RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

Transkript

1 Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 3 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Samtlige ministerier mv. Dato: 1. oktober 2007 J.nr.: Indberetning september 2007 Politiske forhold. Landstingets Efterårssamling Landstinget indledte sin efterårssamling 2007 den 21. september Der indberettes særskilt og dagligt fra landstingssamlingen. Derfor indeholder min månedsindberetning ikke emner fra landstingssamlingen. Månedsindberetningen bærer endvidere naturligt præg af, at landstingssamlingen er den væsentligste politiske begivenhed, mens denne står på. Repræsentanter for Grønlands Landsstyre i USA. Grønlands Hjemmestyre oplyste den 5. september 2007, at Landsstyreformand Hans Enoksen og Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender Aleqa Hammond opholdt sig i New York i dagene 5. og 6. september Under opholdet, som er arrangeret af USA's ambassadør i Danmark Mr. James P. Cain, har landsstyrets repræsentanter informeret om de grønlandske erhvervsudviklingsmuligheder samt om de store investeringer der forventes foretaget i de kommende år. Der blev holdt møder med i alt seks finansieringsinstitutter samt banker, hvor præsentationen af Grønland og de forventede investeringer på erhvervsområdet var på dagsordenen. De forventede planer og ikke mindst den kommende aluminiumsværk og den deraf følgende vandkraftsværk samt målsætningerne på havne- og lufthavnsområdet blev præsenteret under hvert af møderne. Udover møder med finansieringsinstitutter og banker blev der også holdt møde med ledelsen i aluminiumsselskabet Alcoa. - I går da vi kom til Wall Street i New York for at holde møde med den velrenommerede bank Goldman Sachs så vi til vores begejstring, at vores grønlandske flag var blevet hejst side om side med det amerikanske flag, fortæller Landsstyreformand Hans Enoksen ifølge Grønlands Hjemmestyres hjemmeside Rigsombudsmanden i Grønland Indaleeqqap Aqqutaa 3 Postboks Nuuk Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi Telefon: (+299) Telefax: (+299) riomgr@gl.stm.dk

2 2 Samarbejdsaftale mellem Færøerne og Grønland. I forbindelse med Landsstyreformand Hans Enoksens besøg på Færøerne den september 2007 har Lagmand Jóannes Eidesgaard og Landsstyreformand Hans Enoksen underskrevet en samarbejdsaftale mellem Færøerne og Grønland 1. Samarbejdsaftalen omfatter sektorområder som erhvervsudvikling, uddannelse, forskning og fiskeri. Under samarbejdsaftalen har parterne aftalt, at der aftales mindst et indsatsområde pr. år. Indsatsområderne aftales for 3 år ad gangen. Aftalen af september 2007 rummer følgende indsatsområder. 1) Erfarings- og vidensudveksling om kommerciel udnyttelse af biologiske ressourcer. 2) Erfarings- og elevudveksling indenfor den kommende husflids- og kunsthåndværksuddannelse, i daglig tale omtalt Designskolen og Husflid og Kunsthåndværk. 3) Udbygning af samhandelsrelation. 4) Erfarings- og elevudveksling indenfor den kommende fisker- og fangeruddannelse. 5) Udveksling i forbindelse med opbygning af et sammenhængende nationalt innovationssystem samt integration af innovation og iværksætteri i uddannelsessystemet. 6) Udvidet fiskerikontrolsamarbejde mellem parterne. 7) Erfarings- og vidensudveksling om transport og kommunikationsforbindelser med omverdenen. 8) Erfaringsudveksling om erhvervs- og turismefremme - Paraply-samarbejdsflade for forskellige erhvervs- og turismefremmetemaer. 9) Vidensudveksling om erhvervsfremmeordninger. 10) Vidensdeling og sparring om rammer for god konkurrence, herunder udarbejdelse af konkurrencelovgivning. Til KNR's radioavis udtaler Landsstyreformand Hans Enoksen bl.a., at " vi har haft mange givtige og udbytterige samtaler på Færøerne. Og vi er enige om, at der skal være større vidensdeling mellem Færøerne og Grønland. Vi skal i langt højere grad hjælpe hinanden og arbejde mere sammen, når det gælder uddannelse, kultur, fiskeri og turisme. Og generelt skal vi støtte hinanden på alle de områder, som vi kan." - Vore to landes hjemmestyrelovgivning og den måde, som vi refererer til Danmark på, har vi også diskuteret. Og vi vil fortsætte med at diskutere det emne og blive enige om, hvordan vi fremover skal styrke den måde, som vi refererer til Danmark på. Det nye er, at der fremover skal være et langt større samarbejde mellem Færøerne og Grønland, siger Hans Enoksen. 1 Aftalen kan hentes fra internetadressen: _Faeroerne.aspx.

3 3 Forhandlingsaftale om opgaveoverførsel mellem hjemmestyret og kommunerne i Grønland. Den 12. september 2007 oplyste Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuners landsforening KANUKOKA, at parterne har indgået en aftale om at fortsætte samarbejdet om opgaveoverførsel mellem hjemmestyret og kommunerne. Jeg kan i den forbindelse henvise til tidligere indberetninger om den igangsatte strukturreform i den offentlige sektor i Grønland, senest min indberetning for april I henhold til aftalen skal hjemmestyret og KANUKOKA sammen afdække de områder som kan overføres mellem hjemmestyret og kommunerne, ud fra et princip om, at opgaverne skal varetages der, hvor de løses bedst og billigst til gavn for samfundet. Som en kommentar til den indgåede aftale udtaler Landsstyreformand Hans Enoksen, at " landsstyret er meget tilfreds med, at der inden begyndelsen af efterårssamlingen kan underskrives en aftale med KANUKOKA om hvilke områder der skal forhandles med kommunerne og om tidsfrister for hvornår de enkelte områder skal forhandles. Aftalen vil sikre, at de enkelte områder behandles grundigt og at personalet kan føle sig trygge." KANUKOKA's formand Søren Alaufesen oplyser, at formålet fra kommunernes side med kommunesammenlægninger er, at kommunerne får større andel af ansvaret for betjeningen af samfundet. "Kommunerne skal have rammer for at forbedre borgerbetjeningen. Det er hovedformålet," siger Søren Alaufesen. Erhverv og Økonomi. Vækstperspektiver for erhverv og arbejdsmarked. Grønlands Hjemmestyre offentliggjorde den 11. september 2007 en vurdering fra Grønlands Erhvervsudviklingsråd af perspektiverne for vækst i erhvervslivet i Grønland i de kommende år 2. I rådets vurdering sammenfattes det bl.a., at Grønland i dag har en enestående mulighed for at konvertere fastholdte arbejdspladser fra et samlet set ineffektivt, dyrt og uhensigtsmæssigt struktureret fiskerierhverv til godt lønnede og stabile jobs i væksterhverv indenfor råstofindustrien, bygge- og anlægssektoren, turismen, en eventuel aluminiumsindustri og de øvrige landbaserede erhverv, herunder service-, transport- og finanssektoren. Rådet finder, at det grønlandske samfund skal have fokus på at optimere og opkvalificere den eksisterende arbejdsstyrke og fortsat prioritere arbejdet med uddannelsesplanerne samt supplere disse gennem udenlandsk rekruttering, hvor det er nødvendigt for at opretholde et højt og rentabelt produktionsniveau i alle sektorer. Erhvervsudviklingsrådet forventer, at mindst 1000 personer i arbejdsstyrken i de kommende år kan frigøres fra beskæftigelse i den offentlige sektor samt i fiskeriet. Samtidig vil der være behov for op mod 3000 beskæftigede inden for råstofsektoren, 2 "Strukturelle udfordringer for erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen", Grønlands Erhvervsudviklingsråd august Rapporten, der betegnes som et "paper", kan hentes fra internetadressen: sterhverv.aspx.

4 4 industri, bygge- og anlægssektoren, turisme samt i serviceerhverv. Dette vil dog især afhænge af, i hvilket omfang der igangsættes yderligere udnyttelse af mineralske råstoffer samt om der skal etableres et aluminiumssmelteværk i Vestgrønland. Erhvervsudviklingsrådet anbefaler bl.a., at en omstilling som nævnt understøttes af en særlig indsats for at styrke de nødvendige kompetencer i erhvervene og i arbejdsstyrken. "En kerneudfordring i hele denne omstillingsproces er således arbejdsmarkedsudvikling og kompetenceudvikling af arbejdsstyrken. For uden optimering af vores arbejdsstyrke, kan vi ikke gøre os forhåbning om fuldt ud at udnytte de muligheder, der står foran os i dag. Uden arbejdsmarkedsudvikling, ingen erhvervsudvikling. Og dermed ingen velfærdsudvikling." Ledigheden i de grønlandske byer i 1. halvår 2007 svarede ifølge Grønlands Statistik til 6,4 pct. af den potentielle arbejdsstyrke, mod 6,3 pct. i samme periode i eller flere nye jobs i mineindustrien. Råstofdirektoratet har skønnet behovet for ny arbejdskraft i de mest fremskredne mineralefterforskningsprojekter til 1000 eller flere inden for en kort årrække, under forudsætning af at efterforskningsprojekterne udvikles til udnyttelsesprojekter, dvs. til minevirksomhed. Råstofdirektoratets skøn er baseret på de fem for tiden mest fremskredne projekter, som omfatter brydning af bly og zink, eudialyt, rubiner, molybdæn og diamanter. De to aktive udnyttelsesprojekter i øjeblikket - olivinbruddet i Niaqunngunaq/Fiskefjorden og guldminen i Nalunaq/Kirkespirdalen - beskæftiger ca. 200 medarbejdere. I tilknytning til såvel det høje efterforskningsniveau i Grønland som forventningerne til nye udnyttelsesprojekter er Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut ved at etablere en såkaldt "bjergværksskole", som skal tilbyde kursusforløb og uddannelser målrettet mod mineindustrien. Nye licenser til olieefterforskning i områder ved Vestgrønland. Grønlands Hjemmestyre oplyser den 11. september 2007, at Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland har besluttet at indstille til landsstyret og regeringen, at en gruppe bestående af ExxonMobil, ChevronTexaco, DONG Energy og NunaOil tildeles en efterforsknings- og udnyttelsestilladelse til licensblok 4 i Disko Vest udbudsrunden ud for Vestgrønland. Det blev desuden besluttet at indstille, at ExxonMobil, Husky og NunaOil tildeles en efterforsknings- og udnyttelsestilladelse til licensblok 6. Formanden for Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland, MF Kim Andersen, Venstre udtaler i den anledning: "Jeg betragter den succesfulde afvikling af udbudsrunden i havet vest for Disko-Nuussuaq i Vestgrønland som et gennembrud for olieefterforskningen i Grønland. Vi er nu i en situation, hvor nogle af verdens førende i olieselskaber planlægger at gennemføre meget omfattende investeringer i afdækningen af det grønlandske oliepotentiale."

5 5 Om den igangværende udbudsrunde kan jeg bl.a. henvise til tidligere indberetninger, senest min indberetning for august I min indberetning for maj 2007 kan ses et kort over de såkaldte licensblokke i Disko Vest udbudsrunden. Udenrigshandel 1. halvår Grønlands Statistik oplyser, at handelsbalancen for 1. halvår 2007 viser et underskud på 305 mio. kr., hvilket er en forbedring på ca. 143 mio. kr. i forhold til 1. halvår 2006, hvor underskuddet på handelsbalancen var på ca. 448 mio. kr. I første halvår af 2007 faldt både import og eksport, dog med et betydelig større fald i importen end i eksporten. Udgifterne til import af olie har været hovedårsagen til den faldende importværdi. Største fald i eksportværdien er sket inden for hovedgruppen Næringsmidler og levende dyr. Det skyldes først og fremmest eksporten af Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf, der er faldet med 176 mio. kr. eller 19,1 pct. Det er først og fremmest indtægterne fra eksport af rejer der er faldet. Udviklingen dækker over stabile priser mens mængderne er faldet. Eksportindtægterne fra sælskind er taget stærkt af i Her indbragte denne eksportartikel kun 4 mio. kr. mod 22 mio. kr. i samme periode sidste år. I relation til udviklingen i eksport af sælskind kan det i øvrigt oplyses, at Grønlands ældste sælskindsvirksomhed Eskimo Pels i Narsaq ifølge lukker pr. 1. november Beslutningen betyder, at den 35-årige virksomhed må afskedige fem medarbejdere. Som årsag til lukningen af virksomheden angiver ledelsen, at Narsaq Kommune ikke har indfriet et løfte om at forestå kloakering til virksomheden samt at kommunen ikke har reageret på et tilbud om at overtage virksomheden. Grønlands største sælskindsvirksomhed Great Greenland oplyser, at selskabets direktør gennem 10 år, Michael K. Nielsen, har besluttet at forlade selskabet og rejse til Danmark, hvor han dog vil fortsætte sit forhold til virksomheden ved kommissionssalg af skind fra Great Greenland. Great Greenland har endvidere besluttet at nedlægge virksomhedens salgsafdeling i Glostrup pr 1. april 2008, da virksomheden ikke mener, at der bliver indhandlet sælskind nok til at bære fortsat drift af denne afdeling.

6 6 Sociale forhold. Offentliggørelse af ny rapport om børnefattigdom i Grønland. MIPI - Grønlands Hjemmestyres Videnscenter om børn og unge offentliggjorde den 17. september 2007 rapporten "Børnefattigdom i Grønland - en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn". Rapporten indeholder en statistisk analyse af omfanget af børnefattigdom i Grønland, baseret på registeroplysninger fra Grønlands Statistik. Oplysningerne indbefatter alle registrerede husstande med børn i alderen 0 til og med 17 år i Rapporten belyser omfanget af børnefattigdom i Grønland ud fra forskellige mål for fattigdom. MIPI oplyser bl.a., at " 9% af alle børn i Grønland - mere end hvert 11. barn - lever i relativ fattigdom. Relativ fattigdom er et internationalt brugt mål. Det tager udgangspunkt i indkomstfordelingen i det pågældende samfund, og på baggrund heraf fastsættes en grænse for relativ fattigdom (som er under 50% af medianindkomsten)." Rapporten anfører, at der er specifikke omstændigheder, som kan øge børns risici for fattigdom. Rapporten viser, at en husstand hyppigere lever i fattigdom, når: Husstandens voksne er under 25 år Husstanden har enlige voksne Der er mange børn i husstanden Husstanden befinder sig i en bygd Alle husstandens voksne er født i Grønland Ud over rapportens konklusioner, indeholder den også en sammenligning af børnefattigdom i grønlandske kommuner samt en international sammenligning af børnefattigdom. Rapporten anfører bl.a., at Grønland har en større andel fattige børn end de nordiske lande, og en mindre andel end Canada, USA og Storbritannien. I de andre nordiske lande opgøres børnefattigdom efter tilsvarende metode til 3 4 %, mens den i USA, Canada og Storbritannien varierer mellem 15 og 25 %. Rapporten kan hentes fra MIPI's hjemmeside: Rapporten har givet anledning til betydelig debat i bl.a. Grønland og i Danmark. I Grønland har rapporten medført politiske krav om en større indsats fra hjemmestyrets og kommunernes side, for udsatte børn og vanskeligt stillede familier. Uddannelse og Kultur. 43 nye studerende på Grønlands Universitet Ilisimatusarfik. Ilisimatusarfik oplyser, at der mandag den 3. september 2007 startede 43 nye studerende ved Ilisimatusarfik, heraf 3 gæstestuderende fra forskellige lande i verden. Det er den hidtil største årgang på Ilisimatusarfik.

7 7 Ilisimatusarfik forventes i begyndelsen af 2008 at flytte lokaler fra den gamle Herrnhut missionsstation i Nuuk til den nye universitetspark Ilimmarfik. Ny markant skulptur i Nuuk. Tirsdag den 25. september 2007 afsløredes en ny skulptur i Kolonihavnen i Nuuk. Skulpturen er 2 meter høj og 1,35 meter bred. Den er udført af kunstneren Christian Rosing og forestiller sagnfiguren Sassuma Arnaa, på dansk "Havets Moder". Som noget specielt er skulpturen placeret "i sit rette element" ude i vandet, så den kun kan ses i hel figur, når det er lavvande. I området ved Nuuk veksler tidevandsforskellene mellem 1 og 5 meter. Billede fra Fotograf Leiff Josefsen.

8 8 Formanden for Børne- og Kulturudvalget i Nuuk Maliinannguaq M. Mølgaard sagde ved den officielle afsløring af skulpturen bl.a.: "Langt tilbage i vores historie troede vi grønlændere på Havets Moder. Havets Moder bor på havets bund og hersker over alle havdyrene, og hun er altvidende. Fra sin bolig i havets dyb sender hun fangstdyr - sæler, hvaler og fugle op til havets overflade, så fangerne kan fange dem. Derfor blev hun kaldt Havets Moder. Men: Havets Moder bliver arrig, når menneskene ikke lever på rette vis. Det viser sig ved, at hun ikke sender fangstdyrene op til havets overflade. Når det sker, må menneskene hidkalde deres åndemanere og sende dem ned til hende, så de kan rede hendes lange hår, som er blevet helt sammenfiltret på grund af menneskenes fejltrin. Ifølge sagnet var Havets Moder så magtfuld, at kun de allerbedste åndemanere fik adgang til hendes bolig på havets bund. Åndemaneren besidder helt specielle kræfter og er omgivet af respekt og ærefrygt. Åndemaneren kan helbrede de syge, og han kan spå om fremtiden. Der har også været enkelte kvindelige åndemanere, og de skulle efter sigende være i besiddelse af større evner end mændene. Jeg er ikke i tvivl om, at skulpturen vil være Nuuk s svar på Den lille Havfrue i København. Hun vil være byens exceptionelle vartegn over for vores omverden." Andet. Greenland in Figures Grønlands Statistik har i september 2007 udgivet pjecen "Greenland in Figures 2007". Grønlands Statistik oplyser, at pjecen er velegnet til bl.a. udenlandske gæster eller når man skal til møde eller konference i udlandet. Greenland in Figures 2007 er en engelsksproget pjece om det grønlandske samfund, beskrevet via tabeller og figurer. Pjecen giver et aktuelt overblik over det grønlandske samfund. Pjecen kan bestilles hos Grønlands Statistik eller hentes som en fil på adressen Klima. Danmarks Meteorologiske Institut DMI oplyser den 29. september 2007 på at Grønlands sne smelter hurtigere end nogensinde. Sneen i Grønland er i 2007 smeltet i større mængder end set tidligere og tendensen er stigende. Det er resultatet af et NASAstudie, hvor man har undersøgt satellitdata for de seneste 20 år. Særligt i det sydvestlige Grønland er sneen smeltet meget hurtigere end tidligere år. Ifølge DMI kan man dog endnu ikke realistisk modellere selve afsmeltningen på indlandsisen.

9 9 De nyeste simuleringer af Grønlands klima viser, at temperaturen vil stige med 7 C langs Vestkysten mellem Sisimiut og Upernavik over de næste 75 år. På Østkysten mellem Tasiilaq og Ittoqqortoormiit er det tilsvarende tal 12 C. Besøg. Symposiet "The Arctic: Mirror of Life". I dagene september 2007 gennemførte organisationen "Religion, Science and the Environment" (RSE) sit 7. symposium i Grønland. RSE præsenterer sig som en såkaldt NGO, der har som mål at etablere en fælles forståelse blandt den religiøse verden, den videnskabelige verden samt miljøinteressenter, i interessen for at beskytte miljøet. For yderligere oplysninger om RSE og organisationens arktiske symposium kan henvises til organisationens hjemmeside Symposiet havde omkring 200 deltagere, heriblandt religiøse ledere fra mange forskellige trossamfund, videnskabsfolk, politikere samt NGO repræsentanter. Symposiet fandt sted om bord på krydstogtskibet M/S Fram. Frankrigs minister for miljø og bæredygtig udvikling, Jean-Louis Borloo på besøg i Ilulissat. Jean-Louis Borloo besøgte den 10. september 2007 Ilulissat. Under besøget mødtes Jean- Louis Borloo bl.a. med Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Arkalo Abelsen. Ifølge KNR's radioavis omhandlede mødet bl.a. miljø og klimaforandringer samt " Frankrigs modstand mod grønlandsk hvalfangst og EU-landenes forventede importstop af sælskind." Med venlig hilsen Søren Hald Møller