Sara Tatiana Schwartz Thomsen

Transkript

1 Unge nydanskeres deltagelse i foreningslivet En undersøgelse af unge nydanskeres deltagelsesmønster i foreningslivet samt dannelsen af nydanske foreninger Sara Tatiana Schwartz Thomsen Projekt Forskerpire 2010

2 Unge nydanskeres deltagelse i foreningslivet En undersøgelse af unge nydanskeres deltagelsesmønster i foreningslivet samt dannelsen af nydanske foreninger Forskerspire: Sara Tatiana Schwartz Thomsen Uddannelsesinstitution: Niels Brock, HHX Forskerkontakt: Rikke Hjort Dato: 29/ Forskningsområde: SAMF 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Afgrænsning...5 Formål...5 Metode og empiri...5 Væsentlighed...7 Økonomi og tidsplan...8 Forskerkontakt...9 Konklusionen...9 Kilder

4 Problemformulering Jeg vil gerne undersøge unge nydanskeres deltagelse i det danske foreningsliv samt deres bevæggrunde for valget af deltagelse i konkrete foreninger. Der er tale om unge mellem år med en ikke vestlig baggrund. Indledning Andelen af indvandrere med ikke vestlig baggrund var pr. 1 januar ,6% af den samlede befolkning 1. Andelen af efterkommere med ikke vestlig baggrund var 2,0% af den samlede befolkning. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke vestlig baggrund forventes at udgøre 10,2 % af befolkningen ved år Oprettelsen af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i 2001 og samtidig hermed flytningen af arbejdsopgaver fra 7 andre ministerier sendte et klart budskab om, at arbejdet med integration i Danmark vil blive og forblive ét af statens fokusområder. I den efterfølgende tid har ministeriet arbejdet hårdt på at skabe en ramme for integrationen, der gør det tydeligt, hvad der med begrebet integration. Integration omfatter mange ting, heriblandt arbejdsmarkedstilknytning, uddannelsesforhold m.m. Herudover omfatter det også begrebet medborgerskab. Medborgerskabsbegrebet dækker over mange forskellige faktorer, der tilsammen danner integrationsprocessens helhed. Én af de afsluttende faktorer er demokratiseringsprocessen og deltagelse i dansk fritids og foreningsliv. 3 Mit forskningsprojekt vil tage udgangspunkt i denne afsluttende fase af medborgerskabsbegrebet. Underrepræsentation Nydanskere med anden etnisk baggrund er generelt underrepræsenteret i de dele af demokratiet, som omfatter foreninger, organisationer og politisk liv. I en rapport udarbejdet af Yosef Bhatti og Kasper Møller Hansen kan man eksempelvis se, at der ved kommunalvalget i 2009 (Hvor der dog generelt set var særlig lav valgdeltagelse), kun var en valgdeltagelse af indvandrere med dansk statsborgerskab på 47% og for efterkommere med dansk statsborgerskab på 36%, i forhold til valgdeltagelsen af danskere med dansk statsborgerskab på 68% 4. I en rapport af Mai Heidi Ottosen m.fl. omkring børn og unges trivsel redegøres der for unge nydanskere i alderen 7 19 s fritid og medborgerskab, hvor der på baggrund af variablerne fritid, job, forbrug, kultur og politik er konkluderet, at.. en stor del af de unge slet ikke ønsker eller har svært ved at leve op til at være deltagende i det civile samfund. Med andre ord: At de ikke er parate til at agere som medborgere? 5. 1 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse. Tema om børn. September 2010; Ministeriet for flygtninge, Indvandrere og Integration: 2 Danmarks Statistikbank Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse. Tema om børn. September 2010; Ministeriet for flygtninge, Indvandrere og Integration. 3 Medborger i Danmark, 2007; Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 4 Bhatti, Yosef; Hansen, Kasper Møller; Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. November 2009 Beskrivende analyse af valgdeltagelsen baseret på registerdata. 5 Ottosen, Mai Heidi; Andersen, Dines; Nielsen, Lisbeth Palmhøj; Lauersen, Mette; Stage, Sofie; Børn og unge i Danmark Velfærd og trivsel; SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd. 2010, 4

5 Afgrænsning I dette projekt vil jeg beskæftige mig med unge nydanskere i det danske samfunds foreningsliv. Med begrebet nydansker refererer jeg til gruppen af danskere (det være sig indvandrere med fast opholdstilladelse eller med dansk statsborgerskab/indfødsret), som har en ikke vestlig baggrund eller som er efterkommere af nydanskere med ikke vestlig baggrund. Det vil altså sige, at så længe man har fast opholdstilladelse, indgår man i denne betegnelse. Ydermere vil jeg i projektet skelne mellem etnisk danske foreninger og foreninger med ikke etnisk baggrund. Foreninger med ikke etnisk baggrund betegnes også som Nydanske foreninger. Dette er foreninger, som udelukkende beskæftiger sig med rettigheds fritids eller interesseområder, som er rettet mod minoritetsbehov for nydanskere. Landssammenslutningen af Handelsskoleelever kunne eksempelvis betegnes som en etnisk dansk forening, da den beskæftiger sig med interesseområder, som rammer alle handelsskolelever. Men Nydansk Ungdomsforening er en interesseorganisation, som beskæftiger sig med interesser, der har minoritetsfokuserede formål frem for alment danske, hvorfor den er en nydansk forening. Formål Forskningsprojektets formål er at beskrive unge nydanskeres deltagelsesmønster i foreningslivet med henblik på at kunne bekræfte og redegøre for tendensen til at danne nydanske foreninger frem for at indgå i allerede eksisterende etnisk danske foreninger. I rapporten Integration og det frivillige foreningsliv En undersøgelse af barrierer og løsninger i relation til foreningsdeltagelse hos unge med anden etnisk baggrund af Signe Boeskov og Thomas Ilkjær beskrives unges manglende deltagelse i foreningslivet og barriererne for denne, som værende på grund af uvidenhed, forældrenes uddannelsesniveau samt forældrenes egen deltagelse i foreningslivet. Signe Boeskov og Thomas Ilkjær har desuden en hypotese om, at nydanske rollemodeller i foreninger kan være med at engagere og bibeholde unge nydanskere i foreningerne, fordi de finder identifikation hos rollemodellerne. Ydermere refereres der i deres rapport til tidligere forskningsrapporter, der nævner dannelsen af nydanske foreninger som en løsning på problemet i, at nydanskere generelt er stærkt underrepræsenterede i etnisk danske foreninger. Årsagen til, at vi i Danmark generelt gerne ser, at antallet af nydanskere i foreningslivet stiger er, som tidligere nævnt, at medborgerskabsbegrebet skal opfyldes. Metode og empiri Projektets empiriske del vil udføres med den hypotetisk deduktive metode og vil bestå af både kvantitative og kvalitative spørgeundersøgelser, da kombinationen i dette projekt vil give det mest nuancerede billede. Konklusionen vil udforme sig gennem en vis mængde inferens og kausalitetsslutninger. Der vil være 4 ligestillede undersøgelser, som vurderes til at give et helhedsindtryk af unge nydanskeres deltagelsesmønster. 5

6 Kvantitativ undersøgelse til beskrivelse af unge nydanskeres deltagelsesmønster For at beskrive det konkrete deltagelsesmønster vil projektet forme sig omkring en kvantitativ statistisk undersøgelse blandt medlemsforeninger i Dansk Ungdoms Fællesråd. DUF repræsenterer mange forskellige typer foreninger og bør herved give et bredt billede af, hvordan ungdomsforeninger er organiseret medlemsmæssigt. Da DUF også repræsenterer børneorganisationer, bør disse foreninger ekskluderes fra undersøgelsen. Ydermere inddrages politiske ungdomspartier, ungdomsafdelinger af fagforeninger og ungdomsafdelinger af andre relevante organisationer. Det eneste krav er blot, at foreningen har et alderskrav og derfor kun organiserer unge under 30. Da mange unge også er aktive i ungdomsforeninger uden alderspolitik, vil dette give en vis procentdel usikkerhed, men afgrænsningen er sat med henblik på udelukkende at undersøge unges foreningsvaner. Ydermere udarbejdes en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne i ungdomsforeningerne, som har til formål at klargøre de unges bevæggrund for deltagelse i foreningen. Der skal være mulighed for at svare med flere variabler, hvilket vil komplicere den efterfølgende bearbejdningen af resultaterne, men da foreningsdeltagelse ofte skyldes mange årsager, skal dette kunne fremgå tydeligt af undersøgelsen. For medlemmer i nydanske foreninger udarbejdes et særligt spørgeskema, som målrettes dette projekts formål, nemlig at finde ud af, hvorfor de unge egentligt er i nydanske foreninger. Dette skal være i kombination med en undersøgelse omkring foreningsdeltagelse generelt, således at undersøgelsen bliver så nuanceret som muligt. Kvalitativ undersøgelse af unge nydanskere i dansk foreningsliv Herefter følger således to sideløbende kvalitative undersøgelsesforløb, som er til for at give et mere uddybende billede på af årsagerne bag valget af forening på baggrund af resultaterne fra den første undersøgelse. Disse vil udforme sig som interviews af en del af de mest aktive unge nydanskere i foreningslivet dem, der har poster i foreningernes bestyrelser (eller det, der svarer til det) og formandskabet. Årsagen til dette er, at dem som besidder en bestyrelsespost ofte betragtes som værende foreningens kerne dem, som ofre mange ting for at få foreningen frem i udvikling. Når man har sådan en post, har man ofte en meget tæt tilknytning til foreningen, fordi man bruger så meget af sin fritid på det. Den ene af de to interviewundersøgelser vil finde sted blandt nydanskere i etnisk danske foreninger. Interviewet vil tage udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelserne og er i højeste forstand til for at afdække nogle af de spørgsmål, et sådan spørgeskemaresultat må danne. Det er derfor meget svært på forhånd at udarbejde et spørgeskema, da man således vil være i risiko for at få afklaret sine egne spørgsmål frem for de spørgsmål, der må kunne uddrages fra undersøgelsen. Dog skal man på forhånd være klar over, at interviewets formål i høj grad må være at få tydeliggjort hvorfor de unge nydanskere, som er i foreningslivet, egentligt er det. Man kan stille nogle af de åbenlyse spørgsmål, som for eksempel: Hvad er det ved foreningen, du kan lide? Hvorfor ikke bare en anden forening? Hvordan tror du, foreninger kan gøres mere attraktive for nydanskere? og så videre, men dette giver også en mulighed for at få svar på de meget mere essentielle spørgsmål, som for eksempel: Hvad var det, der fik dig til at gå 6

7 ind i foreningen? Hvad skal der til for, at nydanskere vil blive foreningsaktive? Føler nydanskere sig ekskluderet af foreningslivet eller ønsker de ikke selv at deltage? Og hvad er årsagen til dette? Man kan få stillet alle de spørgsmål, som ikke drejer sig om hvorvidt nydanskere deltager eller ej og hvad grundende er til det, men som drejer sig om det vigtigste: Hvorfor nogle nydanskere faktisk deltager. Svaret til at få unge til at opfylde medborgerskabsbegrebet ligger ikke i hvorfor de, der ikke deltager, ikke gør. Det ligger i, hvorfor de, der deltager, gør. Kvalitativ undersøgelse af unge nydanskere i nydansk foreningsliv Interviews af unge nydanskere i nydanske foreninger har samme formål, som interviews af nydanskere i danske foreninger, nemlig at kunne redegøre for spørgsmål, som er opstået ud fra den foregående spørgeskemaundersøgelsen. Ydermere skal de være med til at skabe et redskab til at kunne vurdere, om dannelsen af nydanske foreninger opfylder samme grad af medborgerskabsbegrebet, som danske foreninger har i henhold til de før stillede formål/hovedargumenter. Det vil altså sige, om nydanske foreninger i samme grad er med til at uddanne nydanskere i sådan en grad, at de kan opfylde medborgerskabsbegrebet. Væsentlighed Mit forskningsprojekt har en nutidighed og væsentlighed, der kunne bidrage direkte til integrationspolitik fra i dag, hvis rapporten var færdiggjort. Det er der følgende årsager til: Forskning i dag Forskningen på nuværende tidspunkt har mange mangler, der problematiserer regeringen og integrationsministeriets arbejde. Forskningen fokuserer for meget på at problematisere nydanskeres deltagelsesmønster, frem for at redegøre for det. Forskningen fortæller om dem, som ikke deltager, om forældrenes uddannelsesniveau og den manglende viden, nydanskere generelt har omkring foreningslivet i Danmark. Men forskningen angiver årsager til den manglende deltagelse, hvor løsningerne vil være meget ressourcekrævende initiativer. Min forskning, hvis vellykket, vil kunne finde nogle af de årsager til, hvorfor nogle faktisk deltager i foreningslivet og hvad deres motivation er. Dette vil kunne give løsningsforslagene et helt nyt perspektiv. Integrationspolitik Statsminister Lars Løkke Rasmussen fremlagde ved folketingets åbningsdag en række initiativer, de fra Regeringens side vil gennemføre, for at forbedre integrationen i Danmark, hvor én af dem for eksempel er et opgør mod ghettodannelsen. På nuværende tidspunkt er reglerne således, at for at få fast opholdstilladelse, skal man indsamle en vis mængde point, der tilsammen skal give 100. Den første del af pointene gives, hvis man har boet lovligt i Danmark i 4 år, ikke har gæld til det offentlige, ikke har modtaget aktiv hjælp fre det 7

8 offentlige, arbejder i landet og har underskrevet en erklæring om aktivt medborgerskab. Derudover skal man have bestået en danskprøve. For at få de videre 15 point, skal man have udvist aktivt medborgerskab ved at deltage aktivt i bestyrelser, organisationer med videre. de sidste point uddeles på baggrund af arbejde, uddannelse eller endnu en danskprøve. A lle disse forskellige krav går i tråd med regeringens 3 mål 6 for integrationspolitikken: 1) Flere indvandrere og efterkommere skal i arbejde og være selvforsynende 2) Den sociale arv skal brydes, så tosprogede børn og unge får en uddannelse 3) Samfundet skal bygges på fælles grundlæggende værdier (som netop omfatter deltagelse i foreningslivet) Jeg mener, at mit forskningsprojekt kan indgå direkte i regeringens nuværende integrationspolitik, da det med resultaterne vil kunne bidrage med oplysninger til, hvordan man hurtigere kan nå den sidste målsætning. Nyskabende Mit forskningsprojekt er nyskabende, fordi det ikke er blevet lavet før. Der har været lignende forskning, men med andre vinkler eller andre enheder. En rapport over alle nydanskeres deltagelsesmønster siger ikke nok, fordi unge for det første er meget anderledes end voksne i adfærd, men også fordi at skelet mellem generationerne er så meget større, når man refererer til nydanskere med ikke vestlig baggrund. Det bunder i, at de unge er opvokset med lige del ikke vestlig og vestlig kultur, hvilket gør, at deres politiske overbevisning, adfærd og virke er helt anderledes end deres forældres. Økonomi og tidsplan Transport 3000 Udarbejdelse af spørgeskema 5000 Diktafon 500 Transskribering I alt Udarbejdelsen af mit budget bygger på tankegangen om, at jeg vil blive nødt til at benytte assistance til renskrivning af interviews, opsætning af skema, statistisk analyse mv. Den største post er renskrivningen af de kvalitative interviews. Med udarbejdelse af spørgeskemaet refereres der ikke til skrivelsen, men til at få spørgeskemaet besvaret. Efter kontakt med Gallup er det mig klart, at netop målgruppen Unge nydanskere i foreningsliv er en målgruppe, der er meget svær at nå. Jeg er på ingen måde i tvivl om, at det sagtens kan lade sig gøre mange foreninger vil være positive over for en sådan undersøgelse og vil gennem deres medlemsdatabase hurtigt kunne finde relevante respondenter til undersøgelsen, men dette indebærer tæt kontakt til deltagelsesforeningerne, hvilket medfører 6 Oversigt over regeringens integrationspolitik: 8

9 telefonomkostninger, transportomkostninger mv. Det vil også være nødvendigt at have spørgeskemaer på papir, hvilket også er medregnet i dette beløb. Transportposten går primært til de kvalitative interviews. For at få et nuanceret, repræsentativt billede, må der inddrages nydanskere fra forskellige foreninger, forskellige referencegrupper (så som køn, alder, etnisk oprindelse mv.) samt forskellige geografiske områder, hvorfor der må vurderes, at rejser til forskellige steder i landet vil være nødvendigt. Forskningen vil i alt minimum tage 3 4 måneder, hvis ikke længere, da der er lang forberedelsestid (udarbejdelse af spørgeskemaer), en perioder med undersøgelsen, en opsamling på denne, herefter forberedelse til en ny undersøgelse, udførelsen af denne, en opsamling, en bearbejdning af resultaterne og afslutningsvis en vurdering af forskningens samlede resultater. Forskerkontakt Mit forskerspireprojekt er udarbejdet i samråd med Rikke Hjort, som er kandidat i sociologi ved Københavns Universitet og er i gang med at færdiggøre sin forskning ved Institut for Idræt. Ydermere har jeg fået meget godt kildemateriale, informationer vedrørende Integrationsministeriets arbejde mv. af Henrik Torp Andersen, der er Chefkonsulent ved Ministeriet for flygtninge, integration og indvandrere. Konklusionen Konklusionen på min forskning skulle kunne føre til en kausalitetsslutning, hvor der kan vurderes, hvilket faktorer, der forårsager, at nogle unge nydanskere går ind i foreningslivet og at nogle vælger det nydanske foreningsliv frem for det etnisk danske foreningsliv. Resultaterne vil forhåbentligt kunne belyse faktorer, der vil kunne bruges motivationsfremmende for unge nydanskere og give dem lyst til i højere grad at deltage i foreningslivet deltagelse i dette bør komme sig af et oprigtigt ønske fra nydanskerne, hvis medborgerskabsbegrebet virkelig succesfuldt skal opfyldes og ikke blot gennem lovkrav. 9

10 Kilder Seeberg, Peter; Unge Indvandreres integration, herunder integration gennem gymnasiet, fritidsaktiviteter, kærester mv., AMID Working Paper Series 27/2002 Christensen, Ann Dorthe; Politiske identiterter i senmoderniteten belyst gennem unge kvinders fortællinger om politik og identitet; Sociologi Nr. 1/15 årg Ottosen, Mai Heidi; Andersen, Dines; Nielsen, Lisbeth Palmhøj; Lauersen, Mette; Stage, Sofie; Børn og unge i Danmark Velfærd og trivsel; SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd. 2010, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration; Statusnotat vedr. foreningsordningen for børn og unge af vanskeligt stillede forældre Perioden , LG Insight, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Foreningslivet for unge nydanskere Inspiration til fornyelse; LG Insight Ministeriet for flygtninge, indvandrere og Integration; Evalueringsrapport Unge nydanskeres deltagelse i idræts og foreningsindsatsen. Puljesatsen LG Insight Ibsen, Bjarne; Børns idrætsdeltagelse i København; August 2003; IFO Institut for Idræt og Folkelig oplysning Dahl, Karen Magrethe; Jakobsen, Vibeke; Køn, etnicitet og barrierer for integration Fokus på uddannelse, arbejde og foreningsliv; SFI, Christensen, Gunvor; Etniske minoriteter, frivilligt socialt arbejde og integration Afdækning af muligheder og perspektiver; SFI, 2006 Rasmussen, Pernille Vibe. Foreni nger og integration; Syddansk Universitet, 2008 Boeskov, Signe; Ilkjær, Thomas; Integration og det frivillige foreningsliv En undersøgelse af barrierer og relation til foreningsdeltagelse hos unge med anden etnisk baggrund; Institut for Idræt, Københavns Universitet 2005 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration; Regeringens Integrationspolitik; 10

11 11