellem undervisning og fritidstilbud. Pædagogerne deltager fast ugentligt i undervisningen eller har en pulje timer til at fordele ud over året til medvirken i undervisningstiden, skole-/hjemsamtalerne er koordineret, så både skole og fritidstilbud repræsenteres ved samtaler og møder med forældre, både lærere og pædagoger deltager i møder med PPR og familiesagsbehandlere, og SFO-lederne indgår som helt naturlig del af den enkelte skoles lederteam. På Mørke Skole og Ådalsskolen er der i skoleåret 2010/11 lavet tilbygninger, så begge skoler kan rumme SFO inden for skolernes matrikel fra og med skoleår 2011/12. Der er hermed skabt fysiske rammer for, at SFO også på disse skoler kan være et helt og integreret tilbud, og udvikling af samarbejdet mellem lærere og pædagoger er dermed sat ekstra højt på dagsordenen for de to skolers indsatser de kommende år. 1.4 Elevernes undervisningstimetal På landsplan viser den seneste opgørelse af folkeskolernes planlagte undervisningstimetal forbedringer. Af UVM s nyhedsbrev af 28. august 2011 fremgår det, at folkeskolerne samlet set har planlagt at tilbyde flere timer til eleverne, end de er forpligtet til. Eleverne skulle i perioden fra 1. til 9. klasse som minimum have timer, mens skolerne i gennemsnit har planlagt med timer altså 630 timer mere, end loven kræver. I Syddjurs har skolerne gennemsnitligt planlagt med timer til klasse i perioden , hvilket er en stigning på 308 timer i forhold til perioden , hvor kommunes skoler planlagde med et gennemsnit på timer. 6

7 Stigningen er primært sket i skoleår 2010/11, da skolerne her fik ressourcer med udgangspunkt i UVM s vejledende timetal og ikke som de foregående år, hvor ressourcetildelingen tog udgangspunkt i UVM s minimumstimetal. Kommunen ligger under landsgennemsnittet set for hele perioden , men hvis det lykkes at opretholde nuværende timeniveau, vil elevernes samlede timetal for perioden blive højere end de tilsvarende timetal for perioden Planlagte timer Syddjurs Kommune for skoler med klasse, jf. Skelhøje Rosmus Mols Toftev. Kolind Marienh. Hornsl. Mørke Ådals Rønde kl kl kl I alt Planlagte timer for Syddjurs Kommunes for skoler med klasse, jf. Thorsager kl kl I alt I forhold til antal gennemførte timer ligger skolerne meget fint med gennemførselsprocenter på %. Undervisningen aflyses som udgangspunkt ikke, og i tilfælde, hvor det er umuligt at gennemføre undervisningen på forsvarlig vis på grund af mangel på vikarer med tilstrækkelige faglige kompetencer, sker det som udgangspunkt kun i de ældste klasser og kun i ydertimer. 1.5 Andelen af lærernes arbejdstid til undervisning På landsplan er der store forskelle kommunerne imellem på hvor stor en andel af lærernes arbejdstid, der udgøres af undervisningsopgaver. Iflg. den sidste OECD-rapport Education at Glance underviser en grundskolelærer i Danmark i gennemsnit 648 timer om året svarende til 33,6% af den samlede arbejdstid. Skolerne i Syddjurs adskiller sig således ikke væsentligt fra landsgennemsnittet, idet lærerne her anvendte mellem 32,9 og 35 % af deres bruttoårsnorm til undervisning i skoleåret 20010/11, dog således at det for de fleste skolers vedkommende lå mellem 33 og 35 %. Hvis man derimod ser på lærernes undervisningstid set i forhold til nettoårsnormen (dvs. fratrukket de obligatoriske timer til ferie og søgnehelligdage), så ligger lærernes undervisningsprocent på %. Gennemsnitstimetallet for undervisningsandelen skal ses i lyset af, at lærere med særlig tidskrævende funktioner (f.eks. specialundervisnings- og teamkoordinatorer, læsevejledere, skolebibliotekarer, IT-vejledere, TR m.fl.) indgår i opgørelsen med et forholdsvist lavere undervisningstimetal end de øvrige lærere. I den lokale arbejdstidsaftale er det højeste undervisningstimetal for skoleår 2010/11 sat til 751 klokketimer pr. år svarende til 25 lekt. pr. uge. Nyuddannede skal i henhold til A08 have en nedsættelse på 30 timer de første to år efter endt uddannelse, således at deres maks. timetal er 721 timer pr. til 24 lekt. pr. uge. I forbindelse med justering af lokalaftalen er omregningsfaktoren for 7

8 opgaver i tilknytning til undervisningen med virkning fra 1. august 2011 ændret fra 2,226 til 2,16. Det betyder, at det årlige højeste undervisningstimetal for lærerne er hævet til 774 timer ( 744 for nyuddannede lærere). Skoleafdelingen vurderer, at når undervisningsprocenten forhøjes, vil det ske på bekostning af øvrige læreropgaver, hvilket kræver en benhård prioritering af disse andre opgavers art og omfang. 1.6 Pædagogisk IT i folkeskolen Anvendelse af IT er gennem de sidste år blevet en mere og mere betydelig del af undervisningen på skolerne, og af skolernes beskrivelser af rammebetingelser og pædagogiske processer fremgår, at IT i høj grad indgår som et væsentligt element i den daglige undervisning. IT-udviklingsplanen Pædagogisk IT for skolerne i Syddjurs kommune udløber i Planen har haft fokus på etablering af fibernetværk mellem skolerne, fysiske og trådløse netværk på skolerne, maksimum 3 elever pr. computer, uddannelse af IT-vejledere på alle skoler, kompetenceudvikling af lærerne samt etablering af IT-baserede kommunikations- og videndelingsværktøjer. Planens målsætninger er på alle væsentlige områder nået, men som det fremgår af den enkelte skoles bidrag til kvalitetsrapporten, så har man i skoleår 2010/11 i nogen udstrækning holdt tilbage med investeringer i nyt IT-udstyr, da man har afventet en ny IT-plan. De sidste projektmidler er i stedet brugt til at opgradere skolernes trådløse netværk samt til indkøb af interaktive tavler. I skoleåret 2010/11 er der udarbejdet en ny plan IT-medievision den digitale folkeskole. Planen tager afsæt i, at hvis IT-medierne skal indgå som en helt naturlig del af lærernes undervisning og elevernes læring, kræver det, at alle elever og lærere har det fornødne IT-udstyr til rådighed. Målsætningen om 3:1 er derfor i den nye vision blevet til 1:1. Visionsplanen blev godkendt af Byrådet i foråret 2011 og fulgt op med en central IT-pulje på 16 mio. kr. i årene ved budgetvedtagelsen for Opgaven de kommende år er derfor at understøtte den forstærkede indsats, således at lærere og elever kan arbejde i en autentisk skole, så de kommunikations- og arbejdsredskaber man møder ude i samfundet også er dem, man benytter i skolen. Målet er, at eleverne oplever, at de i skolen går ind i fremtiden og ikke tilbage til fortiden. Skoleafdelingen vurderer, at det samlede skolevæsen både teknisk og fagligt er godt rustet til at tage fat på implementeringen af IT-medievison

9 1.7 Lærernes efteruddannelse Skolernes indberetninger viser tydeligt, at udgifterne til efteruddannelse på mange af skolerne har været højere prioriteret i skoleår end i foregående år: EFTERUDDANNELSE 2010/ /10 Pindstrupskolen Thorsager Skole Marienhoffskolen Rønde Skole Hornslet Skole Rosmus Skole Ådalsskolen specialkl Kolind Centralskole Skelhøjeskolen Ådalsskolen Mørke Skole Toftevangsskolen Molsskolen I alt: Skolernes efteruddannelsesmidler er i stort omfang anvendt til det specialpædagogiske felt ved uddannelse af AKT-lærere, specialundervisningskoordinatorer, læse- og matematikvejledere inklusionsfremmende uddannelser inden for LP-modellen, SUS-projekt ( med fokus på læreres og pædagogers relationskompetence), Cooperative Learning o.l. fælles temadage om anvendelse af IT på de forskellige fagområder Ekstra linjefag og længere faglige opkvalificeringskurser er i mindre grad prioriteret, og dette kan skyldes, at sådanne efteruddannelser er særdeles omfangsrige og dermed også ret dyre. Skoleafdelingen vurderer, at der stadig er behov for at prioritere opkvalificering og efteruddannelse af lærere både indenfor de enkelte fag og specifikt inden for det specialpædagogiske felt for at sikre et stærkt fagligt miljø omkring undervisningen i kommunens skoler. 1.8 Den specialpædagogiske bistand Decentralisering af specialundervisningsressourcerne giver den enkelte skole større frihed og mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand, og det er Skoleafdelingens vurdering at dette har medført væsentligt flere nye tiltag og flere fleksible løsninger end tidligere. Syddjurs Kommune oplever dog den samme tendens som på landsplan ved en konstant stigning i antal børn, der henvises til særlig støtte, specialklasser og specialskoler, og det er derfor nødvendigt med en omsiggribende omlægning af indsatsen i årene fremover. For at en sådan omlægning kan ske, så flere elever bliver undervist i folkeskolen eller så tæt på normalområdet som muligt, er der i skolevæsenet arbejdet intenst med flg. punkter: Kompetenceløft for lærere, pædagoger og ledere i form af efteruddannelse samt praksisafprøvning af nye modeller, metoder, pædagogiske tilgange m.v. Udvidelse af kommunens egen specialtilbudskapacitet 9

10 Ændret visitationspraksis, så strømmen ud af kommunen vendes, og ressourcerne kan tilføres kommunens egne skoler Derudover arbejdes der fremadrettet både på skolerne og hos PPR med udgangspunkt i flg. retningslinjer: Tilrettelæggelse af specialundervisning og særlig støtte sker som udgangspunkt på barnets distriktsskole Til børn, hvis behov ikke kan tilgodeses i normalklasserne (f.eks. børn med behov for stram struktur, forudsigelighed, undervisning i mindre enheder end normalklasser osv.) oprettes så vidt muligt specialklasser/ - hold på distriktsskolen Skolernes specialklasser samarbejder tæt med de tilhørende parallelle spor i normalområdet, og børn i specialklasser deltager i normalklassens fag og aktiviteter, hvor det skønnes at barnet vil have udbytte heraf For børn, der vurderes at have behov for pause fra normalundervisningen over en længere periode med mulighed for tilbageslusning i normalklassen på et senere tidspunkt, oprettes specialtilbud på barnets egen skole Kun børn, der ikke vurderes at kunne få udbytte af undervisning på en folkeskole henvises til specialskole eller specialklasser uden for egen skole 1.9 Læseudviklingsprojekt LUS-projektet har nu været i gang i 4 år for 4 skoler og 3 år for de resterende skoler både på indskoling og mellemtrin. LUS- projektet har givet alle dansk- og specialundervisningslærere i kommunen et fælles sprog, og der er nu mindst en uddannet læsevejleder på alle skoler. Læseprojektet har således vist gode resultater, og der vil blive arbejdet videre efter samme koncept de kommende år, hvor der særligt vil blive sat fokus på læsning i alle fag, læsning i overbygningen og anvendelse af IT i læseundervisningen. Det forventes at denne indsats vil afspejle sig i bedre resultater ved afgangsprøverne i dansk de kommende år Resultater ved folkeskolens afgangsprøve De sidste to skoleår er skolernes resultater ved afgangsprøverne i skriftlig dansk forbedret væsentligt. Mens de fleste skoler for to år siden ( skoleår 2008/09) lå tættere på karakteren 4, som gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler, viser resultaterne både i skoleår 2009/10 og 2010/11 at de fleste skoler nu ligger tættere på karakteren 7, som gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Der er dog al mulig grund til fortsat fokus på danskundervisningen i de ældste klasser, for gode færdigheder i dette fag er af stor betydning for elevernes udbytte af de fleste andre skolefag. Mens skolernes gennemsnitsresultater i matematik både i 2008/09 og i 2009/10 lå stabilt i et spænd mellem 7 og 8, er resultaterne for skoleår 2010/11 lidt lavere, idet skolerne her ligger i et spænd mellem 6 og 7. Resultaterne i engelsk ligger i mellem 6 og 8,5, mens det for tysk er noget lavere mellem 4,7 og 5,5. Resultaterne i tysk er dog ikke repræsentative, idet faget kun blev udtrukket til afgangsprøve på 3 skoler. Skoleafdelingen vurderer, at der til stadighed er brug for, at man på skolerne drøfter skolens faglige mål og ambitionsniveau med henblik på at alle elever får så stort et fagligt udbytte af deres skolegang som overhovedet muligt. 10

11 1.11 Overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelser Ca. 98,9% % af afgangseleverne fra 9. kl. og 10. kl. i skoleår 2010/11 er i oktober 2011 i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket er et godt udgangspunkt for at nå det nationale mål om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse Institutionsmål Hvor skolerne de foregående år arbejdede med rigtig mange forskellige institutionsmål, er tendensen i skoleåret 2010/11, at skolernes egne institutionsmål læner sig tæt op ad områdemålene. Områdemålene er brudt ned til forskellige delelementer, hvor skolerne har dykket ned i de aspekter, den enkelte skole har vurderet som væsentlige at gå i dybden med: Udvikling af specialskolerne som pædagogiske videncentre Inkluderende organisering af undervisningen Læsebånd og læseløft Fokus på bedre udnyttelse af specialundervisningsressourcerne Undervisningsassistenter i skolen Holddeling muligheder og begrænsninger IT-handleplan Cooperative Learning Integration af specialklasseeleverne i normalundervisningen Overgang fra specialklasse til ungdomsliv LP-modellen SUS-projekt ( Social udviklingssamtale) Familieklasseprojekt Enkelte skoler har desuden også arbejdet med flg. andre indsatsområder: Langsigtede visioner for den enkelte skoles virke og udvikling Skolemad Mere bevægelse og motion i skoledagen Udeliv i SFO Kreative og fleksible læringsmiljøer Udarbejdelse af værdiregelsæt Helhedsskolemodel Udskolingen fagligt løft og høje ambitioner Udvikling af teamsamarbejdet Det er skoleafdelingens vurdering, at der på alle skoler arbejdes godt og intenst i forhold til lokal udvikling og forankring af såvel de fælles mål, områdemålene og den enkelte skoles institutionsmål. Skolernes grundige arbejde med målene understreger, at der i skolevæsenet som helhed trækkes på samme hammel og i samme retning, og der tegnes derfor efterhånden et klart billede af, hvad der kendetegner det fælles skolevæsen i Syddjurs Kommune. 11

12 2. Beskrivelse af det samlede skolevæsen 2.1 Fakta om Syddjurs Kommunes skolevæsen Syddjurs Kommunes skolevæsen består af 11 folkeskoler og 1 specialskole. Hertil kommer Ådalsskolens specialklasser, som selv om de ledelsesmæssigt og administrativt hører under Ådalsskolen er regnet under kategorien specialskoler i denne kvalitetsrapport. Specialskolerne har indberettet de samme oplysninger som de 11 folkeskoler, men deres data vil i de fleste afsnit blive behandlet separat, da de i høj grad vil afvige fra data på normalområdet. Efter nedlæggelsen af de tre mindste skoler ved udgangen af skoleåret 2009/10 er der nu kun en fødeskole for klasse tilbage (Thorsager Skole), mens de øvrige skoler alle går fra kl. I skoleåret 2010/11 har både Rønde Skole og Kolind Centralskole end videre haft 10. klasse. I skoleåret 2010/11 var der i alt indskrevet elever på kommunens folkeskoler og 110 elever på kommunens egne specialskoler, mens der i skoleåret 2009/10 var indskrevet i alt elever på kommunens folkeskoler. Det markante fald i elevtal tilskrives, at der blev oprettet tre nye friskoler i Ugelbølle, Feldballe og Nimtofte til erstatning for de nedlagte kommunale folkeskoler, og de fleste af disse skolers elever er overgået til friskolerne pr. 1. august Samlet for folkeskolerne og specialskolerne var der i 2010/11 ansat lærere svarende til 343,54 fuldtidsstillinger mod 384,08 fuldtidsstillinger i 2009/10. For skolerne i Ebeltoft blev der i foråret 2010 udarbejdet et kommissorium, hvor skolerne blev bedt om at udarbejde forslag til fremtidig skolestruktur i Ebeltoft med henblik på optimering af ressourceudnyttelsen såvel pædagogisk som økonomisk. Skolerne fremsatte forslag om, at de to skoler sammenlægges til én skole med én leder og én skolebestyrelse pr. 1. august 2012, og at eleverne fordeles i de nuværende skolers bygninger. Byrådet godkendte forslaget den 25. maj 2011, og arbejdet med sammenlægningsprocessen er allerede i fuld gang. Ligeledes blev der ved budgetvedtagelsen for 2011 besluttet, at kommunens 10.kl.-tilbud skulle samles på Rønde Skole med virkning fra skoleåret Rammebetingelser Elevtal, klassetal og antal lærerstillinger: Folkeskoler Antal elever skoleår 10/11 Antal klasser 10/11 Antal lærere 10/11 Ændring i elevtal i forhold til skoleår 09/10 Hornslet Skole ,7* - 27 Kolind C.skole ,0 + 1 Marienhoffskolen ,02-4 Molsskolen , Mørke Skole ,64* - 7 Rosmus Skole ,95-12 Rønde Skole ,00* + 85 Skelhøjeskolen , Thorsager Skole ,

13 Toftevangskolen ,19* + 4 Ådalskolen ,56-8 I alt: *Disse skoler har specialklasser og/eller modtageklasser, derfor er antal lærere en del højere end på skoler med sammenlignelige elevtal. Specialskoler Antal elever Antal klasser Antal lærere Pindstrupskolen Ådalsskolens specialklasser ,5 I alt: ,5 Der er et relativt stort spænd i skolestørrelserne i Syddjurs Kommune, hvor Thorsager Skole er kommunens mindste skole med 180 elever, mens den største er Hornslet Skole med 755 elever. Thorsager Skole har 1 spor på alle årgange undtaget på 6. klassetrin, hvor der er 2 spor. De fleste overbygningsskoler har 2 spor på hver årgang og på enkelte årgange også 3 spor. Hornslet Skole har 4 spor på 1., 3., og 6. årgang, mens der er 3 spor på de øvrige årgange. Mørke Skole, Rosmus Skole og Skelhøjeskolen har flere årgange med kun 1 spor Klassekvotienter og elevratio pr. lærer Folkeskoler Elever pr. kl. 10/11 Elever pr. kl. 09/10 Elevratio pr. lærer 10/11 Elevratio pr. lærer 09/10 Hornslet Skole 22,5 23,4 14,10 15,41 Kolind C.skole 21,4 20,5 12,70 12,59 Marienhoffskolen 19,8 20,0 13,60 14,15 Molsskolen 19,7 18,4 12,73 13,67 Mørke Skole 20,6 18,0 11,55 10,88 Rosmus Skole 17,7 16,5 10,60 11,24 Rønde Skole 20,4 21,5 12,60 13,16 Skelhøjeskolen 21,6 18,9 14,00 12,39 Thorsager Skole 22,5 23,9 11,18 11,75 Toftevangskolen 20,6 20,7 14,00 13,01 Ådalsskolen 18,6 19,0 11,73 11,29 Specialskoler Elever pr. klasse Elever pr. lærerstilling Pindstrupskolen 7,56 3,40 Ådalsskolens specialklasser 6 5 Af folkeskolerne har Rosmus Skole den laveste klassekvotient på 17,7 elever pr. klasse, mens Thorsager Skole og Hornslet Skole ligger højest med 22,5 elever pr. klasse. Efter lukningen af de 3 mindste skoler i kommunen, er der opnået tilfredsstillende klassekvotienter i forhold til at sikre en mere optimal udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed for det samlede 13

14 skolevæsen. Kommunens samlede klassekvotient er de sidste to skoleår hævet fra 19,3 til 20,7 og variationerne skolerne imellem er minimeret. Hvor klassekvotienten i skoleåret lå mellem 11,6 og 23,8 varierer klassekvotienterne i skoleåret fra 18,1 til 22,6. Skolerne vil iflg. prognoserne også de næste 5-6 år frem have et samlet elevtal og klassekvotienter, der giver gode muligheder for at fastholde stærke faglige lærer- og pædagogmiljøer samt gode kammeratskabsmuligheder og klassemiljøer for eleverne. På denne baggrund anbefaler Skoleafdelingen, at der ikke på nuværende tidspunkt eller på kortere sigt ændres yderligere i skolestrukturen SFO Der er tilknyttet SFO til alle kommunens folkeskoler. SFO dækker bh.kl. 3. klasse, og SFO erne har lokaler på skolen, enten i form af egne lokaler eller som fælleslokaler med indskolingsklasserne. Der er god søgning til kommunens SFO-tilbud, hvilket illustreres af de respektive skolers dækningsgrader: Folkeskoler Elever i kl. Antal tilmeldt i SFO Dækningsgrad 10/11 Dækningsgrad 09/10 Hornslet Skole ,4% 87% Kolind C.skole ,5% 78% Marienhoffskolen ,2% 88% Molsskolen ,0% 62% Mørke Skole ,2% 98% Rosmus Skole ,6% 80% Rønde Skole ,3% 83% Skelhøjeskolen ,4% 81% Thorsager Skole % 98% Toftevangskolen ,4% 84% Ådalsskolen ,8% 86% I alt ,9% 84,5% Med en stigning på 1,4% er dækningsgraden i SFO overordnet set næsten uændret i forhold til sidste år. Dog kan der konstateres en stigning i dækningsgraden på syv af skolerne, mens de øvrige skoler har næsten status quo eller et fald. Thorsager Skole har en dækningsgrad på 100% - dvs. at alle elever i kl. går i SFO. På specialskolerne er det ikke relevant at redegøre for dækningsgrad i SFO, da skolerne i skoleåret 2010/11 var organiseret som heldagstilbud. De høje dækningsgrader giver gode muligheder for at intensivere samarbejdet mellem undervisning og fritidstilbud på såvel medarbejder- som ledelsesniveau, og dette års kvalitetsrapport afspejler, at der stort set på alle skoler pågår et tæt samarbejde mellem undervisning og fritidstilbud. Pædagogerne deltager fast ugentligt i undervisningen eller har en pulje timer til at fordele ud over året til medvirken i undervisningstiden, skole-/hjemsamtalerne er koordineret, så både skole og fritidstilbud repræsenteres ved samtaler og møder med forældre, både lærere og pædagoger deltager i møder med PPR og familiesagsbehandlere, og SFO-lederne indgår som helt naturlig del af den enkelte skoles lederteam. 14

15 Alle SFO er på nær Ådalsskolens SFO tilbyder lektiestøtte. Ådalsskolen påtænker dog at etablere lektiecafé sammen med SFO, når hele SFO en er integreret på skolen fra skoleåret 2011/12. På Mørke Skole og Ådalsskolen er der i skoleåret lavet tilbygninger, så begge skoler kan rumme SFO inden for skolernes matrikel fra og med skoleår Der er hermed skabt fysiske rammer for, at SFO også på disse skoler kan være et helt og integreret tilbud, og udvikling af samarbejdet mellem lærere og pædagoger er dermed sat ekstra højt på dagsordenen for de to skolers indsatser de kommende år. En forudsætning for at samarbejdet mellem lærere og SFO-personale skal fungere godt, er at der er gensidig faglig respekt for hinandens pædagogiske kompetencer. Det er derfor vigtigt, at der i hver SFO er en stor andel uddannede pædagoger. I skoleår har fordelingen set således ud: SFO-personale (fordelt på personer - ikke fuldtidsstillinger) Pædagoger Andet personale Ådalsskolen 2 5 Kolind Centralskole 5 2 Hornslet Skole Mørke Skole 5 1 Skelhøjeskolen 6 1 Rønde Skole 8 4 Thorsager Skole 6 1 Rosmus Skole 3 2 Marienhoffskolen 7 4 Toftevangsskolen 8 2 Molsskolen Andel af lærernes arbejdstid til undervisning Lærere arbejder som alle andre faggrupper med udgangspunkt i en årsnorm på 1924 timer for fuldtidsansatte. En del af denne tid er bundet af timer, der medgår til ferie og søgnehelligdage samt af overenskomstmæssige bindinger i forhold til fordeling af tid til andre opgaver end undervisning - (tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen, skole-/hjemsamarbejde, tilsynsopgaver, møder, samarbejde med andre instanser, udviklingsprojekter o.l.). Noget af tiden er fastsat centralt i Arbejdstidsaftalen for lærere, andet kan forhandles lokalt på den enkelte skole. Andelen af lærernes arbejdstid til undervisning regnes på landsplan og i statistisk sammenhæng i % af bruttoårsnormen dvs. i % af 1924 timer. 15

16 Folkeskoler Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning 10/11 09/10 Hornslet Skole 34,50% 34,70% Kolind Centralskole 34,00% 32,20% Marienhoffskolen 34,20% 33,20% Molsskolen 33,55% 34,20% Mørke Skole 33,40% 34,30% Rosmus Skole 33,20% 33,80% Rønde Skole 34,50% 34,10% Skelhøjeskolen 32,90% 33,30% Thorsager Skole 35,00% 37,10% Toftevangskolen 33,10% 33,30% Ådalsskolen 33,09% 34,00% Specialskoler Andel af arbejdstiden anvendt til undervisning 2010/2011 Pindstrupskolen 46,10%* *Når lærernes undervisningsandel er markant højere på Pindstrupskolen end på de øvrige folkeskoler, skyldes det, at lærerne i skoleår arbejdede efter A05, hvor pausetiden er medregnet som undervisningstid. På landsplan er der store forskelle kommunerne imellem i hvor stor en andel af lærernes arbejdstid, der udgøres af undervisningsopgaver. Iflg. den sidste OECD-rapport underviser en grundskolelærer i Danmark i gennemsnit 648 timer om året svarende til 33,6% af den samlede arbejdstid. Skolerne i Syddjurs adskiller sig således ikke væsentligt fra landsgennemsnittet, idet lærerne her anvendte mellem 32,9 og 35 % af deres bruttoårsnorm til undervisning i skoleåret 20010/11, dog således at det for de fleste skolers vedkommende lå mellem 33 og 35 %. Hvis man derimod ser på lærernes undervisningstid set i forhold til nettoårsnormen (dvs. fratrukket de obligatoriske timer til ferie og søgnehelligdage), så ligger lærernes undervisningsprocent på %. UNDERVISNINGSTID Undervisningstid brutto (1924) Undervisningstid netto (1672,4) Pindstrupskolen 46,1%* 53,0%* Thorsager Skole 35,0% 40,2% Marienhoffskolen 34,2% 40,0% Rønde Skole 34,5% 39,8% Hornslet Skole 34,5% 39,8% Rosmus Skole 33,2% 39,6% Ådalsskolen specialkl. 34,5% 39,5% Kolind Centralskole 34,0% 39,5% Skelhøjeskolen 32,9% 39,0% 16

17 Ådalsskolen 33,1% 38,9% Mørke Skole 33,4% 38,9% Toftevangsskolen 33,1% 38,9% Molsskolen 33,6% 38,6% * Pindstrupskolen arbejdede i skoleåret efter A05, hvor pausetiden indgik i lærernes undervisningstid. Gennemsnitstimetallet for undervisningsandelen skal ses i lyset af, at lærere med særlig tidskrævende funktioner (f.eks. specialundervisnings- og teamkoordinatorer, læsevejledere, skolebibliotekarer, IT-vejledere, TR m.fl.) indgår i opgørelsen med et forholdsvist lavere undervisningstimetal end de øvrige lærere. I den lokale arbejdstidsaftale var det højeste undervisningstimetal for skoleår sat til 751 klokketimer pr. år svarende til 25 lekt. pr. uge. Nyuddannede skal i henhold til A08 have en nedsættelse på 30 timer de første to år efter endt uddannelse, således at deres maks. timetal var 721 timer pr. til 24 lekt. pr. uge. I forbindelse med justering af lokalaftalen er omregningsfaktoren for opgaver i tilknytning til undervisningen med virkning fra 1. august 2011 ændret fra 2,226 til 2,16. Det betyder, at det årlige højeste undervisningstimetal for lærerne hæves til 774 timer ( 744 for nyuddannede lærere) Elevfravær Elevfraværet er beregnet på det samlede fravær for hele skoleåret 2010/11. Folkeskoler Elevfravær Heraf sygefravær Hornslet Skole 9,7% 67,0% Kolind Centralskole 11,0% 44,5% Marienhoffskolen 4,5% 72,8% Molsskolen 1,4% 53,0% Mørke Skole 7,6% 92,1% Rosmus Skole 4,7% 71,0% Rønde Skole 7,5% 56,0% Skelhøjeskolen 7,5% 55,0% Thorsager Skole 4,8% 75,0% Toftevangskolen 3,8% 66,0% Ådalsskolen 11,8% 54,0% Specialskoler Elevfravær Heraf sygefravær Pindstrupskolen 7% 42% Ådalsskolens specialklasser 19,2% 36% 17

18 Elevfraværet ligger mellem 1,4% og 11,0% med undtagelse af Ådalsskolens specialklasser, hvor elevfraværet har været på 19,2 %. Generelt skyldes mere end halvdelen af fraværet sygdom. Sidste år lå det tilsvarende fravær på mellem 1,0% og 10,7%. Fravær, der ikke skyldes sygdom, er lovligt fravær efter anmodning fra børnenes forældre om frihed til ferierejser, mærkedage o.l.. Skolerne oplever ikke, at ulovligt fravær udgør et stort problem, idet der følges tæt op på elevernes fravær. I tilfælde af gentagne tilfælde af ulovligt fravær eller længerevarende ulovligt fravær involveres såvel PPR som Familieafdelingen med henblik på at finde hensigtsmæssige løsninger for at eleven kan opfylde sin undervisningspligt Antal elever pr. nyere PC I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2008 besluttede kommunalbestyrelsen i Syddjurs at afsætte ekstra midler til projekt Pædagogisk IT i folkeskolen i årene Et af målene med de ekstra penge til IT var, at der inden udgangen af 2011 er mindst én PC pr. 3 elever. I perioden 2007/ /11 har elevratioen pr. PC udviklet sig således: Folkeskoler Antal elever pr. PC 10/11 Antal elever pr. PC 09/10 Antal elever pr. PC 08/09 Antal elever pr. PC 07/08 Hornslet Skole 4,2 4,5 5,8 5,1 Kolind Centralskole 5,0 4,3 9,2 5,7 Marienhoffskolen 2,9 2,9 11,0 11,6 Molsskolen 3,0 2,9 2,7 1,9 Mørke Skole 4,0 4,8 7,7 5,1 Rosmus Skole 2,1 2,0 2,6 2,4 Rønde Skole 6,0 3,6 5,6 5,2 Skelhøjeskolen 3,2 3,3 5,0 5,1 Thorsager Skole 1,5 4,7 2,3 2,2 Toftevangskolen 3,7 3,0 3,8 4,7 Ådalsskolen 3,9 3,2 3,6 2,9 Specialskoler Antal elever pr. PC 10/11 Antal elever pr. PC 09/10 Pindstrupskolen 0,85 0,8 Ådalsskolens specialklasser 1 1 Der er store variationer skolerne imellem i forhold til hvor mange elever, der er pr. PC. Heldagsskolen har den laveste elevratio på 0,85 elev pr. PC. Otte skoler opfylder nu kommunens mål med højst 3 elever pr. PC, mens hovedparten af de øvrige skoler er meget tæt på at opfylde den kommunale målsætning. Det er i særdeleshed værd at bemærke, at Marienhoffskolens elevratio pr. PC er gået fra 11,0 i til 2,9 i og , hvilket skyldes at skolen i 2009 foretog en bevidst prioritering ved at anvende en stor del af deres driftsmidler til anskaffelse af IT-udstyr. Flere skoler gør dog opmærksom på, at de har sat deres indkøb af nye PC ere i bero, da de har afventet Byrådets beslutning i forhold til den nye IT-plan. I stedet er midlerne brug til opgradering af skolernes trådløse netværk samt til indkøb af interaktive tavler. 18

19 De forløbne 4 års pædagogiske og tekniske satsning i Syddjurs har betydet, at computere og andet elektronisk udstyr i betydeligt omfang har erstattet tidligere værktøjer og i stort omfang har effektiviseret og kvalitetsudviklet arbejdet i skolen, f. eks. ved at man i undervisningen benytter tekstbehandling, regneark, engangsmaterialer, træningsprogrammer til folkeskolens fag foto- og videooptagelse med mobiltelefoner til emne- og projektopgaver interaktive tavler, power point og andre kommunikationsprogrammer intranet som primær kommunikationskanal både internt og eksternt via lærerintra, elevintra, forældreintra International og dansk forskning, interne evalueringer i Syddjurs samt erfaringer fra Falkenberg kommune i Sverige viser, at anvendelse af IT i undervisningen styrker fagligheden og elevernes motivation. I skoleåret 2010/11 er der derfor udarbejdet en ny fireårig plan, IT-medievision den digitale folkeskole. For at hente inspiration udefra, var en delegation fra Syddjurs bestående af politikere, skoleledere, it-vejledere, skolechef og it-chef i begyndelsen af marts 2011 på en 2-dags studietur til Falkenberg Kommune, som er udnævnt til Sveriges førende it-kommune. Her blev man bekræftet i, at en plan om 3 elever pr. computer ikke er ambitiøst nok i en folkeskole, hvor børnene både fagligt og socialt skal lære at begå sig i samfundet både når de skal videre på ungdomsuddannelserne og når de skal ud i erhvervslivet. Hvis IT-medierne skal indgå som en helt naturlig del af lærernes undervisning og elevernes læring, kræver det, at alle elever og lærere har det fornødne IT-udstyr til rådighed. Målsætningen om 3:1 er derfor i den nye vision blevet til 1:1. Visionsplanen blev godkendt af Byrådet i foråret 2011 og fulgt op med en central IT-pulje på 16 mio. kr. i årene ved budgetvedtagelsen for Opgaven de kommende år er derfor at understøtte den forstærkede indsats, således at lærere og elever kan arbejde i en autentisk skole, så de kommunikations- og arbejdsredskaber man møder ude i samfundet også er dem, man benytter i skolen. Målet er, at eleverne oplever, at de i skolen går ind i fremtiden og ikke tilbage til fortiden Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev I ressourcetildelingsmodellen for folkeskolerne tildeles kr. pr. elev til undervisningsmidler, mens budgetterne til specialskolerne tildeles som et samlet beløb pr. elev til såvel løn som drift. Folkeskoler Udgifter pr. Udgifter pr. elev 10/11 elev 09/10 Hornslet Skole kr kr. Kolind Centraskole kr kr. Marienhoffskolen kr kr. Molsskolen kr. 814 kr. Mørke Skole 898 kr kr. Rosmus Skole kr kr. Rønde Skole kr kr. Skelhøjeskolen kr kr. 19

20 Thorsager Skole kr kr. Toftevangskolen kr kr. Ådalsskolen kr kr. Specialskoler Udgifter til uv.midler pr. elev 10/11 Udgifter til uv.midler pr. elev 09/10 Pindstrupskolen kr kr. Ådalsskolens specialklasser kr kr. I henhold til aftalestyringskonceptet, beslutter skolerne selv fordelingen af den samlede pose penge mellem de forskellige budgetposter, og der kan derfor være store forskelle skolerne imellem på hvor mange penge, man i gennemsnit anvender til undervisningsmidler pr. elev. På samme måde kan udgifterne også svinge fra år til år afhængig af hvilke indsatsområder, man på den enkelte skole i samarbejde med skolebestyrelsen har besluttet at prioritere Planlagte undervisningstimer Statistikkerne over timetal viser skolernes planlagte undervisningstimer pr. 5/9 i skoleåret. De timetal, som bliver præsenteret nedenfor, dækker over de tre sidste skoleår dvs. skoleår 2008/ /10 og 2010/11 - idet kontrollen af, om eleverne får det minimumstimetal, de har krav på, sker over en 3-årig periode. Oversigten er hentet fra UVM s oversigt over undervisningstimetal i Syddjurs Kommune og er baseret på skolernes indberetninger for de sidste 3 skoleår angivet som antal timer á 60 minutter. Dansk Matematik Historie Klassens Tid klasse klasse klasse klasse Minimumstimetal klasse Andelen af elever der får under minimumstimetallene i procent. Hele landet 1 pct. 0 pct. 15 pct. 0 pct. 0 pct. 1 pct. Syddjurs Kommune 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. Skolernes planlagte undervisningstimetal i kommunen Hornslet Skole Kolind Centralskole Marienhoffskolen Molsskolen Mørke Skole

21 Rosmus Skole Rønde Skole Skelhøjeskolen Thorsager Skole Toftevangskolen Ådalsskolen Humanistiske fag Naturfag Praktiske/musiske fag klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Minimumstimetal Hele landet Andelen af elever der får under minimumstimetallene. 4 pct. 2 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 2 pct. 2 pct. 4 pct. Syddjurs Kommune 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. Skolernes planlagte undervisningstimetal i kommunen Hornslet Skole Kolind Centralskole Marienhoffskolen Molsskolen Mørke Skole Rosmus Skole Rønde Skole

22 Skelhøjeskolen Thorsager Skole Toftevangskolen Ådalsskolen I tabellen kan nogle af tallene være angivet med rødt mens andre er grønne. Den røde farve indikerer at skolens/kommunens timetal ikke lever op til Undervisningsministeriets minimumstimetal. Hvis der ingen røde markeringer er lever skolerne til fulde op til minimumstimetallene. Den grønne farve indikerer det modsatte, nemlig at skolens timetal ligger over minimumstimetallene. Ovenstående tabel viser, at skolerne i Syddjurs Kommune fuldt ud lever op til Undervisningsministeriets timetalskrav, idet skolerne i overvejende grad i løbet af de sidste tre skoleår har planlagt med lidt mere end minimumstimetallet i de fleste fag og årgange. På landsplan viser den seneste opgørelse af folkeskolernes planlagte undervisningstimetal forbedringer. Af UVM s nyhedsbrev af 28. august 2011 fremgår det, at folkeskolerne samlet set har planlagt at tilbyde flere timer til eleverne, end de er forpligtet til. Eleverne skulle i perioden fra 1. til 9. klasse som minimum have timer, mens skolerne i gennemsnit har planlagt med timer altså 630 timer mere, end loven kræver. I Syddjurs har skolerne gennemsnitligt planlagt med timer til klasse i perioden , hvilket er en stigning på 308 timer i forhold til perioden , hvor kommunes skoler planlagde med et gennemsnit på timer. Stigningen er primært sket i skoleår , da skolerne her fik ressourcer med udgangspunkt i UVM s vejledende timetal og ikke som de foregående år, hvor ressourcetildelingen tog udgangspunkt i UVM s minimumstimetal. Kommunen ligger under landsgennemsnittet set for hele perioden , men hvis det lykkes at opretholde nuværende timeniveau, vil elevernes samlede timetal for perioden blive højere end de tilsvarende timetal for perioden Planlagte undervisningstimer i skoleåret 2010/11 Folkeskoler kl. Minimum: Vejledende: kl. Minimum: Vejledende: kl. Minimum: Vejledende: Hornslet Skole Kolind Centralskole Marienhoffskolen Molsskolen Mørke Skole Rosmus Skole Rønde Skole Skelhøjeskolen Thorsager Skole

23 Toftevangskolen Ådalsskolen Specialskoler kl. Minimum: Vejledende: kl. Minimum: Vejledende: kl. Minimum: Vejledende: Pindstrupskolen Ådalsskolens specialklasser Generelt set ligger skolernes timetal i 2010/11 over minimumstimetallene inden for alle klassetrin. Dog ligger Rosmus Skole 5 timer under minimumstimetallet på årgang, mens Rønde Skole ligger 20 timer under på årgang. De to skoler skal derfor kompensere for det manglende timetal i planlægningen af skoleår 2011/12. De fleste skoler ligger på kl. over eller på det vejledende timetal, mens dette er tilfældet for 3 skoler på kl. og 1 skole på årgang. Da specialskolerne er integrerede skole- og socialpædagogiske tilbud, er det ikke samtlige skoletimer der er medregnet i opgørelsen, da noget af tiden er viet til rent socialpædagogisk arbejde med børnene Gennemførte timer Både folkeskolerne og specialskolerne har en meget høj gennemførselsprocent af de planlagte undervisningstimer, hvor de fleste ligger på %. Undervisningen aflyses som udgangspunkt ikke, og i de tilfælde hvor det er umuligt at gennemføre undervisningen på forsvarlig vis på grund af mangel på vikarer med tilstrækkelige faglige kompetencer, sker det som udgangspunkt kun i de ældste klasser og kun i ydertimer. Folkeskoler Gennemførte timer Hornslet Skole % Kolind Centralskole % Marienhoffskolen % Molsskolen 100% Mørke Skole 99,8-100% Rosmus Skole 98,5-100% Rønde Skole % Skelhøjeskolen 99,4 100% Thorsager Skole % Toftevangskolen 100% Ådalsskolen % Specialskoler Gennemførte timer Pindstrupskolen 100 % Ådalsskolens specialklasser 100 % 23

24 Skolestyrelsen foranstaltede i efteråret 2010 en undersøgelse hos alle landets folkeskoler for at skaffe overblik over kommunernes ageren i forhold til aflysning af timer, anvendelse af vikarer og årsagerne til læreres fravær fra undervisningen.. For Syddjurs Kommune viste undersøgelsen, at: 93,5 % af læreres fravær skyldes sygdom, barns første sygedag, omsorgsdage 6,5 % af læreres fravær skyldes deltagelse i ekskursioner, klasserejser, lejrskoler, efteruddannelse, kurser og afspadsering 56,2 % af vikarerne var læreruddannede, 17,6 % havde en gymnasial uddannelse og 21,4 % havde anden videregående uddannelse ( lærestuderende, pædagogstuderende, erhvervsfaglig uddannelse o.l.) Aflysninger af undervisningen skyldtes i 75% af tilfældene mangel på kvalificerede vikarer ( typisk i fag som tysk, fysik, musik og særlige valgfag) Undervisning der varetages af lærere med linjefag Lærernes uddannelse og faglige kvalifikationer må formodes at være en vigtig indikator for det faglige niveau af undervisningen. Skolerne har indberettet hvor stor en procentdel af undervisningen, der varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende uddannelse inden for hhv. normalundervisning, specialklasser og dansk som andet sprog. Folkeskoler Normalundervisning Specialklasser Dansk som andet sprog Hornslet Skole 85% 0% - Kolind Centralskole 85-90% 100% - Marienhoffskolen 86,1% - - Molsskolen 83-89% - - Mørke Skole 85% 60% 82% Rosmus Skole 80% 80% - Rønde Skole 88% 100% 50% Skelhøjeskolen 75% 100% 64% Thorsager Skole 82% - - Toftevangskolen 85% 87% - Ådalsskolen 99% 100% - Der er stadig et stykke vej til, at skolerne kan leve op til kravet om, at al undervisning varetages af lærere med linjefag i de respektive fag, men andelen af linjefagsuddannede er højere i skoleår 2010/11 end i det foregående år, så det går den rigtige vej. En af årsagerne til, at ingen skoler når op på 100% er dels, at man ofte af pædagogiske hensyn lader en af klassens/årgangens kendte lærere undervise i de små fag, som f.eks. kristendom, i stedet for at en for klassen helt ukendt lærer varetager opgaven.. Skolerne arbejder meget bevidst med at udvikle en lærerstab med en god og hensigtsmæssig balance mellem de forskellige linjefag såvel ved rekruttering af nye lærere som ved prioritering af efteruddannelse for allerede ansatte lærere. 24

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2011-2012. Sammenskrivning og helhedsvurdering

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2011-2012. Sammenskrivning og helhedsvurdering Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2011-2012 Sammenskrivning og helhedsvurdering Indholdsfortegnelse Indledning 1 Helhedsvurdering 1.1 Generel vurdering 1.2 Fælles mål, områdemål og institutionsmål

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleår 2012-2013. Sammenskrivning og helhedsvurdering

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleår 2012-2013. Sammenskrivning og helhedsvurdering Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleår 2012-2013 Sammenskrivning og helhedsvurdering Indholdsfortegnelse Indledning 1 Helhedsvurdering 1.1 Generel vurdering 1.2 Fælles mål, områdemål og institutionsmål

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2008-2009 Sammenskrivning og helhedsvurdering

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2008-2009 Sammenskrivning og helhedsvurdering Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2008-2009 Sammenskrivning og helhedsvurdering 1 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2007-2008. Sammenskrivning og helhedsvurdering

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2007-2008. Sammenskrivning og helhedsvurdering Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2007-2008 Sammenskrivning og helhedsvurdering 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Helhedsvurdering 1.1 Generel vurdering 1.2. Skolestruktur 1.3 Pædagogisk IT

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Notat om økonomisk status for Skoleområdet pr. ultimo marts 2019

Notat om økonomisk status for Skoleområdet pr. ultimo marts 2019 Til: Børn og Læring Notat om økonomisk status for Skoleområdet pr. ultimo marts 2019 25. april 2019 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Status for budgetopfølgning 2019 på bevillingen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018. Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Notat om de aktuelle tildelingsmodeller

Notat om de aktuelle tildelingsmodeller Til: Børn og Læring 1. november 2018 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Notat om de aktuelle tildelingsmodeller Kort beskrivelse af de nuværende tildelingsmodeller for daginstitutioner

Læs mere

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Notat om de aktuelle tildelingsmodeller

Notat om de aktuelle tildelingsmodeller Til: Børn og Læring 11. september 2018 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Notat om de aktuelle tildelingsmodeller Kort beskrivelse af de nuværende tildelingsmodeller for daginstitutioner

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Notat om specialundervisning Tiltag specialundervisning - geografisk Pengene følger eleven på folkeskoleniveau...

Notat om specialundervisning Tiltag specialundervisning - geografisk Pengene følger eleven på folkeskoleniveau... Til: Skole og dagtilbud 24. marts 2017 Notat om specialundervisning Antal elever, typer, fordeling, økonomi og pengene følger eleven Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Indhold

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn

Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn Økonomisekretari atet Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2010/01430 Dato: 10-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn Thomas Christian Rafn Leder af Økonomi

Læs mere

Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020

Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Dette er Fårvang Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...

Læs mere

NOTAT. 31. maj Udviklingen af folkeskolens serviceniveau

NOTAT. 31. maj Udviklingen af folkeskolens serviceniveau NOTAT Udviklingen af folkeskolens serviceniveau 31. maj 2011 Danmarks Lærerforening har i perioden 17. 30. maj gennemført en undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau fra skoleåret 2010/2011

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020 Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske

Læs mere

Sådan planlægger folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018

Sådan planlægger folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018 Sådan planlægger folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018 Folkeskoleloven indeholder regler for, hvor mange timer eleverne samlet set skal gå i skole og regler for, hvor meget undervisning

Læs mere

1) Timer, hvor der er foregået undervisning (tæller som undervisningstimer):

1) Timer, hvor der er foregået undervisning (tæller som undervisningstimer): Spørgeskema til undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen Kun til orientering selve dataindsamlingen foregår i elektronisk spørgeskema. Definitioner Tidsmæssigt er undersøgelsen

Læs mere

Læringssamtale med X Skole

Læringssamtale med X Skole Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel )

Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel ) Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel ). Beskrivelse af modellen, baggrund samt historik. 2. Oversigt over budgetreduktioner, der omfatter

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Sekretariatet - Børn, Skole og Kultur Att: Mads Skødt Andersen. Randers Kommune. Laksetorvet 8900 Randers. Stevnstrup, den

Sekretariatet - Børn, Skole og Kultur Att: Mads Skødt Andersen. Randers Kommune. Laksetorvet 8900 Randers. Stevnstrup, den Munkholmskolen Bymarksvej 18, Stevnstrup 8870 Langå Sekretariatet - Børn, Skole og Kultur Att: Mads Skødt Andersen Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers Telefon: 89154040 munkholmskolen@randers.dk www.munkholmskolen.skoleintra.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter driftsudgifter og driftsindtægter, som Kommunalbestyrelsen bevilger til Folkeskolen.

Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter driftsudgifter og driftsindtægter, som Kommunalbestyrelsen bevilger til Folkeskolen. MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 30.30 Folkeskolen Udvalg Skole- og Uddannelsesudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter driftsudgifter og driftsindtægter, som Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Afdækning af reduktionspotentialer

Afdækning af reduktionspotentialer Afdækning af reduktionspotentialer Byrådet Syddjurs 20.maj 2015 Peter Bogh, Claus Herbert, Morten H. Vestergaard, KLK 1 Hvad skal vi igennem? Hvad viser nøgletal Sektoranalysen Hvor ligger potentialerne?

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

Notat om tildelingsmodellen til folkeskolerne

Notat om tildelingsmodellen til folkeskolerne Til: Børn og Læring Notat om tildelingsmodellen til folkeskolerne 30. august 2018 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Notat på baggrund af en række spørgsmål - påvirkning af tildelingsmodellen

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2018 (Skoleåret 2016/2017)

Kvalitetsrapport 2018 (Skoleåret 2016/2017) Kvalitetsrapport 2018 (Skoleåret 2016/2017) Tidsplan: Direktionen FI Høring Direktionen FI ØK Byrådet 24. Sep 25. sep oktober 30. oktober 6. november 12. december 19. december 1 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapporten Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapporten Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapporten 2013 Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Indholdsfortegnelse BAGGRUND, INDHOLD MV... 2 OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORT 2012 OG TILHØRENDE HANDLEPLANER... 3 HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2012

Kvalitetsrapporten 2012 Kvalitetsrapporten 2012 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres Pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og

Læs mere

Fakta om folkeskolen Djursland i tal

Fakta om folkeskolen Djursland i tal Fakta om folkeskolen Djursland i tal Inspirationsmateriale om folkeskolerne i Norddjurs og Syddjurs Kommuner 2019 Bilag til den skriftlige beretning ved Kreds 134 Djurs Lærerforenings generalforsamling.

Læs mere

Dette notat gør rede for de enkelte elementer i skolernes ressourcefordeling.

Dette notat gør rede for de enkelte elementer i skolernes ressourcefordeling. Til: Børne og Skoleudvalget Skolernes ressourcefordeling 2011/12 Dette notat gør rede for de enkelte elementer i skolernes ressourcefordeling. Timefordeling normalklasser 2011/12 - skematimer Der tildeles

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere