Bilag til Kræftplan II

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag til Kræftplan II"

Transkript

1 Bilag til Kræftplan II 11.1 Egenomsorg Centerleder, mag. art. Eva Ethelberg Afdelingschef, cand.scient.soc. Anne Nissen Kræftens Bekæmpelse, Patientstøtteafdelingen Hvad er egenomsorg? Begrebet indeholder en dobbelthed, der på den ene side betyder, hvad den enkelte selv kan gøre for sin sundhed (patient self-efficacy), og på den anden side betegner, hvad sundhedssystemet kan gøre for at fremme den enkeltes handlemuligheder i relation til sundhed og sygdom (patient empowerment). Denne dobbelthed kan ses i Indenrigs- og Sundhedsministeriets definition: "Den enkelte patient skal sættes i stand til at tage bedst muligt vare på sig selv. Det kræver, at sundhedsvæsenet giver patienten kompetencer, den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at udøve god egenomsorg." (9) Det engelske begreb self-efficacy refererer til et menneskes tro på egen evne til at organisere og udføre de handlinger, som er nødvendige for at mestre fremtidige problemer (2). Beslægtede begreber er self-care, self management, coping og compliance. Arbejdsgruppen under det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet (1) har for nylig (feb. 2005) i et høringsudkast defineret egenomsorg som en sundhedsrelateret aktivitet, som patienter og andre borgere udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed. Uddybende står der: Formålet er at opnå bedst mulig livskvalitet med størst muligt ansvar for og indflydelse på eget helbred. Oprindeligt set som lægfolks egne initiativer til sundhedsfremme, forebyggelse og selvbehandling. Nu omfatter begrebet også det sundhedsarbejde patienter udfører i samspil med sundhedsvæsenet. Udspringer af individtænkning, fremme af patientens egne ressourcer inklusive selvtillid (self efficacy) og kan indebære empowerment Egenomsorg kan faciliteres i sundhedsvæsenet, i lokalsamfundet eller i hjemmet og praktiseres samme steder. I denne proces kan professionelle være medspillere eller igangsættere af hjælp til selvhjælp. Målgruppen for egenomsorg er primært patienter med langvarige lidelser. Hvad er god egenomsorg? Kræftpatienter kan praktisere god egenomsorg, når de har mest mulig kontrol over deres liv, og en tro på at de også i fremtiden vil evne at fastholde kontrollen. I praksis kan det betyde, at de deltager aktivt i egen behandling, f.eks. ved at søge viden, deltage i sundhedsrelaterede aktiviteter (kost, motion, osv.), være (og gøre) opmærksom på symptomer, administrere egen medicin, være opmærksom på egne psykiske reaktioner og søge støtte, bidrage til en samarbejdsrelation til sundhedspersonalet, osv. Mange kræftpatienter har ressourcer til dette, men da de er bragt i en ny og uvant situation, kan de have brug for en hjælpende hånd for at komme videre. Det gavner både patienterne selv og sundhedssystemet, at patienterne deltager aktivt i deres eget sygdoms- og behandlingsforløb. Derfor er det i patienternes interesse at skaffe sig og sundhedssystemets interesse at sørge for, at patienterne får tilstrækkelig viden om egen sygdom og behandling - herunder følgevirkninger. får viden om og tillid til egne personlige ressourcer får viden om egne psykiske reaktioner under belastning får vilje og evne til at bevare eller genvinde overblik og kontrol over deres situation får færdigheder i at indgå i en samarbejdsrelation med sundhedspersonalet. får tillid til og tryghed ved, at sundhedspersonalet vil indgå i en sådan samarbejdsrelation. 1

2 Hvordan skabe forudsætninger for god egenomsorg? "Idet patienten bør betragtes som et unikt, selvstændigt, ligeværdigt og ansvarligt individ, bør personalet have forståelse for, at patienter er forskellige og kan have forskellige behov, hvilket bl.a. indebærer. at information om sygdom, prognose og behandling bør tilpasses ud fra den enkeltes behov. Da patienten er et selvstændigt, tænkende, handlende og ansvarligt individ, er det bl.a. patientens grundlæggende ret at få indsigt, frit at kunne udtrykke følelser og holdninger samt at blive medinddraget i egen behandling og pleje." (15) Forudsætninger for god egenomsorg er viden, følelses- og holdningsbearbejdning og handlemuligheder f.eks. i form af medinddragelse i egen behandling og mulighed for selv at være aktiv. Derfor bør der stilles ressourcer til rådighed, således at patienterne kan få viden om sygdom, behandling, sociale rettigheder og psykiske reaktioner herunder at lære at bruge informationssøgning på internettet udnyttet den ventetid, der er mellem undersøgelser, operation og behandlinger, således at ventetid bliver til forberedelsestid og ventetiden kan bruges aktivt professionel rådgivning om psykologiske og sociale problemer efter behov adgang til erfaringsudveksling med andre patienter viden og tilbud om motion, kostvejledning, afspænding, massage, osv. Tilsvarende bør der stilles ressourcer til rådighed for afdelingerne, således at de "udvikler og fremmer en kultur, hvor sundhedspersonalet har færdigheder og vilje til at sætte sig ind i patientens værdier, følelser, holdninger og tankegang" "prioriterer kontinuerlig supervision, vejledning, træning og uddannelse af sundhedspersonalets kommunikationsfærdigheder "udvikler og fremmer en respektfuld samtalekultur" "sikrer, at der altid er en behandlingsansvarlig læge og en plejeansvarlig sygeplejerske, som har den primære kontakt med patienten" (15) og der bør stilles ressourcer til rådighed for sundhedspersonalet, således at de "viser åbenhed, imødekommenhed, tillid, engagement samt forståelse og vilje til at hjælpe patienten" "lytter og spørger til patientens opfattelse af egen sygdomssituation med det formål "at kende patienten" og forstå betydningen af sygdommen for patientens liv" "giver patienten mulighed for spontant at udtrykke tanker og følelser i den daglige kontakt med sundhedspersonalet" "under hele patientforløbet er opmærksomme på patientens ønsker om medinddragelse i beslutninger vedrørende egen behandling og pleje" (15) Afdelinger og sundhedspersonale bør informere patienten om de planlagte ventetider mellem undersøgelser, operation og behandlinger, og støtte dem i at udnytte denne tid aktivt til egenomsorg. Endelig bør der også være fokus på at fjerne faktorer, der hæmmer patienternes egenomsorg: Hvilke aktiviteter mhp at fremme god egenomsorg har en dokumenteret effekt? Man bør skelne mellem aktiviteter, der skal tilbydes alle kræftpatienter, og tilbud til færre, der har særlige behov. Der er behov for et "screeningsinstrument" til at bedømme, hvem der har særlige behov, men man skal være opmærksom på, at patienterne også selv kender deres særlige behov. Patientundervisning er et bredt tilbud, som tilsigter at give patienten mulighed for at tilegne sig viden, få støtte og handlekompetence. Effekten af patientundervisning er vist i en række undersøgelser (3, 6 og 7). Se endvidere under rehabilitering. Medinddragelse mellem det sundhedsfaglige personale og patienten har betydning for patientens egenomsorg, og er ligeledes et behov for de fleste patienter: 2

3 Det er dokumenteret, at patienter, der involveres i kliniske beslutninger, er mere tilfredse, overholder behandlinger bedre og oplever bedre behandlingsresultater end patienter, der ikke har været inddraget (8, 10). Indflydelse og kontrol har stor betydning for vores evne til at håndtere belastninger. Graden af indflydelse kan fungere som en vigtig stødpude, der beskytter mod negative psykiske og fysiske reaktioner ved stress og negative livsbegivenheder (19, 2) Troen på vores egen evne til at håndtere stress, sygdom, ubehag og smerte har vist sig at have indflydelse på biologiske processer, f.eks. immunforsvaret, på oplevelse af smerte og på sundhedsadfærd (2) Kommunikationen mellem det sundhedsfaglige personale og patienten har også vist sig at være af betydning for patientens egenomsorg: Når kommunikationen er god (empatisk, i dialogform, respektfuld, individuelt tilpasset information, osv.) kan patienten opnå bedre coping, bedre forståelse og erindring af information, reduceret usikkerhed og angst, større tilfredshed og øget compliance (12, 14, 18). En dansk undersøgelse (18) viser, at forhøjet kræft-relateret self-efficacy efter konsultationen var forbundet med 1) højere grad af oplevet kontrol (målt før konsultationen) og 2) oplevelse af, at lægen lyttede og forholdt sig til patientens tanker og spørgsmål. Ligeledes er der dokumentation for, at dårlig kommunikation øger risikoen for behandlingskrævende angst og depression (16), hvilket igen hæmmer patientens mulighed for egenomsorg. Professionel rådgivning og psykiske og sociale problemer. Forskellige undersøgelser (f.eks. 5) viser, at ca. halvdelen af kræftpatienterne har moderate eller svære psykiske gener. Mange af disse patienter vil have gavn af professionel rådgivning så tidligt i forløbet som muligt bl.a. for at forebygge udvikling af angst- og depressionslidelser, men også for at behandle de angst- og depressionslidelser, der kommer som reaktion på sygdommen (4, 13). Det skal tilføjes, at disse alvorligere psykiske følgevirkninger af kræft også har ressourcemæssige konsekvenser for social- og sundhedssystemet, f.eks. i form af behandling og nedsat evne til selvforsørgelse udover den stærkt nedsatte livskvalitet, som patienterne oplever. Faste sundhedsfaglige kontaktpersoner er af betydning for patientens medinddragelse, overblik, tryghed og tillid. Der er gode erfaringer fra afdelinger, der har indført personlig læge og kontaktsygeplejerskeordning (11). En sundhedsfaglig kontaktperson, der følger patienten i hele behandlingsforløbet dvs også fra afdeling til afdeling er en forholdsvis ny tanke i Danmark. En sådan person kaldes en forløbskoordinator. Der er lavet en overbygningsuddannelse som forløbskoordinator i CVU-regi (2005). Manglende viden om kræftpatienters behov Over alt i verden spores en stigende interesse for at forstå patienternes samlede behov og inddrage deres ressourcer i behandlingen af kræft. I dag eksisterer imidlertid kun en begrænset og fragmenteret viden om patienternes behov i de forskellige faser af forløbet. Den findes som tavs viden hos læger og andre behandlere af kræftpatienter samt fra afgrænsede undersøgelser men der mangler et empirisk baseret overblik. Hvilke tilbud til fremme af egenomsorg findes allerede i Danmark? Aktiviteter indenfor sundhedsvæsenets rammer: Sundhedspersonalets spontane og individuelle støtte til kræftpatienters egenomsorg ligger ikke i faste rammer. Patientundervisning for kræftpatienter (og pårørende) findes enkelte steder i landet se under rehabilitering. Psykologer ansat på onkologiske afdelinger, der støtter patienter og pårørende - primært igennem undervisning og supervision af personalet. 3

4 Kommunikationstræning af sundhedspersonale bl.a. mhp at respektere patienternes autonomi og egenomsorg. Der er begrænset udbredelse af denne træning. Nogle afdelinger har prioriteret anvendelsen af personlig læge og kontaktsygeplejerske Andre tilbud, der understøtter egenomsorg, som patienterne søger: Generelt: søgning efter information om sygdom og behandling samt erfaringsudveksling og gensidig støtte med andre patienter på Internettet f.eks. og Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger i alle amter (oftest støttet af amtet) samt Kræftlinien og Rehabiliteringscenter Dallund. Patientforeninger herunder Tidslerne. Alternativ/komplementær behandling. Hvilke tilbud til fremme af egenomsorg findes i udlandet? Memorial Sloan-Kettering Cancer Center, New York: Survivorship & Support tilbydes på dette store kræfthospital. Der er aktiviteter og tilbud tilpasset patienter i de forskellige faser af sygdommen: støttegrupper, seminarer, workshops, individuel rådgivning og familiebehandling. Selvstændige tilbud til pårørende. Bristol Cancer Help Centre, England: selvstændigt center med samme tilbud som ovenfor, men derudover også ugekurser som internat for patienter og pårørende, telefonrådgivning samt kurser for sundhedspersonale og alternative behandlere. Maggie s centres, Skotland og England: selvstændige centre i tilknytning til store kræftbehandlingscentre. Et uformelt og smukt indrettet opholdsted, hvor man også kan få information, samtale, støtte, kurser, afspænding og stresshåndtering. Hvilke anbefalinger for egenomsorg kan opstilles? Der bør initieres undersøgelser, der inddrager kræftpatienters erfaringer og kortlægger deres behov for inddragelse, omsorg og kommunikation m.v. Denne viden bør omsættes i sundhedsvæsenets praksis i forhold til de krav om ændret adfærd og nye kompetencer, den måtte resultere i. Øge bevidstheden om betydningen af egen indsats hos patienter og personale der bør udvikles rammer for, at dette kan realiseres. Medinddragelse: Udvikle procedurer, der sikrer at patienten inddrages som aktiv og medansvarlig i egen behandling og sundhedsrelaterede aktiviteter. Patientundervisning: Bør tilbydes som en integreret del af behandlingsforløbet. Ventetid skal være forberedelsestid: afdelinger og sundhedspersonale bør informere patienterne om ventetiderne i det planlagte undersøgelses- og behandlingsforløb, således at patienterne kan anvende ventetiden aktivt til at forberede sig bedst muligt. Ligeledes bør patienterne støttes i at udnytte ventetiderne på denne måde. Indførelse af kontaktsygeplejerske og personlig læge på alle kræftafdelinger omkostning: omorganisering af afdelingernes arbejde, evt. enkelte opnormeringer for at få det til at passe. Træning i kommunikationsfærdigheder for læger, sygeplejersker samt øvrige sundhedsfaglige personale - omkostning: uddannelse af hospitalsinterne undervisere, som får mulighed for at undervise i deres arbejdstid (billigst). Uddannelse af hospitalsinterne undervisere, der får løn for at undervise på eget hospital (dyrere). Alternativt: anvendelse af de undervisere, der allerede findes f.eks. i Lægeforeningen (samme udgift som sidstnævnte). Forsøg med forløbskoordinatorer dvs personer, der er tilknyttet bestemte patienter, og som følger dem igennem hele deres behandlingsforløb uanset hvilken afdeling eller sundhedssektor, de befinder sig i omkostning: uddannelse af forløbskoordinatorer 4

5 (CVU) samt tilknytning af disse til kræftafdelinger, evt. som en del af vedkommendes normale arbejde. Udvikle et screeningsinstrument for psykosociale problemer og behov hos kræftpatienter mhp at kunne iværksætte behovsbestemte og praktisk gennemførlige tilbud til afhjælpning af problemerne og udvikle retningslinier for dette. Et kvalitetssikrings- og udviklingsprojekt med dette formål er igangsat ved onkologisk afdeling D, Århus Sygehus. For at sikre, at patienten er i stand til at praktisere god egenomsorg, bør der ved særlige behov - være adgang til psykologisk og social rådgivning, fysioterapi, kostvejledning omkostning: Udvidelse af tilbud om psykolog- og socialrådgiverbistand på sygehuse Udvidelse af tilbud om fysioterapi og kostvejledning på sygehuse. Litteratur 1. Arbejdsgruppen under Det Nationale Begrebsråd For Sundhedsvæsenet. Høringsudkast, Bandura A. Self-Efficacy the exercize of control. New York: Freeman & Company, Boesen EH. et al: A Psychoeducational Intervention for Patients With Cutaneous Malignant Melanoma: A Replication Study. J Clin Oncol. 23: , Derogatis LR, Morrow GR, Fetting J et al. The prevalence of psychiatric disorders among cancer patients. J Am Med Assoc, 1983; 249: Eriksen, T Rask. Livet med kræft. København: Munksgaard, Fawzy, IF et al: Malignant melanoma: Effects of an early structured psychiatric intervention, coping and affective state on recurrence and survival 6 years later. Arch.Gen.Psychiatry. 50:681-9, Helgeson, VS. et al: Education and Peer Discussion Group Interventions and Adjustment to Breast Cancer. Arch Gen Psychiatry. 56:340-7, Hornberger HC. Minimum data Needed on patient Preferences for Accurate, Efficient Medical Decision Making. Medical Care. 1995; vol. 33, nr, 3: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Patientorienteret forebyggelse - - opslag ) 10. Kassiere JP Managing care Should we accept the new ethic? The New England Journal of Medicine. 1998; vol 339, no.6: Kjærgaard J et al. Kvalitetssikring i sundhedsvæsenet. København: Munksgaard, Mainz J Problemidentifikation og kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet København: Munksgaard, Massie J. Prevalence of Depression in Patients with Cancer. Journal of the National Cancer Institute Monographs No. 32, Ong LM, de Haes JC, Hoos AM, Lammes FB Doctor-patient communication: a review of the literature. Soc. Sci. Med, 1995; 40: Patientens møde med sundhedsvæsenet de mellemmenneskelige relationer - anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Amtsrådsforeningen m.fl., Stewart M Effective physician-patient communication and health outcomes: a review. Can Med Assoc J 1995;152(9):

6 17. Vermeire E, Hearnshaw H, Van Royen P, Denekens J. Patient adherence to treatment: three decades of research. A comprehensive review. J Clin Pharm Ther; 2001; 26(5): Zachariae B og Fischer Petersen A: Læge-patientkommunikation i onkologisk ambulatorium - en undersøgelse af sammenhænge mellem lægens kommunikationsstil, patienttilfredshed og ændringer i patientens stemningsleje og oplevede evne til at mestre sygdom og behandling, 2003, Delpublikation nr. 4 i skriftserien om De mellemmenneskelige relationer 19. Zachariae R Mind and immunity: psychological modulation of immunological and inflammatory parameters. Copenhagen: Munksgaard, ol. 249 No. 6, February1, 1983Vol. 249 No. 6, 6

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger.

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Mødet blev holdt i Ryesgade 27 (Sundhedscenter for kræftramte), 2200 København N, i mødelokalet

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET

PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Sygeplejeråd,

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Patientforløb - Kronikerprogram Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Hvad har I at arbejde med? * patienten * hospitalerne * praktiserende læger * kommunen * jer selv Hvorfor er kvaliteten

Læs mere

Bobby Zachariae og Anette Fischer Petersen

Bobby Zachariae og Anette Fischer Petersen Bobby Zachariae og Anette Fischer Petersen Læge-patientkommunikation i onkologisk ambulatorium - en undersøgelse af sammenhænge mellem lægens kommunikationsstil, patienttilfredshed og ændringer i patientens

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Forord. Rapporten kan hentes via internettet på Kræftens Bekæmpelses portal cancer.dk på adressen: www.cancer.dk.

Forord. Rapporten kan hentes via internettet på Kræftens Bekæmpelses portal cancer.dk på adressen: www.cancer.dk. 3 Formålet med undersøgelsen Patientens møde med sundhedsvæsenet Dataindsamlingen Et vigtigt bidrag Undersøgelsens styregruppe Rapporten kan hentes via internettet Forord Formålet med denne undersøgelse

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

IDéER. fra borgermøderne

IDéER. fra borgermøderne IDéER fra borgermøderne Ca.800borgereogpolitikeresadbænketomkringrundebordepåUniversityCollegeNordjyllandi RegionNordjylland,påBjerringbroGymnasiumiRegionMidtjylland,iLillebæltshallerneiRegion Syddanmark,

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

for børn afspænding og redskaber til håndtering og lindring af sygdom, smerter og ubehag Visualisering 3 effektive øvelser Rosinante

for børn afspænding og redskaber til håndtering og lindring af sygdom, smerter og ubehag Visualisering 3 effektive øvelser Rosinante visualisering & LIVSKVALITET Visualisering for børn afspænding og redskaber til håndtering og lindring af sygdom, smerter og ubehag 3 effektive øvelser professor, cand.psych., dr.med. Bobby Zachariae Rosinante

Læs mere

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal pasient på nett 3. juni 2010 - Oslo Patientadgang til journaler Finn Klamer Finn Klamer Lægefaglig udviklingsrådgiver Speciallæge i almen medicin 3.

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Omsorg og rehabilitering

Omsorg og rehabilitering Omsorg og rehabilitering Indhold Definition af omsorg Definition af rehabilitering Giver det mening at modstille omsorg og rehabilitering? Når rehabilitering lyser, hvilke skygger kaster den så? Konklusion

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft

Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft Patientstøtte og Lokal indsats Kræftens Bekæmpelse Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft Rapport fra en national arbejdsgruppe Sammenfatning Kræftens Bekæmpelse Februar

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Kom til Kræfter, Mand Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte

Kom til Kræfter, Mand Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte 1 INDHOLD SIDE 1. Indledning 3 2. Projekt "Kom til Kræfter" - et led i rehabilitering af kræftramte 4 3. Målgruppe 4 4. Formidling af aktiviteten 5 5.

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 9 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut

Læs mere

Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS

Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) 2 Hvad er Interprofessionel Læring og Samarbejde

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler 17. december 2013/EH Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne

Læs mere

Emne (kort beskrivelse)

Emne (kort beskrivelse) Pædiatrisk afdeling Igangværende eller afsluttede sygeplejefaglige udviklings og forskningsmæssige tiltag i afdelingen Kriterier: der skal foreligge en protokol eller projektbeskrivelse tværfaglige udviklingsog

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013 Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere