Biskoppen over Københavns Stift.

Transkript

1 Biskoppen over Københavns Stift Indstillinger i sagen Biskoppen har med brev af 3. april 2013 indstillet, at Tagensbo Kirke tages ud af folkekirkelig drift senest pr. 31. december Provstiudvalget for Bispebjerg-Brønshøj Provsti støtter biskoppens indstilling. Menighedsrådet for Kapernaum-Tagensbo Sogne har i breve af henholdsvis 8. juni 2012 og 8. januar 2013 samt ved møde i Kulturministeriet den 23. august 2013 erklæret sig uenig i biskoppens indstilling om, at Tagensbo Kirke tages ud af brug som kirke. Kirkefondet har hjemfaldsret til Tagensbo Kirke i tilfælde af, at kirken tages ud af brug som kirke. Frederiksholms Kanal 21 Postboks 1220 København 2123 K København K Telefon Telefax e-post km@km.dk Dette dokumentnr. bedes oplyst ved henvendelse til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Dato: 13. september 2013 Gældende ret Hjemlen til at lukke en kirke er fastsat i 2, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Det fremgår af bestemmelsen, at Opførelse af kirker og nedbrydning af kirker skal godkendes af ministeren for ligestilling og kirke. Nedbrydning omfatter både den fysiske tilintetgørelse af en kirke samt nedlæggelse, hvor kirken tages ud af brug som kirke. Den formelle nedlæggelse af en kirke sker i henhold til en retssædvane ved kgl. resolution efter indstilling fra ministeren for ligestilling og kirke. En sag om lukning af en kirke er hidtil begyndt med, at menighedsrådet træffer beslutning om at indstille kirken til lukning. Menighedsrådets beslutning er herefter behandlet i provstiudvalget og hos biskoppen, som på det foreliggende grundlag har udarbejdet en indstilling til ministeren. Det har herefter været de kirkelige myndigheders indstilling, som har dannet grundlag for ministerens indstilling til Dronningen. Der er ingen regler, sædvane eller fortilfælde for en situation, hvor initiativet til at lukke en kirke udspringer af biskoppens ønske, og hvor menighedsrådet er uenig i biskoppens indstilling om lukning af kirken. Menighedsrådet har ingen vetoret i spørgsmålet om lukning af en kirke, da vetoret for menighedsrådet forudsætter, at der er en direkte og utvetydig hjemmel hertil. Dette er ikke tilfældet ved kirkelukninger. Ministeren har derfor mulighed for at lukke en kirke mod menighedsrådets indstilling. Der er imidlertid skabt en tradition for, at et menighedsråd bliver hørt i forskellige sammenhænge, hvilket også er tilfældet i denne sag, jf. nedenfor i afsnittet Den konkrete sag.

2 I den kirkelige lovgivning er der ikke fastsat regler om, hvordan ministeren skal nå frem til sin beslutning om at indstille til Dronningen, at en kirke skal lukkes, i et tilfælde, hvor der er uenighed mellem menighedsrådet og biskoppen. Side 2 Afgørelsen træffes således på baggrund af ministerens forvaltningsmæssige skøn. Den konkrete sag Biskoppens indstilling i brev af 3. april 2013 Biskoppen indstiller, at Tagensbo Kirke tages ud af folkekirkelig drift senest pr. 31. december Som led i indstillingen har biskoppen fremlagt statistisk materiale for Tagensbo Kirke. I sin indstilling sammenholdt med høringsbilag 2 lægger biskoppen vægt på følgende statistiske oplysninger: Efter et fald i folketallet fra i 1961 til i 1998 er folketallet i sognet igen steget til i I perioden 1998 til 2011 er antallet af medlemmer faldet fra til medlemmer. Medlemsprocenten udgjorde i %, og i 2011 udgør medlemsprocenten 54 %. Medlemsprocenten er faldet med 20 % siden I perioden 2006 til 2011 har der for samtlige sogne i Bispebjerg- Brønshøj Provsti været et fald i medlemsprocenten på 8 %, og i Tagensbo Sogn har faldet i samme periode været på 10 %. Pr. 1. januar 2013 er medlemsprocenten i Tagensbo Sogn faldet yderligere til 53 %. Der er tale om et større gennemsnitligt fald end generelt for sognene i Københavns Kommune. Der var 20 dåb i For 2011 lå sognets dåbsprocent på 15 %. Dåbsprocenten ligger under middel i forhold til gennemsnittet for provstiets sogne og i forhold til gennemsnittet for alle sogne i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Det samlede antal kirkelige handlinger (vielser/velsignelser og kirkelige begravelser) er i perioden 1986 til 2011 faldet fra 120 til 32. Antallet af kirkelige handlinger i Tagensbo Sogn (32) ligger således under middel i forhold til de øvrige sogne både i provstiet (76) og i Københavns og Frederiksberg Kommuner (75). I forhold til det samlede antal gudstjenester er der i 2011 afholdt 90 gudstjenester med et gennemsnitligt deltagerantal på 33. I forhold til såvel gennemsnittet for provstiets sogne (50) som for alle sogne i Københavns og Frederiksberg kommuner (61) er den samlede gudstjenestedeltagelse i Tagensbo Sogn under middel. Der har været afholdt 50 højmesser uden dåb med et gennemsnitligt deltagerantal på 20. For højmesser uden dåb tegner der sig et billede af

3 en gudstjenestedeltagelse under middel i forhold til det gennemsnitlige deltagerantal ved højmesser uden dåb for sognene i provstiet (59) og i forhold til gennemsnittet for alle sogne i Københavns og Frederiksberg kommuner (61). Side 3 Der er i 2011 noteret altergæster. Antallet af altergæster er under middel i forhold til det gennemsnitlige antal altergæster i provstiet (1.927) og det gennemsnitlige antal altergæster for alle sognene i Københavns Kommune (2.584). Biskoppen bemærker, at pga. den aldersmæssige sammensætning i menigheden er en del af den faste menighed faldet fra, hvilket bl.a. afspejles gennem antallet af deltagere til højmesser uden dåb og altergæster i kirken. Der er i 2011 afholdt 7 koncerter med gennemsnitligt 40 deltagere. Det gennemsnitlige koncertantal og deltagerantal i provstiet ligger for 2011 på henholdsvis 11 koncerter og 80 deltagere. For sognene i Københavns og Frederiksberg kommuner er de tilsvarende gennemsnitstal for koncerter og 100 deltagere. Der er gennemført 140 aktiviteter med gennemsnitligt 23 deltagere pr. aktivitet. Antallet af aktiviteter ligger under middel i forhold til gennemsnittet for sognene i provstiet (181) og for sognene i Københavns og Frederiksberg Kommuner (199), mens deltagerantallet ligger på niveau med gennemsnittet for provstiets sogne (23) og under middel i forhold til sognene i Københavns og Frederiksberg Kommuner (32). Biskoppen bemærker, at hvis man ser på tilslutningen til kirkens aktiviteter, kan der konstateres en rimelig tilslutning til kirkens aktiviteter i form af ældremøder og foredrag (i alt 72 aktiviteter) med gennemsnitligt ca. 31 deltagere pr. aktivitet, mens øvrige aktiviteter (i alt 68 aktiviteter), i form af babysalmesang, kirkebio, nørkleklub og kirkebio/litteraturklub har gennemsnitligt mellem 6 og 13 deltagere pr. aktivitet. For 2010 ligger driftsudgiften pr. medlem i Tagensbo Sogn på 922 kr., hvilket er højere i forhold til den gennemsnitlige driftsudgift pr. medlem for sognene i provstiet (882 kr.) og lavere i forhold til den gennemsnitlige driftsudgift pr. medlem for sognene i København og Frederiksberg kommuner (1.165 kr.). For perioden 2006 til 2010 ligger den gennemsnitlige driftsudgift pr. medlem i Tagensbo Sogn (766 kr.) lavere i forhold til gennemsnittet for sognene i provstiet (860 kr.) og i forhold til gennemsnittet for samtlige sogne i København og Frederiksberg kommuner (1.092 kr.). Det er på baggrund af de statistiske oplysninger biskoppens vurdering, at der trods en stigning i folketallet er tale om et sogn med en fortsat dalende medlemsprocent, en meget lav dåbsprocent og en lav tilslutning til kirkens kerneydelser (gudstjenester og kirkelige handlinger). Dette gælder for såvel 2011 som 2012.

4 Vedr. andre aktiviteter i kirke og sognegård henviser biskoppen til, at der i 2011 er et aktivitetsniveau under middel, og for ca. halvdelen af aktiviteterne gælder, at der også er lav tilslutning til dem. I 2012 er antallet af aktiviteter og det samlede deltagerantal stigende, men det gennemsnitlige deltagerantal er faldet til 16. Aktiviteter som kirkekaffe og spisning i forbindelse med gudstjenester har i gennemsnit 32 og 25 deltagere, men selv om der er tale om aktiviteter i forlængelse af kerneydelsen, er det biskoppens opfattelse, at de ikke selvstændigt kan begrunde en opretholdelse af en kirkebygning. Side 4 Sognets hjemmeside tegner, ifølge biskoppen, et billede af et almindeligt arbejdende folkekirkeligt sogn år Der er ikke tale om et sogn eller en menighed med en særlig profil, som alene af denne grund kan begrunde en opretholdelse af kirken og sognet. Høring af menighedsrådet Menighedsrådet for Kapernaum-Tagensbo Sogne er som nævnt imod, at Tagensbo Kirke tages ud af folkekirkelig drift. Menighedsrådet har bekræftet denne holdning på et møde med mig den 23. august 2013, jf. nedenfor. Menighedsrådet er blevet inddraget i sagen både i forbindelse med høringen om debatoplægget og i forbindelse med høringen om høringsbilag 1 og 2. Høring vedr. debatoplægget Stiftsrådet fremlagde i april 2012 et debatoplæg for bispeembedet med forslag om, at i alt 17 kirker skulle tages ud af folkekirkelig brug i København og Frederiksberg kommuner dels for at kunne imødekomme fremtidens krav til folkekirken, dels for at reducere udgifterne til folkekirken i de to kommuner. Bispeembedet tilsluttede sig debatoplæggets forslag, og debatoplægget blev herefter udsendt til de berørte kirker, menighedsråd og præster den 20. april 2012 med mulighed for afgivelse af bemærkninger inden den 15. juni Det fremgår af debatoplægget, at Ansgar-Kapernaum-Tagensbo Pastorat fungerer i dag som en enhed, hvor der deles pastorale ressourcer. Pastoratet skal fremover kirkeligt betjenes ud fra Kapernaums Kirke, der er centralt beliggende i pastoratet og desuden er beliggende på et hovedstrøg. Da det kirkelige liv, trods stor arbejdsindsats, har haft vanskeligt ved at nå et acceptabelt niveau, mener vi, at arbejdet bør koncentreres om det ene kirkehus. Det gælder alle tre kirker, at det er vanskeligt at samle den fornødne folkelige interesse: det viser sig i for ringe tilslutning til de almindelige gudstjenester i forhold til de ressourcer, der bruges på dem, og det viser sig i ikke-fuldtallige menighedsråd. Derfor er kirkerne allerede nu i gang med forberedelser til et fælles menighedsråd i pastoratet, og med et intensiveret samarbejde mellem kordegnene. Selvom alle tre kirker kan fremvise enkelte aktiviteter og gudstjenester, der har sin faste, lille menighed, så mener vi, at det er nu, det store træk skal gøres, så vi kan få 1) én kraftfuld kirke, i stedet for tre mindre besøgte kirker, og 2) ét stærkt menighedsråd, som kan skabe én vel-

5 fungerende arbejdsplads, hvor der nu på forskellig vis arbejdes med udfordringer rent personalemæssigt i alle tre kirker. Ved Ansgar Kirke mangler der (dispenseret for) to menighedsrådsmedlemmer. Ved Kapernaums Kirke ligeledes for to og i Tagensbo er der dispenseret for fire menighedsrådsmedlemmer. Side 5 Med brev af 8. juni 2012 har menighedsrådet afgivet bemærkninger til debatoplægget, og menighedsrådet tilkendegiver, at biskoppen af hensyn til stedets menighed skal tilbagekalde anbefalingen om at lukke Tagensbo Kirke. Rådet finder, at debatoplægget ikke er i trit med den virkelige verden, som rådet selv kender i forhold til Tagensbo Kirke. Menighedsrådet anfører, at der er en mulighed for at forny folkekirkens rolle i regi af det nye pastorat, og at menighedsråd samt pastoratsudvalg arbejder på at samtænke aktiviteter, udvikle nye satsninger, dele både præste- og funktionærressourcer og i fællesskab komme mennesker i møde med kirkens tilbud. Menighedsrådet anfører, at Tagensbo Kirke betjener sognet og menigheden på et højt niveau og i et unikt miljø, som andre kirker ikke kan erstatte. Menighedsrådet oplyser, at kirken fra begyndelsen har været kendetegnet ved et stort engagement og aktivitet, og at aktiviteterne har ændret sig og tilpasset sig den ændrede sognestruktur. Menighedsrådet oplyser videre, at sognet tidligere var et meget børnerigt sogn, men at det i en periode har været beboet af overvejende unge i 20 erne og 30 erne. Børnefamilierne er nu på vej tilbage til sognet. Menighedsrådet redegør for kirkens aktiviteter og for kirkens folkelige og sociale rolle og betydning i lokalsamfundet. Menighedsrådet finder, at kirken pga. sin brede vifte af tilbud (kirkehøjskole, studiekredse, udflugter, babysalmesang, underholdning, koncerter, revy, foredrag m.v. samt forskellige typer gudstjenester) henvender sig til alle aldersgrupper i sognet, og rådet opfatter pastoratet som centralt for udviklingen af såvel Tagensbo Kirke som for hele folkekirkens tilbud i Københavns Nordvest. Menighedsrådet er af den opfattelse, at omkostningsniveauet i en kirke ikke kan være målet for kirkens berettigelse og fortsatte eksistens, og rådet finder det tvivlsomt, om andre kirker vil kunne erstatte Tagensbos tilbud. Rådet finder endvidere, at vedligeholdelsesudgifterne er højere pga. kirkens særlige fysiske fremtræden. Menighedsrådets bemærkninger til høringsbilag 1 og 2 I forlængelse heraf udarbejdede bispeembedet et høringsmateriale, som blev udsendt til menighedsrådene den 9. november 2012 med frist for afgivelse af høringssvar den 16. januar Høringsmaterialet var opdelt i 2 dele bestående dels af en generel beskrivelse af den demografiske udvikling i København og på Frederiksberg, udviklingen i medlems- og dåbsprocenten, en vision for Københavns Stift samt redegørelse for den anvendte model til analyse af den enkelte kirke (høringsbilag 1), dels en konkret gennemgang af den enkelte kirke ud fra den anvendte analysemodel og afsluttende med bispeembedets bemærkninger til menighedsrådets svar på debatoplægget (Høringsbilag 2)

6 I biskoppens kommentar til menighedsrådets høringssvar på debatoplægget i høringsbilag 2 anfører han bl.a. med henvisning til de statistiske oplysninger, at det gudstjenesteliv, de kirkelige handlinger og de kirkelige aktiviteter, der er ved kirken, efter hans opfattelse ikke kvalificerer kirken frem for andre til at fortsætte som kirke. Side 6 Biskoppen anfører, at han ikke er enig i, at der er tale om et væld af aktiviteter, idet niveauet er under middel, jf. de af biskoppen fremlagte statistiske oplysninger. Biskoppen peger endvidere på, at der er tale om aktiviteter, der ikke nødvendigvis er bundet til Tagensbo Kirke som sådan, men aktiviteter, som bør kunne videreføres ud fra nabokirkerne i en ny sognesammenhæng. Biskoppen nævner, at han finder, at et reduceret menighedsråd svækker det demokratiske mandat for sognet som helhed og for grundlaget for aktiviteterne i kirken. Menighedsrådet udtaler med høringssvar af 8. januar 2013 på Høringsbilag 1 og 2, at rådet opfatter anbefalingen om, at Tagensbo Kirke lukkes, som en delvis afvikling af folkekirken i Nordvest, da lukningen af tre kirker i provstiet, ifølge rådet, vil underminere medlemmernes adgang til folkekirken og ødelægge opretholdelsen af en aktiv og positiv sameksistens med de øvrige trossamfund i sognene. Rådet finder endvidere, at udgangspunktet for det kirkelige udviklingsarbejde til socialt marginaliserede, flygtninge og indvandrere vil blive forringet. Rådet har vedlagt en række bilag til at understøtte sin opfattelse af, at kirken ikke bør lukkes, herunder har menighedsrådet udarbejdet et visionspapir med en række konkrete forslag af strukturel karakter til fremme af det kirkelige liv i sognet. Biskoppen bemærker hertil, at han ikke finder, at der er tale om en afvikling af folkekirken i Nordvest, idet samlingen af de folkekirkelige aktiviteter ud fra Kapernaums Kirke vil medføre, at folkekirken kan tegne ét stærkt og samlet billede ud ad til i Nordvest, og at man ved at samle kræfterne i et stærkt kirkecentrum kan frigøre præsteressourcer til arbejdet med nye gudstjenesteformer, nye kirkelige aktiviteter samt til det af menighedsrådet nævnte opsøgende udviklingsarbejde blandt socialt marginaliserede, flygtninge og indvandrere. Biskoppen anfører videre, at der ikke er tale om at underminere medlemmernes adgang til folkekirken, da afstanden mellem Tagensbo Kirke og Kapernaums Kirke er kort (ca. 900 m), og der er offentlig transport. Menighedsrådet oplyser, at for at kunne forny og udvikle folkekirkens tilbud i Nordvest er Tagensbo og Kapernaums sogne gået sammen i et stærkt fælles menighedsråd. Rådet finder, at de foreslåede kirkelukninger i Nordvest vil fjerne grundlaget for denne udvikling, som der er behov for, netop som rammerne for udviklingen er kommet på plads. Biskoppen bemærker hertil, at det er glædeligt, at sognene har fundet sammen i et fælles menighedsråd, og da det ifølge biskoppen er tanken, at Kapernaums Kirke skal være omdrejningspunktet for sognets fremtidige virke, finder han, at der med samarbejdet er taget et første skridt i retning af den udvikling, der lægges op til med en sammenlægning af de tre sogne (Kapernaum, Ansgarkirkens og Tagensbo sogne). Biskoppen finder, at ved at forene kræfterne vil der

7 med præsternes positive samvirke være mulighed for i endnu højere grad at løse opgaverne med at forny og udvikle folkekirkens tilbud i Nordvest. Side 7 Menighedsrådet finder, at begrundelsen for at lukke kirker er fejlagtig. Rådet finder, at visionen for folkekirken ikke bør komme oppefra, men bør være skabt på baggrund af en stærk dialog med folkekirkens lokale niveau. Rådet vil gerne være med til at udvikle en vision for folkekirken i København, men det skal være en vision, der kan rumme folkekirkens lokale forskelligheder, den praktiske erfaring og de konkrete lokale ambitioner. Rådet mener ikke, at visionen kan anvendes som en legitim begrundelse for kirkelukninger. Biskoppen anfører med henvisning til de statistiske oplysninger om svag tilslutning til gudstjenester, kirkelige handlinger m.v., at det er lokale kirkelige forhold, som udgør begrundelsen for den foreslåede lukning, og at visionen peger på de udfordringer, som folkekirken står overfor, og er med til at angive pejlemærker, som det ifølge biskoppen er ønskeligt, at folkekirken i København udvikler sig hen imod. Menighedsrådet anfører, at beskrivelsen af den demografiske udvikling ikke længere er rigtig, da folkekirkens position og rolle er ændret markant i den periode, materialet beskriver, hvorfor menighedsrådet finder det problematisk at drage entydige sammenhænge mellem de demografiske forskelle og behovet for og relevansen af mange københavnske kirker dengang og nu, da kirkerne har en anden rolle i dag. Biskoppen bemærker hertil, at han er enig i, at kirkerne på en række punkter har en anden rolle i dag end tidligere, men herudover deler han ikke menighedsrådets opfattelse. I forbindelse med undersøgelsen af kirkerne er der set på brugen af kirkerne i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger kirkens traditionelle opgaver og egentlige kerneydelser - og på kirkens øvrige aktiviteter, da særligt de kirkelige aktiviteter har fået større bredde og et mere varieret indhold, og kirken derfor har fået en anden betydning og funktion for mange mennesker. Biskoppen bemærker videre, at han finder det naturligt i forbindelse med undersøgelsen at se på, om kirkerne rent faktisk benyttes, og om ressourcerne dermed også anvendes hensigtsmæssigt. Menighedsrådet giver udtryk for, at en fremtidig justering af strukturen bør finde sted ved en grundig dialog med kirkens lokale niveau, og at menighedsrådet ikke betragter den hidtidige proces omkring debatoplæg og høringsmateriale som en sådan dialog. Hertil anfører biskoppen, at menighedsrådet har haft mulighed for at komme med bemærkninger til debatoplæg og høringsmaterialet, komme med uddybende kommentarer samt mødes med biskoppen. Biskoppen oplyser, at menighedsrådet ikke har ønsket at benytte sig af muligheden for et møde. Samtidig bemærker han, at der gennem de sidste årtier til stadighed er pågået debat om den kirkelige struktur i København, hvor kirkens lokale niveau har haft mulighed for at udtale sig. Menighedsrådet finder, at biskoppens høringsmateriale lider af en række mangler i forhold til argumentationen for at overføre ressourcer fra eksisterende kirker til de foreslåede tre nye kirker. Det påpeges således, at der ikke er

8 nogen direkte sammenhæng mellem antallet af folkekirkemedlemmer og kirkens indtægter. Indtægterne afhænger af skattegrundlaget og dermed af medlemmernes indtægter. Rådet finder, at debatten om nye kirker må finde sted på grundlag af konkrete og gennemsigtige modeller for deres finansiering. Menighedsrådet anfører, at begrundelsen for et nyt kirkebyggeri er tvivlsom, hvis man sammenholder medlemstallene for Tagensbo og Kapernaums sogne og de nye bydele. Side 8 Biskoppen bemærker hertil, at han er enig i, at indtægtsgrundlaget har betydning, men at antallet af folkekirkemedlemmer også har betydning. I forhold til opførelse af nye kirker bemærker biskoppen, at der er tale om nye byområder under udvikling bl.a. som følge af forskydningerne i befolkningens bosætning og områder, der på sigt vil få en befolkningsmæssig størrelse, der ifølge biskoppen gør det naturligt, at folkekirken er til stede i lokalsamfundet, og at der anvendes ressourcer på at opføre nye kirker. Menighedsrådet oplyser i høringssvaret, at der er behov for kirkelige tilbud i Nordvest, og at en lukning af Tagensbo Kirke vil underminere muligheden for at videreføre og udvikle dette tilbud og dermed acceptere en markant ringere folkekirkelig betjening af medlemmerne i Nordvest end i byens øvrige kvarterer. Menighedsrådet henviser til, at Tagensbo og Kapernaum sogne netop har iværksat en integration, der har til hensigt at give Nordvest et markant løft ved at udnytte de to kirker som udgangspunkt for en langt mere aktivistisk kirke i Nordvest. Det er menighedsrådets ambition at skabe et center for integration i Bispebjerg-Brønshøj Provsti i Tagensbo Kirke. Biskoppen bemærker hertil, at en sammenlægning af Tagensbo, Kapernaums og Ansgarkirkens sogne ikke bør stå i vejen for denne ambition om at skabe et center for integration. Videre bemærker biskoppen, at ved at samle ressourcerne i Kapernaums Kirke bør det være muligt at afsætte ressourcer til dette arbejde, ligesom han nævner, at en række af de aktiviteter, der finder sted i Tagensbo Kirke, ikke nødvendigvis er bundet til denne kirke, men mere til det forhold, at der er tale om en aktivitet i kirkeligt regi. Menighedsrådet bemærker til biskoppens høringsmateriale, at den lave dåbsprocent skyldes en stor andel af unge og pensionister, samtidig med at andelen af folkekirkemedlemmer i sognet er relativt lav, dog er børnefamilier med medlemmer af folkekirken en voksende gruppe. Menighedsrådet anfører, at medlemsprocenten er lav i sognet, da der bor mange borgere fra andre trossamfund, hvilket menighedsrådet ikke anser som en legitim begrundelse for at lukke kirken. Biskoppen anfører, at lav medlemsprocent og dåbsprocent alene er to faktorer blandt flere, der taler for en lukning af Tagensbo Kirke, og som gør det nødvendigt at se på de ressourcer, der anvendes på opretholdelse af en kirke med en svag tilslutning, og på om ressourcerne kan anvendes bedre. Menighedsrådet anfører, at Kapernaums Kirke er for lille i forhold til at kunne rumme aktiviteterne fra Tagensbo Kirke, og rådet foreslår, at aktiviteterne i stedet bygges op om de to kirker, der tilsammen har den bygningsmæssige og personalemæssige kapacitet, der skal til for at fastholde og udvikle en folkekirke i Nordvest.

9 Biskoppen henviser til provstiudvalgets udtalelse, hvor det erkendes, at det pladsmæssigt vil være en udfordring, men at Kapernaums Kirken står overfor en renovering, som vil kunne skabe en bedre udnyttelse af de eksisterende lokaler. Biskoppen anfører, at da Kapernaums Kirken har 240 siddepladser, og da det gennemsnitlige deltagerantal til gudstjenesterne i de tre sogne i 2011 tilsammen udgjorde 99 deltagere, må der antages at være plads nok, evt. med undtagelse af fx konfirmations- og juleaftensgudstjenester; en problemstilling, der kendes fra andre kirker, og som løses med smidighed. Tilsvarende gælder i forhold til højmesser uden dåb, hvor det gennemsnitlige deltagerantal udgjorde 93 deltagere for de tre kirker tilsammen. Side 9 Udtalelse fra provstiudvalget for Bispebjerg-Brønshøj Provsti og fra provsten for Bispebjerg-Brønshøj Provsti Provstiudvalget for Bispebjerg-Brønshøj Provsti udtaler med brev af 16. januar 2013, at udvalget er enig i, at kirken lukkes. Provstiudvalget finder ikke, at der er tale om at underminere medlemmernes adgang til folkekirkens tilbud i Nordvest, eller at lukningen vil ødelægge folkekirkens mulighed for at opretholde en god sameksistens med trossamfundene i sognene eller betyde et forringet udgangspunkt for det folkekirkelige udviklingsarbejde i forhold til socialt marginaliserede, flygtninge og indvandrere. Udvalget henviser her til, at menighedsrådet har opsagt samarbejdet med Morgencaféen i Kapernaums Kirke, som er et tilbud til de socialt marginaliserede. Provstiudvalget ønsker at styrke folkekirken i Nordvest ved at samle aktiviteter og handlinger i én bygning og herved signalere, at der er liv og vækst. Med hensyn til pladsforholdene og de fysiske rammer i Kapernaums Kirken erkender provstiudvalget, at det bliver en udfordring, men påpeger samtidig, at Kapernaums Kirken alligevel står over for en større renovering med henblik på en bedre udnyttelse af lokalerne, herunder også de gode lokaler i kælderplan. Provsten for Bispebjerg-Brønshøj Provsti udtaler med brev af 16. januar 2013, at hun tilslutter sig provstiudvalgets høringssvar, og bemærker, at den situation, som folkekirken i Nordvest befinder sig i i dag, ikke er af nyere dato (der har gennem de sidste 20 år været et skrantende kirkeliv), og der er ifølge provsten ikke tale om en drastisk og hastig beskæring af de københavnske kirker. Provsten bemærker videre, at der skal være sammenhæng mellem udgifter til løn og drift og med, hvor mange der bruger kirken. Provsten sætter spørgsmålstegn ved, om præsterne er opsøgende nok og i god nok kontakt med sognebørnene, henset til at dåbsprocenten fortsat er faldende. Møde mellem menighedsrådet og kulturministeren Som led i sagens behandling blev der den 23. august 2013 afholdt et møde mellem menighedsrådet og kulturministeren. På mødet tilkendegav menighedsrådet, at rådet ikke ønsker Tagensbo Kirke taget ud af brug som kirke.

10 Menighedsrådet gav udtryk for, at der er tale om et socialt belastet område, hvor der er brug for kirken både socialt og diakonalt, at kirken ønsker at være der for alle, og at det er vigtigt, at folkekirken er synlig netop i Nordvest. Side 10 Rådet oplyste, at Tagensbo Kirke ud over det kirkelige arbejde varetager en væsentlig folkelig, social og integrationsmæssig funktion i området. Videre gav menighedsrådet udtryk for, at der er et velfungerende samarbejde med Kapernaums sogn, og at man siden sidste menighedsrådsvalg har haft fælles menighedsråd, hvilket betyder, at man bedre kan udbygge aktiviteterne, ligesom man har gensidig vikardækning. Menighedsrådet gjorde på mødet opmærksom på, at de statistiske oplysninger vedr. kirken i nogle sammenhænge (fx kirkelige handlinger) bliver skævvredet af, at de eftertragtede kirker som Grundtvigs Kirke og Brønshøj Kirke i provstiet trækker gennemsnittet uforholdsmæssigt højt op. Ministerens afgørelse Som redegjort for under afsnittet om regelgrundlaget, er det ministeren, der har kompetence til at beslutte, at en kirke skal tages ud af brug som kirke. Der er imidlertid ikke i 2, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde fastsat bestemmelser, som angiver, hvilke kriterier der kan tillægges vægt, og hvilke begrundelser der kan eller skal inddrages i en kirkelukningssag, hvor der er uenighed mellem biskoppen og et menighedsråd. Hidtil er ønsket om at lukke den lokale kirke typisk udsprunget fra menighedsrådet og menigheden selv, ud fra en erkendelse af, at kirkelivet er udfordret, at der ikke længere eksisterer et befolkningsmæssigt grundlag for at opretholde kirken, at kirken ikke længere opfylder kravene til det, der er behov for lokalt i sognet, at kirken ikke bliver brugt i det omfang, som må forudsættes m.v. Der har således ikke i perioden siden oprettelsen af de første menighedsråd i 1903 været tilfælde, hvor der er blevet lukket kirker imod et menighedsråds vilje. Dette er i god harmoni med den centrale rolle, menighedsrådet er tillagt i den kirkelige lovgivning som ansvarlig for styringen af sognets kirkelige og administrative anliggender. Det er derfor min opfattelse, at der bør foreligge særdeles stærke og vægtige argumenter og hensyn for at gå imod et menighedsråd, som ikke ønsker kirken lukket, idet menighedsrådet har denne helt centrale rolle i folkekirken, som en kerne i hele det folkekirkelige demokrati og system som sådan. Det er menighedsrådet, der lovgivningsmæssigt har fået til opgave at skabe det gode kirkelige liv i sognet. Det er i forlængelse heraf min vurdering, at der skal foreligge et ganske særligt og utvetydigt grundlag for, at en kirke kan tages ud af brug, når menighedsrådet modsætter sig dette. Biskoppen anvender som en del af sit beslutningsgrundlag dels sin vision og dels ti parametre i forhold til: lokalhistoriske forhold, sognets oprettelse, kir-

11 kebygningen, sognets historie, statistik og økonomi, sognets rolle i lokalsamfundet, samarbejder med nabosogne m.fl., særlige kirkelige eller/og kulturelle opgaver, ejerforhold samt det fremtidige kirkeliv og den gejstlige betjening. Side 11 Som begrundelse for at tage kirker ud af brug i Københavns Stift henviser biskoppen overordnet til ændrede demografiske og økonomiske forhold, herunder hensynet til at kunne frigive midler til at bygge kirker i nye områder, hvor der forventes befolkningstilvækst m.v. De argumenter, som biskoppen anvender i forhold til, at det nu er nødvendigt at lukke kirker i København, er, at en meget stor andel af bybefolkningen ikke har noget tilhørsforhold til folkekirken, at folkekirkemedlemsprocenten for København er markant lavere end i resten af landet, og at bybefolkningen snarere føler sig knyttet til en bydel fremfor et sogn. Hertil kommer, at det på sigt af biskoppen vurderes nødvendigt at opføre nye kirker i de store byudviklingsområder i Sydhavn, Nordhavn og Ørestad. En nedlæggelse af eksisterende kirker vurderes derfor af biskoppen at være nødvendig for at kunne opføre nye kirker i de nævnte byudviklingsområder. Det er min vurdering, at ovennævnte parametre generelt kan karakteriseres som saglige og lovlige kriterier. Det er afgørende, at menighedsrådet for Kapernaum-Tagensbo sogne har været bekendt med de konkrete kriterier, hvilket jeg ud fra sagens oplysning må lægge til grund, at menighedsrådet har. Jeg er endvidere enig med biskoppen i, at det primære og bærende for folkekirken som sådan er gudstjenesterne og de kirkelige handlinger (kerneydelserne). Kerneydelserne og opbakningen/tilslutningen hertil vil efter min vurdering kunne indgå som kriterier i forhold til henholdsvis at lukke eller opretholde en kirke. En kirke med et minimum antal kerneydelser bør således ikke kunne opretholdes alene med henvisning til, at aktiviteter forbundet med lokaleudlejning, udlån af kirkerummet til koncerter, som øvelokale pga. akustiske forhold, central beliggenhed m.v. ligger på et højt niveau. Det er kerneydelserne, som er omdrejningspunktet i folkekirken. Jeg anerkender således den af biskoppen foretagne statistiske undersøgelse af det faktiske kirkelige liv i Tagensbo Sogn og deler biskoppens opfattelse af, at det kirkelige liv i sognet er udfordret. Det må imidlertid lægges til grund, at selvom de kirkelige aktiviteter i Tagensbo Kirke på en række parametre ligger under gennemsnittet for provstiet og kommunen, er der dog et vist kirkeligt liv i sognet. I forhold til de af biskoppen anførte overordnede økonomiske argumenter er det min vurdering, at det i denne sammenhæng bør overvejes, om de økonomiske udfordringer i stiftet nødvendigvis løses bedst med lukning af et antal kirker, eller om de ønskede besparelser kan opnås på anden vis, fx ved at effektivisere på andre områder. Jeg finder det således ikke tilstrækkeligt godtgjort i sagen, at mindre indgribende tiltag (fx forskellige typer af effektiviseringer og generelle besparelser på driften) ikke vil kunne have den samme økonomiske effekt som lukning af kirker. Hertil kommer, at ingen af de nævnte byudviklingsområder er udbyggede endnu, og at tidshorisonten i forhold til nybyggeri af kirker derfor kan ha-

12 ve en vis længde. Der er således efter min vurdering ikke den fornødne nødvendige sammenhæng og proportionalitet mellem lukning af Tagensbo Kirke og biskoppens ønske om at frigøre økonomiske midler til at foretage nyt kirkebyggeri i stiftet og jeg finder på den baggrund ikke, at dette økonomiske argument kan tillægges afgørende betydning for sagen. Side 12 Når biskoppen anvender statistiske oplysninger i forhold til de kirker, som han ønsker lukket, er det væsentligt, at oplysningerne kan danne baggrund for en sammenligning med kirker, som kan karakteriseres som sammenlignelige, for at der herved skabes et sagligt og gennemsigtigt beslutningsgrundlag. Det spiller således en afgørende rolle, om der i den konkrete sag kan siges at foreligge et fuldstændigt sammenligningsgrundlag mellem Tagensbo Kirke og de andre kirker i Københavns Stift. De statistiske oplysninger, som er fremlagt af biskoppen, viser, at Tagensbo Sogn har et udfordret kirkeliv, men det er ikke muligt ud fra de af biskoppen fremlagte statistiske oplysninger at sammenligne Tagensbo Sogn med andre sogne, hvor kirken ikke indstilles til lukning, idet biskoppen alene har valgt at fremlægge statistiske oplysninger for de kirker, som er udpeget til lukning holdt op imod gennemsnittet for sognene i provstiet og gennemsnittet for sognene i Københavns og Frederiksberg kommune. Det er derfor ikke muligt i sagen at vurdere, om Tagensbo Kirke har et væsentligt svagere kirkeligt liv end kirker, der ikke indstilles til lukning. Efter min vurdering kommer der herved til at mangle det nødvendige sammenligningsgrundlag, som ville have været til stede, hvis det var muligt at se statistiske oplysninger om alle kirkerne. Jeg finder på denne baggrund, at biskoppen med det fremlagte statistiske materiale ikke har skabt et nødvendigt sammenligningsgrundlag, som i tilstrækkelig grad godtgør, at netop Tagensbo Kirke bør lukkes. Jeg finder herefter ud fra en samlet bedømmelse, herunder forvaltningsretlige proportionalitetsprincipper og lighedsbetragtninger ikke at kunne tiltræde biskoppens indstilling om, at Tagensbo Kirke tages ud af folkekirkelig drift. Med venlig hilsen Marianne Jelved /Liselotte Hartman Schöbel fuldmægtig Kopi til: Menighedsrådet for Kapernaum-Tagensbo sogne Provstiudvalget for Bispebjerg-Brønshøj Provsti