yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets afleverings- eller skæringsdato.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets afleverings- eller skæringsdato."

Transkript

1 årsberetning 2006

2 Byggeskadefonden Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede formål: at forestå og afholde udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri at yde støtte til dækning af byggeskader at bidrage til erfaringer om byggeprocessen og byggeriet til byggeriets parter med henblik på at forebygge byggeskader og fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet. Herudover kan fonden med socialministerens godkendelse deltage i øvrige akiviteter, der har til formål at fremme byggeriets kvalitet og effektivitet. Der foretages både et 1-års eftersyn (svigt) og et 5-års eftersyn (kontrol). Ved eftersynene vurderes bygningernes tilstand og eventuelle skader registreres. Fonden kan yde støtte til dækning af indtil 95 % af bygningsejerens udgifter til udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved opførelsen af byggeriet. Fonden yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets afleverings- eller skæringsdato. Byggeskadefonden blev oprettet ved lov i Siden 1. juli 1986 er der i forbindelse med nybyggeri af almene boliger, ungdomsboliger, lette kollektivboliger, ældreboliger, private andelsboliger og kollektive bofællesskaber indbetalt 1% af anskaffelsessummen til Byggeskadefonden. Indbetalingerne anvendes til dækning af fondens forpligtelser. Grundlaget for Byggeskadefondens virksomhed er kapitel 11 i lov om almene boliger m.v. Fonden omfattes af samme regler som offentlige forvaltningsorganer, herunder tilsyn fra Socialministeriet og kontrol af Rigsrevisionen. Yderligere oplysninger kan findes på: Bebyggelser omfattet af fonden Bebyggelser Bebyggelser Boliger Boliger primo 2006 primo 2007 primo 2006 primo 2007 Almene familieboliger Integrerede ungdomsboliger Integrerede ældreboliger Private andelsboliger Ungdomsboliger Ældreboliger Lette kollektivboliger Bofællesskaber I alt

3 UNDGÅ BYGGESKADER EFTERSYN SKADEDÆKNING STATISTIK BYGGESKADEFONDEN SØG Byggeskadefonden Klassifikation Byggeskadefonden er en form for forsikringsordning for byggeskader i boligbygge- DUKO kan hjælpe af undertage rier opført med offentlig støtte. Fonden har bygherrer og rådgivere med at finde tre overordnede formål: det rette undertag. at formidle viden og erfaringer for at Sammenligninger begrænse byggeskader Se hvilke entreprenører, at udføre lovpligtige 1- og 5 års eftersyn boligselskaber eller rådgivere, der har færrest af opførte byggerier at yde støtte til udbedring af byggeskader registrerede skader. Byggeteknik Ventilationen var Direkte til Se hvor det typisk ikke god nok Telefonnumre går galt og brug Bygningsreglementets krav til luftskifte Kalender vores råd om god Byggeskadefonden byggeskik til at var ikke opfyldt. Vejledninger Studiestræde 50 undgå byggeskader. Anlægget måtte delvis udskiftes. Publikationer Skemaer 1554 København V Tel Byggetekniske artikler Fax For eftersynsfirmaer Byggeskadefonden Overblik Skadedækning Retsafgørelser Erfaringsformidling 1-års eftersyn 5-års eftersyn Regnskabets hovedtal Bestyrelse og medarbejdere Byggeteknisk Erfaringsformidling 2006 I tilknytning til årsberetningen har fonden udarbejdet et hæfte med udvalgte byggetekniske artikler: Boligbyggeri af træ disponering Boligbyggeri af træ udførelse Vinduer af træ / Skimmelsvamp problemer Skimmelsvamp afhjælpning En voldgiftssag om skimmelsvamp

4 Byggeskadefonden 2006 overblik Ikke flere svigt i de almene byggerier trods stor travlhed Der var i 2006 ikke flere svigt i de almene boligbyggerier, end der har været i de seneste par år. Det viser fondens 1-års eftersyn fra Denne konstatering både overrasker og glæder, da medierne jævnligt rapporterer om nedslående eksempler på offentlige og private nybyggerier fyldt med fejl, og da iagttagere af dansk byggeri ofte vurderer, at de seneste års stærkt stigende aktivitetsniveau har medført langt flere også alvorlige fejl end tidligere. Forklaringen på, at det almene byggeri ikke rammes af samme problemer som store dele af det øvrige byggeri, skal formentlig findes i en kombination af flere faktorer. De almene bygherrer er typisk professionelle aktører, der har mange års erfaring med byggeri, og som er vant til at inddrage driftserfaringer fra bestående byggerier, når nye byggerier planlægges og opføres. Derudover har kravene om kvalitetssikring og udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesplaner for almene nybyggerier uden tvivl haft en stor og gavnlig effekt. Endelig er der formentlig en geografisk forklaring, idet hovedparten af de seneste års almene nybyggerier er opført i provinsen, uden for de allerstørste byer og specielt hovedstadsområdet, hvor de fleste og grelleste eksempler på byggesjusk er iagttaget i hvert fald af medierne. Laveste skadedækning siden 1997 Der blev i 2006 udbetalt skadedækninger på 47 mio. kr., hvilket er det laveste tal siden I de mellemliggende år er der således udbetalt gennemsnitligt knap 100 mio. kr. om året i skadedækninger. opbrugt levetid. Fonden erstatter fx ikke et 15 år gammelt tag med et nyt uden fradrag. Forklaringen på den lave skadedækning er blandt andet, at der kun anmeldes få skader i de nyere byggerier, opført efter midten af 1990 erne, og at de byggeskader, der anmeldes i tidligere byggerier, primært drejer sig om materialeskader, hvor fondens skadedækning er væsentligt reduceret som følge af 2

5 Fokus på boligbyggeri af træ Fonden sætter i sit byggetekniske tema for 2006 fokus på to områder. Det ene område er det stærkt stigende antal boligbyggerier, som opføres i træ. Konstruktioner i træ stiller helt særlige krav til disponering og udførelse for at kunne imødekomme udfordringerne fra det våde danske klima. Fokus på skimmelsvamp Årets andet fokusområde er skimmelsvamp. Alt for mange mennesker døjer med helbredsgener som følge af skimmelsvamp, og mange af problemerne kunne være undgået gennem god byggeskik og fornuftig brugeradfærd. Læs mere i vores erfa-tillæg På forkant med digitalisering Det almene nybyggeri står inden længe overfor samme krav om digitalisering, som allerede er indført i det statslige nybyggeri pr. 1. januar Det er en udvikling, som fonden er godt rustet til at matche. Fonden har gennem en længere periode løbende udviklet og digitaliseret både afrapportering, sagsbehandling og administration. Eftersynsaktiviteten er fx digitaliseret fuldstændigt, således at eftersynsfirmaerne registrerer og indberetter rapporterne digitalt, hvorefter de automatisk importeres i fondens database og blandt andet kan bruges af fondens teknikere og sagsbehandlere. De bearbejdede eftersynsrapporter ville herefter også kunne sendes digitalt til bygningsejerne, men dette er dog endnu ikke muligt af rent formelle grunde. Digitaliseringen har muliggjort en rationel og ressourcebesparende sagshåndtering i fonden. Men digitaliseringen har først og fremmest afgørende betydning for fondens store database og erfaringsformidling og dermed for kvaliteten af det fremtidige nybyggeri.

6 Skadedækning Skadedækning holder lavt niveau Der blev afsluttet 189 skadesager i Endeligt byggeregnskab blev godkendt i 114 sager, hvor skaderne er udbedret, og 68 sager blev afvist fra dækning. Hertil kommer endelig afslutning af 7 langvarige ansvarssager, hvor byggeregnskabet var blevet afsluttet i tidligere år. Der blev dermed afsluttet 4 sager mere end de 185 nye anmeldelser. Den gennemsnitlige skadedækning i de 114 afsluttede byggeregnskaber i 2006 var ca kr. Det er det laveste siden , hvor den gennemsnitlige skadedækning var ca kr. Den faldende skadedækning skyldes, at de gennemsnitlige udbedringsomkostninger er faldet 34 % i de afsluttede sager siden 2002, og at bygningsejernes gennemsnitlige egenbetalinger er steget fra 15 % til 39 % af udbedringsomkostningerne. Skadedækningen på 47 mio. kr. svarer til 61 % af de samlede udgifter. Bygningsejerne betalte dermed selv 39 % svarende til 18 mio. kr. Udover 5 % selvrisiko skyldes forskellen især fradrag for opbrugt levetid på nedbrudte tegl- og eternittage, som naturligvis stiger, når de fleste sager fortsat drejer sig om de ældste byggerier under fonden. De samlede egenbetalinger stiger også, fordi materialeskaderne udgør en stigende del af skadesagerne. Antal anmeldelser på samme niveau Der blev anmeldt byggeskader i 185 byggerier i 2006, hvilket var lidt mere end i 2005, hvor der blev anmeldt 171. Af de 185 anmeldelser vedrørte ikke mindre end 25 kun 2 bygningskomplekser. De 185 anmeldelser svarer til niveauet de sidste knap 10 år, hvor fonden har modtaget i underkanten af 200 anmeldelser om året. 40 % af anmeldelserne afvist Af de 168 afgørelser, der blev truffet i 2006, blev 100 anerkendt som dækningsberettigede og 68 blev afvist. I mange af de anerkendte sager er der også anmeldt forhold, som er blevet afvist. De 68 afvisninger svarede til 40 % af afgørelserne i 2006, og afvisningerne skyldtes, at bekendtgørelsens betingelser for skadedækning ikke var opfyldt. De tidligere års afvisninger: 2001: 30 %, 2002: 33 %, 2003: 38 %, 2004: 40 % og 2005: 33 %. Fortsat færrest skader i ungdomsboliger Der blev anmeldt forholdsmæssigt færrest skader vedrørende ungdomsboliger, da kun 3 % af anmeldelserne vedrørte disse byggerier, der tilsammen udgør 13 % af alle de byggerier, der er omfattet af fonden. Der blev anmeldt forholdsmæssigt flest skader i byggerier med private andelsboliger, da 41 % af alle anmeldelserne vedrørte disse byggerier, som udgør 23 % af alle de byggerier, der er omfattet af fonden. Flest anmeldelser i de ældste byggerier 2/3 eller 123 anmeldelser vedrørte skader i de byggerier, der blev afleveret Den resterende 1/3 eller 62 anmeldelser i 2006 vedrørte byggerier afleveret siden 1996, men over halvdelen af disse anmeldelser blev afvist, da de ikke opfyldte bekendtgørelsens betingelser for dækning. Indtægter efter regres Efter skadebekendtgørelsens 16 indtræder fonden i bygningsejerens ret til erstatning eller anden kompensation, herunder forsikringsdækning, mod bygningsejerens aftaleparter eller forsikringsselskaber. Fonden har således ret til at gøre regres mod de ansvarlige for skaderne. Der blev iværksat regres i 34 sager i Regresbestræbelserne blev afsluttet ende

7 Skadedækning Status over skadesager ultimo 2006 Anmeldelsesår Anmeldelser i alt Igangværende sager Afsluttede sager heraf afviste Afvisningsprocent Note: Bemærk, at afvisningsprocenten for 2006 vil stige, når alle anmeldelser er afgjort. Ungdoms- og ældreboligerne har færrest skader. Skadeanmeldelser fordelt på boligtyper Antal % Antal % Antal % Almene familieboliger Private andelsboliger Ungdomsboliger Ældreboliger/lette kollektivboliger I alt /4 af skaderne falder inden for seks skadetyper. Skadeanmeldelser fordelt på skadetyper Antal % Antal % Antal % Stabilitet Tegltagsten Eternitplader Ydervægge Vinduer, døre Rør mv Øvrige I alt

8 Skadedækning Udbetalte og reserverede skadedækninger Beløb ej pristalregulerede i mio. kr. inklusiv moms Byggeårgange Antal byggerier Anerkendte skader, antal Anerkendte skader, procent af antal byggerier Anskaffelsessummer Skadedækninger Skadedækninger, procent af anskaffelsessum 1,7 0,8 0,2 0,8 Note: Bemærk, at anerkendte skader og skadedækninger i de nyeste årgange vil stige forholdsvis mere end Den største skadedækning sker i de Udgifter og erstatninger Beløb i ca. mio. kr. inklusiv moms ældste byggerier Udbedringsudgift Gennemsnitlig udbedringsudgift pr. sag 0,75 0,74 0,66 Udbetalt skadedækning Gennemsnitlig skadedækning pr. sag 0,47 0,44 0,41 Bygningsejers andel af udbedringsudgift Gennemsnitlig andel pr. sag 0,27 0,27 0,25 Skadedækningsprocent 63% 62% 61% Indvundne erstatninger Værdi af udbedring ved ansvarlig for skade Advokatudgifter m.v. i regressager ligt i 28 tilfælde. Ved udgangen af 2006 var regres ikke afsluttet i 84 sager. Den økonomiske effekt i fonden af regresudøvelsen er dels, at de ansvarlige betaler erstatninger, dels at de foretager udbedringer af skader uden beregning. Opgørelsen af indtægter (se tabel ovenfor) omfatter kun sager, fonden har gjort regres i. Opgørelsen af udgifter i tabellen omfatter både advokatudgifter, syn og skøn og diverse afgifter til rets- og voldgiftssager. Udgifterne vedrører alle regressagerne og ikke kun de sager, der fører til erstatning m.v. Fondens administrationsudgifter og særlige teknikerudgifter i regressager er ikke medregnet. Reservationsbeløb Reservationsbeløbene opgøres som omkostninger til tekniske rådgivere, håndværkere, byggestyring, byggelånsrenter, revision m.v. Reservationsbeløbet i den enkelte sag udgår, når skaderne er udbedret, og fonden har udbetalt sin dækning til bygningsejeren. Det gennemsnitlige reservationsbeløb pr. sag var i 2006 ca kr. Det er samme niveau som de senere år. 6

9 Retsafgørelser I vores erfa-tillæg 2006 er omtalt endnu en retsafgørelse en sag om skimmelsvamp. En voldgiftssag om nedbrudte vinduer Fonden frifundet for krav om at betale erstatning. Der var ikke begået ansvarspådragende fejl ved eftersynet. Fejlagtig vedligeholdelse havde medvirket til nedbrydning. I en andelsboligforening i Sønderjylland med 18 boliger fra 1993 blev det ved 5-års eftersynet konstateret, at yderdøre og vinduer var under begyndende nedbrydning. Derfor pålagde fonden i konklusionsbrevet om eftersynet bygningsejeren at foretage vedligeholdelse af døre og vinduer ved udlusning og påsmøring med olie tilsat fungicider (svampedræber). Andelsboligforeningen førte sag mod den ansvarlige bygmester og fik udskiftet yderdørene. Andelsboligforeningen var ikke tilfreds med afvisningen, idet man bl.a. pegede på, at fonden ved 5-års eftersynet havde overset, at vinduerne ikke var imprægnerede fra fabrikken, og at fondens vedligeholdelsesvejledning ikke var rimelig. I 2004 udtog andelsboligforeningen derfor klageskrift mod fonden med følgende påstande: 1. betaling af erstatning på kr. plus procesrente eller 2. anerkendelse af dækningspligt til udskiftning af samtlige vinduer med et fradrag for opbrugt levetid begrænset til 8/25 eller 3. anerkendelse af dækningspligt i mindre omfang. I 2001 skadeanmeldte andelsboligforeningen de nedbrudte/delaminerede vinduer. Ud fra en byggeteknisk bedømmelse var der tale om en dækningsberettiget skade, men anmeldelsen blev afvist af juridiske årsager. Afvisningen skyldtes især, at der siden 5-års eftersynet - og i strid med fondens udtrykkelige anvisninger - var foretaget forkert vedligeholdelse med plastikmaling, der havde medvirket til hurtigere nedbrydning af vinduerne. Afvisningen var desuden begrundet med, at skaderne burde have været anmeldt langt tidligere, og at andelsboligforeningen havde fået udmeldt syn & skøn uden fondens accept. Andelsboligforeningens advokat påstod, at fonden havde pådraget sig erstatningsansvar overfor foreningen som følge af åbenbart mangelfuldt 5-års eftersyn og anvisning overfor foreningen. Advokaten påstod også, at foreningen ville være blevet tilkendt kr. i sagen mod vinduesentreprenøren, såfremt foreningen havde fået korrekt besked i rapporten om 5-års eftersynet og i fondens konklusionsbrev om eftersynet, idet kravet da ikke havde været forældet overfor entreprenøren. Advokaten støttede bl.a. de to påstande på en skønserklæring, hvor det fremgik, at den manglende imprægnering af vinduerne kunne have været konstateret ved 5-års eftersynet. Advokaten påstod desuden, at foreningen havde udført nødvendig og tilstrækkelig vedligeholdelse efter leverandørens anvisninger, og at den øgede drift - som fonden havde pålagt i konklusionsbrevet om 5-års eftersynet ikke havde karakter af vedligeholdelse, men derimod var en renovering af de skaderamte vinduer, der i øvrigt ikke ville have afhjulpet de senere konstaterede fejl og mangler ved vinduerne. 7

10 Retsafgørelser Fondens advokat påstod frifindelse med følgende argumenter: a. det var ikke bevist, at fonden/eftersynsfirmaet havde pådraget sig erstatningsansvar ved eftersynet, b. andelsboligforeningen havde tilsidesat sin anmeldelsespligt efter bekendtgørelsen om skadedækning. Anmeldelse skulle være sket uden ugrundet ophold, men skete først ca. 14 måneder efter modtagelse af anmeldelsesskemaet fra fonden, c. andelsboligforeningen havde udmeldt syn og skøn over for entreprenøren uden forudgående godkendelse fra fonden, hvilket var i strid med bekendtgørelsen om skadedækning, d. vedligeholdelse af vinduerne var sket i åbenbar strid med fondens udtrykkelige anvisninger og på en måde, som var fejlagtig og havde medvirket til nedbrydningen, e. vinduernes levetid var nu opbrugt Voldgiftsretten, som bestod af to tekniske dommere og en landsretsdommer, frifandt fonden. Det skete i en såkaldt tilkendegivelse med følgende hovedindhold: Påstand nr. 1. Efter bevisførelsen fandt voldgiftsretten ikke grundlag for at antage, at der var begået ansvarspådragende forhold af eftersynsfirmaet eller af fonden i forbindelse med 5-års eftersynet. Påstand nr. 2 og 3. Voldgiftsretten fandt efter omstændighederne ikke, at det påberåbte forhold vedrørende vinduerne var en dækningsberettiget byggeskade. Der blev herved især lagt vægt på den fejlagtige vedligeholdelse. Retten fandt i øvrigt ikke, at andelsboligforeningen havde tilsidesat de formelle regler om anmeldelse og godkendelse af syn og skøn på en måde, der afskar foreningen fra at rejse krav om skadedækning fra fonden. En sag om undertag Sælger pålagt at betale forholdsmæssigt afslag for skjulte mangler. Arkitekt frifundet, da valg af let banevare ved tidspunkt for projekteringen ikke var alment kendt som stridende mod god byggeskik. Udskiftning af undertag kostede 1,3 mio. kr. kunne være undgået ved at bruge kr. til et bedre undertag. En bebyggelse med 10 boliger på Fyn blev solgt af en entreprenør på skøde under opførelsen i 1997 til en privat andelsboligforening. Taget var belagt med vingeteglsten, model økonomi, med et undertag af let banevare. Der var ved 5-års eftersynet i 2001 skader på undertaget i betydeligt omfang. De skyldtes navnlig blafring. I 2002 blev forholdene anerkendt som en dækningsberettiget byggeskade. Udbedring af skaderne i 2006 krævede omlægning af tagene med nye undertage af et tungere, bitumenbaseret materiale. Tagstenene blev genanvendt, og udbedringen kostede ca. 1,3 mio. kr. Efter de udmeldte skønsmænds vurdering ville anvendelse af et bitumenbaseret undertag i stedet for den lette banevare have kostet ca. 25 kr. ekstra pr. m 2 svarende til i alt ca kr. incl. moms i Fonden udtog i 2003 klageskrift i en voldgiftssag mod entreprenøren som professionel bygherre og sælger. Under sagen fremførte fondens advokat krav om erstatning, idet entreprenøren som bygherre og sælger havde handlet ansvarspådragende ved valg af undertag. Supplerende fremførte advokaten krav om forholdsmæssigt afslag, idet den solgte ejendom var behæftet med væsentlige, skjulte mangler.

11 Retsafgørelser Entreprenøren havde inddraget sin arkitekt på byggeriet i voldgiftssagen, fordi et eventuelt erstatningsansvar for fejl i givet fald måtte henføres til dennes handlinger; arkitekten havde valgt kombinationen af undertag af let banevare og tagbelægning vingeteglsten, model økonomi, der er relativt åben. Arkitekten havde også ført tilsyn under opførelsen. Voldgiftsretten, som bestod af to tekniske dommere og en højesteretsdommer afgav en tilkendegivelse, som alle parter accepterede. Fonden fik medhold i, at entreprenøren i sin egenskab af sælger skulle betale forholdsmæssigt afslag efter gældende retspraksis. Retten fandt, at fonden havde krav på afslaget for de mangler, der var konstateret. Efter skønserklæringerne og de indhentede priser på udbedringen fastsattes afslaget til kr., idet der ikke er grundlag for at beregne noget fradrag for forbedring eller sparet anlægsudgift og kun er grundlag for et beskedent fradrag for længere levetid under hensyn til udbedringstidspunktet og det forhold, at de oprindelige tagsten er genanvendt. Sælger skulle ud over afslaget på kr. betale procesrenter fra sagens anlæg i 2003, hvorfor det økonomiske slutresultat næsten svarede til fondens erstatningspåstand. Yderligere betalte sælger alle udgifter til skønsmændene ( kr.) og kr. til fondens advokatudgifter. Sælger betalte således i alt til fonden 1,2 mio. kr. Hertil kom sælgers betaling af voldgiftsrettens udgifter, af kr. til arkitektens advokat og af egen advokat. Fonden fik dermed ikke medhold i, at entreprenøren (og arkitekten) havde handlet ansvarspådragende ved valg af undertag. Retten vurderede, at arkitekten på projekteringstidspunktet i 1996/97 havde projekteret i overensstemmelse med de retningslinier, der var gældende (tidens viden), nemlig BYG-ERFA blad SfB (27) Undertage af banevarer eller tynde plader fra 1985, revideret i Den viden om undertage i kombination med bestemte tagsten, der kom i 1997 med erfaringsbladet SfB (27) Blafrende undertage af banevarer af 22. oktober, revideret 26. november samme år, ligger tidsmæssigt efter projektering og opførelse. Byggeriet var afleveret i august Der var derfor ikke handlet ansvarspådragende fra arkitektens side, og han blev frifundet for entreprenørens krav. Entreprenøren/sælgeren, som juridisk identificeres med sin arkitekt, havde dermed heller ikke begået fejl. En anden sag om undertag Arkitekt frifundet, da valg af let banevare ved tidspunkt for besparelsesrunde ikke var alment kendt som i strid med god byggeskik. Udbedringsomkostninger anslået til ca kr. - kunne være undgået ved at bruge kr. til det oprindeligt projekterede undertag. Entreprenør pålagt erstatningsansvar for fejlagtig opstramning af undertag Sagen vedrører en almen boligafdeling med 8 rækkehuse på Fyn, hvor der allerede i forbindelse med afleveringen i 1998 var problemer med blafrende undertage af en let banevare. Tømrerfirmaet foretog efter afleveringen udbedring ved at stramme undertaget op, men i 2001 var undertaget så nedbrudt og gennemhullet, at forholdet blev anmeldt som byggeskade. Fonden anerkendte forholdet som en dækningsberettiget 9

12 Retsafgørelser skade i 2002, da følgende skader på undertagene kunne konstateres 3½ år efter afleveringen: 1. Slidskader i gennemsnit to steder pr. bolig. Skyldtes slitage fra vindtrækbånd og andre bygningsdele. 2. Hulskader størrelse 0 til 2 cm - i gennemsnit 8 til 9 huller pr. bolig. Skyldtes, at der efter afleveringen var påsømmet polystyrolklodser til opstramning af undertagene. Klodserne var senere faldet af, hvorefter sømmene lavede huller. 3. Hulskader - størrelse 3 til 20 cm fra 0 til 4 huller pr. bolig. Skyldtes formentlig, at type 1 eller 2 havde udviklet sig. 4. Fugt på gangbroer af brædder i enkelte huse. Det var fondens opfattelse, at skaderne skyldtes en række svigt under projekteringen og opførelsen, hvoraf det væsentligste var valg af et undertag af let banevare i kombination med vingeteglsten, model økonomi. Hertil kom, at undertage manglede klæbning ved tagfod, og at gennemføringer for ventilationskanaler ikke var udført tætte og manglede fast underlag for undertaget. Af væsentlig betydning var også en fejlagtig opstramning af undertaget med sømmede klodser i driftsperioden, men dette forhold var ikke omfattet af fondens dækning. Entreprenøren erkendte enkelte udførelsesfejl, men hverken entreprenøren eller arkitekten var indstillet på at medvirke til en nødvendig udskiftning til et egnet undertag. Derfor udtog fonden og boligforeningen i fællesskab i 2002 klageskrift mod begge firmaer med krav om erstatning. Af en indhentet skønserklæring fremgik blandt andet, at undertaget var nedbrudt og skulle udskiftes, hvilket blev anslået til at koste ca kr., svarende til fondens og boligforeningens samlede krav under sagen. Entreprenørens advokat krævede frifindelse, idet han dog erkendte mindre fejl til ca kr. Arkitektens advokat påstod frifindelse. Voldgiftsretten, som bestod af en landsretsdommer, lagde i en tilkendegivelse til grund, at der var projekteret med et bedre, bitumenbaseret undertag, og at ændringen til en let banevare skete under en besparelsesrunde. Den lette banevare blev foreslået af entreprenøren og godkendt af arkitekten i begyndelsen af november 1997 efter arkitektens forudgående undersøgelser og drøftelser med leverandøren. Efter skønsmandens erklæringer og forklaring under sagens behandling lagde retten til grund, at den lette banevare på opførelsestidspunktet havde været kendt i nogle år og var almindeligt anvendt. Dets egenskaber afveg ikke fra andre lignende undertage, og det kunne ikke antages, at problemerne med manglende robusthed over for slid var almindeligt kendt i fagkredse i begyndelsen af november 1997, da beslutningen om at anvende den lette banevare blev truffet. Det fremlagte BYG-ERFA blad af 22. oktober 1997 om blafrende undertage af banevarer kunne efter sit indhold ikke medføre nogen ændret vurdering heraf. På den baggrund blev arkitekten og entreprenøren frifundet for ansvar vedrørende valg af undertag. Entreprenøren fandtes derimod at have begået ansvarspådragende fejl ved montering af afstandsklodser til opstramning af undertaget. Sammen med de erkendte fejl ved opførelsen medførte det en samlet erstatning på kr. inkl. moms. Herved var der taget hensyn til, at den væsentligste årsag til skaderne var materialets uegnethed, og at der ved udskiftning sker en fornyelse af et 9 år gammelt undertag. Arkitekten blev frifundet for tilsynsfejl i forbindelse med fejlmontering af klodserne. 10

13 Erfaringsformidling Fonden gennemfører en bred vifte af formidlingsaktiviteter. Fonden har i 2006 været involveret i følgende hovedaktiviteter: Orienteringsmøder fondens løbende kvalificering af eftersynsfirmaer sker blandt andet ved afholdelse af informationsmøder. Der er i 2006 afholdt 5 møder med i alt ca. 230 deltagere. Som tilbud til bygningsejere afholdes derudover brede informationsmøder om byggeskader og god byggeskik. Der er i 2006 afholdt 2 møder med i alt ca. 100 deltagere. Se nærmere program samt materiale for orienteringsmøderne på fondens hjemmeside under orienteringsmøder på forsiden. Kurser og undervisning Fonden videregiver hvert år sine erfaringer ved undervisning, kurser og temamøder i en række forskellige sammenhænge rundt i hele landet. Samarbejde med BYG-ERFA Fondens erfaringsformidling sker i tæt samarbejde med Byg-Erfa. Ud over at deltage i byg-erfas bestyrelse og teknikergruppe koordinerer fonden også sine artikler og udgivelser med Byg-erfas byggetekniske blade. Se nærmere på Deltagelse i Duko Fonden deltager i bestyrelse og teknikergruppe i Dansk Undertagsklassifikationsordning Duko. Formålet med Duko er gennem hjemmeside og andet materiale at formidle viden om korrekt valg af undertag til bygningsejere og projekterende. Se nærmere på Byggetekniske artikler Fonden udarbejder hvert år et antal byggetekniske artikler. Nogle udgives i sammenhæng med fondens årsberetning og nogle udgives i diverse fagtidsskrifter. Artiklerne kan ses og downloades fra under byggetekniske artikler på forsiden. Blækhuset, Vanløse Boligbyggeri i træ opført af Boligselskabet KSB 11

14 1-års eftersyn Sammenfatning 1-års eftersyn Fonden afsluttede i 2006 sagsbehandlingen af 1-års eftersyn i 293 byggerier med boliger. Det svarer til gennemsnitligt godt 24 boliger pr. bebyggelse. I 10 byggerier svarende til godt 3 % blev der registreret svigt i gruppe 4 eller 5 (se forklaring nedenfor), der skal udbedres i umiddelbar forlængelse af 1-års eftersynet, og som normalt omfattes af fondens dækning. De foregående år var det: 2005: 4 % 2002: 7 % 2004: 4 % 2001: 6 % 2003: 3 % 2000: 9 % Se i øvrigt diagrammet på side 16. Antallet var knap 30 % i de byggerier, der blev afleveret i starten af 1990érne. De almene bygherrer og de parter, der opfører almene byggerier, fastholder dermed de meget markante kvalitetsforbedringer, der blev påbegyndt i starten af 1990érne. Disse resultater dokumenterer, at de almene bygherrer er professionelle og velkvalificerede, når det drejer sig om at tilrettelægge og gennemføre nybyggerier. De almene bygherrer har forstået at omsætte erfaringerne til gavn for byggeriet, og de er med årene blevet mere velkvalificerede, bl.a. i kraft af kurser og videreuddannelse for bygherrer i både Boligselskabernes Landsforenings og Byggeskadefondens regi. De fine resultater i almene byggerier viser også effekten af de særlige krav om kvalitetssikring herunder bl.a. totaløkonomi og risikoerklæringer og statiske beregninger, der gælder for almene byggerier, men ikke for private byggerier. Effekten skyldes naturligvis også Byggeskadefondens virke med at registrere og formidle erfaringer om svigt samt med at bistå de almene bygherrer med at fastholde projekterende og entreprenører på deres ansvar for svigt og skader. Den byggetekniske kvalitet i private nybyggerier registreres ikke på samme måde som i Byggeskadefonden, men byggeriets parter og videninstitutioner vurderer, at der er væsentlig færre svigt og fejl i almene end i private nybyggerier. Bl.a. derfor har regeringen foreslået indført en byggeskadeforsikringsordning for privat boligbyggeri, der opføres af professionelle bygherrer med henblik på salg eller udleje til private. Svigttyper Der blev registreret 10 svigt i gruppe 4 eller 5 fordelt på 10 byggerier. 4 af disse drejede sig om svigt i bærende og stabiliserende konstruktioner. Det er forholdsmæssigt mindre end tidligere år, hvor denne type svigt har udgjort op til 2/3 af alle svigt. Svigtene drejede sig primært om udførelsesfejl, men der var også projekteringsfejl. I et af byggerierne er svigtene så omfattende, at vi skønner, at det vil koste over 2 mio. kr. svarende til over kr. pr. bolig at udbedre dem. Det dyreste svigt koster over 3 mio. kr. at udbedre efter vores skøn. Det drejer sig om 77 ungdomsboliger, der er etableret i nogle gamle fabriksbygninger. Både gulve og adgangsarealer mellem bygningerne er desværre anlagt ovenpå gamle kraftige betonbelægninger på en sådan måde, at der trænger vand ind under gulvene i stueetagen. De kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt baseres på overslag i den konkrete sag. Derfor vil der fra år til år være forskel på de gennemsnitlige omkostninger inden for de enkelte emner. De samlede gennemsnitlige udbedringsomkostninger var knap 0,8 mio. kr. pr. svigt i Det er betydeligt mere end de senere år og skyldes de ovennævnte to byggerier, hvor omkostningerne skønnes til gennemsnitligt 2,7 mio. kr. I de resterende 8 byggerier skønnes de til gennemsnitligt 0,3 mio. kr. 12

15 1-års eftersyn Sagsbehandlede 1-års eftersyn 2006 Almene Private Ældre- Ungdoms- familieboliger andelsboliger boliger boliger I alt Antal sagsbehandlede bebyggelser Antal sagsbehandlede boliger Håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelsen i mio. kr. inklusiv moms Byggerier med svigt i gruppe 4 eller Boliger med svigt i gruppe 4 eller Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i mio. kr. inklusiv moms Byggerier med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til bebyggelser i alt 5% 12% 1% 18% 3% Boliger med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til boliger i alt 3% 13% 0% 28% 3% Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelsen 0,1% 0,6% 0,0% 2,4% 0,1% Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 Omkostninger inklusiv moms i ca kr. Udbedrings- Udbedrings- Antal omkostninger omkostninger Bygningsdele svigt i alt pr. bebyggelse Bærende og stabiliserende konstruktioner Dræn/afvanding Tage Vægge Fundamenter I alt

16 1-års eftersyn 5-års eftersyn De samlede udbedringsomkostninger udgjorde i 2006 kun 0,1 % af håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelsen af alle de 293 eftersete byggerier. Det afspejler ligesom reduktionen i antal svigt i gruppe 4 eller 5 den kvalitetsforbedring, der er sket. F.eks. var udbedringsomkostningerne af disse svigt ca. 1 % i byggerier, der blev afleveret 10 år tidligere. Sammenfatning 5-års eftersyn Fonden afsluttede i 2006 sagsbehandlingen af 5-års eftersyn i 345 byggerier med boliger. Det svarer til gennemsnitligt 20 boliger pr. bebyggelse. Der har tidligere været foretaget 1-års eftersyn af disse byggerier. I 15 af byggerierne svarende til 4 % blev der registreret svigt i gruppe 4 eller 5 (se forklaring s. 12), der skal udbedres i umiddelbar forlængelse af 5-års eftersynet. De foregående år var det: 2005: 6 % 2002: 7 % 2004: 8 % 2001: 13 % 2003: 10 % 2000: 15 % Svigtgrupper Gruppe 1 Bygningsemnet er intakt eller har mindre væsentlige byggetekniske svigt eller byggeskade af ubetydeligt omfang. Der har været tilstrækkelige oplysninger om alle bygningsdele. Normalt vedligehold er tilstrækkeligt. Gruppe 2 Bygningsemnet har mindre væsentlige byggetekniske svigt eller byggeskade af meget beskedent omfang, og/eller der mangler oplysninger om nogle mindre væsentlige bygningsdele. Manglende oplysninger bør fremskaffes. De registrerede og eventuelle ikke-synlige svigt kan enten udbedres eller forebygges ved øget drift. Gruppe 3 Bygningsemnet har væsentlige byggetekniske svigt eller byggeskade men af mindre omfang, og/eller der mangler oplysninger om væsentlige bygningsdele. Manglende oplysninger skal fremskaffes. De registrerede og eventuelle ikke-synlige svigt skal udbedres. Gruppe 4 Bygningsemnet har byggetekniske svigt eller byggeskade af stort omfang. Der er stor sandsynlighed for, at der udvikles en byggeskade, eller at en byggeskade udvikles yderligere. Der skal foretages udbedring i forlængelse af eftersynet. Gruppe 5 Bygningsemnet har byggetekniske svigt eller byggeskade, der er alvorlige og af betydning for personsikkerheden. Der skal omgående gribes ind med forebyggende foranstaltninger. Ved 1-års eftersynene blev de 15 svigt ved 5-års eftersynene i 2006 registreret således: I 4 byggerier var svigtene vurderet til gruppe 4 I 7 byggerier var svigtene vurderet til gruppe 2 eller 3 I 4 byggerier blev svigtene ikke registreret I de 4 første byggerier blev svigtene allerede som nævnt allerede ved 1-års eftersynene vurderet i gruppe 4. I 3 af disse byggerier har de ansvarlige foretaget delvise, men desværre ikke tilstrækkelige udbedringer. I det sidste byggeri har den pågældende bygningsejer tilsyneladende ikke gjort ansvar gældende overfor de ansvarlige entreprenører eller projekterende. Det kan betyde, at bygningsejeren og dermed også fonden formentlig har mistet sine krav overfor de ansvarlige på grund af passivitet. Bygningsejeren mister dermed formentlig også sine krav overfor fonden, som vil afvise skadedækning i det omfang, kravene kunne være gennemført overfor de ansvarlige. Fonden indførte derfor en ny praksis i 2004, således at fonden nu 1½ år efter, at et byggeri med gruppe 4-svigt er blevet afleveret 14

17 Sagsbehandlede 5-års eftersyn 2006 Almene Private Ældre- Ungdoms- familieboliger andelsboliger boliger boliger I alt Antal sagsbehandlede bebyggelser Antal sagsbehandlede boliger Håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelsen i mio. kr. inklusiv moms Byggerier med svigt i gruppe 4 eller Boliger med svigt i gruppe 4 eller Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i mio. kr. inklusiv moms Byggerier med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til bebyggelser i alt 2% 10% 5% 0% 4% Boliger med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til boliger i alt 2% 10% 5% 0% 4% Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelsen 0,1% 0,3% 0,5% 0,0% 0,3% Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 Omkostninger inklusiv moms i ca kr. Udbedrings- Udbedrings- Antal omkostninger omkostninger Bygningsdele svigt i alt pr. bebyggelse Beton i udsat miljø Bærende og stabiliserende konstruktioner Dræn/afvanding Tage Vægge Fundamenter I alt

18 5-års eftersyn og taget i brug, kontrollerer, om bygningsejeren har fået foretaget udbedring af svigtene. I de 7 byggerier, hvor svigtene ved 1-års eftersynene blev vurderet til gruppe 2 eller 3, drejer det sig i 3 tilfælde om tage, 3 om stabilitet og det sidste tilfælde om udvendige betonaltaner og betonsøjler. Svigtene fra 1-års eftersynene var ikke blevet udbedret. Forholdene blev derfor undersøgt nøjere ved 5-års eftersynene, hvorved der viste sig yderligere væsentlige svigt. I de sidste 4 byggerier drejer svigtene sig især om skjulte konstruktioner, som der ikke fandtes dokumentation om ved 1-års eftersynene. Ved 1-års eftersynene var der svigt i gruppe 4 eller 5 i 16 svarende til knap 5 % af de 345 byggerier. Heraf var der i 6 af byggerier fortsat svigt i gruppe 4 eller 5 ved 5-års eftersynene, fordi svigtene fra 1-års eftersy nene kun var blevet udbedret meget mangelfuldt eller slet ikke som nævnt ovenfor. Det betyder, at der i de øvrige 16 5 = 11 bebyggelser ved 5-års eftersynene ikke længere var svigt i gruppe 4 eller 5. Det viste sig desværre ved 5-års eftersynene, at svigtene kun var blevet helt udbedret i 2 af byggerierne, medens der i de resterende 9 byggerier kun var foretaget delvis udbedring, men dog så meget, at de resterende svigt ved 5-års eftersynene ikke længere blev vurderet til gruppe 4 eller 5. For de 11 byggerier, hvor der ikke længere var svigt i gruppe 4 ved 5-års eftersynene, blev udbedringsomkostningerne ved 1-års eftersynene skønnet til ca. 6 mio. kr. eller 0,5 mio. kr. i gennemsnit. Det er meget tilfredsstillende for fonden, at disse 11 bygningsejere uden fondens medvirken får de ansvarlige til at foretage disse udbedringer, der normalt ville være dækningsberettigede i fonden, hvis de ansvarlige f.eks. er gået konkurs. 25% 20% 15% 10% 5% Udviklingen i væsentlige svigt Antal byggerier med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til alle byggerier med aflevering de anførte år. (Gruppe 4 og 5 se side 12). 5-års eftersyn (gammel ordning) 1-års eftersyn (ny ordning) 16

19 5-års eftersyn For de ansvarlige betyder disse udbedringer formentlig, at de mister fortjenesten og måske får tab på disse byggerier. Byggeriets parter har derfor en væsentlig økonomisk interesse i at undgå disse svigt, ligesom øvrige fejl og mangler. Svigttyper Der blev registreret 15 svigt i gruppe 4 eller 5 fordelt på 15 byggerier. I 4 tilfælde drejede det sig om svigt i tage, bl.a. mangelfuld ventilation af tagrum. De samlede udbedringsomkostninger blev skønnet til gennemsnitligt 1,1 mio. kr. eller i alt ca. 4,3 mio. kr., der svarer til 5 % af håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelsen af disse 4 byggerier. I 5 tilfælde drejede det sig om projekteringsog udførelsessvigt ved specielt tagkonstruktionernes stivhed og fastgørelse til yder- og indervægge. De samlede udbedringsomkostninger blev skønnet til gennemsnitligt knap 0,35 mio. kr. eller i alt ca. 1,8 mio. kr., der svarer til 5 % af håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelsen af disse 5 byggerier. De gennemsnitlige udbedringsomkostninger udgjorde ca. 0,75 mio. kr. Gennemsnittet var dermed væsentligt højere end i 2005, hvor det var 0,6 mio. kr., og i 2004, hvor det var 0,4 mio. kr. For de resterende 6 svigt blev udbedringsomkostningerne skønnet til ca. 5,5 mio. kr. eller gennemsnitligt knap 1 mio. kr. CASA NOVA, Herning Boligbyggeri i træ opført af Lejerbo Herning 17

20 Regnskabets hovedtal Regnskabet er i sin helhed fremlagt på fondens kontor til offentligt gennemsyn. Uændret beholdning Fondens samlede beholdninger udgjorde ca. 717 mio. kr. ultimo 2006, hvilket er på niveau med året før, hvor de udgjorde ca. 724 mio. kr. Beholdningerne er skabt ved reservationer til skadedækninger, af reservefonden og af bidragssaldoen, der skal finansiere eftersyn og fremtidige skadedækninger, der endnu ikke er anmeldt. Fonden er forpligtet til at dække byggeskader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriet aflevering, og fonden omfattede ultimo 2006 ca byggerier med ca boliger. Væsentligt mindre skadeserstatninger Skadeserstatningerne udgjorde ca. 38 mio. kr. i 2006 imod knap 64 mio. kr. i Posten skadeserstatninger er summen af udbetalte skadedækninger til bygningsejerne og omkostninger til rådgivning, der fratrækkes indbetalte erstatninger fra ansvarlige og fald i reservationer. Skadedækningerne er faldet de seneste år: 2002: 121 mio. kr., 2004: 80 mio. kr. og 2006: 47 mio. kr. Faldet skyldes primært, at der kun er få skader i de byggerier, der er opført siden midten af erne. Mindre indtægter De pålignede bidrag udgjorde ca. 81 mio. kr. i 2006, hvilket er på niveau med året før, hvor de udgjorde ca. 86 mio. kr. Reduktionen skyldes, at der blev afleveret færre byggerier i Bidragsindbetalingerne steg i perioden , hvorefter de er faldet. Mindre afkast De finansielle nettoindtægter var ca. 13 mio. kr. i Det er mindre end året før, hvor det var 29 mio. kr. Nedgangen skyldes udviklingen i de danske børsnoterede stats- og realkreditobligationer, som fondens beholdninger er placeret i. Midlerne er anbragt i tre porteføljeplejeaftaler, og set over perioden fra etablering af aftalerne med porteføljemanagerne og frem til 2006, har fonden opnået et afkast, der ligger væsentligt over pengemarkedsrenten. Udgifter Opgjort i % af bidrag og reservefondsandel Skadedækning Reservationer Eventualforpligtelser Eftersyn %

21 Beløb i kr Omkostninger til rekvirerede eftersyn Modtagne fakturaer vedrørende gamle 5-års eftersyn Kontrakter vedrørende gamle 5-års eftersyn Tilbageført fra foregående år Modtagne fakturaer vedrørende 1-års eftersyn Kontrakter vedrørende 1-års eftersyn Tilbageført fra foregående år Modtagne fakturaer vedrørende 5-års eftersyn Kontrakter vedrørende 5-års eftersyn Tilbageført fra foregående år Eftersyn i alt Udbetalt / reserveret skadedækning Betalt skadedækning Reserveret skadedækning Tilbageført fra foregående år Skadedækning i alt Status for bidrag Saldo primo Pålignede bidrag Årets bidragsforrentning m.v Eftersyn i alt Skadedækning i alt Saldo ultimo Status for reservefond Saldo primo Finansielle nettoindtægter m.v Administrationsomkostninger m.m Overført bidragsforrentning m.v Saldo ultimo Bemærkninger: Administrationsomkostninger består af omkostninger til administration og personale samt årets opskrivning af kontorejendommen. 19

22 Bestyrelse og medarbejdere Byggeskadefonden Byggeskadefonden er en selvejende institution, oprettet ved lov i Byggeskadefonden omfatter samtlige almene familieboliger, ungdomsboliger, lette kollektivboliger, ældreboliger, nybyggede private andelsboliger og kollektive bofællesskaber, der har modtaget tilsagn om støtte efter den 30. juni Medarbejdere pr. 31. december 2006 Direktion Gert Nielsen, direktør Ole Bønnelycke, sekr. chef (jura/teknik) Birger R. Kristensen, sekr. chef (økonomi) Bestyrelse pr. 31. december 2006 Niels Peter Thomsen, Dansk almennyttigt Boligselskab* (valgt af Boligselskabernes Landsforening) Formand Hans Erik Lund, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (valgt af Socialministeriet efter indstilling fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation) Næstformand Eske Groes, Kommunernes Landsforening (valgt af Kommunernes Landsforening) Them Steensborg, Frederiksberg Kommune (valgt af Københavns og Frederiksberg kommuner) Lars Andersen, Odense AndelsBoligforening** (valgt af Boligselskabernes Landsforening) Per Juulsen, Kollegiekontoret i Århus s.m.b.a. (valgt af Socialministeriet efter indstilling fra Kollegiekontorerne i Danmark) Per A. Larsen (valgt af Boligselskabernes Landsforening) Lisbeth Raahauge, Omsorgsorganisationernes Samråd (valgt af Socialministeriet efter indstilling fra Omsorgsorganisationernes Samråd) Asta Nicolajsen, Statens Byggeforskningsinstitut (valgt af Socialministeriet som særlig sagkyndig) Jura Gorm Nilsson Tanja T. Hansen Caroline Josefsen Robert Metasch Dorthe Heidemann Petersen Hanne Sørensen Teknik Jens Dons Attila Hegyközy Helge Bartholomæussen Mie Byrdal Henning Bårris Peter Rasch Hansen Bent Isager Dorte Johansen Elisabet Johnsen Jørgen Jonstrup Lena Friis Knudsen Helen Koskela Kasper Boel Nielsen Kai Møller Pedersen Susanne Prahm Lene Rahbech Poul Varnum Jørgen Wegener IT Niels Erik Birkbak Per D. Jørgensen Thomas Dyregaard * Pr 1. marts 2007 udtrådt og erstattet af Jørn Ravn, Domea s.m.b.a. (valgt af Boligselskabernes Landsforening) ** Pr 1. april 2007 valgt som formand. 20

23

24 Studiestræde København V Telefon Telefax

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Byggeskadefonden Beretning 1999

Byggeskadefonden Beretning 1999 Byggeskadefonden Beretning 1999 Medarbejdere pr. 31. Dec. 1999 Direktion Gert Nielsen, direktør Ole Bønnelycke, sekr. chef (jura/teknik) Birger R. Kristensen, sekr. chef (økonomi) Jura Gorm Nilsson Jan

Læs mere

Byggeskadefonden orienterer 2007

Byggeskadefonden orienterer 2007 Byggeskadefonden orienterer 2007 Nye tiltag til at forbedre byggeriets kvalitet og effektivitet v/ole Bønnelycke Typiske svigt ved eftersynene bl.a. rumventilation v/jørgen Wegener Pause Væsentlige skadesager

Læs mere

Orienteringsmøder 2006

Orienteringsmøder 2006 Orienteringsmøder 2006 Byggeskadeforsikring for privat boligbyggeri v/ole Bønnelycke Mere præcise eftersyn! v/jørgen Wegener Pause Eksempler på svigt og skader fra det virkelige liv v/jens Dons og Gorm

Læs mere

ByGGEskadEfoNdEN ÅrsBErETNING 2014 www.byggeskadefonden.dk Byggeskadefonden 2015 www.byggeskadefonden.dk

ByGGEskadEfoNdEN ÅrsBErETNING 2014 www.byggeskadefonden.dk Byggeskadefonden 2015 www.byggeskadefonden.dk årsberetning 2014 Byggeskadefonden Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede formål: at forestå og af hol de udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri og renoveringer at yde

Læs mere

BYGGEskAdEfONdEN www.byggeskadefonden.dk Bebyggelser omfattet af fonden NYE BOLIGER (Afd. A) ÅRsBERETNING 2013

BYGGEskAdEfONdEN www.byggeskadefonden.dk Bebyggelser omfattet af fonden NYE BOLIGER (Afd. A) ÅRsBERETNING 2013 årsberetning 2013 Byggeskadefonden Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede formål: at forestå og af hol de udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri og renoveringer at yde

Læs mere

Almindelige Garantifondsbestemmelser Danske Tagdækkermestres Brancheforening

Almindelige Garantifondsbestemmelser Danske Tagdækkermestres Brancheforening Obligatorisk byggeskadeforsikring: eftersyn Tagdækkermestres og offentliggørelse. Brancheforenings Hvilke Tagdækker byggerier mestres er omfattet Brancheforening af forsikringspligten? i stand til boliger

Læs mere

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING BYGGESKADEFORSIKRING RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFONDEN Studiestræde 50, 1554 København V Tel 33 76 20 00, bsf@bsf.dk www.byggeskadefonden.dk byggeskadeforsikring af renoveringer frivillig

Læs mere

Januar 2009 HISTORISK. anmeldelse af Byggeskade

Januar 2009 HISTORISK. anmeldelse af Byggeskade V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e Januar 2009 anmeldelse af Byggeskade Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn 1-

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

Nordiskt Vattenskadeseminarium 2013. Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig

Nordiskt Vattenskadeseminarium 2013. Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig Baggrund for etablering af BSF Store offentlige udgifter til byggeskader efter byggeboomet op gennem 1960 erne og 70 erne i det offentligt

Læs mere

byggeskadefonden byggeskade anmeldelse af august 2014

byggeskadefonden byggeskade anmeldelse af august 2014 anmeldelse af byggeskade august 2014 byggeskadefonden Bygningsejer Eftersynsfirma Byggeskadefonden Planlægning og projektering Byggeri / renovering Forberedelse af 1-års eftersyn 1- års eftersyn 1- års

Læs mere

Orienteringsmøder 2007

Orienteringsmøder 2007 Orienteringsmøder 2007 Byggeskadeforsikring digitale afleveringer vejledninger om fugt og skimmelsvampe v/ole Bønnelycke To skadesager om fugt og skimmelsvampe v/jens Dons og Jørgen Wegener Pause Byggetekniske

Læs mere

BYGGESKADEFONDEN MODTAGET 13 MAJ 2011. Advokat Frederik Bue Johnsen Vester Farimagsgade 23 1606 København V

BYGGESKADEFONDEN MODTAGET 13 MAJ 2011. Advokat Frederik Bue Johnsen Vester Farimagsgade 23 1606 København V Advokat Frederik Bue Johnsen Vester Farimagsgade 23 1606 København V MODTAGET 13 MAJ 2011 BYGGESKADEFONDEN Studiestræde 50 Tlf.: 3376 2000 bsf@bsf.dk 1554 København V Fax: 3376 2010 www.bsf.dk Den 11.

Læs mere

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen.

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen. Boligudvalget L 177 - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt Spørgsmål A: Ministeren bedes uddybe besvarelsen af de spørgsmål, der er stillet til lovforslaget med særligt vægt på svarene vedrørende skimmelsvamp,

Læs mere

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Fondens 1-års eftersyn 5-års eftersyn Bygningsejerens 1-års eftersyn 5-års eftersyn 1-års eftersyn Tidsplan for 1-års eftersyn 0 1. md. 5.-6. md. 7.-8. md.

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

VOLDGIFTSAFGØRELSER LEVERANDØRANSVAR SKOVBURREN NÆSTVED EGERISVEJ SKIVE BYGGESAGSBEHANDLING FORÆLDELSE AFREGNING VED UDBEDRINGER

VOLDGIFTSAFGØRELSER LEVERANDØRANSVAR SKOVBURREN NÆSTVED EGERISVEJ SKIVE BYGGESAGSBEHANDLING FORÆLDELSE AFREGNING VED UDBEDRINGER VOLDGIFTSAFGØRELSER LEVERANDØRANSVAR SKOVBURREN NÆSTVED EGERISVEJ SKIVE BYGGESAGSBEHANDLING FORÆLDELSE AFREGNING VED UDBEDRINGER SKOVBURREN UVENTILEREDE TAGKASSETTER STORE OVENLYSKASSER UTÆT DAMPSPÆRRE

Læs mere

ÅRSBERETNING 2005 UDVALGTE TEMAER. Ingen stabilitet uden gode samlinger. Undgå udeluftventilerede krybekældre. Niveaufri adgang uden problemer

ÅRSBERETNING 2005 UDVALGTE TEMAER. Ingen stabilitet uden gode samlinger. Undgå udeluftventilerede krybekældre. Niveaufri adgang uden problemer ÅRSBERETNING 2005 UDVALGTE TEMAER Ingen stabilitet uden gode samlinger Undgå udeluftventilerede krybekældre Niveaufri adgang uden problemer God rumventilation fjerner fugten Ventilationen var utilstrækkelig

Læs mere

B Y G G E S K A D E F O N D E N

B Y G G E S K A D E F O N D E N B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E STATISTIK OM TAGE BvB STATISTIK MAJ 24 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N

Læs mere

MANGLER VED AFLEVERINGSFORRETNING

MANGLER VED AFLEVERINGSFORRETNING klassifikation af MANGLER VED AFLEVERINGSFORRETNING FORELØBIG VEJLEDNING FOR EJERE OG ADMINISTRATORER AF STØTTET BOLIGBYGGERI August 2005 KLASSIFIKATION AF MANGLER VED AFLEVERINGSFORRETNING Denne vejledning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014 Sag 131/2013 (2. afdeling) A (advokat Preben Dickow, beskikket) mod B (advokat Finn Sandgaard) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 8118 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Isolering på loft Klagers påstand: Klager mener ikke, at den bygningssagkyndige har nævnt forholdet med den ødelagte isolering

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring 17. april 2008 Sag 07/05004 /anl Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri

Læs mere

Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring

Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring FAKTA Publiceret: mandag 9. februar 2009 Du kan få skimmelsvampeskader dækket af en ejerskifteforsikring, men ikke i alle tilfælde. Det a@ænger bl.a. af husets alder

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: SKØNSERKLÆRING J.nr. 10128 Besigtigelse dato: 28. januar 2011 Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag: Plantegning Bilag 1 Facadetegning

Læs mere

SKØNSERKLÆRING: Besigtigelse d. 10.01.2012. Ejendommen : Klager : (I det følgende betegnet som klager/k.k.)

SKØNSERKLÆRING: Besigtigelse d. 10.01.2012. Ejendommen : Klager : (I det følgende betegnet som klager/k.k.) SKØNSERKLÆRING: Besigtigelse d. 10.01.2012 Ejendommen : Klager : (I det følgende betegnet som klager/k.k.) Beskikket bygningskyndig : (I det følgende betegnet som indklagede/b.b.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Orienteringsmøder 2008

Orienteringsmøder 2008 Orienteringsmøder 2008 Byggeskadeforsikring Nøgletal for almene byggerier Indeklimaforskning - Vejledning om projektgranskning v/ole Bønnelycke Totaløkonomi v/henrik Funch, Morten Hjorslev Hansen og Dorte

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. september 2010 Sag 3/2008 (2. afdeling) Kresten Damgaard (advokat Henrik Hougaard) mod TLK Ejendomsadministration Aktieselskabet TLK af 1971, (advokat Hans Henrik Tausen),

Læs mere

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. februar 2007 Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Århus Kommune

Læs mere

Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009

Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009 Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009 Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2011 Kolofon Titel: Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009 Undertitel: Resume:

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet :

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet : Skønsmandens erklæring 8043 Oversigt over klagepunkter: Pkt.1 Dæk mod krybekælder er ikke udført korrekt. Dampspærre er placeret på undersiden af isolering (den kolde side). Følgeskader i form af lugtgener

Læs mere

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Skimmelsvampe i boliger v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Hvad omfatter Byggeskadefonden? Offentligt støttede boligbyggerier efter 1986: Byggerier ca. Boliger ca. Almene familieboliger 3.800 85.000 Ældreboliger

Læs mere

Ekstraordinært afdelingsmøde den 17. juni 2010, kl. 19.00 i Tune Menighedscenter.

Ekstraordinært afdelingsmøde den 17. juni 2010, kl. 19.00 i Tune Menighedscenter. Til: Boligtagerne. 23. juni 2010 JR Afdeling 7 Elkærparken. Ekstraordinært afdelingsmøde den 17. juni 2010, kl. 19.00 i Tune Menighedscenter. Referat. 1. Valg af dirigent, stemmetællere og referent. Kim

Læs mere

Det er vigtigt at I læser salgsopstillingen igennem med kritiske øjne, da fejl heri kan være ansvarspådragende overfor en køber.

Det er vigtigt at I læser salgsopstillingen igennem med kritiske øjne, da fejl heri kan være ansvarspådragende overfor en køber. 1 København, den 6. december 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Preben S. Christensen Rådhusgade 6 6200 Aabenraa Nævnet har modtaget klagen den 26. april 2010. Sagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Orienteringsmøder 2009

Orienteringsmøder 2009 Orienteringsmøder 2009 Bygherrenøgletal for almene boligbyggerier Indeklimamærkning Eftersynsaktivitet v/ole Bønnelycke Elektroniske eftersyn v/jørgen Wegener Byggetekniske tendenser set i eftersyn og

Læs mere

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER 1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER Journal nr.: N38-S1 (851-S297-S) Dato: 13-06-2013 Bygningsejer: Himmerland Boligforening Sankelmarksgade 8-10 9000 Aalborg info@abhim.dk Afdeling: 62, Niels Bohrs Vej Niels

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 14139

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 14139 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14139 Besigtigelsesdato: Den 12. januar 2015 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.)

Læs mere

Vedtægter for DST s Garantiordning. 1. Formål. 2. Garantiordningens ledelse og administration. 3. Medlemskab og medlemsforpligtelser

Vedtægter for DST s Garantiordning. 1. Formål. 2. Garantiordningens ledelse og administration. 3. Medlemskab og medlemsforpligtelser Vedtægter for DST s Garantiordning 1. Formål Garantiordningens formål er at sikre og udbygge et tillidsfuldt forhold mellem forbrugere og snedker- og tømrervirksomheder, der er medlem af Danske Snedker-

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

BERETNING 2011. Ny Kongensgade 15 1472 København K Telefon 8232 2400 bvb.dk

BERETNING 2011. Ny Kongensgade 15 1472 København K Telefon 8232 2400 bvb.dk BERETNING 2011 BYGGESKADEFONDEN vedrørende BYGNINGSFORNYELSE Ny Kongensgade 15 1472 København K Telefon 8232 2400 bvb.dk BYGGESKADEFONDEN vedrørende BYGNINGSFORNYELSE BvB Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Bent Dyrby v/ advokat Jens Peder Mathiasen Skanderborgvej 33 8680 Ry Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11114 Besigtigelsesdato: Den 25.10.2011 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

DOMEA PROFIL NÅR DIT BYGGEPROJEKT SKAL FØRES UD I LIVET

DOMEA PROFIL NÅR DIT BYGGEPROJEKT SKAL FØRES UD I LIVET DOMEA PROFIL NÅR DIT BYGGEPROJEKT SKAL FØRES UD I LIVET Rigtige byggeadministratorer ved også, hvordan man bygger et godt samarbejde Tusindvis af regler. Masser af mennesker og forskellige interesser.

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

D O M. afsagt den 21. november 2012 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Michael Thuesen og Dorthe Laursen (kst.

D O M. afsagt den 21. november 2012 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Michael Thuesen og Dorthe Laursen (kst. D O M afsagt den 21. november 2012 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Michael Thuesen og Dorthe Laursen (kst.)) i ankesag V.L. B 2760 11 Sigrid Christensen (advokat Brian Jacobsen,

Læs mere

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med REGULATIV om salg af almene familieboliger SIDE 3 l 8 Regulativ om SALG AF ALMENE FAMILIEBOLIGER I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 j, har bestyrelsen for Landsbyggefonden med godkendelse fra

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 14. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 14. marts 2011 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 14. marts 2011 Sag 219/2010 Nykredit Forsikring A/S (advokat Jesper Ravn) mod Kim Ole Jørgensen (advokat Svend-Aage

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 10052 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Pkt.1. Der er monteret kobberrør i brugsvandsinstallationen før galvaniserede stålrør. (i vandretningen) Pkt.2. Tæring og lille

Læs mere

Omfanget af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2008

Omfanget af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2008 Omfanget af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2008 Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010 Kolofon Titel: Omfanger af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2008 Undertitel: Resume: Rapporten

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015 Sag 5/2014 (2. afdeling) Advokat Hans Boserup (selv) mod Kenneth Bøttcher og Maria Todsen (advokat Jesper Baungaard for begge) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Klager. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr.

Klager. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr. 1 København, den 25. september 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere Merete Lund Brock og Henning Brock v/aig Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om de

Læs mere

Kort og godt om Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse www.bvb.dk Informationsfoldere www.bvb.dk Kort og godt om BvB Dokumentation til BvB

Kort og godt om Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse www.bvb.dk Informationsfoldere www.bvb.dk Kort og godt om BvB Dokumentation til BvB Kort og godt om BvB en forsikring mod byggeskader hvem er BvB BvB gennemfører eftersyn af byfornyede ejendomme. BvB yder økonomisk støtte til udbedring af byggeskader på byfornyede ejendomme. BvB formidler

Læs mere

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk REGULATIV OM PROVENUFONDEN REGULATIV OM PROVENUFONDEN 1 I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 o, har

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2009-0125 UL/li. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2009-0125 UL/li. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Søren Bak v/advokat Peter Klitgaard Ganløseparken 58 Ganløse 3660 Stenløse og Home Erhverv Sjælland A/S v/advokat

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-244.336/

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-244.336/ Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-244.336/ 2005-0002361 (Kirsten Thorup, Thomas Jensen og Niels Sørensen) 30. september 2005 K E N D E L S E Løgten murer- og entreprenørforretning A/S (advokat Hans Erik

Læs mere

Overordnet disponering

Overordnet disponering Overordnet disponering Mange variationer meget projektering, tilsyn ikke bygbart stor sandsynlighed for svigt i udførelsen store krav til driften Materialer med kort levetid Manglende konstruktiv beskyttelse

Læs mere

INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007

INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007 INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007 INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FRA ALMENE BOLIGAFDELINGER, SELVEJENDE ÆLDREBOLIGINSTITUTIONER SAMT KOMMUNALE OG REGIONALE ÆLDREBOLIGER

Læs mere

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret )

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) SIDE 3 l 8 Regulativ om tilskud fra Landsbyggefonden til forbedringsog opretnings arbejder mv.

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 12158

SKØNSERKLÆRING J.nr. 12158 SKØNSERKLÆRING J.nr. 12158 Besigtigelse d. 25. januar 2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager/k.k.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede/b.b.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 196-2012 HH og NN mod Ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9780 Løkken og Ejendomsmæglerfirmaet Bredvig Søndergade 27 9780 Løkken afsagt sålydende Kendelse Ved klage

Læs mere

Vejledning om byggeskadeforsikring

Vejledning om byggeskadeforsikring Vejledning om byggeskadeforsikring 1. Indledning 2 2. Kort om byggeskadeforsikring 2 2.1. Baggrund og formål 2 2.2 Hvilke fordele giver byggeskadeforsikringen? 3 2.3 Hvem skal tegne forsikringen, og hvem

Læs mere

Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4.

Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 4. november 2009 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Kalkværksvej 10 8100 Århus C Århus Kommune har siden 1999

Læs mere

Advokat Marie-Louise Pind. Gåhjemmøde Ejendomsforeningen Danmark den 28. februar 2011. Lejeret og skimmelsvamp. Omkostninger i skimmelsager

Advokat Marie-Louise Pind. Gåhjemmøde Ejendomsforeningen Danmark den 28. februar 2011. Lejeret og skimmelsvamp. Omkostninger i skimmelsager Advokat Marie-Louise Pind Primære forretningsområder Gåhjemmøde Ejendomsforeningen Danmark den 28. februar 2011 Lejeret og skimmelsvamp Skimmelsvampesager Lejeret Køb og salg af fast ejendom Mangelsager

Læs mere

BvB information 2011. Indsamling af dokumentation til BvB. Dokumentationsmaterialet

BvB information 2011. Indsamling af dokumentation til BvB. Dokumentationsmaterialet BvB information 2011 dokumentation til BvB Indsamling af dokumentation til BvB Dokumentationsmaterialet Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon 82 32 24

Læs mere

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1474 København K Telefon 82 30 30 22 info@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Onsdag den 14. maj 2014, København Jens Østergaard

Læs mere

Klagerne. København, den 15. juli 2009 KENDELSE. ctr. Tina Goth Vinkelvej 10 3400 Hillerød. Knud Erik Nielsen Helle-Ager 5 Rågeleje 3210 Vejby

Klagerne. København, den 15. juli 2009 KENDELSE. ctr. Tina Goth Vinkelvej 10 3400 Hillerød. Knud Erik Nielsen Helle-Ager 5 Rågeleje 3210 Vejby 1 København, den 15. juli 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Tina Goth Vinkelvej 10 3400 Hillerød og Knud Erik Nielsen Helle-Ager 5 Rågeleje 3210 Vejby Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede vidste eller burde

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår endvidere spørgsmålet, om de indklagede har afgivet fejlagtige oplysninger om lovligheden af et badeværelse i ejendommen.

KENDELSE. Sagen angår endvidere spørgsmålet, om de indklagede har afgivet fejlagtige oplysninger om lovligheden af et badeværelse i ejendommen. 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Klaus Andersen og Flemming Møller Jensen Torvet 9 4930 Maribo Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede er erstatningsansvarlige

Læs mere

BYG GARANTIORDNING vedtægter - gældende fra 1. januar 2003

BYG GARANTIORDNING vedtægter - gældende fra 1. januar 2003 BYG GARANTIORDNING vedtægter - gældende fra 1. januar 2003 til 31. maj 2003 1. - Baggrund Nærværende vedtægter er udarbejdet i lyset af oprettelsen af DANSK BYGGERI, og udgør en såkaldt kollektiv ordning,

Læs mere

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet Småhuses stabilitet MOGENS BUHELT HENRY HØFFDING KNUTSSON SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin ejendom og rettede derfor henvendelse til indklagede.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin ejendom og rettede derfor henvendelse til indklagede. 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. Ejendomsmægler MDE Jørgen Hedegaard Madsen Strandvejen 55, Lønstrup 9800 Hjørring Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. december 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. december 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. december 2014 Sag 26/2013 (2. afdeling) Rambøll Grønland A/S (advokat Claus Berg) mod Avannaa Arkitekter og Planlæggere ApS under konkurs (advokat Niels Hansen Damm)

Læs mere

RAMMEAFTALE. 1. januar 2015 31. december 2019

RAMMEAFTALE. 1. januar 2015 31. december 2019 RAMMEAFTALE 1. januar 2015 31. december 2019 Revideret 03.11.2014 Mellem Foreningen af Rådgivende Ingeniører (herefter kaldet FRI) repræsenterende forsikringstagerne og Tryg Forsikring A/S (herefter kaldet

Læs mere

Orienteringsmøder 2009

Orienteringsmøder 2009 Orienteringsmøder 2009 Byggeskadeforsikring Nøgletal for almene byggerier Indeklimaforskning - Vejledning om projektgranskning v/ole Bønnelycke Orientering om: en skimmelsag, ventilation i h.t. BR 08 og

Læs mere

Ejerforeningen Bangsbo Bakker, Løgten Årsrapport for 1. januar 31. december 2008

Ejerforeningen Bangsbo Bakker, Løgten Årsrapport for 1. januar 31. december 2008 Ejerforeningen Bangsbo Bakker, Løgten Årsrapport for 1. januar 31. december 2008 4. regnskabsår CVR-nr. 30 09 04 62 Indholdsfortegnelse Påtegning af regnskab Bestyrelsens påtegning 3 Revisors påtegning

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13074

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13074 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13074 Besigtigelse d. 16. august 2013. Ejendommen : Klager : (I det følgende betegnet som klager/k.k.) Beskikket bygningskyndig : (I det følgende betegnet som indklagede/b.b.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 8200

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 8200 SKØNSERKLÆRING J.nr. 8200 Oversigt over klagepunkter: 1. Defekte brandadskillesevægge i tagrum. 2. Undertagsdefekter ved rørgennemføringer. 3. Oprevet/defekt loftsisolering. Klagers påstand: Ovennævnte

Læs mere

Hillerød d. 21. december 2007. RAPPORT Sag: Andelsboligforeningen Slettebjerget Init.: JSH Vedr.: Utætheder ved ovenlys

Hillerød d. 21. december 2007. RAPPORT Sag: Andelsboligforeningen Slettebjerget Init.: JSH Vedr.: Utætheder ved ovenlys Side 1 af 5 RAPPORT Sag: Andelsboligforeningen Slettebjerget Init.: JSH Vedr.: Utætheder ved ovenlys Hillerød d. 21. december 2007 Nærværende rapport er udført for at opsummere tilsyn, udbedringer og fremtidige

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP August 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 1. Tegn på skimmelsvamp... 4 2. Lovgrundlag... 5 2.1. Lejeloven... 5

Læs mere

Vejledning til forbrugere, der ønsker at klage til

Vejledning til forbrugere, der ønsker at klage til Vejledning til forbrugere, der ønsker at klage til Byggeriets Ankenævn Vejledningens formål er, at orientere om sagsgangen i Byggeriets Ankenævn og at gøre det nemmere at udfylde klageskemaet Byggeriets

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7217 Oversigt over klagepunkter: 1. Ulovligt gulvafløb. 2. Bagfald på gulv i badeværelset. 3. Utætte fuger i badeværelset. 4. Skade ved loft i badeværelset. 5. Eftergivende gulve

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff

ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff Boligselskabet Nordkysten ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff Helsingør Kommune Center for Kultur, Plan og Erhverv Stengade 359 3000 Helsingør Att. Per Korup-Lauridsen Afd.

Læs mere

Alle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads.

Alle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads. ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 DK-8000 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014 Advokat Erik

Læs mere

Byggeskadefondens orienteringsmøder 2009

Byggeskadefondens orienteringsmøder 2009 Drift af almene boliger - fra tanke til grav Allerede i forbindelse med skitsering og på projekteringstidspunktet bør driftsspørgsmål indgå i overvejelserne, når disponeringen af byggeriet fastlægges og

Læs mere

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning 7259 Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning Klagers påstand: Der er en revne i en lodret fuge mellem det oprindelige hus og tilbygningen. Revnen burde være omtalt

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler Thomas Gammelgaard v/ HDI-GERLING forsikring Indiakaj 6 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 29. marts 2012. Klagen

Læs mere

KENDELSE. De indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. De indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 15. april 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Bent Kohls og Jacob Carstensen Nytorv 2 8800 Viborg Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede er erstatningsansvarlige

Læs mere

Revisionsfirmaet Georg Mathiasen i/s Vølundsvej 6, Torvet 8230 Åbyhøj. København den 21. december 2007

Revisionsfirmaet Georg Mathiasen i/s Vølundsvej 6, Torvet 8230 Åbyhøj. København den 21. december 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET Revisionsfirmaet Georg Mathiasen i/s Vølundsvej 6, Torvet 8230 Åbyhøj København den 21. december 2007 Manglende godkendelse af årsregnskab 2006 samt tilbagebetaling af tilskud 2004,

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

ANKENÆVNETS AFGØRELSE ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0201-0001 /MEL Klager: Indklaget energiselskab: 2800 Lyngby HNG I/S (Hovedstadsregionens Naturgas) Gladsaxe Ringvej 83 2860 Søborg CVR 8856 8818 Nyropsgade 30 1780 København

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 140 Offentligt 21. august 2007 Til Folketingets Boligudvalg Sag 07/04849 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp 1. Baggrund I den senere tids debat har

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035 Besigtigelsesdato: 2013-06-14, fredag kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere