DM - FAGLIGT NYT TILLIDSREPRÆSENTANT I EN BRYDNINGSTID INDHOLD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DM - FAGLIGT NYT TILLIDSREPRÆSENTANT I EN BRYDNINGSTID INDHOLD"

Transkript

1 DM - FAGLIGT NYT T I L D M S T I L L I D S - O G A R B E J D S M I L J Ø R E P R Æ S E N T A N T E R M A R T S TEMA OM PROFESSIONSHØJSKOLER AF TROELS MØRK, TILLIDSREPRÆSENTANT I EN BRYDNINGSTID HVORDAN ER DET AT VÆRE TR FOR EN MEDARBEJDERSTAB, SOM KONSTANT SPEJDER NERVØST OVER SKULDEREN EFTER DEN NÆSTE SPARERUNDE ELLER FUSION? TR PÅ PROFESSIONSHØJSKO- LEN METROPOL, JIMMY HARDER, GIVER HER BUD PÅ, HVORDAN MAN SOM TR OG MEDARBEJ- DER BEVARER GEJSTEN OG GNISTEN. 1 Han kommer direkte fra forhandlinger med ledelsen og skal lige bruge fem minutter på at spise et æble og lande, som han siger. Fagligt Nyt er på professionshøjskolen Metropol i København for at møde Jimmy Harder. Han har været suppleant eller tillidsmand på Metropol siden På sin tidligere arbejdsplads, som var et seminarium, var han også tillidsmand. Og det er netop overgangen fra seminarier over CVU-tiden til i dag med professionshøjskoler, vi skal tale om. For hvordan holder man hovedet koldt, bevarer gejsten og gnisten samtidig med, at man skal have overskud til medarbejderne i en tid med fokus på økonomi, synergier og arbejdstid? En tumultarisk proces for medarbejderne de seneste godt ti år. Det lyder måske kedeligt og en anelse banalt, men det handler om at have et sæt værdier at arbejde ud fra som TR. Det kan for eksempel handle om, hvad den gode arbejdsplads er, og hvad det gode arbejde er. Når det går hedt for sig, skal man huske på, hvad ens værdier indeholder og holde fast i dem, siger han. FORTSÆTTER PÅ SIDE 3 INDHOLD TR I EN BRYDNINGSTID 1 KORT NYT 2 TR I EN BRYDNINGSTID (FORTSAT) 3 FRA SEMINARIER OVER CVU ER TIL PROFESSIONSHØJSKOLER 4-5 DEN STILLE DRENG I KLASSEN 6-7 KORT NYT 7 FORMANDENS KOMMENTAR 8 OK 13 9 SPØRGSMÅL OG SVAR OM TREPARTSFORHANDLINGERNE 10 KOM VIDERE I EN TID MED FORANDRINGER 11 FAGLIG BREVKASSE TR-ÅRSMØDE NYVALGTE TILLIDSVALGTE 14 KURSER FOR TILLIDSVALGTE 15-16

2 KORT NYT MEDARBEJDERE TABER FYRINGSSAGER Fyringsrunderne i offentlige institutioner og private virksomheder er massive. Og medarbejderne taber i stort tal, når de forsøger at fyringerne afvist som usaglige i afskedigelsesnævnet. Når krisen bliver brugt som grund til at skære i medarbejderstaben, vinder arbejdsgiversiden 90 procent af sagerne. Har en virksomhed økonomiske problemer og svært ved at beskæftige den ansatte, så bliver fyringen som regel accepteret af afskedigelsesnævnet, siger Ane Lorentzen fra LO til Politiken. LEDERE: KRISEN HAR FØRT TIL MERE TOPSTYRING 62 procent af privatansatte ledere vurderer, at krisen har ført til mere topstyring. Det viser undersøgelse fra Lederne på baggrund af svar fra 1037 ledere. Undersøgelsen viser også, at i de virksomheder, som i høj grad har været påvirket af krisen, er det 80 procent, der oplever mere topstyring. REFORMUDSPIL OM FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Som en del af regeringens reformudspil om førtidspension og fleksjob skal unge under 40 år som udgangspunkt miste retten til førtidspension. De skal i stedet tilbydes ressourceforløb, der skal hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. I dag er unge på førtidspension uden uddannelse. Hvad angår fleksjob lægger regeringen op til, at offentlige tilskud nu målrettes personer med begrænset arbejdsevne. FEJL I LØN KOMMER ANSAT TIL GODE Pædagogisk leder må beholde kroner, som han fik udbetalt for meget i løn, fastslår dom. Lederen var steget 1400 kroner i løn om måneden, og han var sikker på, at det skyldtes, der var kommet flere børn i den institution, hvor han var leder. Men det var en fejl, og kommunen krævede pengene, der var blevet til i alt kroner, tilbage. Hvis man har været i god tro og ikke har udvist en betydelig grad af uagtsomhed, har man ret til at beholde pengene, selvom man har fået for meget. Det er arbejdsgivernes problem, siger advokat Kirsten Maxen til avisen.dk. 2 SVÆRERE FOR ARBEJDSGIVERE AT FYRE GRA- VIDE MEDARBEJDERE Ny afgørelse fra Højesteret gør det endnu sværere for arbejdsgivere at fyre gravide medarbejdere. I en principiel sag har Højesteret netop fastslået, at arbejdsgivere ikke må fyre ansatte, der er sløje eller syge, fordi de er gravide uden selv at være klar over, skriver Jyllands-Posten. Hun understreger dog, at man ikke må være klar over eller burde være klar over, at man har fået for meget i løn. Hvis man er det, kan arbejdsgiveren kræve pengene tilbage. Det spiller også ind, om lønsedlen er til at gennemskue, og hvilken stilling man har. I den konkrete sag blev en social- og sundhedshjælper blev fyret med den begrundelse, at hun havde for meget sygefravær. Senere opdagede kvinden, at hun rent faktisk var gravid på tidspunktet for fyringen. Men hjælp fra sin fagforening vandt hun sagen i både Landsretten og Højesteret.

3 TEMA OM PROFESSIONSHØJSKOLER FORTSAT FRA SIDE 1 DEMOKRATI OG KOMMUNIKATION Åbenhed, demokrati og kommunikation bliver tit fremhævet som nøgleord for en TR i dag. mål, som åbner for refleksioner. Resultatet kan jeg bruge i mine samtaler og forhandlinger med ledelsen, siger Jimmy Harder. Jimmy Harder konkretiserer her, hvordan han arbejder med de begreber i hverdagen. For at være en god TR for hele medarbejderstaben gælder det om inddrage dem i klubbestyrelsen og på møder face to face. Her skal man ligge det åbent frem, hvad der er op og ned og frem for alt skal man være realistisk, når man fremlægger mål. Derudover er det vigtigt at få forventningsafstemt overfor medarbejderne, så de ikke modtager et resultat med skuffelse, når man selv måske er meget godt tilfreds, siger han. Jimmy Harders bud på kommunikation overfor medarbejderne skal ses i lyset af, at ledelsen ofte også bruger TR eren aktivt i spillet med medarbejderne. Det er helt fint, hvis det står til mig, men TR eren skal bare være klar over dette forhold. Medarbejdersiden får klart mest ud af samarbejdet med ledelsen, hvis denne har et godt og tillidsfuldt forhold til TR eren. Og det medfører nogle gange, at TR eren får oplysninger under hånden i fortrolighed, og som ikke kan informere videre til medarbejderne. Men disse informationer er naturligvis vigtige som forberedelse til det, der nu måtte komme, siger Jimmy Harder, der er tidligere folkeskolelærer og i dag er lektor. TR EREN SOM COACH I dag indtager Jimmy Harder ofte en rolle som coach, når han taler med medarbejdere, og han bruger de samme redskaber, som når han har TR-kasketten på. Derudover drejer det sig om at få medarbejderen til selv at komme med løsninger ved at stille en række åbne spørgsmål, siger han og konkretiserer problemstillingen. Medarbejderne her på stedet er frustrerede over den manglende arbejdstidsaftale, som virkelig rammer medarbejderne på deres faglighed. De kan ikke forberede sig ordentligt til timerne, hvilket i sidste ende rammer de studerende og lærernes på deres faglighed. Så gælder det som TR at stille en masse åbne spørgs- UDVIKLING AF TR-FUNKTIONEN Hans egen rolle som TR har med tiden udviklet sig. I dag påtager han sig også opgaver, som ligger langt fra den gængse TR-funktion. Her på stedet er folk voldsom trætte af it-situationen, som volder kvaler. Dér kan jeg som TR godt finde på at engagere mig, fordi jeg har den funktion, jeg har, siger han. Han håber på, at fremtiden byder på mere ro omkring Metropol som institution. Jeg håber naturligvis, at vi kan undgå yderligere nedskæringer på personalefronten. Det siger sig selv. Derudover er det mit håb, at vi som medarbejdergruppe får mulighed for at styrke fagligheden her på stedet. Det vil gavne de studerende, styrke de ansattes faglighed og være med til brande Metropol som et rart sted at arbejde og studere, siger han. Læs mere på dm.dk/tillidshverv JIMMY HARDERS BUD PÅ GODE TR-EGENSKABER I EN TID MED NEDSKÆRINGER OG FUSIONER: Hav et sæt værdier, som du kan falde tilbage på, hvis det går hedt for sig Vær realistisk og få forventningsafstemt overfor medarbejderne Få oparbejdet et tillidsfuldt forhold til ledelsen det betaler sig på sigt Indgå i et samarbejde med ledelsen vedrørende medarbejdernes behov for information Vær en coach overfor medarbejderne og tving dem til at åbne op og fortælle om problemer/udfordringer på lige netop deres arbejdsområde Påtag dig gerne opgaver, som ligger ud over den normale TR-funktion 3

4 TEMA OM PROFESSIONSHØJSKOLER FRA SEMINARIER OVER CVU ER TIL PROFESSIONSHØJSKOLER DE ANSATTE PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE HAR HAFT EN UDFORDRENDE TID, SIDEN MARGRETHE VESTAGER HAMREDE DET FØRSTE SØM I SEMINA- RIERNES LIGKISTE FOR 13 ÅR SIDEN. HVAD ER DER SKET SIDEN 1999, OG HVAD HAR KONSEKVENSERNE VÆRET? FAGLIGT NYT HAR SPURGT TO, SOM HAR VÆRET MED HELE VEJEN. AF TROELS MØRK, Helge Nielsen har som faglig konsulent i DM siden 1989 beskæftiget sig med det, der i dag hedder professionshøjskolerne. Han har indvilget i at sætte ord på de ændringer, de ansatte har gennemgået siden slutningen af 1980 erne. Med særligt fokus fra og med 1999, hvor daværende undervisningsminister Margrethe Vestager stod bag et lovudkast, som sendte seminarierne ud på sidelinjen. Hans kontor bugner af mapper, der daterer sig langt tilbage i tiden. Seminariestrukturen var meget anderledes at arbejde med i forhold til i dag, fortæller han. Seminarierne var lokalt forankrede, ofte i mindre byer og var kendetegnet ved en meget begrænset administration og flere ressourcer til undervisning. Oftest havde seminarierne kun én uddannelsesretning, og det var det. Det hørte for eksempel til sjældenhederne, at et enkelt seminarium både havde lærer- og pædagoguddannelsen under sig. PLUSSER OG MINUSSER VED SEMINARIERNE Fra politisk side i DM huskes også tilbage på en seminarietid, der var meget anderledes end i dag. Hans Beksgaard underviser selv på en professionshøjskole og har været faglig aktiv i DM i mange år, fra 2008 som formand for professionshøjskolelærerne i DM. For en del af os undervisere er seminarietiden kommet til at stå som de gode gamle dage. Strukturerne var gennemskuelige, og der var bedre tid til at koncentrere sig om det enkelte hold, og der lå en klar signalværdi i at præsentere sig som seminarielærer, siger han og understreger, at der også var ulemper forbundet med seminariestrukturen: Vi har en tendens til at glemme, hvor svært det kunne være at finde nyt arbejde, hvis du blev fyret, eller dit seminarium lukkede. Dine kompetencer blev meget bundet op på en afgrænset lokalitet. Vi har måske også en tendens til at overse, at seminarierne aldrig var et demokratisk projekt men bundet op på en patriarkalsk tradition, hvor rektors personlighed fyldte rigtig meget. OVERGANG TIL CVU-STRUKTUREN Helge Nielsen erindrer, at det var et større puslespil at holde styr på de mange seminarier. På et tidspunkt var der inklusiv sundhedsuddannelserne 104 uddannelsesinstitutioner, heraf 57 seminarier landet over. Det skulle dog ændre sig med de nye selvstændige institutioner, CVU erne, hvor man fusionerede mange seminarier i større enheder. Fra politisk side kom et ønske om at reformere området og gøre seminarierne mere konkurrencedygtige i kampen om de studerende, siger han. Men det stod hurtigt klart, at CVU-strukturen ikke fungerede. Det var svært at finde en passende fordelingsnøgle mellem ressourcer til grunduddan-nelserne og ressourcer til fællesaktiviteter, og vi oplevede en manglende åbenhed. På den måde kom mange nye initiativer til at fremstå som noget, der blev taget fra grunduddannelserne. Og fordi man ikke meldte klart ud til medarbejdere omkring, hvad man ville og ikke formåede at inddrage medarbejderne i en ny og mere demokratisk ledelsestilgang, blev der skabt en blokerende mangel på nytænkning i CVU erne siger Hans Beksgaard. Fra politisk side havde man dog ifølge Beksgaard været fremme i skoen. Jeg opfattede det som en politisk genistreg at gøre overgangen fra seminarierne til CVU erne frivillig og ikke tvangsfusionere seminarierne. Det gjorde det sværere efterfølgende at brokke sig over CVU-strukturen, for man havde jo selv valgt den til. Sådan blev det det i alt fald fremstillet fra politisk side udadtil. 4 FORTSÆTTER PÅ NÆSTE SIDE

5 TEMA OM PROFESSIONSHØJSKOLER FORTSAT PROFESSIONSHØJSKOLERNE BLEV FØDT CVU ernes levetid blev kort. I midten af årtiet begyndte man at tale om en gennemgribende reform af hele området, erindrer Helge Nielsen. I 2007 stod det klart, at CVU erne ikke havde en fremtid, og professionshøjskolerne blev det nye navn fra Hovedårsagen var efter min mening, at CVU erne ikke hurtigt nok fik en struktur med et lille antal store institutioner, siger Helge Nielsen. Hans Beksggard husker, at man skulle lede længe efter protester over, at CVU erne snart var fortid: USIKRE BEVILLINGER Det var planen, at den forskningsbaserede undervisning skulle være et centralt element i undervisningen på professionshøjskolerne. Men de usikre bevillinger gør det svært at tænke mere end et år frem i tiden. Der har fra start været usikkerhed og strid omkring fortolkningen af forskningsbaseret undervisning på professionshøjskolerne. Dels fik underviserne ikke nogen forskningsret, og dels har der udviklet sig en kedelig tendens til at indsnævre forståelsen til, at blot der findes en eller to forskere på en matrikel, italesættes undervisning som forskningsbaseret, siger Hans Beksgaard. Alle var med til at bære CVU erne til graven, uden der blev fældet en tåre. Men forventningerne til professionshøjskolerne viste sig hurtigt meget forskellige. Fra politisk hold blev der indskrevet en doktrin om enstrenget ledelse for at komme ud over de evindelige magtkampe ledelseslagene imellem i CVU erne, men det betød samtidigt at undervisere og studerende blev kørt ud på et sidespor, siger Hans Beksgaard og uddyber: Han synes som udgangspunkt, at idéen og tanken bag professionshøjskolerne var god. Det var bare brandærgerligt, at projektet gennem hele perioden har været et besparelsesprojekt og ikke et område, man fra politisk side har villet prioritere, og at man har undladt at prioritere undervisernes aktive deltagelse i forskning, siger Beksgaard. Fra underviserside havde man store forventninger til større og mere stimulerende faglige miljøer og bedre tryghed i ansættelse i en større organisation med mange forskellige aktiviteter. Derudover var forventningen også, at nedgang et sted kunne kompenseres gennem fremgang et andet sted inden for professionshøjskolen, og at man kunne tilegne sig bredere kompetencer gennem at kunne arbejde i forskellige dele af en stor uddannelsesinstitution. Han oplever i dag, at professionshøjskolernes størrelse har provokeret en modreaktion, der hæmmer de gode intentioner ved professionshøjskoleprojektet. Institutionerne har nu fået en størrelse, som gør at mange ansatte koncentrerer sig om det nære og har mistet kontakten med de øvrige dele af organisationen. De planlagte synergier mellem grunduddannelsen og efter- og videreuddannelsesafdelinger er begrænsede, som vi i DM oplever det, og der er ikke satset tilstrækkeligt på at opbygge en mere demokratisk og involverende beslutningsstrategi, der er nødvendig for at motivere højtuddannede og velkvalificerede medarbejdere, fortæller han. SAMLET I ET MINISTERIUM Ved regeringsskiftet i efteråret 2011 blev professionshøjskolerne igen samlet med universiteterne og de øvrige videregående uddannelser i samme ministerium. Det er positivt, at det hele igen bliver samlet i et ministerium. Jeg håber, at det vil skabe en form for kontinuitet, at det samme ministerium har alle videregående uddannelser under sig. Men hvad vi hidtil har læst i regeringsgrundlaget eller har hørt i medierne, giver desværre endnu ikke håb i den retning, siger Helge Nielsen. Tilbage i 1989, da Helge Nielsen fik seminarierne som arbejdsområde var alle videregående uddannelser også en del af et samlet uddannelsesministerium. Dengang med Bertel Haarder for bordenden. 5 Hans Beksgaard kan dog finde et lyspunkt, som der er værd af hæfte sig ved: Fra politisk side er der sådan set ikke lagt faste retningslinjer for, hvordan området skal udvikle sig. Det er lagt frit op, og det giver medarbejderne mulighed for at præge det i en vis grad.

6 TEMA OM PROFESSIONSHØJSKOLER DEN STILLE DRENG I KLASSEN DEN POLITISKE OG MEDIEMÆSSIGE BEVÅGENHED PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE ER I BUND I SAMMENLIGNING MED FOR EKSEMPEL UNIVERSITETER OG FOLKESKOLEN. HVORDAN KAN DET VÆRE, NÅR PROFESSIONSHØJSKOLERNE UDKLÆKKER EKSEMPEL- VIS PÆDAGOGER OG LÆRERE TIL ET VELFÆRDSSAMFUND I KONSTANT FOKUS? FAG- LIGT NYT SØGER SVARET HOS EN KOMMUNIKATIONSEKSPERT OG FRA FORMANDEN FOR PROFESSIONSHØJSKOLELÆRERNE. AF TROELS MØRK, 6 Den danske folkeskole får massiv omtale i medierne, gymnasierne er også en god historie for aviser og tv-stationer, og universiteternes dagsorden får også sin del af spaltepladsen. Anderledes står det til på professionshøjskolerne, der har svært ved at trænge igennem til beslutningstagere og meningsdannere. Fagligt Nyt har derfor spurgt en branding- og kommunikationsekspert, hvorfor det er sådan for professionshøjskolerne, og hvordan man fremadrettet får bedre fat i medier, politikere og den almene befolkning. For det første er hele professionsområdet nået langt i og med, vi som befolkning er meget optaget af de funktioner, der bliver uddannet på skolerne. Personer er optaget af ting, de selv har en relation til, og mange kan relatere sig til for eksempel lærere og pædagoger, for dem møder vi på vores vej gennem livet, siger direktør i kommunikationsvirksomheden, Operate, Per Rystrøm. For at understrege sin pointe gætter han på, at vi hvis du spørger eleverne i en 5. klasse, hvad de gerne lave, når de bliver store, vil ingen formentlig sige, at de vil arbejde på en professionshøjskole. Men du vil nok finde nogle, der siger sygeplejerske eller et andet arbejde, man forbinder med en professionshøjskole, siger han. Formand for professionshøjskolelærerne i DM, Hans Beksgaard, har også oplevet den manglende interesse omkring professionshøjskolerne. Det er drønirriterende at få afvist det ene læserbrev efter det andet, fordi de landsdækkende aviser ikke er særlig interesserede i at høre om problemerne på professionshøjskolerne, siger han TING TAGER TID Hele konstruktionen med professionshøjskoler er stadig relativ ny, og det er også en forklaringerne på den manglende bevågenhed, mener Per Rystrøm. Universiteterne for eksempel har flere hundrede år på bagen, og det har en stor effekt. Det betyder noget, når den almindelige dansker hører om professionshøjskoler, at det ikke har den samme genklang, som eksempelvis universiteter og hele folkeskoleområdet for den sags skyld, siger han. HVAD KAN PROFESSIONSHØJSKOLERNE GØRE? Ifølge Per Rystrøm skal tre ting gå i opfyldelse for at opnå mere synlighed blandt politikere, medier og i offentligheden generelt FORTSÆTTER PÅ NÆSTE SIDE

7 TEMA OM PROFESSIONSHØJSKOLER FORTSAT 1) BLIVE BEDRE TIL HISTORIEFORTÆLLING - Professionshøjskolerne skal blive bedre til at fortælle de gode historier, som kan forbindes med skolerne. Det ligger lige for at fortælle, hvordan lærere, pædagoger og andre fra skolerne gør en kæmpe forskel i og for det danske samfund. På den front har professionshøjskolerne en stor bane at spille på, bolden skal bare gives op, mener kommunikationsdirektøren. 2) MÅLRET KOMMUNIKATIONEN ANDERLEDES - I dag målretter skolerne den største del af deres kommunikation mod gymnasieelever, hvilket de også skal blive ved med, da de lever af opmærksomhed fra denne gruppe. Men de skal også turde tænke mere langsigtet og målrette mere kommunikation mod politikere og andre meningsdannere. De skal skabe en fortælling hos eliten, for den vil automatisk sive ned til studerende og ansatte, siger han. Hans Beksgaard mener, at de mange fyringsrunder har sat sit præg på omtalen i medierne. Det vil være rigtig dejligt hvis vi kunne bevæge os ind i en periode uden den ene paniknedskæring efter den anden, hvor vi ikke bliver nødt til at kommunikere omkring fyringsrunder og nedlæggelser. Vi vil meget hellere fortælle om udvikling, undervisning og forskning på professionshøjskolerne. Jeg vil klart tage rådet med at fortælle de positive historier med i det videre arbejde i DMregi, siger formanden for professionshøjskolelærerne i DM. ET FÆLLES TALERØR Professionshøjskolerne har ikke en stærk interesseorganisation, som kan med en samlet stemme tale skolernes sag og sætte dem på dagsordenen hos medier og politikere. Men det er ikke nødvendigvis en ulempe, ifølge Rystrøm. 3) TING TAGER TID - Det kræver et langt sejt træk at komme videre. Men de store skoler her i København, UCC og Metropol, er allerede godt på vej med for eksempel reklamer i s-tog, som jeg så forleden. På et tidspunkt vil denne bevidsthed gradvist lagre sig i befolkningen, siger Per Rystrøm. Et fælles talerør er mere nice end need og er i virkeligheden vigtigst at have, hvis der er store fundamentale uenigheder. Skolerne er i dag blevet så store, at de godt kan administrere den opgave selv. Det kræver bare, at de prioriterer den opgave tilpas højt. Universiteterne klarer den opgave selv, og der er ikke noget i vejen for, at den enkelte professionshøjskole ikke også kan løse den opgave på egen hånd, siger Per Rystrøm. 7 KORT NYT VIDENSARBEJDERE MED MANGE DEADLINES SOVER DÅRLIGT Der er en klar sammenhæng mellem mange deadlines og søvnkvalitet. Det skriver Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø på baggrund af svar fra over 300 vidensarbejdere. KNAP SÅ SURT AT BLIVE SYG I FERIEN Regeringen har fremsat forslag om, at man fremover får ret til erstatningsferie, hvis man bliver syg under ferien. De første fem dage skal man dog fortsat selv betale. De danske regler bliver nu ensrettet med EU-reglerne. Undersøgelsen dokumenterer, at vidensarbejdere med mange deadlines sover mindre og dårligere end kolleger med færre deadlines.

8 FORMANDENS KOMMENTAR MAN FÅR HVAD MAN BETALER FOR Tumult, ændringer og nedskæringer er nærmest blevet en tilstand på professionshøjskolerne. Ud fra devisen jo større jo bedre har lærer- og pædagoguddannelserne gennem de seneste år været udsat for to store fusioner. Først blev seminarierne fusioneret til Centre for Videregående Uddannelser, og inden den proces var helt gennemført, overgik man til de nuværende professionshøjskoler. Målet var at styrke professionsuddannelserne og højne kvaliteten i uddannelserne. Men siden fusionerne har det handlet om nedskæringer og manglende midler til vidensudvikling og undervisning. På Metropol er udgifterne til administration og ledelse steget de senere år, mens der er blevet færre undervisningsmidler. Der er svært at få øje på de bebudede stordriftsfordele og kvalitetsløft i den sammenhæng. Og de senere års fusionsproces af professionshøjskolerne har haft store konsekvenser for de ansatte. To store fusionsprocesser lige efter hinanden har mildest talt været katastrofalt for arbejdsmiljøet. Og det er ikke svært at regne ud, hvad dårligt arbejdsmiljø, færre midler til undervisning og mindre tid til forberedelse betyder for undervisningen. Men interessen for forholdene på lærer- og pædagoguddannelserne i medier og blandt politikere har været stort set fraværende. Den offentlige og politiske diskurs har derimod koncentreret sig om problemer i folkeskolen og kvalitetsproblemer i uddannelserne. Men man får det man betaler for, og hvis man ønsker et kvalitetsløft, kan man ikke samtidig skære ned på undervisningen. Og det har ikke gjort det bedre, at ledelserne ikke i tilstrækkelig grad har bakket medarbejderne op. Det er ledelserne pligt at gøre politikerne opmærksomme på uhensigtsmæssigheder ved fusionerne. Ledelserne har ikke sagt fra, men tvært imod hoppet med på et slags MC Donald sk princip om big value meals. Men den går ikke længere. Ledelserne må også tage ansvar og gøre politikerne opmærksom på, at arbejdsforholdene for underviserne skal forbedres, så de får mere tid til undervisning og forberedelse. Fordi det giver bedre uddannelser og dermed bedre pædagoger og lærere. Og det skal blandt andet gøres gennem øgede bevillingerne til alle de videregående uddannelser i de kommende finanslove. Ikke mindst lærer- og pædagoguddannelserne. 8 Når der skæres ned på ressourcerne til undervisning, er det svært at opretholde den kvalitet, man som underviser ønsker at levere. Og mens I tillidsrepræsentanter har gjort en stor indsats for at gøre opmærksom på problemerne har vi fra centralt hold blandt andet forsøgt at trænge igennem i medierne.

9 OK 13 OK-FOKUS MED BÅDE KORT OG LANGT PERSPEKTIV AF TROELS MØRK, KRAVENE TIL OK 13 ER I FULD SVING MED AT BLIVE DISKUTERET I DM S SEKRETARIAT OG I DE POLITISKE SEKTORER OG SEKTIONER. DM HAR PÅ FORHÅND VALGT FIRE TEMAER. FORMANDEN FOR DM S OVERENSKOMSTUDVALG, PETER GRODS HANSEN, BESKRIVER HER TO AF DEM, BESKÆF- TIGELSESFREMME OG ARBEJDSMILJØ. Vi skal sikre et større beskæftigelsesudbud. På kort sigt skal vi gøre det på grund af den enorme gruppe af unge, der ikke kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet. På længere sigt står vi overfor at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at vi begynder at finde tiltag til at søge bedre muligheder for orlov og senior- eller retrætestillinger. ARBEJDSMILJØ: NÆRHEDSPRINCIP SPILLER VIGTIG ROLLE Hvordan tilrettelægger vi bedst arbejdsopgaverne?, hvordan sikrer vi fleksibilitet mellem arbejds- og familieliv?, hvordan sikrer vi, at aftaler bliver overholdt lokalt? Det er nogle af de spørgsmål, DM gerne vil sætte fokus på, når det gælder et andet af OK-temaerne, arbejdsmiljø. Nærhedsprincippet spiller her en væsentlig rolle. 9 Sådan siger Peter Grods Hansen, formand for DM s OKAPU-udvalg (Overenskomst- og Arbejdspladsudvalg) som en kommentar til temaet beskæftigelsesfremme, et af fire temaer, DM har valgt ud til OK-forhandlingerne. For eksempel kan et krav være ret til orlov med vikar eller mulighed for at udvide seniorordningerne, som kan åbne op for, at unge eller andre kan komme ind på arbejdsmarkedet. I det øjeblik, det står nedfældet i overenskomsten, at man har ret til en vikar ved orlov, vil det have en effekt på beskæftigelsen med det samme, og det vil kunne afhjælpe den enorme ungeledighed, vi ser lige nu, siger Peter Grods Hansen. Vi oplever for eksempel ved fusioner og sammenlægninger på universiteter og professionshøjskoler at samarbejdsudvalg bliver stadig fjernere for de lokalt forankrede medarbejdere. Et mål med forhandlingerne er, at vi gerne vil have, at samarbejdsudvalg har mulighed for at træffe beslutninger tættere på de berørte medarbejdere, siger Peter Grods Hansen og uddyber: Vi skal rammeaftaler på arbejdsmiljø. Mere skal og mindre kan. Ud over temaerne kommer de sektorspecifikke krav, der ikke umiddelbart kan indeholdes i de øvrige temaer. Derudover indgår ligestilling konsekvent i temaerne. Han peger på, at der i dag er problemer med for eksempel løntilskudsjobordningen. Vi ser en stigning i antallet af folk på løntilskud. På den måde fjerner du en masse reelle stillinger fra folk, som er kvalificerede til at søge dem, siger han. DE FIRE TEMAER DM har allerede valgt fire temaer ud i forbindelse med OK 13. I dette nummer sætter Fagligt Nyt fokus på beskæftigelsesfremme og arbejdsmiljø. I februar-udgaven blev løn og tryghed beskrevet. Læs mere om OK 13 på og i de kommende numre af DM Fagligt Nyt.

10 SPØRGSMÅL OG SVAR TREPARTSFORHANDLINGER MED SVÆRT UDGANGSPUNKT DER ER LAGT OP TIL VANSKELIGE FORHANDLINGER, NÅR FINANSMINISTER BJARNE CORYDON INVITERER TIL TREPARTSFORHANDLINGER, NÅR FORÅRETS PRIVATE OVERENSKOMSTER ER OVERSTÅET. DM FAGLIGT NYT HAR SPURGT DM S FORMAND, INGRID STAGE, HVAD HUN FORVENTER SIG AF FORHAND- LINGERNE. HVAD ER DINE OVERORDNEDE FORVENTNINGER TIL DE KOMMENDE TREPARTSFORHANDLINGER? Det eneste vi ved, er, at regeringen forventer, trepartsforhandlingerne skal give fire milliarder og et større arbejdsudbud. Det er jo ikke noget, vi i DM og AC nogensinde har lovet. Men udmeldingen tyder jo på, at det vil blive vanskelige forhandlinger. Vi går efter forbedringer af funktionærloven. 1-årsreglen skal væk altså at arbejdsgivere kan fyre en ansat usagligt inden for det første år uden at skulle af med kompensation. Der er også andre forhold, som for eksempel barselsreglerne, hvor funktionærloven er forældet og helt ude af trit med det overenskomtsdækkede arbejdsmarked. Herudover går vi efter at få fjernet de værste barrierer i dagpengesystemet for iværksættere/freelancere m.v., så man kan starte en virksomhed op på (supplerende) dagpenge. Jeg håber, vi får vigtige forbedringer igennem, men jeg er ikke indstillet på, at vi skal betale med højere arbejdstid, så jeg er ikke alt for optimistisk. det kommunale, hvor der er særlige kvoteordninger, så kommunerne fyrer med en hånd og fylder op med løntilskud med den anden. DE KOMMENDE FORHANDLINGER SKAL BLANDT ANDET HANDLE OM AT STYRKE ARBEJDSUDBUDDET MED PERSONER FREM MOD 2020 OG BIDRAGE MED FIRE MIL- LIARDER TIL STATSKASSEN. HVORDAN KAN MAN BEDST GØRE DET SET FRA DIN STOL? Jeg anerkender ikke behovet for nuværende. I øvrigt forstår jeg ikke, hvordan man tror at kunne forudse arbejdsmarked og samfundsøkonomi otte år frem, når vi lige har set det skifte dramatisk hver trdje måned. Men hvis præmissen om behovet for et større arbejdsudbud lægges til grund, vil det bedste være at gøre det muligt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet længere ved at de kan få efteruddannelse eller egentlig uddannelsesorlov op til to år. Bedre muligheder for at gå ned i charge og gode seniorordninger på nedsat tid. 10 HVAD ER I SPIL FOR AKADEMIKERE? Udover ovennævnte er det det psykiske arbejdsmiljø bredt, der skal fokuseres på. Forbedringer på dagpengeområdet: kortere optjeningstid; at løntilskudsperioder bør tælle med som optjening eller som minimum ikke spise af dapengeperioden, længere ret til supplerende dagpenge, så det følger de gængse dagpengeperioder, og en forlængelse af dagpegneperioden i lavkonjunkturer som den nuværende. Endelig en gennemgribende ændring af de offentlige løntilskudsordninger. Offentlig løntilskud forvrider arbejdsmarkedet, især ET CENTRALT ELEMENT BLIVER, HVEM DER FREMOVER SKAL STÅ FOR AT FÅ DE LEDIGE I ARBEJDE. HVOR SKAL DEN OPGAVE LIGGE, HVIS DET STÅR TIL DIG? Jeg mener, A-kasserne sammen med regionale beskæftigelsesråd er de bedste. De kommunale jobcentre har tendens til at se arbejdsmarkedet splittet op, så indsatsen standser ved kommunegrænsen. Og det er helt ude af trit med det akademiske arbejdsmarked, der som minimum er regionalt, men snarere nationalt og endda globalt. FORTALT TIL TROELS MØRK,

11 KOMPETENCEUDVIKLING KOM VIDERE I EN TID MED FORANDRINGER KOM MED TIL UTRADITIONEL DAG HOS STATENS CENTER FOR KOMPETENCEUDVIKLING, HVOR TEMAET ER OMSTILLING OG FORANDRINGER MED BAGGRUND I NEDSKÆRINGERNE I STATEN. AF TROELS MØRK, Statsadministrationen gennemgår for tiden massive nedskæringer med store personalemæssige konsekvenser. I den forbindelse inviterer Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK) indenfor til en dag, der handler om at komme i gennem store omstillinger og forandringer på ens arbejdsplads. Arrangementet er gratis og alle ansatte i staten kan deltage. Målgruppen er dog særligt tillidsrepræsentanter, ledere og HRmedarbejdere. Mange arbejdspladser i staten står lige nu enten overfor store afskedigelsesrunder eller har lige været igennem dem. Der er et kæmpe behov for at komme videre på en god måde med fornyet engagement, arbejdsglæde og produktivitet. Vi lover, at alle der deltager denne dag, vil få konkret inspiration med hjem til denne udfordring, både til de små skridt i den rigtige retning i hverdagen og til de større indsatser, siger Hanne Dorthe Sørensen, direktør i SCK. SCK understreger behovet i hurtigt at komme fra ord til handling. Derfor vil dagen ikke være et arrangement i traditionel forstand. Du skal være indstillet på at selv at smøge ærmerne op og deltage aktivt, lyder det fra SCK. Arrangementet foregår 27. marts hos SCK i Kirsten Bernikows Gade 4, 1105 København K. Du kan tilmelde dig via kompetenceudvikling.dk FAGLIG BREVKASSE 11 TILBAGEBETALING AF FOR MEGET UDBETALT LØN? SPØRGSMÅL: I slutningen af 2011 fik jeg udbetalt 150 timers merarbejde. Jeg har nu fået en meddelelse fra økonomikontoret om, at jeg har fået udbetalt for meget omkring kroner som de gerne vil have, at jeg tilbagebetaler. De har tilbudt en afdragsordning over seks måneder. Fejlen er tilsyneladende sket ved, at de på økonomikontoret er kommet til at bruge en forkert kode ved omregningen af arbejdstimerne til merarbejde. På min lønseddel står der, at jeg har fået betaling for 150 merarbejdstimer, hvilket var det antal timer jeg var bekendt med skulle udbetales, så jeg har naturligvis ikke spekuleret på størrelsen af beløbet. Økonomikontoret beklager meget, at de har lavet en fejl. Er jeg forpligtet til at betale beløbet tilbage? SVAR: Som ansat er man som udgangspunkt forpligtet til at være opmærksom på, om den løn man får udbetalt er korrekt og gøre opmærksom på eventuelle fejl, hvis man fx bliver rykket til et højere løntrin på et tidspunkt, hvor man ikke skulle rykke, får udbetalt et forkert tillæg eller pludselig får udbetalt et større beløb. Man er dog ikke forpligtet over sine evner. Og hvis man i begrundet god tro har modtaget et beløb, som man ikke skulle have haft, eller der er tale om det man kan kalde undskyldelig uvidenhed, vil der normalt ikke blive tale om tilbagebetaling af for meget udbetalt løn. I dit tilfælde ser det oven i købet ud til, at din arbejdsplads har erkendt, at det var deres fejl, at der blev lavet en forkert merarbejdsberegning. Min vurdering er, at du ikke forpligtet til at betale det for meget udbetalte beløb tilbage. Moderniseringsstyrelsen har på deres hjemmeside i det der hedder Personaleadministrativ Vejledning (PAV) en meget udmærket vejledning om tilbagebetaling/efterbetaling af løn, pension med videre (Kapitel 36), der samler afgørelser og praksis på området. KONSULENT AASE RIIS,

12 FAGLIG BREVKASSE FRAVALG AF EFTERLØN BETYDER FARVEL TIL SENIORJOB SPØRGSMÅL: Min kommune har fået henvendelser fra flere magistre, der ønsker ansættelse på seniorjobordningen. Er det rigtigt forstået, at kommunen skal modtage dem, såfremt de opfylder kriterierne, uanset at der ikke er afsat penge i lønbudgettet hertil? SVAR: Ja, hvis en arbejdsløs på aktuelt 55 år eller derover står til at miste sine dagpenge og dermed retten til sin efterløn kan han gå til sin kommune og kræve at få et job i kommunen. Vel at mærke et job til en overenskomstmæssig løn og inden for sit fagområde. Kommunen får et årligt tilskud fra staten på kroner (niveau 1. januar 2006) pr. helårsstilling i et seniorjob. Beløbet nedsættes forholdsmæssigt ved ansættelse på mindre end fuld tid eller ved ansættelse, der varer mindre end et år. Som TR skal du være opmærksom på, at der er et merbeskæftigelseskrav til stillingen på linje med fx løntilskudsjob. Ansættelse af personer i seniorjob må altså ikke medføre afskedigelse af andre. Ligeledes vil det være godt at medvirke til, at magistre i seniorjobordninger i øvrigt indgår på lige fod med alle andre AC-ansatte på arbejdspladsen, herunder også i forhold til DM- eller AC-klubben. Bemærk, at seniorjobordningen kun er for ledige, som har optjent ret til efterløn og fortsat via medlemskab i deres a-kasse, indbetaler til ordningen. Det betyder, at alle, der benytter muligheden for pr. 2. april 2012 at ophæve deres efterlønsordning og få de opsparede penge udbetalt, samtidig endegyldigt fraskriver sig muligheden for at komme på seniorjobordningen. KONSULENT ALLAN BRESSON, 12 AFVIKLING AF FERIE I NYT JOB SPØRGSMÅL: Jeg tiltrådte et nyt arbejde 1. februar i år, og er nu blevet opmærksom på, at jeg har en del ferie, som skal afvikles inden udløbet af ferieåret. Kan jeg få dem udbetalt uden at afholde ferien eller bliver jeg nødt til at afholde al ferie inden 1. maj? SVAR: Når du skifter arbejdsgiver i ferieåret har du faktisk to muligheder; enten kan du kræve alle feriepengene udbetalt, eller du kan kræve ferien afviklet inden ferieårets udløb. Kræver du feriepengene udbetalt, er det lovpligtigt, at du ikke har modtaget nogen former for overførselsindkomst, eksempelvis arbejdsløshedsdagpenge, fleksydelse, efterløn m.m. Har du derfor skiftet arbejdsplads uden at modtage overførselsindkomst i ferieåret i øvrigt, så kan al resterende ferie i det pågældende ferieår kræves udbetalt ved ferieårets udløb. Vil du hellere afholde ferien, skal du naturligvis gøre den nye arbejdsgiver opmærksom på, at du mangler at afvikle ferie og at du gerne vil have det afviklet inden ferieårets udløb. Det kræver stadig, at du aftaler med arbejdsgiveren, hvornår ferien placeres. Du kan med andre ord ikke ensidigt placere ferien ud fra egne ønsker. Du kan dog kræve ferien bliver placeret inden udløb af april måned, og har du fortsat to uger til gode i midten af april kan du kræve at de sidste to uger af april bliver din ferie. Det giver naturligvis sig selv, at det absolut er bedst at få en aftale med arbejdsgiver. KONSULENT PETER HØEG JUEL CARTON, Har du et spørgsmål til Faglig Brevkasse kan du skrive til

13 TR-ÅRSMØDE 2012 I DM OFFENTLIG PROGRAM DAG 1: TIRSDAG 17. APRIL DAG 2: ONSDAG 18. APRIL Ankomst Check-in med kaffe, te og brød Årsmødet åbner Velkomst og program ved formand for DMO, Peter Grods Hansen Magisterarbejdsmarkedet del 1: Det tværgående overblik Hvad er magisteridentiteten og hvordan styrker vi denne? Præsentation på baggrund af tværgående DM-analyse. Oplæg og debat ved Ida Hoeck, ekstern analysekonsulent Magisterarbejdsmarkedet del 2: Vækstmulighederne i magistrenes akademikerkompetencer Hvor er vækstmulighederne i magistrenes akademikerkompetencer? Oplæg og debat ved Annette Schmidt Højby, leder af DM s Kompetence- og karriereenhed Frokost Dialog på arbejde: Opfølgning på arbejdsmiljøundersøgelsen blandt DM s tillidsrepræsentanter Hvordan forbedres samarbejdet med Arbejdsmiljørepræsentanterne samt arbejdet i SU/MED/MIO? Oplæg og debat ved Klaus Liebing, konsulent i DM Workshopper AC/HK-grænselandsproblematik: Eksempler på sager vindere og tabere Anvendelse af løntilskud, praktik og fleksjob SU- og MED-udvalg, herunder personalepolitikker hvordan bruges det strategisk? TR-roller, herunder: hvordan sikres TR-mandatet Det gode klubmøde: Hvordan skrues det sammen (indhold/ mødeledelse) Morgenbuffet og check-in for nye deltagere Præsentation af nye TR-værktøjer DM Faglighed Præsentation og status af DM s projekt om syv faglige universer som en del af organisationens arbejde med hvervning, fastholdelse og fremtidssikring. Oplæg ved Ingrid Stage, formand for DM Minikurser: Budgetindsigt og lønforhandlinger i en krisetid Ikke mindst i en tid med oplevelse af smalhals og begrænsende ressourcer, er det vigtigt som TR fortsat at kunne gennemskue og eventuelt anfægte ledelsens standard-budskab: Der er ingen penge at snakke om. For med en god indsigt i organisationens budgetprocedure kan man som medarbejderrepræsentant faktisk være med til at påvirke fordelingen af pengene, uanset hvor få midlerne måtte være, og dermed også i en vis grad antallet af job og hvor store summer, der kan gives til tillæg. Vi benytter dette årsmøde til at udbyde to skræddersyede minikurser, ét for TR ere i staten, ét for TR ere i kommuner og regioner Opsamling på TR-årsmødet, herunder: Afrundende kommentarer og spørgsmål Ønsker fra TR ere, herunder til nye værktøjer Evaluering Frokost og afrejse LÆS DET FULDE PROGRAM OG TILMELD DIG ÅRSMØDET PÅ Kaffe og kage OK-13 Status på de kommende overenskomstforhandlinger ved Peter Grods Hansen + debat Afrunding på dag 1 Opsamling på dagen og præsentation af program for dag PAUSE Årsmøde-middag

14 NYVALGTE TILLIDSVALGTE NYVALGTE TILLIDSVALGTE Elly Andersen, Naturstyrelsen, TR Kirsten Hanne Johansen, Naturstyrelsen, TRS Katrine Agnete Würtz Jensen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Jobcenter København, TR Berit Malene Krøyer Rasmussen, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, TR Camilla Elisabeth Badse, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, TRS Peder de Thurah Toft, Styrelsen for International Uddannelse, TRS Karsten Kynde, Fonden for Søren Kierkegaard Forskningscenter, TR Claus Rosenkrantz Hansen, Copenhagen Business School, Fællesadministrationen Bibliotek, TRS Stine Holst Petersen, Fonden for Søren Kierkegaard Forskningscenter, TRS Ivan Ben Karottki, Naturstyrelsen, TR Karna Kühnell Gautier, Discus A/S, Kontaktperson Morten Kjærsgaard, GEO, Kontaktperson Anja Daugbjerg Hansen, Rebild Kommune, TR Ole H. Manscher, AU Science & Technology, Institut for Bioscience, Marin Økologi, TR Anders Widelin, AU Science & Technology, Institut for Bioscience, Marin Økologi, TRS Morten Bjerrum, AU Science & Technology, Institut for Bioscience, Arktisk Miljø, TR Tom Christensen, AU Science & Technology, Institut for Bioscience, Arktisk Miljø, TRS Lars Reidar Salomonsen, UCN Læreruddannelsen i Aalborg, AMR Esben Wind Elvstrøm, Det Jyske Musikkonservatorium, Aalborg, TR Signe Lützau Pedersen, Museum Sønderjylland, TR Leslie Foldager, Aarhus Universitetshospital Risskov, TR Theis Søndergaard Mesing, Aarhus Universitet hospital, TRS Daniel Morgan Bahnsen, Aarhus Universitet hospital, TRS Esben Wind Elvstrøm, Det Jyske Musikkonservatorium, Aalborg afdeling, TR Anders Windelin, AU Science and Technology Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE Institut for Bioscience Roskilde, TRS Morten Bjerrum, AU Science and Technology Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE Institut for Bioscience Roskilde, TR Tom Ploug Christensen, AU Science and Technology Nationalt Center for Miljø og En-ergi, DCE Institut for Bioscience Roskilde, TRS Lars Reidar Salomonsen, UCN, Læreruddannelse Aalborg, TRS Hans Henrik Koch, Metropol, TES og NCE, TR Claus Bo Jørgensen, Metropol, TES og NEC, TRS Torben Larsen, AU Science and Technology, Institut for Husdyrvidenskab, AMR Jane Richter, Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Kon-servering (KADK), TRS Jørgen Christiansen, UCSJ University College Sjælland, Campus Roskilde, TRS Helene Høyrup, Det Informationsvidenskabelige Akademi, Danmarks Biblioteksskole Aalborg, TRS 14 TR = TILLIDSREPRÆSENTANT FTRS = FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT SUPPLEANT AMR = ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

15 KURSER FOR NYVALGTE TR ER - GRUNDUDDANNELSE KURSER FOR TILLIDSVALGTE I DM DM S GRUNDUDDANNELSE FOR NYE TILLIDSVALGTE BESTÅR AF TRE ELEMENTER: EN INTRODUKTIONSDAG, SOM ER ET VALGFRIT TILBUD, HVOR DU BLIVER INTRODUCERET TIL DM OG TILLIDSHVERVET SAMT GRUND-KURSER, HVOR DU FÅR EN GRUNDIG INDFØRING I TILLIDSREPRÆSENTANTENS OPGAVER OG UDFORDRIN-GER. INTRODAG FOR NYE TILLIDSVALGTE INDHOLD: Introduktionsdagen giver dig svar på disse spørgsmål: Hvad er en tillidsrepræsentants vigtigste opgaver? Hvad forventes af dig - og hvem forventer det? Hvad er vigtigt at vide om DM og DM s politik? Hvor kan jeg hente hjælp og rådgivning? Hvilke tilbud har DM til tillidsrepræsentanterne? TID OG STED: 14. juni 2012 i DM på Frederiksberg kl Du skal deltage i første del af uddannelsen (modul 1-3), før du kan deltage på TR-uddannelsens Grundkursus MODUL Dine opgaver som tillidsvalgt DM s hjælp til dig som tillidsvalgt Overblik over overenskomst og individuel kontrakt Arbejdsmiljø og efteruddannelse 2. MODUL Rettigheder i funktionær-, ferie- og ligestillingslovene Analyse af en god og en dårlig overenskomst Idéer og inspiration til at få en aftale i stand GRUNDKURSUS 1 for nye TR er på offentlige arbejdspladser INDHOLD: Forhandlingstræning De offentlige lønsystemer DM s politik TR s opgaver TR s redskaber. 3. MODUL Indsamling af lønoplysninger på arbejdspladsen Idéer til mødeemner i en personaleforening eller akademikerklub Holdningsmæssige dilemmaer. Lønforskelle, sygdomspolitik, overarbejde TID OG STED: Efter behov. Tilmelding på modulerne aftales direkte med konsulent Klaus Liebing 15 TID OG STED: 24. april 2012 kl april 2012 kl i Middelfart. GRUNDKURSUS 1 - for nye TR er på private arbejdspladser Vi har tilrettelagt en ny og mere fleksibel uddannelse for DM s repræsentanter på private arbejdspladser. Uddannelsen består af i alt tre dele. Første del indeholder tre moduler à tre timers va-righed. Du tilmelder dig på modulerne hos konsulent Klaus Liebing Modulerne kan gennemføres om aftenen eller om dagen afhængig af, hvad der passer dig bedst. Hvis undervisningen kan tilrettelægges for flere ad gangen, er det en fordel. Derefter er der et valgfrit fællesmodul à tre timers varighed, og anden del af uddannelsen er et tredages internatkursus Grundkursus 2 FÆLLESMODUL (VALGFRI) Sådan foregår det på andre private arbejdspladser Erfaringsudveksling og debat om forskellige typer forhandlinger med ledelsen og kollegernes holdning til det faglige arbejde DM s erfaringer med nyeste aftaler og typer af forhandlingssager med arbejdsgiver om fx fyring, barsel, psykisk arbejdsmiljø TID OG STED: 23. maj i DM på Frederiksberg kl GRUNDKURSUS 2 - for nye TR er på private og offentlige arbejdspladser INDHOLD: Overblik over forskellige personalepolitiske temaer Forhandlingsøvelse om samspillet mellem kollegernes holdninger og ønsker på den ene side, og ledelsen mål og muligheder på den anden KURSER FORTSÆTTER PÅ NÆSTE SIDE

16 KURSER FORSAT Det lokale økonomiske råderum Hvilke regler bestemmer mulighederne for et bedre arbejdsmiljø fx lokal udmøntning af Overenskomstbestemmelserne om stresspolitik Kvalitet/arbejdstid/overarbejde/stress dilemmaer og redskaber. TID OG STED: 8. maj 2012 kl maj 2012 kl i Sorø. TEMAKURSUS - for alle TR er SÅDAN HJÆLPER A-KASSEN OG PENSIONSKASSEN FYRINGSTRUEDE MEDLEMMER: Sammen med MA og MP tilbyder DM et kursus, hvor du som TR kan få et overblik over medlemmernes muligheder for at få hjælp fra henholdsvis a-kassen og pensionskassen i forbindelse med ledighed, efterløn og sygdom. INDHOLD Fratrædelsessituationer i forhold til dagpenge Selvforskyldt ledighed Aktivering Betingelser for efterløn Forsikringsordninger i pensionen TID OG STED: 29. marts kl i Gentofte. Konflikthåndtering INDHOLD at møde mennesker i affekt og bevare overblikket konflikters dimensioner at skelne mellem hvornår noget er til forhandling og hvornår til dialog kernepunkter i konflikthåndtering den afklarende samtale at lytte og høre de reelle behov bag konflikten den mæglingslignende samtale Deep democracy at tage modstanden i en gruppe alvorligt TR s dilemma skal jeg blande mig i konflikten eller skal jeg ikke. Underviser: Advokat og konfliktmægler Lene Holmsgaard. Erfaring med blandt andet konfliktløsning som ledelseskompetence, uddannelse af konfliktvejledere og mægling mellem mennesker i konflikt. TID OG STED: 27. marts kl marts kl i Sorø. Forhandlingstræning INDHOLD forhandlingsfasernes betydning få et godt værktøj til at lægge strategien for forhandlingen lær at forstå psykologien i forhandlinger forhandlingstræning med feedback udveksling af erfaringer mellem deltagerne. 16 OVERBYGNING - for erfarne TR er Overbygningskurserne henvender sig til tillidsvalgte, der har gennemgået DM s grunduddannelse for tillidsvalgte. Dog har tillidsrepræsentanter og suppleanter på private og offentlige arbejdspladser samt klubformænd og kontaktpersoner på det private område fortrinsret. Underviser: Jette Skeem, Cand. Negot. og selvstændig konsulent. Rådgiver, underviser og foredragsholder i forhandling og kommunikation. TID OG STED: 25. september kl september kl i Sorø. På finder du flere kurser samt uddybende kursusbeskrivelser. DM Fagligt Nyt udsendes hver måned til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, suppleanter, kontaktpersoner og bestyrelsesmedlemmer. Øvrige medlemmer kan få nyhedsbrevet gratis, hvis de ønsker det. Abonnement og arkiv: Redaktion: Gitte Grønnemose Butler (ansv.hav.), Troels Mørk (redaktør), og Helle Reedtz Funder. Kontakt redaktionen på Tilrettelæggelse: aparte DM - Dansk Magisterforening Nimbusparken Frederiksberg Telefon ISSN TILMELDING Du tilmelder dig via DM s hjemmeside: dmkalender. Du er altid velkommen til at kontakte kursussekretær Lonni Bergsbo, hvis der er noget, du er i tvivl om

Få øjnene op for ældres kompetencer og udfordringer

Få øjnene op for ældres kompetencer og udfordringer DM - Fagligt Nyt Til DM s tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter juni 2012 Ældre på arbejdsmarkedet Få øjnene op for ældres kompetencer og udfordringer I den offentlige sfære bliver gruppen over 55 år

Læs mere

DM - FAGLIGT NYT GRUNDIG FORBEREDELSE OG LØNEFTERSLÆB SIKRER STOR LØNSTIGNING INDHOLD:

DM - FAGLIGT NYT GRUNDIG FORBEREDELSE OG LØNEFTERSLÆB SIKRER STOR LØNSTIGNING INDHOLD: DM - FAGLIGT NYT T I L D M S T I L L I D S - O G A R B E J D S M I L J Ø R E P R Æ S E N T A N T E R A P R I L 2 0 1 2 TEMA OM PRIVATE OVERENSKOMSTER AF TROELS MØRK, TM@DM.DK GRUNDIG FORBEREDELSE OG LØNEFTERSLÆB

Læs mere

DM - Fagligt Nyt. DM i tænkeboks: Hvordan varetager vi bedst medlemmernes kollektive interesser?

DM - Fagligt Nyt. DM i tænkeboks: Hvordan varetager vi bedst medlemmernes kollektive interesser? DM - Fagligt Nyt Til DM s tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter juni 2013 DM i tænkeboks: Hvordan varetager vi bedst medlemmernes kollektive interesser? Med OK 13 i frisk erindring har DM påbegyndt arbejdet

Læs mere

Akademikerne siger ja til OK 15-resultaterne

Akademikerne siger ja til OK 15-resultaterne DM - Fagligt Nyt april 2015 Akademikerne siger ja til OK 15-resultaterne Landets akademikere har stemt ja til overenskomsterne for kommunalt, regionalt og statsligt ansatte. 91,6 procent godkendte forhandlingsresultaterne,

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

Referat fra TR møde i Region Sjælland

Referat fra TR møde i Region Sjælland Referat fra TR møde i Region Sjælland Tid: Onsdag d. 3. juni 2015. Sted: Ringsted Sygehus, Bøllingsvej 30, 4100 Ringsted Ordstyrer: Line Reffelt Jørgensen. Referent: Marie Krestensen Lauridsen Dagsorden:

Læs mere

Bliv inspireret og klogere på årets TR-dag

Bliv inspireret og klogere på årets TR-dag DM - Fagligt Nyt oktober 2014 Bliv inspireret og klogere på årets TR-dag På årets TR-dag 18. november i DM vil du blive klogere på, hvordan du kan kommunikere med både ledelse og bagland, og du lærer at

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Branchekursuskatalog 2014

Branchekursuskatalog 2014 Branchekursuskatalog 2014 Tillidsvalgte på det offentlige område ORGANI- SERING VIDEN INSPIRATION FÆLLES- SKAB DEN OFFENTLIGE GRUPPE Kære 3F-medlemmer Velkommen til kursusoversigten 2014 for det offentlige

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Branchekursuskatalog 2015

Branchekursuskatalog 2015 Branchekursuskatalog 2015 Den Offentlige Gruppe ORGANI- SERING VIDEN INSPIRATION FÆLLES- SKAB DEN OFFENTLIGE GRUPPE Kære 3F-medlemmer Velkommen til kursusoversigten 2015 for det offentlige område. Vi tilbyder

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

DM - Fagligt Nyt. DM vil gerne forbedre arbejdsforholdene for dig som tillidsvalgt

DM - Fagligt Nyt. DM vil gerne forbedre arbejdsforholdene for dig som tillidsvalgt DM - Fagligt Nyt Til DM s tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter september 2013 DM vil gerne forbedre arbejdsforholdene for dig som tillidsvalgt Det akademiske arbejdsmarked er i opbrud. De offentlige

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger Ergoterapeutforeningens TR-kursuskatalog 2014 I 2014 kan Etf s tillidsrepræsentanter, TR, fællestillidsrepræsentanter, FTR, og arbejdsmiljørepræsentanter, AMiR, vælge mellem uddannelse, kurser og workshops

Læs mere

AC-konference om TR. Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00

AC-konference om TR. Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00 AC-konference om TR Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00 Tillidsrepræsentanterne er forudsætningen for udviklingen af de offentlige arbejdspladser og for udviklingen af forhandlings- og aftalesystemet

Læs mere

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Etf s TR-konference, 4.11.14 Karsten Brask Fischer - Impact Learning karsten@impactlearning.dk Centrale elementer som

Læs mere

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant TYPISKE TR-OPGAVER Når du er valgt som tillidsrepræsentant, er dine vigtigste opgaver at: arbejde for at fremme ro og orden på arbejdspladsen

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Kurser for tillidsvalgte

Kurser for tillidsvalgte Kurser for tillidsvalgte Nyvalgt tillidsrepræsentant En dygtig og aktiv tillidsvalgt er en gevinst for kollegerne, for HK og for arbejdsgiveren. Det er også en fantastisk mulighed for dig for personlig

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 2. dag - Modul 1A Samarbejdssystem Ansættelse Frokost (kl. 12.30-14) Løn Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Samarbejdssystem September 2015 10-09-2015 SIDE

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Velkomst til nye medarbejdere Dagcenter Regnbuen Møllegade 23 7430 Ikast Tlf. 99605230.

Velkomst til nye medarbejdere Dagcenter Regnbuen Møllegade 23 7430 Ikast Tlf. 99605230. Velkomst til nye medarbejdere Dagcenter Regnbuen Møllegade 23 7430 Ikast Tlf. 99605230. Med dette hæfte vil vi gerne byde dig velkommen hos os og orientere dig om hvilke aftaler/forhold der er gældende

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR Vejledning til tillidsrepræsentanter i staten Offentligt Ansattes Organisationer Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 Kbh.K Tlf. (+45) 33 70 13 00 - fax (+45) 33 70 13 33 - www.oao.dk

Læs mere

Rådighedstillæg er også for magistre

Rådighedstillæg er også for magistre DM - Fagligt Nyt Rådighedstillæg maj 2014 Rådighedstillæg er også for magistre Rådighedstillægget er for alle akademikergrupper i kommuner, regioner og staten. Det er der bare ikke alle, der er klar over.

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne

Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne Som tillidsrepræsentant spiller du en vigtig rolle, når din arbejdsplads vil ansætte en ledig med løntilskud inden for undervisningsområdet.

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Oversigt over ansættelser på særlige vilkår

Oversigt over ansættelser på særlige vilkår Oversigt over ansættelser på særlige vilkår Oversigt over beskæftigelsesordninger I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af de nuværende beskæftigelsesordninger fastlagt i lovgivningen. I skemaet

Læs mere

Kursuskatalog. Ergoterapeutforeningens. for tillidsvalgte og ledere

Kursuskatalog. Ergoterapeutforeningens. for tillidsvalgte og ledere Kursuskatalog Ergoterapeutforeningens 2015 for tillidsvalgte og ledere I 2015 kan Etf s og F, AMiR og ledere vælge mellem uddannelse, kurser og workshops og glæd dig til flere nye tilbud på programmet

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Sådan opnår du den bedste forhandling

Sådan opnår du den bedste forhandling DM - Fagligt Nyt Til DM s tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter februar 2014 Sådan opnår du den bedste forhandling Ole Smit træner DM s tillidsvalgte i at forhandle på arbejdspladserne. Han mener, at

Læs mere

DM dansk magisterforening årsrapport 2013

DM dansk magisterforening årsrapport 2013 DM kort fortalt 2013 1 2 Christian Strøm har været adm. direktør i DM siden 2008. Som øverste administrative chef i DM er han ansvarlig for et budget på 150 millioner kroner og 110 fuldtidsansatte medarbejdere.

Læs mere

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer.

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer. Seniorpolitik Seniorpolitik I Frederikshavn Kommune anerkender vi, at vi har forskellige behov i forskellige perioder i vores liv. Derfor skal vi behandle hinanden individuelt på Det er en styrke for arbejdspladsen

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Bilag 3 til kredsuds. nr. 070 af den 2. september 2011 september 2011 Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Dette notat redegør for regelgrundlaget vedrørende de løntilskuds- og jobrotationsordninger,

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

DM - Fagligt Nyt. Sociale medier giver nye udfordringer INDHOLD:

DM - Fagligt Nyt. Sociale medier giver nye udfordringer INDHOLD: DM - Fagligt Nyt Til DM s tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter maj 2013 Sociale medier giver nye udfordringer Brugen af sociale medier er i hastig vækst, men fænomenet er endnu så nyt, at det skaber

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

Danske Fysioterapeuters TR-uddannelse

Danske Fysioterapeuters TR-uddannelse 2014 Danske Fysioterapeuters TR-uddannelse 2 TR-uddannelsen 2014 TR-uddannelse 2014 Beskrivelsen af uddannelsens forløb og indhold for TR skal ses i sammenhæng med Morgendagens TR (vision og strategi)

Læs mere

Mødereferat 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende

Mødereferat 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende Atradius Aros Bornholms Brand FTF-A GF Forsikring Gjensidige Forsikring

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse ... Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse Konference med fokus på mulighederne for videregående uddannelse efter en erhvervsuddannelse at synliggøre vejene fra EUD til videreuddannelse Tid:

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere