TAL NO.14 SYDDANMARK I. Her går det faktisk godt BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

Transkript

1 SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.14 Her går det faktisk godt Meget ser anderledes ud i Syddanmarks mindre byer end for bare få år tilbage. Tabet af centerby-status efter kommunesammenlægningerne kan ses og mærkes. Men en ny analyse af de 45 mindre byer i regionen viser, at det slet ikke står så skidt til, som nogle måske mener.

2 Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager DE MINDRE BYER HAR DET GODT MEN DE ER KLEMT PÅ IDENTITETEN ANALYSE AF DE MINDRE BYER I REGION SYDDANMARK VISER, AT DE FLESTE AF DEM TILSYNELADENDE HAR DET GODT. MEN KOMMUNESAMMENLÆGNINGERNE HAR KOSTET PÅ SELVFORSTÅELSEN OG IDENTITETEN. HVORDAN KOMMER DE SMÅ BYER TIL SIG SELV IGEN? OG SKAL DE DET? H vis din sidemand til et selskab præsenterer sig selv som Ole fra Hellerup, så danner du dig formentlig ret hurtigt et billede af Ole. Sidder du i stedet ved siden af Ole fra Harboøre, så danner du dig lige så hurtigt et andet billede. Ole er stadig Ole - men opfattelsen af Ole afhænger meget af, om han er fra Nordkysten eller fra det nordlige Vestjylland. Identitet handler meget om, hvor man er fra. Skulle Jokeren rappe sit Hvor du fra? i Syddanmark, ville han fra hver 8. af os få det svar, at vi er fra Årslev, Brørup, Marstal, Gram eller en af de andre 45 byer i Region Syddanmark, som har mellem og indbyggere. Og selv om mange sikkert er fint tilfreds med at bo, hvor de bor, og komme fra det, de kommer fra - så kniber det faktisk med selvforståelsen i mange af de byer. For da omstruktureringen af danmarkskortet var gennemført med kommunalreformen i 2007, endte en hel del af de gamle centerbyer med at være omegnsbyer i en kommunesammenlægning. Fra verdens navle til opland. Side 16 Syddanmark I TAL Juni 2011

3 Tre ud af fire af regionens mindre byer var kommunens største by, mange endda navnet på kommunen. Det ligger der meget identitet i, og den identitet er der nogle af byerne, som savner nu, siger Michael Kavin, Region Syddanmarks afdeling for Strategi og Analyse. Ligner en by, men Byer som Ølgod, Søndersø og Jelling blev ikke bare lagt ind under henholdsvis Varde, Nordfyns og Vejle Kommune; de mistede både status som kommunens største by og egnens identitetsskaber. De gik fra at være den store fisk i den lille dam til at være en bette fisk i et stort hav. Michael Kavin har som en del af Regional Udviklingsplan udarbejdet en byanalyse af regionens 45 byer med mellem og indbyggere, og han fornemmer en frygt for fremtiden i flere af byerne. Forklaringen er et tab af identitet. Man var tidligere et hovedcenter. Nu er man periferi - og måske endda tæt på at falde helt ud over kanten. Man har mistet noget, og det gør ondt i følelserne. Man er bange for at blive marginaliseret, siger han. 15 byer har flere end arbejdspladser inden for 1 times kørsel. 13 ud af de 16 byer med den stærkeste ressourcebase er samtidig blandt de 18 stærkeste bosætningsbyer. Frygten kan være mere eller mindre udtalt, ganske som den kan være mere eller mindre velbegrundet. Kigger man nærmere på fakta, så klarer 34 af de 45 byer sig eksempelvis bedre på et område som bosætning, end regionen som helhed gør. 18 byer klarer sig endda så godt, at de kan karakteriseres som stærke bosætningsbyer, og i områder som Strib og Sdr. Bjert skal man knap overveje at flytte, før ejendomsmægleren trykker dørklokken flad. For stort set alle de mindre byer i undersøgelsen er det ligeledes gældende, at de basale fornødenheder i form af kommunale servicetilbud er tilgængelige og ofte i et pænt udvalg. Så godt som alle 45 byer har således børnepasning, skole, tandlæge, plejecenter, læge og fysioterapeut. Byen ligner altså stadig sig selv; har stadig det, man karakteriserer med at være en by. Og ingen byer i undersøgelsen har mistet meget i størrelse på at være gjort til omegnsby i stedet for centerby; faktisk er flere af dem vokset mere end gennemsnittet i regionen siden kommunalreformen. Men der er ikke nogen grund til at hvile på laurbærrene. Tidens tand er imod en række af de her byer. Udviklingen går mod en centralisering. Det bliver måske bare mere tydeligt nu, at man er ved at blive en perifer i en større kommune, så jeg forstår godt bekymringen, siger Michael Kavin. "Før var byerne centrum for en omegn med 20 bysamfund. Nu er de selv en del af en omegn med bysamfund. De har samme størrelse, men er relativt mindre. Det gør da ondt." Jørgen Møller, lektor på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet Juni 2011 Syddanmark I TAL Side 17

4 "Hvorfor er der ingen, der siger: Vi skal være de gamles by. Pensionister er det eneste, vi ved, der kommer flere af i årene fremover." Michael Kavin, Strategi & Analyse, Region Syddanmark 45 byer i Syddanmark har mellem og indbyggere. Her bor hver 8. syddansker. De højtuddannede forsvinder Det gør Flemming Just, professor ved Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, også. Han genkender både billedet af, at der er gået identitet tabt - og strør yderligere salt i såret ved at påpege, at det ikke kun er på identiteten, skoen klemmer. Byerne har rent faktisk mistet noget fysisk. Det er ikke bare en fornemmelse. Der er reelt sket en forandring med byerne. De har mistet offentlige arbejdspladser, fordi den kommunale administration ikke er her længere men er flyttet til de nye centre. Nogle af byerne har måske også mistet den lokale domstol med politi- og retsreformen, og andre kan være under pres i form af handelsskole- eller gymnasielukninger, siger Flemming Just. Fælles for alle er, at det er de tungere arbejdspladser, som er forsvundet. De kommunale direktører, borgmestre, advokater og andre højtuddannede, som er med til at trække uddannelsesniveauet i byen op, siger han. Det udsagn underbygges af et kig på, hvem der bor i de mindre byer i dag. Ser man på opgørelsen over, hvordan de mindre byer klarer sig socioøkonomisk - altså ud fra parametre som borgernes alder, uddannelse og husstandsindkomst - så er det enkelt sagt ikke byerne selv, der holder på eller tiltrækker de resourcestærke. Det er arbejdspladserne i Esbjerg, der får folk til at vælge Tjæreborg eller Oksbøl; arbejdspladserne i Odense, der gør Årslev og Langeskov interessante, og hele den fede pølse af virksomheder og generel god beliggenhed langs det østjyske og fynske bybånd, der trækker læsset for Brejning, Taulov, Sdr. Bjert, Strib og Løjt Kirkeby. Bilen fragter liv ud af byen Pendlingsmønstret er i den forbindelse ikke et plus for de små byer. På kort sigt er det naturligvis et plus for de mindre byer, at folk er mere villige til at køre længere i bil for at komme på arbejde - for så behøver man ikke tiltrække både arbejdspladser og borgere. Men på lidt længere sigt er det dræbende for en by, hvis folk forlader den om morgenen og først kommer hjem, når man har været på skole eller arbejde i storbyen, handlet ind i storcentret og kun vender hjem for at spise og se tv. Når man ikke er i byen, så er der ikke meget liv i byen - og uden liv i byen, intet grundlag for handel. Undersøgelsen viser da også, at kun elleve af de 45 byer har et stærkt handelsliv. Det findes i byer som Ølgod, Skærbæk, Padborg, Bogense, Give og Rudkøbing, eksempelvis - der, hvor der er langt til den næste store by, og hvor der derfor er omsætning nok lokalt til, at der kan være et lidt bredere udvalg af butikker. Flemming Just mener derfor, der hviler en opgave for borgerne i de øvrige byer om at få sat i gang i en lokal opbakning til handelslivet. For byerne kan ikke overleve på kun at have dagligvarebutikker. Engang var butiksdød noget, man så i landsbyerne og byerne med under 1500 indbyggere. Nu ser man det også i byer på mellem og indbyggere. Det betyder måske ikke så meget rent praktisk for folk, som alligevel køber ind i den store by, hvor de arbejder. Men handlen er afgørende for fornemmelsen af, at der er liv - for fornemmelsen af by, siger Flemming Just. Tomme eller kedsommelige hovedgader er ifølge ham en byplansmæssig udfordring - måske endda den allerstørste udfordring - for de mindre byer. Når centerbyernes torv er tomt, er der ikke meget "Man er nødt til først at få kigget problemet direkte i øjnene. Man er rykket nedad i byhierarkeret; det skal man acceptere." Flemming Just, professor, Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet Side 18 Syddanmark I TAL Juni 2011

5 STYRkER GENNEMSNIT Mulige udfordringer Befolkningsudvikling Ejendomspriser (vurderingssum) Arbejdspladspotentiale (30 min.) Arbejdspladspotentiale (60 min.) Tilgængelighed til gymnasielle uddanelser Tilgængelighed til erhvervsuddannelser Tilgængelighed til større byer Arbejdspladsbalance Sårbarhed Detailhandel Specialbutikkandel Børnepasning, skole og sundhedstilbud Kyst og strand Skov Natur Aldersstruktur (andel 65+ årige) Husstandstyper (enlige uden børn) Uddannelse (højeste udd. grundskole) Indkomst (gns. husstandsindkomst) Bosætningsby Erhvervsby Handelsby Vamdrup Aarup Taulov Bogense Otterup Jelling Lunderskov Nørre Aaby Børkop Høruphav Brejning Løjt Kirkeby Skærbæk (Fredericia) Strib Sønder Bjert Tjæreborg Tommerup Stationsby Årslev Give Gråsten Rødding Christiansfeld Guderup Haarby Langeskov Søndersø Rudkøbing Egtved Glamsbjerg Nordby Oksbøl Broager Holsted Ullerslev Padborg Skærbæk (Tønder) Ølgod Tinglev Brørup Marstal Gram Løgumkloster Toftlund Augustenborg Vissenbjerg Stærke bosætningsbyer BosæTNINGSBYER BosæTNINGSBYER under pres Juni 2011 Syddanmark I TAL Side 19

6 HÅNDBOG I UDVIKLINGS- STRATEGIER Region Syddanmark har i samarbejde med Vejen Kommune og borgerne i Rødding gennemført et pilotprojekt om udarbejdelse af en udviklingsstrategi for Rødding. Pilotprojektet er et eksempel på, hvordan ændrede betingelser håndteres. Håndbogen har karakter af en række gode råd, der bygger på en erfaringsopsamling fra pilotprojektet suppleret med erfaringer fra lignende projekter i andre bysamfund. De gode råd kan sammenfattes i 6 overordnede læringspunkter: Rekruttering, rekruttering, rekruttering - og motivation. Hav fokus på at finde de rette engagerede personer til at få ideerne og udføre dem. Brug ildsjælene men rekruter bredt for at sikre bred lokal forankring. Forstå position og potentialer helt og klart - og afliv myterne. En ønsket udvikling opnås bedst, når den er formuleret på et realistisk grundlag. 34 af de 45 byer har haft en befolkningsudvikling, der er større end udviklingen i Syddanmark generelt. 28 af byerne har haft en befolkningsudvikling, der er mere end dobbelt så stor som gennemsnittet for Syddanmark. liv i gaderne. En by er jo et sted, hvor der skal være liv. Mange byer i denne størrelse har lige så få mennesker på gaderne, som man finder i landsbyerne. Og der er der i det mindste ikke tomme butikker, siger Flemming Just. Intet liv i banken På Aalborg Universitet er Jørgen Møller, lektor på Institut for Planlægning, helt enig i, at de mange bymidter uden folk er bymidter uden liv. Den største attraktion i byen er mennesker, aktivitet og liv. Der, hvor der er mennesker, kommer der mennesker, siger han. Er der ingen mennesker i Gråsten, som har fri, når solen skinner, så kommer der ikke en sjæl, selv om pladsen på torvet er nok så flot. Og er der intet at komme der efter - en god cafe eller en god forretning, hvor man gider komme - så duer det heller ikke. Alt for ofte er det et solcenter og en bank, man kan få øje på, når man kigger sig omkring på et torv i de mindre byer. Og det skaber ikke noget liv, siger han. Lad dig ikke begrænse - tænk nyt. Selv om grundlaget skal være realistisk, kan visionerne godt være vilde. Jørgen Møller er frisk på at forbyde bankerne i midtbyen, og i det hele taget mener han, posen skal rystes rigtig grundigt, hvis man skal vende udviklingen. En strategi er intet uden konkrete forandringer - eller uden personer. Gør ideerne konkrete og forbind dem med personer, der kan udføre dem. Vend tilbage til de vigtigste ting igen og igen - og igen. De er værd at tænke over flere gange, og man bliver jo hele tiden klogere Det er lidt trist at se, at alle de her byer gør det samme for at vende udviklingen. De vil tiltrække virksomheder. Børnefamilier. Have kultur. Men de gør alle det samme. Alle skal have et godt stisystem, eksempelvis gangstier, løbestier, cykelstier. De seneste ti år har alle forsøgt sig med kvantitet. Flere arbejdspladser, flere huse, flere stier. Men giver det udvikling med ti stier ind og ud af et område, ingen gider være Strategisk arbejde slutter ikke med udarbejdelsen af strategien - eller med inddragelsens afslutning. Sørg for at have mekanismer til opfølgning på plads inden den kommunale indsats ebber ud. "Alle siger, de flytter efter naturen - men de ender altid der, hvor der er tæt på arbejdspladserne." Michael Kavin, Strategi & Analyse, Region Syddanmark Side 20 Syddanmark I TAL Juni 2011

7 i? Måske skulle man prøve at tage det med ro. Måske skulle man se mere på kvalitet end kvantitet, siger han. Flemming Just er enig. De gør alle det samme, fordi det er det, alle mener virker. Men det kunne netop være, det ikke var erhverv, der var det saliggørende. Måske var det bosætning, man skulle satse på. Nogle byer er grimme, så der skulle man starte med byfornyelse, siger Flemming Just. Stå sammen Alle er enige om, at byerne har noget at slås med. Det vil derfor være en god ide at få defineret, hvad man vil med byen, og få lagt en udviklingsstrategi, der kan bidrage til det. Region Syddanmark har med casebaggrund fra Rødding udarbejdet en håndbog i udviklingsstrategi, som både er en erfaringsopsamling og en stribe gode råd til, hvordan man griber processen an. Men Michael Kavin understreger, at det ikke er en manual, alle skal eller kan følge. Det er ikke en manual, man kan følge slavisk fra A til Z, for alle byerne er forskellige. Desuden ville man også gå glip af den vigtigste del: Ejerskabet, siger han. "Vi kommer jo aldrig i banken længere, så hvorfor skal de ligge centralt? Vi skulle forbyde flere bankfilialer i bymidten!" Jørgen Møller, lektor på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet Byerne skal acceptere den nye rolle. At man får smulerne af en storkommune, ikke andet. Der kan man fint hente inspiration fra de små byer og landsbyerne, hvor man er vant til at stå sammen. Problemet for de mindre byer er, at nogle har en størrelse, hvor man ikke har det lokale sammenhold, man har i landsbysamfundet. Men de byer burde få et lokalråd eller et andet tværgående organ, som kan være med til at samle alle interesser i byen, siger han. Nogle bysamfunds størrelse er kommet i klemme, og de lander mellem to stole. Byerne er der, men funktionerne er væk. Det har de til fælles med de gamle stationsbyer, eksempelvis. De havde hotel, foderstof og så videre - men det er lukket nu, siger Jørgen Møller, der også mener, at kræfterne skal samles. Vi har ønsket at bidrage til, at man kommer i gang med debatten. Håndbogen er et sted at begynde, og den er tænkt som et redskab i den videre proces. Den proces er godt på vej i flere byer allerede, og det er tiltrængt. Man skal have redefineret, hvad man er, og hvor man hører til. Byerne skal starte forfra, siger Flemming Just, som foreslår byerne at lade komplekserne om storebror vige for inspiration fra lillebror. Der er masser af ildsjæle og opbakning i de små samfund, hvor alle kæmper for et lokalsamfund. Det kan man lære af. Problemet er, at når et samfund bliver for stort, så svinder den energi ind. Ansvaret bliver forflygtiget. Så synes man, der må være nogle andre, der klarer det. Men det er der ikke. Så man skal gå efter at få alle gode kræfter til at arbejde sammen. Have en vision, brande byen, få sat ord på den virkelighed, der er. Så kan man få positiv opmærksomhed igen, siger Jørgen Møller. De mindre byer i Region Syddanmark Undersøgelsen af de 45 mindre byer i Region Syddanmark følger analysen af de 29 største byer i regionen, som blev analyseret tidligere. Formålet med undersøgelsen er at få taget bestik af vilkårene lige nu i byer på mellem og indbyggere. Deres tilstand belyses gennem parametre og indikatorer som efterspørgsel (befolkningsudvikling og ejendomsværdier), tilgængelighed (arbejdspladspotentiale og uddannelsestilbud), byens arbejdspladser (er man arbejdsby eller pendlerby), byens servicetilbud (detailhandel, børn og unge, sundhedstilbud), byens omgivelser (natur) og byens indbyggere (aldersgrupper, uddannelsesniveau og indkomst). Du finder hele analysen her: Juni 2011 Syddanmark I TAL Side 21

8 Flere vil i rødt Fyn: 2707 ansøgere Trekantområdet: 1556 ansøgere Sønderjylland: 1299 ansøgere Sydvestjylland: 1273 ansøgere Stigning i forhold til seneste ti år: Fyn 28,8 % Trekantområdet 46,5 % Sønderjylland 31,3% Sydvestjylland 40,3 % Antallet af syddanskere, der vil have en rød studenterhue, er stigende. I år er der 6835 og i forhold til sidste år er det 4,7 % flere ansøgere. Ser man på gennemsnittet for de seneste ti år, er det en tredjedel flere. Datakilde: Regional Udvikling, Strategi & Analyse