DM - FAGLIGT NYT TILLIDSREPRÆSENTANT I EN BRYDNINGSTID INDHOLD

Transkript

1 DM - FAGLIGT NYT T I L D M S T I L L I D S - O G A R B E J D S M I L J Ø R E P R Æ S E N T A N T E R M A R T S TEMA OM PROFESSIONSHØJSKOLER AF TROELS MØRK, TM@DM.DK TILLIDSREPRÆSENTANT I EN BRYDNINGSTID HVORDAN ER DET AT VÆRE TR FOR EN MEDARBEJDERSTAB, SOM KONSTANT SPEJDER NERVØST OVER SKULDEREN EFTER DEN NÆSTE SPARERUNDE ELLER FUSION? TR PÅ PROFESSIONSHØJSKO- LEN METROPOL, JIMMY HARDER, GIVER HER BUD PÅ, HVORDAN MAN SOM TR OG MEDARBEJ- DER BEVARER GEJSTEN OG GNISTEN. 1 Han kommer direkte fra forhandlinger med ledelsen og skal lige bruge fem minutter på at spise et æble og lande, som han siger. Fagligt Nyt er på professionshøjskolen Metropol i København for at møde Jimmy Harder. Han har været suppleant eller tillidsmand på Metropol siden På sin tidligere arbejdsplads, som var et seminarium, var han også tillidsmand. Og det er netop overgangen fra seminarier over CVU-tiden til i dag med professionshøjskoler, vi skal tale om. For hvordan holder man hovedet koldt, bevarer gejsten og gnisten samtidig med, at man skal have overskud til medarbejderne i en tid med fokus på økonomi, synergier og arbejdstid? En tumultarisk proces for medarbejderne de seneste godt ti år. Det lyder måske kedeligt og en anelse banalt, men det handler om at have et sæt værdier at arbejde ud fra som TR. Det kan for eksempel handle om, hvad den gode arbejdsplads er, og hvad det gode arbejde er. Når det går hedt for sig, skal man huske på, hvad ens værdier indeholder og holde fast i dem, siger han. FORTSÆTTER PÅ SIDE 3 INDHOLD TR I EN BRYDNINGSTID 1 KORT NYT 2 TR I EN BRYDNINGSTID (FORTSAT) 3 FRA SEMINARIER OVER CVU ER TIL PROFESSIONSHØJSKOLER 4-5 DEN STILLE DRENG I KLASSEN 6-7 KORT NYT 7 FORMANDENS KOMMENTAR 8 OK 13 9 SPØRGSMÅL OG SVAR OM TREPARTSFORHANDLINGERNE 10 KOM VIDERE I EN TID MED FORANDRINGER 11 FAGLIG BREVKASSE TR-ÅRSMØDE NYVALGTE TILLIDSVALGTE 14 KURSER FOR TILLIDSVALGTE 15-16

2 KORT NYT MEDARBEJDERE TABER FYRINGSSAGER Fyringsrunderne i offentlige institutioner og private virksomheder er massive. Og medarbejderne taber i stort tal, når de forsøger at fyringerne afvist som usaglige i afskedigelsesnævnet. Når krisen bliver brugt som grund til at skære i medarbejderstaben, vinder arbejdsgiversiden 90 procent af sagerne. Har en virksomhed økonomiske problemer og svært ved at beskæftige den ansatte, så bliver fyringen som regel accepteret af afskedigelsesnævnet, siger Ane Lorentzen fra LO til Politiken. LEDERE: KRISEN HAR FØRT TIL MERE TOPSTYRING 62 procent af privatansatte ledere vurderer, at krisen har ført til mere topstyring. Det viser undersøgelse fra Lederne på baggrund af svar fra 1037 ledere. Undersøgelsen viser også, at i de virksomheder, som i høj grad har været påvirket af krisen, er det 80 procent, der oplever mere topstyring. REFORMUDSPIL OM FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Som en del af regeringens reformudspil om førtidspension og fleksjob skal unge under 40 år som udgangspunkt miste retten til førtidspension. De skal i stedet tilbydes ressourceforløb, der skal hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. I dag er unge på førtidspension uden uddannelse. Hvad angår fleksjob lægger regeringen op til, at offentlige tilskud nu målrettes personer med begrænset arbejdsevne. FEJL I LØN KOMMER ANSAT TIL GODE Pædagogisk leder må beholde kroner, som han fik udbetalt for meget i løn, fastslår dom. Lederen var steget 1400 kroner i løn om måneden, og han var sikker på, at det skyldtes, der var kommet flere børn i den institution, hvor han var leder. Men det var en fejl, og kommunen krævede pengene, der var blevet til i alt kroner, tilbage. Hvis man har været i god tro og ikke har udvist en betydelig grad af uagtsomhed, har man ret til at beholde pengene, selvom man har fået for meget. Det er arbejdsgivernes problem, siger advokat Kirsten Maxen til avisen.dk. 2 SVÆRERE FOR ARBEJDSGIVERE AT FYRE GRA- VIDE MEDARBEJDERE Ny afgørelse fra Højesteret gør det endnu sværere for arbejdsgivere at fyre gravide medarbejdere. I en principiel sag har Højesteret netop fastslået, at arbejdsgivere ikke må fyre ansatte, der er sløje eller syge, fordi de er gravide uden selv at være klar over, skriver Jyllands-Posten. Hun understreger dog, at man ikke må være klar over eller burde være klar over, at man har fået for meget i løn. Hvis man er det, kan arbejdsgiveren kræve pengene tilbage. Det spiller også ind, om lønsedlen er til at gennemskue, og hvilken stilling man har. I den konkrete sag blev en social- og sundhedshjælper blev fyret med den begrundelse, at hun havde for meget sygefravær. Senere opdagede kvinden, at hun rent faktisk var gravid på tidspunktet for fyringen. Men hjælp fra sin fagforening vandt hun sagen i både Landsretten og Højesteret.

3 TEMA OM PROFESSIONSHØJSKOLER FORTSAT FRA SIDE 1 DEMOKRATI OG KOMMUNIKATION Åbenhed, demokrati og kommunikation bliver tit fremhævet som nøgleord for en TR i dag. mål, som åbner for refleksioner. Resultatet kan jeg bruge i mine samtaler og forhandlinger med ledelsen, siger Jimmy Harder. Jimmy Harder konkretiserer her, hvordan han arbejder med de begreber i hverdagen. For at være en god TR for hele medarbejderstaben gælder det om inddrage dem i klubbestyrelsen og på møder face to face. Her skal man ligge det åbent frem, hvad der er op og ned og frem for alt skal man være realistisk, når man fremlægger mål. Derudover er det vigtigt at få forventningsafstemt overfor medarbejderne, så de ikke modtager et resultat med skuffelse, når man selv måske er meget godt tilfreds, siger han. Jimmy Harders bud på kommunikation overfor medarbejderne skal ses i lyset af, at ledelsen ofte også bruger TR eren aktivt i spillet med medarbejderne. Det er helt fint, hvis det står til mig, men TR eren skal bare være klar over dette forhold. Medarbejdersiden får klart mest ud af samarbejdet med ledelsen, hvis denne har et godt og tillidsfuldt forhold til TR eren. Og det medfører nogle gange, at TR eren får oplysninger under hånden i fortrolighed, og som ikke kan informere videre til medarbejderne. Men disse informationer er naturligvis vigtige som forberedelse til det, der nu måtte komme, siger Jimmy Harder, der er tidligere folkeskolelærer og i dag er lektor. TR EREN SOM COACH I dag indtager Jimmy Harder ofte en rolle som coach, når han taler med medarbejdere, og han bruger de samme redskaber, som når han har TR-kasketten på. Derudover drejer det sig om at få medarbejderen til selv at komme med løsninger ved at stille en række åbne spørgsmål, siger han og konkretiserer problemstillingen. Medarbejderne her på stedet er frustrerede over den manglende arbejdstidsaftale, som virkelig rammer medarbejderne på deres faglighed. De kan ikke forberede sig ordentligt til timerne, hvilket i sidste ende rammer de studerende og lærernes på deres faglighed. Så gælder det som TR at stille en masse åbne spørgs- UDVIKLING AF TR-FUNKTIONEN Hans egen rolle som TR har med tiden udviklet sig. I dag påtager han sig også opgaver, som ligger langt fra den gængse TR-funktion. Her på stedet er folk voldsom trætte af it-situationen, som volder kvaler. Dér kan jeg som TR godt finde på at engagere mig, fordi jeg har den funktion, jeg har, siger han. Han håber på, at fremtiden byder på mere ro omkring Metropol som institution. Jeg håber naturligvis, at vi kan undgå yderligere nedskæringer på personalefronten. Det siger sig selv. Derudover er det mit håb, at vi som medarbejdergruppe får mulighed for at styrke fagligheden her på stedet. Det vil gavne de studerende, styrke de ansattes faglighed og være med til brande Metropol som et rart sted at arbejde og studere, siger han. Læs mere på dm.dk/tillidshverv JIMMY HARDERS BUD PÅ GODE TR-EGENSKABER I EN TID MED NEDSKÆRINGER OG FUSIONER: Hav et sæt værdier, som du kan falde tilbage på, hvis det går hedt for sig Vær realistisk og få forventningsafstemt overfor medarbejderne Få oparbejdet et tillidsfuldt forhold til ledelsen det betaler sig på sigt Indgå i et samarbejde med ledelsen vedrørende medarbejdernes behov for information Vær en coach overfor medarbejderne og tving dem til at åbne op og fortælle om problemer/udfordringer på lige netop deres arbejdsområde Påtag dig gerne opgaver, som ligger ud over den normale TR-funktion 3

4 TEMA OM PROFESSIONSHØJSKOLER FRA SEMINARIER OVER CVU ER TIL PROFESSIONSHØJSKOLER DE ANSATTE PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE HAR HAFT EN UDFORDRENDE TID, SIDEN MARGRETHE VESTAGER HAMREDE DET FØRSTE SØM I SEMINA- RIERNES LIGKISTE FOR 13 ÅR SIDEN. HVAD ER DER SKET SIDEN 1999, OG HVAD HAR KONSEKVENSERNE VÆRET? FAGLIGT NYT HAR SPURGT TO, SOM HAR VÆRET MED HELE VEJEN. AF TROELS MØRK, TM@DM.DK Helge Nielsen har som faglig konsulent i DM siden 1989 beskæftiget sig med det, der i dag hedder professionshøjskolerne. Han har indvilget i at sætte ord på de ændringer, de ansatte har gennemgået siden slutningen af 1980 erne. Med særligt fokus fra og med 1999, hvor daværende undervisningsminister Margrethe Vestager stod bag et lovudkast, som sendte seminarierne ud på sidelinjen. Hans kontor bugner af mapper, der daterer sig langt tilbage i tiden. Seminariestrukturen var meget anderledes at arbejde med i forhold til i dag, fortæller han. Seminarierne var lokalt forankrede, ofte i mindre byer og var kendetegnet ved en meget begrænset administration og flere ressourcer til undervisning. Oftest havde seminarierne kun én uddannelsesretning, og det var det. Det hørte for eksempel til sjældenhederne, at et enkelt seminarium både havde lærer- og pædagoguddannelsen under sig. PLUSSER OG MINUSSER VED SEMINARIERNE Fra politisk side i DM huskes også tilbage på en seminarietid, der var meget anderledes end i dag. Hans Beksgaard underviser selv på en professionshøjskole og har været faglig aktiv i DM i mange år, fra 2008 som formand for professionshøjskolelærerne i DM. For en del af os undervisere er seminarietiden kommet til at stå som de gode gamle dage. Strukturerne var gennemskuelige, og der var bedre tid til at koncentrere sig om det enkelte hold, og der lå en klar signalværdi i at præsentere sig som seminarielærer, siger han og understreger, at der også var ulemper forbundet med seminariestrukturen: Vi har en tendens til at glemme, hvor svært det kunne være at finde nyt arbejde, hvis du blev fyret, eller dit seminarium lukkede. Dine kompetencer blev meget bundet op på en afgrænset lokalitet. Vi har måske også en tendens til at overse, at seminarierne aldrig var et demokratisk projekt men bundet op på en patriarkalsk tradition, hvor rektors personlighed fyldte rigtig meget. OVERGANG TIL CVU-STRUKTUREN Helge Nielsen erindrer, at det var et større puslespil at holde styr på de mange seminarier. På et tidspunkt var der inklusiv sundhedsuddannelserne 104 uddannelsesinstitutioner, heraf 57 seminarier landet over. Det skulle dog ændre sig med de nye selvstændige institutioner, CVU erne, hvor man fusionerede mange seminarier i større enheder. Fra politisk side kom et ønske om at reformere området og gøre seminarierne mere konkurrencedygtige i kampen om de studerende, siger han. Men det stod hurtigt klart, at CVU-strukturen ikke fungerede. Det var svært at finde en passende fordelingsnøgle mellem ressourcer til grunduddan-nelserne og ressourcer til fællesaktiviteter, og vi oplevede en manglende åbenhed. På den måde kom mange nye initiativer til at fremstå som noget, der blev taget fra grunduddannelserne. Og fordi man ikke meldte klart ud til medarbejdere omkring, hvad man ville og ikke formåede at inddrage medarbejderne i en ny og mere demokratisk ledelsestilgang, blev der skabt en blokerende mangel på nytænkning i CVU erne siger Hans Beksgaard. Fra politisk side havde man dog ifølge Beksgaard været fremme i skoen. Jeg opfattede det som en politisk genistreg at gøre overgangen fra seminarierne til CVU erne frivillig og ikke tvangsfusionere seminarierne. Det gjorde det sværere efterfølgende at brokke sig over CVU-strukturen, for man havde jo selv valgt den til. Sådan blev det det i alt fald fremstillet fra politisk side udadtil. 4 FORTSÆTTER PÅ NÆSTE SIDE

5 TEMA OM PROFESSIONSHØJSKOLER FORTSAT PROFESSIONSHØJSKOLERNE BLEV FØDT CVU ernes levetid blev kort. I midten af årtiet begyndte man at tale om en gennemgribende reform af hele området, erindrer Helge Nielsen. I 2007 stod det klart, at CVU erne ikke havde en fremtid, og professionshøjskolerne blev det nye navn fra Hovedårsagen var efter min mening, at CVU erne ikke hurtigt nok fik en struktur med et lille antal store institutioner, siger Helge Nielsen. Hans Beksggard husker, at man skulle lede længe efter protester over, at CVU erne snart var fortid: USIKRE BEVILLINGER Det var planen, at den forskningsbaserede undervisning skulle være et centralt element i undervisningen på professionshøjskolerne. Men de usikre bevillinger gør det svært at tænke mere end et år frem i tiden. Der har fra start været usikkerhed og strid omkring fortolkningen af forskningsbaseret undervisning på professionshøjskolerne. Dels fik underviserne ikke nogen forskningsret, og dels har der udviklet sig en kedelig tendens til at indsnævre forståelsen til, at blot der findes en eller to forskere på en matrikel, italesættes undervisning som forskningsbaseret, siger Hans Beksgaard. Alle var med til at bære CVU erne til graven, uden der blev fældet en tåre. Men forventningerne til professionshøjskolerne viste sig hurtigt meget forskellige. Fra politisk hold blev der indskrevet en doktrin om enstrenget ledelse for at komme ud over de evindelige magtkampe ledelseslagene imellem i CVU erne, men det betød samtidigt at undervisere og studerende blev kørt ud på et sidespor, siger Hans Beksgaard og uddyber: Han synes som udgangspunkt, at idéen og tanken bag professionshøjskolerne var god. Det var bare brandærgerligt, at projektet gennem hele perioden har været et besparelsesprojekt og ikke et område, man fra politisk side har villet prioritere, og at man har undladt at prioritere undervisernes aktive deltagelse i forskning, siger Beksgaard. Fra underviserside havde man store forventninger til større og mere stimulerende faglige miljøer og bedre tryghed i ansættelse i en større organisation med mange forskellige aktiviteter. Derudover var forventningen også, at nedgang et sted kunne kompenseres gennem fremgang et andet sted inden for professionshøjskolen, og at man kunne tilegne sig bredere kompetencer gennem at kunne arbejde i forskellige dele af en stor uddannelsesinstitution. Han oplever i dag, at professionshøjskolernes størrelse har provokeret en modreaktion, der hæmmer de gode intentioner ved professionshøjskoleprojektet. Institutionerne har nu fået en størrelse, som gør at mange ansatte koncentrerer sig om det nære og har mistet kontakten med de øvrige dele af organisationen. De planlagte synergier mellem grunduddannelsen og efter- og videreuddannelsesafdelinger er begrænsede, som vi i DM oplever det, og der er ikke satset tilstrækkeligt på at opbygge en mere demokratisk og involverende beslutningsstrategi, der er nødvendig for at motivere højtuddannede og velkvalificerede medarbejdere, fortæller han. SAMLET I ET MINISTERIUM Ved regeringsskiftet i efteråret 2011 blev professionshøjskolerne igen samlet med universiteterne og de øvrige videregående uddannelser i samme ministerium. Det er positivt, at det hele igen bliver samlet i et ministerium. Jeg håber, at det vil skabe en form for kontinuitet, at det samme ministerium har alle videregående uddannelser under sig. Men hvad vi hidtil har læst i regeringsgrundlaget eller har hørt i medierne, giver desværre endnu ikke håb i den retning, siger Helge Nielsen. Tilbage i 1989, da Helge Nielsen fik seminarierne som arbejdsområde var alle videregående uddannelser også en del af et samlet uddannelsesministerium. Dengang med Bertel Haarder for bordenden. 5 Hans Beksgaard kan dog finde et lyspunkt, som der er værd af hæfte sig ved: Fra politisk side er der sådan set ikke lagt faste retningslinjer for, hvordan området skal udvikle sig. Det er lagt frit op, og det giver medarbejderne mulighed for at præge det i en vis grad.

6 TEMA OM PROFESSIONSHØJSKOLER DEN STILLE DRENG I KLASSEN DEN POLITISKE OG MEDIEMÆSSIGE BEVÅGENHED PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE ER I BUND I SAMMENLIGNING MED FOR EKSEMPEL UNIVERSITETER OG FOLKESKOLEN. HVORDAN KAN DET VÆRE, NÅR PROFESSIONSHØJSKOLERNE UDKLÆKKER EKSEMPEL- VIS PÆDAGOGER OG LÆRERE TIL ET VELFÆRDSSAMFUND I KONSTANT FOKUS? FAG- LIGT NYT SØGER SVARET HOS EN KOMMUNIKATIONSEKSPERT OG FRA FORMANDEN FOR PROFESSIONSHØJSKOLELÆRERNE. AF TROELS MØRK, TM@DM.DK 6 Den danske folkeskole får massiv omtale i medierne, gymnasierne er også en god historie for aviser og tv-stationer, og universiteternes dagsorden får også sin del af spaltepladsen. Anderledes står det til på professionshøjskolerne, der har svært ved at trænge igennem til beslutningstagere og meningsdannere. Fagligt Nyt har derfor spurgt en branding- og kommunikationsekspert, hvorfor det er sådan for professionshøjskolerne, og hvordan man fremadrettet får bedre fat i medier, politikere og den almene befolkning. For det første er hele professionsområdet nået langt i og med, vi som befolkning er meget optaget af de funktioner, der bliver uddannet på skolerne. Personer er optaget af ting, de selv har en relation til, og mange kan relatere sig til for eksempel lærere og pædagoger, for dem møder vi på vores vej gennem livet, siger direktør i kommunikationsvirksomheden, Operate, Per Rystrøm. For at understrege sin pointe gætter han på, at vi hvis du spørger eleverne i en 5. klasse, hvad de gerne lave, når de bliver store, vil ingen formentlig sige, at de vil arbejde på en professionshøjskole. Men du vil nok finde nogle, der siger sygeplejerske eller et andet arbejde, man forbinder med en professionshøjskole, siger han. Formand for professionshøjskolelærerne i DM, Hans Beksgaard, har også oplevet den manglende interesse omkring professionshøjskolerne. Det er drønirriterende at få afvist det ene læserbrev efter det andet, fordi de landsdækkende aviser ikke er særlig interesserede i at høre om problemerne på professionshøjskolerne, siger han TING TAGER TID Hele konstruktionen med professionshøjskoler er stadig relativ ny, og det er også en forklaringerne på den manglende bevågenhed, mener Per Rystrøm. Universiteterne for eksempel har flere hundrede år på bagen, og det har en stor effekt. Det betyder noget, når den almindelige dansker hører om professionshøjskoler, at det ikke har den samme genklang, som eksempelvis universiteter og hele folkeskoleområdet for den sags skyld, siger han. HVAD KAN PROFESSIONSHØJSKOLERNE GØRE? Ifølge Per Rystrøm skal tre ting gå i opfyldelse for at opnå mere synlighed blandt politikere, medier og i offentligheden generelt FORTSÆTTER PÅ NÆSTE SIDE

7 TEMA OM PROFESSIONSHØJSKOLER FORTSAT 1) BLIVE BEDRE TIL HISTORIEFORTÆLLING - Professionshøjskolerne skal blive bedre til at fortælle de gode historier, som kan forbindes med skolerne. Det ligger lige for at fortælle, hvordan lærere, pædagoger og andre fra skolerne gør en kæmpe forskel i og for det danske samfund. På den front har professionshøjskolerne en stor bane at spille på, bolden skal bare gives op, mener kommunikationsdirektøren. 2) MÅLRET KOMMUNIKATIONEN ANDERLEDES - I dag målretter skolerne den største del af deres kommunikation mod gymnasieelever, hvilket de også skal blive ved med, da de lever af opmærksomhed fra denne gruppe. Men de skal også turde tænke mere langsigtet og målrette mere kommunikation mod politikere og andre meningsdannere. De skal skabe en fortælling hos eliten, for den vil automatisk sive ned til studerende og ansatte, siger han. Hans Beksgaard mener, at de mange fyringsrunder har sat sit præg på omtalen i medierne. Det vil være rigtig dejligt hvis vi kunne bevæge os ind i en periode uden den ene paniknedskæring efter den anden, hvor vi ikke bliver nødt til at kommunikere omkring fyringsrunder og nedlæggelser. Vi vil meget hellere fortælle om udvikling, undervisning og forskning på professionshøjskolerne. Jeg vil klart tage rådet med at fortælle de positive historier med i det videre arbejde i DMregi, siger formanden for professionshøjskolelærerne i DM. ET FÆLLES TALERØR Professionshøjskolerne har ikke en stærk interesseorganisation, som kan med en samlet stemme tale skolernes sag og sætte dem på dagsordenen hos medier og politikere. Men det er ikke nødvendigvis en ulempe, ifølge Rystrøm. 3) TING TAGER TID - Det kræver et langt sejt træk at komme videre. Men de store skoler her i København, UCC og Metropol, er allerede godt på vej med for eksempel reklamer i s-tog, som jeg så forleden. På et tidspunkt vil denne bevidsthed gradvist lagre sig i befolkningen, siger Per Rystrøm. Et fælles talerør er mere nice end need og er i virkeligheden vigtigst at have, hvis der er store fundamentale uenigheder. Skolerne er i dag blevet så store, at de godt kan administrere den opgave selv. Det kræver bare, at de prioriterer den opgave tilpas højt. Universiteterne klarer den opgave selv, og der er ikke noget i vejen for, at den enkelte professionshøjskole ikke også kan løse den opgave på egen hånd, siger Per Rystrøm. 7 KORT NYT VIDENSARBEJDERE MED MANGE DEADLINES SOVER DÅRLIGT Der er en klar sammenhæng mellem mange deadlines og søvnkvalitet. Det skriver Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø på baggrund af svar fra over 300 vidensarbejdere. KNAP SÅ SURT AT BLIVE SYG I FERIEN Regeringen har fremsat forslag om, at man fremover får ret til erstatningsferie, hvis man bliver syg under ferien. De første fem dage skal man dog fortsat selv betale. De danske regler bliver nu ensrettet med EU-reglerne. Undersøgelsen dokumenterer, at vidensarbejdere med mange deadlines sover mindre og dårligere end kolleger med færre deadlines.

8 FORMANDENS KOMMENTAR MAN FÅR HVAD MAN BETALER FOR Tumult, ændringer og nedskæringer er nærmest blevet en tilstand på professionshøjskolerne. Ud fra devisen jo større jo bedre har lærer- og pædagoguddannelserne gennem de seneste år været udsat for to store fusioner. Først blev seminarierne fusioneret til Centre for Videregående Uddannelser, og inden den proces var helt gennemført, overgik man til de nuværende professionshøjskoler. Målet var at styrke professionsuddannelserne og højne kvaliteten i uddannelserne. Men siden fusionerne har det handlet om nedskæringer og manglende midler til vidensudvikling og undervisning. På Metropol er udgifterne til administration og ledelse steget de senere år, mens der er blevet færre undervisningsmidler. Der er svært at få øje på de bebudede stordriftsfordele og kvalitetsløft i den sammenhæng. Og de senere års fusionsproces af professionshøjskolerne har haft store konsekvenser for de ansatte. To store fusionsprocesser lige efter hinanden har mildest talt været katastrofalt for arbejdsmiljøet. Og det er ikke svært at regne ud, hvad dårligt arbejdsmiljø, færre midler til undervisning og mindre tid til forberedelse betyder for undervisningen. Men interessen for forholdene på lærer- og pædagoguddannelserne i medier og blandt politikere har været stort set fraværende. Den offentlige og politiske diskurs har derimod koncentreret sig om problemer i folkeskolen og kvalitetsproblemer i uddannelserne. Men man får det man betaler for, og hvis man ønsker et kvalitetsløft, kan man ikke samtidig skære ned på undervisningen. Og det har ikke gjort det bedre, at ledelserne ikke i tilstrækkelig grad har bakket medarbejderne op. Det er ledelserne pligt at gøre politikerne opmærksomme på uhensigtsmæssigheder ved fusionerne. Ledelserne har ikke sagt fra, men tvært imod hoppet med på et slags MC Donald sk princip om big value meals. Men den går ikke længere. Ledelserne må også tage ansvar og gøre politikerne opmærksom på, at arbejdsforholdene for underviserne skal forbedres, så de får mere tid til undervisning og forberedelse. Fordi det giver bedre uddannelser og dermed bedre pædagoger og lærere. Og det skal blandt andet gøres gennem øgede bevillingerne til alle de videregående uddannelser i de kommende finanslove. Ikke mindst lærer- og pædagoguddannelserne. 8 Når der skæres ned på ressourcerne til undervisning, er det svært at opretholde den kvalitet, man som underviser ønsker at levere. Og mens I tillidsrepræsentanter har gjort en stor indsats for at gøre opmærksom på problemerne har vi fra centralt hold blandt andet forsøgt at trænge igennem i medierne.

9 OK 13 OK-FOKUS MED BÅDE KORT OG LANGT PERSPEKTIV AF TROELS MØRK, KRAVENE TIL OK 13 ER I FULD SVING MED AT BLIVE DISKUTERET I DM S SEKRETARIAT OG I DE POLITISKE SEKTORER OG SEKTIONER. DM HAR PÅ FORHÅND VALGT FIRE TEMAER. FORMANDEN FOR DM S OVERENSKOMSTUDVALG, PETER GRODS HANSEN, BESKRIVER HER TO AF DEM, BESKÆF- TIGELSESFREMME OG ARBEJDSMILJØ. Vi skal sikre et større beskæftigelsesudbud. På kort sigt skal vi gøre det på grund af den enorme gruppe af unge, der ikke kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet. På længere sigt står vi overfor at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at vi begynder at finde tiltag til at søge bedre muligheder for orlov og senior- eller retrætestillinger. ARBEJDSMILJØ: NÆRHEDSPRINCIP SPILLER VIGTIG ROLLE Hvordan tilrettelægger vi bedst arbejdsopgaverne?, hvordan sikrer vi fleksibilitet mellem arbejds- og familieliv?, hvordan sikrer vi, at aftaler bliver overholdt lokalt? Det er nogle af de spørgsmål, DM gerne vil sætte fokus på, når det gælder et andet af OK-temaerne, arbejdsmiljø. Nærhedsprincippet spiller her en væsentlig rolle. 9 Sådan siger Peter Grods Hansen, formand for DM s OKAPU-udvalg (Overenskomst- og Arbejdspladsudvalg) som en kommentar til temaet beskæftigelsesfremme, et af fire temaer, DM har valgt ud til OK-forhandlingerne. For eksempel kan et krav være ret til orlov med vikar eller mulighed for at udvide seniorordningerne, som kan åbne op for, at unge eller andre kan komme ind på arbejdsmarkedet. I det øjeblik, det står nedfældet i overenskomsten, at man har ret til en vikar ved orlov, vil det have en effekt på beskæftigelsen med det samme, og det vil kunne afhjælpe den enorme ungeledighed, vi ser lige nu, siger Peter Grods Hansen. Vi oplever for eksempel ved fusioner og sammenlægninger på universiteter og professionshøjskoler at samarbejdsudvalg bliver stadig fjernere for de lokalt forankrede medarbejdere. Et mål med forhandlingerne er, at vi gerne vil have, at samarbejdsudvalg har mulighed for at træffe beslutninger tættere på de berørte medarbejdere, siger Peter Grods Hansen og uddyber: Vi skal rammeaftaler på arbejdsmiljø. Mere skal og mindre kan. Ud over temaerne kommer de sektorspecifikke krav, der ikke umiddelbart kan indeholdes i de øvrige temaer. Derudover indgår ligestilling konsekvent i temaerne. Han peger på, at der i dag er problemer med for eksempel løntilskudsjobordningen. Vi ser en stigning i antallet af folk på løntilskud. På den måde fjerner du en masse reelle stillinger fra folk, som er kvalificerede til at søge dem, siger han. DE FIRE TEMAER DM har allerede valgt fire temaer ud i forbindelse med OK 13. I dette nummer sætter Fagligt Nyt fokus på beskæftigelsesfremme og arbejdsmiljø. I februar-udgaven blev løn og tryghed beskrevet. Læs mere om OK 13 på og i de kommende numre af DM Fagligt Nyt.

10 SPØRGSMÅL OG SVAR TREPARTSFORHANDLINGER MED SVÆRT UDGANGSPUNKT DER ER LAGT OP TIL VANSKELIGE FORHANDLINGER, NÅR FINANSMINISTER BJARNE CORYDON INVITERER TIL TREPARTSFORHANDLINGER, NÅR FORÅRETS PRIVATE OVERENSKOMSTER ER OVERSTÅET. DM FAGLIGT NYT HAR SPURGT DM S FORMAND, INGRID STAGE, HVAD HUN FORVENTER SIG AF FORHAND- LINGERNE. HVAD ER DINE OVERORDNEDE FORVENTNINGER TIL DE KOMMENDE TREPARTSFORHANDLINGER? Det eneste vi ved, er, at regeringen forventer, trepartsforhandlingerne skal give fire milliarder og et større arbejdsudbud. Det er jo ikke noget, vi i DM og AC nogensinde har lovet. Men udmeldingen tyder jo på, at det vil blive vanskelige forhandlinger. Vi går efter forbedringer af funktionærloven. 1-årsreglen skal væk altså at arbejdsgivere kan fyre en ansat usagligt inden for det første år uden at skulle af med kompensation. Der er også andre forhold, som for eksempel barselsreglerne, hvor funktionærloven er forældet og helt ude af trit med det overenskomtsdækkede arbejdsmarked. Herudover går vi efter at få fjernet de værste barrierer i dagpengesystemet for iværksættere/freelancere m.v., så man kan starte en virksomhed op på (supplerende) dagpenge. Jeg håber, vi får vigtige forbedringer igennem, men jeg er ikke indstillet på, at vi skal betale med højere arbejdstid, så jeg er ikke alt for optimistisk. det kommunale, hvor der er særlige kvoteordninger, så kommunerne fyrer med en hånd og fylder op med løntilskud med den anden. DE KOMMENDE FORHANDLINGER SKAL BLANDT ANDET HANDLE OM AT STYRKE ARBEJDSUDBUDDET MED PERSONER FREM MOD 2020 OG BIDRAGE MED FIRE MIL- LIARDER TIL STATSKASSEN. HVORDAN KAN MAN BEDST GØRE DET SET FRA DIN STOL? Jeg anerkender ikke behovet for nuværende. I øvrigt forstår jeg ikke, hvordan man tror at kunne forudse arbejdsmarked og samfundsøkonomi otte år frem, når vi lige har set det skifte dramatisk hver trdje måned. Men hvis præmissen om behovet for et større arbejdsudbud lægges til grund, vil det bedste være at gøre det muligt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet længere ved at de kan få efteruddannelse eller egentlig uddannelsesorlov op til to år. Bedre muligheder for at gå ned i charge og gode seniorordninger på nedsat tid. 10 HVAD ER I SPIL FOR AKADEMIKERE? Udover ovennævnte er det det psykiske arbejdsmiljø bredt, der skal fokuseres på. Forbedringer på dagpengeområdet: kortere optjeningstid; at løntilskudsperioder bør tælle med som optjening eller som minimum ikke spise af dapengeperioden, længere ret til supplerende dagpenge, så det følger de gængse dagpengeperioder, og en forlængelse af dagpegneperioden i lavkonjunkturer som den nuværende. Endelig en gennemgribende ændring af de offentlige løntilskudsordninger. Offentlig løntilskud forvrider arbejdsmarkedet, især ET CENTRALT ELEMENT BLIVER, HVEM DER FREMOVER SKAL STÅ FOR AT FÅ DE LEDIGE I ARBEJDE. HVOR SKAL DEN OPGAVE LIGGE, HVIS DET STÅR TIL DIG? Jeg mener, A-kasserne sammen med regionale beskæftigelsesråd er de bedste. De kommunale jobcentre har tendens til at se arbejdsmarkedet splittet op, så indsatsen standser ved kommunegrænsen. Og det er helt ude af trit med det akademiske arbejdsmarked, der som minimum er regionalt, men snarere nationalt og endda globalt. FORTALT TIL TROELS MØRK, TM@DM.DK

11 KOMPETENCEUDVIKLING KOM VIDERE I EN TID MED FORANDRINGER KOM MED TIL UTRADITIONEL DAG HOS STATENS CENTER FOR KOMPETENCEUDVIKLING, HVOR TEMAET ER OMSTILLING OG FORANDRINGER MED BAGGRUND I NEDSKÆRINGERNE I STATEN. AF TROELS MØRK, TM@DM.DK Statsadministrationen gennemgår for tiden massive nedskæringer med store personalemæssige konsekvenser. I den forbindelse inviterer Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK) indenfor til en dag, der handler om at komme i gennem store omstillinger og forandringer på ens arbejdsplads. Arrangementet er gratis og alle ansatte i staten kan deltage. Målgruppen er dog særligt tillidsrepræsentanter, ledere og HRmedarbejdere. Mange arbejdspladser i staten står lige nu enten overfor store afskedigelsesrunder eller har lige været igennem dem. Der er et kæmpe behov for at komme videre på en god måde med fornyet engagement, arbejdsglæde og produktivitet. Vi lover, at alle der deltager denne dag, vil få konkret inspiration med hjem til denne udfordring, både til de små skridt i den rigtige retning i hverdagen og til de større indsatser, siger Hanne Dorthe Sørensen, direktør i SCK. SCK understreger behovet i hurtigt at komme fra ord til handling. Derfor vil dagen ikke være et arrangement i traditionel forstand. Du skal være indstillet på at selv at smøge ærmerne op og deltage aktivt, lyder det fra SCK. Arrangementet foregår 27. marts hos SCK i Kirsten Bernikows Gade 4, 1105 København K. Du kan tilmelde dig via kompetenceudvikling.dk FAGLIG BREVKASSE 11 TILBAGEBETALING AF FOR MEGET UDBETALT LØN? SPØRGSMÅL: I slutningen af 2011 fik jeg udbetalt 150 timers merarbejde. Jeg har nu fået en meddelelse fra økonomikontoret om, at jeg har fået udbetalt for meget omkring kroner som de gerne vil have, at jeg tilbagebetaler. De har tilbudt en afdragsordning over seks måneder. Fejlen er tilsyneladende sket ved, at de på økonomikontoret er kommet til at bruge en forkert kode ved omregningen af arbejdstimerne til merarbejde. På min lønseddel står der, at jeg har fået betaling for 150 merarbejdstimer, hvilket var det antal timer jeg var bekendt med skulle udbetales, så jeg har naturligvis ikke spekuleret på størrelsen af beløbet. Økonomikontoret beklager meget, at de har lavet en fejl. Er jeg forpligtet til at betale beløbet tilbage? SVAR: Som ansat er man som udgangspunkt forpligtet til at være opmærksom på, om den løn man får udbetalt er korrekt og gøre opmærksom på eventuelle fejl, hvis man fx bliver rykket til et højere løntrin på et tidspunkt, hvor man ikke skulle rykke, får udbetalt et forkert tillæg eller pludselig får udbetalt et større beløb. Man er dog ikke forpligtet over sine evner. Og hvis man i begrundet god tro har modtaget et beløb, som man ikke skulle have haft, eller der er tale om det man kan kalde undskyldelig uvidenhed, vil der normalt ikke blive tale om tilbagebetaling af for meget udbetalt løn. I dit tilfælde ser det oven i købet ud til, at din arbejdsplads har erkendt, at det var deres fejl, at der blev lavet en forkert merarbejdsberegning. Min vurdering er, at du ikke forpligtet til at betale det for meget udbetalte beløb tilbage. Moderniseringsstyrelsen har på deres hjemmeside i det der hedder Personaleadministrativ Vejledning (PAV) en meget udmærket vejledning om tilbagebetaling/efterbetaling af løn, pension med videre (Kapitel 36), der samler afgørelser og praksis på området. KONSULENT AASE RIIS, AAR@DM.DK

12 FAGLIG BREVKASSE FRAVALG AF EFTERLØN BETYDER FARVEL TIL SENIORJOB SPØRGSMÅL: Min kommune har fået henvendelser fra flere magistre, der ønsker ansættelse på seniorjobordningen. Er det rigtigt forstået, at kommunen skal modtage dem, såfremt de opfylder kriterierne, uanset at der ikke er afsat penge i lønbudgettet hertil? SVAR: Ja, hvis en arbejdsløs på aktuelt 55 år eller derover står til at miste sine dagpenge og dermed retten til sin efterløn kan han gå til sin kommune og kræve at få et job i kommunen. Vel at mærke et job til en overenskomstmæssig løn og inden for sit fagområde. Kommunen får et årligt tilskud fra staten på kroner (niveau 1. januar 2006) pr. helårsstilling i et seniorjob. Beløbet nedsættes forholdsmæssigt ved ansættelse på mindre end fuld tid eller ved ansættelse, der varer mindre end et år. Som TR skal du være opmærksom på, at der er et merbeskæftigelseskrav til stillingen på linje med fx løntilskudsjob. Ansættelse af personer i seniorjob må altså ikke medføre afskedigelse af andre. Ligeledes vil det være godt at medvirke til, at magistre i seniorjobordninger i øvrigt indgår på lige fod med alle andre AC-ansatte på arbejdspladsen, herunder også i forhold til DM- eller AC-klubben. Bemærk, at seniorjobordningen kun er for ledige, som har optjent ret til efterløn og fortsat via medlemskab i deres a-kasse, indbetaler til ordningen. Det betyder, at alle, der benytter muligheden for pr. 2. april 2012 at ophæve deres efterlønsordning og få de opsparede penge udbetalt, samtidig endegyldigt fraskriver sig muligheden for at komme på seniorjobordningen. KONSULENT ALLAN BRESSON, ABR@DM.DK 12 AFVIKLING AF FERIE I NYT JOB SPØRGSMÅL: Jeg tiltrådte et nyt arbejde 1. februar i år, og er nu blevet opmærksom på, at jeg har en del ferie, som skal afvikles inden udløbet af ferieåret. Kan jeg få dem udbetalt uden at afholde ferien eller bliver jeg nødt til at afholde al ferie inden 1. maj? SVAR: Når du skifter arbejdsgiver i ferieåret har du faktisk to muligheder; enten kan du kræve alle feriepengene udbetalt, eller du kan kræve ferien afviklet inden ferieårets udløb. Kræver du feriepengene udbetalt, er det lovpligtigt, at du ikke har modtaget nogen former for overførselsindkomst, eksempelvis arbejdsløshedsdagpenge, fleksydelse, efterløn m.m. Har du derfor skiftet arbejdsplads uden at modtage overførselsindkomst i ferieåret i øvrigt, så kan al resterende ferie i det pågældende ferieår kræves udbetalt ved ferieårets udløb. Vil du hellere afholde ferien, skal du naturligvis gøre den nye arbejdsgiver opmærksom på, at du mangler at afvikle ferie og at du gerne vil have det afviklet inden ferieårets udløb. Det kræver stadig, at du aftaler med arbejdsgiveren, hvornår ferien placeres. Du kan med andre ord ikke ensidigt placere ferien ud fra egne ønsker. Du kan dog kræve ferien bliver placeret inden udløb af april måned, og har du fortsat to uger til gode i midten af april kan du kræve at de sidste to uger af april bliver din ferie. Det giver naturligvis sig selv, at det absolut er bedst at få en aftale med arbejdsgiver. KONSULENT PETER HØEG JUEL CARTON, PHJ@DM.DK Har du et spørgsmål til Faglig Brevkasse kan du skrive til dmfagligtnyt@dm.dk

13 TR-ÅRSMØDE 2012 I DM OFFENTLIG PROGRAM DAG 1: TIRSDAG 17. APRIL DAG 2: ONSDAG 18. APRIL Ankomst Check-in med kaffe, te og brød Årsmødet åbner Velkomst og program ved formand for DMO, Peter Grods Hansen Magisterarbejdsmarkedet del 1: Det tværgående overblik Hvad er magisteridentiteten og hvordan styrker vi denne? Præsentation på baggrund af tværgående DM-analyse. Oplæg og debat ved Ida Hoeck, ekstern analysekonsulent Magisterarbejdsmarkedet del 2: Vækstmulighederne i magistrenes akademikerkompetencer Hvor er vækstmulighederne i magistrenes akademikerkompetencer? Oplæg og debat ved Annette Schmidt Højby, leder af DM s Kompetence- og karriereenhed Frokost Dialog på arbejde: Opfølgning på arbejdsmiljøundersøgelsen blandt DM s tillidsrepræsentanter Hvordan forbedres samarbejdet med Arbejdsmiljørepræsentanterne samt arbejdet i SU/MED/MIO? Oplæg og debat ved Klaus Liebing, konsulent i DM Workshopper AC/HK-grænselandsproblematik: Eksempler på sager vindere og tabere Anvendelse af løntilskud, praktik og fleksjob SU- og MED-udvalg, herunder personalepolitikker hvordan bruges det strategisk? TR-roller, herunder: hvordan sikres TR-mandatet Det gode klubmøde: Hvordan skrues det sammen (indhold/ mødeledelse) Morgenbuffet og check-in for nye deltagere Præsentation af nye TR-værktøjer DM Faglighed Præsentation og status af DM s projekt om syv faglige universer som en del af organisationens arbejde med hvervning, fastholdelse og fremtidssikring. Oplæg ved Ingrid Stage, formand for DM Minikurser: Budgetindsigt og lønforhandlinger i en krisetid Ikke mindst i en tid med oplevelse af smalhals og begrænsende ressourcer, er det vigtigt som TR fortsat at kunne gennemskue og eventuelt anfægte ledelsens standard-budskab: Der er ingen penge at snakke om. For med en god indsigt i organisationens budgetprocedure kan man som medarbejderrepræsentant faktisk være med til at påvirke fordelingen af pengene, uanset hvor få midlerne måtte være, og dermed også i en vis grad antallet af job og hvor store summer, der kan gives til tillæg. Vi benytter dette årsmøde til at udbyde to skræddersyede minikurser, ét for TR ere i staten, ét for TR ere i kommuner og regioner Opsamling på TR-årsmødet, herunder: Afrundende kommentarer og spørgsmål Ønsker fra TR ere, herunder til nye værktøjer Evaluering Frokost og afrejse LÆS DET FULDE PROGRAM OG TILMELD DIG ÅRSMØDET PÅ Kaffe og kage OK-13 Status på de kommende overenskomstforhandlinger ved Peter Grods Hansen + debat Afrunding på dag 1 Opsamling på dagen og præsentation af program for dag PAUSE Årsmøde-middag

14 NYVALGTE TILLIDSVALGTE NYVALGTE TILLIDSVALGTE Elly Andersen, Naturstyrelsen, TR Kirsten Hanne Johansen, Naturstyrelsen, TRS Katrine Agnete Würtz Jensen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Jobcenter København, TR Berit Malene Krøyer Rasmussen, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, TR Camilla Elisabeth Badse, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, TRS Peder de Thurah Toft, Styrelsen for International Uddannelse, TRS Karsten Kynde, Fonden for Søren Kierkegaard Forskningscenter, TR Claus Rosenkrantz Hansen, Copenhagen Business School, Fællesadministrationen Bibliotek, TRS Stine Holst Petersen, Fonden for Søren Kierkegaard Forskningscenter, TRS Ivan Ben Karottki, Naturstyrelsen, TR Karna Kühnell Gautier, Discus A/S, Kontaktperson Morten Kjærsgaard, GEO, Kontaktperson Anja Daugbjerg Hansen, Rebild Kommune, TR Ole H. Manscher, AU Science & Technology, Institut for Bioscience, Marin Økologi, TR Anders Widelin, AU Science & Technology, Institut for Bioscience, Marin Økologi, TRS Morten Bjerrum, AU Science & Technology, Institut for Bioscience, Arktisk Miljø, TR Tom Christensen, AU Science & Technology, Institut for Bioscience, Arktisk Miljø, TRS Lars Reidar Salomonsen, UCN Læreruddannelsen i Aalborg, AMR Esben Wind Elvstrøm, Det Jyske Musikkonservatorium, Aalborg, TR Signe Lützau Pedersen, Museum Sønderjylland, TR Leslie Foldager, Aarhus Universitetshospital Risskov, TR Theis Søndergaard Mesing, Aarhus Universitet hospital, TRS Daniel Morgan Bahnsen, Aarhus Universitet hospital, TRS Esben Wind Elvstrøm, Det Jyske Musikkonservatorium, Aalborg afdeling, TR Anders Windelin, AU Science and Technology Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE Institut for Bioscience Roskilde, TRS Morten Bjerrum, AU Science and Technology Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE Institut for Bioscience Roskilde, TR Tom Ploug Christensen, AU Science and Technology Nationalt Center for Miljø og En-ergi, DCE Institut for Bioscience Roskilde, TRS Lars Reidar Salomonsen, UCN, Læreruddannelse Aalborg, TRS Hans Henrik Koch, Metropol, TES og NCE, TR Claus Bo Jørgensen, Metropol, TES og NEC, TRS Torben Larsen, AU Science and Technology, Institut for Husdyrvidenskab, AMR Jane Richter, Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Kon-servering (KADK), TRS Jørgen Christiansen, UCSJ University College Sjælland, Campus Roskilde, TRS Helene Høyrup, Det Informationsvidenskabelige Akademi, Danmarks Biblioteksskole Aalborg, TRS 14 TR = TILLIDSREPRÆSENTANT FTRS = FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT SUPPLEANT AMR = ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

15 KURSER FOR NYVALGTE TR ER - GRUNDUDDANNELSE KURSER FOR TILLIDSVALGTE I DM DM S GRUNDUDDANNELSE FOR NYE TILLIDSVALGTE BESTÅR AF TRE ELEMENTER: EN INTRODUKTIONSDAG, SOM ER ET VALGFRIT TILBUD, HVOR DU BLIVER INTRODUCERET TIL DM OG TILLIDSHVERVET SAMT GRUND-KURSER, HVOR DU FÅR EN GRUNDIG INDFØRING I TILLIDSREPRÆSENTANTENS OPGAVER OG UDFORDRIN-GER. INTRODAG FOR NYE TILLIDSVALGTE INDHOLD: Introduktionsdagen giver dig svar på disse spørgsmål: Hvad er en tillidsrepræsentants vigtigste opgaver? Hvad forventes af dig - og hvem forventer det? Hvad er vigtigt at vide om DM og DM s politik? Hvor kan jeg hente hjælp og rådgivning? Hvilke tilbud har DM til tillidsrepræsentanterne? TID OG STED: 14. juni 2012 i DM på Frederiksberg kl Du skal deltage i første del af uddannelsen (modul 1-3), før du kan deltage på TR-uddannelsens Grundkursus MODUL Dine opgaver som tillidsvalgt DM s hjælp til dig som tillidsvalgt Overblik over overenskomst og individuel kontrakt Arbejdsmiljø og efteruddannelse 2. MODUL Rettigheder i funktionær-, ferie- og ligestillingslovene Analyse af en god og en dårlig overenskomst Idéer og inspiration til at få en aftale i stand GRUNDKURSUS 1 for nye TR er på offentlige arbejdspladser INDHOLD: Forhandlingstræning De offentlige lønsystemer DM s politik TR s opgaver TR s redskaber. 3. MODUL Indsamling af lønoplysninger på arbejdspladsen Idéer til mødeemner i en personaleforening eller akademikerklub Holdningsmæssige dilemmaer. Lønforskelle, sygdomspolitik, overarbejde TID OG STED: Efter behov. Tilmelding på modulerne aftales direkte med konsulent Klaus Liebing kl@dm.dk 15 TID OG STED: 24. april 2012 kl april 2012 kl i Middelfart. GRUNDKURSUS 1 - for nye TR er på private arbejdspladser Vi har tilrettelagt en ny og mere fleksibel uddannelse for DM s repræsentanter på private arbejdspladser. Uddannelsen består af i alt tre dele. Første del indeholder tre moduler à tre timers va-righed. Du tilmelder dig på modulerne hos konsulent Klaus Liebing kl@dm.dk. Modulerne kan gennemføres om aftenen eller om dagen afhængig af, hvad der passer dig bedst. Hvis undervisningen kan tilrettelægges for flere ad gangen, er det en fordel. Derefter er der et valgfrit fællesmodul à tre timers varighed, og anden del af uddannelsen er et tredages internatkursus Grundkursus 2 FÆLLESMODUL (VALGFRI) Sådan foregår det på andre private arbejdspladser Erfaringsudveksling og debat om forskellige typer forhandlinger med ledelsen og kollegernes holdning til det faglige arbejde DM s erfaringer med nyeste aftaler og typer af forhandlingssager med arbejdsgiver om fx fyring, barsel, psykisk arbejdsmiljø TID OG STED: 23. maj i DM på Frederiksberg kl GRUNDKURSUS 2 - for nye TR er på private og offentlige arbejdspladser INDHOLD: Overblik over forskellige personalepolitiske temaer Forhandlingsøvelse om samspillet mellem kollegernes holdninger og ønsker på den ene side, og ledelsen mål og muligheder på den anden KURSER FORTSÆTTER PÅ NÆSTE SIDE

16 KURSER FORSAT Det lokale økonomiske råderum Hvilke regler bestemmer mulighederne for et bedre arbejdsmiljø fx lokal udmøntning af Overenskomstbestemmelserne om stresspolitik Kvalitet/arbejdstid/overarbejde/stress dilemmaer og redskaber. TID OG STED: 8. maj 2012 kl maj 2012 kl i Sorø. TEMAKURSUS - for alle TR er SÅDAN HJÆLPER A-KASSEN OG PENSIONSKASSEN FYRINGSTRUEDE MEDLEMMER: Sammen med MA og MP tilbyder DM et kursus, hvor du som TR kan få et overblik over medlemmernes muligheder for at få hjælp fra henholdsvis a-kassen og pensionskassen i forbindelse med ledighed, efterløn og sygdom. INDHOLD Fratrædelsessituationer i forhold til dagpenge Selvforskyldt ledighed Aktivering Betingelser for efterløn Forsikringsordninger i pensionen TID OG STED: 29. marts kl i Gentofte. Konflikthåndtering INDHOLD at møde mennesker i affekt og bevare overblikket konflikters dimensioner at skelne mellem hvornår noget er til forhandling og hvornår til dialog kernepunkter i konflikthåndtering den afklarende samtale at lytte og høre de reelle behov bag konflikten den mæglingslignende samtale Deep democracy at tage modstanden i en gruppe alvorligt TR s dilemma skal jeg blande mig i konflikten eller skal jeg ikke. Underviser: Advokat og konfliktmægler Lene Holmsgaard. Erfaring med blandt andet konfliktløsning som ledelseskompetence, uddannelse af konfliktvejledere og mægling mellem mennesker i konflikt. TID OG STED: 27. marts kl marts kl i Sorø. Forhandlingstræning INDHOLD forhandlingsfasernes betydning få et godt værktøj til at lægge strategien for forhandlingen lær at forstå psykologien i forhandlinger forhandlingstræning med feedback udveksling af erfaringer mellem deltagerne. 16 OVERBYGNING - for erfarne TR er Overbygningskurserne henvender sig til tillidsvalgte, der har gennemgået DM s grunduddannelse for tillidsvalgte. Dog har tillidsrepræsentanter og suppleanter på private og offentlige arbejdspladser samt klubformænd og kontaktpersoner på det private område fortrinsret. Underviser: Jette Skeem, Cand. Negot. og selvstændig konsulent. Rådgiver, underviser og foredragsholder i forhandling og kommunikation. TID OG STED: 25. september kl september kl i Sorø. På finder du flere kurser samt uddybende kursusbeskrivelser. DM Fagligt Nyt udsendes hver måned til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, suppleanter, kontaktpersoner og bestyrelsesmedlemmer. Øvrige medlemmer kan få nyhedsbrevet gratis, hvis de ønsker det. Abonnement og arkiv: Redaktion: Gitte Grønnemose Butler (ansv.hav.), Troels Mørk (redaktør), tm@dm.dk og Helle Reedtz Funder. Kontakt redaktionen på dmfagligtnyt@dm.dk Tilrettelæggelse: aparte DM - Dansk Magisterforening Nimbusparken Frederiksberg Telefon dm@dm.dk - ISSN TILMELDING Du tilmelder dig via DM s hjemmeside: dmkalender. Du er altid velkommen til at kontakte kursussekretær Lonni Bergsbo, hvis der er noget, du er i tvivl om lb@dm.dk