AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD"

Transkript

1 2 AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD Investeringspotentialer og tendenser

2 Forord Dette notat er udarbejdet som baggrund for afholdelse af parallelkonkurrence om Aabenraa - Fremtidens købstad, der forventes afsluttet i slutningen af Notatet er ét af i alt 5 forundersøgelser som omhandler: > Aabenraas detailhandelspotentiale og udarbejdelse af tre alternative modeller for detailhandelsstruktur. > Investeringspotentialer og tendenser > Byens liv, ophold og flow > Trafik og parkering > Landskabelige potentialer og udfordringer Forundersøgelserne er blevet udført i februar og marts KOLOFON Parallelkonkurrencen Aabenraa fremtidens købstad er udskrevet af Aabenraa Kommune og Realdania. Parallelkonkurrencen afholdes på baggrund af en forudgående prækvalifikation. Konkurrenceprogrammet er udarbejdet af Aabenraa Kommune og Realdania. Layout og grafik: Foto: Aabenraa Kommune og Nærmere oplysninger:

3 INDHOLD INTRO 5 Om interviewguiden 5 INDHOLD AF INTERVIEWGUIDEN 6 RESULTATET AF UNDERSØGELSEN 7 DE GENNEMFØRTE INTERVIEWS Henrik Uldall Borch 8 Carsten Stender 12 Rene Damkjær 14 3

4 ev ve j gu mk los Ha de rsl Lø ter vej Kilen Nyhavn Skibbroen Dronning Magrethes Vej Gasværksvej de ns Ga Madevej ansse H.P. H n je Vestve Gammelhavn es V ej agr eth Dro nnin kajen gm ands erjyll Kystvejen Møllemærsk Sønd Sydhavn Tøndervej Lystbådehavn Bystrand vej rg Flensbo 4 Vejledende områdeafgrænsning Vejledende områdeafgrænsning ved grøn kile MÅL 1:10.000

5 Intro Forundersøgelsen: Investeringspotentialer og tendenser for Aabenraa har til hensigt at tilvejebringe en lokal viden om Aabenraa - byens potentialer og tendenser i forhold til investering og udvikling. Samtidig vil svarene kunne føres tilbage til en generel problematik og dermed kvalificere viden om, hvorledes købstæders generelle potentialer og tendenser i forhold til investering og udvikling kan beskrives. OM INTERVIEWGUIDEN Der er i samarbejde med Niels Parmo Christensen fra Nybolig Erhverv i Aarhus udarbejdet en interviewguide. Interviewguiden er tilrettelagt, så der både er spørgsmål om Aabenraas særlige position udfordringer og muligheder i forhold til investeringspotentialer samt spørgsmål, der nødvendiggør, at respondenten forholder sig til byer, der er sammenlignelige med Aabenraa - enten ved størrelse eller placering. Der er gennemført 3 telefoninterviews med respondenter med forskellig baggrund. Alle respondenterne har dog erfaring med investeringer i Aabenraa og kender derfor til de særlige forhold, der gør sig gældende. Sammen med interviewskabelonen er der udarbejdet et grundkort over Aabenraa, hvorpå konkurrenceområdet er indtegnet. Både interviewskabelon og kortmateriale er blevet fremsendt til respondenten forud for interviewet. Respondenterne er udvalgt i samarbejde med Niels Parmo Christensen og Aabenraa Kommune. Interviewguiden er brugt som en strukturerende skabelon for interviewet. De angivne valgmuligheder har altså ikke været opstillet med henblik på at skaffe sammenlignelige svar, men for at åbne diskussionen. Ligeledes blev der i praksis stillet opfølgende og uddybende spørgsmål, og respondenten har haft frihed til at byde ind med egne input. 5 << Kort over konkurrenceområdet med angivelse af afgrænsning

6 Indhold af interviewguiden OM RESPONDENTEN Navn: Køn: Mand Kvinde Bopæl: Stilling: Firma: Kort beskrivelse af erfaring indenfor feltet: SPØRGSMÅL LOKALT NIVEAU 1. Aktører I. Hvem har interesse i at investere i Aabenraa? II. Hvilke aktører er væsentlige i forhold til kommende investeringer i Aabenraa?.hvem har mulighed for at gøre en forskel? Lokale Udefrakommende Valgmuligheder: Kommune Pensionskasser Private Andre: 2. Om investeringspotentialerne i Aabenraa I. Nævn 3 udfordringer for Aabenraa, der kan hindre nye investeringer? Valgmuligheder/eksempler: Langsom sagsbehandling Minimal bevågenhed Kundegrundlag Omkostninger ved nybyggeri kontra salgspris Andet: 3. Om tendenserne indenfor investeringerne i Aabenraa Nævn 3 tendenser der gør sig gældende for investeringer i Aabenraa? 4. Lokale udviklingsprojekter - fortid og nutid Nævn de seneste vigtigste udviklingsprojekter i Aabenraa, som har været eller er i færd med at blive gennemført? 5. Udviklingsmuligheder - fremtid (hertil anvendes kort af Aabenraa) I. Marker områder i Aabenraa på medsendte kort, hvor du mener der i fremtid<en er vigtige udviklingsmuligheder. Brug kategorierne nedenfor. Begrund kort dine valg. Turisme Bosætning Detail Arbejdspladser Bymidte Uddannelse Kultur II. Frit fra leveren - nævn 1 drømmeprojekt du gerne ville involveres i, der ville gøre en positiv forskel for Aabenraas udvikling? SPØRGSMÅL GENERELT NIVEAU I. Aabenraa i forhold til lignende byer: Overvej om Aabenraa har investeringspotentialer og tendenser til fælles med andre byer af samme størrelse - hvilke? II. Byer med tilsvarende størrelse som Aabenraa: Nævn 2 tendenser i forhold til investeringer og udviklingsprojekter der gør sig gældende for andre byer med tilsvarende størrelse som Aabenraa? II. Nævn 3 potentialer for Aabenraa, der kan være med til at drive/igangsætte nye investeringer? Valgmuligheder/eksempler: Lokale netværk af aktører Samarbejde mellem kommune og private Politisk bevågenhed den gode historie Gode beliggenheder (udsigt/infrastruktur mv.) Andet: 6

7 Resultatet Interviewguiden tager fat i 5 overordnede temaer: aktører, udfordringer, potentialer, tendenser og fremtidsmuligheder. I forhold til aktører nævnes særligt de lokale aktører som betydende, og i den forbindelse også at samarbejdet til kommunen er ekstremt væsentligt. De lokale aktører skal have de rigtige rammer at udvikle indenfor, samtidig med at de også selv skal udvise ambitioner for byen. Der er en række bud på interessante aktører, respondenterne ser kan gøre en forskel i byen, men der er større usikkerhed om, hvordan disse interessante aktører kan tiltrækkes. Alle respondenter mener, at Aabenraa skal forstå sig selv som en af mange spillere i regionen, og at konkurrencen fra lignende byer skal tages alvorlig. Af udfordringer nævnes blandt andet Aabenraas placering i regionen forstået på den måde, at byen ligger i konkurrence med både Sønderborg, Haderslev, hele grænseregionen og endda trekantsområdet. Herudover nævnes behovet for at skabe fælles politiske visioner for udviklingen. Helt konkret nævnes Aabenraa midtby og butiksdøden i gågaden som værende en væsentlig udfordring, der skal tackles - ligeledes med nye visioner. På den anden side er potentialerne også nært knyttet til udfordringerne. Byens placering ved motorvejen kan rent faktisk åbne op for erhverv med store pladsbehov. Ligeledes nævnes et tæt samarbejde mellem kommune og lokale udviklingsaktører som et stort potentiale, der kan være med til at skabe og drive nye typer af projekter, hvor netop de lokale netværk får stort ejerskab til ideerne bag og måske endda til driften i hverdagen. De tendenser der nævnes af respondenterne er i høj grad centreret omkring et fokus på midtbyen dens funktioner og evt. fremtidige kobling til havnen. Der er ligeledes en tro på, at udviklingen af det nye sygehus kan medvirke til at skaffe og fastholde kundegrundlaget for byen og samtidig skabe opmærksomhed på betydningen af en attraktiv by, der kan konkurrere med grænsehandlen og de andre byer i regionen. Kortet opsummerer de fremtidsmuligheder, respondenterne har peget på. 7

8 Interview: Henrik Uldall Borch! FAKTA Henrik Uldall Borch (HUB) er bosat i Kolding og arbejder som direktør i en række ejendomsselskaber, som har hovedsæde i Aabenraa. De har ejendomme både i Jylland og på Sjælland. Ejeren, som stiftede selskaberne kommer oprindeligt fra Aabenraa HUB er uddannet advokat og har tidligere arbejdet med projektudvikling i København. På nuværende tidspunkt har han været ansat som direktør i firmaet i 7 år. Artiklen er udtryk HUB s egne holdninger. OM AKTØRER Hvem har interesse i at investere i Aabenraa? Hvem har interesse i at investere i Aabenraa? HUB mener, at særligt lokalt forankrede ejendomsselskaber kan have interesse i at investere i Aabenraa. Og herudover nævner han kommunen som en vigtig aktør. HUB mener, at pensionskasserne er mindre relevante, da de ofte fokuserer på de større byer. Og i den sammenhæng er Aabenraa derfor en provinsby med langt færre aktører på banen. Hvilke aktører er væsentlige for kommende investeringer i Aabenraa? Hvem kan gøre en forskel? HUB nævner, at det kunne være gavnligt at få pensionskasserne mere på banen: Pensionskasserne har langsigtede investeringer for øje. Hvis man skal have volumen, kan pensionskasserne være vigtige medspillere, der kan være med til at opføre kvalitetsbygger (f.eks. boliger til brug for de ansatte ved det kommende sygehus), som kan give et fair afkast. Kommunen inddrages ligeledes som en væsentlig aktør, der kan gøre en forskel. Lige nu mener HUB dog at kommunerne har nok at gøre med at drive/ forvalte de ting, som skal drives: Kommunen er en vigtig aktør, men de er pressede. Det er nok ikke her prestigeprojekterne skal findes. Lige nu lukker de huller og sørger 8 for den daglige drift i kommunen med skoler, plejehjem osv. OM INVESTERINGSPOTENTIALER 3 udfordringer for Aabenraa, der kan hindre nye investeringer? Generelt mener HUB ikke at fx langsom sagsbehandling er en faktor i Aabenraa. Han oplever, at kommunen skaber rammerne for en god dialog om udviklingsprojekterne i byen. Dog vil han udpege det manglende kundegrundlag og den demografiske udvikling som væsentlige udfordringer, byen må forholde sig til. 1) Forretnings- og virksomhedsmiljø: Udfordringen er at alle investerings- og udviklingsselskaber overvejer om ny-igangsatte investeringer kan bære i det lange løb! 2) Placering: Aabenraa ligger mellem Haderslev og Sønderborg. Det betyder, at de butikker, der er regionalt orienterede ligeså godt kan placere sig andre steder også. De lokale udviklere og investorer VIL Aabenraa, men dem er der ikke så mange af mere. Fidusen er, at få nogle ting til byen udefra. Det vil give mervækst. 3) Butiksdød: HUB mener, at Aabenraa har en midtby, som der skal tages et opgør med! Midtby kontra omkringliggende handelstilbud: HUB beskriver, at der lige nu er et stort fokus på midtbyen. Her spiller sagsbehandling ikke en rolle, og her har firmaet en del kontor- og beboelsesejendomme. HUB mener, at det centrale spørgsmål er, hvordan midtbyen fremadrettet skal hænge sammen i forhold til de omkringliggende outlets ved indfaldsvejene. Lige nu oplever Aabenraa, som rigtig mange andre provinsbyer, at gågaden skrumper: Nytænk, hvad de tomme butikker i den nordlige og sydlige del af gågaden kan/skal bruges til. Det er desværre utopi at tro, at der i fremtiden kommer liv i alle sammen igen. Fremadrettet bliver gågaden centreret på midten.

9 INVESTERINGSPOTENTIALE FREMTIDIGE MULIGHEDER Bynær boligbebyggelse tæt ved vand og grønne områder VIGTIGT I DAG OG I FREMTIDEN Fokus på at knytte midtbyen og vandet tættere sammen 9

10 3 potentialer for Aabenraa, der kan drive/igangsætte nye investeringer? 1) Lokale netværk af aktører: Fx beskriver HUB det Sundhedscenter de netop har været med til at igangsætte og bygge i Aabenraa. Det er netop kommet i stand via et samarbejde med en række af lokale aktører. Her trækker vi på de lokale netværk. Adspurgt hvorfor firmaet netop går ind og udvikler et projekt som sundhedshuset svarer HUB: Vi er lokalt forankret og vi vil gerne være med til at vise vejen for Aabenraa sammen med de lokale aktører. Vi vil gerne sørge for, at der kommer kvalitetsbyggeri til bymidten. Det gode eksempel smitter forhåbentligt og så vover man det ene øje. 2) Samarbejde mellem kommune og private: HUB mener, at kommunen i høj grad kan være med til at skabe rammerne, men det er de private, der skal udfylde dem. Det handler om at have ambitioner med projekterne at lave noget der er unikt, som kan give et løft. Lige nu arbejder vi fx med et mediehus, hvor en række af forskellige medier skal samles under et tag. Der skal være nogen eller noget som går forrest. Det er lige nu primært de store byer, der rykker. Aabenraa er udfordret som mange andre provinsbyer. Sønderborg falder en smule udenfor rammerne, da man her har været bedre til at tænke ud af boksen tænke større og mere ambitiøst. Aabenraa burde måske også sætte overliggeren lidt højere OM TENDENSER INDENFOR INVESTERINGER I AABENRAA Nyt sygehus til Aabenraa: HUB mener, at hvis Aabenraa tænker sig om, kan synergien i forbindelse med etableringen af det nye sygehus udnyttes til noget positivt. Fx ved at etablere attraktive boligområder som sørger for at rammerne for ny befolkning er på plads. Også ved at skaffe byggegrunde, sørge for at skolerne og midtbyen er attraktive. Udviklingen af havnen fylder ligeledes en hel del. Skal det fortsat være industri eller skal andre funktioner ind i området? Her mener HUB, at der ligger en vigtig beslutning forude. Potentielt set ligger her områder, der på sigt kan udnyttes, udvikles og inddrages til byggeri uden at ødelægge havnens potentiale som industrihavn. LOKALE BETYDNINGSFULDE UDVIKLINGSPRO- JEKTER FOR- OG NUTID Sygehuset største investering i 30 år Midtbyen som mangler succeshistorier FREMTIDIGE UDVIKLINGSMULIGHEDER Områder med fremtidig udvikling? 1) HUB mener, at der skal skabes områder med udstykninger, så der er plads til eventuelle tilflyttere. 2) HUB udpeger også bymidten som felt for fremtidig udvikling. Her ønsker han, at der skabes forbindelser mellem by og havn. Hvordan skabes der overgange og udnyttelse af den kystnærhed byen har? Jeg tror, man skal skele til, hvordan man har gjort i andre byer (og lære af både de gode og de dårlige eksempler). Industrien larmer og sviner jo, og boligbyggeri kan ikke fungere i tæt sammenhæng hermed, så dette skal der selvfølgelig tages hensyn til. I Sønderborg har man ikke nævneværdig havneindustri, så der forsøger man at udnytte havneområdet til andre formål I Aabenraa kan man også forsøge at udnytte potentialerne. 3) Aabenraa ligger fint placeret ved motorvej og tæt på trekantsområdet. Det giver mulighed for at arbejde med placerings- og funktionsmuligheder. (Se kort på side 15) 10

11 INVESTERINGSPOTENTIALE Drømmeprojektet HUB nævner, at han gerne ville involveres i at placere fx et kulturhus på havnen. På den måde ønsker han at skabe en bymidte, der kan bruges i den større og bredere offentlighed. Noget man er stolt af på en markant beliggenhed. PARALLELLER TIL GENERELT NIVEAU Om Aabenraa i forhold til andre byer af samme størrelser, og med lignende investeringspotentialer og tendenser HUB mener, at Aabenraa har samme udfordringer som byer af samme størrelse med beliggenhed i udkantsdanmark. Her nævner han blandt andet byer på Fyn, hvor detailbranchen også er presset. Der opstår en butiksdød og udvalgsvarebutikkerne ved indfaldsvejene/storcentre/internethandel presser bymidten. De butikker der dør åbner ikke igen. Og det er samme billede i Aabenraa, mener HUB: Uden de lokale aktører med base og netværk er det svært. Man skal passe på med - i sin iver for at tiltrække investorerne at gå på kompromis med kvalitet. For eksempelvis mener HUB, at det er nødvendigt at spørge ind til om det (et givent udviklingsprojekt) er det rette for Aabenraa på langt sigt. Og her er der forskel på rollerne for de forskellige aktører nogle ser blot 10 eller 20 år frem i tiden, mens for eksempel kommunen må og skal tænke i helheder og på den helt lange bane. HUB afslutter med at understrege, at selv om der er væsentlige udfordringer, findes der også mange fælles potentialer, som byer af samme størrelse deler. Konkurrence er sundt, bare man tænker sig om. 11

12 Interview: Carsten Stender! FAKTA Carsten Stender bosat i Kolding. Uddannet ingeniør men nu direktør i Stender. Har arbejdet med investeringer og udviklingsprojekter i 25 år. Tidligere ansat ved Rasmussen og Schødtt i Aabenraa i 8 år. Interviewet med Carsten gennemføres med den underliggende præmis at Carsten hovedsageligt beskæftiger sig med udvikling af detailhandelsbutikker. 2) Planlovens regulering CS mener, at det politiske system og graden af regulering i planloven er en central udfordring. Herunder er det eksempelvis vigtigt, at der findes et politisk mod til at italesætte nogle af de vigtige emner så som grænsehandel, der har så stor negativ indflydelse på handelsbyerne i Sønderjylland. Samtidig skaber planlovens reguleringer ikke mulighed for at udvalgsvarebutikkerne kan bygge den størrelse butikker, de ønsker, og planloven er en barriere for at placere butikkerne, hvor de ønsker. OM AKTØRER En udfordring for detailhandelen i DK er, at planloven er for regulerende. Det skaber ikke mulighed for de udenlandske koncepter. Hvem har interesse i at investere i Aabenraa? CS påpeger, at det særligt er dagligvarebutikkerne, der lige nu leder efter egnede placeringer. Udvalgsvarebutikkerne har brug for tilladelse til at bygge større, og hertil har man ikke troen på, at byer som Aabenraa har det nødvendige kundegrundlag og opkoblingsmuligheder. Hvilke aktører er væsentlige for kommende investeringer i Aabenraa? CS nævner, at særligt de store udvalgsvarebutikker har mulighed for at gøre en forskel, men de er svære at tiltrække. Alle drømmer om at lande den store fisk. For eksempelvis IKEA. I Aabenraa er der eksempelvis lige kommet en Biltema, der er en attraktion i sig selv. Men udvalgsvarebutikker søger ikke Sønderjylland. Og i så fald ville man vælge Sønderborg, fordi de har Bilka i forvejen. Bilka er på den måde en styrke for Sønderjylland. I Aabenraa er det svært. CS nævner ligeledes, at det er vigtigt, at der er en vis koncentration af lignende tilbud også derfor er Sønderborg et mere oplagt valg til placering af detailhandel. Hans pointe er, at Aabenraa er i konkurrence med lignende byer. OM INVESTERINGSPOTENTIALER 3 udfordringer for Aabenraa, der kan hindre nye investeringer? 1) Politiske system 12 Som eksempel inddrager CS Biltema i Rødekro, der måtte opdele sin butik i 2 butikker med 2 indgange, da den tilladte butiksstørrelse er for lille. 3 potentialer for Aabenraa, der kan drive/igangsætte nye investeringer? 1) CS mener, at Rødekro (som placering) er et potentiale i sig selv, da dets placering er helt unik med god opkobling til motorvej mv. 2) Synligheden ved motorvejen er et vigtigt præmis for udviklingsprojekter med handelsperspektiv. OM TENDENSER INDENFOR INVESTERINGER I AABENRAA CS mener, at den øgede grænsehandel dominerer billedet for handel i Sønderjylland, som har svært ved at gøre sig rigtig attraktiv. Og det hænger sammen med regeringens øgede afgifter. Samtidig inddrager CS igen planlovens reguleringer som en hindring for igangsættelsen af nye projekter. LOKALE BETYDNINGSFULDE UDVIKLINGSPROJEKTER FOR- OG NUTID Sygehuset Nyt center ved Tøndervej med Sport24, Petworld og Hjem&Fix. FREMTIDIGE UDVIKLINGSMULIGHEDER CS udpeger særligt lokationer og områder, der er givtige for detailhandel og boliger. (Se kort på side 9)

13 INVESTERINGSPOTENTIALE VIGTIGT I DAG Sygehuset FREMTIDIGE MULIGHEDER Cimbria grunden FREMTIDIGE MULIGHEDER Boliger ved fjordens nordlige kant: sydvendt og god udsigt VIGTIGT I DAG Nye erhverv: PetWorld, Hjem&Fix, Sport24 13

14 Interview: Rene Damkjær! FAKTA Rene Damkjær. Bosat i Haderslev. Arbejder som erhvervsmægler i Nybolig Erhverv Haderslev og Aabenraa. RD har arbejdet i faget i 10 år og kom til Nybolig Erhverv med en baggrund som selvstændig projektudvikler, hvor han blandt andet arbejdede med at igangsætte handels-, restaurant og fitnessprojekter. OM AKTØRER Hvem har interesse i at investere i Aabenraa? RD mener, at det er de lokale investorer, der pt er omdrejningspunkt og initiativtagere til al vækst i området. Samtidig er den lokale kommune en væsentlig medspiller. Lige nu er Aabenraa eksempelvis domineret af en udvikling i gågaden detailhandel, nye bygninger og kontorer kommer alt sammen fra lokale aktører. Tidligere har der været flere som kom udefra, men da var markedet overophedet. Det kan vi glemme nu. Ofte er der et lokalt niveau i alle projekter. Hvilke aktører er væsentlige for kommende investeringer i Aabenraa? Hvem kan gøre en forskel? RD beskriver et eksempel fra Sønderborg, hvor der er udviklet detailhandel i centrum. De lokale har her svært ved at byde ind på projektet, da det er for stort og omfangsrigt. Udover de lokale aktører udpeger RD også de lokale mindre pensionskasser og de lokale boligforeninger som bud på aktører, der kan have en interesse i udviklingsprojekter i Aabenraa. Fx Sønderjysk Forsikring eller Aabenraa og Kolstrup boligforening. Større fonde og pensionskasser mener RD ikke er relevante i forhold til at drive de mere lokale udviklingsprojekter. OM INVESTERINGSPOTENTIALER 3 udfordringer for Aabenraa, der kan hindre nye investeringer? 14 1) Kundegrundlaget: RD mener, at kundegrundlaget er det, som sikrer at et projekt er bæredygtigt. Projekter kan enten være ideologisk funderede, hvilket ikke nødvendigvis betyder, at de er økonomisk bæredygtige, eller de kan være funderet på overvejelser omkring kundegrundlag mv. 2) Politisk prioritet: RD mener, at der skal politiske initiativer til for at fremme nye initiativer. En cirkel skal starte et sted. Det handler om følgeeffekter! Anden bølge af investeringer kan komme udefra og ind, hvis der er skabt en god historie at starte på. I Aabenraa mangler et naturligt vækstgrundlag. Derfor skal det starte politisk. RD beskriver, at han ofte kan spore en forhøjet optimisme på grund af det nye sygehusbyggeri. Der er p.t. mange, der har budt ind med boligprojekter og realistiske set, er der, inden for overkommelig periode, ikke brug for dem alle. Aabenraa har i den seneste periode haft mange bolig- og erhvervsbyggerier, hvilket af mange tolkes som udvikling, men en stor del af investeringerne kompenserer for forfald andre steder, så vi opretholder for en stor dels vedkommende bare status quo. RD mener, at den langsomme sagsbehandling ikke er udslagsgivende i forhold til at tiltrække udefrakommende investeringer. For eksempelvis beskriver han at et udviklingsprojekt i København ikke bliver mindre attraktivt end et i Aabenraa, selv om man fx ville skulle bakse med en langsom sagsbehandling i hovedstadsområdet og en smidig og effektiv sagsbehandling i Aabenraa (tænkt eksempel). Det handler om den sammenhæng, projektet skal indgå i de potentialer, der kan spottes. 3 potentialer for Aabenraa, der kan drive/igangsætte nye investeringer? 1) De politiske projekter skal fremme investeringsinteressen. Det handler både om kommune stat region. Det skaber troen og grundlaget, og det igangsætter en positiv effekt. RD eksemplificerer yderligere ved at inddrage kasernelukningerne, som

15 INVESTERINGSPOTENTIALE VIGTIGT I DAG Sygehuset VIGTIGT I DAG & I FREMTIDEN Havnens udvikling VIGTIGT I DAG & I FREMTIDEN Midtbyens udvikling VIGTIGT I FREMTIDEN Campus området VIGTIGT I DAG Strandpromanade 15

16 et eksempel på den negative spiral. Den positive spiral er i modsætning hertil det som svarer til en kickstarter af en ny udvikling. Igangsættelsen af de politiske projekter hænger ligeledes sammen med en øget bevågenhed. 2) Taskforce og lobbyisme, der tiltrækker gode ideer samt øgede investeringer fra Staten og Regionen. Uden fyrtårne der sætter Aabenraa på landkortet vil investeringsniveauet kun svare til det, som forfalder alligevel. 3) Samarbejde imellem kommune og lokale, private virksomheder er meget vigtigt. I Aabenraa mangler man flere aktører, der kan samarbejde om at skabe forandring. OM TENDENSER INDENFOR INVESTERINGER I AABENRAA Det store sygehusbyggeri afføder andre udviklingsprojekter - blandt andet boliger. Infrastruktur med motorvejsudvikling Politikere har været gode til at skabe historier og visioner for Aabenraa Aabenraa kendetegnes ved, at private investeringer er få (undtaget Jebsen Co.) I Aabenraa har der i en periode været fokus på den indre bykerne. Det giver en tydelighed og en optimisme i byen. Eksempelvis har udviklingen af en central skøjtebane været en succes. Det giver ringe i vandet, som udvikler de tilstødende byområder i en positiv retning. LOKALE BETYDNINGSFULDE UDVIKLINGSPRO- JEKTER FOR- OG NUTID Den fremtidige udvikling af havnen er vigtig Bymidten er vigtig Sygehuset største investering i 30 år Strandpromenade og Markedsplads FREMTIDIGE UDVIKLINGSMULIGHEDER Områder med fremtidig udvikling? 1) En udfordring for bymidten er bevaringen af den nordlige del af gågaden, som netop nu oplever afvikling. Denne del af gaden går med hast i retning af at blive affolket, og der skal initiativer til for at vende udviklingen. RD tror ikke der i fremtiden vil være belæg for at fastholde en så lang gågade med attraktive butikker. 2) Havnen skulle bebygges på en måde, så det bliver til et fyrtårn. Et eksempel på hvad RD mener med et fyrtårn er eksempelvis Bølgen i Vejle: en bygning ved vandet på en markant placering, der brander byen. RD mener, at havnens planlægning i dag tilgodeser de 4 eksisterende virksomheder. I stedet ønsker RD, at havnen skal planlægges, så områdets muligheder udnyttes med det in mente at tilgodese byens borgere. Eksempelvis ved at planlægge for en kombination af turisme (Som supplement til lystbådehavnen kan der laves en marina tættere på centrum for større lystskibe ligesom området kan suppleres med boliger og erhverv.) Havnen har store arealer, der ikke udnyttes optimalt. Her er også mulighed for at inddrage eksterne investorer. Der er nemlig potentialer ved vandet, som gør at beliggenheden altid vil være attraktiv. Også selv om det er i Aabenraa. Det er en pendant til Haderslev. Men her er 4 ud af 5 erhvervsbyggerier ved havnefronten offentlige. Det viser bare, at uden offentlige investeringer er der ingenting. 3) Campusområdet er ligeledes et område med store potentialer for udvikling, mener RD. Det ligger ikke ideelt placeret man kunne eksempelvis anvende placeringen ved vandet til at lave noget ikonbyggeri, men det giver god mening, at kommunen har besluttet at samlokalisere campus-faciliteterne. Generelt set mener RD altså, at der i Aabenraa er mulighed for at arbejde med fremtidige udviklingsmuligheder indenfor følgende kategorier: bosætning, 16

17 INVESTERINGSPOTENTIALE arbejdspladser, bymidte, uddannelse og kultur. (Se kort på side 11) Drømmeprojektet RD vil gerne arbejde med enten gågaden eller havnen. Vi må acceptere at Flensburg, Sønderborg og Kolding Storcenter ligger tæt på. Aabenraa skal skabe en bymidte, der er interessant og det vil sige, at det ikke kun skal handle om kædebutikker. Der skal nye tanker for handelslivet til PARALLELLER TIL GENERELT NIVEAU Om Aabenraa i forhold til andre byer af samme størrelse, og som har investeringspotentialer og tendenser til fælles RD nævner Svendborg: Her arbejdes for en forening af havn og bymidte samtidig med, at her er en aktiv erhvervshavn. Sønderborg: RD mener, at Sønderborg har været mere fremme i skoene i forhold til at sikre sig handel i byen. Ligeledes er Danfoss en aktiv og betydningsfuld medspiller. Regionen i Sønderjylland: De største udfordringer er den demografiske udvikling og erhvervssituationen. Det er absolut nødvendigt, at kommunerne i den sydlige region arbejder sammen om at skabe vækst, og er med til sammen at prioritere og træffe nogle af de svære beslutninger. 17

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD 1 AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD Detailhandel Tre modeller for fremtidens detailhandel i Aabenraa Forord Dette notat er udarbejdet som baggrund for afholdelse af parallelkonkurrence om Aabenraa - Fremtidens

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN 02.04.2014 Men hvad skaber vækst? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?..så

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge Et af Danmarks største byudviklingsprojekter indledes i dag med en international konkurrence for tværfaglige teams om at udvikle det

Læs mere

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Detailhandel. 2 byer 2 strategier Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK Udviklingskonsulent Bodil Øllgaard, Vejle Kommune Arkitekt maa. Henrik Stjernholm, StjernholmArkitektur.dk DET VIL VI

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016

Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016 Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016 Kære alle, Det er første år jeg står som formand for Sønderborg Handel og skal aflægge beretning, og en erkendelse som formand er, at mange har en mening og

Læs mere

ESTATE KONFERENCE. Investering i Københavns forstæder. - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling

ESTATE KONFERENCE. Investering i Københavns forstæder. - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling Investering i Københavns forstæder - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling Indhold På denne konference går vi tæt på status på Letbanen og den meget spændende udvikling, der er i byområderne langs

Læs mere

Lokalplan nr. 199. Anvendelse af stueetager i bymidten

Lokalplan nr. 199. Anvendelse af stueetager i bymidten Lokalplan nr. 199 Anvendelse af stueetager i bymidten februar 2007 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse,

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Faglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg

Faglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg Ringe d. 06.11.2009 Faglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg Projektet er udarbejdet i samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn Kommune, Cowi og Task Force Faaborg.

Læs mere

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv Opstartsmøde 14/5 2014 Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI 1 Detailhandelstendenser Nethandel på vej frem Storcentre på vej frem (vinder fortsat markedsandele

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Offentlig høring - bemærkninger til vinderprojekter

Offentlig høring - bemærkninger til vinderprojekter Kultur, Miljø & Erhverv Plan Dato: 14-11-2013 Sagsnr.: 12/33652 Dokumentnr.: 459 Sagsbehandler: Anette Kold Offentlig høring - bemærkninger til vinderprojekter Vinderprojekterne fra Aabenraa - Fremtidens

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Dør byliv uden butikker? Dør butikker uden byliv? Urban Lab konference den 5. november 2015 Dorthe Bjerre. SYNERGII Når jeg er færdig, så skulle i helst sidde inde

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

HØJT TIL HIMLEN OG KORT TIL BYEN: NYD LIVET PÅ NORDKYSTEN

HØJT TIL HIMLEN OG KORT TIL BYEN: NYD LIVET PÅ NORDKYSTEN HØJT TIL HIMLEN OG KORT TIL BYEN: NYD LIVET PÅ NORDKYSTEN BOLIGER I KULTURHAVN GILLELEJE UDVIKLES OG OPFØRES AF GILLELEJE BYEN PÅ TOPPEN Bolig A, B, C, D, E og F Gilleleje ligger på Gilberg Hoved, som

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

På forkant med fremtiden

På forkant med fremtiden : 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Investeringer og udvikling i Horsens. Klaus Holmstoel, Colliers International Danmark A/S

Investeringer og udvikling i Horsens. Klaus Holmstoel, Colliers International Danmark A/S Investeringer og udvikling i Horsens Klaus Holmstoel, Colliers International Danmark A/S Den økonomiske udvikling 2 Den økonomiske udvikling Økonomi i lavt gear Lav økonomisk vækst i 2012 Forventninger

Læs mere

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden

Læs mere

Nyt butikscenter i Frederikssund

Nyt butikscenter i Frederikssund Nyt butikscenter i Frederikssund Det ny shoppingscenter i Frederikssund Der findes næppe en bedre mulighed for at placere et nyt center langs Frederikssund-banen, end her i Frederikssund, lige ved S-tognettes

Læs mere

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Ansøgning om midler til markedsføring for 2. halvår 2015

Ansøgning om midler til markedsføring for 2. halvår 2015 Tønder Kommune Kongevej 57 Att.: Økonomiudvalget Tønder d. 11/8 2015 nder, den 10. august 2015 Ansøgning om midler til markedsføring for 2. halvår 2015 Tønder Handelsstandsforening ansøger om økonomiske

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

hvorfor en bycenterforening? 13. april 2016

hvorfor en bycenterforening? 13. april 2016 hvorfor en bycenterforening? 13. april 2016 Baggrund Partnerskab om Algade Konkrete forslag til revitalisering af Vordingborg Bymidte Hvidbog præsenteret på borgermøde april 2015 1 af 5 forslag var dannelse

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Green City Aarhus. Landsbyen i byen GREEN CITY AARHUS LANDSBYEN I BYEN

Green City Aarhus. Landsbyen i byen GREEN CITY AARHUS LANDSBYEN I BYEN Green City Aarhus Landsbyen i byen Vision for Green City Aarhus Europas første Smart City Intelligente huse Bæredygtig bystruktur Fremtidens forsyningsstruktur Selvbærende by som integrerer skole, tætåben

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere

Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden. Kommuneplantillæg

Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden. Kommuneplantillæg Plan og Gis Dato: 23-05-2014 Sagsnr.: 12/35955 Dok.løbenr.: 144338/14 Sagsbehandler: Kim Lyster Hansen Direkte tlf.: 73767277 E-mail: klh@aabenraa.dk Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden.

Læs mere

udfordringer og muligheder

udfordringer og muligheder udfordringer og muligheder i midten af den mindre by BORDING + Jeanette Ishi Lehn, Ikast Brande Kommune UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING MULIGHED fase 1 : Ny vision til Bording

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Til borgmester og kommunaldirektør. Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Syddanske kommuner er en del af den Europæiske Kulturhovedstad 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune kan blive partner i et blomstrende kulturliv,

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Byudvikling Planlægning Sagsbehandling

Byudvikling Planlægning Sagsbehandling Byudvikling Planlægning Sagsbehandling Hvad kommer vi omkring Vi præsenterer os En kort intro til planlægningen 4 udvalgte områder i forandring Jeres input til os... Hvordan kan vi hjælpe Jer? - og hvordan

Læs mere

Vær med. flytter ind. tobaksbyen.dk. når fremtiden

Vær med. flytter ind. tobaksbyen.dk. når fremtiden Vær med når fremtiden flytter ind tobaksbyen.dk Domicil P-hus en visionær bydel med historiske rødder den nye grønne bydel rummer blandt andet bevaringsværdige bygninger, f.eks. Tobaksfabrikken, som blev

Læs mere

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17. REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM

Læs mere

Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020. Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København

Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020. Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020 Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København Indhold Overskrifter kontormarkedet Sammenhæng beskæftigelse tomgang Lejeniveau og markedssituation

Læs mere

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? Detailhandel i Gladsaxe Kommune Det er Byrådets ønske at styrke detailhandlen inden for kommunen, så flere borgere vælger at handle

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

HVORFOR ÅBNE BUTIK I PRÆSTØ?

HVORFOR ÅBNE BUTIK I PRÆSTØ? HVORFOR ÅBNE BUTIK I PRÆSTØ? Præstø er med sin smukke og unikke beliggenhed lige ned til Præstø fjord, omkranset af skov og åbne vidder samt kun et kvarters kørsel til motorvej, et oplagt sted at starte

Læs mere

Destinationsudvikling af Billund

Destinationsudvikling af Billund Destinationsudvikling af Billund v/ Borgmester Ib Kristensen og Kommunaldirektør Tove Baisgaard Den 26. marts 2011 Hvad karakteriserer Billund kommune? Billund kommune har ca. 26.200 200 indbyggere. 2

Læs mere

MarkedsPULS 3. KVARTAL 2012. MarkedsPULS > 3. kvartal 2012

MarkedsPULS 3. KVARTAL 2012. MarkedsPULS > 3. kvartal 2012 MarkedsPULS 3. KVARTAL 2012 MarkedsPULS > 3. kvartal 2012 COLLIERS MARKEDSPULS er et redskab, der på delområder og ejendomstyper angiver et interval for forventet afkastkrav og markedsleje. De angivne

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Stakeholderanalyse for Tønder Kommune

Stakeholderanalyse for Tønder Kommune 16 01 12 Stakeholderanalyse for Tønder Kommune Tønder Kommune/ 11CityDesign Steffen Gulmann, direktør, adj. professor CBS Analysen: Grundlag for Tønder Kommunes strategi - En del af analysesystemet: Tønder

Læs mere

Danica Pension. Konference. Investering i og udvikling af Lyngby

Danica Pension. Konference. Investering i og udvikling af Lyngby Danica Pension Konference om Investering i og udvikling af Lyngby Danica Pension En af Lyngbys store virksomheder Danica Pension er en del af Danske Bank koncernen, Danica Pension har hovedkontor i Lyngby

Læs mere

Nye former for bymidtesamarbejde. Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16

Nye former for bymidtesamarbejde. Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16 Nye former for bymidtesamarbejde Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16 Julie Holck Cand.mag., Ph.D.: Butikkerne og de levende byer Indehaver

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen Notat Indledning På baggrund af beslutningen på fællesmødet mellem Planudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5.oktober 2015 har administrationen undersøgt en række muligheder for placering af 80

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

UDVIKLINGSPLANEN SOM STYRINGSINSTRUMENT

UDVIKLINGSPLANEN SOM STYRINGSINSTRUMENT UDVIKLINGSEN SOM STYRINGSINSTRUMENT PETER FROST-MØLLER PARTNER OG BYLÆGGER VI ER Arkitekter og byplanlæggere (Urban design) Antropolog Master i strategisk byplanlægning Vi hjælper med at træffe gode beslutninger

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er

Læs mere

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD LANDSKABET I BYEN RÅDGIVERGRUPPEN ADEPT Totalrådgiver Strategisk Byudvikling Urbant design Arkitektur og Miljø Bygningsdesign Klimatilpasning TOPOTEK1 Underådgiver Byudvikling

Læs mere

Danboat. 27. november 2015

Danboat. 27. november 2015 Danboat 27. november 2015 Hvorfor projekt Vild med Vand? Dansk Sejlunion Færre og ældre medlemmer 1/3-del af klubberne mister medlemmer 1/3-del har status quo Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID)

Læs mere