PROGNOSE FOR MANGEL PÅ INGENIØRER OG NATURVIDENSKABELIGE KANDIDATER I 2025

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROGNOSE FOR MANGEL PÅ INGENIØRER OG NATURVIDENSKABELIGE KANDIDATER I 2025"

Transkript

1 PROGNOSE FOR MANGEL PÅ INGENIØRER OG NATURVIDENSKABELIGE KANDIDATER I 2025

2 Maj 2015 Prognose for mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025 For Engineer the future har Ingeniørforeningen, IDA i samarbejde med DI udarbejdet en fremskrivning af, hvorledes udbud og efterspørgsel efter ingeniører og naturvidenskabelige kandidater vil udvikle sig på det danske arbejdsmarked for perioden Ud over en kort præsentation af hovedresultaterne er formålet med dette notat at beskrive og begrunde de beregningstekniske forudsætninger, der er anvendt til at fremskrive udbud og efterspørgsel efter teknisknaturfaglige kvalifikationer på det danske arbejdsmarked. Der er i modellen inddraget de nyeste relevante data fra en lang række kilder. Hovedresultater Analysen viser, at der på trods af stigningen i optaget de seneste år samlet vil mangle ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i Heraf vil de være civil- og diplomingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Efterspørgselsprognosen bygger på Finansministeriets langsigtede prognose for dansk økonomi, hvor der ventes en gennemsnitlig årlig vækst i BNP på lidt over 2 procent i perioden I perioden vurderes BNP at stige med 1,2 procent om året. Resultaterne i modellen er følsom for, hvornår ændringerne i konjunkturerne indtræder, hvorfor den faktiske ingeniørmangel i de enkelte år kan afvige både positivt og negativt fra fremskrivningen, afhængigt af om der er indtruffet en høj-, eller lavkonjunktur i det givne år. Hovedresultater af Prognose for mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i Efterspørgsel ingeniører Efterspørgsel naturvidenskabelige kandidater Efterspørgsel i alt Udbud ingeniører Udbud naturvidenskabelige kandidater Udbud i alt Mangel ingeniører Mangel naturvidenskabelige kandidater Mangel i alt Som det fremgår af figur 1 stiger efterspørgslen jævnt frem mod 2025, mens det vigende udbud især skyldes demografien, der ligger til grund for fremskrivningen, hvor store årgange forlader arbejdsmarkedet, mens små årgange træder ind. 2

3 Figur 1: Udbud og efterspørgsel efter civil- og diplomingeniører og naturvidenskabelige kandidater, Beskæftigede Udbud Udækket behov Efterspørgsel med udækket behov Efterspørgsel uden udækket behov Figur 2: Mangel på civil- og diplomingeniører og naturvidenskabelige kandidater, Mangel ingeniører Mangel naturvidenskabelige kandidater

4 Metodebeskrivelse Metoden bygger på de udbuds- og efterspørgselsmodeller, som også anvendes i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Beregningsmodellen er vist i figur 3. Figur 3: Beregningsmodel for fremskrivning af fremtidigt arbejdsudbud inden for de udvalgte uddannelser For at udarbejde en kvalificeret fremskrivning er der, som vist i figuren, anvendt en række data fra officielle kilder (primært Danmarks Statistik, Finansministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet). Herudover anvendes en række beregningstekniske antagelser omkring disse data. Dette notat beskriver de beregningstekniske forudsætninger og antagelser, der er anvendt i fremskrivningen. 4

5 Afgrænsning af populationen Udbuds og efterspørgselssiden tager udgangspunkt i befolkningen, arbejdstyrken og beskæftigelsen i aldersgrupperne år. For at være beskæftiget i RAS-statistikken kræver det kun få ugentlige arbejdstimer. Aldersgrænsen på 66 år (antagelse A) er valgt fordi en analyse af timetallet for beskæftigede ingeniører og cand.scienter i alderen 67 år viser, at kun omkring en tredjedel arbejder 37 timer om ugen. Andelen falder til 20% allerede ved 70 år. På uddannelsessiden er befolkningen, arbejdstyrken og beskæftigelsen afgrænset ved alene at vedrøre de år, der står registreret med en teknisk-naturfaglig uddannelse i Danmark Statistik, defineret ved følgende variable: Uddannelser som regnes til diplomingeniører Teknisk u.n.a Teknisk ledelse Eksport, diplomingeniør Levnedsmiddelingeniør Sundheds- og omsorgsteknologi Maskin- og skibsbygningsteknik Elektroteknik-IT Kemi Bygnings- og anlægsteknik Teknisk offshore Uddannelser som regnes til civilingeniør Teknisk u.n.a Teknisk-videnskabelig u.n.a Teknisk ledelse Fødevareteknologi Sundhedsteknologi Maskin- og skibsbygningsteknik Elektroteknik-IT Kemiteknik Bygge- og anlægsteknik Medicin-teknologi Bioteknologi Design-innovation Nanoteknologi Uddannelser der regnes til naturvidenskabelige kandidater (cand.scient) Naturvidenskabelig u.n.a Matematik Datalogi-IT Statistik Forsikringsvidenskab Fysik Astronomi Kemi Geografi Geologi Geofysik Nanoteknologi Biologi 5

6 Fremskrivning af det samlede udbud Udgangspunktet for fremskrivningen af udbuddet af arbejdskraft er Danmarks Statistik registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS ). Der foretages en såkaldt mekanisk fremskrivning på étårskategorier baseret på en række objektive data samt en række begrundede forudsætninger, jf. neden for. I udbuddet inddrages den nyeste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik og de nyeste optagelsestal (2014). Den konkrete fremskrivning følger en række beregningstrin: Trin 1. Tilgang i modellen. Antallet af fuldførte ingeniører og naturvidenskabelige kandidater opgøres Det første beregningstrin indeholder hele den grundlæggende tilgang i fremskrivningen. Den nuværende bestand af ingeniører og naturvidenskabelige kandidater (baseret på RAS 2013) følger en årlig aftrapning, idet bestanden, for hvert år der går, bliver ét år ældre. Hvert år tillægges tilgangen af fuldførte. Neden for beskrives dette nærmere. a. Det samlede optag af studerende fremskrives b. De internationale studerende fraregnes c. Andelen af diplomingeniører, der overgår til anden uddannelse fraregnes d. Frafald på uddannelserne fraregnes ud fra en trappemodel over fuldførelsesprocenterne (1-5 år afhængig af uddannelse baseret på historiske fuldførelsesprocenter og gennemførelsestider) Trin 1a. Fremskrivning af optaget af studerende Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning anvendes til at fremskrive antallet af optagne studerende ud fra et gennemsnit af tidligere års optagelsesfrekvens (andel af en befolkningsårgang der læser den pågældende uddannelse) ganget med årgangens størrelse. Det er gennemsnittet for 2011 til 2014 (antagelse B), der ligger til grund for den samlede fremskrivning. Optagelsesfrekvensen beregnes ud fra Danmarks Statistik registrerede antal af optagne diplomingeniører, civilingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Det er valgt at holde bachelorerne ude af fremskrivningen (antagelse C). Det skyldes, at kun en meget lille andel af de færdige bachelorstuderende, der læser til hhv. civilingeniør og naturvidenskab, stopper på bachelorniveauet. Langt de fleste læser videre på kandidatdelen. Hertil kommer, at der ikke kan registreres nogen nævneværdig efterspørgsel efter universitetsbachelorer. Trin 1b. Internationale studerende 1 De internationale studerende udgør hhv. (gennemsnit af 2011 og 2012 som er de seneste tal): Diplomingeniører: 30% af en årgang Civilingeniører: 32% af en årgang Naturvidenskabelige kandidater: 13% af en årgang De internationale studerende antages at forlade Danmark efter en trappemodel (antagelse D). Umiddelbart efter eksamen rejser 30%. Derefter rejser 10% i løbet af det første år. Herefter rejser 5% om året de næste 4 år, så der ender med at være 40% tilbage. Antagelsen om forløbet bygger på et gennemsnit af opgørelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Danmarks Statistik 1 I opgørelsen af internationale studerende indgår studerende, der ikke har en ungdomsuddannelse fra Danmark, og som er kommet til Danmark senest ét år inden uddannelsen er påbegyndt. Alene studerende, der ikke er danske statsborgere, tælles med som internationale studerende. Studerende på en hel uddannelse omfatter studerende, der er flyttet til et andet land end deres hjemland med det formål at læse en hel uddannelse. 6

7 Tabel 1. Trappemodel for udvandring af udenlandske studerende År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Forlader Danmark 30% 10% 5% 5% 5% 5% Akkumuleret 30% 40% 45% 50% 55% 60% Trin 1c. Overgang til anden uddannelse Det antages (antagelse E), at 34 pct. af de færdige diplomingeniører overgår til civilingeniørstudiet efter endt studietid. Antagelsen er baseret på opgørelse af den historiske overgang på baggrund af data fra Undervisningsministeriets databank. Ca. hver tredje (hhv. 33,5 pct. og 34,3 pct. gennemsnit af ) af de færdiguddannede diplomingeniører læser videre henholdsvis 15 og 27 måneder efter de dimitterede som diplomingeniører. Tabel 2. Andel af diplomingeniørerne der læser videre, pct. af årgangen Gns. Efter 15 mdr. 30,4 37,2 33,6 32,6 33,5 Efter 27 mdr. 31,6 38,1 33,3-34,3 Antal færdige Kilde: UNI-C, EOU, overgang til uddannelse. Langt størstedelen af de diplomingeniører, der læser videre, fortsætter med at læse til civilingeniør eller cand.scient. Et mindre antal overgår til andre uddannelsen og indgår ikke i modellen, da de antages at udbyde deres arbejdskraft på det område, hvor de tager en højere uddannelse (antagelse F). En lille del af de diplomingeniører, der studerer videre som civilingeniør eller cand.scient falder fra på den nye uddannelse. De forsvinder dermed ud af modellen, men da tallet er meget lille formentlig omkring 20 om året ses der bort fra dette (antagelse G). Trin 1d: Fremskrivning af fuldførte civil- og diplomingeniører og naturvidenskabelige kandidater For at komme frem til det samlede antal fuldførte kandidater anvendes en 5 årig trappemodel over, hvor stor en andel af de studerende, der fuldfører efter hhv. 1, 2, 3, 4, og 5 år afhængig af uddannelse (antagelse H). Som det fremgår af tabellen neden for, er 5 år relevant at anvende for fuldførte diplomingeniører, mens det er 4 år for civilingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Det skyldes, at der alene indgår kandidatstuderende, mens bachelorerne ikke er med, jf. oven for. Tabel 3. Fuldførelsesprocenter Akkumuleret gennemførelse (gennemsnit af tre år) 1. år 2.år 3.år 4. år 5. år Diplomingeniør 4% 5% 8% 52% 67% Civilingeniør 4% 46% 78% 88% 88% Naturvidenskabelig kandidat 4% 23% 67% 83% 83% "nye gennemførte" anvendes til trappemodel 1. år 2.år 3.år 4. år 5. år Diplomingeniør 4% 1% 2% 45% 15% Civilingeniør 4% 42% 32% 10% 0% Naturvidenskabelig kandidat 4% 19% 45% 16% 0% Kilde: Uni-C baseret på modelberegnede fuldførelsesprocenter fra Fuldførelsesprocenten er andelen af en årlig tilgang, der fuldfører (eller estimeres til at fuldføre) uddannelsen. 7

8 Trin 2: Dødelighed Hvert år dør en lille del af bestanden data for dødelig fordelt på étårs alders kategorier for personer med en lang videregående uddannelse er anvendt i fremskrivningen. Konkret multipliceres bestanden med dødelighedsfrekvensen (antagelse I). Den anvendte dødelighedsfrekvens for LVU er vedlagt i bilag 1, tabel B.1, kolonne 1. Trin 3: Ind- og udvandring af uddannede ingeniører Der tages højde for vandringer af personer med dansk herkomst og efterkommere af indvandrere ved at multiplicere en beregnet vandringsfrekvens for hvert alderstrin (antagelse J). Kilde: IDA har bestilt en særkørsel hos Danmarks Statistik med opgørelse af nettovandringer fordelt på herkomst, uddannelse og etårs alderskategorier i perioden Data viser, at vandringer af personer med dansk herkomst og efterkommere med dansk uddannelse ikke har et ret stort omfang, men på trods af det beskedne tal, er det af helhedshensyn valgt at indregne vandringsfrekvensen (fordelt på étårs alderskategorier). De internationale studerende, der udrejser af DK efter endt uddannelse, er fraregnet i antallet af fuldførte (under trin 1), hvorfor det alene er danskere og efterkommere, der regnes på i nettovandringstallet i dette beregningstrin. Den anvendte vandringsfrekvens er vedlagt i bilag 1, tabel B.1, kolonne 2. Trin 4: Erhvervsfrekvens Arbejdsstyrken findes ved at multiplicere bestanden med den étårige erhvervsfrekvens. Ikke hele befolkningen ender med at udbyde deres arbejdskraft, enkelte er i kategorien uden for arbejdsstyrken, hvorfor erhvervsfrekvensen er under 1. Den socioøkonomiske status i RAS for ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, afgrænset ved de uddannelseskoder IDA anvender til registerundersøgelser, anvendes til at beregne en étårig erhvervsfrekvens (antagelse K). Den anvendte erhvervsfrekvens er vedlagt i bilag 1, tabel B.1, kolonne 3. Trin 1-4 danner den samlede fremtidige bestand af udbuddet af ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Disse beregningstrin er foretaget for den samlede gruppe af diplomingeniører, civilingeniører og naturvidenskabelige kandidater, men er også foretaget for hver af grupperne, for at det er muligt at nuancere resultaterne. Fremskrivning af den samlede efterspørgsel Udgangspunktet for fremskrivning af efterspørgslen er Finansministeriets generelle forventninger til udviklingen i beskæftigelsen frem til 2025, idet rammerne for dansk økonomi er lagt ud fra disse. En række makroøkonomiske faktorer ændrer sig typisk løbende, men den ADAM-baserede fremskrivning vurderes at udgøre et solidt fundament for den fremtidige udvikling i beskæftigelsen i de enkelte overordnede brancher. Herudover er anvendt den strukturelle forskydning i brancherne, hvor ingeniører og naturvidenskabelige kandidater udgør en stigende andel af de beskæftigede i branchen. Udover Finansministeriets generelle prognose for udviklingen i branchebeskæftigelsen er der i prognosen for efterspørgselssiden endvidere indregnet et initialt udækket efterspørgselsbehov for ingeniørefterspørgslen. Prognosen for den fremtidige efterspørgsel efter ingeniører og naturvidenskabelige kandidater tager udgangspunkt disse tre elementer, som beskrives nærmere neden for. Den konkrete fremskrivning følger en række beregningstrin: Trin 1. Den registerbaserede beskæftigelse for ingeniører og naturvidenskabelige kandidater (baseret på RAS 2013) anvendes som basisår, der fremskrives på baggrund af. 8

9 Trin 2.a. Der indlægges et udækket behov initialt i 2014 for ingeniørgruppen, inden den konkrete fremskrivning foretages. Trin 2.b. Den kombinerede vækstrate multipliceres på basisåret Hermed dannes den samlede fremtidige efterspørgsel efter ingeniører og naturvidenskabelige kandidater på det danske arbejdsmarked. Disse beregningstrin er foretaget for den samlede gruppe af diplomingeniører, civilingeniører og naturvidenskabelige kandidater, men er også foretaget for hver af grupperne, således at det er muligt at nuancere resultaterne. Ad trin 1. Forudsætninger til fremskrivning af efterspørgslen Der tages udgangspunkt i den nuværende registerbaserede beskæftigelse (RAS) fordelt på 37 brancher (antagelse L). Data er udtrukket via IDAs forskeradgang til Danmarks Statistik, hvor der både er udtrukket data for den samlede beskæftigelse, samt den oven for nævnte population af ingeniører og naturvidenskabelige kandidater jf. de uddannelseskoder IDA anvender til registeranalyser. Efterspørgselssiden tager sit udgangspunkt i den nuværende RAS-beskæftigelse, som efterfølgende er summet til at matche ADAM-brancherne, jf. bilag 3. 2.a. Det udækkede arbejdskraftsbehov Beskæftigelsesministeriet offentliggjorde i december 2014 en arbejdsmarkedsbalance, hvoraf det fremgik, at der i alle de 5 beskæftigelsesregioner er registreret mangel inden for en række ingeniør- og naturvidenskabelige fag, herunder: Bygningsingeniører Maskiningeniører Miljøingeniør Produktionsingeniører Elektroingeniører Energiingeniør It-ingeniører Forskere inden for naturvidenskab og teknik Gymnasielærer inden for naturvidenskab På trods af en mindre ledighed blandt ingeniørerne og naturvidenskabelige kandidater, er der registreret mangel på arbejdskraft inden for de tre hovedgrupper, som fremskrivningen bygger på (diplomingeniører, civilingeniører og naturvidenskabelige kandidater) har IDA forsøgt at afdække, hvor omfattende denne mangel pt. er for at få en vurdering af den udækkede efterspørgsel efter ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, der er på arbejdsmarkedet i øjeblikket. IDA har derfor sendt en forespørgsel ud til en række partnere inden for Engineer the Future og har fået svar fra 12 virksomheder, der i alt beskæftiger ca ingeniører og naturfaglige kandidater. De foreløbige besvarelser tyder på, at de adspurgte virksomheder kunne ansætte ca. 3,9 pct. flere ingeniører, end der er ansat i dag. Herudover har IDA i anden forbindelse forespurgt samtlige offentlige arbejdssteder, hvor IDA har medlemmer ansat, om en række forhold omkring rekruttering af arbejdskraft. Der vurderes ikke at være ubesatte ingeniør- og cand.scientstillinger i den offentlige sektor. Følgende procenter er indlagt i fremskrivningen på baggrund af IDA s forespørgsel over sommeren 2014 (antagelse M): 9

10 Tabel 3. Udækket arbejdskraftsbehov i procent til brug for fremskrivning Mangel procent ingeniører Mangel procent naturvidenskabelige kandidater Landbrug 0,0% 0,0% Råstofudvinding / off shore 5,0% 2,5% Fremstilling 5,0% 2,5% Byggeri 4,0% 2,0% Service/rådgivning 5,0% 2,5% Offentlige 0,0% 0,0% I alt 3,9% 1,9% Kilde: Egen dataindsamling og beregning. Det svarer til ca ubesatte ingeniørstillinger og 400 ubesatte cand.scientstillinger i Ad trin 2.b. Vækstraterne i beskæftigelsen En fremskrivning af efterspørgslen efter arbejdskraft beregnes ud fra en vækstrate. I denne fremskrivning er anvendt en kombineret vækstrate, der er sammensat af to dele: Del 1: Den samlede branchefordelte beskæftigelse fremskrives på baggrund af Finansministeriets fremskrivning (antagelse N). Finansministeriet anvender ADAM modellen til at fremskrive dansk økonomi, herunder væksten i beskæftigelsen. I ADAM modellen indgår kun 6 hovedbrancher, og derfor slås de 37 RAS brancher sammen til 6 ADAM brancher i fremskrivningen, jf. bilag 3, som oversætter mellem de to registre. Der er ikke fuldt ud overensstemmelse mellem de to beskæftigelsesopgørelser, men differencen vurderes at være ubetydeligt i denne sammenhæng. Del 2: Udviklingen i ingeniørernes andel af branchens beskæftigelse beregnes. Denne ændring i andelene af ingeniører i brancherne forudsættes at fortsætte i prognoseperioden. Det er et udtryk for en vurdering af, at den strukturelle forandring i branchernes efterspørgsel efter arbejdskraft, der er sket siden 2007 fortsætter i prognoseperioden (antagelse O). Tilsammen giver del 1 og del 2 en kombineret vækstrate, som er den beskæftigelsen forudsættes at vokse med frem til Aftagende vækstrate Det antages (antagelse P), at der er aftagende vækst i efterspørgslen fra Vækstraten i andele af ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i de enkelte brancher aftrappes med 5%-point om året fra Tabel 4 og 5 viser udviklingen af andele af ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i de forskellige brancher. Det vurderes at brancheudviklingen giver et realistisk billede af den fremtidige udvikling. 10

11 Tabel 4: Andel af ingeniører i de enkelte brancher Landbrug 0,5 0,6 0,7 Råstofudvinding 10,6 13,3 16,5 Fremstilling 7,5 9,0 10,6 Byggeri 2,3 2,2 2,2 Service 3,9 4,2 4,5 Privat sektor i alt 4,2 4,7 5,2 Offentlige 1,1 1,1 1,2 I alt 3,2 3,5 3,8 Tabel 5: Andel naturvidenskabelige kandidater i de enkelte brancher Landbrug 0,3 0,3 0,4 Råstofudvinding 2,7 2,8 2,9 Fremstilling 1,0 1,4 2,0 Byggeri 0,0 0,0 0,0 Service 1,3 1,7 2,2 Privat sektor i alt 1,0 1,4 1,8 Offentlige 1,5 1,8 2,1 I alt 1,2 1,6 1,9 11

12 Bilag 1 Tabel B.1. Anvendte beregningstekniske forudsætninger Alder Dødeligsheds-frekvens (LVU) 1 Vandringsfrekvens 2 Erhvervsfrekvens , , , , , ,290 0, , ,040 0, , ,030 0, , ,022 0, , ,015 0, , ,014 0, , ,008 0, , ,008 0, , ,006 0, , ,004 0, , ,005 0, , ,002 0, , ,002 0, , ,004 0, , ,002 0, , ,000 0, , ,001 0, , ,001 0, , ,001 0, , ,001 0, , ,001 0, , ,000 0, , ,001 0, , ,000 0, , ,000 0, , ,000 0, , ,003 0, , ,000 0, , ,000 0, , ,001 0, , ,000 0, , ,001 0, , ,001 0, , ,001 0, , ,001 0, , ,002 0, , ,001 0, , ,002 0, , ,000 0, , ,001 0, , ,003 0, , ,001 0, , ,003 0, , ,002 0, , ,001 0,45 Kilde: 1) Det Sundhedsvidenskabelige Institut, 2) Særkørsel fra Danmarks Statistik, 3) Danmarks Statistik RAS og egne beregninger. 12

13 Bilag 3. Beskæftigelsesvariable i ADAM og RAS - branchefordeling ADAM Variable RAS QA Landbrug Landbrug QE Kul-, olie- og gasudvinding Råstofudvinding QB Bygge- og anlæg Bygge og anlæg / byggeriet QN Fremstillingserhverv Fremstilling - QNG - Olieraffinering Fremstilling - QNE - El, gas og fjernvarme Fremstilling - QNF - Næringsmiddel Fremstilling - QNN - Nydelsesmiddel Fremstilling - QNB - Lev. til byggeri Fremstilling - QNM - Jern og metal Fremstilling - QNT - Transportmidler Fremstilling - QNK - Kemisk Fremstilling - QNQ - Anden Fremstilling QQ Service Service - QQH - Handel Service - QQS - Søfart Service - QQT - Anden transport Service - QQF - Finansiel Service - QQQ - Anden service Service QH - Boligbenyttelse Service q0 - Offentlig (ADAM) Offentlig Q Samlet beskæftigelse Samlet beskæftigelse 13

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Ingeniørobservatoriet. Kortlægning af ingeniørernes og scient.ernes arbejdsmarkedstilknytning, beskæftigelse og øvrige karakteristika

Ingeniørobservatoriet. Kortlægning af ingeniørernes og scient.ernes arbejdsmarkedstilknytning, beskæftigelse og øvrige karakteristika Ingeniørobservatoriet Kortlægning af ingeniørernes og scient.ernes arbejdsmarkedstilknytning, beskæftigelse og øvrige karakteristika August 2011 2 Ingeniørobservatoriet 2011 3 Indledning Denne analyse

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Organisationsgrad i IDA. IDAs organisering af ingeniører og naturvidenskabeligt

Organisationsgrad i IDA. IDAs organisering af ingeniører og naturvidenskabeligt Organisationsgrad i IDA IDAs organisering af ingeniører og naturvidenskabeligt uddannede 2013 September 2014 Organisationsgrad i IDA Dette er en analyse af, i hvilket omfang IDA organiserer uddannede ingeniører

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Status på København januar

Status på København januar 1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Fremskrivning af behovet for ingeniører og scienter i fremtiden

Fremskrivning af behovet for ingeniører og scienter i fremtiden 28. februar 2011 Rapport Fremskrivning af behovet for ingeniører og scienter i fremtiden Udarbejdet af DAMVAD A/S til Ingeniørforeningen IDA Side 1 Indhold 1 SAMMENFATNING... 3 2 INDLEDNING... 4 3 FREMSKRIVNINGSMODELLEN...

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Prognose for ingeniørmangel

Prognose for ingeniørmangel juni 2009 Prognose for ingeniørmangel Trods en aktuel økonomisk konkjunkturnedgang og forventninger om stigende ledighed viser en ny prognose, at der fortsat er udsigt til markant mangel på ingeniører

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Lærerprognose august 2007

Lærerprognose august 2007 Lærerprognose august 2007 Af Tine Høtbjerg Henriksen og Kim Dehn Det seneste faldende optag til læreruddannelsen betyder, at der fra 2012 er risiko for forøget lærermangel. Det viser den lærerprognose,

Læs mere

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Kvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata

Kvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata LTM VERS. 1.0.8.3 Titel: Kvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata Dok. nr.: 35243-001 Rev.: 0 Udarbejdet: Allan Steen Hansen og Thomas Christian Jensen 26. februar 2015 Kontrolleret: COH

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

EN VISION FOR 2025: 25 % AF EN UNGDOMSÅRGANG TAGER EN ET FREMTIDSSCENARIUM UDARBEJDET LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE AF TRENDEDUC FOR DANSK ERHVERV

EN VISION FOR 2025: 25 % AF EN UNGDOMSÅRGANG TAGER EN ET FREMTIDSSCENARIUM UDARBEJDET LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE AF TRENDEDUC FOR DANSK ERHVERV EN VISION FOR 2025: 25 % AF EN UNGDOMSÅRGANG TAGER EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE ET FREMTIDSSCENARIUM UDARBEJDET AF TRENDEDUC FOR DANSK ERHVERV JULI 2009 Indhold 1 Indledning...3 1.1 Problemstillinger...3

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd 15-03-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland Marts 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

AMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 1. december 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden December 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Arbejdsstyrkefremskrivning til 2020 i Dansk Økonomi, forår 2012

Arbejdsstyrkefremskrivning til 2020 i Dansk Økonomi, forår 2012 UDKAST pr. 23.5.212 kl. 17. Arbejdsstyrkefremskrivning til 22 i Dansk Økonomi, forår 212 Arbejdsstyrkefremskrivningen i SMEC består af to dele: 1) Strukturel udvikling bestemt af demografisk udvikling

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland November 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy 1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Læsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give et hurtigt

Læs mere

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd 11-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland september 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og

Læs mere

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er

Læs mere

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere