PROGNOSE FOR MANGEL PÅ INGENIØRER OG NATURVIDENSKABELIGE KANDIDATER I 2025

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROGNOSE FOR MANGEL PÅ INGENIØRER OG NATURVIDENSKABELIGE KANDIDATER I 2025"

Transkript

1 PROGNOSE FOR MANGEL PÅ INGENIØRER OG NATURVIDENSKABELIGE KANDIDATER I 2025

2 Maj 2015 Prognose for mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025 For Engineer the future har Ingeniørforeningen, IDA i samarbejde med DI udarbejdet en fremskrivning af, hvorledes udbud og efterspørgsel efter ingeniører og naturvidenskabelige kandidater vil udvikle sig på det danske arbejdsmarked for perioden Ud over en kort præsentation af hovedresultaterne er formålet med dette notat at beskrive og begrunde de beregningstekniske forudsætninger, der er anvendt til at fremskrive udbud og efterspørgsel efter teknisknaturfaglige kvalifikationer på det danske arbejdsmarked. Der er i modellen inddraget de nyeste relevante data fra en lang række kilder. Hovedresultater Analysen viser, at der på trods af stigningen i optaget de seneste år samlet vil mangle ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i Heraf vil de være civil- og diplomingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Efterspørgselsprognosen bygger på Finansministeriets langsigtede prognose for dansk økonomi, hvor der ventes en gennemsnitlig årlig vækst i BNP på lidt over 2 procent i perioden I perioden vurderes BNP at stige med 1,2 procent om året. Resultaterne i modellen er følsom for, hvornår ændringerne i konjunkturerne indtræder, hvorfor den faktiske ingeniørmangel i de enkelte år kan afvige både positivt og negativt fra fremskrivningen, afhængigt af om der er indtruffet en høj-, eller lavkonjunktur i det givne år. Hovedresultater af Prognose for mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i Efterspørgsel ingeniører Efterspørgsel naturvidenskabelige kandidater Efterspørgsel i alt Udbud ingeniører Udbud naturvidenskabelige kandidater Udbud i alt Mangel ingeniører Mangel naturvidenskabelige kandidater Mangel i alt Som det fremgår af figur 1 stiger efterspørgslen jævnt frem mod 2025, mens det vigende udbud især skyldes demografien, der ligger til grund for fremskrivningen, hvor store årgange forlader arbejdsmarkedet, mens små årgange træder ind. 2

3 Figur 1: Udbud og efterspørgsel efter civil- og diplomingeniører og naturvidenskabelige kandidater, Beskæftigede Udbud Udækket behov Efterspørgsel med udækket behov Efterspørgsel uden udækket behov Figur 2: Mangel på civil- og diplomingeniører og naturvidenskabelige kandidater, Mangel ingeniører Mangel naturvidenskabelige kandidater

4 Metodebeskrivelse Metoden bygger på de udbuds- og efterspørgselsmodeller, som også anvendes i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Beregningsmodellen er vist i figur 3. Figur 3: Beregningsmodel for fremskrivning af fremtidigt arbejdsudbud inden for de udvalgte uddannelser For at udarbejde en kvalificeret fremskrivning er der, som vist i figuren, anvendt en række data fra officielle kilder (primært Danmarks Statistik, Finansministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet). Herudover anvendes en række beregningstekniske antagelser omkring disse data. Dette notat beskriver de beregningstekniske forudsætninger og antagelser, der er anvendt i fremskrivningen. 4

5 Afgrænsning af populationen Udbuds og efterspørgselssiden tager udgangspunkt i befolkningen, arbejdstyrken og beskæftigelsen i aldersgrupperne år. For at være beskæftiget i RAS-statistikken kræver det kun få ugentlige arbejdstimer. Aldersgrænsen på 66 år (antagelse A) er valgt fordi en analyse af timetallet for beskæftigede ingeniører og cand.scienter i alderen 67 år viser, at kun omkring en tredjedel arbejder 37 timer om ugen. Andelen falder til 20% allerede ved 70 år. På uddannelsessiden er befolkningen, arbejdstyrken og beskæftigelsen afgrænset ved alene at vedrøre de år, der står registreret med en teknisk-naturfaglig uddannelse i Danmark Statistik, defineret ved følgende variable: Uddannelser som regnes til diplomingeniører Teknisk u.n.a Teknisk ledelse Eksport, diplomingeniør Levnedsmiddelingeniør Sundheds- og omsorgsteknologi Maskin- og skibsbygningsteknik Elektroteknik-IT Kemi Bygnings- og anlægsteknik Teknisk offshore Uddannelser som regnes til civilingeniør Teknisk u.n.a Teknisk-videnskabelig u.n.a Teknisk ledelse Fødevareteknologi Sundhedsteknologi Maskin- og skibsbygningsteknik Elektroteknik-IT Kemiteknik Bygge- og anlægsteknik Medicin-teknologi Bioteknologi Design-innovation Nanoteknologi Uddannelser der regnes til naturvidenskabelige kandidater (cand.scient) Naturvidenskabelig u.n.a Matematik Datalogi-IT Statistik Forsikringsvidenskab Fysik Astronomi Kemi Geografi Geologi Geofysik Nanoteknologi Biologi 5

6 Fremskrivning af det samlede udbud Udgangspunktet for fremskrivningen af udbuddet af arbejdskraft er Danmarks Statistik registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS ). Der foretages en såkaldt mekanisk fremskrivning på étårskategorier baseret på en række objektive data samt en række begrundede forudsætninger, jf. neden for. I udbuddet inddrages den nyeste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik og de nyeste optagelsestal (2014). Den konkrete fremskrivning følger en række beregningstrin: Trin 1. Tilgang i modellen. Antallet af fuldførte ingeniører og naturvidenskabelige kandidater opgøres Det første beregningstrin indeholder hele den grundlæggende tilgang i fremskrivningen. Den nuværende bestand af ingeniører og naturvidenskabelige kandidater (baseret på RAS 2013) følger en årlig aftrapning, idet bestanden, for hvert år der går, bliver ét år ældre. Hvert år tillægges tilgangen af fuldførte. Neden for beskrives dette nærmere. a. Det samlede optag af studerende fremskrives b. De internationale studerende fraregnes c. Andelen af diplomingeniører, der overgår til anden uddannelse fraregnes d. Frafald på uddannelserne fraregnes ud fra en trappemodel over fuldførelsesprocenterne (1-5 år afhængig af uddannelse baseret på historiske fuldførelsesprocenter og gennemførelsestider) Trin 1a. Fremskrivning af optaget af studerende Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning anvendes til at fremskrive antallet af optagne studerende ud fra et gennemsnit af tidligere års optagelsesfrekvens (andel af en befolkningsårgang der læser den pågældende uddannelse) ganget med årgangens størrelse. Det er gennemsnittet for 2011 til 2014 (antagelse B), der ligger til grund for den samlede fremskrivning. Optagelsesfrekvensen beregnes ud fra Danmarks Statistik registrerede antal af optagne diplomingeniører, civilingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Det er valgt at holde bachelorerne ude af fremskrivningen (antagelse C). Det skyldes, at kun en meget lille andel af de færdige bachelorstuderende, der læser til hhv. civilingeniør og naturvidenskab, stopper på bachelorniveauet. Langt de fleste læser videre på kandidatdelen. Hertil kommer, at der ikke kan registreres nogen nævneværdig efterspørgsel efter universitetsbachelorer. Trin 1b. Internationale studerende 1 De internationale studerende udgør hhv. (gennemsnit af 2011 og 2012 som er de seneste tal): Diplomingeniører: 30% af en årgang Civilingeniører: 32% af en årgang Naturvidenskabelige kandidater: 13% af en årgang De internationale studerende antages at forlade Danmark efter en trappemodel (antagelse D). Umiddelbart efter eksamen rejser 30%. Derefter rejser 10% i løbet af det første år. Herefter rejser 5% om året de næste 4 år, så der ender med at være 40% tilbage. Antagelsen om forløbet bygger på et gennemsnit af opgørelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Danmarks Statistik 1 I opgørelsen af internationale studerende indgår studerende, der ikke har en ungdomsuddannelse fra Danmark, og som er kommet til Danmark senest ét år inden uddannelsen er påbegyndt. Alene studerende, der ikke er danske statsborgere, tælles med som internationale studerende. Studerende på en hel uddannelse omfatter studerende, der er flyttet til et andet land end deres hjemland med det formål at læse en hel uddannelse. 6

7 Tabel 1. Trappemodel for udvandring af udenlandske studerende År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Forlader Danmark 30% 10% 5% 5% 5% 5% Akkumuleret 30% 40% 45% 50% 55% 60% Trin 1c. Overgang til anden uddannelse Det antages (antagelse E), at 34 pct. af de færdige diplomingeniører overgår til civilingeniørstudiet efter endt studietid. Antagelsen er baseret på opgørelse af den historiske overgang på baggrund af data fra Undervisningsministeriets databank. Ca. hver tredje (hhv. 33,5 pct. og 34,3 pct. gennemsnit af ) af de færdiguddannede diplomingeniører læser videre henholdsvis 15 og 27 måneder efter de dimitterede som diplomingeniører. Tabel 2. Andel af diplomingeniørerne der læser videre, pct. af årgangen Gns. Efter 15 mdr. 30,4 37,2 33,6 32,6 33,5 Efter 27 mdr. 31,6 38,1 33,3-34,3 Antal færdige Kilde: UNI-C, EOU, overgang til uddannelse. Langt størstedelen af de diplomingeniører, der læser videre, fortsætter med at læse til civilingeniør eller cand.scient. Et mindre antal overgår til andre uddannelsen og indgår ikke i modellen, da de antages at udbyde deres arbejdskraft på det område, hvor de tager en højere uddannelse (antagelse F). En lille del af de diplomingeniører, der studerer videre som civilingeniør eller cand.scient falder fra på den nye uddannelse. De forsvinder dermed ud af modellen, men da tallet er meget lille formentlig omkring 20 om året ses der bort fra dette (antagelse G). Trin 1d: Fremskrivning af fuldførte civil- og diplomingeniører og naturvidenskabelige kandidater For at komme frem til det samlede antal fuldførte kandidater anvendes en 5 årig trappemodel over, hvor stor en andel af de studerende, der fuldfører efter hhv. 1, 2, 3, 4, og 5 år afhængig af uddannelse (antagelse H). Som det fremgår af tabellen neden for, er 5 år relevant at anvende for fuldførte diplomingeniører, mens det er 4 år for civilingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Det skyldes, at der alene indgår kandidatstuderende, mens bachelorerne ikke er med, jf. oven for. Tabel 3. Fuldførelsesprocenter Akkumuleret gennemførelse (gennemsnit af tre år) 1. år 2.år 3.år 4. år 5. år Diplomingeniør 4% 5% 8% 52% 67% Civilingeniør 4% 46% 78% 88% 88% Naturvidenskabelig kandidat 4% 23% 67% 83% 83% "nye gennemførte" anvendes til trappemodel 1. år 2.år 3.år 4. år 5. år Diplomingeniør 4% 1% 2% 45% 15% Civilingeniør 4% 42% 32% 10% 0% Naturvidenskabelig kandidat 4% 19% 45% 16% 0% Kilde: Uni-C baseret på modelberegnede fuldførelsesprocenter fra Fuldførelsesprocenten er andelen af en årlig tilgang, der fuldfører (eller estimeres til at fuldføre) uddannelsen. 7

8 Trin 2: Dødelighed Hvert år dør en lille del af bestanden data for dødelig fordelt på étårs alders kategorier for personer med en lang videregående uddannelse er anvendt i fremskrivningen. Konkret multipliceres bestanden med dødelighedsfrekvensen (antagelse I). Den anvendte dødelighedsfrekvens for LVU er vedlagt i bilag 1, tabel B.1, kolonne 1. Trin 3: Ind- og udvandring af uddannede ingeniører Der tages højde for vandringer af personer med dansk herkomst og efterkommere af indvandrere ved at multiplicere en beregnet vandringsfrekvens for hvert alderstrin (antagelse J). Kilde: IDA har bestilt en særkørsel hos Danmarks Statistik med opgørelse af nettovandringer fordelt på herkomst, uddannelse og etårs alderskategorier i perioden Data viser, at vandringer af personer med dansk herkomst og efterkommere med dansk uddannelse ikke har et ret stort omfang, men på trods af det beskedne tal, er det af helhedshensyn valgt at indregne vandringsfrekvensen (fordelt på étårs alderskategorier). De internationale studerende, der udrejser af DK efter endt uddannelse, er fraregnet i antallet af fuldførte (under trin 1), hvorfor det alene er danskere og efterkommere, der regnes på i nettovandringstallet i dette beregningstrin. Den anvendte vandringsfrekvens er vedlagt i bilag 1, tabel B.1, kolonne 2. Trin 4: Erhvervsfrekvens Arbejdsstyrken findes ved at multiplicere bestanden med den étårige erhvervsfrekvens. Ikke hele befolkningen ender med at udbyde deres arbejdskraft, enkelte er i kategorien uden for arbejdsstyrken, hvorfor erhvervsfrekvensen er under 1. Den socioøkonomiske status i RAS for ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, afgrænset ved de uddannelseskoder IDA anvender til registerundersøgelser, anvendes til at beregne en étårig erhvervsfrekvens (antagelse K). Den anvendte erhvervsfrekvens er vedlagt i bilag 1, tabel B.1, kolonne 3. Trin 1-4 danner den samlede fremtidige bestand af udbuddet af ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Disse beregningstrin er foretaget for den samlede gruppe af diplomingeniører, civilingeniører og naturvidenskabelige kandidater, men er også foretaget for hver af grupperne, for at det er muligt at nuancere resultaterne. Fremskrivning af den samlede efterspørgsel Udgangspunktet for fremskrivning af efterspørgslen er Finansministeriets generelle forventninger til udviklingen i beskæftigelsen frem til 2025, idet rammerne for dansk økonomi er lagt ud fra disse. En række makroøkonomiske faktorer ændrer sig typisk løbende, men den ADAM-baserede fremskrivning vurderes at udgøre et solidt fundament for den fremtidige udvikling i beskæftigelsen i de enkelte overordnede brancher. Herudover er anvendt den strukturelle forskydning i brancherne, hvor ingeniører og naturvidenskabelige kandidater udgør en stigende andel af de beskæftigede i branchen. Udover Finansministeriets generelle prognose for udviklingen i branchebeskæftigelsen er der i prognosen for efterspørgselssiden endvidere indregnet et initialt udækket efterspørgselsbehov for ingeniørefterspørgslen. Prognosen for den fremtidige efterspørgsel efter ingeniører og naturvidenskabelige kandidater tager udgangspunkt disse tre elementer, som beskrives nærmere neden for. Den konkrete fremskrivning følger en række beregningstrin: Trin 1. Den registerbaserede beskæftigelse for ingeniører og naturvidenskabelige kandidater (baseret på RAS 2013) anvendes som basisår, der fremskrives på baggrund af. 8

9 Trin 2.a. Der indlægges et udækket behov initialt i 2014 for ingeniørgruppen, inden den konkrete fremskrivning foretages. Trin 2.b. Den kombinerede vækstrate multipliceres på basisåret Hermed dannes den samlede fremtidige efterspørgsel efter ingeniører og naturvidenskabelige kandidater på det danske arbejdsmarked. Disse beregningstrin er foretaget for den samlede gruppe af diplomingeniører, civilingeniører og naturvidenskabelige kandidater, men er også foretaget for hver af grupperne, således at det er muligt at nuancere resultaterne. Ad trin 1. Forudsætninger til fremskrivning af efterspørgslen Der tages udgangspunkt i den nuværende registerbaserede beskæftigelse (RAS) fordelt på 37 brancher (antagelse L). Data er udtrukket via IDAs forskeradgang til Danmarks Statistik, hvor der både er udtrukket data for den samlede beskæftigelse, samt den oven for nævnte population af ingeniører og naturvidenskabelige kandidater jf. de uddannelseskoder IDA anvender til registeranalyser. Efterspørgselssiden tager sit udgangspunkt i den nuværende RAS-beskæftigelse, som efterfølgende er summet til at matche ADAM-brancherne, jf. bilag 3. 2.a. Det udækkede arbejdskraftsbehov Beskæftigelsesministeriet offentliggjorde i december 2014 en arbejdsmarkedsbalance, hvoraf det fremgik, at der i alle de 5 beskæftigelsesregioner er registreret mangel inden for en række ingeniør- og naturvidenskabelige fag, herunder: Bygningsingeniører Maskiningeniører Miljøingeniør Produktionsingeniører Elektroingeniører Energiingeniør It-ingeniører Forskere inden for naturvidenskab og teknik Gymnasielærer inden for naturvidenskab På trods af en mindre ledighed blandt ingeniørerne og naturvidenskabelige kandidater, er der registreret mangel på arbejdskraft inden for de tre hovedgrupper, som fremskrivningen bygger på (diplomingeniører, civilingeniører og naturvidenskabelige kandidater) har IDA forsøgt at afdække, hvor omfattende denne mangel pt. er for at få en vurdering af den udækkede efterspørgsel efter ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, der er på arbejdsmarkedet i øjeblikket. IDA har derfor sendt en forespørgsel ud til en række partnere inden for Engineer the Future og har fået svar fra 12 virksomheder, der i alt beskæftiger ca ingeniører og naturfaglige kandidater. De foreløbige besvarelser tyder på, at de adspurgte virksomheder kunne ansætte ca. 3,9 pct. flere ingeniører, end der er ansat i dag. Herudover har IDA i anden forbindelse forespurgt samtlige offentlige arbejdssteder, hvor IDA har medlemmer ansat, om en række forhold omkring rekruttering af arbejdskraft. Der vurderes ikke at være ubesatte ingeniør- og cand.scientstillinger i den offentlige sektor. Følgende procenter er indlagt i fremskrivningen på baggrund af IDA s forespørgsel over sommeren 2014 (antagelse M): 9

10 Tabel 3. Udækket arbejdskraftsbehov i procent til brug for fremskrivning Mangel procent ingeniører Mangel procent naturvidenskabelige kandidater Landbrug 0,0% 0,0% Råstofudvinding / off shore 5,0% 2,5% Fremstilling 5,0% 2,5% Byggeri 4,0% 2,0% Service/rådgivning 5,0% 2,5% Offentlige 0,0% 0,0% I alt 3,9% 1,9% Kilde: Egen dataindsamling og beregning. Det svarer til ca ubesatte ingeniørstillinger og 400 ubesatte cand.scientstillinger i Ad trin 2.b. Vækstraterne i beskæftigelsen En fremskrivning af efterspørgslen efter arbejdskraft beregnes ud fra en vækstrate. I denne fremskrivning er anvendt en kombineret vækstrate, der er sammensat af to dele: Del 1: Den samlede branchefordelte beskæftigelse fremskrives på baggrund af Finansministeriets fremskrivning (antagelse N). Finansministeriet anvender ADAM modellen til at fremskrive dansk økonomi, herunder væksten i beskæftigelsen. I ADAM modellen indgår kun 6 hovedbrancher, og derfor slås de 37 RAS brancher sammen til 6 ADAM brancher i fremskrivningen, jf. bilag 3, som oversætter mellem de to registre. Der er ikke fuldt ud overensstemmelse mellem de to beskæftigelsesopgørelser, men differencen vurderes at være ubetydeligt i denne sammenhæng. Del 2: Udviklingen i ingeniørernes andel af branchens beskæftigelse beregnes. Denne ændring i andelene af ingeniører i brancherne forudsættes at fortsætte i prognoseperioden. Det er et udtryk for en vurdering af, at den strukturelle forandring i branchernes efterspørgsel efter arbejdskraft, der er sket siden 2007 fortsætter i prognoseperioden (antagelse O). Tilsammen giver del 1 og del 2 en kombineret vækstrate, som er den beskæftigelsen forudsættes at vokse med frem til Aftagende vækstrate Det antages (antagelse P), at der er aftagende vækst i efterspørgslen fra Vækstraten i andele af ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i de enkelte brancher aftrappes med 5%-point om året fra Tabel 4 og 5 viser udviklingen af andele af ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i de forskellige brancher. Det vurderes at brancheudviklingen giver et realistisk billede af den fremtidige udvikling. 10

11 Tabel 4: Andel af ingeniører i de enkelte brancher Landbrug 0,5 0,6 0,7 Råstofudvinding 10,6 13,3 16,5 Fremstilling 7,5 9,0 10,6 Byggeri 2,3 2,2 2,2 Service 3,9 4,2 4,5 Privat sektor i alt 4,2 4,7 5,2 Offentlige 1,1 1,1 1,2 I alt 3,2 3,5 3,8 Tabel 5: Andel naturvidenskabelige kandidater i de enkelte brancher Landbrug 0,3 0,3 0,4 Råstofudvinding 2,7 2,8 2,9 Fremstilling 1,0 1,4 2,0 Byggeri 0,0 0,0 0,0 Service 1,3 1,7 2,2 Privat sektor i alt 1,0 1,4 1,8 Offentlige 1,5 1,8 2,1 I alt 1,2 1,6 1,9 11

12 Bilag 1 Tabel B.1. Anvendte beregningstekniske forudsætninger Alder Dødeligsheds-frekvens (LVU) 1 Vandringsfrekvens 2 Erhvervsfrekvens , , , , , ,290 0, , ,040 0, , ,030 0, , ,022 0, , ,015 0, , ,014 0, , ,008 0, , ,008 0, , ,006 0, , ,004 0, , ,005 0, , ,002 0, , ,002 0, , ,004 0, , ,002 0, , ,000 0, , ,001 0, , ,001 0, , ,001 0, , ,001 0, , ,001 0, , ,000 0, , ,001 0, , ,000 0, , ,000 0, , ,000 0, , ,003 0, , ,000 0, , ,000 0, , ,001 0, , ,000 0, , ,001 0, , ,001 0, , ,001 0, , ,001 0, , ,002 0, , ,001 0, , ,002 0, , ,000 0, , ,001 0, , ,003 0, , ,001 0, , ,003 0, , ,002 0, , ,001 0,45 Kilde: 1) Det Sundhedsvidenskabelige Institut, 2) Særkørsel fra Danmarks Statistik, 3) Danmarks Statistik RAS og egne beregninger. 12

13 Bilag 3. Beskæftigelsesvariable i ADAM og RAS - branchefordeling ADAM Variable RAS QA Landbrug Landbrug QE Kul-, olie- og gasudvinding Råstofudvinding QB Bygge- og anlæg Bygge og anlæg / byggeriet QN Fremstillingserhverv Fremstilling - QNG - Olieraffinering Fremstilling - QNE - El, gas og fjernvarme Fremstilling - QNF - Næringsmiddel Fremstilling - QNN - Nydelsesmiddel Fremstilling - QNB - Lev. til byggeri Fremstilling - QNM - Jern og metal Fremstilling - QNT - Transportmidler Fremstilling - QNK - Kemisk Fremstilling - QNQ - Anden Fremstilling QQ Service Service - QQH - Handel Service - QQS - Søfart Service - QQT - Anden transport Service - QQF - Finansiel Service - QQQ - Anden service Service QH - Boligbenyttelse Service q0 - Offentlig (ADAM) Offentlig Q Samlet beskæftigelse Samlet beskæftigelse 13

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Prognose for ingeniørmangel

Prognose for ingeniørmangel juni 2009 Prognose for ingeniørmangel Trods en aktuel økonomisk konkjunkturnedgang og forventninger om stigende ledighed viser en ny prognose, at der fortsat er udsigt til markant mangel på ingeniører

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.2 2012

Kvartalsstatistik nr.2 2012 nr.2 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 21. april 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 28. maj 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport af Senioranalytiker Jens Sand Kirk og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 19. maj 2014 Analysens hovedkonklusioner Eksporten af dansk industriproduktion var

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

INDHOLD FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 2

INDHOLD FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 2 INDHOLD FORORD...5 1. Resumé... 6 Følgende konklusioner kan drages... 7 2. Baggrund historisk rids... 9 2.1 Det lange historiske træk... 9 3. Undersøgelsesdesign og metode... 11 3.1 Udbudsmodellen... 11

Læs mere

De store infrastrukturinvesteringer

De store infrastrukturinvesteringer De store infrastrukturinvesteringer Oplæg Femern Belt Development Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen 17. september 2013 Større infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Djøfernes arbejdsmarked frem mod 2030

Djøfernes arbejdsmarked frem mod 2030 Djøfernes arbejdsmarked frem mod 2030 Udbud af og efterspørgsel efter samfundsvidenskabelig og erhvervsøkonomisk arbejdskraft Udarbejdet af DAMVAD for Djøf Indhold 1 INDLEDNING... 1 2 RESUMÉ... 3 3 DEN

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Nyuddannede ingeniører ikke tabt under krisen. Analyse af sommerdimittenderne fra 2009 og 2010

Nyuddannede ingeniører ikke tabt under krisen. Analyse af sommerdimittenderne fra 2009 og 2010 Nyuddannede ingeniører ikke tabt under krisen Analyse af sommerdimittenderne fra 2009 og 2010 Januar 2011 2 Nyuddannede ingeniører ikke tabt under krisen Resume Under og lige efter finanskrisen kunne der

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Regionale arbejdsmarkedsmodeller mellemfristede fremskrivninger: Anvendte analysemodeller og - metoder? Bjarne Madsen

Regionale arbejdsmarkedsmodeller mellemfristede fremskrivninger: Anvendte analysemodeller og - metoder? Bjarne Madsen Regionale arbejdsmarkedsmodeller mellemfristede fremskrivninger: Anvendte analysemodeller og - metoder? Bjarne Madsen Disposition (Typer af) resultater fra ekspertudvalget vedr. infrastruktur og arbejdskraft

Læs mere

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2009

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2009 KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 29 December 29 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING...4 1.1. Indledning...4 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 1.3. Rapportens struktur...7 2. BEFOLKNING...8

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Optagelsesberettigede studieretninger

Optagelsesberettigede studieretninger Optagelsesberettigede studieretninger Optagelsesområder Københavns Universitet Biokemi - Bioteknologi Farmaci Forsikringsmatematik Fysiske fag (astronomi, biofysik, fysik, geofysik, meteorologi) Fødevarer

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

fremtiden kalder Uddanner vi nok?

fremtiden kalder Uddanner vi nok? fremtiden kalder Uddanner vi nok? Indhold 3 Forord 5 Resume 9 Fremtidens arbejdsmarked flere ældre, færre unge 19 Manglen på højtuddannede koster dyrt 23 Den globale udfordring 30 Litteraturliste og kilder

Læs mere

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Messeoversigt Efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Som arbejdsgiver har du mulighed for at deltage på jobmesser i udlandet. Her

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere