Udsætningsplan for Liver Å. I. Indledning

Transkript

1 Udsætningsplan for Liver Å Distrikt 17 - vandsystem 36 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i Liver Å vandsystem. Undersøgelsen er foretaget i perioden august 2005 af Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri i Silkeborg med assistance fra Lystfiskerforeningen for Liver Å og Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn. Udsætningsplanen er en revision af den tidligere plan fra Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje. Oplysninger vedr. målsætning og miljøtilstand er hentet på Nordjyllands Amts hjemmesider. Lystfiskerforeningen for Liver Å og Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn har været behjælpelig med oplysninger vedr. vandløbsrestaureringer og gydegrusudlægninger m.m. Udsætninger i vandsystemet bliver varetaget af Lystfiskerforeningen for Liver Å og Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn. Metode Udsætningsplanen er inddelt i 4 afsnit og et tilhørende oversigtskort. På kortet er der udlagt et stationsnet på de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelseseller udsætningstation. Ved teksten, afsnit II, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis blevet besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På kortet vil en station fremstå som et punkt med nummer. Såfremt der tillige er udsætning vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken størrelsesgruppe der skal udsættes. Såfremt et vandløb eller vandløbsstrækning er skønnet uegnet for ørred vil dette ligeledes være angivet ved et symbol. Forurening er angivet, såfremt dette alene gør vandløbet uegnet for ørred. Feltundersøgelserne omfatter såvel besigtigelser alene, som besigtigelser i forbindelse med kvalitative og kvantitative bestandsanalyser, udført ved elektrofiskeri på udvalgte stationer i vandsystemet. Bestanden er beregnet ud fra resultaterne ved elektrofiskeri, hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. I tilfælde hvor der ved første befiskning bliver fanget 10 ørreder eller færre pr. 50 m vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet. Stationsnumrene angivet i bilag 1 og på kortet (bilag 2) refererer til de samme lokaliteter. Bilag 1 viser befisket areal, biotopbedømmelsen af de enkelte stationer (vandløbets egnethed som ørredvand efter skala 0-5) og det fundne antal ørred opgivet som individ pr. 100 m 2, opdelt i yngel (under 1 år) og ældre. Desuden er der angivet hvilke fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. Undersøgelsen har omfattet 122 stationer. På 55 stationer er der alene foretaget besigtigelser, mens der på 67 stationer er foretaget både besigtigelse og kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. 1

2 Hvor bestandstætheden for yngel på undersøgelsestidspunktet (½-års ørred) er 50/100 m 2 eller derover må biotopen anses for hensigtsmæssigt besat, hvorfor der ikke er behov for udsætning. Er der tale om større fisk (12-20 cm) må en bestand på 20/100 m 2 anses for tilfredsstillende, og drejer det sig om fisk på over 20 cm må en tæthed på 7/100 m 2 og derover være tilfredsstillende. Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul, spiller dog en vis rolle i denne forbindelse, hvorfor bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og fiskenes alder for en given lokalitet i nogen grad er undergivet et skøn. Udsætningsmængderne er beregnet ud fra følgende tabel: Antal ørred pr. 100 m 2 Biotopskarakteren Yngel ½-års 1-års Store Resultater Som det fremgår af efterfølgende tabel har der været en negativ udvikling i udbredelsen af ørredbestanden siden undersøgelse i En kedelig tendens i betragtning af det store arbejde der er foretaget med bl.a. udlægning af gydegrus. Den naturlig ørredreproduktion er dog mere udbredt end ved 1. undersøgelse i 1984, men for ældre ørred er et decideret fald i udbredelsen. År Antal befiskede Stationer med ½-års Stationer med ældre stationer På antal st. % På antal st. % Årsagen til manglende succes kan have flere grunde og er derfor svært at besvare entydigt. Men vandsystemet er ofte udsat for periodiske forureninger. Ifølge Nordjyllands Amts rapport fra 2000 og 2002 om vandkvaliteten i Løkken-Vrå Kommune, hvor store dele af Liver Ås vandsystem er beliggende, skrives at målsætningen for vandkvaliteten ikke er opnået på 19 af 53 målestationer. Der er angivet indsatsområder vedr. spildevand ved Rakkeby Å, Elbæk, Ulkær Bæk, og Kalum Bæk. Desuden er der udledninger i Tovbro Bæk, Slusebæk og Rakkeby Å. Ligeledes ifølge Nordjyllands Amt er overløbsbygværket ved Hæstrup årsag til forringet vandkvalitet i Hæstrup Møllebæk. Ved undersøgelsen er der desuden registreret forringet vandkvalitet i Brønderup Bæk, Åstrup Møllebæk, Krustrup Bæk, øvre Varbro Å og Sønderlev Å. Stort set samtlige vandløb i systemet er reguleret, delvis sænket og udrettet. Vandsystemet er præget af ringe faldforhold med ganske få naturlige gydeområder, ringe fysisk variation samt sandvandring, der kan tilsande eksisterende eller etablerede gydeområder. Enkelte vandløb var på undersøgelsestidspunktet så tilgroet, at de ikke kan betragtes som opholdsvand for ørred. 2

3 Forslag til forbedring af de fysiske forhold Passageforhold Med henblik på at opnå en så stor naturlig selvreproducerende ørredbestand som muligt, er det nødvendigt at give vandrefiskene fri passage i vandløbene. Dette kan man opnå ved at frilægge rørlagte strækninger, så der bliver skabt fri passage til opstrøms liggende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer kan ændres ved udlægning af sten og gydemateriale. Her kan nævnes Kalum Bæk (st. 2) Tollestrup Bæk (st. 27), Hæstrup Møllebæk (st. 37), Åstrup Møllebæk (st. 49), Lundergårds Bæk (st. 51), Herresvad Bæk (st. 79), Nejst Bæk (st. 84 og 85), Sortheden Bæk (st. 106), Overklit Bæk (st. 108), Nordentoft Bæk (st.121) og i Skrævad Å (st.122, v/ gl. overkørsel nedstrøms vejen). Vedligeholdelse Det er af afgørende betydning at vandløbsvedligeholdelsen foregår så skånsomt som muligt, dvs. at oprensningen ikke ødelægger skjul, sten og gydebund. Øvre Vellingshøj Bæk var det eneste vandløb, som fremstod som hårdhændet oprenset. Derimod blev der set flere vandløb, som var stærkt tilgroet af bundvegetation og hvor en miljøvenlig oprensning er påkrævet for at miljøet kan tilfredsstille ørreds krav til biotopen. Det er bl.a. i dele af Kalum Bæk/Stenvad Å, Vrejlev Bæk, Tollestrup Bæk (st. 27), Solvang Bæk (st ), Varbro Å (st. 67 og 68) og nedre dele af Hundelev Å, i Præstegårdsgrøft, Tovbro Bæk, Nørum Bæk og Skrævad Å, Gydegrus og sten Udlægning af gydegrus kan være relevant på strækninger, hvor de rette forhold såsom vandstrøm og vandkvalitet er til stede. I forbindelse med etablering af gydebanker kan det være nødvendigt at etablere sandfang, og disse bør placeres umiddelbart opstrøms gydebankerne. Ud over på denne måde at skabe flere egnede gydepladser er det ligeledes vigtigt at skabe en større fysisk variation i vandløbene. Dette kan gøres ved udlægning af større sten, indsnævring af vandløbet for at skabe strømrender samt genslyngning af regulerede vandløbsstrækninger. Herved skabes der skjul og standpladser samt gode fysiske forhold for fisk og vandløbsinsekter. Disse tiltag vil ligeledes være med til at ilte vandet og øge vandløbenes selvrensende effekt. Udlægning af gydegrus og/eller sten som kan skabe større variation kan anbefales i samtlige vandløb, hvor de rette fysiske forhold er til stede eller kan opnås. F.eks. i Saksager Bæk, Tollestrup Bæk, Krustrup Bæk, Vellingshøj Bæk, Dalsgårde Bæk, øvre Varbro Å og Vidstruphede Bæk m.fl. Sandvandring Et stort problem i mange vandløb er tilsanding af gyde- og opvækstområder. For at reducere sandvandringen kan det være nødvendigt at etablere sandfang eller genslynge udrettede vandløbsstrækninger, hvilket nedsætter strømhastigheden og dermed erosionen af brinkerne. En medvirkende faktor til øget sandtransport kan være husdyr, der nedtræder brinkerne pga. manglende indhegning af afgræsningsarealer. Etableres der sandfang er det vigtigt at dimensionen er rigtig, og der løbende er kontrol med evt. behov for tømning. Der bør etableres sandfang i forbindelse med alle potentielle gydeområder. Tilgroning Ved vandløb der har tendens til tilgroning vil vandstanden typisk øges og strømhastigheden falde. Her kan skyggevirkningen fra træbeplantninger langs bredden, eller en mere regelmæssig skånsom vedligeholdelse være med til at begrænse væksten af grøde. 3

4 På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til bl.a. forureningstilstand, ændret vedligeholdelse, etablering af faunapassage m.m., bør resultaterne af udsætningsplanens virkning kontrolleres efter en 6-årig periode af DFU, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. Øvrige udsætningsplaner i distrikt 17: Udsætningsplan for Voer Å, vandsystem 01, 2005 Udsætningsplan for Bangsbo Å, Lerbæk og Elling Å, vandsystem 8, 11 og 13, Udsætningsplan for Flodbæk og Tversted Å, vandsystem 29 og 30, Udsætningsplan for Uggerby Å, vandsystem 31/ Udsætningsplan for mindre vandsystemer i områderne mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Blokhus, vandsystem 2-42,

5 II. af de enkelte vandløb Kalum Bæk (1) Kalum Bæk Stenvad Å (2-5) Liver Å (6-10) Vandløbet udspringer i området ved Kalum Kær og Kokholm Enge. Strækningen gennem Kalum Kær til jernbanebroen er reguleret, sænket og generelt med svag vandstrøm. Blød sandet bund. Vandløbsstrækningen er B3 målsat. Ørred kan formentlig trives i området, men uegnet som udsætningsvand. Lgd.: ca. 2,6 km, gbr.:2 m, dybde: 30 cm. Hele strækningen fra ovennævnte jernbanebro til sammenløbet med Hundelev Å er reguleret og delvis sænket betydeligt under omgivende terræn. Bunden er hovedsagelig blød-sandet, kun få områder med sten eller gruset bund. Der er etableret gydepladser i flere områder opstrøms Dahlmarksbroen. Der en del sandvandring i åen. Der bør etableres sandfang i tilknytning til gydepladserne. Ved st. 2 er åen rørlagt på en kort strækning. Denne rørlægning bør fjernes og erstattes af et stryg med gydegrusudlægning samt et sandfang umiddelbart opstrøms for vejen (Sdr. Alle). Vandløbsvedligeholdelsen foregår maskinelt, det hæmmer muligheden for dannelse af et naturligt forløb med godt underskårne brinker og varierede bundforhold. Grødeslåningen bør foretages manuelt og miljøvenligt. På strækningen blev der registreret en bestand af udsatte 1-års samt ældre ørred. Lgd.: ca. 8,7 km, gbr.:3 m, dybde: >100 cm. Strækningen fra sammenløbet med Hundelev Å til udløbet ved Kærsgård Strand er reguleret, kanaliseret og generelt sænket betydeligt under omgivende terræn. Dele af strækningen løber dog fortsat i det gamle slyngede åleje. Vandløbsbunden er sandet og vandstrømmen jævn til god. Der er ikke registreret egnede gydeområder på strækningen, men generelt er der gode skjul og standpladser for ørred, især ved udhængende 4100 stk. 1-års 5

6 Liver Å (6-10) fortsat Skelbæk (11) Elbæk (12-13) bred- og bundvegetation og i høller. En god ørredbestand kan kun opretholdes gennem udsætninger eller indvandring fra andre dele af vandsystemet. Men pga. de resultater DFU har opnået ved udsætningsforsøg med større ørred i store vandløb, kan der ikke anbefales udsætning på strækningen. Der bør i stedet fokuseres på etablering af gydepladser overalt, hvor de rette fysiske forhold er til stede, som f.eks. ved Liver Møllegård. Efter undersøgelsen er foretaget, er der i oktober 2005 udlagt 170 m 3 gydegrus samt 16 ton store kampesten på stryget ved Liver Møllegård. Lgd.: ca. 20 km, br.:3,5-9 m, Mundingsudsætning Put & Take Tilløb til Liver Å, højre side Et mindre vandløb, som er reguleret og sænket. Der er god vandstrøm og sandet-gruset bund. Delvis med egnet gydebund. Vandløbet blev i 1997 istandsat efter regulativet. I den forbindelse blev der udlagt gydegrus i vandløbet. Men der er endnu ikke registreret gydning af ørred. Rørlægningen i Kalum Bæk kan være en medvirkende årsag til, at der ikke kommer gydefisk frem til vandløbet. Rørlægningen i Kalum Bæk bør fjernes. Lgd.: ca. 1,4 km, br.:1,1 m, dybde: 15 cm. Et reguleret og grøftagtigt vandløb med beskedne faldforhold. På den øvre strækning ved Vrå er bunden sandet-gruset. På nederste og største del af vandløbet er bunden sandet. Vandstrømmen er jævn-god, men vandkvaliteten forekommer forringet. Der er gode fiskeskjul ved let underskårne brinker samt nedhængende bredvækster. Trods årlige yngeludsætninger siden 1998 blev der ikke registreret ørred i vandløbet. Der er i 2005 etableret gydepladser ved Vrå. Der kan også etableres et gydeområde på den Max stk. Max stk stk. yngel 6

7 Elbæk (12-13) fortsat Bybæk Tilløb n. f. Ågårde (14) Saksager Bæk Vrejlev Bæk Rakkeby Å Saksager Bæk (15) korte strækning mellem Vråvej og nedenfor liggende markoverkørsel, ved st. 12. Det lille sandfang opstrøms Vråvej bør udbygges. Det pointeres, at vandløbet bør have en god vandkvalitet hele året. Det er en forudsætning for optimal effekt af gydepladserne og at ørred vil blive i vandløbet. Der kan forsøgsvis udsættes ½-års ørred i vandløbet. Det vurderes at denne aldersgruppe, såfremt de drifter ud af vandløbet pga. ringe vandkvalitet, vil have en større overlevelsesrate i Stenvad Å end ørredyngel. Lgd.: ca. 4 km, gbr.:1,2 m, dybde: 30 cm. : Afvandingsgrøft. På undersøgelsestidspunktet tilgroet, med stillestående vand og sumpagtig karakter. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 4 km, br.:0,9 m, dybde: 10 cm. Hele vandløbsstrækningen fra udspringet i området ved Tollestrup Hede til sammenløbet med Liver Å er reguleret og delvis sænket under omgivende terræn. Generelt med ringe faldforhold. Vandløbsprofilen er ensartet, vandstrømmen jævn-god og bunden hovedsagelig sandet. Øvre strækning ved Tollestrup Hede er delvis rørlagt eller med ringe vandføring. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 3,2 km, br.:0,8 m, dybde: 10 cm stk. ½- års (16-18) Fra området ved Krogholm og Saksager forbedres de fysiske forhold for ørred. Faldforholdene er øget en anelse, og der er gode skjul ved bredvækster og underskårne brinker. Lettere forurenet omkring st. 16. Der bør etableres et gydeområde ved Krogholmvej og den for flere år tilbage etablerede gydeplads ved Saksager Bro bør opfriskes. I forbindelse med gydegrusudlægningen bør der etableres sandfang. 7

8 Saksager Bæk (16-18) fortsat Vrejlev Bæk (19-23) Rakkeby Å (24-25) Tollestrup Bæk Der blev ikke observeret ørred i denne del af vandløbet. Lgd.: ca. 3,9 km, gbr.:1,8 m, dybde: cm. På det videre forløb, nu kaldet Vrejlev Bæk, er der udlagt flere gydepladser og der er etableret sandfang. Ved alle stationer på strækningen blev der registreret selvreproduceret ørredyngel i et antal som delvis overflødiggør udsætning. Strækningen var på undersøgelsestidspunktet kraftig tilgroet og opstuvet. Vandløbet bør holdes oprenset, så der altid er et frit og varieret forløb gennem åen. Restaureringsarbejdet, som her er udført, viser at gydegrusudlægning kombineret med effektive sandfang er den rette vej for at opnå en god ørredbestand i et vandløb. Supplerende udsætning på nederste del af strækningen. Lgd.: ca. 4,8 km, gbr.:2,8 m, dybde: 30-65>100 cm. Nederste del af vandløbet til sammenløbet med Liver Å kaldet Rakkeby Å er generelt for stor til elektrofiskeri ved vadning. Strækningen rummer gode skjul og opvækstpladser for ørred. Den øvre del af strækningen huser en bestand af udsætningsfisk, som antalsmæssigt svarer til biotopskarakteren. Fortsat udsætning. Lgd.: ca. 4,9 km, gbr.:3,5 m, dybde: >100 cm. Et reguleret og delvis sænket vandløb, generelt med jævn-god vandstrøm og hovedsagelig sandet bund. På undersøgelsestidspunktet var dele af vandløbet meget tilgroet stk. ½-års 600 stk. 1-års 1000 stk. 1-års 2300 stk. 1-års (26) Strækningen fra oprindelsesområdet til sammenløbet med Gønderup-Poulstrup Bæk har karakter af afvandingskanal og med stillestående 8

9 Tollestrup Bæk (26) fortsat vand. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 1,5 km, br.:2 m, dybde: 70 cm. (27-28) På strækningen fra sammenløbet til udløbet i Saksager Bæk er der rimelige strømforhold samt gode skjul og opvækstpladser for ørred. Enkelte potentielle, men ubenyttede gydeområder på strækningen. Ca. 70 m nedstrøms Gønderupvej er en mindre spærring for opgang. Bortset fra i meget nedbørsfattige perioder vurderes spærringen dog at være passabel for ørred. I stedet for at fjerne spærringen kan man udnytte det fald, som spærringen giver til at etablere et længere gydeområde nedenfor spærringen. Trods udsætninger og velegnede fysiske forhold blev der kun observeret en enkelt ørred i vandløbet. Der blev ikke målt vandtemperatur ved undersøgelsen. Men det kan ikke udelukkes at ørred periodisk vil undvige fra området pga. høj vandtemperatur. Øverste del af vandløbet er lysåben og stillestående og nedstrøms Gønderupvej formodes bækken at modtage overskudsvand fra flere små damme langs bækken. Der er etableret enkelte gydepladser i bækken, men indtil videre ikke benyttet med succes. Vandløbet bør holdes miljøvenligt oprenset, med et varieret forløb, så der altid er en fri strømrende frem til gydepladserne. I forbindelse med gydegrusudlægningen bør der etableres et sandfang opstrøms for Gønderupvej. Lgd.: ca. 1,8 km, gbr.:1,9 m, dybde: cm stk. ½-års 300 stk.1-års Gønderup-Poulstrup Bæk (29) Reguleret og sænket grøft med tilløb til Tollestrup Bæk. Der er jævn-god vandstrøm, sandet bund samt udmærkede skjul for ørred. Især på de første ca. 80 m nedstrøms Kærholmvej er faldforholdene gode. Evt. egnet for gydegrusudlægning. Lgd.: ca. 1,7 km, br.:1 m, dybde: 10 cm stk. yngel 9

10 Solvang Bæk (30-32) Holme Bæk (33) Et tilløb til Vrejlev Bæk, som er reguleret og sænket. Jævn-god vandstrøm. Bunden er sandetgruset, delvis med velegnet gydebund. Vandløbet har tidligere huset en god selvreproducerende ørredbestand. Men ved denne undersøgelse blev der ikke registreret ørred i bækken. Bækken var på undersøgelsestidspunktet tilgroet og helt ufremkommelig for ørred. Vandløbet bør holdes oprenset, så der altid er en varieret strømrende gennem bækken. Med nuværende fysiske forhold og vedligeholdelsesstandard kan der ikke anbefales ørredudsætning i bækken. Lgd.: ca. 2 km, gbr.:1,1 m, dybde: cm. Tilløb til Rakkeby Å fra området ved Gunderup Hede. I området ved Aalborgvej er der jævn-god vandstrøm og sandet-let gruset bund. Kan forsøgsvis anvendes til yngeludsætning. (34-35) Nedstrøms gennem Gunderup Hede til udløbet i Rakkeby Å er vandhastigheden svag og bunden er blød-sandet og delvis meget mudret. Forekommer noget forurenet og skønnes uegnet for ørred i nuværende tilstand. Der blev ikke registreret tilbageblevne ørred fra de årlige ørredudsætninger. Til trods for de ringe forhold er der i 2005 etableret et gydeområde vest for jernbanen. Et positivt tiltag. Gydepladsen bør dog suppleres med et sandfang umiddelbart opstrøms gydepladsen. Desuden bør forureningskilden opspores og stoppes. Generelt ikke egnet til udsætning, men pga. de etablerede gydepladser foreslås der en mindre yngeludsætning ved st. 33 og ved gydepladsen. Lgd.: ca. 6 km, gbr.:1,2 m, dybde: cm stk. yngel Årup-Poulstrup Bæk (36) Tilgroet og svagt strømmende afvandingsgrøft. Uegnet til ørredudsætning. Lgd.: ca. 1,1 km, br.:1,3 m, dybde: 10 cm. 10

11 Holmgårds Bæk (Sejlbæk) Hæstrup Møllebæk (37-38) Ikke besigtiget. Er tidligere bedømt uegnet til udsætning, bl.a. pga. ringe fysiske forhold samt pga. manglende tilkørselsforhold. Lgd.: ca. 2,5 km. Et reguleret - og nederst kanaliseret vandløb. Øverste del, også kaldet Harken-Rakkeby Å, er grøftagtig med sandet bund og i sommerperioden svag til jævn vandstrøm. Generelt med beskedne fysiske forhold for ørred. Bækken er rørlagt en kort strækning nedstrøms for Rakkebyvej. Rørlægningen bør fjernes. Herefter bør der på strækningen ned mod Hæstrupgård etableres gydepladser og udlægges større sten, som kan skabe et fysisk varieret vandløb. Der bør i den forbindelse etableres et sandfang umiddelbart opstrøms det restaurerede område. Der blev ikke registreret ørred på strækningen, kan dog fortsat anvendes til udsætning. Lgd.: ca. 5,3 km, gbr.:1,4 m, dybde: cm stk. ½-års (39) Nederste del, strækningen fra sammenløbet med tilløbet fra Fuglsig til udløbet i Liver å, er kanaliseret og påvirket af udledning af renset spildevand fra Hjørring Renseanlæg. Der er ikke registreret ørred på denne strækning. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 3,2 km, br.:3,2 m, dybde: cm. Lundhede-Hæstrup Bæk (40) Tilløb fra Rønnovsholm Mark (41-42) Ganske lille vandløb med sandet gruset bund og på undersøgelsestidspunktet svag vandføring. For lille til udsætning. Lgd.: ca. 1,6 km, br.:0,6 m, dybde: 3-5 cm. Reguleret og sænket grøft med ringe fysiske forhold for ørred. På undersøgelsestidspunktet næsten stillestående. Uden fiskerimæssig interesse. Lgd.: ca. 2,8 km, gbr.:0,9 m, dybde: 3-15 cm. 11

12 Guldagerhede Bæk (43-44) Tilløb fra Fuglsig (45-47) Brønderup Bæk (48) Åstrup Møllebæk (49-50) Grøft med stillestående vand. Uden fiskerimæssig interesse. Lgd.: ca. 3,5 km, gbr.:0,8 m, dybde: 3-5 cm. Tilløbets oprindelse er ved Bagterp i den sydøstlige del af Hjørring, passerer Fuglsig, Hestehaven, Store Bejt, Hjørring Renseanlæg og løber sammen med Hæstrup Møllebæk nord for Hæstrupgård. Den øvre strækning fra udspring til nedstrøms Fuglsig er uegnet for ørred. På det videre forløb til Hjørring Renseanlæg er der gode opvækstbetingelser for ørred. God vandstrøm samt gode skjul ved vegetation og underskårne brinker. Bunden er hovedsagelig sandet og med ringe gydebetingelser for ørred. Strækningen er dog så forurenet at der ikke kan anbefales udsætning på strækningen. Når forureningen er bragt til ophør, bør der etableres gydepladser samt et sandfang. Strækningen opstrøms for Aalborgvej forekom velegnet. Nederste del, fra Hjørring Renseanlæg til sammenløbet, er påvirket af at modtage renset spildevand. Der er etableret gydepladser i området ved renseanlægget. Men det vurderes at de ikke var benyttet og der blev ikke registreret ørred ved elektrofiskeriet. Ørred viger formentlig fra vandløbet pga. ringe vandkvalitet. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 6,8 km, gbr.:1,7 m, dybde: cm. Et mindre tilløb ved Store Bejt med jævn vandstrøm og sandet bund. Generelt med ringe fysiske forhold for ørred. Bækken er desuden forurenet og alene derfor uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 1,6 km, br.:0,7 m, dybde: cm. Vandløbet udspringer fra parkområdet midt i Hjørring, passerer gennem Ulvegravene til udløb i Liver Å vest for Hjørring. Strækningen fra parkområdet til Åstrup Mølle- 12

13 Åstrup Møllebæk (49-50) fortsat Friskbæk Lundergårds Bæk (51) Tilløb til Liver Å fra Høngårde (52) gård er med svag vandstrøm og generelt ringe fysiske forhold for ørred. Umiddelbart nedstrøms for Bagterpvej er et kort forløb med egnede faldforhold for udlægning af gydegrus. Indtil videre for ringe fysiske forhold på strækningen til udsætning. Umiddelbart nedstrøms det gamle stemmeværk ved Åstrup Møllegård er der en kort strækning til Åstrupvej med stenet bund. Derfra til udløbet er vandløbsbunden sandet og bækken er sænket, udrettet og med ringe faldforhold. Vandkvaliteten forekommer forringet, den stenede bund er algebelagt og meget fedtet. Trods årlige udsætninger blev der kun observeret 1 ørred i høllet ved stemmeværket. Vandkvaliteten bør forbedres; derefter bør der etableres nogle gydepladser i forbindelse med det gamle stemmeværk. Fortsat en mindre udsætning på nederste del. Lgd.: ca. 4,2 km, gbr.:1,6 m, dybde: cm. Ikke besigtiget. Lgd.: ca. 1 km, Ligeledes et vandløb med udspring i Hjørring By. Bækken er reguleret og delvis sænket betydeligt under omgivende terræn. God vandstrøm og sandet bund. Gode skjul for ørred ved underskårne og sammenskredne kanter. Ved vejunderføringen er et vanskeligt passabel styrt. Dette styrt bør udjævnes ved udlægning af gydegrus. I forbindelse med gydegrusudlægningen bør der etableres et sandfang opstrøms for markvejen. Der blev ikke observeret ørred i vandløbet. Fortsat udsætning. Lgd.: ca. 3,6 km, br.:1 m, dybde: cm. Reguleret grøft med ringe vandføring. Uden fiskerimæssig interesse. Lgd.: ca. 1,2 km, br.:0,8 m, dybde: 1-3 cm. 800 stk. ½-års 800 stk. ½-års 13

14 Krustrup Bæk (53-54) Vellingshøj Bæk (55-57) Dalsgårde Bæk (58-59) Vandløbet udspringer i den vestlige del af Hjørring og modtager formentlig overfladevand fra byområdet. Bækken forekom lettere forurenet. På undersøgelsestidspunktet var vandføringen så svag at bækken periodisk ikke kan betragtes som opholdsvand for ørred. Fysisk er bunden sandet, gruset og stenet med udmærkede skjul og standpladser for ørredyngel. I 2004 er der etableret gydepladser i vandløbet. Der blev ikke registreret ørred i vandløbet. Kan forsøgsvis anvendes til udsætning. Lgd.: ca. 3,3 km, gbr.:1,3 m, dybde: cm. Vandløbet udspringer ved Højene i Hjørring og forløber med forholdsvis gode faldforhold til udløbet i Liver Å. Øvre del af vandløbet har fået en temmelig hårdhændet oprensning. På undersøgelsestidspunktet var øvre strækning total afrenset. Dvs. med helt flad sandbund og afskårne brinker. Der var overhovedet ingen fiskeskjul på denne strækning. Der er tidligere udlagt gydepladser i bækken, og der er også tidligere registreret selvreproduceret ørredyngel i vandløbet. Men ikke ved denne undersøgelse. Vandløbsvedligeholdelsen bør foretages miljøvenligt med hensyntagen til ørreds krav til omgivelserne. De gode faldforhold ned gennem vandløbet er oplagt grundlag for retablering af de gamle gydepladser samt etablering af flere. Pga. den tilsyneladende store sandvandring bør der etableres nogle sandfang i forbindelse med gydepladserne, f.eks. et på strækningen opstrøms jernbanen og et ved Krustrupvej. Fortsat udsætningsbehov. Lgd.: ca. 5 km, gbr.: 1,2 m, dybde: cm. Et reguleret og sænket vandløb med gode faldforhold og i øvrigt gode fysiske forhold for ørred. Oprindeligt, hovedsagelig med sandet bund, men der er nu etableret flere gydeområder ned 4000 stk. yngel 1500 stk. ½-års 14

15 Dalsgårde Bæk (58-59) fortsat Varbro Å gennem vandløbet. På undersøgelsestidspunktet var flere af gydepladserne dog tilsandet. Der bør etableres et sandfang opstrøms Krustrupvej. Desuden bør der udlægges større sten, der både kan skabe et varieret forløb, indsnævre vandløbsprofilet og give gode skjul og standpladser for ørred. Der blev ikke registreret ørred i vandløbet. Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.:1,3 m, dybde: 5-20 cm. Hele vandløbet er reguleret og store strækninger er sænket betydeligt under omgivende terræn. Bunden er generelt sandet, men enkelte strækninger har egnet gydebund. Øvre strækning forekom noget forurenet. Der blev ikke registreret ørred opstrøms for Hvims Bro. Dele af vandløbet var meget tilgroet. Kun i nederste del af åen blev der registreret passende ørredbestande for biotopen stk. yngel (60) Øvre strækning fra udspring til sammenløbet med tilløbet fra Sparrevogn kan delvis sommerudtørre. For ubetydelig til udsætning. Lgd.: ca. 1,1 km, br.:0,6 m, dybde: 3-7 cm. (61-66) Vandløbsstrækningen fra ovennævnte sammenløb til området syd for Tanggård er dybtliggende med høje glatte/afrundede lerede eller moseagtige kanter, som giver ringe skjul og strømlæ for ørred. Nedhængende bredvegetation og stedvis sammenskredne kanter udgør den væsentligste skjul for ørred. Bunden er hovedsagelig sandet. Der er gode faldforhold på hele strækningen. Ved sidste undersøgelse blev der registreret en god naturlig ørredbestand på øvre del af strækningen, st På denne del er vandløbsbunden nu belagt med mudder og slam og ørredbestanden er væk. En væsentlig del af forureningen kommer fra Borrisholt grenen. Desuden løb der møddingsvand fra Solbjerggård direkte i tilløbet øst for gården. Fra forureningsstedet 15

16 Varbro Å (61-66) fortsat er tilløbet rørlagt til udløbet i Varbro Å, ca. 200 m. Disse forureningskilder bør stoppes. Pga. forureningen ingen udsætning ved st. 61og 62. Når forureningen i området er ophørt, bør der etableres gydepladser med tilhørende sandfang jævnt fordelt over hele strækningen ned mod Hvims Bro. Ved Hvims bro, st. 65, er der etableret velfungerende gydepladser. Her er intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 6,1 km, gbr.:1,4 m, dybde: cm stk. ½-års (67-70) Det videre forløb fra Tanggård området til Store Ejstrup er udrettet, med jævne faldforhold og hovedsagelig sandet bund. Der er gode skjul for ørred ved brinker og i den meget kraftige bundvegetation. Der er ingen gydepladser opstrøms motorvejsbroen. Ved motorvejsbroen er der etableret 10 gydepladser og nedstrøms til Store Ejstrup er der sporadisk egnede gydepladser. På strækningen opstrøms motorvejen blev der registreret enkelte ørred. Ved gydepladserne især og ned til Store Ejstrup er der en naturlig ørredreproduktion. Ingen udsætning på strækningen. Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.:2,4 m, dybde: cm. (71-73) Nederste del af åen til udløbet i Liver Å har et mere naturligt slynget forløb og er velegnet som opvækstvand for ørred. Der er god frisk vandstrøm samt fortrinlige skjul og standpladser. Bunden er hovedsagelig sandet. Der er gode fysiske forhold på strækningen til etablering af gydepladser med tilhørende sandfang. Strækningen huser en god bestand af udsætningsfisk. Fortsat udsætningsbehov. Lgd.: ca. 6,6 km, gbr.:3 m, dybde: cm. Mundingsudsætning 4100 stk. 1-års max stk. 16

17 Tilløb til Varbro Å fra Kobbersholt (74) Tilløb til Varbro Å fra Uslev (75) Tilløb til Varbro Å ved Sønderhede (76-77) Sakstrup Bæk (78) Herredsvad Bæk (79-80) Et lille tilløb med god vandstrøm, sandet til let gruset bund og med gode skjulforhold for ørred. Ringe gydemuligheder i tilløbet. Der blev ikke registreret ørred. Fortsat udsætning. Pga. vanskelige adgangsforhold til øvre strækning skal udsætningsfiskene fordeles opstrøms fra Hundbjergvej. Lgd.: ca. 2 km, br.:0,8 m, dybde: 5-15 cm. Et lille vandløb med god vandstrøm og sandet bund. Ingen gydemuligheder. Kan fortsat anvendes til yngeludsætning. Lgd.: ca. 1,7 km, gbr.:0,8 m, dybde: cm. Reguleret vandløb med udmærkede fysiske forhold for ørred. Delvis med velegnet gydebund. I 1984 husede vandløbet en god naturlig ørredbestand, men med faldende antal i 1991 og ved undersøgelsen i 1997 blev der ikke registreret ørred i tilløbet. Ved nuværende undersøgelse blev der igen fundet selvreproduceret ørredyngel i vandløbet, om end i ganske beskedent antal. Vandløbet er præget af sandvandring. Der bør etableres et sandfang, der kan forhindre at gydepladserne tilsander. Fortsat udsætning, men kun på øvre strækning. Lgd.: ca. 1,8 km, gbr.:1 m, dybde: <5-15 cm. Reguleret grøft med ringe faldforhold og i øvrigt ringe fysiske forhold for ørred. Delvis tilgroet. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 1,9 km, br.:1,3 m, dybde: cm. Et reguleret vandløb, som delvis er sænket betydelig under omgivende terræn. Men som helhed et velegnet opvækstvandløb for ørred, stedvis med egnet gydebund. Der er god vandstrøm, 1500 stk. yngel 1000 stk. yngel 1600 stk. yngel 17

18 Herredsvad Bæk (79-80) fortsat Hvirrekær Bæk (81-82) Nejst Bæk bunden er sandet-gruset-stenet med gode skjul og standpladser for ørred. Vandløbet er rørlagt en kort strækning ved Herredsvad Bro og vejunderføringen er vanskelig passabel for ørred. Rørlægningen bør fjernes og vejunderføringen gøres lettere passabel. F.eks. ved udlægning af sten og gydemateriale. Der bør etableres flere gydepladser i vandløbet. Ved undersøgelse blev der kun registreret et stk. ørredyngel. Fortsat udsætningsbehov. Lgd.: ca. 4 km, gbr.:1,2 m, dybde: cm. Afvandingsgrøft. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2,1 km, gbr.:1,2 m, dybde: 4-7 cm. Strækningen fra udspring ved Tornby til Tornby Klitplantage er svært tilgængelig. Ikke besigtiget og ingen udsætning. Lgd.: ca. 1,8 km, 1000 stk. yngel 1100 stk. ½-års (83-85) På det videre forløb gennem klitplantagen til den anlagte dam i sydlige udkant af plantagen er der gode fysiske forhold for ørred. God vandstrøm, gode skjul og standpladser samt flere områder med egnet gydebund. Den anlagte dam er nu helt tilgroet og gennemløbes i en strømrende. Fiskepassagen ved opstemningen er nu helt blokeret for opgangsørred. Passagen bør gøres passabel eller allerbedst, at opstemningen blev fjernet. Strækningen nedstrøms fra dammen til udløbet i Varbro Å er fysisk velegnet som opvækstvand for ørred, men kun få egnede gydepladser. Vejunderføringen under markvejsbroen vest for Vestergård kan kun passeres af ørred ved meget høj vandføring. Vejunderføringen bør gøres passabel ved etablering af et langt stryg med indlagte gydepladser. Der blev registreret enkelte 1-års ørred i bækken. Fortsat udsætning. 18

19 Nejst Bæk (83-85) fortsat Tilløb til Varbro Å fra Sparrevogn (86-87) Tilløb til Varbro Å fra Skærping (88) Vidstruphede Bæk (89-90) Ulkær Bæk (91) Lgd.: ca. 2,4 km, gbr.:1,3 m, dybde: cm. Et lille grøftagtigt vandløb med beskeden sommervandføring. Bunden er sandet og uden gydemuligheder for ørred. Udmærkede skjulforhold ved underskårne brinker samt nedhængende bredvegetation. Lgd.: ca. 1 km, gbr.:0,8 m, dybde: 5-10 cm. Tilgroet grøft med svag vandføring. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,2 km, br.:1,1 m, Dybde: 10 cm. Reguleret og grøftagtigt vandløb. På øverste strækning, ca.1,2 km, er der risiko for sommerudtørring. I området fra Toftevej til udløbet er der god vandstrøm og i øvrigt udmærkede fysiske forhold for ørred. På denne nedre strækning pletvis med egnet gydebund. Nedstrøms for Toftevej er der gode faldforhold. Der bør her etableres nogle gydepladser. Der blev ikke observeret ørred i vandløbet. Fortsat udsætning. Lgd.: ca. 2,6 km, gbr.:0,9 m, dybde: cm. Tilløb til Liver Å, venstre side Strækningen fra udspring til Em er grøftagtig og med ringe sommervandvandføring. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 5 km, gbr.:1,1 m, dybde:<5-20 cm stk. yngel 400 stk. ½-års 500 stk. yngel 2900 stk. yngel (92) På det korte forløb fra Em til udløbet i Stenvad Å er der jævn-god vandstrøm, sandet-let gruset bund samt udmærkede skjul og standpladser 19

20 Ulkær Bæk (92) fortsat Slusebæk (93-94) Tilløb til Slusebæk (95) Hundelev Å (96-97) for ørred. Strækningen forekom lettere forurenet, men generelt et udmærket opvækstområde for ørred. Der er i 1999 etableret gydepladser på strækningen mellem Em og sammenløbet. Pga. sandvandring er en del af gydepladserne tilsandet. Der bør etableres et sandfang umiddelbart opstrøm gydepladserne. Trods gydepladser samt årlige udsætninger blev der ikke registreret ørred. Lgd.: ca. 0,7 km, gbr.:1,7 m, dybde: cm. Reguleret grøft med ringe faldforhold, sandet bund og generelt ringe fysiske forhold for ørred. Den øvre strækning var på undersøgelsestidspunktet helt stillestående, nederste del med svag til jævn vandstrøm. Der er forsøgsvis udsat ørred i vandløbet, men der blev ikke registreret tilbageblevne ørred i vandløbet. Kan forsøgsvis anvendes endnu en periode. Lgd.: ca. 5 km, gbr.:1 m, dybde: <10-40 cm. Vandløb med stillestående vand. Uden fiskerimæssig interesse. Lgd.: ca. 1,3 km, br.:1 m, dybde: cm. Reguleret vandløb, hvor øverste del er sænket betydeligt under omgivende terræn. Strækningen fra området ved Fiddebro til sammenløbet med Tovbro Bæk er velegnet opvækstvand for ørred. Der er god vandstrøm samt gode skjul ved godt underskårne brinker og nedhængende bredvegetation. Bunden er hovedsagelig sandet, men stedvis er der egnede gydepladser, især på en kort strækning nedstrøms for Fiddebro. På denne strækning blev der registreret en god bestand af årets yngel. Den øvrige del af strækningen huser en mindre ørredbestand, hovedsagelig ældre udsætningsørred. Fortsat udsætningsbehov på nederste delstrækning. 500 stk. ½-års 700 stk. ½-års 20

21 Hundelev Å (96-97) fortsat Der er godkendt etablering af 2 sandfang på strækningen. Det kan anbefales at der i den forbindelse etableres flere gydeområder. Lgd.: ca. 6,4 km, gbr.:1,9 m, dybde: cm stk. 1-års (98) Strækningen fra ovennævnte sammenløb til sammenløbet med Stenvad Å er kanalagtig og med ringe faldforhold. Strækningen var på undersøgelsestidspunktet tilgroet, opstuvet og med svag vandstrøm. Ikke udsætningsvand. Lgd.: ca. 2,1 km, br.:3,2 m, dybde: cm. Præstegårdsgrøft (99) Tovbro Bæk ( ) Grønningsbæk ( ) Kragedamsgrøft (104) Reguleret grøft, som er sænket betydeligt under omgivende terræn. På undersøgelsestidspunktet med svag vandstrøm og helt tilgroet med dueurt på den sandede bund. Ikke egnet til ørredudsætning. Lgd.: ca. 1,6 km, br.:0,8 m, dybde: 10 cm. Reguleret grøft/kanalagtigt vandløb med svag vandstrøm. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 6,4 km, gbr.:2,1 m, dybde: cm. Vandløbet udspringer nordvest for Gølstrup, passer mellem Gølstrup og Sønder Rubjerg til udløb i nederste del af Tovbro Bæk. Vandløbet er reguleret og delvis sænket betydelig under omgivende terræn. Bunden er sandet og vandstrømmen jævn. Generelt beskedne fysiske forhold for ørred, men kan anvendes til udsætning. Lgd.: ca. 5,2 km, gbr.:1,3 m, dybde: cm. Grøft med stillestående vand. Lgd.: ca. 2 km, gbr.:1,2 m, dybde: 10 cm stk. ½-års 21

22 Sejlstrup Møllebæk (105) Sortheden Bæk (106) Store dele af vandløbsstrækningen opstrøms for Vejbyvej, ca. 2 km, er svært tilgængelig og derfor ikke besigtiget eller egnet for udsætning. Hele vandløbet er reguleret, udrettet og delvis sænket betydelig i forhold til omgivende terræn. Strækningen fra Vejbyvej til udløb har god vandstrøm, sandet-gruset-stenet bund samt velegnede skjul og standpladser, især ved underskårne brinker og nedhængende bredvegetation. Der blev ikke registreret ørred i bækken. Der er etableret flere gydepladser på strækningen fra vejen og til udløbet i Liver Å. Men tilsyneladende bliver de ikke benyttet. Der bør etableres et sandfang opstrøms for gydepladserne. Lgd.: ca. 3,2 km, br.:1,6 m, dybde: cm. Reguleret grøft med jævn-god vandstrøm og sandet, leret bund samt kanter. Der blev i 1999 etableret nogle gydepladser i vandløbet; de kunne ikke lokaliseres ved undersøgelsen. Ved vejunderføringen ved st. 106 er der et mindre styrt. Denne lille forhindring bør udnyttes til at etablere et mindre stryg med sten og gydemateriale. I den forbindelse bør der anlægges et sandfang ovenfor markvejen. Bækken er ikke tidligere anvendt til udsætning pga. forurening, men forekommer nu i en miljømæssig tilstand, som ørred kan acceptere. Lgd.: ca. 2,2 km, br.:1 m, dybde: cm stk. yngel 1300 stk. yngel Overklit Bæk Overklit Bæk, nu defineret med udspring vest for gården Overklit. (107) Øvre strækning fra udspring til Overklit er delvis rørlagt. Strækningen nedenfor rørlægningen og efter 2 grøfters sammenløb er med stillestående vand. Det videre forløb til Frendsager Bro er uden tilkørselsveje. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.:1 m, dybde: cm. 22

23 Overklit Bæk ( ) Tilløb til Overklit syd for Vennebjerg (110) Tilløb til Liver Å fra Nørre Harritslev (111) Villerup Bæk (112) I området ved Frendsager Bro er det gennemregulerede vandløb sænket betydeligt under omgivende terræn. Vandstrømmen er jævn-god og bunden almindeligvis sandet. Der er gode skjul og standpladser for ørred ved godt underskårne brinker samt nedhængende bredvegetation. Der er etableret flere gydepladser, som er fordelt på strækninger nedstrøms fra Frendsager Bro og Lønstrupvej. Men der er fortsat et fald på cm ved vejunderføringen under Frendsagervej. Denne forhindring bør udlignes ved udlægning af sten og gydemateriale. I tilknytning til gydeområderne bør der etableres sandfang, både opstrøms Frensager Bro og Lønstrupvej. Undersøgelsen viste at gydeområdet er benyttet, om end i beskedent omfang. Fortsat supplerende udsætning. Lgd.: ca. 1,6 km, gbr.:1,2 m, dybde: 5-30 cm. Grøft med stillestående vand. Bliver aldrig egnet for ørredudsætning. Lgd.: ca. 0,8 km, br.:0,7 m, dybde: <5 cm. Reguleret og dybtliggende grøft med jævn vandstrøm og sandet-gruset-stenet bund. Ved vejunderføringen under Søndermøllevej er der et styrt på ca. 50 cm, ikke passabelt for opgangsørred ved nuværende vandføring. Generelt for ubetydelig til udsætning. Lgd.: ca. 1,7 km, br.:0,6 m, dybde: 5-10 cm. Øvre strækning, fra udspring til Villerupvej, er grøftagtig og med for ringe fysiske forhold til ørred. Lgd.: ca. 1,8 km, gbr.:0,6 m, dybde:< stk. ½-års ( ) I nederste del af vandløbet er der jævn god vandstrøm samt udmærkede skjul og opvækstpladser for ørred. Bunden er hovedsagelig sandet, men stedvis med egnet gydebund. Ved 23

24 Villerup Bæk ( ) fortsat Nørum Bæk ( ) Sønderlev Å ( ) Nordentoft Bæk (119) Søndermølle er der i foråret 2005 etableret nogle gydepladser samt etableret et sandfang. Det er ønskeligt om de med tiden kan opretholde en naturlig ørredbestand i nederste del af vandløbet. Indtil videre et udsætningsbehov; der blev ikke registreret ørred i bækken. Lgd.: ca. 3,8 km, gbr.:1,3 m, dybde: cm. Tilløb til Villerup Bæk. Bækken er reguleret, udrettet og med ringe faldforhold. Vandløbet var på undersøgelsestidspunktet tilgroet og med svag vandstrøm. Uegnet som opholdsvand for ørred. Der bør foretages en miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse som kan indsnævre vandløbsprofilet og skabe et varieret forløb. Der bør etableres et sandfang. Indtil videre ingen udsætning. Lgd.: ca. 3,2 km, gbr.:1,2 m, dybde: <5-20 cm. Reguleret vandløb med jævn-god vandstrøm og sandet bund. Der er i 1995 etableret enkelte gydepladser i vandløbet. Gydepladserne blev ikke lokaliseret. Der bør etableres et sandfang i tilknytning til gydepladserne. I bækken er der gode skjul og standpladser ved godt underskårne brinker og nedhængende bredvækster. Vandløbet forekom lettere forurenet i området ved Sønderlev. Der blev ikke registreret ørred ved undersøgelsen. Fortsat udsætning. Lgd.: ca. 3 km, gbr.:0,8 m, dybde: < cm. Bækken udspringer mellem gårdene Nordentoft og Stangsagergård. Den øvre strækning er stillesvagt strømmende og uden fiskerimæssig interesse. Lgd.: ca. 1,6 km, br.:0,5 m, dybde: <5 cm stk. yngel 400 stk. 1-års 2700 stk. yngel 24

25 Nordentoft Bæk ( ) Skrævad Å (122) På strækningen fra sammenløbet med Skrævad Bæk til udløbet i Liver Å er der god vandstrøm og hovedsagelig sandet bund. Der er etableret enkelte gydepladser i bækken. Gydemulighederne bør dog forbedres ved udlægning af mere gydegrus. Desuden bør der udlægge større sten, som kan skabe en større fysisk variation i vandløbet. Der er fortsat en mindre forhindring gennem rørføringen ved Nørremølle. Denne forhindring bør udlignes ved udlægning af gydegrus og større sten. Der bør etableres sandfang i tilknytning til gydepladserne. Der blev ikke registreret ørred i vandløbet. Fortsat udsætningsbehov. Lgd.: ca. 1,2 km, gbr.:1,5 m, dybde: cm. Reguleret og sænket vandløb, som på undersøgelsestidspunktet var tilgroet og med svagt strømmende vand. Pt. ikke opholdsvand for ørred. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 1,5 km, br.:1,1 m, dybde: 5-15 cm. 500 stk. ½-års 25

26 III. På baggrund af undersøgelsen skulle udsætningsbehovet for Liver Å vandsystemer kunne dækkes ved årlige udsætninger af: Yngel ½-års 1-års Mundingsudsætning Put & Take Put & Take er efter egen økonomi. Praktiske anbefalinger for udsætning af ørred Udsætningsplanen omfatter et særskilt udsætningsskema, i hvilket der er anført udsætningsmængde og aldersgruppe for hvert udsætningssted. ts fordeling på udsætningssteder skulle kunne ske alene ved benyttelse af skemaet samt kort. Udsætningsantallet må ikke overskrides, men kan deles til udsætning over flere gange, når blot udsætningerne bliver foretaget inden for den fastlagte periode: 1. Yngel og 1-års foretages i april 2. ½-års foretages i september/oktober 3. Mundingsudsætning foretages i marts-april, uge Put & Take fisk foretages i juni-august Yngel Den udsatte yngel skal være fuldt svømmedygtig, og have opbrugt blommesækken samt være forfodret i mindst 3 uger. Udsætning af yngel skal foregå på de mest lavvandede steder (helst under 10 cm dybde), hvor strømmen er frisk og hvor der er skjulmuligheder mellem grus og/eller vegetation. Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at ynglen bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. ½-års Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at fiskene bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. 1-års Det er en forudsætning for en høj overlevelse at fiskene bliver spredt videst muligt omkring udsætningsstationen. Store Udsætningsplanen omfatter ikke som tidligere "store" ørred (2-års). Undersøgelser har vist, at udbyttet af disse udsætninger er meget begrænset. Resultaterne viser, at fiskene mere eller mindre forsvinder indenfor 3 måneder efter udsætning. Der er således konstateret en forhøjet dødelighed på denne gruppe fisk, og derved er det kun en ringe andel, som indgår i fiskeriet. Såfremt man ønsker at udsætte mindre fisk end 30 cm kan mængden øges, i forhold til det under Put & Take angivne antal, efter forudgående aftale med Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. 26

27 Put & Take Udsætningsplanen angiver den mængde Put & Take bækørreder (større end 30 cm), som kan udsættes direkte eller omkring de anviste udsætningspositioner. Det er en forudsætning for et godt resultat, at fiskene spredes videst muligt omkring udsætningsstationen. Mundingsudsætning Angiver udsætning af smoltificerede 1- eller 2-års fisk (større end 14 cm, ca. 30 gr.) nederst i vandsystemet. Denne udsætning foretages i marts-april (uge 13-15) måned og fastsættes ud fra en vurdering af vandsystemets oprindelige og nuværende smoltproduktion. Disse fisk vil udvandre til havet og belaster derfor ikke vandløbet, hverken i henseende til føde eller revirer. Fiskene kan senere vende tilbage til vandsystemet som opgangshavørred. Regler for udsætning af fisk Det kan anbefales, at udsætningsplanen så vidt muligt opfyldes med fisk, som er afkom af vandsystemernes egne ørredstammer. Før en fiskeriforening går i gang med en sådan produktion, skal de veterinære problemer imidlertid afklares med Fødevarestyrelsen, Sektionen for akvakultur. De ørreder som udsættes i forbindelse med pligtudsætninger, skal i det omfang det er muligt, være afkom af vildfisk opfisket i vandløbet. Man skal dog være opmærksom på at der gælder særlige veterinære krav til det udsætningsmateriale, som skal anvendes ovenfor IPN-fri (Infektiøs Pancreas Necrose) dambrug. De love, som man skal være opmærksom på når man beskæftiger sig med udsætning af fisk, er blandt andet: Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 508 af 2. oktober 1984 om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk samt diverse vejledninger vedrørende desinfektion af transportmateriel og beklædning m.v. Endvidere er der bekendtgørelse nr. 486 som er "Bekendtgørelsen om afsætning af akvakulturdyr og -produkter inden for Den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande". I forbindelse med VHS-syge (Viral Haemorrhagisk Septikæmi), også kaldet Egtvedsyge, skal foreningen være opmærksom på reglerne vedr. flytning af laksefisk (gælder i øvrigt alle ferskvandsdyr) mellem landsdelene. En række vandløb har fået status som VHS-fri zone, zone A. Den øvrige del af landet ligger i zone C, hvori VHS-sygdom kan forekomme. D.v.s. at der i zone A kun må udsættes fisk, som er opdrættet indenfor zone A. Der foreligger også den mulighed, at Fødevarestyrelsen kan oprette en stødpudezone/observationszone B, denne zone har tidligere været gældende, men er ikke aktuel på nuværende tidspunkt. Opmærksomheden skal, som tidligere beskrevet, også henledes på bestemmelserne vedrørende udsætning af fisk i frivand ovenfor visse nærmere angivne dambrug, hvor det også kræves, at udsætningsmaterialet er IPN-frit. Før udsætning finder sted, skal nærmere oplysninger indhentes hos Sektion for akvakultur, Fødevareregion Vejle, Tysklandsvej 7, 7100 Vejle, telf.: , telefax , vejle@fvst.dk. Silkeborg, januar 2006 Knud Jørgensen 27

28 IV. Udsætningsskemaer I udsætningsskemaet er udsætningsstederne for yngel angivet med et antal meter op- og nedstrøms fra tilkørselsstedet. D.v.s. at antallet af udsætningsfisk for den enkelte station skal fordeles over den angivne strækning. St. nr. Vandløbsnavn Meter opstrøms Udsætningslokalitet Meter nedstrøms Antal Yngel 11 Skelbæk 300 V/ Sdr. Vråvej Gønderup-Poulstrup Bæk 400 V/ Kærholmvej Holme Bæk 200 V/ Aalborgvej Holme Bæk - Over gydepladsen ved jernbanen Krustrup Bæk 400 V/ Krustrupvej Krustrup Bæk 400 V/ Jonstrupvej Dalsgårde Bæk 0 V/ Krustrupvej Dalsgårde Bæk 0 74 Tilløb fra Kobbersholt 1000 Fra markoverkørsel bag ejendommen GL. Byvej 12, ca. 200 m at gå Fra markoverkørsel ved Hundbjergvej, kort før udløb i Varbro Å Tilløb fra Uslev 800 V/ Uslev Markvej Tilløb til Varbro Å, ved Sønderhede 400 V/ Sønderhede Herredsvad Bæk 300 Op- og nedstrøms for rørlægningen ved Herredsvad Bro ca Nejst Bæk 300 V/ Dalgårdsvej i Tornby Klitplantage Nejst Bæk 0 Fra markvej bag Vadsagergård, Købstedvej 28, ca. 200 m at gå Tilløb Varbro Å fra Sparrevogn 500 Opstrøms vejen til Borrisholtvej Vidstruphede Bæk 500 Ved grusvej øst for Tofte Vidstruphede Bæk 200 Ved Toftevej Sejlstrup Møllebæk 100 V/ Vejbyvej Sortheden Bæk 200 V/ markvej nord for Sortheden Villerup Bæk 200 V/ Villerupvej Sønderlev Å 0 V/ vej til Hallinggård Sønderlev Å 700 V/ Søndermøllevej I alt

29 St. nr. Vandløbsnavn Meter opstrøms Udsætningslokalitet Meter nedstrøms Antal ½- års 12 Elbæk 700 V/ Vråvej Elbæk 1250 V/ markvej bag ejendommen Vesterheden Saksager Bæk 800 V/ Krogholmvej Saksager Bæk 300 V/ Saksager Bro, Saksagervej Tollestrup Å 400 V/ Gønderupvej a Tollestrup Å 350 Tilkørsel ved Poulstrup Rideklub Hæstrup Møllebæk 700 V/ Rakkebyvej Hæstrup Møllebæk 600 V/ Hæstrupvej Åstrup Møllebæk 200 Ved markoverkørsel v/ Åstrup Møllegård Lundergårds Bæk 1000 V/ markvej nord for Vanggård Vellingshøj Bæk 900 V/ Krustrupvej Vellingshøj Bæk 900 V/ Karensmindevej Varbro Å 700 V/ Solbjerg Bro, Nørskovvej Varbro Å 650 V/ Grimmeshave Bro, Kobberholtvej/Bøgstedvej Herredsvad Bæk 600 V/ Ramsvej Nejst Bæk 200 V/ markvej vest for Vestergård Ulkær Bæk 100 V/ Vollerupvej i Em Slusebæk 700 V/ Vejlbyvej Grønningsbæk 400 V/ gården Hedegård, fra markvejsoverkørsel, ca. 75 m fra gården Grønningsbæk 600 V/ Grønningsbro, Næskærbrovej Overklit Bæk 500 V/ Frendsagerbro, Frendsagervej Overklit Bæk 400 V/ Lønstrupvej Nordentoft Bæk 500 V/ Nørremøllevej I alt