Indretning og drift af modeldambrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indretning og drift af modeldambrug"

Transkript

1 Indretning og drift af modeldambrug

2 Ejstrupholm Dambrug

3 Modeldambrug Organisk stof Total-P Total-N 0,20 0,20 Standarddambrug 0,07 0,70 0,55 Modeldambrug I 0,07 0,50 0,45 Modeldambrug II og IIa 0,15 0,45 0,40 Excl. mikrosigter 0,11 0,45 0,40 Excl. kontaktfilter 0,11 0,80 0,65 Modeldambrug III og IIIa 0,15 0,75 0,60 Excl. mikrosigter 0,11 0,75 0,60 Excl. kontaktfilter 0,11 For modeldambrug type I, Ia, III og IIIa udløser plantelagunen et tillæg på 10 tons foder pr m2 laguneareal i forhold til det beregnede årlige foderforbrug ved anvendelse af RN for kvælstof.

4 Modeldambrug Typer af modeldambrug Model I Model I a Model II og II a Model III og III a Damtype Jord eller beton Jord eller beton Jord eller beton Beton Driftsforhold Recirkuleringsgrad (min. %) Opholdstid i produktionsanlæg (min. timer) 8,9 11,9 12,3 18,5 Fisketæthed (max. kg/m 3 ) Vandindtag (max. l/sek.) , Maksimal daglig udfodring (kg) Renseforanstaltninger Decentrale bundfældningszoner Ja Ja Ja Ja Anlæg til partikelfjernelse Ja Ja Ja Ja Biofilter Nej Nej Ja Ja Plantelagune Ja Ja Nej Ja

5 Model 1 Begrænsning RN = 0,07, RP = 0,55, RBI5 = 0,70, lagune Udvidelsesmulighed ved 100 tons foder 100 x 0,8/(1 0,55) = 178 tons foder (78%), hvilket stiller krav om ( ) x 1000/10 = m2 Lagune og et maksimalt vandindtag på 178 x 125/100 = 222,5 l/sek. Eks: Brejnholm Dambrug ApS: Tidligere foderkvote 106 tons Ny godkendt foderkvote 189 tons Lagune m2 Maksimalt vandindtag 236 l/sek

6 Kølkær Fiskeri

7 Model 3 Begrænsning RN = 0,11 (0,65), RP = 0,60 (0,65), RBI5 = 0,75 (80), lagune Kvælstofbegrænset udvidelsesmulighed ved 100 tons foder 100 x (1-0,07)/(1 0,11) = 104,5 tons foder Kvælstofbegrænset udvidelsesmulighed ved 100 tons foder 100 x (1-0,07)/(1 0,15) = 109,4 tons foder Fosforbegrænset udvidelsesmulighed ved 100 tons foder 100 x (1-0,20)/(1 0,60) = 200 tons foder kræver ( ,5) x 1000/10 = m2 lagune Fosforbegrænset udvidelsesmulighed ved 100 tons foder 100 x (1-0,20)/(1 0,65) = 228 tons foder kræver ( ,4) x 1000/10 = m2 lagune

8 Model 3 Eksempel: Fole Dambrug Rensning med mikrosigter, biofiltre og lagune Hidtidige foderkvote 312,5 tons, der ud fra fosforbegrænsningen kan opskrives til maksimalt 625 tons. Ved supplering af rensningen med kontaktfilter kan foderkvoten øges til 712 tons. Uden lagune er den mulige opskrivning kun til 326,6 henholdsvis 341,9 tons Ny godkendt foderkvote 536 tons Lagune m2 Maksimalt vandindtag 80 l/sek. Reel ekstra foderopskrivning ved etablering af kontaktfiltre 15,3 tons

9 Kongeåens Dambrug

10 Nørå Dambrug

11 Nørå Dambrug

12 Nørå biofilter

13 Abild Dambrug

14

15 Slamkegler

16 Mikrosigter

17

18

19 Airlift

20 Plantelaguner

21 Drift Biofiltre Slam Rensningseffekt

22 Utilfredsstillende omsætning af ammonium og BI5 Mulige årsager Forslag til afhjælpning Forgiftning af filter Benyt omløb ved behandling med kritiske hjælpestoffer. Reducer fodring. Iltunderskud i filter Kontroller ilt i afløb. Min. 2 mg/l. Øg beluftning i anlæg og/eller filter. Reducer fodring. Periodisk overbelastning Udjævn belastningsvariationer. Fordel fodring over flere gange. Vær opmærksom på variationer i foderkvalitet eller foderspild Tilstopning af filter Ekstra skyllecyklus gennemføres. Beluft eventuelt kraftigt i længere tid, inden selve skylningen iværksættes. Manglende luftgennemstrømning i beluftede filtre Kontroller luftgennemstrømningen (tilstopning el.lign.) Ujævn fordeling af vand Kontroller, at alle kamre modtager lige meget vand. Permanent overbelastning Filteret er for lille. Filtervolumen bør øges. Reducer produktionen

23 Omsætning af nitrit Omsætningen af ammonium til nitrit er under stabile forhold en betydelig langsommere proces end omsætningen fra nitrit til nitrat. Dette vil normalt sikre lave nitritkoncentrationer. Under opstart af anlæg vil omsætningen af nitrit dog altid halte efter omsætningen af ammonium. Processen er følsom over for miljøændringer og påvirkes bl.a. af: Pludselige belastningsændringer Brug af medikamenter Hurtige temperaturændringer Er skaden sket, kan en påvirkning af fiskene reduceres/undgås ved tilsætning af salt. Er omsætningen af nitrit gået i stå, kan en podning med aktivt slam være med til at fremme en hurtig genetablering af processen.

24 Omsætning af nitrat Omsætningen af nitrat til fri kvælstof sker i områder med slam og lidt eller ingen ilt. For nuværende har vi ingen reel mulighed for at styre processen. Højt nitratindhold og snavsede filtre fremmer omsætningen. Snavsede filtre hæmmer omsætningen af ammonium og opløst organisk stof. Der kan muligvis findes en balance, som tilgodeser fiskenes krav og samtidig optimerer nitratomsætningen. En del kvælstof indbygges i filterets mikroorganismer og ender som slam.

25 Skumdannelse Forekomst af skum i nystartede anlæg er nærmest en naturlov som følge af utilstrækkelig biologisk nedbrydning af proteinstoffer. Skum i anlæggene er normalt forårsaget af uomsatte opløste proteinstoffer fra foder og fiskeslim. Skum ses også i indkørte anlæg, dog oftest i forbindelse med hård eller hurtigt stigende belastning af biofiltrene. En årsag kan - alt andet lige - være variationer i foderkvaliteten, foderspild m.m.. Når morgenskum forsvinder i dagtimerne, skyldes det den skumdæmpende virkning af olie fra foderet. Skum er træls at se på og et symptom på dårlig omsætning af proteinstoffer. I sig selv er skummet uskadeligt.

26 Returskylning af filtre Afspær filter tilløb/afløb. Start luftgennemblæsning. Åbn for slamvandsudtag. Skyl i min. Det varierer fra anlæg til anlæg. Luk for luftgennemblæsning Luk for slamvandsudtag Lad filteret falde til ro i min før langsom åbning af tilløb.

27 Returskylning af filtre II Problemer Forslag til løsning Ujævn luftforeling i filter Slamflugt efter skylning. Dele af filterfyldningen kan være kittet sammen af slam. Beluft kraftigt i længere tid før åbning af slamvandsafløb. Problemet kan næppe helt undgås, men begrænses ved at lade filteret henstå uden vandgennemstrømning i en kortere periode efter skylningen. Ved stor vandspejlsforskel mellem filteret ind- og udløbskanal bør en langsom åbning af filteret tilstræbes. Vandspejlsforskellen kan mindskes ved at øge skyllefrekvensen.

28 Slambehandling Udfældning af slam Muligheder for begrænsning af stoftransporten med returløb fra slamfældningsanlæg. Opbevaring af slam Begrænsning af lugtgener fra slam Bortskaffelse af slam

29 Udfældning af slam Hovedparten af anlæggenes produktion af organisk stof og fosfor samt en del kvælstof ledes til slambehandlingsanlægget med vand fra slamkegler samt skyllevand fra filtre og mikrosigter. Funktionen af anlægget er således meget betydende for dambrugets samlede rensning. Selv ved en ofte set stoftilbageholdelse på 80 90% vil 10 20% af en ret stor stofmængde gå tilbage til lagunen. For fosfor og organisk stof kan der være tale om en større mængde end indholdet i afløbsvandet fra opdrætsanlægget. Normalt påregnes en maksimal hydraulisk overfladebelastning i fældningsanlæg på 1-1,7 m3/m2 h eller m/h. En generel ulempe ved slamfældningsanlæg på dambrug er en manglende mulighed for kontinuerlig slamfjernelse. Dette grunder i simpel økonomi. Enkle anlæg, som kendt fra automatisk oprensning af bundfældningsanlæg, kan overvejes. Rent konstruktionsmæssigt kan returvandmængden fra slambehandlingsanlægget begrænses ved at benytte selvrensende biofiltre (bevægelig medie) og etablere forrensning af spulevand fra mikrosigter.

30 Udfældning af slam II Ved overpumpning af slamholdigt vand til slambehandlingsanlægget, kan udfældningen i dette fremmes ved tilsætning af egnede kemikalier. Optimalt ph-område 5,5 6,3 5,0 6,0 >8,5 >10 Fældningskemikalie Aluminiumsulfat Jernklorid Jern + hydratkalk Hydratkalk

31 Udfældning af slam III Ideelt set indebærer kemisk fældning etablering af et blandeanlæg og et flokkuleringsbassin med styret omrøring. Tilsætning af kemikalierne på et hensigtsmæssigt sted i systemet vil dog ofte give en acceptabel virkning, idet kemikalieforbruget dog normalt vil være lidt højere. Den rette kemikalietilsætning er afhængig af vandkvaliteten, og den vil normalt kunne fastsættes ud fra enkle forsøg.

32 Rensning af returvand fra slamanlæg Returvandet kan renses for ammonium, organisk stof og fosfor i et kontakt/biofilter. En hensigtsmæssig opbygning kan være et beluftet filter efterfulgt af et fast filter eller en mikrosigte Fosforrensningen kan forbedres ved tilsætning af jern- eller aluminiumssalte før filtrene

33 Opbevaring af slam Slam fra det primære slamanlæg overføres til depot (det stinker). Er depotet tilstrækkelig stort kan der foretages en kompostering af slammet i dette. Hvis dette ikke er tilfældet vil omsætningen af slammet være beskeden, og afvandingen meget begrænset. Afvandingen kan fremmes ved indblanding af hydratkalk under overpumpningen. Ved hyppig overpumpning kan en kontinuerlig beluftning af slammet reducere slamvolumenet og bedre afvandingsegenskaberne. Ved overførsel til depot kan slammet opkoncentreres ved tilsætning af polymer og filtrering over f.eks. Sibånd.

34 Begrænsning af lugtgener fra slam Lugten kan begrænses væsentlig ved indblanding af hydratkalk under overpumpningen. Optimal ph = ud fra en økonomisk betragtning. Ved kalkning til ph 12,5 sikres et langtidsstabilt slam, hvor bakterier og virus inaktiveres. Ved hyppig overpumpning til slamdepot kan en kontinuerlig beluftning af slammet holde dette noget nær lugtfrit. Samtidigt reduceres slamvolumenet og afvandingsegenskaberne forbedres.

35 Bortskaffelse af slam Slutaftager Egnet slam Landbrugsjord Alt slam som overholder gældende krav til indholdsstoffer (Cd og Ni) Råslam og kalkstabiliseret slam Biogas Deponi ved kommunal losseplads eller specialfirma. Komposteret eller udbrændt slam fra beluftet depot med indholdstoffer, der hindre anden anvendelse

36 Rensegrader- modeldambrug Tilbageholdelse (% netto) i produktionsanlæg i modeldambrug 3 Dambrug NH4 Tot -N Tot -P BI-5 COD Ejstrupholm Kongeåen Tvilho Løjstrup Tingkærvad

37 Rensegrader- modeldambrug Tilbageholdelse (% Brutto) i produktionsanlæg i modeldambrug 3 NH4 NO23 Tot -N Ortho P Ejstrupholm Kongeåen Tvilho Løjstrup Tingkærvad Dambrug Tot -P BI-5 COD

38 Rensegrader- modeldambrug Stoffjernelse i Kongeåens dambrug Stoffjernelse i Kongeåens dambrug Procent 60 Tilførsel klaringsvand Til vandløb 40 I plantelagunen I produktionsanlæg NH4-N Total -N Total -P Stof BI5 COD

39 Specifik udledning Specifik udledning netto (kg/t fisk produceret) Kongeåen i % af /gennemsnit DK Gennemsnit Danmark Kongeåens dambrug - 1. måleår Organisk stof 105,3 4,3 4% Total-N 38,0 10,9 29 % Total-P 3,1 0,3 10 %

Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Peder Nielsen. Nielsen Consulting

Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Peder Nielsen. Nielsen Consulting Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Af Peder Nielsen Bekendtgørelsen om modeldambrugs målsætninger Mulighed for en fordobling af produktionen Produktionsudvidelserne skulle ske på et miljøneutralt

Læs mere

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,

Læs mere

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune Modeldambrug og foderopskrivning Jakob Larsen, Holstebro Kommune Disposition Dambrugsudvalget Modeldambrug typer fordele og ulemper Renseeffekt Regneeksempel modeldambrug 1 Forsøgsordningen for modeldambrug

Læs mere

Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug

Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug Karin Suhr Kaare Michelsen, Lisbeth Plesner, Lars Svendsen, Per Bovbjerg DTU Aqua Institut for Akvatiske Resourser Danmarks

Læs mere

Døstrup Dambrug. Baggrund

Døstrup Dambrug. Baggrund Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug

Læs mere

Chr. Graver cand. scient. biologi

Chr. Graver cand. scient. biologi Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Vordingborg Renseanlæg

Vordingborg Renseanlæg Vordingborg Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli 2002, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter

Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua, Anne Johanne Tang Dalsgaard, DTU Aqua & Lars M. Svendsen, DCE, AU Produktionsbidrag og vandløbsbidrag

Læs mere

Dambrugsteknologi. Afprøvning af mobilt slambehandlingsanlæg fra Staring Maskinfabrik

Dambrugsteknologi. Afprøvning af mobilt slambehandlingsanlæg fra Staring Maskinfabrik Dambrugsteknologi Afprøvning af mobilt slambehandlingsanlæg fra Staring Maskinfabrik Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur Helge Poulsen, Danmarks Tekniske Universitet, Sektion for Akvakultur 1 Indhold Indhold...

Læs mere

Master Management System Driftsorienteringer

Master Management System Driftsorienteringer Master Management System Driftsorienteringer DererudarbejdetenrækkedriftsorienteringeriprojektetMasterManagement(MMS). Driftsorienteringerne har typisk taget fat på aktuelle problemer, der har vist sig

Læs mere

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre Klintholm Renseanlæg 200 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 200, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Nørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Nørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Nørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG

RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG Rapportering af WP4 under dambrugsteknologiprojektet Faglig rapport fra DMU nr.842 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL

Læs mere

Damme - Askeby Renseanlæg

Damme - Askeby Renseanlæg Damme - Askeby Renseanlæg 00 Damme - Askeby Renseanlæg Ullemosevej Askeby Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 00, samt de målte

Læs mere

Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen

Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Dynamisk bio reaktor teknologi i industrielle recirkulations anlæg Jens Ole Olesen Inter Aqua Advance A/S Teknologisk udvikling Klassificering af anlæg Hovedkom ponenter Mekanisk 1. genera- tion Mikrosigte

Læs mere

Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1

Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1 Hvad er udfordringen Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg Vi ved at lattergas er en kraftig drivhusgas. Vi ved at lattergas emission er afhængig af kulstof mængden i forbindelse med

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Lovtidende A Udgivet den 14. februar Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1)

Lovtidende A Udgivet den 14. februar Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1) Lovtidende A 2012 Udgivet den 14. februar 2012 8. februar 2012. Nr. 130. Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1) I medfør af 7, stk. 1, 7 a, stk. 1 og 2, 29,

Læs mere

Nørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Nørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Nørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus

Læs mere

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1)

Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1) BEK nr 130 af 08/02/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-1251-00012 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang

Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 14, 2016 Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår

Læs mere

Driftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave

Driftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave Kalvehave Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 1990, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug

Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug Teknologi til reduktion af udledning fra dambrug og opkoncentrering af slam på dambrug Nordisk Aluminat A/S Dansk Akvakultur Bo Jensen Vandbehandling

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2015 Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2.måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Svendsen,

Læs mere

Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen

Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks

Læs mere

Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet

Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 20, 2017 Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.;

Læs mere

Dambrugs-specifikke rapporter

Dambrugs-specifikke rapporter Dambrugs-specifikke rapporter i MMS projektet Alle dambrug Juni 2008 Denne rapport er udarbejdet af Niels Henrik Henriksen, Kaare Michelsen og Lisbeth Jess Plesner fra Dansk Akvakultur med input fra de

Læs mere

Abildtrup Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Abildtrup Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Abildtrup Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus

Læs mere

Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug

Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug Teknologi til reduktion af udledning fra dambrug og opkoncentrering af slam på dambrug Gitte Lind Mogensen, Nordisk Aluminat A/S Kaare Michelsen, Dansk

Læs mere

Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet 1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde

Læs mere

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER RENSEANLÆG TIL EN- KELT EJENDOMME OG SOMMERHUSE BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER BioKubes kendemærker er: - Lave investeringsomkostninger - Små løbende

Læs mere

Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet

Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 09, 2017 Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.;

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Modeldambrug under forsøgsordningen

Modeldambrug under forsøgsordningen Modeldambrug under forsøgsordningen Faglig slutrapport for Måle- og dokumentationsprojekt for modeldambrug Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier

Læs mere

Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre

Læs mere

Ændring af metode til beregning af foderopskrivning

Ændring af metode til beregning af foderopskrivning Ændring af metode til beregning af foderopskrivning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. december 2013 Rettet: 24. februar 2014 og 10.marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg

Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Rudersdal Kommune Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Indhold: 1. Indledning... 2 2. Sammenfatning... 3 3. Vedbæk Renseanlæg... 6 3.1 Forureningsmæssig belastning... 6 3.2 Hydraulisk belastning... 8

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Energioptimalt design af dambrug

Energioptimalt design af dambrug Energioptimalt design af dambrug ELFORSK projekt nr. 338-064 Undersøgelser i teori, forsøg og praksis Teknologisk Institut Dansk Akvakultur Lokalenergi December 2008 Titel: Energioptimalt design af dambrug

Læs mere

Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1)

Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1) BEK nr 1567 af 07/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-1251-00092 Senere ændringer

Læs mere

BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug

BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 05. januar 2014 Rettet: 25. januar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt Center for

Læs mere

Mølholm Dambrug Ansøgning om miljøgodkendelse tilladelse til indvinding af vand tilladelse til udledning af vand

Mølholm Dambrug Ansøgning om miljøgodkendelse tilladelse til indvinding af vand tilladelse til udledning af vand Mølholm Dambrug Ansøgning om miljøgodkendelse tilladelse til indvinding af vand tilladelse til udledning af vand 1. Baggrunden for ansøgningen... 2 2. Oplysninger om ansøger og ejerforhold... 2 3. Dambrugets

Læs mere

Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl

Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl Temadag Vandbehandling i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg - Kinetik i biofilter anlæg Kenneth Janning DHI Recirkulation i fiske opdrætsanlæg Q ind

Læs mere

Abildtrup Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Abildtrup Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Abildtrup Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den :

Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den : 7. april 2016 Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den 3.2.2016: Tidspunkt Aktivitet Bemærkning Stikprøver 3.2.2016 lige før kl. Formand

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune

Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune 17. oktober 2016. Baggrund Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en masterplan for udvikling af akvakultur for perioden 2009-2015.

Læs mere

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stofbalancer ved nedlæggelse af renseanlæg og etablering af Tengslemark Renseanlæg 29. juni 2015

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

Besøg. Fredensborgværket

Besøg. Fredensborgværket Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket

Læs mere

Case: Løjstrup Dambrug - Når energibesparelsen er sidegevinsten: Ændringer af teknologi til iltning og afgasning på et ørreddambrug

Case: Løjstrup Dambrug - Når energibesparelsen er sidegevinsten: Ændringer af teknologi til iltning og afgasning på et ørreddambrug ELFORSK projekt 344-012 Energibesparelser er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB Case: Løjstrup Dambrug - Når energibesparelsen er sidegevinsten: Ændringer af teknologi til iltning og afgasning

Læs mere

Optimering af driften på klassiske dambrug

Optimering af driften på klassiske dambrug Optimering af driften på klassiske dambrug Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-5 Rapport for projekt optimering af drift på klassiske dambrug Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra

Læs mere

En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug

En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug Teknisk rapport Redigeret af: Lars M. Svendsen Danmarks Miljøundersøgelser Per Bovbjerg Pedersen Danmarks Fiskeriundersøgelser

Læs mere

Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1)

Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1) Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1) I medfør af 7, stk. 1, 7 a, stk. 1 og 2, 29, 35, stk. 2, 39, stk. 3 og 4, 41 b, stk. 1, 73, stk. 1 og 2, og 110, stk.

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Optimeret nitrifikation i biofiltre på modeldambrug, type 3

Optimeret nitrifikation i biofiltre på modeldambrug, type 3 Optimeret nitrifikation i biofiltre på modeldambrug, type 3 Dansk Akvakultur Rapport Januar 2011 Optimeret nitrifikation i biofiltre på modeldambrug, type 3 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax:

Læs mere

Tilbudspris Analyseprogram NPO

Tilbudspris Analyseprogram NPO Tilbudspris NPO Tilbudslisterne i NPO-programmet består af følgende delområder, for hvilke der gives tilbud: Program nr. Samlet pris DKK excl. moms 4.1 Vandløb 636.543 4.2 Vandløbsøkologisk program 75.840

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Fokusområdet sammenligner vandbalancer og rensegrader samt miljøbelastningen målt i kr/m3 sammenholdt med skærpede krav.

Fokusområdet sammenligner vandbalancer og rensegrader samt miljøbelastningen målt i kr/m3 sammenholdt med skærpede krav. Formål Fokusområdet dækker over spildevandsselskabets samlede data for alle sine renseanlæg. For individuelle renseanlæg henvises til fokusområdet Renseanlæg, der indeholder spørgsmål og nøgletal for det

Læs mere

Dansk dambrug ved en skillevej

Dansk dambrug ved en skillevej RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 4 Dansk dambrug ved en skillevej Helge A. Thomsen (hat@dfu.min.dk) Per Bovbjerg Pedersen (pbp@dfu.min.dk) Lars-Flemming Pedersen (lfp@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser

Læs mere

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning

Læs mere

Erfaring med RAS og Modeldambrug

Erfaring med RAS og Modeldambrug Erfaring med RAS og Modeldambrug Hvad har vi prøvet og hvad har vi lært? v. Clausen Forskelle mellem model 1 og model 3 anlæg: Model 1: Stor vandudskiftning. Nogle problemer med afgasning Svingende vandkvalitet

Læs mere

Ansøgningskema udledning af Spildevand (kap. 4)

Ansøgningskema udledning af Spildevand (kap. 4) Sendes til: XXX XXX xxxxx@fredericia.dk Ansøgningskema udledning af Spildevand (kap. 4) Fredericia Kommune Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Ansøgningsdato Henvisning til evt. bilag 1. Virksomhedens/anlæggets

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Miljøgodkendelse af Jedsted Mølle Dambrug Jedsted Møllevej Gredstedbro 40b m.fl., Jedsted by, Vilslev sogn

Miljøgodkendelse af Jedsted Mølle Dambrug Jedsted Møllevej Gredstedbro 40b m.fl., Jedsted by, Vilslev sogn Snaptun Frysehus A/S Snaptunvej 59a 7130 Juelsminde Sendt til: info@snaptunfiskeexport.dk Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 26. august 2016 Sags id 11/15014 Sagsbehandler Hans Sonne-Frederiksen Telefon direkte

Læs mere

Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.

Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse. Hjem/Industri Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse. Pumpestation Da spildevandet ikke altid kan løbe den lige vej ned til renseanlægget,

Læs mere

Miljøgodkendelse af Jedsted Mølle Dambrug Jedsted Møllevej Gredstedbro 40b m.fl., Jedsted by, Vilslev sogn

Miljøgodkendelse af Jedsted Mølle Dambrug Jedsted Møllevej Gredstedbro 40b m.fl., Jedsted by, Vilslev sogn Snaptun Frysehus A/S Snaptunvej 59a 7130 Juelsminde Sendt til: info@snaptunfiskeexport.dk Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. juni 2016 Sags id 11/15014 Sagsbehandler Hans Sonne-Frederiksen Telefon direkte

Læs mere

Kvaliteten af grund og drikkevand i forhold til sundhed og økonomi

Kvaliteten af grund og drikkevand i forhold til sundhed og økonomi Kvaliteten af grund og drikkevand i forhold til sundhed og økonomi > Hvilke metoder bruges til vandbehandling i Danmark og hvordan påvirkes drikkevandskvaliteten. Christian Stamer, Krüger A/S CS@kruger.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er:

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er: Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 Baggrund... 5 Tømning af bundfældningstanke med slamafvandingsbiler... 5 Undersøgelse af rejektvand... 5 Undersøgelse af tømning af bundfældningstank foran minirenseanlæg...

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

Grønne flokkulanter kan være fremtiden Grønne flokkulanter kan være fremtiden Mathias Nørlem Krüger A/S Projektingeniør Resourcing the world Grøn flokkulant hvad er det? Miljøvenligt alternativ til konventionel polymer Naturligt produkt - kartofler

Læs mere

Prøvetagning på mindre dambrug på foderkvote

Prøvetagning på mindre dambrug på foderkvote Prøvetagning på mindre dambrug på foderkvote Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 15. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt Center

Læs mere

REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK

REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK Innovationskonsortiet REFA Et innovationskonsortium gennemfører et fælles projekt indenfor et større forretningsområde,

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 August 2001 Forord I mange år har de 5 største byer udenfor hovedstadsområdet - Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers - haft samarbejde omkring nøgletal.

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

Optimering af indretning og drift af plantelaguner på dambrug

Optimering af indretning og drift af plantelaguner på dambrug Optimering af indretning og drift af plantelaguner på dambrug Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2019-2 Rapport for projekt Optimering af indretning og drift af plantelaguner på dambrug under Fælles

Læs mere