Indretning og drift af modeldambrug
|
|
- Sandra Bertelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indretning og drift af modeldambrug
2 Ejstrupholm Dambrug
3 Modeldambrug Organisk stof Total-P Total-N 0,20 0,20 Standarddambrug 0,07 0,70 0,55 Modeldambrug I 0,07 0,50 0,45 Modeldambrug II og IIa 0,15 0,45 0,40 Excl. mikrosigter 0,11 0,45 0,40 Excl. kontaktfilter 0,11 0,80 0,65 Modeldambrug III og IIIa 0,15 0,75 0,60 Excl. mikrosigter 0,11 0,75 0,60 Excl. kontaktfilter 0,11 For modeldambrug type I, Ia, III og IIIa udløser plantelagunen et tillæg på 10 tons foder pr m2 laguneareal i forhold til det beregnede årlige foderforbrug ved anvendelse af RN for kvælstof.
4 Modeldambrug Typer af modeldambrug Model I Model I a Model II og II a Model III og III a Damtype Jord eller beton Jord eller beton Jord eller beton Beton Driftsforhold Recirkuleringsgrad (min. %) Opholdstid i produktionsanlæg (min. timer) 8,9 11,9 12,3 18,5 Fisketæthed (max. kg/m 3 ) Vandindtag (max. l/sek.) , Maksimal daglig udfodring (kg) Renseforanstaltninger Decentrale bundfældningszoner Ja Ja Ja Ja Anlæg til partikelfjernelse Ja Ja Ja Ja Biofilter Nej Nej Ja Ja Plantelagune Ja Ja Nej Ja
5 Model 1 Begrænsning RN = 0,07, RP = 0,55, RBI5 = 0,70, lagune Udvidelsesmulighed ved 100 tons foder 100 x 0,8/(1 0,55) = 178 tons foder (78%), hvilket stiller krav om ( ) x 1000/10 = m2 Lagune og et maksimalt vandindtag på 178 x 125/100 = 222,5 l/sek. Eks: Brejnholm Dambrug ApS: Tidligere foderkvote 106 tons Ny godkendt foderkvote 189 tons Lagune m2 Maksimalt vandindtag 236 l/sek
6 Kølkær Fiskeri
7 Model 3 Begrænsning RN = 0,11 (0,65), RP = 0,60 (0,65), RBI5 = 0,75 (80), lagune Kvælstofbegrænset udvidelsesmulighed ved 100 tons foder 100 x (1-0,07)/(1 0,11) = 104,5 tons foder Kvælstofbegrænset udvidelsesmulighed ved 100 tons foder 100 x (1-0,07)/(1 0,15) = 109,4 tons foder Fosforbegrænset udvidelsesmulighed ved 100 tons foder 100 x (1-0,20)/(1 0,60) = 200 tons foder kræver ( ,5) x 1000/10 = m2 lagune Fosforbegrænset udvidelsesmulighed ved 100 tons foder 100 x (1-0,20)/(1 0,65) = 228 tons foder kræver ( ,4) x 1000/10 = m2 lagune
8 Model 3 Eksempel: Fole Dambrug Rensning med mikrosigter, biofiltre og lagune Hidtidige foderkvote 312,5 tons, der ud fra fosforbegrænsningen kan opskrives til maksimalt 625 tons. Ved supplering af rensningen med kontaktfilter kan foderkvoten øges til 712 tons. Uden lagune er den mulige opskrivning kun til 326,6 henholdsvis 341,9 tons Ny godkendt foderkvote 536 tons Lagune m2 Maksimalt vandindtag 80 l/sek. Reel ekstra foderopskrivning ved etablering af kontaktfiltre 15,3 tons
9 Kongeåens Dambrug
10 Nørå Dambrug
11 Nørå Dambrug
12 Nørå biofilter
13 Abild Dambrug
14
15 Slamkegler
16 Mikrosigter
17
18
19 Airlift
20 Plantelaguner
21 Drift Biofiltre Slam Rensningseffekt
22 Utilfredsstillende omsætning af ammonium og BI5 Mulige årsager Forslag til afhjælpning Forgiftning af filter Benyt omløb ved behandling med kritiske hjælpestoffer. Reducer fodring. Iltunderskud i filter Kontroller ilt i afløb. Min. 2 mg/l. Øg beluftning i anlæg og/eller filter. Reducer fodring. Periodisk overbelastning Udjævn belastningsvariationer. Fordel fodring over flere gange. Vær opmærksom på variationer i foderkvalitet eller foderspild Tilstopning af filter Ekstra skyllecyklus gennemføres. Beluft eventuelt kraftigt i længere tid, inden selve skylningen iværksættes. Manglende luftgennemstrømning i beluftede filtre Kontroller luftgennemstrømningen (tilstopning el.lign.) Ujævn fordeling af vand Kontroller, at alle kamre modtager lige meget vand. Permanent overbelastning Filteret er for lille. Filtervolumen bør øges. Reducer produktionen
23 Omsætning af nitrit Omsætningen af ammonium til nitrit er under stabile forhold en betydelig langsommere proces end omsætningen fra nitrit til nitrat. Dette vil normalt sikre lave nitritkoncentrationer. Under opstart af anlæg vil omsætningen af nitrit dog altid halte efter omsætningen af ammonium. Processen er følsom over for miljøændringer og påvirkes bl.a. af: Pludselige belastningsændringer Brug af medikamenter Hurtige temperaturændringer Er skaden sket, kan en påvirkning af fiskene reduceres/undgås ved tilsætning af salt. Er omsætningen af nitrit gået i stå, kan en podning med aktivt slam være med til at fremme en hurtig genetablering af processen.
24 Omsætning af nitrat Omsætningen af nitrat til fri kvælstof sker i områder med slam og lidt eller ingen ilt. For nuværende har vi ingen reel mulighed for at styre processen. Højt nitratindhold og snavsede filtre fremmer omsætningen. Snavsede filtre hæmmer omsætningen af ammonium og opløst organisk stof. Der kan muligvis findes en balance, som tilgodeser fiskenes krav og samtidig optimerer nitratomsætningen. En del kvælstof indbygges i filterets mikroorganismer og ender som slam.
25 Skumdannelse Forekomst af skum i nystartede anlæg er nærmest en naturlov som følge af utilstrækkelig biologisk nedbrydning af proteinstoffer. Skum i anlæggene er normalt forårsaget af uomsatte opløste proteinstoffer fra foder og fiskeslim. Skum ses også i indkørte anlæg, dog oftest i forbindelse med hård eller hurtigt stigende belastning af biofiltrene. En årsag kan - alt andet lige - være variationer i foderkvaliteten, foderspild m.m.. Når morgenskum forsvinder i dagtimerne, skyldes det den skumdæmpende virkning af olie fra foderet. Skum er træls at se på og et symptom på dårlig omsætning af proteinstoffer. I sig selv er skummet uskadeligt.
26 Returskylning af filtre Afspær filter tilløb/afløb. Start luftgennemblæsning. Åbn for slamvandsudtag. Skyl i min. Det varierer fra anlæg til anlæg. Luk for luftgennemblæsning Luk for slamvandsudtag Lad filteret falde til ro i min før langsom åbning af tilløb.
27 Returskylning af filtre II Problemer Forslag til løsning Ujævn luftforeling i filter Slamflugt efter skylning. Dele af filterfyldningen kan være kittet sammen af slam. Beluft kraftigt i længere tid før åbning af slamvandsafløb. Problemet kan næppe helt undgås, men begrænses ved at lade filteret henstå uden vandgennemstrømning i en kortere periode efter skylningen. Ved stor vandspejlsforskel mellem filteret ind- og udløbskanal bør en langsom åbning af filteret tilstræbes. Vandspejlsforskellen kan mindskes ved at øge skyllefrekvensen.
28 Slambehandling Udfældning af slam Muligheder for begrænsning af stoftransporten med returløb fra slamfældningsanlæg. Opbevaring af slam Begrænsning af lugtgener fra slam Bortskaffelse af slam
29 Udfældning af slam Hovedparten af anlæggenes produktion af organisk stof og fosfor samt en del kvælstof ledes til slambehandlingsanlægget med vand fra slamkegler samt skyllevand fra filtre og mikrosigter. Funktionen af anlægget er således meget betydende for dambrugets samlede rensning. Selv ved en ofte set stoftilbageholdelse på 80 90% vil 10 20% af en ret stor stofmængde gå tilbage til lagunen. For fosfor og organisk stof kan der være tale om en større mængde end indholdet i afløbsvandet fra opdrætsanlægget. Normalt påregnes en maksimal hydraulisk overfladebelastning i fældningsanlæg på 1-1,7 m3/m2 h eller m/h. En generel ulempe ved slamfældningsanlæg på dambrug er en manglende mulighed for kontinuerlig slamfjernelse. Dette grunder i simpel økonomi. Enkle anlæg, som kendt fra automatisk oprensning af bundfældningsanlæg, kan overvejes. Rent konstruktionsmæssigt kan returvandmængden fra slambehandlingsanlægget begrænses ved at benytte selvrensende biofiltre (bevægelig medie) og etablere forrensning af spulevand fra mikrosigter.
30 Udfældning af slam II Ved overpumpning af slamholdigt vand til slambehandlingsanlægget, kan udfældningen i dette fremmes ved tilsætning af egnede kemikalier. Optimalt ph-område 5,5 6,3 5,0 6,0 >8,5 >10 Fældningskemikalie Aluminiumsulfat Jernklorid Jern + hydratkalk Hydratkalk
31 Udfældning af slam III Ideelt set indebærer kemisk fældning etablering af et blandeanlæg og et flokkuleringsbassin med styret omrøring. Tilsætning af kemikalierne på et hensigtsmæssigt sted i systemet vil dog ofte give en acceptabel virkning, idet kemikalieforbruget dog normalt vil være lidt højere. Den rette kemikalietilsætning er afhængig af vandkvaliteten, og den vil normalt kunne fastsættes ud fra enkle forsøg.
32 Rensning af returvand fra slamanlæg Returvandet kan renses for ammonium, organisk stof og fosfor i et kontakt/biofilter. En hensigtsmæssig opbygning kan være et beluftet filter efterfulgt af et fast filter eller en mikrosigte Fosforrensningen kan forbedres ved tilsætning af jern- eller aluminiumssalte før filtrene
33 Opbevaring af slam Slam fra det primære slamanlæg overføres til depot (det stinker). Er depotet tilstrækkelig stort kan der foretages en kompostering af slammet i dette. Hvis dette ikke er tilfældet vil omsætningen af slammet være beskeden, og afvandingen meget begrænset. Afvandingen kan fremmes ved indblanding af hydratkalk under overpumpningen. Ved hyppig overpumpning kan en kontinuerlig beluftning af slammet reducere slamvolumenet og bedre afvandingsegenskaberne. Ved overførsel til depot kan slammet opkoncentreres ved tilsætning af polymer og filtrering over f.eks. Sibånd.
34 Begrænsning af lugtgener fra slam Lugten kan begrænses væsentlig ved indblanding af hydratkalk under overpumpningen. Optimal ph = ud fra en økonomisk betragtning. Ved kalkning til ph 12,5 sikres et langtidsstabilt slam, hvor bakterier og virus inaktiveres. Ved hyppig overpumpning til slamdepot kan en kontinuerlig beluftning af slammet holde dette noget nær lugtfrit. Samtidigt reduceres slamvolumenet og afvandingsegenskaberne forbedres.
35 Bortskaffelse af slam Slutaftager Egnet slam Landbrugsjord Alt slam som overholder gældende krav til indholdsstoffer (Cd og Ni) Råslam og kalkstabiliseret slam Biogas Deponi ved kommunal losseplads eller specialfirma. Komposteret eller udbrændt slam fra beluftet depot med indholdstoffer, der hindre anden anvendelse
36 Rensegrader- modeldambrug Tilbageholdelse (% netto) i produktionsanlæg i modeldambrug 3 Dambrug NH4 Tot -N Tot -P BI-5 COD Ejstrupholm Kongeåen Tvilho Løjstrup Tingkærvad
37 Rensegrader- modeldambrug Tilbageholdelse (% Brutto) i produktionsanlæg i modeldambrug 3 NH4 NO23 Tot -N Ortho P Ejstrupholm Kongeåen Tvilho Løjstrup Tingkærvad Dambrug Tot -P BI-5 COD
38 Rensegrader- modeldambrug Stoffjernelse i Kongeåens dambrug Stoffjernelse i Kongeåens dambrug Procent 60 Tilførsel klaringsvand Til vandløb 40 I plantelagunen I produktionsanlæg NH4-N Total -N Total -P Stof BI5 COD
39 Specifik udledning Specifik udledning netto (kg/t fisk produceret) Kongeåen i % af /gennemsnit DK Gennemsnit Danmark Kongeåens dambrug - 1. måleår Organisk stof 105,3 4,3 4% Total-N 38,0 10,9 29 % Total-P 3,1 0,3 10 %
Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Peder Nielsen. Nielsen Consulting
Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Af Peder Nielsen Bekendtgørelsen om modeldambrugs målsætninger Mulighed for en fordobling af produktionen Produktionsudvidelserne skulle ske på et miljøneutralt
Læs mereModeldambrug Lovgivning og ansøgninger
Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,
Læs mereModeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune
Modeldambrug og foderopskrivning Jakob Larsen, Holstebro Kommune Disposition Dambrugsudvalget Modeldambrug typer fordele og ulemper Renseeffekt Regneeksempel modeldambrug 1 Forsøgsordningen for modeldambrug
Læs mereMuligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug
Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug Karin Suhr Kaare Michelsen, Lisbeth Plesner, Lars Svendsen, Per Bovbjerg DTU Aqua Institut for Akvatiske Resourser Danmarks
Læs mereDøstrup Dambrug. Baggrund
Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug
Læs mereChr. Graver cand. scient. biologi
Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:
Læs mereFra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture
Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.
Læs mereDriftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege
Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereAnalyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug
Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne
Læs mereDCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen
Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse
Læs mereVordingborg Renseanlæg
Vordingborg Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli 2002, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs merePetersværft Renseanlæg
Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereMiljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %
Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens
Læs mereRenseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter
Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua, Anne Johanne Tang Dalsgaard, DTU Aqua & Lars M. Svendsen, DCE, AU Produktionsbidrag og vandløbsbidrag
Læs mereDambrugsteknologi. Afprøvning af mobilt slambehandlingsanlæg fra Staring Maskinfabrik
Dambrugsteknologi Afprøvning af mobilt slambehandlingsanlæg fra Staring Maskinfabrik Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur Helge Poulsen, Danmarks Tekniske Universitet, Sektion for Akvakultur 1 Indhold Indhold...
Læs mereMaster Management System Driftsorienteringer
Master Management System Driftsorienteringer DererudarbejdetenrækkedriftsorienteringeriprojektetMasterManagement(MMS). Driftsorienteringerne har typisk taget fat på aktuelle problemer, der har vist sig
Læs mereDriftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre
Klintholm Renseanlæg 200 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 200, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereNørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen
Nørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereEjstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen
Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereRENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG
RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG Rapportering af WP4 under dambrugsteknologiprojektet Faglig rapport fra DMU nr.842 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL
Læs mereDamme - Askeby Renseanlæg
Damme - Askeby Renseanlæg 00 Damme - Askeby Renseanlæg Ullemosevej Askeby Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 00, samt de målte
Læs mereLøjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen
Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereDynamisk bio reaktor teknologi i industrielle recirkulations anlæg Jens Ole Olesen Inter Aqua Advance A/S Teknologisk udvikling Klassificering af anlæg Hovedkom ponenter Mekanisk 1. genera- tion Mikrosigte
Læs mereHvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1
Hvad er udfordringen Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg Vi ved at lattergas er en kraftig drivhusgas. Vi ved at lattergas emission er afhængig af kulstof mængden i forbindelse med
Læs mereDriftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege
Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereTingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen
Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereLovtidende A Udgivet den 14. februar Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1)
Lovtidende A 2012 Udgivet den 14. februar 2012 8. februar 2012. Nr. 130. Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1) I medfør af 7, stk. 1, 7 a, stk. 1 og 2, 29,
Læs mereNørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen
Nørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus
Læs mereDriftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø
Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereBekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1)
BEK nr 130 af 08/02/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-1251-00012 Senere ændringer til forskriften
Læs mereSvendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 14, 2016 Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår
Læs mereDriftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave
Kalvehave Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 1990, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereSlamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug
Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug Teknologi til reduktion af udledning fra dambrug og opkoncentrering af slam på dambrug Nordisk Aluminat A/S Dansk Akvakultur Bo Jensen Vandbehandling
Læs mereBilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012
Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder
Læs mereRens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2015 Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2.måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Svendsen,
Læs mereLøjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen
Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks
Læs mereTvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 20, 2017 Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.;
Læs mereDambrugs-specifikke rapporter
Dambrugs-specifikke rapporter i MMS projektet Alle dambrug Juni 2008 Denne rapport er udarbejdet af Niels Henrik Henriksen, Kaare Michelsen og Lisbeth Jess Plesner fra Dansk Akvakultur med input fra de
Læs mereAbildtrup Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen
Abildtrup Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereAnleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg
Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning
Læs mereTvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen
Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus
Læs mereSlamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug
Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug Teknologi til reduktion af udledning fra dambrug og opkoncentrering af slam på dambrug Gitte Lind Mogensen, Nordisk Aluminat A/S Kaare Michelsen, Dansk
Læs mereKongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen
Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereStofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet
1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde
Læs mereBIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER
RENSEANLÆG TIL EN- KELT EJENDOMME OG SOMMERHUSE BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER BioKubes kendemærker er: - Lave investeringsomkostninger - Små løbende
Læs mereKongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 09, 2017 Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.;
Læs mere1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,
1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,
Læs mereRens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen
Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereModeldambrug under forsøgsordningen
Modeldambrug under forsøgsordningen Faglig slutrapport for Måle- og dokumentationsprojekt for modeldambrug Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereDriftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø
Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier
Læs mereEjstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen
Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereSærbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg
Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre
Læs mereÆndring af metode til beregning af foderopskrivning
Ændring af metode til beregning af foderopskrivning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. december 2013 Rettet: 24. februar 2014 og 10.marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt
Læs mereBilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Læs mereVedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg
Rudersdal Kommune Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Indhold: 1. Indledning... 2 2. Sammenfatning... 3 3. Vedbæk Renseanlæg... 6 3.1 Forureningsmæssig belastning... 6 3.2 Hydraulisk belastning... 8
Læs mereDambrug. Handlingsplan for Limfjorden
Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen
Læs mereEnergioptimalt design af dambrug
Energioptimalt design af dambrug ELFORSK projekt nr. 338-064 Undersøgelser i teori, forsøg og praksis Teknologisk Institut Dansk Akvakultur Lokalenergi December 2008 Titel: Energioptimalt design af dambrug
Læs mereBekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1)
BEK nr 1567 af 07/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-1251-00092 Senere ændringer
Læs mereBAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug
BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 05. januar 2014 Rettet: 25. januar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt Center for
Læs mereMølholm Dambrug Ansøgning om miljøgodkendelse tilladelse til indvinding af vand tilladelse til udledning af vand
Mølholm Dambrug Ansøgning om miljøgodkendelse tilladelse til indvinding af vand tilladelse til udledning af vand 1. Baggrunden for ansøgningen... 2 2. Oplysninger om ansøger og ejerforhold... 2 3. Dambrugets
Læs mereBiologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl
Temadag Vandbehandling i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg - Kinetik i biofilter anlæg Kenneth Janning DHI Recirkulation i fiske opdrætsanlæg Q ind
Læs mereAbildtrup Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen
Abildtrup Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereKronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den :
7. april 2016 Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den 3.2.2016: Tidspunkt Aktivitet Bemærkning Stikprøver 3.2.2016 lige før kl. Formand
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereNotat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune 17. oktober 2016. Baggrund Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en masterplan for udvikling af akvakultur for perioden 2009-2015.
Læs mereFORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN
Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stofbalancer ved nedlæggelse af renseanlæg og etablering af Tengslemark Renseanlæg 29. juni 2015
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereVandkvalitet og kontrol
Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos
Læs mereDriftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999
Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,
Læs mereBesøg. Fredensborgværket
Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket
Læs mereCase: Løjstrup Dambrug - Når energibesparelsen er sidegevinsten: Ændringer af teknologi til iltning og afgasning på et ørreddambrug
ELFORSK projekt 344-012 Energibesparelser er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB Case: Løjstrup Dambrug - Når energibesparelsen er sidegevinsten: Ændringer af teknologi til iltning og afgasning
Læs mereOptimering af driften på klassiske dambrug
Optimering af driften på klassiske dambrug Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-5 Rapport for projekt optimering af drift på klassiske dambrug Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra
Læs mereEn undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug
En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug Teknisk rapport Redigeret af: Lars M. Svendsen Danmarks Miljøundersøgelser Per Bovbjerg Pedersen Danmarks Fiskeriundersøgelser
Læs mereBekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1)
Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1) I medfør af 7, stk. 1, 7 a, stk. 1 og 2, 29, 35, stk. 2, 39, stk. 3 og 4, 41 b, stk. 1, 73, stk. 1 og 2, og 110, stk.
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs mereBilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012
Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder
Læs mereOptimeret nitrifikation i biofiltre på modeldambrug, type 3
Optimeret nitrifikation i biofiltre på modeldambrug, type 3 Dansk Akvakultur Rapport Januar 2011 Optimeret nitrifikation i biofiltre på modeldambrug, type 3 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax:
Læs mereTilbudspris Analyseprogram NPO
Tilbudspris NPO Tilbudslisterne i NPO-programmet består af følgende delområder, for hvilke der gives tilbud: Program nr. Samlet pris DKK excl. moms 4.1 Vandløb 636.543 4.2 Vandløbsøkologisk program 75.840
Læs mereGrønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab
Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.
Læs mereFokusområdet sammenligner vandbalancer og rensegrader samt miljøbelastningen målt i kr/m3 sammenholdt med skærpede krav.
Formål Fokusområdet dækker over spildevandsselskabets samlede data for alle sine renseanlæg. For individuelle renseanlæg henvises til fokusområdet Renseanlæg, der indeholder spørgsmål og nøgletal for det
Læs mereDansk dambrug ved en skillevej
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 4 Dansk dambrug ved en skillevej Helge A. Thomsen (hat@dfu.min.dk) Per Bovbjerg Pedersen (pbp@dfu.min.dk) Lars-Flemming Pedersen (lfp@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser
Læs mereBLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand
BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning
Læs mereErfaring med RAS og Modeldambrug
Erfaring med RAS og Modeldambrug Hvad har vi prøvet og hvad har vi lært? v. Clausen Forskelle mellem model 1 og model 3 anlæg: Model 1: Stor vandudskiftning. Nogle problemer med afgasning Svingende vandkvalitet
Læs mereAnsøgningskema udledning af Spildevand (kap. 4)
Sendes til: XXX XXX xxxxx@fredericia.dk Ansøgningskema udledning af Spildevand (kap. 4) Fredericia Kommune Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Ansøgningsdato Henvisning til evt. bilag 1. Virksomhedens/anlæggets
Læs mereAnitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og
Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo
Læs mereMiljøgodkendelse af Jedsted Mølle Dambrug Jedsted Møllevej Gredstedbro 40b m.fl., Jedsted by, Vilslev sogn
Snaptun Frysehus A/S Snaptunvej 59a 7130 Juelsminde Sendt til: info@snaptunfiskeexport.dk Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 26. august 2016 Sags id 11/15014 Sagsbehandler Hans Sonne-Frederiksen Telefon direkte
Læs merePumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.
Hjem/Industri Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse. Pumpestation Da spildevandet ikke altid kan løbe den lige vej ned til renseanlægget,
Læs mereMiljøgodkendelse af Jedsted Mølle Dambrug Jedsted Møllevej Gredstedbro 40b m.fl., Jedsted by, Vilslev sogn
Snaptun Frysehus A/S Snaptunvej 59a 7130 Juelsminde Sendt til: info@snaptunfiskeexport.dk Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. juni 2016 Sags id 11/15014 Sagsbehandler Hans Sonne-Frederiksen Telefon direkte
Læs mereKvaliteten af grund og drikkevand i forhold til sundhed og økonomi
Kvaliteten af grund og drikkevand i forhold til sundhed og økonomi > Hvilke metoder bruges til vandbehandling i Danmark og hvordan påvirkes drikkevandskvaliteten. Christian Stamer, Krüger A/S CS@kruger.dk
Læs mereIndholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er:
Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 Baggrund... 5 Tømning af bundfældningstanke med slamafvandingsbiler... 5 Undersøgelse af rejektvand... 5 Undersøgelse af tømning af bundfældningstank foran minirenseanlæg...
Læs mereBILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),
Læs mereGrønne flokkulanter kan være fremtiden
Grønne flokkulanter kan være fremtiden Mathias Nørlem Krüger A/S Projektingeniør Resourcing the world Grøn flokkulant hvad er det? Miljøvenligt alternativ til konventionel polymer Naturligt produkt - kartofler
Læs merePrøvetagning på mindre dambrug på foderkvote
Prøvetagning på mindre dambrug på foderkvote Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 15. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt Center
Læs mereREFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK
REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK Innovationskonsortiet REFA Et innovationskonsortium gennemfører et fælles projekt indenfor et større forretningsområde,
Læs mereGrønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg
Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også
Læs mereOptimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm
Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereDriftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000
Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 August 2001 Forord I mange år har de 5 største byer udenfor hovedstadsområdet - Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers - haft samarbejde omkring nøgletal.
Læs mereEffektiv rensning af spildevand med SBR
Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager
Læs mereOptimering af indretning og drift af plantelaguner på dambrug
Optimering af indretning og drift af plantelaguner på dambrug Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2019-2 Rapport for projekt Optimering af indretning og drift af plantelaguner på dambrug under Fælles
Læs mere