Seneste nyt Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (11)

Transkript

1 Februar 2013 Seneste nyt Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (11) Sund fornuft på nordjysk Så er det tid for en ny orientering om livet her på Christiansborg samt naturligvis om de politiske emner og lovforslag, som vi arbejder med. Fest Folketingets årlige fest for medlemmer og ansatte afholdes 2. tirsdag i januar. I år var ingen undtagelse, og det er de færreste, der misser en sådan chance for (gratis) mad og drikke og i øvrigt godt kollegialt samvær. Vi mødtes i vandrehallen til en velkomstdrink og gik herefter ad kringlede gange til Christian den 7.s hofteater. Udover at være tosset, var han også teatertosset, og mens Caroline Mathilde hyggede sig med Struense, lod han dette lille teater opføre (1767) i bygningerne på Ridebane-afsnittet. Det er en af de få bygninger, der har overlevet begge brande her på Christiansborg.

2 I dette gamle intime teater havde vi så lejlighed til at høre Cecilie Nordbys fortolkning af nogle jazz-numre, og allerede her ville den skarpe iagttager kunne spore de første problemer: DF erne mente, det var flip og efterlyste Richard Ragnvald. Tilbage i Snapstinget ventede 3 retter dejlig mad og vin ad libitum (godt mærke!). Folk var festklædte, og vor statsminister overstrålede som vanligt selskabet. Hun havde øjensynligt trukket Lars Barfod som bordherre med deraf følgende risiko. Personligt havde jeg fornøjelsen af Marianne Jelved og en nyvalgt vestsjællandsk socialdemokrat. Sidstnævnte berettede om, at han var blevet valgt, fordi han under valgkampen havde lejet en kamel, som han drog rundt med under sloganet vi pukler for dig. Jo, jeg fik noteret grundigt på servietten, så emner som nordjyske arbejdspladser, skat m.v. bliver nok i næste valgkamp afløst af mig og kamelen. Mogens Lykketoft holdt som vanligt festtalen. Lykketoft er ualmindelig morsom og desværre ikke helt dum. Han causerede over forskellige medlemmers adfærd og udtalelser, og Joachim B. gik naturligvis på ingen måde ram forbi. Alt i alt en rigtig hyggelig fest, der ganske som på enhver anden arbejdsplads styrker det kollegiale sammenhold. Man får talt med mange, som man ikke til dagligt taler med. Christiansborg og sikkerheden Nu er det ganske vist. Om få måneder påbegyndes omfattende arbejder, der skal gøre området omkring Christiansborg mere sikkert. Det er naturligvis tragedien i Oslo, der har været medvirkende årsag til PET s fremskyndelse af planerne. En stor del af trafikken bliver således afskåret fra at komme op til Christiansborg. Slotspladsen barrikaderes med beton-bænke, og det bliver slut med den

3 gennemkørende trafik gennem Rigsdagsgården (ved hovedindgangen). Tilsvarende bliver parkeringsmulighederne begrænsede. Disse foranstaltninger sker uden Venstres billigelse, men alle andre partier støtter PET s forslag. Personligt er jeg ikke i tvivl om, at en terrorist i stedet blot vil rette opmærksomheden mod Forsvarsministeriet (overfor), Hovedbanegården eller Tivoli. Men det er svært at argumentere mod PET s risikovurderinger. Pressens adgang til Christiansborg Alle har adgang til Christiansborg gennem besøgsindgangen (se og adgangen bringer gæsten til Folketingets tilhørerpladser. Anden adgang skal ske ifølge aftale med en af de fastansatte - eksempelvis folketingsmedlemmerne. Herudover har ansatte, folketingsmedlemmer m.v. adgangskort, der giver mulighed for at komme ind 24 timer i døgnet 365 dage om året. Blandt de sidste er også 180 særligt akkrediterede pressefolk. Som vistnok det eneste parlament i verden, har vi på denne måde pressens tilstedeværelse overalt. Er der eksempelvis et højspændt emne under opsejling, vil man let kunne se pressefolk udenfor Venstres gruppelokale for at få en kommentar fra Lars Løkke efter det daglige gruppemøde. Pressens adgang og omgang med politikerne går i det store og hele uproblematisk, og i konsekvens heraf er journalisterne da også udstyret med kontorer mange steder i hovedbygningen. I forgangne uge var der imidlertid og jeg henholder mig til Ekstra Bladets referater en episode, der gik langt over, hvad man som politiker skal tåle på sin arbejdsplads. Lars Barfod, der var på vej fra et kontor til et andet, blev antastet af en journalist og en pressefotograf fra EB, der ingenlunde tog nej (til udtalelser) for et svar, hvilket meget naturligt fik den konservative leder i flint, med deraf følgende 5 billeder i EB af en rasende Barfoed.

4 Det er klart, at tillod private firmaer en sådan adfærd overfor en medarbejder, der på arbejdspladsen forsøger at udføre sit arbejde, så vanker der bøder fra Arbejdstilsynet eller i sidste instans lukning af virksomheden. Episoden medførte, at jeg klagede til Folketingets præsidium ( bestyrelse ), der herefter bortviste de to pressefolk i 6 måneder. Det er nok ikke just sådan, man bliver populær i pressen, og mange andre politikere har (af en eller anden grund) accepteret denne behandling. Men der må efter min opfattelse være en grænse, og jeg er glad for, at Præsidiet delte opfattelsen. EB har efterfølgende lanceret bortvisningen som et slag mod ytringsfriheden (!) og truet med at boykotte Christiansborg. Mon ikke de fleste af os kan leve med det. Kammeradvokaten Bag denne nærmest Holbergske betegnelse dækker sig det faktum, at et privat, københavnsk advokatkontor i 77 år har haft monopol på at udføre alle advokatopgaver for staten. Falder en person på flådens arealer i Frederikshavn, skal der eksproprieres i Sønderjylland, eller sagsøges staten for en huslejeforhøjelse på Bornholm, så går sagen automatisk til dette kontor, der har monopol på statens sager. En aftale hvorefter staten får 33 % rabat på sædvanlige salærer, men til gengæld ikke må få oplyst hvor mange timer, der er gået med sagen! Det med at få rabat, før man kender prisen, er af gode grunde ikke særligt udbredt i Nordjylland, og systemet har bevirket, at det pågældende kontor har opnået en årlig omsætning med staten på 300 mio., og øjensynlig har opkrævet salærer, der (efter rabat!) er 3 gange så høje, som andre kontorer. Kammeradvokatkontoret beskæftiger i dag ca. 350 personer. Det var umuligt at råbe de embedsmænd op, som burde kontrollere forholdene. Ej heller Finansministeren, der sidder på kassen, eller for den sags skyld de fleste andre partier.

5 Derfor fremsatte jeg i oktober et beslutningsforslag i Folketinget (B 14), hvorefter statens advokatarbejde skulle i udbud, eksempelvis fagopdelt eller geografisk opdelt. Dygtige journalister fra Politikken afdækkede en del af uhyrlighederne, og den 7. februar kunne jeg efter en del forarbejde indgå et forlig med en finansminister, for hvem realiteterne nu fremstod væsentligt klarere. Forliget indebærer, at monopolet blev brudt, og at statsinstitutionerne nu kan bruge lokale advokatkontorer. Udover en væsentlig besparelse for staten, så betyder aftalen, at mange sager nu vil blive løst lokalt af lokale advokater og sekretærer. Det er svært at sætte tal på, men på sigt vil jeg tro, at der kan blive tale om arbejdspladser til Nordjylland. Jernbanebroen Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at holde Transportministeren til ilden. I besvarelse af et spørgsmål fra mig bekræftede ministeren i begyndelsen af januar, at man (nu) arbejdede på 2 holds skift. Det var i givet fald på høje tid, når man foreløbig er 4 mdr. forsinket. Jeg har ved jævnlige besøg på pladsen (stykgodshavnen ved Alfa Laval) kontrolleret, at det pågældende udsagn i et vist omfang er korrekt. Forhåbentlig når vi ikke at opleve fødselsdagen (28.3.), men uanset hvad, så er og bliver projektet en skandale, der i mere end én henseende illustrerer den sekundære behandling af en infrastrukturkatastrofe langt væk fra København. Havde Knippelsbro været påsejlet, ville sagen have været hastebehandlet! Når alt er på plads, vil jeg bede om en samlet redegørelse fra transportministeren, der forklarer, hvorfor man ikke brugte EU-nødretsprocedure i forbindelse med udbuddet, omstændighederne ved valg af entreprenør, kontraktens udformning (herunder dagbødernes størrelse), sagens fremdrift eller mangel herpå og endelig det økonomiske opgør med MTHøjgaard, der øjensynlig lod broen reparere i Polen uden sædvanligt byggetilsyn. Om nødvendigt vil jeg anmode Rigsrevisionen om at gennemgå sagen.

6 Linjeføringen og den 3. limfjordsforbindelse For efterhånden flere år siden blev der i forbindelse med en VVM undersøgelse af Vejdirektoratet angivet, hvor man kunne anbefale en 3. Limfjordsforbindelse. I dag ved vi, at forbindelsen (over Egholm) anbefales af Aalborg byråd, af de nordjyske kommuner, af Regionsrådet og af Vejdirektoratet. Så burde man i et normalt demokrati være garderet. Men de få tilbageværende SF ere og den socialdemokratiske trafikordfører er imod. Sammenholdt med socialdemokratiets ikke helhjertede holdning betyder det kort sagt, at intet sker, hvilket nordjyderne bør huske, når de står ved valgurnerne og VIL komme til at huske, når man holder i kø i årerne fremover. Et helt aktuelt problem er imidlertid de 200 ejendoms-ejere, der har fået deres ejendomme udlagt på et kort i forbindelse med VVM-undersøgelsen. Ejendommene er derfor usælgelige, og flere ejere har været i denne katastrofale situation i nu 10 år. 5 af disse familier (fra Skelvej i Vestbjerg) var med mig på Christiansborg den 7. februar til foretræde for transportudvalget, hvor man på denne måde fik mulighed for at redegøre for den skrækkelige stavnsbinding. Det var et af de (få) givende samråd og alle bortset fra et enkelt socialdemokratisk udvalgsmedlem fra Hasseris havde forståelse for familiernes situation. I den nærmeste fremtid skal det afgøres, om der kan skabes politisk flertal for, at staten køber ejendommene til markedsprisen i forbindelse med endelig fastlæggelse af linjeføringen, således at familierne kan komme videre. Landspolitikken Landspolitisk går vi et spændende forår i møde. SU- og kontanthjælpsreform, der af den tidligere opposition blev betegnet som en velfærdsmasakre, er nu næsten en realitet. Sprænges SF eller går partiet ud af

7 regeringen? Og hvor meget Venstre-politik får vi at se i den kommende erhvervspakke? Herom mere i næste nyhedsbrev Med venlig hilsen Preben Bang Henriksen