Statsforvaltningens skrivelse af 22. februar 2010 til et advokatfirma:

Transkript

1 Statsforvaltningens skrivelse af 22. februar 2010 til et advokatfirma: Du har den 27. juni 2005 som advokat for (X) rettet henvendelse til det tidligere Statsamtet Sønderjylland, nu Statsforvaltningen Syddanmark, det kommunale tilsyn, vedrørende den tidligere Brørup Kommunes afgørelse af 9. maj 2005 om nedbringelse af husdyrproduktionen på ejendommen (Y) til 190 slagtesvin. Du har gjort gældende, at Brørup Kommune har truffet en formel forkert afgørelse, og at kommunen af den grund skal trække afgørelsen tilbage. Du har oplyst, at sagen er indbragt for Retten i Esbjerg, der dog har sat sagen i bero på afventning af det kommunale tilsyns udtalelse i sagen. Statsforvaltningen har nu afsluttet sagens behandling. Statsforvaltningen har noteret sig, at udgangspunktet for overvejelserne om retlig lovliggørelse i den konkrete sag skal være de regler, der var gældende, da dyreholdet efter det oplyste blev etableret i 1996, henholdsvis de senere udvidelser, idet bemærkes, at der løbende er sket visse skærpelser i regelgrundlaget, jf. Miljøstyrelsens skrivelse af 9. september 2008 til Statsforvaltningen Syddanmark. Det må efter statsforvaltningens opfattelse også betyde, at kommunen skal behandle eventuelle udvidelser af dyreholdet efter etableringstidspunktet efter den lovgivning, der var gældende på tidspunktet for udvidelserne. Hvorvidt der er tale om en udvidelse af den lovlige produktion, der kræver anmeldelse, afgøres af kommunen. TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK OG MED REGION SYDDANMARK STATSFORVALTNINGEN SYDDANMARK H.P. HANSSENS GADE AABENRAA JOURNAL NR.: /42 SAGSBEHANDLER: IMSOE DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: CVR- NR EAN- NR syddanmark@statsforvaltning.dk EKSPEDITIONSTID: MANDAG - ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: TELEFONTID: MANDAG- ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: I den forbindelse bemærkes, at overgangsbestemmelsen i 2, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 161 af 17. marts 2004 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. ikke kan tillægges vægt i forhold til lovliggørelsessager. Det er Vejen Kommune selv, der skal foretage en vurdering af og træffe afgørelse om, hvorvidt der overhovedet

2 kan foretages en retlig lovliggørelse eller om retlig lovliggørelse er udelukket. Statsforvaltningen konstaterer, at der er uenighed mellem din klient og Vejen Kommune om, hvorvidt kommunen har været orienteret om en svineproduktion på 1000 dyr, herunder om din klient over for kommunen mundtligt har anmeldt et sådant produktionsomfang. Hvorvidt den tidligere Brørup Kommune, nu Vejen Kommune, har haft kendskab til, at det var forudsat af din klient, at der skulle oparbejdes en produktion på 1000 svin om året, herunder spørgsmålet om, hvorvidt kommunen var blevet orienteret herom af din klient, er et bevismæssigt spørgsmål. Statsforvaltningen behandler som alt overvejende hovedregel alle sine sager på skriftligt grundlag. Statsforvaltningen har på grundlag af sagens oplysninger ingen mulighed for at afklare uenigheden om det faktiske handlingsforløb. Det er videre statsforvaltningens opfattelse, at man heller ikke ved indhentelse af eventuelle yderligere oplysninger fra din klient eller kommunen kan afklare den uenighed, der er om det faktiske handlingsforløb. Vurderingen af det produktionsomfang som en retlig lovliggørelse skal baseres på, må derfor med andre ord ske på baggrund af en egentlig bevisførelse, som finder sted ved domstolene Statsforvaltningen har således ikke kompetence til at foretage en nærmere efterprøvelse af kommunes afgørelse af 9. maj 2005 om nedbringelse af husdyrproduktionen til 190 slagtesvin Statsforvaltningen foretager ikke videre i sagens anledning. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og derefter en nærmere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund: Ifølge den tidligere Brørup Kommune overtager din klient, (X) ejendommen (Y) i På baggrund af en henvendelse fra en borger den 3. marts 2004 vedrørende gener fra slagtesvinsproduktionen på (Y) opdager Brørup Kommune, at ejendommen ikke er regi- SIDE 2

3 streret som en ejendom med erhvervsmæssigt husdyrhold, at dyreholdet ikke fremgår af kommunens databaser, samt at der ikke forefindes dokumenter, hvori dyreholdet er anmeldt. Sydjysk Miljøfællesskab besigtiger ejendommen den 25. marts Af tilsynsrapporten af 3. maj 2004 fremgår, at kommunen ved selvsyn og på baggrund af oplysninger fra din klient kunne konstatere, at dyreholdet består af en årlig produktion af ca slagtesvin fra kg, svarende til 28 dyreenheder. Ifølge en forevist slagteriafregning er der i perioden fra 1. maj 2003 til tilsynstidspunktet leveret 905 slagtesvin. Det konstateres endvidere, at der har været produktion af slagtesvin på ejendommen siden Miljøtilsynsrapporten indeholder blandt andet følgende: ( ) Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen fra 1994 [Brørup Kommune henviser i en note til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 19. december 1994 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.] var der i 1995 anmeldepligt for etablering af erhvervsmæssigt husdyrhold. Da du ikke har anmeldt din husdyrproduktion til kommunen er produktionen ulovlig, og kommunen skal ifølge miljøbeskyttelsesloven sørge for, at det ulovlige forhold lovliggøres. Kommune skal derfor indlede en sagsbehandling svarende til, at produktionen blev anmeldt som etablering pr. 25. marts 2004 (tilsynsdatoen). Sagsbehandlingen skal omfatte vurdering af projektet i forhold til husdyrgødningsbekendtgørelsens afstandskrav, krav til indretning og drift mv. Ved tilsynet blev du oplyst om, at staldens beliggenhed bl.a. ikke overholder bekendtgørelsens afstandskrav til nabobeboelse på 50 m ( ). Jf. vedlagte bilag er der ca. 10 m til beboelsen på (Y1) og ca. 45 m til beboelsen på (Y2). Lovgivningen giver ikke mulighed for at dispensere fra afstandskravet og en lovliggørelse af forholdene på din ejendom vil således kun kunne ske ved nedlæggelse af svineproduktionen. Angående anmeldepligten hævdede du at være i god tro eftersom 1. ejendomsmægleren i forbindelse med dit ejendomskøb havde udtalt, at der var mulighed for svineproduktion på ejendommen 1. at du havde betalt skat til Brørup Kommune, som derefter burde være oplyst om eksistensen af svineproduktionen 2. den daværende nabo mundtligt havde accepteret opstarten af svineproduktionen SIDE 3

4 I forlængelse heraf oplyste du, at du mente at have vundet hævd på produktionen. ( ) Du har den 8. juni 2004 oplyst til Brørup Kommune, at din klient er uforstående overfor, at der - efter at have været svineproduktion på ejendommen i 8-9 år - nu skal ske en nedlæggelse af produktionen specielt henset til, at Brørup Kommune må antages at have været vidende om produktionen, men ikke har reageret før. Du bemærker, at din klient på grund af ukendskab til reglerne ikke har fået anmeldt produktionen. Der skal ske en anmeldelse af produktionen, men denne skal ske efter reglerne på det tidspunkt, hvor produktionen startede, idet der hverken er tale om etablering, ændring eller udvidelse af eksisterende dyrehold. Du mener ikke, at en anmeldelse regnet fra tilsynsdatoen er i overensstemmelse med ordlyden i husdyrgødningsbekendtgørelsen. En nedlæggelse af produktionen vil få alvorlige konsekvenser for din klient, som ikke på nogen måde har optrådt illoyalt eller har fortiet oplysninger om sin produktion. Din klient har derimod overholdt alle miljømæssige krav, og der har ikke været klager over produktionen. Du oplyser, at der har været husdyr på ejendommen siden 1930 eller før. Din klient købte ejendommen i 1995 efter, at den tidligere ejer var død, og indsatte svin i stalden i løbet af , og produktionen har siden da udgjort ca slagtesvin årligt. Der har i alle år været registreret husdyrproduktion i CHR-registret. Ifølge din klient har Brørup Kommune gennem 9 år dagligt har tilset rensningsanlægget, som er beliggende 30 m fra ejendommen, uden at have reageret på svineproduktionen. Der henvises endvidere til, at der er betalt skat af produktionen, og at kommunen har haft 4 års regnskab til gennemgang. Til brug for sagens behandling har Brørup Kommune den 18. juni 2004 udarbejdet en miljøteknisk redegørelse, hvoraf bl.a. fremgår følgende: ( ) 2. Lovgivning Bedømmelse af lovliggørelse af et konstateret ulovligt forhold sker i forhold til den lovgivning, der er gældende på det tidspunkt, hvor forholdet konstateres: Ministersvar på Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalgs spørgsmål 546 af 26. september 2001: "Ved vurderingen af om et ulovligt forhold kan godkendes efterfølgende, skal der som udgangspunkt ses bort fra, at forholdet allerede eksisterer. " SIDE 4

5 Bedømmelse skal ske efter husdyrgødningsbekendtgørelsens regler pr. 25. marts Lokalisering Ejendommen er beliggende i ( ). Området er i "Kommuneplan, Brørup Kommune " fastlagt til område 4.BE.l: "Område for blandet bolig og erhverv", zonestatus er landzone. ( ) Afstandskravet til nabobeboelser ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen er ikke overholdt. ( ) Ejendommen er dermed omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens 3, hvoraf det fremgår, at etablering af erhvervsmæssigt dyrehold ikke er tilladt i en afstand mindre end 50 meter fra nabobeboelse. For svineproduktioner giver bekendtgørelsen ikke mulighed for dispensation fra afstandskravet og der er således ikke mulighed for retlig lovliggørelse - forholdet kan ikke tillades efter ansøgning. ( ) Forholdet skal dermed fysisk lovliggøres ved forbud mod fortsat drift jf. Miljøbeskyttelsesloven 69 stk. 1 (...) Før meddelelse af forbud mod fortsat drift skal der ske forhåndsorientering af virksomheden med særlig vægt på indhentning af oplysninger om forbudets konsekvenser for virksomheden - herunder oplysninger for vurdering af afviklingsperiodens udstrækning. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 69 stk. l kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Den nugældende lovgivnings hensigt er, at der ikke skal være svineproduktioner indenfor en afstand af 50 m fra nabobeboelse. Ved anmeldelse af erhvervsmæssigt dyrehold før 20. marts var der mulighed for at godkende produktioner indenfor 50 m til nabo på vilkår. Med de aktuelle afstande til nabobeboelser ville det have været problematisk at meddele godkendelse på driftsvilkår til produktionen. Dette vurderes med baggrund i lugtberegningen nedenfor. ( ) 5. Høring I forbindelse [med] tilsynsbrev d. 3. maj 2004 er der foretaget partshøring, jf. Forvaltningslovens regler. Høringssvar fra (X)I Advokatfirmaet Alexander Tychsen d. 8. juni: SIDE 5

6 a. Der argumenteres for, at lovliggørelse af produktionen skal ske efter de på etableringstidspunktet gældende regler, da (X) alene på grund af ukendskab til reglerne, ikke har fået produktionen anmeldt. b. Det antages, at Brørup Kommune har været vidende om produktionen fordi kommunen dagligt tilser rensningsanlægget beliggende umiddelbart ved siden af stalden og fordi, der er betalt skat af produktionen. Ad a) Jf. pkt. 2 skal retlig lovliggørelse af et ulovligt forhold se bort fra, at forholdet, dvs. produktionen allerede eksisterer. Bedømmelsen skal i dette tilfælde sammenlignes med etablering på anmeldelsestidspunktet I konstateringen af det ulovlige forhold. At der er handlet i god tro ændrer ikke dette. Ad b) Ansatte i andre af kommunens afdelinger kan ikke forventes at vide, at der er et problem og kommunens afdelinger udveksler ikke informationer om kommunens virksomheder. 6. Konklusion Produktionen er ulovlig, kommunen skal foranledige forholdet lovliggjort, hvis det ikke har underordnet betydning. Der vil ikke efter ansøgning kunne opnås tilladelse til produktion på stedet i dag og det ville have været problematisk at godkende produktionen på vilkår under de "gamle" regler (før 20. marts 2004). Forholdet kan ikke retlig lovliggøres, men skal fysisk lovliggøres ved forbud mod fortsat drift jf. Miljøbeskyttelsesloven 69 stk. 1 ( ). Teknisk Udvalg træffer den 2. august 2004 afgørelse om meddelelse af forbud mod fortsat drift. Forbuddet forhåndsorienteres den 12. august 2004 og den 23. august 2004 modtager kommunen dine kommentarer til forhåndsorienteringen. Din klient er af den opfattelse, at produktionen tidligere har været anmeldt og henviser til, at han over ejendomsskattebilletten i 1997 og 1998 har betalt miljøafgift til husdyrhold. Brørup Kommune har således haft registreret drift på ejendommen, hvilket yderligere kan dokumenteres ved, at din klient har fradragsret for vand til produktionen. Det må således bero på en fejl fra kommunen, at produktionen er blevet slettet eller ikke behørigt anmeldt. Du finder det ikke i overensstemmelse med de faktiske omstændigheder, at kommunen først konstaterer pro- SIDE 6

7 duktionen på tilsynsdatoen, hvorefter denne betragtes som anmeldedatoen, idet kommunen efter din opfattelse, ikke kunne være i tvivl om produktionens eksistens ved kommunens skrivelse af 9. marts Såfremt kommunen måtte fastholde ikke at have haft kendskab til produktionen, er kommunen ved skrivelsen af 9. marts 2004 blevet opmærksom herpå, hvorfor en eventuel anmeldelse skal regnes fra denne dato. Du anfører, at en nedlæggelse af produktionen ikke er mulig i løbet af 3 måneder, idet din klient har en række kontrakter, der skal overholdes. En afslutning af produktionen vil som minimum vil kræve en 6 måneders frist. Brørup Kommune indhenter herefter supplerende oplysninger om produktionsomfanget for perioden Efter modtagelsen af produktionsoplysninger den 5. november 2004 vurderer Brørup Kommune sagen på ny. Teknisk Udvalg beslutter på den baggrund, at din klient skal forhåndsorienteres om, at kommunen agter at meddele indskærpelse om nedbringelse af produktionsomfanget. Din klient forhåndsorienteres herom den 16. marts Du har den 15. april 2005 indsendt følgende bemærkninger vedrørende forhåndsorienteringen: Min klient kan ikke anerkende Deres forhåndsorientering om nedbringelse af produktionen til 190 slagtesvin om året. Da min klient i rettede henvendelse til Brørup Kommune ( ) og havde flere samtaler med denne for at orientere om driften og få fradragsret for vandforbruget, blev det meddelt (A), at bedriften ville ligge på ca slagtesvin om året. ( ) Da min klients produktion endvidere beror på en stiltiende men ikke skriftlig tilladelse fra Brørup Kommune, er der ikke noget skriftlig grundlag for at anslå min klients produktion til 190 slagtesvin om året. Der er alene taget udgangspunkt i min klients faktiske produktion i Da der ikke foreligger noget skriftlig vedr. godkendelsen, og fejlen beror hos Brørup Kommune, må denne fejl komme min klient til gode. Brørup Kommune har på intet tidspunkt siden 1997 rejst spørgsmål til min klients produktion trods kendskabet til denne, og den af kommunen udviste passivitet må medføre, SIDE 7

8 at produktionen af ca slagtesvin pr. år er accepteret og godkendt af kommunen. Hertil bemærkes, at forholdene på min klients ejendom er uændrede siden 1997, der er ikke foretaget udvidelser af stalde eller bygninger siden 1930, og produktionen har ligget på et nogenlunde fast niveau efter de første år, uden at dette har medført reaktioner eller problemer af nogen art. ( ) Hertil bemærkes, at det efter miljøteknisk redegørelse af 18. juni 2004 fremgår, at bedømmelse af en evt. lovliggørelse skal ske på tidspunktet hvor forholdet konstateres, altså 2004, hvorfor det kan undre, at der i forhåndstilsagnet henvises til 29a i bekg. nr af ( ) Teknisk Udvalg træffer den 2. maj 2005 afgørelse om at indskærpe, at produktionsomfanget på ejendommen (Y) nedbringes til en årsproduktion af 190 slagtesvin, og indskærpelsen meddeles (X) den 9. maj 2005: Begrundelse og baggrund: På baggrund af de indsendte oplysninger d. 5. november 2004 konkluderes, at Brørup Kommune med opkrævning af miljøtilsynsbidrag i 1997 har accepteret produktion på ejendommen. De efterfølgende udvidelser er ikke anmeldt jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler og det lovlige produktionsomfang for din ejendom fastlægges til årsproduktion af 190 slagtesvin jf. den indsendte dokumentation for produktionsomfanget for Udvidelsen i 1998 var anmeldepligtig jf. den på tidspunktet gældende husdyrgødningsbekendtgørelse. Det bemærkes, at der i den forudgående 3-årsperiode havde været en produktion af mindre omfang. Bemærkninger til forhåndsorientering, modtaget 15. april 2005: 1. (A) oplyser i notat d. 21. april 2005, at han ikke erindrer indholdet af samtaler med (X): Der har været forbindelse med (X) i februar 1998, idet der d. 27. februar 1998 er der sendt et anmeldeskema for installation af en bimåler. Selve indholdet af en samtale i den forbindelse kan (A) ikke erindre. 1. Det kan efter undersøgelse i kommunens arkiv afvises, at virksomheden "er røget ud af systemet" i forbindelse med overdragelse af landbrugstilsynet til det fælleskommunale selskab. 2. Kommunen har ved opkrævning af miljøtilsynsgebyr juridisk set accepteret virksomhedens eksistens på stedet, men ikke accepteret udvidelserne gennem SIDE 8

9 årene, da man hverken direkte eller indirekte har haft kendskab til udvidelserne. Virksomheden har og har ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen gennem årene haft skriftlig anmeldepligt vedr. udvidelse af produktionen. Man kan ikke være fritaget for skriftlig anmeldepligt, uanset, at man hævder at have orienteret mundtligt. 3. Fastlæggelse af den lovlige produktion" på 190 slagtesvin om året er ikke anslået, men fastlagt til at være lig med produktionen i 1997 fordi udvidelsen i 1998 beviseligt var anmeldepligtig, da der i de foregående 3 år havde været en lavere produktion (produktionsoplysninger modtaget d. 5. november 2004). Fastlæggelsen er sket med baggrund i kontinuitetsprincippet -omgivelserne har gennem 3 år vænnet sig til et vist produktionsniveau - uanset der tidligere (før 1995) måtte have været højere produktion. 4. Henvisningen til husdyrgødningsbekendtgørelsen af i 2. note ( ) viser, at der var anmeldepligt ved udvidelsen i Afgørelsen er ikke hjemlet i denne bekendtgørelse, men i miljøbeskyttelsesloven ( ). Bemærkningerne til forhåndsorienteringen indeholder ikke nye faktuelle oplysninger og ændrer ikke kommunens afgørelse. Til orientering er udvidelse ikke tilladt indenfor en afstand på 50 m til nabobeboelse. En ansøgning om udvidelse i forhold til det definerede lovlige produktionsomfang jf. ovenfor vil medføre afslag efter husdyrgødningsbekendtgørelsen 3 stk. 1, pkt. 4. Du har i brev af 27. juni 2005 til statsamtet anført, at Brørup Kommunes afgørelse er formelt forkert og ulovlig, og at kommunen derfor skal tilpligtes at trække afgørelsen tilbage. Det er din opfattelse, at kommunen ved sin stiltiende godkendelse og udviste passivitet har anerkendt din klients produktion af slagtesvin. Henset til, at Brørup Kommune ikke tidligere har rejst indsigelser mod din klients produktion, må det lægges til grund, at han har været registreret med den faktiske produktion. Du gør gældende, at Brørup Kommunen som tilsynsmyndighed har pligt til at lovliggøre ulovlige forhold, og at kommunen ved den udviste passivitet har fortabt retten til at kræve forholdet lovliggjort på nuværende tidspunkt. Du bemærker videre, at husdyrgødningsbekendtgørelsens harmoniregler forudsætter, at dyreenheder opgøres for SIDE 9

10 perioden 1. august 31. juli og altså ikke for et kalenderår. Du anfører, at der efter det oplyste har været svineproduktion på ejendommen siden 1930, hvor der altså må formodes at have foreligget en godkendelse. En ny ejer af ejendommen succederer således i tidligere ejers rettigheder, hvorfor der alene af den grund ikke er tale om en nyetableret eller anmeldepligtig udvidelse af produktionen. Hvis kommunen mener, at lovliggørelse af et ulovligt forhold skal ske i forhold til den lovgivning, der er gældende på det tidspunkt, hvor forholdet konstateres, må det undre, at Brørup Kommune i afgørelsen henviser til og vedlægger kopi af bestemmelsen i husdyrgødningsbekendtgørelsen fra Brørup Kommune har den 30. september 2005 indsendt sit høringssvar til statsamtet i form af en indstilling samt en redegørelse udarbejdet af Sydjysk Miljøfællesskab. Af indstillingen fremgår blandt andet følgende: Resume af sagen: Sydjysk Miljøfællesskab konstaterer efter borgerhenvendelse om gene at slagtesvineproduktion ikke er anmeldt og dermed ulovlig svineproduktion på (Y) i marts Sagsbehandlingen forudsætter, at der var tale om start af ny produktion i 1996, hvor der var anmeldepligt. Produktionen er nu i størrelsesordenen slagtesvin pr. år. Sydjysk Miljøfællesskab behandler sagen med henblik på nedlæggelse af produktionen, fordi afstandskrav til nabobeboelser ikke er overholdt. I forbindelse med høring fremkommer dokumentation for, at kommunen i 1997 og 1998 har opkrævet miljøtilsynsbidrag på ejendommen. Med opkrævningen accepterer Brørup Kommune eksistensen af et erhvervsmæssigt dyrehold på ejendommen, men ikke omfanget af produktionen. Samlet munder vurderingen af sagen ud i, at Brørup Kommune efter sagens behandling i Teknisk Udvalg 9. maj 2005 meddeler indskærpelse om, at produktionsniveauet nedbringes til lovligt produktionsomfang svarende til årsproduktion af slagtesvin. Fastlæggelsen af lovligt produktionsomfang sker på grundlag af kontinuitetsprincippet : Ved produktionsfald eller manglende produktion i ca. 3 år er etablering eller udvidelse af husdyrproduktion anmeldepligtig. Produktionsoplysninger dokumenterer, at der fra 1998 løbende er udvidet i forhold til et lavere produktionsniveau i perioden SIDE 10

11 I sagsforløbet hævder ejeren at være i god tro, blandt andet fordi, han mener mundtligt at have anmeldt svineproduktionen til kommunen i forbindelse med samtale om fradag for vandafledningsafgift for driftsdelen. Af redegørelsen fra Sydjysk Miljøfællesskab fremgår blandt andet følgende. ( ) Kontinuitetsprincippet Sagens behandling bygger for en stor del på "kontinuitetsprincippet" jf. vedlagte kopi af Skov- og Naturstyrelsens brev den 18. november 2002 til Landbrugets Rådgivningscenter. Jf. 2. afsnit finder Skov- og Naturstyrelsen, at afgørelser truffet af Miljøankenævnet og Miljøklagenævnet og en afsagt Landsretsdom om kontinuitetsbrud i relation til miljøgodkendte virksomheder, i princippet kan anses som retningsgivende ved bedømmelsen af, om der ligger kontinuitetsbrud i forhold til et husdyrbrug omfattet af husdyrgødnings-bekendtgørelsen. Der er således praksis for, at det er en forudsætning for en tilladelse / godkendelse, at produktionsniveauet har en vis kontinuitet. Ved produktionsfald eller manglende produktion i ca. 3 år vil etablering eller udvidelse af husdyrproduktion således være anmeldepligtig. Baggrunden er jf. side 2 i Skov- og Naturstyrelsens brev, at "omgivelserne i almindelighed vil have disponeret i tillid til, at produktionen ligger på det niveau, som har været i en periode." ( ) 2. Forbud mod forsat drift I denne fase forudsætter sagsbehandlingen kontinuitetsbrud i produktionen før (X)' etablering af slagtesvineproduktion i 1996 og på baggrund af Miljøteknisk Redegørelse, SMF 18. juni 2004 træffer Teknisk Udvalg 2. august 2004 afgørelse om meddelelse af forbud mod fortsat drift. ( ) 3. Indskærpelse Advokat Mads Kobberø, Advokatfirma Bech-Bruun Dragsted inddrages som Brørup Kommunes rådgiver i sagen og der indhentes supplerende oplysninger om omfanget af ejendommens svineproduktion for perioden Efter modtagelse af produktionsoplysninger den 5. november 2005 vurderer Brørup Kommune sagen på ny. Denne vurdering ændrer sagsbehandlingen fra "forbud mod fortsat drift" til "indskærpelse om reduktion til lovligt produktionsomfang." Begrundelsen er, at produktionsoplysninger ikke kan dokumentere "kontinuitetsbrud" ved produktions start i 1996 og at Brørup Kommune med opkrævning af miljøtilsynsbidrag i 1997 og 1998 (jf. Miljø- og energiministeriets Bekendtgørelse nr. 284 af 22. april 1996 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyt- SIDE 11

12 telsesloven) har accepteret en husdyrproduktion af ikke nærmere defineret omfang på ejendommen på daværende tidspunkt. ( ) Brørup Kommune accepterer således eksistensen af husdyrproduktion i 1997 og 1998, men Brørup Kommune kan ikke på nogen måde bekræfte, at der mundtligt er anmeldt husdyrproduktion på årsproduktion af slagtesvin -jf. indskærpelsen 9. maj 2005 ( ) En mundtlig anmeldelse er under alle omstændigheder ikke tilstrækkelig til at opfylde husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om anmeldepligt og dokumentation. Fastlæggelse af lovligt produktionsomfang Kontinuitetsprincippet og indsendte produktionsoplysninger ligger til grund for fastlæggelse af omfanget af ejendommens lovlige produktionsomfang. ( ) (X) overtager ejendommen 1. maj 1995 og etablerer ifølge de indsendte produktions- oplysninger svineproduktion i Udvidelsen i 1998 fra 190 slagtesvin pr. år til 584 slagtesvin pr. år er anmeldepligtig, fordi der i den forudgående 3-årsperiode har været en produktion af mindre omfang. Uanset der før 1995 måtte have været større produktionsomfang er der dokumenteret kontinuitetsbrud i perioden Produktionsomfanget i 1997 fastlægges derfor som ejendommens lovlige produktionsomfang. AT's klage anfægter, at Brørup Kommune anvender kalenderåret som referenceperiode i forbindelse med fastlæggelse af lovligt produktionsomfang. Det er ikke krav, at vurderingen skal relateres til planperioden og da der her er tale om en opgørelse over 9 år, har det ingen konsekvens for sagens udfald. I sin klage til tilsynsrådet skriver AT, at Brørup Kommune indskærper med forkert hjemmelsangivelse - en ophævet husdyrgødningsbekendtgørelse. Som anført i indskærpelsen den 9. maj 2005, afsnittet "Bemærkninger til forhåndsorientering, modtaget 15. april 2005" pkt. 5 er indskærpelsen ikke hjemlet i den ophævede husdyrgødningsbekendtgørelse. Den ophævede husdyrgødningsbekendtgørelse er anvendt til underbygning af begrundelsen for sagsbehandlingen - der har på et hvert tidspunkt i produktionsperioden været anmeldepligt for etablering og udvidelse af husdyrproduktion. Indskærpelsen er som anført i Brørup Kommunes brev 9. maj 2005 meddelt i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 68 (..). SIDE 12

13 Det fremgår af kommunens udtalelse, at svineproduktionen i perioden har fordelt sig som følger: svin svin svin svin svin svin svin svin Du har den 24. oktober 2005 anført overfor statsamtet, at der - for at kunne søge støtte i kontinuitetsprincippet - skal foreligge manglende udøvelse af virksomheden i i hvert fald mere end 3 år, jf. miljøministeriets skrivelse af 18. november 2002, og at det er nok for en etablering, at husdyrholdet er indsat inden for denne frist. Du finder således ikke, at kontinuitetsprincippet kan finde anvendelse i nærværende sag. I relation til produktionsåret bemærker du, at din klient for produktionsåret 1. august juli 1997 har haft en produktion på 282 slagtesvin, hvortil kommer, at Deres klient inden den 1. april 1998 havde næsten fuld besætning i stalden. Brørup Kommune har den 12. oktober 2006 på anmodning fra statsamtet uddybet baggrunden for indskærpelsen af 9. maj 2005: Hjemmel Indskærpelsen er meddelt med hjemmel i 68 kommunen skal forlange den ulovlige svineproduktion lovliggjort og i 69 stk. 1 - kommunen skal meddele den ansvarlige for virksomheden, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør (note i jf. Brørup Kommunes indskærpelse ). Der er ikke specielt henvist eller angivet hjemmel i punkterne 1) 4) i 69 stk. 1. Sydjysk Miljøfællesskab anser ikke punkterne for at være hjemmelsgrundlag, men Miljøbeskyttelseslovens oplysning om/anvisning af muligheder SIDE 13

14 (blandt eventuelle andre) som tilsynsmyndigheden kan benytte sig af, når et ulovligt forhold skal bringes til ophør. Der henvises til Miljøbeskyttelsesloven af 1991 med kommentarer af Jørgen Bjerring og Gorm Møller. Om 69 stk. 1 afsnit 2 på side 622 beskrives, at bestemmelserne i stk. 1 s underpunkter ikke indeholder en udtømmende angivelse af, hvilke håndhævelsesmidler, der umiddelbart står til tilsynsmyndighedens rådighed. Begrundelse for indskærpelse Miljøstyrelsens Vejledning Nr. 6/2005 af 1. november 2005 om håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven pkt. 1.2 siger grundlæggende om tilsynsmyndighedens forpligtelse ved konstatering af ulovligt forhold: ( ) Brørup Kommune har meddelt indskærpelse, da (X) skulle pålægges at ophøre med et ulovligt forhold, dvs. virksomhedens lovlige produktionsomfang er indskærpet. Med indskærpelsen pålægges (X) fysisk at lovliggøre det ulovlige forhold. Retlig lovliggørelse er jf. indskærpelsens sidste afsnit ikke mulig. ( ) En indskærpelse er således begrundet i, at der rent faktisk efter kommunens opfattelse foreligger et ulovligt forhold, som det også er anført i selve indskærpelsen. Der er således ikke tale om en afgørelse, der retter sig imod og begrænser en lovlig aktivitet, men derimod en inden for miljøområdet helt sædvanlig håndhævelsesmæssig reaktion på et ulovligt forhold. Kommunen har således ikke blot en ret, men i henhold til miljøbeskyttelsesloven en pligt til at iværksætte håndhævelse over for et ulovligt forhold. Vedrørende spørgsmålet om, hvilket retsgrundlag, der skal anvendes i lovliggørelsessagen, har kommunens advokat efterfølgende henvist til Skov- og Naturstyrelsens notat af 26. maj 2005 i Bilka-sagen, side 1, 6. afsnit, hvoraf fremgår følgende: Det fremgår af amtsrådets forslag til regionplantillæg, at en retlig lovliggørelse skal ske på det nuværende regelgrundlag Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen er enig heri. Advokaten har herudover henvist til Håndhævelsesbetænkningen (betænkning nr. 981 af 1983 om håndhævelse af bygge- og miljølovgivningen) afsnit 6.1 og 6.2., særligt afsnit 6.2.4, hvoraf fremgår, at der ved en retlig lovliggørelse; helt må ses bort fra, at forholdet allerede er blevet etableret. SIDE 14

15 Statsamtet anmoder på den baggrund den 21. november 2006 Miljøstyrelsen om en generel og vejledende udtalelse om, hvilket retligt grundlag der skal anvendes ved lovliggørelsen af et vurderet ulovligt forhold. Miljøstyrelsen udtaler således den 9. september 2008 således til (nu) Statsforvaltningen Syddanmark: Statsforvaltningen Syddanmark har den 21. november 2006 anmodet Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, om en generel og vejledende udtalelse om, hvilket retligt grundlag, der skal anvendes ved lovliggørelsen af konstaterede ulovlige erhvervsmæssige husdyrhold som led i statsforvaltningens behandling af en konkret klagesag. Statsforvaltningen har fremsendt en række sagsakter til belysning af den konkrete sag. (klage over den tidligere Brørup Kommunes afgørelse af 9. maj 2005 om nedbringelse af husdyrproduktionen på ejendommen (Y)). Det fremgår bl.a. af de foreliggende sagsakter, at der verserer en strid mellem den tidligere Brørup Kommune og ejeren af (Y), som overtog ejendommen i maj 1995 om, hvor stor en svineproduktion, der lovligt kan produceres på ejendommen. Der ses endvidere divergerende påstande mellem parterne om, hvilket retsgrundlag der skal anvendes ved en retlig lovliggørelse af slagtesvinproduktionen på ejendommen. Statsforvaltningen har i den forbindelse anmodet om styrelsens vurdering af, om det af Brørup Kommunes advokat Mads Kobberø citerede, jf. Naturklagenævnets afgørelse af 4. april 2006 i den såkaldte "Bilka-sag", er relevant i den pågældende sag. Følgende anføres på side 14: "Naturklagenævnet finder, at uanset sagens forhistorie må spørgsmålet om den retlige lovliggørelse af varehuset i overensstemmelse med nævnets praksis afgøres efter de nugældende lovbestemmelser," og Skov- og Naturstyrelsens notat af 26. maj 2005 i "Bilkasagen", side 1, 6. afsnit: "Det fremgår af amtsrådets forslag til regionplantillæg, at en retlig lovliggørelse skal ske på det nuværende regelgrundlag... Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen er enig heri." Derudover har Statsforvaltningen anmodet styrelsen om i relation til sager om ulovlige erhvervsmæssige husdyrhold at oplyse om rækkevidden af den daværende miljø- og energiministers besvarelse af spørgsmål nr. 546, stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 26. september 2001 SIDE 15

16 "Ved vurderingen af om et ulovligt etableret forhold kan godkendes efterfølgende, skal der som udgangspunkt ses bort fra at forholdet allerede eksisterer." Statsforvaltningens umiddelbare opfattelse er, at ovennævnte besvarelse ikke forholder sig til spørgsmålet om, hvorvidt en retlig lovliggørelse af et konstateret ulovligt forhold, som i det foreliggende tilfælde, skal bedømmes ud fra de bestemmelser, der var gældende på tidspunktet for etableringen af det ulovlige forhold, eller om bedømmelsen skal ske ud fra de bestemmelser, som var gældende på tidspunktet for konstateringen af det ulovlige forhold. Statsforvaltningen konstaterer i øvrigt, at de to ovennævnte citerede udtalelser ikke vedrører ulovlige forhold i medfør af miljøbeskyttelsesloven, men at de vedrører forhold i medfør af planloven. Det fremgår derudover af Statsforvaltningens henvendelse, at domstolspraksis, udtalelser fra Folketingets Ombudsmand mv. og den juridiske litteratur i øvrigt har været gennemgået, og det er herefter samlet set Statsforvaltningens umiddelbare opfattelse, at spørgsmålet om, hvilket retligt grundlag, der skal anvendes ved lovliggørelsen af et vurderet ulovligt forhold i en sag som den foreliggende, ikke er fuldstændigt klart. Det er på denne baggrund Statsforvaltningen anmoder om en generel og vejledende udtalelse om, hvilket retligt grundlag, der skal anvendes ved lovliggørelsen af konstaterede ulovlige erhvervsmæssige husdyrhold. Miljøstyrelsen, der den 1. oktober 2007 har overtaget ansvaret for miljøreguleringen af landbrug fra Skov- og Naturstyrelsen som led i strukturændringer i Miljøministeriet, skal i anledning af Statsforvaltningens anmodning komme med følgende generelle og vejledende udtalelse: Udgangspunktet for Miljøstyrelsens generelle opfattelse af, hvilket retligt grundlag der skal anvendes ved lovliggørelsen af konstaterede ulovlige erhvervsmæssige husdyrhold, er understøttet af udtalelser fra Folketingets Ombudsmand (FOB 1984, side 131) og Miljøbeskyttelsesloven med kommentarer af Jørgen Bjerring og Gorm Møller, 1998, 1. udgave, 1. oplag, side 618 ff. Det fremgår heraf, at miljøbeskyttelsesloven ikke har taget stilling til, hvilket retligt grundlag der skal anvendes, når det retlige grundlag er ændret siden det ulovlige forholds etablering. På disse områder gælder således de almindelige, forvaltningsretlige regler. SIDE 16

17 Det følger bl.a. heraf, at tilsynsmyndigheden som udgangspunkt skal tage stilling til, om der kan ske retlig lovliggørelse, og at en efterfølgende, retlig lovliggørelse som udgangspunkt skal vurderes ud fra de bestemmelser, der var gældende, da den pågældende aktivitet blev etableret. Miljøstyrelsen kan endvidere udover ombudsmandssagen FOB henvise til følgende to Miljøklagenævnsafgørelser, henholdsvis af 14. november 1997 og af 20. juli 'I den første sag opstod et ulovligt forhold omkring vandindvindingen til et dambrug i 1991, hvor den hidtidige tilladelse udløb. Lovgivningen om vandindvindingstilladelser blev skærpet i Med henvisning til ovennævnte ombudsmandsafgørelse anførte Miljøklagenævnet, at spørgsmålet om forlængelse af vandindvindingstilladelsen som udgangspunkt skulle vurderes på grundlag af de bestemmelser i vandforsyningsloven, der var gældende i 1991, hvorfor nævnet hjemviste sagen til fornyet behandling i amtet som førsteinstans. Nævnet tilføjede, at det ikke herved havde taget stilling til, om amtet kunne eller burde træffe en afgørelse med samme indhold. Den anden sag drejede sig ligeledes om en vandindvindingstilladelse. I denne sag var problemstillingen dog, at en del af administrationsgrundlaget en af amtet godkendt vandforsyningsplan var tilvejebragt ca. 11/2 år efter, at ansøgning om lovliggørelse var indgivet. Nævnets afgørelse ligger på linie med den ovennævnte fra De to afgørelser vedlægges til orientering i form af uddrag af Miljøretlige Afgørelser og Domme (MAD og MAD ). Udover den litteratur, Statsforvaltningen har henvist til, kan Miljøstyrelsen tillige henvise til Mogens Moe, Miljøret, 5. udg., side 343, hvori følgende anføres: "Lovliggørelsessagen foregår i praksis på grundlag af den lovgivning, der gælder på lovliggørelsestidspunktet. Stilles sagen på spidsen, er det imidlertid principielt det rigtigste at behandle sagen på grundlag af den lovgivning, som gjaldt, da det ulovlige forhold blev etableret." (Der henvises herefter til ombudsmandsudtalelsen, jf. FOB , og Miljøklagenævnsafgørelsen, jf. MAD ). På baggrund af ovennævnte er det Miljøstyrelsens opfattelse, at udgangspunktet for overvejelserne om retlig lovliggørelse i den konkrete sag skal være de regler, der var gældende, da dyreholdet (svineproduktionen) efter det oplyste blev etableret i 1996, henholdsvis de senere udvidelser, idet bemærkes, at der løbende er sket visse skærpelser i regelgrundlaget. SIDE 17

18 Reglerne findes i dag i den såkaldte husdyrgodkendelseslov (lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug) og tilhørende godkendelsesbekendtgørelse for husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 648 af 18. juni 2007 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug). Derudover kan nævnes, at visse generelle krav til husdyrbrugs indretning og drift, herunder til stalde og lignende indretninger til dyr, samt alle former for opbevaring og anvendelse af gødning m.v. er fastsat i den nugældende husdyrgødningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv. For så vidt angår Miljø- og Energiministerens besvarelse af spørgsmål 546 fra 2001 er Miljøstyrelsen umiddelbart enig med Statsforvaltningen i, at svaret ikke forholder sig til, om en retlig lovliggørelse skal vurderes efter de regler, der gjaldt på tidspunktet for etableringen af det ulovlige forhold eller efter nugældende regler. Det samme gælder for den citerede passus fra håndhævelsesbetænkningen fra Miljøstyrelsen finder endelig, at spørgsmålet om regelgrundlaget for vedtagelse af et regionplantillæg i Bilkasagen ikke er relevant i en retlig lovliggørelsessag om et konstateret ulovligt husdyrhold. Vejen Kommune oplyser ved brev af 24. marts 2009, at kommunen ikke er enig i Miljøstyrelsens fortolkning, idet Miljøstyrelsen ikke har taget stilling til overgangsreglerne for den aktuelle type sager. Kommunen vedlægger i den forbindelse et notat af 2. oktober 2008 udarbejdet af kommunens advokat: (..) 1. Indledning Jeg er blevet bedt om at fremkomme med et råd om sagens videre forløb, efter at Miljøstyrelsen er fremkommet med deres afgørelse i sagen. 2. Opsummering I en generel og vejledende udtalelse til statsforvaltningen redegør Miljøstyrelsen for, at det i den aktuelle sag er de regler, der var gældende, da dyreholdet efter det oplyste blev etableret i 1996, henholdsvis de senere udvidelser, der skal anvendes, når der skal foretages retlig lovliggørelse. Baggrunden for sagen er, at kommunen i 2004 blev opmærksom på, at der var etableret et ulovligt erhvervsmæssigt dyrehold på (Y). Der er tale om en udvidelse af en husdyrproduktion udover 15 DE, og udvidelsen foretages i SIDE 18

19 staldbygninger, der er lokaliseret 10 m fra nabobebyggelse. 3. Kort om Miljøstyrelsens udtalelse Af Miljøstyrelsens udtalelse fremgår det, at miljøbeskyttelsesloven ikke har taget stilling til, hvilket retligt grundlag der skal anvendes, når det retlige grundlag er ændret siden det ulovlige forholds etablering. Dette er korrekt, men det må bemærkes, at reglerne for drift af landbrug generelt forholder sig til, hvordan lovlig virksomhed skal indrettes. I den forbindelse er der i en lang række bekendtgørelser om regulering af landbrug taget stilling til, hvordan verserende sager skal behandles, og det er min opfattelse, at man ved afklaring af, hvad der gælder for ulovlig virksomhed, må skeles til, hvad der gælder for verserende sager. 4. Redegørelse for anvendelse af nugældende regler En udvidelse af husdyrproduktion uden anmeldelse er ulovlig. Som en generel begrundelse for, at det må være de nugældende regler, der skal anvendes, når en ulovlig udvidelse skal retlig lovliggøres efterfølgende, kan anføres et omgåelsessynspunkt. Driftsherren, der foretager ulovlige udvidelser, ville ellers stilles væsentligt bedre end de driftsherrer, der "stiller op i køen" til den kommunale sagsbehandling og eventuelt rammes af overgangsregler, fordi kommunen ikke inden en overgangsdato for ikrafttrædelse af skærpede regler har ressourcer til at sagsbehandle ansøgningen. Når reglerne skærpes, er det almindelig praksis, at verserende sager færdigbehandles efter de nye regler, hvis ikke der er fastsat overgangsregler, der regulerer området, jf. Miljøklagenævnets afgørelse af den 22. august 2007, j.nr. MKN , og hvis der er fastsat overgangsregler, så behandles den verserende sag efter disse regler, jf. Miljøklagenævnets afgørelse af den 2. juli 2007, j.nr. MKN Da udvidelsen på (Y) blev foretaget i 1996, eksisterede der en regel om, at udvidelser af husdyrproduktion inden for en afstand på 50 m fra nabobeboelse ikke måtte påbegyndes, før der var meddelt godkendelse, jf. den dagældende husdyrgødningsbekendtgørelse fra 1994 [advokaten henviser i en note til husdyrgødningsbekendtgørelse nr fra 1994], 29 a, stk. 4, jf. 4. Denne regel videreføres i husdyrgødningsbekendtgørelsen fra 2002 [advokaten henviser i en note til husdyrgødningsbekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002], 30, stk. 5, jf. 4, stk. 3. SIDE 19

20 Da den ulovlige udvidelse blev opdaget ved tilsyn den 25. marts 2004, var ændringsbekendtgørelsen [advokatens henviser i en note til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. nr. 161 af den 17. marts 2004] fra 2004, som indførte en forbudszone for udvidelser inden for 50 m fra nabobeboelse, trådt i kraft. Denne bekendtgørelse fastsætter overgangsregler om lokaliseringsgodkendelser. Af 2, stk. 2, fremgår det, at det alene er sager, hvor der er indgivet anmeldelse inden den 20. marts 2004, der kan færdigbehandles efter husdyrgødningsbekendtgørelsen fra Da ansøgningen ikke var indkommet inden den 20. marts 2004, er kommunen afskåret fra at meddele lokaliseringsgodkendelse. Såfremt ansøgningen var indkommet inden den 20. marts 2004, og der skulle indledes en sagsbehandling om lokaliseringsgodkendelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsen fra 2002, ville landmanden ikke have en ret til at få en lokaliseringsgodkendelse/dispensation fra afstandsgrænsen på 50 m til at udvide. Dette ligger i opbygningen af 4 om lokaliseringsgodkendelse, at kommunen alene kunne meddele dispensation fra afstandsgrænserne, hvor der kunne stilles sådanne vilkår, der hindrer risiko for forurening eller ikke-uvæsentlige gener for omgivelserne. 5. Kommunens valgmuligheder Som jeg ser det, har kommunen i sagens videre forløb 2 muligheder: 1. Meddele statsforvaltningen, at den tager Miljøstyrelsens udtalelse til efterretning, og at den derfor vil genoptage sagen om lokaliseringsgodkendelse. En lokaliseringsgodkendelse er en dispensation fra afstandskravene i husdyr- gødningsbekendtgørelsen, og en genoptagelse vil derfor betyde, at kommunen skal ind i en vurdering af, om der kan gives dispensation fra afstandsbestemmelserne efter 4 i den dagældende husdyrgødningsbekendtgørelse4. Kommunen kan alene meddele lokaliseringsgodkendelse, hvis den vurderer, at der kan stilles sådanne vilkår, at risikoen for forurening eller ikke-uvæsentlige gener for omgivelserne hindres. 2. Meddele statsforvaltningen, at den ikke er enig i Miljøstyrelsens udtalelse, da kommunen mener, at en sagsbehandling om lokaliseringsgodkendelse baseret på de i 1996 gældende regler vil være i strid med overgangsreglerne i 2, stk. 2, i husdyrgød- SIDE 20

21 ningsbekendtgørelsen fra 2004, og at Miljøstyrelsen ikke forholder sig til disse konkrete overgangsregler. Det kunne i den forbindelse anføres, at kommunen naturligvis vil se anderledes på det, hvis statsforvaltningen meddeler, at kommunen i strid med bekendtgørelsens overgangsregler skal anvende de "gamle' regler. Ud fra en juridisk og rimelighedsbetragtning anbefaler jeg nr. 2. Statsforvaltningen anmodede Miljøstyrelsen forholde sig til advokatens bemærkninger. Miljøstyrelsen har den 5. november 2009 svaret således: [advokaten] henviser i notatet til bekendtgørelse nr. 161 af 17. marts 2004 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Af bekendtgørelsens 2, stk. 2 følger, at "sager om udvidelse, ændring eller etablering af husdyrbrug, herunder stalde og lignende, og gødningsopbevaringsanlæg, hvortil der inden den 20. marts 2004 er indgivet anmeldelse... færdigbehandles efter de indtil da gældende regler i 3-4 og 6 i bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v." Miljøstyrelsen finder, at den netop beskrevne overgangsregel finder anvendelse ved behandlingen af verserende sager, dvs. i henhold til lovgivningen indgivne, men ikke færdigbehandlede sager om udvidelse, ændring eller etablering af husdyrbrug. For så vidt angår fortolkningen af ordlyden af den ovenfor refererede 2, stk. 2, stiller Miljøstyrelsen sig således enig med [advokaten]. Miljøstyrelsen er imidlertid uenig i [advokatens] betragtninger af bestemmelsens betydning i forhold til lovliggørelsessager. I Miljøstyrelsens skrivelse af 9. september 2008 er redegjort for Miljøstyrelsens synspunkt, at sager om retlig lovliggørelse af husdyrbrug, skal vurderes på baggrund af retsgrundlaget, som dette så ud på tidspunktet for det ulovlige forholds opståen. I relation til den konkrete sag om husdyrbruget beliggende (Y), er det Miljøstyrelsens opfattelse, at overvejelser om retlig lovliggørelse, skal baseres på de regler, der var gældende, da husdyrbruget blev etableret i Vedrørende vurderingen af, om kommunen overhovedet kan foretage SIDE 21

22 retlig lovliggørelse, eller om retlig lovliggørelse er udelukket, henviser Miljøstyrelsen til den omfattende miljøretlige litteratur om emnet[1]. Udgangspunktet for valget mellem retlig og fysisk lovliggørelse er, at retlig lovliggørelse meddeles, hvis tilladelse ville være blevet givet, hvis der forinden det ulovlige forholds etablering var ansøgt herom. Udgangspunktet modificeres blandt andet på baggrund af beskyttelseshensyn og god/ond tro hos den borger, der har begået det ulovlige forhold. Det skal herved bemærkes, at retlig lovliggørelse ikke udelukker sanktionering af det begåede ulovlige forhold[2]. Selvom der sker retlig lovliggørelse, vil det derfor være muligt at sanktionere det ulovlige forhold: at husdyrbruget oprindeligt blev etableret uden den nødvendige godkendelse og siden har bestået uden godkendelse. I relation til den konkrete sag kan kommunen således vælge at lovliggøre sagen retligt, og eventuelt i forlængelse af lovliggørelsen, politianmelde landmanden med anmodning om bødestraf for at have drevet husdyrbruget uden den lovpligtige godkendelse fra tidspunktet for etableringen i 1996 og frem til tidspunktet for den retlige lovliggørelse. Den ovenfor beskrevne overgangsregel vedrører verserende sager om forhold, der endnu ikke er etableret. Sager om (retlig) lovliggørelse vedrører i modsætning hertil allerede etablerede og ulovlige forhold. Fokus i lovliggørelsessager er dobbelt: Lovliggørelsessagen gennemføres for det første for at formå et ulovligt forhold lovliggjort (enten fysisk eller retligt), og for det andet for eventuelt at sanktionere det begåede ulovlige forhold overfor den borger, der har overtrådt den miljøretlige regulering. I forhold hertil er overgangsregler fastsat ud fra borgernes indrettelseshensyn, således at netop verserende sager kan færdigbehandles på baggrund af de regler, der var gældende, da borgerne tog skridt til at starte sagerne, eksempelvis ved indsendelse af ansøgning om etablering af husdyrbrug. På baggrund af det ovenfor anførte, er det Miljøstyrelsens opfattelse, at [advokatens] omgåelsessynspunkt må afvises som irrelevant ved lovliggørelsessager. Overgangsreglen er fastsat ud fra et indrettelseshensyn, som efter Miljøstyrelsens vurdering ikke omgås ved en retlig lovliggørelse, der eventuelt gennemføres i forbindelse med en sanktionering af det ulovlige forhold. SIDE 22

23 Endvidere må [advokatens] omgåelsesbetragtning afvises, fordi betragtningen i realiteten dækker over en generel og principiel diskussion/kritik af hele det miljøretlige godkendelsessystem i forhold til muligheden for retlig lovliggørelse. [Advokaten] anfører i afsnit 4 i sit notat af 2. oktober 2008: "Driftsherren, der foretager ulovlige udvidelser, ville ellers stilles væsentligt bedre end de driftsherrer, der "stiller op i køen" til den kommunale sagsbehandling og eventuelt rammes af overgangsregler, fordi kommunen ikke inden en overgangsdato for ikrafttrædelse af skærpede regler har ressourcer til at sagsbehandle ansøgningen." [Advokatens] synspunkt er således, at den driftsherre der ser stort på regler om godkendelsespligt stilles bedre end den driftsherre, der overholder sådanne regler, fordi førstnævnte driftsherre da blot senere kan håbe på retlig lovliggørelse. Som det ses omfatter [advokatens] synspunkt i realiteten ikke blot sager omfattet af den ovenfor nævnte overgangsregel, men enhver sag, der omfattes af en miljøretlig regel om godkendelsespligt forud for etablering af et bestemt forhold. Denne diskussion knytter sig generelt og principielt til godkendelsessystemer i forhold til retlig lovliggørelse og ikke blot til betydningen af konkrete overgangsbestemmelser. Centralt for diskussionen er en rimelighedsbetragning over, hvorvidt de borgere, der bevidst overtræder lovgivningen ved en efterfølgende retlig lovliggørelse skal stilles bedre, end de borgere, der vælger at følge lovgivningen. Det ligger fast, at retlig lovliggørelse fortsat anerkendes og anvendes i praksis og teori, uanset principielle diskussioner herom og kritik af betydningen i forhold til det miljøretlige godkendelsessystem. Sammenfattende er det Miljøstyrelsens opfattelse at: - Spørgsmål om retlig lovliggørelse må vurderes på baggrund af retsgrundlaget på tidspunktet for det ulovlige forholds etablering, jf. Miljøstyrelsens skrivelse af 9. september Overgangsbestemmelsen i 2, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 161 af 17. marts 2004 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. omfatter verserende sager, dvs. i henhold til lovgivningen indgivne, men ikke færdigbehandlede sa- SIDE 23