DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 04:2011 DECEMBER 5. ÅRGANG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 04:2011 DECEMBER 5. ÅRGANG WWW.DSR.DK/SYDDANMARK"

Transkript

1 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 04:2011 DECEMBER 5. ÅRGANG

2 Indhold Kreds Syddanmark Vejlevej 121, 2. sal 7000 Fredericia Telefon Åbnings- og telefontid: Mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl Torsdag fra kl samt efter aftale. KREDSLØBET fra Kreds Syddanmark udgives af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark. Indlæg og artikler dækker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds eller kredsens synspunkter, men står for forfatterens eget synspunkt. Redaktionsgruppen: Kredsbestyrelsesmedlemmer: Lenna Maegaard Hansen OUH, Svendborg Kirsten Hessellund Jensen SGH Lillebælt, Fredericia Lene Floor Kousgaard sygeplejerske Tønder kommune Akut-hjemmesygeplejersker er en fagpolitisk udfordring...4 Region Syddanmark og Varde Kommune indgik i foråret en aftale om et forsøg, hvor hjemmesygeplejerskerne i den nordlige del af kommunen kan kaldes ud til akutopkald. Kvinder på flugt fra vold er i vildrede...6 Det hænder ikke hver weekend, at en forslået, fornedret og angst kvinde henvender sig på Centerskadestuen på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. Men det sker jævnligt, og ofte lægger disse patienter meget beslag på Udsatte familier - får en kærlig hånd...7 Hvis forældre set i et sundhedsperspektiv har uhensigtsmæssige vaner i forhold til kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet, smitter det ofte af på børnene også i socialt udsatte familier. Opgavefordeling i den politiske ledelse i Kreds Syddanmark...8 Oversigt over formandskabets opgaver er at give medlemmerne et overblik over, hvor DSR er repræsenteret og derved har mulighed for få indflydelse. Sygeplejens År: I biografen med 400 sygeplejersker...10 I november inviterede Kreds Syddanmark medlemmerne til gratis forpremiere på filmen 50/50 - og det var et tilbud, som sygeplejerskerne tog godt imod.sygeplejerskernes tid. 2 Line Gessø, 1. kredsnæstformand Hanne Damgaard chefkonsulent, DSR, Kreds Syddanmark Ansvarshavende redaktør: John Christiansen kredsformand, Kreds Syddanmark Udgivelser/oplag: Udgives fire gange om året i ca eksemplarer og udsendes til samtlige medlemmer af DSR, Kreds Syddanmark. Deadline næste nummer: For indsendelse af artikler m.m. senest den Produktion: HansenGrafisk DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK Workshop i forhandlinger...11 Tillidsrepræsentanter i Kreds Syddanmark samles hvert kvartal til møder med faglige konsulenter og politikere. Medarbejderpleje på Danfoss...12 Lone Valentin Bram befandt sig egentlig udmærket som sygeplejerske i hjemmeplejen, da hendes mand en dag for ni år siden kom hjem og fortalte, at Danfoss søgte en ny sygeplejerske. Tinas kamp for at vende tilbage til jobbet...14 Da anæstesisygeplejerske Tina Eldahl for seks år siden blev ramt af sygdommen Morbus Ménière, der giver svimmelhed, nedsat hørelse og tinnitus, blev hendes arbejdsliv på Odense Universitetshospital (OUH) i den første fase vendt på hovedet. Seniorsammenslutningen...15 Til generalforsamling for første, - men ikke sidste gang medlemmer valgte at rive nogle timer ud af kalenderen og bruge dem sammen med kolleger i et fagligt fællesskab.

3 En ny kredsbestyrelse - med masser af energi Kære medlemmer En ny toårig valgperiode er indledt, og kredsbestyrelse og formandskab er trukket i arbejdstøjet. Vi er meget tændte på at udnytte den energi og de ideer, der ligger i den nyvalgte bestyrelse, så vi kan fortsætte arbejdet med at styrke Dansk Sygeplejeråd og den fælles platform, vi alle er en del af. Allerede på den velbesøgte generalforsamling i Fredericia fik vi direkte input fra debatlystne sygeplejersker, og du kan i dette nummer af Kredsløbet se fotos og indtryk fra begivenheden. Vi er interesseret i at inddrage medlemmerne, uanset om de har mulighed for og interesse i at deltage i generalforsamlingen, eller de i dagligdagen går med tanker om, hvordan vi kan styrke vores fag, og hvilke aktiviteter vi kan understøtte det med. Vi er meget lydhøre over for, hvad der optager medlemmerne, og hvad de mener, vi bør interesse os for i arbejdet i kredsbestyrelse og formandskab. På kredsens hjemmeside kan du finde navne og kontaktoplysninger på alle valgte politikere, så du har mulighed for at kommunikere, hvad du har på hjerte. På hjemmesiden kan du ligeledes finde de indsatsområder, der i fremtiden vil være et centralt udgangspunkt for vores arbejde. De vil blive suppleret med nye temaer og initiativer, som afspejler, at vi hele tiden er i bevægelse. Kredsbestyrelsen vil i den kommende tid sætte retning for det arbejde. Vi ved allerede nu, at vi skal i gang med at forberede os på OK 13, hvor vi skal forhandle løn og øvrige arbejdsvilkår. Jo flere input, vi får fra medlemmerne, des stærkere er vores udgangspunkt. Sygeplejens År, hvor vi sætter vores fag i fokus, vil frem til maj 2012 fortsat præge vores aktiviteter. I december og januar sætter vi eksempelvis førende politikere stævne for at tale sammenhængende patientforløb. Der vil især være fokus på snitfladerne mellem kommuner og region samt betydningen af de store forandringer med korte patientforløb og på kronikerområdet, når vi møder politikerne. Vi har aftaler med blandt andre Aabenraas borgmester, Tove Larsen, og formanden for regionens sundhedsudvalg, Poul Erik Svendsen, der vil være en gennemgående figur. Borgmestrene får hjemmebanefordelen, og alle er velkomne til at deltage. LEDEREN I den tidligere kredsbestyrelse besluttede vi at opruste på kommunikationen over for medlemmer, beslutningstagere og befolkning. Denne dialog og vores formidling af budskaber skal samles i en kommunikationsplatform, der sikrer, at vi hele tiden er på bølgelængde med medlemmerne og kan markere os med så stor slagkraft i sundhedsdebatten som muligt. Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. John Christiansen Kredsformand Kreds Syddanmark DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 3

4 Akut-hjemmesygeplejersker er en fagpolitisk udfordring Region Syddanmark og Varde Kommune indgik i foråret en aftale om et forsøg, hvor hjemmesygeplejerskerne i den nordlige del af kommunen kan kaldes ud til akutopkald. Det har været et langt, sejt træk at få sikret sygeplejerskerne forsvarlige vilkår under ordningen. I de tyndt befolkede områder i den nordlige del af Varde Kommune kan ambulancen ikke altid nå frem til akutopkald inden for de lovpligtige 15 minutter. Derfor fik Varde Kom-mune og Region Syddanmark den ide, at man kan trække på de hjemmesygeplejersker, der i forvejen kører i området. Det må da alt andet lige være bedre at få en kvalificeret sygeplejerske hurtigt frem til at yde akut førstehjælp end at vente på en ambulance. Sådan lød nogle af de mange argumenter, der blev fremført af fortalerne for ordningen. Men tilbage i Varde Kommunes hjemmepleje sad nogle sygeplejersker og var bekymrede over forsøget: Hvad kan vi risikere at blive kaldt ud til? Hvad forventes det af os, at vi kan bidrage med ved for eksempel et trafikuheld? Hvilken uddannelse og hvilket udstyr følger med opgaven? Hvad skal der blive af den borger, vi er på vej ud til eller måske står hjemme hos, når opkaldet kommer? Nødbremse Spørgsmålene var mange og der var rigtig mange forhold, der var uafklarede i forhold til sygeplejerskernes vilkår og sikkerhed under forsøget. Hjemmesygeplejersker i Varde rykker på 112-opkald. Hvis man nu installerer noget teknisk udstyr i hjemmeplejens biler der gør, at vagtcentralen kan se hvor den nærmeste hjemmesygeplejerske befinder sig i forhold til et skadested så kan den sygeplejerske tilkaldes og måske nå frem nogle minutter før den egentlige ambulance ankommer. Ordningen fik meget omtale i både lokale og landsdækkende medier og blev udnævnt til at være en rigtig god ide. Hvorfor ikke udnytte de ressourcer, der i forvejen er tilgængelige i et område? Det vurderede 1. kredsnæstformand Line Gessø Hansen, der derfor gik ind i sagen. Hun kontaktede Varde Kommune med henblik på at få aftalt vilkårene omkring sygeplejerskernes deltagelse i forsøget. I første omgang var det vigtigt for mig at få hevet i nødbremsen, sådan at forsøget ikke gik i gang før alt var på plads. Vi kan simpelthen ikke forsvare at sende sygeplejersker ud til sådan nogle opgaver, inden alle vilkår er aftalt. Hvordan er de forsikret, hvis der sker dem noget, når de fraviger deres normale rute og rykker ud til et akutopkald? Hvad med deres autorisation, hvis det viser sig, at de ikke har de fornødne kompetencer til lige netop dén specifikke opgave, og de derfor laver fejl? Listen er meget, meget lang, fortæller Line Gessø Hansen. Hun valgte derfor at gå til pressen med en historie om, at sygeplejerskerne ikke kommer ud at køre, inden alle vilkår er forhandlet på plads. Derefter mødtes hun sammen med en faglig konsulent fra kredskontoret med de berørte hjemmesygeplejersker i Varde Kommune. 4 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

5 Mødet fandt sted en onsdag aften i september: Det var et meget bevægende møde. Jeg er glad for, at vi fik skabt en tænkepause og fik lejlighed til at tale med de berørte. For hold da op, hvor var der mange bekymringer og uafklarede spørgsmål. Efter at have noteret sig sygeplejerskernes mange spørgsmål gik kredskontoret i gang med at forhandle med Varde Kommune omkring detaljerne i ordningen. Forhandlinger, der et par måneder senere endte ud i en aftale om hjemmesygeplejerskernes deltagelse i forsøget. Det var vigtigt at få udstukket retningen for hjemmesygeplejerskers indsats på akutområdet rigtigt fra start. Vi kan allerede nu se, at der er interesse for modellen andre steder i både regionen og i hele landet så det er afgørende, at vi ikke bliver taget på sengen. Og det mener jeg ikke, vi er blevet med den aftale, der nu er indgået omkring forsøget i den nordlige del af Varde Kommune, siger Line Gessø Hansen. I aftalen står beskrevet, hvornår det er relevant at tilkalde hjemmesygeplejersker og der står også, at den enkelte hjemmesygeplejerske selv kan vurdere ud fra de opgaver, hun står med i situationen om hun kan tage opkaldet eller ej. Samtidig er det beskrevet, hvad hjemmesygeplejersken forventes at kunne bidrage med i akutte situationer. Embedslægen er også blevet spurgt og har sagt god for, at de beskrevne opgaver er i overensstemmelse med kravene i autorisationsloven. Det har været vigtigt at få slået fast, hvad hjemmesygeplejerskerne kan bidrage med, og hvad ikke. Det handler om, at borgernes forventninger til ordningen skal være realistiske. Denne ordning er et supplement til den præhospitale indsats ikke en erstatning. Og så skal hjemmesygeplejerskerne være ordentligt beskyttet både fagligt og sikkerhedsmæssigt når de deltager. Ordningen gik i gang den 21. november og skal køre i to år, hvorefter den skal evalueres. FAKTABOKS... VED DU AT: Søgnehelligdage er dage, der ikke falder på en søndag (både KL og DR) KL: Når der forekommer en søgnehelligdag, nedsættes antallet af timer, der tjenesteplanlægges i mødeplanperioden, med 7,4 time pr. søgnehelligdag. Ansatte på deltid får en forholdsmæssig nedsættelse. (7,4 : 37 og x det ugentlige timetal, man er ansat) For en ansat på 30 timer om ugen skal der ske nedskrivning med 6 timer for hver helligdag. Nedskrivning kan ske i den mødeplanperiode, hvori søgnehelligdagen falder eller en følgende mødeplanperiode, dog senest 3 måneder efter søgnehelligdagen. Det skal fremgå af mødeplanen, hvor mange timer, der er sket nedskrivning med. Juleaftensdag sidestilles med en søgnehelligdag fra dagtjenestens begyndelse. For ansatte i fast aftenvagt eller er ansat til skiftende vagter i henholdsvis dag-, aften- eller nattevagt nedsættes antallet af timer, der kan tjenesteplanlægges i mødeplanperioden med 7,4 time. For ansatte i fast nattevagt nedsættes antallet af timer ikke. Nytårsaftensdag ligestilles med den søgnehelligdag fra klokken 12, og der nedsættes antal timer, der ligger efter klokken 12. DR: Den ansattes normtimer nedskrives, når der forekommer en søgnehelligdag(e) i normperioden. Nedskrivningen skal ske indenfor normperioden. Juleaftensdag honoreres som søgnehelligdag fra dagtjenestens begyndelse, og der skal ske nedskrivning af normtimerne. Gælder dog ikke faste nattevagter. Nytårsaftensdag er der ret til frihed i størst muligt omfang i tiden fra klokken 12 til klokken 24. Effektiv tjeneste i ovennævnte tidsrum honoreres efter bestemmelserne, der gælder for tjeneste på søndage. Normaltjeneste, udført i ovennævnte tidsrum giver ikke ret til erstatningsfrihed. TR kan indgå lokalaftale hvordan bestemmelserne omkring tjeneste på særlige fridage, her konkret nytårsaftensdag, skal udformes. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 5

6 Kvinder på flugt fra vold er i vildrede Det hænder ikke hver weekend, at en forslået, fornedret og angst kvinde henvender sig på Centerskadestuen på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. Men det sker jævnligt, og ofte lægger disse patienter meget beslag på sygeplejerskernes tid. Afdelingssygeplejerske Theresa From- Eriksen - Voldsramte kvinder er en kompleks patientgruppe, der er bange og ked af det og har behov for omsorgsfuld sygepleje. Vi må i hvert tilfælde vælge, om vi skal sætte ind med støttende sygepleje eller gå direkte ind og tage vare på deres liv. Nogle gange er der behov for utraditionelle løsninger, siger afdelingssygeplejerske Theresa From-Eriksen. Efter behandlingen for skader er spørgsmålet, hvor kvinden skal tage hen, efter hun har været udsat for vold i hjemmet. Sygeplejerskerne gør opmærksom på krisecentrene i Sønderborg og Haderslev, som kan tage imod, hvis der er plads. Men langt fra alle kvinder tager imod tilbuddet. - Kvinderne har ikke kun sår på deres krop, idet de ofte er i en psykisk tilstand, hvor de har behov for rådgivning for at komme videre. De står over for at skulle tage stilling til deres eget liv, men den slags er lettere i fredstid end en fredag aften, hvor de har været ude for en voldsom hændelse derhjemme, siger Theresa From-Eriksen. Situationen kompliceres yderligere, hvis ikke kun kvinden, men også parrets børn har lidt overlast. I sådanne tilfælde kan bedsteforældre eller en veninde være en oplagt mulighed til midlertidigt at tage sig af dem. Ofre fanget i arbejdspres Formand for Foreningen Hjælp Voldsofre Henning Wollsen henviser til en få måneder gammel undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, som viser, at skadestuer på grund af tidspres og manglende beredskab sjældent har mulighed for at yde den nødvendige omsorg, støtte og vejledning til at forebygge følger af partnervold. Undersøgelsen er baseret på personlige interviews med afdelingssygeplejersker og en spørgeskemaundersøgelse blandt flere personalegrupper på skadestuer. - Kvinderne har først og fremmest behov for vejledning og rådgivning om deres muligheder, og hvor de skal søge hjælp. Det kan være et krisecenter, psykologhjælp eller en beskikket advokat, hvis der bliver en voldssag ud af hændelsen, siger Henning Wollsen, der ud over at være landsformand også er formand for den sønderjyske lokalafdeling af Hjælp Voldsofre. Forskerne fra Syddansk Universitet har i en rapport regnet ud, at det i gennemsnit koster samfundet ca kr., hver gang en kvinde udsættes for vold registreret via politi, skadestue og/eller et kvindekrisecenter. Da fire af kvinder i aldersgruppen år årligt udsættes for fysisk vold, løber de økonomiske følger af volden op i en halv milliard kroner. Hjem til flere tæv Henning Wollsen konstaterer, at flertallet af kvinder, der har været udsat for vold i parforholdet, ikke opsøger hjælp. Årsagerne er mange. Hun prioriterer måske at komme hjem og tage sig af børnene, hun kan være økonomisk afhængig af manden, og selv om hun ikke vil mere, vælger hun alligevel at tage hjem til flere tæv. Udsigten til at blive skilt og dele børn med en voldelig mand samt risikere at blive socialt isoleret ved at miste dele af omgangskredsen vejer også tungt, når hun i et svagt og uligevægtigt øjeblik beslutter sig. - Det handler også om, at den voldsramte kvinde er motiveret til at tage imod hjælp. På skadestuen får de en masse at vide på kort tid, og nogle er berusede. Derfor er det vigtigt at sikre, at de har mulighed for at træffe et reelt valg. Sygeplejersker på landets skadestuer kan bidrage ved at være opmærksomme på de steder, hvor de kan få hjælp: Krisecentre, advokat eller psykolog, som vi gerne formidler kontakten til, siger Henning Wollsen. Hjælp Voldsofre har ydet 1,1 mio. kr. i direkte hjælp til ofre, så de har kunnet betale for en psykolog, og fører også sager over for Erstatningsnævnet for ofre, som, foreningen mener, får for lav erstatning. I mange år var ménerstatningen på kr., men den er efter en dom i Højesteret hævet til det dobbelte. Fakta om Hjælp Voldsofre Foreningen Hjælp Voldsofre er politisk uafhængig og har sekretariat med tre medarbejdere i Randers. Finansieringen foregår via Finansloven og medlemskontingenter, som ud over personalet går til projekter og støtte til egenbetaling af psykologhjælp. Ved henvisning fra egen læge betaler sygesikringen 60 procent af udgiften til en psykolog, mens resten er egenbetaling. Du kan læse mere om foreningen på 6 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

7 Udsatte familier - får en kærlig hånd Hvis forældre set i et sundhedsperspektiv har uhensigtsmæssige vaner i forhold til kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet, smitter det ofte af på børnene også i socialt udsatte familier. Forældrenes adfærd kan grundlægge en barndom med dårlig sundhed og trivsel, og en særlig sundhedsfaglig indsats er nødvendig. Sundhedsplejen i Esbjerg Kommune deltager i et fireårigt projekt, Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici, som i det første år har ført sundhedsplejersker samt pædagoger i tre institutioner sammen i et fælles uddannelsesforløb. - Hensigten er at udvikle metoder i arbejdet med de udsatte familier, som også kan bruges efter projektperioden. Pædagoger og sundhedsplejersker griber målgruppen an fra flere vinkler, som trækker i samme retning, men vi har ikke hidtil været vant til at arbejde så koncentreret sammen om en families sundhed og trivsel, som vi kommer til her. Vi forventer at mødes med hver familie fem til otte gange, siger projektlederen, sundhedsplejerske Hanne Juhl. Projektet er koncentreret om tre daginstitutioner i Esbjergs østlige del, Askelunden, Børnehuset Novrupvej og Lykkegårdsparken, hvorfra seks pædagoger i år er blevet uddannet i uddannelsesprogrammet ICDP. Det samme er fire sundhedsplejersker fra det distrikt, der dækker et område, hvor andelen af socialt udsatte familier er høj. Nu skal familierne findes I de tre næste projektår skal der arbejdes med familier, der har børn i alderen 2-5 år i daginstitution. Målet er at få seks familier fra hver af de tre institutioner med i hvert af årene. - Vi er ved at finde familierne, og flere har meldt sig til at være med i projektet. Foruden familier med overvægt og andre sundhedsrisici forsøger vi at inddrage familier, der generelt er præget af ustabilitet. Vi ønsker at møde dem med en åben og inddragende holdning og med den tværfaglige indsats som et vigtigt element, siger Hanne Juhl. Familier med særlige sundhedsrisici vil blive tilbudt individuelle ICDP-forløb i institutionen, som foregår i et samarbejde mellem pædagoger og sundhedsplejerske. Et andet tilbud er hjemmebesøg, hvor sundhedsplejersken fokuserer på specifikke områder af betydning for sundheden. Endelig tilbydes i institutionen tværfaglige værksteds- og gruppeaktiviteter med indkøb af sunde madvarer, madlavning, leg og bevægelse. Værkstedet skal give inspiration til og anvise nye muligheder for sund levevis samt støtte forældre og børn i at deltage i lokalsamfundet på lige fod med andre familier. - Sammen med pædagoger skal vi ruste forældrene, så de bliver bedre til at gribe problemstillinger med deres børn an. Det handler meget om det indbyrdes samspil mellem de enkelte familiemedlemmer, og problemer kan være af forbigående karakter. Familierne har ofte ikke så mange ressourcer, men de skal ikke varigt stigmatiseres som problemfamilier, siger Hanne Juhl. Alle skal kunne deltage Foruden de nævnte tilbud til familier oprettes i hver institution et sundhedsråd, hvor forældre på lige fod med personalet skal skabe brede og inddragende aktiviteter for børn og forældre. Anerkendelse og rummelighed er nøgleord i rådets arbejde, og der er plads til lokalt indhold i hver institution. Arbejdet med udsatte familier er en del af sundhedsplejerskers hverdag. Projektet, der er igangsat af Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen, kan være med til at synliggøre, at indsatsen blandt disse familier nytter, så området måske kan tilføres flere ressourcer. - Vi arbejder meget med at forebygge og tage problemerne, før familierne ender i kommunens familierådgivning, som vi i øvrigt også inddrager, siger projektleder Hanne Juhl. Fakta om ICDP ICDP, International Child Development Programme, er et norskudviklet, kompetencegivende træningsprogram målrettet omsorgspersoner omkring små børn. Udgangspunktet er, at trivsel er en forudsætning for sundhed, udvikling og læring. Uddannelsen giver deltagerne mulighed for tidligt at kunne opfange og handle på signaler, der kan tyde på mistrivsel hos barn og forældre, som kan forringe barnets udvikling og trivsel. Programmet fokuserer både på samspillet mellem børn i institutioner og mellem forældre og børn. Kursusforløbet er på 12 dage fordelt over et halvt år. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK Tre af sygeplejerskerne i projektet med udsatte familier, fra venstre sundhedsplejerske og projektleder Hanne Juhl, sundhedsplejerske Inga Hald og sundhedsplejerske Jytte Jensen 7

8 Opgavefordeling i den pol ledelse i Kreds Syddanmar Formålet med denne udførlige oversigt over formandskabets opgaver er at give medlemmerne et overblik over, hvor DSR er repræsenteret og derved har mulighed for få indflydelse og påvirke de politiske beslutninger. Til gavn for både sygeplejersker og brugere af sundhedsvæsenet. Kredsformand John Christiansen har det overordnede politiske ansvar for hele kredsen og indgår sammen med 1. kredsnæstformand Line Gessø Hansen, i Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse. Kredsnæstformændene danner to team som indbyrdes supplerer hinanden ved behov. Tove Holm + Jytte Kristensen er ét team og Line Gessø Hansen + Morten Hartvig Petersen er ét team. 1. Kredsnæstformand Line Gessø Hansen: Esbjerg kommune Vejen kommune Billund kommune Varde kommune Fanø kommune Sydvestjysk Sygehus Sygehuspsykiatrien Det sociale område i regionen (handicap, psykiatrien) Redaktionsudvalget til det lokale blad Kredsløbet Sygeplejeskolen i Esbjerg Bestyrelse FTF Opgavefordeling: Kredsformand John Christiansen: Formand for den lokale kredsbestyrelse Regionale aftaler Ansvaret for Ledelse området i Kredsen herunder samarbejdet med Lederforeningen Kommunikationsområdet og dermed den primære kontakt til pressen Interessevaretagelsen for medlemmerne i Den danske sundhedstjeneste i Sydslesvig Ansvarshavende redaktør på Kreds Syddanmarks blad Kredsløbet ROS ledelsen (Regionale organisationers sammenslutning) SHK (Sundhedskartellet) Bestyrelses plads i UC Lillebælt. Uddannelsesområdet skolerne og SLS - herunder uddannelsesudvalg ved skolerne Uddannelsesnetværk i DSR og FTF Staten Det private område Bestyrelse BAUTA Bestyrelse FTF i Syddanmark og aktuelt næstformand Kredsnæstformand Jytte Kristensen: Middelfart Kommune Svendborg kommune Kerteminde kommune Langeland kommune Ærø kommune Odense kommune OUH Odense OUH Svendborg Sygeplejeskolerne i Odense og Svendborg Kredsnæstformand Tove Holm: Fåborg-Midtfyn kommune Nordfyn kommune Assens kommune Nyborg kommune Vejle kommune Kolding kommune Fredericia kommune Sygehus Lillebælt Sygeplejeskolen i Vejle 8 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

9 itiske k - november 2011 Kredsnæstformand Morten Hartvig Petersen: Sønderborg kommune Åbenrå kommune Tønder kommune Haderslev kommune Sygehus Sønderjylland Sygeplejeskolen i Sønderborg Ansatte i Regionshuset Uddannelsesudvalg UC-Syddanmark Hospice Derudover en række samarbejdsrelationer i region og kommuner herunder: KOM (kommunale organisationer i Middelfart) KOF (kommunale organisationer i Fredericia) KOS (kommunale organisationer i Odense) ROS (regionalt organisations samarbejde) Oversigt over nuværende repræsentationsposter: Bestyrelsen i UC Lillebælt (udpeget af FTF) Bestyrelserne i de fire lokale afdelinger af Lån og Spar bank Bestyrelse BAUTA Delegerede i DSA Delegerede i PKA 2 Pladser i FTF bestyrelsen i Region Syddanmark, herunder næstformandsposten. Suppleant til bestyrelsen i FTF Den nye kredsbestyrelse Mandag den 14. november holdt den nye kredsbestyrelse sit første, konstituerende møde efter kredsvalget. Her blev forretningsorden vedtaget ligesom der blev valgt redaktionsudvalg og på et to-dages seminar sidst i november fik bestyrelsen lejlighed til at gå i dybden med de fagpolitiske udfordringer, kredsen står overfor i den kommende to årige valgperiode. Kredsbestyrelsen består af 26 medlemmer - plus formandskabet med en formand og fire næstformænd. Det lykkedes at samle 25 af dem på én gang til et gruppebillede. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 9

10 Sygeplejens År: I biografen med 400 sygeplejersker I november inviterede Kreds Syddanmark medlemmerne til gratis forpremiere på filmen 50/50 - og det var et tilbud, som sygeplejerskerne tog godt imod. Birgit Qvist (tv) og hendes fem kolleger fik efterfølgende diskuteret det alternative syn på alvorlig sygdom, som filmen handler om. Alle billetter til de fire forestillinger i Odense, Kolding, Aabenraa og Esbjerg blev revet væk og mange benyttede sig af lejligheden til at få en hyggelig aften med kolleger. Blandt de knap 100 sygeplejersker, der så filmen i Kolding, var Line Hymøller og Line Rønn. De to arbejder til dagligt sammen på medicinsk ambulatorium på Kolding Sygehus og de synes godt om ideen med en tur i biografen: Det er en god anledning til socialt samvær med kollegerne, også udenfor arbejdstid. Jeg har været til flere arrangementer under Sygeplejens År, fortæller Line Hymøller. Filmen 50/50 fortæller historien om en ung mand, der får stillet en alvorlig kræftdiagnose. En diagnose, han har 50 procents sandsynlighed for at overleve. I filmen følger publikum hovedpersonens kamp for at leve så normalt et liv som muligt på trods af den svære sygdom og det er hele er pakket ind i et forsøg på at lave en komedie. Som ung mand er det andre ting end lige kemoterapi og sygdom, der fylder og hovedpersonen insisterer på at leve et almindeligt ungdomsliv med fester, øl og damer. For Line Rønn (tv) og hendes kollega Line Hymøller var biografturen en lejlighed til kollegialt samvær udenfor arbejdstiden. Stof til eftertanke Og i den forstand var det en velvalgt film at tilbyde medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd. Det mener Birgit Qvist. Sammen med fem andre kolleger fra Plejecenter Enghaven i Rødding ved Vejen var hun også inde og se filmen til forpremieren og den har dannet rammen om en del debat efterfølgende, fortæller hun: Lige da jeg kom ud af biografen, havde jeg en lidt flad fornemmelse. Men vi snakkede meget om den i kollegagruppen bagefter og en af mine kolleger havde en helt anden oplevelse af filmen. Som behandlere har vi måske en bestemt måde at se alvorlige sygdomme på mens denne her film viste os et ungt menneskes måde at leve livet på trods af sygdom. Så den gav helt klart stof til eftertanke og faglige diskussioner, siger Birgit Qvist og tilføjer: Vi havde nok ikke selv arrangeret at gå ind og se den film sammen med kollegerne men når kredsen præsenterer sådan en mulighed for os, så er det jo nemt og ligefremt at gå til. På den måde kan vi lave noget sammen. Sammen med sine kolleger på plejecenteret er hun nu i færd med at planlægge den næste fælles oplevelse: en bustur til København, hvor der er rundvisning i Kvæsthuset. 10 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

11 Workshop i forhandlinger Tillidsrepræsentanter i Kreds Syddanmark samles hvert kvartal til møder med faglige konsulenter og politikere. De tre af møderne forgår lokalt, og på det fjerde samles alle TR i Fredericia med AMiR og kredsbestyrelsen. På kvartalsmødet i november/december var temaet Forhandlinger". Billederne er fra mødet i Esbjerg. Som det kan ses, var der også fysiske udfordringer i løbet af dagen. FAKTABOKS Hvis du bliver syg kan DSR hjælpe med at: Rådgive omkring mulighedserklæring i samarbejde med arbejdsgiver og sygedagpengeopfølgningssamtaler på jobcentret. Rådgive omkring mulighederne for fastholdelse i ansættelsen. Rådgive, og eventuelt deltage som bisidder, i rundbordssamtaler. Oplyse om dine rettigheder og pligter i forbindelse med sygedagpenge. Hjælpe med rådgivning omkring arbejdsevneafklaring og virksomhedspraktik. FAKTABOKS Socialrådgiverne i DSA kan hjælpe med at: Vurdere om afgørelser i forbindelse med sygedagpenge kan ankes eller ændres. Rådgivning i forbindelse med de sociale lovgivninger på andre områder. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 11

12 Medarbejderpleje på Danfoss Lone Valentin Bram befandt sig egentlig udmærket som sygeplejerske i hjemmeplejen, da hendes mand en dag for ni år siden kom hjem og fortalte, at Danfoss søgte en ny sygeplejerske. Hun lavede en ansøgning, og kom til den første af flere samtaler på Medical Health Centre, Danfoss - i daglig tale skadestuen - på en af Danmarks største industrivirksomheder. Danfoss har en mangeårig tradition for at kere sig om medarbejdernes velbefindende og har haft sygeplejersker ansat i over 50 år. Centret i Nordborg er bemandet med en bedriftslæge, tre sygeplejersker og tre øvrige ansatte, og den lille stab er global trendsetter for, hvordan sundhedspolitikken skal foregå i datterselskaber i lande som Kina, Indien og Brasilien. Lone Valentin Bram har således været i Beijing for at rådgive om at drive skadestue. - Danfoss er en global virksomhed. Der er rigtig mange rejseaktiviteter, medarbejdere der ud- eller ind stationeres, og godt halvdelen af vores arbejdsopgaver er rejserelaterede, siger Lone Valentin Bram. Da blev hun tændt. Her lå vejen tilsyneladende åben til selv at få indflydelse på arbejdsopgaver og kvalitet i dagligdagen, her var der kort vej fra beslutning til handling, og her kunne man hjælpe rigtig mange mennesker, selv med beskedne midler. Da hun begyndte i jobbet, forsvandt den sidste fordom om retrætepost, og hun opdagede, at man blot har travlt på en anden måde. - Sygeplejen er ikke anderledes end andre steder: Hvad er problemet, hvad er behovet, og hvilke løsninger har vi? Hos os kalder vi brugerne medarbejdere og ikke patienter, men den fortrolighed, der bygges op, er den samme som på en sygehusafdeling eller i hjemmeplejen. Som regel kommer de gående til os, men problemerne kan være lige så alvorlige, siger Lone Valentin Bram. Sygeplejersker i over 50 år Medical Health Centre, Danfoss har tre hovedfunktioner: Den rejserelaterede rejsevejledninger og vaccinationer, rådgivning ved udstationering og ordination af rejsemedicin vaccinationer årligt Skadestuevirksomhed skader eller sygdom blandt medarbejdere, der bliver undersøgt, behandlet og/eller visiteret. Antallet af daglige besøg varierer meget daglige konsultationer Helbredsundersøgelser livsstilssamtaler og helbredsundersøgelser, op til 600 undersøgelser årligt Kærlig og kontant Tonen i Medical Health Centre, Danfoss er kærlig og kontant, når medarbejdere truet på livsstilen opsøger teamet. Hvis du fortsætter med at tage et kg på om året, vejer du 10 kg mere om 10 år, og det er ikke så godt, kan være en indgang. Eller: Hvor stor er din risiko for at få hjertekarsygdomme de næste 10 år? Er det nemmest for dig at holde op med at ryge, eller skal du have gang i noget motion - Det handler meget om forebyggelse, og når den foregår på det individuelle plan, rykker det virkelig. Typisk har vi fire-fem livsstilssamtaler om ugen, siger Lone Valentin Bram. Sammen med sygeplejerskekollegerne Ellen Laue Schulz og Nicole Møller står hun også for mange kampagner, der som regel har et meget konkret udgangspunkt og er baseret på iagttagelser blandt de medarbejdere, der arbejder i industriparken i og ved Danfoss i Nordborg. I fjor blev der for eksempel holdt en konkurrence blandt overvægtige lærlinge, der fik gode råd om kost og motion, så læretiden ikke blev så tung. Virksomhedens forskellige behov Før sommerferien henvendte en afdeling sig, fordi de ønskede at få vurderet, om støjniveauet i afdelingen påvirker medarbejderne. Høreprøver blev udført, og bedriftslæge Ejgil Flyvbjerg vurderede høreevnen hos de ansatte. Er der debat om øget risiko for brystkræft ved skifteholdsarbejde, er 12 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

13 Lone Valentin Bram, Medical Health Centre, Danfoss, - i daglig tale skadestuen - på en af Danmarks største industrivirksomheder. teamet klar med power-point og undervisning på natholdet. Medical Health Centre, Danfoss er en integreret del af livet på Danfoss, akkurat som virksomhedens arbejdsmiljøafdeling med psykologer og arbejdsmiljørådgivere er det. Arbejds-miljørådgiverne er mere udfarende i indsatsen ude på fabrikken. - Vi udfører også lægepraksis funktioner, man kan få skyllet ører, kontrolleret blodsukker, få skiftet forbinding eller få en indsprøjtning. Vi skal gøre det nemt for medarbejderne, ofte henviser lokale lægehuse til os. Over halvdelen af besøgene på skadestuen er hjemmeskader. Jeg fornemmer blandt medarbejdere respekt og tillid til, at vi kan gøre en forskel, og vi får mange skulderklap. Vi har en innovativ og professionel tilgang til sundhed, og medarbejderne har store forventninger til vores formåen. De kommer også til os med alvorlige diagnoser, siger Lone Valentin Bram. Bortset fra at ordinere rejsemedicin overlader Medical Health Centre, Danfoss, al ordination af medicin til medarbejdernes egen læge, så der er rene linjer i forhold til det øvrige sundhedssystem. Også krisesnak Under finanskrisen, da Danfoss i lighed med en række andre store virksomheder måtte skære dybt, ændrede nogle samtaler karakter i mere eksistentiel retning. Nogle medarbejdere blev sendt ud i uvished, og andre blev tilbage og måtte knokle hårdere for at nå opgaverne. Også hvad skal der blive af mig - samtalerne blev håndteret af Lone Valentin Bram og kollegerne. Privat bor Lone Valentin Bram i Nørreskoven ikke langt fra Fynshav på Als. Her nyder hun landlivet med sin mand, Leo, der er projektleder på Danfoss, børnene på 16 og 19 år samt heste og høns. I fritiden kobler hun af fra jobbet med jagt og hestevognskørsel, ligesom hun cykler foran med et godt eksempel de 11 km til Danfoss et par gange i ugen. FAKTABOKS Kredskontorets åbningstider i forbindelse med julen 2011: Fra og med den 22. december og indtil den 2. januar 2012 træffes vi udelukkende telefonisk på nummer: I følgende tidsrum: Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl Torsdag kl DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 13

14 Tinas kamp for at vende tilbage til jobbet Da anæstesisygeplejerske Tina Eldahl for seks år siden blev ramt af sygdommen Morbus Ménière, der giver svimmelhed, nedsat hørelse og tinnitus, blev hendes arbejdsliv på Odense Universitetshospital (OUH) i den første fase vendt på hovedet. Hun forsøgte efter tre måneder at ven- de tilbage på det oprindelige timetal, 32 timer, men det gik slet ikke. 26 timer i ugen var også for skrap kost, og en sagsbehandler i jobcentret foreslog et fleksjob. Efter en periode med ar-bejdsprøvning begyndte hun i et fleksjob, hvor kommunen refunderer mindst halvdelen af medarbejderens løn. - Jeg er nu kommet ned på at arbejde 20 timer i ugen, og jeg har det så godt nu, at jeg snarere er på vej den modsatte vej. Min svimmelhed er på retur, og jeg har det bedre, siger Tina Eldahl, 48 år. Alle viste forståelse Tina Eldahl var lige blevet færdig med den toårige overbygningsuddannelse inden for anæstesi, da sygdommen ramte. At hun kunne vende tilbage til neurokirurgisk afdeling på OUH, hvor hun kendte kollegerne og ikke skulle vænne sig til nye arbejdsrutiner, spiller en vigtig rolle i den vellykkede tilbagevenden til jobbet. - Både kolleger og ledelse har været meget lydhøre og fleksible over for mine ønsker. Min værste fjende i den første tid var nok mig selv, idet jeg hellere ville have haft en brækket arm eller noget andet synligt i stedet for en usynlig sygdom. Der går nok et par år, før man accepterer et handicap, og at der ikke bliver noget med at rykke ud med blå blink, som flere af mine kolleger i den akutte indsats oplever. Fleksjobordningen fungerer supergodt, og jeg føler, der er brug for mig, siger Tina Eldahl, der opfordrer andre i lignende situationer til at alliere sig med deres faglige organisation, i dette tilfælde Dansk Sygeplejeråd, når der skal forhandles fleksjob. Tina Eldahl er hvert år til en opfølgende samtale, hvor fokus er på fremmøde, sygefravær og eventuelle ændringer i sygdommen. Siden hun kom på 20 timer i ugen, har der ikke været anmærkninger på det afkrydsningsskema, der sendes til Odense Kommune, og hendes sygefravær er som alle andres. Tina Eldahl her i selskab med Simba trives i sit fleksjob på OUH: Hvis man står i en situation som min, skal man fatte mod. Man finder sin nye plads i systemet, hvis man virkelig ønsker. Fakta om fleksjob Fleksjobordningen er et værktøj til at fastholde medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Fleksjob er et almindeligt overenskomstdækket job på nedsat tid i en privat eller offentlig virksomhed. Virksomheden får tilskud fra kommunen, som skal dække de timer og opgaver, medarbejderen ikke kan magte. I praksis foregår det ved, at arbejdsgiveren udbetaler den fulde løn til den ansatte i fleksjob og modtager halvdelen eller to tredjedele af lønnen i refusion fra kommunen. Ordningen administreres af det lokale jobcenter. 14 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

15 Fleksjob i krydsild Fleksjobordningen kom under beskydning, da der i den tidligere regerings tid kom eksempler på højtlønnede, der scorede kr. årligt i fleksjob, og politikerne vil sætte loft over det offentlige tilskud. Da en medarbejder ved Skat søgte om at få det timetal, vedkommende får løn for, sat op fra 30 til 37 timer og fik afslag, rykkede Folketingets Ombudsmand ud og slog fast, at en offentlig myndighed har en særlig pligt til at efterleve reglerne. Det bevirkede at Skat efterfølgende øgede timetallet til fuld tid. En højesteretsdom fastslår, at hvis en medarbejder er ansat i en stilling med et timetal på over 30 timer, skal bopælskommunen bevillige vedkommende fleksjob på fuld tid. Faglig konsulent i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark, Knud Kristensen, tør ikke give noget bud på, hvor mange sygeplejersker der er i fleksjob. Der var forskellig praksis for at registrere fleksjob i de gamle amtskredse, og kredskontoret i Fredericia har ikke nogen samlet opgørelse. - Mit indtryk er, at der ikke er særligt mange sygeplejersker i fleksjob, men jeg tror, der vil komme flere på grund af fysisk og psykisk nedslidning i det moderne sundhedsvæsen, siger Knud Kristensen. FAKTABOKS Udebliver Sygeplejersken/Kredsløbet Kan du kontakte: - med oplysninger om medlemsnummer, navn og adresse og beskrivelse af manglende levering til. Eller ringe til Bladkompagniet på tlf.: Får du ikke noget svar inden 3 dage kan du kontakte DSR på mail: eller tlf.: (Birgit Nielsen) Seniorsammenslutningen Seniorsammenslutningen er et tilbud til DSR's medlemmer, der er gået på efterløn eller pension. Her kan du fortsat dyrke samvær med kollegaer. Du er automatisk medlem, når du går på pension eller efterløn. Vær dog opmærksom på at man skal være aktivpassiv eller almindelig passiv medlem for at være medlem af sammenslutningen. Ifølge Seniorsammenslutningen i DSR s vedtægter 8 stk. 1 holdes der valg til kontaktudvalgene om foråret i lige år. I Kreds Syddanmark er der fire kontaktudvalg som hver især repræsenterer områder svarende til valgkredsene (de gamle amtskredse). Der kan læses mere på seniorernes hjemmeside Der er valg til de fire kontaktudvalg følgende steder: Valgkreds 1 (Gl. Fyns Amtskreds): opstilling og valgmøde den 23. februar 2012 kl Kontaktpersoner Elna, tlf eller Anni, tlf Valgkreds 2 (Gl. Vejle Amtskreds): opstilling og valgmøde den 7. marts 2012 kl Kontaktperson Ruth Mæhlisen tlf Valgkreds 3 (Gl. Sønderjyllands Amtskreds): opstilling og valgmøde den. 20 marts 2012 kl Kontaktpersoner Anne Grethe Steenshard, tlf eller Kirsten Vigen Clausen, tlf Valgkreds 4 (Gl. Ribe Amtskreds): opstilling og valgmøde den 13. marts 2012 kl Kontaktperson Elna Schousboe, tlf eller Nina Jacobsen tlf Yderligere annoncering omkring valgene vil som vanligt ske via hjemmesiden og Sygeplejersken. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 15

16 Til generalforsamling for første, - men ikke sidste gang 195 medlemmer valgte at rive nogle timer ud af kalenderen og bruge dem sammen med kolleger i et fagligt fællesskab. De var mødt op til kredsens årlige generalforsamling den sidste lørdag i oktober. Her fik de lejlighed til at høre kredsformandens beretning, diskutere faget og fagets vilkår med hinanden og med de politiske valgte. Desuden blev lattermusklerne rørt under hjerneforsker Peter Lund Madsens finurlige redegørelse for menneskehjernens funktionsmåde. I pauserne var der mulighed for at få faglige input fra de stande, som flere faglige selskaber havde stillet op i forhallen på Messe C. Hun er overbevist om, at det ikke var sidste gang, hun er til generalforsamling: Vi tager alle tre af sted igen næste år. Og vi er sikre på, at vi har flere af vores kolleger med, så det bliver en glædelig, tilbagevendende tradition, siger Karen Faber. Og det var positiv oplevelse at deltage i generalforsamlingen, fortæller sygeplejerske Karen Faber fra afdelingen for medicinske mavetarmsygdomme på OUH. I år var hun med for første gang: Det var en indholdsrig dag, hvor sygeplejen blev livligt diskuteret. Det er spændende i et større forum, hvor vi kan lære af hinandens erfaringer og succeshistorier. Der bliver givet en god erfaring videre fra praksis til kredsbestyrelsen, siger hun. Gaveoverrækkelse Grete Christensen på talerstolen Karen Faber var ikke alene af sted. Hun fulgtes derimod med to kolleger fra arbejdspladsen: Den ene af mine kolleger har været med flere gange før, mens den anden ligesom jeg oplevede generalforsamlingen for første gang. Det er altid nemmere og sjovere, når man tager flere af sted og oplever fællesskabet, plejer ens sygeplejerskeidentitet og kan dele oplevelserne sammen, siger Karen Faber. Det faglige Selskab SASMO Et medlem stiller spørgsmål Kredsens fane

Dagsorden Kredsbestyrelsesmøde den 13. november 2017

Dagsorden Kredsbestyrelsesmøde den 13. november 2017 Kredsbestyrelsesmøde den 13. november 2017 kl. 9.00 11.00 intro for nye KB medlemmer der er kaffe fra kl. 8.30 Kl. 11.00 14.30 ordinært KB møde kl. 15.00 18.00 Reception i forbindelse med ændringer i kredsformandskabet

Læs mere

Referat Kredsbestyrelsesmøde Mandag den 27. april Deltagere:

Referat Kredsbestyrelsesmøde Mandag den 27. april Deltagere: Kredsbestyrelsesmøde DSR Kreds Syddanmark Referat Kredsbestyrelsesmøde Mandag den 27. april Deltagere: Morten Hartvig Petersen, Kirsten Hessellund Jensen, Ina Kristensen (kommer kl. 11.00), Anne Nissen

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Den Ældre Medicinske Patient Forum for Geriatrisk Sygepleje i Region Syddanmark Temadag: Brandpunkt i sektorovergange fra politik til praksis i et tværfagligt perspektiv Dato: d. 17 marts 2015 Projektleder

Læs mere

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder)

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Hvor er det intet mindre end fantastisk! Tænk at stå her og se på en hel sal fuld af prisvindere! Alle os her og alle vores kolleger har bidraget til

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark Pressemeddelelse: 26. april Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark De netop offentliggjorte ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Syddanmark i marts måned var på 3,7 % af arbejdsstyrken.

Læs mere

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann.

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann. Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann. Velkomst ved Lis Jensen. Karen kommer kl. 10 og fortæller om trepartsforhandlingerne. PKT: godkendelse af referat fra sidste møde. TR-tillæg

Læs mere

Arbejdstidsaftale kort fortalt

Arbejdstidsaftale kort fortalt Arbejdstidsaftale kort fortalt Kommenteret udgave af arbejdstidsaftalen med tilhørende eksempler og lønarter. 4 Normperiode og søgnehelligdage Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer pr. uge

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

Referat Kredsbestyrelsesmøde Mandag den 26. januar 2015

Referat Kredsbestyrelsesmøde Mandag den 26. januar 2015 Referat Kredsbestyrelsesmøde Mandag den 26. januar Deltagere: Morten Hartvig Petersen, Kirsten Hessellund Jensen, Rita Elisabeth Lund Hansen, Barbara Bendahl Schultz, Lisbeth Hammer Andersen, Rikke Kent

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema.

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. Ergoterapeutforeningen Arbejdstid kommuner Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. For ansatte med

Læs mere

Vedtægter for den erhvervsdrivende fond [fondens navn]

Vedtægter for den erhvervsdrivende fond [fondens navn] Vedtægter for den erhvervsdrivende fond [fondens navn] Navn og hjemsted 1 Fondens navn er [skriv navn på fonden] Fondens hjemsted er [skriv hjemstedskommune for fonden] Fonden er stiftet af Assens, Billund,

Læs mere

Udviklingsplan for psykologhjælp.

Udviklingsplan for psykologhjælp. Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Jørgen Marinus Madsen Afdeling: Praksisafdelingen E mail: Joergen.marinus.madsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 10/3062 Telefon: 76631393 Dato: 30. oktober 2012

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister. FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister. FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

Grupper med risiko for at tilgå pemanente ydelser. Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt

Grupper med risiko for at tilgå pemanente ydelser. Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Grupper med risiko for at tilgå pemanente ydelser, Karl Schmidt jul-11 okt-11 Nytilgangen falder 4.5 4. 3.5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

VALGPROCEDURE. Den 17. juli Sagsnr Dok.nr

VALGPROCEDURE. Den 17. juli Sagsnr Dok.nr VALGPROCEDURE ved elektronisk valg til PLO Syddanmark Den 17. juli 2012 Sagsnr. 2012-2051 2051 Dok.nr. 625623 Tidspunkt for valg PLO-R tager ved hvert valg konkret stilling til tidspunkt for afvikling

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Iben Gravesen, kredschef Lilli Lykkegaard, politisk chefkonsulent (referent) Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland. Dagsorden. 1.

Iben Gravesen, kredschef Lilli Lykkegaard, politisk chefkonsulent (referent) Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland. Dagsorden. 1. Deltagere: Jytte Wester Helle Kjærager Kanstrup Lene Holmberg Jensen - AFBUD Dorte Bang Vibeke Blach Granberg Jannie Elisabeth Asta Hvilsted deltager til kl. 18 Kirsten Højslet Elin Aggerholm Jensen Anne

Læs mere

VEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning. Vejle 14. januar 2013

VEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning. Vejle 14. januar 2013 VEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning Vejle 14. januar 2013 De 4 syddanske VEU-centre VEU-center Syd Kommuner: Aabenraa, Haderslev, Sønderborg, Tønder VEU-center Fyn Kommuner: Odense,

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Uddannelsesparate Unge

Uddannelsesparate Unge Uddannelsesparate Unge Onsdag den 13. november 213 Hotel Australia Dagens program 9.3. Velkommen v/ kontorchef Peter Graversen, Beskæftigelsesregion Syddanmark. 11.15 Kontanthjælpsreform med fokus på de

Læs mere

Ledelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark

Ledelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark Ledelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark 1. Videreudvikling af SAM:BO Sundhedsaftalens parter vil blandt andet måles på om vi lykkes med implementeringen af SAM:BO på det psykiatriske område.

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

SAMMENSKRIV fra dialogmøde 18. april 2017 kl

SAMMENSKRIV fra dialogmøde 18. april 2017 kl STED: Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV DELTAGERE: Kreds Navn Antal deltagere Kreds Nordjylland Jytte Wester Jannie E. A. Hvilsted (deltager til kl. 12) Anne Marie Jørgensen Tanja Høgh S. Larsen Christina

Læs mere

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA... FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Til Social- og sundhedsudvalget og Økonomiudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune. Uddannelse koster men det betaler sig!

Til Social- og sundhedsudvalget og Økonomiudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune. Uddannelse koster men det betaler sig! Til Social- og sundhedsudvalget og Økonomiudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune Den 21. september 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: Uddannelse koster men det betaler sig! Der har i den seneste periode

Læs mere

Varde ommune ÅRSRAPPORT 2014

Varde ommune ÅRSRAPPORT 2014 Varde ommune ÅRSRAPPORT 2014 Indhold Team Kontrol...3 Samlet resultat:...4 Specifikation af samlet resultat:...5 Anmeldelser:...6 Oversendelse til politi:...7 Oversendelse til SKAT:...7 Oversendelse til

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under

Læs mere

Ø-posten, december 2014

Ø-posten, december 2014 Indholdsfortegnelse: Om Ø-posten 1 Træffetid og telefontid 1 VAR DET NOGET FOR DIG? (Førtidspensionistnetværk) 2 Tur går til Christiansborg 2 Sidste Torsdagscafe inden jul 2 Det er sket: - Medlesmøde om

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Referat fra den 6. december 2006

Referat fra den 6. december 2006 Referat fra den 6. december 2006 Mødested: Grindsted sygehus røntgenafdelingen. Engparken 1, 7200 Grindsted den 6. Dec. 2006 kl. 09.00-14.00 Fremmødte: Christian, Lars, Dorthe, Anne-Grethe, Pica, Maria

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, 70 27 00 27, sek@fbu.dk, www.fbu.dk Til Folketingets Socialudvalg Bilag Notat udarbejdet

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Luk op for. Flere i arbejde. Tidligere hjælp til udsatte Sund økonomi

Luk op for. Flere i arbejde. Tidligere hjælp til udsatte Sund økonomi Luk op for Flere i arbejde Der er rigtig mange penge at hente ved at gøre tingene anderledes og tænke i en helt anden forebyggende og socialt ansvarlig indsats Lars Krarup, borgmester i Herning Tidligere

Læs mere

Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014

Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014 Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014 Orientering fra Per Andersen Team Genbrugspladser Esbjerg kommune Fra d. 1 januar 2014 har medarbejderne på Team Genbrugspladser Esbjerg kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

KREDSLØBET. TEMA Utilsigtede hændelser en del af din hverdag. 4 Travlhedens utilsigtede konsekvenser. 10 Sygeplejersker har fået det bedre på jobbet

KREDSLØBET. TEMA Utilsigtede hændelser en del af din hverdag. 4 Travlhedens utilsigtede konsekvenser. 10 Sygeplejersker har fået det bedre på jobbet DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK WWW.DSR.DK/SYDDANMARK KREDSLØBET December ÅRGANG 7 Nr. 04 2013 TEMA Utilsigtede hændelser en del af din hverdag 4 Travlhedens utilsigtede konsekvenser 10 Sygeplejersker

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Hvordan er KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner blevet behandlet i kommunen?

Hvordan er KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner blevet behandlet i kommunen? Kommunernes behandling af KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner Kommune Sønderborg Esbjerg Fanø Hvordan er KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner blevet behandlet i kommunen? KKR Syddanmarks sundhedspolitiske

Læs mere

Strategi og handleplan

Strategi og handleplan Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 1 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal

Læs mere

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2012 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed?

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? Side 1 Vejle Kommune Sundhedsøkonom Hans Jørn Refsgaard Staben Økonomi Vejle Kommune Vi er 104.933 indbyggere opgjort pr. jan. 2008. Kommunen er landets

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Høring - praksisplan for fysioterapi

Høring - praksisplan for fysioterapi Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Sundhedsområdet Dette udkast sendes nu i høring hos de 22 kommuner, Sundhedsstyrelsen, Region Syddanmark, Kiropraktorkredsforeningen, Danske Patienter og samtlige

Læs mere

Lillebælt-Fyn. Konditorelev fra Fredericia tager 2. plads til DM i Skills SIDE 2 OG 3

Lillebælt-Fyn. Konditorelev fra Fredericia tager 2. plads til DM i Skills SIDE 2 OG 3 1/2017 Lillebælt-Fyn SIDE 2 OG 3 Konditorelev fra Fredericia tager 2. plads til DM i Skills SIDE 4 OG 5 HK er og bager i fælles fodslag for bedre arbejdsmiljø Pauls leder Trygheden på arbejdsmarkedet er

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Graviditet og fødsel er begivenheder, som giver store ændringer i livet.

Læs mere

Brug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver

Brug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Brug en bisidder Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Hvad kan jeg bruge en bisidder til? Din bisidder er din hjælp og støtte i svære samtaler med din arbejdsgiver. Din

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

Kontakt. Middelfart også for dig under 60 år! Et tilbud til alle ældre

Kontakt. Middelfart også for dig under 60 år! Et tilbud til alle ældre Side 12 Kontakt Socialhumanitær kontaktperson Seniorvejledning, Bisidder Telefonstjernen Bente Jørgensen Tlf. 64 41 48 70 Besøgsvennetjenesten Gudrun Bennike Tybjerg 40 21 61 75 Gå-med tjenesten Tove Rousing

Læs mere

TORSDAGS-NYT. Torsdag den 1. november 2007

TORSDAGS-NYT. Torsdag den 1. november 2007 TORSDAGS-NYT Torsdag den 1. november 2007 Sundhed og trivsel I sidste Torsdagsnyt fortalte jeg kort om skolens fokus på sundhed og trivsel. Fredag før efterårsferien oplevede jeg et sundhedstegn uden lige.

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN Til den tillidsvalgte: REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN l sygefraværssamtale l mulighedserklæring l fastholdelsesplan 2 Hver dag er 150.000 mennesker sygemeldt fra

Læs mere

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer URAFSTEMNING 2011 Urafstemning 2011 Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere