dansk ornitologisk forening Nyt fra fugleværnsfonden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "dansk ornitologisk forening Nyt fra fugleværnsfonden"

Transkript

1 dansk ornitologisk forening Nyt fra fugleværnsfonden December 2003

2 FORMANDEN HAR ORDET Vi har ikke købt nye områder i 2003.Vi har ikke skaffet flere parceller ved vore 18 fugleværnsområder rundt om i landet.vi har heller ikke ligget på den lade side.vi har faktisk sikret os vigtige arbejdsopgaver i de kommende 5 år. Med vort nye formidlingsprojekt, Fugle for Folket, har vi med opbakning fra Aage V. Jensens Fonde, forpligtet os til at give endnu flere mennesker en endnu bedre fugle- og naturoplevelse. Denne forpligtelse påtager vi os gerne. Vi har også færdiggjort et omfattende arbejde med at fastlægge Fugleværnsfondens strategier på så væsentlige områder som opkøb, pleje, formidling, overvågning etc. En af vore hovedmålsætninger i strategiplanen lyder: Fugleværnsfonden skal være det gode eksempel. Erhvervelser, naturpleje, formidling, overvågning og indsamlinger skal have en sådan kvalitet, at fonden er blandt de bedst fungerende aktører på arealforvaltningsområdet. Sandelig en målsætning, der giver os noget at arbejde for. Dette arbejde påtager vi os gerne. Dels fordi vi har stor opbakning fra mange trofaste fugle- og naturvenner. De mange frivillige, der yder en uvurderlig hjælp med arbejdsopgaver (optælling, naturpleje, formidling) på vore 18 reservater. De mange venner - fonde og legater, testatorer, bidragydere, DOF-medlemmer - der yder økonomisk støtte til vort arbejde med at forbedre fuglenes vilkår. Må jeg udtrykke en stor og varm tak til alle. Dels fordi vi i Fugleværnsfonden føler et særligt ansvar for at skabe fristeder og gode vilkår for vor natur og vore fugle. Selv om der er restaureret og genskabt mange naturområder og åndehuller i landskabet gennem de sidste år, er vi kun lige startet. Det vil kræve årtiers indsats at skabe et landskab præget af en naturlig mosaik med et stort og rigt naturindhold.vi ved at et klart flertal i befolkningen støtter beskyttelsen af naturen og miljøet. Dette ønske er netop nu, når naturen er trængt, mere udtalt end tidligere. Som privat aktør har Fugleværnsfonden en vigtig rolle at spille. Denne rolle påtager vi os gerne. Den vil vi gerne - med din støtte og opbakning - leve op til, for: Fugleværnsfonden skal være det gode eksempel. Martin Iversen Formand for Fugleværnsfonden FUGLEVÆRNSFONDEN UNDER DANSK ORNITOLOGISK FORENING FUGLEVÆRNSFONDENS BESTYRELSE Formand: Martin Iversen; viceskoleinspektør Næstformand: Henning Nøhr; bistandskonsulent, cand. scient. Kasserer: S.A. Rasmussen; fhv. afd.leder Torben Bøgeskov; naturvejleder Henning Bach Christensen; direktør Leif Clausen; modelsnedker Birger Christensen; cand.jur. Christian Hjorth; skoleinspektør, formand for DOF Eyvind Lyngsie Jakobsen; fuldmægtig, cand.jur. Peter Friis Møller; forstkandidat, cand. silv. Lennart Ricard; advokat, cand.jur. Martin Kviesgaard; Erhvervskundechef = medlem af fondens forretningsudvalg BARUP SØ: Leif Jakobsen, Nr. Alslev, og lokal arbejdsgruppe NYORD: Tommy Kort og lokal arbejdsgruppe samt Nils Aarsøe, Jan Blichert-Hansen, Ole Lund Jensen, Jan Jespersen, Jannik Hansen og Søren F. Hansen ÆGHOLM: Per Schiermacher Hansen RAVNSTRUP SØ: Lokal arbejdsgruppe v. Henrik Moberg, Fensmark GUNDSØMAGLE SØ: Lokal arbejdsgruppe v. Arne Laursen, Veddelev VASERNE: Lokal arbejdsgruppe Fugleværnsfondens sekretariat Daglig leder: Elise Frydensberg Biologisk medarbejder: Søren Ferdinand Hansen Naturvejleder: Allan Gudio Nielsen Kontormedhjælper: Jørgen Wikkelsø TILSYNSFØRENDE OG OPTÆLLERE PÅ RESERVATERNE AGERØ: Eyvind Lyngsie Jakobsen, Viborg BØVLING KLIT: Jens O. Christensen, Kbh. STUBBE SØ: Peter Lange og lokal arbejdsgruppe STORMENGENE: Thor Bue Hansen og Kurt Bredal Christensen SØLSTED MOSE: Martin Iversen, Peter Kjær-Hansen og Niels Vedel, Tønder SØGÅRD MOSE: Egon Iversen, Sydals BØJDEN NOR: Per Bak, Fåborg og lokal arbejdsgruppe ROHOLM: Kurt Due Johansen, Odense TRYGGELEV NOR: Erik Larsen, Svendborg og lokal arbejdsgruppe GULSTAV MOSE: Søren Bøgelund, Langeland NAKSKOV INDREFJORD: Michael Thelander, Nakskov SAKSFJED/HYLLEKROG: Leif Clausen, Nykøbing F., Uffe B. Nielsen, Maribo, Rasmus Romme, Holeby samt lokal arbejdsgruppe Fugleværnsfonden Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade København V Tlf.: Fax: Støttebidrag: GiroBank Redaktion og tekst: Martin Iversen (ansvh.), Elise Frydensberg, Søren F. Hansen, S.A. Rasmussen, Allan Gudio Nielsen og Jørgen Wikkelsø Vignetter: Carl Chr. Tofte og Jens Overgaard Christensen (forside og bagside) DOF/Fugleværnsfonden, november NYT FRA FUGLEVÆRNSFONDEN

3 ÅRSBERETNING FOR 2003 ÅR 2003 HAR PÅ ALLE MÅDER VÆRET POSITIVT OG UDVIKLENDE FOR FUGLEVÆRNSFONDEN. Takket være en generøs millionbevilling fra Aage V. Jensens Fonde til Projekt Fugle for Folket har vi fået mulighed for at åbne vores fugleværnsområder for et bredere publikum. Børnefamilier med klapvogn, gangbesværede samt kørestolsbrugere får gennem opførelsen af nye publikumsfaciliteter bedre muligheder for gode natur- og fugleoplevelser i Fugleværnsfondens små oaser. Projekt Fugle for Folket, der løber over 5 år, vil sætte sine spor i Fugleværnsfondens større reservater i form af nye fugletårne og udsigtsplatforme, gangbroer gennem rørskoven, nye skilte og plancher samt bedre adgangs- og opholdsmuligheder. Det er blot nogle af de mange planer, vi har.vi er dybt taknemmelige for denne fornemme donation og glæder os til at gennemføre de mange aktiviteter i de kommende år. I det forløbne år har vi styrket indsatsen for at synliggøre Fugleværnsfonden. Sammen med DOF har vi deltaget i Stæreekspressen og Stærways to Heaven - to arrangementer, hvor flere hundrede mennesker i bus og tog kørte fra København til Sønderjylland for at se sort sol ved stærenes overnatningspladser i Tøndermarsken. Også vores hjemmeside har fået et løft. Eksempelvis kan man nu betale støttebeløb til Fugleværnsfonden ad denne vej. I årets løb er der udført mange former for naturpleje i fugleværnsområderne i både større og mindre målestok. Man kan læse mere om dette vigtige arbejde på de følgende sider i dette årshæfte. Nævnes skal blot, at det treårige Projekt Stor Kobbersneppe på Nyord, som afsluttes dette år, har været en stor succes. Private fonde har givet over 1/2 million kroner til projektet, og der er gennemført en lang række forbedringer af afgræsningen på engene, forbedringer der har været til gavn for såvel de store kobbersnepper som for de øvrige engfugle på Nyord. Og arbejdet for engens fugle fortsætter.vi har sammen med DOF, i to numre af Fugle og Natur, indsamlet penge til Projekt Engfugle. Disse midler vil blive brugt til naturpleje i de øvrige reservater, så de sårbare engfugle får de bedst mulige levevilkår. I 2003 blev Fugleværnsfondens strategier for årene vedtaget af bestyrelsen. Disse strategier vil blive et vigtigt værktøj i den langsigtede styring og planlægning af fondens aktiviteter i de kommende år. Helt afgørende for at disse aktiviteter kan realiseres, er den store støtte og udbredte velvilje Fugleværnsfonden møder, såvel hos private fonde og myndigheder som blandt DOFs medlemmer og andre naturinteresserede. Disse små og store bidrag - samt en uvurderlig støtte i form af frivilligt arbejde - er alt sammen med til at bevare, beskytte og forbedre den natur, som Fugleværnsfonden har påtaget sig et ansvar for. Naturen og fuglene er trængte og har brug for al den hjælp, de kan få. Tak fordi du har givet dem en hånd! NYT FRA FUGLEVÆRNSFONDEN 3

4 ÅRETS GANG PÅ FUGLEVÆRNSOMRÅDERNE BJØRNEBANDEN I ARBEJDE I VASERNE NYE ØER I GUNDSØMAGLE SØ Bjørnebanden i Vaserne har haft en travl sæson. Godt hjulpet af de græssende får er det i år lykkedes for en lille håndfuld ihærdige mennesker fra den lokale arbejdsgruppe at hindre kæmpe-bjørnekloen i at sætte frø i Fugleværnsfondens del af Vaserne ved Furesøen. Kæmpebjørnekloen, som stammer fra Kaukasus, er uønsket i den danske natur, da den skygger de andre planter væk. Vi har i den forløbne sæson med støtte fra amtet fået indhegnet yderligere et område, så køer og får kan afgræsse et større areal og dermed være med til at holde kæmpebjørnekloen i ave. På opfordring af Fugleværnsfonden har amtet ligeledes ryddet en mindre granbeplantning, og det er meningen, at der med tiden skal skabes et lille overdrevslandskab på arealet i stedet for. Vaserne er Fugleværnsfondens mest bynære reservat, og mange mennesker besøger dagligt området. Den lokale arbejdsgruppe har udført et stort stykke arbejde med at vedligeholde den flotte pavillon, ligesom de har bistået Fugleværnsfondens naturvejleder med de mange guidede ture og arrangementer i Vaserne. I alt 395 deltagere har været med på en eller flere af disse ture, og omkring 400 skoleelever har haft glæde af økobasen med dens spændende feltudstyr i det forløbne år. Midt i marts 2003 dukkede tre nye øer - kaldet Bents øer - op i Gundsømagle Sø! Den ene måler 2x4 meter og de to andre 2x2 meter, og de kan alle beskues fra det vestlige fugletårn. Øerne er bygget af den lokale arbejdsgruppe inspireret af nogle svenske forsøg med redeplatforme til måger og terner. De består af en træramme med flamingo i bunden og græstørv øverst, og hele herligheden er tøjret til søbunden med en betonklods. Endnu har ingen måger eller terner benyttet sig af boligtilbuddet, men grågås, gråand og skarv har aflagt besøg, så vi afventer spændt den kommende sæson. Ved det vestlige fugletårn har arbejdsgruppen haft travlt med at slå engstykket ved tårnet og etablere en flot trampesti gennem pilekrattet. Det er tanken at denne sti, som en del af Projekt Fugle for Folket, senere skal forbindes med en gangbro gennem rørskoven. Ved søbredden har Fugleværnsfonden en lille jolle liggende, som blandt andet benyttes af arbejdsgruppen til måling af sigtdybden i vandet. I juli måned viste det sig, at jollen også blev benyttet af andre og særdeles uønskede gæster, idet en minkfamilie havde fundet husly under den. Minken tager både æg og fugleunger i stort antal, og et medlem af arbejdsgruppen opsatte derfor en minkfælde, hvori først en hun- og senere en hanmink blev fanget og aflivet.vildtlevende mink er desværre et stigende problem i mange fugleværnsområder, blandt andet ses mink hyppigt i Vaserne og ved Ravnstrup Sø. FLERE FRØER OG PLANTER VED RAVNSTRUP SØ Fødselsdagsfest i Vaserne. Foto: Niels Henrik Kristiansen Ved Ravnstrup Sø på Sydsjælland sker hele tiden små forbedringer på engen og i rørskoven til glæde for planter, fugle og andre dyr. En bevilling fra Suså Kommunes Agenda 21-pulje har givet mulighed for at udvide græs- 4 NYT FRA FUGLEVÆRNSFONDEN

5 Én af Ravnstrups mange brune frøer. Foto: Peter Vadum Elle-krigen er udbrudt i Barup Sø. Foto: Søren Sørensen ningsfolden et pænt stykke mod øst, og dette skaber forbedrede betingelser for afgræsningen. Arbejdsgruppen har fortsat arbejdet med at etablere frølommer i rørskoven, små åbne områder, hvor frøer og tudser med stor forkærlighed lægger deres ægklumper, og hvor haletudserne er beskyttet mod søens fisk.. Engen er blevet slået med le, og flere fine engplanter er dukket op, bl.a. blågrå siv. Arbejdsgruppen har desuden i smukt samarbejde med de fem får, som på andet år græsser i den nordligste del af fugleværnsområdet, sørget for, at kæmpebjørnekloen er så godt som udryddet ved Ravnstrup Sø. STORE FORANDRINGER VED BARUP SØ Det er blevet en helt ny oplevelse at stå i fugletårnet ved Barup Sø. Takket være indkomne midler til Projekt Engfugle kunne vi i september måned lade Hedeselskabet, med hjælp fra den lokale arbejdsgruppe, foretage en omfattende rydning af træer og buske vest for fugletårnet. Man har nu den smukkeste udsigt over nogle engaraler, som før var skjult bag træer og krat, og det er planen at lade mest muligt af det nyfældede område afgræsse, så engen når næsten hen til tårnet. En afgræsning har, ud over at hindre tilgroning af træer og buske, yderligere den fordel, at kreaturene gerne æder de kæmpe-bjørneklo, der også ved Barup Sø er et problem.vi håber så, at rørdrum og måske plettet rørvagtel med tiden vil kunne opleves på de nye enge i fugleværnsområdet. Den lokale arbejdsgruppe har med stor ihærdighed i det forløbne år udfyldt rollerne som rørhøstere, savførere og brandmænd, og det er lykkedes at få fældet og afbrændt et stort stykke af det barupske krat i vinterens løb. Denne kratrydning, kombineret med høst af rør helt ned til søen, har skabt et område med lavt vand mellem sø og eng. Denne sjapvandszone burde tiltale grågæssene, som ellers ikke yngler i reservatet, og spændingen var da også stor, da adskillige par gæs var i området midt i marts. Desværre forsvandt de alle igen, men måske endnu en rørhøst i den kommende vinter kan få dem overbevist om, at Barup Sø er et dejligt fugleværnsområde - også for gæs! PROJEKT STOR KOBBERSNEPPE PÅ NYORD ENGE De mange fondsbidrag til Projekt Stor Kobbersneppe på Nyord Enge har gjort det muligt også i denne sæson at gennemføre en lang række vigtige forbedringer på enge- NYT FRA FUGLEVÆRNSFONDEN 5

6 ÅRETS GANG PÅ FUGLEVÆRNSOMRÅDERNE Hyllekrog før - og nu. Kort Søren Ferdinand Hansen En ny ø i Fyrsøen. Foto: J.K.O. Jakobsen ne. Bredholm, som er det yderst beliggende engareal mod nordøst, er for første gang i mange år kommet under hegn og bliver nu afgræsset af kreaturer. Man kan allerede nu se, hvordan grønsværen er ved at ændre sig i en mere fuglevenlig retning. I juli måned i år blev der høstet hø på omkring 100 hektar, hvilket er det største høslæt på Nyord de sidste 25 år. Høslættet er med til at holde græsset lavt og tiltrækkende for de mange ynglende viber, rødben og andre vadefugle. Af hensyn til vadefuglenes ynglesucces har vi begrænset kragernes udkigsposter, ved at styne en række høje popler langs skellet på både syd- og nordengen. Den lokale arbejdsgruppe kan se frem til en større arbejdsopgave med at afbrænde de mange kvasbunker i den kommende vinter. Nogle nye plancher, som i tekst og billeder fortæller om naturplejen på engene, er opsat ved og i fugletårnet, så de mange besøgende, ud over at kigge på fugle, får forståelse for, hvordan strandengene på Nyord beskyttes og bevares. MANGE AKTIVITETER VED SAKSFJED/HYLLEKROG År for år bliver den lille hytte, Ninas Hus, på Hyllekrog et mere og mere komfortabelt sted at opholde sig. Elektricitet og vand er der ikke, men arbejdsgruppen har efterhånden udskiftet og repareret det meste af huset: Termovinduer er isat, mure er opbygget på ny, dræn er etableret rundt om huset, gulve og tag er repareret og senest er nu køkkenet sat i stand. Det er et besværligt arbejde gruppen udfører, for alle materialer skal bæres eller køres med firhjulstrækker eller traktor de 3 1 /2 km ud til huset, og ejeren af de flotte Hereford kreaturer på Hyllekrog har gennem årene hjulpet gruppen med at køre mange læs til og fra hytten. Arbejdsgruppen har også fortsat det kæmpe store rydningsarbejde i Saksfjed Inddæmning, hvor i alt 7 hektar værdiløs hvidelleskov er ryddet. Om vinteren sørger flere hundrede får for at æde rod- og stødskud, så arealet ikke gror til igen. Også i det lollandske fugleværnsområde er der dukket et par nye øer op efter samme model som ved Gundsømagle Sø. En flydende ø er anbragt i søen syd for pumpestationen, og en anden i Fyrsøen ved fyret på Hyllekrog. Foreløbig har en del fugle brugt øerne som hvilepladser, men endnu har ingen benyttet dem som yngleplads. 6 NYT FRA FUGLEVÆRNSFONDEN

7 Erik og Allan i gang med at opsætte Skægmejsereder Foto: Allan Østergård Hyllekrog er på mange måder et levende reservat. Spidsen af Hyllekrog er en såkaldt krumodde, hvor der hvert år aflejres store mængder af sand. Men at selve spidsen på kun 8 år er vokset med 160 meter og med et areal på 2,2 hektar er alligevel overraskende. En travetur på Hyllekrog er således en vandring i ægte vild og utæmmet natur. NYE FRØER VED GULSTAV MOSE Ved Gulstav Mose er der endnu en gang blevet ryddet pilekrat, både for at lette kreaturernes færdsel i området og for at hindre tilgroning. Som en del af Projekt Engfugle er et område af rørskoven, der var ved at brede sig ud over engen med de mange orkideer, blevet høstet af den langelandske arbejdsgruppe. Om foråret kan man fra fugletårnet høre den helt specielle lyd af klokkefrøer fra et vandhul nord for tårnet. Fyns Amt udsatte for tre år siden yngel af klokkefrøer i forskellige vandhuller på Sydlangeland, og der er nu en pæn bestand af dem i det omtalte vandhul. Så vidt vides, er der endnu ikke observeret klokkefrøer i Fugleværnsfondens ejendom. TYVFISKERI I TRYGGELEV NOR Der har gennem mange år været problemer med et ret omfattende tyvfiskeri i Tryggelev Nor, hvor to lokale mænd har fanget store mængder ål i udsatte ruser. Hidtil har vi anmeldt ulovlighederne til Fiskeriinspektoratet, som så har konfiskeret ruserne, men tyvfiskeriet fortsatte.takket være nogle kvikke fuglekiggere er det nu lykkedes at få identificeret de to personer, og sagen er overgivet til politiet.vi håber, at vi på denne måde har fået stoppet det ulovlige fiskeri, så fuglene fremover kan få fred i området. Arbejdsgruppen på Langeland er nu blevet motoriseret. Støttebidrag fra Projekt Engfugle gav mulighed for at indkøbe en såkaldt fingerklipper af mærket Ferrari, som med en stærk mand m/k ved håndtagene kan høste græs og ikke mindst tagrør.til fingerklipperen hører også et modul, som kan flishugge grene af de ryddede træer og buske.vi forventer at få meget glæde af denne maskine både ved Tryggelev Nor og i Gulstav Mose. Også i Tryggelev Nor forsøger arbejdsgruppen at tiltrække visse fugle ved at tilbyde dem passende alternative boliger. På baggrund af engelske erfaringer har gruppen fremstillet 5 kunstige reder til skægmejser og opsat dem på udvalgte steder i rørskoven, så de kan ses af de besøgende i fugleværnsområdet. Man kan læse mere om dette i Fugle og Natur nr. 4/2003. Poul lufter Ferrarien i Gulstav Mose. Foto: Allan Gudio Nielsen Arbejdsdag i Gulstav Mose. Foto: Allan Gudio Nielsen NYT FRA FUGLEVÆRNSFONDEN 7

8 ÅRETS GANG PÅ FUGLEVÆRNSOMRÅDERNE NY ARBEJDSGRUPPE VED BØJDEN NOR SØLSTED MOSE - ET BESØG VÆRD I mange år har nogle ganske få personer foretaget den nødvendige naturpleje ved Bøjden Nor. Da en plejeplan for området lå færdig sidste år, stod det klart, at der var brug for flere hænder til at løfte de nye opgaver i fugleværnsområdet. I august blev der derfor indkaldt til et stiftende møde i den nye arbejdsgruppe, og 15 engagerede personer mødte op. Gruppen har allerede holdt sin første arbejdsdag, hvilket har resulteret i, at plankeværket ud til observationsskjulet blev repareret, og skjulet fik en overhaling. I løbet af de kommende måneder skal en del af krattet ud mod strandengen i norets sydøstlige del ryddes, så den fine overdrevsflora, med bl.a. orkideen tyndakset gøgeurt, bevares.vi glæder os til det fremtidige samarbejde med den lokale arbejdsgruppe ved Bøjden Nor. Noret fik i øvrigt besøg af en sjælden gæst et par uger i august, idet en damklire holdt til i fugleværnsområdet. Fugleværnsfonden håber stadig at kunne igangsætte et større naturplejeprojekt i Sølsted Mose. Målet er at genskabe området som hedemose for tinksmeden, dobbeltbekkasinen, mosehornuglen og hedehøgen. En undersøgelse har dog afsløret, at vandstanden skal hæves ca. 75 cm, for at hedemosen har en fremtid. Først skal det nøje beskrives, hvad en sådan vandstandshævning betyder for mosens naboer. Fugleværnsfonden afventer i øjeblikket hjælp fra Sønderjylland Amt til at gennemføre en sådan undersøgelse. En lokal entreprenør har i år ryddet en del krat i den centrale del af mosen, og også stierne er blevet gjort mere fremkommelige ved en rydning. Besøgende kan således nyde områdets specielle fugleliv tilknyttet buske og træer i en tilgroet hedemose, hvor arter som fyrremejse, pungmejse og nattergal yngler i pæne tal. NY GRÆSNING I SØGÅRD MOSE Søgård Mose har ændret karakter i løbet af de senere år. Siden 1999, hvor den store orkan væltede en større tilplantning med contorta-fyr, har vi arbejdet på at få etableret afgræsning i dette område. I sommeren 2003 lykkedes dette, og gode naboers kreaturer er nu ved at genskabe to engarealer umiddelbart ud til mosefladen. Dette gør det til en ny oplevelse at komme på besøg i Søgaard Mose. De græssende dyr giver liv i området, som fremstår mere åbent og imødekommende nu. Græsningen er med til at bevare lyngen på den lille hede og sikrer en åben overgangszone ud til vandet til glæde for den spidssnudede frø og dobbeltbekkasinen. Et godt sted at nyde madpakken på en tur til et stykke ægte, vild sønderjysk natur. SJÆLDNE PLANTER PÅ STORMENGENE I efteråret 2003 færdiggjorde Hedeselskabet en plejeplan for det 35 hektar store fugleværnsområde på Rømø. Dette er nummer 9 i rækken af plejeplaner for Fugleværnsfondens reservater, og målet er, at der med tiden skal foreligge en sådan målrettet og langsigtet plan for naturplejen for alle fugleværnsområder. En meget grundig planteundersøgelse udført af en biologistuderende indgår som en del af grundlaget for plejeplanen. Samme planteundersøgelse åbenbarede også, at både den smukke klokkeensian og en pæn bestand af den meget sjældne klitstar vokser på Stormengene. 8 NYT FRA FUGLEVÆRNSFONDEN

9 HYTTELAUG VED STUBBE SØ I samarbejde med DOF-Århus er der formelt blevet dannet et såkaldt hyttelaug omkring det lille hus på Fugleværnsfondens ejendom ved Stubbe Sø. Hyttelauget står for den løbende vedligeholdelse af huset, og ved at leje huset ud til DOF-medlemmer er det håbet, at omkostningerne til huset kan dækkes. Oplysninger om udlejning af hytten findes på Fugleværnsfondens hjemmeside om Stubbe Sø. De fleste medlemmer af hytttelauget er også medlemmer af den lokale, frivillige arbejdsgruppe, som allerede nu har udført mange forbedringer i fugleværnsområdet. Et professionelt firma har tyndet ud i skovfyrrene på 3 hektar skov, så en mere varieret underskov kan vokse frem. Arbejdsgruppen har ryddet en del buske og træer på skrænten ned til søen, så denne meget spændende og insektrige del af reservatet bevares som tørt overdrev. Arbejdsgruppen har også fundet frem til forløbet af en meget flot og oplevelsesrig trampesti, som senere skal etableres gennem de forskellige naturtyper i området. En gang om året afholdes et fælles træf for alle medlemmer af Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgrupper, som her har mulighed for at mødes og udveksle erfaringer. Årets fællestræf blev afholdt ved Stubbe Sø, hvor arbejdsgruppen på fornemmeste vis havde sørget for mad og drikke samt stod for rundvisningen i reservatet i et dejligt sensommervejr. GÆSSENE PÅ AGERØ Fugleværnsfondens nordligste reservat ligger på Agerø i Limfjorden. Fra det lille velpassede observationsskjul kan man hvert forår nyde synet af de lysbugede knortegæs, der har travlt med at fylde fedtdepoterne op før den lange tur til ynglepladserne ved Svalbard og Nordøst Grønland. Der har i 2003 tilsyneladende været væsentlig færre knortegæs, end der har været i de foregående mange år. Det skyldes næppe, at der er blevet færre gæs, men snarere, at gæssene også fouragerer og overnatter andre steder. Det ser dog ud til, at sidste station før afrejsen til det høje nord stadig er Agerø, idet ca gæs gik til overnatning i fugleværnsområdet den 26. maj, hvorefter de alle den efterfølgende dag trak mod nord. Beplantningen langs det plankeværk, der skjuler publikum på vej til skjulet for fuglene, har efterhånden nået en højde, der skjuler plankeværket helt. Dermed har mange års ihærdigt arbejde med at passe og pleje buske og træer, udført af vores frivillige hjælpere, båret frugt. NYT FRA FUGLEVÆRNSFONDEN 9

10 YNGLEFUGLE PÅ FUGLEVÆRNSFONDENS RESERVATER 2003 PIFT OG PUST I TRYGGELEV NOR De tre fokusarter i Tryggelev Nor genopretningsprojektet: Rørhøg, rørdrum og plettet rørvagtel var alle på plads i reservatet i Igennem juni måned kunne man ved nattetide høre 2 plettede rørvagtlers eksotiske pift fra overgangszonen mellem rørskov og eng.tidligere på foråret hørtes rørdrummens dybe pust fra rørskoven. I de næste år vil naturen i Tryggelev Nor opleve et generelt løft når projektet, der vil forbedre miljøtilstanden i noret, gradvis sættes i værk. Det vil forhåbentlig betyde flere piftende rørvagtler i sommernatten. FUGLEVÆRNSFONDENS FUGLE PÅ NETTET På Fugleværnsfondens hjemmeside kan man ved at gå ind på reservaternes hjemmeside se de seneste 10 dages observationer fra reservatet. Det er oplysninger fra Dansk Ornitologisk Forenings fugledatabase (www.dofbasen.dk), hvor der dagligt indtastes næsten tusind fugleobservationer. Der skal derfor lyde en opfordring til at indtaste observationer fra reservaterne i DOFbasen, så andre måske også kan nå at få glæden af en god fugleoplevelse. Oplysningerne kan endvidere vise sig at være vigtige i forbindelse med planlægning af naturpleje i reservaterne. 10 NYT FRA FUGLEVÆRNSFONDEN

11 Agerø* Bøvling Klit Stubbe Sø Stormenge Sølsted Mose Søgård Mose Bøjden Nor Tryggelev Nor Gulstav Mose Nakskov Indrefjord Saxfjed/ Hyllekrog Barup Sø Nyord Ægholm Ravnstrup Sø Gundsømagle Sø Vaserne Skarv 330 Fiskehejre Rørdrum Toppet lappedykker Gråstrubet lappedykker Lille lappedykker Grågås Knopsvane Gravand >1 Gråand Krikand 2-3 Atlingand Spidsand 2 Knarand Skeand Troldand Taffeland Ederfugl Toppet skallesluger Musvåge 1 1 Rørhøg Lærkefalk Tårnfalk Spurvehøg 1 Duehøg 1 Plettet Rørvagtel 2 Vandrikse >1 > Grønbenet rørhøne > Blishøne > Strandskade Stor præstekrave Vibe Klyde 4 2 Rødben Tinksmed 0-1 Stor kobbersneppe 12 Dobbeltbekkasin 1 > Skovsneppe 0-1 > Hættemåge 4 Stormmåge 5 Sølvmåge 96 Svartbag 4 Havterne 5 Natugle Skovhornugle 0-1 Huldue 1 Lille flagspætte 1 Fyrremejse Pungmejse 5-7 Rødrygget tornskade 2-3 > Karmindompap 1 Arter i kursiv = en rødlistet art Der foreligger ingen ynglefugletal for Agerø 2003 NYT FRA FUGLEVÆRNSFONDEN 11

12 KRYB OG KRAVL PÅ HYLLEKROG Blandt ornitologer har Hyllekrog længe været kendt for sit flotte efterårstræk af især rovfugle, og blandt botanikere for sin spændende flora. Også entomologer, altså folk som interesserer sig for insekter, har fået øje på Fugleværnsfondens Østersøperle. Hyllekrogs specielle natur byder nemlig på mange spændende insektoplevelser. Her et par smagsprøver på, hvad man kan opleve på en vandretur, en varm og solrig dag i august. Cikadegræshoppe. Foto: Allan Gudio Nielsen Tuer fra den gule engmyre - Nyord Enge. Foto: Søren Ferdinand Hansen CIKADESANG PÅ HYLLEKROG På Hyllekrog lever en af vore smukkeste og mest sjældne løvgræshopper, cikadegræshoppen. Indtil for nylig kendte man kun til tre danske ynglelokaliteter, men i sommeren 2001 kom en ny lokalitet på Danmarkskortet: Området omkring Ninas Hus - Fugleværnsfondens lille hytte på Hyllekrog. Det var første gang i over 100 år man havde hørt cikadegræshoppens karakteristiske cikade-lignende sang på Lolland. Siden hen er bestanden vokset og på varme og solrige dage høres græshoppens svirrende sang næsten overalt på Saksfjed/Hyllekrog. Undertiden kan man blive helt nervøs for om man pludselig skulle have fået tinitus! Selvom cikadegræshopperne nu er almindelig på tangen, er de ikke lette at få at se. Cikadegræshopperne synger oppe i vegetationen og forstyrres de stopper de sangen og kravler hurtigt væk. SLAVEARBEJDE PÅ HYLLEKROG Og her taler vi ikke om vores kære lokale arbejdsgruppe! Spredt over engene på Saksfjed og Hyllekrog hæver cm høje tuer sig over de ellers flade enge. Ofte er tuerne spraglet beklædt med blomster som f.eks. engelsk-græs og alm. røllike.tuerne tilhører den gule engmyre. Engmyren hører til en af de myrearter som er gået under jorden. Kun én gang om året, ofte i august måned, kan man være heldig at se en engmyre. Da kommer de nye dronninger og droner til overfladen for at parre sig og starte nye samfund. Engmyrerne graver omfattende underjordiske gangsystemer og holder bladlus som en slags husdyr. Bladlusene udskiller en sød saft, honningdug, som er myrernes vigtigste fødekilde. Myrerne henter bladlusene til deres tuer, hvor de ligesom landmanden hele tiden sørger for at flytte bladlusene til egnede græsgange, hvilket vil sige områder med masser af planterødder hvor bladlusene kan suge saft. Fra tid til anden slagter myrene nogle af bladlusene til myrelarverne, da disse kræver en god og proteinrig kost. 12 NYT FRA FUGLEVÆRNSFONDEN

13 Admiral. Foto: Allan Gudio Nielsen LYKKENS PAMFILIUS OG DEN SMUKKKE VANESSA Okkergul randøje er Hyllekrogs karaktersommerfugl. Overalt ser man den lille sommerfugl, som på latinsk hedder Coenonnympha pamphilus - hvilket betyder noget i retningen af alles kæledægge. En anden sommerfugl med et meget smukt latinsk navn er admiralen. På latinsk hedder den Vanessa atalanta - smukkere kan det næsten ikke være. Admiralen kan i august og september undertiden tælles i hundredvis i den lille lund ved fyrtårnet. Her flagrer de rundt og slikker saft fra poppeltræerne. Saften er vigtig for admiralen. Ligesom de mange vadefugle, der i samme tidsrum opholder sig på Hyllekrog, har admiralen brug for brændstof til den lange rejse sydover - muligvis en rejse på 2000 km.! Sukkerstofferne i saften fra poplerne omdannes til fedt som igen omdannes til flyveenergi under selve rejsen sydpå. Hvor mange admiraler, der når sydens sol ved man ikke, men sikkert kun en brøkdel. En del ender i kløerne på lærkefalke.ved Brunddragene for foden af Hyllekrog, har man således flere gange observeret lærkefalke, der i september, når admiralen trækker ud fra kysten, systematisk afpatruljere området på jagt efter smældfede admiraler. Falkene griber elegant admiralerne i luften, river vingerne af dem og fortærer kroppen. Det tager kun få sekunder - sommerfuglevingerne når ikke jorden, før den næste admiral er snuppet... HVEPSEEDDERKOPPER SØGES! Til slut en lille efterlysning. På Fugleværnsfondens reservater savner vi den smukke hvepseedderkop. Arten kom til Danmark for kun 10 år siden, men er nu udbredt over det meste af landet - flere steder tæt ved vores reservater. Det kan således næppe vare længe før den dukker op på Saksfjed eller Hyllekrog. Eller måske ved Stubbe Sø, eller et helt tredje reservat? Hvepseedderkoppen er let at kende. Den ligner en hveps med meget lange ben! Hvis du opdager en, eller finder andre spændende insekter på vores reservater, så lad os det vide! Hvepseedderkop. Foto: Gunnar Knudsen NYT FRA FUGLEVÆRNSFONDEN 13

14 FUGLEVÆRNSFONDENS HØENGE - LIV TIL FUGLE, FOLK OG FÆ Høstakke Litauen Foto: Søren Ferdinand Hansen Det er højsommer ved Ravnstrup Sø. Et par svedige rygge arbejder sig mekanisk ned over engen. Nogle arbejder med le, mens andre river græs sammen og trækker det hen til noget, der i løbet af dagen efterhånden bliver til smukke høstakke. Det er Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgruppe, der er på arbejde i naturens tjeneste. Ved Ravnstrup Sø såvel som ved flere andre af Fugleværnsfondens reservater plejes reservaterne med slåning af vegetationen (høslæt). En ældgammel driftsform, som fuglene og floraen sætter stor pris på. NYORD - VADEFUGLENES LAND På Nyord er plejen af engene tilpasset vadefuglene, men her er forholdene så store, at traktorer, slåmaskiner og ballepressere må tage over. Ikke før midt i juli slås de yderste enge, hvorpå høet presses i rundballer og køres væk. Høet bruges om vinteren til foder for landmandens kødkvæg, der sætter stor pris på Nyord-høet, som nok giver dem minder om sommerens græsgange. I 2003 blev der slået godt 100 ha. på Nyord. Den store kobbersneppe og brushanen er tæt knyttet til hødriften, fordi de kan bruge de lidt mere langhårede høområder til at skjule ungerne i. Efter slåningen tiltrækker engene store mængder vadefugle på vej sydpå. Regnspover og hjejler optræder i store flokke, men også grågæs og stære nyder godt af høengenes tilbud om frisk græs og mange insekter. Høet tørres på hæs ved Gundsømagle Sø. Foto: Søren Ferdinand Hansen HØSTAKKE = FODER TIL NATURPLEJERE Ved Ravnstrup Sø har Fugleværnsfonden i et par år haft en flok får gående. De hjælper arbejdsgruppen med at bekæmpe bjørnekloen - og de gør det godt. Men om vinteren er der ikke mad nok til fårene. Derfor opstod ideen med at omdanne nogle tilgroede områder til høenge på den gammeldags facon. På en varm sommerdag blev engen slået med le og høet hængt til tørre på høryttere. Engene blev flotte og høstakkene var med til at skabe et billede af et landskab fra H.C.Andersens tid. I løbet af vinteren fodres fårene med sommerens høhøst. DUFTENDE ENGE VED GUNDSØMAGLE SØ Efter i et par vintre at have ryddet krat ved Gundsømagle Sø opstod der også her en mulighed for at genskabe et lille stykke af de udstrakte enge, der engang omkransede søen. Dengang var Gundsømagle sø Sjællands bedste storkeområde. Siden har dræning, forurening og opdyrkning ødelagt storkens landskab. En formiddag i slutningen af juni gik den frivillige arbejdsgruppe i gang med leer og river, og græsset blev hurtigt hængt til tørre på det opsatte hæs, som man kender fra Sverige og Norge. Fra høet bredte der sig en ganske særlig duft. En nærmere undersøgelse afslørede, at høet indeholdt en hel del Festgræs - en sjælden græsart, der indeholder duftstoffet kummarin. 14 NYT FRA FUGLEVÆRNSFONDEN

15 HØENGENES HISTORIE Tidligere spillede hø en vigtig rolle i det danske landbrug. I starten af 1900-tallet blev der høstet hø på ca. 10 % af Danmarks areal. Det gamle udtryk eng er agerens moder viser, at det græs man høstede som hø på engene kom kornmarken til gode. Høet blev nemlig spist om vinteren af kreaturerne. Det møg som dyrene producerede blev brugt på marken. I takt med afvandingen af vådområderne og indførsel af kunstgødning forsvandt høengenes betydning. Samtidig forsvandt storken. Høslætsdag ved Ravnstrup Sø. Foto: Peter Vadum Bent læsser hø på rytteren. Foto: Peter Vadum Denne liflige duft skulle efter sigende gøre karle og piger vilde i høet. Så vidt Fugleværnsfonden er orienteret, sluttede arbejdsdagen dog på behørig vis - i god ro og orden. FERRARI SLÅR HØ I METERVIS PÅ LANGELAND På Fugleværnsfondens reservater på Langeland har tagrør efterhånden erobret de gamle enge.tagrørssumpe er vigtige ynglepladser for rørhøg, grågås og rørdrum, men hvor tagrørene står på tør eng har de ikke nogen særlig betydning for fuglelivet. I stedet forhindrer de vadefugle som rødben i at bruge engene og skygger efterhånden al anden vegetation bort. Tagrør kan kun vanskeligt høstes med le, og områderne er for sumpede til, at traktorer kan bruges.via en flot sponsorstøtte fra private fonde indkøbte Fugleværnsfonden i sommeren 2003 en såkaldt fingerklipper af mærket Ferrari. Med sin lette vægt, kraftige motor og brede dæk kan den køre i meget sumpet terræn. Den frivillige arbejdsgruppe i reservaterne Tryggelev Nor og Gulstav Mose skal nu i gang med at omdanne de tilgroede områder til åben eng. Forhåbentlig kan de snart hilse viber, dobbeltbekkasiner og rødben velkommen tilbage. FUGLENE OG HØENGENE Høenge er attraktive for mange fugle. Storken er et eksempel på en fugl, der er stærkt afhængig af høenge. Græsset på en høeng er forholdsvis åbent, og i forbindelse med høstarbejdet blottes storkens føde, frøer, mus og insekter. Ofte ser man storke gå bag høstmaskiner. Storkens tilbagegang hænger tæt sammen med ophøret af høproduktion i Danmark. Flere vadefuglearter trives i områder med hødrift. Om foråret fremstår engene med kort græs og er gode yngleområder. Senere er vegetationen højere, så fuglene kan bruge høområderne til at skjule ungerne i det høje græs. Kreaturerne kommer desuden sent ud i de områder, hvor der skal høstes hø, og vadefuglene, som placerer reden på jorden, behøver ikke frygte kreaturernes trampen. TAG TIL LITAUEN OG OPLEV HØSLÆT OG STORKE I Litauen, som i flere andre østeuropæiske lande, er landbruget meget gammeldags. Små brug med 1-5 køer, der græsser og malkes i marken. I slutningen af juni er høhøsten i gang. Overalt slås der med le og laves høstakke. På en høtur til Litauen vil man få syn for sagn. Hø = storke, for det Litauiske landskab vrimler med hvide storke og mange andre fantastiske fugle. NYT FRA FUGLEVÆRNSFONDEN 15

16 REGNSKAB Fugleværnsfondens regnskab for 2002 (og 2001 i parentes, x 1000 kr.) INDTÆGTER AKTIVER Bidrag fra medlemmer (376) Likvide midler (764) Bidrag fra fonde og legater (807) Tilgodehavender (283) Arv (1.091) Obligationer (7.760) Renter (592) Inventar (0) 0 Arveskøde (0) Ejendomme (0) 0 Diverse (8) Indtægter i alt (2.874) AKTIVER I ALT (8.807) Heraf hensat til projekter (605) NETTOINDTÆGTER (2.269) UDGIFTER PASSIVER Arealudgifter (netto) (902) Skyldige omkostninger (263) Administration (435) Hensættelser (377) Oplysningsarbejde (198) Grundfond (6.062) Støtte til internationale projekter (100) Kapitalkonto (2.105) Udgifter i alt (1.635) PASSIVER I ALT (8.807) NETTORESULTAT (634) KOMMENTARER TIL REGNSKABET FOR 2002 Regnskabet for år 2002 viser et nettoresultat på kr. - noget mindre end året før ( kr.) hvilket hovedsageligt skyldes øgede arealudgifter i fugleværnsområderne. Indtægten fra frivillige medlemsbidrag viser en glædelig forøgelse fra kr. i 2001 til kr i Heri er medregnet indtægter fra gavebreve på kr. - en stigning på kr. i forhold til Det skal her nævnes, at gavebrevsbidragene, der tegnes for en 10-årig periode, giver Fugleværnsfonden en sikker indtægt at budgettere med fra år til år. Gavebrevsbidrag kan fratrækkes på giverens selvangivelse efter mere gunstige regler end de almindelige frivillige bidrag. Reglerne står nærmere beskrevet på indersiden af dette hæfte. Bidrag fra fonde og legater beløb sig til kr. Sidste års beløb på kr. indeholdt en donation fra Aage V. Jensens Fonde på kr. til bygning af en formidlingspavillon i Vaserne. Fondsbidragene i 2002 svarer således til indtægterne i 2001, når man ser bort fra det ekstraordinære tilskud til Vaserne. Af årets beløb var kr. øremærket til bestemte projekter. Fugleværnsfonden modtog i årets løb et gaveskøde på kr. fra en anonym giver, som derved generøst skænkede fonden et 24 hektar stort areal beliggende ved Stubbe Sø på Djursland. Arvebeløbet på kr. udgør 16 NYT FRA FUGLEVÆRNSFONDEN

17 restbeløbet af den store arv, fonden modtog for tre år siden fra boet efter Curt Marcher. Renteindtægten beløb sig til kr. mod kr. i Nedgangen skyldes lavere forrentning af obligationer genkøbt efter udtræk af 6 % kreditobligationer. Nettoindtægten blev på kr. efter fradrag af øremærkede hensættelser og gaveskødet på kr. Sidstnævnte nedskrives til 0 på ejendomskontoen, i lighed med fondens andre ejede arealer. Udgifterne til driften af fugleværnsområderne udgjorde kr. - sammenlignet med kr. i Stigningen på kr. skyldes øgede udgifter til naturpleje, eksempelvis opsætningen af et nyt hegn på Nyord ( kr.), som erstatning for det eksisterende hegn, der i vinterens løb blev ødelagt på grund af stormflod. Administrationsudgifterne ligger nogenlunde på linie med sidste års udgift. Udgifterne til oplysningsarbejdet svarer til sidste års udgift, og det samme gør støtten til DOF s internationale arbejde. Den likvide beholdning ved årsskiftet, kr., var ca kr. mindre end året før og bestod af indeståender på bank- og girokonti, der som sædvanligt hidrørte fra store indbetalinger af frivillige bidrag og gavebreve i december måned. Obligationsbeholdningen på kr. bestod af grundfondens bundne beholdning - til en kursværdi af kr. - og et beløb på kr. anbragt i obligationer og investeringsbeviser. Sidstnævnte for at opnå en højere midlertidig forrentning af likvide midler. Stigningen på kr. i forhold til 2001 skyldes dels kursstigning, dels indkøb af obligationer og investeringsbeviser for kr., mens en post 6 % obligationer på kr. blev solgt i årets løb, for på et tidspunkt at rette op på likviditeten. Skyldige omkostninger, kr., omfatter bl.a. feriepengereservation på i alt kr. Hensættelser til forskellige projekter og formål, kr., omfatter budgetterede udgifter til arealpleje på fugleværnsområderne Saksfjed/Hyllekrog og Barup Sø, samt til projekt Stor Kobbersneppe på Nyord ( kr.). Grundfonden på kr. er tænkt som fondens grundkapital, hvis årlige afkast med tiden skal dække administrationsudgifterne, således at bidrag til Fugleværnsfonden ubeskåret kan anvendes til drift og pleje af fugleværnsområderne. Bestyrelsen håber, at dette mål kan nås inden for en overskuelig årrække, og har senest besluttet at forøge grundfonden ved køb af nominelt kr. obligationer, således at grundfondens obligationsbeholdning nominelt andrager kr. Fugleværnsfondens bestyrelse imødeser mange udfordringer i de kommende år i form af fortsat naturpleje på de nuværende fugleværnsområder og udvikling af nye projekter. Fonden er derfor helt afhængig af økonomisk støtte fra medlemmer, fonde og legater samt gavebreve og testamentarisk arv. Vi håber på fortsat opbakning omkring vores arbejde til gavn for naturen og fuglene, som i disse sparetider og fremover har brug for flere gode venner, som vil bidrage til Fugleværnsfondens arbejde i fremtiden. Fugleværnsfonden modtog i 2002 bidrag fra følgende fonde og legater, som alle sendes en varm tak: Bodil Pedersen Fonden Charlotte Smidts Fond til hjælp for dyr Fabrikant Chas. Otzen s Fond Friluftsrådets Tips- og Lottomidler Grethe og Mogens Kierulff s Fond Grosserer Schiellerup og Hustrus Fond Ingeniør K.A. Rohde og hustrus legat Martin Pedersens Mindelegat Overlæge Kjeld Andersen og hustrus Legat Trælastbranchens fond af 1975 NYT FRA FUGLEVÆRNSFONDEN 17

18 NYT FRA FUGLEVÆRNSFONDENS BESTYRELSE Fugleværnsfondens næstformand gennem alle årene, Bent Wigh, døde i december På den vakante plads i bestyrelsen indtrådte Martin Kviesgaard.Vi bringer her nogle mindeord om Bent Wigh. BENT WIGH Bent Wigh blev født i 1938 og meldte sig allerede som 11- årig ind i DOF. Han deltog i flere af Blåvandshuk-lejrene i slutningen af 50 erne, var involveret i Skagen-lejrene i 70 erne og var en overgang formand for DOFs Københavnsafdeling. Hans interesse for fuglene holdt hele livet. Han var ikke den der gik efter sjældne hits, snarere holdt han af at nyde fuglene og landskabet som en helhed. Bent Wigh var uddannet ejendomsmægler og havde i en årrække sit eget firma. Det var hans kompetence inden for ejendomshandel, der førte ham ind i Fugleværnsfondens bestyrelse som næstformand, fra den blev stiftet i I de 36 år Bent Wigh sad i bestyrelsen var han involveret i opkøbene af stort set alle Fugleværnsfondens reservater og fungerede som faglig rådgiver i forbindelse med køb af ejendomme. Bent Wigh mødte altid velforberedt til møderne i Fugleværnsfondens forretningsudvalg og bestyrelse og havde sine meningers mod. Han følte et stort ansvar for, at Fugleværnsfondens midler blev anvendt bedst muligt, og satte en ære i at få mest muligt ud af pengene til gavn for fugle og natur. Vi vil savne Bent Wigh for hans faglige indsigt, hans ansvarlighed og engagement og hans lune, humoristiske sans. FUGLEVÆRNSFONDENS BESTYRELSE: Martin Iversen: Født Viceskoleinspektør på Bredebro Skole.Tidligere formand for og medstifter af DOF-Sønderjylland i 1976 og aktiv i DOF på en lang række områder, bl.a. fredningspolitisk arbejde omkring Tøndermarsken, Vadehavet og i Sønderjylland generelt. Har været engageret i adskillige af DOF s større projekter: Lokalitetsregistrering, ATLAS-projekt, Projekt Status, Fuglenes Danmark, Føl på Naturen m.v. Medlem af Fugleværnsfondens bestyrelse siden 1985 og formand fra Henning Nøhr: Født Cand. scient. med speciale i miljøpåvirkninger af pesticider. Forskningsarbejde omkring europæiske trækfugle i Afrika. Direktør i Ornis Consult A/S , herefter ansat i Udenrigsministeriet (Danida) og i dag chefkonsulent for miljø i Danida s Bistandsfaglige Tjeneste. Aktiv i DOF-Ribe fra ungdomsårene, projektmedarbejder i DOF , sekretær for hovedbestyrelsen , medlem og senere formand for Videnskabeligt Udvalg Har bl.a. deltaget i arbejdet omkring punkttællinger af småfugle og undersøgelser af fugle på økologiske landbrug. Medlem af Fugleværnsfondens bestyrelse siden 1996 og næstformand i Fugleværnsfonden siden S. A. Rasmussen: Født Sprog- og handelsskoleuddannet. Ansat i stort dansk ingeniørfirma i 46 år og pensioneret som afdelingsleder i Medlem af DOF siden Ekskursionsleder i ind- og udland gennem 20 år, ynglefugle- og vinterfugletæller siden Bestyrelsesmedlem og kasserer i DOF , i DOF-Salg til 1982 og derefter kasserer og medlem af bestyrelse og forretningsudvalg i Fugleværnsfonden. Har skrevet artikler om fugle i Danmark og Irak. Fik i 1995 DOF s hædersdiplom. Torben Bøgeskov: Født Læreruddannet i 1980, men har siden 1986 arbejdet som naturvejleder - først i Århus kommune fra 1986 til 1992 og fra 1992 i Skov- og Naturstyrelsen med tjeneste på Palsgård og Feldborg Statsskovdistrikt, bl.a. som leder af Naturcenter Koutrupgård ved Gudenåens Kilder. Aktiv i DOF siden 1975, bl.a. som formand for lokalafdelingen i Århus Amt. Medlem af DOF s hovedbestyrelse fra 1988 til Medlem af Fugleværnsfondens bestyrelse fra Leif Clausen: Født Modelsnedkermester og senere indkøber af støbejern og modelmateriale i Holeby MAN B&W Diesel. Medlem af Fugleværnsfondens bestyrelse siden 1985 og fondens lokale ansvarlige for reservaterne på Lolland og Falster. Gennem mange år DOF s mand på Lolland-Falster som aktiv ekskursionsleder, deltager i diverse fugleundersøgelser, optællinger og fredningssager. Christian Hjorth: Født Skoleinspektør på Sevel Skole. Formand for DOF siden 1988 og medlem af hovedbestyrelsen siden Medlem af Fugleværnsfondens bestyrelse siden 1984 og af forretningsudvalget siden Tidligere formand for DOF-Ringkøbing, medlem af DOF s fredningsudvalg og gennem alle årene meget aktiv på det fredningspolitiske område. Har bl.a. været medlem af Vildtforvaltningsrådet siden 1982 og har i starten af 1990 erne, i tæt dialog med Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Jægerforbund, fået gennemført et forlig om revision af jagtloven. Eyvind Lyngsie Jakobsen: Født HH fra Niels Brocks Handelsskole 1962, privat ansættelse Jurist Amtsfuldmægtig i Ribe Stiftamt , Overfredningsnævnet og miljøstyrelsen , amtsfuldmægtig i Viborg Statsamt DOFmedlem siden 1963, medlem af Fugleværnsfondens bestyrelse siden 1976 og lokal ansvarlig for de vest- og nordjyske reservater. Ynglefugletæller siden Redaktør af DOF-Viborg amts blad Hjejlen og formand for Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité i Viborg kommune siden Peter Friis Møller: Født Cand. silv. med speciale i naturskov. Arbejder i Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse med forskning i og rådgivning om naturskov, naturlig skovudvikling, skovhistorie og biologisk mangfoldighed i skov. Forfatter til flere bøger. Medlem af Fugleværnsfondens bestyrelse siden 1996 og aktiv i DOF gennem mange år, bl.a. i Københavnsafdelingens fredningsudvalg. Birger Christensen: Født Uddannet jurist og ansat i Miljøministeriet i , først i Fredningsstyrelsen og senere i Skov- og Naturstyrelsen, hvor han primært arbejdede med fysisk planlægning og naturbeskyttelse. Medlem af DOF siden 1976 og indtrådt i Fugleværnsfondens bestyrelse i Lennart Ricard: Født Selvstændig advokatvirksomhed fra Medindehaver af advokatfirmaet Lassen Ricard, censor i erhvervsret ved Handelshøjskolen til 1997, næstformand i Kredsbestyrelsen for Advokatsamfundets 1. kreds til 1997, formand for Statens Musikråd , medlem af repræsentantskabet Wonderful Copenhagen, medlem af bestyrelsen for Kofoeds Skole, Det Danske Kulturinstitut, Kunda Kursachen Fonden, Københavns City Center, Spændcom A/S og andre erhvervsdrivende selskaber. Martin Kviesgaard: Født Erhvervskundechef i Vestjysk Bank i Viborg. Medlem af DOF siden Bestyrelsesmedlem i Viborg Amt. Bosat i Nuuk , hvor han var initiativtager til etablering af Grønlandsgruppen og talsmand for samme. Deltog bl.a. i hjemmestyrets arbejdsgruppe, der forberedte gennemførelsen af en forbedret jagtlov i Medlem af Fugleværnsfondens bestyrelse i Aktiv i DOF gennem en del år, bl.a. som turleder, koordinator for punkttællinger, fredningsudvalg m.m. Henning Bach Christensen: Født Uddannet cand. mag. Direktør i Søllerød Kommune.Tidligere pressesekretær i Justits- og Forsvarsministeriet. DOF-medlem siden Sidder i DOF-Københavnsafdelingens bestyrelse, Hovedbestyrelsen og Hovedbestyrelsens Forretningsudvalg. I Fugleværnsfondens bestyrelse siden 2000.

19 DOF/FUGLEVÆRNSFONDEN - VI KØBER FRISTEDER TIL DANMARKS FUGLE Fugleværnsfonden er en økonomisk selvstændig fond under Dansk Ornitologisk Forening. DOF har siden 1906 været foreningen for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse. Fugleværnsfonden har siden 1966 købt og administreret naturreservater over hele landet. FUGLEVÆRNSFONDENS FORMÅL At værne om den danske fuglefauna ved at medvirke til at bevare eller skabe vigtige fuglelokaliteter, navnlig for truede og sårbare arter, og at foranstalte naturformidling fra fondens reservater. At støtte projekter, der bidrager til at bevare danske yngle- og trækfugle samt deres levesteder under disse fugles ophold uden for Danmark. ( 2 i fondens love) RESERVATERNE - FUGLENES FRISTEDER. Fugleværnsfonden ejer og administrerer i dag 18 naturreservater på i alt 720 hektar. I disse fristeder kan fuglene finde skjul, redested og føde. Tilsammen rummer reservaterne de fleste typer af den danske natur, med hovedvægt på de særligt truede naturtyper: Enge og moser, strandenge og strandsøer, kystfugleøer og naturskov. Flere reservater har status som lokaliteter af national eller international ornitologisk værdi. NATURGENOPRETNING OG NATURPLEJE. I reservaterne gennemføres en aktiv naturgenopretning og -pleje, typisk i form af rydning af uønsket opvækst, vandstandsregulering, etablering af yngleøer mv. De fleste enge og strandenge afgræsses. Der gødes eller sprøjtes ikke. På denne måde sikrer vi optimale levevilkår for de vilde fugle, dyr og planter. FRIVILLIGE, LOKALE ARBEJDSGRUPPER. Til de fleste af vore reservater er tilknyttet lokale arbejdsgrupper, som på frivillig basis udfører en række praktiske arbejdsopgaver i det enkelte reservat. Det kan være vedligeholdelse af fugletårn og andre publikumsfaciliteter, rydning af krat, slåning med le, opsætning af fuglekasser, optællinger af fugle, gennemførelse af ture for publikum m.v. Alle medlemmer i DOF er velkomne i arbejdsgrupperne. OVERVÅGNING OG PLEJEPLANER. På alle reservaterne foretages en løbende overvågning af ynglefuglene og visse steder også af de rastende fugle, samt af flora og padder. Disse undersøgelser danner grundlag for udarbejdelsen af langsigtede, målrettede plejeplaner for hvert reservat. TAG PÅ BESØG HOS FUGLENE. Fuglene og naturen har høj prioritet på Fugleværnsfondens reservater. Ved en række reservater er der anlagt naturstier og opført fugletårne/skjul, så de besøgende kan opleve fuglelivet uden at forstyrre. INFORMATION. En effektiv naturbeskyttelse kræver bred, folkelig opbakning. Derfor opmuntrer vi alle til selv at komme ud og opleve naturen og fuglene. Ved de fleste reservater er der oplysningstavler og informationsfoldere, som præsenterer reservaterne samt deres natur og fugleliv. INTERNATIONALT SAMARBEJDE. De fleste danske ynglefugle tilbringer en stor del af året uden for Danmarks grænser. Gennem BirdLife International har vi via DOF et tæt samarbejde med søsterorganisationer i Europa og Afrika. For at bevare nationalt, må man beskytte globalt. ERFARING GIVER RESULTATER. Fugleværnsfonden har mere end 35 års erfaring i pleje og administration af naturområder, herunder etablering af publikumsfaciliteter. En erfaring som både fuglene, naturen og de besøgende har glæde af. FINANSIERING. En forudsætning for Fugleværnsfondens arbejde er den økonomiske støtte fra DOFs medlemmer og andre privatpersoner. Støtten gives typisk i form af: Enkeltbidrag. Bidrag på over 500 kr. er fradragsberettigede. Max. fradrag kr. Gavebreve der gælder for en periode på 10 år. Fuldt fradrag. Testamentariske gaver. Disse er fritaget for boafgift. ANDRE VÆSENTLIGE BIDRAG ER: Donationer fra fonde og legater Sponsorstøtte til konkrete projekter (reservatkøb, bygning af fugletårne, oplysningsmaterialer) Gaver og praktisk hjælp fra firmaer m.v. Indtægter fra græsningsleje, rørhøst o.lign. i reservaterne Du kan støtte Fugleværnsfonden med bidrag på girokontonr og online på NYT FRA FUGLEVÆRNSFONDEN 19

20 FUGLEVÆRNSFONDENS RESERVATER 1 AGERØ, Mors (1982, 2002) 27,5 hektar strandeng 2 BØVLING KLIT, Vestjylland (1979, 1983) 6,5 hektar strandeng 3 STUBBE SØ, Djursland (2002) 24 hektar eng, overdrev og skov 4 STORMENGENE, Rømø (1991, 1994) 35 hektar strandeng 5 SØLSTED MOSE, Sønderjylland (1993, 1994, 1996) 1 80 hektar hedemose 6 SØGÅRD MOSE, Sønderjylland (1986) 16 hektar hedemose BØJDEN NOR, Sydvestfyn (1980) 14 hektar strandeng og brakvandsvig 8 ROHOLM, Odense Fjord (1978) 1 hektar kystfugleø TRYGGELEV NOR, Sydlangeland (1975, 1981, 1997) 101 hektar sø, rørskov, eng og krat 10 GULSTAV MOSE, Sydlangeland (1971, 1976) 7 hektar rigkær 11 NAKSKOV INDREFJORD, Vestlolland (1987) 10 hektar rørskov og sø 12 SAKSFJED/HYLLEKROG, Sydlolland (1995) hektar løvskov, strandeng, strandfælled og klit 13 BARUP SØ, Nordfalster (1988) 26 hektar rørskov, sø og krat 14 NYORD, v. Møn (1971, 1989, 1990, 1991) 136 hektar strandeng og strandrørsump 15 ÆGHOLM, nord for Møn (1969) 1,8 hektar kystfugleø 16 RAVNSTRUP SØ, Sydsjælland (1983) 9,5 hektar sø, rørskov og mose 17 GUNDSØMAGLE SØ, Nordsjælland (1984) 60 hektar sø, rørskov, skov og krat 18 VASERNE, Nordsjælland (1999) FUGLEVÆRNSFONDEN Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade København V 14 hektar sø, ellesump, skov og krat Telefon: Telefax: Hjemmeside: Layout: XTERN DESIGN Tryk: Narayana Press, Gylling

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

dansk ornitologisk forening Nyt fra fugleværnsfonden

dansk ornitologisk forening Nyt fra fugleværnsfonden dansk ornitologisk forening Nyt fra fugleværnsfonden December 2004 FORMANDEN HAR ORDET MANGFOLDIGHED - ET NATURLIGT TRÆK Du har det sikkert som jeg. Det er en fornøjelse at gå rundt i Vaserne en aften

Læs mere

NYT FRA FUGLEVÆRNSFONDEN

NYT FRA FUGLEVÆRNSFONDEN D A N S K O R N I T O L O G I S K F O R E N I N G NYT FRA FUGLEVÆRNSFONDEN November 2005 FORMANDEN HAR ORDET 2006 - FUGLEÅR - JUBELÅR Snart begynder dagene at blive længere, og vi nærmer os hastigt nytår

Læs mere

Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige

Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige Jonna Odgaard, journalist og bestyrelsesmedlem i Fugleværnsfonden Uden arbejdsgrupperne går det ikke. Det er Fugleværnsfondens bestyrelse meget bevidst om.

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

NYT FRA FUGLEVÆRNSFONDEN

NYT FRA FUGLEVÆRNSFONDEN d a n s k o r n i t o l o g i s k f o r e n i n g NYT FRA FUGLEVÆRNSFONDEN December 2006 FORMANDEN HAR ORDET 2006 - FEST FOR FUGLENE Så rundede Dansk Ornitologisk Forening de første 100 år. Det blev markeret

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Formidling på reservaterne

Formidling på reservaterne Formidling på reservaterne Af Allan Gudio Nielsen, naturvejleder i Fugleværnsfonden At spærre spændende naturområder af for nysgerrige for at beskytte fuglelivet er ikke vejen frem, hvis man vil have folk

Læs mere

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Tekst og foto: Per G. Henriksen Her et referat fra en noget usædvanlig ØBF-tur. Jørgen Mørup Jørgensen havde nemlig været så venlig, at tilbyde ØBF-medlemmer

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Hov Vig Vildtreservat

Hov Vig Vildtreservat Hov Vig Vildtreservat Jagttegnsmidler 2012 Naturstyrelsen, Vestsjælland, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj. vsj@nst.dk 1 Hov Vig`s historie Hov Vig blev inddæmmet i 1870 året efter inddæmningen af Ringholm

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Naturplejeprojekt for Agersøs strandenge, vadefugle og padder.

Naturplejeprojekt for Agersøs strandenge, vadefugle og padder. Kvækkende strandtudse Udarbejdet af Amphi-Consult/Rana-Consult v. Peer Ravn December, 2012 Naturplejeprojektet har understøttet bestanden af Stor Kobbersneppe. Baggrund for Naturprojekt for Agersøs strandenge,

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til opsætning af formidlingsskjul i skoven ved Stubbe Sø

Ansøgning om tilladelse til opsætning af formidlingsskjul i skoven ved Stubbe Sø 1 Til Syddjurs Kommune, Natur, Miljø og Klima Byg og Miljø Ansøgning om tilladelse til opsætning af formidlingsskjul i skoven ved Stubbe Sø Ansøgningen gælder matr.nr. 12b, Gravlev By, Fuglslev Adresse:

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Plejeplan for Fugleværnsfonden: Saksfjed-Hyllekrog 2008-2013

Plejeplan for Fugleværnsfonden: Saksfjed-Hyllekrog 2008-2013 Plejeplan for Fugleværnsfonden: Saksfjed-Hyllekrog 2008-2013 Udgivet af: Rådgiver Fugleværnsfonden Orbicon A/S Vesterbrogade 140 Ringstedvej 20 1620 København V 4000 Roskilde Telefon 33 28 38 39 Telefon

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2016

Ynglefuglene på Tipperne 2016 Ynglefuglene på Tipperne 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. august 2016 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Styrelsen

Læs mere

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling

Læs mere

Rydning og hegning af Avernakke, Fejø

Rydning og hegning af Avernakke, Fejø Rydning og hegning af Avernakke, Fejø Afsluttende rapport for projekt 32313-G-13-200M-0089 Gennemført i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Avernakke Lodsejerforening og Fejø Frilandskvæg Projektperioden

Læs mere

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser Ynglende fugle 2014 Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser (Fuglebeskyttelsesområderne 103 og 104) Rapport fra Orbicon A/S til Roskilde og Solrød Kommuner Rekvirent Roskilde og Solrød Kommuner, Morten

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 16, oktober 2014 Danmarks Naturfredningsforening

Nyhedsbrev nr. 16, oktober 2014 Danmarks Naturfredningsforening Page 1 of 6 Page 2 of 6 Page 3 of 6 Kan du ikke læse nyhedsbrevet, tryk her DN Furesø Nyhedsbrev nr. 16. Nyt fra din lokale afdeling Kære alle! DN Furesø sender jer hermed de bedste efterårshilsner samt

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Referat Det Grønne Råd's møde Onsdag den 24-08-2011 Kl. 15:30 Miljø og Teknik

Referat Det Grønne Råd's møde Onsdag den 24-08-2011 Kl. 15:30 Miljø og Teknik Referat Det Grønne Råd's møde Onsdag den 24-08-2011 Kl. 15:30 Miljø og Teknik Deltagere: Birger Jensen, Bruno Hansen, Henrik Fog-Møller, Jeppe Ottosen, Erik Brejninge Andersen, Carsten Hunding, Niels Andersen,

Læs mere

Center for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods adm@gavnoe.dk. Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm

Center for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods adm@gavnoe.dk. Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm Gavnø Gods adm@gavnoe.dk Center for Miljø og Natur Team Miljø Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 www.naestved.dk Dato 29-3-2016 Sagsnr. 01.05.15-P19-1-16 Afgørelse om forlængelse af

Læs mere

Skema nr. Lokaliteter Kommune

Skema nr. Lokaliteter Kommune BILAG Skema nr. Lokaliteter Kommune 1 Hesteholmene Lejre 2 Ringøen Roskilde 3 Sivholm Lejre 4 Elleore Roskilde 5 Blak Frederikssund 6 Ægholm Frederikssund 7 Langholm L Lejre 8 Hyldeholm L Lejre 9 Skovholmene

Læs mere

Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig

Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for Lolland

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

DOF Fyn Dag. Lørdag den 26. november 2011 kl. 9:00 14:00 Naturskolen Åløkkestedet, Hudevad Byvej 20 5792 Årslev

DOF Fyn Dag. Lørdag den 26. november 2011 kl. 9:00 14:00 Naturskolen Åløkkestedet, Hudevad Byvej 20 5792 Årslev 5.11.2011 Kære aktive fugleven DOF Fyns bestyrelse ønsker at samle de foreningsaktive medlemmer til en spændende dag med fokus både på foreningsarbejdet og glæden ved fuglene. Du indbydes derfor til: DOF

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

Anden etape af trægangsti

Anden etape af trægangsti Anden etape af trægangsti Etape 4 og 5 Der bliver nu taget hul på anden etape af trægangstien omkring Hulemosesøen. Trægangstien bliver bygget for at forbedre adgangsforholdene, så man fremover kan gå

Læs mere

Naturforvaltning 2007 2012

Naturforvaltning 2007 2012 Naturforvaltning 2007 2012 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Naturovervågning Naturpleje og naturgenopretning Pleje af fortidsminder Guidede naturture Formidling og skiltning Svendborg Kommune ønsker med

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2010

Overvågning af padder Randers kommune 2010 Overvågning af padder Randers kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Rømø Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F65 Titel: Natura 2000-handleplan for Rømø Udgiver: Tønder Kommune År: 2016 Forsidefoto: Græsning på

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

DOFbasen fylder 10 år

DOFbasen fylder 10 år 15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

Mere natur til Fyn, fynboer og fynsk fugleliv. Inspirationskatalog til Den Danske Naturfond

Mere natur til Fyn, fynboer og fynsk fugleliv. Inspirationskatalog til Den Danske Naturfond Mere natur til Fyn, fynboer og fynsk fugleliv Inspirationskatalog til Den Danske Naturfond Den danske natu-hva for noget? Den Danske Naturfond www.ddnf.dk Formalia Samarbejde mellem den Danske regering,

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3 SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Projektet er opstået på opfordring af Hjørring Kommune, der har ansvaret for plejen af store dele af området.

Projektet er opstået på opfordring af Hjørring Kommune, der har ansvaret for plejen af store dele af området. Projektbeskrivelse: Afgræsning ved Skallerup klit. - Ansøgning om tilskud til etablering af græsningsselskab. 1. Resumé Ansøgning om støtte til etablering af græsningsselskab på ca. 138 ha med fokus på

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere