Baltic Carrier olieforureningen

Transkript

1 Baltic Carrier olieforureningen Miljøeffekter Rapport

2 Baltic Carrier olieforureningen miljøeffekter

3 Baltic Carrier olieforureningen miljøeffekter Udgivet af Storstrøms Amt, Teknik- og Miljøforvaltningen, Vandmiljøkontoret, og Guldborgsund Kommune, Natur- og Miljøafdelingen Parkvej 37 DK-4800 Nykøbing Falster og 1. udg Uddrag tilladt med tydelig kildehenvisning Redigeret af: Dorte Pripp Lahrman Kirsten Johansen Jakob Lysholdt Layout: Mette Christensen Anette Krøyer Foto: Storstrøms Amt Beredskabsstyrelsen

4 Baltic Carrier olieforureningen miljøeffekter Forord Sammenfatning Hændelsesforløbet Oprydningen Oliens sammensætning og giftvirkninger Moniteringsprogrammet Effekter på miljøet Konklusioner og anbefalinger Summary and recommendations...19 Referencer...22

5 1 Forord Denne rapport omhandler Baltic Carrier olieforurening, der fandt sted d. 29. marts 2001 og hovedsagligt ramte området ved Grønsund farvandet mellem Falster og Bogø-Møn. Olieforureningen var den hidtil værste i danske farvande. Rapporten beskriver resultaterne af undersøgelserne af de miljømæssige konsekvenser efter oliespildet, gennemført i perioden 2001 til På baggrund af erfaringerne med de miljømæssige vurderinger, gives der anbefalinger til undersøgelsesprogrammer og metoder til miljømæssige vurderinger. Grundlaget for denne rapport er undersøgelser og vurderinger, der beskrevet i rapporterne: The Baltic Carrier Oil Spill Monitoring and Assessment of Environmental Effects in Grønsund (DK) (Storstrøms Amt, 2002), samt den populærvidenskabelige danske sammenskrivning Baltic Carrier olieforureningen undersøgelser og vurdering af miljøeffekter (Storstrøms Amt, 2002a). Disse rapporter beskriver resultaterne af undersøgelser gennemført det første år efter olieforureningen. For grundigere beskrivelse og baggrund/teori om sammensætning af olie, giftvirkning, metoder til vurdering af miljømæssige effekter, m.v. henvises til disse rapporter. Hvor der er denne rapport ikke er angivet særskilt kildehenvisning, henvises til referencelisten i ovennævnte rapporter. Ovennævnte rapporter omhandler undersøgelser gennemført i Denne rapport opsummere 5 års undersøgelser af de miljømæssige konsekvenser efter olieforureningen. Rapporten sammenfatter endvidere rapporter og materialer, der har relation til Baltic Carrier olieforureningen, med henblik på at videregive en samlet tværfaglig erfaringsopsamling fra Baltic Carrier olieforureningen. Denne rapport er udarbejdet som et bidrag til Baltic Master projektet: Maritime safety across borders Work Packages 1: Preparedness and division of responsibility (WP 1), hvor Baltic Carrier olieforureningen indgår som Case study. Projektet er støttet af EU via Interreg IIIB-programmet. Baltic Master projektet har sin egen hjemmeside: Som følge af Baltic Carrier olieforureningen blev der iværksat en række initiativer også politiske med henblik på, at forbedre sikkerheden til søs. Der er bla. i HELCOM regi taget initiativer til at forbedre sikkerheden til søs, hvor Danmark som det første land, har implementerede disse forbedringer via en aftale mellem Statens Søfartsstyrelse og bl.a. Danmarks Rederiforening. Emner vedrørende forbedret sikkerhed til søs behandles i Baltic Master projektet af arbejdsgruppen Safe transportation at sea (Work Packages 2), der bl.a. skal se på betydningen og mulighederne for at stille skærpede krav til skibstrafikken som følge af Østersøens udpegning som PSSA-område (Particularly Sensitive Sea Area). Nærværende rapport afgrænses til ikke yderligere, at behandle forhold vedrørende skibstrafik og sikkerhed til søs. 3

6 2 Sammenfatning Den 29. marts 2001 stødte tankskibet Baltic Carrier sammen med fragtskibet Tern i Kadetrenden sydøst for Falster. Sammenstødet resulterede i udslip af 2400 tons tung, tyktflydende bunker olie som i de følgende dage drev ind på de østvendte kyster af Møn og Falster samt ind i Grønsund, hvor specielt den sydlige kyst af Møn og Bogø, samt nordøstkysten af Falster blev ramt. Grønsund er et vigtigt yngleområde for fugle, og er generelt et område af stor rekreativ værdi. Fritidsfiskeri, havbrug og turisme er blandt de betydende aktiviteter i området. PAH indholdet i sedimentet på de berørte lokaliteter var tilbage på normalt niveau efter 3 år, bortset fra området ved Bredemade Hage, hvor der stadig var olie til stede i Der er tale om olie der blev trykket ned i sedimentet under oprydningsarbejdet. Sedimentprøver fra april 2006 viser at PAH-niveauet er faldet markant og der ikke længere er frigivelse eller indhold af PAH-forbindelser fra Baltic Carrier olien. Som følge af oliespildet døde op til fugle på grund af indsmøring med olie. Det ser imidlertid ikke ud til at dette har betydet nogen nedgang i antallet af ynglende fugle i området. En undtagelse er dog vadefuglene ved Bredemade Hage, som synes at være gået tilbage i antal. Effekten på vegetationen som følge af oliespildet, samt det efterfølgende oprydningsarbejde var markant, men ser ikke ud til at være blivende. Miljøeffekterne Laboratorieforsøg med olien fra Baltic Carrier viser, at koncentrationen af oliekomponenter i vand og sediment på de mest forurenede steder, lige efter oliespildet var høje nok til at være akut skadelige for hvirvelløse dyr. Risikoen for langtidseffekterne for olieforureningen blev vurderet på baggrund af internationale grænseværdier. Den potentielle giftvirkning fra olien i både vand og sediment fra Grønsund området faldt i løbet af Lige efter ulykken blev de mest vandopløselige komponenter af olien spredt i hele Grønsund regionen, hvilket kunne måles som forhøjede værdier af bl.a. PAH forbindelser i vandprøver fra hele området. Midt i juni 2001, ca. 2½ måned efter ulykken, var PAH niveauet i vandet imidlertid tæt på baggrundsniveau. Vandprøver fra april 2006 viser at der ikke er målelig rester af olieforureningen i vandfasen. 4 Oprydningsindsatsen Oliespildet var det hidtil største i Danmark. Det lykkedes at opsamle ca tons til havs, trods dårlige vejrforhold. Resten af olien endte på kysten, hvor det videre oprydningsarbejde forgik med gravemaskiner, slamsugere og manuelt med skovle. Oliens tyktflydende konsistens besværliggjorde oprydningsarbejdet. Affaldsmængder steg til ca. det tidobbelte, når olien blev blandet med sand, sten, vegetation m.v. Den akutte oprydningsindsats, hvor staten deltog, var afsluttet i løbet af 11 dage. Herefter overtog kommunerne opgaven. Det vurderes at den hurtige og effektive oprydningsindsats har været medvirkende til, at minimere effekterne af olieforureningen. Anbefalinger På baggrund af erfaringer fra olieforureningen er der givet en række anbefalinger til oprydningsarbejde efter en olieforurening, og vedrørende moniteringsprogrammer og vurdering af miljøeffekter efter en olieforurening.

7 3 Hændelsesforløbet Den 29. marts 2001 stødte tankskibet Baltic Carrier med en last af tons tung bunkerolie, sammen med fragtskibet Tern i dybvandsruten Kadetrenden sydøst for Falster. Ved sammenstødet flød ca tons olie ud i Østersøen, 30 tons olie flød ud i Baltic Carriers dobbeltskrog og 242 tons olie flød over i Terns stævn. Danmarks hidtil største oliekatastrofe var en realitet. Forsøg på at inddæmme oliepølen til havs måtte opgives pga. stærk blæst og høje bølger. En stærk vestgående strøm førte olien ind i Grønsund, hvor halvdelen (ca t) af olien drev ind på kysten på sydsiden af Farø, Bogø og Møn. Det lykkedes dog at udlægge flydespærringer, således at havne, samt indløb til Fanefjord og Letten (lavvandede fuglebeskyttelsesområder) blev beskyttet mod olieforureningen. Grønsund 5

8 4 Oprydningen Opsamlingsoperationen på havet og i de kystnære områder blev ledet af Søværnets Operative Kommando (SOK). Til at styre og koordinere indsatsen fra land blev der oprettet en stab med repræsentanter fra de berørte kommuner, Storstrøms Amt, Skovdistriktet, Politiet, Beredskabsstyrelsen og SOK. Store dele af Grønsund er lavvandet, men med meget forskellige typer kyststrækninger fra vanskelige tilgængelige stenede strande til bløde strandenge med store rørskove. Det var derfor nødvendigt at anvende forskellige metoder til oprensning af kysten. På de meget vanskeligt tilgængelige områder blev kysten renset manuelt med skovl og spand, enkelte steder blev der anvendt helikopter til transport af containerne. Andre steder kunne man lægge en kørerbane ud på engen og i rørskoven, så de store maskiner kunne komme frem. Ofte betød de meget store maskiner at noget af olien blev trykket ned i jorden eller i havbunden. Enkelte steder måtte man klare oprydningen ved at dampspule strandens sten. Det vurderes, at oprydningsindsatsen var effektiv, idet størsteparten af den spildte olie er indsamlet og bortskaffet på miljømæssig forsvarlig vis. Der foreligger to rapporter der nærmere beskriver oprydningsarbejdet: En rapport udarbejdet af en arbejdsgruppe fra EU om den initielle fase, samt Beredskabsstyrelsens rapport (EU, 2001 og Beredskabsstyrelsen, 2001). Forsøg med specialprodukter til fjernelse af olien, er nærmere omtalt i Baltic Carrier -rapporten (Storstrøms Amt, 2002). Behandlingen med de to bioremedieringsprodukter syntes ikke at have bevirket en øget nedbrydning. På engarealerne ved Bredemade Hage kunne der i 3-4 år efter olieulykken, observeres en væsentlig mikrobiel aktivitet, hvilket indikere at olierester bliver omsat (se billede nedenfor). Dette indikerer også at miljøet i Danmark (Grønsund) har et tilstrækkeligt indhold af bl.a. bakterier, samt næringsstoffer til, at der sker en omsætning af olierester. Ovennævnte bioremideringsprodukter, hvoraf nogle består af frysetørrede mikroorganismer, samt næringssalte vil derfor ikke have en effekt i et miljø som Grønsunds. Erfaringer fra Exxon Valdez olieulykken i Alaska viser, at visse bioremideringsprodukter, der booster de naturlige omsætningsprocesser, kan have en effekt i mere næringsfattige og kolde miljøer. Fælles for de fleste metoder var, at der ud over olien også blev opsamlet en hel del vand, sand, sten, tagrør, etc., hvilket betød at der blev indsamlet ca. 10 gange mere materiale end olie. Et stort problem når det alt sammen skulle bortskaffes. I juni 2002, d.v.s. et år efter olieulykken blev den opsamlede mængder olieaffald opgjort til i alt tons. Denne mængde skal ses i forhold til de 2400 tons, der blev spildt i Østersøen, hvoraf 1000 tons blev samlet op til havs og 1100 tons ramte kysten. Resten er fordampet, opløst eller spredt som mindre olieklumper til andre områder. 6

9 5 Oliens sammensætning og giftvirkninger siske for marine organismer, og tunge oliekomponenter, der nedbrydes langsomt i miljøet, som kan give anledning til mere kroniske effekter. Oliens giftvirkninger Ud over de mere akutte fysiske skader på miljøet som f.eks. fugle indsmurt i olie, giver olieforureninger også anledning til egentlig giftpåvirkning med såvel akutte som kroniske effekter. Olie består af mange hundrede forskellige forbindelser dannet ud fra organisk materiale (plante- og dyrerester). Hovedparten af disse forbindelser er hydrocarboner (forbindelser bestående af kulstof og brint; PAH er) samt en række heteroforbindelser, der udover kulstof og brint indeholder nitrogen, svovl og ilt. Desuden indeholder olie også en række metalkomplekser af specielt nikkel og vanadium. Den relative sammensætning af de forskellige forbindelser i olien kan bruges til at identificere forskellige olieprodukter, den enkelte skibsladning og til at vurdere oliens forvitringsgrad. Den konkrete sammensætning har ligeledes betydning for oliens mulige giftvirkning. Olien fra Baltic Carrier var en såkaldt tung bunkerolie. Bunkerolie er baseret på et tungt asfaltlignende restprodukt, den del af råolien som er tilbage når de lettere fraktioner (benzin, diesel etc.) er udvundet. Sammensætningen af bunkerolie er karakteriseret ved at indeholde både relativt flygtige og vandopløselige forbindelser, der er akut tok- De vandopløselige stoffer i olier har vist sig at være akut giftige (dræbende inden for få timer/dage) i koncentrationer over 1 mg/l. Disse stoffer er på grund af deres flygtige natur kun et problem i en kort periode efter et olieudslip. En stor del af oliens giftighed på længere sigt skyldes de tunge PAH er (tjærestoffer), der bl.a. virker kræftfremkaldende, mutagene, hæmmende på immunforsvaret, fosterskadende og hormonforstyrrende. Vandlevende organismer optager PAH er gennem føden eller fra vandet over gællerne eller over andre kropsoverflader. Skadelige effekter på vandlevende organismer forekommer ved meget lave koncentrationer. Vandkoncentrationer ned til 0,7 µg/l har således vist sig at kunne forårsage deformiteter hos fiskelarver, mens effekter, såsom for tidlig klækning blev set ned til koncentrationer på 0,4 µg/l. Alle organismer er, med varierende hastighed, i stand til at nedbryde og udskille PAH er. Dette foregår hos højerestående dyr primært i leveren. 7

10 6 Moniteringsprogrammet For at kunne vurdere de miljømæssige effekter efter olieforureningen er der gennemført et moniteringsprogram i perioden 2001 til Programmet var mest intensivt i 2001, hvor der blev gennemført i alt 3 prøveindsamlinger. Der er indsamlet prøver af vand, sediment og biota (fisk, muslinger, orme, m.v.). Prøverne er analyseret for indholdet af PAH-forbindelser, der antages at være den mest giftige bestanddel af olien. Olie består af flere hundrede forskellige forbindelser. Andelen af PAH er i Baltic Carrier olien var ca. 1,5 %. Moniteringsprogram 2001 I april, kort tid efter uheldet, blev der iværksat en omfattende indsamling af vand- og sedimentprøver til kortlægning af hvor hårdt de enkelt områder var ramt. Der blev desuden indsamlet rejer og skrubber til bestemmelse af indholdet af olie i biota. Denne undersøgelse blev fulgt op af yderligere 2 undersøgelser samme år, i henholdsvis juni og december. En mere detaljeret oversigt over indsamlingerne findes i Baltic Carrier -rapporten (Storstrøms Amt, 2002). De fleste prøver blev taget på lavvandede kystnære stationer med en dybde på 0,3-5 meter, undtagen de noget dybere stationer ved Tolkedyb og ved Storstrømsbroen, med henholdsvis 10,5 m og 7 m dybde. Et planlagt udvidet program med grundig undersøgelse af forskellige konsumfisk kunne Fødevaredirektoratet, som den ansvarlige danske myndighed, ikke finde ressourcer til, og det blev derfor trukket ud af undersøgelsesprogrammet. Analyseprogrammet i 2004 var kun en screening, det vil sige at der kun blev analyseret på udvalgte stoffer (TPH og PAC). Der blev analyseret blåmuslinger i 2002, 2003 og 2004, dog på færre stationer end i Prøvetagning Sedimentprøverne blev indsamlet med kajakrør med en diameter på 5-8 cm. Hver analyseret sedimentprøve var en blandingsprøve af de øverste 2 cm fra kernerne af 3-7 kajakrør (i alt ca. 200 g). Sedimentprøver indsamlet på dybt vand blev i enkelte tilfælde indsamlet ved hjælp af en Hapsbundhenter. Prøven blev så udtaget af de øverste 2 cm af Haps-kernen. Sedimentprøverne opbevaredes nedfrosset i Rilsan poser indtil analyse. Rilsan er et særligt kunststof der ikke forurener prøverne. Vandprøver blev indsamlet i specielt rengjorte glasflasker og sendt direkte til analyse. Muslinger blev efter indsamling renset udvendig og derpå stillet til depurering (udsanding) i 24 timer i vand fra stationen, hvorefter de blev dissekeret og nedfrosset i Rilsan poser. Børsteorme blev gravet op på stationen og sigtet fra sedimentet med en 1 mm sigte. Herefter blev de nedfrosset direkte i Rilsan poser. Fisk og rejer blev indfanget i ruser og nedfrosset direkte i Rilsan poser. Opfølgende moniteringsprogram Storstrøms Amt har valgt at opfølge moniteringsprogrammet med sedimentundersøgelser i september 2002, maj-juni 2003, november-december 2004 (screening), juni 2005 og april Undersøgelserne i dækkede fortsat stort set hele det påvirkede område, mens man i valgte kun at analysere prøver fra det hårdest ramte område ved Bredemade Hage. 8

11 Analyse Alle olie og PAH analyser blev udført på Danmarks Miljøundersøgelser med dette laboratoriums standardmetode. De PAH forbindelser, der indgik i analyseprogrammet, samt de gennemsnitlige detektionsgrænser, er vist i bilag. Da man ikke har analyseret for PAH i Grønsund området før oliespildet, måtte man estimere baggrundsniveauet for PAH-forbindelser i området fra målinger andre steder fra. I juni 2001 valgte man derfor en baggrundsstation ved Nyord, nord for det område der var påvirket af olien. Den aromatiske fraktion af olien anses for at være den mest giftige del, hvorfor der var meget fokus på denne stofgruppe efter oliespildet. Disse målinger blev (sammen med egentlige olieanalyser) bruget til at vurdere oliens udbredelse og skæbne efter ulykken. 9

12 7 Effekter på miljøet PAH i havvand 12 dage efter ulykken (2001) var de PAH niveauer, man kunne måle i hele Grønsund regionen, mere end 10 gange højere end hvad man normalt finder i de indre danske farvande. I juni, to måneder senere, var PAH niveauet i vandet nær baggrundsniveau på alle de målte lokaliteter i Grønsund området. Ved en måling igen i 2006 viste vandprøver fra Bredemade Hage at PAH-koncentrationerne var på niveau med baggrundsniveauet (se bilag). Sammenligner man med PAH niveauet i tilstødende vandområder i Østersøen, ser man, at PAH niveauet i Grønsund i juni 2001 er lidt højere (Storstrøms Amt, 2002). Dette kan forklares med, at Grønsundprøverne blev taget på lavere vand, hvor mængden af organisk materiale, som PAH er kan binde sig til, må formodes at være højere. Som man kunne forvente ud fra de enkelte PAH forbindelsers fysiske egenskaber er indholdet i vandprøverne domineret af lette PAH er. Det var imidlertid ikke bare niveauet af PAH er, der ændrede sig fra april til juni 2001, også PAHsammensætningen i vandet ændrede sig. Lige efter oliespildet blev de mest vandopløselige forbindelser i olien spredt i hele Grønsund området. 2½ måned efter ulykken var de fleste af de lette forbindelser forsvundet, hvilket stemmer overens med, at disse forbindelser er mere udsat for forvitring. Gennemsnitligt sås en nedgang på 96 %. I juni 2001 var PAH sammensætningen på de fleste stationer i Grønsund området derfor sammenlignelige med sammensætningen på baggrundsstationen Nyord. PAH i sediment PAH-niveauet i sedimenter falder meget langsommere end PAH-niveauet i vandet. Dette er ikke overraskende da nedbrydningshastigheden for PAH-forbindelser i havvand er i størrelsesordenen timer til dage, mens den i sedimentet måles i måneder til år. Sedimentundersøgelserne har fra start vist at enkelte områder har været meget påvirket af olien fra Baltic Carrier. Især området ved Bredemade Hage har været hårdt ramt, så indsatsen for at oprense her har været stor, men de tunge maskiner har også kørt en del olie ned i sedimentet. Hvilket har bevirket at olien ikke er nedbrudt i samme hastighed som andre steder og et mindre område har længe været plaget af små klumper olie. Det er i dette område der i de opfølgende undersøgelser er indsamlet sedimentprøver, for at kunne holde øje med nedbrydningen. Undersøgelserne har vist at PAH niveauerne i Grønsund generelt er faldet meget siden uheldet og de er nu af samme størrelsesorden, som man finder i de indre danske farvande og Østersøen. Flere stationer havde allerede i 2001 PAH niveauer, der var i samme størrelsesorden, som dem man fandt på baggrundsstationen Nyord. Dette gælder for stationerne på nordkysten af Falster, de to stationer øst for Grønsund samt Lilleø nord for Bogø og Letten. Disse stationer lå da også udenfor oliens direkte påvirkningsområde. Den høje variation, der ses mellem prøver taget indenfor samme område illustrerer den naturlige variation, der må tages i betragtning i fortolkningen af resultaterne. Fortolkningen af resultaterne kræver imidlertid, at man skelner mellem PAH, der stammer fra Baltic Carrier ulykken, og PAH fra andre forureningskilder. For at skelne de forskellige PAH bidrag fra hinanden blev biomarkør fingeraftryk undersøgt i udvalgte sedimentprøver. Forholdet mellem bl.a. hopan og steran biomarkørerne giver et solidt grundlag for kilde identificering. Ved Bredemade Hage analyserede man i 2001 PAH-niveauet i en gradient væk fra kysten. Det totale PAH-niveau faldt, når man bevægede sig væk fra vandkanten. Der fandtes kun spor af olien på de to inderste stationer mindre end m fra 10

13 kysten. Længere ude er PAH sammensætningen mere som på baggrundsstationen Nyord, og den mængde PAH, man måler her. Olien man finder her stamme således ikke fra uheldet. I 2004 blev der foretaget en screening af området langs kysten Bredmade Hage for at indsnævre det område, hvor der var flest olieklatter tilbage. Ved denne undersøgelse blev det belastede område ved Bredemade Hage, indskrænket til et lille areal langs kysten. Undersøgelserne i 2006 var koncentreret omkring dette lille område og her viste resultaterne et fald i koncentrationen for flere af stofferne i olien, 9 ud af 10 prøver var langt under den nedre grænseværdi. Værdierne for de stoffer der i 2002 forekom i de højeste koncentrationer, er faldet med en faktor i størrelsesordnen 1000, og for nogle stoffer endnu mere. Det vurderes derfor at sedimentet ved Bredemade Hage kun indeholder lave koncentrationer af olien fra Baltic Carrier og at der ikke frigives PAHstoffer til vandfasen herfra. Det kan dog ikke udelukkes, at der selv her stadig findes få isolerede klumper olie begravet i sedimentet. idé at analysere flere forskellige slags dyr fra det samme sted, idet forskellige organismer er eksponeret forskelligt og har forskellig følsomhed. Ved Bredemade Hage, på en af de mest olieforurenede strækninger, indsamlede man derfor en række forskellige dyr til analyse. Blåmuslinger (Mytilus edulis) Middelværdien (medianen) af PAH koncentrationen i muslingerne var 304 og 207 µg/kg vådvægt i henholdsvis juni og december. Det samlede PAH niveau målt i muslingerne efter ulykken var i både juni og december 2001 generelt højere end de niveauer man har målt andre steder i Danmark i forbindelse med Nationale overvågningsprogrammer og i de tilstødende dele af Østersøen. Målingerne i 2001 viste at PAH-niveuet på enkelte stationer faldt, mens det steg på andre. Disse variationer må skyldes en naturlig variation, som ikke skyldes forskel i belastning med PAH, men afspejler forskelle i køn, alder, samt ernærings- og reproduktiv status. PAH i marine dyr I månederne efter oliespildet målte man PAH niveauet i dyr og planter (biota) fra Grønsund for at vurdere, i hvor stor udstrækning organismerne var blevet udsat for olie og effekten af dette. Målingen af PAH i biota giver information om, hvorvidt de forbindelser man måler i sediment og vand, rent faktisk kan optages af organismerne. Blåmusling (Mytilus edulis) er en meget anvendt organisme, da den findes mange steder og er let at indsamle. Det er ofte en god 11

14 I tidligere studier har man registreret en stigning i PAH niveauet i muslinger fra sommer til vinter. Dette betyder, at en del af den variation man ser fra juni til december, kan skyldes en naturlig stigning i kropskoncentration i løbet af sæsonen. Dette kan være en del af forklaringen på den stigning i muslingernes PAH koncentration man ser på enkelte stationer. Ser man på PAH sammensætningen i muslingerne indsamlet i henholdsvis juni og december (2001), er der en generel forskel i PAH sammensætningen. Muslingerne indsamlet i juni har generelt et højere indhold af lette og alkylerede forbindelser end muslingerne fra december, som har et højere indhold af 4-6 ringede, tunge PAHer. Dette stemmer godt overens med det billede, man så i vandprøverne, hvor især de lette og alkylerede forbindelser, som er de mest vandopløselige blev spredt i hele Grønsund regionen lige efter oliespildet. 2½ måned efter oliespildet var det imidlertid de tungere, ikke alkylerede forbindelser, der dominerede på de fleste stationer. Ændringen i PAH sammensætningen i blåmuslingerne er forsinket i forhold til vandprøverne. Blåmuslinger optager PAHerne fra vandet og nedbryder dem kun langsomt. De lette og alkylerede forbindelser kan imidlertid i en vis udstrækning udskilles uden at blive nedbrudt, fordi deres vandopløselighed er en del højere end PAHerne med mere end 4 ringe, som derfor bioakkumuleres. Muslinger indsamlet yderst i Fanefjord og ved Bredemade Hage i december 2001 bryder det ovenfor beskrevne mønster. Muslinger fra disse to stationer har høje koncentrationer af bl.a. flere alkylerede dibenzothiophener, hvilket er karakteristisk for pågående petrogen forurening. Man kan altså se at muslingerne på disse stationer i december fortsat blev udsat for olie. Andre marine dyr I april 2001 og maj 2002 blev der fanget rejer i Grønsund, som blev analyseret for PAH indhold. PAH indholdet i rejer i maj 2001 var meget højt, 710 µg/kg vådvægt, men faldt i løbet af et år med 93%. Denne forskel var ligesom for muslingerne og de vandige koncentrationer, primært et resultat af et fald i koncentrationen af lette og alkylerede PAH forbindelser, den relativt vandopløselige fraktion af Baltic Carrier olien. Rejerne bliver primært eksponeret for de PAH forbindelser, der er i vandfasen, hvorfor det beskrevne forhold ses at stemme godt overens med det, der er beskrevet i vandprøverne. Krebsdyr, såsom rejer, har desuden en større evne til at nedbryde og udskille PAHer i forhold til bløddyr, såsom muslinger, hvilket også stemmer godt overens med det hurtigere fald i PAH koncentrationen i rejerne. Et hurtigere fald i PAH niveauet i krebsdyr sammenlignet med bløddyr blev også observeret efter fx. Braer og Sea Empress oliespildene. Det målte PAH niveau i fisk fra Grønsund området fra både 2001 og 2002 var højere end tidligere rapporteret fra danske farvande. PAH niveauet i skrubber var omtrent dobbelt så højt lige efter ulykken i forhold til et år senere. Faldet var altså ikke så markant som for rejerne, men det var stadig det samme mønster, som gjorde sig gældende i og med forskellen først og fremmest skyldtes et 12

15 fald i olie-relaterede PAH forbindelser, specielt alkylerede phenanthrener. Sammenlignet med hvirvelløse dyr nedbryder fisk PAH meget effektivt. Det langsomme fald i PAH koncentrationen i de bundlevende fisk fra Grønsund tyder derfor på, at fiskene i 2002 stadig blev eksponeret for olie. Dette stemmer godt overens med det langsomme fald i PAH koncentrationen i sedimentet. Bundlevende fisk kan optage miljøfremmede stoffer direkte fra sedimentet eller ved at spise de dyr, der lever i sedimentet. PAH i marine dyr Blåmuslinger I 2002 var PAH-værdierne stadig forhøjede i muslinger indsamlet omkring Farøbroen, Tolkedyb og i Grønsund. I 2003 og 2004 var disse værdier faldet til det normale niveau for området. ved Bredemade Hage, hvor der stadig var olie til stede. Yderligere analyser på blåmuslinger forventes ikke at være nødvendigt. Der er observeret et klart fald i PAH værdierne fra 2001 til 2004, hvor de var tilbage på baggrundsniveauet. Effekt på fuglelivet Umiddelbart som følge af oliespildet døde op til fugle på grund af olieindsmøring. Det reelle antal er skønnet, idet der kun blev indsamlet i alt 1750 døde fugle. Mange af de olieramte fugle var havfugle som f.eks. edderfugl og havlit, som sandsynligvis er døde på åbent vand. Der blev efter olieforureningen observeret olieindsmurte fugle på lokaliteter lang væk fra Grønsund, bl.a. på Stevns, Lolland og i Sydsverige. Nedbrydning af olien Efter udslip ændres oliens sammensætning pga. forvitringsprocesser. Forvitringen af Baltic Carrier olien blev undersøgt på sten fra den stenede kyst ved Hestehoved, hvor sammensætning af olien på sten løbende blev undersøgt. Indtil dag 32 ændrede olien udelukkende sammensætning pga. fordampning og udvaskning, mens mikrobiel nedbrydning fik stigende betydning mellem dag 32 og 138. Efter dage kunne man i sedimentet måle en kraftig reduktion i oliekoncentration som øjensynlig skyldtes både udvaskning til det overliggende vand og mikrobiel nedbrydning. Den mikrobielle nedbrydning af olien fandt især sted i ormegange og i overfladesedimentet, hvor der har været mest ilt. Bundlevende dyrs graveaktivitet (bioturbation) få således olienedbrydningen til at gå hurtigere. Sammenfattet kan det konkluderes at PAH indholdet i sedimentet på de berørte lokaliteter var tilbage på normalt niveau efter 3 år, bortset fra området Der blev ikke iværksat initiativer med hensyn til at forsøge at rengøre fuglene. Der var ikke truede fuglearter blandt de olieramte fugle. Flere arter var jagtbare en måned inden olieforureningen. Udenlandske erfaringer med rengøring af olieindsmurte fugle viser dårlige overlevelsesrater på ca. 2 %. De fugle der blev ramt af olieforureningen var primært overvintrende fugle, samt fugle på træk. Ynglende fugle var endnu ikke ankommet til de olieramte områder i marts måned. 13

16 Der har i perioden 1998 til 2005 været foretaget fugletællinger i de olieramte områder. Der er generelt ikke konstateret nedgang i antallet af ynglende fugle i de områder der blev ramt af olieforureningen. Der kan dog konstateres en mindre nedgang af antallet af ynglende vadefugle i området ved Bredemade Hage, der var hårdest ramt af olieforureningen. Denne nedgang skyldes sandsynligvis de fysiske påvirkninger af rørskoven, der har forringet levestederne for vadefuglene, samt at der sket øgning af vanddybden, der forringer vadefuglenes fourageringsmuligheder. Sammenfattende skønnes der ikke, at der er en blivende nedgang i antallet af ynglende fugle i området. Effekt på plantelivet Der var en kraftig påvirkning af plantelivet på Bredemade Hage på grund af de mekaniske skader efter olieoprydning. Det var følsomme områder som strandenge og rørskov, der blev påvirket. For at vurdere effekter på plantelivet, samt at foretage vurdering af om der evt. skulle ske en restaurering af området, blev der i 2001 iværksat et treårigt undersøgelsesprogram. Der blev udpeget 25 stationer på de områder der var påvirket af mekaniske skader, samt 25 referencestationer. Resultater af undersøgelserne viser at der sker en hurtig regenerering af strandengene, hvor der ses en dækningsgrad på % efter tre vækstsæsoner. Regenereringen sker lidt langsommere i rørskoven. Under oprydningen blev rørskoven fjernet. Det anbefales at skåne rødderne, da det sikre en hurtigere regenerering. Det vurderes sammenfattende af plantelivet i de påvirkede områder, vil være regenererede efter 5 til 8 år. 14

17 8 Konklusioner og anbefalinger I dette kapitel gives der konklusioner og anbefalinger på baggrund af erfaringerne fra Baltic Carrier olieulykken. Konklusioner og anbefalinger vedrørende oprydningsindsatsen bygger primært på rapport fra Beredskabsstyrelsen (2001), der sammenfatter erfaringerne fra hele oprydningsprocessen. Konklusioner og anbefalinger vedrørende miljømæssige forhold bygger primært på Storstrøms Amt arbejde, hvoraf kun undersøgelserne gennemført i 2001 tidligere er afrapporteret. Oprydningsarbejdet Beredskabsstyrelsen konkluderer, at bekæmpelsen af forureningen fra Baltic Carrier generelt forløb tilfredsstillende, med godt samarbejde mellem de forskellige implicerede myndigheder og organisationer, hvor der blev stillet store krav om tværorganisatorisk forståelse og koordinering, herunder samarbejde med svenske og tyske miljøenheder. Havmiljøberedskabets materiel var overvejende dimensioneret til at håndtere pumpbare olietyper, hvorfor der måtte lejes entreprenørmateriel, der kunne håndtere tyktflydende olie. De forskellige kysttyper gjorde, at tung materiel ikke kunne indsættes alle steder. Ved bl.a. svært tilgængelige stenstrande måtte rengøres manuelt. En meget væsentlig opgave ved oprydningsarbejdet viste sig, at være bortskaffelsen af olieaffald. Det er mest effektivt at opsamle olien på åbent vand. Når olien rammer kysten, vil den blandes med sten, sand, planter, m.v. og affaldsmængden stiger til ca. det ti-dobbelte. Det skønnes at der er indsamlet i alt mere en tons olieaffald. Dette skal ses i forhold til, at 2400 tons blev ledt ud i Østersøen og 1000 tons blev opsamlet til havs. Den enorme affaldsmængde blev håndteret ved at chartre pramme, samt at bruge roebassiner ved nedlagt sukkerfabrik, til at oplagre olieaffaldet. Undersøgelsesprogram og vurdering af miljøeffekter Til trods for, at olieforureningen fra Baltic Carrier i Grønsund i marts 2001 var den hidtil værste i de danske farvande, kan det efter 5 års undersøgelsesprogrammer konkluderes at de miljømæssige effekter heldigvis var begrænsede. Lige efter ulykken var der et indhold af olie i miljøet i koncentrationer der var skadelige. Undersøgelsesprogrammerne viser at olien indholdet i vand og sediment var tilbage på et niveau, der svarende til før ulykken efter henholdsvis 2 måneder og tre år. Den effektive oprydningsindsats har minimeret spredningen af olien og kontakten til det omgivne miljø, hvilket har begrænset de miljømæssige effekter. Skønsmæssigt har fugle mistet livet på grund af olieforureningen. De fleste arter der blev ramt var trækfugle og ingen arter var truede. På den sydlige del af Bogø, der var et af de hårdeste ramte områder har der været en nedgang af antallet af ynglefugle. Det vurderes at de mekaniske skader på engarealer, samt fjernelse af rørskov forbigående har forringet fuglene ynglemuligheder. Sammenligner man moniteringsarbejdet efter Baltic Carrier oliespildet med tilsvarende oliespild i udlandet var omfanget af moniteringsarbejdet efter Baltic Carrier oliespildet forholdvis begrænset. En medvirkende årsag til dette var, at 15

18 man ikke forbød fiskeri i området umiddelbart efter oliespildet. I tilsvarende situationer i andre lande har en væsentlig del af formålet med undersøgelsesprogrammet netop været at vurdere, hvornår det var forsvarligt at hæve fiskeriforbudet igen. Med det omfang undersøgelsen fik, har den kunnet bruges til at vurdere oliens udbredelse, samt muligheden for skadelige effekter på forskellige lokaliteter i Grønsund efter oliespildet. Det er af stor betydning at komme i gang med moniteringen så hurtigt som muligt efter lignende ulykker i fremtiden for at give myndighederne det nødvendige vidensgrundlag for tiltag og information til områdets borgere. Etableringen af baggrundsstationer (base-line-studies) er samtidig meget vigtig. En vigtig forudsætning for at kunne vurdere et olieudslips effekt på miljøet er at kende miljøtilstanden i området forud for ulykken. Da det er meget ressourcekrævende, at kortlægge miljøtilstanden på samtlige kyststrækninger, anbefales det at der etableres et moniteringsberedskab, der kan agere inden en olieforurening rammer kysten. I mange tilfælde vil det være tiden fra et olieudslip til havs rammer kysten, der kan udnyttes til at indsamle prøver fra de områder, der forudsiges at blive ramt af olieforureningen. Et indgående kendskab til kysttyperne og deres sårbarhed, er derfor uvurderligt. Sådanne undersøgelser kan oftest ikke foretages i den hektiske periode lige efter et udslip, men skal være udført på forhånd, inden situationen opstår. Brugbare parametre i den forbindelse kan være kortlægning af vegetation og fauna, både inde på land og ud for kysterne, i forskellige dybder. Vand- og sedimentprøver til at belyse en evt. eksisterende baggrundsforurening må også anbefales. Nyttigt kan det i denne sammenhæng især være, at have detaljerede GIS-kort tilgængelige, med præcise angivelser af kysttyper, naturtyper og specielt sårbare områder, der kræver ekstra beskyttelse. Storstrøms Amt har udarbejdet et sådant kortmateriale, der inddeler kysttyperne i tre sårbarhedskategorier. Disse kort indgår i beredskabsplanerne og kan anvendes ved prioritering af oprydningsindsatsen. Da oprydningsarbejde på kyster i forbindelse med olieudslip ofte vil kræve bevægelser af stort og tungt materiel, vil nøje kortlagte adgangsveje til kysterne, med angivelse af størrelse og farbarhed på forskellige årstider være af stor betydning. Dette kan både hjælpe med at effektivisere oprydningsarbejdet, samt begrænse følgeskaderne på naturen i området. Mere detaljerede anbefalinger til oprydningsopgaver efter olieulykker, baseret bl.a. på erfaringer fra Baltic Carrier udslippet, findes i Beredskabsstyrelsens rapport fra Konsumfiskeri Set fra et human toksikologisk synspunkt er der et generelt behov for officielle grænseværdier for PAH indholdet i fødevarer. Grænseværdier, som bl.a. kan bruges til at vurdere, hvornår der skal kræves fiskeforbud i et område. Resultater fra det her beskrevne moniteringsprogram afslørede forhøjede PAH koncentrationer i biota fra området, men disse informationer kom så sent, at de ikke kunne indgå i Fødevaredirektoratets risikovurdering. Nordisk Ministerråd udgav i 2004 en rapport, hvor man kommer med en række forslag og anbefalinger til, hvordan man tager bedst mulig hensyn til fødevaresikkerheden og får taget de mest hensigtsmæssige forholdsregler overfor konsumfiskeri i områder ramt af olieforurening. I den akutte oprydningsfase lægges der i rapporten specielt vægt på fordelene ved et fælles Nordisk eller Europæisk samarbejde mellem de berørte myndigheder. Dette samarbejde bør også omfatte 16

19 miljøorganisationer, fødevaresektoren samt fiskeindustrien. I denne første periode er det specielt vigtigt at få prøver af den udløbne olie, samt at have pålidelige data på baggrundsforureningen i området, for at kunne bedømme den aktuelle samt potentielle påvirkning olien kan have på miljøet. Derudover er det yderst vigtigt med præcise informationer om omfanget af dambrugsdrift og fiskeri i området. Det foreslås endvidere i rapporten at få udført grundige undersøgelser, der kan belyse de mulige skadevirkninger af olie på havmiljøets organismer. Både den akutte påvirkning af olie, og de længerevarende effekter skal undersøges og dokumenteres. Det er vigtigt også at undersøge andre af oliens bestanddele end blot PAH-stofferne. Sådanne undersøgelser kan ligge til grund for en udvikling af pålidelige analysemetoder til påvisning af alle oliens skadelige bestanddele i levende organismer. Det anbefales på baggrund af sådanne undersøgelser, herefter at der opstilles fælles, internationale retningslinier for risikovurdering og acceptable grænseværdier af PAHer og andre stoffer i miljøet, samt at få lavet en risikovurdering i forhold til konsumfiskeri og forbrugerne. En fælles Nordisk eller Europæisk vidensdatabase om fiskenes reaktioner og adfærd ved olieforureninger vil ligeledes kunne hjælpe med til, at få taget de rigtige forholdsregler hurtigst muligt efter et olieudslip, og på den måde i sidste ende sørge for mindst mulige gener for fiskeindustrien og størst mulig sikkerhed for forbrugerne. 17

20 Anbefalinger Oprydningsindsatsen Udvikling af retningslinjer for oprydningsarbejde, der tager hensyn til forskellige olie- og områdetyper, kortlægning af sårbare kysttyper med angivelse af adgangsveje. Udvikling af mere robuste og fleksible beredskabsplaner for bortskaffelse af olieaffald. Miljø Udvikling af beredskabsplan for undersøgelsesprogrammer i forbindelse med oliespild. Etablering af en enhed, under den fødevareansvarlige myndighed, der kan implementere fiskeforbud efter oliespild indtil undersøgelser viser acceptable niveauer af olieforbindelser i fisk og skaldyr. 18

21 9 Summary and recommendations Preface The Baltic Carrier oil spill accident, in March 2001, has so far caused the most severe oil pollution in Danish inland waters, and the western Baltic Sea. This report presents briefly the clean up operations, the monitoring programme and the environmental assessments. The main objectives for this report are to summarize lessons learned from Baltic Carrier oil spill, Recommend monitoring programmes and methods for environmental assessment after an oil spill and investigate and report the environmental effects five years after an oil spill accident. This report is a contribution to the Baltic Master project: Maritime safety across borders Work Packages 1: Preparedness and division of responsibility (WP 1). The Baltic Carrier oil spill accident form part of the project as a case study. The Baltic Master project is subsided by EU via the Interreg IIIB-programme. For more information: Storstrøm Region planned and carried out the environmental survey and monitoring programme in co-operation with the National Environmental Research Institute (NERI), Denmark, and Roskilde University (RUC). The aim of the monitoring programme has been to investigate and assess the environmental consequences of the oil spill after the Baltic Carrier in the western Baltic Sea. The initial monitoringprogramme, the results and the environmental assessment are reported in: The Baltic Carrier Oil Spill Monintoring and Assesment of Environmental Effects in Grønsund (DK) Storstrøms Amt, This report is based the Baltic Carrier report from 2002 by Storstrøms Region, and mainly presents the results from the monitoring programs, there had been carried out in the period 2002 to The Baltic Carrier Oil Spill On March 29th 2001, the oil tanker Baltic Carrier collided with the bulk carrier Tern at the western Baltic Sea, near the naval border between Germany and Denmark. The collision between the two vessels was caused by a mechanical defect in the steering mechanism of the Baltic Carrier. Because of the collision 2400 tons of heavy fuel oil leaked from the cargo tanks into the open sea. About 1100 tons of oil was colleted at sea by environmental vessels. The rest of the spilled oil stranded along the shorelines of the sound Grønsund, on the islands of Farø, Bogø, Møn and the North-eastern Falster. So far, this oil pollution is the worst one in Danish coastal waters. It was difficult to perform the cleanup operations because of the extremely viscous oil. Another difficult aspect was the deposition of the oil and the polluted material. Samples for chemical analysis were collected three times in the first year following the oil spill. In April 2001, shortly after the accident, the first sampling programme was initiated. In mid-june 2001 the second part of the sampling took place, and in December 2001 a third round of samples were collected. Biota samples, flounder and shrimps, were additionally sampled and analysed in May Later in march 2003 and april 2004 sediment and mussels were sampled. In November- December 2004, June 2005 and 2006 there were colleted samples of sediment, but only from the heaviest effected areas (Bredemade Hage). Immediately after the oil spill, oil from the ship was analysed. Later, seawater, sediment and biota have been analysed for 86 different polycyclic aromatic hydrocarbons (PAHs), which are considered to constitute the most toxic fraction of the oil. The PAH levels measured in invertebrates and fish were used to evaluate potentially toxic effects to wildlife in the area. Furthermore the obtained data formed the basis of a human toxicology assessment used by the human health authorities in 19

22 deciding on regulations on fishery and aquaculture in especially the Grønsund area. In the survey the effects of the oil spill were investigated for the following topics: The acute toxicity of the oil to marine invertebrates was estimated on the basis of laboratory acute toxicity tests. The long-term effects on the macrofauna were assessed on the basis of benthic macrofauna analyses in the field and by comparison to international guidelines on levels of especially polycyclic aromatic hydrocarbons in the environment. Furthermore the effects on birds in the area and the impact of the cleaning operations on the flora were investigated. Finally the issue of human toxicology was assessed. In the survey the extension and magnitude of the oil pollution after the Baltic Carrier incident, were investigated in order to successively provide the basis for information and recommendations to local municipal administrations, citizens, tourists, NGOs as well as relevant industries on the current pollution situation in affected areas. Acute toxicity tests demonstrated that both the oil from the Baltic Carrier and its water-soluble components were highly toxic to pelagic organisms in concentrations realistic with respect to the situation in the Grønsund. The toxicity towards benthic fauna of sediments contaminated with oil from the Baltic Carrier was much lower. However, exposure of a selection of benthic species to oil-contaminated sediment for longer periods of time lead to increased mortality and sublethal effects, showing that realistic concentrations of the Baltic Carrier oil could have adverse effects to pelagic invertebrates representative of shallow subtidal habitats of the Grønsund. Spilled oil may disappear and/or change in toxicological potency as a result of various processes. Analysis of the composition of the oil at a test locality shows disappearance of the oil as a result of physical and chemical processes as well as biodegradation. In April 2001, PAH levels in seawater from the Grønsund were elevated. Even after 2½ months, PAH concentrations in seawater had decreased to baseline levels. In general the sediments were very heterogeneous in PAH content. The largest petrogenic input was found at the southern coast of Møn, Bogø and Farø. PAH levels measured in sediments from April, 11 days after the oil spill, were elevated approximately 10 to 40 times baseline levels. Samples from sediment collected in the period showed that PAH levels in sediment, generally were back to baseline levels three years after the oil spill accident. Levels of PAHs in seawater, sediments and biota were compared to the Ecotoxicological assesment criteria (EAC) defined by OSPAR. In April, immediately after the oil spill, concentrations of anthracene in water samples from the entire Grønsund region were at a level likely to cause detrimental long-term biological effects. In sediment samples from the same period especially pyrene exceeded international guidelines at several stations, thus indicating the risk of harmful effects to organisms in the area. Based on international guidelines the toxicological potential of both water and sediment has decreased during the three sampling periods described in this survey. The oil accident had an immediate and lethal effect on all birds caught by the oil. The number of collected dead birds was relatively small (1750 birds), whereas the estimated number is much higher maybe 20,000. Apparently, the impact of the oil and the cleaning up has caused no irreversible damage to the flora in the affected areas. There is a notable difference in the degree of coverage between the affected and the unaffected test sections at the salt meadow and in the reed layer. The laying open of the sediment by the cleaning up gave way for several new species like marsh samphire and reflexed sea meadow 20

23 grass, whereas perennial species are of more frequent occurrence in the unaffected test sections. The more rare perennial species like the sea rush and the hard rush are not found in the affected test sections. It is estimated that the vegetation will show full recovery in 5 to 8 years after the oil spill accident. The following future actions are recommended Implement county wise survey on the coastline to map valuable habitats and human installations especially sensitive to oil contamination, and develop plans for protective measures for these areas in connection with oil spill situations. Establish basic contingency plans for environmental survey in connection with oil spill situations. Develop more case specific guidelines for clean up methods, covering a broader range of different oil types and different impacted area types. Develop more robust and flexible contingency plans for disposal of oil waste. Establish a regulatory body to implement bans on fishing following major oil spills until surveillance shows acceptable concentrations of oil and oil components in affected seafood. 21

24 Referencer Storstrøms Amt, 2002: The Baltic Carrier Oil Spill Monitoring and Assessment of Environmental Effects in Grønsund (DK). Storstrøms Amt, 2002a: Baltic Carrier olieforureningen undersøgelser og vurdering af miljøeffekter. Beredskabsstyrelsen, 2001: Bekæmpelse af olieforureningen efter Baltic Carrier En tværgående evaluering og erfaringsopsamling. Bornholms Regionskommune Forslag og anbefalinger vedrørende øget beredskab i Bornholms Regionskommune over for større olieforureningstrusler fra havet. HELSINKI COMMISSION - Baltic Marine Environment Protection Commission. Baltic Carrier Incident and the Response to the Spill. HELCOM SEA Turku, Finland Teknologi-rådet Olietransport gennem danske farvande. Folketingshøring onsdag d. 14. maj 2003 i Folketingets Fællessal. Teknologirådets rapporter 2003:3 Nordic Council of Ministers, Copenhagen The effect of oil spills on seafood safety. An example of the application of the Nordic risk analysis model. TemaNord 2004:553. EU (2001). European Task Force in Denmark. Accident of the oiltanker Baltic Carrier of the danish coastline. Final report. environment/civil/marin/reports_publications/baltic_carrier_report.pdf 22