Baltic Carrier olieforureningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baltic Carrier olieforureningen"

Transkript

1 Baltic Carrier olieforureningen Miljøeffekter Rapport

2 Baltic Carrier olieforureningen miljøeffekter

3 Baltic Carrier olieforureningen miljøeffekter Udgivet af Storstrøms Amt, Teknik- og Miljøforvaltningen, Vandmiljøkontoret, og Guldborgsund Kommune, Natur- og Miljøafdelingen Parkvej 37 DK-4800 Nykøbing Falster og 1. udg Uddrag tilladt med tydelig kildehenvisning Redigeret af: Dorte Pripp Lahrman Kirsten Johansen Jakob Lysholdt Layout: Mette Christensen Anette Krøyer Foto: Storstrøms Amt Beredskabsstyrelsen

4 Baltic Carrier olieforureningen miljøeffekter Forord Sammenfatning Hændelsesforløbet Oprydningen Oliens sammensætning og giftvirkninger Moniteringsprogrammet Effekter på miljøet Konklusioner og anbefalinger Summary and recommendations...19 Referencer...22

5 1 Forord Denne rapport omhandler Baltic Carrier olieforurening, der fandt sted d. 29. marts 2001 og hovedsagligt ramte området ved Grønsund farvandet mellem Falster og Bogø-Møn. Olieforureningen var den hidtil værste i danske farvande. Rapporten beskriver resultaterne af undersøgelserne af de miljømæssige konsekvenser efter oliespildet, gennemført i perioden 2001 til På baggrund af erfaringerne med de miljømæssige vurderinger, gives der anbefalinger til undersøgelsesprogrammer og metoder til miljømæssige vurderinger. Grundlaget for denne rapport er undersøgelser og vurderinger, der beskrevet i rapporterne: The Baltic Carrier Oil Spill Monitoring and Assessment of Environmental Effects in Grønsund (DK) (Storstrøms Amt, 2002), samt den populærvidenskabelige danske sammenskrivning Baltic Carrier olieforureningen undersøgelser og vurdering af miljøeffekter (Storstrøms Amt, 2002a). Disse rapporter beskriver resultaterne af undersøgelser gennemført det første år efter olieforureningen. For grundigere beskrivelse og baggrund/teori om sammensætning af olie, giftvirkning, metoder til vurdering af miljømæssige effekter, m.v. henvises til disse rapporter. Hvor der er denne rapport ikke er angivet særskilt kildehenvisning, henvises til referencelisten i ovennævnte rapporter. Ovennævnte rapporter omhandler undersøgelser gennemført i Denne rapport opsummere 5 års undersøgelser af de miljømæssige konsekvenser efter olieforureningen. Rapporten sammenfatter endvidere rapporter og materialer, der har relation til Baltic Carrier olieforureningen, med henblik på at videregive en samlet tværfaglig erfaringsopsamling fra Baltic Carrier olieforureningen. Denne rapport er udarbejdet som et bidrag til Baltic Master projektet: Maritime safety across borders Work Packages 1: Preparedness and division of responsibility (WP 1), hvor Baltic Carrier olieforureningen indgår som Case study. Projektet er støttet af EU via Interreg IIIB-programmet. Baltic Master projektet har sin egen hjemmeside: Som følge af Baltic Carrier olieforureningen blev der iværksat en række initiativer også politiske med henblik på, at forbedre sikkerheden til søs. Der er bla. i HELCOM regi taget initiativer til at forbedre sikkerheden til søs, hvor Danmark som det første land, har implementerede disse forbedringer via en aftale mellem Statens Søfartsstyrelse og bl.a. Danmarks Rederiforening. Emner vedrørende forbedret sikkerhed til søs behandles i Baltic Master projektet af arbejdsgruppen Safe transportation at sea (Work Packages 2), der bl.a. skal se på betydningen og mulighederne for at stille skærpede krav til skibstrafikken som følge af Østersøens udpegning som PSSA-område (Particularly Sensitive Sea Area). Nærværende rapport afgrænses til ikke yderligere, at behandle forhold vedrørende skibstrafik og sikkerhed til søs. 3

6 2 Sammenfatning Den 29. marts 2001 stødte tankskibet Baltic Carrier sammen med fragtskibet Tern i Kadetrenden sydøst for Falster. Sammenstødet resulterede i udslip af 2400 tons tung, tyktflydende bunker olie som i de følgende dage drev ind på de østvendte kyster af Møn og Falster samt ind i Grønsund, hvor specielt den sydlige kyst af Møn og Bogø, samt nordøstkysten af Falster blev ramt. Grønsund er et vigtigt yngleområde for fugle, og er generelt et område af stor rekreativ værdi. Fritidsfiskeri, havbrug og turisme er blandt de betydende aktiviteter i området. PAH indholdet i sedimentet på de berørte lokaliteter var tilbage på normalt niveau efter 3 år, bortset fra området ved Bredemade Hage, hvor der stadig var olie til stede i Der er tale om olie der blev trykket ned i sedimentet under oprydningsarbejdet. Sedimentprøver fra april 2006 viser at PAH-niveauet er faldet markant og der ikke længere er frigivelse eller indhold af PAH-forbindelser fra Baltic Carrier olien. Som følge af oliespildet døde op til fugle på grund af indsmøring med olie. Det ser imidlertid ikke ud til at dette har betydet nogen nedgang i antallet af ynglende fugle i området. En undtagelse er dog vadefuglene ved Bredemade Hage, som synes at være gået tilbage i antal. Effekten på vegetationen som følge af oliespildet, samt det efterfølgende oprydningsarbejde var markant, men ser ikke ud til at være blivende. Miljøeffekterne Laboratorieforsøg med olien fra Baltic Carrier viser, at koncentrationen af oliekomponenter i vand og sediment på de mest forurenede steder, lige efter oliespildet var høje nok til at være akut skadelige for hvirvelløse dyr. Risikoen for langtidseffekterne for olieforureningen blev vurderet på baggrund af internationale grænseværdier. Den potentielle giftvirkning fra olien i både vand og sediment fra Grønsund området faldt i løbet af Lige efter ulykken blev de mest vandopløselige komponenter af olien spredt i hele Grønsund regionen, hvilket kunne måles som forhøjede værdier af bl.a. PAH forbindelser i vandprøver fra hele området. Midt i juni 2001, ca. 2½ måned efter ulykken, var PAH niveauet i vandet imidlertid tæt på baggrundsniveau. Vandprøver fra april 2006 viser at der ikke er målelig rester af olieforureningen i vandfasen. 4 Oprydningsindsatsen Oliespildet var det hidtil største i Danmark. Det lykkedes at opsamle ca tons til havs, trods dårlige vejrforhold. Resten af olien endte på kysten, hvor det videre oprydningsarbejde forgik med gravemaskiner, slamsugere og manuelt med skovle. Oliens tyktflydende konsistens besværliggjorde oprydningsarbejdet. Affaldsmængder steg til ca. det tidobbelte, når olien blev blandet med sand, sten, vegetation m.v. Den akutte oprydningsindsats, hvor staten deltog, var afsluttet i løbet af 11 dage. Herefter overtog kommunerne opgaven. Det vurderes at den hurtige og effektive oprydningsindsats har været medvirkende til, at minimere effekterne af olieforureningen. Anbefalinger På baggrund af erfaringer fra olieforureningen er der givet en række anbefalinger til oprydningsarbejde efter en olieforurening, og vedrørende moniteringsprogrammer og vurdering af miljøeffekter efter en olieforurening.

7 3 Hændelsesforløbet Den 29. marts 2001 stødte tankskibet Baltic Carrier med en last af tons tung bunkerolie, sammen med fragtskibet Tern i dybvandsruten Kadetrenden sydøst for Falster. Ved sammenstødet flød ca tons olie ud i Østersøen, 30 tons olie flød ud i Baltic Carriers dobbeltskrog og 242 tons olie flød over i Terns stævn. Danmarks hidtil største oliekatastrofe var en realitet. Forsøg på at inddæmme oliepølen til havs måtte opgives pga. stærk blæst og høje bølger. En stærk vestgående strøm førte olien ind i Grønsund, hvor halvdelen (ca t) af olien drev ind på kysten på sydsiden af Farø, Bogø og Møn. Det lykkedes dog at udlægge flydespærringer, således at havne, samt indløb til Fanefjord og Letten (lavvandede fuglebeskyttelsesområder) blev beskyttet mod olieforureningen. Grønsund 5

8 4 Oprydningen Opsamlingsoperationen på havet og i de kystnære områder blev ledet af Søværnets Operative Kommando (SOK). Til at styre og koordinere indsatsen fra land blev der oprettet en stab med repræsentanter fra de berørte kommuner, Storstrøms Amt, Skovdistriktet, Politiet, Beredskabsstyrelsen og SOK. Store dele af Grønsund er lavvandet, men med meget forskellige typer kyststrækninger fra vanskelige tilgængelige stenede strande til bløde strandenge med store rørskove. Det var derfor nødvendigt at anvende forskellige metoder til oprensning af kysten. På de meget vanskeligt tilgængelige områder blev kysten renset manuelt med skovl og spand, enkelte steder blev der anvendt helikopter til transport af containerne. Andre steder kunne man lægge en kørerbane ud på engen og i rørskoven, så de store maskiner kunne komme frem. Ofte betød de meget store maskiner at noget af olien blev trykket ned i jorden eller i havbunden. Enkelte steder måtte man klare oprydningen ved at dampspule strandens sten. Det vurderes, at oprydningsindsatsen var effektiv, idet størsteparten af den spildte olie er indsamlet og bortskaffet på miljømæssig forsvarlig vis. Der foreligger to rapporter der nærmere beskriver oprydningsarbejdet: En rapport udarbejdet af en arbejdsgruppe fra EU om den initielle fase, samt Beredskabsstyrelsens rapport (EU, 2001 og Beredskabsstyrelsen, 2001). Forsøg med specialprodukter til fjernelse af olien, er nærmere omtalt i Baltic Carrier -rapporten (Storstrøms Amt, 2002). Behandlingen med de to bioremedieringsprodukter syntes ikke at have bevirket en øget nedbrydning. På engarealerne ved Bredemade Hage kunne der i 3-4 år efter olieulykken, observeres en væsentlig mikrobiel aktivitet, hvilket indikere at olierester bliver omsat (se billede nedenfor). Dette indikerer også at miljøet i Danmark (Grønsund) har et tilstrækkeligt indhold af bl.a. bakterier, samt næringsstoffer til, at der sker en omsætning af olierester. Ovennævnte bioremideringsprodukter, hvoraf nogle består af frysetørrede mikroorganismer, samt næringssalte vil derfor ikke have en effekt i et miljø som Grønsunds. Erfaringer fra Exxon Valdez olieulykken i Alaska viser, at visse bioremideringsprodukter, der booster de naturlige omsætningsprocesser, kan have en effekt i mere næringsfattige og kolde miljøer. Fælles for de fleste metoder var, at der ud over olien også blev opsamlet en hel del vand, sand, sten, tagrør, etc., hvilket betød at der blev indsamlet ca. 10 gange mere materiale end olie. Et stort problem når det alt sammen skulle bortskaffes. I juni 2002, d.v.s. et år efter olieulykken blev den opsamlede mængder olieaffald opgjort til i alt tons. Denne mængde skal ses i forhold til de 2400 tons, der blev spildt i Østersøen, hvoraf 1000 tons blev samlet op til havs og 1100 tons ramte kysten. Resten er fordampet, opløst eller spredt som mindre olieklumper til andre områder. 6

9 5 Oliens sammensætning og giftvirkninger siske for marine organismer, og tunge oliekomponenter, der nedbrydes langsomt i miljøet, som kan give anledning til mere kroniske effekter. Oliens giftvirkninger Ud over de mere akutte fysiske skader på miljøet som f.eks. fugle indsmurt i olie, giver olieforureninger også anledning til egentlig giftpåvirkning med såvel akutte som kroniske effekter. Olie består af mange hundrede forskellige forbindelser dannet ud fra organisk materiale (plante- og dyrerester). Hovedparten af disse forbindelser er hydrocarboner (forbindelser bestående af kulstof og brint; PAH er) samt en række heteroforbindelser, der udover kulstof og brint indeholder nitrogen, svovl og ilt. Desuden indeholder olie også en række metalkomplekser af specielt nikkel og vanadium. Den relative sammensætning af de forskellige forbindelser i olien kan bruges til at identificere forskellige olieprodukter, den enkelte skibsladning og til at vurdere oliens forvitringsgrad. Den konkrete sammensætning har ligeledes betydning for oliens mulige giftvirkning. Olien fra Baltic Carrier var en såkaldt tung bunkerolie. Bunkerolie er baseret på et tungt asfaltlignende restprodukt, den del af råolien som er tilbage når de lettere fraktioner (benzin, diesel etc.) er udvundet. Sammensætningen af bunkerolie er karakteriseret ved at indeholde både relativt flygtige og vandopløselige forbindelser, der er akut tok- De vandopløselige stoffer i olier har vist sig at være akut giftige (dræbende inden for få timer/dage) i koncentrationer over 1 mg/l. Disse stoffer er på grund af deres flygtige natur kun et problem i en kort periode efter et olieudslip. En stor del af oliens giftighed på længere sigt skyldes de tunge PAH er (tjærestoffer), der bl.a. virker kræftfremkaldende, mutagene, hæmmende på immunforsvaret, fosterskadende og hormonforstyrrende. Vandlevende organismer optager PAH er gennem føden eller fra vandet over gællerne eller over andre kropsoverflader. Skadelige effekter på vandlevende organismer forekommer ved meget lave koncentrationer. Vandkoncentrationer ned til 0,7 µg/l har således vist sig at kunne forårsage deformiteter hos fiskelarver, mens effekter, såsom for tidlig klækning blev set ned til koncentrationer på 0,4 µg/l. Alle organismer er, med varierende hastighed, i stand til at nedbryde og udskille PAH er. Dette foregår hos højerestående dyr primært i leveren. 7

10 6 Moniteringsprogrammet For at kunne vurdere de miljømæssige effekter efter olieforureningen er der gennemført et moniteringsprogram i perioden 2001 til Programmet var mest intensivt i 2001, hvor der blev gennemført i alt 3 prøveindsamlinger. Der er indsamlet prøver af vand, sediment og biota (fisk, muslinger, orme, m.v.). Prøverne er analyseret for indholdet af PAH-forbindelser, der antages at være den mest giftige bestanddel af olien. Olie består af flere hundrede forskellige forbindelser. Andelen af PAH er i Baltic Carrier olien var ca. 1,5 %. Moniteringsprogram 2001 I april, kort tid efter uheldet, blev der iværksat en omfattende indsamling af vand- og sedimentprøver til kortlægning af hvor hårdt de enkelt områder var ramt. Der blev desuden indsamlet rejer og skrubber til bestemmelse af indholdet af olie i biota. Denne undersøgelse blev fulgt op af yderligere 2 undersøgelser samme år, i henholdsvis juni og december. En mere detaljeret oversigt over indsamlingerne findes i Baltic Carrier -rapporten (Storstrøms Amt, 2002). De fleste prøver blev taget på lavvandede kystnære stationer med en dybde på 0,3-5 meter, undtagen de noget dybere stationer ved Tolkedyb og ved Storstrømsbroen, med henholdsvis 10,5 m og 7 m dybde. Et planlagt udvidet program med grundig undersøgelse af forskellige konsumfisk kunne Fødevaredirektoratet, som den ansvarlige danske myndighed, ikke finde ressourcer til, og det blev derfor trukket ud af undersøgelsesprogrammet. Analyseprogrammet i 2004 var kun en screening, det vil sige at der kun blev analyseret på udvalgte stoffer (TPH og PAC). Der blev analyseret blåmuslinger i 2002, 2003 og 2004, dog på færre stationer end i Prøvetagning Sedimentprøverne blev indsamlet med kajakrør med en diameter på 5-8 cm. Hver analyseret sedimentprøve var en blandingsprøve af de øverste 2 cm fra kernerne af 3-7 kajakrør (i alt ca. 200 g). Sedimentprøver indsamlet på dybt vand blev i enkelte tilfælde indsamlet ved hjælp af en Hapsbundhenter. Prøven blev så udtaget af de øverste 2 cm af Haps-kernen. Sedimentprøverne opbevaredes nedfrosset i Rilsan poser indtil analyse. Rilsan er et særligt kunststof der ikke forurener prøverne. Vandprøver blev indsamlet i specielt rengjorte glasflasker og sendt direkte til analyse. Muslinger blev efter indsamling renset udvendig og derpå stillet til depurering (udsanding) i 24 timer i vand fra stationen, hvorefter de blev dissekeret og nedfrosset i Rilsan poser. Børsteorme blev gravet op på stationen og sigtet fra sedimentet med en 1 mm sigte. Herefter blev de nedfrosset direkte i Rilsan poser. Fisk og rejer blev indfanget i ruser og nedfrosset direkte i Rilsan poser. Opfølgende moniteringsprogram Storstrøms Amt har valgt at opfølge moniteringsprogrammet med sedimentundersøgelser i september 2002, maj-juni 2003, november-december 2004 (screening), juni 2005 og april Undersøgelserne i dækkede fortsat stort set hele det påvirkede område, mens man i valgte kun at analysere prøver fra det hårdest ramte område ved Bredemade Hage. 8

11 Analyse Alle olie og PAH analyser blev udført på Danmarks Miljøundersøgelser med dette laboratoriums standardmetode. De PAH forbindelser, der indgik i analyseprogrammet, samt de gennemsnitlige detektionsgrænser, er vist i bilag. Da man ikke har analyseret for PAH i Grønsund området før oliespildet, måtte man estimere baggrundsniveauet for PAH-forbindelser i området fra målinger andre steder fra. I juni 2001 valgte man derfor en baggrundsstation ved Nyord, nord for det område der var påvirket af olien. Den aromatiske fraktion af olien anses for at være den mest giftige del, hvorfor der var meget fokus på denne stofgruppe efter oliespildet. Disse målinger blev (sammen med egentlige olieanalyser) bruget til at vurdere oliens udbredelse og skæbne efter ulykken. 9

12 7 Effekter på miljøet PAH i havvand 12 dage efter ulykken (2001) var de PAH niveauer, man kunne måle i hele Grønsund regionen, mere end 10 gange højere end hvad man normalt finder i de indre danske farvande. I juni, to måneder senere, var PAH niveauet i vandet nær baggrundsniveau på alle de målte lokaliteter i Grønsund området. Ved en måling igen i 2006 viste vandprøver fra Bredemade Hage at PAH-koncentrationerne var på niveau med baggrundsniveauet (se bilag). Sammenligner man med PAH niveauet i tilstødende vandområder i Østersøen, ser man, at PAH niveauet i Grønsund i juni 2001 er lidt højere (Storstrøms Amt, 2002). Dette kan forklares med, at Grønsundprøverne blev taget på lavere vand, hvor mængden af organisk materiale, som PAH er kan binde sig til, må formodes at være højere. Som man kunne forvente ud fra de enkelte PAH forbindelsers fysiske egenskaber er indholdet i vandprøverne domineret af lette PAH er. Det var imidlertid ikke bare niveauet af PAH er, der ændrede sig fra april til juni 2001, også PAHsammensætningen i vandet ændrede sig. Lige efter oliespildet blev de mest vandopløselige forbindelser i olien spredt i hele Grønsund området. 2½ måned efter ulykken var de fleste af de lette forbindelser forsvundet, hvilket stemmer overens med, at disse forbindelser er mere udsat for forvitring. Gennemsnitligt sås en nedgang på 96 %. I juni 2001 var PAH sammensætningen på de fleste stationer i Grønsund området derfor sammenlignelige med sammensætningen på baggrundsstationen Nyord. PAH i sediment PAH-niveauet i sedimenter falder meget langsommere end PAH-niveauet i vandet. Dette er ikke overraskende da nedbrydningshastigheden for PAH-forbindelser i havvand er i størrelsesordenen timer til dage, mens den i sedimentet måles i måneder til år. Sedimentundersøgelserne har fra start vist at enkelte områder har været meget påvirket af olien fra Baltic Carrier. Især området ved Bredemade Hage har været hårdt ramt, så indsatsen for at oprense her har været stor, men de tunge maskiner har også kørt en del olie ned i sedimentet. Hvilket har bevirket at olien ikke er nedbrudt i samme hastighed som andre steder og et mindre område har længe været plaget af små klumper olie. Det er i dette område der i de opfølgende undersøgelser er indsamlet sedimentprøver, for at kunne holde øje med nedbrydningen. Undersøgelserne har vist at PAH niveauerne i Grønsund generelt er faldet meget siden uheldet og de er nu af samme størrelsesorden, som man finder i de indre danske farvande og Østersøen. Flere stationer havde allerede i 2001 PAH niveauer, der var i samme størrelsesorden, som dem man fandt på baggrundsstationen Nyord. Dette gælder for stationerne på nordkysten af Falster, de to stationer øst for Grønsund samt Lilleø nord for Bogø og Letten. Disse stationer lå da også udenfor oliens direkte påvirkningsområde. Den høje variation, der ses mellem prøver taget indenfor samme område illustrerer den naturlige variation, der må tages i betragtning i fortolkningen af resultaterne. Fortolkningen af resultaterne kræver imidlertid, at man skelner mellem PAH, der stammer fra Baltic Carrier ulykken, og PAH fra andre forureningskilder. For at skelne de forskellige PAH bidrag fra hinanden blev biomarkør fingeraftryk undersøgt i udvalgte sedimentprøver. Forholdet mellem bl.a. hopan og steran biomarkørerne giver et solidt grundlag for kilde identificering. Ved Bredemade Hage analyserede man i 2001 PAH-niveauet i en gradient væk fra kysten. Det totale PAH-niveau faldt, når man bevægede sig væk fra vandkanten. Der fandtes kun spor af olien på de to inderste stationer mindre end m fra 10

13 kysten. Længere ude er PAH sammensætningen mere som på baggrundsstationen Nyord, og den mængde PAH, man måler her. Olien man finder her stamme således ikke fra uheldet. I 2004 blev der foretaget en screening af området langs kysten Bredmade Hage for at indsnævre det område, hvor der var flest olieklatter tilbage. Ved denne undersøgelse blev det belastede område ved Bredemade Hage, indskrænket til et lille areal langs kysten. Undersøgelserne i 2006 var koncentreret omkring dette lille område og her viste resultaterne et fald i koncentrationen for flere af stofferne i olien, 9 ud af 10 prøver var langt under den nedre grænseværdi. Værdierne for de stoffer der i 2002 forekom i de højeste koncentrationer, er faldet med en faktor i størrelsesordnen 1000, og for nogle stoffer endnu mere. Det vurderes derfor at sedimentet ved Bredemade Hage kun indeholder lave koncentrationer af olien fra Baltic Carrier og at der ikke frigives PAHstoffer til vandfasen herfra. Det kan dog ikke udelukkes, at der selv her stadig findes få isolerede klumper olie begravet i sedimentet. idé at analysere flere forskellige slags dyr fra det samme sted, idet forskellige organismer er eksponeret forskelligt og har forskellig følsomhed. Ved Bredemade Hage, på en af de mest olieforurenede strækninger, indsamlede man derfor en række forskellige dyr til analyse. Blåmuslinger (Mytilus edulis) Middelværdien (medianen) af PAH koncentrationen i muslingerne var 304 og 207 µg/kg vådvægt i henholdsvis juni og december. Det samlede PAH niveau målt i muslingerne efter ulykken var i både juni og december 2001 generelt højere end de niveauer man har målt andre steder i Danmark i forbindelse med Nationale overvågningsprogrammer og i de tilstødende dele af Østersøen. Målingerne i 2001 viste at PAH-niveuet på enkelte stationer faldt, mens det steg på andre. Disse variationer må skyldes en naturlig variation, som ikke skyldes forskel i belastning med PAH, men afspejler forskelle i køn, alder, samt ernærings- og reproduktiv status. PAH i marine dyr I månederne efter oliespildet målte man PAH niveauet i dyr og planter (biota) fra Grønsund for at vurdere, i hvor stor udstrækning organismerne var blevet udsat for olie og effekten af dette. Målingen af PAH i biota giver information om, hvorvidt de forbindelser man måler i sediment og vand, rent faktisk kan optages af organismerne. Blåmusling (Mytilus edulis) er en meget anvendt organisme, da den findes mange steder og er let at indsamle. Det er ofte en god 11

14 I tidligere studier har man registreret en stigning i PAH niveauet i muslinger fra sommer til vinter. Dette betyder, at en del af den variation man ser fra juni til december, kan skyldes en naturlig stigning i kropskoncentration i løbet af sæsonen. Dette kan være en del af forklaringen på den stigning i muslingernes PAH koncentration man ser på enkelte stationer. Ser man på PAH sammensætningen i muslingerne indsamlet i henholdsvis juni og december (2001), er der en generel forskel i PAH sammensætningen. Muslingerne indsamlet i juni har generelt et højere indhold af lette og alkylerede forbindelser end muslingerne fra december, som har et højere indhold af 4-6 ringede, tunge PAHer. Dette stemmer godt overens med det billede, man så i vandprøverne, hvor især de lette og alkylerede forbindelser, som er de mest vandopløselige blev spredt i hele Grønsund regionen lige efter oliespildet. 2½ måned efter oliespildet var det imidlertid de tungere, ikke alkylerede forbindelser, der dominerede på de fleste stationer. Ændringen i PAH sammensætningen i blåmuslingerne er forsinket i forhold til vandprøverne. Blåmuslinger optager PAHerne fra vandet og nedbryder dem kun langsomt. De lette og alkylerede forbindelser kan imidlertid i en vis udstrækning udskilles uden at blive nedbrudt, fordi deres vandopløselighed er en del højere end PAHerne med mere end 4 ringe, som derfor bioakkumuleres. Muslinger indsamlet yderst i Fanefjord og ved Bredemade Hage i december 2001 bryder det ovenfor beskrevne mønster. Muslinger fra disse to stationer har høje koncentrationer af bl.a. flere alkylerede dibenzothiophener, hvilket er karakteristisk for pågående petrogen forurening. Man kan altså se at muslingerne på disse stationer i december fortsat blev udsat for olie. Andre marine dyr I april 2001 og maj 2002 blev der fanget rejer i Grønsund, som blev analyseret for PAH indhold. PAH indholdet i rejer i maj 2001 var meget højt, 710 µg/kg vådvægt, men faldt i løbet af et år med 93%. Denne forskel var ligesom for muslingerne og de vandige koncentrationer, primært et resultat af et fald i koncentrationen af lette og alkylerede PAH forbindelser, den relativt vandopløselige fraktion af Baltic Carrier olien. Rejerne bliver primært eksponeret for de PAH forbindelser, der er i vandfasen, hvorfor det beskrevne forhold ses at stemme godt overens med det, der er beskrevet i vandprøverne. Krebsdyr, såsom rejer, har desuden en større evne til at nedbryde og udskille PAHer i forhold til bløddyr, såsom muslinger, hvilket også stemmer godt overens med det hurtigere fald i PAH koncentrationen i rejerne. Et hurtigere fald i PAH niveauet i krebsdyr sammenlignet med bløddyr blev også observeret efter fx. Braer og Sea Empress oliespildene. Det målte PAH niveau i fisk fra Grønsund området fra både 2001 og 2002 var højere end tidligere rapporteret fra danske farvande. PAH niveauet i skrubber var omtrent dobbelt så højt lige efter ulykken i forhold til et år senere. Faldet var altså ikke så markant som for rejerne, men det var stadig det samme mønster, som gjorde sig gældende i og med forskellen først og fremmest skyldtes et 12

15 fald i olie-relaterede PAH forbindelser, specielt alkylerede phenanthrener. Sammenlignet med hvirvelløse dyr nedbryder fisk PAH meget effektivt. Det langsomme fald i PAH koncentrationen i de bundlevende fisk fra Grønsund tyder derfor på, at fiskene i 2002 stadig blev eksponeret for olie. Dette stemmer godt overens med det langsomme fald i PAH koncentrationen i sedimentet. Bundlevende fisk kan optage miljøfremmede stoffer direkte fra sedimentet eller ved at spise de dyr, der lever i sedimentet. PAH i marine dyr Blåmuslinger I 2002 var PAH-værdierne stadig forhøjede i muslinger indsamlet omkring Farøbroen, Tolkedyb og i Grønsund. I 2003 og 2004 var disse værdier faldet til det normale niveau for området. ved Bredemade Hage, hvor der stadig var olie til stede. Yderligere analyser på blåmuslinger forventes ikke at være nødvendigt. Der er observeret et klart fald i PAH værdierne fra 2001 til 2004, hvor de var tilbage på baggrundsniveauet. Effekt på fuglelivet Umiddelbart som følge af oliespildet døde op til fugle på grund af olieindsmøring. Det reelle antal er skønnet, idet der kun blev indsamlet i alt 1750 døde fugle. Mange af de olieramte fugle var havfugle som f.eks. edderfugl og havlit, som sandsynligvis er døde på åbent vand. Der blev efter olieforureningen observeret olieindsmurte fugle på lokaliteter lang væk fra Grønsund, bl.a. på Stevns, Lolland og i Sydsverige. Nedbrydning af olien Efter udslip ændres oliens sammensætning pga. forvitringsprocesser. Forvitringen af Baltic Carrier olien blev undersøgt på sten fra den stenede kyst ved Hestehoved, hvor sammensætning af olien på sten løbende blev undersøgt. Indtil dag 32 ændrede olien udelukkende sammensætning pga. fordampning og udvaskning, mens mikrobiel nedbrydning fik stigende betydning mellem dag 32 og 138. Efter dage kunne man i sedimentet måle en kraftig reduktion i oliekoncentration som øjensynlig skyldtes både udvaskning til det overliggende vand og mikrobiel nedbrydning. Den mikrobielle nedbrydning af olien fandt især sted i ormegange og i overfladesedimentet, hvor der har været mest ilt. Bundlevende dyrs graveaktivitet (bioturbation) få således olienedbrydningen til at gå hurtigere. Sammenfattet kan det konkluderes at PAH indholdet i sedimentet på de berørte lokaliteter var tilbage på normalt niveau efter 3 år, bortset fra området Der blev ikke iværksat initiativer med hensyn til at forsøge at rengøre fuglene. Der var ikke truede fuglearter blandt de olieramte fugle. Flere arter var jagtbare en måned inden olieforureningen. Udenlandske erfaringer med rengøring af olieindsmurte fugle viser dårlige overlevelsesrater på ca. 2 %. De fugle der blev ramt af olieforureningen var primært overvintrende fugle, samt fugle på træk. Ynglende fugle var endnu ikke ankommet til de olieramte områder i marts måned. 13

16 Der har i perioden 1998 til 2005 været foretaget fugletællinger i de olieramte områder. Der er generelt ikke konstateret nedgang i antallet af ynglende fugle i de områder der blev ramt af olieforureningen. Der kan dog konstateres en mindre nedgang af antallet af ynglende vadefugle i området ved Bredemade Hage, der var hårdest ramt af olieforureningen. Denne nedgang skyldes sandsynligvis de fysiske påvirkninger af rørskoven, der har forringet levestederne for vadefuglene, samt at der sket øgning af vanddybden, der forringer vadefuglenes fourageringsmuligheder. Sammenfattende skønnes der ikke, at der er en blivende nedgang i antallet af ynglende fugle i området. Effekt på plantelivet Der var en kraftig påvirkning af plantelivet på Bredemade Hage på grund af de mekaniske skader efter olieoprydning. Det var følsomme områder som strandenge og rørskov, der blev påvirket. For at vurdere effekter på plantelivet, samt at foretage vurdering af om der evt. skulle ske en restaurering af området, blev der i 2001 iværksat et treårigt undersøgelsesprogram. Der blev udpeget 25 stationer på de områder der var påvirket af mekaniske skader, samt 25 referencestationer. Resultater af undersøgelserne viser at der sker en hurtig regenerering af strandengene, hvor der ses en dækningsgrad på % efter tre vækstsæsoner. Regenereringen sker lidt langsommere i rørskoven. Under oprydningen blev rørskoven fjernet. Det anbefales at skåne rødderne, da det sikre en hurtigere regenerering. Det vurderes sammenfattende af plantelivet i de påvirkede områder, vil være regenererede efter 5 til 8 år. 14

17 8 Konklusioner og anbefalinger I dette kapitel gives der konklusioner og anbefalinger på baggrund af erfaringerne fra Baltic Carrier olieulykken. Konklusioner og anbefalinger vedrørende oprydningsindsatsen bygger primært på rapport fra Beredskabsstyrelsen (2001), der sammenfatter erfaringerne fra hele oprydningsprocessen. Konklusioner og anbefalinger vedrørende miljømæssige forhold bygger primært på Storstrøms Amt arbejde, hvoraf kun undersøgelserne gennemført i 2001 tidligere er afrapporteret. Oprydningsarbejdet Beredskabsstyrelsen konkluderer, at bekæmpelsen af forureningen fra Baltic Carrier generelt forløb tilfredsstillende, med godt samarbejde mellem de forskellige implicerede myndigheder og organisationer, hvor der blev stillet store krav om tværorganisatorisk forståelse og koordinering, herunder samarbejde med svenske og tyske miljøenheder. Havmiljøberedskabets materiel var overvejende dimensioneret til at håndtere pumpbare olietyper, hvorfor der måtte lejes entreprenørmateriel, der kunne håndtere tyktflydende olie. De forskellige kysttyper gjorde, at tung materiel ikke kunne indsættes alle steder. Ved bl.a. svært tilgængelige stenstrande måtte rengøres manuelt. En meget væsentlig opgave ved oprydningsarbejdet viste sig, at være bortskaffelsen af olieaffald. Det er mest effektivt at opsamle olien på åbent vand. Når olien rammer kysten, vil den blandes med sten, sand, planter, m.v. og affaldsmængden stiger til ca. det ti-dobbelte. Det skønnes at der er indsamlet i alt mere en tons olieaffald. Dette skal ses i forhold til, at 2400 tons blev ledt ud i Østersøen og 1000 tons blev opsamlet til havs. Den enorme affaldsmængde blev håndteret ved at chartre pramme, samt at bruge roebassiner ved nedlagt sukkerfabrik, til at oplagre olieaffaldet. Undersøgelsesprogram og vurdering af miljøeffekter Til trods for, at olieforureningen fra Baltic Carrier i Grønsund i marts 2001 var den hidtil værste i de danske farvande, kan det efter 5 års undersøgelsesprogrammer konkluderes at de miljømæssige effekter heldigvis var begrænsede. Lige efter ulykken var der et indhold af olie i miljøet i koncentrationer der var skadelige. Undersøgelsesprogrammerne viser at olien indholdet i vand og sediment var tilbage på et niveau, der svarende til før ulykken efter henholdsvis 2 måneder og tre år. Den effektive oprydningsindsats har minimeret spredningen af olien og kontakten til det omgivne miljø, hvilket har begrænset de miljømæssige effekter. Skønsmæssigt har fugle mistet livet på grund af olieforureningen. De fleste arter der blev ramt var trækfugle og ingen arter var truede. På den sydlige del af Bogø, der var et af de hårdeste ramte områder har der været en nedgang af antallet af ynglefugle. Det vurderes at de mekaniske skader på engarealer, samt fjernelse af rørskov forbigående har forringet fuglene ynglemuligheder. Sammenligner man moniteringsarbejdet efter Baltic Carrier oliespildet med tilsvarende oliespild i udlandet var omfanget af moniteringsarbejdet efter Baltic Carrier oliespildet forholdvis begrænset. En medvirkende årsag til dette var, at 15

18 man ikke forbød fiskeri i området umiddelbart efter oliespildet. I tilsvarende situationer i andre lande har en væsentlig del af formålet med undersøgelsesprogrammet netop været at vurdere, hvornår det var forsvarligt at hæve fiskeriforbudet igen. Med det omfang undersøgelsen fik, har den kunnet bruges til at vurdere oliens udbredelse, samt muligheden for skadelige effekter på forskellige lokaliteter i Grønsund efter oliespildet. Det er af stor betydning at komme i gang med moniteringen så hurtigt som muligt efter lignende ulykker i fremtiden for at give myndighederne det nødvendige vidensgrundlag for tiltag og information til områdets borgere. Etableringen af baggrundsstationer (base-line-studies) er samtidig meget vigtig. En vigtig forudsætning for at kunne vurdere et olieudslips effekt på miljøet er at kende miljøtilstanden i området forud for ulykken. Da det er meget ressourcekrævende, at kortlægge miljøtilstanden på samtlige kyststrækninger, anbefales det at der etableres et moniteringsberedskab, der kan agere inden en olieforurening rammer kysten. I mange tilfælde vil det være tiden fra et olieudslip til havs rammer kysten, der kan udnyttes til at indsamle prøver fra de områder, der forudsiges at blive ramt af olieforureningen. Et indgående kendskab til kysttyperne og deres sårbarhed, er derfor uvurderligt. Sådanne undersøgelser kan oftest ikke foretages i den hektiske periode lige efter et udslip, men skal være udført på forhånd, inden situationen opstår. Brugbare parametre i den forbindelse kan være kortlægning af vegetation og fauna, både inde på land og ud for kysterne, i forskellige dybder. Vand- og sedimentprøver til at belyse en evt. eksisterende baggrundsforurening må også anbefales. Nyttigt kan det i denne sammenhæng især være, at have detaljerede GIS-kort tilgængelige, med præcise angivelser af kysttyper, naturtyper og specielt sårbare områder, der kræver ekstra beskyttelse. Storstrøms Amt har udarbejdet et sådant kortmateriale, der inddeler kysttyperne i tre sårbarhedskategorier. Disse kort indgår i beredskabsplanerne og kan anvendes ved prioritering af oprydningsindsatsen. Da oprydningsarbejde på kyster i forbindelse med olieudslip ofte vil kræve bevægelser af stort og tungt materiel, vil nøje kortlagte adgangsveje til kysterne, med angivelse af størrelse og farbarhed på forskellige årstider være af stor betydning. Dette kan både hjælpe med at effektivisere oprydningsarbejdet, samt begrænse følgeskaderne på naturen i området. Mere detaljerede anbefalinger til oprydningsopgaver efter olieulykker, baseret bl.a. på erfaringer fra Baltic Carrier udslippet, findes i Beredskabsstyrelsens rapport fra Konsumfiskeri Set fra et human toksikologisk synspunkt er der et generelt behov for officielle grænseværdier for PAH indholdet i fødevarer. Grænseværdier, som bl.a. kan bruges til at vurdere, hvornår der skal kræves fiskeforbud i et område. Resultater fra det her beskrevne moniteringsprogram afslørede forhøjede PAH koncentrationer i biota fra området, men disse informationer kom så sent, at de ikke kunne indgå i Fødevaredirektoratets risikovurdering. Nordisk Ministerråd udgav i 2004 en rapport, hvor man kommer med en række forslag og anbefalinger til, hvordan man tager bedst mulig hensyn til fødevaresikkerheden og får taget de mest hensigtsmæssige forholdsregler overfor konsumfiskeri i områder ramt af olieforurening. I den akutte oprydningsfase lægges der i rapporten specielt vægt på fordelene ved et fælles Nordisk eller Europæisk samarbejde mellem de berørte myndigheder. Dette samarbejde bør også omfatte 16

19 miljøorganisationer, fødevaresektoren samt fiskeindustrien. I denne første periode er det specielt vigtigt at få prøver af den udløbne olie, samt at have pålidelige data på baggrundsforureningen i området, for at kunne bedømme den aktuelle samt potentielle påvirkning olien kan have på miljøet. Derudover er det yderst vigtigt med præcise informationer om omfanget af dambrugsdrift og fiskeri i området. Det foreslås endvidere i rapporten at få udført grundige undersøgelser, der kan belyse de mulige skadevirkninger af olie på havmiljøets organismer. Både den akutte påvirkning af olie, og de længerevarende effekter skal undersøges og dokumenteres. Det er vigtigt også at undersøge andre af oliens bestanddele end blot PAH-stofferne. Sådanne undersøgelser kan ligge til grund for en udvikling af pålidelige analysemetoder til påvisning af alle oliens skadelige bestanddele i levende organismer. Det anbefales på baggrund af sådanne undersøgelser, herefter at der opstilles fælles, internationale retningslinier for risikovurdering og acceptable grænseværdier af PAHer og andre stoffer i miljøet, samt at få lavet en risikovurdering i forhold til konsumfiskeri og forbrugerne. En fælles Nordisk eller Europæisk vidensdatabase om fiskenes reaktioner og adfærd ved olieforureninger vil ligeledes kunne hjælpe med til, at få taget de rigtige forholdsregler hurtigst muligt efter et olieudslip, og på den måde i sidste ende sørge for mindst mulige gener for fiskeindustrien og størst mulig sikkerhed for forbrugerne. 17

20 Anbefalinger Oprydningsindsatsen Udvikling af retningslinjer for oprydningsarbejde, der tager hensyn til forskellige olie- og områdetyper, kortlægning af sårbare kysttyper med angivelse af adgangsveje. Udvikling af mere robuste og fleksible beredskabsplaner for bortskaffelse af olieaffald. Miljø Udvikling af beredskabsplan for undersøgelsesprogrammer i forbindelse med oliespild. Etablering af en enhed, under den fødevareansvarlige myndighed, der kan implementere fiskeforbud efter oliespild indtil undersøgelser viser acceptable niveauer af olieforbindelser i fisk og skaldyr. 18

21 9 Summary and recommendations Preface The Baltic Carrier oil spill accident, in March 2001, has so far caused the most severe oil pollution in Danish inland waters, and the western Baltic Sea. This report presents briefly the clean up operations, the monitoring programme and the environmental assessments. The main objectives for this report are to summarize lessons learned from Baltic Carrier oil spill, Recommend monitoring programmes and methods for environmental assessment after an oil spill and investigate and report the environmental effects five years after an oil spill accident. This report is a contribution to the Baltic Master project: Maritime safety across borders Work Packages 1: Preparedness and division of responsibility (WP 1). The Baltic Carrier oil spill accident form part of the project as a case study. The Baltic Master project is subsided by EU via the Interreg IIIB-programme. For more information: Storstrøm Region planned and carried out the environmental survey and monitoring programme in co-operation with the National Environmental Research Institute (NERI), Denmark, and Roskilde University (RUC). The aim of the monitoring programme has been to investigate and assess the environmental consequences of the oil spill after the Baltic Carrier in the western Baltic Sea. The initial monitoringprogramme, the results and the environmental assessment are reported in: The Baltic Carrier Oil Spill Monintoring and Assesment of Environmental Effects in Grønsund (DK) Storstrøms Amt, This report is based the Baltic Carrier report from 2002 by Storstrøms Region, and mainly presents the results from the monitoring programs, there had been carried out in the period 2002 to The Baltic Carrier Oil Spill On March 29th 2001, the oil tanker Baltic Carrier collided with the bulk carrier Tern at the western Baltic Sea, near the naval border between Germany and Denmark. The collision between the two vessels was caused by a mechanical defect in the steering mechanism of the Baltic Carrier. Because of the collision 2400 tons of heavy fuel oil leaked from the cargo tanks into the open sea. About 1100 tons of oil was colleted at sea by environmental vessels. The rest of the spilled oil stranded along the shorelines of the sound Grønsund, on the islands of Farø, Bogø, Møn and the North-eastern Falster. So far, this oil pollution is the worst one in Danish coastal waters. It was difficult to perform the cleanup operations because of the extremely viscous oil. Another difficult aspect was the deposition of the oil and the polluted material. Samples for chemical analysis were collected three times in the first year following the oil spill. In April 2001, shortly after the accident, the first sampling programme was initiated. In mid-june 2001 the second part of the sampling took place, and in December 2001 a third round of samples were collected. Biota samples, flounder and shrimps, were additionally sampled and analysed in May Later in march 2003 and april 2004 sediment and mussels were sampled. In November- December 2004, June 2005 and 2006 there were colleted samples of sediment, but only from the heaviest effected areas (Bredemade Hage). Immediately after the oil spill, oil from the ship was analysed. Later, seawater, sediment and biota have been analysed for 86 different polycyclic aromatic hydrocarbons (PAHs), which are considered to constitute the most toxic fraction of the oil. The PAH levels measured in invertebrates and fish were used to evaluate potentially toxic effects to wildlife in the area. Furthermore the obtained data formed the basis of a human toxicology assessment used by the human health authorities in 19

22 deciding on regulations on fishery and aquaculture in especially the Grønsund area. In the survey the effects of the oil spill were investigated for the following topics: The acute toxicity of the oil to marine invertebrates was estimated on the basis of laboratory acute toxicity tests. The long-term effects on the macrofauna were assessed on the basis of benthic macrofauna analyses in the field and by comparison to international guidelines on levels of especially polycyclic aromatic hydrocarbons in the environment. Furthermore the effects on birds in the area and the impact of the cleaning operations on the flora were investigated. Finally the issue of human toxicology was assessed. In the survey the extension and magnitude of the oil pollution after the Baltic Carrier incident, were investigated in order to successively provide the basis for information and recommendations to local municipal administrations, citizens, tourists, NGOs as well as relevant industries on the current pollution situation in affected areas. Acute toxicity tests demonstrated that both the oil from the Baltic Carrier and its water-soluble components were highly toxic to pelagic organisms in concentrations realistic with respect to the situation in the Grønsund. The toxicity towards benthic fauna of sediments contaminated with oil from the Baltic Carrier was much lower. However, exposure of a selection of benthic species to oil-contaminated sediment for longer periods of time lead to increased mortality and sublethal effects, showing that realistic concentrations of the Baltic Carrier oil could have adverse effects to pelagic invertebrates representative of shallow subtidal habitats of the Grønsund. Spilled oil may disappear and/or change in toxicological potency as a result of various processes. Analysis of the composition of the oil at a test locality shows disappearance of the oil as a result of physical and chemical processes as well as biodegradation. In April 2001, PAH levels in seawater from the Grønsund were elevated. Even after 2½ months, PAH concentrations in seawater had decreased to baseline levels. In general the sediments were very heterogeneous in PAH content. The largest petrogenic input was found at the southern coast of Møn, Bogø and Farø. PAH levels measured in sediments from April, 11 days after the oil spill, were elevated approximately 10 to 40 times baseline levels. Samples from sediment collected in the period showed that PAH levels in sediment, generally were back to baseline levels three years after the oil spill accident. Levels of PAHs in seawater, sediments and biota were compared to the Ecotoxicological assesment criteria (EAC) defined by OSPAR. In April, immediately after the oil spill, concentrations of anthracene in water samples from the entire Grønsund region were at a level likely to cause detrimental long-term biological effects. In sediment samples from the same period especially pyrene exceeded international guidelines at several stations, thus indicating the risk of harmful effects to organisms in the area. Based on international guidelines the toxicological potential of both water and sediment has decreased during the three sampling periods described in this survey. The oil accident had an immediate and lethal effect on all birds caught by the oil. The number of collected dead birds was relatively small (1750 birds), whereas the estimated number is much higher maybe 20,000. Apparently, the impact of the oil and the cleaning up has caused no irreversible damage to the flora in the affected areas. There is a notable difference in the degree of coverage between the affected and the unaffected test sections at the salt meadow and in the reed layer. The laying open of the sediment by the cleaning up gave way for several new species like marsh samphire and reflexed sea meadow 20

23 grass, whereas perennial species are of more frequent occurrence in the unaffected test sections. The more rare perennial species like the sea rush and the hard rush are not found in the affected test sections. It is estimated that the vegetation will show full recovery in 5 to 8 years after the oil spill accident. The following future actions are recommended Implement county wise survey on the coastline to map valuable habitats and human installations especially sensitive to oil contamination, and develop plans for protective measures for these areas in connection with oil spill situations. Establish basic contingency plans for environmental survey in connection with oil spill situations. Develop more case specific guidelines for clean up methods, covering a broader range of different oil types and different impacted area types. Develop more robust and flexible contingency plans for disposal of oil waste. Establish a regulatory body to implement bans on fishing following major oil spills until surveillance shows acceptable concentrations of oil and oil components in affected seafood. 21

24 Referencer Storstrøms Amt, 2002: The Baltic Carrier Oil Spill Monitoring and Assessment of Environmental Effects in Grønsund (DK). Storstrøms Amt, 2002a: Baltic Carrier olieforureningen undersøgelser og vurdering af miljøeffekter. Beredskabsstyrelsen, 2001: Bekæmpelse af olieforureningen efter Baltic Carrier En tværgående evaluering og erfaringsopsamling. Bornholms Regionskommune Forslag og anbefalinger vedrørende øget beredskab i Bornholms Regionskommune over for større olieforureningstrusler fra havet. HELSINKI COMMISSION - Baltic Marine Environment Protection Commission. Baltic Carrier Incident and the Response to the Spill. HELCOM SEA Turku, Finland Teknologi-rådet Olietransport gennem danske farvande. Folketingshøring onsdag d. 14. maj 2003 i Folketingets Fællessal. Teknologirådets rapporter 2003:3 Nordic Council of Ministers, Copenhagen The effect of oil spills on seafood safety. An example of the application of the Nordic risk analysis model. TemaNord 2004:553. EU (2001). European Task Force in Denmark. Accident of the oiltanker Baltic Carrier of the danish coastline. Final report. environment/civil/marin/reports_publications/baltic_carrier_report.pdf 22

HVOR KOMMER OLIEFORURENINGEN FRA Olien ender i havet som spild fra olieboreplatforme

HVOR KOMMER OLIEFORURENINGEN FRA Olien ender i havet som spild fra olieboreplatforme 85 Udtømning af olie på havene og særligt forlis af olietankskibe - forvolder store skader på fisk, søfugle, skaldyr og andre organismer. Vi kender alle til historier om oliekatastrofer, hvor store kyststrækninger

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.12.2008 KOM(2008) 870 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Risikoanalyse Olie- og kemikalieforurening i danske farvande

Risikoanalyse Olie- og kemikalieforurening i danske farvande Forsvarsministeriet Risikoanalyse Olie- og kemikalieforurening i danske farvande Oktober 2007 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Forsvarsministeriet

Læs mere

Kapitel 11 Beredskab. Bilag 1. Uddrag af Lov nr. 476 af 30/06/1993, Lov om beskyttelse af havmiljøet (Havmiljøloven).

Kapitel 11 Beredskab. Bilag 1. Uddrag af Lov nr. 476 af 30/06/1993, Lov om beskyttelse af havmiljøet (Havmiljøloven). Bilag 1 Uddrag af Lov nr. 476 af 30/06/1993, Lov om beskyttelse af havmiljøet (Havmiljøloven). [ ] Kapitel 11 Beredskab 34. Miljøministeren forestår i samarbejde med forsvaret, redningsberedskabet og andre

Læs mere

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups Embracing the full life cycle of the wind turbine Liftra develops and supplies services to

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

We are in. Alnarp, Sweden. Ås, Norway. Årslev, Denmark. Svalbard. Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab.

We are in. Alnarp, Sweden. Ås, Norway. Årslev, Denmark. Svalbard. Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab. Arni Bragason We are in Alnarp, Sweden Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab Service - Greenhouse and fields - IT, information og documentation - administration Ås, Norway Department

Læs mere

IMPLEMENTERING AV EUs GRUNNVANNSDIREKTIV Runar Mathisen, SFT. water.europa.eu. Slide 1

IMPLEMENTERING AV EUs GRUNNVANNSDIREKTIV Runar Mathisen, SFT. water.europa.eu. Slide 1 IMPLEMENTERING AV EUs GRUNNVANNSDIREKTIV Runar Mathisen, SFT water.europa.eu Slide 1 Vanndirektivet 2000/60/EC Art. 17.1: The European Parliament and the Council shall adopt specific measures to prevent

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

Værn mod udsættelse for farlige stoffer Videnskonference

Værn mod udsættelse for farlige stoffer Videnskonference Image H 9.4 cm x W 27.53 cm Værn mod udsættelse for farlige stoffer Videnskonference Forudsætninger for - og værktøj til - valg af korrekte værnemidler Landstingssalen, 22. januar 2013, Peter Mentz Farlige

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Flyvesandet. Side 1 af 8

Flyvesandet. Side 1 af 8 Flyvesandet Side 1 af 8 Badevandsprofil Badevandsprofil for Flyvesandet, Agernæs Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Energinet.dk update for the Swedish market Council

Energinet.dk update for the Swedish market Council Energinet.dk update for the Swedish market Council Status framtida försörjning från Danmark (Tine Lindgren & Søren Juel Hansen) Utbyggnadsprojekt Danmark-Tyskland mm (Ellund expansion project 2013) Baltic

Læs mere

NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe

NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe This certificate shall be supplemented by a Record of Equipment (Form N) Dette certifikat skal suppleres med en udrustningsfortegnelse

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Overblik: Hvilke krav stiller fremtidens energisystem til brugerinstallationen? Hvorledes kan disse krav opfyldes? Konkrete

Læs mere

Velkommen. Backup & Snapshot v. Jørgen Weinreich / Arrow ECS Technical Specialist

Velkommen. Backup & Snapshot v. Jørgen Weinreich / Arrow ECS Technical Specialist Velkommen Backup & Snapshot v. Jørgen Weinreich / Arrow ECS Technical Specialist 1 Agenda Fra backup til restore produkt Politikstyret Backup Live Demo 2 IBM XIV Snapshots - Næsten uden begrænsninger Snapshot

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hesselbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002 1 October Climate reconstruction during the MWP in the Baltic Sea from biogeochemical proxies in a sediment record Joachim Dippner Baltic Sea Research Institute Warnemuende (IOW), Germany Host: Christoph

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

NERI Technical Report no. 818 NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH INSTITUTE AARHUS UNIVERSITY

NERI Technical Report no. 818 NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH INSTITUTE AARHUS UNIVERSITY Assessment of the impact of alternative regulations of the sulphur content in maritime fuel NERI Technical Report no. 818 AU 2011 NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH INSTITUTE AARHUS UNIVERSITY [Blank page]

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Opgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart

Opgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart DCE DANISH CENTRE for ENVIRONMENT and ENERGY UNI VERSITET Disposition Lidt om miljø- og helbredseffekter af partikler (PM) og black carbon (BC) Emissionsdata for partikler og BC PM emissioner fra skibsfart

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

We do Environment. Consulting and Development for the Maritime Sector

We do Environment. Consulting and Development for the Maritime Sector We do Environment Consulting and Development for the Maritime Sector Jura-netværket og Miljø-netværket Møde på Royal Arctic Line 28. maj 2013 Revideret udgave af præsentation fra THE 8 TH ANNUAL ARCTIC

Læs mere

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker The art of developing software cheaper, in good quality and at schedule Software-Pro Agenda Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Mange har

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Temperaturer på varme overflader, det er sandsynligt man kan komme til at berøre Vejledning til Tekniske Komitéer og fabrikanter

Temperaturer på varme overflader, det er sandsynligt man kan komme til at berøre Vejledning til Tekniske Komitéer og fabrikanter DS-information DS/CLC Guide 29 1. udgave 2007-07-12 Temperaturer på varme overflader, det er sandsynligt man kan komme til at berøre Vejledning til Tekniske Komitéer og fabrikanter Temperatures of hot

Læs mere

SAMMENHÆNG PÅ TVÆRS I TELEMEDICININDSATSEN

SAMMENHÆNG PÅ TVÆRS I TELEMEDICININDSATSEN SAMMENHÆNG PÅ TVÆRS I TELEMEDICININDSATSEN Lene Vistisen, National Sundheds-it e-sundhedsobservatoriet 3. december 2013 DE NÆSTE 15 MINUTTER 1. Hovedtræk fra de fire telemedicinske initiativer i de nationale

Læs mere

Hvem ta r chancen? Presentation to: TØF 05.10.15 Presentation by: Ebbe Bisgaard 06/10 1

Hvem ta r chancen? Presentation to: TØF 05.10.15 Presentation by: Ebbe Bisgaard 06/10 1 Hvem ta r chancen? Presentation to: TØF 05.10.15 Presentation by: Ebbe Bisgaard 06/10 1 Unifeeder Group Established in 1977 in Aarhus, Denmark Europe's largest and best connected feedering and shortsea

Læs mere

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Section for Engineering Design and Product Development Dér

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area and joint conclusions Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Content 1. The system 2. Incineration 3. Biological treatment 4. Results

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Reduktion af emissioner og driftsomkostninger i et større rederi. Chief Specialist Jakob Buus Petersen

Reduktion af emissioner og driftsomkostninger i et større rederi. Chief Specialist Jakob Buus Petersen Reduktion af emissioner og driftsomkostninger i et større rederi Chief Specialist Jakob Buus Petersen Miljø og omkostningsbesparelser PAGE 2 : Ship Engineering New-building projects Engine Electrical Hull

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Supplerende oplysninger: København: GEUS. Møder om Dansk Grundvandspartnerskab med Kina. Torsdag 6 februar 10-12 (14)

Supplerende oplysninger: København: GEUS. Møder om Dansk Grundvandspartnerskab med Kina. Torsdag 6 februar 10-12 (14) ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Møder om Dansk Grundvandspartnerskab med Kina Supplerende oplysninger: København: GEUS TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk DATO 10. januar 2014

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Integrity management. Setting the Scene

Integrity management. Setting the Scene Integrity management Setting the Scene Integrity management The HSSE tablestake LoPC Process safety Equipment Integrity - 20 essentielle elementer CUI - Et eksempel Risk Based Approach - RAM Risk assesment

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Fredensborg Kommune v. Susanne Prior Drønen ATV vintermøde, Vingsted 2012 Villaejer i Humlebæk kontakter Fredensborg

Læs mere

Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet

Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet INSTITUT FOR BIOSCIENCE Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet Jakob Strand Aarhus Universitet Nationalt Center for Miljø & Energi (DCE)

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011 The New Line Copenhagen-Ringsted Bentleyusers.dk 14 November 2011 Rail transport in Denmark The history of rail transport in Denmark began in 1847 with the opening of a railway line between Copenhagen

Læs mere

Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing www.aeroekommune.dk Email: post@aeroekommune.dk Tlf.: 63 52 5000. DKBW Nr. 1609.

Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing www.aeroekommune.dk Email: post@aeroekommune.dk Tlf.: 63 52 5000. DKBW Nr. 1609. Badevandsprofil Badevandsprofil for Risemark, Rise Ansvarlig myndighed: Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing www.aeroekommune.dk Email: post@aeroekommune.dk Tlf.: 63 52 5000 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Dorte Lau Baggesen, DVM, Ph.D. Afdeling for Produktion og Mikrobiologi DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Forskning med Danske Bank CFIR-arrangement om forskning og innovation

Forskning med Danske Bank CFIR-arrangement om forskning og innovation Forskning med Danske Bank CFIR-arrangement om forskning og innovation 16 JUNI 2011 UDI Datalogi og Informatik, CBIT Roskilde Universitet Universitetsvej 1 Postboks 260 4000 Roskilde Telefon: 4674 2000

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

LIFE projekt praktik fra Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde Odense 11. juni 2015

LIFE projekt praktik fra Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde Odense 11. juni 2015 LIFE projekt praktik fra Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde Odense 11. juni 2015 Case historien Usserød Å, kort Projektverdenen ifølge LIFE Kontrakten med LIFE Hvorfor er planen så vigtig? Hvad

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Orientering om studieretningsprojektet, -opgaven og den større skriftlige opgave (uddrag)

Orientering om studieretningsprojektet, -opgaven og den større skriftlige opgave (uddrag) Orientering om studieretningsprojektet, -opgaven og den større skriftlige opgave (uddrag) BILAG 2 Studieretningsprojektet i stx Større skriftlig opgave på hf Vejledning til elever/kursister Udarbejdet

Læs mere